VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Transkript

1

2 Turismen i Skive Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Billedet er udlånt af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Forfattere: Sanne Dissing Analysemedarbejder sd@visitdenmark.com Christian Ørsted Brandt, Chefkonsulent cb@visitdenmark.com VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 2

3 Indhold Sammenfatning... 4 Om rapporten... 5 Kapitel 1. Turismeforbrug... 6 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Beskæftigelse Værditilvækst Skatter og afgifter Kapitel 3. Udvikling Feriehusudlejning Kapitel 4. Sæsonafhængighed Kapitel 5. Markedsforventninger Kapitel 6. Turismeproduktet Bilag

4 Sammenfatning Turismen er en væsentlig økonomisk aktivitet for Skive Kommune. Rapporten opgør turisternes samlede forbrug i Skive Kommune til 436 mio. kr. Skive Kommunes turismeforbrug adskiller sig især ved et højt forbrug fra festivalgæster samt turister i egne sommerhuse og en høj andel af danske gæster i forhold til regionen og hele landet. Der var i Skive Kommune registrerede overnatninger i 2009, heraf i lejede feriehuse. Faldet i registrerede overnatninger eksklusiv feriehusovernatninger fra 2008 til 2009 var 1,1 pct., hvilket er langt tættere på positivt end for regionen og hele landet. Samtidig er den samlede vækst fra markant højere i Skive Kommune end på landsplan. Turismen i Danmark skaber 446 job i Skive svarende til 2 pct. af kommunens samlede beskæftigelse og en værditilvækst 1 på 218 mio. kr. svarende til 2 pct. af kommunens totale værditilvækst. Gennem turismeforbruget skabes også skatte- og afgiftsprovenu for både stat og kommune. For Skive Kommune lyder det samlede skatteprovenu skabt af turismen på 171 mio. kr., hvoraf 29 mio. kr. tilfalder kommunen selv (ekskl. selskabsskatter og før udligning). Oversigtstabel Skive Kommune. Turismeforbrug i kommunen Andel af kommunens samlede udbud Skives andel af regionens samlede turismeforbrug Turismeskabt værditilvækst i kommunen 1 Heraf provenu til Skive Kommune 2 Andel af kommunens samlede værditilvækst Turismeskabt skatteprovenu i kommunen Andel af kommunens samlede skatteprovenu Kommunens største markeder: Danmark Tyskland Norge Turismeskabt beskæftigelse 1 Andel af alle kommunens beskæftigede 436 mio. kr. 0,9 pct. 3,6 pct. 218 mio. kr. 29 mio. kr. 2 pct. 171 mio. kr. 3 pct. 354 mio. kr. 29 mio. kr. 15 mio. kr. 446 årsværk 2 pct. Overnatninger i kommunen 2009 Registrerede overnatninger Udvikling ,1 pct. Udvikling ,2 pct. 1: Inkl. direkte og afledte effekter. 2: Ekskl. selskabsskatter og før kommunal udligning 3: Udvikling er ekskl. feriehusovernatninger Kilde: VisitDenmark og Danmarks Statistik 1 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser altså eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. 4

5 Om rapporten Denne rapport beskriver turismen i Skive Kommune. Rapporten forholder sig til følgende spørgsmål: 1. Hvor stor er turismeforbruget i området og hvordan fordeler det sig? 2. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af turismen for Skive Kommune? 3. Hvordan har udviklingen i overnatninger været? 4. Hvor sæsonafhængig er kommunens turisme? 5. Hvad er de generelle markedsforventninger ? 6. Overnatningskapacitet og turismeproduktet i Skive kommune? Gennem sammenligninger med Region Midtjylland og hele Danmark perspektiveres turismen i Skive Kommune. Året er 2010 og 2008 De økonomiske effekter af turismen, som bl.a. er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet, forholder sig til år Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet, som er sammenholdt med turismen. Da der er tale om meget grundlæggende økonomiske og turismemæssige sammenhænge i Skive Kommune som samfund og turismedestination, er det vurderingen, at tallene fortsat er aktuelle. Gennemgangen skal således ses som den pr mest aktuelle beskrivelse af turismens struktur i Skive. Gennemgangen af konjunkturudviklingen i den kommercielt overnattende turisme i Skive Kommune, dvs. de registrerede overnatninger, forholder sig til perioden helt frem til og med Derudover er udviklingen i overnatningskapaciteten i Skive kommune beskrevet i kapitel 6, for så vidt antallet og kapaciteten af overnatningsvirksomheder med indregistreringspligt til Danmarks Statistik. Fremgangsmåde Rapporten er udarbejdet af VisitDenmark på grundlag af primært følgende kilder: Turismesatellitregnskabet for Danmark 2008 og den økonomiske model LINE, begge udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Registrerede overnatningstal mv. fra Danmarks Statistik TDM Forecastmodel 5

6 Kapitel 1. Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug på deres ferie i Skive Kommune er på i alt 436 mio. kr. Dette turismeforbrug giver en midterplacering i Region Midtjylland. Det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i kommunen er 47,3 mia. kr., og turismen har dermed en andel på 0,9 pct. Dette er 0,3 procentpoint under Region Midtjyllands gennemsnitlige andel og kun godt halvdelen af landsgennemsnittet. Tabel 1.1 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeforbrug. Region Midtjylland Kommercielle overnatningsfor mer Turismeforbruget Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud mio. kr. Danmark i alt ,6 Hele regionen ,1 Århus ,0 Ringkøbing-Skjern ,3 Syddjurs ,5 Silkeborg ,3 Herning ,8 Norddjurs ,3 Horsens ,7 Skanderborg ,4 Holstebro ,7 Randers ,6 Skive ,9 Viborg ,5 Lemvig ,6 Hedensted ,1 Odder ,5 Struer ,2 Ikast-Brande ,5 Samsø ,6 Favrskov ,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Pct. 6

7 Turismen i Skive Kommune har en i forhold til regionen og dansk turisme meget høj andel af turismeforbrug fra danske gæster. Hele 81 pct. eller 354 mio. kr. af forbruget i Skive Kommune stammer fra danskere, mens de resterende 81 mio. kr. stammer fra udenlandske gæster. Den danske andel på regions- og landsbasis er på 67 og 61 pct. Det udenlandske turismeforbrug stammer hovedsageligt fra tyske, norske og svenske gæster. Jvf. bilag 1 for nærmere nationalitetsfordeling af turismeforbruget. Tabel 1.2 Turismeforbrug fordelt på markeder. Skive Kommune Turismeforbrug Mio. kr. Fordeling af kommunens turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Pct. Fordeling af Danmarks turismeforbrug I alt Danmark Udlændinge i alt Tyskland Norge Sverige Holland Canada Storbritannien Øvrige lande Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Nedenstående tabel viser fordelingen af turismeforbruget i Skive Kommune på rejseformål og Danmark/udland. 87 pct. eller 378 mio. kr. af turismeforbruget er fra ferieturister, mens de resterende 13 pct. eller 58 mio. kr. stammer fra forretningsrejsende. På forretningsrejserne er størstedelen af turismeforbruget skabt af danske forretningsrejsende (88 pct.), ligesom forbruget blandt ferieturister i Skive Kommune i høj grad kommer fra danske gæster frem for udenlandske. Tabel 1.3 Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og Danmark/udland Skive Kommune I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Tabel 1.4 viser fordelingen af forretningsrejser og ferierejser på overnattende gæster og endagsturister. 91 pct. eller 398 mio. kr. af turismeforbruget i Skive Kommune er fra overnattende gæster. 7

