Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Beretning 2. Målrapportering . Regnskab 4. Påtegning 5. Bilag

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Beretning Mission, vision og hovedopgaver Årets finansielle resultater Årets faglige resultater Kommende udfordringer Oversigt over hovedkonti omfattet af årsrapporten Målrapportering Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Uopfyldte resultatmål Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål DJM skal følge beskæftigelsessituationen for konservatoriets færdiguddannede DJM s arbejde med styrkelse af forsknings- og udviklingsvirksomheden DJM s praktikordninger Afrapportering på klare mål Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Omregningstabel Bevillingsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Øvrige obligatoriske noter Påtegning Bilag : Bilag 1: Anvendt regnskabspraksis : Bilag 2: Noter til resultatopgørelse og balance : Bilag 3: Noter til bevillingsregnskabet

3 1. Beretning 1.1. Mission, vision og hovedopgaver Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave tilsammen med de øvrige musikkonservatorier at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Konservatoriet skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for fagområderne. DJM s vision er at være et nationalt anerkendt konservatorium, der underviser og forsker på højeste niveau inden for musik og musikpædagogik, således at den studerende vil være bedst muligt kvalificeret og rustet til beskæftigelse i det bestående og fremtidige musikliv. DJM vil endvidere være et internationalt anerkendt konservatorium i den forstand, at konservatoriet er i stand til at udvikle og opretholde tætte netværk med anerkendte europæiske konservatorier, samt at konservatoriet inden for udvalgte fagområder opnår international anerkendelse. DJM s virksomhed falder inden for 4 hovedformål: 2 udadvendte hovedformål undervisning samt forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed (FOKU) 2 støtteformål generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner herunder bygningsdrift Årets finansielle resultater Tabel 1. Virksomhedens økonomiske nøgletal Omkostningsbaseret resultat Regnskab kr. Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) 1610 Ordinære driftsomkostninger Heraf personaleomkostninger Andre driftsposter, netto 40 Finansielle poster, netto 1 Ekstraordinære poster, netto -240 Årets resultat (ekskl. bevillinger) Udgiftsbaseret resultat 1000 kr. Driftsbevilling Anlægsbevilling Indtægter (regnskab) Udgifter (regnskab) Årets udgiftsbaserede resultat, brutto Nettoudgiftsbevilling, inkl. TB Indtægtsbevilling, inkl. TB 0 Udgiftsbevilling, inkl. TB 0 Årets resultat (inkl. bevillinger) 27 0 Til videreførsel

4 Årets udgiftsbaserede resultat for 2005 var på kr., hvilket gav et overskud på kr. Det vurderes til at være tilfredsstillende. Der var budgetteret med et større overskud, men der viste sig i løbet af året behov for flere anskaffelser end antaget på budgetlægningstidspunktet. Videreførelsesbeløbet på kr. er i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede regnskabsprincipper placeret som reserveret bevilling. Videreførslen er reserveret til delvis dækning af udgifter i forbindelse med flytning og etablering i 2007 af ny tilbygning til Musikhuset, Århus. 1 Tabel 2: Balance Balance 1000 kr. Anlægsaktiver i alt Status pr Heraf immaterielle anlægsaktiver 0 Heraf materielle anlægsaktiver 4214 Omsætningsaktiver i alt 4481 Aktiver i alt 8695 Egenkapital 1020 Hensatte forpligtigelser 964 Langfristet gæld i alt 0 Kortfristet gæld i alt 6711 Passiver i alt Årets faglige resultater Uddannelsesvirksomhed DJM udbyder uddannelser og bedriver FOKU inden for såvel det klassiske som det rytmiske område. Hertil kommer udbud af efter- og videreuddannelse inden for det klassiske og rytmiske område. Søgningen til konservatoriet er fortsat præget af en vis skævhed idet der er stor søgning til de elektroniske 2 og rytmiske uddannelser samt til dele af de klassiske uddannelser. For de klassiske uddannelser gælder, at der er stor søgning for messingblæsere og klaver, hvor DJM har en førerposition i Norden, mens specielt søgning til klassiske strygere og træblæsere er for lille. Samlet set er der en pæn og forholdsvis stabil søgning til DJM 3, jf. tabel 3a. Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede Tabel 3.a Antal ansøgere Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere 34% 39% 29% 25% Færdiguddannede kandidater Der har igennem de senere år været en tilpasning af antallet af studerende til måltallet i resultatkontrakten på 309 finansårsstuderende, jf. tabel 3b. Konservatoriet ligger imidlertid med sit indtag i 2005 stadig over 1 Jf. Aktstykke 38 af 25. november Optagelse til de elektroniske uddannelser sker første gang i Optagelsestallene er inkl. ansøgning til solistklassen 3

5 måltallet. Dette forventes at blive udlignet over de kommende år. DJM er fortsat det største konservatorium i Danmark som både har klassiske og rytmiske uddannelser målt såvel ift antal finansårsstuderende som ift kandidatproduktionen. Aktive Finansårsstuderende indenfor normeret studietid Tabel 3.b Finansårsstuderende Antal aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid -heraf konverteret til efter- og videreuddannelse heraf udenlandske studerende fra ikke-eu lande Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med resultatkontrakten Afvigelse DJM har tidligere haft en omfattende efteruddannelsesvirksomhed, men har det ikke længere. Efteruddannelsen er i dag erstattet af videreuddannelser udbudt indenfor relevante områder se tabel 3c - efteruddannelse og videreuddannelse. Efteruddannelsesaktiviteter Tabel 3.c Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte 50% 49% 18% - Deltagere Deltagerbetaling (IV, kroner, årets priser) Antal kursister Antal gennemførte kursustimer (totaltimer) Antal årskursister 31,00 46,00 9,00 - Videreuddannelse (master- og diplomuddannelser) Tabel 3.c Antal ansøgere Antal optagne Optagne i % af antal ansøgere - 60% 84% 65% Antal færdiguddannede Implementeringen af den nye uddannelsesstruktur, som blev indført i 2004 er fortsat i det forløbne år med bl.a. ECTS-normering af bacheloruddannelserne og introduktion af en ny valgfagsordning. I bestræbelserne på at styrke den musikalske fødekæde afholdt DJM i august måned for første gang et fire dage langt sommerkursus for blæsere og slagtøj med ca. 100 deltagere fra hele Skandinavien i alderen år. Udover konservatoriets lærere medvirkede blandt andre professor Mattias Höfs fra Hochschule für Musik und Theater i Hamburg. Konservatoriet kunne efterfølgende konstatere, at kurset var en meget stor succes og har på denne baggrund besluttet at fortsætte og evt. udbygge aktiviteten de kommende år. På basis af en meget stor ansøgergruppe har DJM i 2005 optaget anden årgang af studerende på bacheloruddannelsen i elektronisk musik, der udbydes i forbindelse med kompetencecentret for elektronisk og 4

6 elektroakustisk musik, DIEM. Centret har i 2005 udbygget sit samarbejde med bl.a. CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion ved Aarhus Universitet). Med udgangspunkt i det kirkemusikalske kompetencecenters vurdering af, at der i de kommende år vil blive mangel på konservatorieuddannede organister til den danske folkekirke, besluttede DJM sig for at opprioritere det kirkemusikalske fagområde og opslog i foråret et professorat i kirkemusik. Pr. 1. september blev docent Ulrik Spang-Hanssen udnævnt i stillingen. DJM deltager i en lang række regionale og lokale uddannelsesnetværk. Således har konservatoriet regelmæssige konsultationer med musikskoler og MGK kurser i den midtjyske region. DJM blev i 2005 medlem af Center for Entrepreneurship (CFE), som er et netværk med deltagelse af bl.a. Handelshøjskolen og Århus Universitet. CFE s mission er at styrke iværksætterkulturen blandt studerende og dimittender ved at udbyde kurser og på forskellig vis deltage i arrangementer og workshops inden for centrets fagområde. DJM deltog endvidere i flere uddannelsesnetværk under Århus Kommune, fx i den tværgående oplysningskampagne U-days og i en arbejdsgruppe under kommunens erhvervskontaktudvalg mhp. udviklingen af en model til godkendelse af realkompetencer. Det kan på baggrund af ovenstående konstateres, at der er en lang række uddannelsesområder, hvor udviklingen er overordentlig positiv. Samtidig er der også områder hvor der over de kommende år ikke mindst på baggrund af enten rekrutteringsbehov eller resultater af kandidaternes beskæftigelse, bliver behov for væsentlige tilpasninger. Sammenfattende er det imidlertid konservatoriets opfattelse, at DJMs uddannelsesaktiviteter er inde i en meget positiv udvikling. FOKU-virksomhed I lyset af den nye uddannelsesbekendtgørelses krav om forskningsbaseret undervisning nedsatte rektor i efteråret et forskningsudvalg, som har fået til opgave at udarbejde forslag til en egentlig forskningsstrategi for DJM. Det er udgangspunktet for udvalgets arbejde at strategien skal sikre, at konservatoriets forskning foregår på internationalt niveau samt at der allokeres tilstrækkelige ressourcer til at formidle forskningsresultater såvel på institutionsplan som til offentligheden. Af løbende projekter kan nævnes docent Thomas Jensens CD-indspilning af Joachim Andersens komplette værker for fløjte, docent Peter Vuusts ph.d. afhandling i samarbejde med Center for Integrativ Neurologi ved Aarhus Universitetshospital, Ole Kühls forskningsprojekt i samarbejde med Center for Semiotics ved Aarhus Universitet, samt professor Wayne Siegels projekt om adaptiv musik på internettet. Musikpædagogisk Kompetencecenter Vest blev fuldt etableret i 2005, og en hjemmeside for centret forventes færdiggjort i begyndelsen af Et af centrets vigtigste formål er at facilitere videndeling mellem institutionerne og i forhold til omverdenen, og i den forbindelse er et stort arbejde igangsat med henblik på at inventere igangværende og planlagte pædagogiske udviklingsprojekter på de enkelte konservatorier. Det er tanken, at institutionerne fra 2006/07 bevilger FOKU-midler til fælles projekter på tværs af institutionerne. 5

7 Sammenfattende er det konservatoriets opfattelse, at DJMs FOKU-virksomhed både hvad angår kunstnerisk udviklingsvirksomhed og hvad angår egentlig videnskabelig forskning er inde i en rivende udvikling. 4 I øvrigt kan henvises til DJMs forskningsstrategi som kan læses på Øvrig virksomhed I august måned 2004 besluttede Århus Kommune at godkende en investering på ca. 250 mio. kr. i en ny tilbygning til Musikhuset Århus, hvor DJM sammen med Aarhus Symfoniorkester og børneteatret Filuren får nye lokaler. Konservatoriet indgår med Kulturministeriets og Finansudvalgets godkendelse en 20- årig lejekontrakt og får dermed adgang til nye undervisningslokaler, en ny rytmisk koncertsal, en ny symfonisk koncertsal samt Musikhusets eksisterende koncertsale og scener. Udarbejdelse af udbudsmateriale til arkitektkonkurrencen, den efterfølgende bedømmelse af de indkomne forslag, arbejdet med projektering af vinderforslaget samt den løbende tilpasning og kontrol af byggeriet har i 2005 lagt beslag på en stor del af ledelsens arbejdsindsats Rektor fremlagde efter sin tiltrædelse et forslag til ny struktur for styring af konservatoriet. Den ny struktur blev vedtaget i maj måned som et fireårigt forsøg og indebærer blandt andet en tydeligere adskillelse af den musikfaglige og den personaleadministrative ledelse. Således er de hidtige seks studienævn sammenlagt til ét, prorektorposten er med dispensation fra Kulturministeriet besat med en ansat uddannelseschef, og til varetagelsen af den daglige studieledelse er ansat fire studieledere. Endelig har rektor udpeget en række fokusområder, blandt andet kvalitetsudvikling og internationalt arbejde, som er genstand for særligt udvalgsarbejde. På foranledning af Kulturministeriet gav DJM i foråret 2005 tilsagn til at forestå et pilotprojekt vedrørende implementering af Qualification framework på en kunstnerisk uddannelsesinstitution. Erfaringerne fra pilotprojektet vil indgå i Kulturministeriets aftale med de øvrige uddannelsesinstitutioner på ministerområdet. Iflg. Bologna-processen skal alle uddannelsesinstitutioner have indført QF senest i Kommende udfordringer Det Jyske Musikkonservatorium er i disse år inde i en meget spændende udviklingsfase, hvor store projekter er på dagsordenen. Det nye konservatoriebyggeri vil frem til indvielsen i 2007 kræve nøje opfølgning og minutiøs planlægning af selve indflytningen. Dette gælder også indgåelse af servicefællesskaber med husets øvrige brugere, ligesom et antal kunstneriske projekter på tværs af institutionerne forventes aftalt i løbet af En ny virksomhedsplan som fortsættelse på det strategiske arbejde med ny struktur skal vedtages i Planen vil blandt andet indeholde visioner for udviklingen af uddannelserne, stillingtagen til konservatoriets placering i det danske musikliv samt indeholde en plan for intern og ekstern kommunikation. Planen vil blive behandlet på en række seminarer for ledelse og medarbejdere hen over året. På uddannelsessiden gælder det i det kommende år at færdiggøre studieordningerne for kandidatuddannelserne, som skal udbydes fra Hertil kommer beslutning om strategier på vigtige områder som forskning og internationalt arbejde, ligesom videreudvikling af kvalitetsstyringen har høj prioritet. Endelig skal konservatoriet i foråret 2006 afrapportere til Kulturministeriet ang. pilotprojektet vedr. Qualification Framework. 4 Se i øvrigt afsnit

8 I 2006 indledes også arbejdet med den nye resultatkontrakt for perioden DJM vil lægge vægt på, at kontrakten kommer til at fokusere på følgende områder: Reformulering af konservatoriets vision og strategi med udgangspunkt i følgende: - Vi har en vision for musiklivet - Vi skaber fremragende uddannelser - Vi er gode til at fortælle historien - Vi skaber et attraktivt arbejds- og studiemiljø Udnyttelse af synergien ved flytningen til Musikhuset og samarbejdsmulighederne med Den Jyske Opera, Århus Symfoniorkester, børneteatret Filuren, Musikhuset, Århus samt nærheden til danseteatret Gran, AROS, Århus Musikskole og selve midtbyen. Det er afgørende for konservatoriet, at det afspejles i resultatkontrakten at muligheden for at etablere kunstneriske udviklingsmiljøer og centre for oplevelsesøkonomi udnyttes optimalt. Videreudvikling af konservatoriets forskning i forlængelse af den nye forskningsstrategi - på et internationalt niveau herunder at DJMs arbejde med at uddanne PhD studerende udbygges og at forskningssamarbejdet med Århus Universitet styrkes. Intensivering af konservatoriets internationale relationer og internationalisering af uddannelserne gennem etablering af joint degrees og joint programmes med andre institutioner i primært Europa. Udbygning af konservatoriets kvalitetsudviklingsarbejde herunder implementering af overvejelserne i regeringens globaliseringsråd Oversigt over hovedkonti omfattet af årsrapporten Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Det Jyske Musikkonservatorium (driftsbev.) 7

9 2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Tabel 4. Oversigt over årets målopfyldelse Indsatsområde/ Målopfyldelse hovedformål Resultatmål i 2005 Resultat % Handlingsplan for iværksættelse af systematisk 100 kvalitetsstyring af uddannelserne fore- ligger. Målemetode: skriftlig handlingsplan foreligger Udvikle kvaliteten i uddannelserne i sammenhæng med etablering af en ny studiestruktur iht. Bolognadeklarationen Udvikle erhvervsorienteringen af uddannelserne, herunder at udvikle videre- og efteruddannelser i lyset af musikerhvervets behov Der er indgået aftaler om meritgodkendelse med alle danske konservatorier inden udgangen af Aftalen udmøntes i en fælles ECTS-guide. DJM bemærkninger 2005: Dette mål forudsætter samarbejde imellem konservatorierne. Efter- og videreuddannelse udbydes i fællesskab af alle konservatorier med fælles program og katalog 1. januar 2005 indsendes en første årlig rapport om sammenhængen mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov. Rapporten udarbejdes af kulturministeriets uddannelsesinstitutioner som helhed på baggrund af fælles oplæg og indsendes via KUR. DJM følger beskæftigelsessituationen for konservatoriets færdiguddannede 5 Der er udarbejdet en sammenhængende plan for implementering af kvalitetsstyring i uddannelserne QF-projektet. Der er endvidere fra sommeren 2005 iværksat systematisk kvalitetsmåling ved afslutningen af undervisningsåret. Der er nedsat et permanent kvalitetsudvalg og der er iværksat en gradvis implementering af AEC-standarder i en DJMudgave. Vægt 10 % I efteråret 2005 indgik konservatorierne en fælles meritaftale. Meritaftalen fastsætter retningslinjer for meritoverførsel, når konservatoriestuderende skifter mellem danske musikkonservatorier. Meritaftalen er udmøntet i en skriftlig aftale, men ikke i en ECTS guide. En fuldstændig ECTS guide vil blive udarbejdet i takt med, at kandidatuddannelserne færdigudvikles og gennemprøves Vægt 2 % Indsendelse af samlet oversigt over efter- og videreuddannelser er sket. Principper for fælles udbud via Internettet samt organisering af efter- og videreuddannelsesområdet, herunder etablering af et "aftagerforum", er fastlagt og under implementering. Vægt 7 % I 2005 blev den første rapport afleveret. I januar 2006 er indsendt en ajourføring af den første 100 rapport. Der er iværksat spørgeskemaundersøgelse blandt kandidater fra Delresultater indgår i afrapportering vedr. beskæftigelsen for Endelig rapport foreligger ultimo 1. kvartal 2006 Både DJM og KURs rapporter er tilgængelige på Vægt 8% (4 % + 4%, jf. note 3) Resultatmålene er i Resultatkontrakten opdelt i 2 selvstændige mål. Disse er efter beslutning fra Kulturministeriet afrapporteret samlet. 8

10 Styrkelse af konservatoriernes samspil med musikuddannelserne og musiklivet i Danmark og udlandet og i forbindelse med den musikalske fødekæde Samarbejdet mellem jyske konservatorier omfatter mindst 3 af de nævnte områder (se 2004) DJM bemærkning 2005: DJMs samarbejde med de jyske konservatorier har været påvirket af den flydende ledelsessituation. Efter udpegning af FS som rektor at arbejdet ved at starte op. Det er imidlertid ikke pt. muligt at vurdere om målene i de kommende år nås. Aftale med Institut for Æstetik og Kultur, Århus Universitet Samarbejdsaftaler med mindst 2 udenlandske konservatorier De internationale aktiviteter skal have et omfang mindst svarende til 25 studerende og 1,5 lærere. DJM bemærkning 2005: Det har vist sig meget vanskeligt at etablere lærerudveksling af længerevarende varighed. Det vil derfor ikke i den resterende aftaleperiode være realistisk at nå op på et omfang af lærerudveksling svarende til 2 fuldtidsstillinger Realisere og gennemføre målsætninger og aktiviteter i henhold til handlingsplanen for musikpædagogisk kompetencecenter. Der har været enkelte samarbejder imellem de jyske konservatorier vedr. orkesterseminar og mesterkurser. Der er ikke indgået egentlige skriftlige aftaler, men hele formålet med målene er indfriet i og med der efter udpegning af FS som rektor er etableret et bedre samarbejde imellem de jyske konservatorier. Vægt 6 % Der har været flere samarbejdsprojekter med musikvidenskabelig afdeling. DJM indgår i samarbejde med musikvidenskab i bestyrelsen for Aarhus Vocal Festival. Ultimo 2005 er aftalt indgåelse af samarbejdsaftale med Århus Universitet vedr. såvel musikvidenskab, neurovidenskab, antropoligi og lingvistik. Denne aftale forventes underskrevet inden udgangen af 1. halvår Vægt 1 % Der er tidligere indgået samarbejde med Musikhögskolan ved Göteborg Universitet og L Instituto Superior de Arte de la Habana, Cuba. Endvidere er der etableret et netværk på det kirkemusikalske område imellem Universität der Künste, Berlin, Toulouse, Göteborg og DJM Vægt 3 % Der har været studenterudveksling af det målsatte omfang. Dog er der et fald i antallet af studerende som sendes ud i længere periode. Lærerudvekslingen har ikke et omfang på tilnærmelsesvis 1,5 fuldtidsstillinger. Vægt 5 % Der har været afholdt en musikpædagogisk konference under Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning (DNMpF) med temaet Forbindelse mellem kunst og videnskab på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner. DJM har arbejdet videre med udarbejdelse af en særskilt forskningsstrategi med sit fokus i temaerne perception, kognition og læring. Vægt 10 %

11 Styrke konservatoriets forskningsmæssige og udviklingsaktiviteter, herunder etablering af et Kompetencecenter for elektronisk og elektroakustisk musik. Uddannelseselementer inden for elektronisk og elektroakustisk musik indgår i uddannelserne Elektronisk musik kan tages som hovedfag i flere af såvel bachelor som kandidatuddannelserne. Vægt 10 % 100 Konservatoriet finder det vanskeligt gennemførligt at angive ressourceforbruget til de enkelte resultatkontraktmål for DJM har i stedet valgt at opgøre konservatoriets ressourceforbrug på 7 indsatsområder som har særlig betydning i forhold til konservatoriets 4 strategiske indsatsområder og opfyldelsen af de mere konkrete resultatkontraktkrav i resultatkontraktperiodens enkelte år, samt for perioden som helhed. Ressourceforbrug til indsatsområder 2005 Tabel 5 Indsatsområde lønudgifter Øvrige driftsudg. Indtægter I alt netto IT-strategiplan kr kr kr - kr Internationalisering kr kr kr kr Profilering & fødekædeindsats kr kr kr kr Studie-og erhvervsvejledning kr kr - kr kr Opera- og orkesterprojekter kr kr kr kr Eksterne Praktikordninger kr kr kr Kompetencecenter for elektronisk- og elektroakustisk musik kr kr kr - kr Uopfyldte resultatmål I forbindelse med tiltrædelse af rektor Finn Schumacker har der i slutningen af 2004 været gennemført en drøftelse af de enkelte resultatmål i DJM s resultatkontrakt. I den forbindelse er påpeget det urealistiske i målene vedr. etablering af samarbejde imellem de jyske konservatorier og den internationale lærerudveksling. Begge mål er registreret med en målopfyldelse på 75 %. Endnu et resultatmål er ikke opfyldt 100 %, nemlig målet om at efter- og videreuddannelse skal udbydes i fællesskab imellem konservatorierne Herunder følger en opgørelse samt forklaring af de tre uopfyldte resultatmål. 1. Mål: Der er indgået aftaler om meritgodkendelse med alle danske konservatorier inden udgangen af Aftalen udmøntes i en fælles ECTS-guide. Opfyldelsesgrad: 75 % 10

12 Kommentar: Samarbejdsrelationerne er væsentligt forbedret til de øvrige konservatorier, herunder også de jyske konservatorier. Det var netop fraværet af samarbejde og kommunikation på ledelsesplan, som var baggrunden for at dette mål kom ind i resultatkontrakten 2. Mål: De internationale aktiviteter skal have et omfang mindst svarende til 25 studerende og 1,5 lærere. DJM bemærkning 2005: Det har vist sig meget vanskeligt at etablere lærerudveksling af længerevarende varighed. Det vil derfor ikke i den resterende aftaleperiode være realistisk at nå op på et omfang af lærerudveksling svarende til 2 fuldtidsstillinger Opfyldelsesgrad: 75 % Kommentar: Hvad angår spørgsmålet om lærerudveksling arbejder DJM med en internationaliseringsstrategi som forventes at etablere andre former for lærersamarbejde end egentlig udveksling. 3. Mål: Efter- og videreuddannelse udbydes i fællesskab af alle konservatorier med fælles program og katalog Opfyldelsesgrad: 75 % Kommentar: Efter- og videreuddannelsesforløb for alle konservatorier er samlet, og metode til annoncering via Internettet er fastlagt. Ligeledes er der sammensat et aftagerforum af repræsentanter fra såvel musikliv som arbejdsmarkedet, og det første møde i dette forum afholdes i februar Rammerne for en landsdækkende koordinering af området er således etableret Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål DJM skal følge beskæftigelsessituationen for konservatoriets færdiguddannede Mål og baggrund DJM skal på linie med andre kulturministerielle uddannelsesinstitutioner den 1. januar 2005 indsende den første årlige rapport om sammenhængen imellem uddannelsesudbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov vedr Denne rapport blev afleveret i overensstemmelse med kulturministeriets anvisninger. I efteråret 2005 gennemførtes en opfølgning på denne rapport. Resultater Dette er den anden gang at DJM laver rapportering på baggrund af Danmarks Statistiks datagrundlag. Der er i hovedsagen ikke store udsving i forhold til den 2004-rapporten. Den første rapport svarede nogenlunde til de forventninger som DJM havde bl.a. på baggrund af den af Kulturministeriet tidligere gennemførte arbejdsmarkedsundersøgelse 6. De nu foreliggende resultater fra 2003 og 2004 må imidlertid siges at skuffe på visse centrale punkter. Analyse Der tegner sig fortsat et billede af kandidater, som tager lang tid om at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af fuldt beskæftigede og næsten fuldt beskæftigede for 2002-årgangen er faldet til 39,7% mens den tilsvarende årgang (2001) i 2002 lå på 53%. Omvendt er 1997-årgangen i 2004, dvs. 7 år efter afslutning, kommet helt op på en andel på 79,6% der har fuld eller næsten fuld beskæftigelse. Dette understreger konklusionen fra 2004-rapporten om, at indtrængningstiden for DJMs kandidater er længere end for andre akademiske uddannelser 7. 6 Undersøgelse af musikarbejdsmarkedets behov for konservatorieuddannede kandidater samt kandidaternes behov for efteruddannelse, Paula Helth Rådgivning og SFI-Survey december Tilsvarende tal for AC-området ligger væsentligt højere, jf AC s ledighedsstatistik. 11

13 Sammenligner man årgang for årgang sker der en løbende forbedring af beskæftigelsen, men det kan se ud som om det sker i ryk. De første 1-2 år efter afslutning på uddannelsen ligger andelen af fuldt eller næsten fuldt beskæftigede på 40-50%, 3-6 år efter ligger andelen på 60-70% og først efter 7 år nærmer andelen sig 80%. Billedet fra 2004-rapporten om at 4-årige uddannelser klarer sig markant dårligere holder fortsat og med samme positive undtagelse AM-kandidaterne. Alle andre 4 årige uddannede klarer sig dårligt. I rapporten fremhævedes RMB-uddannelsen. Her skal også nævnes den rytmiske musiklæreruddannelses kandidater skarpt efterfulgt af de klassiske musiklæreruddannede. Det indgår som del af DJMs kandidatundersøgelse, jf. tidligere, at undersøge hvilke kompetencer eller mangel på samme, som kan forklare de 4-årigt uddannedes generelt dårlige resultater og AMs tilsvarende gode resultater. Et andet væsentligt billede som tegner sig er det man kunne betegne restgruppen. Der er fortsat meget der peger i retning af eksistensen af en restgruppe på godt 10%, som ikke selv over tid formår at få en rimelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette vil fortsat blive fulgt nøje. Endelig er det i forhold til 2004-rapporten helt markant, at de rytmisk uddannede kandidater klarer sig væsentlig dårligere på arbejdsmarkedet end de klassiske. Dette billede er så signifikant, at det ikke kun skal forklares ved forskelle imellem de arbejdsmarkedsmæssige vilkår for henholdsvis rytmiske og klassiske kandidater. Beskæftigelsen blandt de rytmiske kandidater fra DJM har i sammenligning med RMC klaret sig væsentligt dårligere og dette kan ikke forklares ved forskelle imellem antal 4 og 5-årigt uddannede på de 2 institutioner. DJM har allerede på baggrund af 2004-rapporten reduceret optaget til de rytmiske bacheloruddannelser fra undervisningsåret Der optages årligt maksimalt 25 studerende på de rytmiske bacheloruddannelser. Dette udgør en meget væsentlig reduktion i forhold til tidligere hvor optaget visse år har ligget på over det dobbelte 8. Denne beslutning vil imidlertid ikke kunne ses i beskæftigelsesrapporteringerne før 2005-årgangen bliver færdig med kandidatuddannelsen i 2010 og dermed vil de først begynde at påvirke DST-tallene fra Dette betyder, at DJM forventer en fortsat negativ udvikling i beskæftigelsestallene de kommende år. DJM s kandidater har en gennemsnitlig personindkomst på kr. Dette placerer DJM s kandidater som dem der tjener mindst blandt alle konservatoriekandidater. Dette er der ikke umiddelbart nogen god forklaring på, bl.a. er der ikke nogen særlig entydig sammenhæng mellem gennemsnitspersonindkomst og uddannelsesretning eller uddannelsesvarighed. Spørgsmål om indkomst indgår i dele af DJM s kandidatundersøgelse. Samlet set ligger DJM s kandidater vedr. beskæftigelse og indkomst i den dårligste halvdel sammenlignet med de øvrige konservatorier. På det klassiske område klarer kandidaterne sig beskæftigelsesmæssigt bedre end kandidaterne fra DKDM. På det rytmiske område viser de nye tal imidlertid en klar forværring i forhold kandidater fra RMC. Dette forhold skal undersøges nærmere i det kommende år. Endelig hvad angår sammenhæng imellem beskæftigelse og DJM s uddannelser tyder de foreløbige resultater af DJM s kandidatundersøgelse på, at der for langt overvejende del af kandidaterne er en klar 8 Her skal tages i betragtning, at der var tale om typisk 4-årige uddannelser 12

14 sammenhæng, dvs. at mere end 95% af samtlige kandidater enten er beskæftiget indenfor uddannelsens traditionelle beskæftigelsesområde eller at kandidaterne har beskæftigelse hvor forudsætningen er generelle kompetencer erhvervet via uddannelser. Kun meget få finder arbejde der ikke har noget med uddannelsen at gøre formentlig under 3-5% DJM s arbejde med styrkelse af forsknings- og udviklingsvirksomheden. Mål og baggrund I forlængelse af Resultatkontrakten for har DJM arbejdet med at øge sin egentlige forskningsindsats. Denne indsats viser sig ved at der har været initieret en række forskningsinitiativer finansieret dels via midler fra Kulturministeriets forskningsudvalg, dels i form af omprioritering indenfor DJMs løbende driftsbevilling. Resultater DJM har i løbet af de seneste år opbygget en række frugtbare forskningsrelationer. DJM indgår i formaliserede forskningssamarbejder med Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN), Århus Universitetshospital, Center for Kognitiv Semiotik ved Aarhus universitet (AU), Center for Kulturforskning (AU) samt forskningssamarbejder på projektniveau med musikvidenskab, psykologi (AU) og antropologi (AU), Wilhelm Johannsen Center IMBG/G Panum Instituttet samt med følgende udenlandske forskningsinstitutioner: Cognitive Brain Research Unit, Helsinki, BioMag Laboratory, Helsinki University Central Hospital, Functinal Imaging Laboratory at the Wellcome Department of Imaging Neuroscience (London). Disse samarbejder, har foreløbig resulteret i en række igangværende forskningsprojekter: Musik i hjernen (v. docent/adjunkt, cand. scient. Peter Vuust, ph.d.-projekt), Prediktiv kodning af musik (v. samme), Grundtræk af en kognitiv musikvidenskab (Ole Kühl), Evaluering af rytmisk musik (v. docent Lars Brinck), Spontan musikalsk kommunikation i rytmisk sammenspil (v. samme). Desuden er DJM involveret som samarbejdspartner i følgende projekter: Musikalsk syntax i hjernen (i samarbejde med Cognitive Brain Research Unit, Helsinki), Musikalsk genoptræning af patienter med cochlea-implantat (i samarbejde med CFIN, Århus Universitetshospital), Musikalitet og arvelighed (i samarbejde med Wilhelm Johannsen Center IMBG/G Panum Instituttet), Musikalsk Læring (i samarbejde med Psykologi ved Århus Universitet). Den hidtidige forskning på DJM omfatter endvidere musikpædagogiske projekter (Musikpædagogisk filosofi, ph.d. Frederik Pio; Temaer i musikpædagogik, ved docent Karen Lis Kristensen; Messingblæserpædagogik, ved docent Kristian Steenstrup), musikanalytiske projekter (Polyrytmik/-metrik i moderne jazz v. docent/adjunkt Peter Vuust), udviklingsarbejder inden for elektronisk musik (Adaptiv musik på nettet, Prof. Wayne Siegel) såvel som forskning baseret på naturvidenskabelig metode (Velum-åbningen i sang, Prof. Peer Birch). DJM har, som det fremgår af det ovenstående, opprioriteret forskningsindsatsen i de senere år, hvilket har resulteret i en stigende artikelproduktion og en lang række inviterede forelæsninger både nationalt og internationalt samt deltagelse med postere eller foredrag på adskillige internationale konferencer (se bilag). Med denne forskning har DJM i stigende grad fokuseret på perception, kognition og læring, en fokusering som DJM ønsker at formalisere og udbygge i den forhåndenværende forskningsstrategi for den kommende periode. Analyse I forlængelse af ovenstående skal derfor i det følgende i det omfang det er muligt nærmere analyseres, hvilke ressourcer DJM i det forløbne år har anvendt til deciderede forskningsformål. 13

15 Udgangspunktet er de midler som DJM har i 2005 til FOKU, forskning, mv.: Tabel 6 Art Kr i alt *heraf løn FOKU-administration kr kr *heraf eksternt tilskud, indtægter mv Forskningsvirksomhed kr kr kr Kunstnerisk virksomhed kr kr kr Profilering og fødekædeaktiviteter - fra udd kr kr kr Opera- og orkesterprojekter - fra udd kr kr kr I alt FOKU, forskning, almen kulturel virksomhed, mv. kr kr kr FOKU-administration omfatter alle udgifter vedr. tilrettelæggelse, styring og udvikling af FOU og kunstnerisk virksomhed, dvs. ledelsens andel, administrative medarbejderes bistand. Endvidere omfatter beløbet betaling af rettigheder o.lign. Forskningsvirksomhed omfatter alle udgifter vedr. forskning og dokumentation af FOKU-aktiviteter i form af bøger, CD, mv. Kunstnerisk virksomhed omfatter alle udgifter vedr. kunstnerisk virksomhed i form af koncerter. Heri indgår ligeledes udgifter til lydteknik samt markedsføring mv. DJM anvender således samlet 11,7 % af bevillingen til forskning og udvikling, kunstnerisk virksomhed og almen kulturel virksomhed. I forbindelse med overgang til nyt regnskabssystem er fastlagt en opsplitning af ydelserne vedr. produktet forskning, udvikling og almen kulturel virksomhed i Forskning og udvikling FOU Kunstnerisk virksomhed Almen kulturel virksomhed. Ovennævnte beløb forventes at blive fastholdt i de kommende år dog med den tilføjelse, at dele af de aktiviteter som i dag regnskabsregistreres som almen kulturel virksomhed i de kommende år i højere grad vil udgøre en integreret del af uddannelsesomkostningerne ligesom i dag profilering og orkesterprojekt. I det følgende vil blive forsøgt at udskille de midler af ovenstående som alene vedrører det der i fremtiden skal registreres under Forskning og udvikling FOU. Det vil blive tilstræbt at rense de nuværende tal for sådanne midler, som ikke kan omfattes af en internationalt anerkendt forskningsafgrænsning 9. 9 Research and experimental development (R&D) comprise creative work undertaken on a systematic basis in order to increase the stock of knowledge, including knowledge of man, culture and society, and the use of this stock of knowledge to devise new applications, OECD, A SUMMARY OF THE FRASCATI MANUAL 1993, p

16 Tabel 7 Art Kr i alt *heraf løn *heraf eksternt tilskud, indtægter mv FOKU-administration - opdelt i kr kr * direkte bidrag til forskning kr kr * indirekte bidrag ifm af overhead kr kr Forskningsvirksomhed - jf tidligere tabel kr kr kr * fratrukket salg af vare og tjenesteydelser fratrækkes kr * fratrukket løndele til ikke-forskning kr * fratrukket omkostninger til ikke forskningsrelevante tjensteydelser kr * tillagt administrative udgifter - direkte bidrag, jf ovenfor kr kr kr - I alt DJM udgifter til forskning - FOU kr kr kr Ovenstående tabel viser resultatet af forsøget på at rense DJM s udgifter til forskning, udvikling, kunstnerisk virksomhed og almen kulturel virksomhed for alle de udgifter, som ikke kan karakteriseres som decideret forskning, jf. ovennævnte definition 10. På baggrund af ovenstående analyse kan det konstateres, at DJM allerede anvender et vist beløb til forskning. I 2005 udgjorde det således kr svarende til 2,44% af bevillingen. Det kan umiddelbart synes som en lille del af den samlede bevilling. Imidlertid udgjorde beløbet godt 20% af de samlede omkostninger til FOU, Kunstnerisk udvikling og almen kulturel virksomhed. I relation til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen samt de seneste udmeldinger fra bl.a. Globaliseringsrådet må dette betragtes som overordentligt tilfredsstillende DJM s praktikordninger Mål og baggrund Det er en af de overordnede målsætninger for DJM, at institutionen skal udvikle uddannelsernes erhvervsorientering. Et af elementerne heri er anvendelse af praktikforløb som en integreret og meritgivende del af studiet. I det følgende redegøres kort for DJM s arbejde på dette område herunder omfanget af ressourcer anvendt på området. Resultater DJM har i forbindelse med etablering af de nye bachelor- og kandidatuddannelser indarbejdet praktik som et integreret uddannelseselement på de fleste uddannelser. Der er tale om praktik hvis umiddelbare formål primært er rettet mod erhvervelse af praktisk-pædagogiske erfaringer, men hvis faktiske indhold giver en række konkrete erhvervserfaringer fra en fremtidig mulig arbejdsplads. Praktik varierer fra observationspraktik tidligt i uddannelserne typisk på 2. semester til mere længerevarende praktikforløb (projektpraktik, punktpraktik, højskolepraktik, osv.) senere i studieforløbet. I relation til de klassiske uddannelser er der gennem samarbejde med Århus Symfoniorkester etableret en mulighed for en type praktikforløb som er rettet mod at give erfaringer som musiker. 10 For afgrænsning af administrative udgifter henvises til OECD, op.cit. p

17 Økonomi Opgørelsen af økonomien i praktikordningerne er begrænset af, at det umiddelbart ikke er muligt at opgøre effekten i det omfang, at resultaterne fra praktikforløbene ses at indgå i den øvrige undervisning. Det er derfor kun de direkte omkostninger der er medgået i nedenstående opgørelse. Tabel 8 Direkte udgifter til praktik i 2005 Interne praktikkoordinatorer kr Eksterne praktikvejledere kr Andre udgifter (rejser mv.) kr I alt direkte udgifter kr Vurdering Det er konservatoriets vurdering, at praktikkens omfang vil vokse. De pædagogiske praktikophold er i de nuværende studieordninger forholdsvis udbyggede, men bør indenfor nogle studieordninger overvejes udbygget yderligere. Hvad angår indarbejdelse af egentlige meritgivende erhvervspraktikker således som de er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsens 12 er endnu kun i sket i begrænset omfang. 16

18 2.4. Afrapportering på klare mål Tabel 9: Afrapportering på klare mål Opgave Mål Kriterier for tilfredsstillende/utilfredsstill ende/på vej Koncerter, turnéer m. v. RAMA-archive Henvendelse fra ansøgere DJM har som mål for sine eksterne koncerter mv., at de opleves som professionelt gennemførte fra start til slut. Det er derfor vigtigt, at alle aktiviteter omkring koncertvirksomheden foregår på en professionel måde, dvs. at man ikke kan se forskel på DJMs aktiviteter og andre koncertarrangørers aktiviteter. Der skal således være klar og fyldestgørende annoncering samt rigtigt program herunder med programnoter. DJM er host for et arkiv, som indeholder noder klassiske, rytmiske, jazz, mv. der kan downloades lovligt af private. Dette arkiv ønsker DJM at videreudvikle som et væsentligt europæisk nodearkiv. Arkivet har i dag over 1 mio. henvendelser om året. Dette tal ønsker DJM skal stige med 10 % om året DJM ønsker, at alle ansøgere oplever DJM som en åben og imødekommende institution. Der afholdes åbent-hus arrangementer hvert år, hvor alle interesserede kan henvende sig. Herudover komme en række henvendelser skriftligt eller elektronisk. a) Oplevet kvalitet af ekstern annoncering b) Programmer til koncerter c) Fuld information tilgængelig på hjemmeside a) brugertilfredshed b) 24/7 tilgængelighed a) Sagsbehandlingstid max 5. dage b) Fuld information om uddannelser skal være tilgængelig på hjemmesiden Resultat a) 90 % b) 100 % c) 100 % a) 86 % b) 98 % a) 100% b) 100% Bedømmelse Tilfredsstillende Tilfredsstillende a) Tilfredsstillende b) Tilfredsstillende (dog har informationerne været præget af overgangen til 3+2 studieordninger) Ansøgninger DJM ønsker, at alle ansøgere benytter det fælles ansøgningssite: DJM ønsker at bidrage til en stadig udvikling af dette site i forhold til konservatoriernes grunduddannelser, men ligeledes i forhold til videreuddannelser og andre institutioners musik-uddannelser. I forhold til det sidste er det vigtigt at få såvel de musikvidenskabelige uddannelser som de førkonservatoriale uddannelser med på sitet. DJM hoster sitet og stiller derfor krav om oppetid. a) Alle ansøgninger til DJM sker elektronisk via musikuddannelser b) Inden udgangen af 2005 er udbygget til at omfatte videreuddannelser fra DJM a) 78% b) 0% a) Tilfredsstillende (dog kun målt for ansøgere til bachelor uddannelserne, jf. nedenstående) b) Utilfredsstillende der er dog kun tale om en tidsmæssig forskydning af 100% opfyldelse. Da rammerne for en landsdækkende koordinering af efter- og videreuddannelsesområdet er etableret, har vi valgt at udskyde den internetbaserede tilmelding og annoncering til denne kan ske som en del af en samlet, landsdækkende internetside for tilmelding og annoncering på området. c) 24/7 tilgængelighed c) 99.3% c) Tilfredsstillende 17

19 DJM ønsker til stadighed at udvikle og udbygge konservatoriets hjemmeside, så eksterne brugere og interessenter kan finde al relevant information om konservatoriet og dets uddannelser. DJM har i dag 3 stjerner i Bedst på nettet og ønsker at udvikle sin hjemmeside således, at man bliver blandt de bedste i den offentlige sektor. Det er i dag muligt at komme med kommentarer til hjemmesiden på sidens intranetdel. Dette skal udbygges således, at denne mulighed udvides til at omfatte alle former for kommentarer. a) Hjemmesiden skal i 2005 opnå 4 stjerner i Bedst på Nettet og i løbet af fem år opnå fem stjerner b) 24/7 tilgængelighed a) 75% b) 99.3% a) Hjemmesiden opnåede i 2005 kun tre stjerner. Dette er utilfredsstillende dog skal det bemærkes, at kriterierne for stjernetildelingen har ændret sig ifht. da vi oprindeligt formulerede det klare mål. Vi er pt. i gang med en revision af hjemmesiden, som gerne skulle resultere i at vi kan opnå del to af målsætningen: Fem stjerner inden fem år. b) Tilfredsstillende 18

