D JMs virksomhed falder inden for 4 hovedfonnål:.2 udadvendte hovedfonnål -undervisning samt forskning og kunstnerisk udvikiingsvirksomhed

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 1. Beretning Mission, vision og hovedopgaver Overordnede resultater Regnskabsresultat Fagligt resultat Kommende udfordringer Hovedkonti omfattet af årsrapporten 6 2. Målrapportering Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål DJM skal følge beskæftigelsessituationen for konservatoriets færdiguddannede : DJM skal medvirke til at udvikle den musikalske fødekæde DJM skal styrke det internationale samarbejde Uopfyldte resultatmål Andre væsentlige mål Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Indtægtsdækket virksomhed, tilskudstinansieret forskning samt andre tilskudstinansierede aktiviteter Personaleregnskab 164. Påtegning 17 1

3 1. Beretning 1.1. Mission, vision og hovedopgaver Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf.lovbekendtgørelse nr. 889 af21. september 2000, til opgavetilsammen med de øvrige musikkonservatorier -at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Konservatoriet skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for fagområderne. DJMs vision er at være et nationalt anerkendt konservatorium, der underviser og forsker på højeste niveau inden for musik og musikpædagogik, således at den studerende vil være bedst muligt kvalificeret og rustet til beskæftigelse i det bestående og fremtidige musikliv. DJM vil endvidere være et internationalt anerkendt konservatorium i den forstand, at konservatoriet er i stand til at udvikle og opretholde tætte netværk med anerkendte europæiske konservatorier, samt at konservatoriet inden for udvalgte fagområder opnår international anerkendelse. D JMs virksomhed falder inden for 4 hovedfonnål:.2 udadvendte hovedfonnål -undervisning samt forskning og kunstnerisk udvikiingsvirksomhed (FOKU).2 støttefomlål -generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner herunder bygningsdrift Overordnede resultater Regnskabsresultat Konservatoriets samlede driftsøkonomi og økonomistyring har i 2004 rummet betydelige usikkerhedsmomenter i forbindelse med beslutningen om at flytte konservatoriets aktiviteter i Silkeborg til et midlertidigt lejemål i Århus, samt iværksættelsen af de nye bacheloruddannelser og en række overgangsstudieordninger. Tabel 1. Finansielt resultat kr. I starten af finansåret stod det konservatoriet klart, at fraflytningen af konservatoriets lejemål i Silkeborg og indflytning til et midlertidigt lejemål i Arhus var forbundet med betydelig usikkerhed omkring retableringsudgifter i det fraflyttede lejemål, flytteomkostninger, samt udgifter i forbindelse med indretning, ibrugtagning og løbende leje af det ny lejemål i Århus. Kultunninisteriet godkendte på baggrund heraf, at DJM i 2004 tilførtes en merbevilling på 1 mio. kr. i forbindelse med Tillægsbevillingsloven til imødegåelse af disse ekstraudgifter. Udgifterne i forbindelse med flytningen har udgjort: a) istandsættelsesforpligtelse i fraflyttet lejemål: ca kr., b) indretning 2

4 og udstyring af lejemål i Århus: ca kr. samt c) flytning og øvrige udgifter i forbindelse med flytningen: ca kr. Det resterende beløb på kr. hensættes til imødegåelse af udgifter i tilknytning til indflytning i Musikhuset. Den løbende merbevilling indgår ligeledes som en forudsætning for konservatoriet indgåelse af lejekontrakt med Århus Kommune. Konservatoriets akkumulerede overskud hensættes generelt til udgifter i tilknytning til indflytning i nyt lejemål. Ud fra en samlet vurdering må det betegnes som tilfredsstillende at årets regnskab udviser et mindreforbrug Fagligt resultat Med udnævnelsen af Finn Schumacker til ny rektor for DJM pr. 1. september kan konsolideringen af konservatoriets virksomhed fortsættes, således at kræfterne igen kan koncentreres om undervisningen og den faglige udvikling. Det er den nye ledelses vurdering, at prioritet bør gives til at rede finere en række overordnede undervisnings- og musikfaglige mål af såvel kvalitativ som kvantitativ art, som kan danne grundlag for udviklingen og profileringen af konservatoriet og samtidig tjene som pejlemærker for medarbejderstaben. Uddannelsesvirksomhed DJM udbyder uddannelser og bedriver FOKU inden for såvel det klassiske som det rytmiske område. Hertil kommer udbud af ef ter- og videreuddannelse inden for det klassiske og rytmiske område. DJM er det største konservatorium i Danmark som både har klassiske og rytmiske uddannelser og var frem til medio 2004 fordelt på fire adresser. Konservatoriets højeste ønske har derfor i en årrække været at kunne samle de fire afdelinger på en adresse i Arhus. I løbet af sommeren blev afdelingen i Silkeborg flyttet til Arhus og placeret i et nyt midlertidigt lejemål direkte i tilknytning til den eksisterende afdeling på J ens Baggesens Vej. I august måned besluttede Århus Kommune at godkende en investering i en ny tilbygning til Musikhuset Århus, hvor DJM sammen med Aarhus Symfoniorkester og børneteatret Filuren får nye lokaler. Konservatoriet indgår med Kulturministeriets og Finansudvalgets godkendelse en 20-årig lejekontrakt og får dermed adgang til nye undervisningslokaler, en ny rytmisk koncertsal, en ny symfonisk koncertsal samt Musikhusets eksisterende koncertsale og scener. I det seneste år er der sket væsentlige ændringer både i opbygningen af uddannelserne og i deres indhold. Der er indført en bachelor/kandidatstruktur og forskning er blevet en forpligtelse for konservatoriet, som til gengæld også har fået mulighed for at udbyde egentlige forskemddannelser inden for pædagogiske og teoretiske emner. Dette har udgjort en meget væsentlig arbejdsopgave i det forløbne år -og vil formodentlig præge arbejdet også i det kommende år. På enkelte uddannelses områder skal fremhæves ansættelsen af Kim Sjøgren som violinprofessor samt de i efteråret 2004 nystartede bacheloruddannelser i elektronisk musik. Interessen for uddannelsen var stor -80 ansøgere til de 4 studiepladser. Det er konservatoriets hensigt gradvist at udbygge uddannelsen til ca. 20 studiepladser i alt på bachelor- og kandidatdelen. Denne udbygning vil ske inden for DJM nuværende ressourcerammer. Konservatoriet har i årets løb taget adskillige vigtige initiativer med det formål at udvide og fordybe instiudland. Således blev konservatoriets indtræden i tutionens kontakter med relevante partnere i ind- og Center for Entrepreneurship (CFE), en organisationbestående af et antal århusianske uddannelsesinstituer at styrke iværksætterkulturen blandt tioner, aftalt med centrets bestyrelse. CFE's mission studerende 3

5 og dimittender ved at udbyde kurser og på forskellig vis deltage i arrangementer og workshop s inden for centrets fagområde. På lokalt plan har konservatoriet endvidere engageret sig i flere tværinstitutionelle grupper, f.eks. mhp. at undersøge mulighederne for i Århus at udvikle en formaliseret model for kombinationsuddannelser mellem institutionerne. Det fremgår af tabel 1.2., at DJM har haft en markant fremgang af ansøgere til sine uddannelser. Denne fremgang skyldes næsten udelukkende søgning til den nye uddannelse i elektronisk musik. Dog har der været en mindre fremgang især på det klassiske område. Tabel 1.3. IAktive Pinansårsstuderende inden for normeret studietid -nerar konverteret til ef ter- og videreuddannelse 1\rsagen til at DJM opererer med et meroptag skyldes overgang fra 4-årige tils-årige uddannelser i forbindelse med Bologna-processen. Tabel 1.4. le fteruddann eis e s aktivi te ter De/tapere Tilskud fra Kunstrådets Musikudv Antal kursister og kursisttimer er behæftet med en vis usikkerhed 4

6 Som det fremgår af tabel 1.4. og 1.5. er der over de senere år sket en udfasning af den traditionelle ef teruddannelsesvirksomhed i takt med at støtten fra Statens Musikråd/ Kunstrådets musikfaglige udvalg er reduceret. Samtidig har der været en vækst på videreuddannelsesområdet. Fa KU -virksomhed Konservatoriet har været og er fortsat samarbejdspartner i flere forskningsprojekter: Docent Peter Vuust er engageret i et stort anlagt hjemeforskningsprojekt ved Center for Funktionel Integrativ Neurologi ved Århus Universitetshospital. På Danmarks Pædagogiske Universitet færdiggjorde Frederik Pio sin ph.d.- afhandling: "Musikalitetens fødsel", november 2004, og i december måned blev det klart, at et stort forskningsprojekt, initieret af professor Wayne Siegel, DIEM, om adaptiv musik på Intemettet i samarbejde med Århus Universitet kan igangsættes, efter at den nødvendige finansiering kom på plads. I efteråret er opstartet et nyt projekt vedr. grundlaget for en kognitiv musikvidenskab. Med en mindre forsinkelse grundet rektorskiftet er en handlingsplan for Musikpædagogisk Kompetence. center Vest i samarbejde med Nordjysk Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium blevet udarbejdet og underskrevet. Centret skal danne platformen for udviklingen af det musikpædagogiske område og sikre vidensdeling med en række væsentlige aktører i Jylland. Øvrig virksomhed Det er i 2004 blevet tydeligt, at kravene til udvikling af uddannelserne i lyset af den nye uddannelsesbekendtgørelse, herunder definition af konservatoriets forskningsgrundlag og en øget internationalisering medfører et stort behov for en mere hensigtsmæssig ledelsesstruktur på konservatoriet. Hertil kommer overtagelsen afdiem i 2003 samt udviklingen i konservatoriets ef ter- og videreuddannelsesaktiviteter, to områder, som styringsmæssigt ikke er fuldt integreret i den bestående struktur. Rektor har derfor i december måned fremlagt sine tanker om en ny og mere professionelledelsesstruktur, som dels tilstræber en tydeligere skelnen mellem den kollegiale, musikfaglige ledelse og den administrative/personalemæssige ledelse og dels kombinerer uddannelsernes drifts- og udviklingsperspektiver i en matrixorganisation. Hertil kommer oprettelsen af et antal faglige fokus områder, fx forskning og internationalt samarbejde, samt en ny administrativ enhed med ansvaret for opbygningen af et kvalitetssikringssystem. Planen er sendt til høring på konservatoriet og skal behandles af konservatorierådet i foråret mhp. ikrafttræden som en fireårig forsøgsordning til studieåret 2005/ Kommende udfordringer De kommende år vil blive præget af store og spændende udviklingsopgaver, såvel inden for konservatoriets drift som på uddannelsesområdet. Det nye konservatoriebyggeri i Århus midtby vil kræve institutionens fulde opmærksomhed både under projekteringsfasen og ved selve byggeriet. Hertil kommer den nødvendige tilpasning af institutionens økonomi over de nærmeste år som forudsætning for indgåelse af den nye lejekontrakt. 2 Det bemærkes, at der først er oprettet videreuddannelser fra

7 Dernæst vil arbejdet med implementeringen af den nye uddannelsesbekendtgørelse blive af afgørende betydning for konservatoriet. Udviklingen af konservatoriets forskningsgrundlag og forskningens konkrete tilknytning til uddannelserne vil blive krumtappen i dette arbejde. Endvidere vil indførelsen af den nye ledelsesstruktur bliver en opgave, der berører alle medarbejdere og studerende. Justering af ansvarsområder og arbejdsgange medfører et behov for omfattende og tydelig kommunikation, både internt og eksternt. Endelig vil konservatoriet opstille en række konkrete målsætninger ifm. de kommende forhandlinger om næste resultatkontrakt. Med baggrund i Bologna-processen står det klart, at forudsætningen for en øget udveksling af studerende og lærere med andre konservatorier i Europa er en tydelig institutions- og uddannelsesprofil, som indholds- og formmæssigt fuldt ud lever op til europæiske standarder Hovedkonti omfattet af årsrapporten DJM er omfattet af finanslovens 21.4, hovedområdet "Videregående uddannelse" under Kulturministeriet. 6

8 E lodvikle ~ EBehovsanalyse :100 Analyse Aftale 2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Målopfyldelse Resultat % Der toriigger godkendte studieplaner foralle 100 bachelor- og overgangsstudieordnin-ger. vægt: 18 % T abel 2. Oversi~ver årets målodfyldelse Indsatsområde/ hovedformål Resultatmål i dvikle kvaliteten i ~onservatoriet etablerer ny studie-struktur ddannelseme i Satnenhæng med etable. struktur), implementerer ECTS og reviderer ed bachelor- og kandidatuddannelser (3+2.g af en ny studietruktur iht. Bologna- studieordninger i overensstemmelse hermed eklarationen erhvervsorienteringen Antallet af meritgivende praktikpladser skaludgøre erer indgået aftale med Arhus Symf;;: af uddannel- mindst 4 orkester- og ensemblepladser.orkester om orkesterpraktik for 4 stu- serne, herunder udviklevidere- for udøvende og mindst 8 pædagogiske pladser erende. Det er indgået en lang række og efteruddannelser for de musikpædagogstuderende ftaler med højskoler, musikskoler, efter i lyset af mu-sikerhvervets behov skoler om musikpædagogisk praktik for samlet mere end 8 studerende.vægt: 8 % usikkonservatorieme indsender senest 1. maj og plan for videre- og i fællesskab en behovsanalyse og en samet efteruddannelser er fremsendt til Kultur-ministeriet.Væe:t: plan for videre- og efteruddannelse 7 %-- Der udvikles et obligatorisk kursus for alle ~M har inden for rammerne af samarejdet i Center uddannelser med iværksætterfremmende ogarbejdslivsforberedende Entrepreneurship indhold, der indgår ialle kandidatuddannelser tyrkeise af konservato- dagogisk udviklingsprojekt i samarbejde "emes samspil med ed Arhus Musikskole og Den Kreative Skole, usikuddannelseme og ilkeborg. Projektet gennemføres i undervisusiklivet i Danmark.gsåret2004/0S-2006/07 g udlandet og i forbinelse med den musikal-ske fødekæde afdjms rolle og sam~~ed darbejdet iværksætterfrernmende og bejdslivsforberedende kurser på såvel achelor- som kandidatniveau æ~:2% rojektet er ikke igangsat: I stedet er i.værksat et andet projekt i samarbejde ed Kochs skole og Samsøgades Skole i hus. Dette gennemføres og evalueres å linie med det oprindelige projekt. æe;t: ~%_- ~~M har iværksat lørdags skole og deltaet aktivt i udvikling af den musikalske uddannelsesinstitutioner i den musikalskefødekæde. På dette grundlag udarbejdes enhandlingsplan fødekæde, jf. analyseafsnit. ægt: 4 % ~amarbejdsatta1er imellem jyske konservatorier 101M har med virkning fra 2004 åbnet omfatter mindst et af nedenstående områder: mulighed for at andre konservatoriers aj opera/ musikdramatiske projekter, b) orke- studerende kan deltage i DJM's mesterterprojekter, c) bigbandproduktion, d) koor- Kurser, clinics mm. Vægt: 6 %dinering af eller etablering af fælles clinics og mesterkurser om forpligtende uddannelsesmæssigtsamarbejde ~M indgår i et forpligtende udda1ulelsesmæssigt samarbejde med Mu- med mindst et udenlandsk konservatoriuikhogskolan vid Goteborgs Universitet g har indgået en samarbejdsaftale med onservatoriet i Havana, Cuba ~.I!;t~--- S~M har -bortset fra lærerudveksling ~ pfyldt sine mål på det internationale mråde, jf. afsnit æl1;t:5% I:> 7

