ÅRSBERETNING 2005 UDVALGTE TEMAER. Ingen stabilitet uden gode samlinger. Undgå udeluftventilerede krybekældre. Niveaufri adgang uden problemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING 2005 UDVALGTE TEMAER. Ingen stabilitet uden gode samlinger. Undgå udeluftventilerede krybekældre. Niveaufri adgang uden problemer"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2005 UDVALGTE TEMAER Ingen stabilitet uden gode samlinger Undgå udeluftventilerede krybekældre Niveaufri adgang uden problemer God rumventilation fjerner fugten Ventilationen var utilstrækkelig Større overskuelighed på

2 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri at yde støtte til dækning af byggeskader at bidrage til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet til byggeriets parter med henblik på at forebygge byggeskader og fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet Herudover kan fonden med socialministerens godkendelse deltage i øvrige aktiviteter, der har til formål at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. Der foretages både et 1-års eftersyn (svigt) og et 5-års eftersyn (kontrol). Ved eftersynene vurderes bygningernes tilstand og eventuelle skader registreres. Fonden kan yde støtte til dækning af indtil 95 % af bygningsejerens ud gifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleve rings- eller skæringsdato. Byggeskadefonden blev oprettet ved lov i Siden 1. juli 1986 er der i forbindelse med nybyggeri af almene boliger, ungdoms boliger, lette kollektivboliger, ældreboli ger, private andelsboliger og kollektive bofællesskaber indbetalt 1% af anskaffelsessummen til Byggeskadefonden. Ind betalingerne anvendes til dækning af fondens forpligtelser. BERETNING 2005 Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Foto: Byggeskadefonden og Jens V. Nielsen Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere Oplag: Byggeskadefonden 2006 Grundlaget for Byggeskadefondens virksomhed er kapitel 11 i lov om almene boliger m.v. Fonden omfattes af samme regler som offentlige forvaltningsorganer, herunder tilsyn fra Socialministeriet og kontrol af Rigsrevisionen. Yderligere oplysninger kan findes på:

3 BYGGESKADEFONDEN Byggeskadefonden 2005 Skadedækning Retsafgørelser Erfaringsformidling Ny lovgivning 1-års eftersyn 5-års eftersyn Regnskabets hovedtal Bestyrelse og medarbejdere Midtersider Udvalgte temaer 2005: Erfa 2 Erfa 4 Erfa 6 Erfa 8 Erfa 10 Erfa 12 Ingen stabilitet uden gode samlinger Undgå udeluftventilerede krybekældre Niveaufri adgang uden problemer God rumventilation fjerner fugten Ventilationen var utilstrækkelig Større overskuelighed på 1

4 Marieparken, Hørsholm 36 almene familieboliger. Bygningsejer: Hørsholm almene Boligselskab. Bebyggelser omfattet af fonden Bebyggelser Bebyggelser Boliger Boliger primo 2005 primo 2006 primo 2005 primo 2006 Almene familieboliger Integrerede ungdomsboliger Integrerede ældreboliger Private andelsboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Lette kollektivboliger Bofællesskaber I alt

5 Byggeskadefonden 2005 Optimisme på skadeområdet Både skadedækninger og nye anmeldelser holdt sig i 2005 på samme lave niveau som de foregående par år. Skaderne vedrører fortsat primært byggerier fra før Nye analyser viser, at både frekvens, antal og omfang af skader i disse ældste byggerier er langt større end i nyere byggerier. Mange af disse skader drejer sig om materialefejl, som ikke længere optræder. Det lover godt for fremtiden, og fonden skønner derfor, at skadedækninger og anmeldelser ikke stiger. - også på eftersynsområdet Der var kun væsentlige svigt i 4 % af de over 360 byggerier med knap boliger, der blev foretaget 1-års eftersyn af i Det er samme lave niveau som de sidste 3-4 år, og det er ikke realistisk at forvente, at det bliver lavere. At kvaliteten af almene boligbyggerier stiger støt, fremgår også af, at stadig flere bygningsdele er helt uden svigt ved 1-års eftersynene. Det fremgår af hjemmesidens Statistik, der rummer alle ca byggerier, fonden har foretaget 1-års eftersyn af siden Knap 80 % af alle eftersete bygningsdele i 2005 var helt uden svigt. For bare 5 år siden var det kun godt 70 %. Bedre opfølgning på eftersyn Ved 5-års eftersynene registreres desværre fortsat en del også væsentlige svigt, der allerede blev registreret ved 1-års eftersynene. Det lykkes tilsyneladende ikke bygningsejerne at få de ansvarlige entreprenører og projekterende til at udbedre disse fejl, selvom de er detaljeret beskrevet i fondens rapporter og breve. Det er klart utilfredsstillende, og fonden foretager derfor en opfølgning mellem 1- og 5-års eftersynet. Udvidelse af fondens formål og opgaver Byggeskadefondens generelle formålsbestemmelse blev i 2005 udvidet. Fonden skal herefter bidrage til en bredere formidling vedrørende såvel byggeprocessen som produktet (det færdige byggeri) med henblik på at begrænse byggeskader og i det hele taget medvirke til at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Udvidelsen er sket i forbindelse med, at Socialministeriet ønsker at indføre krav om, at bygherrer skal indberette mangler ved afleveringer af almene byggerier til fonden, som derefter skal formidle erfaringerne til byggeriets parter med henblik på at forebygge mangler ved fremtidige byggeriers afleveringer, ligesom fonden i mange år med succes har formidlet erfaringer om svigt ved eftersyn af byggerier 1 og 5 år efter afleveringen. Endvidere har fonden fået mulighed for at deltage i øvrige aktiviteter, der har til formål at fremme kvaliteten og effektiviteten i byggeriet. Derved kan fonden bl.a. indtræde i DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS, der har til formål at sikre information om korrekt valg og brug af undertagsprodukter. Fonden forventer, at der fremover bliver væsentlig færre svigt og skader i undertage som følge af ordningen, der er frivillig og finansieres af gebyrer, som producenter og leverandører betaler for at få produkter klassificeret. Fornyelse af hjemmesiden Hjemmesiden er fornyet med nyt design og større overskuelighed for brugeren specielt i den byggetekniske erfaringsformidling. Byggeskadefonden April

6 Skadedækning Skadedækningen holder de senere års nedadgående niveau. Materialeskader udgør en stigende andel af skadesagerne. Skadedækning holder lavt niveau Der blev afsluttet 209 skadesager i Endeligt byggeregnskab blev godkendt i 144 sager, hvor skaderne er udbedret, og 59 sager blev afvist fra dækning. Hertil kommer endelig afslutning af 6 langvarige ansvarssager, hvor byggeregnskabet var blevet afsluttet i tidligere år. Der blev dermed afsluttet 32 sager mere end de 177 nye anmeldelser. Den gennemsnitlige skadedækning i de 144 afsluttede byggeregnskaber i 2005 var ca kr. Det svarer til tallene i , men er væsentligt mindre end i , hvor den gennemsnitlige skadedækning var ca kr. Den faldende skadedækning skyldes, at de gennemsnitlige udbedringsomkostninger er faldet 25 % i de afsluttede sager siden 2002, og at bygningsejernes gennemsnitlige egenbetalinger er steget fra 15 % til 38 % af udbedringsomkostningerne. Skadedækningen på 64 mio. kr. svarer til 62 % af de samlede udgifter. Bygningsejerne betalte dermed selv 38 % svarende til 39 mio. kr. Udover 5 % selvrisiko skyldes forskellen især fradrag for opbrugt levetid på nedbrudte tegl- og eternittage, som naturligvis stiger, når de fleste sager fortsat drejer sig om de ældste byggerier under fonden. De samlede egenbetalinger stiger også, fordi materialeskaderne udgør en stigende andel af skadesagerne. Antal anmeldelser på samme niveau Der blev anmeldt 177 byggeskader i 2005, hvilket var på samme niveau som 2004, hvor der blev anmeldt 171. Dermed var antallet af anmeldelser også i 2005 i underkanten af de ca. 200 anmeldelser om året, som har været niveauet de sidste 6-8 år. 1/3 af anmeldelserne afvist Af de 180 afgørelser, der blev truffet i 2005, blev 121 anerkendt som dækningsberettigede og 59 blev afvist. I mange af de anerkendte sager er der også anmeldt forhold, som er blevet afvist. De 59 afvisninger svarede til 33 % af afgørelserne i 2005, og afvisningerne skyldtes, at bekendtgørelsens betingelser for skadedækning ikke var opfyldt. I 2003 og 2004 udgjorde afvisningerne henholdsvis 38 % og 40 % af de trufne afgørelser. Fortsat færrest skader i ungdomsog ældreboliger Der blev anmeldt forholdsmæssigt færrest skader vedrørende ungdoms- og ældreboliger, da kun 28 % af anmeldelserne vedrørte disse byggerier, der tilsammen udgør 41 % af alle de byggerier, der er omfattet af fonden. Der blev anmeldt forholdsmæssigt flest skader i byggerier med private andelsboliger, da 45 % af alle anmeldelserne vedrørte disse byggerier, som udgør 23 % af alle de byggerier, der er omfattet af fonden. Flest anmeldelser i de ældste byggerier 2/3 eller 112 anmeldelser vedrørte skader i de mere end 10 år gamle byggerier, der blev afleveret Den resterende 1/3 eller 65 anmeldelser i 2005 vedrørte byggerier afleveret siden 1996, men omkring halvdelen af disse anmeldelser blev afvist, da de ikke opfyldte bekendtgørelsens betingelser for dækning. Indtægter efter regres Efter skadebekendtgørelsens 16 indtræder fonden i bygningsejerens ret til erstatning eller anden kompensation, herunder forsikringsdækning, mod bygningsejerens aftaleparter eller forsikringsselskaber. Fonden har således ret til at gøre regres mod de ansvarlige for skaderne. Der blev iværksat regres i 30 sager i Regresbestræbelserne blev afsluttet endeligt i 36 tilfælde. Ved udgangen af 2005 var regres ikke afsluttet i 82 sager. 4

7 Skadedækning Status over skadesager ultimo 2005 Anmeldelsesår Anmeldelser i alt Igangværende sager Afsluttede sager heraf afviste Afvisningsprocent Note: Bemærk, at afvisningsprocenten for 2005 vil stige, når alle anmeldelser er afgjort. Ungdoms- og ældreboligerne har færrest skader. Skadeanmeldelser fordelt på boligtyper Antal % Antal % Antal % Almene familieboliger Private andelsboliger Ungdomsboliger Ældreboliger/lette kollektivboliger I alt /4 af skaderne falder inden for seks skadetyper. Skadeanmeldelser fordelt på skadetyper Antal % Antal % Antal % Stabilitet Tegltagsten Eternitplader Ydervægge Vinduer, døre Rør mv Øvrige I alt

8 Skadedækning Udbetalte og reserverede skadedækninger Beløb ej pristalregulerede i mio. kr. inklusiv moms Byggeårgange Antal byggerier Anerkendte skader, antal Anerkendte skader, procent af antal byggerier Anskaffelsessummer Skadedækninger Skadedækninger, procent af anskaffelsessum 1,7 0,8 0,2 0,8 Note: Bemærk, at anerkendte skader og skadedækninger i de nyeste årgange vil stige forholdsvis mere end Den største skadedækning sker i de Udgifter og erstatninger Beløb i ca. mio. kr. inklusiv moms ældste byggerier Udbedringsudgift Gennemsnitlig udbedringsudgift pr. sag 0,68 0,75 0,74 Udbetalt skadedækning Gennemsnitlig skadedækning pr. sag 0,44 0,47 0,44 Bygningsejers andel af udbedringsudgift Gennemsnitlig andel pr. sag 0,24 0,27 0,27 Skadedækningsprocent 65% 63% 62% Indvundne erstatninger Værdi af udbedring ved ansvarlig for skade Advokatudgifter m.v. i regressager Den økonomiske effekt i fonden af regresudøvelsen er dels, at de ansvarlige betaler erstatninger, dels at de foretager udbedringer af skader uden beregning. Opgørelsen af indtægter (se tabel ovenfor) omfatter kun sager, fonden har gjort regres i. Opgørelsen af udgifter i tabellen omfatter både advokatudgifter, syn og skøn og diverse afgifter til rets- og voldgiftssager. Udgifterne vedrører alle regressagerne og ikke kun de sager, der fører til erstatning m.v. Fondens administrationsudgifter og særlige teknikerudgifter i regressager er ikke medregnet. Reservationsbeløb Reservationsbeløbene opgøres som omkostninger til tekniske rådgivere, håndværkere, byggestyring, byggelånsrenter, revision m.v. Reservationsbeløbet i den enkelte sag udgår, når skaderne er udbedret, og fonden har udbetalt sin dækning til bygningsejeren. Det gennemsnitlige reservationsbeløb pr. sag var i 2005 ca kr. Det er en mindre stigning i forhold til , som primært skyldes højere licitationsbud. 6