8 Tabel 1.4 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og endagsturisme samt på ferie-/forretning. Skive Kommune I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Overnattende gæster Endagsturister Note: Overnatninger inkluderer kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer 1 Eksklusiv turister, der overnatter i andre kommuner. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Nedenstående tabel viser fordelingen af turismeforbruget på kommercielle og ikkekommercielle overnatningsformer i Skive Kommune. 50 pct. af turismeforbruget stammer fra gæster, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, hvoraf lejede feriehuse og festivalgæster har de største andele (14 og 11 pct. point). Andelen af turismeforbrug fra gæster overnattende på kommercielle overnatningsformer er i Skive Kommune på niveau med Region Midtjyllands og dansk turismes andel. Turismeforbruget for de hotelovernattende forretningsrejsende er relativt lavt i forhold til niveauet for både regionen og på landsplan generelt, hvilket opvejes af et højt niveau af festivalgæster. Tabel 1.5 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer. Skive Kommune Turismeforbrug i alt (mio. kr.) Fordeling for kommunen Fordeling for regionen Fordeling for dansk turisme mio. kr. pct. I alt Kommercielle i alt: Hotel ferierelateret Hotel forretningsrelateret Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Feriecentre Festival Lystbåde Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle i alt: Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 8

9 Opgørelsen af turismeforbruget viser også, hvordan forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper, jf. turismesatellitregnskabet. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Turismeforbruget i Skive Kommune er kendetegnet ved, at knapt halvdelen heraf går til de turismekarakteristiske produktgrupper, herunder især overnatning (14 pct.). Specielt forretningsrejserne har et stort forbrug af de turismekarakteristiske produkter (99 pct.). Samlet set går 38 pct. af forbruget til de turismeforbundne produktgrupper (svarende til detailhandelen), hvor ferierejserne har langt det største forbrug. Tabel 1.6 Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og produkter Skive kommune I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismekarakteristiske produktgrupper Heraf: Overnatning Restaurant Transport Rejseservice Kultur og forlystelser Turismeforbundne produktgrupper Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Ikke-turismespecifikke produkter Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 9

10 Figur 1.1 Turismeforbruget i Skive Kommune fordelt på produktgrupper 13% 49% Turismekarakteristiske produkter Turismeforbundne brancher Ikke- turismespecifikke produkter 38% Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 10

11 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Dette kapitel beskriver de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som turismeforbruget bidrager til. De samfundsøkonomiske effekter inkluderer både de direkte og de afledte effekter af turismeforbruget. De afledte effekter fremkommer, når en virksomhed, som har solgt en vare eller en ydelse direkte til en turist, bruger en del af sin omsætning på: 1. at købe råvarer i en anden virksomhed (indirekte effekter). 2. at aflønne sine ansatte, som derefter bruger en del af deres løn hos andre virksomheder (inducerede effekter). 3. at sende penge ud af landet til udenlandske ejere (importeffekter). Når der købes råvarer eller aflønnes personale jf. 1) og 2), medfører det naturligt, at en del af de effekter, turistforbruget skaber, havner i andre kommuner end lige dér, hvor turisten handler. I jo højere grad en kommune selv har de råvarer og den arbejdskraft, der skal til for at servicere turismen, desto større andel af effekterne forbliver i kommunen. I praksis vil alle kommuner tabe en del af turismens samfundsøkonomiske effekter til andre kommuner, men vil samtidig også modtage nogle økonomiske effekter fra andre kommuners turisme. Når vi i dette kapitel opregner de samfundsøkonomiske effekter i Skive Kommune, stammer det altså for det første fra det direkte turismeforbrug i kommunen, som delvist skaber effekter i kommunen selv, og for det andet fra det direkte turismeforbrug i andre kommuner, hvortil Skive måtte levere råvarer, arbejdskraft o.l. Der er med andre ord ikke en entydig, 1:1, sammenhæng mellem turismeomsætningen i Skive Kommune (jf. tabel 1.1) og de samfundsøkonomiske effekter i Skive Kommune afledt af turisme Beskæftigelse Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser - her kaldt turismeskabte årsværk. Turismen skaber gennem direkte og afledte effekter 446 årsværk i Skive Kommune, hvilket svarer til en middelplacering i Region Midtjylland. Ud af de i alt beskæftigede i Skive Kommune har turismen en andel på 2 pct. Denne andel er på niveau med turismens andel af beskæftigelsen i Region Midtjylland men ét procentpoint under andelen i dansk turisme. 11

12 Tabel Antal arbejdspladser skabt af turismen. Region Midtjylland Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) Dansk turisme i alt Hele regionen Århus Ringkøbing-Skjern Syddjurs Silkeborg Norddjurs Herning Horsens Skanderborg Randers Holstebro Skive Lemvig Odder Hedensted Viborg Struer Ikast-Brande Favrskov Samsø Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede. pct. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. De direkte og afledte effekter af turisternes forbrug forbliver ikke inden for én kommune men spreder sig til de øvrige kommuner i Danmark. Derfor skabes turismebeskæftigelsen i Skive Kommune både fra turister, der overnatter i kommunen og fra turister, som overnatter i andre kommuner. 210 job eller 47 pct. af den turismeskabte beskæftigelse i Skive Kommune ligger inden for de turismekarakteristiske brancher, hvor overnatningssteder og restauranter står for de største andele. I forhold til Region Midtjylland og dansk turisme som helhed er andelen af turismeskabt beskæftigelse inden for de turismekarakteristiske brancher lidt lavere i Skive Kommune. Den resterende turismeskabte beskæftigelse i Skive Kommune er fordelt nogenlunde ligeligt mellem de turismeforbundne og ikke-turismespecifikke branchegrupper (hhv. 26 og 27 pct.). 12

13 Tabel Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Skive Kommune Beskæftigede årsværk Fordeling for kommunen Fordeling for regionen Fordeling for hele landet I alt Turismekarakteristiske branchegrupper Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Forlystelsesparker, museer mv Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Note: Inkl. direkte og afledte effekter. pct. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 13

14 2.2. Værditilvækst For Skive Kommunes vedkommende udgør den turismeskabte værditilvækst 218 mio. kr. Dette svarer til 2 pct. af kommunens samlede værditilvækst. Til sammenligning er Region Midtjyllands turismeskabte værditilvækstsandel også på 2 pct., mens dansk turismes er på 3 pct. Tabel Værditilvækst skabt af turismen. Region Midtjylland Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Dansk turisme i alt Hele regionen Århus Ringkøbing-Skjern Syddjurs Silkeborg Herning Norddjurs Skanderborg Horsens Randers Holstebro Hedensted Lemvig Skive Viborg Odder Struer Ikast-Brande Favrskov Samsø Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. pct. 14

15 Af de 218 mio. kr., som Skive Kommunes turismeskabte værditilvækst udgør, kommer 45 pct. fra de turismekarakteristiske brancher. Herunder udgør overnatningsstederne med 29 mio. kr. den største andel (13 pct.). Fordelingen af værditilvækst på de tre branchegrupper stemmer nogenlunde overens med fordelingen i Region Midtjylland og resten af landet. Tabel Værditilvækst fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Skive Kommune Værditilvækst mio. kr. Fordeling for kommunen Fordeling for regionen Fordeling for hele landet I alt Turismekarakteristiske branchegrupper Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Forlystelsesparker, museer mv Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Note: Inkl. direkte og afledte effekter. pct. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 15

