Ønskeliste: Børne - og Undervisningsudvalget

Transkript

1 Ønskeliste: Børne - og Undervisningsudvalget Forslagets titel Sundhedsplejen opretholdelse af nuværende serviceniveau Beskrivelse af forslaget Skabelonen foreligger til udvalgsmødet i: Økonomiske konsekvenser (2012) Økonomiske konsekvenser udover 2012 Marts Serviceniveau 1: (2012), (2013), (2014). Serviceniveau 2: (2012), (2013), (2014) Tandpleje opretholdelse af nuværende serviceniveau Tillægsbevilling til skoleområdet Marts (2012) (2013) (2014) April (2012) (2013) (2014) Leder UPPR April 0 Vedr. Skolestruktur Kommer som April diverse forslag om IT, selvstændigt bilag. flere undervisningstimer m.v. Dagtilbud - Pulje til kapacitetstilpasning Dagtilbud opgradering og vedligeholdelse af daginstitutionernes legepladsarealer Dagtilbud øget normering til de yngste børn i daginst. Dagtilbud profilinstitutioner Dagtilbud uddannelse af praktikvejledere Dagtilbud ophør af sommerferielukning Minimumsgarantien Genindførelse af minimumsgarantien April (2012), (2013), (2014) April (2012), (2013), (2014) April (2012), (2013), (2014) April (2012), (2013) April (2012), (2013) April (2012), (2013), (2014) April (2012), (2013), (2014) 1

2 Lærerpension April (2012), (2013), (2014), Inklusionsfremmende tiltag April (2012), (2013), (2014), Total (BU) - Drift Sammenlægning af to institutioner i nybyggeri, Benløse April (2012), (2013), (2014), Total (BU) - Anlæg

3 Ønskeliste: Drift, sikring af serviceniveau i Sundhedstjenesten Forslagsstiller Børne- og Undervisningsudvalget Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Sikring af Serviceniveau i Sundhedstjenesten Sundhedspleje Børn og unge Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Serviceniveau Serviceniveau konsekvenser (årsværk) 1 Konsekvenser (årsværk) 2 Konsekvenser (årsværk) 3 1,67 1,46 1,3 0,82 0,81 0,81-1,68-1,46-1,3 Siden primo 2010 har Sundhedstjenesten justeret serviceniveauet med henblik på at afdrage på et underskud. Der er lavet en genopretningsplan som betyder at gælden er betalt i Underskuddet er opstået på baggrund af 3 faktorer: A. Ufinansieret drift af IT og elektroniske journaler i Sundhedstjenesten B. Manglende lønfremskrivning efter overenskomst 2008, idet budgettet blev fremskrevet med 8,43 % i årene 08-10, mens sundhedsplejerskerne ved de centrale overenskomster fik en lønstigning på 11,44 %. Differencen er altså godt 3 %. C. Oprydning efter Kommunalreform i den takstfinansierede sundhedspleje til specialskolerne (se bilag 1) Forslaget her går ud på, at tilføre Sundhedstjenesten ressourcer til enten at vende tilbage til serviceniveauet som det var i januar 2010 (niveau 1), eller at fastholde det serviceniveau der er nu (niveau 2), frem for at serviceniveauet vil falde som følge af den nævnte genopretningsplan (niveau 3). Genopretningsplanen betyder overordnet set et fald i ugentlige sundhedsplejersketímer på 59 T/U. fra primo 2010 (366 t./uge, niveau 1) til 2014 (307 t./uge, niveau 3). Der er selvsagt store forskelle mellem de tre niveauer. Fremhæves skal særligt, at uden tilførsel af ressourcer: Vil der ikke længere være mulighed for at sundhedsplejen er synlig i skolebørnenes liv og udvikling og i det tværfaglige samarbejde omkring skolebørn. Dette kan f.eks. medføre stigning i henvisninger til samtaler i UPPR og hos egen læge, Vil der ikke længere være mulighed for at oprette samtalegrupper for f.eks. børn i 3

4 sorg og i børn i alkoholfamilier, Vil der kun være mulighed for at arbejde intensivt med relationen mellem mor og barn i særlig svære tilfælde Vil tilbuddet sjov motion til overvægtige børn, i samarbejde med Ringsted Gymnastikklub, bortfalde. Faglig vurdering Det er sundhedsplejens faglige vurdering, at servicereduktionen må ramme de store børn i skolerne mest. Skolebørnene er dagligt omgivet af voksne, der sammen med deres forældre vil kunne reagere hvis barnets sundhed eller trivsel er truet. Det vurderes at være centralt, at bibeholde resurser til det 0-1 årige barn, da sundhedsplejen er eneste faggruppe der møder barn og familie, og møder dem i eget hjem. Hermed er der mulighed for en tidlig forebyggende indsats og inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere. Ingen fravælger i dag besøg af sundhedsplejersken, og det gør at sundhedsplejen kan betragtes som et stykke strukturel forebyggelse, en unik mulighed for at arbejde forebyggende og med alle familier. Konsekvenser Med genopretningsplanens slutniveau, (niveau 3) vil det ikke være muligt at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. F.eks. kan det være nødvendigt at gå fra 5 til 4 besøg inden for det første leveår (Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 5 besøg) eller det kan være nødvendigt at have tilbud om færre samtaler med børn i skolealderen, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. En anden konsekvens er forholdet mellem tilbud til normalområdet og de specialiserede skoletilbud. Med takstforslaget er der i tilbuddet til de specialiserede skoletilbud påtænkt en årlig kontakt mellem Sundhedstjenesten og barnet. Dette i kontrast til at skolebarnet i normalområdet under niveau 3, vil møde sundhedstjenesten ved start i børnehaveklasse og slut i 8.klasse (se også bilag 1). Serviceniveauet i Sundhedstjenesten har indflydelse på hvorvidt Ringsted Kommune kan sikre følgende politikker og kvalitetskontrakter: 1. Sundhedsaftalerne med Region Sjælland er sundhedsplejen forpligtet til at efterleve, dog er Ringsted som alle andre havnet i den tvist som p.t. er sendt til Sundhedsministeren af KL og Regionerne. De nyfødte udskrives efter få timer og kommunerne har ikke fået resurser til at rykke ud i to tidlige besøg i barnets første leve uge, sådan som der står i Svangreomsorgen. Dette er problematisk, da Sundhedsplejen ikke længere har ressourcer til et hurtigt besøg inden for første uge. Megen god amning og forældre- barn relation lider under disse forhold. 2. Børn og unge politikken/mithras: En fremtidig skolesundhedspleje på niveau 3 vil gøre det vanskeligt at bringe den sundhedsfaglige vinkel ind i det tværfaglige samarbejde omkring skolebørnene. At deltage i tværfagligt samarbejde kræver at man møder og kender det barn der indbydes til tværfagligt samarbejde omkring. Derfor vil reduktionen i skolearbejdet betyde 4

5 fravær af den sundhedsfaglige vinkel på mange koordineringskonferencer og familiemøder. 3. Sundhedsprofil for Ringsted Kommune, der gør opmærksom på en række risikofaktorer i de hjem, børn og unge i Ringsted vokser op i. Med en reduktion i tilbuddet til skolebørn kan Sundhedstjenesten ikke bidrage til at forebygge skolebarnets sundheds og trivsel. Samlet budget for området: kr. 5

6 Ønskeliste Ringsted Kommunale Tandpleje har på sit MED-Udvalgsmøde den 8. februar 2011 drøftet tandplejens budget 2012 med udgangspunkt i et forslag til et forbedret budget og et forslag til 1½ % besparelse, som er beskrevet i skemaet for effektivisering/omstilling. Ringsted Kommunale Tandpleje har altid haft en meget lav gennemsnitspris pr. barn i forhold til de andre kommuner i Region Sjælland. I et omkostningsbaseret regnskab er gennemsnitsprisen for Ringsted kr. pr. barn om året, mens det i Roskilde er kr. og i Greve kr. Når alle sammenlignelige udgifter er betalt, har de andre kommuner ca. 300 kr. mere pr. barn om året. Dette svarer til, at Ringsted Kommunale Tandplejes budget skulle være 2,3 mio. kr. højere om året. De andre kommuner har altså gennem årene forbedret og vedligeholdt deres udstyr, ligesom de har et personale, hvor arbejdspresset på personalet ikke er så urimeligt højt som i Ringsted. Der er eksempler på dage, hvor personalet dårligt når deres frokost. Vi har allerede nu 12 måneder mellem undersøgelserne. Og vi oplever at se flere huller med de lange undersøgelsesintervaller. Hverdagen er kun besparelse på alt.(tandlægeudstyr nedslides og vedligeholdes på laveste niveau, kontormøbler på overtandlægens kontor er fra 1960 erne, kitler bruges i op til 6 år, o.s.v.) Der er i øjeblikket behov for nødvendigt køb af tre tandlægeunits (søjlen ved siden af tandlægestolen, som indeholder vand, luft, sug og boremaskinerne.) En unit på Dagmarskolens Tandklinik og to på Benløse Skoles Tandklinik er over 20 år. Uniten er hovednerven på en tandklinik uden vand, luft, bor, lys og sug er der ingen tandbehandling. Uniten på Dagmarskolen er den ældste og det er næsten ikke til at få reservedele mere. Hvis den stopper helt, får vi mange dage, hvor personalet ikke kan behandle tænder, da alle units i tandplejen er i brug. Udskiftningen kan fordeles over de næste tre år. (Pris pr. unit ca kr. excl. moms.) Vi havde forventet, at have opsparet til digitalrøntgen i tandplejen, men udmøntningen af en administrativ besparelse har gjort, at vores opsparing ikke kunne dække indkøb af digitalrøntgen. Der bør derfor afsættes et beløb til digitalrøntgen, som er en naturlig del af den elektroniske tandjournal. Røntgenbilledet fremkaldes straks på skærmen og kan ses hurtigt på alle klinikker. Den nuværende pris for 4 scanner til små røntgenbilleder på de fire klinikker og et stort digitalt røntgenapparat på tandreguleringsklinikken er kr. (excl. moms) + montering (ca kr) Der er en mulighed for at det digitale system kan leases over 5 år (12.133,- kr pr. måned excl.moms) Herefter mulighed for køb til scrapværdi kr (excl. moms). Der vil desuden komme en ekstra udgift til IT-Afdelingen for behandlingen af billeddata og tilkøb af dataprogram fra DSIdata. (I alt ca kr. excl. moms.) Denne udgift vil være en permanent ekstra udgift. Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne og Undervisningsudvalget Forbedring af Ringsted Kommunale Tandplejes budget 2012 Ringsted Kommunale Tandpleje Børn og Undervisning 6

7 Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Køb af røntgen/itafd/dsidata Køb af units Alternativ finansiering for rtg: Leasing / IT-Afd/DSIdata Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Det er vigtigt, at tandplejen fremstår som en moderne tandpleje med de tilbud, som også findes i privat tandlægepraksis. Ved køb af nye units, vil vi have meget mindre arbejdsstop og færre reparationsudgifter. Vi har et minimum af units i tandplejen. Hvis de gamle units på Dagmar og Benløse ikke fungerer, kan vi ikke behandle på klinikkerne. Da de udgør 1/3 del af alle vores units, vil det teoretisk forlænge behandlingsintervallet med 1/3, hvis de ikke fungerer. (Op til 16 måneder mellem undersøgelserne og flere større huller.) Men det vil ikke være praktisk muligt, at behandle alle vores patienter på kun 6 tandlægestole. Hvis tandplejen selv skal dække udgiften til nye units over det nuværende budget, kan vi kun finde beløbet på lønkontoen. Der ville blive tre år med personalereduktion og manglende tid til behandling. Digitalrøntgen vil give hurtigere arbejdsgang og fritage personalet for kemiske fremkaldervæsker. Digitalrøntgen er en naturlig del af en moderne tandpleje. Forslaget kan implementeres straks. Konsekvenser for serviceniveau Tandplejen vil ved en forbedring af budgettet til nye units og digitalrøntgen kunne fastholde serviceniveauet til glæde for brugere og personalet. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Samlet budget for området Tandplejens budget 2011 er kr. Forslagets potentiale Ved indkøb af tre nye tandlægeunits og indførelse af digitalrøntgen vil vi få en hverdag i tandplejen, hvor vi kan give en mere effektiv behandling og opretholde serviceniveauet over for vores børn og forældre. Uden for dette forslag må vi konstatere, at tandklinikken i kælderen på Valdemarskolen efter 55 års brug trænger til en gennemgribende renovering eller ny klinik på Valde 7

8 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Undervisningsudvalget Tillægsbevilling til skoleområdet i form af 2 psykologstillinger til UPPR Drift Skoler Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Forslag Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget I forbindelse med implementeringen af ny skolestruktur, vil mange elementer i skolernes hverdag forandres. Nye organisationsformer skal læres, nye samarbejdsformer udvikles og hvis strukturændringen skal understøtte de beskrevne kvalitetsmål vil der skulle arbejdes målrettet med kompetenceudvikling af lærerne ikke blot på den faglige bane men i stor udstrækning også i forhold til mulighederne for undervisningsdifferentiering, relationskompetence og arbejdet med at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Samtidig efterlyser lærerne allerede i dag kompetencer i forhold til klasserumsledelse i forhold til at sikre, at alle børn føler sig socialt og fagligt inkluderet. Med andre ord der forestår et massivt arbejde med både at omlægge og opbygge og hele tiden med fokus på, at det kommer børnene til gavn. Man kan sige, at medarbejderne skal bygge vejen, mens de går, uden at børnene mærker, at vejen ikke altid er lige fri for knaster undervejs. Som hidtil vil UPPR komme til at spille en markant rolle i forhold til at kunne levere kvalificeret rådgivning og vejledning samt bistå medarbejderne i arbejdet med at sikre alle børns trivsel og udvikling også i en mere turbulent omstillingstid. Ligeledes vil UPPR fortsat skulle udgøre et væsentligt omdrejningspunkt i forhold til kommunernes arbejde med at opfylde regeringens mål omkring at 97 % af alle børn skal være i Folkeskolen samt at 95% af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse. Ifølge folkeskoleloven har alle børn og forældre ret til og krav på pædagogisk, psykologisk rådgivning, ligesom UPPR har pligt til at udfærdige en pædagogisk psykologisk vurdering såfremt et barns læring, udvikling og trivsel synes udfordret og forældre eller skolen ønsker det Konsekvenser for serviceniveau Aktuelt er der 6 psykologer til at dække samtlige børn i Ringsted kommune. Fordelt efter forventet børnetal i 2012 svarer det til, at der er 2 psykologer til at betjene alle børn mellem 0-5 år (2427) og samtlige dagtilbud, dagpleje og private institutioner. Tilsvarende er der 4 8

9 psykologer til at betjene alle skolebørn ml år (4785) samt alle skoler, decentrale tilbud og privatskoler. Samtidig skal det understreges, at UPPR arbejder med alle børn. Det betyder, at indsatsen ikke kun begrænses til et samarbejde omkring børn med særlige behov, men i høj grad også handler om rådgivning og konsultativ bistand til skoler, dagtilbud og forældre omkring alle børn samt grupper af børn. Endelig deltager psykologerne fast på konferencer på alle skoler og dagtilbud samt i dagplejen. Allerede i dag bruger UPPR meget tid på rådgivning og supervision omkring undervisningstilrettelæggelse i forhold til børn, hvis undervisning kræver særlig opmærksomhed. Ligeledes arbejder UPPR med kompetenceudviklende aktiviteter i forhold til lærernes arbejde med klasserumsledelse og relationskompetence. Dette arbejde er afgørende for skolernes mulighed for fortsat at kunne inkludere flere og flere børn. Aktuelt er vi i Ringsted nået langt i arbejdet med inklusion. Det betyder samtidig at skolerne arbejder målrettet og ihærdigt med hele tiden at kunne skabe fleksible tilbud, gode udviklingsmiljøer samt udvikling af (special)pædagogiske kompetencer for at kunne imødekomme alle børns behov. Dette arbejde har skolerne og UPPR haft som fælles indsatsområde gennem de seneste mange år. En udfordring er, at den gevinst, der er oparbejdet gennem mere inklusion ikke er rullet ud på skolerne. Det betyder, at skolerne og UPPR indenfor den samme ramme fortsat skal arbejde med inklusion af flere og flere børn. Vi forudser, at i en tid med mange forandringer som følge af en ny skolestruktur, vil der forventeligt komme et markant øget træk på supervision og rådgivning fra UPPR noget vi vil have svært ved at imødekomme indenfor den eksisterende ramme med blot 4 psykologer til at imødekomme behovet med Det er derfor et ønske, at en del af denne gevinst, som tidligere er blevet brugt til at lukke huller andre steder i budgettet, nu vender tilbage til skoleområdet. Ligeledes ønsker vi, at der fremover indarbejdes inklusionsfremmende styringsmodeller og budgetter, således at et eventuelt fremtidigt mindreforbrug på eksempelvis 20.2 kontoen kommer skolerne til gode. Dette matcher i bund og grund det eksisterende princip om, at penge følger børn Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Byrådet har et ønske om, at Ringsted skal være en uddannelseskommune, hvor man bliver klog af at vokse op. Ligeledes er der i Børne- og ungepolitikken fokuseret på inklusion som en vej til at sikre udvikling og uddannelse til alle børn. Her ud over er der opstillet nogle konkrete mål, blandt andre at Ringsted skal ligge over gennemsnittet, når vi måler elevernes faglige udbytte i alle fag at elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af alle kommunerne at alle elever føler sig socialt og fagligt inkluderet at medarbejderne oplever at kunne magte både den social og den faglige del af den pædagogiske opgave Alt sammen skal medvirke til at sikre, at 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse samt at skolen på alle måder danner og uddanner børnene, så de vokser op og bliver selvstændige og livsduelige voksne. Forslaget om at styrke UPPR og dermed også skolernes arbejde med at skabe gode rammer for børnenes trivsel og udvikling knytter tæt op til kommunens Børne- og Ungepolitik. Hidtil har UPPR været tovholdere i arbejdet omkring Mithras, Pampædia og dermed i implementeringen af politikkens fokus om mere inklusion og at alle børn modtager et relevant tilbud. Hvis UPPR fortsat skal være drivende for udviklingen af kommunens skoler 9

10 og dagtilbud, vil det være en rigtig god investering at satse på en styrkelse af UPPR, der dermed kan medvirke til at sikre målrettethed og en fælles kurs i arbejdet også i en markant omlægningsproces - samt medvirke til at udvikle og understøtte det vigtige arbejde, der foregår omkring kommunens børn i skolerne hver eneste dag Samlet budget for området UPPR s fulde budget er på 18,8, men dette dækker inklusionspædagoger, arbejdet på dagpleje- og tilbudsområdet samt de fælles finansierede konsulentaktiviteter Forslagets potentiale Beregningen er baseret på den del af UPPRs psykologer, der indgår i den kommunale lovpligtige betjening af folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet 10

11 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Børne- og Undervisningsudvalget Ansættelse af leder til UPPR Bevilling Styringsområde (politikområde) Drift Skoler Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Reduktion i 20.2 budget Tillægsbevilling UPPR Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Forslaget indebærer en budgetoverførsel fra 20.2 kontoen til UPPR idet Børne- og Kulturforvaltningen ønsker at ansætte en leder af UPPR. Der har tidligere været ansat en leder. UPPR har 40 medarbejdere og er den enhed i Børneog Kulturforvaltningen, der indstiller til vidtgående specialundervisning (20.2). I forlængelse af regeringens (og andres) fokus på en nedbringelse af udgifterne til de specialiserede tilbud med henblik på at stoppe udhulingen af almenområdet, har UPPR gennem de seneste 10 år reduceret antallet af elever i vidtgående specialundervisning med 20%. I samme periode er dette tal på landsplan steget med 50%. Motivationen bag forslaget er således, at kun gennem en meget målrettet indsats er det muligt at fastholde og videreføre denne udvikling. En sådan målrettet indsats kræver tydelig og nærværende ledelse, der kan sikre, at det paradigmeskifte og holdningsændringen omkring at kigge på børns ressourcer i stedet for fejl i individet, fastholdes. Denne holdningsændring kræver strategisk overblik samt blik for de forskellige understøttende tiltag der skal til for, at fastholde udviklingen og til stadighed understøtte skolernes arbejde med og omkring børnene Det er således også vores opfattelse, at der er tale om en investering, der hurtigt vil tjene sig ind i form af besparelse på 20.2 udgifterne. Omvendt kan det blive dyrt at nedprioritere dette område, da risikoen for at udgifterne løber løbsk, som i andre kommuner, er meget stor. I det seneste 1½ års tid, hvor der har været lederskifte i UPPR og dermed et mindre fokus på at satse på inklusionsfremmende tiltag, har der kunne spores en stigning i antallet af børn, der henvises til vidtgående specialundervisning. Der skal blot henvises ml. 2-3 børn færre, for at udgiften til en leder er tjent ind igen. Det er ønsket så hurtigt som muligt at kunne genbesætte stillingen så det ligeledes ikke vil være nødvendigt at skulle starte forfra i arbejdet med at undgå ekskludering af børn til dyre specialiserede tilbud. 11

12 Konsekvenser for serviceniveau Gennem de seneste 10 år er det med en målrettet indsats lykkedes at sikre et fortsat fald i antallet af ekskluderede børn og unge, men senest er der som sagt tegn på en stigende tendens. I den forbindelse skal det ligeledes understreges, at når kommunen generelt ligger meget lavt i antallet af henviste børn sammenlignet med øvrige kommuner, bliver opgaven med at skabe inkluderende tilbud tilsvarende større og større, hvilket igen kræver en klar overordnet ledelsesstrategi samt et meget målrettet fokus på rådgivning og støtte til de skoler, der skal inkludere barnet Det er forvaltningens opfattelse, at nærværet af ledelse og deraf følgende målrettethed i arbejdet ligeledes vil sikre højere kvalitet i beslutningerne omkring børns skolegang, hvilket er væsentligt hvis vi samtidig skal sikre, at forældre og børn føler sig hørt, forstået og trygge ved de tilbud, kommunen iværksætter for børnene Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Forslaget knytter tæt op til kommunens Børne- og Ungepolitik. Hidtil har UPPR været tovholdere i arbejdet omkring Mithras, Pampædia og dermed i implementeringen af politikkens fokus om mere inklusion og at alle børn modtager et relevant tilbud. Som udtrykt af Børne- og kulturforeningens formand, agerer PPR som Inklusionens agenter og udgør det væsentligste omdrejningspunkt i forhold til kommunernes arbejde med at opfylde regeringens mål omkring at 97 % af alle børn skal være i Folkeskolen samt at 95% af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse. Hvis UPPR fortsat skal være drivende for udviklingen af kommunens skoler og dagtilbud, vil det være en rigtig god investering at satse på nærværende ledelse i UPPR, der hele tiden kan sikre målrettethed og en fælles kurs i arbejdet Ligeledes ligger det i god forlængelse af kommunens personalepolitik og sygefraværspolitik at sikre, at der i en afdeling med så mange ansatte, er kvalificeret og nærværende ledelse, der kan arbejde målrettet med at skabe et godt arbejdsmiljø med lavt sygefravær og dermed en dynamisk, kompetent og serviceorienteret betjening af borgere og samarbejdspartnere. Samlet budget for området 18,8 mio Forslagets potentiale Beregningsforudsætningerne baseres på den gennemsnitlige forventede bruttoløn for en lederstilling i PPR. Udgiften kan variere en lille smule alt efter om der ansættes en Cand. psyk eller en Cand. pæd. psyk 12

13 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Undervisningsudvalget Pulje til kapacitetstilpasning i dagtilbud Dagtilbud til børn Dagtilbud til børn Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Pulje til kapacitetstilpasning i dagtilbud Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Selv om der på kommuneniveau er tilstrækkelig kapacitet over året til at opfylde pasningsgarantien, opstår der jævnligt helt lokale og ekstraordinære behov for at kunne i mødekomme forældrenes ønsker om dagtilbud i nærmiljøet. Alternativet ville være, at forældre skal køre længere for at aflevere og hente børn i en periode, og børnene vil tillige blive udsat for institutionsskift, når de på et senere tidspunkt kan tilbydes den ønskede plads i nærheden af deres bopæl. Pengene skal alene anvendes, hvis der opstår akutte og midlertidige kapacitetsproblemer, hvilket typisk opstår i forårsmånederne, indtil de ældste børnehavebørn starter i SFO til 1. august. Puljen kan f.eks. anvendes til leje af hytte, transportudgifter m.m. til børnegrupper. Erfaringen viser, at det er muligt at etablere og organisere forskellige alternative pasningsmuligheder i forårsmånederne for især de ældste børnehavebørn. Udover at efterleve borgernes ønsker om dagtilbud lokalt giver de alternative løsninger også flere gode muligheder for pædagogisk udviklende læringsmiljøer for børnene. Konsekvenser for serviceniveau Hovedparten af borgerne ønsker plads til deres børn i det lokale nærmiljø og med en pulje til at efterleve lokale og periodiske behov, må det forventes at borgerne vil være langt mere tilfredse med alternative løsninger lokalt. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Det er politisk besluttet, at det skal tilstræbes, at børnene tilbydes plads i eget bopælsdistrikt. Samlet budget for området 137 mio. (2011) Forslagets potentiale 13

14 Midlertidige ekstraordinære behov for kapacitetsudvidelser kan afhjælpes i begrænsede perioder i lokalområdet. Dette er en billigere og mere hensigtsmæssig måde at løse midlertidige kapacitetsproblemer, fordi børnene kan optages i dagtilbud i nærmiljøet, børnene undgår unødigt institutionsskift og forældrene undgår at skulle køre længere til og fra et dagtilbud et andet sted, hvor der er ledige pladser. 14

15 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Børne- og Undervisningsudvalget Opgradering af dagtilbuddenes legepladser Bevilling Styringsområde (politikområde) Dagtilbud til børn Dagtilbud til børn Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Opgradering af daginstitutionernes legepladsarealer Ekstra midler til legepladstilsyn til dagtilbud, SFO og dagplejere Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Daginstitutionernes legepladsarealer trænger til at blive opgraderet, så børnenes udendørs legemuligheder forbedres. Det obligatoriske legepladstilsyn har konstateret en række fejl og mangler bl.a. som følge af slitage på legeredskaber, hvilket har medført, at flere institutioner har fået påbud om at nedrive eller foretage bekostelige forbedringer således, at legeredskaberne kan leve op til de fastsatte sikkerhedskrav for legepladser. Det foreslås desuden, at dagplejehjemmenes udendørs legemuligheder gennemgås og forbedres. Når legearealerne er indbydende, motiveres børnene til at bruge legepladsens muligheder, og børnene udfoldelsesmuligheder styrkes, både hvad angår motorisk aktivitet og robusthed, fantasi, kreativitet og legefællesskaber. En opgradering af legearealerne på dagtilbudsområdet (daginstitutioner og dagplejere) kan ske over en 4 årig periode, hvor der årligt afsættes kr. fra 2012 til og med 2015 til formålet. Der er i dag afsat midler til det obligatoriske årlige legepladstilsyn, som skal skabe overblik over legepladsernes sikkerhedsniveau for udstyr, fundamenter og underlag. De nuværende afsatte midler til legepladstilsyn vurderes ikke at være tilstrækkelige, hvorfor det foreslås at tilføre yderligere kr. årligt, som tillige skal dække sikkerheden i dagplejehjemmenes udendørs legemuligheder. Konsekvenser for serviceniveau Med indbydende legearealer ved kommunens daginstitutioner motiveres børnene i højere grad til at bruge legepladsens muligheder og børnenes udfoldelsesmuligheder styrkes. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Jf. vejledningen til Dagtilbudsloven har kommunen tilsynsforpligtelsen med sikkerheden på 15

16 legepladser i dagtilbuddene. Kommunens legepladstilsyn har gennemgået daginstitutionernes legepladser og har samlet konkluderet, at der er behov for ekstra indsats for at få opgraderet legepladserne i overensstemmelse med reglerne på området. Hensigten er, at legepladserne er indrettet på en sådan måde, at de ikke udgør en risiko for ulykker, f.eks. i forbindelse med mangelfuld indretning, konstruktion og vedligeholdelse. Samlet budget for området 137 mio. (i 2011) Forslagets potentiale Beregningen tager afsæt i en gennemsnitlig udgift pr. legeplads på kr. til alle 28 daginstitutioner som giver en samlet udgift på i alt 1,4 mio. samt kr. til forbedringer af dagplejehjemmenes udendørs legemuligheder. Opgraderingen af børnenes udendørs legemuligheder kan ske over en 4 årig periode, hvor der årligt afsættes kr. til formålet. Der er i dag afsat kr. til det obligatoriske årlige legepladstilsyn. Beløbet foreslås tilført yderligere kr. årligt og skal således dække tilsynet i kommunale og selvejende daginstitutioner, SFO erne og de kommunalt ansatte dagplejere. 16

17 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Undervisningsudvalget Øget normering på daginstitutionsområdet Dagtilbud til børn Dagtilbud til børn Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Øgede ressourcer til 0-2 årige Opkvalificering af personalets kompetencer mhp tidlig indsats og forebyggelse Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Ringsted Kommunes daginstitutioner har gennem en årrække været blandt de lavest normerede sammenlignet med regionens øvrige kommuner. Selv om omegnskommunerne også har gennemført besparelser på dagtilbudsområdet i forbindelse med budgettet for 2011, placerer Ringsted Kommune sig fortsat blandt de lavest normerede kommuner i regionen. Det er umiddelbart svært at sammenligne ressourcetildelingen til det pædagogiske personale i dagtilbud, da kommunerne indretter sig forskelligt, og normeringerne typisk er sammensat af mange faktorer. Ringsted Kommune har som grundlag for sammenligning kommunerne imellem anvendt forældrebetalingen for de forskellige institutionstilbud, da det må forventes, at kommunerne medtager alle udgifter beregningen af forældrebetalingen. De samlede udgifter, som forældrebetalingen beregnes af, udgør hovedsageligt personaleressourcer og derfor er forældrebetalingen et relativt validt grundlag for en sammenligning. Hvis det forudsættes, at personalenormeringen i Ringsted Kommunes daginstitutioner skal ligge på niveau med den gennemsnitlige forældrebetaling for regionens kommuner, vil det svare til, at normeringen for de 0-2 årige børn skal hæves med ca. 1 time ugentligt pr. barn. Al forskning viser, at personalets tid til barnet, dannelse af tilknytning og tætte relationer samt omsorgen og læringen i de tidlige barneår har afgørende betydning for barnets grundlæggende udvikling. Set i sammenhæng med den tidlige og forebyggende indsats på småbørnsområdet vil en øget personalenormering i daginstitutionerne medvirke til at støtte og udvikle børnenes almene og sociale kompetencer på langt sigt. Det foreslås desuden at afsætte midler til kompetenceudvikling med henblik på en løbende opkvalificering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at understøtte den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. 17