9 Retsafgørelser På side Erfa 10 er omtalt endnu en retsafgørelse en sag om rumventilation. En sag om levetid for tegltage: Skøn for levetid godkendt og æstetiske hensyn afvist En voldgiftsret godkendte i oktober 2005 fondens praksis på flere punkter, mens byggeprogrammet blev ændret på ét punkt. 3 private andelsboligforeninger i Sønderjylland udtog i 2004 klageskrift ved byggeriets voldgiftsnævn mod Byggeskadefonden. Boligforeningerne omfatter 50 boliger tilsammen og blev afleveret i 1993 og Som led i en meget kompliceret sag med 4 boligforeninger og en række anerkendte skader havde fonden bl.a. anerkendt at dække nedbrudte tagsten af tegl i de 3 boligforeninger. Tagfladerne var nedbrudt i meget forskelligt omfang. Fondens program for udbedringer varierede derfor fra reparationer af tagflader på 2 blokke til udskiftninger af hele tagflader på 3 blokke. Ved udskiftninger af hele tagflader på de 3 blokke, blev der foretaget fradrag for opbrugt levetid, ligesom tagbelægningen i byggeprogrammet blev ændret til betontagsten, fordi taghældningen kun var 20 grader. Undertaget (Monarfol-banevare) skulle repareres, hvor det var hullet. På alle tagflader skulle der etableres undertagsunderlag af krydsfiner ved rørgennemføringer. De 3 boligforeninger var ikke tilfredse med fondens byggeprogram. Deres væsentligste indvendinger gik på, at de ville have tegl på tagene igen, have udskiftet samtlige tagflader og have et andet undertag. De ville ikke acceptere fradrag for opbrugt levetid. Boligforeningernes endelige påstand lød således: Klagerne, A/B... har påstået indklagede, Byggeskadefonden, tilpligtet at anerkende, at den dækning af udbedringsomkostninger ved udskiftning af tag på klagernes ejendomme..., som fonden har accepteret ved breve af..., skal udvides til at omfatte følgende omkostninger: 1. Total udskiftning af tegltagsten med tilsvarende, subsidiært total udskiftning af tagsten med ens type for alle boligblokke hos de 3 andelsboligforeninger, mere subsidiært med ens type tagsten for alle boligblokke inden for den enkelte forening. 2. Håndværksmæssig forsvarlig udskiftning af undertag til typen ICO-BOARD eller lignende samt håndværksmæssig forsvarlig udskiftning af lægter og afstandslister. Byggeskadefonden skal endvidere anerkende, at der i forbindelse med beregning af fradrag i erstatning til totaludskiftning af tagfladerne for opbrugt levetid maksimalt skal ske fradrag med 8/45, subsidiært med et af Voldgiftsretten fastsat, andet forholdstal, større end 8/25. Byggeskadefondens påstand lød på frifindelse. Voldgiftsrettens kendelse frifandt fonden på alle punkter, bortset fra kravet om total udskiftning af alle tagflader. Retten tiltrådte således fondens byggeprogram med den ændring, at der skulle nye betontagsten på yderligere 2 blokke. Retten skønnede ikke, at det ville være forsvarligt kun at reparere defekte sten på disse tagflader. Retten lagde herved vægt på, at de gamle tagsten af tegl ikke var frostfaste som følge af lerets beskaffenhed, at teglstenene var af typen økonomiteglsten, hvor mellemrummene er større, og sollys derfor kan nedbryde undertagene af Monarfol, og at tegltagene i strid med almindelige forskrifter var oplagt med en hældning på 20 grader og med for tynde afstandslister. 7

10 Retsafgørelser Voldgiftsretten afviste andelsboligforeningernes krav om, at der fortsat skulle være tagsten af tegl. Retten begrundede afvisningen med, at en byggeskade efter bekendtgørelsen om skadedækning ikke vedrører bygningers udseende. Foreningerne kunne derfor ikke ud fra æstetiske hensyn stille krav om anvendelse af bestemte materialer. Herefter og under hensyn til bygningernes lave taghældning skulle udskiftning derfor ske til betontagsten med tætningssystem. Da tagflader med en sådan tagbeklædning er lystætte, tiltrådte retten, at Monarfol-undertagene ikke skulle udskiftes, men alene repareres. Efter omstændighederne herunder fondens forpligtelse til efter bekendtgørelsen at foretage udbedring for det lavest mulige beløb fandt retten det endvidere forsvarligt efter udskiftning af tagfladerne at bevare lægterne og afstandslisterne, selv om afstandslisterne ikke opfylder kravene. Voldgiftsretten afviste endelig andelsboligforeningernes krav om, at annullere eller ændre fondens afgørelse om fradrag for opbrugt levetid. Hvis retten ikke ville annullere fradraget, ønskede foreningerne, at fradraget i stedet for en skønnet, normal levetid på 25 år blev beregnet ud fra en normal levetid på 45 år. Retten afviste begge påstande og stadfæstede derved fondens skønnede levetiden på 25 år. Retten lagde i den forbindelse vægt på fondens forklaring om de faktorer, der ligger bag levetidsberegningerne, navnlig oplysninger om tagenes konstruktive forhold, herunder taghældningen og de særlige teglsten, der har været anvendt (lerets beskaffenhed og typen økonomitegl). Forinden voldgiftssagen blev anlagt havde fonden indgået forlig med den oprindelige sælger om betaling af erstatning og med teglstensleverandøren om levering af gratis tagsten til udbedringsarbejderne. Udbedring vil ske i En sag om sælgeransvar: Ansvaret var ikke begrænset til 5 år I marts 2005 indgik fonden ved Vestre Landsret forlig med en bygherre, der i 1989 havde opført og solgt en andelsboligbebyggelse med 21 boliger på et skøde. Ved forliget frafaldt sælgeren sin påstand om, at hans ansvar var forældet efter 5 år. Bebyggelsens skalmure var opført af rosa teglsten og var meget udsat for vejrliget. Trods sælgerens bekostelige udbedringsarbejder 5 år efter ibrugtagelsen fortsatte nedbrydningen af murværket, og i 2003 måtte fonden og andelsboligforeningen foretage en gennemgribende udbedring. Samtlige skalmure blev fjernet og erstattet af nyt murværk, konstruktive svigt blev udbedret, og der blev monteret ny tagdug og etableret tagudhæng for at beskytte murværket. 8

11 Retsafgørelser Før renovering Efter renovering I en skadesag var skalmuren stærkt nedbrudt som følge af forkert materialevalg og svigt i konstruktionen (foto og snit til venstre). Efter udbedring er murværket udskiftet med hårdtbrændte sten og sikret med tagudhæng (foto og snit til højre). Sælgers ansvar for denne udbedring var ikke begrænset til 5 år. Sælgerens advokat gjorde under sagen bl.a. gældende, at der ikke kunne gøres ansvar for skjulte mangler gældende mod sælgeren, fordi der var gået mere end 5 år efter afleveringen, da kravene blev rejst. Advokaten henviste til, at der i 1986 blev indført en 5-årig ansvarsbegrænsning for parterne i det støttede nybyggeri, og at Byggeskadefonden blev oprettet samtidigt. Fondens advokat henviste bl.a. til, at sælgere efter 1986 fortsat har et 20-årigt ansvar efter reglerne i Danske Lov, da ansvarsreglerne i 1986 blev indført ved generelle aftaler mellem byggeriets forskellige parter, og da der ikke i den forbindelse blev indgået aftaler med ejendomssælgere eller disses repræsentanter om begrænsning af sælgeransvaret til 5 år. Fonden har gennem årene haft mange skadesager, hvor sælgere har påstået, at mangelansvaret var forældet efter 5 år, men denne sag er den første, der er blevet rejst ved domstolene. Det skal bemærkes, at der i sagen var en række andre juridiske momenter, og at retsforliget blev indgået uden præjudice for andre sager, det vil sige, at den pågældende sælger ikke har fraskrevet sig muligheden for at bruge samme argumentation i andre sager, hvor Byggeskadefonden rejser krav om erstatning mod denne sælger. 9

