Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030:"

Transkript

1 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Grøn trafik Socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur Antal danskere der bruger kollektiv trafik skal fordobles. Spildtid i bilkøer halveres. CO 2 -udslip fra vejtransport halveres. Massive investeringer i kollektiv trafik, veje og cykelinfrastruktur i hele Danmark. I gennemsnit halvering af registreringsafgiften for biler. Markant sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip vil sikre hidtil uset økonomisk incitament til at købe nye miljøvenlige biler. Afgiftslettelser finansieres via indførsel af roadpricing. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækstmuligheder og sikring af vores velfærdssamfund fremover. Men trafikken er samtidig en væsentlig årsag til Danmarks stadig stigende CO 2 -udledning samt luftforurening 1. Derfor præsenterer Socialdemokraterne nu udspillet Grøn trafik, som på en anderledes helhedsorienteret og ambitiøs måde sammentænker Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030: Antallet af danskere, der bruger kollektiv trafik skal fordobles, dvs. antallet af rejser med bus og tog skal fordobles, samtidig med at rettidigheden i den kollektive trafik skal øges markant. Den tid danskerne i dag spilder i bilkøer skal halveres. Alene i Københavnsområdet spildes der dagligt timer i bilkøer svarende til tabte årsværk 2. Det velfærdsøkonomiske tab som følge af manglende trafikinvesteringer er således enormt. En spildtid i bilkøer som danskerne i stedet kunne bruge med familien eller på arbejdet. CO 2 -udledningen fra vejtransporten skal halveres i forhold til Danmarks korrigerede CO 2 -udslip er steget 3 år i træk efter 13 års fald (Kilde: Energistyrelsens årsstatistik 2007), og 1 mio. danskere udsættes dagligt for uacceptabel dårlig luftkvalitet (Kilde: OECD s evalueringsrapport vedrørende Danmarks miljøindsats, januar 2008). 2 Kilde: AE-rådet, notat om infrastruktur af 12. august 2008, samt Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

2 Transportsektoren står tilsvarende overfor tre markante udfordringer frem mod 2030, der skal løses, for at ovenstående målsætninger kan opfyldes: Massiv trængsel på vejene på statsvejene vil trafikken f.eks. stige 70 pct. frem mod Trafikken på jernbanen stiger kun 5-10 pct. frem mod 2030, medmindre der foretages massive investeringer i tog og jernbaneinfrastruktur. Bilen vil stadig være det vigtigste transportmiddel i 2030, så uden initiativer, der reducerer bilernes CO 2 -udledning, vil ønskede klimamålsætninger ikke kunne opfyldes. Der skal investeres to kroner i kollektiv trafik, for hver krone der investeres i veje Socialdemokraternes løsning på de tre udfordringer er massive investeringer i udbygning af kollektiv transport kombineret med omfattende investeringer i veje og øget cyklisme. 200 mia. kr. til investeringer i kollektiv trafik frem mod mia. kr. til veje frem mod mia. kr. til bedre forhold for cyklister frem mod De massive investeringer i kollektiv trafik på 200 mia. kr. over de næste 20 år skal sikre fordobling i antallet af rejser med bus og tog samt nedbringelse af CO 2 -udslip fra trafikken. For at undgå trængsel på vejene vil Socialdemokraterne samtidig investere 96 mia. kr. i vedligeholdelse af eksisterende veje og anlæg af nye veje, så kapaciteten på statsvejene kan udbygges svarende til væksten i trafikken. Dermed vil Socialdemokraterne investere to kroner i kollektiv trafik som jernbaner og busser, hver gang vi investerer en krone i veje. Endelig vil vi investere 5 mia. kr. i at forbedre forholdene markant for cyklister svarende til 250 mio. kr. om året, herunder til anlæg af cykelstier. Hovedparten af de veje, hvor der anlægges cykelstier er kommuneveje, hvorfor det som udgangspunkt er kommunernes opgave. Men vi foreslår en samlet pulje på 5 mia. kr. til at hjælpe kommunerne med at opprioritere cykelindsatsen. Cyklisme er CO 2 - og forureningsfri, ligesom flere undersøgelser dokumenterer, at cykling medfører væsentlig bedre folkesundhed og lavere sundhedsudgifter. Norges transportøkonomiske institut har beregnet, at for hver krone investeret i cyklisme får man investeringen tilbage 3 gange i form af lavere sundhedsudgifter og mindre sygefravær. Hertil kommer færre bilkøer og mindre partikelforurening. 4 Sammenfattet betyder ovenstående en fordobling af det nuværende investeringsniveau i kollektiv trafik og veje, dvs. fra ca. 8 mia. kr. i dag årligt til over 16 mia. kr. årligt, jf. tabel 1 nedenfor. For jernbane vil det eksempelvis betyde, at det bliver muligt at investere i mere end en fordobling af den nuværende kapacitet 5. 3 Kilde: Infrastrukturkommissionens Danmarks Transportinfrastruktur 2030 fra Kilde: Politiken 8. januar Kilde: Strategiske perspektiver for indretning af baneinfrastrukturen, Trafikstyrelsen 2007, og Fremtidsscenarier for transport i Danmark af CTT-DTU (Otto Anker Nielsen, Alex Landex og Jens Rørbech) for Ingeniøren

3 Den omfattende investeringsplan vil give mulighed for bl.a. følgende anlægsinvesteringer 6 : Højhastighedstog der kører 250 km/t. Der skal køre nye højhastighedstog mellem Danmarks 5 største byer, København, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. Det vil f.eks. medføre en halvering af transporttiden på strækningen København-Århus fra de nuværende 3 timer til 1,5 time med højhastighedstog, der kører 250 km/t. Højhastighedstogene skal være miljøvenlige el-tog, der bl.a. kan køre på grøn energi fra vindmøller. Opgradering af regionaltrafikken med dobbeltspor og højere hastighed. I mange år har der ikke været investeret i at øge hastigheden og antallet af togafgange på de regionale ruter. Ved at opgradere regionaltrafikken kommer Danmark til at hænge bedre sammen. Samtidig får langt flere glæde af højhastighedstogene, hvis de har en god togforbindelse til én af de 5 byer med højhastighedstog. S-togsnettets flaskehalse skal fjernes og metroen udbygges. Mellem Hovedbanegården og Østerport station skal kapaciteten udbygges, så forsinkelser undgås. På mange strækninger kunne rejsetiden ligeledes sænkes markant ved at anlægge overhalingsspor. Metrocityringen skal udbygges med flere forgreninger. Letbaner i Odense, Århus og København samt nærbane i Aalborg. Letbane er en moderne sporvogn, der kører hurtigere end busser kombineret med højere komfort. Elektrificering af hovedstrækningerne inden næste tog-køb. Hovedstrækningerne skal hurtigt elektrificeres, så der kan købes højhastighedstog, som er eldrevet. Eltog er langt bedre for miljøet, ligesom der vil kunne anvendes grøn energi fra vindmøller. S-togssystem i Østjylland. Den kraftige byudvikling i Østjylland og anlæggelsen af nye spor til højhastighedstog, gør det muligt at etablere s-tog lignende system i Østjylland på de eksisterende spor. Nyt spor København Ringsted over Køge. Det nye spor skal både bruges til højhastighedstog og almindelige tog. Forbedret samspil mellem biler og kollektiv transport, Intelligente Transport Systemer (ITS). Teknologiske løsninger kan gøre det muligt fra bilen at reservere en parkeringsplads ved stationen og en plads i toget, hvis der opstår kø på vejene og man ønsker at skifte transportmiddel. ITS giver også store muligheder for at øge kapaciteten på vejene i myldretiden, eksempelvis med vendbare veje. Nye signaler, ERTMS generation II. Fejl ved gamle signaler er årsag til en meget stor del af togforsinkelserne. Det er vigtigt, at Danmark investerer i et signalsystem som anvendes i andre europæiske lande og som kan øge kapaciteten på de danske skinner. Det lever ERMTS II op til. 6 Mange af forslagene er beskrevet nærmere i Strategiske perspektiver for udvikling af baneinfrastrukturen fra Trafikstyrelsen

4 5 kroner pr. ekstra ny passager i bussen til trafikselskaberne. Bustrafikken er inde i en dødsspiral, hvor den voldsomme nedgang i antal passagerer betyder færre indtægter, så ruter skal spares væk, hvorved der kommer endnu færre passagerer. Socialdemokraterne vil vende dødsspiralen med 5 kr. ekstra pr. passager selskaberne kan tiltrække til busserne, så trafikselskaberne kan lave flere busruter med bedre kvalitet og tiltrække flere passagerer. En række trafikselskaber forventer at måtte lukke mellem hver 5. og 10. busrute på nuværende tidspunkt. Den udvikling skal vendes nu. Øge kapaciteten på statsvejene, så kapaciteten på vejene svarer til væksten i trafikken. Kapaciteten på statsvejen skal øges. Det vil medvirke til opfyldelsen af målsætningen om, at den tid danskerne spilder i bilkøer skal halveres. Omfattende investeringer i forbedret cykelinfrastruktur. 5 mia. kr. skal sikre en omfattende udbygning af infrastrukturen for cyklister primært i byer, ved skoler etc. Finansiering Tabel 1 nedenfor viser, hvordan ovenstående initiativer skal finansieres. Investeringsplanen finansieres bl.a. af trængselsafgifter for lastbiler, oliefond, indtægter fra Storebæltsbroen og et kvalitetstillæg på nye motorveje. Tabel 1. Finansiering af socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur. Investering pr. år Mia. kr. Investering i alt Mia. kr. Nuværende investeringsniveau Femern 2 41 Socialdemokraternes forslag: Roadpricing lastbiler, MAUT 3,1 64 Selvfinansiering af kollektiv trafik 33 pct. 8 2,4 50 Kommunal medfinansiering 9 0,5 11 Person- og varebiler på nye statsveje 0,7 14 Oliefond Storebælt 11 0,5 11 Foreslåede initiativer i alt 8,2 171 I alt inkl. foreslåede initiativer Kilde: Danmarks Transportinfrastruktur 2030 fra Infrastrukturkommissionen pct. af den nye metrocityring i København finansieres af billetindtægter. 9 Mange investeringer i kollektiv transport (f.eks. letbaner) skal medfinansieres af kommunerne. 10 Socialdemokraterne har tidligere foreslået, at der oprettes en oliefond, hvor ekstraordinære indtægter fra olien sættes ind og anvendes til varige anlægsinvesteringer. 11 Storebælt har overskud på 1 mia. kr. i Ved at trække en del af overskuddet ud til investeringer forlænges tilbagebetalingstiden. 4

5 Danmark skal være det første CO 2 -neutrale land i verden På kongressen i september 2008 satte socialdemokraterne det ambitiøse mål, at Danmark skal være det første CO 2 -neutrale land i verden. Om 20 år skal Danmarks CO 2 -udslip derfor være reduceret med 60 pct. i forhold til For at Danmark kan blive CO 2 -neutralt skal de resterende 40 pct. derfor udlignes ved bl.a. målrettede klimainvesteringer i bæredygtige energisystemer i ulande. Transportområdet udgør et særligt alvorligt problem i forhold til klimaproblematikken: I perioden er transportområdets korrigerede CO 2 -udslip steget 31,6 pct. 12 Alene i 2007 steg vejtransportens energiforbrug med 4,5 pct. i forhold til Transport udgjorde med 31,4 pct. af det samlede CO 2 -udslip i 2007 den største andel af de samlede CO 2 -emissioner i Danmark. 14 Generelt går det også tilbage for Danmarks indsats for at mindske CO 2 -udslippet efter 13 års fald er Danmarks korrigerede CO 2 -udslip nu steget 3 år i træk 15. På baggrund af det presserende behov for at reducere Danmarks CO 2 -udslip fastsætter Socialdemokraterne nu følgende målsætning for så vidt angår vejtransporten: Målsætning Inden 2030 skal Danmarks CO 2 -udslip fra gods- og persontransport på vejene reduceres med 50 pct. i forhold til CO 2 -udledningen i Redskaber Nedbringelsen af CO 2 -udslippet skal ske med moderne redskaber, der øger danskernes mobilitet samtidig med, at CO 2 -udslippet reduceres. Socialdemokraterne foreslår at indføre roadpricing, fordoble den kollektive trafik, anvende alternative drivmidler samt sænke bilerne og lastbilernes CO 2 -udledning pr. kilometer. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor skal fordobling af den kollektive trafik og roadpricing bringe væksten i trafikken på alle veje ned på 6 pct. mod Infrastrukturkommissionens forventning om en stigning på 34 pct. på alle veje i 2030 i forhold til På statsvejene skal effekten af roadpricing og fordobling af kollektiv trafik bringe væksten ned fra 70 pct. til 35 pct. 12 Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Fremskrivningen gælder kun personbiler og varebiler. På statsvejnettet ligger væksten i kørte kilometer for lastbiler på niveau med væksten for person og varebiler. Det er derfor antaget, at tilsvarende sammenhæng gør sig gældende på alle veje. 5

6 Tabel 2. Effekt på kørte kilometer og CO 2 -udledning fra vejtransport i 2030 Reduktion af CO 2 udslip Kørte kilometer 100=2005 niveau Udledt CO 2 100=2005 niveau Infrastrukturkommissionens trafikprognose Roadpricing 8 pct Fordobling af kollektiv transport 10 pct Alternative drivmidler 40 pct. 20 pct Lavere CO 2 /km i pct Kilde: Infrastrukturkommissionen, Miljøstyrelsen, Ingeniørforeningen, Dansk Energi og egne beregninger. Danske personbiler udledte i 2005 gennemsnitlig 196 g CO 2 /km 17, men mange nyere biler kører meget længere på literen, og udleder derfor langt mindre CO 2 /km. F.eks. udleder en mindre bil som Skoda Fabia Greenline 1.4 TDI Hatchback kun 109 g CO 2 /km, mens en mellemklassebil som Peugeot 308 Premium 1.6 HDi udleder 120 g CO 2 /km. En lidt dyrere bil som en BMW 318d sedan udleder på tilsvarende vis kun 123 g CO 2 /km. Socialdemokraterne vil sænke registreringsafgiften for biler, der udleder mindre end 130 g CO 2 /km, jf. tabel 3 nedenfor. Hvis bilerne bliver lidt mere energiøkonomiske i løbet af de næste 20 år svarende til en udledning på omkring 90 g CO 2 /km i gennemsnit for nye biler, kan alle danskere køre i gode biler, samtidig med at vi halverer CO 2 -udslippet fra vejtransporten. Men det er ikke nok, at bilerne kører langt på en liter benzin eller diesel. Vi skal også i højere grad tilskynde den udvikling, der allerede er i gang med biler, der kører helt eller delvist på alternative drivmidler. F.eks. er der et stadig større potentiale i hybridbiler og måske også hybridlastbiler, som drives af både el og fossile brændstoffer. På tilsvarende vis er der et kæmpestort potentiale i udviklingen af bedre elbiler. Hvis der satses markant og målrettet på udviklingen af elbiler i de kommende 20 år er mulighederne for at nedbringe transportsektorens CO 2 -udslip meget store. Elbiler vil samtidig også kunne køre på grøn energi fra vindmøller. Halvering af registreringsafgiften og roadpricing De høje danske bilpriser betyder, at den danske bilpark er blandt de ældste i EU. Derfor forurener danske biler også mere gennemsnitlig, ligesom de er mindre trafiksikre. Socialdemokraterne vil lette afgiften på miljøvenlige biler markant for at gøre det muligt for almindelige danskere at købe nye effektive, miljøvenlige og trafiksikre biler. Finansieringen heraf sker via en mindre afgift for at køre på vejene, dvs. såkaldt roadpricing. Socialdemokraterne mener, at roadpricing er det moderne svar på, hvordan man kan løse både trængselsproblemerne og reducere vejtransportens CO 2 -udledning. Der er fra flere sider blevet foreslået at etablere betalingsringe uden om de største byer. Det er efter vores opfattelse ikke den rigtige løsning, fordi betalingsringe kun tilskynder til at køre mindre, men ikke tilskynder til at køre i en mere miljøvenlig bil. For at nå ovenstående målsætning om at halvere CO 2 -udslippet fra vejtransporten, er det nødvendigt at fokusere målrettet på CO 2 -udledningen fra bilerne. 17 Kilde: Miljøstyrelsens rapport Ændringer i bilafgifter

7 Roadpricing kan sænke trafikken med 8 pct., jf. tabel 2, hvorfor roadpricing ikke i sig selv er nok til at opfylde målsætningen. Den største effekt realiseres ved at sænke afgifterne på miljøvenlige biler med et beløb svarende til provenuet fra roadpricing. Det er realistisk at sænke udledningen af CO 2 /km med 45 pct. via dette tiltag frem mod 2030 fra 196 g CO 2 /km i 2005 til 105 g CO 2 /km i Rapporten Ændringer i bilafgifter fra Miljøstyrelsen fra 2007 viser, at det kan lade sig gøre at halvere registreringsafgiften gennemsnitlig, hvis man opkræver en takst på 27 øre pr. kilometer, der køres på vejene svarende til kr. årligt, hvis man kører kilometer årligt. Samlet set skal danskerne ikke betale mere for at bruge bilen. Et moderne roadpricing-system gør det endvidere muligt at have forskellige takster afhængigt af, hvor meget trængsel der er på vejene samt kvaliteten af den kollektive trafik. Det betyder, at taksterne kan være meget lave langt fra større byer, hvor der ikke er reelle alternativer til bilen. Modsat kan taksterne være højere i tætbefolkede områder, hvor der er meget trængsel, og den kollektive transport er god. Socialdemokraternes forslag om halvering af registreringsafgiften skal forstås således, at det er muligt at sænke afgifterne på personbiler i gennemsnit med 50 pct. Men de danskere, der køber de mest miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip, vil få størstedelen af afgiftssænkningen, mens danskere der køber personbiler, der ikke er miljøvenlige, ikke vil få nedslag i registreringsafgiften. Vi foreslår en model for afgiftslettelser, som er gjort betinget af CO 2 -udledningen, som det fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabellen viser, at desto lavere CO 2 -udslip en given ny personbil har, desto mere sænkes registreringsafgiften. 18 Tabel 3: Afgiftslettelser for personbiler Lettelse i g CO 2 /km registreringsafgiften < pct pct pct. 131< 0 pct. Forudsætningen for at afgiftslettelsen i tabel 3 er udgiftsneutral er, at den gennemsnitlige udledning af CO 2 fra nyregistrerede biler sænkes fra 163 g CO 2 /km i 2006 til mellem 121 og 130 g CO 2 /km 19. EU-kommissionen foreslår i sin strategi for, hvordan der tages hånd om det stigende CO 2 -udslip fra transport, at CO 2 -udslippet fra nye personbiler i 2012 skal være gennemsnitlig 130 g CO 2 /km, og at andre supplerende initiativer skal bringe udledningen ned på 120 g CO 2 /km. 20 Hvis målsætningen om halvering af CO 2 -udslippet fra vejtransporten skal opfyldes, kræver det, at bilernes energieffektivitet øges yderligere, så den gennemsnitlige udledning af CO 2 /km fra nyregistrerede biler kommer ned omkring 90 g CO 2 /km. Det svarer til, at der årligt skæres 2 g CO 2 /km af grænseværdierne i tabel Socialdemokraterne er tilhænger af at opretholde det progressive element i registreringsafgiften og er opmærksom på, at vægtningen af afgiftselementer også er afhængig af den teknologiske udvikling. 19 Kilde: Miljøstyrelsen 20 Kilde: EU-kommissionen januar

8 Afgiftsreduktionen skal med andre ord løbende revideres, så bilproducenterne presses til hele tiden at udvikle og introducere de mest miljø- og klimavenlige bilmodeller på det danske marked, og så den samlede afgiftsomlægning vedbliver at være provenuneutral. Tabel 4 viser konsekvenserne for prisen på 8 udvalgte bilmodeller, hvis afgiftslettelserne som ovenfor beskrevet gennemføres, dvs. at afgiftslettelserne målrettet fokuseres på biler, der udleder mindre end 130 g CO 2 pr. km. Tabel 4. Udvalgte eksempler på konsekvenser for 8 biler Model Km/l Nuværende pris Ny pris med afgiftslettelse Peugeot ,7 benzin Skoda Fabia Greenline 1.4 TDI Hatchback 24,4 diesel Renault Megane 1,5 dci Touring 22,2 diesel Seat Leon 1,9 TDi 105 Ecomotive 22,2 diesel Toyota Prius ,3 benzin Peugeot 308 Premium 1.6 HDi FAP semi. Aut. 22,2 diesel Golf plus trendline 1.9 TDI blue motion 20,8 diesel BMW 318d sedan 21,3 diesel Det fremgår bl.a. af tabellen, at den pågældende Skoda Fabia vil falde kr. svarende til en prisreduktion på 42 pct. På tilsvarende vis vil den omtalte Peogeot 308 falde kr. svarende til en 37 pct. billigere pris. BMW-modellen vil blive 26 pct. billigere svarende til et prisfald på kr. Det skal bemærkes for dieselbilers vedkommende, at kun dieselbiler med partikelfilter vil kunne opnå lavere registreringsafgift. Der findes fortsat nogle enkelte nye dieselbilmodeller, der i Danmark sælges uden partikelfilter, men disse vil således ikke blive omfattet af den markant lavere registreringsafgift, selvom disse evt. måtte have et lavt CO 2 -udslip. Dieselbiler uden partikelfilter er undtaget, fordi dieselbiler uden partikelfilter bidrager negativt til partikelforureningen i f.eks. byer. Generelt set vil en sådan omlægning med voldsom sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip som ovenfor beskrevet resultere i en hidtil uset og markant ændret købeadfærd hos danske bilkøbere fremover, idet danskerne vil få et massivt økonomisk incitament til at købe nye miljøvenlige biler. Roadpricing i praksis Opkrævningen af roadpricing sker helt konkret ved, at der installeres en GPS-enhed i alle biler som registrerer, hvor og på hvilket tidspunkt bilen kører. Bilisterne vil herefter modtage en regning i princippet svarende til en telefonregning. Kritikere af roadpricing fremhæver, at roadpricing vil resultere i mere overvågning af danskerne. Men realiteten er, at danskere som kører rundt med en mobiltelefon i lommen i dag er udsat for præcis lige så meget overvågning som bilister vil være med indførslen af roadpricing. Holland starter med at indføre roadpricing i 2011 og systemet forventes at være fuldt indfaset i I Danmark vil vi realistisk kunne starte med at introducere roadpricing i løbet af fem år, dvs. i 2014 med indfasning over en årrække ligesom i Holland. Fordelen for Danmark er, at hvis vi venter til 2014 vil der være en række teknologiske løsninger fra det hollandske system, som vi kan købe. 8

9 Finansiering Der køres årligt omkring 35 mia. km på de danske veje af personbiler 21. Med en gennemsnitlig roadpricingpris på 27 øre pr. km kombineret med et fald i trafikken på 8 pct. som følge af roadpricing, vil det resultere i et samlet provenu på ca. 8,5 mia. kr. Hertil kommer provenu fra varebiler og lastbiler op til 12 tons. Det samlede nuværende provenu af registreringsafgiften er 23 mia. kr., men dette tal indeholder foruden personbiler også registreringsafgift fra varebiler, lastbiler og busser. Med provenuet på 8,5 mia. kr. fra roadpricing vil man således gennemsnitlig kunne halvere registreringsafgiften for personbiler. Socialdemokraterne har ikke lagt sig endeligt fast på den præcise model for implementeringen af roadpricing og lettelser i registreringsafgiften. Men det er afgørende for Socialdemokraterne, at den konkrete løsningsmodel indfases, således at der både tages hensyn til den enkelte bilejers økonomi og til statens økonomi. 21 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken. 9

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier Center for Grøn Transport Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier Den 25. august 2009 blev der indført energi- og miljøkrav til taxier jf. bekendtgørelse

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

Test: Biler der kører længst på literen

Test: Biler der kører længst på literen Test: Biler der kører længst på literen De nye regler om energimærkning har gjort det lettere for normalforbrugeren at se, hvilke biler, der tilbyder den bedste brændstoføkonomi. Af Hans Uffe Christensen,

Læs mere

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Transportminister Lars Barfoed NOTAT. Bussen i trafikinvesteringsplanen. Kære Lars Barfoed

Transportminister Lars Barfoed NOTAT. Bussen i trafikinvesteringsplanen. Kære Lars Barfoed Transportminister Lars Barfoed NOTAT Trafikselskaberne i Danmark 9. januar 2009 Bussen i trafikinvesteringsplanen Kære Lars Barfoed Siden regeringens plan for fremtidige investeringer i den trafikale infrastruktur

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Trafik. Introduktion. National transport. Busser

Trafik. Introduktion. National transport. Busser Trafik Introduktion Infrastruktur er afgørende for udvikling og vækst i både Danmark og resten af verden. Forestil dig blot, at der var hverken tog, bus eller asfalterede veje til dit arbejde eller skole.

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere