Projekt. Sundhedsindsats på tværs Projektoplysninger

Transkript

1 Projekt Projektets navn: Sundhedsindsats på tværs Starttidspunkt: Sluttidspunkt: Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange (Hovedformål 1) Angiv yderligere formål under hovedformål 1: Forebyggelse af nedslidende rutiner og arbejdsgange (Formål 1.a) Har projektet et supplerende hovedformål: Supplerende hovedformål : Initiativer vedrørende rygning, alkohol, kost og fysisk inaktivitet (Hovedformål 3) Angiv hvilken nedslidningstruet branche eller jobgruppe ansøgningen omfatter: Social- og sundhedshjælpere/assistenter Er du juridisk og øknomisk ansvarlig for hele projektet: Ønsker du at udforme en overordnet projektplan, der forklarer sammenhængen mellem virksomhedernes aktiviteter?: Samarbejdspartnere Skal projektet gennemføres i flere virksomheder og/eller kommuner: Virksomhedsnavn/Kommunenavn 1: Varde Kommune Virksomhedsnavn/Kommunenavn 2: Ålborg Kommune

2 Virksomhedsnavn/Kommunenavn 3: Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedsnavn/Kommunenavn 4: Sønderborg Kommune Virksomhedsnavn/Kommunenavn 5: Tønder Kommune Virksomhedsnavn/Kommunenavn 6: Århus Kommune Virksomhedsnavn/Kommunenavn 7: Favrskov Kommune Virksomhedsnavn/Kommunenavn 8: Randers Kommune Virksomhedsnavn/Kommunenavn 9: Fredericia Kommune Virksomhedsnavn/Kommunenavn 10: SOSU Nord Virksomhedsnavn/Kommunenavn 11: Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens Virksomhedsnavn/Kommunenavn 12: Social- og SundhedsSkolen, Silkeborg Virksomhedsnavn/Kommunenavn 13: Social- og Sundhedsskolen Syd Virksomhedsnavn/Kommunenavn 14: Social- og Sundhedsskolen, Esbjerg Virksomhedsnavn/Kommunenavn 15: Århus og Randers Social- og Sundhedsskole Eksterne konsulenter Skal der bruges eksterne konsulenter i projektet: Ekstern konsulent: Evt. Karen Wistoft, ph.d ansat på DPU ved Aarhus Universitet Ekstern konsulent: Evt. Nanna Mik-Meyer, antropolog og ph.d. i sociologi

3 Ekstern konsulent: Evt. seniorkonsulent Knud Ramian. Region Midtjylland Ekstern konsulent: Evt. Lektor Lene Otto tilknyttet center for sund aldring Ekstern konsulent: Evaluator Karsten Juul-Olsen, Cubion Ansøger P-nummer: Vejnavn: Gullestrupvej Husnr.: Postnr.: 7400 By: Herning Stednavn: Gullestrup Virksomhedsnavn: Social & SundhedsSkolen, Herning CVR-nr.: Branchekode: Tekniske skoler og fagskoler Virksomhedens ejerforhold: Statslig Antal ansatte: ansatte Har ansøger, dvs. din virksomhed/afdeling/forvaltning søgt til dette projekt før?: Nej Støtte til udarbejdelse af ansøgning Tidligere ansøgning

4 Har ansøger, dvs. din virksomhed/afdeling/forvaltning søgt til dette projekt før?: Nej Projektansvarlig Titel Uddannelseschef, cand.psyk Fornavn Marianne Elbrønd Mellemnavn Efternavn Elbrønd Telefon

5 Juridisk og økonomisk ansvarlig Titel Økonomi- og administrationschef Fornavn Rita Mellemnavn Efternavn Christensen Telefon

6 Oplysninger om lønmodtagerrepræsentanten Denne ansøgning er udarbejdet i enighed med lønmodtagerrepræsentanten: Titel Tillidsrepræsentant Fornavn Trine Mellemnavn Merethe Efternavn Christiansen Telefon tc@sosuherning.dk

7 Branche-/virksomhedsaftale Foreligger der en brancheaftale: Nej Foreligger der en virksomhedsaftale: Økonomi Samlet budget for projektet (kr.): Det ansøgte tilskud (kr.): Andre tilskud Gæld Undertegnede ansøger har ikke gæld til det offentlige: Projektbeskrivelse Hvem er projektets målgruppe og hvor mange er omfattet?: Projektets målgruppe er social- og sundhedshjælpere og - assistenter i 8 kommuner. (minimum 160 medarbejdere) Hvilke konkrete problemer skal projektet løse og/eller forebygge opstår? Hvordan er forholdene nu, hvad er årsagen hertil og er der evt. afprøvet andre løsninger tidligere?: 2/3 af den danske arbejdsstyrke eller godt 2 millioner personer hvert år er berørt af sygefravær. Det svarer til ca fuldtidsstillinger om året[1]. De direkte udgifter er beregnet til 39 mia. kr. i forbindelse med udgifter til sygedagpenge[2]. Sygefravær har store omkostninger, hvorfor der er gevinst at hente for de organisationer/virksomheder, der arbejder bevidst og godt med sundhedsfremme. Ser man på sosu-miljøet, tegner der sig følgende billede af målgruppen: Over halvdelen ryger. Mange har en BMI på over 25 de er altså overvægtige eller meget overvægtige. Mange har ingen tradition for at dyrke motion. En del har psykosociale problemer. Hertil kommer et arbejdsfelt som kræver evnen til at arbejde med menneskelige relationer indenfor rammen af et politisk fastlagt serviceniveau. Der er tale om både fysisk og psykisk belastende arbejde, hvor sosu-medarbejderen oplever frustrationer med øget sygefravær til følge, nedslidningsproblemer er mangfoldige, ældre medarbejdere forsvinder og der er rekrutteringsproblemer.

8 Hvilke resultater skal projektet opnå, for at det er en succes? Hvilke målbare resultater ønsker I at opnå med projektet?: Formål Projektets formål er at afprøve en strategi for langsigtet, vidensbaseret sundhedsindsats på tværs af sosuarbejdspladser og sosuskoler som sigter mod dels at styrke sosu-medarbejdere & sosuelevernes sundhedsmæssige kompetencer og dels jobbenes/arbejdsdagenes sundhedsegnethed. Med sundhedsegnethed retter vi blikket mod de ydre faktorer, der har indflydelse på medarbejderens trivsel. Med afsæt i hverdagsperspektivet vender vi opmærksomheden mod de HELSEBRINGENDE STUNDER så de kommer til at fylde mere og der bliver skabt nogle vaner og rutiner i hverdagen, som i sig selv er sundhedsfremmende. Forventede resultater - Medarbejdernes personlige sundhedsprofil ændrer sig i positiv retning. - Medarbejderne vurderer, at de helsebringende stunder i løbet af konkrete arbejdsdage er blevet flere - På arbejdspladserne kan registreres en reduktion i sygefravær - Medarbejdere og ledelse på udvalgte arbejdspladser samt elever/kursister og undervisere på skoler udvikler konkret handlekompetence i forhold til at skabe flere helsebringende stunder i hverdagen. - På tværs af flere arbejdspladser og på tværs af arbejdspladser og sosu-skoler skabes en fælles, meningsfuld og anvendelig sundhedsteoretisk og metodisk platform. Oparbejdet viden kan efterfølgende indarbejdes i grund- og efteruddannelses-aktiviteter. - Ledelse og medarbejdere får erfaringer med at arbejde strategisk og systematisk med medarbejderdreven sundhedsfremme, dokumentation og evaluering. Erfaringer kan genbruges i den sundhedsfremmeindsats, som ydes i forhold til borgere. Hvilke metoder benyttes og hvilke aktiviteter indgår i projektet?: I projektet gennemføres en række koordinerede sundhedsorienterede initiativer i samarbejde mellem kommunale arbejdspladser og SOSU:NET, som er en sammenslutning af social- og sundhedsskoler i Jylland og på Fyn. Ambitionen er at grundlægge/udvikle en sundhedsorientering, en sundhedsforståelse og en sundhedsadfærd hos medarbejdere og elever så de i arbejdsmæssige sammenhænge kan fungere som en innovativ kraft, hvad angår forebyggende og sundhedsfremmende indsats på arbejdspladser. Projektet omfatter 3 faser: Fase 1. januar juni 2010 Arbejdspladser og uddannelsesmiljøer organiseres i et netværk og samarbejder om: at analysere sundhedsudfordringerne på sosu-arbejdspladser og formulere relevant sundhedstænkning at designe lokalt tilpassede forandringsteorier/planer for sundhedsfremmende indsatser, der involverer målgruppen at beskrive dataindsamlingsmetoder, der kan give indsigt i effekterne af sundhedsfremmende tiltag elektronisk vidensdeling på hjemme-siden: Som element i fase 1 gennemføres en kick off / event dag (Læs mere her) Fase 2. august 2010 oktober 2011 Repræsentanter fra alle deltagende arbejdspladser og skoler samles til fælles inspirationsdag. På udvalgte arbejdspladser indsamles data, der bl.a. synliggør medarbejdernes aktuelle sundhedsprofil og arbejdspladsens aktuelle sundhedsegnethed. På udvalgte hold/elevgrupper indsamles data, der synliggør deres aktuelle sundhedsprofil og skolen/praktikpladsens aktuelle sundhedsegnethed. Medarbejdere og ledelse omsætter med inspiration fra skolefolk planer og fælles mål til læreprocesser (evt. gennemføres procesforløb i AMU-regi) og konkrete sundhedsfremmende handlinger. Fase 3. november december 2011 Evaluering og indsamling af data, der giver indblik i effekten af sundheds-indsatsen Etablering af netværk på tværs af arbejdspladser med henblik på formidling af gode erfaringer Erfaringsopsamling og revidering af den oprindeligt formulerede sundheds-tænkning Erfaringsopsamling og revidering af den oprindeligt udarbejdede beskrivelse af dataindsamlingsmetoder Formulering af anbefalinger vedr. det videre arbejde Afsluttende formidlingsdag Begrund valg af aktiviteter og metode. Hvorfor forventes projektet at have effekt? Begrund evt. ud fra tidligere forsøg, projekter mv.: Vores valg af aktiviteter og metoder bygger på en anerkendende tilgang, hvor der fokuseres på medarbejderinddragelse og på betydning og håndtering af sundhed i konkrete, lokale arbejdssammenhænge. De grundlæggende antagelser bag AI bygger på en systemisk tilgang og socialkonstruktionisme. Inden for denne tilgang handler forandring og læring ikke om direkte instruktion, men snarere om at påvirke/forstyrre systemet på en måde, som kan igangsætte rekonstruktioner indenfor systemet, i retning af en mere hensigtsmæssig social virkelighed. Dette betyder at man som forandringsagent i forhold til sundhedsfremmende tiltag går væk fra ekspertrollen og lægger mere vægt på dialog og involvering. Herved sikrer man sig dels balancen mellem statens/arbejdspladsens/den sundhedsprofessionelles ansvar og det enkelte individs frie valg og personlige værdier og dels, at den ændring man ønsker for andre også er meningsgivende for den enkelte og tilpasset de rammer den enkelte indgår i. Med afsæt i hverdagslivsteori- og metode øger vi opmærksomheden mod, hvad der konkret kan fremme sundhed i hverdagen. Resultater fra forskningsbaserede hverdagslivs- og sundhedspædagogiske projekter inddrages [4].

9 Beskriv hvordan deltagelse sikres. Hvordan involveres målgruppen i projektet, og hvordan sikres deres aktive deltagelse i de konkrete projektaktiviteter?: Involvering af medarbejderne i både kortlægningen af og kvalificeringen af deres sundhedsmæssige kompetencer samt jobbenes /arbejdsdagenes sundhedsegnethed er et helt centralt omdrejningspunkt i projektet. Et væsentligt aspekt til sikring af målgruppens deltagelse og ejerskab til projektet er, at de lokale projektgrupper udvikler egne planer og mål for sundhedsfremmende aktiviteter. På mange kommunale arbejdspladser har man allerede fokus på medarbejdernes sundhed f.eks ved uddannelse af sundhedsambassadører, Det er væsentligt at projektets lokale aktiviteter "spiller sammen med" og "bygger oven på" de sundhedsfremmende tiltag, der allerede er i gangsat. Beskriv det nytænkende i projektet. Hvordan bidrager projektet med ny viden på området? Afprøves nye metoder/aktiviteter eller anvendes kendte metoder på en ny måde/område?: For det første er selve organiseringen af projektindsatsen nyskabende, sundhedsindsatsen iværksættes på tværs af mange sosu-arbejdspladser og mange sosu-skoler. Denne stærke netværkskonstruktion, der ikke mindst er muliggjort af, at social- og sundhedsskolerne i Jylland over en årrække har opbygget den fælles samarbejdsplatform SOSU:NET, skaber et solidt afsæt for at projektindsatsen vil have effekt på lang sigt. For det andet medtænkes i projektdesignet, at medarbejdere både tanke- og handlemæssigt bliver præget af deres uddannelsesmæssige baggrund. Projekterfaringer og oparbejdet viden vil løbende blive implementeret i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og vil dermed bidrage til udvikling af det kundskabsgrundlag som sosu-medarbejdere aktuelt og også fremover vil stifte bekendtskab med både på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt i efter- og videreuddannelsessammenhænge. Herved sikres at såvel nuværende som fremtidens socialog sundhedsmedarbejdere får et mere innovativt afsæt for at forstå og handle i forhold til andres og egen sundhedstilstand og -vilkår samt kan bidrage konstruktivt til sundhedsfremmende arbejdsmiljøer. For det tredje er det særlige ved den strategiske sundhedsindsats, der tænkes gennemført, ikke mindst den store vægtning af medarbejderinvolvering og ambitionen om at udvikle håndterbare metoder i form af hverdagslivsbeskrivelser/sundhedslog, der kan være med til at synliggøre og anerkender medarbejdernes praksisviden uden at de bliver tynget af skyld og skam overfor egen livs- og arbejdsstil. Der bruges aktuelt mange ressourcer på sundhedskampagner og KRAM indsatser. Ikke sjældent bygger de sundhedsfremmede tiltag på antagelser om at mennesker vil ændre adfærd hvis blot de konfronteres med viden om hvad der f.eks. er sundhedsskadeligt eller får indblik i deres egen sundhedstilstand (kondital, BMI mv). Dette projekt bygger på en antagelse om at en sundhedsfremmende indsats bedst drives frem af en opmærksomhed mod den upåagtede sundhedspraksis i hverdagen, der hjælper konkrete mennesker til at blive handlekaftige, robuste og fulde af livsmod. Derudover er der stor overførselsværdi mellem den sundhedsfremmestrategi som medarbejderne gennem projektforløbet får personlige erfaringer med og så den sundhedsfremmestrategi som de efterfølgende kan vælge at anvende i forhold til borgere. Hvordan fastholdes positive resultater hos målgruppe og virksomhed/kommune efter projektets afslutning?: I nytænkningen er medtænkt forankring: 1) Involvering af lederne, da ledelsesopbakning er af stor betydning for projektets levedygtighed. 2) Samarbejdet mellem skole og praksis baner vej for at oparbejdet viden løbende bliver implementeret og justeret i forhold til arbejds- og undervisningspraksis således at læring og handling går hånd i hånd. Det sikrer anvendelsesmuligheden, implementering og dermed forankringen. 3) Den videnskabende netværk SOSU:NET danner grundlaget for erfarings- og vidensdeling samt hjælper med at holde processen levende. Netværket forventes at blive udvidet med praksisrepræsentanter/arbejdspladser, således af videnskabende aktiviteter og dermed oparbejdning af viden og erfaringsudveksling i fremtiden lettere kan realiseres.

10 Hvordan organiseres/styres/ledes projektet? Hvilke faglige kvalifikationer har den ansvarlige projektleder for at gennemføre projektet?: Styregruppen er identisk med styregruppen for SOSU:NET som omfatter én ledelsesrepræsentant fra hver skole. Derudover indgår ledelsesrepræsentanter fra de involverede arbejdspladser. Administration af projektet sker ved formandens skole aktuelt Social & SundhedsSkolen, Herning. Projektleder Styregruppen udpeger en projektleder, som har det overordnede koordinerende ansvar: Har vejledende funktion i forhold til de lokale projektgruppers arbejde Udarbejder støttemateriale til brug for gruppernes arbejde. Planlægning og afholdelse af netværksmøderne. Opdatering og vedligeholdelse af SOSU:NET s hjemmeside. Lokale projektgrupper. Hver skole/arbejdsplads etablerer en lokal projektgruppe på 4-6 personer og udpeger en tovholder fra skolen. Den lokale projektgruppe drøfter sundhedstænkning og klæder tovholderen på til netværksgruppen. Gruppen er ansvarlig for at lokale initiativer implementeres og at der er fremdrift i projektet. Netværksgruppen består af de lokale tovholdere, én praksisrepræsentant fra hver lokal projektgruppe samt projektlederen. Gruppens opgaver er: At formulere en sundhedstænkning, der matcher de jobområder som de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser uddanner til. Være forum for erfaringsudveksling, inspiration, sparring Udvikle metoder til indsamling af oplysninger samt bearbejde informationer fra de lokale projektgrupper. Netværksgruppen afholder 4 årlige møder. Desuden mødes tovholderne i den elektroniske platform i SOSU:NET Beskriv konkret hvordan projektets effekt måles. Hvordan vil I måle om succeskriterierne er opfyldt? Hvilke kvantitative og/eller kvalitative mål anvendes?: Evalueringen foretages af ekstern evaluator Karsten Juul-Olsen fra Konsulenthuset Cubion. Evalueringen vil både inddrage kvalitative som kvantitative metoder. Evaluator inddrages i alle projektets faser. Evalueringens omdrejningspunkt vil være projektets forventede resultater (se afsnit 3). Den afsluttende evaluering vil sammenfattes i et evalueringsnotat Der indsamles data om medarbejdernes sundhedsprofiler og arbejdspladsernes helsebringende stunder gennem hele projektperioden (konsulentfirma) og Resumé Målgruppe: Projektets målgruppe er social- og sundhedshjælpere og - assistenter i 9 kommuner. Projektets baggrund: Hjemmeplejeområdet er præget af stort sygefravær, nedslidningsproblematikker, rekrutteringsproblemer mv. Der mangler viden om hvordan arbejds- og uddannelsesmiljøer sammen kan understøtte sosumedarbejderes sundhed og velbefindende på arbejdspladsen Projektets formål/succeskriterier: at iværksætte en sundhedsindsats på tværs af praksis og skoler, som fører til: - Positiv ændring af deltagernes sundhedsprofil - forøgelse af helsebringende stunder i løbet af deltagernes arbejdsdage - reduktion af sygefravær - udvikling af fælles sundhedsteoretisk og metodisk platform Projektets aktiviteter og metoder: Der etableres et vidensskabende netværk på tværs af skoler og praksisfelt. Forandringsteori anvendes som orienteringsredskab for lokale projektaktiviteterne sammen med 2 kortlægningsmetoder: Individuelle sundhedsprofiler og hverdagsregistrering, hvor deltagerne identificerer og registrerer helsebringende stunder mhp. at udvikle arbejdspladsens sundhedsegnethed. Metoderne er afprøvet på social- og sundhedsskolerne. Begrundelse for valg af aktiviteter og metode: Der arbejdes på et anerkendende grundlag. Deltagerne involveres i dataindsamling; identificerer sundhedsfremmende praksis i hverdagslivet og formulerer mål og indsatser for egen og organisatorisk sundhed.

11 Sikring af målgruppens deltagelse: De lokale projektgrupper udvikler egne planer og mål for sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladserne, der "spiller sammen med" og "bygger oven på" de sundhedsfremmende tiltag, der allerede er i gangsat. Nytænkning: Der konstrueres et videnskabende netværk på tværs af praksisfelt og skoler Effekt sikres på lang sigt idet erfaringer indarbejdes i uddannelsesaktiviteter på 8 sosuskoler Hverdagslivsorienteringen synliggør upåagtede kilder til sundhedsfremme Stor overførselsværdi mellem projektets sundhedsfremmestrategi og en mulig borgerrettet strategi Forankring efter projektperiodens udløb: De praktiske og metodiske erfaringer, som projektet genererer, indarbejdes på 9 arbejdspladser og i grund-og efteruddannelsesaktiviteter på 8 sosuskoler. Projektets organisering: Med afsæt i skolenetværket: SOSU:NET, etableres styregruppe, netværksgruppe samt 8 lokale projektgrupper. Ledelse og administration af projektet sker ved SOSU:NET-formandens skole aktuelt Social & SundhedsSkolen, Herning. Evaluering: Evalueringen foretages af ekstern evaluator Karsten Juul-Olsen fra Konsulenthuset Cubion. Evalueringens omdrejningspunkt er de opstillede succeskriterier. Resultater sammennfattes i et evalueringsnotat Ansatte Det forventede antal ansatte omfattet af projektet: 160 Heraf kvinder (procentandel): 95 Heraf mænd (procentandel): 5 Projektplan

12 Overordnet projektplan: Der er udarbejdet pjece som kan hentes via dette link Projekt Sundhedsindsats på tværs gennemføres i samarbejde mellem 9 Kommuner/arbejdssteder og 8 social- og sundhedsskoler. De 9 kommuner og arbejdssteder er: - Sønderborg Kommune, Plejecenter Vesterdalen - Aalborg Kommune Hjemmeplejegruppen indre Vest i Ældreområde Vest - Århus Kommune, by Lokalcenter - Ringkøbing- Skjern, Aktivitet Syd - Favrskov Kommune, Plejecentrene i Favrskov Vest - Fredericia Kommune, - Randers Kommune, område Kollektiv huset - Varde Kommune, Centerområde Midt - Tønder Kommune, Centerområde Tønder De 8 social- og sundhedsskoler, der i forvejen er organiseret i skolenetværket SOSU:NET er: - Social- og Sundhedsskolen, Esbjerg - SOSU Nord - Århus Social- og Sundhedsskole - Social & SundhedsSkolen, Herning - Silkeborg Social- og sundhedsskole - Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Horsens - Randers Social- og Sundhedsskole - Social- og sundhedsskolen Syd Der er udarbejdet Virksomhedsaftaler med alle ovennævnte Kommuner/arbejdssteder. Eksempel på virksomhedsaftale kan ses på hjemmeside: Fase 1 nuar juni 2010 De 9 arbejdspladser og de 8 social- og sundhedsskoler organiseres i et projektnetværk med styregruppe, netværksgruppe og 8 lokale projektgrupper og samarbejder med afsæt i seminar om: - at analysere sundhedsudfordringerne på sosu-arbejdspladser og formulere relevant sundhedstænkning - at designe lokalt tilpassede forandringsteorier/ planer for sundhedsfremmende indsatser, der involverer målgruppen samt tager afsæt i klare mål og viden om effekt - at beskrive dataindsamlingsmetoder, der kan give indsigt i effekterne af sundheds-fremmende tiltag. - elektronisk vidensdeling på hjemme-siden: - Opstart af formative evalueringsaktiviteter Projektledelse varetages af Social & SundhedsSkolen, Herning som aktuelt har formandsposten i SOSU:NET. Projektleder er uddannelseschef, Cand. Psych. Marianne Elbrønd, der har omfattende erfaring med projektledelse. Eventuelt etableres følgegruppe idet skolerne i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgning og kontakt til kommunerne har oplevet stor interesse fra f.eks. kommunale arbejdsmiljøkonsulenter. Eksterne konsulenter fra forskellige vidensmiljøer Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, Dansk Pædagogisk Universitet, Center for Social Aldring - der på forskellige måde beskæftiger sig med sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedspædagogik, kvalitetsudvikling, praksisforskning og videnskabende netværk samt hverdagslivsforskning inddrages undervejs. Succeskriterier for fase 1: På tværs af flere arbejdspladser og på tværs af arbejdspladser og sosu-skoler skabes en fælles sundhedsteoretisk og metodisk platform. Der foreligger forandringsteorier og planer for konkrete sundhedsfremmende indsatser på 9 sosu-arbejdspladser. Oparbejdet viden kan efterfølgende indarbejdes i grund- og efteruddannelses-aktiviteter. Fase 2 Juli 2010 oktober Repræsentanter fra alle deltagende arbejdspladser og skoler samles til fælles inspirationsdag. - På udvalgte arbejdspladser indsamles data, der bl.a. synliggør medarbejdernes aktuelle sundhedsprofil og arbejdspladsens aktuelle sundhedsegnethed. - På udvalgte social- og sundhedshjælperhold på alle 8 social- og sundhedsskoler arbejdes målrettet med sundhedstænkning og der indsamles data, der bl.a. synliggør elevernes aktuelle sundhedsprofil og skolemiljøernes aktuelle sundhedsegnethed. (Denne aktivitet søges der ikke projektstøtte til) - Medarbejdere og ledelse på de involverede arbejdspladser omsætter med inspiration fra skolefolk planer og fælles mål til læreprocesser (bl.a. gennemføres procesforløb i AMU-regi) og konkrete sundhedsfremmende handlinger. - Undervisere og elever på de involverede social- og sundhedsskoler omsætter med afsæt i de indsamlede data og inspiration fra praksis planer og fælles mål til læreprocesser og konkrete sundhedsfremmende handlinger. (Denne aktivitet søges der ikke projektmidler til) Succeskriterier for fase 2: Ledelse og medarbejdere på de involverede arbejdspladser får erfaringer med at arbejde strategisk og systematisk med sundhedsfremme., dokumentation og evaluering Erfaringer kan genbruges i den sundhedsfremmeindsats som ydes i forhold til borgere Fase 3 November december Evaluering og indsamling af data, der giver indblik i effekten af sundheds-indsatsen både på arbejdspladsser og i skolemiljøer. - Etablering af netværk på tværs af arbejdspladser med henblik på formidling af gode erfaringer - Erfaringsopsamling og revidering af den oprindeligt formulerede sundheds-tænkning - Erfaringsopsamling og revidering af den oprindeligt udarbejdede beskrivelse af dataindsamlingsmetoder - Formulering af anbefalinger vedr. det videre arbejde - Fælles inspirationsdag - Færdiggørelse af projektevaluering og evalueringsnotat Succeskriterier for fase 3: Medarbejdernes personlige sundhedsprofil ændrer sig i positiv retning Medarbejderne vurderer, at de helsebringende stunder i løbet af konkrete arbejdsdage er blevet flere På arbejdspladserne kan registreres en reduktion i sygefravær Elevernes personlige sundhedsprofil ændrer sig i positiv retning Eleverne vurderer, at de helsebringende stunder i løbet af konkrete skoledage er blevet flere

13 Tidsplan Aktivitet 1: Kick-off seminar. Analyse af sundheds-udfordringer. Design af lokalt tilpassede forandringsteorier for sundhedsfremmeindsats. Udvikling af dataindsamlingsmetoder. Vidensdeling Fra: Til: Aktivitet 2: Fælles inspirationsdag. Dataindsamling. Databearbejdning. Design af læreprocesser. Gennemførser af proces- og læringsforløb både på arbejdspladser og skoler. Konsultationer Fra: Til: Aktivitet 3: Indsamling af data, vedr. effekt af sundheds-indsatsen. Netværksdannelse på tværs af arbejdspladser. Revision af sundhedstænkning/ metoder. Formidling. Projektevaluering. Fra: Til:

14 Budget I alt Evt. medfinanciering Note Løn Eksterne konsulenter Transport - kørselsgodtgørelse Administration Materialer Udstyr Evaluering Revision Kurser Formidling Øvrige udgifter forplejning overnatning ifm 2 dagesseminar Bruttoudgifter Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere Eventuelle indtægter i projektet Nettoudgifter Medfinansiering Ansøgningssum Note - 2: 2010:Køb af eksterne resoursepersoner til inspiration ialt 40 timer a 1000 kr = ialt kr Note - 3: 2010: kørsel ifm med møder og seminar km a kr. 1,90 = kr : Kørsel ifm med møder og seminar ,16 km a kr. 1,90 = i budgettet er der budgetteret med genm km. ifm med afregning fremlægges kørselsafregninger på faktisk kørte km. Note - 4: 2010: porto 178 breve a 5,50 kr. 979 kontorhold telefon. papir, kuverter ect. kr kontorhold 8 grupper a 500 kr pr år = kr Administration ialt 2010 = kr : samme som 2010 ialt kr Note - 5: 2010: Div. udgifter ifm informationsmaterialer - trykning af slutrapport i alt kr t

15 Note - 6: Erstatter Note 1: 2010: løn 3354,4 t a 355 ialt kr : Løn 3307,4 t a 355 i alt kr : projektleder kr. 275,9 t a 400 kr ialt kr : projektleder kr. 261,1 timer a 4oo kr ialt kr : 80 kursister AMU kurser 37 timer pr (kr. 137,30/time) ialt kr : 80 kursister AMU kurser 37 timer pr uge (kr. 137,30/time) ialt kr VEU godtg. til AMU kurser 2011: projektrapp. kr. 44,4t : info 50 t : adm 222t a kr. 30o Note - 7: 2011: Ekstern evaluator Note - 8: 2011: Revisonshonorar ifm endelig regskabsaflæggelse Note - 9: 2010: Betaling af deltagerbetaling 150 kr pr dag til 80 personer i 5 dage ifm deltagelse i AMU kurser. ialt 150*5*80 =kr : Betaling deltagerbetaling 150 kr pr dag til 80 personer i 5 dage ifm deltagelse i AMU kurser. ialt 150*5*80 =kr Der er projektet beregnet løn til deltagerne under AMU forløbet - og VEU i forbindelse hermed medtages som ekstern finansering. Note - 10: indsat 1 kr da der synes at være en fejlmelding i kolonnen Note - 11: indsat 1 kr da der synes at være en fejlmelding i kolonnen Note - 12: Der er beregnet udgifter til forplejning ifm møder, seminar ect. Udgiften er sat til 50 kr pr. dag pr person ved halvdagsmøder. kr. 250 pr person ved heldagsmøder og kr. 400 kr pr dag ved eksterne møder. 2010: i alt kr : i alt kr Note - 13: 2010: I forbindelse med 2 dags seminar er der beregenet udgifter til ophold og overnatning til 57 personer a 700 kr = i alt kr Note - 14: Ekstern finansering: 2010: Der søges VUE godtg. u AMU-kurser 80 personer a kr pr uge = i alt kr : Der søges VUE godtg u AMU-kurser 80 personer a kr pr uge = i alk kr Egenfinansering: 2010: kr : kr løn ifm styrgruppemøder, inds. af sundhedsprofiler, afprøvning 1 hold pr skole, og skoleunders. ifm m resultat af 8 hold a 25 elever, Bilag Tro og loveerklæring Undertegnede ansøger erklærer, at ovenstående oplysninger og oplysninger i diverse bilag er rigtige. Hvis der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i ansøgningen, eller hvis oplysninger, som kan have betydning for afgørelsen om tilsagn, er tilbageholdt, kan et tilsagn annulleres og eventuelle udbetalinger kræves tilbagebetalt.: