Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Transkript

1

2 Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme Juli 2012 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Denmark Media Center VisitDenmark 2012 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 2 REGIONENS TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL... 2 BAG OM RAPPORTEN... 3 KAPITEL 1. TURISTERNES FORBRUG I REGIONEN UDVIKLING SIDEN ODSHERRED ER REGIONENS STØRSTE TURISTKOMMUNE TURISME I EGET SOMMERHUS STÅR BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET STØRST FORBRUG FRA INDENLANDSK TURISME TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ FØDEVARER FORRETNINGSREJSENDE HAR HØJST DØGNFORBRUG KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKST PÅ NIVEAU MED RESTEN AF LANDET TURISMEN I REGION SJÆLLAND SKABER JOB SKATTER OG AFGIFTER KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET UDENLANDSKE OVERNATNINGER STEG I STIGENDE KAPACITET PÅ CAMPINGPLADSERNE KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER TURISMESATELLITREGNSKABET LINE MODELLEN BILAG BILAG 1A TURISMEFORBRUG EFTER OVERNATNINGSFORM OG KOMMUNE BILAG 1B TURISMEFORBRUG EFTER MARKED FORDELT PÅ KOMMUNER BILAG 1C TURISMEFORBRUG EFTER FORMÅL, FORDELT PÅ KOMMUNER BILAG 1D TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ KOMMUNER OG PRODUKT BILAG 2A TURISMESKABT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER BILAG 2B TURISMESKABT BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER OG KOMMUNER BILAG 2C TURISMESKABT SKATTEPROVENU EFTER TYPE OG KOMMUNE BILAG 3A OVERNATNINGER I REGION SJÆLLAND PR KOMMUNE, EKSL. FERIEHUSE

4 Sammenfatning Regionens turismeøkonomiske nøgletal Turisterne i Region Sjælland brugte i 2010 i alt 7,5 mia. kr. i regionen. Inklusiv afledte effekter skaber turismeforbruget 5,6 mia. kr. i værditilvækst, 4,1 mia. kr. i skatteindtægter og knap job i regionen. Herved står turismen bag 3,5 pct. af al værditilvækst og alle job i regionen. Effekten af investeringer i turismen er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inkl. afledte effekter 1,5 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Sjælland og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, At Odsherred, Roskilde, Slagelse og Guldborgsund kommuner i nævnte rækkefølge er de største destinationer i regionen, når al turisme medregnes. De fire kommuner opnår knap halvdelen af hele regionens turismeforbrug. Roskilde, Guldborgsund og Lolland er imidlertid størst, når der udelukkende medregnes forbrug fra turister, der benytter kommercielle overnatningsformer. At danskere står bag to tredjedele af det samlede turismeforbrug i Region Sjælland, mens udenlandsk turisme, primært tyskere, svenskere og nordmænd, står bag den sidste tredjedel. At turismeforbruget er faldet med 4,2 pct. siden Størstedelen af faldet skete fra 2008 til 2009, mens 2010 næsten holdt niveauet fra Faldet var større end i det øvrige Danmark, hvorved Region Sjælland har tabt markedsandele. Danske forretningsrejsende, og tyske og svenske feriegæster står bag størstedelen af faldet, mens forbruget i regionen fra danske ferierejsende har holdt sig stabilt. Udviklingen i antallet af overnatninger ind i 2011 viser dog tendenser på vækst i udenlandske turisme. At turismen i forhold til andre erhverv er blevet vigtigere siden Fra at udgøre 1,5 pct. af regionens udbud står turismen nu for 1,6 pct. af udbuddet, og det skyldes, at den øvrige produktion i regionen er faldet mere end turismen. At turisme i eget sommerhus, besøg hos familie og venner samt forretningsrejser på hotel er de største overnatningsformer i regionen, målt efter turismeforbrug. Hvis regnskabet udelukkende medregner turister, der betaler for overnatningen, er hotel (forretning), lejet feriehus og camping de største overnatningsformer. At turisterne som følge af den store andel danske turister i eget sommerhus bruger flest penge i detailhandlen under opholdet i regionen. Udgifter til overnatning, restaurant og transport er andre store udgiftsposter. At det daglige forbrug pr turist pr dag i regionen strækker sig fra 412 kr. for en campist til 1617 kr. for en forretningsgæst på hotel. 2

5 Oversigtstabel 1, Region Sjælland Turismeforbrug i Region Sjælland mio. kr mio. kr mio. kr. Andel af regionens samlede udbud 1,5 pct. 1,6 pct. 1,6 pct. Årlig udvikling 4,1 pct. 0,1 pct. Forbrug på de tre største markeder mio.kr. Danske turister Tyske turister Svenske turister Forbrug på de tre største kommercielle overnatningsformer Hotel forretning Lejet feriehus Camping Oversigtstabel 2, Region Sjælland 2010 Direkte og afledte effekter Multiplikator Effekt ved 1 mio. kr. i turismeforbrug Turismeskabt værditilvækst mio.kr. 0,74 mio. kr. Andel af regionens samlede værditilvækst 3,5 pct. Turismeskabt beskæftigelse årsværk 1,45 årsværk Andel af regionens beskæftigede 3,5 pct. Turismeskabt skatteprovenu mio.kr. 0,55 mio. kr. Turismens andel af samlet skatteprovenu 4,3 pct. Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Sjælland, herunder specifikt i regionens sytten kommuner. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2010 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2011 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik og om døgnforbrug fra VisitDenmarks turistundersøgelse. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismens økonomiske nøgletal i regionen med udgangspunkt i de pr juli 2012 mest aktuelle økonomiske nøgletal, og hvor det er muligt redegør rapporten også for udviklingstendenser i perioden 2008 til Siden rapporten Turismens Økonomiske Betydning i Region Sjælland 2008 er der foretaget revisioner i modellen, som ligger til grund for denne rapport. Revisionerne bidrager til at give en mere nøjagtig beskrivelse af turismeforbruget i regionen. Det betyder i praksis, at tallene fra de to rapporter ikke er sammenlignelige. I forhold til kapitel 1, der gennemgår turismeforbruget, giver dette ikke anledning til problemer, idet den reviderede model er ført tilbage til Med hensyn til kapitel 2, der alene beskriver de samfundsøkonomiske effekter i 2010, er sammenligning med tallene fra Turismens Økonomiske Betydning i Region Sjælland 2008 ikke mulig. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2008 modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark,

6 Kapitel 1. Turisternes forbrug i regionen Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Region Sjælland. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug, og hvordan har det udviklet sig siden 2008? Hvilke kommuner er størst målt i turismeforbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? Kapitlet afslutter med en profil af den enkelte turists forbrugsmønster i form af døgnforbrug. 1.1 Udvikling siden 2008 Under opholdet i Region Sjælland brugte turisterne i 2010 i alt 7,5 mia. kr. Herved står regionen for godt 10 pct. af turismeforbruget i Danmark. Region Sjællands samlede udbud af varer og tjenesteydelser er godt 484 mia. kr., og turismen har dermed en andel på 1,6 pct. af produktionen i regionen, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Siden 2008 er turismeforbruget i Region Sjælland faldet med 4,2 pct. fra 7,9 mia. kr. til 7,5 mia. kr. Til sammenligning faldt turismen i hele landet med 0,4 pct. i samme periode. I region Sjælland faldt forbruget udelukkende fra år 2008 til 2009, hvorefter niveauet fra 2009 blev fastholdt ind i Faldet skal ses i lyset af den økonomiske krise, som påvirkede både turismen og det øvrige erhvervsliv. Således faldt det samlede udbud af alle varer og tjenesteydelser i området med 8 procent i perioden. I lyset af den generelle erhvervsudvikling klarede turismen sig således bedre i regionen end andre erhverv. Turismens andel af regionens samlede udbud steg således fra 1,5 pct. i 2008 til at være 1,6 pct. i 2009 og Tabel 1.1 Udvikling i turismeforbrug og turismeandel. Region Sjælland mio.kr. Udvikling Turismeforbrug i alt ,2 pct. Samlet udbud ,2 pct. pct. Turismeandel af samlet udbud 1,5 1,6 1,6 1.2 Odsherred er regionens største turistkommune Turismeforbruget i Region Sjælland er spredt ud over hele regionen. Dog med tyngde i fire store turismekommuner, som til sammen står for hele 47 pct. af forbruget. De fire største turismekommuner er Odsherred, Roskilde, Slagelse og Guldborgsund. Det skal bemærkes, at turismeforbruget pr. kommune grundet metodeændringer ikke er sammenligneligt med den forrige opgørelse i 2008 rapporten. Figur 1.1 og tabel 1.2. viser kommunernes turismeforbrug, og inddeler derudover forbruget efter, hvorvidt det stammer fra personer, der benytter kommercielle overnatningsformer og personer, der primært benytter privat overnatning såsom eget sommerhus eller besøger familie og venner. Heraf fremgår det, at den store kommune målt efter turismeforbrug, Odsherred, opnår en stor andel af turismeforbruget fra ikke kommercielle rejsende. Målt efter 4

7 forbrug skabt fra turister, der overnatter (kommercielt) i feriecentre, på hotel, i lejet feriehus mv., er Roskilde, Guldborgsund og Lolland de største turismekommuner. Figur 1.1 Turismeforbrug fordelt på kommuner i Region Sjælland, 2010 (mio. kr.) Odsherred Roskilde Slagelse Guldborgsund Næstved Lolland Kalundborg Vordingborg Holbæk Køge Ringsted Faxe Sorø Greve Lejre Stevns Solrød Tabel 1.2 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Region Sjælland, 2010 Turismeforbruget Kommerciel overnatning Privat overnatning og endagsbesøg I alt Samlet udbud Turismeandel af udbud mio. kr. pct. Danmark Region Sjælland Odsherred ,3 Roskilde ,8 Slagelse ,7 Guldborgsund ,4 Næstved ,4 Lolland ,9 Kalundborg ,0 Vordingborg ,8 Holbæk ,0 Køge ,9 Ringsted ,2 Faxe ,3 Sorø ,3 Greve ,6 Lejre ,2 Stevns ,5 Solrød ,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 5

8 Kommunerne i Region Sjælland afhænger meget forskelligt af turismen. Odsherred er den kommune, der både har det største turismeforbrug, og hvis økonomi afhænger mest af turismen i kraft af dens andel på 5,3 pct. af det samlede udbud. Også Guldborgsund og Lolland er områder med større afhængighed af turismen end regionen i øvrigt. Det er illustreret i figur 1.2. Figur 1.2 Kommunernes turismeandele i Region Sjælland Turisme i eget sommerhus står bag størstedelen af forbruget Set i forhold til turistens overnatningsformer kommer størstedelen af turistforbruget i regionen fra turister, der overnatter i eget feriehus (18 pct.), hos familie og venner (16 pct.) eller bor på hotel (i alt 16 pct.). Blandt de såkaldt kommercielle overnatningsformer skaber turister i lejet feriehus, på camping og festival ligeledes en betydelig omsætning i regionen. I forhold til turismen i hele Danmark er regionen kendetegnet ved større afhængighed af turismen fra eget eller lånt feriehus samt festivalgæster og camping. Turismeforbruget i Region Sjælland er faldet med 2,1 pct. pr år fra 2008 til 2010 (i alt 4,2 pct.), mens udviklingen i turismeforbruget på landsplan er faldet med beskedne 0,3 pct. pr år. Forbruget fra de to vigtigste kommercielle overnatningsformer, den forretningsrelaterede hotelturisme og de lejede feriehuse, er faldet med hhv. 5,9 og 2,6 pct. p.a. siden Forbruget under den ferierelaterede hotelturisme er også faldet i Region Sjælland, hvilket er atypisk i forhold resten af landet. Festival er den eneste overnatningsform i regionen, som har registreret et stigende forbrug over årene, på i alt 0,1 pct. p.a. Bilag 1A viser turismeomsætningen i hver kommune fordelt på overnatningsform. 6

9 Tabel 1.3 Overnatninger/døgn og turismeforbrug fordelt på overnatningsform. Region Sjælland, 2010 Overnatninger/ dage i 1000 Turismeforbrug i alt mio. kr. Fordeling for Region Sjælland pct. Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Feriecentre Festival Lystbåde Bondegårde Krydstogt Ikke kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister ferie Endagsturister forretning Note: Antallet af overnatninger vedrører år 2010 og inkluderer for de kommercielle overnatningsformer små enheder, der ikke indgår i Danmarks Statistiks registreringer. Endagsturister tælles som ét dagsbesøg = et døgn. Tabel 1.4 Gennemsnitlig årlig udvikling i turismeforbrug pr overnatningsform Udvikling for Region Sjælland Udvikling for Danmark Pct. p.a. I alt 2,1 0,3 Kommercielle 4,1 0,1 Hotel ferie 1,8 6,8 Hotel forretning 5,9 2,0 Camping 2,5 1,4 Vandrerhjem 7,6 4,0 Lejet feriehus 2,6 1,6 Feriecentre 12,7 0,0 Festival 0,1 0,1 Lystbåde 6,7 5,4 Bondegårde Krydstogt Ikke kommercielle 0,6 0,4 Eget feriehus 0,2 0,3 Lånt sommerhus 0,8 0,5 Familie/venner 0,7 0,6 Endagsturister ferie 0,5 0,5 Endagsturister forretning 6,7 3,0 7

10 1.4 Størst forbrug fra indenlandsk turisme Danskere står bag størstedelen af forbruget, og de betyder relativt mere for regionen end for Danmark samlet set. På landsplan står indenlandsk turisme for 60 pct. af forbruget, mens danskerne står bag 67 pct. af forbruget i Region Sjælland. Tyskland, Norge og Sverige er de næststørste markeder i regionen målt efter turismeforbrug og står for hhv. ni, syv og syv procent af forbruget. Især har regionen tabt omsætning fra flere udenlandske turister end i det øvrige Danmark. Faldet fordeler sig i Region Sjælland på alle nationaliteter, men særligt på hollandske og svenske turister. Turistforbruget fra få mindre markeder har været i vækst i Region Sjælland, herunder Storbritannien, Østrig og Italien. Se bilag 1B for en oversigt over markeder i regionen og omsætningen kommunalt fordelt. Tabel 1.5 Turismeforbrug fordelt på markeder. Region Sjælland, 2010 Fordeling af Region Sjællands Turismeforbrug turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Storbritannien Holland USA Øvrige lande Tabel 1.6 Gennemsnitlig årlig udvikling i turismeforbrug pr nationalitet Udvikling for Region Sjælland Fordeling af Danmarks turismeforbrug Udvikling for Danmark Pct. p.a I alt 2,1 0,3 Danmark 2,0 0,9 Udlandet i alt 2,4 0,7 Tyskland 3,0 0,2 Sverige 3,7 0,7 Norge 1,2 0,8 Storbritannien 0,5 1,2 Holland 4,1 1,2 USA 1,7 4,4 Øvrige lande 2,0 2,3 Af det samlede turismeforbrug i Region Sjælland stammer 6 mia. kr. fra ferieturismen, svarende til hele 80 pct. De resterende 20 pct. eller 1,5 mia. kr. kommer fra forretningsrejsende i regionen. På landsplan er fordelingen mindre tung på ferierejsende, der står for 66 pct. af turismeforbruget. De forretningsrejsende er domineret af danske turister, mens fordelingen udland/indland er mere lige, hvad angår ferierejsende. Udviklingen fra var mere negativ i erhvervsturismen end for ferieturismen. Forbruget fra forretningsrejsende faldt med årligt 6,2 pct. over de to år, mens ferieturismen 8

11 holdt sig mere stabilt. Det kraftigere fald i erhvervsturismen skal ses i sammenhæng med, at forretningsrejsende i langt større omfang end ferierejsende er påvirket af dårlige økonomiske konjunkturer. Turismeforbruget er i bilag 1C fordelt på kommuner og formål. Tabel 1.7 Turismeforbrug fordelt på formål og Danmark/udland. Region Sjælland Forretningsrejser Ferierejser Udvikling pct. p.a Udvikling pct. p.a. I alt ,2% ,0% Danmark ,8% ,4% Udland ,4% ,0% 1.5 Turisterne bruger flest penge på fødevarer Opgørelsen af turismeforbruget viser endvidere, hvordan forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper, jf. turismesatellitregnskabet. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Turismeforbruget i Region Sjælland er kendetegnet ved, at lidt under halvdelen 46 pct. går til de turismekarakteristiske produktgrupper, herunder især overnatning (15 pct.), restaurant og transport (hver 12 pct.). Det er især danske gæster, der har et højt forbrug af turismeprodukterne, idet de bruger noget flere penge på overnatning og transport end de udenlandske turister. Detailhandlen får 41 pct. af turismeforbruget i Region Sjælland, mens 13 pct. af forbruget går til et bredt udvalg af andre produkter helt uden for turismen. Tabel 1.8 Turismeforbrug fordelt på produkter. Region Sjælland Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Set i forhold til turisters forbrug i hele Danmark lægger Region Sjællands turister en langt større andel i detailhandlen 41 pct. i regionen mod 31 pct. af forbruget på landsplan. Dette skyldes, at der i Region Sjælland er stor koncentration af danske turister, der benytter eget feriehus og dermed lægger størstedelen af forbruget i områdets butikker. 9

12 Bilag 1D viser, hvordan turisternes forbrug på produkter er fordelt i hver af regionens kommuner. Også heraf fremgår det, at der kommunerne i mellem er meget stor forskel på sammensætningen af forbruget. Især skiller den store destination Odsherred sig ud fra de andre kommuner med en meget stor andel af turismeforbruget placeret i detailhandlen (63 pct.). Roskilde skiller sig ud med et meget stort forbrug på kultur og forlystelser, mens Slagelse og Ringsted er de kommuner med størst forbrug på transport. 1.6 Forretningsrejsende har højst døgnforbrug 1 Hver enkelt turist i Region Sjælland bruger mellem 410 og 1620 kr. pr. dag under opholdet i regionen. Dagsforbruget er lavest på campingpladserne, hvor det er nogenlunde ligeligt fordelt mellem udgifter til overnatning og til indkøb af dagligvarer. Forretningsrejsende på hotel bruger flest penge pr. person pr. dag, og her går udgifterne primært til at dække overnatningen og transport rundt i Danmark. Analysen viser, at der på de forskellige overnatningsformer er et meget forskelligt forbrugsmønster. Udgiften til overnatning er størst for alle typer rejsende, men der er stor forskel på, hvad man ellers bruger penge på. Således bruger feriegæster på hotel i gennemsnit godt 200 kr. pr. person pr. dag på restaurant, mens turister på camping, feriecenter og i feriehus bruger mest på dagligvarer. Øvrig shopping I alt Camping Feriecenter Feriehus Hotel forretning Hotel ferie Vandrerhjem Døgnforbrug (kr.) fordelt på produkter Overnatning Mad og drikke (butik) Benzin og lokal transport Restaurant Attraktioner Døgnforbrug fordeling på produkter i pct. Overnatning Mad og drikke (butik) Benzin og lokal transport Restaurant Attraktioner Øvrig shopping I alt Camping 100% 28% 28% 13% 12% 6% 13% Feriecenter 100% 41% 20% 11% 10% 8% 10% Feriehus 100% 43% 23% 9% 9% 6% 10% Hotel forretning 100% 57% 2% 26% 7% 2% 6% Hotel ferie 100% 54% 4% 15% 20% 3% 4% Vandrerhjem 100% 47% 18% 17% 5% 8% 5% Kilde: VisitDenmarks turistundersøgelse, Afsnittet viser døgnforbrug, direkte udledt fra VisitDenmarks interviewundersøgelse, 2011, med turister i hele Danmark og i Region Sjælland. Døgnforbrugene vedrører udelukkende turister, der overnatter i registrerede overnatningsformer, dvs. camping, lejet feriehus, feriecenter, hotel og vandrerhjem, og kan ikke sammenlignes med opgørelsen af det samlede forbrug, der benytter en anden metode (turismesatellitregnskabet). 10

13 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgselen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den økonomiske model LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i et givent område, her Region Sjælland og de enkelte kommuner i regionen. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som er anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Værditilvækst på niveau med resten af landet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som den del af forbruget, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. For Region Sjælland udgør den samlede turismeskabte værditilvækst inkl. afledte effekter 5,6 mia. kr. Dette svarer til 3,5 pct. af regionens samlede værditilvækst. Regionens turismeandel af den samlede værditilvækst ligger dermed på niveau med landsgennemsnittet. Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen. Region Sjælland Turismeskabt værditilvækst Samlet værditilvækst i området, alle erhverv Turismens andel af områdets værditilvækst mio. kr. pct. Danmark ,6 Region Sjælland ,5 Odsherred ,7 Roskilde ,2 Guldborgsund ,8 Slagelse ,3 Næstved ,7 Lolland ,3 Kalundborg ,1 Vordingborg ,0 Holbæk ,3 Køge ,9 Ringsted ,9 Faxe ,4 Sorø ,8 Lejre ,5 Greve ,8 Stevns ,8 Solrød ,4 11

14 Figur 2.1 giver et visuelt overblik over den ovenstående tabel. Her ses det, at det særligt er kommunerne Odsherred, Guldborgsund og Stevns, der ligger over regionens gennemsnitlige turismeandel. Modsat har kommunerne Køge og Greve turismeandele, der ligger under regionsgennemsnit. Odsherred har den største turismeskabte værditilvækst, og er samtidig den kommune, der er mest afhængig af turismen. Kommunerne Lejre og Stevns har også en relativt stor afhængighed af turismen, da den i forhold til kommunernes øvrige værdiskabende brancher spiller en større rolle. For eksempel har Roskilde kommune en temmelig høj værditilvækst sammenlignet med de andre kommuner, men i selve Roskildes kommunale økonomi spiller turismen en mindre rolle i forhold til andre værdiskabende brancher. Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turismen. Region Sjællands kommuner Værditilvækst i mio. kr Andel i pct Turismeskabt værditilvækst Andel af kommunens samlede værditilvækst Regionens gennemsnitlige andel på 3,5 pct. Størstedelen af den turismeafledte værditilvækst i området stammer direkte fra turisters ophold og forbrug i regionen selv. Da de 5,4 mia. kr. i værditilvækst omfatter afledte effekter i form af kæder af produktion og forbrug, der opstår i kølvandet på turismen, stammer en del af værditilvæksten nærmere bestemt 18 pct. af beløbet fra turistaktivitet udenfor regionen. Det viser nedenstående tabel. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på interne og eksterne effekter Turismeafledt Fra regionen selv værditilvækst Mio.kr. Fra resten af landet Region Sjælland Ligesom turismeforbruget kunne opdeles på produktkategorier, kan den turismeskabte værditlvækst inddeles i brancher. Analysen viser, at 29 pct. af den turismeskabte værditilvækst i regionen skabes i de turismekarakteristiske brancher. Herunder udgør restauranter og værtshuse med 364 mio. kr. den største andel på 7 pct. point. Turismeerhvervene får en langt mindre andel af den turismeafledte værditilvækst i Region Sjælland end det er tilfældet for Danmark generelt. Dette skyldes især, at detailhandlen udgør en relativt større andel af den 12

15 turismeafledte værditilvækst. Endelig er det karakteristisk for både regionen og hele landet, at en stor del af værdien skabes i brancher, der ligger helt udenfor turismeerhverv og detailhandlen. Dette skyldes, at værditilvæksten medregner alle afledte, samfundsmæssige effekter af turismeaktiviteten. Se en oversigt over værditilvækst fordelt på brancher og kommuner i bilag 2A. Tabel 2.3 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Sjælland Fordeling for Turismeafledt værditilvækst Region Sjælland Danmark mio. kr. pct. Alle brancher Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Forlystelsesparker, museer mv Detailhandel Andre brancher Turismen i Region Sjælland skaber job Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser benævnt som turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber gennem direkte og afledte effekter rundt regnet årsværk i Region Sjælland, hvilket svarer til godt 10 procent af hele landets turismeskabte årsværk. Tabel 2.3 Antal arbejdspladser skabt af turismen. Region Sjælland Turismeskabte årsværk Årsværk Samlet antal beskæftigede Turismeandel af samlet beskæftigelse pct. Danmark Region Sjælland Roskilde Odsherred Slagelse Guldborgsund Næstved Lolland Kalundborg Vordingborg Holbæk Ringsted Køge Faxe Sorø Lejre Greve Stevns Solrød

16 Ud af det totale antal beskæftigede i Region Sjælland har turismen en andel på 3,5 pct., hvilket er lidt under niveauet for turismens relative beskæftigelse på landsplan. Roskilde kommune har det højeste antal af beskæftigede indenfor turismen, men har samtidig en så stor beskæftigelse indenfor andre erhverv, at turismeandelen bliver noget lavere end landsgennemsnittet. Til sammenligning udgør de turismerelaterede job i Odsherred en markant andel af den samlede beskæftigelse. Selv om kommunerne Stevns og Lejre ikke opnår et særligt stort turismeforbrug, er de relativt mere afhængige af turismen end deres nabokommuner i kraft af de job, der skabes og den værditilvækst der tilføres. Figur 2.2. giver et overblik over fordelingen af job skabt af turismen i kommunerne, ligesom bilag 2B fordeler beskæftigelseseffekterne på kommuner og brancher. Figur 2.2 Antal arbejdspladser skabt af turismen. Region Sjællands kommuner Turismeskabte årsværk Andel i pct Turismeskabt beskæftigelse Andel af kommunens samlede beskæftigelse Regionens gennemsnitlige andel på 3,5 pct. I Region Sjælland ligger 38 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, hvilket svarer til job, inden for de turismekarakteristiske brancher. Det er især på overnatningssteder samt på restauranter og værtshuse, at mange af regionens turismerelaterede job befinder sig. I forhold til værditilvæksten er de beskæftigelsesmæssige effekter i regionen i langt større omfang koncentreret om turismebrancherne og detailhandlen. Dette skyldes, at det er to erhvervsområder, der er meget arbejdskraftintensive. I Region Sjælland er andelen af turismeskabt beskæftigelse inden for de turismekarakteristiske brancher imidlertid 8 procentpoint lavere end i Danmark generelt. Dette skyldes, at detailbranchen i regionen har en noget større turismeafledt beskæftigelse end man ser i resten af Danmark. 14

17 Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen. Region Sjælland Fordeling for Turismeafledt beskæftigelse Region Sjælland Danmark årsværk pct. Alle brancher Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Forlystelsesparker, museer mv Detailhandel Andre brancher Ligesom det var tilfældet ved de afledte effekter for værditilvækst, er de turismeskabte job i regionen opstået som følge af turismeforbrug i hele landet. Det er illustreret i tabel 2.5, som viser, at turismen i regionen selv ender med at skabe flere job udenfor regionen end det antal job, som regionen modtager fra turisme andre steder i landet. Tabel 2.5 Turismeafledt beskæftigelse fordelt på interne og eksterne effekter. Region Sjælland Turismeafledt Fra regionen selv Fra resten af landet beskæftigelse Mio.kr. Region Sjælland Skatter og afgifter Dansk turisme skaber offentlige indtægter i Region Sjælland på i alt 4,1 mia. kr. Af disse kommer 2,5 mia. kr. eller 62 pct. fra vareskatter, herunder især fra moms. Personskatterne beløber sig til i alt 1,4 mia. kr., hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Fordelingen af skatterne afspejler i høj grad landsgennemsnittet. Bilag 2C viser de turismeafledte skatter og afgifter for kommunerne i regionen. Tabel 2.6 Skatter og afgifter afledt af turismen, Region Sjælland Turismeafledte skatter Fordeling for og afgifter Region Sjælland Danmark mio. kr. pct. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter Statsskatter Vareskatter Vareafgifter Moms/merværdiafgift Selskabsskatter : Sundhedsbidrag 2: I gennemsnit tilfalder ca. 13 pct. af selskabsskatterne kommunerne. 15

18 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 giver et overblik over antallet af registrerede overnatninger i Region Sjælland i 2011, og hvor det er muligt også på kommunalt plan. Hermed tegner kapitlet et billede af udviklingstendenser ind i år Registrerede overnatninger henviser til Danmarks Statistiks løbende overnatningsstatistikker og omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse, og beskriver dermed en væsentlig delmængde af turismen. Kapitlet beskriver til sidst udviklingen af kapaciteten inden for udvalgte overnatningsformer. Beskrivelsen af både kapacitet og overnatninger sker under hensyn til Danmarks Statistiks regler for diskretionering, hvorfor udvalgte kommuners overnatningstal er slået sammen. 3.1 Udenlandske overnatninger steg i 2011 I 2011 var der godt 4,1 mio. registrerede overnatninger i Region Sjælland, og det var nogenlunde det samme antal ( 0,6 pct.) som i år Danskere står for størstedelen 68 pct. af alle registrerede overnatninger, mens udenlandske turister dækker den sidste knap en tredjedel. Set over de seneste fire år har der både været et fald i antallet af danske og udenlandske overnatninger, men regionen har mistet flest danske overnatninger. 2 Figur 3.1 Antal registrerede overnatninger i Region Sjælland Alle Danmark Udlandet Faldet i danske overnatninger i regionen fortsatte ind i 2011, hvor regionen i modsætning til resten af landet mistede 1,9 pct. danske overnatninger i forhold til Mens udenlandsk turisme viste et flot resultat i regionen (+2,4 pct.) som følge af både flere tyskere, svenskere og nordmænd, svigtede hollandske turister som eneste nationalitet regionen ( 13,8 pct.). Med et samlet fald på 0,6 pct. i antallet af overnatninger i 2011 mistede Region Sjælland i 2011 andele af dansk turisme. I hele landet var væksten 3,5 pct., drevet af vækst i den københavnske hotelturisme og i udenlandsk feriehusturisme i Jylland. 2 Det skal bemærkes, at der er stor usikkerhed forbundet ved at følge udviklingen i antallet af overnatninger fra som følge af databrud i feriehusstatistikken før

19 Tabel 3.1 Overnatninger fordelt på nationalitet, Region Sjælland Udvikling Region Sjælland Udvikling Danmark overnatninger Pct. I alt ,6 3,5 Danmark ,9 2,4 Udlandet ,4 4,6 Tyskland ,6 2,7 Sverige ,3 10,6 Norge ,1 7,0 Holland ,8 6,6 Andre lande ,0 11,0 Kilde: Danmarks Statistik Regionens campingpladser står bag størstedelen af de registrerede overnatninger i regionen, tæt fulgt af leje af feriehuse, mens feriecentrene er den tredjestørste overnatningsform. Det er udlejning af feriehuse og hoteller, der står bag væksten i år Derimod var der i 2011 nedgang i antallet af overnatninger på campingpladser, i feriecentre og lystbådehavne. Tabel 3.2 Antal overnatninger fordelt på overnatningsformer. Region Sjælland Udvikling Region Sjælland Udvikling Danmark overnatninger Pct. I alt ,6 3,5 Camping ,5 1,6 Feriecentre ,4 6,6 Hoteller ,4 8,5 Lystbådehavne ,7 6,6 Vandrerhjem ,6 4,2 Feriehuse ,1 3,5 Kilde: Danmarks Statistik Mens Odsherred var den største destination i regionen målt i turismeforbrug, er det Guldborgsund og Lolland kommuner, der er størst målt i registrerede overnatninger. Godt 1,5 mio. registrerede overnatninger var der de to kommuner i 2011, mens Holbæk/Kalundborg/Odsherred er næststørste destination med ca. halvt så mange registrerede overnatninger. Tabel 3.3 Overnatninger pr. kommune, Region Sjælland, 2011, inklusiv feriehuse Kommune/kommuner Antal overnatninger Faxe Greve og Solrød Guldborgsund og Lolland Holbæk, Kalundborg og Odsherred Køge Lejre og Roskilde Næstved og Ringsted Slagelse og Sorø Stevns Vordingborg Regionen i alt Kilde: Danmarks Statistik 17

20 Grundet svag grad af sammenlignelighed af feriehusnætter på kommunalt niveau fra år til år, viser rapporten udelukkende udviklingen i overnatninger på kommuneniveau uden feriehuse. Tabet af overnatninger i 2011 var bredt fordelt på alle kommuner. Ekslusiv feriehusnætterne tabte regionen i alt 2,7 pct., og det største fald skete i de sydlige, store destinationer i regionen. Set over en længere tidsrække har Odsherred/Holbæk/Kalundborg, Faxe, Slagelse/Sorø og den mindre destination Stevns som de eneste destinationer i regionen oplevet vækst. Bilag 3A viser udviklingen i kommunerne helt tilbage til år Tabel 3.4 Udvikling i overnatninger pr. kommune, Region Sjælland, eksklusiv feriehuse Udvikling overnatninger Pct. Faxe ,0 Greve og Solrød ,7 Guldborgsund og Lolland ,2 Holbæk, Kalundborg og Odsherred ,3 Køge ,4 Lejre og Roskilde ,6 Næstved og Ringsted ,0 Slagelse og Sorø ,5 Stevns ,0 Vordingborg ,1 Regionen i alt ,7 Kilde: Danmarks Statistik 3.2 Stigende kapacitet på campingpladserne Kapaciteten på overnatningsstederne har set over de seneste år været svagt nedadgående. Undtagelsen er campingpladserne, hvor kapaciteten er steget i Tabel 3.5. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter. Region Sjælland Antal senge Camping Hotel Lystbådehavne (pladser) Feriecenter Vandrerhjem Antal indberettede virksomheder 3 Camping Hotel Lystbådehavne (pladser) Feriecenter Vandrerhjem Der foreligger ikke oplysninger om antal senge fra vandrerhjem.note: 1: Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik I tabel 3.6 er det beregnet, i hvilket omfang områdets godt sommerhuse benyttes til udlejning gennem bureauer, der registrerer udlejningen via Danmarks Statistik. Hvert hus kan i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver en samlet kapacitet på 2,4 mio. husuger. Opgørelsen af antallet af sommerhuse stammer fra BBR registret og medregner 18

21 derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre (dog indgår udlejningen af feriehuse i feriecenter regi ikke i nedenstående tabel). Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på udleje af sommerhuse i hver kommune. Som det ses af tabel 3.6 blev der i 2011 udlejet knap husuger, hvilket svarer til 1,6 pct. af de potentielle husuger i Region Sjælland. I forhold til andre dele af Danmark er det en meget lille andel. Flest udlejede husuger blev registreret i Guldborgsund. Der er ingen sammenhæng mellem antal huse og udlejning, fremgår det af tabellen. I Odsherred, hvor langt de fleste huse findes, er udlejningsprocenten kun 0,8 pct., mens Guldborgsund og Stevns har steder med højst udlejningsprocent. Tabel 3.6. Udlejning af feriehuse, Region Sjælland, Sommerhuse, antal 1 Udlejede husuger 2 Udlejningsuger til rådighed 3 Kommerciel udlejningspct. Region Sjælland ,6 Odsherred ,8 Kalundborg ,6 Guldborgsund ,9 Vordingborg ,9 Slagelse ,0 Lolland ,4 Holbæk ,2 Næstved ,9 Lejre ,8 Stevns ,4 Faxe ,6 Roskilde ,4 Sorø Greve ,8 Køge ,9 Ringsted ,4 Solrød ,6 1: Pr 2012 (BBR). 2: Danmarks Statistiks feriehusudlejningsstatistik. Ekskl. feriehuse udlejet under feriecenterlignende forhold. 3: Et feriehus kan udlejes 39 uger/årligt Kilde: BBR, Danmarks Statistik, VisitDenmark 19

22 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for region Sjælland. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i regionen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2010 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik samt med oplysninger om den enkelte turists døgnforbrug fra VisitDenmarks turistundersøgelse, Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2010 (VisitDenmark, 2012) Turismesatellitregnskabet Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Efterspørgselssiden er turister, som lever op til definitionen af turisme jf. ovenfor. Med udgangspunkt i viden om antallet af turister både overnattende og endagsbesøgende og viden om turisternes daglige forbrug under opholdet, estimeres et samlet forbrug for forskellige områder og brancher. Ideen med turismesatellitregnskabet er imidlertid at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Etableringen af et turismesatellitregnskab sker med udgangspunkt i et kludetæppe af datakilder for netop at få hele turismen belyst, og til grund for alle oplysningerne er foregået et større analysearbejde for at opregne evt. ældre opgørelser til 2010 niveauet i rapporten. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 3 Der blev i 2011 gennemført ca. 725 interview med turister i Region Sjælland, som overnattede på hotel, vandrerhjem, feriecenter, camping eller lejet feriehus. På landsplan blev gennemført knap interview. På grundlag af både de regionale og landsdækkende interview er udarbejdet estimater for døgnforbrug i regionen. 20

23 Tabel 4.1 Datakilder pr overnatningsform til beregningsgrundlag for antal overnatninger Kilde til overnatninger/endagsbesøg År Kvalitet Hoteller Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for små enheder 2010 Høj Vandrehjem Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for små enheder 2010 Høj Camping Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for små enheder 2010 Høj Feriecentre Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for små enheder 2010 Høj Lystbådehavne Danmarks Statistiks overnatningsstatistik Høj Lejet feriehus Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for privat udlejning mm Høj Festival VisitDenmarks dataindsamling fra festivaler med overnatningsfaciliteter Middel Bondegårde VisitDenmarks dataindsamling fra Dansk Landboferie 2003 Lav Eget feriehus Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser Lav Lånt sommerhus Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser Lav Familie/venner Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser Lav Endag ferie Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser Lav Endag forretning Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomheders tjenester n.a. Tabel 4.2 Datakilder pr overnatningsform til beregning af forbrug Komplet Overnatningsform Geografi Kilde Producent År Kvalitet Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Høj Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Høj Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Høj Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Høj Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Høj Feriehuse lejet via udlejningsbureau Landsdele Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Høj Krydstogt Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2002 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium Eget feriehus Amter Ferie og forretningsrejsende Danmarks Statistik 2006 Medium Lånt feriehus Amter Ferie og forretningsrejsende Danmarks Statistik 2006 Medium Festival Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske endagsrejsende National Undersøgelse Institut for grænseforskning 2003 Lav Danske Ferie og Danmarks 2004 endagsrejsende Dansk endags forretningsrejser Ophold hos familie og venner Amter National Amter forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie og forretningsrejsende Statistik Lav Danmarks Statistik 2006 Lav Danmarks Statistik 2005 Lav 21

24 Ændringer siden 2008 Revisionen af modellen i 2010 bestod i en ændring af nogle antagelser om, hvilken omsætning fra nationalregnskabet, der kan henføres til turismen. Konkret har dette medført en nedjustering af turismeomsætningen i branchen rejseservice, en opjustering af dansk førrejse forbrug vedrørende rejser i Danmark og en ændret fordeling af lokaltransport, herunder især med fly. Hvor omkostninger tilknyttet flyrejser i tidligere modeller blev spredt ud på alle overnatningsformer og i alle regioner, er flyudgifter i den aktuelle model primært tillagt overnatninger på hotel. For Region Sjælland, som i høj grad er afhængig af andre overnatningsformer end hotel, betyder revisionen en nedjustering af den samlede turismeomsætning. Hvor det samlede turismeforbrug i 2008 i rapporten Turismens Økonomiske Betydning i Region Sjælland 2008 var mio. kr. er det nu mio. kr. i denne rapport, altså en nedjustering på 432 mio. kr. for LINE modellen Når først turismeforbruget er etableret, anvender rapporten LINE modellen til at beregne de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som turismeforbruget bidrager til. LINE modellen er kommunal i sin opbygning og knytter alle landets virksomheder og arbejdstagere sammen inden for den enkelte kommune. Herved kan turismens effekter på tværs af alle landets kommuner også belyses. De samfundsøkonomiske effekter inkluderer både de direkte, indirekte og inducerede eller tilsammen de afledte effekter af turismeforbruget. De indirekte og inducerede effekter fremkommer, når en virksomhed, som har solgt en vare eller en ydelse direkte til en turist, bruger en del af sin omsætning på: 1. at købe råvarer i en anden virksomhed (indirekte effekter). 2. at aflønne sine ansatte, som derefter bruger en del af deres løn hos andre virksomheder (inducerede effekter). 3. at sende penge ud af landet til udenlandske ejere (importeffekter). Sidstnævnte effekter fratrækkes i regnskabet. Når der købes råvarer eller aflønnes personale, medfører det naturligt, at en del af de effekter, turistforbruget skaber, havner i andre kommuner end lige dér, hvor turisten handler. I jo højere grad en kommune selv har de råvarer og den arbejdskraft, der skal til for at servicere turismen, desto større andel af effekterne forbliver i kommunen. I praksis vil alle kommuner tabe en del af turismens samfundsøkonomiske effekter til andre kommuner, men vil samtidig også modtage nogle økonomiske effekter fra andre kommuners turisme. De afledte effekter i en given kommune fremkommer på følgende måde jf. mekanismerne i LINE modellen: + Samlede afledte effekter fra egen turismeomsætning (egen effekter) Afledte effekter til andre områder af egen turismeomsætning (afgivne inter effekter) + Afledte effekter af øvr. lands turismeomsætning til eget område (modtagne inter effekter) = Summen af afledte effekter i egen kommune eller område Ud over at belyse de samlede afledte effekter for Region Sjælland er egen og intra effekterne belyst nærmere for hhv. beskæftigelseseffekter, bruttoværditilvækst og skatteprovenu. 22

25 Bilag 23

26 Bilag 1A Turismeforbrug efter overnatningsform og kommune Mio. kr. Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Feriecentre Festival Lystbåde Bondegårde Krydstogt Ikke kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister ferie Endagsturister forretning