16 2.3. Skatter og afgifter Skive Kommunes turisme skaber offentlige indtægter på 171,2 mio. kr. De fleste af disse falder inden for vare- og selskabsskatter, herunder især moms/merværdiafgift og vareskatter/punktafgifter med hhv. 74,3 og 27,6 mio. kr. Personskatterne beløber sig til 59,8 mio. kr., hvoraf halvdelen går til staten, mens knap 29 mio. kr. går til kommunen. Skive Kommunes turisme skaber 3 pct. af kommunens samlede skatteprovenu, hvilket er på niveau med Region Midtjylland og ét procentpoint under landsgennemsnittet. Tabel Skatter og afgifter afledt af turismen, Skive Kommune Skatter og afgifter Andel af kommunens samlede skatteprovenu Tilsvarende andel for regionen Tilsvarende andel for Danmark kr. pct. I alt skatter og afgifter Personskatter i alt Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter Statsskatter Vare- og selskabsskatter i alt Vareskatter/Punktafgifter Moms/Merværdiafgift Selskabsskatter : Sundhedsbidrag 2: I gennemsnit tilfalder ca. 13 pct. af selskabsskatterne kommunerne. Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 16

17 Kapitel 3. Udvikling Dette kapitel vil vise udviklingen i registrerede overnatninger i Skive Kommune over de seneste ti år. Registrerede overnatninger henviser til Danmarks Statistiks løbende overnatningsstatistikker og omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. Bemærk dog, at feriehusovernatninger er opgjort separat, da disse først er blevet opgjort på kommunalt niveau fra og med I Skive spiller overnatninger i lejet feriehus imidlertid en væsentlig rolle, og tallene for er derfor medtaget i tabel 3.2, hvor overnatningerne er fordelt på overnatningsform. Danskere er langt den største turistgruppe i Skive Kommune baseret på antal overnatninger. Af udenlandske overnatninger udgør tyskere og nordmænd den største andel. De hollandske overnatninger steg frem til 2006 og blev den næststørste udenlandske gruppe, men de hollandske overnatninger er faldet igen over de senere år, og er dermed endt på et niveau under 2000, ligesom de øvrige typiske turistlande. De samlede overnatninger er steget 11,2 pct. siden 2000, hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i de danske overnatninger. Fra 2008 til 2009 faldt de samlede overnatninger med 1,1 pct. Baggrunden for faldet var især et fald i udenlandske overnatninger på 7,5 pct., opvejet af et mindre fald i danske overnatninger på 0,5 %, hvilket i forhold til Region Midtjylland og resten af landet er et meget lille fald. Faldet i de samlede overnatninger for Region Midtjylland og dansk turisme har været tilsvarende højere, hvilket især kommer af faldet i danske overnatninger. Tabel 3.1 Overnatninger fordelt på nationalitet, ekskl. feriehuse. Skive Kommune Udvikling Skive Kommune Udvikling Region Midtjylland Udvikling i hele landet pct. I alt ,1-7,1-6,1 Danmark ,5-7,3-4,9 Udlandet ,5-6,3-8,5 Tyskland ,4-1,3-2,4 Norge ,7-7,9-11,4 Sverige ,6-19,8-5,5 Holland ,4-8,7-21,5 Storbritannien ,3 7,6-4,3 Andre lande ,6-5,4-8,5 Note: Antallet af nationaliteter, som der skulle indberettes for, blev udvidet i Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Kilde: Danmarks Statistik Figur 3.1 viser udviklingen i overnatninger i perioden Skive Kommune har ikke oplevet samme vækst i antallet af overnatninger, som Region Midtjylland og dansk turisme gjorde i periodens første år. Derimod oplevede Skive vækst i perioden , mens regionens samlede overnatninger faldt i Skive er følger dermed ikke den gennemsnitlige udvikling i Region Midtjylland. 17

18 Figur 3.1 Antal overnatninger, ekskl. feriehuse, Skive Kommune indeks: 2000= Skive Region Midtjylland Danmark Kilde: Danmarks Statistik Tabel 3.2 viser udviklingen i overnatningstal fordelt på overnatningsformerne. Overnatninger i feriehuse er først med fra 2008, da de ikke er opgjort på kommunalt niveau før. Det ses af tabellen, at hoteller, vandrehjem og lystbådehavne er årsagen til Skive Kommunes pæne udvikling i forhold til regionen og hele landet fra 2008 til Mens feriehusenes stagnation i Region Midtjylland har en positiv indflydelse på udviklingen i regionen, har faldet i feriehusovernatninger i Skive en meget negativ påvirkning af den samlede udvikling. Grundet diskretioneringshensyn er det ikke muligt at opdele kategorien hoteller og vandrehjem. Camping er den vigtigste overnatningsform for Skive Kommune, og selvom der har været et fald fra 2008 til 2009, er overnatningsformen steget 15,4 pct. siden Tabel 3.2 Antal overnatninger fordelt på overnatningsformer, Skive Kommune Udvikling Skive Kommune Udvikling Region Midtjylland Udvikling i hele landet I alt ekskl. feriehuse ,1-7,1-6,1 Camping ,6-3,7-3,3 Hoteller og vandrerhjem ,7-10,7-9,6 Lystbådehavne ,3-8,7-5,1 I alt inkl. feriehuse ,0-3,5-6,0 Feriehuse ,4 0,0-5,9 Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Feriehusstatistikken er først kommunalt fordelt fra Kilde: Danmarks Statistik pct. 18

19 3.1 Feriehusudlejning Feriehusudlejning blev opgjort på kommunalt niveau for første gang i Det er derfor ikke muligt at beskrive udviklingen i feriehusudlejningen før I 2008 overnattede gæster i feriehus i Skive. Halvdelen af disse var tyskere, mens en tredjedel var danskere. I 2009 var det samlede antal overnattende i feriehuse faldet til i Skive Kommune. Antallet af danske gæster steg med godt overnatninger, mens de tyske gæster faldt til under niveauet af danskere. Faldet i antallet af overnatninger i feriehus har været langt mere drastisk for Skive Kommune end for Region Midtjylland og for resten af landet. Alligevel har de danske overnatninger haft fremgang i perioden, hvor de for regionen og dansk turisme har haft tilbagegang. Tabel 3.3 Antal overnatninger for feriehuse fordelt på de største markeder, Skive Kommune Udvikling Skive Kommune Udvikling Region Midtjylland Udvikling i hele landet pct. Feriehuse ,4 0,0-5,9 Danmark ,3-5,7-9,0 Tyskland ,0 4,1-2,8 Kilde: Danmarks Statistik 19

20 Kapitel 4. Sæsonafhængighed Dette kapitel beskriver fordelingen af registrerede overnatninger i Skive Kommune på årets tolv måneder, samt udregner en såkaldt sæsonindikator for de enkelte overnatningsformer og nationalitetsgrupper. Opgørelsen er eksklusive overnatninger i lejet feriehus, da disse ikke er månedsfordelte på kommuner. Sæsonindikatoren skal fortolkes som; hvor mange gange større de traditionelle højsæsonmåneder, juli og august, er, målt i overnatninger, sammenlignet med en gennemsnitsmåned. Er sæsonindikatoren fx 2,0; betyder det, at der i juli og august i gennemsnit er dobbelt så mange overnatninger som i en gennemsnitsmåned. Indikatoren giver dermed et fingerpeg om omfanget af kapacitetstilpasning, der skal ske hen over året på kommunens overnatningssteder. I 2009 var der i alt kommercielle overnatninger i Skive Kommune fordelt på fire forskellige overnatningsformer (pga. diskretionering af indberettere er tallene for hoteller og vandrerhjem her lagt sammen). Campingpladserne har den største andel af overnatningerne i Skive Kommune. Sæsonindikatoren for de samlede overnatninger i Skive Kommune viser, at turismen er ganske afhængig af overnatningerne i højsæsonen juli-august. I snit er de to måneder 2,5 gange så store som de resterende måneder i året. Til sammenligning er sæsonindikatoren 2,4 på landsplan. Mest sæsonafhængig er lystbådehavne og campingpladser og mindst sæsonafhængig er hoteller, feriecentre og vandrerhjem, selv om de sammenlagte tal kan skjule forskelle. F.eks. er forretningsovernatninger typisk ikke sæsonafhængige. Tabel 4.1 Hele året Antal overnatninger Skive Kommune Alle Hoteller og overnatningsformer Camping 2 vandrerhjem Lystbådehavne Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sæsonindikator 1 2,5 2,7 1,5 4,0 1 Defineret som ((juli+august)/2)/(gennemsnit for hele året). 2 Campingpladser indmelder overnatninger kvartalsvis i januar-marts og oktober-december. Kilde: Danmarks Statistik. 20

21 Kapitel 5. Markedsforventninger I det følgende ses forventningerne til turismen i Danmark som helhed. Forecastet er baseret på en modelkørsel af Tourism Economics. Dette svarer til en alt andet lige analyse, som forudsætter, at alt andet end de makroøkonomiske faktorer forbliver uændret i fremtiden. Det skal bemærkes, at beregningen af den fremtidige udvikling på mellemlangt sigt er forbundet med en relativ stor usikkerhed specielt i slutningen af perioden. Den endelige udvikling skabes af en blanding af økonomiske faktorer, som har ændret sig, og strukturelle faktorer, som vil få en indvirkning på turismeudviklingen de kommende år. Af tabel 5.1 ses det, at den økonomiske model bag forecastet forventer, at overnatningerne de næste 3-4 år igen vil stige i forhold til det meget lave niveau i Efter 2012 vil stigningen udelukkende blive drevet af flere danske overnatninger, fordi de udenlandske overnatninger forventes at stagnere omkring 22,5 mio. efter Dette antal svarer til niveauet i Denne udvikling vil medføre, at dansk turisme sandsynligvis fortsat vil tabe markedsandele i Europa i perioden. Tabel 5.1. Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer i Danmark * 2011* 2012* 2013* 2014* overnatninger Forecast Positiv Negativ Ændring i forhold til året før pct. Forecast Positiv Negativ Indeks Forecast Positiv Negativ Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. *: Forecast Kilde: Danmarks Statistik og Tourism Economics Det positive scenarie illustrerer udviklingen, hvis dansk turisme opnår den samme årlige stigning i udenlandske overnatninger på 2,1 pct., som forventes af UNWTO i hele Europa i perioden, og dermed ikke mister markedsandel. Desuden forudsættes, at den store stigning i danske overnatninger fra de sidste ti år vil fortsætte. Scenariet er medtaget som en illustration af udviklingen, hvis man ikke mister markedsandele. Det negative scenarie giver en samlet vækst på mellem 0 og -1 pct. pr. år i perioden, som nogenlunde svarer til udviklingen fra 2000 til Her forudsættes, at den historisk observerede fald i udenlandske overnatninger vil fortsætte, og at de danske overnatninger har nået sit højdepunkt og ikke vil fortsætte med at stige. 21

22 Figur 5.1 Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer for og forecast for Hele Danmark Historisk Forecast Positiv Negativ Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. Kilde: Danmarks Statistik, Tourism Economics og VisitDenmark. Af tabel 5.2. ses den forventede udvikling for de på landsplan vigtigste markeder. Det ses, at kun danske og oversøiske gæster forventes at have en positiv og vedholdende udvikling over hele perioden. De europæiske lande generelt forventes ikke at opnå før-krise niveau i denne forecast periode. Tabel 5.2 Forecast for udviklingen i overnatninger på kollektive overnatningsformer fordelt på gæstens bopælsland * 2011* 2012* 2013* 2014* Gennemsnitlig årlig vækst Indeks: 2007= *-2014* Danskere ,8 % Udlændinge i alt ,6 % Europa i alt ,3 % Tyskland ,8 % Norge ,0 % Sverige ,0 % Holland ,2 % Storbritannien ,1 % Italien ,6 % USA ,5 % Japan ,0 % Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. *: forecast. Kilde: Tourism Economics 22

23 Kapitel 6. Turismeproduktet I dette kapitel vises kapaciteten og udviklingen i overnatningsproduktet i Skive Kommune. Tallene omfatter kun overnatningsvirksomheder som indberetter til Danmarks Statistik og dermed potentielt kun hoteller, feriecentre, campingpladser, lystbådehavne, vandrerhjem og feriehusudlejere. Visning af kapacitet sker under hensyn til reglerne for diskretionering, svarende til reglerne for Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabel 6.1 er overnatningskapaciteten udvidet for især campingpladser, hvilket har gjort plads til en vækst i de registrerede overnatninger. Faldet i antallet af overnatninger på campingpladser fra 2008 til 2009 er ikke et udtryk for en lavere kapacitet. Kapaciteten for hoteller, vandrehjem og lystbådehavne er faldet efter 2005, om end hoteller og vandrehjem er steget igen i Tabel 6.1: Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter Antal senge/enheder/pladser/huse Campingpladser (enheder)* Hoteller og vandrehjem (senge) Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder** Campingpladser Hoteller og vandrerhjem Lystbådehavne Note: Opgjort per juni. * En campingenhed svarer til tre sengepladser. ** Antal virksomheder der indberetter til Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik Ud over overnatningsvirksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, findes der gennem Guide Danmark og BBR en opgørelse over andre typer af overnatningssteder i Skive. Af tabel 6.2 fremgår det bl.a., at kommunen har knapt registrerede sommerhuse. Det er disse, der bl.a. i tabel 1.5, benyttes til både kommercielle og ikke-kommercielle overnatninger. Tabel 6.2: Antallet af produkter i kommunen Type: Antal Bed & Breakfast 17 Campingplads 8 Feriecenter 1 Feriehuse, bureauer 3 Hotel 7 Lejrskoler 9 Lystbådehavn 6 Slotte 3 Sommerhus Vandrerhjem 1 Samme virksomhed kan godt figurere under flere typer. Kilde: Guide Danmark og BBR 23

24 Bilag Bilag 1. Turismeforbrug Skive Kommune Fordelt på forretnings-/ferierejser og nationaliteter I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Heraf: Tyskland Norge Sverige Holland Canada Storbritannien Frankrig Polen USA Japan Spanien Finland Italien Schweiz Belgien og Luxemborg Østrig Øvrige Østeurope Øvrige Europa Øvrige Asien Øvrige Amerika Øvrige lande Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 24

25 Bilagstabel B.2 viser det beregnede antal overnatninger eller endagsbesøg som ligger til grund for omsætningsberegningen i rapportens tabel 1.3. De beregnede tal vil afvige fra de officielle overnatningsstatistikker, såvel som der indgår ikke offentliggjorte tal fra diverse analyser gennemført af bl.a. VisitDenmark. I anden kolonne er der knyttet bemærkninger til hvordan overnatninger er beregnet og hvilken statistisk kvalitet de subjektivt vurderes af have på kommuneniveau. Tabel B.2. Turismeovernatninger/dagsbesøg opgjort i Skive Kommune efter overnatningsform til beregningsgrundlag for turismeomsætning Overnatning er/ankomst er i alt Beregningsgrundlag til overnatninger/endagsbesøg Kvalitet 000 I alt Kommercielle i alt: 369 Hotel/Camping/lystbåde/ vandrehjem 193 Lejet feriehus 99 Festival 72 Bondegårde 5 Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for små enheder Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for privat udlejning mm. VisitDenmarks dataindsamling fra festivaler med overnatningsfaciliteter. VisitDenmarks dataindsamling fra Dansk Landboferie Høj Høj Middel Lav Ikke-kommercielle i alt: 715 Eget feriehus 384 Lånt sommerhus 65 Familie/venner 204 Endagsturister - ferie 62 Endagsturister - forretning n.a. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomheders tjenester. * Note: Korrigeret RTSA Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Lav Lav Lav Lav n.a. 25