20 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Økonomistyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber. For nærmere beskrivelse af anvendt regnskabspraksis se desuden bilag Resultatopgørelse Det fremgår af nedenstående resultatopgørelse, at Det Jyske Musikkonservatoriums omkostningsbaserede resultat i 2005 var på kr. Omkostningerne for 2006 er budgetteret lavere end regnskabet for Det skyldes, at konservatoriet tilpasser omkostningsstrukturen i forhold til den huslejestigning der kommer i 2007 når konservatoriet flytter til nye lokaler i Musikhuset, samt i forhold til at kunne finansiere de omkostninger der kommer i forbindelse med ekstraordinære investeringer i forbindelse med flytningen. Tabel 10: Resultatopgørelse Regnskab Budget 1000 kr Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Øvrige driftsindtægter Gebyrer 0 0 Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0 0 Forbrugsomkostninger 0 0 Husleje Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Pension Lønrefusion Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger i alt Andre ordinære driftsomkostninger Af- og nedskrivninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift

21 Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger 0 0 Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter 2 0 Finansielle omkostninger 3 0 Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger 0 0 Årets resultat Den væsentligste omkostning er lønninger, som udgør 65 % af de samlede omkostninger. Andre væsentlige omkostninger er husleje (23 %) og andre forbrugsomkostninger (20 %). Posten andre forbrugsomkostninger består af driftsudgifter, herunder indkøb under , som ikke skal aktiveres på balancen. Alle poster ligger inden for det for det forventede niveau. Afskrivningerne beløber sig til kr., hvilket er under 1 % af de samlede omkostninger. De ekstraordinære indtægter på kr. stammer fra salg af tre af konservatoriets flygler i forbindelse med indkøb af nye flygler. Med hensyn til oplysninger om personaleforbruget, se obligatorisk note 1 i bilag 2. 20

22 3.3. Balance Balancen (tabel 11 herunder) viser, hvilke aktiver, konservatoriet ejer pr. 31/ samt konservatoriets forpligtelser. Tabel 11: Balance (1000 kr.) Aktiver Regnskab 2005 Passiver Åbningsbalance Åbningsbalance Regnskab 2005 Anlægsaktiver: Egenkapital i alt, note Immaterielle anlægsaktiver, note 2 Hensættelser Færdiggjorte udviklingsprojekter 9 0 Langfristede gældsposter: Erhvervede koncenssioner, patenter m.v. Prioritetsgæld Udviklingsprojekter under opførelse 0 0 Anden langfristet gæld 0 0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 9 0 Statsgæld 0 0 Materielle anlægsaktiver, note 3 Langfristet gæld i alt 0 0 Grunde, arealer og bygninger Kortfristede gældsposter: Infrastruktur 0 0 Leverandører af varer og tjenesteydelser Produktionsanlæg og maskiner 0 0 Anden kortfristet gæld Transportmateriel Skyldige feriepenge Inventar og IT-udstyr 3572 Igangværende arbejder for fremmed regning Igangværende arbejder for egen regning 0 0 Periodeafgrænsningsposter 12 0 Materielle anlægsaktiver i alt* 3800 Kortfristet gæld i alt Finansielle anlægsaktiver 0 0 Gæld i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdning 0 0 Tilgodehavender Værdipapirer 0 0 Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver i alt *Note: Linien Materielle anlægsaktiver i alt passer ikke med mellemregningerne i tabellen. Det skyldes afrundinger. Med hensyn til aktiverne har DJM foretaget de planlagte afskrivninger på færdiggjorte udviklingsprojekter, bygninger, transportmateriel og inventar/it-udstyr. Der er kun tilgang til gruppen inventar/itudstyr. Tilgangen består af indkøb til IT-bunken og indkøb af nye instrumenter. Endelig er der sket en stigning i tilgodehavenderne, hvilket primært skyldes mellemregninger mellem finansår. På passivsiden er der for egenkapitalens vedkommende sket en stigning fra til kr. som følge af tildeling af selvstændig likviditet i det nye omkostningsbaserede regnskabssystem. Stigningen i igangværende arbejder for fremmed regning skyldes en ny konteringsmetode for tilskudsfinansieret virksomhed. Hensættelserne er øget som følge af periodisering af fratrædelsesgodtgørelse til åremålsansatte. I de samlede hensættelser indgår ca til istandsættelse og retablering af lejede lokaler. Yderligere ca skulle have været hensat til samme formål i De hensættes i stedet i Det har ingen regnskabsmæssig betydning, idet udgiften til retablering først falder i

23 3.4. Omregningstabel Nedenstående tabel viser forskellen mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab. Forskellen mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede resultat er på kr. Afvigelsen skyldes, at de to regnskabsprincipper indregner forskellige poster. Således indgår anskaffelser kun i det udgiftsbaserede regnskab, mens afskrivninger samt skyldige feriepenge og anden skyldig løn kun indgår i det omkostningsbaserede regnskab. Forskellen mellem regnskabsresultaterne skyldes, at anskaffelserne og regulering af feriepenge samlet set er større end omkostningerne til afskrivninger og øgelsen af de hensatte forpligtelser. Afskrivningerne skal afspejle forbruget af anlægsaktiver og indgår som nævnt kun i det omkostningsbaserede resultat, mens anskaffelserne af anlægsaktiver betragtes som investeringer og udelukkende indgår i det udgiftsbaserede resultat og i balancen. De øgede hensatte forpligtelser skyldes godtgørelse til åremålsansatte ved fuldførelse af kontrakter. Tabel 12: Omregningstabel kr. Årets omkostningsbaserede resultat ,3 - Afskrivninger Nedskrivninger 0 - Ændringer i hensættelser Afskaffelser /- Lagerregulering 0 + Igangværende arbejder/udviklingsprojekter under opførelse 0 +/- Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyldigt -76 overarbejde) +/- Periodiseringer 0 - Tab på debitor 0 +/- Korrektion for forskellen mellem salgspris og tab/gevinst ved salg af aktiver 40 Årets nettoudgifter , Bevillingsregnskab Der er en afvigelse på ca. 1 mio. kr. mellem budget og regnskab for Udgifterne var højere end forventet. Det skyldes behovet for nyindkøb af musikinstrumenter var højere end forventet. Dertil kommer, at indtægterne var lavere end forventet. Dette kan henføres til et mindreforbrug af bevilgede tilskudsmidler, som først indtægtsføres i det øjeblik, der afholdes udgifter til formålet. DJM viderefører kr. af de bevilgede midler til tilskudsfinansieret virksomhed fra 2005 til Tabel 13: Bevillingsregnskab (Det udgiftsbaserede driftsregnskab) Regnskab Budget Regnskab Difference Budget 2006 Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling, netto Resultat, netto