18 Konsekvenser for serviceniveau Øgede personaleressourcer til børn i daginstitutioner forventes at bidrage til et bedre børneliv og som sådan støtte børnenes udvikling og læring. Personalet får mere til til det pædagogiske arbejde med børnene, ligesom personalets trivsel og tilfredshed med arbejdet må forventes at stige. Gode og udviklende dagtilbud er blandt de parametre potentielle tilflyttere er opmærksomme på. Ved at tilføre yderligere ressourcer til dagtilbudsområdet kan Ringsted Kommune i højere grad profilere sig ved at være en børnevenlig kommune, med gode og udviklende dagtilbud. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Øgede normeringer og opkvalificering af medarbejdernes kompetencer understøtter bl.a. Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik Samlet budget for området 137 mio. (2011) Forslagets potentiale Det foreslås, at normeringen for de 0-2 årige børn skal hæves med ca. 1 time ugentligt pr. barn, således at niveauet for personaleressourcer kommer på niveau med det gennemsnitlige niveau i regionen. Den samlede udgift eksklusiv forældrebetaling til øgede ressourcer for de yngste børn udgør ca. 5,3 mio. Dertil kommer en pulje på kr. årligt til opkvalificering og kompetenceudvikling af personalet i daginstitutionerne. Hvis normeringen for de 3-5 årige børn skal hæves til det gennemsnitlige niveau for regionens kommuner skal personalenormeringen hæves med ca. ½ time ugentligt pr. barn. Udgiften hertil vil være i størrelsesordenen 7,6 mio. årligt eksklusiv forældrebetaling. 18

19 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Børne- og Undervisningsudvalget Profilinstitutioner på daginstitutionsområdet Bevilling Styringsområde (politikområde) Dagtilbud til børn Dagtilbud til børn Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Midler til profilinstitutioner Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget En del af Ringsted Kommunes dagtilbud har i dag en særlig profil. Kommunen har således fx en idrætsbørnehave, der har særlig fokus på at få idræt, motorik og bevægelse i børnenes hverdag, en skovbørnehave, hvor der pædagogisk er fokus på udeliv i naturen og flere dagtilbud med fokus på natur og miljø. Erfaringerne med disse dagtilbud er positive. Det giver forældrene mulighed for at vælge et dagtilbud, der har en profil eller et tema, som passer netop til den enkeltes families ønsker. Personalet trives med at kunne specialisere sig indenfor et tema, der har særlig interesse i institutionen. Og børnene får mulighed for en udviklende hverdag med spændende aktiviteter i forhold til institutionens tema. Derfor kunne det være konstruktivt med flere dagtilbud, der har en særlig profil. Det kan være kulturbørnehaver, hvor der er stor fokus på de mange former for kulturelle aktiviteter, der kan bidrage til børns udvikling. Det kan være naturbørnehaver, hvor der er fokus på udeliv og natur, musikalske dagtilbud med fokus på sang og musik, flere idrætsbørnehaver eller børnehaver, der lægger tydelig vægt på at udvikle børnenes matematisk-logiske kompetencer. Det foreslås derfor, at der afsættes en pulje, som skal understøtte arbejdet i de dagtilbud, som gerne vil specialisere sig indenfor et bestemt tema. Arbejdet skal således tage udgangspunkt i institutionernes eget ønske om, at kunne fordybe sig og specialisere sig. Dermed sikrer man, at indsatsen bliver præget af engagement og passer til de lokale forhold. Puljen skal give institutionerne bedre vilkår til at opnå specialiseringen, fx ved at give mulighed for, at personalet bliver efteruddannet i forhold til temaet, at der kan anskaffes særlige redskaber og materiale, laves en ny indretning eller fx inddrages personer med særlige kompetencer i arbejdet, som naturvejledere, musikpædagoger eller lignende alt efter behov. Institutionerne skal naturligvis stadig arbejde med alle temaerne i de pædagogiske læreplaner, således at børnenes alsidige og sociale udvikling sikres. 19

20 Det foreslås, at afsætte en pulje på 1 mio. fordelt over en 2-årig periode til at understøtte etableringen af ca. 10 profilinstitutioner i kommunen. Konsekvenser for serviceniveau Flere forældre efterspørger i dag daginstitutioner med en særlig profil og en pulje til at understøtte etableringen af flere profilinstitutioner kan medvirke til et mere nuanceret dagtilbud til børn. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Samlet budget for området 137 mio. (2011) Forslagets potentiale Det foreslås, at afsætte en pulje på 1 mio. fordelt over en 2-årig periode til at understøtte etableringen af ca. 10 profilinstitutioner i kommunen. Midlerne foreslås anvendt til indretning, uddannelse af personale, anskaffelse af særlige redskaber og materialer m.m. 20

21 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Undervisningsudvalget Uddannelse af praktikvejledere for pædagogstuderende og pædagogiske assistenter på dagtilbudsområdet, SFO-området og SPT-området Dagtilbud til børn/skoler/spt Dagtilbud til børn/skoler/spt Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Uddannelse af praktikvejledere for pædagogstuderende Uddannelse af praktikvejledere for PA-elever Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Praktikvejledere for pædagogstuderende Ringsted Kommune er jf. dimensioneringen for praktikpladser til pædagogstuderende forpligtet til at etablere et antal ulønnede praktikperioder af tre måneders varighed og lønnede praktikpladser af et halvt års varighed svarende til 34 pladser pr. halvår inden for de forskellige fagområder, der beskæftiger pædagoger. Siden den nye bekendtgørelse for uddannelsen trådte i kraft for knapt 5 år siden, har der både fra Undervisningsministeriets side og fra seminariernes side været et øget fokus på, at de pædagoger, der har til opgave at vejlede de studerende i praktikperioderne, er klædt på til opgaven. I bekendtgørelsen er vigtigheden af de studerendes praktikperioder i institutionerne nu understreget, idet praktikperioderne nu benævnes praktikuddannelse. Seminarierne udbyder praktikvejlederuddannelsen for pædagoger, der er designet som et diplommodul af 6 ugers varighed, der tillige kan indgå som ét af modulerne i en pædagogiske diplomuddannelsen(pd). Uddannelsen har til formål udvikle deltagernes kompetencer til at vejlede pædagogstuderende i praktik og til at kunne bedømme de studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Kommunens praktikvejledere har en meget betydningsfuld rolle i forhold til at være med-uddannere af kommende medarbejdere inden for de pædagogiske arbejdsområder. Hidtil har Ringsted Kommune med års mellemrum afholdt to-dages kurser for interesserede praktikvejledere fra daginstitutioner, SFO er og de specialiserede tilbud. For tiden er der ca. 55 forskellige institutioner i Ringsted Kommune, der tilbyder praktikpladser til pædagogstuderende, hvoraf enkelte af disse har både 2 og 3 studerende ad gangen. Praktikvejlederuddannelsen koster ca kr. pr. deltager, og der er mulighed for at søge 21

22 SVU-midler, som fra 2011 svarer til 80% af dagpengesatsen. En aftale mellem Regeringen, S, SF og B fra 5. november 2009 om udmøntning af midler til de videregående uddannelser i viderefører bl.a. muligheden for at uddanne flere praktikvejledere på pædagoguddannelsen gennem en pulje på 12. mio. årligt i perioden. Undervisningsministeriet administrerer denne globaliseringspulje, som udmønter aftalen, ved at kompensere kommuner og regioner for hver tredje uddannede praktikvejleder. Kommunen skal således som minimum uddanne 3 praktikvejledere, hvorefter UVM kompenserer for den tredje af de uddannede med midler til dækning af omkostninger til bl.a. deltagerbetaling og vikaromkostninger. I UVM s oversigt over fordelingen ml. kommunerne har Ringsted Kommune trækningsret i årene på ca kr. Der er tillige en opsamlet pulje af kommunernes uforbrugte midler, som kan søges til dækning af udgifter til praktikvejlederuddannelsen. Gennem en målrettet indsats rettet mod uddannelse af praktikvejledere, vil der over året 2012 kunne etableres uddannelsesmulighed for langt størstedelen af kommunens praktikvejledere og således, at kommunen får del i midlerne fra globaliseringspuljen. Praktikvejledere for elever på pædagogisk assistentuddannelse (SOSU-udd.) Siden 2009 har kommunerne haft elever på den pædagogiske assistentuddannelse. Disse elever er typisk helt unge, der kommer direkte fra 9. eller 10 klasse. Uddannelsen varer 2 år og 3½ måned, hvoraf praktikforløb på forskellige institutioner sammenlagt udgør ca. 1 år af elevtiden. Uddannelsen er dimensioneret og Ringsted Kommune har gennemsnitlig elever. Opgaven som praktikvejleder for elever har et andet fokus end vejlederrollen for pædagogstuderende, idet der er tale om både at introducere eleverne til arbejdslivet og træne eleverne i at gøre pædagogik i praksis. Der er mulighed for at rekvirere et to-dages praktikvejlederkursus med særligt fokus på ungdomskultur, elevens individuelle uddannelsesplan og operationalisering af overordnede praktikmål for uddannelsen. Konsekvenser for serviceniveau Veluddannede praktikvejledere medvirker både til at give kvalitet i selve pædagoguddannelsen og i uddannelsen til pædagogisk assistent, og giver også den enkelte pædagog større sikkerhed i rollen som praktikvejleder, som meduddanner af kommende medarbejdere, og som en sidegevinst må det antages, at studerende og elever vil anbefale Ringsted Kommunes institutioner til kommende studerende og elever. Kommunens renommé som godt uddannelsessted styrkes og kan tillige medvirke til rekruttering af dygtige og velkvalificerede pædagoger og pædagogiske assistenter i fremtiden. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Udover at opfylde de statslige anbefalinger om uddannelse af praktikvejledere for pædagogstuderende ligger uddannelse af praktikvejledere generelt også i tråd med Ringsted Kommunes vision om at være uddannelseskommune. Samlet budget for området 137 mio. (Dagtilbudsområdet i 2011) 300 mio. (Skoler i 2011) 37 mio. (SPT i 2011) Forslagets potentiale Praktikvejledere for pædagogstuderende PD-modulet for praktikvejlederuddannelsen for pædagogstuderende koster kr. pr. deltager og vikarudgifter for 6 uger beløber sig til ca kr. når SVU-midler er fratrukket. En samlet udgift pr. deltager på kr. 22

23 Uddannelse af 50 praktikvejledere i 2012 vil beløbe sig til kr. Ringsted Kommunes trækningsret af de statslige midler er opgjort til ca kr., hvortil det evt. vil være muligt at komme i betragtning til puljen af andre kommuners uforbrugt midler. Den samlede udgift på kr. fratrukket kr. udgør en samlet udgift til uddannelse af praktikvejledere på kr. i Praktikvejledere for PA-elever Et to-dages praktikvejlederkursus med særligt fokus på ungdomskultur, elevens individuelle uddannelsesplan og operationalisering af praktikmålene koster kr. pr. og vikardækning for to dage koster ca kr. En samlet udgift på kr. pr. deltager. Uddannelse af 50 praktikvejledere for PA-elever vil koste kr. fordelt over to år vil udgiften være kr. pr. år. 23

24 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Undervisningsudvalget Afskaffelse af sommerferielukning i uge på dagtilbudsområdet Dagtilbud til børn Dagtilbud til børn Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Afskaffelse af sommerferielukning i uge på dagtilbudsområdet Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Byrådet besluttede i forbindelse med budgettet for 2011 at indføre sommerferielukning på dagtilbudsområdet fra 2011 i ugerne Samtidig skal et antal daginstitutioner og dagplejere holde åbent i lukkeugerne for at passe de børn, hvis forældre ikke har mulighed for at holde ferie i disse uger. Det blev ved indførelsen forudsat, at der skulle tilstræbes, at kendte medarbejder fra børnenes hjeminstitution med i værtsinstitutionen i lukkeugerne. Ved at indføre tre lukkeuger i sommerferien og alene holde få værtsinstitutioner åbne, kan der spares på personaleudgifter til at holde alle institutioner åbne i en ferieperiode, hvor mange børn og forældre pr. tradition holder ferie. Tilsvarende vil der være et antal dagplejere, der passer børn i lukkeugerne. Alle medarbejdere er varslet ferie i de tre uger, men medarbejderne har samtidig haft mulighed for at indgå en frivillighedserklæring om at arbejde helt eller delvist i lukkeugerne mod til gengæld at holde sommerferie på et andet tidspunkt. Særligt medarbejderne har oplevet den tvungne ferieplanlægning i sommerferien som indskrænkelse af retten til selv at være medbestemmende i forhold til ferieplanlægning. Forældrene har søgt at indrette sig efter institutionernes ferieordning i sommerferien, og nogle forældre har givet udtryk for, at det ikke længere er muligt for begge forældre at holde ferie samtidig i sommerferien. Forslaget om afskaffelse af sommerferieordningen vil tillige betyde en tyndere bemanding i institutionerne i perioder af året, hvor medarbejdere på skift af hinanden skal holde ferie. Forslaget vil betyde en samlet udgift for dagtilbudsområdet på ca. 2,4 mio. Der er derudover en besparelse på rengøring i de institutioner, der holder lukket i de tre uger svarende til ca kr. Dette beløb indgår i 2011 til dækning af sampasningen, da det forventes, at der det første år vil være flere børn, der skal passes i lukkeugerne. 24

25 Konsekvenser for serviceniveau Sommerferieordningen betyder, at når medarbejdernes sommerferie koncentreres inden for de tre lukkeuger i sommerferien, vil der generelt være flere medarbejdertimer til rådighed pr. uge i institutionerne i den resterende del af året. Ved en afskaffelse af sommerferieordningen vil forældre og personale opleve større frihed til selv at planlægge sommerferie. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Samlet budget for området 137 mio. (2011) Forslagets potentiale Medarbejdere og personale får i højere grad frihed til at ønske og mulighed for selv at tilrettelægge sommerferien sammen i den enkelte familie. Afskaffelse af ordningen betyder, at området skal tilføres 2,4 mio., og desuden vil der ikke være en besparelse på rengøringen på i omegnen af kr. 25

26 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- Undervisningsudvalget Genindførelse af minimumsgarantien Skoler Skoler Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Genindførelse af minimumsgarantien Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Minimumsgarantien sikrer at de mindste enheder i Ringsted Skolevæsen kan fastholde et rimeligt serviceniveau i skoletilbuddet til borgerne i deres distrikt. Konsekvenser for serviceniveau Minimumsgarantien gør det muligt for de mindste skoler at give et tilbud der er sammenligneligt med Ringsted Kommunes øvrige skoler. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. : Minimumsgarantien var en del af ressourcetildelingsreglerne for skoler indtil vedtagelse af budget Endvidere besluttede Byrådet på sit møde d. 14.marts 2011, at udfasningen af minimumsgarantien blev annulleret i skoleåret 2011/12. Samlet budget for området: 300,8 mio. (2011) Forslagets potentiale 26

27 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Undervisningsudvalget Lærerpension - Kompensation for øgede pensionsomkostninger på skolerne Institutionsbevilling skoler Skoler og dagtilbud Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Komp. for øgede pensionsudgifter på lærerområdet Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Frem til 1993 var lærere i folkeskolen statstjenestemænd, hvorfor pensionsforpligtigelsen for gruppen påhvilede staten. Siden 1993 er lærerne ansat på almindelige overenskomstvilkår i kommunen, hvorfor skolerne har fået en gennem årene øget pensionsbyrde, som skolerne ikke er kompenseret for, og som man derfor på området har måttet klare inden for de eksisterende rammer. Der er fortsat mere end 100 tjenestemænd ansat ved Ringsteds skolevæsen, hvorfor der også de kommende år vil være et stigende pres på skolernes budgetter p.g.a. yderligere pensionsindbetalinger i takt med pensioneringer og nyansættelser. Beløbet vil i årene efter 2012 være stigende, det skal derfor afklares, hvordan den økonomiske udfordring på området skal håndteres i årene efter Konsekvenser for serviceniveau En kompensation for de kommende pensionsudgifter vil understøtte en sikring af det i dag kendte serviceniveau i skolernes tilbud til borgerne Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Samlet budget for området: 300 mio. kr. (budget 2011) Forslagets potentiale Det angivne beløb for 2012 er beregnet udfra den forudsætning, at tjenestemænd i skolerne typisk pensioneres i en alder af 62 år. 27

28 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Undervisningsudvalget Pulje til inklusionsfremmende styring og forbedring af muligheden for inkluderende tilbud til børn og unge Skoler Skoler Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Samlet nettoændring konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Baggrunden for forslaget er et ønske om at understøtte arbejdet mod mere inklusion. Hidtil har skoleområdet indenfor eget budget skulle etablere inkluderende tilbud til børn der er i fare for at blive ekskluderet, idet gevinsten forbundet med færre visitationer til den vidtgående specialundervisning ikke er rullet videre ud til skoleområdet. Med forslaget er det ønsket at skabe mulighed for at trække på specialpædagogiske kompetencer i de eksisterende specialtilbud, således at disse kan bringes i spil indenfor det almene skoleområde, når børn skal inkluderes. Tanken er således, at etablering af denne pulje skal fungere som en startkapital (og som minimal godtgørelse for de ressourcer, der hidtil ikke er udlagt), mens det forventes, at der på lang sigt kan etableres inklusionsfremmende styringsmodeller, der betyder, at målet om, at penge følger børn også effektueres på skoleområdet i forhold til den vidtgående specialundervisning, hvorved mindreforbrug på den vidtgående specialundervisning kan bringes i spil i forhold til inkluderende tiltag på skoleområdet Tanken er, at den anførte million skal anvendes til inklusionsfremmende tiltag, hvor den respektive skole indenfor denne ramme kan hente specialpædagogisk ekspertise i specialtilbuddene i forbindelse med etableringen af inkluderende tilbud i almenskoleområdet Puljen anvendes således, at den i første omgang retter sig mod de tre områder, hvor Ringsted kommune har det største forbrug indenfor den vidtgående specialundervisning. Det betyder i praksis Ådalskolen, Asgårdsskolens centerklasserækker samt A-klasserne på Vigersted skole. Når et barn i stedet for at blive visiteret til et vidtgående specialundervisningstilbud inkluderes indenfor del almene skolevæsen, skal den pågældende skole kunne søge om tilskud til drift af det inkluderende tilbud som minimum i en implementeringsfase. Tilskuddet kan enten være i form af ekstra timer enten til drift eller til konsulentydelser eller det kan være i form af kurser til personalet, der skal stå for tilbuddet etc. Udgifterne til inkluderende tilbud vil forventeligt være lidt lavere end visitation til et specialpædagogisk tilbud. Det er denne difference, det forventes, vil kunne bruges til at øge puljen på længere sigt og sikre, at der også fremadrettet er mulighed for at arbejde mod 28