Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Aarhus 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Aarhus Kommune Juli 2015 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Denmark Media Center Claes Bech-Poulsen Forfatter: Louise Skovbo Petersen Analysekonsulent, VisitDenmark lsp@visitdenmark.com VisitDenmark 2015 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 4 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 4 RAPPORTENS STRUKTUR ET OVERBLIK... 4 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 4 DATAÆNDRINGER OG NYE RESULTATER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING SAMMENFATNING... 6 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR AARHUS KOMMUNE... 6 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I AARHUS KOMMUNE TURISMEFORBRUG PÅ 3,3 MIA. KR. I AARHUS KOMMUNE DANSKE TURISTER SKABER DEN STØRSTE ANDEL AF TURISMEFORBRUGET MERE ERHVERVSTURISME I AARHUS END I RESTEN AF LANDET FLERE TYPER TURISME STÅR BAG TURISMEFORBRUGET I AARHUS TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ OVERNATNING OG TRANSPORT KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABER 1,5 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER MERE END FULDTIDSJOB I AARHUS KOMMUNE TURISMEN SKABER JOB I EN BRED VIFTE AF BRANCHER TURISMEN SKABER 1 MIA. KR. I SKATTEINDTÆGTER TURISTERNE STÅR BAG 2,5 PCT. AF SKATTEINDTÆGTERNE I AARHUS KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET FLERE HOTELLER I AARHUS DE SENESTE FEM ÅR KOMMUNENS SOMMERHUSE BENYTTES PRIMÆRT AF EJERNE SELV FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER PÅ HOTELLER OG VANDRERHJEM STIGNING I UDENLANDSKE OVERNATNINGER HOTELOVERNATNINGER HITTER ÅRET RUNDT KAPITEL 4. BAG OM RAPPORTEN LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER BEMÆRKNINGER OMKRING DATA, METODE OG RESULTATER BILAG... 36

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Aarhus Kommune i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i kommunen, og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Aarhus Kommune med udgangspunkt i de pr. juli 2015 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten oplysninger om udvikling i overnatninger og kapacitet frem til 2014 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes de kommunale tal op i mod de nationale nøgletal, ligesom nøgletal mellem regionens kommuner sammenholdes. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2012 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2012, udgivet i Der er fra 2012 til 2013 sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation der kan sammenlignes år efter år. Dette gælder særligt på kommunalt niveau. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes helt kort: 1. Opdatering af dansk endagsturisme på baggrund af DTU's transportvaneundersøgelse. Dette har bl.a. løftet det danske endags-ferieforbrug med 6 mia. kr. på landsplan. 2. Implementering af Danmarks Statistiks store nationalregnskabsrevision Den har særlig betydning for ferie/forretnings fordelingen af forbruget af overnatningskomponenten. 4

5 3. Nedskrivning af de estimerede antal turismeskabte årsværk særligt for overnatningsbranchernes og 'andre' branchers vedkommende. Den primære forklaring er, at der i den bagvedliggende model arbejdes med fremskrivninger af tidsserier fra nationalregnskabet, og bl.a. beskæftigelsen ser ud til have været overvurderet i de seneste års fremskrivninger og modeller. 5

6 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Aarhus Kommune Turisterne i Aarhus brugte i 2013 i alt for 3,3 mia. kr. og foretog knap registrerede kommercielle overnatninger i løbet af deres ophold i kommunen. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 1,5 mia. kr. i værditilvækst 2, 1 mia. kr. i skatteindtægter og job (årsværk) i kommunen i år Herved står turismen bag 1,3 pct. af al værditilvækst, 2,5 pct. af det samlede skatteprovenu og 1,9 pct. af alle job i kommunen. Turismeforbruget har stor betydning for den økonomiske aktivitet. Hver gang kommunen opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter ca. 1,2 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. Oversigtstabel 1. Aarhus, 2013 Turismeforbrug i Aarhus, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,3 Største markeder, 2013 Danmark Tyskland 167 Norge 157 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2013 Hotel erhverv 845 Hotel ferie 336 Lejet feriehus 118 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2013 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Aarhus' samlede værditilvækst, pct. 1,5 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Aarhus' beskæftigede, pct. 1,9 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Aarhus, pct. 2,5 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter tal 2 Værditilvæksten er givet ved produktion minus forbrug i produktion og er dermed den del af omsætningen der er tilbage til aflønning af medarbejdere og profit. Svarer stort set til BNP. 6

7 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug og overnatningsadfærd under ophold i Aarhus og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i kommunen og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Størstedelen af turismeforbruget (75 pct.) stammer fra danske turisters ophold i Aarhus. Danskernes andel er således større end landsgennemsnittet, hvor 60 pct. af turismeforbruget stammer fra danskere. Ser man på de udenlandske turister i kommunen, leverer de norske og tyske turister hver 5 pct. af kommunens turismeforbrug under deres ferie- eller erhvervsrejser. En god halvdel af turismeforbruget (55 pct.) stammer fra turister, der benytter sig af ikke-kommercielle overnatningsformer eller er på endagsbesøg i Aarhus. De resterende 45 pct. af turismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer. Der er en stor andel erhvervsturisme i Aarhus. Hele 54 pct. af turismeforbruget stammer fra erhvervsturisters besøg i kommunen. Til sammenligning er forretningsandelen af turismeomsætningen i Danmark samlet set noget lavere (29 pct.). Når man ser på turismeforbrugets sammensætning ud fra turisternes overnatningsformer i Aarhus sammenlignet med Region Midtjylland og Danmark generelt, er det tydeligt, at Aarhus er en storbydestination, hvor en stor del af forbruget genereres af endagsturister, ferieturister på hotel samt erhvervsturister (med såvel som uden overnatning i kommunen). Størstedelen af ferieturismeforbruget skabes af turister, der overnatter hos familie og venner (14 pct.), hotelgæster(10 pct.) og endagsturister (9 pct.). Størstedelen af det samlede turismeforbrug blev brugt på klassiske turismeprodukter så som overnatning, restaurantbesøg og lokal tranport. Med en omsætning på 2,3 mia. kr. fylder denne kategori 71 pct. af det samlede turismeforbrug, hvilket er noget højere end den tilsvarende andel for turismeforbruget på landsplan. I Danmark bruger turisterne i gennemsnit 54 pct. af forbruget på klassiske turismeprodukter. 7 ud af 10 kommercielle overnatninger foretages af danske turister, imens 3 ud af 10 overnatninger foretages af udenlandske turister. Kommunens hoteller og vandrerhjem er de kommercielle overnatningsformer, der har størst kapacitet, og tegner sig for flest af turisternes overnatninger. Hele 76 pct. af de registrerede overnatninger i kommunen i 2014 blev foretaget af ferie- og erhvervsturister på hotel. Derudover foretages 17 pct. af de registrerede 7

8 overnatninger af turister på kommunens campingpladser størstedelen af disse foretages i sommermånederne. Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i kommunen. I 2014 foretog turisterne således 10,7 pct. flere overnatninger i kommunen sammenlignet med året før. Dette er i tråd med, om end højere end udviklingen på landsplan, hvor antallet af overnatninger steg med 5 pct. fra 2013 til På den længere bane ses der også en positiv udvikling i antallet af overnatninger i kommunen på 6 pct. om året fra 2010 til Det tilsvarende tal for udviklingen på landsplan er en positiv vækst på 2 pct. om året. En sammenligning med udviklingen i Europa viser, at Aarhus følger med udviklingen i den internationale turisme. I Europa samlet set steg antallet af overnatninger med 6 pct. fra 2013 til 2014, og med 5 pct. om året i gennemsnit fra

9 Kapitel 1. Turismeforbruget i Aarhus kommune Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Aarhus Kommune. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af: Størrelsen af turisternes samlede forbrug i kommunen Hvordan forbruget fordeler sig på produkter Hvilken form for turisme der står bag forbruget 1.1 Turismeforbrug på 3,3 mia. kr. i Aarhus Kommune Turisterne i Aarhus Kommune brugte i 2013 i alt godt 3,3 mia. kr. i løbet af deres besøg i kommunen. Det er det største kommunale turismeforbrug i Region Midtjylland. Turisterne i Aarhus bidrager således med en femtedel af det samlede turismeforbrug i regionen. Midtjyllands næststørste kommune, målt på turismeforbrug, er Ringkøbing-Skjern Kommune med et turismeforbrug på 2,7 mia. kr. Dernæst følger Syddjurs med et turismeforbrug på 1,2 mia. kr. Som det illustreres af figur 1.1A er der stor variation i turismeforbruget i Region Midtjylland. Det varierer fra 3,3 mia. kr. i Aarhus til 141 mio. kr. i Favrskov. Både langs vestkysten og østkysten er der kommuner med store turismeforbrug. Disse forbrug er genereret af forskellige typer turisme med storbyferie og erhvervsturisme i Aarhus, og kystferie samt erhvervsturisme i de resterende kommuner. Fig. 1.1A Turismeforbruget i Region Midtjylland Turismeforbruget udgør samlet set 1,3 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i Aarhus Kommune. Det er en smule lavere end niveauet i Region Midtjylland generelt, hvor turismeforbruget samlet set fylder 1,6 pct. af regionens samlede udbud af varer- og tjenesteydelser. På landsplan er turismeandelen af det samlede udbud på 1,9 pct. Turismen har dermed en lidt større betydning for økonomien i Region Midtjylland og Danmark samlet set end i Aarhus, hvor andre erhverv og services bidrager ligeledes godt til det samlede udbud. Figur 1.1B illustrerer, hvor stor en andel af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser som turismeforbruget udgør i hver enkelt kommune i Region Midtjylland. Turismen fylder relativt 9

10 mindst i forhold til det samlede udbud i bl.a. Favrskov, Ikast-Brande, Viborg og Randers, hvor turismeforbruget kun udgør imellem 0,4 pct. og 1 pct. af det samlede udbud. De kommuner hvor turismeforbruget fylder relativt mest er Syddjurs, Samsø, Odder og Norddjurs. Variationen på tværs af kommunerne kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Fig. 1.1B Turismeandele i Region Midtjylland I tabel 1.1 er turismeforbruget delt op alt efter om turisterne er på ferie med betalt overnatning på f.eks. hotel og campingplads (dvs. kommerciel overnatning) eller om turisterne overnatter i et lånt sommerhus, hos familie eller venner eller blot er på besøg i kommunen en enkelt dag (ikke-kommerciel overnatning og endagsturister). Turismeforbruget i Aarhus Kommune er generet af både turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer og endagsturister eller turister der benytter sig af ikkekommercielle overnatningsformer. 1,5 mia. kr. eller 45 pct. af turismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på kommercielle overnatningssteder. 1,8 mia. kr. eller 55 pct. af turismeforbruget bruges af endagsturister og turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer. 10

11 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Midtjylland, 2013 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Midtjylland ,6 pct. Aarhus ,3 Ringkøbing-Skjern ,9 Syddjurs ,5 Herning ,7 Silkeborg ,6 Holstebro ,7 Horsens ,2 Norddjurs ,4 Skanderborg ,4 Lemvig ,7 Skive ,7 Randers ,0 Viborg ,7 Hedensted ,4 Odder ,6 Ikast-Brande ,4 Struer ,5 Samsø ,8 Favrskov ,4 1.2 Danske turister skaber den største andel af turismeforbruget En nationalitetsopdeling af turismeforbruget viser, at størstedelen af turismeforbruget i Aarhus Kommune stammer fra danskere. Danskerne brugte i år 2013 ca. 2,5 mia. kr. i kommunen, hvilket svarer til 75 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 25 pct. af kommunens turismeforbrug stammer fra udenlandske turister. De to største udenlandske markeder, målt på turismeforbrug, er Tyskland og Norge. Tyskerne betalte 167 mio. kr. for restaurantbesøg, overnatning og souvenirs m.m. i 2013, hvilket svarer til 5 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen. Tyskland er dermed det største udenlandske marked. Dog har de norske turister et turismeforbrug på næsten samme størrelse som de tyske. 157 mio. kr. (5 pct. af det samlede turismeforbrug) genereres af nordmænd. Målt på turismeforbrug er Storbritannien det tredje største udenlandske marked med et turismeforbrug på 84 mio. kr., hvilket svarer til 3 pct. af det samlede turismeforbrug. 11

12 Sammenligner man fordelingen af turismeforbruget mellem danske og udenlandske turister i Aarhus Kommune med fordelingen i Region Midtjylland og på landsplan, ses det, at en større andel af Aarhus Kommunes turister har dansk bopæl end i resten af landet. Turismeforbruget genereret af danske turister er således 10 pct. point højere i Aarhus Kommune end i Region Midtjylland generelt og 15 pct. point højere end i hele landet samlet set. Bilag 1A specificerer yderligere turismeforbruget fordelt på nationaliteter i de enkelte kommuner. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Aarhus, 2013 Turismeforbrug Fordeling af Aarhus' turismeforbrug Fordeling af Region Midtjyllands turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Storbritannien Sverige USA Italien Øvrige lande Mere erhvervsturisme i Aarhus end i resten af landet Mere end halvdelen af turismeforbruget i kommunen, 1,8 mia. kr. eller 54 pct., kan tilskrives erhvervsturisme. Erhvervsturisme foretages af bl.a. forretningsrejsende, møde-, messe- og konferencegæster m.fl. Her står danskerne bag 87 pct. (1,5 mia. kr.) af det samlede erhvervsforbrug, imens de udenlandske turister står bag 13 pct. (222 mio. kr.). De resterende 46 pct. (1,5 mia. kr.) af turismeforbruget i Aarhus foretages i forbindelse med ferieturisme. Her står danskerne med en andel på 60 pct. for mere end halvdelen af ferieturismeforbruget. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til sammenligning er forholdet mellem erhvervsturisme og ferieturisme i Danmark som helhed Erhvervsrelateret turisme fylder således 25 pct. point mere af turismeforbruget i Aarhus Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet, hvorfor Aarhus kan siges at være en stærk destination for erhvervsturisme. Bilag 1A specificerer yderligere erhvervsturisme og ferieturisme i kommunen opdelt på nationalitet. 12

13 Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Aarhus, 2013 I alt Erhvervsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Flere typer turisme står bag turismeforbruget i Aarhus Det samlede turismeforbrug kan opdeles efter turisternes overnatningsform. Bemærk at turismeforbruget her viser, hvad gæster fra den pågældende overnatningsform bruger af penge under opholdet i Aarhus, og ikke kun overnatningsudgiften. Tabel 1.4 inddeler turismeforbruget i kategorier alt efter turisternes overnatningsform (eller hvorvidt de er endagsturister). Overordnet set foretages en god halvdel (55 pct.) af turismeforbruget i forbindelse med overnatninger i eget eller lånt sommerhus, af turister på endagstur samt på besøg hos familie og venner dvs. ikke-kommercielle overnatningsformer. Lidt mindre end halvdelen af forbruget (45 pct.) foretages af turister, der overnatter på hotel, feriecenter, camping og lejet feriehus m.m. dvs. kommercielle overnatningsformer. Tabel 1.4 afspejler, at der er en stor andel erhvervsturisme i Aarhus Kommune. Erhvervsturister der overnatter på hotel og endags-erhvervsturister bidrager med henholdsvis 26 pct. og 28 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen, og er dermed de to største kategorier i tabellen. For begge kategorier gælder det, at andelen af det samlede turismeforbrug er omkring dobbelt så stor som de tilsvarende andele for Region Midtjylland og for Danmark generelt. En anden vigtig kategori i Aarhus Kommune er turister på besøg hos familie eller venner, som bidrager med 14 pct. (472 mio. kr.) af det samlede turismeforbrug, hvilket er 3 pct. point højere end på regions- og landsplan. Forbruget fra ferieturister der overnatter på hotel, er den fjerde største indtægtskilde. Denne gruppe turister står for 10 pct. af kommunens turismeforbrug. Dette er en smule højere end den tilsvarende andel i Region Midtjylland, men en smule lavere end på landsplan. 13

14 Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Aarhus, 2013 Turismeforbrug Fordeling for Aarhus Fordeling for Region Midtjylland mio. kr. Fordeling for hele landet I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel erhverv Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt pct. Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - erhverv Turisterne bruger flest penge på overnatning og transport En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Aarhus Kommune viser opgørelsen, jf. tabel 1.5, at turismeprodukter er den største af de tre kategorier. Turismeprodukterne fylder med en omsætning på 2,3 mia. kr. 71 pct. af den samlede turismeomsætning. Dernæst kommer detailhandlen med 18 pct. og andre produkter med 11 pct. Denne fordeling adskiller sig markant fra fordelingen på landsplan, hvor en noget mindre andel (52 pct.) af turismeforbruget bruges på traditionelle turismeprodukter. At en større andel går til turismeprodukter i Aarhus end på landsplan skyldes, at en stor del af turismeforbruget genereres af erhvervsturister. Samlet set er det større andele af turismeforbruget i kommunen der bruges på klassiske turismeprodukter såsom restaurantbesøg (11 pct.), overnatning (19 pct.) og transport (35 pct.) end på landsplan. Dette hænger sammen med, at erhvervsturister typisk bruger flere penge på netop disse poster. Når man sammenligner forbruget hos de udenlandske turister med forbruget hos de danske turister i kommunen, er der to klare forskelle på forbrugets sammensætning. De danske 14

15 turister bruger en større andel af budgettet på lokal transport. 45 pct. af de danske turisters forbrug bruges på lokal transport, imens blot 7 pct. af de udenlandske turisters forbrug går til lokal transport. Til gengæld bruger de udenlandske turister en lidt større andel af deres feriebudget, end de danske turister, på restaurantbesøg og overnatning. Turisterne i Aarhus bruger 34 mio. kr. på kultur og forlystelser jf. tabel 1.5. Det skal dog bemærkes, at dette forbrug formegentligt er undervurderet. Dette skyldes dels 1) metodiske valg og dels 2) tabellens opsætning: 1) Der er foretaget et metodisk valg for modellen bag dette turismesatellitregnskab, der betyder at det antages, at den enkelte turist lægger hele sit forbrug i overnatningskommunen. I det omfang turister tager ind til Aarhus fra feriehuse eller andet fra andre kommuner, bliver dette forbrug i modellen ikke lagt i Aarhus men i overnatningskommunen. Kommuner med mange attraktioner, men få overnatningssteder, bliver derfor nogle gange undervurderet turismemæssigt. Det skal dog bemærkes, at bevægelsen også går den modsatte vej når turister der overnatter i Aarhus, bruger penge udenfor kommunen. Dette forbrug antages at foregå i Aarhus. Der er endnu ikke fundet en metode, der kan opgøre alle bevægelser på tværs af kommunegrænser. 2) Turisternes forbrug på 34 mio. kr. går til klassiske turismerelaterede produkter dvs. kultur og forlystelser. Derudover bruger turisterne i Aarhus også penge på andre produkter, hvoraf nogle kan klassificeres som kulturelle produkter om end de ikke er direkte turismerelaterede. Det være sig 66 mio. kr. på teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester og 25 mio. kr. på udgivelse, TV/film, musik og radio. Dette er også kulturforbrug, men det indplaceres i kategorien andre produkter, da det i høj grad er lokale, der benytter sig af disse produkter, hvorfor de ikke kan kategoriseres som klassiske turismeprodukter. Denne skelnen følger de internationale standarder for turismesatellitregnskaber. Lægges de tre beløb sammen, betyder det at turisternes samlede kulturforbrug er på 125 mio. kr. på tværs af kategorier. Derudover skal det understreges at kulturinstitutionernes omsætning genereres af såvel lokale gæster som tilrejsende turister. En turist defineres som en person, der er ude af sit sædvanlige miljø. Det betyder, at forbruget fra de lokale gæster på kulturinstitutionerne i Aarhus ikke tælles med i dette turismesatellitregnskab selvom de er væsentlige for de respektive kulturelle institutioners omsætning. 15

16 Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Aarhus, 2013 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

17 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af skabte job, værditilvækst og skatter, turismen skaber i Aarhus. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skaber 1,5 mia. kr. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvækst er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP, og er dermed et udtryk for hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. I Aarhus Kommune har den turismeskabte værditilvækst en værdi på 1,5 mia. kr. Det svarer til 16 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst i hele Region Midtjylland. Aarhus har dermed den anden største værditilvækst i regionen, kun overgået af Ringkøbing-Skjern Kommune. Den turismeskabte værditilvækst på 1,5 mia. kr. svarer til 1,5 pct. af den samlede værditilvækst i Aarhus i Dette er en smule under gennemsnittet for Region Midtjylland, hvor den turismeskabte værditilvækst fylder 2,8 pct. af den samlede værditilvækst. Det betyder, at turismen, hvad angår værditilvækst, er et knapt så tungt vejende erhverv ift. andre erhverv i Aarhus Kommune som i Region Midtjylland generelt. Når man ser på størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i regionen, er der stor variation på tværs af kommunerne alt efter kommunernes størrelse, turismeprofil og erhvervslivets generelle sammensætning. Turismens betydning for værditilvæksten er således væsentlig større på Samsø (19,2 pct.) og i Syddjurs Kommune (9,9 pct.) end i Viborg Kommune (1,1 pct.). 17

18 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Midtjylland, 2013 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,3 Region Midtjylland ,8 pct. Ringkøbing-Skjern ,7 Aarhus ,5 Syddjurs ,9 Herning ,6 Holstebro ,3 Silkeborg ,3 Norddjurs ,8 Randers ,2 Horsens ,9 Lemvig ,2 Skanderborg ,6 Skive ,2 Hedensted ,8 Viborg ,1 Odder ,2 Struer ,1 Ikast-Brande ,2 Samsø ,2 Favrskov ,3 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeerhvervene får naturligvis stor glæde af turisterne, men turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Dette afspejler de ringe i vandet turismeforbruget skaber i økonomien. Tabel 2.2 viser, hvordan værditilvæksten fordeler sig på forskellige brancher i kommunen. I denne destinationsrapport er brancherne inddelt i tre kategorier: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher. Af Aarhus Kommunes turismeafledte værditilvækst på 1,5 mia. kr. stammer 527 mio. kr. (35 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er højere end turismeerhvervets andel i Region Midtjylland (27 pct.) og på landsplan (29 pct.). Det skyldes især, at den turismeskabte værditilvækst på kommunens overnatningssteder er dobbelt så høj i Aarhus som i Region Midtjylland generelt. Blandt turismeerhvervene i Aarhus stammer 12 pct. af værditilvæksten fra overnatningsstederne, imens 9 pct. stammer fra restauranter og værtshuse og 7 pct. fra transportvirksomheder. Denne fordeling stemmer overens med, at der er meget erhvervsturisme i kommunen. 18

19 16 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Aarhus skabes i detailhandlen, hvilket er lidt lavere end andelen for Danmark generelt, men på niveau med fordelingen i Region Midtjylland samlet set. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 50 pct. tæt på fordelingen på landsplan, men lidt lavere end niveauet i Region Midtjylland generelt. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv om f.eks. ejendomsmæglere, boligog husleje 3 (13 pct.), erhvervsservice 4 (9 pct.) og "andre" herunder bl.a. finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Til sammenligning med andre brancher og kommuner kan der beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i kommunen. Altså hvor stor værditilvækst turisternes forbrug i Aarhus skaber (i løn og profit), hver gang turisterne bruger 1 mio. kr. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug giver cirka kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. På landsplan er multiplikatoren 0,58, hvilket betyder, at multiplikatoren for værditilvækst i Aarhus er lidt lavere end landsgennemsnittet, hvor 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber kr. i værditilvækst. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Aarhus, 2013 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Aarhus Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 3 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå turismeerhvervet. 4 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 19

20 2.3 Turismen skaber mere end fuldtidsjob i Aarhus Kommune Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser på tværs af alle brancher her kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Samlet set skaber turismeforbruget årsværk i Aarhus Kommune, hvilket svarer til 1,9 pct. af den samlede beskæftigelse i kommunen. Det er 2,2 pct. point lavere end andelen af turismeskabte årsværk på landsplan. Turismeforbruget i Aarhus står bag 17 pct. af de godt turismeskabte årsværk i Region Midtjylland i alt. Ser man på mængden af turismeskabte årsværk i de enkelte kommuner i regionen, er der, i overensstemmelse med de tidligere tabeller, stor spredning imellem kommunerne. Aarhus, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs er de kommuner med flest turismeskabte årsværk, med mellem og beskæftigede som følge af turisternes forbrug i kommunerne. I den anden ende af skalaen finder man Samsø og Favrskov Kommuner med omkring 300 turismeskabte årsværk hver i år Ser man i stedet på andelen af turismeskabte årsværk ift. kommunernes samlede beskæftigelse, ligger Samsø (18,4 pct.) og Ringkøbing-Skjern (10,2 pct.) i top. I disse kommuner er mere end hvert 10. job genereret af turisternes forbrug. Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er domineret af serviceerhverv. 20

21 Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Midtjylland, 2013 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,1 Region Midtjylland ,1 pct. Aarhus ,9 Ringkøbing-Skjern ,2 Syddjurs ,8 Herning ,9 Holstebro ,2 Silkeborg ,6 Horsens ,3 Norddjurs ,0 Randers ,2 Skanderborg ,2 Skive ,4 Lemvig ,2 Viborg ,4 Hedensted ,1 Odder ,1 Ikast-Brande ,9 Struer ,4 Samsø ,4 Favrskov ,5 21

22 2.4 Turismen skaber job i en bred vifte af brancher Tabel 2.4 ser nærmere på de job der er afledt at turismen i Aarhus Kommune. Tabellen inddeler de turismeskabte job i tre kategorier: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher. Turismeforbruget i Aarhus kommune skaber knap årsværk i de klassiske turismeerhverv, hvilket svarer til 53 pct. af alle de turismeskabte årsværk i kommunen. Turismen skaber derudover knap 600 årsværk i detailhandelen, hvilket svarer til 18 pct. af de turismeskabte årsværk. Også kategorien "andre brancher", som bl.a. tæller ejendomsmæglere, bolig- og husleje, finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service, nyder godt af turismeforbruget med 29 pct. af årsværkene (knap fuldtidsjob). Sammenlignet med de tilsvarende andele for Region Midtjylland og Danmark i det hele taget, kan man konkludere, at turismeerhvervet har lidt flere turismeskabte årsværk relativt set, imens detailhandlen og andre brancher ligger under landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Midtjylland. Andelen af turismeafledt beskæftigelse indenfor turismeerhvervene er 10 pct. point højere end i Region Midtjylland generelt set og på landsplan. Inden for turismeerhvervet skabes der primært beskæftigelse på overnatningssteder (20 pct.) samt restauranter og værtshuse (14 pct.). Den store andel af den turismeskabte beskæftigelse i 'andre brancher' viser netop turismens brede beskæftigelseseffekter. Til sammenligning på tværs af kommuner og med Danmark på landsplan kan man udregne en beskæftigelsesmultiplikator. Dette gennemsnitsmål viser, hvor stor beskæftigelse (antal årsværk) en mio. kr. i turismeforbrug skaber. For Aarhus Kommune er multiplikatoren 1,0, hvilket betyder, at der skabes 1 årsværk pr. mio. kr. brugt af turister i kommunen, når man regner de afledte effekter af forbruget med. Den turismeskabte beskæftigelse ligger således en smule under landsniveauet, hvor der skabes 1,2 årsværk pr. mio. kr. i turismeforbrug i gennemsnit. 22

23 Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Aarhus, 2013 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Aarhus Fordeling for Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.5 Turismen skaber 1 mia. kr. i skatteindtægter Turismeforbruget i Aarhus skaber offentlige indtægter på godt 1 mia. kr. Heraf er der 634 mio. kr. i moms, vare- og selskabsskatter, hvilket svarer til 60 pct. af de samlede skatteindtægter fra turismeforbruget. Personskatterne beløber sig til 421 mio. kr. eller 40 pct. af de samlede skatteindtægter fra turisme. Halvdelen af disse går til kommuneskatter. Både hvad angår personskatter samt moms, vare- og selskabsskatter er fordelingen imellem de forskellige kategorier i Aarhus tæt på fordelingen i Danmark i gennemsnit. 23

24 Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Aarhus, 2013 mio. kr. Aarhus Region Midtjylland pct. Danmark I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Turisterne står bag 2,5 pct. af skatteindtægterne i Aarhus De godt 1 mia. kr. turismeafledte skatter og afgifter svarer til 2,5 pct. af de samlede skatter og afgifter i Aarhus. Dette er en smule lavere end i Region Midtjylland samlet set og på landsplan generelt. Dette følger naturligt i forlængelse af, at andelen af den turismeskabte værditilvækst i forhold til den samlede værditilvækst er lidt lavere i Aarhus end på landsplan jf. afsnit 2.1. Også hvad angår skatteprovenu kan en multiplikator beregnes for at give indblik i, hvad effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug er på skatter og afgifter. I Aarhus er multiplikatoreffekten af 1 mio. kr. turismeforbrug 0,32. For hver mio. kroner der bruges af turisterne, skabes der i Aarhus, inklusiv afledte effekter, således indtægter til stat og kommuner på cirka kr. Sammenligner man med det tilsvarende tal på landsplan, hvor multiplikatoren er 0,41, skaber turismen i Aarhus altså ca kr. mindre i skatter og afgifter pr. mio. kr. i turismeforbrug. 24

25 Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Aarhus, 2013 Turismeafledte skatter og afgifter Aarhus Fordeling for Region Midtjylland Danmark mio. kr. pct. I alt ,5 4,2 5,0 Personskatter 421 1,7 2,7 3,3 Statsskatter 139 1,5 2,4 2,9 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 61 1,8 2,9 3,5 Kirkeskatter 6 2,1 2,8 3,5 Kommuneskatter 215 1,8 2,9 3,5 Vareskatter 634 3,8 6,4 7,4 Selskabsskatter 53 1,9 3,9 3,8 Vareafgifter/punktafgifter 162 4,2 6,8 7,7 Moms/merværdiafgift 419 4,1 6,8 8,4 25

26 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 behandler udviklingen i kommunens kapacitet, dvs. overnatningsproduktet, og antallet af overnatninger i Aarhus Kommune jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Kapitlet vedrører år 2014 samt, hvor det er muligt, udviklingen de seneste fem år. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse samt lystbådehavne der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik. Antallet af ikkekommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Dette gælder ligeledes f.eks. Airbnb, ophold hos venner og familie samt Bed and Breakfast hos private. I tabellerne er enkelte overnatningsformer slået sammen grundet Danmarks Statistiks regler for diskretionering. 3.1 Flere hoteller i Aarhus de seneste fem år Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Aarhus registeret af Danmarks Statistik i perioden Samlet set har der været en høj stigning i overnatningskapaciteten i perioden. Der er 29 pct. flere sengepladser i 2014 end i Denne udvikling på næsten en tredjedel flere sengepladser er drevet af en fremgang i kapaciteten på hoteller. I perioden er antallet af hoteller således steget fra 14 til 22. Hotel og campingplads er de to største overnatningsformer med henholdsvis 44 pct. og 39 pct. af den samlede kapacitet i kommunen målt på sengepladser. Udviklingen i antallet af lystbådehavne er behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik ikke imputerer data for de havne, der ikke indberetter. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Aarhus Antal senge I alt Hoteller Camping 2 og lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hoteller Camping Vandrerhjem og lystbådehavne : Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 26

27 3.2 Kommunens sommerhuse benyttes primært af ejerne selv En anden vigtig faktor for overnatningskapaciteten i Aarhus er antallet af sommerhuse og udlejning af disse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange uger kommunens sommerhuse blev udlejet kommercielt i I forhold til tidligere års destinationsrapporter er der i år, gennem Danmarks Statistiks sommerhusundersøgelse 2014, taget højde for, at ikke alle sommerhuse er tilgængelige for udlejning. Derfor ses nogle noget højere udlejningsprocenter end i tidligere rapporter, som i princippet antog, at alle sommerhuse i kommunen kunne lejes. Af Aarhus knap sommerhuse var godt 400 tilgængelige for udlejning i Dette antal er estimeret pr. kommune på baggrund af den gennemsnitlige udlejningsprocent for landsdelen og siden aggregeret op. Derfor er der tale om kommunale skøn. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapacitet i sommerhuse, kommunen har til rådighed er givet som antallet af sommerhuse til udlejning ganget med 39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101, mens antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på de tilgængelige sommerhuse i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre i højere grad ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen. Overordnet set benyttes sommerhusene i Aarhus oftere af ejerne selv eller lånes ud til familie og venner, end de lejes ud kommercielt, hvilket følger det generelle mønster i Danmark. Som det ses af tabel 3.2, at der i 2014 blevet udlejet husuger i Aarhus. Det er 8,8 pct. af den potentielle kapacitet i kommunen, idet der i alt var mulighed for at udleje knap husuger. Denne udnyttelse er en del lavere end landsgennemsnittet på 35,2 pct. Dette er med til at understrege at Aarhus er en storbyferiedestination, hvor feriehusudlejning ikke fylder så meget i det samlede turismebillede. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Aarhus, 2014 Feriehuse, antal Feriehuse til udlejning (estimeret) 1 Udlejningsuger til rådighed Udlejede husuger Kommerciel udlejningspct. Aarhus ,8% 1: Andelen af feriehuse, der anvendes til udlejning er baseret på gennemsnittet for landsdelen fra Danmarks Statistiks sommerhusundersøgelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 27

28 3.3 Flest kommercielle overnatninger på hoteller og vandrerhjem I 2014 blev der foretaget kommercielle overnatninger i Aarhus inklusiv feriehusovernatninger. Det er en stigning på overnatninger eller 10,7 pct. i forhold til Aarhus følger således den positive udvikling, der ses i hele Danmark og mere til. På landsplan steg antallet af kommercielle overnatninger med 5 pct. fra 2013 til Ser man på udviklingen de seneste fem år, er det samlede antal kommercielle overnatninger i kommunen steget med 6 pct. om året i gennemsnit. Overnatninger på hoteller og vandrerhjem er dominerende i Aarhus med knap overnatninger eller 76 pct. af det samlede antal overnatninger. Det er især overnatninger på hotel og vandrerhjem, der er med til at drive den positive udvikling i det samlede antal overnatninger i kommunen. Ser man på udviklingen i forhold til året før, er der sket en stigning i hotel- og vandrerhjemsovernatninger på 12,2 pct. Ser man på udviklingen de seneste fem år, er antallet af overnatninger i gennemsnit steget med 8 pct. om året. Det skal bemærkes, at gæster der overnatter på hotel, registreres som enten ferieturister eller forretningsturister alt efter rejsens formål. Der ses også vækst i antallet af campingovernatninger på 8,5 pct. fra 2013 til De campingovernatninger fylder en mindre del (17 pct.) af det samlede antal overnatninger i kommunen. Overnatninger i lejede feriehuse og på lystbådehavne fylder henholdsvis 6 pct. af det samlede antal overnatninger. Sammenligner man udviklingen af antallet af overnatninger i 2014 fordelt på de forskellige overnatningsformer i Aarhus med udviklingen på landsplan, er der fællesstræk. Antallet af hotelovernatninger steg med 7 pct. på landsplan. Antallet af campingovernatninger steg med 4 pct. på landsplan i samme periode. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Aarhus Fordeling i 2014 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,7 Hotel og vandrerhjem ,2 Camping ,5 Feriehuse og lystbådehavne ,1 3.4 Stigning i udenlandske overnatninger Tabel 3.4 viser at den positive stigning i antallet af overnatninger fra 2013 til 2014 er drevet af en positiv udvikling i både udenlandske og danske overnatninger. Antallet af udenlandske overnatninger er steget med 16 pct., imens antallet af danske overnatninger er steget med 8,4 pct. Overordnet set foretages 7 ud af 10 overnatninger af danske turister imens 3 ud af 10 foretages af udenlandske turister. Ser man nærmere på de 31 pct. af overnatningerne, der foretages af udenlandske turister, ses det, at det største marked er Norge, med overnatninger (6 pct. af det samlede antal overnatninger). Dernæst følger Tyskland med 5 pct. af det samlede antal overnatninger. Der er positiv vækst i antallet af overnatninger foretaget af turister fra Tyskland, Sverige og Holland. Det skal bemærkes, at den største andel af 28

29 overnatningerne foretages af turister fra andre lande, end de herover nævnte. Overnatninger foretaget af turister fra denne kategori er steget med hele 40,8 pct. fra 2013 til 2014, det vil sige med overnatninger til Denne kategori fylder således 13 pct. af det samlede antal overnatninger og 41 pct. af de udenlandske overnatninger. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Aarhus Fordeling 2014 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,7 Danmark ,4 Udlandet ,0 Norge ,2 Tyskland ,0 Sverige ,5 Holland ,6 Storbritannien ,3 Andre lande ,8 3.5 Hotelovernatninger hitter året rundt Når man ser på overnatningerne samlet set fordeler de sig jævnt over hele året, dog med flest overnatninger i sommersæsonen. Således foretages 38 pct. af alle turisternes overnatninger i juni, juli og august. Ser man på de enkelte overnatningsformer varierer fordelingen. Det er især overnatninger på campingpladser samt vandrerhjem og lystbådehavne der koncentrerer sig om sommermånederne hvorimod hotelovernatningerne er spredt mere ligeligt ud over hele året. Således foretages 66 pct. af campingovernatningerne, samt 53 pct. af vandrerhjems- og lystbådehavneovernatningerne i juni til august måned.. Hotelovernatningerne er spredt mere jævnt ud, dog med flest overnatninger i maj til november. Bemærk at hotelovernatninger foretages af såvel ferie- som forretningsrejsende hvilket kan forklare den lange sæson. Tabel 3.5. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Aarhus, 2014 Alle Hotel Camping Vandrerhjem og lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt

30 Kapitel 4. Bag om rapporten Formålet med Turismens økonomiske betydning 2013 er at beregne det samlede turismeforbrug i Danmark samt beskrive, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget står bag. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af samfundsmæssige effekter. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag Dette kapitel gennemgår metoderne mere detaljeret, og kapitlet redegør for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af hhv. satellitregnskabet samt LINEmodellen følger en kort afsnit med enkelte bemærkninger til relevant data. Kapitlet afslutter med oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet. Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilke overordnede metoder og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks 30

31 overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i dén kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. 4.1 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 31

32 Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil også købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Direkte indirekte induceret import Multiplikator Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ud i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 32