12 Erfaringsformidling Kurser og undervisning udgør en stigende del af fondens erfaringsformidling. Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer Der blev afholdt 5 orienteringsmøder med ca. 210 deltagere fra knap 120 eftersynsfirmaer. Ud over en almen orientering om udviklingen i skadesagerne og eftersynssagerne blev der orienteret om Socialministeriets planer om nøgletal for almene byggerier og om, hvordan eftersynsrapporterne kan forbedres. De byggetekniske emner drejede sig om fugt- og stabilitetsskader i facader og vinduespartier m.m. på en træbebyggelse med udsat beliggenhed, ligesom de drejede sig om ventilations- og fugtproblemer i krybekældre under pavillonbyggerier af træ. Der blev endvidere orienteret om DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS. De juridiske emner drejede sig om udbud af arbejder vedrørende skadeudbedringer med fokus på den reviderede tilbudslov. Endelig var der i samarbejde mellem SBi og fonden et større indlæg om fejl, mangler og sikkerhed i byggeriet med fokus på sikkerheden i eksisterende og nyt byggeri, de risikobehæftede forhold, og hvad bør der gøres. Indlægget blev suppleret med eksempler fra SBi og fonden. Orienteringsmøder for almene bygherrer Der blev afholdt 2 møder i henholdsvis København og på Haraldskær i Vejle med i alt ca. 100 deltagere. Emnerne var stort set de samme som ved orienteringsmøderne for eftersynsfirmaerne. De juridiske emner blev dog ændret til at dreje sig om bygherrens ansvar for aftaler og dokumentation i forbindelse med byggeprocessen, ligesom indlægget om eftersynsrapporternes kvalitet blev erstattet med et indlæg om bygherrens forpligtelser i forbindelse med fondens eftersyn. Øvrige møder og kurser Fonden har medvirket på kurser, på undervisningsinstitutioner og i en række temamøder rundt i landet. Temamøderne og undervisning har været arrangeret af Dansk Byggeri ( Lær af Fejlene ), af Byggeteknisk Højskole Vitus Bering i Horsens, Entreprenørskolen i Ebeltoft, DTU ( Kvalitetsstyring ), FUT Foreningen for Unge Trælastfolk, Byggesocietetet i Næstved, Bygma i Sønderjylland, Kuben i Kolding, DBF- Dansk Bygningsinspektørforenings lokaludvalg i Vestsjællands amt og af BYG- ERFA ( Snublesten i byggeriet ). Herudover har fonden medvirket i større kurser arrangeret af følgende: COK - Den Kommunale Højskole ( Videregående Byggesagsbehandling og Fra Sokkel til Kip ) og Boligselskabernes Landsforening ( Driftslederkursus ) BYG-ERFA Fonden deltager i BYG-ERFA s bestyrelse og teknikergruppe. Omkring 4000 faste abonnenter modtager årligt ca. 20 nye blade om byggetekniske erfaringer. BYG-ERFA har derudover et betydeligt løssalg af gamle og nye blade. Fonden anvender i vid udstrækning BYG-ERFA s blade som vejledning til bygningsejere i eftersyns- og skadesager. Medarbejdere fra fonden har været forfattere på 2 blade om Utætte ydervægge ved gulv under døre og vinduer og om Traditionelt, fast undertag med vingetagsten. DUKO Dansk Undertagsklassificeringsordning Fonden deltager i DUKO s bestyrelse og teknikergruppe. 17 undertagsprodukter er indtil nu blevet klassificeret i 3 af de 4 klasser. Det er fondens erfaring fra eftersyn, at DUKO s hjemmeside nu i vid udstrækning anvendes af projekterende til at vælge det rigtige undertag. Artikler Fonden har i årets løb leveret artikler til bl.a. tidsskriftet Tegl om den gode metode. 10

13 BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING Udvalgte temaer 2005 Ingen stabilitet uden gode samlinger Undgå udeluftventilerede krybekældre Niveaufri adgang uden problemer God rumventilation fjerner fugten Ventilationen var utilstrækkelig Større overskuelighed på Erfa 1

14 Erfaringsformidling Ingen stabilitet uden gode samlinger Spærfodsfastgørelse til lejlighedsskel. Afstandsklodsen placeret ved siden af bolten. Foto i lav opløsning Fonden har de senere år konstateret en markant nedgang i væsentlige svigt inden for de bærende og stabiliserende konstruktioner. Det er en glædelig udvikling. Samtidig ses fortsat en del svigt, som ikke er så omfattende, at de dækkes af fonden, men alligevel er så væsentlige, at de skal udbedres. Det handler ofte om samlingerne mellem de enkelte dele i konstruktionen. Projekt, udførelse og kontrol Det er vigtigt, at der foreligger et projekt, som detaljeret og entydigt anviser, hvordan samlinger og fastgørelser skal udføres. Projektet skal nøje følges, og udførelsen efterfølgende kontrolleres. Samling mellem tag og ydervægge Der ses ofte svigt ved fastgørelsen mellem de afstivede loftskiver og de stabiliserende vægge. Tagremmene skal fastgøres til facadebagvæggene, så der kan overføres de normmæssige belastninger fra vind mod facader, vind mod gavle og vindsug på tage. Stabiliserende gavle / lejlighedsskel Gavle og lejlighedsskel indgår ofte i boligernes stabiliserende systemer af tværvægge. Da de er længere og måske også tykkere end de øvrige tværvægge, er deres andel af lasten også større. Samlingen mellem loftskiverne og gavle/ lejlighedsskel udføres ofte med bolte fastgjort gennem spærfødderne og limet ind i vægelementerne i gavle og lejlighedsskel. Hvis spærene ikke er placeret tæt op ad væggene, skal der monteres afstandsklodser i mellemrummene, og klodserne skal sidde stramt og være tilstrækkeligt store af hensyn til kantafstande. Det er vigtigt, at boltene går gennem afstandsklodserne. Hvis afstandsklodserne er placeret ved siden af boltene, skal boltene overføre kræfterne ved bøjning i boltenes skafter, hvilket de ikke er beregnet til. Resultatet af mangelfuld fastgørelse af loftskiverne til gavle og lejlighedsskel vil ofte være revner i væggene. Boltene er ofte ikke tilstrækkeligt fastspændte, eller de er forsynede med for små underlagsplader. Forhold der gør, at samlingerne ikke har de tilsigtede styrker. Ligeledes ses vinkelbeslag med utilstrækkelig sømning og ukorrekt placering af sømmene. Endvidere skal boltsamlinger Erfa 2

15 efterspændes i fornødent omfang, når træet har opnået en fugtmæssig ligevægtstilstand. Det vil være naturligt at indarbejde dette i projektet og i driftsplanen. De indvendige vægge fastgøres oftest foroven til loftskiven, så væggene står fast. Indgår væggene som afstivende elementer i det stabiliserende system, er det vigtigt, at de også er fastgjort, så de aktuelle belastninger kan overføres til dem. Afstivning af loftskiven gangbroen Afstivningerne af loftskiverne udføres ofte med stive gangbroer opbygget af krydsfiner med fastskruede planker (stringere) langs kanterne. Fonden har gode erfaringer med denne type afstivninger. Skal afstivningen fungere efter hensigten, er det vigtigt, at samlingerne både mellem stringernes enkelte planker og indbyrdes mellem krydsfinerpladerne i gangbroen er udført forsvarligt. Mangelfulde samlinger medfører, at gangbroer ikke har den forudsatte styrke og stivhed, og at belastninger ikke bliver fordelt mellem de stabiliserende vægge som forudsat. Nogle vægge bliver overbelastede og kan revne. Afstivning af tagfladerne Afstivning af tagfladerne kan ske på flere forskellige måder. Træbranchens Oplysningsråd har udgivet håndbogen TRÆ 52 Træspær 2, som giver anvisninger på en række muligheder for afstivning af gitterspær og hanebåndsspær. Fonden konstaterer afstivning udført med lægter med utilstrækkelige samlinger, og andre med vindtrækbånd, der ikke er stramme. Generelt er det ikke muligt at placere det nødvendige antal søm i én lægte til afstivning af tagfladen, og vindtrækbåndene kan ikke strammes op under byggeprocessen, hvis der ikke er udført de nødvendige konstruktioner til modhold og fordeling som f.eks. kiplægte. Utilstrækkeligt afstivede tagflader kan bevæge sig og give mulighed for utætheder i tagbelægninger eller revner i murede gavltrekanter. Fotos: FORCE Tagfladen er afstivet med vindtrækbånd, men båndet er ikke strammet op. Foto i lav opløsning Fastholdelse af gavltrekanter Revner i de murede gavltrekanter kan også opstå, hvis gavltrekanterne ikke er fastgjort tilstrækkeligt til de bagvedliggende konstruktioner. Her kan der være tale om murbindere, der ikke er rette, ikke er fastgjort godt nok eller ikke har solide konstruktioner at blive fastgjort til. Normalt er det ikke tilstrækkeligt alene at lade gavltrekanterne afstive af påmurede murpiller. Utilstrækkelig samling af stringere i en gangbro af krydsfiner. Erfa 3

16 Erfaringsformidling Undgå udeluftventilerede krybekældre Kig ind i en ca. 200 mm høj krybekælderlignende konstruktion med rusten stålbjælke og gulvelement med beklædning af krydsfiner og sand i bunden. Fonden ser ved sine eftersyn flere forskellige typer af krybekældre i nye byggerier. Fælles for dem alle er, at de er udeluftventilerede og utilgængelige, og at der befinder sig organiske materialer i krybekælderen. Sådanne krybekældre bør undgås, da der er stor sandsynlighed for svigt og byggeskader. Dette budskab understøttes i SBI anvisningerne 178 og 189 samt i BYG-ERFA blad fra 2002, hvor der advares mod at have organiske materialer i et fugtigt krybekældermiljø. Ældre krybekældre uden fugtproblemer Krybekældre var tidligere en normal byggemåde, som ikke medførte fugtproblemer. Bygninger med krybekældre blev hævet over jorden, hvorved utilsigtet opfugtning af bygningsdele i gulve og facader blev undgået. Samtidig var det praktisk at kunne trække, vedligeholde og udskifte installationer i krybekælderen. Temperaturen i krybekældre i ældre bygninger var betydeligt højere end i nye bygninger, da gulvkonstruktionerne mod kældrene var ringere isoleret end i nutidige bygninger. Fritliggende træbjælker skulle isoleres mod krybekælderen med en isolering, der svarede til 1/3 af bygningens samlede varmeisolering. Nye former for krybekældre Det lette træbyggeri vinder frem. Byggerierne opføres enten som rumstore færdige træunits eller som færdigproducerede facade-, gulv- og tagelementer af træ. De færdige gulv- og facadeelementer monteres ofte på en krybekælder eller en krybekælderlignende konstruktion. Formålet hermed er at sikre elementerne mod grund- og terrænfugt. Men i modsætning til traditionelt opbyggede krybekældre ligger de nye krybekældre under terræn. Det skyldes bygningsreglementernes bestemmelser om tilgængelighed til boligerne, der medfører, at terrændækket lægges i niveau med terrænet. Når krybekældre er reduceret til cm høje hulrum, hvor inspektion og vedligeholdelse af bygningsdele ikke er mulig, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er tale om krybekældre. Erfa 4

17 Fugtproblemer i lave krybekældre I de nye lave krybekældre kan der komme fugt fra både kælderbunde og randfundamenter, diffusion gennem dæk og fra ventilationsluften fra det fri. Hvis den fugtige kælderluft ikke ventileres bort, er der stor sandsynlighed for, at fugten kondenserer på kølige overflader. Derefter kan overflader af træ angribes af råd og svamp, og ubeskyttede stålflader kan ruste. Ventilationsproblemer i nutidige krybekældre under højisolerede huse forværres af, at luften her er forholdsvis kold og derfor i modsætning til varm luft kun kan indeholde små mængder fugt. Når hele kælderfundamentet ligger under terræn kan der ikke monteres ventilationsspalter direkte til det fri i kælderydervæggene. Der skal i stedet etableres ventilationsforbindelser på anden måde, f.eks gennem forkrøppede kanaler til det fri langs kælderydervæggene. Disse ventilationsforbindelser virker ofte dårligt eller slet ikke bl.a. fordi de under byggeriets opførelse og montering afbrydes af tilstødende bygningsdele på grund af manglende omhu, omtanke eller simpelthen fordi det ikke er en bygbar metode. Ved placering af lavt beliggende krybekældre er der desuden sandsynlighed for, at revner eller manglende tæthed i en krybekældersokkel vil lede vand ind i kælderen, hvorfra det ikke kan ledes væk, da der sjældent projekteres eller udføres afløb. Registrerede svigt Ved 1-års eftersyn af byggerier med lave krybekældre har fonden udover forhøjet fugtindhold i trædele registreret følgende svigt: ventilationsriste mangler, og højtliggende terræn dækker for ristene, afløb fra kælderbund mangler, utætte dampspærrer ved inspektionslemme, utætte membraner og mangler ved udstøbning af kælderbunde, korrosionsbeskyttelse i klasse 4 af ståldele mangler, isolering af krydsfinerloft (risiko for råd og svamp) mangler. Ved 5-års eftersynene af disse byggerier vil fonden fokusere på fugtforholdene i krybekældrene og i den forbindelse undersøge, om de organiske materialer i krybekældrene er blevet angrebet af skimmeleller af trænedbrydende svampe. Gulvelementet er åbnet for undersøgelse af fugt i krybekælderen. Det er ikke ualmindeligt, at alle installationerne ligger i gulvelementerne af træ, og at installationerne kun kan inspiceres via et hul i bunden af et garderobeskab. Erfa 5

18 Erfaringsformidling Niveaufri adgang uden problemer Tagudhæng og tilbagetrækning af indgangsdøre kan midske vandpåvirkning på facader, døre og vinduer. Støttede boliger skal have niveaufri adgang til alle indgangsdøre, herunder terrasse- og altandøre. Det kræver en byggeteknisk forsvarlig løsning på sammenstødet mellem sokkel og terræn. Fonden kan pege på to sikre og velafprøvede løsninger på problemet: Adgang via en rampe eller adgang via en rist over en voldgrav. Grundlæggende krav til sokler En sokkel på en bygning skal bl.a. sikre, at facaden holdes fri af terræn. Byggeteknisk robuste løsninger skal sikre, at regn, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt og luftfugtighed ikke trænger ind i bygningen og medfører fugtskader og fugtgener. Facaden bør altid holdes fri af terræn, uanset om den består skalmur, eternit, træ eller lignende. Ved højtliggende terræn er der stor sandsynlighed for, at facaden nedbrydes hurtigt af den hyppige opfugtning, når vandet sprøjter op på facaden. Det forværres yderligere, hvis omfangsdrænet fungerer dårligt eller mangler helt, hvis faskinerne er underdimensionerede, eller hvis jorden dræner dårligt på grund af traktose. En lav sokkel og et lavtliggende terrændæk i forhold til det omliggende terræn vil altid være en byggeteknisk risikobehæftet disposition uanset tiltag med vandtætnende sokkelpuds eller omfangsdræn. Organiske materialer i ydervægge eller gulve bør ikke placeres i eller under terrænniveau. Når adgangen skal være niveaufri Det fremgår af bygningsreglementet, at der skal være niveaufri adgang til alle indgangsdøre herunder terrasse- og altandøre. Det betyder, at der ikke må være trin mellem terrænniveau og gulvets niveau i bygningen. I mange tilfælde etableres den niveaufri adgang ved at hæve terrænet op til samme niveau som gulvet. Det er ikke god byggeskik, da soklen samt fugtspærren i for- og bagmur derved kommer til at ligge i eller under terrænniveau, hvorved overfladevand kan trænge ind og opfugte organiske materialer i ydervægge og gulve. Hvis bagmure og gulve er af organiske materialer (f.eks træ), vil der være stor sandsynlighed for, at der opstår skimmelsvampevækst, råd og angreb af trænedbrydende svampe. Fonden ser et stigende antal skader af denne type. Fonden kan pege på to byggeteknisk tilfredsstillende løsninger, som både opfylder kravet om niveaufri adgang, og som samtidig er byggeteknisk robuste løsninger. Løsning med rampe - gulv i bygning over terrænniveau Niveauforskellen mellem terrænet og gulvet i bygningen udlignes med en rampe eller ved at terrænet partielt trækkes op til indgangsdøren. Rampen skal udføres med en hældning på 1:20 eller mindre. En galvaniseret stålrist mellem rampe / terræn og yderdøre kan forebygge opsprøjt på indgangsdøren. Erfa 6

19 Niveaufri adgang via rampe med repos Niveaufri adgang med rist over voldgrav En sådan traditionel sokkelløsning med en rampe og et repos hævet cm over terræn er en sikker og velafprøvet konstruktion. Løsning med voldgrav - gulv i bygning og terræn i samme niveau Voldgravsløsningen består i, at der langs bygningens facader og gavle udføres ca. 30 cm dybe stensenge, hvis bunde bør ligge under niveauet for undersiden af terrændækkets betonplade. Stensengene skal drænes eller have afløb, og bundene skal fyldes med strandsten. Over voldgravene ved indgangspartierne etableres galvaniserede stålriste, som reducerer opsprøjt. ges og indrettes, så unødig kørsel med store maskiner på opholdsarealer undgås. Terrænet bør grubes eller efterbehandles, hvis der konstateres traktose. Der bør være et fald væk fra bygningen på mindst 2 cm pr. m i mindst 3 m s afstand fra bygningen. Placering af fugtspærrer SBI anvisning 189 foreskriver, at fugtspærren skal placeres minimum 15 cm over udvendigt terræn. I sammenbygningen mellem fundament, ydervæg med skalmur og terrændæk skal der normalt placeres 3 fugtspærrer. Det bør sikres, at yderbeklædning på facader holdes helt fri af terrænnet, således at opfugtning fra opsprøjt undgås. Afstanden bør være fra 10 til 30 cm alt efter beklædningsmaterialet jf. anvisningerne i BYG- ERFA blad Voldgravsløsningen kræver regelmæssige tilsyn og oprensninger, så renderne holdes fri for plantevækst og lignende. Ordentlige drænforhold For begge løsninger gælder, at der i langt de fleste tilfælde bør anlægges omfangsdræn. Kun i de tilfælde, hvor en jordbundsanalyse kan dokumentere, at jorden er veldrænende, kan omfangsdræn undlades. Byggeriet og byggepladsen bør planlæg- Den ene fugtspærre skal placeres på oversiden af fundamentet og skal sikre mod opstigende fugt i for- og bagmur. Den anden fugtspærre skal placeres under skalmuren og monteres op ad bagmuren, således at slagregn bliver ledt ud ved overkant af sokkelpuds. En tredje fugtspærre skal, når der er trægulv, placeres på oversiden af terrændækket og skal hindre, at opstigende grundfugt og byggefugt når trægulvet, ligesom den kan fungere som radonspærre. Erfa 7

20 Erfaringsformidling God rumventilation fjerner fugten Et godt indeklima forudsætter en velfungerende rumventilation. Ved fondens eftersyn registreres ofte, at bygningsreglementernes bestemmelser om rumventilation ikke er opfyldt. Der skal ventileres døgnet rundt med et luftskifte på minimum 0,5 gange i timen. Det er især to bestemmelser, som ikke er opfyldt. Der er utilstrækkelig mekanisk udsugning eller naturlig ventilation fra bad og køkken, og der er utilstrækkelig tilførsel af erstatningsluft. Bestemmelserne i bygningsreglementerne er tilsyneladende vanskelige at forstå. Fugten skal ud af bygningen Kravene til rumventilation er skærpet i takt med kravene om bedre isolering og større tæthed af boliger. Fonden har derfor fokus på ventilationsforholdene, da svigt i ventilationen kan medføre forhøjet luftfugtighed og dermed risiko for skimmeldannelser, hvis fugten kondenserer på kølige indvendige overflader som f.eks. ydervægge og lofter. Den fugtige rumluft kan også brede sig og medføre skadelig opfugtning af tilgrænsende bygningsdele, hvis dampspærrerne ikke er tætte. Det kan f.eks. være i tagrum, tagkassetter, ydervægge, dæk og etageadskillelser. Skimmel på fuge omkring vindue på grund af dårlig ventilation. Selv om ventilationsforholdene er i orden, kan beboeres overdrevne varmebesparelse eller uheldige brugervaner som f.eks. indendørs tøjtørring medføre, at der kan være et fugtniveau, som overstiger de gældende bestemmelser om højst 10 g vand/m 3 rumluft. Flest problemer i tæt-lav boliger Der registreres sjældent svigt i rumventilationen ved eftersyn i etageboliger. Det hænger sammen med, at ventilationsanlæggene her oftest projekteres og udføres som et fælles anlæg for flere boliger og med konstant udsugning. Her er typisk en installationsingeniør involveret til beregning og projektering af anlægget. Ved eftersyn i tæt-lave bebyggelser registreres derimod ofte svigt i rumventilationen. Svigtene drejer sig især om manglende tilførsel af erstatningsluft samt om, at der ikke er konstant udsugning. Erfa 8

BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING

BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING Udvalgte temaer 2005 Ingen stabilitet uden gode samlinger Undgå udeluftventilerede krybekældre Niveaufri adgang uden problemer God rumventilation fjerner fugten Ventilationen

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato.

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato. årsberetning 2008 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri at yde støtte til dækning

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato.

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato. årsberetning 2006 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri at yde støtte til dækning

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Kravet om niveaufri adgang har været gældende i mere end 3 årtier Kravet opfyldes ofte ved uigennemtænkte og håbløse byggetekniske løsninger

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Orienteringsmøder 2008

Orienteringsmøder 2008 Orienteringsmøder 2008 Tagværker og stabilitet som tema i 1-års eftersyn Ventilation BR08 Ændringer i forhold til BR95 og BRS98 Hvad sker der med de elektroniske 5-års eftersyn? Tagværker og stabilitet

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Overordnet disponering

Overordnet disponering Overordnet disponering Mange variationer meget projektering, tilsyn ikke bygbart stor sandsynlighed for svigt i udførelsen store krav til driften Materialer med kort levetid Manglende konstruktiv beskyttelse

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 Besigtigelsesdato: Den 04.03.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Orienteringsmøder 2005

Orienteringsmøder 2005 Orienteringsmøder 2005 Status for svigt/skader evt. ændringer af 1-års eftersyn v/ole Bønnelycke Gør eftersynsrapporterne bedre og mere præcise v/jørgen Wegener Eksempler på svigt og skader fra det virkelige

Læs mere

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,

Læs mere

ÅRSBERETNING 2003. Byggeskadefonden

ÅRSBERETNING 2003. Byggeskadefonden ÅRSBERETNING 2003 færre skader og registrede svigt end tidligere konstruktioner og tage giver fortsat de største problemer styrket samarbejde om at undgå byggeskader pris til fonden for god erfaringsformidling

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7157 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vejret på besigtigelsestidspunktet: Øvrige forhold: 1. Hultlydende vægfliser og fugt bag fliser i badeværelse. 2.

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

byggeskadefonden 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014

byggeskadefonden 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 byggeskadefonden tidsplan for 1-års og 5-års eftersyn 0 mdr. Faktisk aflevering 3 mdr. Orientering af bygningsejer og kommune om 1-års eftersyn

Læs mere

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons Byggelovsdage 2012 Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger v/ teknisk chef Jens Dons Er byggerierne disponeret for ændrede klimaforhold? Krystalkuglen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12066

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12066 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12066 Besigtigelsesdato: Mandag den 13. august 2012 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Orienteringsmøder 2015

Orienteringsmøder 2015 Orienteringsmøder 2015 MgO-vindspærreplader DUKO dampspærresystemer Krav om nøgletal ophævet Forslag om ændring af byggelov - Skadesager bliver meget dyrere v/ole Bønnelycke Udvendig efterisolering Klimaskærmen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7217 Oversigt over klagepunkter: 1. Ulovligt gulvafløb. 2. Bagfald på gulv i badeværelset. 3. Utætte fuger i badeværelset. 4. Skade ved loft i badeværelset. 5. Eftergivende gulve

Læs mere

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen. Skønsmandens erklæring 8106 Oversigt over klagepunkter 1. 2. Fugt og skader i kældervægge. Olietanken. Vejret på besigtigelsestidspunktet Tørvejr svag vind ca. 24 0. Øvrige forhold Klagers selvrisiko på

Læs mere

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Baggrund for etablering af BSF Store offentlige udgifter til byggeskader efter byggeboomet op gennem 1960 erne og 70 erne i det offentligt

Læs mere

Årsberetning 2007 er illustreret med fotos af støttede boligbyggerier i Ørestad. Byggerierne rummer typisk både ejer, andels- og lejeboliger for at

Årsberetning 2007 er illustreret med fotos af støttede boligbyggerier i Ørestad. Byggerierne rummer typisk både ejer, andels- og lejeboliger for at årsberetning 2007 Fotos Årsberetning 2007 er illustreret med fotos af støttede boligbyggerier i Ørestad. Byggerierne rummer typisk både ejer, andels- og lejeboliger for at understøtte målet om en mangfoldig

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13111

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13111 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13111 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Side 1 af 5 RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Hillerød d. 21. december 2007 Nærværende rapport er udført for at opsummere tilsyn, udbedringer og fremtidige

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

totaløkonomi bygbarhed

totaløkonomi bygbarhed årsberetning 2010 iden nøgletal fugtproblemer skadedækn botilbud iteter kvalitetssikring totaløkonomi bygbarhed privat ing Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede

Læs mere

Hvem sætter kvaliteten?

Hvem sætter kvaliteten? Hvem sætter kvaliteten? Entreprenøren? Myndighederne? Bygherren/ Driftsherren? Rådgiverne? Lær af fejlene Hvad er: Geografisk beliggenhed Kystnære områder Åbne landskaber Hvad er: Geografisk beliggenhed

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis!

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Dorte Johansen Byggeskadefonden Burcharfol fra 2003 Levetid max 5 år 1 Delamineret undertag levetiden er ukendt. Reklamation overfor producenten! Duko har medført

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Januar 2009 HISTORISK. anmeldelse af Byggeskade

Januar 2009 HISTORISK. anmeldelse af Byggeskade V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e Januar 2009 anmeldelse af Byggeskade Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn 1-

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr.: 12084 Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14058

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14058 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14058 Besigtigelsesdato: Mandag den 14.07.2014, kl. 10 00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN. Journal nr.: N447-S1 Dato: 07-01-2016. Bygningsejer: Boligforeningen 3B Havneholmen 21 1561 København V

1 ÅRS EFTERSYN. Journal nr.: N447-S1 Dato: 07-01-2016. Bygningsejer: Boligforeningen 3B Havneholmen 21 1561 København V 1 ÅRS EFTERSYN Journal nr.: N447-S1 Dato: 07-01-2016 Bygningsejer: Boligforeningen 3B Havneholmen 21 1561 København V Afdeling: 1030 Sundholm Syd Brydes All\351 28 Sundholmsvej 6 Byggeriets beliggenhed:

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

BYGGEskAdEfONdEN www.byggeskadefonden.dk Bebyggelser omfattet af fonden NYE BOLIGER (Afd. A) ÅRsBERETNING 2013

BYGGEskAdEfONdEN www.byggeskadefonden.dk Bebyggelser omfattet af fonden NYE BOLIGER (Afd. A) ÅRsBERETNING 2013 årsberetning 2013 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer at yde

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

B Y G G E S K A D E F O N D E N

B Y G G E S K A D E F O N D E N B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E STATISTIK OM TAGE BvB STATISTIK MAJ 24 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14139 Besigtigelsesdato: Den 12. januar 2015 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.)

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER SKOVBURREN UVENTILEREDE TAGKASSETTER STORE OVENLYSKASSER UTÆT DAMPSPÆRRE

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11100

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11100 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11100 Besigtigelsesdato: 10.10.11 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 11012 Besigtigelsesdato: 27.04.2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN MODTAGET 13 MAJ 2011. Advokat Frederik Bue Johnsen Vester Farimagsgade 23 1606 København V

BYGGESKADEFONDEN MODTAGET 13 MAJ 2011. Advokat Frederik Bue Johnsen Vester Farimagsgade 23 1606 København V Advokat Frederik Bue Johnsen Vester Farimagsgade 23 1606 København V MODTAGET 13 MAJ 2011 BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50 Tlf.: 3376 2000 bsf@bsf.dk 1554 København V Fax: 3376 2010 www.bsf.dk Den 11.

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN 1-ÅRS EFTERSYN FORBEREDELSE UDFØRELSE, OPFØLGNING

BYGGESKADEFONDEN 1-ÅRS EFTERSYN FORBEREDELSE UDFØRELSE, OPFØLGNING FORBEREDELSE UDFØRELSE, OPFØLGNING Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk BYGGESKADEFONDEN 1-ÅRS EFTERSYN TIDSPLAN FOR 1-ÅRS OG 5-ÅRS EFTERSYN 0 mdr. Faktisk

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr.: 14087

SKØNSERKLÆRING J.nr.: 14087 SKØNSERKLÆRING J.nr.: 14087 Besigtigelsesdato: Mandag d. 06-10-2014 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING

MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING klassifikation af MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING FORELØBIG VEJLEDNING FOR EJERE OG ADMINISTRATORER AF STØTTET BOLIGBYGGERI August 2005 KLASSIFIKATION AF MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING Denne vejledning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9087 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Køkken, sætninger i gulve, store fuger over køkkenbord i vægfliser, sætninger i gulve i bryggers. 2. Sætninger

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8037 Oversigt over klagepunkter: 1. Råd i vinduespartier i udestue 2. Svamp i gulv i udestue Klagers påstand: Klager mener ikke, at den bygningssagkyndige har beskrevet de nævnte

Læs mere

ByGGEskadEfoNdEN ÅrsBErETNING 2014 www.byggeskadefonden.dk Byggeskadefonden 2015 www.byggeskadefonden.dk

ByGGEskadEfoNdEN ÅrsBErETNING 2014 www.byggeskadefonden.dk Byggeskadefonden 2015 www.byggeskadefonden.dk årsberetning 2014 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og af hol de udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri og renoveringer at yde

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 8100 / 8146 Oversigt over klagepunkter: 1. Begyndende revnedannelser i eternittagplader og nedslidt tagpapbelægning på Built-up tag. 2. Manglende ventilation i tagrum. 3. Manglende ventilation under

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

byggeskadefonden byggeskade anmeldelse af august 2014

byggeskadefonden byggeskade anmeldelse af august 2014 anmeldelse af byggeskade august 2014 byggeskadefonden Bygningsejer Eftersynsfirma Byggeskadefonden Planlægning og projektering Byggeri / renovering Forberedelse af 1-års eftersyn 1- års eftersyn 1- års

Læs mere

klassifikation dampspærre systemer

klassifikation dampspærre systemer klassifikation dampspærre systemer af Dampspærren er vigtig for den byggetekniske sikkerhed og for energiforbruget DUKO tilbyder en uvildig klassifikationsordning som gør det lettere for bygherrer, projekterende

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 Arbejdernes Andels-Boligforening Afdeling 25 13 RÆKKEHUSE Arendalsvej 4 28 Opført i 1983 Vurdering af afdeling 25, rækkehuse, Arendalsvej 4-28 Afdeling 25 består af i alt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: 12. marts 2012 kl. 14.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14097

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14097 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14097 Besigtigelsesdato: 2014-10-13 Mandag den 13. oktober 2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16026 Besigtigelsesdato: xx Ejendommen: xx Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) xx Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den bygningssagkyndige / B.B.)

Læs mere

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse!

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse! Isola Undertag Til fast underlag Isola Isokraft Høj Normal Tørre og sunde huse! Isola Isokraft Fast underlag af brædder eller tagkrydsfiner Generelt om undertag Isola Isokraft er et ekstra kraftigt og

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 22. februar 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 7223 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Ved mødets start blev sagens klagepunkter skåret til, og nedenstående var sagens parter enige om: 1. Underdimensionering

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 8091

SKØNSERKLÆRING J.nr. 8091 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 8091 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Gulvbelægning i badeværelse på 1. sal mangler vedhæftning. 2. Vægbeklædning med brædder i bruseniche. 3. Synlig beton i gulvafløb

Læs mere

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken 7263 Oversigt over klagepunkter: 1. Punkterede vinduer i soveværelse i tagetage 2. Punkterede vinduer i køkken 3. Rådangreb i vinduer i soveværelse i tagetage 4. Rådangreb i vinduer i badeværelse i tagetage

Læs mere

DUKO når undertaget skal vælges. Undgå korrosionsskader i brugsvandsanlæg. Murede gavle uden udhæng skal have bagmur

DUKO når undertaget skal vælges. Undgå korrosionsskader i brugsvandsanlæg. Murede gavle uden udhæng skal have bagmur ÅRSBERETNING 2004 UDVALGTE TEMAER Brug og tilpas driftsplanen DUKO når undertaget skal vælges Kviste skal tegnes Undgå korrosionsskader i brugsvandsanlæg Murede gavle uden udhæng skal have bagmur Svigtsammenligning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 9071. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 9071. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9071 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. Tæring i radiator i værelse Skader i murværk under skydedør Revner i vægge

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere