Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Udviklingsdirektørens kontor Dato: Mandag den 28. januar 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 15:20 Medlemmer: Lars Møller (A) Eigil Henriksen (V) Kirsten Jensen (V) Jytte Dalgaard (F) Bente Hedegaard (A) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Kultur- og udviklingsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Budgetopfølgning for kultur- og udviklingsudvalget ultimo december måned Udkast til revideret landdistriktspolitik Orientering om status på Naturpark Randers Fjord-projektet Vedtagelse af handlinger i 2013 under Natur- og friluftsstrategien Forhøjelse af takster på folkeoplysningsområdet Ansøgning om midler til bookingsystem på kultur- og fritidsområdet Godkendelse af drifts- og samarbejdsaftale med Kyst- og Fjordcentret Ansøgning om tilskud til projekt Østjyllands Spisekammer Forslag til tillæg nr. 21 til Kommuneplan Meddelelser...22 Bilagsoversigt...24 Norddjurs Kommune

3 Kultur- og udviklingsudvalget Budgetopfølgning for kultur- og udviklingsudvalget ultimo december måned Ø09 12/33 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Budgetopfølgningen pr. ultimo december måned 2012 viser, at der forventes en driftsafvigelse på 0,964 mio. kr. Det forventede regnskab viser et mindreforbrug på 2,660 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventes at overførte beløb til 2013, udgør 0,964 mio. kr. mere end overførte beløb fra 2011, hvorfor der i alt forventes overført 2,697 mio. kr. til På anlæg forventes et mindreforbrug på 2,479 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede mindreforbrug på anlægsområdet skyldes hovedsagelig at der forventes overført 2,394 mio. kr. til Økonomiske konsekvenser (1.000) kr. Opr. budget Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger* Korr. Budget Afvigelse** Forventet regnskab Forventet tillægsbevillingsbehov Drift Anlæg Udvikling i overførte beløb Overført Forbrug af Rest af fra tidligere år (1.000) kr. fra tidl. år overførte beløb overførte beløb Drift Effekten på kommunes serviceramme er: (1.000 kr.) 2012 Tillægsbevillinger på kultur- og udviklingsudvalget med effekt på kommunens samlede serviceramme* Afvigelse indenfor servicerammen -964 I alt

4 Kultur- og udviklingsudvalget *Specifikation af tillægsbevillinger og øvrige korrektioner findes i bilag til budgetopfølgningen **Afvigelse ekskl. forbrug af overførte beløb jf. tabel Udvikling i overførte beløb fra tidligere år Da der i flere tilfælde er flyttet driftsbudget til anlæg, har dette medført at servicerammen for kultur- og udviklingsudvalget er nedbragt netto med 4,030 mio. kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for december måned 2012 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Specifikation af korrektioner til kultur- og udviklingsudvalget s drift og 10282/13 anlægsrammerr pr. december Åben Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo december måned 2012 for 10277/13 kultur- og udviklingsudvalget 3 Åben Bilag - Anlæg likviditet ultimo december 2012.pdf 9066/13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget tager indstillingen til efterretning. 2

5 Kultur- og udviklingsudvalget Udkast til revideret landdistriktspolitik P22 12/23210 Åben sag Sagsgang: KUU, høring, KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog i januar 2010 landdistriktspolitikken Det gode liv på landet i Norddjurs, Landdistriktspolitikken er en integreret del af Planstrategi og Kommuneplan Politikken er desuden koordineret med politikker og planer på ældre-, børn og unge-, sundheds-, natur og miljø-, og turismeområdet. Efterfølgende udarbejdede forvaltningen Handlingsplan for udmøntning af initiativer. Forvaltningen har på baggrund af kultur- og udviklingsudvalgets beslutning 17. december 2012 om revidering af landdistriktspolitikken udarbejdet et udkast til landdistriktspolitik for perioden , som er afstemt med Udviklingsstrategi Se bilag. Der er tale om en redaktionel revidering, og den reviderede udgave af landdistriktspolitikken har fokus på de samme seks udviklingstemaer som den hidtidige landdistriktspolitik: Dialog og samarbejde Offentlig service Erhvervsmuligheder Attraktive landsbyer Muligheder for fællesskab og oplevelser Synliggørelse af det gode liv på landet Sammen med udkast til revideret landdistriktspolitik forelægges en redegørelse for arbejdet med konkrete initiativer i perioden Se bilag. Revideringen af landdistriktspolitikken består primært i en opdatering med udgangspunkt i de gennemførte aktiviteter. Såfremt kultur- og udviklingsudvalget kan godkende udkastet til revideret landdistriktspolitik, sendes dette i høring i februar hos stående udvalg, samvirker og råd samt Destination 3

6 Kultur- og udviklingsudvalget Djursland. Der vil desuden blive annonceret i lokalpressen, så andre interesserede kan fremkomme med bemærkninger og forslag. Efter høring vil udkastet i marts blive fremlagt i kultur- og udviklingsudvalget til endelig godkendelse. I marts 2013 foreslår forvaltningen, at der afholdes en lokal landdistriktskonference med temaer fra landdistriktspolitikken. Konferencen skal fungere som optakt til, at forvaltningen udarbejder en handlingsplan for perioden Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at udkast til revidering af landdistriktspolitikken godkendes og kan udsendes til høring. Bilag: 1 Åben Udkast til revideret landdistriktspolitik /13 2 Åben Landdistriktspolitik- redegørelse for aktiviteter i perioden pdf 9462/13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget godkender indstillingen. 4

7 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om status på Naturpark Randers Fjord-projektet P20 10/9824 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Naturpark Randers Fjord-projektet er et samarbejdsprojekt mellem Norddjurs og Randers Kommuner, LAG Randers og LAG Djursland og Destination Djursland og Visit Randers om udvikling af området omkring Randers Fjord. Gennem de seneste 2 år har der været en proces i gang, hvor mulighederne for udvikling af området er blevet undersøgt og kortlagt med henblik på at ansøge om at blive godkendt som naturpark under Friluftsrådet. Som opstart på processen blev nedsat en række arbejdsgrupper bestående af frivillige, som har bidraget aktivt og positivt i processen. For at blive godkendt som naturpark har Friluftsrådet opstillet en række kriterier, der skal være opfyldt. Første skridt er derfor at ansøge om at blive godkendt som pilotprojekt. Når denne godkendelse foreligger, har kommunerne 5 år til at opfylde alle krav, så der kan udstedes en endelig godkendelse. Denne ansøgning er under udarbejdelse og forventes indsendt i løbet af foråret Både Randers og Norddjurs kommuner har afsat midler til igangsætning af projektet. Senest har de to kommuner søgt og fået tilskud på 0,750 mio. kr. fra Økonomi- og Indenrigsministeriets pulje om tilskud til medfinansiering af EU-projekter. Hver af de to kommuner bidrager med tilsammen 0,333 mio.kr., og de to LAG er (lokale aktionsgrupper) bidrager med tilsammen 0,917 kr., i alt 2 mio. kr. Beløbet skal anvendes til gennemførelse af fem hotspots i hver af de to kommuner. I Norddjurs drejer det sig om følgende: 5

8 Kultur- og udviklingsudvalget Udvikling af området på havnen i Udbyhøj Syd, shelter og muldtoilet på Kanaløen, fiskerensepladser og nyt toilet ved Voer Færgested, overnatning og toilet ved rørdammene ved Stenalt og anløbsplads for småbåde i Allingåbro. Den 21. februar 2013 holdes et dialogmøde med interessenter om, hvordan disse projekter kan gennemføres i praksis. Mødet bliver annonceret, så alle interesserede får mulighed for at deltage. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget tager orienteringen til efterretning. 6

9 Kultur- og udviklingsudvalget Vedtagelse af handlinger i 2013 under Natur- og friluftsstrategien P22 11/27102 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2012 Natur- og friluftsstrategi for Norddjurs Kommune. I forlængelse af natur- og friluftsstrategien har forvaltningen udarbejdet et idé- og handlingskatalog, som er vedlagt som bilag. I kataloget indgår en lang række ideer og konkrete forslag, som er fremkommet på baggrund af høringsforslag, idémøde med Grønt Råd, foreninger i Norddjurs og Destination Djursland samt Norddjurs Kommunes egne overvejelser. Kataloget skal være dynamisk, sådan at alle med interesse for naturen løbende kan bidrage med flere ideer og forslag samt medvirke til at føre forslagene ud i livet i samarbejde med Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune vil i 2013 prioritere en række indsatser i tilknytning til de seks temaer i natur- og friluftsstrategien: 1. beskyttelse af naturen, 2. adgang til naturen, 3. bynære rekreative områder, 4. formidling og profilering af muligheder, 5. highlights, usynlige perler og unikke steder, 6. samarbejde og partnerskaber. Indsatserne fremgår af ide- og handlingskatalogets højre spalte og har meget forskellig karakter. De spænder fra projektudvikling til opbygning af partnerskaber, formidling og etablering af fysiske faciliteter. Arbejdet vil blive koordineret af forvaltningen. Ved udgangen af 2013 udarbejdes en kort status over, hvordan arbejdet med de forskellige indsatser er gået. Økonomiske konsekvenser Handlingskatalogets aktiviteter finansieres via allerede afsatte midler til naturformidling og turisme i Norddjurs Kommune samt eventuelle eksterne bidrag. 7

10 Kultur- og udviklingsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. forslaget til handlinger for 2013 godkendes, 2. der gøres status over arbejdet med indsatserne ved udgangen af Bilag: 1 Åben Handlinger natur- og friluftsstrategi.pdf 9053/13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget godkender indstillingen. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Miljø- og teknikudvalget godkender indstillingen. 8

11 Kultur- og udviklingsudvalget Forhøjelse af takster på folkeoplysningsområdet I02 11/9575 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget behandlede på sit møde den 20. august 2012 forslag til budgetbemærkninger Normalt indgår takster som en del af materialet til budgetbemærkningerne. På dette tidspunkt var der endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt der skulle ske ændringer af den hidtidige måde at administrere foreningsområdet, da gebyrordningen var under behandling. Kultur- og udviklingsudvalget vedtog først den 19. november 2012 principperne for administrationen gennem vedtagelsen af den såkaldte modificerede gebyrordning. Herefter kunne taksterne/gebyrerne fastsættes. Forvaltningen kunne konstatere, at der i sidste halvår af 2012 opstod et større underskud på gebyrordningen. Da det er aftalt med Norddjurs Idrætsråd, at gebyrordningen skal indrettes sådan, at der er balance mellem indbetaling af gebyrer og udgifter til køb af timer i idrætshaller via haltilskuddet, var det nødvendigt at forhøje gebyrerne. Forslaget rummer følgende stigninger: Folkeoplysningsloven Gebyrer: pr. medlem pr. år Kategori 1 Idrætshaller Kategori 2 Svømmehaller Kategori 3 Udendørsanlæg, sale, boldspilshal og skoler Kategori 4 Øvrige rum, naturen Aktivitetstilskud til personer under 25 år pr. person pr. år Der er redegjort for ubalancen i vedlagte notat. Forskydningerne skyldes, at taksterne i en årrække ikke har været reguleret. I 2012 får det herudover afgørende betydning, at der er et faldende antal foreningsmedlemmer i idrætshaller og svømmehaller, som bidrager til ordningen, og hvor de største indtægter indgår. Der er eksempelvis indberettet knap færre foreningsmedlemmer som brugere af idrætshallerne. Dette faldende medlemstal modsvares ikke af køb af et mindre antal timer i idrætshaller og svømmehaller og dermed ikke 9

12 Kultur- og udviklingsudvalget i en nedsættelse af driftstilskuddene til disse faciliteter. Der kommer således til at mangle midler i systemet. Tidligere år har der også været underskud på gebyrordningen, men af et omfang, som har kunnet reguleres gennem de samlede midler til folkeoplysningsområdet. Underskuddet er i 2012 af en størrelse, så det er nødvendigt at foretage en kraftig regulering eller justere tilskuddet til idrætshallerne ned eller tilføre området flere midler. Foreningerne er varslet forhøjelse af taksterne, og der er ikke indkommet bemærkninger til dette. Takststigningerne er ligeledes drøftet med Norddjurs Idrætsråd, som heller ikke har haft bemærkninger til dette. Forvaltningen foreslår, at der bringes balance i økonomien i gebyrordningen gennem et af følgende scenarier: Scenarium 1. Der indkøbes et mindre antal timer i idrætshallerne og svømmehallerne til anvisning, og tilskuddet til disse faciliteter nedjusteres, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Modellen betyder, at der frigives timer i hallerne, som kan anvendes til nye aktiviteter og en mere forretningsorienteret drift af hallerne. Scenarium 2. Taksterne for brugerne sættes op jf. ovenstående tabel, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Modellen betyder, at foreningerne sandsynligvis må sætte medlemskontingenterne op i et eller andet omfang. Scenarium 3. Der tilføres yderligere ressourcer til folkeoplysningsområdet i størrelsesordenen 0,200 mio. kr. årligt ved besparelser på andre områder i kultur- og udviklingsudvalgets driftsbudget. En besparelse vil skulle findes på andre områder i kultur- og fritidsområdet. Økonomiske konsekvenser Scenarie 1 vil medføre at tilskuddene til hallerne nedsættes. 10

13 Kultur- og udviklingsudvalget Scenarie 2 vil medføre øgede gebyrindtægter fra foreningerne. Foreningerne kan være nødsaget til at hæve medlemsgebyret. Scenarie 3 vil medføre øget kommunalt udgiftsbudget til folkeoplysningsområdet som vil skulle findes som besparelse inden for andre områder under kulturområdet. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes med henblik på en indstilling til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Bilag: 1 Åben Forslag til modifikationer i gebyrordningen /12 2 Åben Notat - gebyrordning 6919/13 3 Åben Resumé af gebyrordningen /12 4 Åben Evaluering af gebyrordningen 7241/13 5 Åben Notat vedr. forhøjelse af takster på folkeoplysningsområdet 7299/13 6 Åben Forhøjelse af takster på det folkeoplysende område 7280/13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget tiltræder scenarie 2, dog tager Kirsten Jensen og Eigil Henriksen forbehold. 11

14 Kultur- og udviklingsudvalget Ansøgning om midler til bookingsystem på kultur- og fritidsområdet G01 12/21764 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Sagen har tidligere været behandlet på kultur- og udviklingsudvalgets møde den 19. november 2012, hvor kultur- og udviklingsudvalget tiltrådte indstillingen. Efterfølgende besluttede kommunalbestyrelsen på sit møde d. 11. december 2012, at sende sagen tilbage til kultur- og udviklingsudvalget til fornyet behandling. Baggrunden for en fornyet behandling af sagen var uafklarede spørgsmål om finansiering af driften af et fremtidigt bookingsystem. Oprindeligt blev der indstillet, at finansieringen skulle indgå som en del af tilskudsordningen på det folkeoplysende område og dermed finansieres gennem de tilskud, der ydes til foreningerne. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny kultur- og fritidspolitik, der ønsker at skabe betingelser for nytænkning, fleksible rammer og inddragelse af nye borgere i kultur- og fritidslivet. Samtidig er kommunens tilskudsordning inden for folkeoplysningsområdet (gebyrordningen) blevet evalueret, bl.a. med den konklusion, at det vil være hensigtsmæssigt at udnytte idrætshallerne mere optimalt. I den forbindelse foreslår evalueringsrapporten, at der oprettes et bookingsystem, som kan gøre det let at booke ledige lokaler og udbyde ledig kapacitet. Et bookingsystem skal kunne håndtere booking af ledige timer i hallerne, skolelokaler og gerne kulturinstitutioner. Det skal samtidig kunne håndtere en let og fleksibel administration omkring ud- og indbetaling af tilskud og gebyrer, lette de administrative byrder i foreningslivet med funktioner i forhold til medlemsadministration, kunne give oversigt over fleksible ledige timer o.l. Indførelse af et sådant bookingsystem sker i overensstemmelse med KL s digitaliseringsplan. Det undersøges ligeledes hvilke muligheder, der er for at koble andre dele af fritids- og kulturområdet på systemet. 12

15 Kultur- og udviklingsudvalget Der er flere udbydere af bookingsystemer, og forvaltningen er i gang med at undersøge fordele og ulemper ved forskellige systemer med henblik på et udbud. Det er afgørende, at systemet kan håndtere både relevante opgaver i den kommunale administration, opgaver i foreningerne og booking i hallerne. De fleste systemer tilbydes som lukkede software programmer, der er kodet og ejet af producenter. I mindre målestok findes open-source-systemer, som bygger på kendte koder og samtidig giver bedre mulighed for at videreudvikle systemet efter egne behov. Et bookingsystem vil anslået koste 0,200-0,350 mio. kr. i oprettelse med licens til både kommune, haller og foreninger afhængig af hvilket system, der vælges. De årlige driftsudgifter vil anslået ligge på 0,050-0,150 mio. kr. Nøjagtige tal for anlæg og drift er betinget af mange faktorer, bl.a. hvor mange foreninger, der ønsker tilgang til systemet, hvor mange dele af systemet der købes adgang til, hvor mange faciliteter der kobles på osv. Derfor er det ikke muligt at give præcise tal for indkøb af systemet, før det er sat i udbud. Forvaltningen anbefaler, at der bevilges midler til køb af digitalt administrationssystem på folkeoplysningsområdet af midler fra udviklingspuljen, og at der rejses en særskilt sag om finansiering af driften af det valgte system i 2014 og 2015 af udviklingspuljen 2013, når driftsomkostningerne kendes. Bookingsystemet skulle oprindelig have været finansieret af udviklingspuljen for 2012, men der er ikke længere muligt at give bevilling vedrørende budget Bookingsystemet foreslås derfor finansieret af udviklingspuljen for 2013, med forventning om at udviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb på 0,393 mio. kr. for 2012 indgår i overførselssagen. Økonomiske konsekvenser Finansiering af bookingsystemet foretages af udviklingspuljen for 2013, hvis uforbrugte budgetbeløb den 28. januar 2013 udgør 2,29 mio. kr. Udmøntning fra puljen resulterer i en budgetomplacering inden for eget udvalg og har ingen konsekvenser for servicerammen. 13

16 Kultur- og udviklingsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der reserveres op til 0,350 mio. kr. til nyt bookingsystem 2. bookingsystemet finansieres af udviklingspuljen for Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget tiltræder indstillingen. 14

17 Kultur- og udviklingsudvalget Godkendelse af drifts- og samarbejdsaftale med Kyst- og Fjordcentret G00 08/24633 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Forvaltningen har i samarbejde med Kyst- og Fjordcentret ved Randers Fjord, tidligere kaldet Fjordcentret, udarbejdet et forslag til ny drifts- og samarbejdsaftale med virkning fra 1. februar Baggrunden herfor skyldes ændrede opgaver, som Norddjurs Kommune ønsker varetaget af centret. Ved overdragelsen af opgaven til centret besluttede kultur- og udviklingsudvalget på sit møde den 21. november 2011 at samle naturformidlingen i Norddjurs Kommune i regi af Fjordcentret, og der blev bevilget 0,150 mio. kr. til ekstraordinære omkostninger ved samkørsel af it, telefoni, hjemmeside og regnskabsførelse. Kyst- og Fjordcentret fik i februar 2012 det overordnede ansvar for naturvejledning og formidling i Norddjurs Kommune, idet Naturcenter Norddjurs opgaver blev overført til Fjordcentret. I den forbindelse blev der udarbejdet forsøgsaftale med stedet for perioden februar 2012 til juli 2013, hvorefter målet var at indarbejde indholdet af aftalen i den eksisterende drifts- og samarbejdsaftale mellem Kyst- og Fjordcentret og Norddjurs Kommune. I forbindelse med kommunalbestyrelsens budgetlægning har Kyst- og Fjordcentret fået forhøjet det årlige driftstilskud med 0,300 mio. kr. med virkning fra 1. januar Samtidig blev centret pålagt at løse flere opgaver vedrørende Projekt Naturpark Randers Fjord, målrettede naturformidlingsaktiviteter over for børn og unge samt varetagelse af naturformidling generelt i Norddjurs Kommune. Forvaltningen finder det derfor formålstjenligt at udarbejde en ny drifts- og samarbejdsaftale tidligere end planlagt, som kan danne grundlag for Fjordcentrets tilrettelæggelse af aktiviteter i Økonomiske konsekvenser 15

18 Kultur- og udviklingsudvalget Drift- og samarbejdsaftalen regulerer Kyst- og Fjordcentrets opgaver i forhold til allerede bevilgede midler, og der er ikke yderligere økonomiske konsekvenser af aftalen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at drifts- og samarbejdsaftalen godkendes og træder i kraft pr. 1. februar 2013 under forudsætning af, at Kyst- og Fjordcentrets bestyrelse tiltræder aftalen på møde i januar Bilag: 1 Åben Kyst- og Fjordcentret Drifts- og samarbejdsaftale 2013.pdf 8874/13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget godkender indstillingen. 16

19 Kultur- og udviklingsudvalget Ansøgning om tilskud til projekt Østjyllands Spisekammer P20 12/24862 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Gammel Estrup, Dansk Landbrugsmuseum og Food Organisation of Denmark (FOOD) er initiativtager til en projektansøgning under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet. Projektet har som formål at professionalisere små og mellemstore fødevarevirksomheder og allerede etablerede fødevarenetværk i Østjylland. Dansk Landbrugsmuseum har gennem de sidste 10 år arbejdet med madens og måltidets kulturhistorie som et stort satsningsområde og har her igennem opbygget en betydelig viden om lokale fødevarer, egnsretter, husdyrracer, spændende fødevareplanter og formidling heraf. Food organisation of Denmark/Food Festival er en non-profit organisation, der som formål har at øge kendskabet til de unikke danske og nordiske smagsoplevelser. Food Festival fungerer som et nationalt og internationalt udstillingsvindue med festival på Tangkrogen i Århus i 2012, med 200 aktører fra fødevarebranchen og besøgende gæster. Dansk Landbrugsmuseum og FOOD vil i dette tværfaglige samarbejde trække på deres brede netværk og partnerskaber af forskere, vidensinstitutioner, smagsudviklere og ikke mindst samarbejdet med en lang række af små og mellemstore fødevarevirksomheder og fødevarenetværk i Østjylland. Den tværfaglige konstellation betyder, at projektet allerede på ansøgningsstadiet har opnået bred opbakning og interesse for de opstillede netværksaktiviteter. Virksomhederne har også bidraget til formuleringen af netværksaktiviteterne, så de i høj grad er direkte afledt af virksomhedernes ønsker og behov. Projektet opbygges af en række aktiviteter, som gennemføres : Salg. Styrke virksomhedernes kompetencer i forhold til salg, nationalt samt eksportsalg. 17

20 Kultur- og udviklingsudvalget Jobmatch. Forbedre muligheder for at de rette udfordringer matches med de rette kompetencer. Markedsføring. Hjælpe med at fremstå bedst muligt på messer og ved events. Herunder også på andre sprog end dansk. Potentiale i oplevelsesøkonomi. Skabe salgsnetværk særligt til turismeerhvervet og andre dele af oplevelsesøkonomien. Kortlægge og informere. Overblik over det Østjyske spisekammer. Synliggøre og fortælle de gode historier. Tilstedeværelsen hvor kunderne er. Fremvisning ved en række begivenheder, hvor de mange potentielle kunder er. Projektet forankres administrativt hos Dansk Landbrugsmuseum og har modtaget positive tilkendegivelser om deltagelse fra Aarhus, Syddjurs, Horsens, Samsø og Randers kommuner samt Business Region Aarhus. Økonomiske konsekvenser Projektets samlede budget er på 8,455 mio. kr. efter følgende finansieringsmodel: Finansiering Ialt Privat Kommunal Regional Anden offentlig (Ikke Fødevareministeriet) EU Ialt Kommunal medfinansiering fordelt på de enkelte år I alt Aarhus Kommune Business Region Aarhus Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune

21 Kultur- og udviklingsudvalget Horsens Kommune Randers Kommune Samsø Kommune I alt Det skal bemærkes at en kommunal medfinansiering fra Norddjurs Kommunes udviklingspulje på 0,300 mio. kr. over 3 projekt år udløser 0,300 mio. kr. fra Region Midtjylland og 0,600 mio. kr. fra Grøn Vækst puljen under Natur og Erhverv til projekt Østjyllands Spisekammer. I alt mio. kr. Det kan oplyses, at udviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb den 28. januar 2013 udgør 2,29 mio. kr. I overslagsårene 2014 og 2015 udgør puljens budgetgrundlag for hver af årene 2,32 mio. kr. Udmøntning fra puljen resulterer i en budgetomplacering inden for eget udvalg og har ingen konsekvenser for servicerammen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. Norddjurs Kommune deltager i fødevareprojektet Østjyllands Spisekammer, 2. deltagelsen medfinansieres med 0,1 mio. kr. pr. år i 2013, 2014 og 2015, 3. midlerne til projektet finansieres af udviklingspuljen med 0,1 mio. kr. pr. år i tre år. Bilag: 1 Åben Projektbeskrivelse Østjyllands Spisekammer.pdf 3824/13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget godkender indstillingen. Det forudsættes, at projektet finansieres fuldt ud. 19

22 Kultur- og udviklingsudvalget Forslag til tillæg nr. 21 til Kommuneplan G00 12/17728 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 vedtog kommunalbestyrelsen at placere en ny daginstitution nær Kattegatskolen Skolebakken. Kommunalbestyrelsen har på møde i juni 2012 godkendt, at der kan udarbejdes kommuneplantillæg for området med henblik på at udnytte arealet til offentlige formål og dermed til en daginstitution. Der har været afholdt foroffentlighedsfase fra den 2. oktober til den 17. oktober Der indkom ingen bemærkninger. Daginstitutionen ønskes placeret i et område nord for skolen, der i dag fungerer som bufferzone for erhvervsområdet mod nord. Bufferzonen er nødvendig af hensyn til de nuværende og kommende virksomheders udfoldelsesmuligheder og for at undgå, at daginstitutionen med tilhørende legeplads påføres gener i form af støj, rystelser eller lugt. Bufferzonen skal sikre, at der ikke opstår miljøkonflikter, og skal derfor flyttes et stykke mod nord ved at inddrage et stykke af erhvervsområdet til formålet. Flytning af bufferzonen forudsætter, at der laves et tillæg til kommuneplanen. I kommuneplanens hovedstruktur er lokalplanområdet udlagt til offentligt rekreativt område (grønt område/nyttehaver 3.F.1) samt erhvervsområde (med forbud mod generende virksomhed, 3.E.2.) Nærværende kommuneplantillæg udlægger området til offentlige- samt rekreative formål. Økonomi Ingen Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 21 vedtages og offentliggøres. 20

23 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Kommuneplantillæg 21 MTU1301.pdf 7174/13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget tiltræder indstillingen. 21

24 Kultur- og udviklingsudvalget Meddelelser I00 09/21993 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Fra kultur- og udviklingsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Ansøgning til Landdistriktspulje P20 13/761 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i Landdistriktspuljen 2013 sat særligt fokus på turisme i landdistrikter. Ansøgningsfristen var 4. januar 2013, og kultur- og udviklingsafdelingen har søgt om støtte til at gennemføre udviklingsprojektet Fremtidens landsbyturisme på Norddjurslands kyst med et samlet budget på kr. Projektet tager blandt andet udgangspunkt i de erfaringer, der i øjeblikket gøres i projekt Sommerby Vinterby i Fjellerup samt i undersøgelsen Fremtidens Landsbyturisme i Skandinavien, der blev udarbejdet af Epinion i 2012 i det skandinaviske EU-samarbejde Landsbyudvikling i Skandinavien. Der er i forbindelse med udformning af ansøgningen indledt dialog med en række foreninger og virksomheder i landsbyerne St. Sjørup, Bønnerup og Gjerrild. Destination Djursland og erhvervsfremmeaktører forventes også at komme til at spille en væsentlig rolle i projektet. Landsbyerne ligger som perler på en snor langs Norddjurslands ca. 80 km lange kyst, og nogle af dem har allerede traditionelle turismeaktiviteter i form af udlejning af sommerhuse, spise- og overnatningssteder og lystbådehavne. Destination Djursland understøtter turismeaktørernes arbejde med markedsføring og kompetenceudvikling og gæsteservice i form af blandt andet turistbureauer, brochurer og online-services. 22

25 Kultur- og udviklingsudvalget Landsbyens egen rolle og egne potentialer er endnu ikke defineret i så høj grad. I den skandinaviske undersøgelse Fremtidens Landsbyturisme påpeges, at landsbyturisme er på vej til at blive en verdensomspændende trend, men det er centralt, at landsbyens særlige ressourcer og forudsætninger aktiveres. Der skal således findes nogle andre ressourcer frem end dem, der i dag er en del af etablerede erhvervsnetværk om turisme på Djursland. Såfremt ansøgningen imødekommes, og når det eventuelle tilskudsbeløb er kendt, vil der blive ansøgt om kommunal medfinansiering. Med den skandinaviske undersøgelses anbefalinger som fundament er projektets formål at: udvikle initiativer i landsbyen, der kan styrke helårslivet og samtidig løfte kvaliteten i sommerperioden, hvor turisterne kommer undersøge og udvikle muligheder for landsbyturisme, som bygger på landsbyens egne fortællinger, kultur, særpræg, oplevelses- og besøgsmuligheder og bevidsthed om værtsrolle etablere nye samarbejdsplatforme for fremtidens landsbyturisme Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget tager orienteringen til efterretning. 23

26 Kultur- og udviklingsudvalget Bilagsoversigt 1. Budgetopfølgning for kultur- og udviklingsudvalget ultimo december måned Specifikation af korrektioner til kultur- og udviklingsudvalget s drift og anlægsrammerr pr. december 2012 (10282/13) 2. Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo december måned 2012 for kultur- og udviklingsudvalget (10277/13) 3. Bilag - Anlæg likviditet ultimo december 2012.pdf (9066/13) 2. Udkast til revideret landdistriktspolitik Udkast til revideret landdistriktspolitik (8966/13) 2. Landdistriktspolitik- redegørelse for aktiviteter i perioden pdf (9462/13) 4. Vedtagelse af handlinger i 2013 under Natur- og friluftsstrategien 1. Handlinger natur- og friluftsstrategi.pdf (9053/13) 5. Forhøjelse af takster på folkeoplysningsområdet 1. Forslag til modifikationer i gebyrordningen (107942/12) 2. Notat - gebyrordning (6919/13) 3. Resumé af gebyrordningen (107941/12) 4. Evaluering af gebyrordningen (7241/13) 5. Notat vedr. forhøjelse af takster på folkeoplysningsområdet (7299/13) 6. Forhøjelse af takster på det folkeoplysende område (7280/13) 7. Godkendelse af drifts- og samarbejdsaftale med Kyst- og Fjordcentret Kyst- og Fjordcentret Drifts- og samarbejdsaftale 2013.pdf (8874/13) 8. Ansøgning om tilskud til projekt Østjyllands Spisekammer 1. Projektbeskrivelse Østjyllands Spisekammer.pdf (3824/13) 9. Forslag til tillæg nr. 21 til Kommuneplan Kommuneplantillæg 21 MTU1301.pdf (7174/13) 24

27 Kultur- og udviklingsudvalget Underskriftsside Lars Møller (A) Eigil Henriksen (V) Kirsten Jensen (V) Jytte Dalgaard (F) Bente Hedegaard (A) 25

28 Bilag: 1.1. Specifikation af korrektioner til kultur- og udviklingsudvalget s drift og anlægsrammerr pr. december 2012 Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10282/13

29 Specifikation af korrektioner til Kultur- og udviklingsudvalget's drift- og anlægsrammer pr. december 2012 Der er i 2012 givet følgende tillægsbevillinger til henholdsvis drift og anlæg: Beslutningsdato i KB (i kr.) Effekt på kommunens samlede serviceramme (sæt X) Indenfor servicerammen Driftsområdet Udenfor servicerammen Anlægsområdet Oprindeligt budget Korrektioner: Operatør til lokal erhvervsservice ved Væksthus Midtjylland Maskinpark m.m. til kunstgræsbane, Grenaa Idrætscenter Kunstgræsbane ved Grenaa Idrætscenter Genopretning af ny boldbane i Åstrup X 310 Finansieret af rådighedsbeløb afsat til boldbanen Budgetoverførsler fra 2011 til 2012: Biblioteksområdet 43 Kulturskolen -234 Grenaa Egnsarkiv 155 Øvrige områder, kulturområdet Øvrige områder, udviklingsområdet Destination Djursland, ekstraordinært tilskud til turisme X Finansieret af kassebeholdningen Anlægstilskud til multihus ved Nørre Djurs Hallen Finansieret af driftspuljen til multihuse X Anlægsmidler til renovering af haller og idrætsanlæg Finansieret af driftspuljen, renovering af haller og idrætsanlæg X Anlægsprojekt P-plads Ørum Aktivcenter Finansieret af driftspuljen, renovering af haller og idrætsanlæg X Anlægstilskud til Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole 420 Finansieret af kassebeholdningen Besparelse vedr. energibesparende foranstaltninger på biblioteksområdet og Stenvad Mosebrugcenter, tilført kassen X Færdiggørelse af banestien - Ryomgård - Allingåbro 300 Finansieret af ØK s driftsbudget, KUU s adm. område kto Forsikring vedr. indbrud, hærværk ved Grenaa Bibliotek Forsikringsbesparelse jvf. udbud af kommunens forsikringer Udmøntning af midler til ungdomsunivers/campus, drift X 200 Udmøntning af midler til ungdomsunivers/campus, anlæg 300 Finansieret af afsatte kvalitetsfondsmidler jvf. Investeringsoversigt Kraftværket.com - ny streetfacilitet X 80 Finansieret af anlægsprojektet udendørs streetaktiviteter Grenaa Naturpark Rander Fjord, anlægstilskud 125 Finansieret af udviklingspuljen 2012 X Tilskud (underskudsgaranti) "Havet in action", Kattegatcentret Finansieret af kassebeholdningen Havets Ressourcer - projekt kr Turisme Strategi - projekt kr Finansieret af udviklingspuljen 2012 X Udstillingsfacilitet Anholt Havmøllepark - budgetopfølgning okt. 300 Finansieret af udviklingspuljen 2012 X -100 Finansieret af kunstgræsbanen ved GIC Budgetopfølgningen oktober, flyttet fra anlæg til drift: Letbane Grenaa - undersøgelse X Maskinpark m.m. kunstgræsbane ved GIC X Udstillingsfacilitet Anholt Havmøllepark X Samlet korrektion Korr. budget Korrektioner med effekt på kommunens samlede serviceramme: kr.

30 Bilag: 1.2. Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo december måned 2012 for kultur- og udviklingsudvalget Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10277/13

31 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo december måned 2012 for kultur- og udviklingsudvalget Samlet oversigt (1.000) kr. Opr. budget Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger* Korr. Budget Afvigelse** Forventet regnskab Forventet tillægsbevillingsbehov Drift Anlæg Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (1.000) kr. Drift Overført fra tidl. år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb /. *Specifikation af tillægsbevillinger og øvrige korrektioner findes i bilag til budgetopfølgningen **Afvigelse ekskl. forbrug af overførte beløb jf. tabel Udvikling i overførte beløb fra tidligere år Drift: Budgetopfølgningen pr. ultimo december 2012 viser den 16. januar 2013 et forbrug på 53,515 mio. kr. svarende til 95,9 % af det korrigerede budget. Det forventede regnskab er opgjort til 53,119 mio. kr. Afvigelsen skyldes at der forventes overført 0,964 mio. kr. mere til 2013 end overførslerne for 2011 udgør. Kultur- og udviklingsudvalget forventes ultimo 2012 at ligge 4,030 mio. kr. under servicerammen, hvilket til dels skyldes anlægsprojekter finansieret af driftsbudgetter herunder udviklingspuljen samt at de forventede overførsler til 2013 udgør mere end udvalget modtog fra 2011.

32 Områder indenfor servicerammen: (1.000 kr.) Opr. vedt. budget 2012 Korr. vedt. budget 2012 Forbrug ult. december måned 2012 Afvigelse ekskl. forventede overførsler* Forventet regnskab 2012 Udviklingspuljen Kulturområdet Udviklingsområdet I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (1.000) kr. Udviklingspuljen Kulturområdet Udviklingsområdet I alt Overført fra tidl. år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Effekten på kommunens serviceramme er: (1.000 kr.) Tillægsbevillinger på Kultur- og udviklingsudvalget med effekt på kommunens samlede serviceramme* Afvigelse indenfor servicerammen I alt./. *Specifikation af tillægsbevillinger og øvrige korrektioner findes i bilag til budgetopfølgningen Udviklingspuljen: Udviklingspuljen er tænkt anvendt til udviklingsformål og budgetteret med 2,320 mio. kr., hvoraf der på nuværende tidspunkt er udmøntet 1,927 mio. kr. og restpuljen udgør 0,393 mio. kr. Udmøntning fra udviklingspuljen til anlægsprojekter og gennemførelse af projekter i 2013 har konsekvens for servicerammen, der nedsættes i indeværende år. Kultur- og udviklingsområdet: På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 53,515 mio. kr., svarende til 95,9 % af kultur- og udviklingsudvalgets korrigerede budget. Der blev fra 2011 overført 1,733 mio. kr. og der forventes overført 2,697 mio. kr. til 2013, hvilket bevirker at forskelsbeløbet på 0,964 mio. kr. vil nedbringe servicerammen. På decentrale aftale enheder under kulturområdet forventes der ingen

33 overførsler til Der forventes et regnskabsresultat for 2012 på 53,119 mio. kr. eller en netto merindtægt på 0,396 mio. kr. for den resterende del af Afvigelser indenfor servicerammen kr. Udviklingspuljen forventet -393 meroverførsel til 2013 i.f.h Kulturområdet forventet meroverførsel til 2013 i.f.h Udviklingsområdet forventet mindreoverførsel til 2013 i.f.h Kultur- og udviklingsområdet i alt =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Af udviklingspuljen 2011 blev der ikke overført beløb, men der forventes overført 0,393 mio. kr. til 2013, hvilket medfører et mindreforbrug på servicerammen for 2012 på et tilsvarende beløb. På kulturområdet blev der fra 2011 overført 0,567 mio. kr., mens der forventes overført 1,175 mio. kr. til Forskelsbeløbet på 0,608 mio. kr. medfører et mindreforbrug på servicerammen for På udviklingsområdet blev der fra 2011 overført 1,166 mio. kr., mens der forventes overført 1,129 mio. kr. til Forskelsbeløbet på 0,037 mio. kr. medfører et merforbrug på servicerammen for Områder udenfor servicerammen: Kultur- og udviklingsudvalget har ingen budgetområder udenfor servicerammen. Anlæg

34 (1.000 kr.) Opr. vedt. budget 2012 Korr. vedt. budget 2012 Forbrug ult. december måned 2012 Afvigelse* Forventet regnskab 2012 Kulturområdet Udviklingsområdet I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt I forhold til oprindeligt budget er det korrigerede budget forøget med 5,709 mio. kr., hvilket hovedsagelig skyldes overflytning af budgetbeløb fra drift til anlæg vedrørende multihus Nørre Djurs Hallen, renovering af haller og idrætsanlæg, P-plads Ørum Aktivcenter samt anlægstilskud til projekt Havet in action, Kattegatcentret. Der forventes en mindreudgift/ mindreindtægt på 2,479 mio. kr. fordelt på en række anlægsprojekter. Heraf forventes der overført ca. 2,394 mio. kr. til 2013 vedrørende projekterne Campus-anlæg, Ungdomsunivers, renoveringspuljerne til haller og idrætsanlæg, banestien Allingåbro Ryomgård, Multihus ved Nørredjurs Hallen, P-plads Ørum Aktivcenter samt projekt Voer Brohoved og velfærdsfaciliteter Djurslands Rideklub. For de to sidstnævnte anlægsprojekter indgår eksterne tilskud som først forventes modtaget i Herudover forventes der afsluttet anlæg med et mindreforbrug på 0,085 mio. kr. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

35 Bilag: 1.3. Bilag - Anlæg likviditet ultimo december 2012.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9066/13

36 Likviditetsbudget på anlæg ultimo november 2012 (excl. ældrebolighandlingsplan) Korr. budget Forventet regnskab 2012 Kapitalmidler Projekt Tekst Forbrug Restbudget ØKU Anlæg XA Projekt Åbyen XA Indtæger boligformål jordforsyning XA Indtægter erhvervsformål jordforsyning XA Salg af areal v/ydesvej til SOSU skole XA Salg af diverse bygninger og grunde XA Salg af Hedebo-Center XA Renovering og ændringer af rådhuse XA Borgervenlig selvbetjening XA Kapitaltilførsel B45-Trustrup XA Implementering af ESDH XA IT anlægspulje XA Ny Server- og storageplatform XA Salg af Torvegade XA Moselunden Auning etape XA Strandparken Fjellerup etape XA Ørumgårdvej XA Køb Østerbro 30-38, Trustrup XA Infoba projekt skole- og dagtilbudsområd XA Møgelbjerg, Grenaa XA Stålvej Allingåbro XA Industrivej, Auning etape XA Salg af Vivild gl. stadion ØKU Anlæg Total BU - Anlæg XA Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen XA Udbygningsplan skole-og dagtilbud XA It-folkeskolen XA Overbygning Auning XA Overbygning Søndre Skole XA Totalrådgivning Helhedsplanen XA Opgradering af serverplatform XA Indretning af tandklinik - Søndre Skole XA Børnehave Glesborg XA Etablering af børnebyer XA Ombygning køkkener - madordning XA Ny daginstitution (Østre Skole) XA Ny daginstitution (Auning) XA Daginstitution i Allingåbro XA Omlægning unghuse og familiehuset XA Familiehuset døgntilbud Trekanten XA Søndre skole - renovering af tag XA Energiforanstaltninger Anholt Skole XA Tandplejen - nyt IT system XA Distrikt Allingåbro - multibane XA distrikt Vivild - dræn af legeplads XA Distrikt Vestre/Voldby - ny traktor BU - Anlæg Total VPU - Anlæg XA Udskiftning af tag, Farsøhthus XA Udskiftning af tag, Farsøhthus XA Etablering af nyt storkøkken XA Lokaler til hjemmepleje Vest i Glesborg XA PDA'er til ældreområdet XA Frivillighus på Hedebocentret XA Varmtvandsbassin XA IT indenfor socialområdet VPU - Anlæg Total KUU - Anlæg XA Projekt Voer Brohoved XA Letbane Grenaa - undersøgelse XA Pulje til haller og idrætsanlæg XA Kunstgræsbane, Grenaa Idrætscenter XA Velfærdsfaciliteter Djurslands Rideklub XA Staldfaciliteter Djurslands rideklub XA Maskinpark m.m. kunstgræsbane XA Nyindretning Grenaa Bibliotek XA Bygningsovertagelse Djurslands Museum XA Museet indgangsparti XA Kulturhuset Pavillonen, scene m.v XA Banestien Allingåbro-Ryomgård XA Udstillingsfacilit. Anholt Havmøllepark XA Multihus ved Nørre Djurs hallen XA Renovering haller og idrætsanlæg mv XA P-plads Ørum Aktivcenter XA Kunstgræsbane VGI XA Ungdomsunivers fysisk anlæg

37 Kapitalmidler Projekt Tekst Korr. budget Forventet regnskab 2012 Forbrug Restbudget KUU - Anlæg XA Naturpark Randers Fjord XA Kattegatcentret - havet in action KUU - Anlæg Total MTU - Anlæg XA Energimærkning bygninger XA Energibesparende foranstaltninger XA Bygningsrenoveringspulje XA Bygningsrenoveringspulje XA Ombygning af Hedebo-Centret XA Indsats vedr. tomme boliger XA Indsats tomme boliger XA Indsats tomme boliger XA Kyst og strandpulje XA Revision af vandløbsregulativer mv XA Ny vej, lokalplan , Hedebo XA Nyt torv Søndergade, Grenaa XA Stiprojekt Allingåbro - Ørsted XA Parkeringspladser i Auning v. apoteket XA Kabellægning XA Kabellægning af gadelys XA Hovedgaden i Allingåbro omlægning XA Grenaa Midtby XA Diverse belægninger XA Dokning Grenaa-Anholt færgen XA Ny færge og færgeleje i Udbyhøj XA Ny motor til færgen Ragna XA Kystsikring Anholt XA Kvalitetsfondsmidl bygningsrenov XA Renovering af det gamle rådhus i Grenaa XA Omfartsvej nord for Grenaa XA Letbane - forlængelse til Grenaa Havn XA Pulje til kollektiv trafik og cykelstier XA Vådområde ved Øster Alling MTU - Anlæg Total Hovedtotal

38 Bilag: 2.1. Udkast til revideret landdistriktspolitik Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8966/13

39 NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik Udkast

40 1. Indhold 2. Indledning Fakta om Norddjurs Kommune Mål og udviklingstemaer Dialog, samarbejde og partnerskaber...5 Indsatsområder Offentlig service...6 Indsatsområder Erhvervsmuligheder...7 Indsatsområder Attraktive landsbyer...8 Indsatsområder Muligheder for fællesskab og oplevelser...9 Indsatsområder Synliggørelse af det gode liv på landet Indsatsområder

41 2. Indledning Landdistriktspolitik rummer kommunalbestyrelsens visioner og mål for, hvorledes vi fremmer en positiv udvikling for kommunens landsbyer og landområder. Politikken er version 02 af kommunens første landdistriktspolitik, der blev vedtaget i 2010, og der er tale om en revidering heraf. Landdistriktspolitikken er tæt forbundet med kommunens overordnede udviklingsstrategi og kommuneplan. Vision Det er kommunalbestyrelsens vision, at det gode liv på landet udfolder sig hver dag i Norddjurs Kommune. Det gode liv er kendetegnet ved, at borgerne kan leve et sammenhængende liv med arbejde, familie, nære relationer og udviklende oplevelser. Forudsætningen er, at der bor mennesker på landet i dag, som vil bidrage til at skabe liv og sammenhængskraft, og at der fortsat kommer mennesker til, som vil engagere sig i udviklingen og bidrage med nye impulser. Sammenhæng mellem by og land Fra Udbyhøj i nordvest til Glatved i sydøst er der cirka 50 km i luftlinje. Spredt over hele kommunen ligger 48 byer af forskellig størrelse. De er alle beskrevet i kommuneplanen. De forskellige lokalsamfund supplerer hinanden og danner rammen om kommunens samlede udvikling. Grenaa er center for den væsentligste vækst i den østlige del af kommunen, og Auning er center i den vestlige del. Her vil man finde de tilbud, som naturligt hører hjemme, hvor et vist befolkningsunderlag er tilstede. I de øvrige byer er der stor forskel på, hvordan udviklingen indtil nu har været, og hvornår den er foregået. Også i fremtiden vil der være forskel på, hvad der kan ske i de enkelte byer. Generelt skal det i fremtiden også være attraktivt for borgere at bosætte sig i de mindre byer. Handlingsplan Landdistriktspolitikken følges op med en handlingsplan for Planen vil årligt blive revideret. I arbejdet med beskrivelse af handlingsplanen vil der foregå dialog med borgerne og med kommunens forskellige fagområder. 2

42 3. Fakta om Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune har et samlet areal på 743 km², inklusiv Anholt på 22 km². Kommunen har 114 km kyststrækning, og cirka 20 % er dækket af skov. Der er pr. 1. januar indbyggere, heraf bor i Grenaa og 2600 i Auning. Det vil sige, at halvdelen af kommunens indbyggere bor i de mindre byer eller på landet i det åbne land. Med cirka 53 indbyggere pr. km² er befolkningstætheden én af landets laveste. Ved indgangen til 2013 er befolkningstallet stabiliseret, men tidligere befolkningsprognoser viser et fald i befolkningstallet frem mod Landdistriktspolitikken skal medvirke til at imødegå negative tendenser i befolkningsudviklingen. Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter med Aarhus som drivkraft. Norddjurs Kommune har således de fordele, et vækstcenter medfører, når det gælder udveksling af arbejdskraft, borgere, viden og erhvervsmæssigt samarbejde. 3

43 4. Mål og udviklingstemaer Det er kommunalbestyrelsens mål med landdistriktspolitikken, at: Understøtte vilkårene for at bo og arbejde på landet for nuværende borgere og samtidig tiltrække nye. Skabe sammenhængskraft mellem land og by og samtidig styrke udviklingen i landområderne i den takt, der er efterspørgsel. Skabe sammenhæng i de forskellige kommunale indsatser, der tilsammen er med til at sætte rammerne for udvikling af det gode liv på landet i Norddjurs Kommune. Målene skal fremmes gennem arbejde med følgende udviklingstemaer: Dialog, samarbejde og partnerskaber Helhedstænkning og koordinering på tværs af de offentlige forvaltninger Samarbejde mellem kommune og lokalområder, samarbejde på tværs af lokalområder og ud over kommunen Offentlig service Adgang til dagtilbud og skoler, ældretilbud, sundhedstilbud, kultur- og fritidstilbud, kollektiv trafik og vejforbindelser, udvikling af fysisk og digital infrastruktur Erhvervsmuligheder Fastholdelse og fremme af erhverv og turisme i landdistrikter Attraktive landsbyer Fremme forskønnelse og udvikling af byerne Muligheder for fællesskab og oplevelser Styrke adgang til naturen og aktiviteter, understøtte foreningsliv og gentænke samlingssteder Synliggørelse af det gode liv på landet Formidle værdier og levemuligheder, bo-, erhvervs- og byggemuligheder 4

44 4.1. Dialog, samarbejde og partnerskaber Borgernes engagement i foreningsarbejde, socialt arbejde og i udvikling af levende og attraktive byer og bomiljøer i Norddjurs Kommune vil få stor betydning i de kommende år, hvor de offentlige ressourcer bliver knappe. Det betyder, at borgerne skal tage et medansvar for kommunens udvikling, samtidig får de mulighed for at påvirke og få indflydelse inden for mange områder. Virksomhederne kan ligeledes bidrage til udvikling af Norddjurs Kommune gennem engagement i lokalområderne. Norddjurs Kommune er en stor kommune med mange forskellige by- og landsbystrukturer. Norddjurs Kommune har siden 2007 haft fokus på, hvordan levende landdistrikter kan understøttes fra kommunal side. Politikerne har ikke, som tidligere i de mindre kommuner, mulighed for at være i kontinuerlig og tæt dialog med borgerne. Samarbejdet mellem lokalområder og kommune varetages via foreningers og borgergruppers aktive indsats og via borgerinddragelsesprocesser iværksat af Norddjurs Kommune. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der fortsat tænkes i nye måder at organisere samarbejdet på, som fremmer, at alle lokalområder sikres lokalindflydelse på kommunens udvikling. Kommunalbestyrelsen vil styrke samarbejde på tværs af lokalområder, således at initiativer i ét område vil kunne inspirere i et andet område, og således at man kan løfte opgaver i fællesskab, som et lille lokalområde vil have svært ved at varetage alene. Samarbejde og dialog gælder også på tværs af kommunens forvaltninger. Planlægning skal ske ud fra en helhedstænkning og løbende koordineres på tværs. Indsatsområder Fremme samarbejde mellem kommune og lokalområder Fremme samarbejde mellem lokalområder Fremme kommunal helhedstænkning 5

45 4.2. Offentlig service Landområdernes og landsbyernes fortsatte udvikling afhænger af, at dagligdagen kan fungere for beboerne. Det betyder, at der skal være mulighed for blandt andet sundhedstilbud, børnepasning, skole og ældreomsorg. For de unge handler det om adgang til uddannelse og kultur- og fritidstilbud. For både erhvervsaktive, unge uddannelsessøgende og ældre spiller smidig kollektiv transport, gode vejforbindelser og sikre cykelstier en væsentlig rolle. Borgernes erfaringer og ideer er væsentlige, for at servicetilbuddene løbende kan udvikles og matche fremtidens livsstil og moderne borgeres behov. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at afstemme forventningerne med borgerne og tilbyde offentlig service til alle livsfaser. Kvaliteten i tilbuddene skal være optimal, og ikke alle lokalområder kan således have alle typer offentlig service. Der skal derfor være fokus på, hvorledes sammenhængen mellem de større byer og landområderne udvikles bedst muligt. Grenaa og Auning har i kraft af deres størrelse nogle af de funktioner, som naturligt hører hjemme, hvor et vist befolkningsunderlag er tilstede. Grenaa har en størrelse, så det eksempelvis er muligt at have ungdomsuddannelser, udvalgsvarebutikker og større erhvervsvirksomheder. I Auning er mulighederne for et vist udbud af udvalgsvarebutikker, offentlig service og større erhvervsvirksomheder tilstede. Sådan skal udviklingen fortsat ske, og trafik og transport skal understøtte sammenhængen mellem byer og landområder. Sammenhængen til faciliteter og services uden for kommunen skal ligeledes være i orden. Alle byer vil have behov for samlingssteder og fritids- og kulturaktiviteter. Indsatsområder Udvikling af mobilitetsfremmende trafik- og transporttilbud, som kan understøtte sammenhængen mellem byerne i kommunen Udvikling af nettet af cykel- og vandrestier 6

46 4.3. Erhvervsmuligheder Erhvervslivet I landområderne er under forandring, og de primære erhverv fiskeri og landbrug omlægges. Norddjurs Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner ligger i dag inden for metal-, træ- og grafisk industri samt bygge- og anlæg. Disse erhverv udgør en betydelig del af lokal økonomi. Herudover viser analyse, at der er potentiale for nye typer erhverv inden for turisme, fødevarer, energi/miljø og fremstilling. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at fastholde, styrke og skabe nye arbejdspladser i landområderne, og der skal være fokus på at skabe gode vilkår for etablering og udvikling af egen virksomhed. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for udvikling af digital infrastruktur, således at landsbyernes mindre arbejdspladser og hjemmearbejdspladser kan betjene sig af attraktiv og stabil digital infrastruktur, og således at det er muligt at uddanne sig via e- learning. Der skal være mulighed for at etablere mindre virksomheder på velegnede erhvervsarealer i en række landsbyer, og mulighederne for udnyttelse af tiloversblevne landbrugsbygninger eller andre typer af erhvervsbyggeri skal synliggøres. Norddjurs Kommune har et tæt turismesamarbejde med Destination Djursland og Syddjurs Kommune. Der er i samarbejdet udarbejdet en strategi for turisme på Djursland og en turismepolitisk handlingsplan. Norddjurs Kommune har i sammenhæng med handlingsplanen også samarbejde med foreninger og borgergrupper i byerne langs nordkysten om turismeudvikling. Kommunalbestyrelsen vil udvikle og synliggøre Norddjurs Kommunes store værdier i kraft af natur, kyst, hav, havne, bymiljøer og attraktioner. Naturen og kysten rummer mulighed for udviklingsinitiativer og tiltrækning af nye aktiviteter, der kan skabe vækst i turismen. Indsatsområder Understøtte udvikling af nye typer erhverv i landsbyer og landområder Medvirke til at fremme digital infrastruktur Udvikle nye turismeinitiativer med udgangspunkt i kyst og hav 7

47 4.4. Attraktive landsbyer Smukke, blomstrende landsbyer er attraktive at bo i og besøge. Et veltrimmet fysisk udseende signalerer overskud og tiltrækker beboere og turister. Kommunalbestyrelsen vægter højt, at arbejdet med planlægning, udvikling og forskønnelse foregår i et nært samarbejde mellem kommune og repræsentanter for de enkelte byer og lokalområder. Det vægtes samtidig højt, at der skabes sammenhængskraft mellem by og land og mellem byerne inden for et lokalområde. Norddjurs Kommune skal samarbejde med byerne med vejledning i forhold til renovering og udvikling af rekreative byrum og friarealer i øvrigt. Udviklingen i landsbyerne skal ses i sammenhæng med udviklingen i de større byer i kommunen. 40 byer er beskrevet i kommuneplanen, og hertil kommer yderligere cirka 10 mindre landsbyer, som ikke er selvstændigt beskrevet, men som repræsenterer et lokalområde. Det er kommunalbestyrelsens mål på sigt at afdække de enkelte byers muligheder og tilhørsforhold til andre byer i lokalområdet. Indsatsområder Understøtte landsbyers og lokalområders initiativer til udvikling og forskønnelse Afdække de mindre byers muligheder Udarbejde vejledning i god byggeskik 8

48 4.5. Muligheder for fællesskab og oplevelser En landsbys og et lokalområdes herlighedsværdi og identitet skabes i høj grad gennem tilstedeværelsen af fællesskab og mulighed for oplevelser. En livskraftig og blomstrende landsby er afhængig af lokale ressourcer i form af foreninger, uformelle netværk, gode naboskaber og enkeltpersoners drivkraft. De medvirker til at skabe udfoldelses- og samlingsmuligheder. I mange landsbyer er der mulighed for at kunne samles til forskellige aktiviteter både indendørs og udendørs. Der er forsamlingshuse, men også andre bygninger og pladser bliver brugt som samlingssteder. Stederne kan både være offentligt- og privatejede. Det er kommunalbestyrelsens mål at bakke op om nuværende og nye former for samlingssteder, aktiviteter og lokale drivkræfter, som udtrykker lyst og vilje til at påtage sig opgaver til gavn for fællesskabet. Norddjurs Kommune giver med sin natur og lange kystlinje muligheder for et aktivt friluftsliv. Det er kommunalbestyrelsens mål, at understøtte en stadig udvikling af adgang til naturen og igangsætte nye aktiviteter, som samtidig fremmer det sundhedsmæssige aspekt. Indsatsområder Understøtte de lokale drivkræfters arbejde Medvirke til at skabe rammer for fællesskab i landsbyerne både udendørs og indendørs Udvikle nye muligheder for natur- og friluftsliv 9

49 4.6. Synliggørelse af det gode liv på landet Kommunalbestyrelsen ønsker, at der også i fremtiden skal være liv og aktivitet i Norddjurs Kommune, både i byerne og i landområderne. I dag er befolkningstallet dalende i landområderne. Norddjurs Kommune er en del af vækstcenter Østjylland, og hvad det positivt betyder, skal synliggøres over for både potentielle nye borgere og erhvervsvirksomheder. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at markedsføre de muligheder, kvaliteter og værdier, som en tilværelse i Norddjurs Kommune rummer. I konkurrencen med de andre kommuner i Østjylland er nøglen ikke mindst begreber som fællesskab og trygge sociale rammer. Indsatsområder Udformning af bosætningsstrategi for Norddjurs Kommune Synliggørelse af bo-, erhvervs- og aktivitetsmuligheder i Norddjurs Kommunes lokalområder Fokus på godt værtskab over for tilflyttere Målrettede kampagner over for potentielle tilflyttere og virksomheder 10

50 Bilag: 2.2. Landdistriktspolitik- redegørelse for aktiviteter i perioden pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9462/13

51 o Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: Reference: Kirsten Helby Direkte telefon: Journalnr.: P 22 12/23210 Landdistriktspolitik - redegørelse for aktiviteter i perioden Kommunalbestyrelsen vedtog i januar 2010 landdistriktspolitikken Det gode liv på landet i Norddjurs, Landdistriktspolitikken er en integreret del af Planstrategi og Kommuneplan 2009, og politikken er desuden koordineret med politikker og planer på ældre-, børn og unge-, sundheds-, natur og miljø-, og turismeområdet. Efterfølgende udarbejdede forvaltningen en handlingsplan for udmøntning af initiativer. Her følger status over arbejdet med at omsætte de enkelte elementer i handlingsplanen til praksis. 1. Samarbejde mellem kommune og lokalområder og lokalområderne imellem I landsbyer og foreninger i Norddjurs foregår et stort arbejde båret af engagerede lokale drivkræfter med det formål at skabe blomstrende lokalmiljøer for både dem, der bor der i dag, for gæster og for at tiltrække nye beboere. Norddjurs Kommune har siden sin opståen som kommune i 2007 haft fokus på, hvordan levende og moderne landdistrikter kan understøttes fra kommunal side, og ét af temaerne i landdistriktspolitik 2010 er da også dialog, samarbejde og partnerskaber med lokalområder, erhvervsliv og foreninger. I det daglige betyder det, at der er blevet arbejdet med, at det skal være enkelt at få kommunen i tale og enkelt at få information og muligt at få sparring til gode ideer, der fremmer en levende kommune. Herudover tager Norddjurs Kommune initiativ til at igangsætte udviklingsprojekter, som har til formål at finde nye løsninger på aktuelle udfordringer såsom befolkningsnedgang, slidte rammer og tomme bygninger. Disse projekter bæres af samarbejde med lokalsamfund, erhvervsliv og foreninger og er blevet muliggjort via kommunens egne ressourcer og lokalområdernes frivillige arbejde kombineret med ekstern støtte. Erfaringerne er vigtige brikker i en metodisk udvikling af målrettet arbejde 1

52 med forpligtende samarbejde og partnerskaber mellem kommune og det omgivende samfund. Sidst i redegørelsen er en der en samlet fortegnelse over periodens udviklingsprojekter. I 2010, da landdistriktspolitikken og handlingsplanen blev udformet, var der på landsbasis stort fokus på at etablere lokalråd. I forbindelse med borgermøder omkring Kommuneplan09 blev muligheden herfor også drøftet i Norddjurs, ligesom der er blevet gennemført spørgeundersøgelser herom. Svaret har aldrig været entydigt positivt eller negativt på, hvorvidt der i Norddjurs er basis for sådanne råd. Som led i handlingsplanen er der I 2012 i samarbejde med Epinion blevet udarbejdet en rapport, som beskriver udfordringer, eksempler fra andre kommuner og forskellige modeller. Rapporten har ikke været drøftet politisk på nuværende tidspunkt. 2. Synliggørelse af det gode liv på landet Ligesom kommunens overordnede udviklingsstrategi har landdistriktspolitikken haft fokus på mål om at fastholde nuværende beboere og tiltrække nye. I handlingsplanen indgår kampagne over for tilflyttere til landområder. Projekt Det gode værtskab er således i perioden gennemført med midler fra ministerier og LAG. Det er båret af en tese om, at det er vigtigt at kigge indad og undersøge, hvordan kommune, erhvervsliv, foreninger og lokalområder byder velkommen. Er vi gode til dette, så opleves det attraktivt at komme hertil. I projektet foregår dialog med ovennævnte parter og med tilflyttere om, hvad der gøres i dag for at tage godt imod, og hvad der ikke gøres. I projektet inviteres til, at foreninger, lokalområder, virksomheder mv. kan beskrive nye måder at tage i mod på, som de også selv vil være med til at gennemføre. Det har resulteret i en række tiltag, hvoraf nogle stadig et år efter er i gang. Det har også resulteret i samarbejde mellem kommune og borgerforeninger om, at kommunen stiller tilflytterlister til rådighed, så borgerforeningerne og andre kan tage personligt imod. Projektet er afsluttet, men det er først nu, at værtskabstankegangen for alvor skal finde indpas. Norddjurs Kommune er fortsat parat til at understøtte initiativer, der har værtskab på dagsordnen, blandt andet via en initiativpulje. Med kommunens nye hjemmeside forventes det, at der kan sættes yderligere fokus på værtskab og Norddjurs som attraktiv bosætningskommune. Projektet er et eksempel på tværgående samarbejde, hvor ingen af de mange involverede parter vil kunne overkomme opgaven alene. Projektet indgår i aktuel rapport fra DAMVAD og Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter og er udvalgt som best practise eksempel på social innovations. 2

53 3. Muligheder for fællesskab og oplevelser Norddjurs Kommune har en kultur- og fritidspolitik, som sætter de overordnede mål for, hvordan kommunen kan understøtte og styrke mulighederne for gode og aktive oplevelser. I landdistriktspolitikkens handlingsplan er der blevet sat fokus på de fysiske rammer for fællesskab og oplevelse. Alle landsbyer råder over en række forskellige samlingssteder, oftest forbeholdt specifikke formål og målgrupper. Det drejer sig f. eks. om idrætshaller/sale, forsamlingshuse, klublokaler, biblioteker, skoler, nedlagte institutioner, tomme forretningslokaler, uderum. Samtidig efterspørges faciliteter til nye formål. Ikke mindst efterspørger større børn og unge muligheder for at mødes om aktiviteter, som i en given periode er populære, og som eventuelt har en kortsigtet levetid. Norddjurs Kommune er ikke i stand til at understøtte alle ønskede anlægstiltag og har med projekt Fleksibelt liv i eksisterende rammer sat fokus på at arbejde med at skabe nyt liv i eksisterende rammer. Projektet er blevet gennemført som et modelprojekt med ideudviklingsproces i landsbyerne Voer og Holbæk og har resulteret i, at foreninger og borgere har gentænkt anvendelsen af eksisterende inde- og udefaciliteter. Projektet afsluttes i foråret Inden for projektet er også foretaget en kortlægning af eksisterende samlingssteder i kommunen. Denne kortlægning vil blive offentliggjort på hjemmesiden i 2013 som et dynamisk dokument, der løbende kan ændres og således fungere som information, når foreninger og grupper leder efter samlingssteder til deres aktiviteter. Særligt fokus har der også været på oplevelser i naturen. I landdistriktspolitikkens handlingsplan indgår udarbejdelse af natur- og friluftsstrategi. Dette arbejde er gennemført i 2012 med kommunalbestyrelsens vedtagelse. I januar 2013 følger en handlingsplan med en lang række konkrete initiativer. 4. Erhvervsmuligheder Norddjurs Kommune fører en aktiv erhvervspolitik, hvor også fokus er på de ændrede erhvervsstrukturer i de primære erhverv fiskeri og landbrug. I landdistriktspolitikken fremstår målet for at fastholde, styrke og skabe nye arbejdspladser i landområderne. I handlingsplanen indgår udviklingsarbejde med et grundlæggende vilkår; nemlig den digitale infrastruktur. I EU-samarbejdsprojektet Landdsbyudvikling i Skandinavien er der i blevet foretaget en undersøgelse af de eksisterende vilkår i Norddjurs i samarbejde med Center for Netværksplanlægning på Aalborg Universitet. Undersøgelsen er blevet fulgt op af igangværende drøftelser af, hvad Norddjurs Kommunes muligheder og ansvar er på området. 3

54 I handlingsplanen indgår kortlægning af overflødiggjorte landbrugsbygninger og potentialet for nyanvendelse af disse. Ligeledes i EU - samarbejdsprojektet Landdsbyudvikling i Skandinavien har der pågået initiativer i samarbejde med Djurslands Landboforening og Videncenter for landbrug for at identificere omfanget af tomme bygninger samt motivere til nytænkning af anvendelsen. Blandt andet er der blevet gennemført informations- og dialogmøder med ejere og potentielle nye iværksættere, der er blevet skrevet artikler til relevante fagblade, og der er blevet undersøgt mulighed for oprettelse af database med tomme landbrugsbygninger. Sidstnævnte initiativ forsøges aktuelt videreført i regi af Videncenter for Landbrug. Endelig indgår i handlingsplanen fokus på turisme og udarbejdelse af turismestrategi og handlingsplan. Dette arbejde er fuldført i samarbejde med Destination Djursland og Syddjurs Kommune. I tilknytning hertil er der i EUsamarbejdsprojektet Landsbyudvikling i Skandinavien blevet udarbejdet en rapport om Fremtidens Landsbyturisme. Undersøgelsen har i foråret 2012 i Norddjurs dannet baggrund for to workshops, hvor aktive landsbyfolk, turismeaktører, politikere og planlæggere drøftede muligheder for at nytænke landsbyernes rolle som feriemål. I projektet Sommerby Vinterby er der siden forsommeren 2012 blevet arbejdet i Fjellerup med udvikling af initiativer, der kan styrke helårslivet og samtidig løfte kvaliteten i sommerlivet, hvor turisterne kommer. 5. Attraktive landsbyer Norddjurs Kommune har i Kommuneplan09 beskrevet de 48 landsbyer i kommunen og deres potentialer for udvikling. I handlingsplan for landdistriktspolitikken vægtes tiltag, der kan medvirke til forskønnelse af byerne i samarbejde med byernes borgere. Som grundlag for arbejdet er der blandt andet i perioden udarbejdet statusbeskrivelser for Fjellerup, Ålsø og Ålsrode. Herudover er der med midler fra Landdistriktspuljen udarbejdet portrætter fra Fjellerup, Ålsrode, Allingåbro samt Trustrup/Lyngby med observationer og interviews foretaget af sociolog. Portrætterne har dannet udgangspunkt for drøftelse med borgerne om fremtidige ønsker for deres byer. I foråret færdiggøres en række TV-spots med udgangspunkt i portrætterne. I projektet Matchmaking Auning og oplandet med støtte fra ministerier er der ligeledes i 2012 indledt dialog om, hvordan byerne i lokalområdet også i fremtiden kan fremstå attraktive. I handlingsplanen indgår desuden indstiftelse af landsbypris til uddeling første gang i Der er ikke blevet arbejdet med dette initiativ indtil dato. I handlingsplanen indgår udarbejdelse af arkitekturpolitik. Dette initiativ er pt. Ikke igangsat. 4

55 Periodens udviklingsprojekter Landsbyudvikling i Skandinavien EU-projekt i samarbejde med svenske og norske kommuner, Skive Kommune, Via University og Videncenter for Landbrug. Formål: At arbejde med fremtidens landsbyer i perspektiv af: Lokal mobilisering i landsbyerne, bosætning, erhvervs- og turismeudvikling Der er i projektet blandt andet blevet samarbejdet Fjordbynetværket og Ørsted. Nyt brug af land nye landbrugere - Integrerende iværksætteri i landdistrikter Samarbejde med Favrskov og Thisted Kommuner. Langhøjskolens og Toubroskolens skoledistrikter har indgået i projektet i Norddjurs Formål: At identificere stedbundne ressourcer, som kan konceptudvikles og organiseres i netværk. Det gode værtskab Forår 2010 sommer 2012 Formål: At øge potentielle tilflytteres opmærksomhed på Norddjurs som 1. valg. Fokus på godt værtskab, hvor både kommune, landsbyer, foreninger og virksomheder spiller en aktiv rolle. Fleksibelt liv i eksisterende rammer Fokus på at synliggøre og udvikle møde- og aktivitetssteder i landsbyer og landområder med udgangspunkt i eksisterende rammer Landsbyportrætter Samarbejde med Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner om at indfange og formidle en række landsbyers identitet og attraktivitet. Hovedgaden i Allingåbro 2012 Formål: Forskønne og hastighedsdæmpe trafikken gennem Hovedgaden i Allingåbro, skabe bedre forhold for de bløde trafikanter i form af cykelstriber og strukturere parkeringsforholdene. Forskønnelse skal ske i form af beplantning på udvalgte steder. Projektet er udarbejdet i samarbejde med byens borgere og gennemføres fysisk i foråret

56 Trafiksanering i Glesborg 2012 Formål: At forbedre forholdene både for Glesborg bys borgere i forhold til den gennemgående trafik fra Bønnerup Strand til Ørum (hovedvejen) og for trafikanterne. Matchmaking Auning og oplandet Formål: At styrke lokalområdet omkring Auning. Hvordan kan de forskellige byer supplere og understøtte hinanden og medvirke til at styrke området som helhed som et godt sted at drive erhverv, bo og flytte til. Sommerby vinterby Projektets formål er at igangsætte en proces som kan styrke Fjellerup som både helårsby og turismeby. Projekt Naturpark Randers Fjord 2011 Formål: At Randers Fjord kan opnå status af naturpark i henhold til Friluftsrådets kriterier. Et samarbejdsprojekt mellem Randers og Norddjurs Kommuner, LAG Djursland og LAG Randers, Destination Djursland og Visit Randers. Der foregår beskrivelse af aktiviteter i dialog med borgere og lodsejere omkring fjorden. Udvikling for Bønnerup Havn 2008 Udarbejdelse af en helhedsplan for Bønnerup Havn. Formål: At skabe grundlag for en videreudvikling af Bønnerup Havn med fokus på havnens maritime kvaliteter og dens funktion som hjemsted for aktivt fiskeri og lystsejlere, samtidig med at havnens kvaliteter for turisme og helårsliv øges. Der foregår dialog og samarbejde med havnens interessenter og de lokale kræfter i øvrigt. 6

57 Bilag: 4.1. Handlinger natur- og friluftsstrategi.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9053/13

58 Konkrete handlingsforslag i forhold til natur- og friluftsstrategiens 6 temaer Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2012 Natur- og friluftsstrategi for Norddjurs Kommune. I forlængelse af natur- og friluftsstrategien har Norddjurs Kommune udarbejdet et ide- og handlingskatalog. I kataloget indgår en lang række ideer og konkrete forslag, som er fremkommet på baggrund af høringsforslag, Norddjurs Kommunes egne overvejelser og idemøde med Grønt Råd, foreninger i Norddjurs og Destination Djursland. Det er forventningen, at alle med interesse for naturen løbende kan bidrage med flere ideer og forslag til kataloget samt medvirke til at føre forslagene ud i livet i samarbejde med Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes initiativer i 2013 Norddjurs Kommune vil i 2013 prioritere en række indsatser i tilknytning til de seks temaer i natur- og friluftsstrategien. Indsatserne fremgår af ide- og handlingskatalogets højre spalte. Ved udgangen af 2013 bliver der udarbejdet en kort status over, hvordan arbejdet med de forskellige indsatser er gået. Beskyttelse af naturen 1. Naturpleje og nye oplevelsesmuligheder ved Ramten/Dystrup Sø. Opfiskning af skidtfisk Formidling om initiativerne via ture ved søen 2. Etablering af vådeng-projekt ved Alling Å Norddjurs Kommune tager i 2013 initiativ til følgende indsatser Forundersøgelse forventes gennemført i 2013 Naturcenter Norddjurs arrangerer offentlig tur i maj/juni 2013 Forundersøgelse færdiggøres i januar 2013 Etablering af fugletårn ved vådområdet 3. Genslyngnings- og restaureringsprojekter i flere vandsystemer Under planlægning. Blandt andet inddrages lystfiskere, inden de enkelte strækninger restaureres 4. Inddrage skoleklasser i arbejdet Projekt grønt kørekort til naturen i folkeskoleregi 5. Formidle forskellen mellem private og kommunale arealer, herunder rettigheder for brug af naturen Der orienteres på Norddjurs Kommunes hjemmeside blandt andet med kort over, hvor de kommunale skove findes 6. Kortlægning af Norddjurs Kommunes kystnaturområder. Med støtte fra Grøn Vækst starter i 2013 kortlægning af kystområder, der ligger uden for bynær bebyggelse. I 2014 og 2015 følger naturpleje og udarbejdelse af informationsmateriale. 7. Pleje og genopretning af lavhede og klitnatur på Anholt ved rydning af vedplanter og invasive arter Med støtte fra 15. juni Fonden udarbejdes ansøgning til LIFEprogrammet

59 Adgang til naturen 8. Kajak og kano: Formidlingsmateriale og oversigter over, hvor og hvornår man må sætte båden i vandet. Opsætte infoskilte, som formidler, hvad man kan opleve. Etablering af rastepladser i form af borde, bænke, broer, shelters og bålsteder på relevante steder Slæbested til havkajak /små både/jagt fx nord for Grenaa Havn. 9. Kysten: Etablering af bro/platforme ved Fjellerup Strand i forbindelse med Blå Flag Station. Nyt shelter ved Rygårde Strand og andre kystnære steder Bålsteder ved strandene Vinterbadefaciliteter. Bedre faciliteter til vinterbadere (toiletter, depotrum), som evt. kunne bruges af naturrytterne. (Katholmvej, de murede toiletter) 10. Glatved-området udnyttes til dykning, fiskeri, + etablering af fiskerenseplads og toilet, p-plads 11. Havvindmølleparken 12. Fokusområde: Randers Fjord: Shelter og muldtoilet på Kanaløen Anløbsplads for småbåde ved Alling Å i Allingåbro Fiskerensepladser og nyt offentligt toilet ved Voer Færgested Rørdammene mellem Hollandsbjerg og Voer Færgested mulighed for overnatning Havneområdet ved Udbyhøj syd gøres til et attraktivt lystfiskermiljø og lystbådehavn 13. Opsætning af skraldespande, så naturen beskyttes 14. Adgang og opmærksomhedsfelter som fx jagt, ynglende fugle, særlige områder som Løvenholm mose, fleksibel/sæsonbestemt anvendelse af vandløb til fx sejlads og fiskeri 15. Bedre info om havets muligheder for friluftsliv hvor der er lovlig adgang. Brug af havet slider ikke på naturen. (Syddjurs Blå Bånd) 16. Skovene: Pladser til kig på krondyr og kronhjortebrøl 17. Stier: Norddjurs Kommune tager i 2013 initiativ til følgende indsatser Der udarbejdes information med kort til hjemmeside om, hvor og hvornår der er adgang til at sejle på åer og kanaler. Der opsættes kajakbro ved Gl. Estrup Der etableres bro/platform ved Blå Flag Stationen Der etableres shelter ved Rygårde Strand Muligheder ved Grenaa strand undersøges Der igangsættes projektudvikling Der afholdes et ide- og dialogmøde om friluftsliv ved Randers Fjord med foreninger, lodsejere og øvrige interessenter 21. februar Igangsættes for eksterne midler fra Økonomi- og indenrigsministeriet samt LAG-midler Inkluderes i fremtidig formidling Inkluderes i fremtidig formidling Mulighederne undersøges i samarbejde med lodsejere

60 Stiforbindelse mellem Fjellerup og Skovgårde Bynære rekreative områder 18. Udstillinger i uderummet 19. Grenaa å: Bruge åen aktivt til fiskeri og sejlads med kano og kajak, fremkommelige fiskepladser Tilrettelægge aktiviteter med udgangspunkt i brug af området langs åen Krolf ved åen Betonbordtennisborde langs åen Skilte og formidle åen overnatning i trætoppe i anlægget i Grenaa Norddjurs Kommune tager i 2013 initiativ til følgende indsatser Projektarbejde igangsættes i forbindelse med udviklingsinitiativer i Grenaa 20. Havn i Allingåbro Der arbejdes med mulighederne i Projekt Randers Fjord 21. Bynære mountainbikeruter 22. Formidle spændende oplevelsesruter i byen(udbygning af Kløverstier) Kløverstierne i Grenaa formidles i foråret/sommeren Hundeskov eller -luftningspladser/arealer Kortlægning af egnede arealer 24. Info om gå-klubber 25. Vedligehold af skiltning og stier 26. Vedligehold af naturlegeplads 27. Udendørs fitness Påbegyndes ved Grenaa Idrætscenter 28. Renovere ridestier med flis og spring 29. Forbinde rideskolen i Høbjerg med skoven 30. Bedre skiltning fra centrum til naturen i Grenaa Der igangsættes projekt skiltning og formidling 31. Aktiv kunst klatring på skulpturer 32. disc-golf 33. apps frem for skiltning Udviklingsarbejde igangsættes Formidling og profilering af muligheder 34. Udvælge en række temaer/steder, som skal formidles med gode historier, billeder, ture mv. i Norddjurs Kommune tager i 2013 initiativ til følgende indsatser Kysten og kystture formidles. I løbet af 2013 fra april til november - gennemføres en række kystture fra Voer Færgested til Glatved. Kystturene fordeles over 8 strækninger med 1 tur pr. måned. Lokale foreninger tilbydes at lade sig involvere i projektet med aktiviteter. Fortidsminderne Der igangsættes formidling ved de særlig Særlige naturtyper: heder, moser, overdrev seværdige fortidsminder 35. Arbejde med at bruge de elektroniske medier, kommunens hjemmeside og Der igangsættes udviklingsarbejde

61 Destination Djurslands profileringsmuligheder 36. Tjek af det materiale og de infotavler, som i dag formidler på stedet Vil foregå som en løbende proces 37. Renovering og opgradering af skilte få folk til at melde ind, når de ser noget forældet 38. Fælles portal for oplevelsesmuligheder med muligheder for at formidle via forskellige medier. QR, skilte, annoncer, facebook. 39. Bruger til brugerportal Highlights, usynlige perler og unikke steder 40. Sangstrup Klint som udvalgt sted i 2013: Opsætte infotavler om området Indrette mobilt dykkermiljø Opstille fiskerenseplads Gennemføre aktiviteter med dykning og fiskeri 41. Majslabyrint for børn med efterfølgende snak med landmanden om, hvor man må gå, og hvor det er forbudt område. 42. High-climbing i trætoppe 43. Flydende platforme, hvor man ikke kan bunde langs kysten til svømning. Fx Naturture vil fremover blive formidlet via Kultunaut/Djurslive. Herudover vil der blive samarbejdet med Destination Djursland om andre fælles flader. Norddjurs Kommune tager i 2013 initiativ til følgende indsatser Norddjurs Kommune inviterer dykker/kajak/fiskerforeninger m.fl. til ideudvikling. Mulighederne undersøges med henblik på eventuel etablering i mellem Fjellerup og Bønnerup. 44. Formidling af ruten til Havknuden (forsvarsværker fra 2. verdenskrig) 45. Fru Anes sten ved Hessel Gods 46. Iskælderen på Hulvejen Kortbord opsættes 47. Thorsø Høje (se til Anholt og vindmøllerne) Der udarbejdes formidling Samarbejde og partnerskaber 48. Elektroniske dialogplatforme til udveksling af problemstillinger og ideer. 49. Særligt fokus i 2013: Aktiviteter og oplevelser ved kysten 50. Dialog om Fremtidens friluftsliv med foreninger og andre interessenter Norddjurs Kommune tager i 2013 initiativ til følgende indsatser Igangsættelse af samarbejde om nye aktiviteter ved kyst og klinter, blandt andet i Fjellerup. Januar 2013

62 Bilag: 5.1. Forslag til modifikationer i gebyrordningen Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

63 Kulturafdelingen Dato: 2. juli 2012 Reference: ts Direkte telefon: Journalnr.: 11/9575 Høringsmateriale Forslag til modifikationer i gebyrordningen Kultur- og Udviklingsudvalget har netop vedtaget Norddjurs Kommunes Kultur- og Fritidspolitik for Politikken lægger op til at gentænke fysiske rammer og samarbejdsfora i et fleksibelt miljø. Forslag til modifikationer i gebyrordningen skal gerne afspejle denne fleksibilitet og til dels en ny måde, at tænke brug af faciliteter på. Målet med ændringerne er at skabe større frihed for hallerne til selv at kunne iværksætte nye aktiviteter samt muligheden for at kunne udleje ledige timer til både organiserede og uorganiserede grupper. Målet er samtidig at effektivisere og udnytte den eksisterende gulvplads mere optimalt, så foreningerne samlet set får mere udbytte af kapaciteten. Ændringerne træder i kraft pr. 1. januar 2013, dog således at tiltag, der vedrører anvisning først gælder fra sæsonen 2013/2014. Der foreslås følgende ændringer i gebyrordningen: Der fastsættes en timepris på 200 kr. i driftsaftalerne for genudlejning af ledig kapacitet i hallen i den tid, hvor kommunen kan anvise tider. Genudlejning betragtes som udlejning af timer i den tid, hvor kommunen via driftsaftalerne har købt anvisningsret.

64 Ved genudlejning af ledig kapacitet i hallen, vil hallens driftstilskud mindskes med det udlejede antal timer på årsbasis afregnet til 200 kr. pr. time. Til gengæld står det hallen frit, hvordan man vil genudleje ledig kapacitet. Prisen for genudlejning af hallen fastsættes frit af hallens bestyrelse. Konsekvens: o Hallerne har mulighed for at tænke mere kreativt i forhold til at udnytte den ledige kapacitet. o Hallerne kan tjene penge til driften ved at genudleje ledig kapacitet, hvis de sætter timeprisen for genudlejning højere end 200 kr. o Der stilles krav om, at hallerne skal føre regnskab med genudlejning til brug for den årlige forhandling om driftsaftaler. Der stilles krav om, at der som minimum skal være 10 personer repræsenteret til foreningsaktiviteter i haller med størrelse som en håndboldbane. Hvis foreningen ikke kan mønstre 10 personer har hallen ret til at inddrage halvdelen af hallen med henblik på genudlejning, f.eks. til uorganiserede grupper. Det vil være en fordel for hallen, at have etableret fleksible net, der kan opdele hallen. Konsekvens: o Skærpede krav til foreninger om udnyttelse af hallens gulvplads o Hallerne har mulighed for at tænke mere kreativt i forhold til at udnytte den ledige kapacitet o Genudlejning af halvdelen af hallen vil mindske det årlige tilskud med halvdelen af det udlejede antal timer. Til gengæld kan hallen tjene penge ved genudlejning af den ledige kapacitet. o Der stilles krav om, at hallerne skal føre regnskab med genudlejning til brug for den årlige forhandling om driftsaftaler. 6 timer ugentligt i hver hal udgår af den årlige timefordeling. Tiltaget vedrører alle haller, der har indgået driftsaftale med kommunen.

65 Timerne tildeles hallerne til fri disposition for genudlejning eller iværksættelse af nye aktiviteter. Timerne skal være fordelt på eftermiddag, tidlig aften og sen aften. Timerne fordeles på min. 3 dage. Den ene dag skal være fredag. Hallerne skal senest pr. 15. januar meddele kultur- og udviklingsafdelingen på hvilke tidspunkter timerne for genudlejning skal ligge. Hvis hallen ikke ønsker at bruge timerne, overgår timerne til almindelig fordeling ved Norddjurs Idrætsråd, men driftstilskuddet til hallen vil stadig mindskes med nedenstående beløb. Ændringer i driftstilskuddet vedr. 6 timer ugentligt vil gælde for alle haller uanset om hallen benytter de ledige timer eller ej. Konsekvenser for driftstilskuddene til hallerne er skitseret nedenfor: Facilitet Antal haller Formindskelse af driftstilskud: 34 uger/6 timer pr. uge/200 kr. pr. time Grenaa Idrætscenter kr. Auning Idræt- og Kulturcenter kr. Rougsøhallen kr. Allingåbrohallen kr. Ørum Aktivcenter kr. Nr. Djurshallen kr. Åstrup Fritidscenter kr. Vivild Gymnastik- og efterskole kr. Ialt kr. De kr. overføres delvis til lokaletilskudspuljen, og den samlede besparelse på driftsaftalerne vil forblive indenfor det folkeoplysende område. En mindre del af beløbet benyttes til at lave PR for uorganiserede grupper. Konsekvens:

66 o Skærpede krav til bedre udnyttelse af hallernes kapacitet ved den årlige timefordeling. o Sandsynligvis udvikling af nye aktivitetstilbud, fordi hallerne formodes at ville udnytte timerne til drift o Hallerne har mulighed for at tjene penge til driften ved at udleje de tildelte timer. o Driftstilskuddet mindskes med det tilsvarende årlige timetal som hallen får rådighed over. Det vil være muligt at søge lokaletilskud til at leje sig ind i de 6 ugentlige timer skitseret ovenfor, som hallerne får til rådighed for udlejning i eftermiddagstimer, tidlige aftentimer og sene aftentimer. Der vil være følgende betingelser for at kunne søge lokaletilskud: o Almindelige foreningsaktiviteter, som i forvejen får anvist plads i hallerne kan ikke søge lokaletilskud til ovenstående timer. o Nye aktiviteter, iværksat af foreninger, kan søge lokaletilskud til leje af ovenstående timer, såfremt de ikke samtidig anvises i den almindelige timefordeling til den pågældende aktivitet. Det vil være kultur- og udviklingsafdelingen, som afgør om aktiviteten er ny. o Aktiviteter, der iværksættes som et kommercielt foretagende kan ikke søge lokaletilskud. o Uorganiserede grupper kan søge lokaletilskud til ovenstående timer. 3. gang en forening ikke møder frem til anviste tider betyder, at foreningen mister sin anvisning og timerne tildeles hallen. Det er i første omgang halbestyrerne der har mulighed for at føre kontrol, men det vil være kultur- og udviklingsafdelingen, der evt. trækker en anvisning tilbage. Hvis hallen ikke ønsker, at benytte de pågældende timer, så råder kultur- og udviklingsafdelingen over dem til almindelig anvisning. Konsekvens:

67 o Driftstilskuddet til hallen mindskes med det tilsvarende antal timer, såfremt hallen ønsker at benytte de ledige timer til udlejning. Hvis hallen ikke ønsker at benytte de ledige timer, indgår de i den almindelige anvisning. o Hallen har timerne til fri disposition for genudlejning og iværksættelse af nye aktiviteter. o Kultur- og udviklingsafdelingen træffer afgørelse ved uoverensstemmelser. Det indskærpes, at sæsonen hvor foreningerne har anvisningsret til hallerne forløber fra 1/9 30/4 og betragtes som 34 uger. Konsekvens: o Hvis foreningerne skal bruge flere timer aftales det direkte med hallerne, der selv afgør om der skal afregnes for yderligere brug. Der kan ikke søges lokaletilskud til timer i perioden 30/4-1/9. Der indarbejdes en passus i driftsaftalerne, der gør det obligatorisk for hallerne, at føre statistik med udnyttelsen af hallerne i min. 14 tilfældige dage på en sæson. Målet er at skabe overblik og statistik på udnyttelsen af hallerne. Der udarbejdes et regelsæt for booking af timer hallerne imellem, f.eks. i forbindelse med afholdelse af stævner. Konsekvens: o Klarhed i forhold til betingelser, for at booke timer hallerne imellem Det tilstræbes at indføre kommunalt bookingsystem i 2013 til fri og obligatorisk benyttelse for alle haller. Indførelse af bookingsystem vil medføre, at driften indregnes i gebyrbetalingen. Konsekvens: o Lettere administration o Mulighed for at tilbyde ledige timer online Regelsættet for anvisning af timer i hallerne benyttes fremadrettet, og der indledes en drøftelse med Norddjurs Idrætsråd med henblik på effektivisering i forhold til udnyttelse af ledig

68 kapacitet i hallerne. Der bør bl.a. kigges på, hvordan man tildeler timer på baggrund af opdaterede medlemstal. De opstillede kriterier for tildeling af timer i regelsættet bør debatteres. Anvisning i haller med driftsaftaler med kommunen uddelegeres stadig til Norddjurs Idrætsråd. Konsekvens: o Evt. bedre udnyttelse af ledig kapacitet i hallerne.

69 Bilag: 5.2. Notat - gebyrordning Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6919/13

70 Kulturafdelingen Dato: 14. januar 2013 Reference: ts Direkte telefon: Journalnr.: 11/9575 Notat vedr. gebyrordningen Norddjurs Kommunes tilskudsordning til frivillige folkeoplysende foreninger har været evalueret i foråret Tilskudsordningen benævnes i Norddjurs Kommune for Gebyrordningen, fordi der betales gebyr til kommunen for brug af kommunale idrætsfaciliteter. Evalueringen har bl.a. taget udgangspunkt i en undersøgelse udsendt til alle foreninger i slutningen af På baggrund af evalueringen blev der udarbejdet forskellige forslag til modifikationer i gebyrordningen. Forslagene blev behandlet i Kultur- og udviklingsudvalget 25. juni 2012 og her blev det besluttet, at sende forslag 2 i høring hos Fritidsrådet, Norddjurs Idrætsråd og hallerne. Det blev samtidig besluttet, at der skulle afholdes et dialogmøde med høringsparterne inden indgivelse af høringssvar. Den 16. august 2012 blev der afholdt dialogmøde med ca. 40 repræsentanter fra Fritidsrådet, Norddjurs Idrætsråd og hallerne samt medlemmer fra Kultur- og udviklingsudvalget og medarbejdere i kultur- og udviklingsafdelingen. Der var frist for indsendelse af høringssvar den. 27. august 2012 for de 8 haller, der har driftsaftale med hallerne. Der er modtaget høringssvar fra følgende: Fritidsrådet, Norddjurs Idrætsråd, Grenaa Idrætscenter, Auning Idræts- og Kulturcenter, Ørum Aktivcenter, Nørredjurshallen, Rougsøhallen og Åstrup Fritidscenter. Der er ikke modtaget høringssvar fra Allingåbrohallen og Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Det har været vigtigt for Kultur- og udviklingsudvalget at inddrage de parter, som bliver berørte af ændringer i gebyrordningen. Høringssvarene har derfor været pejlemærker i de modifikationer, som foreslås til endelig beslutning i nærværende notat. Udgangspunktet for at ændre i gebyrordningen er, at skabe øget fleksibilitet i hallerne, udnytte gulvpladsen mere optimalt og give mulighed for, at selvorganiserede grupper får adgang til hallerne. Det har samtidig været intentionen at skabe betingelser for udvikling af nye aktiviteter i tråd med tendensen på idrætsområdet for hele landet. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

71 Der har ikke ligget noget ønske om besparelse på fritidsområdet til grund for de foreslåede ændringer. Derfor er der også foreslået, at besparelserne på driftsaftalerne forbliver indenfor det folkeoplysende område og i særlig grad falder tilbage til lokaletilskudspuljen. Ønsker i høringssvarene er imødekommet langt hen af vejen. Kultur- og udviklingsafdelingen har dog en bekymring for, at de ændringer som foreslås endelig vedtaget, ikke er tilstrækkelige til at opfylde intentionen om øget fleksibilitet og lettere adgang til hallerne samt generel øget udvikling på området. Med udgangspunkt i de nuværende regler i tilskudsordningen, beskrevet i høringsmateriale og i evalueringen af gebyrordningen, samt betingelser i de nuværende driftsaftaler med hallerne, foreslås følgende ændringer i gebyrordningen: 2 timer ugentligt udgår af hver hal i den årlige timefordeling gældende for alle haller og idrætscentre, der har indgået driftsaftale med kommunen. 2 timer ugentligt tildeles hver hal til fri disposition for udlejning eller igangsætning af nye aktiviteter. Hallen beslutter selv, på hvilket tidspunkt timerne skal ligge og skal senest 15. januar meddele kultur- og udviklingsafdelingen dette i forbindelse med deadline for lokaleansøgning. Anvisningsperioden gælder 46 uger om året. Der er ikke anvisning i skolernes sommerferie i ugerne 27 32, begge uger inklusive. Særlige betingelser i driftsaftalerne vedr. lukketider bibeholdes. Hallernes driftstilskud nedsættes med 2 timer pr. uge i anvisningsperioden afregnet til en timepris på 200 kr. pr. time. Det betyder, at hver hal får nedsat driftstilskuddet med 46 uger x 2 timer x 200 kr./time = kr. årligt. Herefter står det hallens bestyrelse frit, at udleje de 2 tildelte timer til markedspris. Bemærk, at særlige betingelser i driftsaftalerne vedr. lukketider medfører justering i nedsættelsen af driftstilskuddet svarende til det antal uger, der anvises. Nedenfor ses eksempler på resultatet ved forskellige antal udlejningstimer og udlejningspris. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

72 Udlejede timer/år Timepris 200 Timepris 300 Timepris 400 Timepris 500 Timepris Alle timepriser er i kroner. Besparelsen i driftsaftalerne vil bibeholdes indenfor det folkeoplysende område. Besparelsen vil primært overføres til lokaletilskudspuljen samt en mindre del til markedsføring af ledige timer for selvorganiserede grupper. Der kan søges lokaletilskud til de to ovenfor skitserede timer, når - aktiviteterne afvikles af selvorganiserede grupper - foreninger afvikler nye og/eller eksperimenterende aktiviteter og de samtidig ikke anvises i den almindelige timefordeling til den pågældende aktivitet Der kan ikke søges lokaletilskud til de to ovenfor skitserede timer, når - aktiviteterne afvikles i kommercielt øjemed - der er tale om almindelige foreningsaktiviteter, som i forvejen får anvist plads i hallerne Der stilles krav om, at der som minimum skal være 10 personer repræsenteret til aktiviteter i haller med størrelse som en håndboldbane. Hallens bestyrelse/halbestyrer kan inddrage halvdelen af hallen til udlejning, hvis der er færre en 10 personer repræsenteret til aktiviteter. De haller som ikke tidligere har modtaget tilskud til opsætning af net til deling af hallen, kan inden udgangen af 2012 søge kultur- og udviklingsafdelingen om tilskud på til iværksættelse af dette. Midlerne tages fra overskydende midler i renoveringspuljen for gang en forening ikke møder frem til anviste tider mister foreningen sin anvisning og timerne tildeles hallen til udlejning. En evt. tilbagetrækning af en anvisning foretages af kultur- og udviklingsafdelingen i dialog med de involverede parter. Der indarbejdes en passus i driftsaftalerne med henblik på, at hallerne fører statistik med udnyttelsen af hallerne i minimum 14 tilfældige dage på en sæson. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

73 Der udarbejdes et regelsæt for booking af timer hallerne imellem samt ved afvikling af stævner arrangeret af de store idrætsorganisationer. Det tilstræbes at indføre kommunalt bookingsystem i 2013 til fri og obligatorisk benyttelse for haller og foreninger samt skolehaller. Der findes pt. ingen nøjagtige tal for driften af et kommunalt bookingsystem i Norddjurs Kommune. Det forventes dog at koste i nærheden af kr. årligt. Der omplaceres midler fra aktivitetstilskudspuljen til drift af bookingsystemet. Der er et efterslæb i gebyrpuljen, bl.a. fordi gebyrerne ikke blev reguleret i Gebyrerne reguleres derfor efter nedenstående skema: Nuværende sats Regulering Sats efter regulering Kategori 1 - Idrætshaller 161 kr. 20 % 200 kr. Kategori 2 - Svømmehaller 322 kr. 10 % 355 kr. Kategori 3 Udendørs anlæg, sale, skoler 80 kr. 10 % 88 kr. Kategori 4 Udendørs områder 54 kr. 10 % 60 kr. Udkast til fordeling af timer i idrætshallerne delegeres til Norddjurs Idrætsråd. Regelsættet for anvisning af timer i idrætshallerne, som Norddjurs Idrætsråd administrerer efter, benyttes fortsat fremover. Kultur- og udviklingsafdelingen faciliterer et møde med Norddjurs Idrætsråd med henblik på en drøftelse af regelsættet, herunder om der findes afledning til at justere i regelsættet. Ændringerne træder i kraft pr. 1. juli Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

74 Bilag: 5.3. Resumé af gebyrordningen Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

75 Høringsmateriale Kulturafdelingen Dato: 2. juli 2012 Reference: ts Direkte telefon: Journalnr.: 11/9575 Resumé - Evaluering af Gebyrordningen I forbindelse med kommunesammenlægningen 1. januar 2007 blev Norddjurs Kommunes Gebyrordning indført. Den har nu eksisteret i 5 år og ordningen er derfor blevet evalueret. Ordningen fungerer således, at alle medlemmer i de godkendte folkeoplysende foreninger betaler gebyr til kommunen. Medlemsgebyret danner sammen med de øvrige kommunale bidrag på området grundlag for, at alle selvejende og kommunale idrætsfaciliteter stilles gratis til rådighed for kommunens foreninger. Spejderne, rideklubberne, aftenskoler og kulturelle foreninger indgår ikke i gebyrordningen, men skal betale gebyr, såfremt de ønsker at benytte ovenstående faciliteter. Der betales gebyr i 4 kategorier alt efter typen af aktivitet. Hvert år i januar måned indberetter foreningerne medlemstal, der danner grundlag for en nettoberegning mellem medlemsgebyrerne og aktivitetstilskuddet for en forening. I starten af året indsendes samtidig skema vedr. lokaleansøgning og der udbetales lokaletilskud jf. gældende regler. Gebyrordningens formål var bl.a. at harmonisere området efter kommunesammenlægningen, således at alle idrætsforeninger bidrager til at drifte selvejende og kommunale idrætsfaciliteter, der modtager offentligt tilskud og jf. gældende lovgivning skal stilles til rådighed for folkeoplysende foreninger. Det er overordnet set lykkes, at få alle idrætsforeninger til at bidrage med gebyr i det omfang de benytter idrætsfaciliteter. Da der ikke afregnes på timebasis for brug af faciliteterne, men pr. medlem pr. år, ligger der en udfordring i at udnytte den fulde kapacitet i hallerne. Om der er mange eller få mennesker i hallen har ikke betydning for det bidrag, som foreningerne skal betale til kommunen. Dermed er der ikke økonomisk incitament til at udnytte pladsen optimalt om end der kan være mange andre årsager hertil. Ifølge en brugerundersøgelse foretaget i slutningen af 2011, synes der dog at være en holdning til, at det er ok, at være få foreningsmedlemmer til at udnytte gulvpladsen i hallerne. Det er kultur- og udviklingsafdelingens opfattelse, at der ikke er speciel fokus på, at udnytte pladsen optimalt ved f.eks. at være flere typer af foreninger i hallerne samtidigt. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

76 Ved gebyrordningens indførelse var det en forudsætning, at alle idrætsforeninger var med i ordningen. Det har dog vist sig, at ca. 20 foreninger har meldt sig ud af gebyrordningen selvom de dermed ikke kan modtage kommunalt tilskud. Opgaven med at anvise foreningstider i hallerne er uddelegeret til Norddjurs Idrætsråd, der hvert år indsender forslag til fordeling til kultur- og udviklingsafdelingen. Anvisningen er baseret på et regelsæt, hvor tilknytning til hallen, antal medlemmer og antallet af børn og unge har betydning for tildeling af timer, ligesom det har betydning om foreningen er en traditionel indendørs eller udendørs aktivitet. Desuden har det betydning om foreningen deltager i turneringer. De nævnte parametre vægtes med en faktor. Parametrene har således indirekte betydning for den idrætspolitiske linje, der lægges i kommunen. Jf. driftsaftalerne stilles hallerne til rådighed for foreninger alle hverdage fra kl samt lørdag kl Det betyder i princippet, at hallerne i den periode er lukket for al uorganiseret og kommerciel aktivitet samt anden aktivitet, der ikke er organiseret i foreningslivet. Gebyrordningen kan derfor virke lidt ufleksibel i forhold til nye brugergrupper. Der blev i slutningen af 2011 lavet en brugerundersøgelse, hvor alle de folkeoplysende foreninger i Norddjurs Kommune fik mulighed for at deltage i undersøgelsen. 111 foreninger har svaret på undersøgelsen, hvoraf 82 har besvaret samtlige spørgsmål. Undersøgelsen er ikke videnskabelig, men havde det mål, at få tilkendegivelser omkring gebyrordningen, som kunne være med til at tegne en tendens til brug for evt. modifikationer i tilskudsordningen. Undersøgelsen tegnede et billede af, at foreningerne ikke er specielt for eller imod gebyrordningen i forhold til en anden model, som f.eks. timebetaling. Der synes ingen forskel for foreningerne i den administrative arbejdsbyrde i forhold til før kommunesammenlægningen. Der er generel tilfredshed med lokaleanvisningen. Mange mener, at det er ok, at være få mennesker ved benyttelse af hallerne, og samtidig er der nogenlunde ligelig fordeling mellem de positive og negative indstillede i forhold til opdeling af hallerne i flere sektioner. Ca. en tredjedel udtrykker behov for mere fleksibilitet i benyttelsen af hallerne. På baggrund af evalueringen er der udarbejdet forslag til modifikationer i gebyrordningen. Der henvises endvidere til Kultur- og udviklingsudvalgets beslutningsprotokol om høring vedr. gebyrordningen. Protokollen kan findes på kommunens hjemmeside under politik/dagsordener/åbne dagsordener/ Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

77 Bilag: 5.4. Evaluering af gebyrordningen Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7241/13

78 Evaluering af gebyrordningen Evaluering af Gebyrordningen i Norddjurs Kommune Udarbejdet af: Kultur- og udviklingsafdelingen Norddjurs Kommune Maj

79 Evaluering af gebyrordningen Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Ansøgning om dispensation side 3 Gebyrbetaling side 4 Undervisningsministeriet side 4 Gebyrordningen i praksis side 5 Procedure - hvad skal indberettes side 5 Gebyrordningens sigte side 6 Udfordringer i gebyrordningen side 7 Betaling side 8 Udnyttelse af halgulvet side 8 Ikke alle er med i gebyrordningen side 10 For lidt gebyrindtægter side 10 Anvisning side 11 Anvisning baseret på regelsæt side 11 Gamle medlemstal side 13 Øvrige udfordringer i gebyrordningen side 13 Administration side 13 Manglende fleksibilitet side 13 Booking på skolerne side 14 Brugerundersøgelse af gebyrordningen side 14 Forudsætninger side 14 Hovedkonklusioner side 15 Mulige modeller i en fremtid tilskudsordning side 16 Gebyrordningen fortsætter side 16 Gebyrordningen modificeres side 17 Modificeret gebyrordning med timebetaling side 20 Timebetalt model side 20 Driftaftaler med hallerne side 22 Bilag 1 Brugerundersøgelsen side 23 Konklusion side 2 2

80 Evaluering af gebyrordningen Norddjurs Kommunes Gebyrordning - evaluering Indledning I forbindelse med kommunesammenlægningen den 1. januar 2007 var det nødvendigt at udtænke en harmoniseret tilskudsordning på fritidsområdet. Den nye kommune bestod tidligere af 4 kommuner, alle med hver deres særegne måde at give tilskud på og det betød, at der var forskellige vilkår for foreningsbetaling i de 4 kommuner. Betingelserne, og herunder prisen for at kunne dyrke idræt i hallerne, var forskellige i den østlige og vestlige del af kommunen. Der blev nedsat en administrativ arbejdsgruppe, der fik til opgave at udtænke en ny strategi for en tilskudsordning. Samtidig iværksatte folkeoplysningsudvalget en arbejdsgruppe med samme formål. Resultatet blev den såkaldte Gebyrordning. Ansøgning om dispensation I juni 2007 blev der indsendt ansøgning til Undervisningsministeriet med henblik på en dispensation fra reglerne i folkeoplysningslovens 22, stk. 4, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at opkræve gebyr for brug af kommunale faciliteter. Kommunalbestyrelsen ønskede i en to årig forsøgsperiode i 2008 og 2009, at omlægge gebyret fra et tidsbaseret gebyr med timebetaling på brug af kommunale idrætsfaciliteter til et medlemsbaseret gebyr, hvor der indbetales et gebyr for hvert medlem i foreningen. Medlemsgebyret skulle indgå i den pulje, der anvendes til frivillige supplerende lokaletilskud indenfor folkeoplysningsområdet. Gebyrordningen blev behandlet i kommunalbestyrelsen i juli Efterfølgende blev der givet positivt svar fra Undervisningsministeriet på ansøgningen om dispensation fra folkeoplysningsloven. En forudsætning for vedtagelsen af gebyrordningen var dog, at alle foreninger kunne skabe enighed om ordningen og at alle foreninger derfor også ville bidrage til ordningen. Norddjurs Idrætsråd repræsenterede i denne sag det samlede foreningsliv. 3

81 Evaluering af gebyrordningen Gebyrbetaling Gebyrets størrelse afhænger af den type aktivitet der udøves og dermed facilitetens udformning. Gebyret inddeles i fire kategorier med nedenstående gebyr for 2012: 1. Idrætshaller 161 kr./medlem/år 2. Svømmehaller 322 kr./medlem/år 3. Udendørs anlæg, sale, skoler 80 kr./medlem/år 4. Udendørs områder 54 kr./medlem/år Medlemsgebyret danner sammen med de øvrige kommunale bidrag på området grundlag for, at alle selvejende og kommunale idrætsfaciliteter stilles gratis til rådighed for kommunens foreninger. Alle idrætsforeninger skal betale til gebyrordningen, for at få kommunalt tilskud. Ved gebyrordningens indførelse, blev det samtidig besluttet at spejderne, rideklubberne, aftenskolerne og kulturelle foreninger ikke indgår i gebyrordningen under forudsætning af, at de ikke benytter idrætshaller, gymnastiksale etc. Spejderne og rideklubberne har mulighed for at søge aktivitetstilskud, lokaletilskud og øvrige puljer, selvom de ikke betaler gebyr. Betaling for foreningsbrug i de selvejende haller i kommunen indgår i de driftsaftaler, der årligt forhandles med hallerne. Ifølge disse driftsaftaler skal hallerne stilles vederlagsfrit til rådighed for foreningerne fra enten kl. 15 eller kl. 16 og indtil hallerne lukker. De to overordnede formål i det medlemsbaserede gebyr er at skabe rimelige ens vilkår for at dyrke idræt i kommunen at forenkle administrationen for foreningerne og kommunen Undervisningsministeriet I slutningen af 2008 blev der indsendt en kort redegørelse til Undervisningsministeriet med henblik på forlængelse af dispensationen i yderligere 2 år til udløb i Forlængelse af dispensationen blev givet. 4

82 Evaluering af gebyrordningen Imidlertid skabte et svar fra Undervisningsministeriet i februar 2011 en del forvirring, idet sagsbehandleren i brevet gjorde det klart, at der oprindeligt ikke havde været behov for dispensation til gebyrordningen. Gebyrordningen kan derfor i princippet fortsætte uforandret og fuldt lovligt. Folkeoplysningslovens 22, stk. 4 skal herefter fortolkes på den måde, at det er helt op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan en ordning med gebyr for brug af kommunale idrætsfaciliteter skrues sammen. Dette gælder også for idrætsbrug af selvejende institutioner, der modtager kommunalt driftstilskud. Kort fortalt: Gebyrordningen blev indført i 2007, hvor undervisningsministeriet gav dispensation fra folkeoplysningsloven. En forlænget dispensation udløb i Undervisningsministeriet har givet mulighed for, at ordningen kan gøres permanent. Foreningerne betaler gebyr i en af fire kategorier for at modtage kommunalt tilskud og få anvist lokaler. Gebyrordningen i praksis Procedure hvad skal indberettes Hvert år i slutningen af november måned udsendes skemaer til alle foreninger med henblik på indberetning til kultur- og udviklingsafdelingen. Indberetningen skal være foretaget i januar måned, men skal kun foretages den ene gang om året. Gebyr/aktivitettilskud Foreningerne indberetter medlemstal pr. 31/12, hvilket danner baggrund for den beregning, der viser om foreningen skal opkræves penge eller have overført tilskud. Alle medlemmer i en forening betaler gebyr i kategori 1-4, mens blot medlemmer under 25 år modtager aktivitetstilskud i overensstemmelse med folkeoplysningsloven. I 2012 svarer aktivitetstilskuddet til 163 kr. pr. medlem. 5

83 Evaluering af gebyrordningen Om en forening skal have penge udbetalt eller skal indbetale penge til kommunen afhænger derfor af hvor mange medlemmer, der er under 25 år og i hvilke gebyrkategorier de er indplaceret i forhold til foreningens aktivitet. Nettoregnskabet mellem indbetaling af gebyr til kommunen og udbetaling af aktivitetstilskud til foreningen gøres op, og der udstedes faktura eller overføres tilskud på foreningernes cvr. nr. Lokaletilskud Foreninger der har krav på lokaletilskud indsender samtidig med indberetning af medlemstal, dokumentation for afholdte lokaleudgifter. De tilskudsberettigede udgifter vil så blive udbetalt med 75 % refusion, fratrukket den procentvise andel af medlemmer, der er over 25 år gammel. Dette er en kommunal beslutning ud over folkeoplysningsloven, da der ifølge folkeoplysningsloven skal gives refusion for 65 % af de tilskudsberettigede udgifter. For 14 navngivne klubhuse gives 85% i tilskud uden fradrag for medlemmer over 25 år 1. Lokaletilskud udbetales direkte til foreninger, men indgår også indirekte i driftsaftalerne med hallerne, da kommunen betaler for at kunne anvise foreninger til hallerne. Lokaleansøgning Ansøgning om tildeling af ledige timer i haller og skoler indsendes også i starten af det nye år. For hallernes vedkommende er det Norddjurs Idrætsråd, som har kompetencen til at fordele de ledige timer. Øvrige ledige lokaler, som f.eks. skolelokaler, gymnastiksale på skoler etc. fordeles af kultur- og udviklingsafdelingen. Gebyrordningens sigte Gebyrordningens formål er, som ovenfor beskrevet, at lave en solidarisk ordning, hvor alle foreninger betaler for brug af kommunale idrætsfaciliteter og for brug af selvejende idrætsfaciliteter, der modtager kommunalt tilskud. 1 Folkeoplysningsloven, 25: Kommunalbestyrelsen yder tilskud med mindst 65 pct. af driftsudgifterne, jf. dog stk. 2,3 og 5, til lokaler, herunder haller samt lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Foreninger skal årligt kunne dokumentere deres aktivitetstimetal. 6

84 Evaluering af gebyrordningen Det betyder f.eks. at fodboldklubber, der benytter kommunale udendørs anlæg, løbeklubber der benytter badefaciliteter i en hal osv., også betaler for brug af kommunens idrætsfaciliteter på samme måde, som traditionelle indendørs foreninger betaler for brug af hal gulv. Desuden er målet at lette administrationen for foreningerne og kommunen. Det er de to hovedformål, som er beskrevet for Undervisningsministeriet i den ansøgning som blev fremsendt i Gebyrordningen er derfor først og fremmest en økonomisk ordning, der tager sigte på, at styre hvad der indbetales for brug af kommunale faciliteter - og af hvem. Ordningen styrer derimod ikke hvordan og hvor meget faciliteterne benyttes. Dertil er udarbejdet særskilt regelsæt for hallernes vedkommende, underlagt de overordnede principper i folkeoplysningslovens bestemmelser vedrørende lokaleanvisning. Regelsættet benyttes af Norddjurs Idrætsråd som redskab til at fordele ledige timer i hallerne. Det er lykkes med gebyrordningen, at harmonisere kommunens gebyr for brug af idrætsfaciliteter. Hvor der tidligere var store forskelle om man boede i den østlige eller vestlige del af kommunen, så er det nu ens for alle, hvad der skal betales for brug af kommunale faciliteter og for brug af faciliteter, der modtager kommunalt tilskud. Det afgørende er, hvilken kategori foreningens aktivitet indplaceres i. Det vil altid være forbundet med en vis form for indberetning til kommunen, at modtage kommunalt tilskud. Med gebyrordningen er indberetningen begrænset til én gang årligt for foreningerne. Kort fortalt: Gebyrordningens mål om harmonisering af betaling for brug af idrætsfaciliteter i kommunen er nået. Administrationen er blevet lettere for foreningerne. Der findes et særligt regelsæt for anvisning af timer i hallerne. Udfordringer i gebyrordningen Gebyrordningen består lidt forsimplet af en betalingsdel og en anvisningsdel. Det skal forstås på den måde, at når foreningerne har indbetalt gebyr til kommunen, så vil de indgå i fordelingen af ledige timer på lige vilkår med andre foreninger. 7

85 Evaluering af gebyrordningen Det er helt i tråd med andre kommuner, at opkræve betaling for brug af kommunale idrætsfaciliteter, forskellen ligger i måden at opkræve betalingen på. Det som foreningerne køber, hvad enten det er på den ene eller anden måde de betaler, er retten til at benytte kommunale idrætsfaciliteter eller selvejende idrætsfaciliteter, der modtager kommunalt tilskud. Betaling Udnyttelse af halvgulvet Hallerne i Norddjurs Kommune benyttes flittigt og af mange brugere. Jo flere borgere i hallerne jo bedre, da det skaber sundhed, trivsel og oplevelser. Hvor man i mange andre kommuner har timebetaling for brug af idrætsfaciliteter, så har Norddjurs Kommune et medlemsbaseret gebyr, hvor der betales et fast beløb årligt for at få anvist et vist antal timer hen over en sæson. Foreningerne i gebyrordningen i Norddjurs Kommune har altså faste timer til rådighed i hallerne efter timefordelingen, når de har betalt et fast beløb for hele sæsonen i en af de fire kategorier. Udnyttelsen af de tildelte timer har ingen yderligere betydning for betalingen. Hvis en forening f.eks. ikke møder frem til en tildelt time, så vil det ikke koste foreningen ekstra, at undlade at afmelde timen til gavn for andre. Foreningerne har pligt til at afgive tildelte timer, hvis de ikke kan udnytte timerne alligevel. De skal i sådan en anledning henvende sig til kommunen, halbestyreren eller Norddjurs Idrætsråd, med henblik på at timerne udnyttes på anden måde, typisk ved at en anden forening får tildelt timerne. Timerne afgives dog tilsyneladende ikke frivilligt, idet der hvert år kan konstateres, at der af og til er tomt gulv i hallerne, hvor der burde være fuld aktivitet. Dette kan konstateres ved at køre en tur rundt til hallerne i vintersæsonen. Hvis foreningerne ikke selv gør opmærksom på, at de ikke udnytter den fulde kapacitet i hallen, så er det tilfældigt, hvem der får kendskab til dette. Det skønnes, at problemet ikke er omfattende, men dog af en sådan karakter, at det vil være hensigtsmæssigt, at foretage justeringer, så udnyttelsen optimeres. Det vil være til gavn for helt nye grupper, der ønsker gulvplads i hallerne, eller for grupper og foreninger, der ønsker mere gulvplads end de tildeles nu. 8

86 Evaluering af gebyrordningen Halbestyrerne er ikke pålagt kontrol af timeudnyttelsen. Til gengæld foretager Norddjurs Idrætsråd hver sæson stikprøvekontroller for deres egne medlemmer, for at undersøge om tildelte timer benyttes. Stikprøvekontrollerne indarbejdes i skemaer for hallerne og ud fra disse skemaer kan det konstateres, at der hvert år er foreninger, som ikke får afmeldt timer med det resultat, at hallerne somme tider står tomme, hvor der burde være aktivitet 2. Statistikken på området er dog noget begrænset. GIC laver selv stikprøvekontroller med nogenlunde samme billede, som for øvrige haller. Det kan tyde på, at nogle foreninger kommer til at opfatte tildelte timer som faste tider foreningen har til rådighed én gang for alle uanset om de benyttes eller ej. Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med, at undlade at afmelde timer i en sæson. Der er heller ikke konsekvenser i forhold til f.eks. anvisning af timer til de pågældende foreninger i den efterfølgende sæson. Efter fordelingen af timer hvert år, er der sædvanligvis kun få ledige timer til rådighed. Dermed er det svært for nye foreninger at komme ind i hallerne og det er svært for halbestyrerne, at finde ledige timer til f.eks., at iværksætte nye aktiviteter på hallens initiativ. Aktiviteter der måske er så nye, at de stadig ikke er forankret i et foreningsfællesskab, men som har potentialet til at blive det. Målet er derfor, at udnytte tildelte timer optimalt, herunder at foreningerne melder tilbage, hvis de ikke benytter timerne eller de måske kun udnytter halvdelen af hallen. Dermed gives der mulighed for, at andre brugere kan benytte de tildelte timer eller måske være i hallen samtidig med en anden forening. Når der indføres et fælles kommunalt bookingsystem for foreninger, vil det give mulighed for at uorganiserede grupper kan booke sig ind på de uudnyttede ledige timer. I områder med stort pres på hallerne bliver det mere og mere almindeligt, at opdele hallen med net, så flere foreninger kan have aktiviteter på samme tid. Det er der ikke tradition for i Norddjurs Kommune, men det vil kunne skabe en fleksibilitet, der giver større udnyttelse af hallernes kapaciteter. 2 Bilaget Brugerundersøgelsen antyder en holdning i foreningerne til udnyttelsen af tildelte timer. 9

87 Evaluering af gebyrordningen Ikke alle er med i gebyrordningen Der er ca. 20 foreninger, der står udenfor gebyrordningen. De seneste udmeldinger er fra petanqueklubber og hundeførerforeninger, der begrunder udmeldelsen med manglende kommunal bidrag til deres aktiviteter, som f.eks. ny belægning på petanquebaner og sporadisk klipning af græs på områder til hundetræning. Da deres medlemmer typisk er over 25 år, føler de, at de ikke får noget for betalingen. Listen tæller også løbeklubber og organiseret fitness, der benytter eksisterende idrætscentre i forbindelse med deres aktiviteter uden at indgå i gebyrordningen. Begrundelsen for at stå udenfor er en simpel beregning, idet langt de fleste medlemmer er over 25 år og dermed ikke berettiget til aktivitetstilskud. Nogle af disse grupper er ikke registreret som folkeoplysende foreninger i Norddjurs kommuner, men eksisterer som organiseret idræt udenom det kommunale system. For lidt gebyrindtægter Der kommer i øjeblikket for lidt gebyrer ind via foreningsbetaling til at dække det samlede regnestykke for lokaletilskud og aktivitetstilskud. Hvis flere foreninger ønsker, at melde sig ud af ordningen vil det betyde, at der kommer færre gebyrer ind. Der er en lille tendens til at foreninger med udendørs aktiviteter ikke ønsker, at være en del af gebyrordningen. Det betyder, at de foreninger, som forbliver i gebyrordningen skal løfte en smule mere for at få økonomien i ordningen til at hænge sammen. Samtidig vil det dog betyde, at der vil blive færre til at benytte faciliteterne, og det skaber mere plads til nye og eksisterende aktiviteter. Kultur- og udviklingsafdelingen vurderer, at en del af de foreninger, der har et negativt regnestykke mellem gebyrbetaling og modtagelse af aktivitetstilskud muligvis vil melde sig ud af gebyrordningen, hvis det samtidig er en forening med en aktivitet, der ikke relaterer sig til en specifik indendørs facilitet. Det vil typisk være de foreninger, der i forvejen betaler i de to laveste gebyrkategorier. En evt. udmeldelse vil belaste gebyrindtægterne yderligere. Det vil være nødvendigt, at justere i gebyrbetalingen for 2013, for at få det samlede regnestykke til at gå op. Det betyder, at de enkelte foreninger kommer til at betale lidt mere for hvert enkelt medlem, for at have muligheden for at benytte idrætsfaciliteterne i kommunen. 10

88 Evaluering af gebyrordningen Kort fortalt: Kultur- og udviklingsafdelingen vurderer, at udnyttelsen af gulvpladsen i hallerne kan optimeres, så flere borgere får mulighed for at udøve aktivitet i hallerne. En del foreninger og organiserede idrætsgrupper står udenfor gebyrordningen, hvor hensigten oprindeligt var, at alle skulle indgå i ordningen. Der indgår for lidt gebyrindtægter, hvilket gør det nødvendigt, at justere i gebyrpriserne i de fire kategorier. Anvisning Anvisning baseret på regelsæt Kompetencen til at fordele tider i hallerne er uddelegeret til Norddjurs Idrætsråd. Fordelingen sker på baggrund af de lokaleansøgninger, som er indsendt af foreningerne til kultur- og udviklingsafdelingen, hvor de angiver ønsker om haller og behov for tider til den kommende sæson. Der afholdes hvert år fordelingsmøder i de forskellige haller, hvor det i princippet er op til de implicerede foreninger selv, at få logistikken til at gå op. Det kræver somme tider nogle kampe, men for det meste klarer foreningerne selv opgaven ved at drøfte tingene sammen. I de tilfælde, hvor flere foreninger ønsker samme tider i de samme haller uden at kunne komme til enighed, involveres Norddjurs Idrætsråd. Hvis det stadig ikke lykkes, at få tingene på plads, involveres kultur- og udviklingsafdelingen og der træffes en beslutning. Beslutningen kan evt. klages til kommunalbestyrelsen. Reglerne for anvisning af lokaler i idrætshaller er særegne for Norddjurs Kommune. Regelsættet for anvisning af timer i hallerne baserer sig på et regneark, hvor følgende parametre har betydning for antal at timer, som kan tildeles en forening 3 : Nærhedsprincippet hører foreningen hjemme i nærheden af den pågældende hal 3 Det er ifølge folkeoplysningsloven kun parameteret om børn og unge under 25 år, der indgår i loven. Folkeoplysningsloven, 21, stk. 3: Ved anvisning af lokaler og udendørsanlæg skal kommunalbestyrelsen normalt prioritere i følgende rækkefølge: 1)Aktiviteter for børn og unge 2)Folkeoplysende voksenundervisning, herunder aktiviteter i tilknytning hertil. 3)Aktiviteter for voksne. 11

89 Evaluering af gebyrordningen Antallet af medlemmer jo flere medlemmer, jo flere timer kan tildeles Antallet af børn og unge under 25 år jo flere medlemmer under 25 år, jo flere timer kan tildeles Om aktiviteten er indendørs foreninger, der kun kan afvikles aktiviteten indendørs tildeles flere timer, f.eks. håndbold og badminton i forhold til fodbold Om foreningen deltager i turneringer turneringshold tildeles flere timer end motionshold Der tildeles ikke flere timer grundet oprettelse af elitehold. Den pulje af timer, som er til rådighed i den pågældende hal sættes til 100 %. Herefter tages udgangspunkt i den procentvise andel af det samlede antal medlemmer i den pågældende hal for hver enkelt forening. Andelen ganges med en faktor for medlemmer under 25 år, indendørs aktivitet og turneringsdeltagelse, således at foreninger der opfylder disse kriterier, forholdsmæssigt tildeles flest timer. Eksempel: En håndboldafdeling med mange unge mennesker, som deltager i turnering, vil f.eks. få tildelt forholdsmæssigt flere timer end en fodboldafdeling, der spiller hyggebold uden at deltage i turneringer og som kun har medlemmer over 25 år. Ifølge folkeoplysningsloven skal børn og unge anvises lokaler før voksne. Folkeoplysningsloven siger dog ikke noget om i hvilket omfang foreninger med f.eks. traditionelle indendørs aktiviteter og turneringsdeltagelse skal anvises før andre. Dermed kan regelsættet på disse to parametre i rimelig omfang benyttes til, at skabe tendenser for, hvilken type af aktivitet, der ønskes i hallerne. Faktoren for de pågældende parametre kan justeres op eller ned og nye parametre kan lægges ind i fordeling. Eksempel: Hvis man f.eks. ønsker at foreningsbaseret zumba skal fylde meget i hallerne, så kan der lægges et nyt parameter ind, hvor der gives en faktor til foreninger, hvor aktiviteten kræver musikinddragelse eller hvor aktiviteten er dansebaseret. 12

90 Evaluering af gebyrordningen Regelsættet har dermed i et vist omfang betydning for den idrætspolitiske linje, der lægges i kommunen. I øjeblikket har de traditionelle foreninger, som håndboldklubber og badmintonklubber gode kår, mens det stort set er umuligt, for selvorganiserede grupper udenfor foreningslivet, at få mulighed for at udøve idræt i hallerne. Gamle medlemstal Der er næsten 1 år imellem det tidspunkt, hvor foreningerne indsender oplysninger om medlemstal til det tidspunkt, hvor de aktivt skal ud og bruge hallerne. I den mellemliggende periode er en sæson afsluttet og der kan være sket en del ændringer i antallet af medlemmer. Når timefordelingsarbejdet går i gang, tildeles der muligvis timer på et forkert medlemsgrundlag, hvor der ikke tages højde for de helt aktuelle medlemstal. Øvrige udfordringer i gebyrordningen Administration Gebyrordningen kræver forholdsvis lidt administration for foreningerne, men er samtidig forholdsvis administrationstung for forvaltningen. Indberetninger er stadig ikke mulige via onlineløsninger, hvilket kræver en del administration. Der er fremlagt anlægsønsker til 2013, der netop imødekommer behovet for at finde onlineløsninger til gavn for både kommunen og foreningerne. Gebyrordningen kræver at alle foreninger indplaceres i en kategori i forhold til aktiviteten og dermed den facilitet, som benyttes af foreningen. Der har været en del udfordringer med kategorisering, men overordnet synes udfordringen dog løst. Manglende fleksibilitet Ifølge driftsaftalerne har foreningerne ret til anvisning i ledige timer mellem kl. 15 og 23 på hverdage samt lørdage kl Det betyder, at alle ledige timer benyttes til anvisning til foreningerne og at hallerne ikke selv har ledige timer, hvor de kan skabe nye aktiviteter. Det giver ikke fleksibilitet til, at hallerne har mulighed for ekstra indtjening ved at udbyde nye trendy aktiviteter og dermed er det op til foreningerne, hvad der skabes af nye tilbud. Samtidig er det ikke muligt for 13

91 Evaluering af gebyrordningen hallerne, at tilbyde ledigt gulvplads til f.eks. uorganiserede grupper, i de tilfælde hvor foreningerne undlader at afmelde timer. Booking på skolerne Det er et stort administrativt arbejde, at anvise ledige timer til kommunens skoler. Her anvises til almindelige lokaler, festsale, gymnastiksale og skolehaller. En decentral anvisning, hvor foreningerne søger skolerne direkte, vil lette administrationen i kultur- og udviklingsafdelingen betydeligt. I øjeblikket fungerer administrationen som mellemled, idet alle bookinger alligevel skal cleares med skolerne inden anvisning af hensyn til skolens eget brug af lokalerne. Samtidig vil det give foreningerne mulighed for at indgå en nær dialog direkte med skolerne om deres behov og ønsker, idet foreningerne typisk er lokalforankret. Kort fortalt: Anvisning af tider i hallerne baserer sig på et særligt regelsæt for Norddjurs Kommune. Regelsættet betyder, at traditionelle foreningsaktiviteter som håndbold og badminton tildeles forholdsmæssigt flest timer. Anvisnings af timer i hallerne baserer sig på næsten et år gamle tal. Gebyrordningen er stadig forholdsvis administrationstung for kultur- og udviklingsafdelingen. Gebyrordningen giver ikke hallerne fleksibilitet til selv at iværksætte nye aktiviteter, der kan bidrage til facilitetens drift og samtidig skabe ny udvikling af tilbud. Anvisning til skolerne foregår i kultur- og udviklingsafdelingen, men vil med fordel kunne lægges direkte ud til skolerne. Brugerundersøgelse af gebyrordningen Forudsætninger I slutningen af 2011 blev der udsendt en spørgeskemaundersøgelse vedr. gebyrordningen for alle interesserede foreninger i kommunen. Undersøgelsen blev sendt ud til alle de kontaktpersoner for foreningerne, som står registreret i kommunens foreningskartotek. Kontaktpersonerne er 14

92 Evaluering af gebyrordningen overvejende formænd og kasserer i foreningerne, men også almindelige bestyrelsesmedlemmer kan stå registreret ligesom andre nøglepersoner i de forskellige foreninger. Inden udsendelse af spørgeskemaerne blev adresserne renset for dubletter, hvilket betød, at undersøgelsen blev sendt ud til 342 registrerede adresser, relateret til nøglepersoner i kommunens foreninger. Der var 14 dage til at svare på spørgeskemaet. Der indkom 111 besvarelser, hvilket svarer til en svarprocent på 33. Målet for svarprocenten var sat til mellem 10 og 15 % baseret på tidligere undersøgelser, der har været sendt ud. Af de 111 som svarede på undersøgelsen har 82 fuldført besvarelsen af samtlige spørgsmål. Alle har min. besvaret ¾ af undersøgelsens spørgsmål. Undersøgelsens respondenter er bredt funderet i foreningsverdenen og repræsenterer mange typer af idrætsaktiviteter. Langt de fleste foreninger er forholdsvis store, hvor omkring 80% af undersøgelsens respondenter er medlem i en forening med over 40 medlemmer. Over 20 % af respondenterne kommer fra en forening med mere end 200 medlemmer. Langt de fleste respondenter er med i gebyrordningen, men der er også respondenter der står udenfor gebyrordningen, som har tilkendegivet en holdning f.eks. fra spejdervirket og ridesporten. Hovedkonklusioner i undersøgelsen Konklusion: Undersøgelsen tolkes som valid og repræsentativ i forhold til de mange forskellige foreninger, der findes i kommunen. Respondenterne er bredt repræsenteret både på aktiviteter og indplacering i gebyrkategorierne og er samtidig repræsenteret ved nøglepersoner i foreningerne. Undersøgelsen er signifikant på følgende punkter: Langt de fleste foreninger er hverken for eller imod gebyrordningen Gebyrordningen har ingen betydning i forhold til det administrative arbejde sammenlignet med før gebyrordningens indførelse Mange synes, at gebyrpriserne er for høje uden at det begrundes med for lidt anviste tider eller for dårlige faciliteter. Af begrundelserne fremgår det, at det især er foreninger med udendørsaktiviteter, der synes at gebyret er for højt, da de føler, at de får for lidt for pengene 15

93 Evaluering af gebyrordningen Overordnet set er der tilfredshed med lokaleanvisningen og foreningerne er stort set indifferente i forhold til om lokaleanvisningen foregår centralt eller decentralt Mange har aldrig meldt afbud til hallen og de ved samtidig ikke, om de har benyttet de anviste tider Kun 10 % af foreningerne mener, at man skal være mere end 10 personer i hallerne for at det er ok, at benytte hallen. 20 % af foreningerne mener, at der er ok, at benytte hallen med blot 2 personer Halvdelen af foreningerne har det fint med en opdeling af hallerne, mens den anden halvdel ikke ønsker at opdele hallen Ca. 1/3 af foreningerne har følt behov for mere fleksibilitet i hallerne i relation til lokaleanvisningerne Se endvidere bilag 1. Mulige modeller i en fremtid tilskudsordning 1. Gebyrordningen fortsætter Gebyrordningen er beskrevet ovenfor. En fortsættelse af gebyrordningen i sin nuværende form vil betyde, at foreninger der ønsker, at have muligheden for at benytte kommunale og selvejende idrætsfaciliteter skal betale til gebyrordningen. Det er samtidig en forudsætning for at kunne modtage øvrige kommunale tilskud, som aktivitetstilskud, lokaletilskud og tilskud fra fritidspuljen. Undtaget herfra er spejderne og rideklubberne. Det vil være muligt, at søge udviklingspuljen på det folkeoplysende område, selvom man ikke betaler til gebyrordningen, jf. nye bestemmelser i folkeoplysningsloven. Gebyrordningens kategorier skal prismæssigt reguleres, så det samlede regnestykke for tilskud på det folkeoplysende område går i nul. Der betales stadig i fire kategorier. Anvisningen til hallerne foretages af Norddjurs Idrætsråd, der administrerer efter det ovenfor beskrevne regelsæt. 16

94 Evaluering af gebyrordningen Der vil være en tendens til at de traditionelle store indendørs foreningsaktiviteter som håndbold og badminton får tildelt forholdsmæssig mange timer i kraft af de opstillede parametre i regelsættet. Der er begrænsede muligheder for hallens bestyrelse til at iværksætte aktiviteter, der kan skabe drift, da timerne fra kl er forbeholdt anvisning til foreninger. Det vil være relevant at drøfte regelsættet og fordelingsmetoden med Norddjurs Idrætsråd med henblik på effektivisering indenfor de beskrevne rammer. Ansøgningsprincippet og reglerne for lokaletilskud og aktivitetstilskud er uændret. Der betales gebyr som hidtil. Bemærk: Ved indførelse af et kommunalt bookingsystem revurderes gebyrordningen med henblik på tilpasning til en digital form. Driften af et kommunalt bookingsystem vil blive indregnet i gebyrkategorierne. 2. Gebyrordningen modificeres Gebyrordningen er beskrevet ovenfor. Målet med ændringerne er at skabe større frihed for hallerne til selv at kunne iværksætte nye aktiviteter samt muligheden for at kunne udleje ledige timer til både organiserede og uorganiserede grupper. Målet er samtidig at effektivisere og udnytte den eksisterende gulvplads mere optimalt. Der skal fastsættes en forholdsvis lav timepris for genudlejning af ledig kapacitet i hallen i den tid, hvor kommunen kan anvise tider f.eks. 200 kr. pr. time. Genudlejning betragtes som udlejning af timer i den tid, hvor kommunen via driftsaftalerne har købt anvisningsret. Der foreslås følgende ændringer i gebyrordningen: Ved genudlejning af ledig kapacitet i hallen, vil hallens driftstilskud mindskes med det udlejede antal timer på årsbasis afregnet til den timepris, som fastsættes i driftsaftalen for 17

95 Evaluering af gebyrordningen hallen. Til gengæld står det hallen frit, hvordan man vil genudleje ledig kapacitet. Prisen for genudlejning af hallen fastsættes frit af hallens bestyrelse. Konsekvens: o Hallerne har mulighed for at tænke mere kreativt i forhold til at udnytte den ledige kapacitet. o Hallerne kan tjene penge til driften ved at genudleje ledig kapacitet, hvis de sætter timeprisen for genudlejning højere end timeprisen fastsat i driftsaftalerne for genudlejning. o Der stilles krav om, at hallerne skal føre regnskab med genudlejning til brug for den årlige forhandling om driftsaftaler. Der stilles krav om, at der som minimum skal være 10 personer repræsenteret til foreningsaktiviteter i hallen. Hvis foreningen ikke kan mønstre 10 personer har hallen ret til at inddrage halvdelen af hallen med henblik på genudlejning, f.eks. til uorganiserede grupper. Det vil være en fordel for hallen, at have etableret fleksible net, der kan opdele hallen. Konsekvens: o Skærpede krav til foreninger om udnyttelse af hallens gulvplads o Hallerne har mulighed for at tænke mere kreativt i forhold til at udnytte den ledige kapacitet o Genudlejning af halvdelen af hallen vil mindske det årlige tilskud med halvdelen af det udlejede antal timer. Til gengæld kan hallen tjene penge ved genudlejning af den ledige kapacitet. o Der stilles krav om, at hallerne skal føre regnskab med genudlejning til brug for den årlige forhandling om driftsaftaler. 6 timer ugentligt i hver hal udgår af den årlige timefordeling. Timerne tildeles hallerne til fri disposition for udlejning eller iværksættelse af nye aktiviteter. Timerne skal være fordelt på eftermiddag, sen eftermiddag og aften. Konsekvens: 18

96 Evaluering af gebyrordningen o o o o Skærpede krav til bedre udnyttelse af hallernes kapacitet ved den årlige timefordeling. Sandsynligvis udvikling af nye aktivitetstilbud, fordi hallerne formodes at ville udnytte timerne til drift Hallerne har mulighed for at tjene penge til driften ved at udleje de tildelte timer. Driftstilskuddet mindskes med det tilsvarende årlige timetal som hallen får rådighed over. 3. gang en forening ikke møder frem til anviste tider betyder, at foreningen mister sin anvisning og timerne tildeles hallen. Det er i første omgang halbestyrerne der har mulighed for at føre kontrol, men det vil være kultur- og udviklingsafdelingen, der evt. trækker en anvisning tilbage. Konsekvens: o Driftstilskuddet til hallen mindskes med det tilsvarende antal timer. o Hallen har timerne til fri disposition for genudlejning og iværksættelse af nye aktiviteter. o Kultur- og udviklingsafdelingen inddrages evt. ved uoverensstemmelser. Det indskærpes, at sæsonen hvor foreningerne har anvisningsret til hallerne forløber fra 1/9 31/4 og betragtes som 34 uger. Konsekvens: o Hvis foreningerne skal bruge flere timer aftales det direkte med hallerne, der selv afgør om det skal afregnes for yderligere brug. Der indarbejdes en passus i driftsaftalerne, der gør det obligatorisk for hallerne, at føre statistik med udnyttelsen af hallerne i min. 14 tilfældige dage på en sæson. Målet er at skabe overblik og statistik på udnyttelsen af hallerne. Der udarbejdes et regelsæt for booking af timer hallerne imellem, f.eks. i forbindelse med afholdelse af stævner. Konsekvens: 19

97 Evaluering af gebyrordningen o Klarhed i forhold til betingelser, for at booke timer hallerne imellem Det tilstræbes at indføre kommunalt bookingsystem i 2013 til fri og obligatorisk benyttelse for alle haller. Indførelse af bookingsystem vil medføre, at driften indregnes i gebyrbetalingen. Konsekvens: o Lettere administration o Mulighed for at tilbyde ledige timer online Regelsættet for anvisning af timer i hallerne benyttes fremadrettet, men der indledes en drøftelse med Norddjurs Idrætsråd med henblik på effektivisering i forhold til udnyttelse af ledig kapacitet i hallerne. Der bør bl.a. kigges på, hvordan man tildeler timer på baggrund af opdaterede medlemstal. De opstillede kriterier for tildeling af timer i regelsættet bør debatteres. Konsekvens: o Evt. bedre udnyttelse af ledig kapacitet i hallerne. 3. Modificeret gebyrordning med timebetaling Der tages udgangspunkt i model 2. Kategoripriserne sættes ned i alle fire kategorier, og samtidig indføres en timetakst for benyttelse af svømmehaller og haller. Konsekvens: o Administration med både gebyrbetaling og timebetaling, der dog kan administreres i samme arbejdsgang. o Konsekvens for foreningerne, der skal betale timetaksten for anvisning i hallerne uanset om de møder frem eller ej. o Forventet bedre udnyttelse af de anviste tider i hallerne. 4. Timebetalt model Gebyrordningen afskaffes med henblik på at lave timebetalt afregning for benyttelse af hallen. 20

98 Evaluering af gebyrordningen Timebetalt afregning forventes, at kunne effektivisere udnyttelsen af ledig gulvplads, da foreningerne afregner på timebasis uanset hvor mange medlemmer, der deltager i aktiviteten. En timebetalt model vil betyde, at der skal laves et større regnestykke for at finde frem til en timepris. Det skal samtidig afklares om en timebetalt model skal betyde ens timepris for udlejning i haller over hele kommunen. Timebetaling skaber mere administration, men har den fordel, at der afregnes for reelt brug af hallen. Incitamentet til at få mange brugere i hallen på samme tid er indlysende for foreninger i en timebetalt ordning, da prisen jo vil være den samme om hallen benyttes af 2 brugere eller af 30 brugere. En timebetalt model vil kræve, at alle hallens udnyttede timer regnes ind, idet de vil indgå i et samlet regnestykke for at finde frem til en egnet timepris. Timer til f.eks. stævner i weekender indgår ikke som betaling i de nuværende driftsaftaler og kommunen har derfor ikke overblik over det samlede antal timer, som reelt udnyttes i hallerne. En timebetalt model vil delvis fungere efter markedsvilkår. Det betyder, at hallernes driftsaftaler opsiges med henblik på at trække foreningsbetalingen ud af aftalen. Hallerne får herefter selv til opgave, at drifte hallen ved udlejning. Det lovpligtige tilskud til foreningerne indgår herefter ikke i driftsaftalerne, men afregnes med foreningerne. Modellen stiller krav til hallerne om at kunne skabe attraktive tilbud til foreningerne og uorganiserede grupper, da modellen delvis fungerer på markedslignende vilkår. Det betyder, at der er store muligheder for hallerne til at udvikle egne bæredygtige koncepter. Modellen betyder muligvis også at nogle haller vil få driftsmæssige udfordringer og i værste fald, at en hal går konkurs grundet manglende indtjening. 21

99 Evaluering af gebyrordningen Driftsaftaler med hallerne Afhængig af hvilken model der vælges, vil det muligvis være nødvendigt at opsige driftsaftalerne med hallerne. Model 1 vil ikke kræve opsigelse af driftsaftalerne. Model 2,3 og 4 vil kræve at driftsaftalerne opsiges med henblik på, at indarbejde de foreslåede ændringer. 22

100 Evaluering af gebyrordningen Bilag 1 Brugerundersøgelsen Afgrænsning Det ses af spørgsmål 2, 3 og 4 at respondenterne er bredt repræsenteret i foreningslivet. Der er indkommet svar fra respondenter, der er aktive indenfor mange typer af aktiviteter. Street, krolf og anden ketsjersport er de eneste af de opstillede aktiviteter, der ikke er repræsenteret i svarene. Der er ca. 20 respondenter indenfor aktiviteter, der ikke er nævnt, som en afkrydsningsmulighed. Af spørgsmål 5 fremgår det, at langt de fleste respondenter er enten kasserer eller formand i foreningen. Af spørgsmål 6 fremgår det, at de fleste respondenter repræsenterer foreninger, hvor der er både børn, unge og voksne medlemmer. Det fremgår af spørgsmål 7, at ca. ¾ af respondenterne repræsenterer foreninger, der har over 40 medlemmer. Ca. halvdelen har over 100 medlemmer. Af spørgsmål 8 ses, at respondenterne benytter alle typer af faciliteter. Det betyder, at der er respondenter i alle fire gebyrkategorier. Del konklusion: Undersøgelsens svar tolkes således, at undersøgelsen må betegnes som valid i forhold til svarprocenten. Den er samtidig repræsentativ i forhold til de mange forskellige foreninger, der findes i kommunen. Respondenterne er bredt repræsenteret både på aktiviteter og indplacering i gebyrkategorierne og er samtidig repræsenteret ved nøglepersoner i foreningerne. Spørgsmål vedr. gebyrordningen Af spørgsmål 9 ses, at ca. 82% af respondenterne er med i gebyrordningen på nuværende tidspunkt. 23

101 Evaluering af gebyrordningen Af spørgsmål 10 fremgår det markant, at langt de fleste respondenter hverken er for eller imod gebyrordningen. Af spørgsmål 11 fremgår det, at langt de fleste respondenter ikke har overvejet, at melde sig ud af gebyrordningen. Af spørgsmål 12 fremgår det markant, at langt de fleste respondenter synes, at det hverken er blevet lettere eller mere besværlig at arbejde med administrationen i gebyrordningen. Af spørgsmål 13 fremgår det, at næsten halvdelen af respondenterne ikke er tilfredse med det gebyr, de betaler for at være med i gebyrordningen. Af begrundelserne er der ca. 2/5 dele, der svarer at prisen er for høj, mens ca. halvdelen svarer med mange typer af begrundelser. Det er kun en meget lille del, der begrunder en for høj pris med, at faciliteterne er for dårlige og at foreningen får tildelt for få timer. Af spørgsmål 15 fremgår det, at næsten 38% ikke tager stilling til om gebyrordningen er fair. Det fremgår også af de resterende respondenter, at ca. 60% føler, at ordningen er fair, mens ca. 40 % føler, at gebyrordningen ikke er fair. Begrundelserne for, at ordningen ikke er fair, er meget varierede. Begrundelserne kan dog samlet set konkluderes som, at gebyret er for dyrt i forhold til det man får for pengene. Del konklusion: Af undersøgelsen er det signifikant, at langt de fleste hverken er for eller imod gebyrordningen og at ordningen ingen betydning har for det administrative arbejde i forhold til de ordninger, som fandtes før gebyrordningen blev indført. Samtidig kan det tolkes, at mange synes, at gebyrpriserne er for høje uden at det begrundes med for lidt anviste tider eller for dårlige faciliteter. Af begrundelserne fremgår det, at det især er foreninger med udendørsaktiviteter, der synes at gebyret er for højt, da de føler, at de ikke får noget for pengene. Spørgsmål vedr. lokaleanvisningen Af spørgsmål 17 fremgår det, at ca. 50 % er tilfredse med lokalefordelingen. Der er ca. 15 % der er utilfredse. Ca. 20 % er indifferente i forhold til lokaleanvisningen. Utilfredsheden begrundes med for få anviste timer, anviste timer på forkerte tidspunkter og utilfredshed med egne tildelte timer i forhold til andre foreninger, man sammenligner sig med. 24

102 Evaluering af gebyrordningen Af spørgsmål 19 fremgår det markant, at langt størstedelen er respondenterne er ligeglade med om anvisningen af tiderne foregår centralt eller decentralt. Af spørgsmål 20 fremgår det, at langt de fleste mener, at de har benyttet de anviste timer. Ca. 25 % svarer dog, at de ikke ved om de har benyttet de anviste timer. Af spørgsmål 21 fremgår det, at 45 % svarer, at de ikke har meldt afbud til hallen. Samtidig er der ca. 25 % der ikke ved om de har meldt afbud. Af spørgsmål 22 fremgår det, at 30 % benyttede alle tildelte tider. 34 % begrunder hvorfor de ikke benyttede de tildelte tider. Af spørgsmål 23 fremgår det, at ca. 60 % mener, at det er ok at være mellem 0-10 personer i hallen på et anvist tidspunkt uden at der skal meldes afbud. Ca. 20 % mener, at der er ok, at være 2 personer i en hal på et anvist tidspunkt. Ca. 10 % mener, at man skal være minimum 10 personer i hallen på et anvist tidspunkt. Af spørgsmål 24 fremgår det, at ca. halvdelen af respondenterne mener det er ok, at opdele hallen, mens den anden halvdel ikke mener, at det er ok. Af spørgsmål 25 fremgår det, at ca. 30 % af respondenterne har følt behov for mere fleksibilitet i lokaleanvisningen. Del konklusion: Overordnet set er der tilfredshed med lokaleanvisningen og foreningerne er stort set indifferente i forhold til om lokaleanvisningen foregår centralt eller decentralt. Ca. halvdelen af respondenterne har aldrig meldt afbud til hallen eller kommunen og 25 % ved ikke om de har benyttet alle de tildelte tider. Kun ca. 10 % af respondenterne mener, at man skal være mere end 10 personer i hallen for at det er ok, at foreningen benytter hele hallen. 20 % af respondenterne mener, at der er ok, at hallen blot fyldes med 2 personer. Foreningerne er tilsyneladende delt i spørgsmålet om det er ok, at opdele hallen, mens ca. 1/3 har følt behov for mere fleksibilitet i hallerne. 25

103 Evaluering af gebyrordningen Konklusion: Undersøgelsen tolkes som valid og repræsentativ i forhold til de mange forskellige foreninger, der findes i kommunen. Respondenterne er bredt repræsenteret både på aktiviteter og indplacering i gebyrkategorierne og er samtidig repræsenteret ved nøglepersoner i foreningerne. Undersøgelsen er signifikant på følgende punkter: Langt de fleste foreninger er hverken for eller imod gebyrordningen Gebyrordningen har ingen betydning i forhold til det administrative arbejde sammenlignet med før gebyrordningens indførelse Mange synes, at gebyrpriserne er for høje uden at det begrundes med for lidt anviste tider eller for dårlige faciliteter. Af begrundelserne fremgår det, at det især er foreninger med udendørsaktiviteter, der synes at gebyret er for højt, da de føler, at de får for lidt for pengene Overordnet set er der tilfredshed med lokaleanvisningen og foreningerne er stort set indifferente i forhold til om lokaleanvisningen foregår centralt eller decentralt Mange har aldrig meldt afbud til hallen og de ved samtidig ikke, om de har benyttet de anviste tider Kun 10 % af foreningerne mener, at man skal være mere end 10 personer i hallerne for at det er ok, at benytte hallen. 20 % af foreningerne mener, at der er ok, at benytte hallen med blot 2 personer Halvdelen af foreningerne har det fint med en opdeling af hallerne, mens den anden halvdel ikke ønsker at opdele hallen Ca. 1/3 af foreningerne har følt behov for mere fleksibilitet i hallerne i relation til lokaleanvisningerne. 26

104 Bilag: 5.5. Notat vedr. forhøjelse af takster på folkeoplysningsområdet Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7299/13

105 o Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 5. december 2012 Reference: Helen Rosager Direkte telefon: Journalnr.: 11/9575 Notat om takster på folkeoplysningsområdet 2013 Takstfastsættelsen på folkeoplysningsområdet 2013 har afventet evaluering af gebyrordning og vedtagelse af fremtidigt administrationsgrundlag. Kultur- og udviklingsudvalget godkendte først det fremtidige administrationsgrundlag på sit møde den 19. november 2012, hvor den såkaldte modificerede gebyrordning blev vedtaget. Derfor er taksterne ikke blevet godkendt med budget Vedtagelsen om det fremtidige administrationsmodel på folkeoplysningsområdet den modificerede gebyrordning Der er truffet beslutning om at: - gebyrordningen fortsættes - De to største idrætsfaciliteter, Grenaa Idrætscenter og Auning Idræts- og Kulturcenter, får stillet to timer til rådighed til disposition for nye aktiviteter. Timerne udgår derfor af den almindelige timefordeling. - driftstilskuddet til idrætshaller fortsættes uændret Det er endvidere aftalt med Norddjurs Idrætsråd, at fokus øges på udnyttelsen af idrætshallerne. Det indskærpes over for foreninger, at afmelding af haltimer, som er tildelt men som ikke anvendes, skal afmeldes hurtigst muligt, når det konstateres, at der ikke er brugere til timerne. Desuden giver modifikationen mulighed for at opdele hallen, hvis der er færre end 10 idrætsudøvere i en hal, så mindst to idrætsgrene kan være i gang samtidigt. De ledige timer får idrætsrådet førsteprioritet til at udnytte, især med henblik på igangsætning af nye aktiviteter eller eksperimenterende tiltag. Hvis det ikke lykkes inden for en nærmere fastsat tidsramme på eksempelvis 2-3 uger, at finde foreninger, der kan benytte timerne, overgår timerne til halinspektørens disposition for opstart af nye aktiviteter eller udlejning til anden side. Gebyrordningen Gebyrordningen betyder, at de foreninger, som vælger at være med i ordningen betaler en afgift pr. bruger, som er differentieret alt efter, hvilken facilitet, der anvendes (kategorierne kan ses af tabel 1). Til gengæld får foreningerne stillet faciliteter til rådighed efter indsendelse af ønsker til antal timer pr. facilitet. Norddjurs Idrætsråd foretager herefter en fordeling af haltimer til foreninger. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

106 Hensigten med gebyrordningen er, at alle foreninger er ligestillet med hensyn til at anvende idrætsfaciliteter, da nogle faciliteter er dyrere pr. time end andre. Det betyder, at der via gebyrordningen udlignes for prisforskelle pr. time, da foreninger oplever at betale samme takst pr. medlem. Princippet for gebyrordningen, som er aftalt med Norddjurs Idrætsråd er, at indbetaling af gebyrer skal gå i nul med køb af timer til idrætshaller. Dette skal medføre en løbende uændret kommunal nettoudgift til drift af haller. Derfor har takstændringerne været forelagt Norddjurs Idrætsråd, som ikke har haft bemærkninger til disse. Norddjurs Kommune køber via deres driftstilskud til idrætshallerne et fast antal haltimer, som indgår i idrætsrådets fordeling af lokaler. Tabel 1 udvikling i brugere og takster Der er i de seneste tre år ikke blevet reguleret på taksterne på gebyrer pr. medlem for foreningerne. Der er 4 kategorier af faciliteter. Det er dyrest pr. bruger i svømmehaller (kategori 2), dernæst idrætshaller (kategori 1), herefter udendørsanlæg og skolesale (kategori 3). Kategori 4, som er det billigste gebyr omhandler brugere af naturen, såsom dykkere, golfspillere, løbere etc. Da betalerne til kategori 4 ikke oplever at få noget ud af at være med i gebyrordningen er antallet af foreninger, som betaler under denne kategori faldende. Eksempelvis har en golfklub meldt sig ud af ordningen. Udvikling i brugere Der er sket et fald i antallet af brugere i de to dyre kategorier: idrætshaller (kategori 1) og svømmehaller (kategori 2) og en kraftig vækst i den noget billigere kategori 3 skolehaller. Forvaltningen har ingen forklaring på dette, da foreningerne inden for håndbold, badminton og indendørs fodbold, som har størst medlemsskare, der bruger idrætshaller, gør opmærksom på, at der er et stigende medlemstal og pres på faciliteterne. Norddjurs Idrætsråd er enig i dette synspunkt og dermed i, at det er nødvendigt at fastholde det nuværende antal kommunalt bookede timer i idrætshaller. Ligeledes er idrætsrådet enig i, at det kan være hensigtsmæssigt at bygge nye faciliteter pt igangsættes nyt byggeri i Glesborg i forbindelse med Nørre Djurs Hallen. Etableringen af nye faciliteter fortsættes de kommende år, da der er afsat anlægsmidler til flere faciliteter under kategorien multihuse på budgettet. Registrering af medlemsudvikling inden for de store holdsportsgrene og badminton fra DGI viser, at Norddjurs følger landsudviklingen med færre udøvere inden for disse sportsgrene. Nedenstående tabel påviser også en negativ udvikling inden for brugere af idrætshaller (kategori 1) på ca udøvere eller 16,6 %, hvilket i princippet burde medføre behov for færre timer. En logisk konsekvens af dette er et mindre kommunalt driftstilskud til idrætshallerne, fordi Norddjurs Kommune betaler for de reserverede timer til foreningerne via tilskuddet. Til gengæld er der en voldsom vækst i antallet af brugere af andre faciliteter sale på ca udøvere og 35 %. Norddjurs Kommune oplever ikke et tilsvarende ønske om nye faciliteter inden for disse kategorier, selvom medlemsvæksten er stor. Ubesvarede spørgsmål i den forbindelse er: Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

107 - indmelder foreninger bevidst medlemmer i kategori 3 for at betale mindre i gebyrer? - afspejler væksten i kategori 3, at der kommer nye brugere til nye motionsformer eksempelvis zumba. - er der reelt behov for færre timer i idrætshallerne til håndbold, badminton og indendørsfodbold, da indberetning af brugere under kategori 1 er faldende i lighed med DGIs registrering af faldende medlemstal inden for de tidligere store idrætsgrene? - hvad betyder det faldende antal foreningsmedlemmer (kategori 2) inden for vandsport for svømmehallernes økonomi, og er der plads til flere brugere ved at der bookes færre timer til foreningsaktiviteter, der kan bruges til de individuelle gæster, som betaler pr. gang. Tabel 1.Oversigt over gebyrordningen takster og fordeling på kategorier. Kategorier: Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4 Takster: Idrætshaller Svømmehaller Udendørsanlæg, sale, boldspilhal, skoler mm Øvrige rum, naturen Kat Kat Kat Kat Antal medlemmer: fald i % Kat ,6 Kat ,4 Kat ,4 Kat ,6 I alt ,6 Norddjurs Kommunes køb af timer i idrætshaller og takstforhøjelse Da der generelt er en faldende tendens i antallet af medlemmer og specielt på de dyreste kategorier 1 og 2, er der faldende indtægter på gebyrordningen. Dette er ikke blevet modsvaret af køb af færre timer i idrætshallerne med et fald i tilskuddet til hallerne. Der har været løbende dialog med idrætsrådet, som ikke har ønsket færre timer til rådighed til fordeling for foreningslivet, da foreningerne ønsker det samme antal timer eller flere timer pr. idrætsgren. Dette står fortsat i misforhold til faldet i antal gebyrbetalere, som viser faldende antal foreningsmedlemmer. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

108 Misforholdet mellem fastholdelse af køb af det samme antal timer år for år i idrætshallerne og den faldende gebyrindtægt betyder, at der er underskud på regnskabet tilskud til idrætshaller og indtægter på gebyrer jf. omstående tabel 2, som viser udviklingen i dette fra 2008 til Tilskuddene til idrætshallerne er løbende blevet reguleret, og udgifterne til tilskud er således steget over årene. I 2008 var det samlede tilskud kr. voksende til i Denne forskel på kr. skal dækkes ind via gebyrordningen. I 2008 er der et overskud på indtægter fra gebyrordningen og tilskud til idrætshallerne på ca kr. Dette bliver allerede i 2009 til et underskud på knap kr. I 2010 og 2011 er underskuddet henholdsvis kr. og knap kr. I 2012 vokser underskuddet dramatisk til knap kr. De tidligere år har der været luft i budgettet på folkeoplysningsområdet til at dække underskuddet ind, men da underskuddet vokser dramatisk i 2012, vurderer forvaltningen, at der skal ske en taksregulering, så aftalen om at ordningen skal gå i nul igen stabiliseres. Dette forhold giver takstforhøjelsen til 2013, der som nævnt er godkendt af idrætsrådet. Såfremt der ikke foretages denne takstforhøjelse, forventes underskuddet at blive større over årene. Alternativt skal der købes færre timer i idrætshallerne. Det vil sænke idrætshallernes tilskud men til gengæld frigive timer til disposition for nye indtægtsgivende aktiviteter eksempelvis fleksibel individuel brug af fritidstilbud eller nye hold-motionsformer. Scenarier for løsning af problemstillingen: Scenarium 1. Der indkøbes et mindre antal timer i idrætshallerne og svømmehallerne til anvisning, og tilskuddet til disse faciliteter nedjusteres, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Muligheder: - Modellen betyder, at der frigives timer i hallerne, som kan anvendes til nye aktiviteter og en mere forretningsorienteret drift af hallerne. - Nye brugere og motionsformer kan få adgang til hallerne. Udfordringer: - der er enkelte haller i Norddjurs Kommune, der kan være fuldt udnyttet via foreningers brug. Et køb af et mindre antal timer i disse haller betyder, at nogle eksempelvis badminton-spillere skal dyrke deres idræt et andet sted. - foreningerne med få udøvere på holdsport tvinges til at søge samarbejde enten på tværs af foreninger knyttet til andre haller for at fylde hold op. Alternativt må foreningerne slå hold sammen. Scenarium 2. Taksterne for brugerne sættes op jf. ovenstående tabel, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Muligheder: Foreningerne bliver opmærksomme på udfordringerne med, at den hidtidige administrationspraksis betyder, at der ikke er sammenhæng mellem udgifter og dermed køb af plads i hallerne og udviklingen i foreningsaktiviteterne. Dette kan skabe et øget fokus på, hvordan nye foreningsdrevne motionsformer kan udvikles. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

109 Udfordringer: Modellen betyder, at foreningerne sandsynligvis må sætte medlemskontingenterne op i et eller andet omfang. Scenarium 3. Der tilføres yderligere ressourcer til folkeoplysningsområdet i størrelsesordenen 0,200 mio.kr. årligt ved besparelser på andre områder i kultur- og udviklingsudvalgets driftsbudget. En besparelse vil skulle findes på andre områder i kultur- og fritidsområdet. Fordele Der bliver ro om området. Udfordringen Hverken foreningslivet eller hallerne ser det som en nødvendighed at arbejde med at skabe plads til nye brugere eller at drive hallerne mere forretningsorienteret. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

110 Tabel 2 Foreningsbetaling / gebyrbetaling Idrætshaller 2008 Allingåbrohallen Auning Svømmeog Helsecenter Auninghallerne Rougsøhallen Nr. Djurshallen Vivild Gym. Og idrætsefterskole Ørum Aktivcenter Åstrup Fritidscenter Grenaa IC Foreningsbetaling Andel Klubhuse ( 20% af udg.) Andel rengøring ( medt. 30%) Nye tiltag dækket af gebyrer Medlemsbidrag Ialt Gebyrindtægter Overskud gebyrer Allingåbrohallen Auning Svømmeog Helsecenter Auninghallerne Rougsøhallen Nr. Djurshallen Vivild Gym. Og idrætsefterskole Ørum Aktivcenter Åstrup Fritidscenter Grenaa IC Foreningsbetaling Andel Klubhuse ( 20% af udg.) Andel rengøring ( medt. 30%) Nye tiltag dækket af gebyrer Medlemsbidrag Ialt Gebyrindtægter Underskud gebyrer Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

111 2010 Allingåbrohallen Auning Svømmeog Helsecenter Auninghallerne Rougsøhallen Nr. Djurshallen Vivild Gym. Og idrætsefterskole Ørum Aktivcenter Åstrup Fritidscenter Grenaa IC Foreningsbetaling Andel Klubhuse ( 20% af udg.) Andel rengøring ( medt. 30%) Nye tiltag dækket af gebyrer Medlemsbidrag Ialt Gebyrindtægter Underskud gebyrer KA Allingåbrohallen Auning Svømmeog Helsecenter Auninghallerne Rougsøhallen Nr. Djurshallen Vivild Gym. Og idrætsefterskole Ørum Aktivcenter Åstrup Fritidscenter Grenaa IC Foreningsbetaling Andel Klubhuse ( 20% af udg.) Andel rengøring ( medt. 30%) Nye tiltag dækket af gebyrer Medlemsbidrag Ialt Gebyrindtægter Underskud gebyrer Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

112 2012 forventet regnskab Allingåbrohallen Auning Svømmeog Helsecenter Auninghallerne Rougsøhallen Nr. Djurshallen Vivild Gym. Og idrætsefterskole Ørum Aktivcenter Åstrup Fritidscenter Grenaa IC Foreningsbetaling Andel Klubhuse ( 20% af udg.) Andel rengøring ( medt. 30%) Nye tiltag dækket af gebyrer Medlemsbidrag Ialt Gebyrindtægter Underskud gebyrer Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

113 Bilag: 5.6. Forhøjelse af takster på det folkeoplysende område Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7280/13

114 Forhøjelse af takster på folkeoplysningsområdet beregning S00 11/9575 Sagsgang: KUU, ØK, KB Kommunens anvisning af timer i hallerne er baseret på betaling af timeforbrug via driftsaftaler med hallerne. Princippet i gebyrordningen er, at der kun købes timer svarende til den gebyrindtægt, der er ved foreningsmedlemmernes indbetaling til gebyrordningen. Hvis der bliver færre medlemmer til at indbetale gebyr til kommunen skal antallet af købte timer via driftsaftalerne nedjusteres tilsvarende. Alternativt skal gebyrtaksterne reguleres op, så regnskabet går i nul. Der har siden indførelsen af gebyrordningen ikke været tradition for at nedjustere indkøbte timer til anvisning og dermed er der tradition for at regulere i gebyrtaksterne i stedet for. I 2011 og 2012 er der anvist stort set samme antal timer i hallerne, som de forudgående år. I samme periode er der indbetalt mindre gebyr for foreningsmedlemmer til kommunens gebyrordning. Dette skyldes færre medlemmer og delvis flytning til billigere kategorier. Regnskabet i 2011 vedrørende brugergebyrer til hallerne udviser et underskud på kr Det forventede regnskab for 2012 udviser et underskud på kr Det svarer til en forværring i forhold til 2011 på kr Dette kan forklares således: - Pristalsregulering af betaling til haller Auning Fitness/Nr. Djurs Motion overflyttet til anden kategori, jf. beslutning i folkeoplysningsudvalget Ændring i kategori Ændring i kategori Ændring i kategori Ændring i kategori I alt Differencen på kr skyldes differencer i de registrerede gebyrindtægter i forhold til det forventede antal medlemmer.

115 Bilag: 7.1. Kyst- og Fjordcentret Drifts- og samarbejdsaftal e 2013.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8874/13

116 Kultur- og udviklingsafdelingen Journalnr.: Kyst- og Fjordcentret Drifts- og samarbejdsaftale 1. Samarbejdets parter. Som led i samarbejdet mellem: Foreningen Naturcenter Randers Fjord (i det følgende kaldet Kyst- og Fjordcentret) og Norddjurs Kommune, kultur- og udviklingsudvalget indgås nedenstående aftale om vilkår og betingelser for kommunalt tilskud til driften af Kyst- og Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted og til varetagelse af kommunal naturformidlingsindsats. 2. Aftalens omfang. Kyst- og Fjordcentrets formål er - på almennyttig basis at erhverve, opføre og drive besøgscentret: Kyst- og Fjordcentret, - at fremme forståelsen og indsigten i brugen af naturen herunder specielt Randers Fjord for derved at synliggøre områdets værdier over for lokalsamfundet og turisterne og fremme informationen og naturformidlingen om området, - at styrke turismen i området og medvirke til en spredning af turistsæsonen. Med udgangspunkt i formålet forpligter Kyst- og Fjordcentret sig til

117 1. at gennemføre og udvikle aktiviteter over for turister og borgere inden for natur- og kulturhistoriske temaer i kommunen. 2. at indgå i udviklingsprojekter sammen med relevante partnere, herunder Norddjurs Kommune, Destination Djursland mv., 3. at medvirke til at implementere Norddjurs Kommunes Natur- og friluftsstrategi i praksis 4. at gennemføre naturformidlingsaktiviteter, der retter sig særligt mod børn og unge Kyst- og Fjordcentret udarbejder årligt en oversigt over indsatsområder. Indsatsområderne aftales med kultur- og udviklingsafdelingen, og oversigten danner baggrunden for Kyst- og Fjordcentrets årlige afrapportering til kultur- og udviklingsafdelingen jf. pkt.6. Alle ændringer i foreningens vedtægter besluttet af generalforsamlingen meddeles til kultur- og udviklingsafdelingen. 3. Økonomi. Kyst- og Fjordcentret fremsender hvert år inden 1. maj oplæg til budget til kulturog udviklingsafdelingen. Budgetoplægget indgår i kultur- og udviklingsudvalgets overvejelser om tilsagn om driftstilskud for det kommende år. Kommunalbestyrelsens beslutning om driftstilskud til Kyst- og Fjordcentret meddeles Kyst- og Fjordcentret efter budgetvedtagelsen og inden budgetårets start. Revideret regnskab godkendt af generalforsamlingen fremsendes til kultur- og udviklingsudvalget inden udgangen af maj måned i det efterfølgende år til orientering. Kyst- og Fjordcentrets selvstændighed respekteres, således at Kyst- og Fjordcentret har fuld frihed til selv at disponere over kommunens tilskud inden for rammerne af denne aftale. Som led i Norddjurs Kommunes tilsyn med foreninger og institutioner, der modtager kommunale tilskud og garantistillelse, foretager kommunen en gennemgang af seneste revisionsbemærkninger, regnskab og budget. Det fulde driftstilskud udbetales primo januar. Optagne lån

118 Kyst- og Fjordcentret har følgende lån hos Kommunekredit: 1. Lån oprindeligt kr. optaget i Restgæld pr. 31. december 2011 udgør kr. Kommunen har garanteret for lånet, men betaler ikke ydelser på lånet. Kyst- og Fjordcentret har følgende 4 rente- og afdragsfrie lån hos Arbejdsmarkedets Feriefond: 1. Lån på kr. indtil 1. november Lån på kr. indtil Lån på kr. indtil Lån på kr. så længe der drives formidlingsvirksomhed. Lånene 1-3 hos Arbejdsmarkedets Feriefond forfalder efter udløb til fuld indfrielse med mindre andet aftales. Lånene forfalder også til fuld indfrielse såfremt de aktiviteter, som ifølge foreningens vedtægter er godkendt af Arbejdsmarkedets Feriefond, ophører. Kyst- og Fjordcentret skal ved vurderingen af de fremtidige budgetter have fokus på tilbagebetaling ved udløb 4. Særlige forhold. Administrative forhold Daglig administration af lønudbetaling m.v. varetages indtil videre af Norddjurs Kommune. Fremtidig kommunal varetagelse af opgaven beror på senere principiel stillingstagen. Bygningsmæssige forhold Kyst- og Fjordcentret, Voer: For så vidt angår bygningsmæssige forhold er følgende gældende: - bygningerne på den faste ejendom matr.nr 15 C, Voer by, Voer, tilhører Kyst- og Fjordcentret - ansvaret for vedligeholdelse af bygningerne såvel den indvendige som den udvendige vedligeholdelse påhviler Kyst- og Fjordcentret

119 Blå Flag Stationen, Klitten 1, i Grenaa: Norddjurs Kommune udlåner bygningen til foreningen Kyst- og Fjordcentret. Al udvendig vedligeholdelse påhviler ejer. Al indvendig vedligeholdelse påhviler Foreningen Kyst- og Fjordcentret således, at det udlånte stedse holdes i god og forsvarlig vedligeholdelsesstand. Der henvises i øvrigt til notatet Præcisering af begreberne udvendig og indvendig vedligehold af Norddjurs Kommunes bygninger af 3. juli De samme vilkår er gældende for Solhytten ved Grenaa Strand. Campinghytterne ved Grenaa Strand: Hytterne indgår i aftalen så længe, de har en stand, der gør det forsvarligt at bruge og udleje dem. Herefter udfases de i samarbejde mellem aftaleholderne. Der påhviler ikke Kyst- og Fjordcentret forpligtelser til vedligehold. Blå Flag Stationen, Fjellerup: Norddjurs forestår lejekontrakt med ejer og udlåner lokalerne til Kyst- og Fjordcentret. 5. Personaleforhold. Bestyrelsen fastsætter inden for driftsbudgettet selv sin personalenormering og aflønning af personale. 6. Dialogmøder. Kyst- og Fjordcentret deltager fast i kommunens Naturformidlingsforum. Der holdes møder mellem daglig leder for Kyst- og Fjordcentret og kultur- og udviklingsafdelingen efter behov. Én gang årligt afholdes dialogmøde mellem Kyst- og Fjordcentret og Norddjurs Kommune. Møderne indkaldes af Norddjurs Kommune. Forud for dialogmødet fremsender Kyst- og Fjordcentret dokumentation for det forløbne års indsatsområder. 7. Opsigelse og eventuel regulering af aftalen. Samarbejdsaftalen kan af begge parter opsiges inden et regnskabsårs begyndelse med 6 måneders varsel.

120 8. Ikrafttrædelse. Samarbejdsaftalen har virkning fra 1. februar 2013 og erstatter tidligere indgået aftale pr. 1. januar 2011 samt tillægsaftale fra 1. februar Underskrifter Kyst- og Fjordcentret Norddjurs Kommune v/ v/ Kim Kofod Hansen Direktør for Udviklingsforvaltningen Dato: Dato:

121 Bilag: 8.1. Projektbeskrivelse Østjyllands Spisekammer.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 28. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3824/13

122 Østjyllands spisekammer KOMPETENCER - VIDEN - INNOVATION Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1

123 Indhold 1. Formålet med projektet... 3 Målgruppe Organisering og beskrivelse af ansøgerne... 4 Organisering... 4 Dansk Landbrugsmuseum... 5 Viden og synliggørelse... 5 Food Organisation of Denmark (FOOD)... 5 Food Festival - businessplatform... 6 Dansk Landbrugsmuseum og FOOD samler Midtjyllands fødevareaktører... 6 Business Region Aarhus... 7 Deltagere i netværket Baggrund Konkrete aktiviteter Forventede effekter Økonomi Vedlagte bilag

124 1. Formålet med projektet Formålet med projektet Østjyllands spise- og videnkammer er at yde målrettet hjælp til små og mellemstore fødevarevirksomheder på en række nøje udvalgte indsatsområder, der er tilpasset virksomhedernes konkrete behov og ønsker. Konkret omfatter projektet følgende: En række netværksaktiviteter, der har til formål at fremme virksomhedernes produktion og afsætning af fødevarer ved at styrke de deltagende virksomheders kompetencer gennem netværksaktiviteter centreret omkring udvalgte udfordringer og muligheder for mindre fødevarevirksomheder. Fire demonstrationsaktiviteter, der har til formål at formidle ny viden om nye metoder, processer og teknologier indenfor fødevareerhvervet. En række udviklingsaktiviteter, der har til formål, at bidrage til udviklingen af nye og bedre produkter og øge produktiviteten og lønsomheden i virksomheden. Hensigten er, at nærværende projekt skal ses som værende i direkte forlængelse af Region Midtjyllands satsning på Klog hverdagsmad som sund forretning, hvor kompetenceudvikling, ny viden og innovation er centrale elementer. Målgruppe Indsatsen rettes primært mod mindre- og mellemstore virksomheder som skaber arbejdspladser og omsætning ved udvikling af nye niche- eller specialprodukter, lukrative afsætningsmetoder og lignende indenfor fødevareområdet. Dette omfatter både primærproducenter og forarbejdningsvirksomheder. Hensigten er, at projektets aktiviteter der er samlet i en række arbejdspakker skal fungere som katalysator for overførsel af eksisterende viden, kompetencer mm. mellem relevante aktører og fødevarevirksomheder i Østjylland. Det skal ske gennem udvalgte udviklings- netværks- og demonstrationsaktiviteter, som har til formål at sætte den dyrebare viden i arbejde ved at bære den målrettet ind i de små og mellemstore virksomheder. Aktiviteterne i netværket har desuden til formål at sørge for, at virksomhederne trækker på hinandens dyrt købte erfaringer og ikke mindst sørge for, at 3

125 virksomhederne får de helt rigtige ressourcer til rådighed, som kan hjælpe dem med at omsætte den kostbare viden til vækst - ude i den enkelte virksomhed. 2. Organisering og beskrivelse af ansøgerne Organisering Projektets hovedaktører er Dansk Landbrugsmuseum og Food Organisation of Denmark (FOOD). Dansk Landbrugsmuseum vil være projektets tilsagnshaver, og har til dels både netværksaktiviteter, hvor de samarbejder med kommunernes erhvervsservices samt afvikling af demonstrations- og udviklingsaktiviteter. Dansk Landbrugsmuseum og FOOD har samarbejdet tæt omkring udformningen af dette projekt. Eksekveringen af aktiviteterne vil foregå i et meget tæt samarbejde på tværs, hvor det forventes, at der vil være betydelig synergi mellem både partnerne og de deltagende virksomheder. Både FOOD og Dansk Landbrugsmuseum har desuden et meget stort netværk blandt de øvrige fødevareaktører i området som fx Agro Food Park, FFI, VFL, uddannelsesinstitutioner, turismefremmeaktører mv. Disse kompetente aktører vil i relevant omfang blive inddraget løbende med henblik på at sikre god koordination med andre aktiviteter og bedst mulig udnyttelse af regionens store videnbase på området. Projektets organisering er illustreret i nedenstående figur. 4

126 Dansk Landbrugsmuseum Dansk Landbrugsmuseum er et statsmuseum under Kulturministeriet beliggende på Gl. Estrup på Djursland mellem Randers og Grenaa. Museet, der årligt gæstes af ca besøgende, er det nationale museum for dansk landbrug, landbokultur og landbrugets følgeindustrier samt museum for den levende kulturarv og madens og måltidets kulturhistorie i Danmark. Museet er et af de ældste og mest betydende landbrugsmuseer i Europa, hvis store samlinger af landbrugsgenstande regnes blandt verdens største. Dansk Landbrugsmuseum har mange års erfaring med at dokumentere kulturhistorien og inddrage denne viden i fødevareerhvervet og overfor forbrugerne. Viden og synliggørelse Dansk Landbrugsmuseum har eksempelvis en stor landbrugsbotanisk have, hvor man kan opleve et bredt udvalg af de gamle fødevareplanter med tilknytning til dansk landbrug, herunder markafgrøder, grøntsager, krydderurter, frugtbuske, bær m.m. Museet har bl.a. store beplantninger med alle de gamle danske æblesorter godt 260 forskellige. Museet har også et stort udvalg af de gamle danske husdyrracer - køer, geder, får, grise, gæs, ænder og høns. Måltidets kulturhistorie har gennem de sidste 10 år været museets store satsningsområde, som er blevet varetaget gennem talrige store forskningsprojekter og gennem formidlingen. Siden årtusindeskiftet har museet opbygget en betydelig viden om madens og måltidets kulturhistorie i Danmark og bl.a. udgivet historiske kogebøger, produceret artikler, leveret input til TV udsendelser, etableret udstillinger, deltaget i fødevareevents landet over og meget andet. I projektet vil Dansk Landbrugsmuseum stille disse ressourcer og denne viden til rådighed, og hjælpe virksomhederne med at få formidlet deres historie samt anvende viden om lokale fødevarer, egnsretter, de gamle husdyrracer, spændende fødevareplanter og meget andet i virksomhedernes produktion. Projektet implementerer gennem Dansk Landbrugsmuseum således kulturhistoriens bidrag til projektets netværk, så virksomhederne gennem deltagelse i projektet kan få denne indsigt stillet til rådighed til udvikling af sin produktion og innovationsprocesser. Food Organisation of Denmark (FOOD) FOOD er en non-profit organisation, der er et samarbejde mellem en række private virksomheder og organisationer og staten. FOOD har som formål at øge kendskabet til de unikke danske og nordiske smagsoplevelser. FOOD har med det mål for øje ansat medarbejdere med en bred vifte af relevante kompetencer, der alle er særligt knyttet til god mad på tallerken eller dansk landbrugs gode råvarer. 5

127 Et af FOOD s største projekter er Food Festival på Tangkrogen i Aarhus, hvor ikke mindst en lang række af Østjyllands fødevareproducenter deltager. Food Festival - businessplatform FOOD samler til Food Festival over 200 aktører fra fødevarebranchen, og endnu flere fødevarevirksomheder besøger festivalen, der i 2012 også blev besøgt af forbrugere, der kunne møde producenterne bag de mange højkvalitetsvarer og nicheprodukter og fylde indkøbsnettet op. FOOD er i høj grad en netværksorganisation som samarbejder med centrale aktører fra fødevarebranchen i Region Midtjylland og det øvrige Danmark. Både små, mellemstore og store virksomheder, organisationer, institutioner og foreninger. Det betyder også, at selve Food Festival på erhvervssiden funger som et nationalt og internationalt udstillingsvindue, ligesom festivalen og netværket omkring allerede nu er en platform, der igangsætter udvikling og innovation og skaber en unik ramme for at udvide eksisterende og danne nye netværk. FOOD vil med dette projekt udvide hjælpen til det meget store netværk af tilknyttede små og mellemstore virksomheder, så virksomhederne ikke blot har glæde af det i selve festivalweekenden, men også resten af året. FOOD vil således stille organisationens kompetencer og platforme til rådighed for de aktiviteter, der planlægges i nærværende projekt med henblik på at styrke produktudvikling, markedsføring og afsætning af gode østjyske fødevarer og madoplevelser. Dansk Landbrugsmuseum og FOOD samler Midtjyllands fødevareaktører I dette tværfaglige samarbejde vil Dansk Landbrugsmuseum og FOOD trække på deres brede netværk og partnerskaber af forskere, videninstitutioner, smagsudviklere og ikke mindst samarbejdet med en lang række af små og mellemstore fødevarevirksomheder i Østjylland. Denne tværfaglige konstellation gør, at projektet allerede på ansøgningsstadiet har opnået bred opbakning og interesse for de opstillede netværksaktiviteter. Virksomhederne har således også bidraget til formuleringen af netværksaktiviteterne, så de i høj grad er direkte afledt af virksomhedernes ønsker og behov. 6

128 Business Region Aarhus Parterne bag nærværende ansøgning vurderer, at det vil være en klar fordel, hvis projektet kan forankres meget stærkt i et eksisterende lokalt erhvervsfremmenetværk, der bl.a. kan være med til at sikre, at den viden og de netværk, der opbygges, ikke forsvinder, når projektperioden udløber. Det er derfor aftalt, at projektet vil være forankret i Business Region Aarhus, der er et etableret erhvervsudviklingsnetværk mellem ni østjyske kommuner. Deltagere i netværket Dansk Landbrugsmuseum og FOOD har begge allerede et meget stort netværk blandt de relevante virksomheder, hvoraf en del allerede har tilkendegivet, at der er interesserede i at deltage (se bilag 2 for interessetilkendegivelser fra virksomheder). Det samlede netværk omfatter mere end 200 virksomheder, hvor de relevante vil blive kontaktet med henblik på inddragelse i projektets aktiviteter. Samtidig har begge parter en meget bred kreds af samarbejdspartnere fx Videncenter for Landbrug, Agro Tech, Future Food Innovation, Agro Food Park, Landbrug og Fødevarer, Midtjysk Turisme, VisitDenmark, Horesta - som vil blive inddraget i arbejdet med henblik på at aktivere de netværk, disse aktører har adgang til. Målet er, at så godt som alle fødevarevirksomheder i de deltagende kommuner som minimum bliver informeret om projektet, og at en betydelig del vælger at deltage. 3. Baggrund Baggrunden for projektet er erfaringerne med de små og mellemstore fødevarevirksomheders udfordringer, som de opleves af FOOD og Dansk Landbrugsmuseum og begge aktørers mange østjyske samarbejdspartnere fx Landbrug og Fødevarer, Agro Tech, Future Food Innovation, Aarhus Universitet, Agro Business Park, Agro Food Park og Business Region Aarhus. Projektet har samlet både virksomhedernes konkrete ønsker samt de ovennævnte fødevareaktører fra Region Midtjylland s forslag til, hvilke aktiviteter der kan hjælpe netop denne målgruppe, og hvor det er i begges interesse at få viden og udviklingsbehov matchet konkret. Indsatser som kan skabe både arbejdspladser og vækst. 7

129 Blandt de væsentlige udfordringer for virksomhederne nærværende projekt søger at adressere er særligt følgende: Salg. Styrke virksomhedernes kompetencer i forhold til salg. Nationalt og på eksportmarkederne. Jobmatch. Forbedre mulighederne for at de rette udfordringer matches med de rette kompetencer. Markedsføring. Hjælpe virksomhederne med at fremstå bedst muligt på messer, ved events mv. Herunder også i et vist omfang på andre sprog end dansk. Potentiale i oplevelsesøkonomi. Skabe salgsnetværk på tværs til andre brancher. Særligt til turismeerhvervet og andre dele af oplevelsesøkonomien. Styrket udvikling. Fremme virksomhedernes muligheder for at styrke deres udviklingsarbejde. Lokale løsninger på globale udfordringer. Østjyske virksomheder har mange bud på, hvad der skal til for et løse en række af verdens helt store udfordringer på fødevareområdet. Platform for innovation. Der skabes en platform, hvor virksomhederne nemt kan se hvilke muligheder, der er for at få hjælp til deres udviklingsarbejde. Tilstedeværelse hvor kunderne er. Projektet vil vise virksomhedernes kompetencer frem ved en række begivenheder, hvor der er mange potentielle kunder. Hjælpe med at synliggøre og fortælle de gode historier. Kan hjælpe virksomheden med at se nye potentialer, styrke markedsføringen, opfinde nye produkter mv. Kortlægge og informere. Bedre overblik og information om det østjyske spisekammer. Når det gælder demonstrations- og til dels netværksaktiviteterne vurderer projektets partnere, at der er behov for, at de mange lokale og regionale løsninger samles fysisk til en begivenhed, hvor virksomhederne er i forvejen. Virksomhederne har meget andet de skal nå, og det er derfor essentielt, at aktiviteterne udvikles og udfoldes på virksomhedernes præmisser. Projektet er derfor bygget op således at: Der ligger motiverende aktiviteter ude i de forskellige kommuner, hvor virksomhederne befinder sig og integrere de involverede kommuners erhvervsservice, så viden forankres lokalt. Viden og teknologi demonstreres et sted, hvor vi ved, virksomhederne kommer alligevel, og hvor de har tid samt er i en motiveret situation for at tage inspiration ind. Demonstrationerne udføres, så de er praktisk oversat til konkrete virksomhedscases, som andre virksomheder nemt kan gennemskue og dermed overføre til egen hverdag. 8

130 Projektets tilgang er illustreret i figuren nedenfor: 4. Konkrete aktiviteter Projektets konkrete aktiviteter er opdelt i 14 arbejdspakker. Alle er beskrevet mere udførligt i vedlagte Bilag 1, så aktiviteternes formål, konkrete delaktiviteter, resultater, målgruppe, afvikling og tidsplan gerne skulle fremgå så tydeligt som muligt. Den samlede indsats omfatter: Syv arbejdspakker, der søges finansieret under Netværksordningen o AP 1: Netværk indenfor national afsætning. Styrker virksomhedernes kompetencer indenfor salg og skaber nye kontakter mhp. salg. o AP 2: Netværk for virksomheder med lyst til eksport. Hjælper med at klæde virksomhederne på, inden de går i gang med eksport. o AP 3: Jobmatching. Hjælper med at matche de rigtige kompetencer direkte til virksomheder med konkrete udfordringer. o AP 4: Markedsføring og præsentation på events. Styrker virksomhedernes muligheder for at bruge events, messer mv. som go-to-market strategi. o AP 5: Netværk på tværs af brancher. Skaber netværk, der kan hjælpe fødevarevirksomheder med at sælge til oplevelsesaktører. 9