Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030:"

Transkript

1 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Grøn trafik Socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur Antal danskere der bruger kollektiv trafik skal fordobles. Spildtid i bilkøer halveres. CO 2 -udslip fra vejtransport halveres. Massive investeringer i kollektiv trafik, veje og cykelinfrastruktur i hele Danmark. I gennemsnit halvering af registreringsafgiften for biler. Markant sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip vil sikre hidtil uset økonomisk incitament til at købe nye miljøvenlige biler. Afgiftslettelser finansieres via indførsel af roadpricing. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækstmuligheder og sikring af vores velfærdssamfund fremover. Men trafikken er samtidig en væsentlig årsag til Danmarks stadig stigende CO 2 -udledning samt luftforurening 1. Derfor præsenterer Socialdemokraterne nu udspillet Grøn trafik, som på en anderledes helhedsorienteret og ambitiøs måde sammentænker Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030: Antallet af danskere, der bruger kollektiv trafik skal fordobles, dvs. antallet af rejser med bus og tog skal fordobles, samtidig med at rettidigheden i den kollektive trafik skal øges markant. Den tid danskerne i dag spilder i bilkøer skal halveres. Alene i Københavnsområdet spildes der dagligt timer i bilkøer svarende til tabte årsværk 2. Det velfærdsøkonomiske tab som følge af manglende trafikinvesteringer er således enormt. En spildtid i bilkøer som danskerne i stedet kunne bruge med familien eller på arbejdet. CO 2 -udledningen fra vejtransporten skal halveres i forhold til Danmarks korrigerede CO 2 -udslip er steget 3 år i træk efter 13 års fald (Kilde: Energistyrelsens årsstatistik 2007), og 1 mio. danskere udsættes dagligt for uacceptabel dårlig luftkvalitet (Kilde: OECD s evalueringsrapport vedrørende Danmarks miljøindsats, januar 2008). 2 Kilde: AE-rådet, notat om infrastruktur af 12. august 2008, samt Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

2 Transportsektoren står tilsvarende overfor tre markante udfordringer frem mod 2030, der skal løses, for at ovenstående målsætninger kan opfyldes: Massiv trængsel på vejene på statsvejene vil trafikken f.eks. stige 70 pct. frem mod Trafikken på jernbanen stiger kun 5-10 pct. frem mod 2030, medmindre der foretages massive investeringer i tog og jernbaneinfrastruktur. Bilen vil stadig være det vigtigste transportmiddel i 2030, så uden initiativer, der reducerer bilernes CO 2 -udledning, vil ønskede klimamålsætninger ikke kunne opfyldes. Der skal investeres to kroner i kollektiv trafik, for hver krone der investeres i veje Socialdemokraternes løsning på de tre udfordringer er massive investeringer i udbygning af kollektiv transport kombineret med omfattende investeringer i veje og øget cyklisme. 200 mia. kr. til investeringer i kollektiv trafik frem mod mia. kr. til veje frem mod mia. kr. til bedre forhold for cyklister frem mod De massive investeringer i kollektiv trafik på 200 mia. kr. over de næste 20 år skal sikre fordobling i antallet af rejser med bus og tog samt nedbringelse af CO 2 -udslip fra trafikken. For at undgå trængsel på vejene vil Socialdemokraterne samtidig investere 96 mia. kr. i vedligeholdelse af eksisterende veje og anlæg af nye veje, så kapaciteten på statsvejene kan udbygges svarende til væksten i trafikken. Dermed vil Socialdemokraterne investere to kroner i kollektiv trafik som jernbaner og busser, hver gang vi investerer en krone i veje. Endelig vil vi investere 5 mia. kr. i at forbedre forholdene markant for cyklister svarende til 250 mio. kr. om året, herunder til anlæg af cykelstier. Hovedparten af de veje, hvor der anlægges cykelstier er kommuneveje, hvorfor det som udgangspunkt er kommunernes opgave. Men vi foreslår en samlet pulje på 5 mia. kr. til at hjælpe kommunerne med at opprioritere cykelindsatsen. Cyklisme er CO 2 - og forureningsfri, ligesom flere undersøgelser dokumenterer, at cykling medfører væsentlig bedre folkesundhed og lavere sundhedsudgifter. Norges transportøkonomiske institut har beregnet, at for hver krone investeret i cyklisme får man investeringen tilbage 3 gange i form af lavere sundhedsudgifter og mindre sygefravær. Hertil kommer færre bilkøer og mindre partikelforurening. 4 Sammenfattet betyder ovenstående en fordobling af det nuværende investeringsniveau i kollektiv trafik og veje, dvs. fra ca. 8 mia. kr. i dag årligt til over 16 mia. kr. årligt, jf. tabel 1 nedenfor. For jernbane vil det eksempelvis betyde, at det bliver muligt at investere i mere end en fordobling af den nuværende kapacitet 5. 3 Kilde: Infrastrukturkommissionens Danmarks Transportinfrastruktur 2030 fra Kilde: Politiken 8. januar Kilde: Strategiske perspektiver for indretning af baneinfrastrukturen, Trafikstyrelsen 2007, og Fremtidsscenarier for transport i Danmark af CTT-DTU (Otto Anker Nielsen, Alex Landex og Jens Rørbech) for Ingeniøren

3 Den omfattende investeringsplan vil give mulighed for bl.a. følgende anlægsinvesteringer 6 : Højhastighedstog der kører 250 km/t. Der skal køre nye højhastighedstog mellem Danmarks 5 største byer, København, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. Det vil f.eks. medføre en halvering af transporttiden på strækningen København-Århus fra de nuværende 3 timer til 1,5 time med højhastighedstog, der kører 250 km/t. Højhastighedstogene skal være miljøvenlige el-tog, der bl.a. kan køre på grøn energi fra vindmøller. Opgradering af regionaltrafikken med dobbeltspor og højere hastighed. I mange år har der ikke været investeret i at øge hastigheden og antallet af togafgange på de regionale ruter. Ved at opgradere regionaltrafikken kommer Danmark til at hænge bedre sammen. Samtidig får langt flere glæde af højhastighedstogene, hvis de har en god togforbindelse til én af de 5 byer med højhastighedstog. S-togsnettets flaskehalse skal fjernes og metroen udbygges. Mellem Hovedbanegården og Østerport station skal kapaciteten udbygges, så forsinkelser undgås. På mange strækninger kunne rejsetiden ligeledes sænkes markant ved at anlægge overhalingsspor. Metrocityringen skal udbygges med flere forgreninger. Letbaner i Odense, Århus og København samt nærbane i Aalborg. Letbane er en moderne sporvogn, der kører hurtigere end busser kombineret med højere komfort. Elektrificering af hovedstrækningerne inden næste tog-køb. Hovedstrækningerne skal hurtigt elektrificeres, så der kan købes højhastighedstog, som er eldrevet. Eltog er langt bedre for miljøet, ligesom der vil kunne anvendes grøn energi fra vindmøller. S-togssystem i Østjylland. Den kraftige byudvikling i Østjylland og anlæggelsen af nye spor til højhastighedstog, gør det muligt at etablere s-tog lignende system i Østjylland på de eksisterende spor. Nyt spor København Ringsted over Køge. Det nye spor skal både bruges til højhastighedstog og almindelige tog. Forbedret samspil mellem biler og kollektiv transport, Intelligente Transport Systemer (ITS). Teknologiske løsninger kan gøre det muligt fra bilen at reservere en parkeringsplads ved stationen og en plads i toget, hvis der opstår kø på vejene og man ønsker at skifte transportmiddel. ITS giver også store muligheder for at øge kapaciteten på vejene i myldretiden, eksempelvis med vendbare veje. Nye signaler, ERTMS generation II. Fejl ved gamle signaler er årsag til en meget stor del af togforsinkelserne. Det er vigtigt, at Danmark investerer i et signalsystem som anvendes i andre europæiske lande og som kan øge kapaciteten på de danske skinner. Det lever ERMTS II op til. 6 Mange af forslagene er beskrevet nærmere i Strategiske perspektiver for udvikling af baneinfrastrukturen fra Trafikstyrelsen

4 5 kroner pr. ekstra ny passager i bussen til trafikselskaberne. Bustrafikken er inde i en dødsspiral, hvor den voldsomme nedgang i antal passagerer betyder færre indtægter, så ruter skal spares væk, hvorved der kommer endnu færre passagerer. Socialdemokraterne vil vende dødsspiralen med 5 kr. ekstra pr. passager selskaberne kan tiltrække til busserne, så trafikselskaberne kan lave flere busruter med bedre kvalitet og tiltrække flere passagerer. En række trafikselskaber forventer at måtte lukke mellem hver 5. og 10. busrute på nuværende tidspunkt. Den udvikling skal vendes nu. Øge kapaciteten på statsvejene, så kapaciteten på vejene svarer til væksten i trafikken. Kapaciteten på statsvejen skal øges. Det vil medvirke til opfyldelsen af målsætningen om, at den tid danskerne spilder i bilkøer skal halveres. Omfattende investeringer i forbedret cykelinfrastruktur. 5 mia. kr. skal sikre en omfattende udbygning af infrastrukturen for cyklister primært i byer, ved skoler etc. Finansiering Tabel 1 nedenfor viser, hvordan ovenstående initiativer skal finansieres. Investeringsplanen finansieres bl.a. af trængselsafgifter for lastbiler, oliefond, indtægter fra Storebæltsbroen og et kvalitetstillæg på nye motorveje. Tabel 1. Finansiering af socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur. Investering pr. år Mia. kr. Investering i alt Mia. kr. Nuværende investeringsniveau Femern 2 41 Socialdemokraternes forslag: Roadpricing lastbiler, MAUT 3,1 64 Selvfinansiering af kollektiv trafik 33 pct. 8 2,4 50 Kommunal medfinansiering 9 0,5 11 Person- og varebiler på nye statsveje 0,7 14 Oliefond Storebælt 11 0,5 11 Foreslåede initiativer i alt 8,2 171 I alt inkl. foreslåede initiativer Kilde: Danmarks Transportinfrastruktur 2030 fra Infrastrukturkommissionen pct. af den nye metrocityring i København finansieres af billetindtægter. 9 Mange investeringer i kollektiv transport (f.eks. letbaner) skal medfinansieres af kommunerne. 10 Socialdemokraterne har tidligere foreslået, at der oprettes en oliefond, hvor ekstraordinære indtægter fra olien sættes ind og anvendes til varige anlægsinvesteringer. 11 Storebælt har overskud på 1 mia. kr. i Ved at trække en del af overskuddet ud til investeringer forlænges tilbagebetalingstiden. 4

5 Danmark skal være det første CO 2 -neutrale land i verden På kongressen i september 2008 satte socialdemokraterne det ambitiøse mål, at Danmark skal være det første CO 2 -neutrale land i verden. Om 20 år skal Danmarks CO 2 -udslip derfor være reduceret med 60 pct. i forhold til For at Danmark kan blive CO 2 -neutralt skal de resterende 40 pct. derfor udlignes ved bl.a. målrettede klimainvesteringer i bæredygtige energisystemer i ulande. Transportområdet udgør et særligt alvorligt problem i forhold til klimaproblematikken: I perioden er transportområdets korrigerede CO 2 -udslip steget 31,6 pct. 12 Alene i 2007 steg vejtransportens energiforbrug med 4,5 pct. i forhold til Transport udgjorde med 31,4 pct. af det samlede CO 2 -udslip i 2007 den største andel af de samlede CO 2 -emissioner i Danmark. 14 Generelt går det også tilbage for Danmarks indsats for at mindske CO 2 -udslippet efter 13 års fald er Danmarks korrigerede CO 2 -udslip nu steget 3 år i træk 15. På baggrund af det presserende behov for at reducere Danmarks CO 2 -udslip fastsætter Socialdemokraterne nu følgende målsætning for så vidt angår vejtransporten: Målsætning Inden 2030 skal Danmarks CO 2 -udslip fra gods- og persontransport på vejene reduceres med 50 pct. i forhold til CO 2 -udledningen i Redskaber Nedbringelsen af CO 2 -udslippet skal ske med moderne redskaber, der øger danskernes mobilitet samtidig med, at CO 2 -udslippet reduceres. Socialdemokraterne foreslår at indføre roadpricing, fordoble den kollektive trafik, anvende alternative drivmidler samt sænke bilerne og lastbilernes CO 2 -udledning pr. kilometer. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor skal fordobling af den kollektive trafik og roadpricing bringe væksten i trafikken på alle veje ned på 6 pct. mod Infrastrukturkommissionens forventning om en stigning på 34 pct. på alle veje i 2030 i forhold til På statsvejene skal effekten af roadpricing og fordobling af kollektiv trafik bringe væksten ned fra 70 pct. til 35 pct. 12 Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Fremskrivningen gælder kun personbiler og varebiler. På statsvejnettet ligger væksten i kørte kilometer for lastbiler på niveau med væksten for person og varebiler. Det er derfor antaget, at tilsvarende sammenhæng gør sig gældende på alle veje. 5

6 Tabel 2. Effekt på kørte kilometer og CO 2 -udledning fra vejtransport i 2030 Reduktion af CO 2 udslip Kørte kilometer 100=2005 niveau Udledt CO 2 100=2005 niveau Infrastrukturkommissionens trafikprognose Roadpricing 8 pct Fordobling af kollektiv transport 10 pct Alternative drivmidler 40 pct. 20 pct Lavere CO 2 /km i pct Kilde: Infrastrukturkommissionen, Miljøstyrelsen, Ingeniørforeningen, Dansk Energi og egne beregninger. Danske personbiler udledte i 2005 gennemsnitlig 196 g CO 2 /km 17, men mange nyere biler kører meget længere på literen, og udleder derfor langt mindre CO 2 /km. F.eks. udleder en mindre bil som Skoda Fabia Greenline 1.4 TDI Hatchback kun 109 g CO 2 /km, mens en mellemklassebil som Peugeot 308 Premium 1.6 HDi udleder 120 g CO 2 /km. En lidt dyrere bil som en BMW 318d sedan udleder på tilsvarende vis kun 123 g CO 2 /km. Socialdemokraterne vil sænke registreringsafgiften for biler, der udleder mindre end 130 g CO 2 /km, jf. tabel 3 nedenfor. Hvis bilerne bliver lidt mere energiøkonomiske i løbet af de næste 20 år svarende til en udledning på omkring 90 g CO 2 /km i gennemsnit for nye biler, kan alle danskere køre i gode biler, samtidig med at vi halverer CO 2 -udslippet fra vejtransporten. Men det er ikke nok, at bilerne kører langt på en liter benzin eller diesel. Vi skal også i højere grad tilskynde den udvikling, der allerede er i gang med biler, der kører helt eller delvist på alternative drivmidler. F.eks. er der et stadig større potentiale i hybridbiler og måske også hybridlastbiler, som drives af både el og fossile brændstoffer. På tilsvarende vis er der et kæmpestort potentiale i udviklingen af bedre elbiler. Hvis der satses markant og målrettet på udviklingen af elbiler i de kommende 20 år er mulighederne for at nedbringe transportsektorens CO 2 -udslip meget store. Elbiler vil samtidig også kunne køre på grøn energi fra vindmøller. Halvering af registreringsafgiften og roadpricing De høje danske bilpriser betyder, at den danske bilpark er blandt de ældste i EU. Derfor forurener danske biler også mere gennemsnitlig, ligesom de er mindre trafiksikre. Socialdemokraterne vil lette afgiften på miljøvenlige biler markant for at gøre det muligt for almindelige danskere at købe nye effektive, miljøvenlige og trafiksikre biler. Finansieringen heraf sker via en mindre afgift for at køre på vejene, dvs. såkaldt roadpricing. Socialdemokraterne mener, at roadpricing er det moderne svar på, hvordan man kan løse både trængselsproblemerne og reducere vejtransportens CO 2 -udledning. Der er fra flere sider blevet foreslået at etablere betalingsringe uden om de største byer. Det er efter vores opfattelse ikke den rigtige løsning, fordi betalingsringe kun tilskynder til at køre mindre, men ikke tilskynder til at køre i en mere miljøvenlig bil. For at nå ovenstående målsætning om at halvere CO 2 -udslippet fra vejtransporten, er det nødvendigt at fokusere målrettet på CO 2 -udledningen fra bilerne. 17 Kilde: Miljøstyrelsens rapport Ændringer i bilafgifter

7 Roadpricing kan sænke trafikken med 8 pct., jf. tabel 2, hvorfor roadpricing ikke i sig selv er nok til at opfylde målsætningen. Den største effekt realiseres ved at sænke afgifterne på miljøvenlige biler med et beløb svarende til provenuet fra roadpricing. Det er realistisk at sænke udledningen af CO 2 /km med 45 pct. via dette tiltag frem mod 2030 fra 196 g CO 2 /km i 2005 til 105 g CO 2 /km i Rapporten Ændringer i bilafgifter fra Miljøstyrelsen fra 2007 viser, at det kan lade sig gøre at halvere registreringsafgiften gennemsnitlig, hvis man opkræver en takst på 27 øre pr. kilometer, der køres på vejene svarende til kr. årligt, hvis man kører kilometer årligt. Samlet set skal danskerne ikke betale mere for at bruge bilen. Et moderne roadpricing-system gør det endvidere muligt at have forskellige takster afhængigt af, hvor meget trængsel der er på vejene samt kvaliteten af den kollektive trafik. Det betyder, at taksterne kan være meget lave langt fra større byer, hvor der ikke er reelle alternativer til bilen. Modsat kan taksterne være højere i tætbefolkede områder, hvor der er meget trængsel, og den kollektive transport er god. Socialdemokraternes forslag om halvering af registreringsafgiften skal forstås således, at det er muligt at sænke afgifterne på personbiler i gennemsnit med 50 pct. Men de danskere, der køber de mest miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip, vil få størstedelen af afgiftssænkningen, mens danskere der køber personbiler, der ikke er miljøvenlige, ikke vil få nedslag i registreringsafgiften. Vi foreslår en model for afgiftslettelser, som er gjort betinget af CO 2 -udledningen, som det fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabellen viser, at desto lavere CO 2 -udslip en given ny personbil har, desto mere sænkes registreringsafgiften. 18 Tabel 3: Afgiftslettelser for personbiler Lettelse i g CO 2 /km registreringsafgiften < pct pct pct. 131< 0 pct. Forudsætningen for at afgiftslettelsen i tabel 3 er udgiftsneutral er, at den gennemsnitlige udledning af CO 2 fra nyregistrerede biler sænkes fra 163 g CO 2 /km i 2006 til mellem 121 og 130 g CO 2 /km 19. EU-kommissionen foreslår i sin strategi for, hvordan der tages hånd om det stigende CO 2 -udslip fra transport, at CO 2 -udslippet fra nye personbiler i 2012 skal være gennemsnitlig 130 g CO 2 /km, og at andre supplerende initiativer skal bringe udledningen ned på 120 g CO 2 /km. 20 Hvis målsætningen om halvering af CO 2 -udslippet fra vejtransporten skal opfyldes, kræver det, at bilernes energieffektivitet øges yderligere, så den gennemsnitlige udledning af CO 2 /km fra nyregistrerede biler kommer ned omkring 90 g CO 2 /km. Det svarer til, at der årligt skæres 2 g CO 2 /km af grænseværdierne i tabel Socialdemokraterne er tilhænger af at opretholde det progressive element i registreringsafgiften og er opmærksom på, at vægtningen af afgiftselementer også er afhængig af den teknologiske udvikling. 19 Kilde: Miljøstyrelsen 20 Kilde: EU-kommissionen januar

8 Afgiftsreduktionen skal med andre ord løbende revideres, så bilproducenterne presses til hele tiden at udvikle og introducere de mest miljø- og klimavenlige bilmodeller på det danske marked, og så den samlede afgiftsomlægning vedbliver at være provenuneutral. Tabel 4 viser konsekvenserne for prisen på 8 udvalgte bilmodeller, hvis afgiftslettelserne som ovenfor beskrevet gennemføres, dvs. at afgiftslettelserne målrettet fokuseres på biler, der udleder mindre end 130 g CO 2 pr. km. Tabel 4. Udvalgte eksempler på konsekvenser for 8 biler Model Km/l Nuværende pris Ny pris med afgiftslettelse Peugeot ,7 benzin Skoda Fabia Greenline 1.4 TDI Hatchback 24,4 diesel Renault Megane 1,5 dci Touring 22,2 diesel Seat Leon 1,9 TDi 105 Ecomotive 22,2 diesel Toyota Prius ,3 benzin Peugeot 308 Premium 1.6 HDi FAP semi. Aut. 22,2 diesel Golf plus trendline 1.9 TDI blue motion 20,8 diesel BMW 318d sedan 21,3 diesel Det fremgår bl.a. af tabellen, at den pågældende Skoda Fabia vil falde kr. svarende til en prisreduktion på 42 pct. På tilsvarende vis vil den omtalte Peogeot 308 falde kr. svarende til en 37 pct. billigere pris. BMW-modellen vil blive 26 pct. billigere svarende til et prisfald på kr. Det skal bemærkes for dieselbilers vedkommende, at kun dieselbiler med partikelfilter vil kunne opnå lavere registreringsafgift. Der findes fortsat nogle enkelte nye dieselbilmodeller, der i Danmark sælges uden partikelfilter, men disse vil således ikke blive omfattet af den markant lavere registreringsafgift, selvom disse evt. måtte have et lavt CO 2 -udslip. Dieselbiler uden partikelfilter er undtaget, fordi dieselbiler uden partikelfilter bidrager negativt til partikelforureningen i f.eks. byer. Generelt set vil en sådan omlægning med voldsom sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip som ovenfor beskrevet resultere i en hidtil uset og markant ændret købeadfærd hos danske bilkøbere fremover, idet danskerne vil få et massivt økonomisk incitament til at købe nye miljøvenlige biler. Roadpricing i praksis Opkrævningen af roadpricing sker helt konkret ved, at der installeres en GPS-enhed i alle biler som registrerer, hvor og på hvilket tidspunkt bilen kører. Bilisterne vil herefter modtage en regning i princippet svarende til en telefonregning. Kritikere af roadpricing fremhæver, at roadpricing vil resultere i mere overvågning af danskerne. Men realiteten er, at danskere som kører rundt med en mobiltelefon i lommen i dag er udsat for præcis lige så meget overvågning som bilister vil være med indførslen af roadpricing. Holland starter med at indføre roadpricing i 2011 og systemet forventes at være fuldt indfaset i I Danmark vil vi realistisk kunne starte med at introducere roadpricing i løbet af fem år, dvs. i 2014 med indfasning over en årrække ligesom i Holland. Fordelen for Danmark er, at hvis vi venter til 2014 vil der være en række teknologiske løsninger fra det hollandske system, som vi kan købe. 8

9 Finansiering Der køres årligt omkring 35 mia. km på de danske veje af personbiler 21. Med en gennemsnitlig roadpricingpris på 27 øre pr. km kombineret med et fald i trafikken på 8 pct. som følge af roadpricing, vil det resultere i et samlet provenu på ca. 8,5 mia. kr. Hertil kommer provenu fra varebiler og lastbiler op til 12 tons. Det samlede nuværende provenu af registreringsafgiften er 23 mia. kr., men dette tal indeholder foruden personbiler også registreringsafgift fra varebiler, lastbiler og busser. Med provenuet på 8,5 mia. kr. fra roadpricing vil man således gennemsnitlig kunne halvere registreringsafgiften for personbiler. Socialdemokraterne har ikke lagt sig endeligt fast på den præcise model for implementeringen af roadpricing og lettelser i registreringsafgiften. Men det er afgørende for Socialdemokraterne, at den konkrete løsningsmodel indfases, således at der både tages hensyn til den enkelte bilejers økonomi og til statens økonomi. 21 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken. 9

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier Center for Grøn Transport Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier Den 25. august 2009 blev der indført energi- og miljøkrav til taxier jf. bekendtgørelse

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Test: Biler der kører længst på literen

Test: Biler der kører længst på literen Test: Biler der kører længst på literen De nye regler om energimærkning har gjort det lettere for normalforbrugeren at se, hvilke biler, der tilbyder den bedste brændstoføkonomi. Af Hans Uffe Christensen,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. UDKAST Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 www.trafikstyrelsen.dk Sagsnummer:TS20703-00028 Sagsbehandler: PJL Dato 30.04.2013 Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Benzin Diesel. Guide. eller. sider. Oversigt benzin-vindere og diesel-vindere samt nøgletal for 28 biler

Benzin Diesel. Guide. eller. sider. Oversigt benzin-vindere og diesel-vindere samt nøgletal for 28 biler Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Benzin Diesel eller 12 sider Oversigt benzin-vindere og diesel-vindere samt nøgletal for 28 biler BENZIN ELLER DIESEL INDHOLD:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Bæredygtig transport bedre infrastruktur

Bæredygtig transport bedre infrastruktur Bæredygtig transport bedre infrastruktur December 2008 Regeringen Indhold Del 1 Del 2 Del 3 Grøn transportvision DK 6 Mindre trængsel bedre mobilitet 18 En grøn investeringsplan 42 Grønne bilskatter 8

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility - Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering Jens R. Andersen, Green Mobility Bilens TCO (Total Cost of Ownership) 2010-2018 Hvad betyder det for os? Vi skal bruge mindre brændstof Vi skal

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Forord I

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen

Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen 27. november 2009 Vurdering af CO2 effekten af S-SF s skatteudspil for perioden frem mod 2020 med særlig vægt på transportdelen Af direktør Thomas Færgeman i samråd med CONCITOs transportgruppe 1. Baggrund

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trængsel og kørselsafgifter

Trængsel og kørselsafgifter Nr. 260 februar 2009 Trængsel og kørselsafgifter Satellitbaseret road pricing har lange udsigter. Men BroBizz- og andre teknologier er klar Her og nu: En automatisk betalingsring > Helhedsløsning: Kørselsafgifter

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere