Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Herlev Hospital, Gastroenheden Den ledende overlæge og ledende oversygeplejerske har opdelt afdelingen i mindre funktionelle enheder. Hvert team består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. Afdelingens områder er Kirurgisk team vest, D113V Kirurgisk team øst, D113Ø Kirurgisk og medicinsk team, D112KM Akut team, D105 Medicinsk og kirurgisk ambulatorium, stomiklinik og daghospital Skopienhed Forskningsenhed Personalegrupper: Sygeplejepersonalet i sengeafdelingen består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Kirsten Ravn Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse:kirsten.ravn@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Karen Margrethe Buur Stilling:Koordinerende kliniske vejleder adresse:Karen.margrethe.buur@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Alle kliniske vejledere har vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplom, eller er planlagt til at starte på uddannelsen indenfor dette år. En klinisk vejleder har 3/6 diplomuddannelse indenfor klinisk vejledning og videnskabsteori. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den koordinerende kliniske vejleder varetager planlægning og koordinering af det kliniske forløb. Den kliniske vejleder varetager den daglige vejledning, afholdelse af studiesamtaler og intern prøve. I forbindelse med klinisk intern prøve, indgår den koordinerende kliniske vejleder som sparringspartner omkring f.eks. udarbejdelse af eksaminatorspørgsmål. Den koordinerende kliniske vejleder planlægger og afholder refleksionseftermiddage, med deltagelse af en til to kliniske vejledere. I problematiske/mulige problematiske forløb, eller i forbindelse med oplæring af nye kliniske vejledere, deltager den koordinerende kliniske vejleder i studiesamtaler. Den koordinerende kliniske vejleder kan varetage den daglige vejledning, i tilfælde af problematiske forløb og giver den kliniske vejleder faglig sparring og supervision efter behov. Der afholdes månedlige fælles møde mellem de kliniske vejledere og den koordinerende kliniske vejleder, med henblik på erfaringsudveksling, planlægning af kommende kliniske forløb og udvikling af den kliniske undervisning. Godkendelse af individuelle studiesamtaler og fastlagt studieaktivitet foretages som udgangspunkt af den kliniske vejleder og efter behov i samarbejde med den koordinerende kliniske vejleder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Det er primært den koordinerende kliniske vejleder, der planlægger det kliniske forløb og samarbejder med den kliniske underviser. De kliniske vejledere og koordinerende kliniske vejleder mødes en gang månedligt, hvor bl.a. planlægning af det kliniske forløb gennemgås. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder har afsat en ugentlig dag, svarende til 8 timer, som er dedikeret de studerende. Her kan f.eks. afholdes studiesamtaler, refleksionssamtaler, bedsideundervisning med fokus på læring indenfor specifikke sygepleje interventioner. Dagen bruges også til mødeaktivitet, som f.eks. pædagogisk forum for alle kliniske vejledere på Herlev Hospital og afholdelse og forberedelse til interne prøver. Den studerende følger desuden den kliniske vejleder i hendes/hans arbejdsplan og er således altid så vidt muligt sammen med den kliniske vejleder. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Så vidt muligt sygeplejersker med min. 2 års erfaring fra det kirurgiske speciale. Derudover uddelegeres så vidt muligt til de sygeplejersker, som udviser interesse og evner for den pædagogiske dimension i sygeplejen. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder har ansvar for den daglige kliniske undervisning, afholdelse af studiesamtaler, godkendelse af individuelle studieplaner, fastlagt studieaktivitet og afholdelse af intern prøve i de uproblematiske forløb. Den koordinerende kliniske vejleder indgår som supervisor og sparringspartner i de tilfælde, hvor den kliniske vejleder har behov for det eller i forløb hvor den studerende har særlige behov eller udfordringer. Den koordinerende kliniske vejleder godkender i samarbejde med de kliniske vejledere den individuelle studieplan og fastlagt studieaktivitet. Den koordinerende kliniske vejleder har ansvar for planlægning og koordinering af alle kliniske forløb på alle niveauer. Den koordinerende kliniske vejleder varetager introduktion til det kliniske forløb, introduktion til intern prøve, afholdelse og planlægning af refleksionseftermiddage, koordinering af undervisning i ernæring, stomisygepleje etc. Den koordinerende kliniske vejleder sætter rammerne for afholdelse af fastlagt studieaktivitet og vejleder både den kliniske vejleder og den studerende i forbindelse hermed. I opstartsfasen af brugen af Logbog i medicinhåndtering, indgår den koordinerende kliniske vejleder som sparringspartner med den kliniske vejleder og den studerende. Den koordinerende kliniske vejleder introducerer til logbog i medicinhåndtering og følger op løbende på de studerendes og de kliniske vejlederes anvendelse af denne. De kliniske vejledere anvender logbog i medicinhåndtering i den daglige vejledning i samarbejde med den studerende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I de kliniske moduler 4, 11 og 12, samarbejdes primært med gastroenhedens eget ambulatorium og endoskopi. Der planlægges i hvert klinikforløb en til to studiedage begge steder, da det giver mulighed for at studere det sammenhængende patientforløb i gastroenheden. I hvert modul får den studerende desuden 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 mulighed for at følge en patient i både det elektive og det akutte operationsforløb. I patientforløbet er der er mulighed for samarbejde med læge, socialsygeplejerske, fysioterapeut, stomisygeplejerske, forskningssygeplejerske og klinisk diætist. Omkring planlægning og forberedelse af udskrivelse af patienter til hjemmepleje og sundhedscentre, vil samarbejde i form af elektronisk udarbejdet plejeforløbsplan og telefonisk kontakt med hjemmesygeplejerske. Der er mulighed for at deltage i visitationssamtaler i afdelingen, i de tilfælde, hvor den visiterende sygeplejerske fra kommunen har mulighed for at deltage, eller har det som mål at foretage opfølgende samtaler under indlæggelse af deres borgere. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Gastroenheden rummer mulighed for at udvikle kompetencer indenfor mange aspekter i sygeplejen. Den rummer patientforløb med ukomplicerede diagnoser og kort indlæggelsestid til komplekse og komplicerede diagnoser i både øvre og nedre abdomen med længere indlæggelsestid. For f.eks. gastromedicinsk afsnits vedkommende vil der også forekomme forløb med genindlæggelser hvor sociale problemstillinger også indgår. Patientgruppen udgør et bredt udsnit af den danske befolkning i alle aldre (fra 15 år) fra alle sociale lag. Et eksempel på et længere kirurgisk forløb kan være en patient, der indlægges via egen læge, pga. mistanke om colorektalcancer. Der kan være smerter, problemer med afføring, vægttab, nedsat funktionsniveau og nedsat appetit. Der kan være tale om et planlagt forløb, hvor patienten har tid til at forberede sig på operation, evt. stomi etc og der kan være tale om et akut forløb, hvor forberedelsen går hurtigt og patienten kan være meget psykisk påvirket både før og efter operationen. Den præoperative sygepleje retter sig mod forberedelse og klargørelse af patienten, fysisk, psykisk og socialt. Den postoperative sygepleje vil rette sig mod observation af vitale værdier, mobilisering, ernæring, sårpleje, stomipleje, smertebehandling, psykisk pleje, samtale med patienten, planlægning af forløb, samarbejde med pårørende, planlægning af udskrivelse. Der er rig mulighed for at træne den instrumentelle sygepleje i forhold til f.eks. anlæggelse, seponering og pleje af f.eks. kateter a demure, sonde og pvk. Pleje og seponering af f.eks. dræn, CVK og epiduralt smertekateter. Et andet eksempel på et længere forløb, kan være en patient med pancreascancer i det palliative forløb, som indlægges pga. nedsat almen tilstand, tiltagende smerter, icterus etc. Der foretages f.eks. anlæggelse af stent med lindrende sigte og patientens fremtidige muligheder tages op i det tværfaglige forum med inddragelse af pårørende. Der kan også være tale om henvisning til palliativt team, palliativ sengeafdeling eller hospice. I nogle tilfælde er patienten så langt i det palliative forløb, at det afsluttes i gastroenheden. I dette forløb vil der være fokus på den døende patient og dennes pårørende med bedst mulig lindring af de symptomer patienten måtte have som f.eks. smertebehandling. Der kan være behov for inddragelse af præst, imam eller anden tros repræsentant eller formidler. Et eksempel på et kort forløb er f.eks. patienten med perforeret appendicit, som er stærkt smertepræget, ofte angst og chokeret over udviklingen af smerte i abdomen. Patienten bliver akut opereret, hvilket kan foregå i både aften og nattetimer. Det postoperative forløb er ofte ukompliceret med behandling med antibiotika i 3 døgn. Et andet eksempel kan være patienten med galdesten, som indlægges med stærke smerter og evt. icterus. Sygeplejen i den præoperative fase vil have fokus på smertelindring, opretholdelse af ernæringstilstand og forberedelse af patienten til operation. I den postoperative fase vil der være fokus på smertebehandling, ernæring, hurtig mobilisering og genvindelse af evt. nedsat evne til egenomsorg. I udredningsforløb, vil der være mulighed for at følge, forberede og informere patienten til forskellige 4

5 diagnostiserende undersøgelser. Det kan f.eks. være udtømningsregime til coloskopi under indlæggelsen og faste og tørsteregime til gastroskopi og ercp. I alle forløb, er den indledende sygeplejevurdering et vigtigt udgangspunkt for planlægning af sygeplejen, samarbejdet med patienten og i forståelsen for den enkelte patients situation. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning er tilrettelagt med mulighed for læring i primært dag og aftentimer, ud fra et fremmøde på gennemsnitlig 30 timer ugentligt. Den studerende følger så vidt muligt sin vejleder i dennes arbejdsplan, med henblik på målrettet sigte på læringsudbytter. Den studerende indgår som aktiv deltager i praksisfællesskabet, og udøver sin sygepleje under supervision af og i samarbejde med klinisk vejleder med anvendelse af før under og eftervejledning. Som deltager i praksisfællesskabet som læringsmiljø, forudsættes det, at den studerende primært møder i hele vagter, for dermed at opnå den bedste forståelse for betydningen af døgnbaseret patientpleje og behandling og sammenhæng i de enkelte forløb. I tilfælde af at den kliniske vejleder ikke kan være til stede, planlægger den kliniske vejleder og den studerende i fællesskab, hvilken sygeplejerske, den studerende følges med. Det vægtes højt at den studerende følger en patient, eller en gruppe patienter i et forløb, med udgangspunkt i det enkelte moduls læringsudbytter og fokusområder ud fra den studerendes individuelle studieplan. Der vil være mulighed for i løbet af det tidsrum, hvor den studerende er til stede i afdelingen, at arbejde med forberedelse af f.eks. portfoliearbejde, søgning af litteratur, vejledninger og retningslinjer, som har relation til det enkelte moduls læringsudbytter. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende og klinisk vejleder aftaler med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan og i modulets læringsudbytter, hvilken gruppe patienter, den studerende skal indgå i plejen af. Den studerende og klinisk vejleder gennemgår den enkelte patients sygeplejebehov og lægger plan for dagen. Den kliniske vejleder og den studerende aftaler og vurderer i fællesskab, den studerendes kompetencer, med stigende grad af selvstændighed. Før under og efter vejledning er en naturlig del af den daglige vejledning og af samarbejdet mellem kliniske vejleder og studerende. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerende vejledes til at beskrive studiemetoder i forhold til fokusområder, fordelt over klinikkens forløb i den individuelle studieplan. Den studerende beskriver hvordan hun vil arbejde med de enkelte fokusområder og er sammen med den kliniske vejleder ansvarlig for, at dette inddrages i læringsmulighederne. Ved hver studiesamtale opdateres og justeres den individuelle studieplan. Det aftales ved den individuelle studiesamtale, på hvilken måde den studerende vil bruge læringsdelen i portfolien. Den studerende bliver vejledt til at bruge mindmap, praksisbeskrivelser, læringskontrakter etc. som skriftligt refleksionsredskab. Den studerende har mulighed for at reflektere over disse med klinisk vejleder eller koordinerende klinisk vejleder. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I løbet af den kliniske periode planlægges 4-6 refleksionseftermiddage, for studerende opdelt i de enkelte moduler. De studerende skiftes til at forberede et oplæg til refleksion om emner, der er relevante i forhold til læringsudbytter. Den koordinerende kliniske vejleder fungerer som facilitator for disse refleksionseftermiddage. De kliniske vejledere deltager på skift. Der planlægges undervisning indenfor stomisygepleje, ernæring og kirurgisk sygepleje, som varetages af: stomisygeplejerske, diætist, operationssygeplejerske, anæstesisygeplejerske og opvågningssygeplejerske. Det forventes at den studerende er deltagende og forberedt til disse undervisnings eftermiddage. 5

6 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Gastroenheden prioriterer forskning og udvikling højt. Der tilstræbes således af 2-5% af det samlede driftsbudget allokeres til forskning. Forskningsopgaver varetages i samarbejde med andre kliniske og tværgående afdelinger, Københavns Universitet, internationale centre og den biomedicinske industri. Vi udøver forskning på et plan, der svarer til de internationale standarder for good clinical practice og good laboratory. Gastroenheden arbejder med forskellige sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter, som er initieret af afdelingens kliniske sygeplejespecialist, som også er Phd-studerende i afdelingen, og af afdelingens kliniske afdelingssygeplejersker. Der arbejdes f.eks. med VAS-score, palliativ pleje, mentorordning for nyansatte sygeplejerkser elektronisk væskeskema. Der ud over arbejdes der med forskellige projekter initieret af læger og af afdelingens forskningssygeplejerske. Forskningen foregår både i endoskopi, ambualtorium og sengeafdelinger. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Som et led i understøttelse af opnåelse af læringsudbytterne på modul 12, afholdes 4 seancer i løbet af modulet, med fokus på identificering af klinisk problemstilling, indsamling af empiri, journal club, refleksion over brug analysemetode. Seancerne ledes og koordineres af koordinerende klinisk vejleder. Underviser fra uddannelsesinstitutionen deltager i disse seancer i det omfang det er muligt. Læringsudbytte: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet være opsøgende i forhold til nyeste evidensbaseret viden i sygeplejen opsøge udviklingsprojekter i afdelingen kontakte sygeplejersker i afdelingen, som har igangværende udviklingsprojekter eventuelt søge forskningsprojekter på UCSF ( forholde sig til hvilke problemstillinger der kan besvares af kvalitative/kvantitative data søge viden i diverse databaser pubmed, cinahl At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger opsøge viden og begrunde analysemetoder i forhold til den problemstilling, den studerende arbejder med diskutere egen og andres udførte sygepleje konstruktivt være bevidst om videnskabsteoretiske positioner forholde sig til generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejerprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver opsøge viden om dataindsamlingsmetoder - hvilke specialiserede dataindsamlingsmetoder kender den studerende fra afdelingen (audit, indledende sygeplejevurdering, VAS, screening osv.) - hvilke 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 dataindsamlingsmetoder kender den studerende fra forskning i sygepleje (spørgeskema, interview, observationsstudier osv.) opsøge viden om forskellige teoretiske perspektiver på sygeplejen At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling kunne anvende VIP portalen, til at opsøge nyeste kliniske retningslinjer være opsøgende i udviklings- og forskningsarbejde. F.eks. opsøge afdelingens forskningssygeplejerske eller ph.d.-studerende sygeplejerske have kendskab til og kunne anvende de kliniske retningslinjer som findes i Gastroenheden forholde sig kritisk til begrebet generelt i sygeplejen hvordan og hvorfor inddrages disse i sygeplejen At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. selvstændigt at udføre sundheds- og sygepleje, samt handle i forhold til observationer i forbindelse med udførelsen af sygeplejeinterventioner lede patientforløb formidle alle sine sygeplejehandlinger både mundtligt og skriftligt, til såvel patienter som samarbejdspartnere opnå viden om sikkerhedsrepræsentantens funktion i Gastroenheden formidle kontakt til og samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere planlægge, hvilke personalemedlemmers kompetencer, som passer til den enkelte patients behov og problemer øve sig i at uddelegere til andre gruppemedlemmer/medstuderende på modul 4 og 2 i forhold til disses kompetencer at prioritere egen sygepleje søge før- under- og efter vejledning hos klinisk vejleder eller sygeplejerske fra teamet være bevidst om forskellige faggruppers ansvars- og kompetenceområder gennem funktionsbeskrivelserne på Gastroenheden ved slutningen af perioden lede sygeplejen til 1-3 patienter At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg Den studerende træner sig i at opnå læringsudbyttet ved at: forholde sig til den enkelte patients ønsker drøfte specifikke patientsituationer i sygeplejegruppen opnå kendskab til den enkelte patients holdning til et forløb deltage i refleksionsøvelser med klinisk vejleder viden om og respekt forskellige kulturers indflydelse på sundhed- og sygepleje samarbejde med pårørende medinddrage patientens og den pårørendes livsanskuelse i sygeplejen identificere og forholde sig til etiske problemstillinger diskutere etiske overvejelser i forhold til samarbejde med patienter og pårørende At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde drøfte igangværende kvalitets og udviklingsarbejde med klinisk vejleder og kliniske afdelingssygeplejersker være opmærksom på eventuelle barrierer i forhold til kvalitets- og udviklingsarbejde og i forhold til den problemstilling den studerende arbejder med opnå viden om forsknings- og udviklingsarbejde som foregår i Gastroenheden opsøge viden om og forholde sig til den danske kvalitetsmodel, f.eks. i forhold til den kliniske problemstilling, den studerende arbejder med 7

8 At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedure samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje forholde sig kritisk til standardplejeplaner kunne anvende diverse elektroniske dokumentationsprogrammer (KISO, Opus, Web ris osv.) forholde sig kritisk til åbne kontra lukkede sygeplejejournaler kendskab sygeplejesekretærerne arbejdsområder forholde sig kritisk til den udførte sygepleje og kvaliteten heraf forholde sig til hvordan den studerende udøver individuel pleje, samtidig med at der anvendes standarder At deltage i implementeringen af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Den studerende træner sig i at opnå læringsudbyttet ved at: være opsøgende overfor personale med igangværende udviklings- og forskningsarbejde være opsøgende i forhold til Gastroenhedens Ph.d. studerende sygeplejerske være opsøgende i forhold til forskningsarbejde på sygehus niveau Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende vil i forbindelse med introduktion til klinikforløbet, blive introduceret til logbog i medicinhåndtering. Forskellige eksempler på, hvordan og i hvilke situationer, den studerende på modul 12, kan indgå i situationer, hvor dele af medicinhåndteringsprocessen er aktuelle, vil blive gennemgået. Den studerende opfordres til at nedskrive de situationer, hvor hun møder medicineringsprocessen, drøfte dem med sin vejleder og sammen dokumentere på de relevante skemaer i logbog for medicinhåndtering. På modul 12 vil den studerende typisk kunne deltage i alle aspekter indenfor medicinhåndteringsprocessen. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : For at opnå et afkortet forløb i kirurgisk sygepleje, har den studerende mulighed for et ophold i gastroenheden af 14 dages varighed. Den studerende vil følge patienter i det kirurgiske forløb, som bl.a. indeholder: Forsamtale med sygeplejekoordinator Blodprøvetagning, Samtale med anæstesilæge Operation, POA Retur til sengeafdeling, hvor den studerende deltager i varetagelse af den postoperative sygepleje. Den studerende vil også få mulighed for at følge patienter i kirurgiske udredningsforløb til undersøgelser i gastroenhedens endoskopi, indebærende klargørelse af patienten til dette og efterfølgende pleje af patienten, herunder mulighed for at deltage i samtale med læge og sygeplejerske vedrørende svar på undersøgelse. Den studerendes forløb vil være planlagt af den koordinerende kliniske vejleder i samarbejde med den kliniske vejleder på afdelingen. Den studerende vil primært blive vejledt af den kliniske vejleder i den pågældende afdeling. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8

9 Ved den afsluttende studiesamtale opfordres den studerende til at evaluere den kliniske undervisning med fokus på Den daglige kliniske vejledning Planlægning af det kliniske forløb Undervisning tilbudt i det kliniske forløb Studieophold i endoskopi og ambulatorium Fælles refleksionseftermiddages form og indhold Oplevelse af læring i praksisfællesskabet De indkomne evalueringer drøftes på de månedlige møder i gruppen af kliniske vejledere og koordinerende klinisk vejleder i gastroenheden og medtages i planlægning af fremtidige forløb. De oplevelser, som skønnes relevante på et højere organisatorisk niveau, drøftes på møder mellem ledende oversygeplejerske og afdelingssygeplejersker. De studerendes elektroniske evalueringer gennemses af både kliniske vejledere og koordinerende kliniske vejleder med henblik på at optimere og kvalificere den kliniske undervisning. Drøftelser med uddannelsesinstitutionens repræsentant, som f.eks. adjunkt eller lektor anvendes også i evalueringsøjemed i forhold til hvordan denne ressource anvendes bedst muligt i det kliniske forløb. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Karen Margrethe Buur Titel (er): Koordinerende klinisk vejleder adresse (r): karen.margrethe.buur@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 9