Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Region Sjælland August 2014 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Østdansk Turisme Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2014 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 1 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 1 RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK... 1 INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA SAMMENFATNING... 2 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SJÆLLAND... 2 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SJÆLLAND VARIERENDE FORBRUG I REGIONENS KOMMUNER DANSKE GÆSTER BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET I REGION SJÆLLAND FERIETURISME ER LANGT VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME IKKE-KOMMERCIEL TURISME BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I ODSHERRED TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER NÆSTEN JOB I REGION SJÆLLAND TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET SKATTEINDTÆGTER FOR 4 MIA. KR TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I REGION SJÆLLAND HAR MINDRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE 5 ÅR OMRÅDETS SOMMERHUSE FLEST OVERNATNINGER PÅ CAMPINGPLADSER OG I FERIEHUSE DE DANSKE OVERNATNINGER FYLDER MERE END DE UDENLANDSKE DET KOMMERCIELLE OVERNATNINGSTAL LAVERE END I TURISMESÆSONEN KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER,

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Sjælland i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i regionen med udgangspunkt i de pr. juli 2014 mest aktuelle nøgletal. Et turismesatellitregnskab Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapportens definition af turister i Danmark Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske betydning 2011, udgivet i Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metode- eller datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man være varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist, vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er primært, at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Se desuden kapitel 4 om metode og datakilder. 1

5 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Sjælland I Region Sjælland brugte turisterne i 2012 for i alt 8,8 mia. kr. og foretog over 4 mio. kommercielle overnatninger. Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, ca. 4,8 mia. kr. i værditilvækst 1, 4 mia. kr. i skatteindtægter og godt job i regionen i Herved står turismen bag 3 pct. af al værditilvækst, 3,6 pct. af alle job og 4 pct. af skatteindtægterne i Region Sjælland. Turismeforbruget har stor betydning for den økonomiske aktivitet. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i Region Sjælland fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca. 1,3 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 2 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Sjælland og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i regionen og af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Region Sjælland med 10 pct. af landets samlede turismeforbrug er landets mindste turismeregion. Dog findes stadig kommuner med højt turismeforbrug i regionen f.eks. Odsherred og Roskilde. Her brugte turisterne i 2012 over 1 mia. kr. i begge kommuner. Størrelsen af turismeforbruget i hver kommune varierer dog meget. Således bruger turisterne mellem 0,9 og 1,2 mia. kr. i Odsherred, Roskilde, Slagelse og Guldborgsund, mens Solrød, Lejre, Stevns og Greve, hvor der lægges mio. kr., er kommuner med forholdsvis lavt turismeforbrug. Størstedelen af Region Sjællands turismeforbrug, 55 pct., lægges i forbindelse med ikkekommercielle overnatningsformer. Herunder fylder eget feriehus og familie-/vennebesøg sætligt meget. Til gengæld går en forholdsvis lille andel af turismeforbruget i Region Sjælland til hotelturisme sammenlignet med resten af landet. Inden for de kommercielle overnatningsformer lægges det største turismeforbrug i lejede feriehuse og på forretningsrejser på hotel. En stor del af regionens samlede turismeforbrug, svarende til 81 pct., lægges i forbindelse med ferieturisme frem for forretningsturisme. Danske gæster står for to tredjedele af regionens samlede turismeforbrug. Af det udenlandske forbrug kommer 31 pct. fra tyskere, 21 fra svenskere og 20 pct. fra nordmænd. Turismen som erhverv fylder 1,7 pct. af Region Sjællands samlede udbud af varer og tjenester. Dette er næsten på samme niveau som hele landets turismeandel 1,8 pct. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende regionen til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 2

6 45 pct. af det samlede turismeforbrug bruges på klassiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og lokal transport. 35 pct. bruges på detailhandel som føde- og drikkevarer samt tobak, 20 pct. på andre produkter. Dette er i forhold til andre steder i landet en forholdsvis stor andel på detailhandel, hvilket skyldes den store andel af ikkekommerciel overnatning under opholdet. Oversigtstabel 1. Region Sjælland, 2012 Turismeforbrug i Region Sjælland, mio. kr Andel af regionens samlede udbud, pct. 1,7 Største markeder, 2012 Danmark Tyskland 924 Sverige 622 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2012 Lejet feriehus Hotel forretning Camping 553 Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i regionen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabelsen i hele Region Sjælland, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. Inklusiv afledte effekter står turismen i Region Sjælland bag job svarende til 3,6 pct. af regionens samlede beskæftigelse, mio. kr. i værditilvækst svarende til 3 pct. af regionens totale værditilvækst og mio. kr. i skatteindtægter (heraf 711 mio. kr. i kommuneskatter) svarende til 4 pct. af det samlede skatteprovenue i regionen. Til sammenligning udgør de turismeafledte effekter for hele landet i gennemsnit 2,9 pct. af den samlede værditilvækst, 4,4 pct. i form af turismeskabte årsværk og 4,7 pct. af de samlede skatteindtægter. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2012 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Region Sjællands samlede værditilvækst, pct. 3,0 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Region Sjællands beskæftigede, pct. 3,6 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Region Sjælland, pct. 4,0 3

7 Regionen i 2013 havde lidt over 4 mio. kommercielle overnatninger, hvilket er flere end i Det kommercielle overnatningstal er dog stadig 5 pct. under 2009-niveauet for hele regionen. Camping og feriehusovernatninger med hhv. 33 og 30 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger fylder næsten lige meget som de største overnatningsformer. De fleste af regionens kommercielle overnatninger, dvs. 68 pct. i 2013, var danske. Af de udenlandske overnatninger var 56 pct. tyske, 18 pct. svenske og 9 pct. norske. Lolland, Guldborgsund og Odsherred er de største kommuner i regionen målt på kommercielle overnatninger med hhv , og Den seneste fremgang i overnatningstallet kan aflæses i flere overnatninger fra udenlandske turister i 2013 end i Herudover har alle overnatningsformer, med undtagelse af feriecentre, oplevet positiv vækst i overnatningstallet. Den positive vækst kommer både fra mange nærmarkeder, men også fra andre lande. Udenlandske turister ser ud til at blive vigtigere for regionen. Siden 2009 skyldes tilbagegangen i overnatningstallet negativ vækst i danske overnatninger, selvom antallet af udenlandske overnatninger, fra flere forskellige markeder, i samme periode steg. 4

8 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Sjælland I dette kapitel redegøres for turisternes forbrug i Region Sjælland. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Varierende forbrug i regionens kommuner Turisterne i Region Sjællands 17 kommuner havde i 2012 et samlet turismeforbrug på 8,8 mia. kr. Hermed er Region Sjælland den mindste af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Region Sjællands turismeforbrug svarer til 10 pct. af landets samlede turismeforbrug. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner, mio. kr. Figur 1.2 giver et overblik over Region Sjællands kommuners turismeforbrug i forhold til hinanden. Der ses en stor spredning i størrelsen af turismeforbruget mellem regionens kommuner. Kommuner som Solrød, Lejre, Stevns og Greve findes i den lave ende af skalaen med turismeforbrug på mio. kr. I den anden ende finder man Odsherred, Roskilde, Guldborgsund og Slagelse med relativt høje turismeforbrug på omkring 0,9-1,2 mia. kr. 5

9 Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Sjællands kommuner Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Sjællands kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. 6

10 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Sjælland, 2012 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,8 Region Sjælland ,7 Odsherred ,3 Roskilde ,0 Guldborgsund ,9 Slagelse ,8 Lolland ,5 Næstved ,6 Kalundborg ,8 Vordingborg ,0 Holbæk ,1 Køge ,9 Ringsted ,3 Faxe ,6 Sorø ,7 Greve ,8 Stevns ,7 Lejre ,2 Solrød ,8 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. Det fremgår, at turismen overordnet set fylder 1,7 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i regionen. Turismen som erhverv har dermed næsten samme betydning i Region Sjælland som den har på landsplan. Der er dog stor forskel på turismens økonomiske betydning kommunerne imellem, hvilket fremgår af figur 1.3. Af regionens 17 kommuner har turismen størst betydning for økonomien i Odsherred, hvor turisternes forbrug fylder 5,3 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester efterfulgt af Guldborgsund med en andel på 2,9 pct. Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Solrød, Greve og Kalundborg, hvor turismeforbruget kun står for 0,8 pct. af det samlede udbud i alle tre kommuner. Kalundborg har med knap 69 mia. kr. regionens højeste produktion af varer og tjenester. Roskilde har med 55 mia. kr. næsthøjest produktion i regionen. Her fylder turismen 2 pct. og følger altså godt med kommunens øvrige brancher. 7

11 Variationen mellem regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Af tabel 1.1 ses det, at størstedelen af turismeforbruget i Region Sjælland med 4,9 mia. kr. eller 55 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med de ikke-kommercielle overnatningsformer (se afsnit 1.4 for uddybning) og endagsrejser. Dette skiller sig ud fra forbrugsmønstret i hele landet samlet set, hvor størstedelen, 52 pct., i modsætning til i Region Sjælland lægges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. At turismeforbruget i Regionen Sjælland i høj grad er knyttet til ikke-kommercielle overnatningsformer er kendetegnende for de fleste af regionens kommuner særligt fylder ikkekommercielle overnatningsformer meget i kommunerne Solrød, Odsherred, Holbæk og Lejre med pct. af de samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Lolland, Roskilde, Guldborgsund og Faxe ud ved, at en overvægt med pct. af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Sjællands kommuner 8

12 1.2 Danske gæster bag størstedelen af turismeforbruget i Region Sjælland Turismen i Region Sjælland er særligt afhængig af danske gæster. Danskerne står med knap 5,9 mia. kr. eller to tredjedele således for størstedelen af regionens samlede turismeforbrug, idet turismeforbruget fra udenlandske gæster fylder næsten 3 mia. kr. eller 34 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end for hele landet, hvor danske turister lægger 59 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette fremgår af tabel 1.2. Tyske gæster lægger 924 mio. kr. eller 10 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er 2 pct. point lavere end i landet som helhed. Dermed står tyskerne for 31 pct. af det udenlandske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Sjælland. Herefter er de næststørste udenlandske markeder Sverige med 622 mio. kr. og Norge med 587 mio. kr. eller ca. 7 pct. hver af det samlede turismeforbrug. Den svenske og norske andel af det samlede turismeforbrug i regionen er nogenlunde på niveau med de tilsvarende andele på landsniveau. Bilagstabel 1A specificerer yderligere turismeforbruget fordelt på nationaliteter i de enkelte kommuner. I 15 ud af 17 kommuner fylder det danske turismeforbrug mere end det udenlandske. Undtagelserne er Greve, hvor 55 pct. af forbruget stammer fra udenlandske turister, og Solrød, hvor den pågældende andel er på 56 pct. Det bemærkes også, at det svenske turismeforbrug her er særligt stort, hvilket også gør sig gældende i Køge og Lolland Kommune. I Holbæk, Roskilde og Kalundborg er man til gengæld mere afhængig af turismeforbruget fra norske gæster sammenlignet med regionens øvrige kommuner. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012 Turismeforbrug Fordeling af Region Sjællands turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Storbritannien USA Holland Øvrige lande Briter, amerikanere og hollændere lægger i Region Sjælland mellem 67 og 172 mio. kr. i turismeforbrug eller omkring 1-2 pct. hver. Dette er nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet. Turister fra øvrige lande lægger omkring 6 pct. af turismeomsætningen i regionen, hvilket er under niveauet for Danmark, relativt set. 9

13 1.3 Ferieturisme er langt vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses danske og udenlandske gæsters turismeforbrug fordelt på ferie- og forretningsturisme. Det ses, at langt størstedelen af turismeforbruget kan tilskrives ferierejser med 7,1 mia. kr. svarende til 81 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 1,7 mia. kr. eller 19 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. Inden for forretningsrejser er det danskerne, der med 93 pct. af det samlede turismeforbrug står for størstedelen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 2,9 mia. kr. for 40 pct. af det samlede ferieturismeforbrug. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. 1.4 Ikke-kommerciel turisme bag størstedelen af turismeforbruget Turismen i Region Sjælland er i forhold til resten af landet særligt kendetegnet ved at være afhængig af turisme inden for de ikke-kommercielle overnatningsformer. 55 pct. af turismeforbruget er knyttet til ikke-kommercielle overnatningsformer, mens 45 pct. bruges kommercielt. Således er eget feriehus, familie/venner og endagsturister på ferie kategorier i regionen med største turismeforbrug på hhv. 1,4, 1,3 og 1,1 mia. kr. eller 16, 15 og 12 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette er en noget større andel for eget feriehuse i forhold til, hvad der lægges i landet som helhed. Med 1-1,1 mia. kr. i turismeforbrug eller ca. 12 pct. hver er også de kommercielle former lejet feriehus og forretningsdelen af hotelovernatninger på forretning store poster i regnskabet for Region Sjælland. Man kan derfor sige, at regionens turismeforbrug er spredt ud på mange forskellige overnatningsformer. Hvor andelen af turismeforbruget på lejet feriehus er den samme i Region Sjælland som i hele landet, bruges et relativt lavere turismeforbrug i Region Sjælland i forbindelse med hotelovernatninger både som ferie- eller forretningsrejser. Hotelgæsters samlede forbrug udgør dog 17 pct. af regionens samlede turismeforbrug. De kommercielle overnatningsformer camping, festival og feriecentre fylder med hhv. 6, 5 og 3 pct. af det samlede turismeforbrug en smule mere end i landet samlet set. Til gengæld lægges i Region Sjælland relativt færre penge i forbindelse endagsturisme 3, som hører under den ikkekommercielle kategori. Turismeforbrug på endagsrejser fylder samlet (ferie + forretning) 20 pct. i Region Sjælland og 25 pct. i hele Danmark. 3 En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i løbet af

14 Man kan altså sige, at turismen i Region Sjælland adskiller sig fra resten af landet ved, at en større andel af turismeforbruget stammer fra turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer især sommerhuse. Omvendt stammer en mindre andel i forhold til landsgennemsnittet fra forretningsturister og turister, der overnatter på hotel. Bilag 1C specificerer yderligere turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i regionen. Der ses store kommunale forskelle, idet Odsherred f.eks. er et typisk sommerhusområde, mens turismeomsætningen i Roskilde er særlig afhængig af festival og Lolland af feriecentre. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Region Sjælland Turismeforbrug Fordeling for Region Sjælland Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen Turismesatellitregnskabet specificerer yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Region Sjælland viser opdelingen i tabel 1.5, at forbruget på de turismekarakteristiske produkter med 45 pct. fylder mere end de øvrige kategorier. Forbruget på detailhandlen har dog også en stor andel med 35 pct., mens andre produkter fylder de resterende 20 pct. I forhold til forbrugsmønstret i hele landet går en højere andel af turismeforbruget i Region Sjælland til detailandel, da andelen af forbruget på detailhandel for hele landet er 29 pct., mens 53 pct. bruges på turismeprodukter og 18 pct. på andre produkter. 11

15 Det er især de danske gæster, der i Region Sjælland bruger penge på turismeprodukter som overnatning (18 pct.) og lokal transport (16 pct.). Dette skyldes bl.a. overvægten af danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (38 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (20 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en lidt større andel af forbruget således til detailhandel (36 pct.) og især andre produkter (26 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester, landbrug og fiskeri samt finans og forsikring. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Sjælland, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

16 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Region Sjælland. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skaber mest værdi i Odsherred En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Den turismeskabte værditilvækst i Region Sjælland udgjorde i 2012 næsten 4,8 mia. kr. inklusiv afledte effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 3 pct. af regionens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene i regionen tilsammen skaber værdi for 157 mia. kr. Sammenlignet med landsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse højere. Så turismen er, hvad angår værditilvækst, er mindst et lige så vigtigt erhverv i Region Sjælland som i Danmark generelt. Odsherred er den kommune i Region Sjælland, hvor turismen har størst betydning for værdiskabelsen. Dette ses både af den største absolutte turismeskabte værditilvækst i regionen på 657 mio. kr., men også af den højeste turismeandel af den samlede værditilvækst på 10 pct., som sætter turismen i forhold til kommunens øvrige erhverv. På Lolland-Falster har turismen efter Odsherred størst relativ betydning, da turismen skaber hhv. 4,9 og 4,3 pct. af Guldborgsund og Lollands samlede værditilvækst. I den anden ende af listen findes kommunerne Greve, Solrød og Køge, hvor turismen skaber 1,4-1,6 pct. af kommunernes samlede værditilvækst. Med andre ord er disse kommuner altså ikke lige så afhængige af turismen i værdiskabelsen. I absolutte tal varierer kommunerne i Region Sjælland også, da turismen i Odsherred, Roskilde og Guldborgsund skaber mest værdi med mellem 576 og 657 mio. kr., mens der i Solrød, Lejre og Stevns skabes mindst værdi med mio. kr. 13

17 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Sjælland, 2012 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,9 Region Sjælland ,0 pct. Odsherred ,0 Roskilde ,1 Guldborgsund ,9 Slagelse ,0 Lolland ,3 Næstved ,4 Kalundborg ,3 Vordingborg ,6 Holbæk ,8 Køge ,6 Faxe ,9 Ringsted ,1 Sorø ,6 Greve ,4 Lejre ,8 Stevns ,4 Solrød ,5 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Figur 2.1 illustrerer tabel 2.1 og dermed sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Umiddelbart ser turismen som erhverv ud til at fylde meget i kommuner med høj turismeskabt værditilvækst i Region Sjælland. 14

18 Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Sjælland, Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Region Sjællands' samlede turismeafledte værditilvækst på 4,8 mia. kr. havner 27 pct. eller 1,3 mia. kr. i turismeerhvervene. Dette er 2 pct. point lavere end landsniveauet. Inden for turismeerhvervene stammer 7 pct. af regionens turismeafledte værditilvækst fra overnatningsstederne, hvilket er 3 pct. point under hele landets andel. Dette skal ses i forhold til den i regionen relativt lave andel af turismeomsætning, der går til hoteller. 9 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder bidrager også med 5 pct., mens kultur, forlystelser og sport bidrager med 5 pct. inden for den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er nogenlunde på samme niveau som i hele landet. Således skaber turismen i Region Sjælland altså relativt mindre værdi inden for turismeerhvervet sammenlignet hele landet. 21 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Sjælland kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 2 pct. point højere end for Danmark samlet set. Dette kan skyldes den relativt store andel af turisme sommerhuse og hos familie og venner, hvilket er kendetegnende for regionen. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 52 pct. tæt på fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4 (16 pct.), erhvervsservice 5 (7 pct.) og andre herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. 4 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 15

19 Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Sjælland, 2012 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Region Sjælland Fordeling for Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i turismeforbrug er anledning til ca kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i regionen samlet er således 0,54, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet på 0,51. Bilag 2A specificerer yderligere den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for regionens kommuner enkeltvis. Det ses bl.a., at turismen med pct. skaber særlig meget værdi inden for turismeerhvervet i kommunerne Roskilde, Ringsted og Køge. Til gengæld er detailhandlen med pct. særligt afhængig af den turismeskabte værditilvækst i kommuner som Odsherred og Stevns. 2.3 Turismen skaber næsten job i Region Sjælland Turisternes forbrug skaber desuden en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i hele regionen gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er knap 10 pct. af hele landets turismeskabte årsværk. Der var i Region Sjælland i 2012 omkring fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 3,6 pct. af regionens samlede beskæftigelse. Dette er lidt lavere end landsgennemsnittet på 4,4 pct. pct. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 16

20 Odsherred og Guldborgsund er, relativt set, mest afhængige af turismens effekter i regionen, idet hhv. 12,1 og 4,5 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Greve og Solrød er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 1,6 og 2,2 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Kigges på antallet af turismeskabte job kommer Roskilde og Slagelse med årsværk ind før Odsherred og Guldborgsund Kommune. I den anden ende af skalaen findes kommunerne Solrød, Stevns og Lejre med turismeskabte fuldtidsstillinger i Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv. Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Sjælland, 2012 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,4 Region Sjælland ,6 pct. Roskilde ,9 Slagelse ,3 Odsherred ,1 Guldborgsund ,5 Næstved ,9 Lolland ,4 Kalundborg ,4 Ringsted ,7 Køge ,2 Holbæk ,0 Vordingborg ,4 Faxe ,3 Sorø ,4 Greve ,6 Lejre ,9 Stevns ,7 Solrød ,2 2.4 Turismen skaber flest job i turismeerhvervet I Region Sjælland skaber turismen med årsværk eller en andel på 41 pct. flest job inde for turismeerhvervet. Denne andel er på niveau med hele landets. Med årsværk eller 19 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse er det især på restauranter og værtshuse, der skabes beskæftigelse i Region Sjælland. Turismens jobskabelse er her således relativt højere end, hvad den er for Danmark (16 pct.). 17

21 Til gengæld skabes i regionen med 14 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse relativt færre job inden for overnatningsstederne i forhold til hele landet (16 pct.). Inden for detailhandel skabes 25 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, relativt set, en smule flere job sammenholdt med hele landet (23 pct.). Turismen er altså vigtigere for jobskabelsen i detailhandlen i Region Sjælland sammenlignet med Danmark i øvrigt. Dette, og den store andel af den turismeskabte beskæftigelse i andre brancher, viser netop turismens brede beskæftigelseseffekt. Turismen skaber herudover årsværk inden for andre brancher i Region Sjælland inklusiv afledte effekter. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er derfor relativt set, 2 pct. point mindre betydningsfuld i jobskabelsen i forhold til landet som helhed. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Sjælland, 2012 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Region Sjælland Fordeling for Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Sjælland var denne multiplikator 1,3 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes 1,3 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således næsten lige så beskæftigelsesintensiv i Region Sjælland som end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Dette kan f.eks. skyldes, at der i regionen lægges en anelse større andel af forbruget i mindre beskæftigelsesintensive brancher end på landsplan. pct. 18

22 Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner. Det ses, at turismen skaber mest beskæftigelse i kommunerne Køge, Ringsted og Solrød med pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Inden for detailhandel skaber turismen flest job i Stevns, Odsherred og Vordingborg med pct. 2.5 Skatteindtægter for 4 mia. kr. Turismen i Region Sjælland skaber offentlige indtægter på knap 4 mia. kr. Heraf går 2,6 mia. kr. eller 64 pct. til vareskatter, herunder især moms med 1,7 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 1,4 mia. kr., hvoraf lidt over halvdelen går til kommuneskatter. Fordelingen af turismeafledte skatter og afgifter på person- eller moms, vare- og selskabskatter ligner nogenlunde landsfordelingen. De lidt højere vareafgifter/punktafgifter skal ses i sammenhæng med den forholdsvis høje andel af turismeafledt detailhandel i Region Sjællands kommuner. Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Sjælland, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter Region Sjælland Fordeling for Danmark mio. kr. pct. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter

23 2.6 Turismeafledte skatteindtægter i Region Sjælland har mindre betydning end andre steder i landet Det fremgår af tabel 2.6, at turismen skaber 4 pct. af Region Sjællands samlede skatteprovenu, hvilket er 0,7 pct. point under landsniveauet. Dette skyldes både, at personskatters andel på 2,2 pct. samt andelen for moms, vare- og selskabsskatter på 7,1 pct., er lavere end landsgennemsnittet, trods en relativt højere opkrævet selskabsskat i sidstnævnte kategori for regionen. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,45. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Sjælland, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på ca kr., hvilket er omtrent mere end, hvad landet i gennemsnit tjener ind for 1 mio. kr. Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Sjælland, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Fordeling for Region Sjælland Danmark pct. I alt ,0 4,7 Personskatter ,2 2,9 Kommuneskatter 711 2,4 3,1 Kirkeskatter 21 2,2 3,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 227 2,4 3,1 Statsskatter 452 2,0 2,5 Moms, vare- og selskabsskatter ,1 7,3 Moms/merværdiafgift ,6 8,4 Vareafgifter/punktafgifter 659 7,1 7,3 Selskabsskatter 175 4,1 3,3 20

24 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Med overnatningsstatistik fra Danmarks Statistik viser dette kapitel kapaciteten og antallet af overnatninger samt udviklingen i de seneste fem år i Region Sjælland. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunale detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2013 samt hvor det er muligt at vise udviklingen indtil år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i regionen kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. 3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten de seneste 5 år Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Region Sjælland registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med. Over perioden har regionens samlede kapacitet været nogenlunde stabil, dog med en lille stigning fra ca til sengepladser i Samtidig steg antallet af indberettende virksomheder fra 210 til 216. Camping er i regionen overnatningsformen med klart største kapacitet. I 2013 var der således sovepladser fordelt på 64 virksomheder, hvilket er to mere end i 2009, men tre færre end i 2011, hvor regionens samlede kapacitet for øvrigt toppede med sengepladser. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik ikke imputerer data for de havne, der ikke indberetter. Det er derfor muligt, at kapacitet reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1. Om ikke andet er antallet af pladser faldet fra i 2009 til i 2013 på trods af en stigning fra 71 til 75 i indberettende havne. Kapaciteten i feriecentre er med i 2013 lidt større end regionens hotelkapacitet på Over den betragtede perioden er antallet af hotelsenge dog steget med 16 pct., mens senge i feriecentre er faldet med 8 pct. Dette afspejler en stigning i Regions Sjællands indberettende hoteller fra 46 til 50 og et fald i regionens indberettende feriecentre fra 12 til 11. Antallet af vandrerhjem er i samme periode faldet fra 19 til

25 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Sjælland Antal senge I alt Hoteller Feriecentre Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Opgjort pr. juli måned : Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten i Region Sjælland er antallet af sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af kommunernes i alt sommerhuse og de knap 2,2 mio. potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapacitet i sommerhuse, kommunen har til rådighed er giver som antallet af sommerhuse ganget med 39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Det ses hermed af tabel 3.2, at der i 2013 blev udlejet husuger i Region Sjælland samlet set, hvilket er 1,7 pct. af den potentielle kapacitet i regionen, idet der i alt var mulighed for at udleje knap udlejningsuger. Denne udnyttelse er lavere end landsgennemsnittet på 6,1 pct. Den kommercielle udlejningsprocent er således lavere i alle af regionens kommuner. Udnyttelsen er med 4,8 pct. højest i Guldborgsund, som også er kommunen med flest antal udlejede 22

26 husuger med Odsherred er med ellers kommunen med klart flest sommerhuse i regionen. Men med en relativ lav kommerciel udlejningsprocent på 0,9 kan man forestille sig, at en stor del af udlejningen foregår privat. Det samme kan tænkes at være gældende for Kalundborg, som med har næst flest sommerhuse i regionen, men til gengæld en lav kommerciel udlejningsprocent på 0,7. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Region Sjælland, 2013 Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejningspct. Region Sjælland ,7% Guldborgsund ,8% Odsherred ,9% Vordingborg ,6% Lolland ,3% Kalundborg ,7% Stevns ,1% Slagelse ,9% Faxe ,3% Lejre ,3% Næstved ,8% Holbæk ,3% Køge, Ringsted og Solrød ,2% Greve og Roskilde ,3% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Flest overnatninger på campingpladser og i feriehuse I Region Sjælland blev der i 2013 registreret godt 4 mio. overnatninger. Dette er 1,9 pct. højere end i 2012, men er alligevel lavere end regionens samlede overnatningstal Overnatninger på campingpladser og i feriehuse er klart dominerende i regionen med godt 1,3 mio. overnatninger eller 33 pct. af det samlede antal overnatninger på campingpladser og godt 1,2 mio. overnatninger (30 pct.) i feriehuse i I forhold til året før er dette en stigning i campingovernatninger på 1,3 pct. og i feriehusovernatninger på 3,1 pct. Campingovernatningerne er dog fortsat under 2009-niveauet, mens feriehusovernatningerne siden 2009 er gået frem. Feriecentre er den tredje største kommercielle overnatningsform med godt overnatninger, svarerende til 16 pct. af alle regionens kommercielle overnatninger. Overnatninger i feriecentre er gået tilbage siden 2009 og fra 2012 til ,6 pct. Hoteller tegner sig for overnatninger, hvilket svarer til 14 pct. af regionens overnatninger. Hotelovernatningerne i regionen er ligeligt fordelt mellem ferie og forretning som formål. Begge former har fra 2009 til 2013 oplevet fremgang. Dette gælder især ferierelaterede hotelovernatninger, som fra 2012 til 2013 steg hele 11,6 pct. Overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem fyldte med 3-4 pct. af regionens samlede kommercielle overnatningstal i 2013 hhv og , hvilket for begge former nogenlunde var på niveau med Den seneste udvikling viser en 14,8 pct. stigning for overnatninger i lystbådehavne og 4,5 pct. stigning for overnatninger på vandrerhjem. For lystbådehavne er dette ikke overraskende, da antallet af indberettende havne jf. afsnit 3.1 er ste- 23

27 get. Til gengæld er det imponerende, at overnatningstallet på vandrerhjem er steget, da to virksomheder færre indberettede i 2013 end i Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer, Region Sjælland Fordeling i 2013 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,9 Hoteller ,0 - ferie ,6 - forretning ,1 Feriecentre ,6 Camping ,4 Vandrerhjem ,5 Lystbådehavne ,8 Feriehuse ,1 Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug, idet forretningsgæster typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks. camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor forskudte. F.eks. fyldte camping 33 pct. af de kommercielle overnatninger i 2012, men kun 14 pct. af omsætningen inden for de kommercielle former. Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel ikke er taget med, da tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden. Ikke desto mindre bekræftes det, hvordan forretningsgæster har høj turismeomsætning relativt til overnatningstallet, mens det omvendte er tilfældet for gæster på camping. 3.4 De danske overnatninger fylder mere end de udenlandske Danskerne udgør en noget større turistgruppe end udlændinge i Region Sjælland, idet 68 pct. af de kommercielle overnatninger foretages af danskere og 32 pct. af udlændinge. Inddelingen i nationaliteter viser, at fremgangen i overnatningstallet på 1,9 pct. er en kombination af færre danske (-0,3 pct.), men til gengæld flere udenlandske (+6,8 pct.) kommercielle overnatninger. Tendensen siden 2009 ser ud til at være, at færre danskere, men flere udlændinge overnatter i Region Sjælland. Således er det danske og udenlandske overnatningstal hhv. det laveste og højeste siden Tyskland var med godt overnatninger eller 18 pct. af Region Sjællands samlede kommercielle overnatninger i 2013 den udenlandske nation med flest overnattende gæster. Svenske overnatninger udgør 6 pct. med knap overnatninger, mens overnattende gæster fra Norge, Holland og Storbritannien fylder 0-3 pct. med hhv , og Omkring eller 3 pct. af regionens overnatninger var i 2013 fra andre lande. Den seneste udvikling viser, at alle markeder, med undtagelse af Norge og andre lande, er gået frem. Det er især tyske og sveske overnatninger, der på det seneste er steget med vækstrater på hhv. 8,1 og 15,2 pct., men også fra Holland og Storbritannien er overnatninger steget pænt med ca stk. 24

28 I forhold til 2009 er Norge og Holland eneste markeder, hvorfra overnatningstallet er faldet. Hermed har tilstrømningen af udenlandske overnatninger, herunder især svenske og tyske, altså set ud til at blive vigtigere for den sjællandske region. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på nationalitet, Region Sjælland Fordeling 2013 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,9 Danmark ,3 Udlandet ,8 Tyskland ,1 Sverige ,2 Norge ,4 Holland ,4 UK ,6 Andre lande ,4 3.5 Det kommercielle overnatningstal lavere end i 2009 Tabel 3.5 viser en negativ udvikling i antallet af overnatninger for Region Sjælland på -4,9 pct. fra 2009 til Kigges på de kommunale overnatningstal i denne periode har 10 ud af 17 kommuner således haft færre overnatninger i 2013 end i Især har turisterne svigtet i Greve (-35,9 pct.), Faxe (-21,8 pct.) og Kalundborg (-11,6 pct.). Men også på Lolland-Falster (Guldborgsund), som har flest overnatninger i regionen, har turisterne overnattet pct. gange færre end i Slagelse og Holbæk er til gengæld kommuner som i 2013 havde flere overnatninger end i 2009 med positiv vækst på 6-9 pct. Den seneste udvikling har dog vist forbedringer med en vækst på 1,9 pct. fra 2012 til 2013 og kun 6 ud af 17 kommuner, der havde negativ vækst i overnatningstallet. Stevns, Roskilde og Lejre var kommunerne med største stigning i overnatningstallet på mellem 12 og 20 pct., mens Greve (-45 pct.), Ringsted (-7,1 pct.) og Kalundborg (-3,4 pct.) viste største negative vækstrater. Det skal dog yderligere tilføjes, at en fejl i Danmarks Statistiks overnatningstal for feriehusene i 2009 (og 2008) betyder, at overnatningstallene i lejede feriehuse her er undervurderede. Dette betyder, at faldet i antallet af overnatninger siden 2009 faktisk er større end tallene i tabel 3.5 indikerer. 25

29 Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner, Region Sjælland Udvikling Udvikling overnatninger pct. Region Sjælland ,9 1,9 Lolland ,2 2,5 Guldborgsund ,3-2,7 Odsherred ,3 2,6 Vordingborg ,5 6,7 Faxe ,8-1,6 Slagelse ,3 3,5 Næstved ,2 9,1 Kalundborg ,6-3,4 Roskilde ,9 13,0 Stevns ,8 19,7 Holbæk ,2 0,0 Køge ,7 8,4 Ringsted ,0-7,1 Solrød og Sorø ,7-2,8 Lejre ,9 12,0 Greve ,9-45,0 3.5 Turismesæsonen Turismen i Region Sjælland er, måske ikke overraskende, sæsonbetonet. Således blev 52 pct. af overnatningerne i 2013 foretaget i sommermånederne juni, juli og august. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Overnatningsformener camping og lystbådehavne, som er mest vejrafhængige, har højest koncentration af overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på hotel, vandrerhjem og i feriecenter er koncentreret om sommermånederne, om end hotelovernatninger i forbindelse med forretning har højsæson i maj, september og oktober. Også feriecenter skiller sig ud ved at have såkaldt skuldersæson i oktober. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Sjælland, 2013 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Note: Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 26

30 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Region Sjælland. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i regionen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2012 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (VisitDenmark, 2014). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning 27

31 i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i forretningsrejser og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kom- 28

32 muner i kraft af f.eks. attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Overnatningsstatistikken Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet Landsdele Totaltælling gennem udlejningsbureau min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2013 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2013 Lille min. 40 senge Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferie-rejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2013 Lille Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik* 2013 Lille VisitDenmark CNN/WOCO og 2011/ 2012 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder Stor Danmarks Statistik 2004 Stor Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 29

33 Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Krydstogt Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark WOCO/CNN 2011 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsendstik Danmarks Stati Medium Lånt feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsendstik Danmarks Stati Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske endagsferie-rejsendseforskning Institut for græn- National Undersøgelse 2003 Stor Danske endagsferierejsendsendstik Ferie- og forretningsrej- Danmarks Stati- Amter 2004 Stor Dansk endagsforretningsrejsenddestik Beregnet fra udbudssi- Danmarks Stati- National 2006 Stor Udlændinges ophold Ferie- og forretningsrejsendstik Danmarks Stati- hos familie og venner i Danmark Amter 2005 Medium Danskeres ophold Ferie- og forretningsrejsendstik Danmarks Stati- familie Amter og venner 2005 Medium * Opregnet til 2012-priser Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 30

34 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Direkte indirekte induceret import Multiplikator Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 31