9 ~andlingsplan Mål ~ 100 ~n ~ tyrke konservatoriets red er etableret gnmdudan-nelse mos videreudanelse. Hertil remok samarbejde med Arhus Universi-tet..regilero~I egisæmsgninksrof og d vikiingsaktivi te ter, rerunder etablering af ~tkompetencecenter jor elektronisk og elektroakustisk musik. 'Handlingsplan med strategiske mål for musik- )ædagogisk kompetencecenter som fastsætter Isamarbejdets målsætning og aktiviteter i konuaktperioden. Udarbejdelsen sker i samarbejde: med de øvrige jyske konservatorier. Ivægt 1/3*10%= 3,33% fra 2005: Realisere og gennemføre målsætninger og aktiviteter i henhold til handlingsplanen for musikpædagogiskompetence-center. foreligger fremsendt pri-mo 2005 til KUM. Gennemførelse afmålsætning udskudt et år. andlingsplan erfor kan der først indsendt følges op i fra ægt 1/3*10%= 3,33% Afklaring af behovet for ph.d.-uddannelser på Der foreligger et udkast til et fælles oplæg 100 det musikpædagogiske område i fællesskab tor konservatorieme. Dette er ikke ende-~ned de øvrige konservatorier og inden for rigt godkendt.~ammeme af Dansk Netværk for Musikpæda- fdjm har arbejdet videre med udarbejdel- I!ogisk Forskning. Ise af en særskilt forskningsstrategi samt :or kunstnerisk udvikling. -[ vægt 1/3*10~33% riviteter alisere og i henhold gennemføre til handlingsplan målsætninger forog handiingsplan for kompeten~entret ompetencecentret for elektronisk og elektrousrisk musik ~gration af uddannelseselementer~en for Elektronisk musik kan tages som hoved-fag elektronisk og elektroakustisk musik i andreuddannelser. i flere af såvel bachelor som kandida-tuddanneleme. Konservatoriet finder det vanskeligt gennemførligt at angive ressourceforbruget til de enkelte resultatkontrakt mål for DJM har i stedet valgt at opgøre konservatoriets ressourceforbmg på 9 indsats områder som har særlig betydning i forhold til konservatoriets 4 strategiske indsats områder og opfyldelsen af de mere konkrete resultatkontraktkrav i resultatkontraktperiodens enkelte år, samt for perioden som helhed. 8

10 2.2. Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål DJM skal følge beskæftigelsessituationen for konservatoriets færdiguddannede Mål og baggrund DJM skal sikre, at uddannelsesudbuddet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for konservatoriets fagområder, og skal i tilknytning hertil årligt foretage en kvalificeret vurdering af antallet af færdiguddanne de og deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov. En løbende vurdering af sammenhængen imellem uddannelsesudbudet og arbejdsmarkedets behov udgør en væsentlig parameter i forhold til opfyldelse af DJMs overordnede mission og vision. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at DJMs samfundsmæssige betydning som kunstnerisk uddannelsesinstitution ikke kan reduceres til et spørgsmål om kandidaternes beskæftigelse og indkomst. Resultater Dette er den første undersøgelse i den nye resultatkontraktperiode. Resultatet svarer imidlertid nogenlunde til de forventninger, som DJM havde -bl.a. på baggrund af den af kulturministeriet tidligere gennemførte arbejdsmarkedsundersøgelse3. Der tegner sig et billede af kandidater, som tager lang tid om at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Således er andelen af fuldt beskæftigede nede på 53% ca. et år efter afslutningen af uddannelsen og kun oppe på mellem 60-70% 4 år efter afslutningen af uddannelsen. Noget tyder på, at denne indtrængningstid er længere for de kunstneriske uddannelser end for andre akademiske uddannelser4. Sammenligner man årgang for årgang sker der en løbende forbedring af beskæftigelsen. Mens 53% af årgang 2001 er fuldt beskæftigede er årgang 1997 tilsvarende på knap 78% fuldt beskæftigede. Dette billede bekræftes ligeledes ved sammenligning imellem ledighedsgraden for 2002 og Generelt er der noget som tyder på en bedre beskæftigelse for de 5-årige kandidatuddannelser end de 4- årige uddannelser. Dette kan bl.a. ses ved, at den gennemsnitlige andel fuldt beskæftigede for de 4-årigt uddannede ligger ca. 10%-point lavere end de 5-årigt uddannede. I relation til denne problemstilling er den generelle omlægning af alle uddannelser til en 5-årig uddannelsestruktur (3+2 år) meget væsentlig. Det er imidlertid vigtigt at overveje, hvilke manglende kompetencer hos de 4-årige kandidater, der kan forklare den dårligere beskæftigelse. I forhold til de 4-årige kandidater er der specielt grund til at fremhæve RMB-uddannelsens5 relativt set højere ledighedsgrad. Kun ca. 43% af disse kandidater i undersøgelsen var fuldt beskæftigede i På baggrund af de her indhøstede resultater vil DJM følge denne uddannelses anknytning til arbejdsmarkedet nøje. Et andet væsentligt billede, som tegner sig, er det man kunne betegne restgruppen. Noget tyder på at der udskiller sig en gruppe på godt 10%, som ikke -selv over tid -formår at få en rimelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette vi1ligeledes blive fulgt nøje. 3 Undersøgelse af musikarbejdsmarkedets behov for konservatorieuddannede kandidater samt kandidaternes behov for efteruddannelse, Paula Helth Rådgivning og SFI-Survey december Tilsvarende tal for AC-området ligger væsentligt højere, jf AC's ledighedsstatistik. 5 RMB-uddannelsen er oprindeligt en 4 årig uddannelse i rytmisk musik og bevægelse som er startet som en selvstændig uddannelse i Silkeborg. 9

11 Endelig ser det ud som om der generelt er en dårligere beskæftigelse blandt de rytmiske kandidater end blandt de klassiske. Dette billede kan delvist forklares ved forskelle imellem de arbejdsmarkedsmæssige vilkår for henholdsvis rytmiske og klassiske kandidater. Beskæftigelsen blandt de rytmiske kandidater fra D JM ser imidlertid ud til at være ganske pæn sammenlignet med de øvrige konservatorier -specielt hvis man korrigerer for den meget dårlige beskæftigelse blandt kandidaterne fra RMB-uddannelsen. Problemet med de 4-årige uddannelser afspejler sig også i disse gennemsnitlige personlige indkomst. Der er dog en markant undtagelse, og det er kandidaterne fra AM6. Dette forhold bør indgå i den tidligere nævnte opfølgning på de 4-årige uddannelser. DJMs kandidater har en gennemsnitlig personindkomst på kr. Generelt er der en forventet stigning i den gennemsnitlige personlige indkomst for alle kandidater jo længere tid, man har været på arbejdsmarkedet. Det er glædeligt at konstatere, at den yderligere uddannelse til solisterne også viser sig i en markant højere gennemsnitlig personlig indkomst. På samme måde er der grund til at nævne kandidaterne i kirkemusik. Omvendt er der noget der tyder på, at DJMs kandidater på orkesteruddannelsen ikke i sammenligning med andre er i stand til at oppebære tilsvarende personlig indkomst. Tilsvarende er det et generelt billede at kandidaterne fra DJM ikke er i stand til at oppebære en personlig indkomst i samme omfang som kandidaterne fra de øvrige konservatorier. Dette forhold skal undersøges nærmere bl.a. fordi der synes at være et misforhold imellem ledighedsgraden og den personlige indkomst. Sammenlignet med de øvrige konservatorier ligger DJMs kandidater samlet set i den nederste halvdel af konservatorierne. Dette forhold viser sig såvel i forhold tilledighedsgrad som i forhold til personlig indkomst. Renser man tallene for resultaterne for kandidaterne fra RMB-uddannelsen ligger DJM på niveau med'dkdm -og det til trods for, at en stor andel af DJMs kandidater er fra rytmiske uddannelser. I forhold til de sammenlignelige rytmiske uddannelser ligger DJMs kandidater bedre end kandidaterne fra RM. Samlet set betyder det, at kandidaterne fra DJM på det klassiske område klarer sig på samme niveau som kandidaterne fra DKDM -eller bedre og at kandidaterne på det rytmiske område klarer sig bedre end kandidaterne fra RM -når der renses for effekten af RMB-uddannelsen. Dette resultat betragter DJM som positivt : DJM skal medvirke til at udvikle den musikalske fødekæde. Mål og baggrund DJM skal styrke samarbejdet med relevante myndigheder og institutioner i forhold til udvikling af den musikalske fødekæde. I den forbindelse tænkes specielt på musikskolerne og MG K, men også andre som Den Jyske Sangskole og internationale musikhøjskoler kan nævnes. Baggrunden for dette har dels været et ønske om at udvikle konservatoriets rekrutteringsgrundlag, dels en mere almen kulturudviklende funktion i forhold til at fremme musikudøvelse blandt børn og unge. Resultater DJM påbegyndte allerede i 2002 en målrettet bearbejdning af musikskoleme og MGK i Jylland. Dette skete i form af møder med udvalgte skoler samt generel invitation af elever til konservatoriets koncerter. I tilknytning til 75 års jubilæet i 2002 var 2 danske musikskoler sammen med 2 norske og 1 svensk musikhøjskole inviteret til dels et formøde inden jubilæet, dels til at overvære begge jubilæumsdage. I 2003 påbegyndtes afholdelse af lørdags skoler og dette blev i 2004 udbygget med massiv deltagelse af DJMs lærere på MGK-træf i Holstebro. Endelig kan nævnes, at rektor er indtrådt i bestyrelsen for Den AM er almen musiklæreruddannelse 10

12 Koncert Andre ~nformationsmøde [eg Jyske Sangskole og klassisk studieleder er indtrådt i bestyrelsen for Orkesterefterskolen i Holstebro og Musik og Ungdom. Ovenstående har primært rettet sig mod udvikling af den klassiske fødekæde, som har været den mest nødlidende. På det rytmiske område har konservatoriet -trods forholdsvis store udgifter til formålet - fortsat med at afuolde forskellige turneer med de forskellige rytmiske uddannelser samt mere enkeltstående koncerter ude i landet med studerende og lærere. AnalYse DJM har ingen direkte effektanalyser på ovenstående aktiviteter. DJM har projektkonteret i alt netto kr. til formålet. Dette beløb omfatter kun de direkte relaterbare udgifter, mens de løbende kontakter fra lærere og ledelse ikke er medtaget. Det er vanskeligt at udtale sig om effekten af den skitserede indsats. I princippet har DJM kun to indikatorer at forholde sig til: dels det faktiske ansøgertal, dels den årligt gennemførte analyse af ansøgemes baggrund for at søge DJM samt deres kendskab til institutionen. Ansøgertallet til DJM viser en klar stigning. Denne stigning skyldes nok først og &emmest etablering af den nye elektroniske uddannelse. Der har dog været tale om en milldre, men væsentlig stigning på det klassiske område målt i forhold til Ansøgerundersøgelsen7 har vist, at kendskab til- eller mere præcist oplevelse af -DJM og dets studerende gennem koncerter og arrangementer generelt er en meget vigtig kendskabsskabende faktor.!hvorfra ken4ii~~? 2004 % ~oncert med musikere fra Det Tyske Musikkonservatorium i Musikhuset Koncert med musikere fra Det Tyske Mu~#onservatorium på VoxHall 17 lrmb-tume-=~ ~T~ 4 afholdt på Det Tyske Musikkonservatorium 16 koncerter med musikere fra DetTy~ke Musikkonservatorium :"ørdagsskolen pipet Jyske Musikkonservatorium Åbent hus?å Det Tyske Musikkonservatorium for optae:elsessøgende Då Det Tyske Musikkonservatorium deltaget i praktikophold på Det )ys~e Musikkonservatorium 4 6 har oplevet ~rakcikanter fra Det Jvske Musikkonservatorium Som det fremgår af ovenstående tabel har rigtigt mange af ansøgerne oplevet D JM i forskellige koncert situationer enten på konservatoriet eller i forbindelse med DJMs optræden andre steder. Imidlertid er der tale om en meget lav svarprocent og man skal derfor være varsom med rækkevidden af konklusionerne. Der synes ikke umiddelbart at kunne spores nogen effekt af lørdagsskoleme. Umiddelbart angiver kun knap 6%, at de har kendskab gennem lørdags skolen. Det er ikke underligt, at dette tal er lavt for dels har der kun været afuoldt lørdags skole i godt 1 Y2 år og dels omfatter lørdags skolen en yngre deltagergruppe end dem som står umiddelbart overfor at søge ind. DJM finder derfor at det er tilfredsstillende, at der allerede ved undersøgelsen i 2004 er knap 6% som har oplevet lørdagsskolen. 7 Notat om ansøgemes kendskab og holdning til DJM, december

13 Samlet set er der grund til at være tilfreds med DJMs indsats for at forbedre relationerne til og udviklingen af den musikalske fødekæde DJM skal styrke det internationale samarbejde Mål og baggrnnd Internationalisering ligger implicit i flere af DJMs mål i Resultatkontrakten for Det drejer sig generelt om hele omlægningen af uddannelserne efter Bologna-erklæringen. Hertil kommer mere konkrete krav om omfanget af studenter og lærerudvekslinger samt etablering af egentlige faste samarbejdsrelationer med udenlandske konservatorier. Resultater DJM har igennem de sidste 3 år opprioriteret det internationale arbejde. Her skal ikke mindst kontakten med Musikhogskolan vid Goteborgs Universitet (GMH) nævnes. Der har siden de første kontakter i 2002 været tale om en kontinuerlig udbygning. I 2004 har den årlige RMB-tume været på GMH, der har været løbende kontakter om udbygning af samarbejdet, hvilket kulminerede med det hidtil største udvekslingsprojekt mellem GMH, Sveriges Nationale Orkester Akademi (SNOA) og DJM i januar Projektet indebærer en fælles symfonikoncert i Goteborg samt CD-indspilning af ikke tidligere indspillede værker af N.V. Bentzon. Ud over samarbejdsaftalerne med GMH har DJM indgået en aftale med lnstituto Superior de Arte de la Habana, Cuba. I forhold til studenterudveksling har der brutto været i alt 13 studerende på udveksling. Endvidere har der været mere end omregnet til? fuldtidsstuderende på studieophold, mesterkurser o.lign.. Målet på 20 studerende er således nået i Vedr. læremdveksling har det vist sig at være vanskeligere at nå målet på 2 lærer. Der har kun været mindre ophold i udlandet i form af mesterkurser o.lign. Endelig kan oplyses, at DJM har intensiveret sine internationale aktiviteter gennem de internationale organisationer. DJM var således vært ved Nordisk Konservatorieråds årsmøde i januar 2004 og deltog med 3 repræsentanter i AECs kongres i november 2004 ligesom der har været deltagelse på diverse internationale koordinatormøder. Generelt er den internationale søgning til konservatoriet steget, og der går i undervisnings året 2004/05 i alt 36 udenlandske studerende heraf 6 på udveksling. Disse fordeler sig på 14 nationaliteter. Økonomi DJM har -jf. ovenfor -anvendt ca. netto 1,0 mio.kr. til internationale aktiviteter inkl. lønninger. Vurdering DJM opfylder -når bortses &a lærerudveksling -klart sine mål for 2004 vedr. internationalisering. Dette er så meget mere bemærkelsesværdigt, idet DJM som følge af en administrativ fejl kom for sent til at søge Erasmus University Charter gældende for 2004/05. Det kan oplyses, at DJM har fået Erasmus University Charter &a U opfyldte resultatmål Det fremgår at ovenstående, at Resultatkontraktens målsætninger i overvejende grad er gennemført, og DJM forventer, at målene for den resterende del afkontraktperioden kan gennemføres uden problemer. 12

14 Det er imidlertid nødvendigt at fremhæve en række områder, hvor der er sket ændringer og hvor målene ikke vil kunne nås. S amarbe;ae imellem de jyske konsertjatoner Samarbejdet imellem de 3 jyske konservatorier har afventet besættelse af rektorstillingen ved DJM. Der er lavet ordning vedr. masterclasses og clinics. Ordningen er iværksat af DJM og indebærer, at studerende ved de øvrige konservatorier kan deltage gratis i masterclasses og clinics. Vem. det Musikpædagogisk Kompetencecenter Vest har der siden årsskiftet ligget et udkast til handlingsplan for det musikpædagogiske kompetencecenter. På et møde i efteråret er udkastet blevet godkendt og er nu &emsendt til Kultum1inisteriet. Samlet set er der således tale om ca. et års forsinkelse af processen med etablering af Musikpædagogisk Kompetencecenter Vest. DJM skal derfor i lighed med de øvrige konservatorier foreslå, at implementeringsplanen udskydes et år, jf. tidligere rapportering Andre væsentlige mål. Ud over de i resultatkonttakten opstillede målsætninger har konservatoriet påtaget sig og løst en række opgaver for de seks konservatorier under et, eksempelvis koordineret optag samt for Kultumlinisteriets uddannelsesinstitutioner i form af konceptet for KUR's beskæftigelsesstatistik. DJM er igennem de sidste år blevet pålagt samt har iværksat og gennemført en lang række opgaver som ikke fremgår af resultatkontrakten eller som ikke fremgår som DJMs opgave. I det følgende skal blot nævnes de væsentligste:.udarbejdelse af behovsanalyse og plan for konservatoriernes ef ter- og videreuddannelse.forberedelse af plan for et koordineret optag til konservatorieuddannelserne.udarbejdelse af fælles hjemmeside til styring af optag til konservatorieuddannelserne - samarbejde med DFM udarbejdelse af oplæg til Ph.d.- uddannelserne ved konservatorierne.udarbejdelse af koncept for KURs beskæftigelsesrapport 13

15 3. Regnskab 3.1. Driftsregnskab T abel 3. Driftsre2ttskab Løbende priser I kr. Regnskab Bude:et Ree:nskab Difference Udgifter IndtæQter.esultat. brutto Bevilling (nettotal) Resultat. netto (J Resultatet har baggrund i flere forhold. For 2003 og 2004 er i budgetterne indregnet puljer til dækning af uforudsete og uforudseelige udgifter på løn og øvrig drift, ligesom der er budgetteret med udgifter på områder, der traditionelt byder på budgetmæssige overraskelser i løbet af året. Der er således afsat puljer tillønforhandlinger, udgifter i medfør af selvforsikringsordningen, ekstraudgifter i forbindelse med sygdom mm. Samtidigt er den tætte styring og månedlige økonomiopfølgning fortsat. Med det akkumulerede overskud og en fortsat tæt og effektiv økonomistyring har DJM nået den ønskede budgetmæssige sikkerhed. På den baggrund er det vurderingen, at der fremover vil være balance mellem DJMs udgifter og bevilling. I denne vurdering indgår dog ikke de merudgifter, der må forventes i forbindelse med fraflytning af hidtidige lejemål og indflytning i et nyt lejemål i Konservatoriets overordnede ressourceanvendelse fremgår af nedenstående oversigt over de samlede nettoressources fordeling på hovedformål for perioden : Procent Undervisning 46% 45% 45% 46% FOKU 10% 10% 8% 7% Gen. ledelse & adm. 14% 12% 12% 12% Hjælpefunktioner 30% 33% 34% -~~ro I alt 100% 100% 100% 100%!abeI4. Oversiø over hovedformål ;00.4 TT' "ro T\'~~~!.-C!QO kr. Ind!:;~~~ U~~~t~~ R~SA~~; Uddannelse FOKU Generel ledelse og administration !!Lælpefunktioner.~~~ ~~.g~~ -~~.~~~ I alt ~villing (nettotal) 53.~~9 ~~ultat, netto ~ 14

16 3.2. Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tabel 5. Bevillin1!,safre1!,nin1!, (oversi1!,t) 2004 Disposition, Akkumuleret Arets oversk. der bort -oversk. til videre- ~~~ ~.. ". Bevilling Re,gnskab overskud falder førsel Driftsbevilling Lønsum O O ~rig drift ~ Z.~~~ ~ ~.6~~ -O O I alt O 957 Der er i forbindelse med årets bevillingsafregning sket en dispositionsmæssig omflytning på kr. fra løn til øvrig drift til dækning af et tilsvarende medforbrug på øvrig drift. Det akkumulerede resultat for DJMs indtægts dækkede virksomhed fremgår af nedenstående tabel 6 Tabel 6. Akkumuleret resultat 2004 Ultimo Ultimo U /timo Arets resul- Ultimo ~bende priser 1000 kr tat 2004 Hovedkonto Det akkumulerede overskud er forudsat anvendt til økonomisk konsolidering, anskaffelser til undervisningsmæssige og administrative fonnål, herunder IT -investeringer, samt udgifter i forbindelse med den fortsatte omstilling af uddannelserne i Indtægtsdækket virksomhed, tilskuds finansieret forskning samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter T abel 7. Akkumuleret resultat for indtæ2t8dækket virksomhed 2004 Løbende priser, 1000 kr Udbud af videreuddannelser O -1-1 O Et videreført mindre underskud er udlignet. Konservatoriet har ikke i 2004 haft IV-aktiviteter Tabel 8. Tilskudsfinansieret forskning Oversigt 2004 Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift Overskud Projekt: Undersøgelse af grundlaget for en kop;nitiv musikvidenskab O I alt O I 2004 er opstartet et forskningsprojekt: En undersøgelse af grundlaget for en kognitiv musikvidenskab. Projektet er opstartet med støtte fra Kulturministeriets andel af Tips- & Lottomidleme. 15

17 Tabel 9. Andre tilskuds finansierede aktiviteter Oversi~ Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift Overskud Efteruddannelse O Nordplus & øvrige mt.aktiviteter O -- I alt O T ~~ell0. Videreførselsoversiø 2004 Underkt. Underkt. Underkt. Underkt kr Indtægter = !;!dgifter Årets resultat 301 O O O Akk. resultat til videreførsel 957 O -- Ultimo saldo beholdninr,skonti Personaleregnskab Tabel 11. Personaleoplysninger Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Åilsværk Gennemsnitligt årsværksforbrug Tilgang/afgang 1/6 1/7 6/5 8/9 - Relativt til det samlede antal årsværk, er personaleudskiftningen på DJM på et moderat niveau. I de kommende år må forventes en større personaleudskiftning end hidtil, idet 24 af konservatoriets fastansatte medarbejdere ved udgangen af 2004 er fyldt 55 år eller mere. Udskiftningen vil helt overvejende ske blandt det faglige personale på det klassiske uddannelsesområde og blandt det teknisk-administrative personale. DJM har indgået en række seniorordninger med henblik på at sikre en god overlevering af viden i organisationen og dermed understøtte det høje kvalitative niveau i undervisning og FOKU. 16

18 4. Påtegning Arhus den 17. marts 2005 I)et Jyske ~us~onservatoriumlii11v~~ -Finn Schumacker Rektor L- ~ud 'AaruIJ/ Administrationschef Kultunninisteriet godkender herved Det Jyske Musikkonservatoriums årsrapport for perioden 1. januar til 31. december Arsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen 39 opfyldt. København den /0 april 2005 Depattementschif ~~:;~~~~:> 17