Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030:

Transkript

1 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Grøn trafik Socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur Antal danskere der bruger kollektiv trafik skal fordobles. Spildtid i bilkøer halveres. CO 2 -udslip fra vejtransport halveres. Massive investeringer i kollektiv trafik, veje og cykelinfrastruktur i hele Danmark. I gennemsnit halvering af registreringsafgiften for biler. Markant sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip vil sikre hidtil uset økonomisk incitament til at købe nye miljøvenlige biler. Afgiftslettelser finansieres via indførsel af roadpricing. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækstmuligheder og sikring af vores velfærdssamfund fremover. Men trafikken er samtidig en væsentlig årsag til Danmarks stadig stigende CO 2 -udledning samt luftforurening 1. Derfor præsenterer Socialdemokraterne nu udspillet Grøn trafik, som på en anderledes helhedsorienteret og ambitiøs måde sammentænker Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030: Antallet af danskere, der bruger kollektiv trafik skal fordobles, dvs. antallet af rejser med bus og tog skal fordobles, samtidig med at rettidigheden i den kollektive trafik skal øges markant. Den tid danskerne i dag spilder i bilkøer skal halveres. Alene i Københavnsområdet spildes der dagligt timer i bilkøer svarende til tabte årsværk 2. Det velfærdsøkonomiske tab som følge af manglende trafikinvesteringer er således enormt. En spildtid i bilkøer som danskerne i stedet kunne bruge med familien eller på arbejdet. CO 2 -udledningen fra vejtransporten skal halveres i forhold til Danmarks korrigerede CO 2 -udslip er steget 3 år i træk efter 13 års fald (Kilde: Energistyrelsens årsstatistik 2007), og 1 mio. danskere udsættes dagligt for uacceptabel dårlig luftkvalitet (Kilde: OECD s evalueringsrapport vedrørende Danmarks miljøindsats, januar 2008). 2 Kilde: AE-rådet, notat om infrastruktur af 12. august 2008, samt Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

2 Transportsektoren står tilsvarende overfor tre markante udfordringer frem mod 2030, der skal løses, for at ovenstående målsætninger kan opfyldes: Massiv trængsel på vejene på statsvejene vil trafikken f.eks. stige 70 pct. frem mod Trafikken på jernbanen stiger kun 5-10 pct. frem mod 2030, medmindre der foretages massive investeringer i tog og jernbaneinfrastruktur. Bilen vil stadig være det vigtigste transportmiddel i 2030, så uden initiativer, der reducerer bilernes CO 2 -udledning, vil ønskede klimamålsætninger ikke kunne opfyldes. Der skal investeres to kroner i kollektiv trafik, for hver krone der investeres i veje Socialdemokraternes løsning på de tre udfordringer er massive investeringer i udbygning af kollektiv transport kombineret med omfattende investeringer i veje og øget cyklisme. 200 mia. kr. til investeringer i kollektiv trafik frem mod mia. kr. til veje frem mod mia. kr. til bedre forhold for cyklister frem mod De massive investeringer i kollektiv trafik på 200 mia. kr. over de næste 20 år skal sikre fordobling i antallet af rejser med bus og tog samt nedbringelse af CO 2 -udslip fra trafikken. For at undgå trængsel på vejene vil Socialdemokraterne samtidig investere 96 mia. kr. i vedligeholdelse af eksisterende veje og anlæg af nye veje, så kapaciteten på statsvejene kan udbygges svarende til væksten i trafikken. Dermed vil Socialdemokraterne investere to kroner i kollektiv trafik som jernbaner og busser, hver gang vi investerer en krone i veje. Endelig vil vi investere 5 mia. kr. i at forbedre forholdene markant for cyklister svarende til 250 mio. kr. om året, herunder til anlæg af cykelstier. Hovedparten af de veje, hvor der anlægges cykelstier er kommuneveje, hvorfor det som udgangspunkt er kommunernes opgave. Men vi foreslår en samlet pulje på 5 mia. kr. til at hjælpe kommunerne med at opprioritere cykelindsatsen. Cyklisme er CO 2 - og forureningsfri, ligesom flere undersøgelser dokumenterer, at cykling medfører væsentlig bedre folkesundhed og lavere sundhedsudgifter. Norges transportøkonomiske institut har beregnet, at for hver krone investeret i cyklisme får man investeringen tilbage 3 gange i form af lavere sundhedsudgifter og mindre sygefravær. Hertil kommer færre bilkøer og mindre partikelforurening. 4 Sammenfattet betyder ovenstående en fordobling af det nuværende investeringsniveau i kollektiv trafik og veje, dvs. fra ca. 8 mia. kr. i dag årligt til over 16 mia. kr. årligt, jf. tabel 1 nedenfor. For jernbane vil det eksempelvis betyde, at det bliver muligt at investere i mere end en fordobling af den nuværende kapacitet 5. 3 Kilde: Infrastrukturkommissionens Danmarks Transportinfrastruktur 2030 fra Kilde: Politiken 8. januar Kilde: Strategiske perspektiver for indretning af baneinfrastrukturen, Trafikstyrelsen 2007, og Fremtidsscenarier for transport i Danmark af CTT-DTU (Otto Anker Nielsen, Alex Landex og Jens Rørbech) for Ingeniøren

3 Den omfattende investeringsplan vil give mulighed for bl.a. følgende anlægsinvesteringer 6 : Højhastighedstog der kører 250 km/t. Der skal køre nye højhastighedstog mellem Danmarks 5 største byer, København, Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg. Det vil f.eks. medføre en halvering af transporttiden på strækningen København-Århus fra de nuværende 3 timer til 1,5 time med højhastighedstog, der kører 250 km/t. Højhastighedstogene skal være miljøvenlige el-tog, der bl.a. kan køre på grøn energi fra vindmøller. Opgradering af regionaltrafikken med dobbeltspor og højere hastighed. I mange år har der ikke været investeret i at øge hastigheden og antallet af togafgange på de regionale ruter. Ved at opgradere regionaltrafikken kommer Danmark til at hænge bedre sammen. Samtidig får langt flere glæde af højhastighedstogene, hvis de har en god togforbindelse til én af de 5 byer med højhastighedstog. S-togsnettets flaskehalse skal fjernes og metroen udbygges. Mellem Hovedbanegården og Østerport station skal kapaciteten udbygges, så forsinkelser undgås. På mange strækninger kunne rejsetiden ligeledes sænkes markant ved at anlægge overhalingsspor. Metrocityringen skal udbygges med flere forgreninger. Letbaner i Odense, Århus og København samt nærbane i Aalborg. Letbane er en moderne sporvogn, der kører hurtigere end busser kombineret med højere komfort. Elektrificering af hovedstrækningerne inden næste tog-køb. Hovedstrækningerne skal hurtigt elektrificeres, så der kan købes højhastighedstog, som er eldrevet. Eltog er langt bedre for miljøet, ligesom der vil kunne anvendes grøn energi fra vindmøller. S-togssystem i Østjylland. Den kraftige byudvikling i Østjylland og anlæggelsen af nye spor til højhastighedstog, gør det muligt at etablere s-tog lignende system i Østjylland på de eksisterende spor. Nyt spor København Ringsted over Køge. Det nye spor skal både bruges til højhastighedstog og almindelige tog. Forbedret samspil mellem biler og kollektiv transport, Intelligente Transport Systemer (ITS). Teknologiske løsninger kan gøre det muligt fra bilen at reservere en parkeringsplads ved stationen og en plads i toget, hvis der opstår kø på vejene og man ønsker at skifte transportmiddel. ITS giver også store muligheder for at øge kapaciteten på vejene i myldretiden, eksempelvis med vendbare veje. Nye signaler, ERTMS generation II. Fejl ved gamle signaler er årsag til en meget stor del af togforsinkelserne. Det er vigtigt, at Danmark investerer i et signalsystem som anvendes i andre europæiske lande og som kan øge kapaciteten på de danske skinner. Det lever ERMTS II op til. 6 Mange af forslagene er beskrevet nærmere i Strategiske perspektiver for udvikling af baneinfrastrukturen fra Trafikstyrelsen

4 5 kroner pr. ekstra ny passager i bussen til trafikselskaberne. Bustrafikken er inde i en dødsspiral, hvor den voldsomme nedgang i antal passagerer betyder færre indtægter, så ruter skal spares væk, hvorved der kommer endnu færre passagerer. Socialdemokraterne vil vende dødsspiralen med 5 kr. ekstra pr. passager selskaberne kan tiltrække til busserne, så trafikselskaberne kan lave flere busruter med bedre kvalitet og tiltrække flere passagerer. En række trafikselskaber forventer at måtte lukke mellem hver 5. og 10. busrute på nuværende tidspunkt. Den udvikling skal vendes nu. Øge kapaciteten på statsvejene, så kapaciteten på vejene svarer til væksten i trafikken. Kapaciteten på statsvejen skal øges. Det vil medvirke til opfyldelsen af målsætningen om, at den tid danskerne spilder i bilkøer skal halveres. Omfattende investeringer i forbedret cykelinfrastruktur. 5 mia. kr. skal sikre en omfattende udbygning af infrastrukturen for cyklister primært i byer, ved skoler etc. Finansiering Tabel 1 nedenfor viser, hvordan ovenstående initiativer skal finansieres. Investeringsplanen finansieres bl.a. af trængselsafgifter for lastbiler, oliefond, indtægter fra Storebæltsbroen og et kvalitetstillæg på nye motorveje. Tabel 1. Finansiering af socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur. Investering pr. år Mia. kr. Investering i alt Mia. kr. Nuværende investeringsniveau Femern 2 41 Socialdemokraternes forslag: Roadpricing lastbiler, MAUT 3,1 64 Selvfinansiering af kollektiv trafik 33 pct. 8 2,4 50 Kommunal medfinansiering 9 0,5 11 Person- og varebiler på nye statsveje 0,7 14 Oliefond Storebælt 11 0,5 11 Foreslåede initiativer i alt 8,2 171 I alt inkl. foreslåede initiativer Kilde: Danmarks Transportinfrastruktur 2030 fra Infrastrukturkommissionen pct. af den nye metrocityring i København finansieres af billetindtægter. 9 Mange investeringer i kollektiv transport (f.eks. letbaner) skal medfinansieres af kommunerne. 10 Socialdemokraterne har tidligere foreslået, at der oprettes en oliefond, hvor ekstraordinære indtægter fra olien sættes ind og anvendes til varige anlægsinvesteringer. 11 Storebælt har overskud på 1 mia. kr. i Ved at trække en del af overskuddet ud til investeringer forlænges tilbagebetalingstiden. 4

5 Danmark skal være det første CO 2 -neutrale land i verden På kongressen i september 2008 satte socialdemokraterne det ambitiøse mål, at Danmark skal være det første CO 2 -neutrale land i verden. Om 20 år skal Danmarks CO 2 -udslip derfor være reduceret med 60 pct. i forhold til For at Danmark kan blive CO 2 -neutralt skal de resterende 40 pct. derfor udlignes ved bl.a. målrettede klimainvesteringer i bæredygtige energisystemer i ulande. Transportområdet udgør et særligt alvorligt problem i forhold til klimaproblematikken: I perioden er transportområdets korrigerede CO 2 -udslip steget 31,6 pct. 12 Alene i 2007 steg vejtransportens energiforbrug med 4,5 pct. i forhold til Transport udgjorde med 31,4 pct. af det samlede CO 2 -udslip i 2007 den største andel af de samlede CO 2 -emissioner i Danmark. 14 Generelt går det også tilbage for Danmarks indsats for at mindske CO 2 -udslippet efter 13 års fald er Danmarks korrigerede CO 2 -udslip nu steget 3 år i træk 15. På baggrund af det presserende behov for at reducere Danmarks CO 2 -udslip fastsætter Socialdemokraterne nu følgende målsætning for så vidt angår vejtransporten: Målsætning Inden 2030 skal Danmarks CO 2 -udslip fra gods- og persontransport på vejene reduceres med 50 pct. i forhold til CO 2 -udledningen i Redskaber Nedbringelsen af CO 2 -udslippet skal ske med moderne redskaber, der øger danskernes mobilitet samtidig med, at CO 2 -udslippet reduceres. Socialdemokraterne foreslår at indføre roadpricing, fordoble den kollektive trafik, anvende alternative drivmidler samt sænke bilerne og lastbilernes CO 2 -udledning pr. kilometer. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor skal fordobling af den kollektive trafik og roadpricing bringe væksten i trafikken på alle veje ned på 6 pct. mod Infrastrukturkommissionens forventning om en stigning på 34 pct. på alle veje i 2030 i forhold til På statsvejene skal effekten af roadpricing og fordobling af kollektiv trafik bringe væksten ned fra 70 pct. til 35 pct. 12 Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik Fremskrivningen gælder kun personbiler og varebiler. På statsvejnettet ligger væksten i kørte kilometer for lastbiler på niveau med væksten for person og varebiler. Det er derfor antaget, at tilsvarende sammenhæng gør sig gældende på alle veje. 5

6 Tabel 2. Effekt på kørte kilometer og CO 2 -udledning fra vejtransport i 2030 Reduktion af CO 2 udslip Kørte kilometer 100=2005 niveau Udledt CO 2 100=2005 niveau Infrastrukturkommissionens trafikprognose Roadpricing 8 pct Fordobling af kollektiv transport 10 pct Alternative drivmidler 40 pct. 20 pct Lavere CO 2 /km i pct Kilde: Infrastrukturkommissionen, Miljøstyrelsen, Ingeniørforeningen, Dansk Energi og egne beregninger. Danske personbiler udledte i 2005 gennemsnitlig 196 g CO 2 /km 17, men mange nyere biler kører meget længere på literen, og udleder derfor langt mindre CO 2 /km. F.eks. udleder en mindre bil som Skoda Fabia Greenline 1.4 TDI Hatchback kun 109 g CO 2 /km, mens en mellemklassebil som Peugeot 308 Premium 1.6 HDi udleder 120 g CO 2 /km. En lidt dyrere bil som en BMW 318d sedan udleder på tilsvarende vis kun 123 g CO 2 /km. Socialdemokraterne vil sænke registreringsafgiften for biler, der udleder mindre end 130 g CO 2 /km, jf. tabel 3 nedenfor. Hvis bilerne bliver lidt mere energiøkonomiske i løbet af de næste 20 år svarende til en udledning på omkring 90 g CO 2 /km i gennemsnit for nye biler, kan alle danskere køre i gode biler, samtidig med at vi halverer CO 2 -udslippet fra vejtransporten. Men det er ikke nok, at bilerne kører langt på en liter benzin eller diesel. Vi skal også i højere grad tilskynde den udvikling, der allerede er i gang med biler, der kører helt eller delvist på alternative drivmidler. F.eks. er der et stadig større potentiale i hybridbiler og måske også hybridlastbiler, som drives af både el og fossile brændstoffer. På tilsvarende vis er der et kæmpestort potentiale i udviklingen af bedre elbiler. Hvis der satses markant og målrettet på udviklingen af elbiler i de kommende 20 år er mulighederne for at nedbringe transportsektorens CO 2 -udslip meget store. Elbiler vil samtidig også kunne køre på grøn energi fra vindmøller. Halvering af registreringsafgiften og roadpricing De høje danske bilpriser betyder, at den danske bilpark er blandt de ældste i EU. Derfor forurener danske biler også mere gennemsnitlig, ligesom de er mindre trafiksikre. Socialdemokraterne vil lette afgiften på miljøvenlige biler markant for at gøre det muligt for almindelige danskere at købe nye effektive, miljøvenlige og trafiksikre biler. Finansieringen heraf sker via en mindre afgift for at køre på vejene, dvs. såkaldt roadpricing. Socialdemokraterne mener, at roadpricing er det moderne svar på, hvordan man kan løse både trængselsproblemerne og reducere vejtransportens CO 2 -udledning. Der er fra flere sider blevet foreslået at etablere betalingsringe uden om de største byer. Det er efter vores opfattelse ikke den rigtige løsning, fordi betalingsringe kun tilskynder til at køre mindre, men ikke tilskynder til at køre i en mere miljøvenlig bil. For at nå ovenstående målsætning om at halvere CO 2 -udslippet fra vejtransporten, er det nødvendigt at fokusere målrettet på CO 2 -udledningen fra bilerne. 17 Kilde: Miljøstyrelsens rapport Ændringer i bilafgifter

7 Roadpricing kan sænke trafikken med 8 pct., jf. tabel 2, hvorfor roadpricing ikke i sig selv er nok til at opfylde målsætningen. Den største effekt realiseres ved at sænke afgifterne på miljøvenlige biler med et beløb svarende til provenuet fra roadpricing. Det er realistisk at sænke udledningen af CO 2 /km med 45 pct. via dette tiltag frem mod 2030 fra 196 g CO 2 /km i 2005 til 105 g CO 2 /km i Rapporten Ændringer i bilafgifter fra Miljøstyrelsen fra 2007 viser, at det kan lade sig gøre at halvere registreringsafgiften gennemsnitlig, hvis man opkræver en takst på 27 øre pr. kilometer, der køres på vejene svarende til kr. årligt, hvis man kører kilometer årligt. Samlet set skal danskerne ikke betale mere for at bruge bilen. Et moderne roadpricing-system gør det endvidere muligt at have forskellige takster afhængigt af, hvor meget trængsel der er på vejene samt kvaliteten af den kollektive trafik. Det betyder, at taksterne kan være meget lave langt fra større byer, hvor der ikke er reelle alternativer til bilen. Modsat kan taksterne være højere i tætbefolkede områder, hvor der er meget trængsel, og den kollektive transport er god. Socialdemokraternes forslag om halvering af registreringsafgiften skal forstås således, at det er muligt at sænke afgifterne på personbiler i gennemsnit med 50 pct. Men de danskere, der køber de mest miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip, vil få størstedelen af afgiftssænkningen, mens danskere der køber personbiler, der ikke er miljøvenlige, ikke vil få nedslag i registreringsafgiften. Vi foreslår en model for afgiftslettelser, som er gjort betinget af CO 2 -udledningen, som det fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabellen viser, at desto lavere CO 2 -udslip en given ny personbil har, desto mere sænkes registreringsafgiften. 18 Tabel 3: Afgiftslettelser for personbiler Lettelse i g CO 2 /km registreringsafgiften < pct pct pct. 131< 0 pct. Forudsætningen for at afgiftslettelsen i tabel 3 er udgiftsneutral er, at den gennemsnitlige udledning af CO 2 fra nyregistrerede biler sænkes fra 163 g CO 2 /km i 2006 til mellem 121 og 130 g CO 2 /km 19. EU-kommissionen foreslår i sin strategi for, hvordan der tages hånd om det stigende CO 2 -udslip fra transport, at CO 2 -udslippet fra nye personbiler i 2012 skal være gennemsnitlig 130 g CO 2 /km, og at andre supplerende initiativer skal bringe udledningen ned på 120 g CO 2 /km. 20 Hvis målsætningen om halvering af CO 2 -udslippet fra vejtransporten skal opfyldes, kræver det, at bilernes energieffektivitet øges yderligere, så den gennemsnitlige udledning af CO 2 /km fra nyregistrerede biler kommer ned omkring 90 g CO 2 /km. Det svarer til, at der årligt skæres 2 g CO 2 /km af grænseværdierne i tabel Socialdemokraterne er tilhænger af at opretholde det progressive element i registreringsafgiften og er opmærksom på, at vægtningen af afgiftselementer også er afhængig af den teknologiske udvikling. 19 Kilde: Miljøstyrelsen 20 Kilde: EU-kommissionen januar

8 Afgiftsreduktionen skal med andre ord løbende revideres, så bilproducenterne presses til hele tiden at udvikle og introducere de mest miljø- og klimavenlige bilmodeller på det danske marked, og så den samlede afgiftsomlægning vedbliver at være provenuneutral. Tabel 4 viser konsekvenserne for prisen på 8 udvalgte bilmodeller, hvis afgiftslettelserne som ovenfor beskrevet gennemføres, dvs. at afgiftslettelserne målrettet fokuseres på biler, der udleder mindre end 130 g CO 2 pr. km. Tabel 4. Udvalgte eksempler på konsekvenser for 8 biler Model Km/l Nuværende pris Ny pris med afgiftslettelse Peugeot ,7 benzin Skoda Fabia Greenline 1.4 TDI Hatchback 24,4 diesel Renault Megane 1,5 dci Touring 22,2 diesel Seat Leon 1,9 TDi 105 Ecomotive 22,2 diesel Toyota Prius ,3 benzin Peugeot 308 Premium 1.6 HDi FAP semi. Aut. 22,2 diesel Golf plus trendline 1.9 TDI blue motion 20,8 diesel BMW 318d sedan 21,3 diesel Det fremgår bl.a. af tabellen, at den pågældende Skoda Fabia vil falde kr. svarende til en prisreduktion på 42 pct. På tilsvarende vis vil den omtalte Peogeot 308 falde kr. svarende til en 37 pct. billigere pris. BMW-modellen vil blive 26 pct. billigere svarende til et prisfald på kr. Det skal bemærkes for dieselbilers vedkommende, at kun dieselbiler med partikelfilter vil kunne opnå lavere registreringsafgift. Der findes fortsat nogle enkelte nye dieselbilmodeller, der i Danmark sælges uden partikelfilter, men disse vil således ikke blive omfattet af den markant lavere registreringsafgift, selvom disse evt. måtte have et lavt CO 2 -udslip. Dieselbiler uden partikelfilter er undtaget, fordi dieselbiler uden partikelfilter bidrager negativt til partikelforureningen i f.eks. byer. Generelt set vil en sådan omlægning med voldsom sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip som ovenfor beskrevet resultere i en hidtil uset og markant ændret købeadfærd hos danske bilkøbere fremover, idet danskerne vil få et massivt økonomisk incitament til at købe nye miljøvenlige biler. Roadpricing i praksis Opkrævningen af roadpricing sker helt konkret ved, at der installeres en GPS-enhed i alle biler som registrerer, hvor og på hvilket tidspunkt bilen kører. Bilisterne vil herefter modtage en regning i princippet svarende til en telefonregning. Kritikere af roadpricing fremhæver, at roadpricing vil resultere i mere overvågning af danskerne. Men realiteten er, at danskere som kører rundt med en mobiltelefon i lommen i dag er udsat for præcis lige så meget overvågning som bilister vil være med indførslen af roadpricing. Holland starter med at indføre roadpricing i 2011 og systemet forventes at være fuldt indfaset i I Danmark vil vi realistisk kunne starte med at introducere roadpricing i løbet af fem år, dvs. i 2014 med indfasning over en årrække ligesom i Holland. Fordelen for Danmark er, at hvis vi venter til 2014 vil der være en række teknologiske løsninger fra det hollandske system, som vi kan købe. 8

9 Finansiering Der køres årligt omkring 35 mia. km på de danske veje af personbiler 21. Med en gennemsnitlig roadpricingpris på 27 øre pr. km kombineret med et fald i trafikken på 8 pct. som følge af roadpricing, vil det resultere i et samlet provenu på ca. 8,5 mia. kr. Hertil kommer provenu fra varebiler og lastbiler op til 12 tons. Det samlede nuværende provenu af registreringsafgiften er 23 mia. kr., men dette tal indeholder foruden personbiler også registreringsafgift fra varebiler, lastbiler og busser. Med provenuet på 8,5 mia. kr. fra roadpricing vil man således gennemsnitlig kunne halvere registreringsafgiften for personbiler. Socialdemokraterne har ikke lagt sig endeligt fast på den præcise model for implementeringen af roadpricing og lettelser i registreringsafgiften. Men det er afgørende for Socialdemokraterne, at den konkrete løsningsmodel indfases, således at der både tages hensyn til den enkelte bilejers økonomi og til statens økonomi. 21 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken. 9