VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Transkript

1 Turismen i Hovedstadsområdet (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm) Udgivet af: VisitDenmark Juni 2011 Adresse: Islands Brygge 43, København S Tlf Forfattere: Sanne Dissing Analysemedarbejder sd@visitdenmark.com Christian Ørsted Brandt, Chefkonsulent cb@visitdenmark.com VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 2

2 Indhold Sammenfatning... 4 Udvikling fra 2006 til Om rapporten... 6 Kapitel 1. Turismeforbrug... 7 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Beskæftigelse Værditilvækst Skatter og afgifter Kapitel 3. Udvikling Overnatningerne generelt Feriehusudlejning Forretningsovernatninger Kapitel 4. Sæsonafhængighed Kapitel 5. Markedsforventninger Kapitel 6. Turismeproduktet Bilag 1. Turismeforbrug pr kommune Bilag 2. Turismens samfundsøkonomi kommunalt

3 Sammenfatning Turismen er en væsentlig økonomisk aktivitet for Hovedstadsområdet. Rapporten opgør turisternes samlede forbrug i Hovedstadsområdet til 28 mia. kr., hvilket svarer til 37 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Turismen i Danmark skaber knapt årsværk i Hovedstadsområdet 1 svarende til 4,4 pct. af områdets samlede beskæftigelse og en værditilvækst 2 på 20 mia. kr. svarende til 3,8 pct. af områdets totale værditilvækst. Gennem turismeforbruget skabes også skatte- og afgiftsprovenu for både stat og kommuner. For Hovedstadsområdets kommuner lyder det samlede skatteprovenu skabt af turismen på 12,5 mia. kr., hvoraf 2,6 mia. kr. tilfalder kommunerne selv (ekskl. selskabsskatter, grundskyld mm. og før udligning). Oversigtstabel Hovedstadsområdet. Turismeomsætning i området Andel af områdets samlede udbud Andel af Danmarks samlede turismeomsætning Hovedstadsområdets største omsætningsmarkeder: Danmark Sverige Norge Turismeskabt værditilvækst i kommunerne 1 Andel af kommunernes samlede værditilvækst Turismeskabt skatteprovenu i kommunerne Heraf provenu til kommunerne 2 Andel af kommunernes samlede skatteprovenu Turismeskabt beskæftigelse 1 Andel af alle kommunernes beskæftigede 28 mia. kr. 1,9 pct. 37 pct. 15,3 mia. kr. 4,0 mia. kr. 1,9 mia. kr. 20 mia. kr. 3,8 pct. 13 mia. kr. 3 mia. kr. 4,9 pct årsværk 4,4 pct. Overnatninger i området 3 Registrerede overnatninger Udvikling ,0 pct. Udvikling ,1 pct. 1: Inkl. direkte og afledte effekter. 2: Ekskl. selskabsskatter og grundskyld og før udligning 3: Ekskl. feriehusovernatninger Kilde: VisitDenmark og Danmarks Statistik 1 Hovedstadsområdet er i denne rapport defineret som Region Hovedstaden ekskl. Bornholm 2 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser altså eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. 4

4 Udvikling fra 2006 til 2008 Der blev i 2009 udarbejdet en turismeøkonomisk rapport for Danmark, baseret på turismeøkonomiske nøgletal for Både den nationale rapport omhandlende 2006 og denne regionale rapport er baseret på turismesatellitregnskabsmetoden og afledte effekter beregnet ved hjælp af den generelle ligevægtsmodel LINE. Turismesatellitregnskabet er grundlæggende en strukturstatistik, hvilket bl.a. dækker over, at metoder og kilder løbende forbedres og sammenlignelighed over tid bliver vanskeliggjort. Imidlertid er der foretaget så store ændringer i både kilder og metoder fra det forrige RTSA 2006 opgørelse, til den nugældende RTSA 2008, at der for sammenlignelighedens skyld er genberegnet et RTSA for 2006, med de kilde- og metodeændringer der trådte i kraft med RTSA Hermed bliver muligt tilnærmelsesvis, at sammenligne udviklingen i Hovedstadsområdets turismeomsætning over tid. De primære kilde- og metodeændringer som blev gennemført i 2008 og konsekvensrettet bagud, er at danskernes turismeforbrug ved ophold i eget feriehus for Hovedstadsområdet er opjusteret med godt 660 mio. kr. i 2006, mens en national nedskrivning af de udenlandske turismeindtægter har kostet Hovedstadsområdet ca. 2,8 mia. kr. i sammenligning med den oprindelige RTSA Sammenlignes den reviderede RTSA 2006 turismeomsætning med nugældende RTSA 2008, svarer det til en udvikling i turismeomsætning på 3,4 pct. i årets priser. Oversigtstabel RTSA2008, RTSA2006 og revideret RTSA2006 RTSA 2006 Revideret RTSA 2006 RTSA 2008 Udvikling Turismeforbrug i Hovedstadsområdet mio. kr mio. kr mio. kr. 3,4 pct. Andel af områdets samlede udbud 2,0 pct. 1,8 pct. 1,9 pct. 5,5 pct. Turismeomsætning pr marked: mio. kr. Danmark pct. Udlandet pct. heraf Sverige pct. heraf Norge pct. heraf Tyskland pct. heraf USA pct. heraf Storbritannien pct. heraf Frankrig pct. heraf Øvrige lande pct. Med hensyn til turismens afledte samfundsøkonomiske effekter er LINE modellen justeret mht. håndteringen af arbejdskraften. Konsekvenser heraf er, at de afledte beskæftigelsesmæssige effekter generelt er reduceret betydeligt i forhold til 2006 versionen. Dette er altså alene noget modelteknisk og ikke et udtryk for en reel udvikling i effekterne, udover den udvikling der følger af et ændret turismeomsætningsniveau. 5

5 Om rapporten Denne rapport beskriver turismen i Hovedstadsområdet. Rapporten forholder sig til følgende spørgsmål: 1. Hvor stor er turismeforbruget i området og hvordan fordeler det sig? 2. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af turismen for Hovedstadsområdet? 3. Hvordan har udviklingen i overnatninger været? 4. Hvor sæsonafhængig er kommunens turisme? 5. Hvad er de generelle markedsforventninger ? 6. Overnatningskapacitet og turismeproduktet i Hovedstadsområdet? Året er 2011 og 2008 De økonomiske effekter af turismen, som bl.a. er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet, forholder sig til år Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet, som er sammenholdt med turismen. Da der er tale om meget grundlæggende økonomiske og turismemæssige sammenhænge i Hovedstadsområdet som samfund og turismedestination, er det vurderingen, at tallene fortsat er aktuelle. Gennemgangen skal således ses som den pr mest aktuelle beskrivelse af turismens struktur i Hovedstadsområdet. Gennemgangen af konjunkturudviklingen i den kommercielt overnattende turisme i Hovedstadsområdet, dvs. de registrerede overnatninger, forholder sig til perioden helt frem til og med Derudover er udviklingen i overnatningskapaciteten i Hovedstadsområdet beskrevet i kapitel 6, for så vidt antallet og kapaciteten af overnatningsvirksomheder med indregistreringspligt til Danmarks Statistik. Fremgangsmåde Rapporten er udarbejdet af VisitDenmark på grundlag af primært følgende kilder: Turismesatellitregnskabet for Danmark 2008 og den økonomiske model LINE, begge udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Registrerede overnatningstal mv. fra Danmarks Statistik TDM Forecastmodel 6

6 Kapitel 1. Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug på deres ferie i Hovedstadsområdet er på i alt 28 mia. kr. Dette turismeforbrug udgør godt 37 pct. af landets samlede turismeforbrug. Det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i området er mia. kr., og turismen har dermed en andel på 1,9 pct. Dette er 0,3 pct. point over landsgennemsnittet. Tabel 1.1 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeforbrug. Hovedstadsområdet Turismeforbruget Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud mio. kr. Pct. Danmark ,6 Region Hovedstaden ,9 Hovedstadsområdet ,9 København ,5 Helsingør ,4 Gribskov ,3 Tårnby ,2 Rudersdal ,1 Hillerød ,0 Halsnæs ,6 Gentofte ,0 Frederikssund ,3 Lyngby-Taarbæk ,2 Frederiksberg ,3 Høje-Taastrup ,0 Hvidovre ,4 Ballerup ,7 Furesø ,8 Brøndby ,0 Fredensborg ,6 Glostrup ,1 Gladsaxe ,4 Albertslund ,9 Rødovre ,0 Egedal ,2 Herlev ,9 Ishøj ,4 Hørsholm ,8 Dragør ,2 Allerød ,5 Vallensbæk ,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 7

7 I Hovedstadsområdet er Københavns Kommune den absolut største turismekommune målt i forbrug. Dette er bl.a. udfald af kommunens relative størrelse, men som andel af det samlede udbud er turismen stadig større i Københavns Kommune end for gennemsnittet. Gribskov Kommune er imidlertid den kommune, der oplever det største turismeforbrug relativt til kommunens størrelse, defineret ved det samlede udbud af varer og tjenester. Hele 5,3 pct. af Gribskovs udbud bliver forbrugt af turister. Af figur 1.1. ses de kommunale turismeandele rangeret efter størrelse. Figur 1.1 Turismeandel fordelt på kommuner. Hovedstadsområdet pct Gribskov Helsingør Halsnæs København Frederikssund Tårnby Dragør Hillerød Furesø Fredensborg Ishøj Hvidovre Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Egedal Glostrup Rudersdal Rødovre Høje-Taastrup Brøndby Gentofte Herlev Albertslund Hørsholm Vallensbæk Ballerup Allerød Gladsaxe Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Generelt er turismeforbrug og turismeandel korreleret. Når en kommune oplever et stort turismeforbrug, vil det ofte også være i forhold til kommunens økonomiske størrelse. De fem største turismekommuner opgjort i absolut turismeforbrug er således også alle over regionsgennemsnittet i turismeandel. Undtagelserne tæller bl.a. Rudersdal, der har en relativt lille turismeandel, og Dragør, der trods et lille, absolut turismeforbrug, er relativt mere afhængig af turismen end gennemsnitligt. Den enkelte kommunes turismeforbrug kan være overvurderet, hvis de overnattende turister bruger en stor del af deres penge i andre kommuner, eller modsat undervurderet, hvis kommunen tiltrækker forbrug fra andre kommuners overnattende turister, fx i kraft af en populær attraktion med særlig tiltrækningskraft. Turismen i Hovedstadsområdet har i forhold til landet i øvrigt præget af en højere andel af turismeforbrug fra udenlandske gæster. Hele 45 pct. eller 13 mia. kr. af forbruget i Hovedstadsområdet stammer fra udlændinge, mens de øvrige 15 mia. kr. stammer fra danske gæster. Den danske andel er på landsbasis 61 pct., mens den udenlandske således er på 39 pct., når man ser på Danmark som helhed. Trækker man Hovedstadsområdet ud af de samlede danske tal, vil andelen af turismeforbruget fra udlændinge falde til hele 35 pct. for resten af landet. Det udenlandske turismeforbrug i Hovedstadsområdet stammer hovedsageligt fra svenske, norske og tyske gæster, men er generelt spredt på langt flere markeder end 8

8 andre destinationer i landet. Europæiske turister udgør til sammen godt 10 mia. kr. af Hovedstadsområdets turismeforbrug, hvoraf 2,2 mia. kr. i tabel 1.2 er placeret under Øvrige lande. Jvf. bilagstabel B1.1 for nærmere kommunal- og nationalitetsfordeling af turismeforbruget. Tabel 1.2 Turismeforbrug fordelt på markeder. Hovedstadsområdet Fordeling af Hovedstadsområdets turismeforbrug pct. Fordeling af Danmarks turismeforbrug Turismeforbrug Mio. kr. I alt Danmark Udlændinge i alt Sverige Norge Tyskland USA Storbritannien Frankrig Øvrige lande Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Nedenstående tabel viser fordelingen af turismeforbruget i Hovedstadsområdet på rejseformål og Danmark/udland. 58 pct. eller 16 mia. kr. af turismeforbruget er fra ferieturister, mens de resterende 42 pct. eller 12 mia. kr. stammer fra forretningsrejsende. Den nationale fordeling er hhv. 66 pct. fra ferieturisme og 34 pct. fra forretningsrejsende. På forretningsrejserne er størstedelen af turismeforbruget skabt af danske forretningsrejsende (81 pct.), mens forbruget blandt ferieturister i Hovedstadsområdet i højere grad kommer fra udenlandske gæster. Den højere andel af udenlandske gæster i forhold til landsgennemsnittet, som kunne ses af tabel 1.2, er dermed gældende for begge rejsetyper. Tabel 1.3 Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og Danmark/udland Hovedstadsområdet I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Tabel 1.4 viser fordelingen af forretningsrejser og ferierejser på overnattende gæster og endagsturister. 63 pct. eller 18 mia. kr. af turismeforbruget i Hovedstadsområdet er fra overnattende gæster. Denne andel er 10 pct. point lavere end på landsbasis. Det er især de ferierejsende i Hovedstadsområdet, der adskiller sig fra landsgennemsnittet, da hele 39 pct. af deres turismeforbrug stammer fra endagsturister, mens det på landsplan blot udgør 21 pct. 9

9 Tabel 1.4 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og endagsturisme samt på ferie-/forretning. Hovedstadsområdet I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Overnattende gæster Endagsturister Note: Overnatninger inkluderer kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer 1 Eksklusive turister, der overnatter i andre kommuner. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Nedenstående tabel viser fordelingen af turismeforbruget på kommercielle og ikkekommercielle overnatningsformer i Hovedstadsområdet. 45 pct. af turismeforbruget stammer fra gæster, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, hvoraf hotelgæster på hhv. forretnings- og ferierejse har de største andele (27 og 10 pct.). Andelen af turismeforbrug fra gæster overnattende på kommercielle overnatningsformer er i Hovedstadsområdet lidt under landsgennemsnittet. Det er lejede feriehuse, der giver et mindre turismeforbrug i Hovedstadsområdet, mens hoteller fylder relativt mere i Hovedstadsområdets turismeforbrug. For de ikke-kommercielle overnatningsformer er især endagsturister på ferie af særlig betydning for Hovedstadsområdet. Disse udgør således knapt en fjerdedel af det samlede turismeforbrug. Også på ikke-kommercielt plan er feriehuse af relativt mindre betydning for Hovedstadsområdet. Tabel 1.5 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer. Hovedstadsområdet Turismeforbrug mio. kr. Fordeling for Hovedstadsområdet pct. Fordelingen for Danmark I alt Kommercielle i alt: Hotel ferierelateret Hotel forretningsrelateret Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Feriecentre Festival Lystbåde Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle i alt: Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 10

10 Opgørelsen af turismeforbruget viser også, hvordan forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper, jf. turismesatellitregnskabet. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Turismeforbruget i Hovedstadsområdet er kendetegnet ved, at hele 71 pct. går til de turismekarakteristiske produktgrupper, herunder især transport (23 pct. point) og overnatning (19 pct. point). Specielt forretningsrejserne har et stort forbrug af de turismekarakteristiske produkter (96 pct.). Samlet set går 21 pct. af forbruget til de turismeforbundne produktgrupper (svarende til den samlede detailhandel), hvor ferierejserne har det største forbrug. På landsplan bliver 65 pct. af turismeforbruget brugt på de turismekarakteristiske produkter. Det er samtlige produktgrupper i kategorien, der er relativt vigtigere for Hovedstadsområdet. De turismeforbundne produktgrupper og ikke-turismespecifikke produkter har samme forhold som på landsplan. Tabel 1.6 Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og produkter Hovedstadsområdet I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismekarakteristiske produktgrupper Heraf: Overnatning Restaurant Transport Rejseservice Kultur og forlystelser Turismeforbundne produktgrupper Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Detailhandel Engros- og fremstillingsprodukter Ikke-turismespecifikke produkter Ekskl. turister, der overnatter i andre kommuner Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 11

11 Figur 1.2 Turismeforbruget i Hovedstadsområdet fordelt på produktgrupper 8% 21% 71% Turismekarakteristiske produkter Turismeforbundne brancher Ikke-turismespecif ikke produkter Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 12

12 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgselen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. LINE modellen knytter alle landets virksomheder og arbejdstagere sammen og belyse turismens direkte og totale afledte effekter på tværs af alle landets kommuner (se nøgleordsforklaring i afsnit 1.1). Hvor store afledte effekter turismen skaber i en given kommune eller område, afhænger af kommunens eller området evne til at drage nytte af: 1) Kommunens eller områdets egen turisme, mht. størrelsen af den direkte turismeomsætning i området og i hvor høj grad er området selvforsynende med varer og arbejdskraft til brug for denne efterspørgsel. Hvis et område fx har en lav selvforsyningsgrad, indebærer det at effekterne fra egen turisme i højere grad forplanter til sig andre steder i landet, dér hvor varer og tjenesteydelser leveres og vice versa. Den samlede afledte effekt som en kommune eller områdes egen turismeomsætning skaber kaldes egen-effekten. En del af egen-effekten vil havne i kommunen eller området selv jf. 1) og benævnes intra-effekten, mens den resterende del vil tilfalde andre områder eller kommuner i landet, også benævnt den afgivne inter-effekt. 2) Resten af landets turisme, mht. i hvor høj grad er kommunen eller området bopæls- eller arbejdssted for varer og tjenesteydelser til brug for turismeefterspørgsel i andre områder. Den turismeafledte effekt som en kommune eller område modtager andet steds fra i landet kaldes på samme måde modtagne inter-effekter. Summen af afledte effekter i en kommune eller område er derfor en blanding af effekterne fra 1) og 2) og man kan derfor ikke direkte sammenstille turismeomsætningen i et område og så de afledte effekter. Vedrørende beskæftigelses- og provenueffekter er der endvidere den detalje, at skatteindtægter fra beskæftigelse jo følger arbejdstagerens bopælskommune, mens beskæftigelsen er opgjort på arbejdssted. De afledte effekter i en given kommune fremkommer på følgende måde jf. mekanismerne i LINE modellen: + Samlede afledte effekter fra egen turismeomsætning (egen-effekter) - Afledte effekter til andre områder/kommuner af egen turismeomsætning (afgivne inter-effekter) + Afledte effekter af egen turismeomsætning til eget område (intra-effekter) + Afledte effekter af øvr. lands turismeomsætning til eget område (modtagne inter-effekter) = Summen af afledte effekter i egen kommune eller område Ud over at belyse de samlede afledte effekter for Hovedstadsområdet og dets kommuner er egen- og intra-effekterne belyst nærmere for hhv. beskæftigelseseffekter, bruttoværditilvækst og skatteprovenu. 13

13 2.1. Beskæftigelse Turisternes forbrug skaber afledt beskæftigelse - her kaldt turismeskabte årsværk. Turismen i Danmark skaber afledte effekter svarende til årsværk i Hovedstadsområdet, hvilket udgør 4,4 pct. af de i alt beskæftigede i Hovedstadsområdet. Denne andel er 0,9 pct. point højere end for landsgennemsnittet. De turismeskabte årsværk i Hovedstadsområdet udgør 40,9 pct. af landets samlede turismeskabte beskæftigelse, og 1,4 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Turismen i Hovedstadsområdet er således af betydning for beskæftigelsen generelt. Den turismeskabte beskæftigelse er størst i København, der udgør langt over halvdelene (57 pct.) af Hovedstadsområdets samlede turismeskabte beskæftigelse. Selvom Københavns kommune i forvejen har en meget stor beskæftigelse er turismens relative beskæftigelsesmæssige betydning her langt over såvel landsgennemsnittet, som gennemsnittet for området. Tabel Antal arbejdspladser skabt af turismen. Hovedstadsområdet Turismeskabte årsværk Samlet antal beskæftigede Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) Årsværk pct. Dansk turisme i alt ,5 Region Hovedstaden ,5 Hovedstadsområdet ,4 København ,4 Tårnby ,8 Helsingør ,3 Gribskov ,1 Rudersdal ,7 Hillerød ,7 Halsnæs ,7 Gentofte ,2 Frederikssund ,5 Lyngby-Taarbæk ,0 Høje-Taastrup ,2 Hvidovre ,8 Frederiksberg ,7 Furesø ,9 Fredensborg ,3 Brøndby ,7 Glostrup ,0 Ballerup ,9 Gladsaxe ,0 Albertslund ,6 Egedal ,5 Rødovre ,9 Herlev ,6 Ishøj ,6 Hørsholm ,0 Dragør ,1 Allerød ,1 Vallensbæk ,2 Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 14

14 Selvom det ikke fremgår at tabellen, så vil beskæftigelseseffekterne i de enkelte kommuner være skabt i en kombination af beskæftigelse afledt af leverancer til det direkte turismeforbrug og af underforsyningsvirksomhed til slutforbrug. De direkte effekter er især knyttet til intra effekter, mens de indirekte og inducerede effekter især er knyttet til underleverancer. Som det fremgår af tabel 2.1 er mere end hvert 10. årsværk i Gribskov kommune mere afledt af turisme, mens også Helsingør, Halsnæs, Tårnby og Dragør er beskæftigelsesmæssige turismekommuner med en betydelig overgennemsnitligt turismebeskæftigelseseffekt. Figur 2.1 Turismeandel af samlet beskæftigelse. Hovedstadsområdet pct Landsgennemsnit 2 0 Gribskov Helsingør Halsnæs Tårnby København Dragør Frederikssund Furesø Hillerød Rudersdal Fredensborg Hvidovre Ishøj Egedal Høje-Taastrup Gentofte Lyngby-Taarbæk Glostrup Hørsholm Rødovre Frederiksberg Brøndby Albertslund Herlev Vallensbæk Allerød Gladsaxe Ballerup Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE job eller 52 pct. af den turismeskabte beskæftigelse i Hovedstadsområdet ligger inden for de turismekarakteristiske brancher, hvor overnatningssteder og restauranter står for de største andele. I forhold til landsgennemsnittet er andelen af turismeskabt beskæftigelse inden for de turismekarakteristiske brancher på samme niveau. Sammensætningen er imidlertid en smule anderledes, da overnatningsstederne på landsplan genererer en højere andel af den turismeskabte beskæftigelse. Til gengæld udgør den turismeskabte beskæftigelse inden for transportvirksomhederne en større andel i Hovedstadsområdet. Den resterende turismeskabte beskæftigelse i Hovedstadsområdet er fordelt mellem de turismeforbundne og ikke-turismespecifikke branchegrupper som i Danmark generelt (hhv. 21 og 26 pct.). 15

15 Tabel Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Hovedstadsområdet Beskæftigede Fordeling for området Fordeling for Danmark Årsværk pct. I alt Turismekarakteristiske branchegrupper Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Forlystelsesparker, museer mv Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE Beskæftigelsens egen- og intra-effekter Som nævnt i indledningen til kapitel 2 skaber en given turismeomsætning i et område, fx kommune eller region, en samlet afledt beskæftigelseseffekt, også kaldet områdets egen-effekt. Størrelsen af egen-effekten afhænger navnlig af turismens sammensætning i området. Den samlede egen-effekt vil dels forplante sig til området selv og dels i naboområder og længere væk. Tilmed forplanter egen-effekterne sig til udlandet, dersom turismeforbruget skaber behov for importerede varer og tjenester. Hvis effekterne af en turismeomsætningen i et området skal vurderes isoleret, fx i forbindelse med en turismestrategi der sigter på en forøgelse af den samlede omsætning i nutidspriser, er det derfor nødvendigt dels at se på egen-effekten, dels hvor meget heraf der forplanter sig til området selv, intra-effekten. I tabel fremgår det, at Hovedstadsområdets turismeomsætning på samlet godt 28 mia. kr. i 2008, skabte i alt knap årsværk i og uden for eget område. Dermed skabtes der 1,4 årsværk pr omsat million eller en smule mere end landsgennemsnittet på 1,3. Ud af de årsværk forblev de ca. 61 pct. i Hovedstadsområdet (de såkaldte intra-effekter). Ud af den samlede turismeskabte beskæftigelseseffekt for Hovedstadsområdet på årsværk (se tabel 2.1.2), stammer altså kun de eller 58 pct. - fra egen turismeomsætning (0,61*39.847), mens den øvrige beskæftigelseseffekt er afledt af direkte turismeforbrug uden for Hovedstadsområdet. For de enkelte kommuner i Hovedstadsområdet er der store forskelle i dels hvor stor egen-effekt turismeomsætningen skaber, dels hvor en del heraf forbliver i kommunen som intra-effekter. For de ti største turismekommuners vedkommende ses en generel høj intra-effekt på mellem 40 og 78 pct., som betyder at de relativt selvforsynende ift. turismeefterspørgslen. Til gengæld er egen effekten ikke nødvendigvis høj for de største kommuner. Mens der fx skabes 4,8 årsværk for hver mio. i turismeforbrug anvendt i Tårnby, resulterer det kun til 0,7 årsværk i Gribskov. Igen hænger egeneffekten sammen med sammensætningen af den totale turisme i kommunen, herunder om kommunen huser fx rejseservice, som har en høj omsætning pr medarbejder. 16

16 Tabel Beskæftigelseseffektens egen- og intraeffekt, Hovedstadsområdet (a) Turismeomsætning i Hovedstadsområdet (b) Afledt EGEN beskæftigelse af (a) Beskæftigelsesfaktor (b)/(a) Heraf INTRA andel af (b) som forbliver i forbrugskommunen mio. kr. årsværk faktor pct. Hovedstadsområdet ,4 61 København ,3 70 Helsingør ,0 78 Gribskov ,7 74 Tårnby ,8 41 Rudersdal ,5 55 Hillerød ,1 61 Halsnæs ,7 70 Gentofte ,6 42 Frederikssund ,0 58 Lyngby-Taarbæk ,8 40 Frederiksberg ,7 35 Høje-Taastrup ,0 25 Hvidovre ,3 42 Ballerup ,0 13 Furesø ,9 57 Brøndby ,8 22 Fredensborg ,4 43 Glostrup ,4 28 Gladsaxe ,8 27 Albertslund ,4 22 Rødovre ,7 30 Egedal ,2 41 Herlev ,4 32 Ishøj ,2 40 Hørsholm ,9 61 Dragør ,6 79 Allerød ,5 15 Vallensbæk ,5 111 Kilde: RTSA2008 og LINE modellen 17

17 2.2. Værditilvækst For Hovedstadsområdets vedkommende udgør den turismeskabte værditilvækst 20 mia. kr. Dette svarer til 3,8 pct. af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 0,6 pct. point højere end landsgennemsnittet. Denne turismeskabte værditilvækst udgør 42 pct. af landets turismeskabte værditilvækst og hele 1,3 pct. af landets samlede værditilvækst. Hovedstadsområdets turisme er dermed af markant betydning for hele landet. Tabel Værditilvækst skabt af turismen. Hovedstadsområdet Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst pct. Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Dansk turisme i alt ,2 Region Hovedstaden ,9 Hovedstadsområdet ,8 København ,3 Helsingør ,3 Gribskov ,5 Tårnby ,6 Hillerød ,8 Rudersdal ,6 Halsnæs ,3 Gentofte ,8 Frederikssund ,6 Frederiksberg ,0 Hvidovre ,4 LyngbyTaarbæk ,3 HøjeTaastrup ,9 Furesø ,4 Fredensborg ,2 Brøndby ,8 Glostrup ,8 Ballerup ,8 Gladsaxe ,8 Albertslund ,7 Egedal ,5 Rødovre ,1 Herlev ,7 Hørsholm ,0 Ishøj ,1 Allerød ,1 Dragør ,9 Vallensbæk ,0 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. Især Gribskov har en høj turismeandel af værditilvæksten, men også Halsnæs og Helsingør opnår en markant del af den samlede værditilvækst gennem turismen. I den lave ende er end ikke én hundrededel af værditilvæksten i Ballerup og Gladsaxe fremkommet af turisme. Hele 18 af Hovedstadsområdets 28 kommuner ligger under landsgennemsnittet, når det drejer sig om turismeandelen af værditilvækst. Det er således få kommuner, der trækker området op på det høje niveau. 18

18 Figur 2.2 Turismeandel af samlet værditilvækst. Hovedstadsområdet pct Landsgennemsnit 2 0 Gribskov Halsnæs Helsingør Dragør Tårnby København Frederikssund Hillerød Furesø Fredensborg Ishøj Rudersdal Egedal Hvidovre Lyngby-Taarbæk Rødovre Vallensbæk Frederiksberg Hørsholm Høje-Taastrup Gentofte Glostrup Brøndby Herlev Albertslund Allerød Gladsaxe Ballerup Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE Af de mio. kr., som Hovedstadsområdets turismeskabte værditilvækst udgør, kommer 47 pct. fra de turismekarakteristiske brancher. Herunder udgør transportvirksomhederne med 2,7 mia. kr. den største andel (14 pct.). De turismeforbundne branchegrupper udgør en større andel af den turismeskabte værditilvækst i Hovedstadsområdet end på landsplan. Det er især gruppen Fremstillingsindustrien, der er årsag til dette. Tabel Værditilvækst fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Hovedstadsområdet Værditilvækst Fordeling for området Fordeling for Danmark mio. kr. pct. I alt Turismekarakteristiske Branchegrupper Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Forlystelsesparker, museer mv Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) Ikketurismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Note: Inkl. direkte og afledte effekter Bruttoværditilvækstens egen- og intraeffekter Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. Som nævnt i indledningen til kapitel 2 skaber en given turismeomsætning i et område, fx kommune eller region, en samlet afledt bruttoværditilvækst, benævnt egeneffekt. Størrelsen af egen-effekten afhænger navnlig af turismens sammensætning i området. Den samlede egen-effekt vil dels forplante sig til området selv og dels i na- 19

19 boområder og længere væk. Tilmed forplanter egen-effekterne sig til udlandet, dersom turismeforbruget skaber behov for importerede varer og tjenester. De afledte effekter som forbliver i det område hvor turismeforbruget finder sted, benævnes intra-effekterne. Intra-effekternes relative størrelse afhænger af områdets direkte og indirekte selvforsyningsevne i forhold til de turismeefterspurgte varer og tjenester. De effekter der forplanter sig til andre end områder end der hvor turismeforbruget direkte finder sted kaldes afgivne hhv. modtagne inter-effekter. Hvis effekterne af en turismeomsætningen i et området skal vurderes isoleret, fx i forbindelse med en turismestrategi der sigter på en forøgelse af den samlede omsætning i nutidspriser, er det derfor nødvendigt dels at se på egen og intra-effekten, for at fastslå de mulige afledte effekter for området selv. Hovedstadsområdets turismeomsætning på godt 28 mia. kr. afleder en samlet værditilvækst på 19,5 mia. kr., eller 70 øre ud af hver omsat krone. Heraf forbliver i gennemsnit godt halvdelen i dén kommune, hvor turismeforbruget foretages (intraeffekten). Tabel Bruttoværditilvækstens egen- og intraeffekt, Hovedstadsområdet (a) Turismeomsætning i Hovedstadsområdet (b) Afledt EGEN bruttoværditilvækst af (a) Værdiskabelsesandel (b)/(a) Heraf INTRA andel som forbliver i forbrugskommunen. Gennemsnit for Hovedstadsområdet mio. kr. årsværk pct. pct. Hovedstadsområdet

20 2.3. Skatter og afgifter Hovedstadsområdets turisme skaber offentlige indtægter på 12,5 mia. kr. De fleste af disse falder inden for vare- og selskabsskatter, herunder især moms/merværdiafgift med 4,7 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 5,2 mia. kr., hvoraf halvdelen går til staten, mens 2,6 mia. kr. går til kommunerne selv. Hovedstadsområdets turisme skaber knapt 5 pct. af kommunernes samlede skatteprovenu, hvilket er 0,6 pct. point under landsgennemsnittet. Kommuneskatterne er i højere grad skabt af turismen i Hovedstadsområdet end på landsplan. Hele 4,6 pct. af de samlede kommuneskatter i området er skabt af turismen. Tabel Skatter og afgifter afledt af turismen, Hovedstadsområdet Skatter og afgifter Andel af skatteprovenu i området Andel på landsplan mio. kr. pct. I alt skatter og afgifter ,9 4,3 Personskatter i alt ,7 3,2 Kommuneskatter ,6 3,6 Kirkeskatter 84 5,1 3,6 Regionsskatter ,1 2,4 Statsskatter ,4 3,0 Vare og selskabsskatter i alt ,3 5,9 Vareskatter/Punktafgifter 576 2,6 3,3 Moms/Merværdiafgift ,5 6,9 Selskabsskatter ,7 5,8 1: Sundhedsbidrag. 2: I gennemsnit tilfalder ca. 13 pct. af selskabsskatterne kommunerne. Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. Som det fremgår af tabel genererer Hovedstadsområdet et samlet skatteprovenu på 12,7 mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. er kommunale provenuer til kommunerne i området. Københavns kommune modtager med knap 1,1 mia. kr. alene over halvdelen af det samlede kommunale provenu i området. Ud af det samlede kommunale provenu på 2 mia. kr. i Hovedstadsområdet, stammer de 600 mio. kr. fra kommunale intra effekter. I gennemsnit udgør intra-effekterne ud af det samlede provenu dermed 30 pct. I eksemplet Københavns kommune stammer de 430 mio. ud af de i alt 1,1 mia. kr., som kommunen modtager i turismeafledt skatteprovenu, fra direkte turismeforbrug i kommunen selv. Med andre ord vil eksempelvis 100 mio. i turismeomsætning i Københavns kommune bibringe kommunen 2,7 mio. kr. i kommunalt provenu. 21

21 Tabel Turismeafledt provenu pr kommune, Hovedstadsområdet (a) Turismeomsætning (b) Samlet skatteprovenu 1 Heraf kommunalt provenu (b) 3 Heraf afledt af egen turismeomsætning (a) mio. kr. Hovedstadsområdet København Helsingør Gribskov Tårnby Rudersdal Hillerød Halsnæs Gentofte Frederikssund Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Høje-Taastrup Hvidovre Ballerup Furesø Brøndby Fredensborg Glostrup Gladsaxe Albertslund Rødovre Egedal Herlev Ishøj Hørsholm Dragør Allerød Vallensbæk Ekskl. ejendomsskatter og grundskyld 2 Ekskl. ejendomsskatter, grundskyld og kommunalt selskabsskattebidrag Kilde: Visitdenmark RTSA 2008/LINE 22

22 Kapitel 3. Udvikling Dette kapitel vil vise udviklingen i registrerede overnatninger i Hovedstadsområdet over de seneste ti år. Registrerede overnatninger henviser til Danmarks Statistiks løbende overnatningsstatistikker og omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. Bemærk dog, at feriehusovernatninger er opgjort separat, da disse først er blevet opgjort på kommunalt niveau fra og med Overnatningerne generelt Danskere og svenskere er de største turistgrupper i Hovedstadsområdet baseret på antallet af overnatninger. De danske gæster udgjorde 46 pct. af overnatningerne i 2010, mens nærmarkederne Sverige, Norge og Tyskland udgjorde hhv. 8, 6 og 6 pct. Der er således en stor spredning blandt de udenlandske overnatninger. Fra 2009 til 2010 steg de samlede overnatninger med 10 pct. Baggrunden for stigningen var en flot vækst i de udenlandske overnatninger på 13 pct., men også danske overnatninger steg med hele 7 pct. På landsplan faldt de danske overnatninger med 0,2 pct., mens de udenlandske steg 7,6 pct. Hovedstadsområdet har dermed oplevet en bedre udvikling på både hjemmemarkedet og ude. Det er især på det tyske marked, Hovedstadsområdet har haft særpræget vækst. Trækkes Hovedstadsområdet ud af de samlede overnatninger på landsplan, var der ingen vækst. Vækstbidraget fra Hovedstadsområdet på overnatninger ekskl. feriehuse var således på 2,3 pct. point i På de sidste ti år er overnatningerne steget med 26 pct. eller 2,6 pct. p.a. Det er især de danske overnatninger, der er steget (3,5 pct. p.a.), men også de tyske og norske overnatninger er gået markant frem med hhv. 4,2 og 3,4 pct. p.a. Tabel 3.1 Nationalitetsfordelte overnatninger, ekskl. feriehuse. Hovedstadsområdet Udvikling Hovedstadsområdet Udvikling Hovedstadsområdet overnatninger pct. Udvikling i hele landet I alt ,1 10,0 2,3 Danmark ,8 6,7-0,2 Udlandet ,9 12,9 7,6 Sverige ,5 14,5 17,3 Norge ,9 8,8 10,1 Storbritannien ,9 13,7 10,6 Tyskland ,4 16,4-1,4 USA ,1 0,7 5,9 Andre lande ,9 15,2 10,7 Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Kilde: Danmarks Statistik Figur 3.1 viser udviklingen i overnatninger i perioden I perioden har de danske overnatninger haft en stigende betydning for Hovedstadsområdet. Især i har der været en markant fremgang. De udenlandske overnatninger 23

23 faldt som de første fra 2006, hvorefter også de danske overnatninger blev mærket af den nedgang, som turismen i hele landet har følt. Hovedstadsområdet har imidlertid rejst sig igen på både den udenlandske og den danske turisme, og der har således været fremgang det sidste år. Figur 3.1 Antal overnatninger, ekskl. feriehuse, Hovedstadsområdet mio. overnatninger 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2, Danske Udenlandske Kilde: Danmarks Statistik Tabel 3.2 på næste side viser udviklingen i overnatninger fordelt på overnatningsformerne. Drivkraften bag væksten i overnatninger det seneste årti er kommet fra hoteller, feriecentre og vandrerhjem. Hoteller og feriecentre har som samlet kategori haft en gennemsnitlig vækst på 3,1 pct. p.a. imod 1,2 pct. p.a. på landsplan, mens vandrerhjemmene steg hele 4,8 pct. p.a. På landsplan var overnatningerne på vandrerhjem den samme i 2010 som i Lystbådehavnenes fald på 4,5 pct. p.a. er blot 0,5 pct. point dårligere end landsgennemsnittet. Fra 2009 til 2010 var der igen en stigning i overnatninger på hoteller og feriecentre. Væksten på 13 pct. overgik endda udviklingen på landsplan, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den relative mængde feriecentre i Hovedstadsområdet, idet feriecentre på landsplan har klaret sig dårligere i 2010 end hotellerne. Også camping- og vandrerhjemsovernatninger klaret sig bedre i Hovedstadsområdet end landsgennemsnittet trods fald, mens lystbådehavnene steg markant i 2010, hvilket dog skal ses i lyset af det relativt lave niveau i årene op til. Feriehusovernatningerne steg markant i 2010 med 9,9 pct. På landsplan var der et fald på 2,2 pct. Med feriehusovernatninger var den samlede vækst i Hovedstadsområdet således fortsat på 10 pct., hvor resten af landet blot oplevede en 1 pct. stigning. 24

24 Tabel 3.2 Antal overnatninger fordelt på overnatningsformer, Hovedstadsområdet Udvikling Hovedstadsområdet Udvikling Hovedstads området overnatninger pct. Udvikling i hele landet I alt ekskl. feriehuse ,1 10,0 2,3 Hoteller og feriecentre ,0 13,0 7,5 Camping ,6-2,0-2,7 Vandrehjem ,2-3,3-4,4 Lystbådehavne ,9 6,1-2,7 I alt inkl. feriehuse ,0 0,7 Feriehuse ,9-2,2 Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Feriehusstatistikken er først kommunalt fordelt fra Kilde: Danmarks Statistik 3.2 Feriehusudlejning Feriehusudlejning blev opgjort på kommunalt niveau for første gang Det er derfor ikke muligt at beskrive udviklingen i feriehusudlejningen kommunalt før For regioner og landsdele er det muligt fra I 2010 var der kommercielle feriehusovernatninger i Hovedstadsområdet. Knapt 46 pct. af disse var danske, mens knapt 31 pct. var tyske. Nordmænd var den næststørste udenlandske gruppe med godt 8 pct. af overnatningerne. Tabel 3.3 Antal overnatninger i feriehuse fordelt på de største markeder, Hovedstadsområdet Udvikling Hovedstads området Udvikling Hovedstads området overnatninger pct. Udvikling hele landet Feriehuse 403,4 396,4 304,7 355,1-16,9 9,9-2,2 Danmark 184,5 183,5 141,3 153,0-17,1 8,3-2,0 Tyskland 124,5 117,6 87,7 103,2-17,1 17,7-2,1 Kilde: Danmarks Statistik Feriehusovernatningerne er især vigtige for kystkommunerne i Hovedstadsområdet. Gribskov, Halsnæs, Frederikssund, Fredensborg og Helsingør udgjorde således 94 pct. af de samlede, kommercielle feriehusovernatninger i Hovedstadsområdet i Dette ses af tabel 3.4. Antallet af personer per hus er relativt lavt i Halsnæs og i de mindre feriehuskommuner. Det gennemsnitlige antal personer per hus i Hovedstadsområdet er på niveau med landsgennemsnittet på 4,0 personer. Den kommercielle udlejning er naturligt begrænset af antallet af sommerhuse i kommunerne, men er derudover bestemt af de kommercielle udlejningskanalers årlige afsætning. Den kommercielle kapacitetsudnyttelse beregner andelen af sommerhuse, der har været kommercielt udlejet i perioden. Et sommerhus kan ifølge loven benyttes 39 uger årligt. 39 ugers kommerciel udlejning af ét hus giver således 100 pct. kom- 25

25 merciel kapacitetsudnyttelse af huset. Som det ses af nedenstående tabel, er den kommercielle kapacitetsudnyttelse relativt lav i Hovedstadsområdet. For hver 100 sommerhuse bliver således kun knapt 1 hus fuldt, kommercielt udlejet. På landsplan er den kommercielle kapacitetsudnyttelse på 6,1 pct. Tabel 3.4 Overnatninger og kapacitet af feriehuse, 2010, Hovedstadsområdet Kommercielle overnatninger Udlejede husuger Personer per hus Kommerciel kapacitetsudnyttelse Sommerhuse overnatninger uger pct. Reelle huse Feriehus 335, ,0 0, Gribskov 217, ,6 1, Halsnæs 34, ,3 0, Frederikssund 35, ,7 0, Fredensborg og Helsingør 28, ,6 0, Øvrige 19, ,6 2, : Ifølge BBR, dvs. private og kommercielle, 2009 Kilde: Danmarks Statistik 3.3 Forretningsovernatninger Forretningsturismen er karakteriseret ved at være uafhængig af sæsonen sammenlignet med ferieturismen. Dermed er forretningsturismen en vigtig økonomisk aktivitet for turismevirksomheder med helårsaktivitet, men selvfølgelig samtidig for de mange virksomheder, der bl.a. forsyner turismebrancher. Forretningsovernatninger er defineret til kun at ske på hotel. Fordelingen findes ikke før Figur 3.2 viser udviklingen i forretningsovernatninger. Af den venstre figur ses, hvorledes niveauet af forretningsovernatninger er steget i årene , mens ferieovernatninger har været stort set uændret. Dette har givet en lavere andel af ferieovernatninger på hotel, som ses af den højre figur. Efter 2007 er tendensen for forretningsovernatninger ændret. De første år af den finansielle krise, så man et fald, som først er vendt i Ferieovernatningerne på hotel er først steget markant i Det er derfor først her, at ferieovernatningerne har fyldt mere på hotellerne i Hovedstadsområdet, hvilket kan ses af højre figur. Figur 3.2 Hotelovernatninger fordelt på ferie og forretning. Hovedstadsområdet % 90% 80% Indeks: 2004= Ferie Forretning 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ferie Forretning Kilde: Danmarks Statistik 26

26 Kapitel 4. Sæsonafhængighed Dette kapitel beskriver fordelingen af registrerede overnatninger i Hovedstadsområdet på årets tolv måneder, samt udregner en såkaldt sæsonindikator for de enkelte overnatningsformer og nationalitetsgrupper. Opgørelsen er eksklusive overnatninger i lejet feriehus, da disse ikke er månedsfordelte på kommuner. Sæsonindikatoren skal fortolkes som; hvor mange gange større de traditionelle højsæsonmåneder, juli og august, er, målt i overnatninger, sammenlignet med en gennemsnitsmåned. Er sæsonindikatoren fx 2,0; betyder det, at der i juli og august i gennemsnit er dobbelt så mange overnatninger som i en gennemsnitsmåned. Indikatoren giver dermed et fingerpeg om omfanget af kapacitetstilpasning, der skal ske hen over året på kommunens overnatningssteder. I 2010 var der i alt 7 mio. overnatninger i Hovedstadsområdet fordelt på fem forskellige overnatningsformer. Hoteller og feriecentre har den største andel af overnatningerne i Hovedstadsområdet, og er dermed toneangivende for den samlede sæsonafhængighed. Sæsonindikatoren for de samlede overnatninger i Hovedstadsområdet viser, at turismen er ganske uafhængig af overnatningerne i højsæsonen juli-august. I snit er de to måneder kun 1,7 gange så store som de resterende måneder i året. Til sammenligning er sæsonindikatoren 2,4 på landsplan. Mest sæsonafhængig er lystbådehavnene og mindst sæsonafhængig er hoteller, feriecentre og vandrerhjem, selv om de sammenlagte tal kan skjule forskelle. F.eks. er forretningsovernatninger typisk ikke sæsonafhængige. Dette ses af højre side af tabel 4.1, hvor ferie- og forretningsovernatningerne på hotel er fordelt over månederne. Tabel 4.1 Hotel ferie Hotel forretning overnatninger pct. Hele året Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Antal overnatninger Hovedstadsområdet Alle Camping 1 Vandrerhjem Lystbådehavn Hotel og feriecentre Sæsonindikator 1,7 2,8 1,7 4,3 1,5 1,9 1,1 1: Camping opgøres kvartalsvist for jan.-mar. og okt.-dec. 2:Defineret som ((juli+august)/2)/(gennemsnit for hele året). Kilde: Danmarks Statistik. 27

27 Af figur 4.1 ses de kommunale sæsonindikatorer. Det ses, at særligt Vallensbæk, Hørsholm og Fredensborg er langt mere sæsonafhængige end gennemsnittet, mens Furesø, Hillerød og Herlev ikke er særligt afhængige af sommermånederne. Figur 4.1 Kommunale sæsonindikatorer. Hovedstadsområdet 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Vallensbæk Hørsholm Fredensborg Dragør Ishøj Egedal Halsnæs Gribskov Rødovre Helsingør Rudersdal Frederikssund Gentofte Frederiksberg Hvidovre Lyngby Taarbæk København Høje Taastrup Brøndby Ballerup Glostrup Tårnby Albertslund Herlev Hillerød Furesø Sæsonindikatoren defineres som ((juli+august)/2)/(gennemsnit for hele året). Vandret linje indikerer gennemsnittet for Hovedstadsområdet. Kilde: Danmarks Statistik For Hovedstadsområdet som samlet gruppe er danskerne langt den største turistgruppe. Sæsonindikatoren for danske overnatninger i Hovedstadsområdet er 1,6, hvilket ses af tabel 4.2. De danske overnatninger er dermed mindre sæsonafhængige end de udenlandske overnatninger. Især de norske og amerikanske overnatninger er meget sæsonafhængige med en indikator på 2,1. Tabel 4.2 Antal overnatninger Fordelt på markeder. Hovedstadsområdet Danmark Udlandet Sverige Norge UK Tyskland USA Andre lande overnatninger Hele året Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sæsonindikator 1,6 1,8 1,7 2,1 1,4 1,9 2,1 1,8 Note: Camping opgøres kvartalsvist for jan.-mar. og okt.-dec. 1:Defineret som ((juli+august)/2)/(gennemsnit for hele året). Kilde: Danmarks Statistik 28