Indvandrere og efterkommere i Ringsted

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandrere og efterkommere i Ringsted"

Transkript

1 Indvandrere og efterkommere i Ringsted - en analyse af arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune- 2. oktober 28 UDKAST

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Sammenfatning af resultater Fokusområder i indsatsen for borgere med ikke-vestlig baggrund Borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune Befolkningsudviklingen i de seneste 2 år Befolkningens sammensætning og aldersprofil Erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen i Ringsted Udviklingen i erhvervsdeltagelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund Kvinders erhvervsdeltagelse Udviklingen i beskæftigelsen Hvor arbejder indvandrere og efterkommere i Ringsted? Befolkningens uddannelsesniveau Unge indvandrere og efterkommeres uddannelsessituation Offentligt forsørgede borgere i Ringsted Kommune Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede borgere Dagpengeområdet Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere Karakteristika for dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund Høj match med arbejdsmarkedet Hvor søger dagpengemodtagerne job? Hvor mange dagpengemodtagere er gengangere? Kontanthjælpsområdet Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere Karakteristika for kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund Matchvurderinger Udviklingen i kontanthjælpsmodtagernes afstand til arbejdsmarkedet Hvor søger arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere job? Hvor mange kontanthjælpsmodtagere er gengangere? Sygedagpengeområdet Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere Karakteristika for sygedagpengemodtagere Visitationskategorisering og varighed af sygedagpengeforløb Sygedagpengefravær og risikobrancher Fleksjob og førtidspension Ledigheds- og fleksjobydelse Udviklingen i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet... 3

3 Forord Det lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted har bedt mploy om at analysere og beskrive arbejdsmarkedssituationen for kommunens borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Analysen fokuserer primært på Ringsteds borgere med ikke-vestlig oprindelse dvs. indvandrere fra ikke-vestlige lande samt efterkommere med ikke-vestlig baggrund, idet det er blandt denne del af indvandrergruppen, hvor der er de største udfordringer i forhold til at sikre integration på arbejdsmarkedet. Formålet med analysen er at belyse arbejdsmarkedssituationen for borgere med ikkevestlig baggrund i Ringsted med henblik på at understøtte den videre tilrettelæggelse af den lokale beskæftigelsesindsats for denne befolkningsgruppe. Analysen indeholder: Kapitel 1 indledes med en sammenfatning af analysens resultater. I kapitel 2 beskrives befolkningsudviklingen og sammensætningen blandt borgere med dansk og udenlandsk baggrund i Ringsted Kommune. I kapitel 3 redegøres for udviklingen i erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune. I kapitel 4 belyses uddannelsesniveauet blandt indvandrere i Ringsted, herunder gennemførelsen af uddannelse blandt unge indvandrere og efterkommere i Ringsted. I kapitel -8 belyses forskellige ydelsesgrupper i jobcenteret i Ringsted, dvs. borgere med ikke-vestlig baggrund, som modtager henholdsvis dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Der analyseres på udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere, længden på ydelsesforløbene og afstanden til arbejdsmarkedet. Der analyseres også på jobsøgnings- og tilbagefaldsmønstre. I kapitel 9 belyses udviklingen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund med nedsat erhvervsevne, som modtager ledighedsydelses- og fleksjob samt udviklingen på førtidspensionsområdet. I analysen er anvendt data fra Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriets dataportal Jobindsats.dk samt data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. I analysen er data for Ringsted løbende sammenlignet med data for hele landet samt for sammenlignelige kommuner, dvs. de kommuner som indgår i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands gruppe-inddeling: Faxe, Gladsaxe, Greve, Halsnæs, Helsingør, Køge og Næstved. 1

4 Anvendte ord og begreber Arbejdskraftreserven: Omfatter arbejdsmarkedsparate ledige modtagere af dagpenge, kontanthjælp og starthjælp (matchkategori 1-3), som har modtaget ydelser i mindst 13 sammenhængende uger. Arbejdsstyrken: Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år), enten beskæftigede eller ledige, som udbyder deres arbejdskraft til virksomhederne. Beskæftigelse: Omfatter alle personer i job og selvstændige. Beskæftigelsen opgøres både som antallet af personer med bopæl i kommunen som er i job (dvs. at jobbet både kan være inden for og uden for kommunen, og antallet af personer, der er beskæftigede på de arbejdssteder, der er i kommunen). Beskæftigelsesfrekvens: Andelen af personer mellem år, som er i beskæftigelse. Bruttoledige: Omfatter alle ledige og personer, der er i aktivering Erhvervsfrekvens: Andelen af personer mellem år, som er i arbejdsstyrken. Efterkommere: Omfatter personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Indvandrere: Omfatter personer født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske stats-borgere eller født i udlandet. Matchkategori: I kontaktforløbet vurderes den lediges afstand til arbejdsmarkedet løbende ved hjælp af indplaceringer i fem matchkategorier: 1) Umiddelbar match, 2) Høj grad af match, 3) Delvis match, 4) lav grad af match og ) ingen match. Vestlige lande: Omfatter de 27 EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande: Omfatter alle øvrige lande (jf. ovenstående). 1 1 Jfr. Danmarks Statistiks definition (IELANDG3). 2

5 1. Indledning Arbejdsmarkedet i Danmark har udviklet sig særdeles positivt i de senere år. Antallet af beskæftigede er steget med mere end 12. personer over de seneste fire år, og antallet af offentligt forsørgede er dermed faldet kraftigt. Dette har også gjort sig gældende i Ringsted Kommune, hvor antallet af offentligt forsørgede er faldet fra ca. 4.3 personer i 24 til 3.6 personer i 28, svarende til et fald på 1 procent. De gode konjunkturer har også bidraget til at sætte gang i en positiv udvikling i arbejdsmarkedstilknytningen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Beskæftigelsen og erhvervsdeltagelsen for gruppen er således steget markant over de seneste 1 år. Mens knap procent blandt borgere med ikke-vestlig baggrund deltog på arbejdsmarkedet i 1997, var der i 27 ca. 6 procent som deltog på arbejdsmarkedet. Den positive udvikling i Ringsted har først og fremmest stor betydning for de enkelte borgere og familier, som har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed øget deres indkomst og muligheder. Udviklingen har imidlertid også stor betydning for den kommunale økonomi i Ringsted, hvor et stigende antal beskæftigede medfører faldende udgifter til offentlig forsørgelse og et øget kommunalt skatteprovenu. Den positive udvikling til trods er der imidlertid stadig stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med henholdsvis ikke-vestlig og dansk baggrund. En tredjedel af alle Ringsteds borgere med ikke-vestlig baggrund er således offentligt forsørgede, mens det samme gælder for kun 13 pct. af borgere med dansk baggrund. Der er derfor fortsat et stort potentiale for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med anden etnisk oprindelse i Ringsted. Den lavere erhvervsdeltagelse for indvandrere og efterkommere har også betydning for arbejdsmarkedet og mulighederne for at sikre virksomhederne tilstrækkelig arbejdskraft aktuelt og på længere sigt. Ledigheden i Ringsted og omegn er aktuelt rekordlav og mange virksomheder mangler aktuelt arbejdskraft med de rette kvalifikationer. I de kommende 1 år forventes arbejdsstyrken desuden at falde i Vest- og Sydsjælland, som følge af at flere ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet samtidig med, at der er færre unge, som træder ind på arbejdsmarkedet. Udviklingen betyder, at arbejdsmarkedet forventes at være presset i de kommende år også selvom der på kortere sigt er udsigt til en mere afdæmpet udvikling. Det bliver derfor en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Ringsted i de kommende år, at sikre at flere borgere med baggrund i ikke-vestlige lande opnår varig beskæftigelse og/eller kompetencegivende uddannelse. Dette gælder ikke mindst for den forholdsvis store gruppe af unge efterkommere, som står foran at skulle træde ud på arbejdsmarkedet. I det følgende sammenfattes analysens resultater om indvandrere og efterkommere i Ringsted: 3

6 1.1. Sammenfatning af resultater De vigtigste resultater af analysen af arbejdsmarkedssituationen for borgere med ikkevestlige baggrund i Ringsted Kommune er følgende: Befolkningen med baggrund i ikke-vestlige lande er seksdoblet de seneste 2 år Antallet af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er vokset fra ca. 2 borgere i 1981 til 1. borgere 27 en seksdobling på ca. 2 år. Gruppen udgør i dag ca. syv pct. af Ringsted Kommunes samlede befolkning i den erhvervsaktive alder. En øget erhvervsdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere kan bidrage til at imødegå de kommende års udfordringer med en faldende arbejdsstyrke Beskæftigelsesindsatsen i Ringsted står over for den store udfordring, at der fremover bliver flere ældre og færre yngre på arbejdsmarkedet. Udviklingen har allerede været i gang de seneste 1 år, hvor antallet af årige er faldet med ca. personer, mens antallet af -64-årige er steget med 1.2 personer. Den stigende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet betyder, at arbejdsstyrken forventes at falde i de kommende år i Vest- og Sydsjælland (og i hele Sjælland i øvrigt), hvilket kan få stor betydning for beskæftigelsen og erhvervsudviklingen i området. Det er derfor vigtigt, at der i beskæftigelsesindsatsen arbejdes målrettet for at styrke det effektive arbejdsudbud, så vækst og udviklingsmuligheder ikke bremses af mangel på arbejdskraft Hvis erhvervsdeltagelsen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted kan øges i de kommende år, vil det bidrage til at imødegå udfordringen med en vigende arbejdsstyrke. Og da Ringsteds borgere med ikke-vestlig baggrund generelt har en yngre aldersprofil end borgere med dansk baggrund er der et særligt stort arbejdskraftpotentiale i denne befolkningsgruppe. Erhvervsdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere er steget markant de seneste 1 år men 4 procent står fortsat uden for arbejdsmarkedet Erhvervsdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere i Ringsted Kommune er de seneste 1 år steget med 11 procent point. Den positive udvikling er særligt kommet etniske kvinder til gode, som i dag i højere grad end tidligere deltager på arbejdsmarkedet. Erhvervsdeltagelsen for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er med ca. 6 pct. dog fortsat langt under niveauet for borgere med dansk baggrund (ca. 8 pct.). Det svarer til, at knap borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder i dag står uden for arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune - mod ca. 3. borgere med dansk baggrund. Kun ca. halvdelen er i beskæftigelse Kun 4 pct. af ikke-vestlige indvandrere er i beskæftigelse i 27 mod 8 pct. af borgere med dansk baggrund. 4

7 Til gengæld er efterkommere med ikke-vestlig baggrund i langt højere grad end deres forældres generation i beskæftigelse. Ca. 7 procent af efterkommerne er i beskæftigelse i Ringsted. Og erhvervsdeltagelsen blandt gruppen af efterkommere er dermed 2 procent point højere end forældre-generationen af indvandrere og kun 6 procent point fra niveauet blandt borgere med dansk baggrund. En stor del af indvandrere og efterkommere arbejder på det ikke-faglærte arbejdsmarked Fire brancher står for halvdelen af den samlede beskæftigelse for borgere med ikkevestlig baggrund. 2 pct. arbejder indenfor branchen forretningsservice, der bl.a. omfatter rengøringsområdet. 3 pct. arbejder inden for detailhandlen, fødevareindustrien og i sociale institutioner. En stor del af borgerne med ikke-vestlig baggrund er således beskæftiget på det ikkefaglærte arbejdsmarked. Det er blandt andet en konsekvens af et relativt lavt uddannelsesniveau i denne befolkningsgruppe. Et flertal har ingen kompetencegivende uddannelse Ca. 66 procent af Ringsteds borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder har kun grundskole eller en uoplyst uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Det er over dobbelt så mange som blandt borgere med dansk baggrund (32 pct.). Situationen blandt Ringsteds unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er væsentlig bedre. Her er over 8 pct. enten i gang med eller har gennemført en uddannelse senest tre år efter afgangen fra folkeskolen. Analysen peger dog på en tendens til, at væsentligt flere personer med ikke-vestlig baggrund afbryder deres uddannelsesforløb end blandt jævnaldrende danskere. Da relativt store årgange af unge indvandrere og efterkommere forventes at afslutte folkeskolen i de kommende år, er dette en udvikling, som Ringsted Kommune bør følge tæt. Stort fald i antallet af offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere i Ringsted men gruppen er fortsat overrepræsenteret i det offentlige forsørgelsessystem De seneste år har der været et stort fald i andelen af borgere i Ringsted med oprindelse i ikke-vestlige lande, som modtager offentlig forsørgelse. Antallet af offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alder er således faldet med syv pct. i de seneste fire år. Det tilsvarende fald for borgere med dansk baggrund er fire pct. Det store fald på syv pct. skal endda ses i lyset af, at antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder i samme periode er steget markant. Udviklingen afspejler således at en ganske stor gruppe har opnået job og øget arbejdsmarkedstilknytning i perioden. Ca. 34 pct. af alle årige borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune er imidlertid fortsat offentligt forsørget. Det samme gælder for 13 pct. af borgere med dansk baggrund.

8 Halvering af antallet, der modtager dagpenge Antallet af dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund er faldet med pct. over de seneste fire år. Dette er et større fald end i mange af sammenligningskommunerne, og et større fald end på landsplan. Set i forhold til borgere med dansk baggrund er gruppen af indvandrere og efterkommere dog fortsat overrepræsenteret i dagpengesystemet. Analysen afdækker en række karakteristika for de ca. dagpengemodtagere med ikkevestlig baggrund: 7 pct. har en tyrkisk baggrund. 61 pct. er kvinder. 3 pct. er under 3 år. Overledigheden er størst blandt borgere med tyrkisk og marokkansk baggrund To ud af tre er gengangere i jobcenteret, dvs. at de tidligere inden for det seneste år har modtaget dagpenge. Det er ti procent point flere end blandt borgere med dansk baggrund. Borgere med tyrkisk baggrund er de hyppigste gengangere. Flertallet af dagpengemodtagere matcher arbejdsmarkedets krav og har en målrettet jobsøgning mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder 82 pct. af alle dagpengemodtagere med ikke-vestlige baggrund er kategoriseret som match 1, dvs. at de umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Herudover viser analysen, at 6 pct. af jobsøgningen er rettet mod brancher med gode beskæftigelsesmuligheder og primært mod det ikke-faglærte arbejdsmarked. Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet ca. hver 1. borger i den erhvervsaktive alder modtager kontanthjælp Ca. hver tiende af samtlige årige borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted modtog kontanthjælp i 28. Til sammenligning var kontanthjælpsgraden for borgere med dansk baggrund ca. to pct. i samme periode. Med andre ord har borgere med ikke-vestlig baggrund en fem gange større sandsynlighed for at være i kontanthjælpssystemet som borgere med dansk baggrund. Kontanthjælpsgraden i Ringsted er dog stadig lavere end på landsplan, hvor 12 pct. af ikkevestlige borgere modtager kontanthjælp. Det er særligt borgere med afghansk, palæstinensisk og irakisk baggrund, som er overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet. Knap 3 procent af irakerne i Ringsted er kontanthjælpsmodtagere. Samtidig har udviklingen på kontanthjælpsområdet været positiv de senere år Generelt er antallet af kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund dog faldet markant i de seneste fire år fra ca. 22 til 1 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 32 pct. De 1 kontanthjælpsmodtagere i Ringsted er kendetegnet ved følgende: Langt størstedelen er vurderet som ikke-arbejdsmarkedsparate. Ca. halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund er kategoriseret som 6

9 matchgruppe. Det gælder til sammenligning kun for 14 pct. af borgere med dansk baggrund. 63 pct. er kvinder. Det er lykkedes for mange i matchgruppe 3 og 4 at komme i beskæftigelse i det seneste år. Generelt er de arbejdsmarkedsparate lediges jobsøgning rettet imod brancher med mangel på arbejdskraft. Ca. halvdelen er gengangere i kontanthjælpssystemet. Det er især borgere med palæstinensisk og libanesisk baggrund, som har vanskeligt ved at finde stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet. 3 pct. stigning i antallet, der modtager sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund er steget fra 42 til 4 fuldtidspersoner over de seneste fire år. Det svarer til en stigning på 3 pct. Den tilsvarende stigning blandt sygedagpengemodtagere med dansk baggrund er 1 pct. Herudover viser analysen følgende karakteristika for sygedagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund: Ca. 6 pct. er kvinder. Sygedagpengeforløbene er generelt længere end blandt borgere med dansk baggrund. De længere sygedagpengeforløb kan bl.a. tilskrives, at borgere med ikke-vestlig baggrund i højere grad end borgere med dansk baggrund er beskæftiget i brancher med et højt sygedagpengefravær, fx rengøringsbranchen. Borgere med ikke-vestlig baggrund har et væsentlig højere gennemsnitligt antal sygedagpengedage end danskere uanset branche. Det hænger sandsynligvis sammen med, at borgerne med ikke-vestlig baggrund ofte bestrider andre jobfunktioner end danskerne inden for samme branche. Stor stigning i antallet af førtidspensionister Antallet af førtidspensionister med ikke-vestlig baggrund er steget fra 117 i januar 24 til 29 personer i juli 28 en stigning på knap 8 procent. Stigningen er også sket blandt de yngre aldersgrupper. Således er antallet af førtidspensionister under 4 år med ikke-vestlig baggrund steget fra 37 til 6 personer i perioden, svarende til en stigning på 7 procent. Status er i dag, at 13 procent af samtlige årige borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune er førtidspensioneret. Det er næsten dobbelt så mange som blandt borgere med dansk baggrund (7 pct.). 7

10 1.2. Fokusområder i indsatsen for borgere med ikke-vestlig baggrund På baggrund af analysens resultater kan der samlet peges på følgende fokusområder i beskæftigelsesindsatsen over for indvandrere og efterkommere i Ringsted Kommune: Fokusområder på kortere sigt: På det korte sigt er det centralt, at der sættes fokus på, hvordan restgruppen af ledige med ikke-vestlig baggrund kan bringes tættere på arbejdsmarkedet og hjælpes til at få et mere stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet. De aktuelle og kommende års udfordringer med at sikre tilstrækkelig med arbejdskraft til virksomhederne giver umiddelbart en en unik chance for at få de sidste grupper ind på arbejdsmarkedet. Hvis det skal lykkes, er det imidlertid vigtigt at indsatsen målrettes mod de job, kvalifikationer og erhverv, hvor der aktuelt og fremadrettet forventes en stigende efterspørgsel efter job. En øget indsats kan blandt andet omfatte følgende fokuspunkter: Skabe og fastholde en jobsøgningsstrategi, som kan sikre en endnu større målretning af de arbejdsmarkedsparate kontant- og dagpengemodtageres jobsøgning mod områder med mangel på arbejdskraft. Strategien kan omfatte aktiviteter inden for jobcenterets rådgivning og vejledning i jobsamtalerne, formidling, pålæg om jobsøgning m.v. Strategi for hvordan flere af de arbejdsmarkedsparate kontant- og dagpengemodtagerne kan opnå varig beskæftigelse, så omfanget af tilbagefald og periodevis ledighed kan reduceres. Strategien kan eksempelvis omfatte en indsats for ledige med mange tilbagefald og spor-skifte forløb, hvor ledige kvalificeres til og retter jobsøgningen mod brancher med flere varige job. En tidlig og målrettet indsats på sygedagpengeområdet, der sigter mod at forebygge de lange forløb, som netop er karakteristisk for gruppen af sygedagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund Afklaring på, hvad der skal til for at bringe den store gruppe af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere videre enten mod arbejdsmarkedet eller via afklaring af arbejdsevne, revalidering og fleksjob. Der bør være fokus på, hvordan stigningen i nytilkendelser på førtidspensionsområdet i forhold til indvandrere og efterkommere kan forebygges. Fokusområder på lidt længere sigt: Hvis Ringsted i de kommende år skal udnytte den yngre befolkningssammensætning blandt borgere med ikke-vestlig baggrund, er det afgørende, at kvinderne i højere grad deltager på arbejdsmarkedet, end det er tilfældet nu. Der er derfor vigtigt, at der er fokus på, at de seneste års positive udvikling i erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund fastholdes. Da relativt store årgange af unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund forventes at afslutte grundskolen i de kommende år, er det er afgørende, at så mange som muligt fastholdes i uddannelsessystemet. Det er samtidig vigtigt at fastlægge en strategi for, hvordan de unge som alligevel ikke gennemfører en uddannelse hurtigt kan finde vej til varig beskæftigelse. 8

11 2. Borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune 2.1. Befolkningsudviklingen i de seneste 2 år Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den arbejdsdygtige alder i Ringsted Kommune er mere end seksdoblet i de seneste 2 år. I 27 er der knap 1. borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune, mens antallet i 1981 var ca. 2 borgere, jf. figur 1. Til sammenligning er antallet af borgere med dansk baggrund mellem 16 og 66 år steget med 7 pct. til lidt over 19. borgere i samme periode. Det er ikke kun antallet af indvandrere og efterkommere, der er forandret i Ringsted Kommune, også sammensætningen af gruppen af indvandrere og efterkommere er markant anderledes i dag end i begyndelsen af firserne. I 1981 var 46 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra vestlige lande, mens denne gruppe i dag kun udgør 18 pct. Figur 1. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i alderen år. Ringsted Kommune Personer Efterkommere m. vestlig baggrund Indvandrere m. vestlig baggrund Efterkommere m. ikke-vestlig baggrund Indvandrere m. ikke-vestlig baggrund Kilde: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger Personer Der er ca. 12 indvandrere og ca. 2 efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder i Ringsted Kommune. I alt udgør de ca. syv pct. af Ringsteds samlede erhvervsaktive befolkning. Tyrkiske indvandrere og efterkommere repræsenterer den største gruppe efterfulgt af hhv. libanesere, irakere og marokkanere, jf. tabel 1. Borgere med tyrkisk baggrund udgør ca. tre pct. af befolkningen og knap 4 pct. af alle borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted. 9

12 Tabel 1. Ringsteds årige befolkning efter oprindelsesland. 1. januar 27. Nationalitet Antal Pct. af ikkevestlige Pct. i alt Tyrkiet 68 44,2% 3,2% Libanon ,3%,8% Irak 144 9,7%,7% Marokko 99 6,6%,% Palæstina 66 4,4%,3% Afghanistan 6 4,%,3% Iran 27 1,8%,1% Jugoslavien (eks.) 26 1,7%,1% Fillipinerne 23 1,%,1% Thailand 23 1,%,1% Somalia 14,9%,1% Øvrige ikke-vestlige lande ,1%,9% Vestlige lande 336-1,6% Danmark ,3% I alt ,% 1,% Kilde: Danmarks Statistik (KRBEF) og egne beregninger Befolkningens sammensætning og aldersprofil Befolkningssammensætningen i Ringsted er under forandring, så der i de kommende år bliver flere ældre og færre unge. Den gradvise aldring af befolkningen betyder, at antallet af borgere som deltager på arbejdsmarkedet i Ringsted fremover må forventes at falde. Udviklingen i befolkningens alderssammensætning er imidlertid forskellig for gruppen af borgere med henholdsvis dansk eller ikke-vestlig baggrund. Antallet af unge med dansk baggrund mellem år er faldet med næsten 1. personer fra 199 til 27, jf. Figur 3. Samtidig er antallet af unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund steget med ca. 1 personer i samme periode. Borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted har generelt en yngre aldersprofil end borgere med dansk baggrund, jf. Figur 2. Eksempelvis er 34 pct. af alle Ringsteds årige borgere med dansk baggrund over år, mens den tilsvarende gruppe blandt borgere med ikke-vestlig baggrund kun udgør 16 pct. Som nævnt vil udviklingen i befolkningssammensætningen med flere ældre og færre unge betyde, at arbejdsstyrken i Ringsted forventes at falde i de kommende år. De mange unge blandt gruppen af borgere med ikke-vestlig baggrund kan i denne sammenhæng bidrage til at fastholde en lavere gennemsnitsalder i kommunen. Det betyder også, at arbejdsstyrken i Ringsted ikke forventes at falde i samme grad, som den ellers ville have gjort i de kommende år. Dette forudsætter dog, at unge indvandrere og efterkommere opnår en højere erhvervsdeltagelse end deres forældres generation. 1

13 Figur 2. Befolkningen efter herkomst og aldersgrupper. Ringsted Kommune år 6-64 år -9 år -4 år 4-49 år 4-44 år 3-39 år 3-34 år 2-29 år 2-24 år år % 2% 4% 6% 8% 1% 12% 14% 16% Kilde: Danmarks Statistik (RAS) Ikke-vestlig Dansk Figur 3. Udviklingen i befolkningen efter herkomst. Ringsted Kommune Personer år år år år Ikke-vestlige lande -9 år 6-64 år Dansk oprindelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 6+ år Personer Erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen i Ringsted I det følgende gives et overblik over erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune. Der redegøres også for i hvilke brancher borgere med ikke-vestlig baggrund primært arbejder Udviklingen i erhvervsdeltagelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund Borgere med ikke-vestlig baggrund står dobbelt så ofte som borgere med dansk baggrund uden for arbejdsmarkedet i Ringsted. Ca. 4 pct. af alle borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsstyrken, mens det samme gør sig gældende for knap 2 pct. af danskerne, jf. Figur 4. Det svarer til, at knap borgere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet - mod ca. 3. borgere med dansk baggrund. Erhvervsdeltagelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund er dog steget markant over de seneste ti år fra et niveau på 49 pct. i 1997 til 6, pct. i 27. Det er en samlet stigning på 11, procent point. Efterkommernes erhvervsfrekvens er ligeledes steget markant i samme periode, fra 47 til 77 pct. Der har været en del udsving i perioden, men siden 26 har udviklingen i Ringsted været inde i en positiv fase, og det må formodes, at denne udvikling også er fortsat ind i

14 Figur 4. Erhvervsfrekvenser efter herkomst. Ringsted Kommune Dansk Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Figur. Erhvervsfrekvenser efter herkomst og sammenligningskommuner Dansk Ikke-vestlig Ringsted Gladsaxe Halsnæs Helsingør Faxe Greve Køge Næstved Hele landet 1 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger årige personer. Anm: Erhvervsfrekvensen er et udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der indgår i arbejdsstyrken, dvs. som enten er i beskæftigelse eller er arbejdsmarkedsparate ledige. Den store niveau-forskel på erhvervsdeltagelsen for borgere med ikke-vestlig og dansk baggrund er gennemgående på tværs af sammenligningskommunerne såvel som på landsplan, jf. Figur. Ringsted Kommune deler således udfordringen med at øge erhvervsdeltagelsen for borgere med ikke-vestlig baggrund med de fleste andre kommuner. Ringsted ligger blandt de kommuner med den højeste erhvervsfrekvens for borgere med ikke-vestlig baggrund kun overgået af Gladsaxe og Greve, jf. Figur. Erhvervsfrekvensen er samtidig bedre end gennemsnittet for hele landet (9 pct.) Kvinders erhvervsdeltagelse Godt halvdelen (3 pct.) af alle kvinder med ikke-vestlig baggrund deltager ikke på arbejdsmarkedet i Ringsted, jf. Tabel 2. Til sammenligning indgår 78 pct. af alle kvinder med dansk baggrund på arbejdsmarkedet. Det er for begge gruppers vedkommende nogle få procent point over niveauet på landsplan. Erhvervsdeltagelsen for kvinder med ikke-vestlig baggrund i Ringsted har dog været inde i en positiv udvikling siden 2. I den periode er erhvervsdeltagelsen steget fra 37 til 3 pct. - en samlet stigning på 16 pct. Det er en stigning, der er fem procent point højere end på landsplan. Til sammenligning er erhvervsdeltagelsen for mænd med ikke-vestlig baggrund kun steget med 4 pct. i samme periode. Det er med andre ord primært stigningen i kvinders erhvervsdeltagelse, som ligger bag den overordnede positive udvikling for erhvervsdeltagelsen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund (jf. det foregående afsnit). 12

15 Tabel 2. Erhvervsfrekvenser efter herkomst og køn. Ringsted Kommune Ringsted Hele landet Dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Mænd Mænd Mænd 8% 6% 73% 84% 69% 83% 83% 9% 67% 82% 66% 7% Kvinder Kvinder Kvinder 76% 37% 7% 78% 3% 7% 7% 41% 64% 76% 2% 68% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Beregningsgrundlaget for erhvervsfrekvensen for efterkommere i Ringsted i 2 var 68 personer (28 kvinder og 4 mænd). Mændenes erhvervsfrekvenser er dog stadig på et højere niveau end kvindernes, og det gælder for både borgere med hhv. dansk og ikke-vestlig baggrund, jf. Tabel 2. Forskellen på mænds og kvinders erhvervsfrekvens er størst blandt borgere med ikkevestlig baggrund, men er dog ikke større end, at den svarer til forskellen mellem danske kvinder og mænd i slutningen af 198 erne. Stigningen i erhvervstilknytningen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund har været mest markant for de yngre aldersgrupper mellem ca. 2 og 4 år Udviklingen i beskæftigelsen Der er langt færre indvandrere med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse sammenlignet med borgere med dansk baggrund, jf. Figur 6. Således er 4 pct. af indvandrerne i beskæftigelse i 27 mod 8 pct. af danskerne en forskel på 26 procent point. Til gengæld er 74 pct. af de ca. 2 efterkommere med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse. Det er 2 procent point højere end deres forældres generation og kun seks procent point fra niveauet blandt borgere med dansk baggrund. Fra 1997 til 27 er beskæftigelsesfrekvensen steget for alle herkomstgrupper, jf. Figur 6. Der har dog været en del udsving i perioden, mest markant i forbindelse med ledighedsstigningen i Det ses i den forbindelse tydeligt, at beskæftigelsen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund har været mere følsom over for konjunkturudsving end blandt borgere med dansk oprindelse. Ledighedsstigningen i slog langt kraftigere igennem hos borgere med ikke-vestlig baggrund end hos borgere med dansk oprindelse. Dette kan skyldes, at borgere med ikke-vestlig baggrund i højere grad end borgere med dansk baggrund arbejder i konjunkturfølsomme brancher. 13

16 Figur 6. Beskæftigelsesfrekvens efter herkomst. Ringsted Kommune Figur 7. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen efter herkomst og køn. Ringsted Kommune Indvandrere med ikke-vestlig bagggrund Dansk Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Kvinder Mænd 34 2 Efterkommere med ikke-vestlig bagggrund 4 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger årige. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af den årige befolkning, der er i beskæftigelse. Forskellen mellem erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen er således ledigheden. På trods af den store niveauforskel i beskæftigelsesomfanget for personer med henholdsvis dansk og ikke-vestlig baggrund har udviklingen i de seneste ti år været positiv. Indvandrernes beskæftigelsesfrekvens er således steget fra ca. 39 til 4 pct. en samlet stigning på 1 procent point over de ti år. Efterkommernes beskæftigelsesfrekvens er steget fra 4 til 74 pct. en samlet stigning på 29 procent point. Det er igen især kvinderne, som har oplevet den største fremgang, jf. Figur 7. Beskæftigelsen for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund steg med 34 procent point fra knap ti procent point højere end mandlige efterkommere. Der er stadig markante niveauforskelle mellem kvinder med hhv. ikke-vestlig og dansk baggrund. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder med ikke-vestlig baggrund i Ringsted var i 27 på 4 pct. 31 pct. lavere end kvinder med dansk baggrund (76 pct.). Det er særligt indvandrerkvinder i alderen -64 år, der har en lav grad af beskæftigelse i Ringsted. Eksempelvis var kun 33 pct. af de -4-årige kvinder med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse i 27 mod 76 pct. af kvinder med dansk baggrund i samme aldersgruppe en forskel på 43 procent point. Overordnet set er der således stadig et stort potentiale for yderligere beskæftigelse i gruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund Hvor arbejder indvandrere og efterkommere i Ringsted? Blot fire brancher står for halvdelen af den samlede beskæftigelse for borgere med ikkevestlig baggrund. Hver femte borger arbejder indenfor branchen forretningsservice, der bl.a. dækker over rengøringsområdet 2. Herudover arbejder mange borgere med ikke-vestlig baggrund også inden for detailhandlen, fødevareindustrien, sociale institutioner samt hoteller og 2 Forretningsservice dækker udover rengøring også over bl.a. vikarbureauer, vagt og overvågning, vinduespolering, pakkerier og call centre. 14

17 restauranter (jf. tabel 3). Særligt inden for fødevareindustrien, herunder slagterier, er der stor forskel på de to herkomstgrupper. Med andre ord er en meget stor del af alle borgere med ikke-vestlig baggrund beskæftiget på det ikke-faglærte arbejdsmarked. Det er bl.a. en konsekvens af det relativt lave uddannelsesniveau blandt borgere med ikke-vestlig baggrund (jf. kapitel 4 neden for). Tabel 3. Branchefordeling efter herkomst. Ringsted Kommune Ikke-vestlig Dansk I alt uanset herkomst Antal Pct. Antal Pct. Pct. Forretningsservice 173 2% % 1% Detailhandel 93 11% 1.1 7% 7% Fødevareindustri 89 1% 49 3% 3% Sociale institutioner 7 9% % 11% Hoteller og restauranter 6% 39 2% 2% Engroshandel 38 4% 1. 6% 6% Jern- og metalindustri 36 4% 832 % % Autohandel, service og tankstationer 34 4% 67 4% 4% Transport 34 4% 748 % % Undervisning 34 4% % 6% Træ-, papir- og grafisk industri 28 3% 334 2% 2% Kemisk industri og plastindustri 27 3% 31 2% 2% Sundhedsvæsen 23 3% 716 % 4% Foreninger, kultur og renovation 24 3% 66 4% 4% Post og tele 22 3% 363 2% 2% Bygge og anlæg 2 2% % 9% Offentlig administration 18 2% 8 % % Øvrige brancher 42 % 1.9 1% 1% Beskæftigede 86 1% % 1% Kilde: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Anm: Der er her tale om beskæftigede personer, der har bopæl i Ringsted Kommune (den såkaldte natbefolkning). Pendlere er således ikke medregnet. Blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund er den vigtigste branche detailhandlen, som står for 23 pct. af gruppens beskæftigelse, efterfulgt af forretningsservice (1 pct.). De tre største brancher, hvor borgere med dansk baggrund er beskæftiget, er hhv. sociale institutioner, bygge og anlæg samt forretningsservice. De står tilsammen for 3 pct. af beskæftigelsen. Det er bemærkelsesværdigt, at kun tyve borgere med ikke-vestlig baggrund (svarende til 2 pct.) er beskæftiget inden for bygge og anlæg på trods af, at denne branche er en af de største i Ringsted overordnet set. Dette kan tyde på, at der er et potentiale for, at flere borgere med ikke-vestlig baggrund kan finde ufaglært eller faglært beskæftigelse inden for bygge- og anlægs sektoren. Et vigtigt element i denne forbindelse vil være, at flere unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund motiveres og vejledes til at søge ind i branchen, samt at der skabes tilstrækkeligt med lærepladser. 3 Øvrige brancher dækker over bl.a: Landbrug, gartneri og skovbrug; Finansiering og forsikring; Udlejning og ejendomsformidling; Foreninger, kultur og renovation (jf. Dansk Branchenomenklatur 23). 1

18 4. Befolkningens uddannelsesniveau Borgere med ikke-vestlig baggrund har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end borgere med dansk baggrund. To tredjedele af Ringsteds borgere med ikke-vestlig baggrund har kun grundskole eller en uoplyst uddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. Figur 9 4. Det er over dobbelt så mange som for borgere med dansk baggrund, hvor én tredjedel kun har en grundskoleuddannelse eller en uoplyst uddannelse, Figur 8. Tilsvarende forskelle findes der også i forhold til erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Kun 26 pct. af borgere med ikke-vestlig baggrund har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse mod 61 pct. af borgere med dansk baggrund en forskel på 3 procent point. Figur 8. Højest fuldførte uddannelse for borgere med dansk baggrund. Ringsted Kommune. 27. Figur 9. Højest fuldførte uddannelse for borgere med ikke-vestlig baggrund. Ringsted Kommune % 1% 32% Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig 9% 17% 49% Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Videregående 6% Uoplyst 17% Uoplyst 4% 8% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Befolkningen i den erhvervsaktive alder år i Ringsted Kommune fordelt på højest gennemførte uddannelse i 27. Knap en femtedel (17 pct.) af alle borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted har en uoplyst uddannelsesbaggrund. Danmarks Statistik oplyser, at størstedelen af de personer, som er anført med uoplyst uddannelse, er uden uddannelse har under 7 års skolegang i hjemlandet eller har påbegyndt en uddannelse i Danmark uden at fuldføre. Borgere hvis højeste uddannelse er grundskole eller er uoplyst har en langt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end øvrige uddannelsesgrupper. Dette gælder både for borgere med ikke-vestlig såvel som dansk baggrund. Manglende udannelsesmæssige kompetencer er således en væsentlig barriere for at blive integreret på arbejdsmarkedet. 4 Generelt skal registeroplysninger om indvandreres uddannelsesniveau tolkes med varsomhed, da de tilgængelige data er behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at en stor del af oplysningerne baserer sig på selvrapporterede spørgeskemaundersøgelser. Disse undersøgelser har generelt en lav svarprocent., og de personer, som ikke udfylder spørgeskemaerne, får deres uddannelse anført som uoplyst. Dette forklarer også den relativt store andel personer med uoplyst uddannelse blandt ikke-vestlige indvandrere. 16

19 4.1. Unge indvandrere og efterkommeres uddannelsessituation 83 pct. af Ringsteds unge efterkommere, og 87 pct. af unge indvandrere, er enten i gang med eller har gennemført en uddannelse 3 år efter afgang fra grundskolen, jf. Figur 1. Det samme tal for unge med dansk baggrund er 88 pct. Dog er der kun knap halvt så mange efterkommere som danske unge, som har gennemført en uddannelse tre år efter afgangen fra grundskolen. Samtidig er der også flere unge indvandrere og efterkommere, der afbryder deres uddannelse, sammenlignet med danskere. Figur 1. Borgere i Ringsted Kommune, der 3 år efter afgang fra grundskolen i år 22 ej havde påbegyndt en uddannelse, eller som var i gang med, fuldførte eller afbrød en uddannelse Fuldført udd. I gang udd. Afbrudt udd. Ej påbegyndt Danskere Indvandrere Efterkommere Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) og egne beregninger. Anm: Tallene omfatter også vestlige indvandrere. Populationsstørrelsen er flg: Danskere (N=22), indvandrere (N=1), efterkommere (N=18). På trods af de positive tendenser, peger tallene i Figur 1 også på, at unge med ikkevestlig baggrund i højere grad end danske unge ikke gennemfører og falder fra deres uddannelsesforløb. Der er også markant flere efterkommere end danske unge, som ikke har afsluttet deres uddannelsesforløb tre år efter afgang fra folkeskolen. Selvom tallene i Figur 1 er baseret på relativt få observationer, er det vigtigt at bemærke, at en stor generation af unge med ikke-vestlig baggrund i de kommende år afslutter folkeskolen og skal i gang med deres videre uddannelsesforløb. Ringsted Kommune bør derfor følge udviklingen tæt, da det er vigtigt at undgå, at kommunens unge indvandrere og efterkommere får et uddannelsesefterslæb, der på sigt kan føre til overledighed for gruppen. Det er ikke blot vigtigt, at unge indvandrere og efterkommere går i gang med og gennemfører en uddannelse, men også at de finder beskæftigelse. De følgende kapitler fokuserer på de ledige med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune og deres arbejdsmarkedssituation. 17

20 . Offentligt forsørgede borgere i Ringsted Kommune I det følgende gives et overblik over udviklingen i og sammensætningen af offentligt forsørgede borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune..1. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede borgere Borgere med ikke-vestlig baggrund modtager i langt højere grad end borgere med dansk baggrund offentligt forsørgelse, jf. Figur 12. Ca. en tredjedel af alle årige borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune, eller ca. fuldtidspersoner, modtager offentlig forsørgelse (eksklusiv SU). Det samme gælder for 13 pct. af borgere med dansk baggrund. Andelen af offentligt forsørgede med ikke-vestlig baggrund er dog faldet med 7 procent point i de seneste 4 år, fra et niveau på 41 pct. i 24 til 34 pct. i 28. Det tilsvarende fald i samme periode blandt borgere med dansk baggrund er 4 pct. Faldet på 7 pct. blandt borgerne med ikke-vestlig baggrund er reelt mere positiv end tallet umiddelbart indikerer, da gruppens befolkningsantal i samme periode er steget kraftigt (jf. kapitel 2). I dette lys er det positivt, at antallet af offentligt forsørgede borgere i den erhvervsaktive alder har været relativt stabilt i perioden fra april 24 april 28, jf. Figur 11. Antallet er endda faldet svagt i denne periode fra 31 til 2 fuldtidspersoner, svarende til pct.. Til sammenligning er antallet af fuldtidsforsørgede med dansk oprindelse faldet med ca. 18 pct. Figur 11. Udviklingen i antallet af fuldtidsforsørgede borgere efter herkomst. Januar 24 april 28. Ringsted Kommune. Personer jan-4 apr-4 jul-4 okt-4 jan- apr- jul- okt- jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 Personer Figur 12. Forsørgelsesgrad efter herkomst. Januar 24 april 28. Ringsted kommune jan-4 apr-4 jul-4 Dansk Ikke-vestlige Vestlige Dansk Ikke-vestlige 4 okt-4 jan- apr- jul- okt- jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Fuldtidsforsørgelse omfatter de flg. ydelser: Kontanthjælp (inkluderer starthjælp og introduktionsydelse), dagpenge, sygedagpenge, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Forsørgelsesgraden angiver andelen af den årige befolkning, som modtager disse indkomsterstattende ydelser. Det er vigtigt at notere sig, at forsørgelsesgraden endnu er en problemstilling, der primært vedrører gruppen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Den kommunale målgruppe blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund er relativt lille: I første kvartal 28 talte de ikke mere end 23 fuldtidspersoner på de tre hovedydelser kontant

21 hjælp, dagpenge og sygedagpenge. Det lave antal hænger bl.a. sammen med efterkommernes unge aldersprofil. I Ringsted Kommune var ca. tre fjerdedele af efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder mellem år i 27. Størstedelen af jobcenterets målgruppe blandt borgere med ikke-vestlig baggrund modtager kontanthjælp, jf. Figur 13. Herudover modtager tre lige store grupper på cirka borgere hver henholdsvis dagpenge, sygedagpenge og øvrige ydelser. Endelig modtager en gruppe på cirka 2 borgere førtidspension. Figur 13. Antallet af fuldtidsforsørgede borgere med ikke-vestlig baggrund efter ydelsestype. Januar 24 Marts 28. Ringsted Kommune. Personer jan-4 mar-4 maj-4 jul-4 sep-4 nov-4 jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-6 mar-6 maj-6 jul-6 sep-6 nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 Personer Figur 14. Forsørgelsesgrad for årlige ikke-vestlige indvandrere efter ydelsestype og kommune. 1. kvartal ,6 12,9 8,7 17,4 8,1 11,9 12, , 3,7 2 3, 3,8 3, 1 3,4 3,2 3,1 1 4,4 11,9 1 1,1 13,3 11, 7,6 1,4 1 8,1 7,2 4, 3, 2,1 2,9 3,8,, 3,7 Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Dagpenge Kontanthjælp mv. Øvrige ydelser Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Amn.: Kontanthjælp mv. dækker udover kontanthjælp over starthjælp og introduktionsydelse. Øvrige ydelser dækker over fleksjob, revalidering og forrevalidering samt ledighedsydelse. Ringsted kommune er med 34 pct. blandt de kommuner med den højeste forsørgelsesgrad for borgere med ikke-vestlig baggrund, jf. Figur 14. Greves og Gladsaxes placering som to af de kommuner med lavest forsørgelsesgrad skal ses i lyset af, at borgere med ikke-vestlig baggrund i disse to kommuner har en væsentlig højere erhvervsdeltagelse end i de øvrige kommuner (jf. Kapitel 3). I de følgende kapitler vil der blive set nærmere på situationen for borgere med ikkevestlig baggrund i forhold til de tre hovedydelsesområder: Dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Herudover vil rapporten afslutningsvis omfatte en analyse af henholdsvis fleksjob- og førtidspensionsområdet. Ringsted Gladsaxe Halsnæs Helsingør Faxe Greve Køge Næstved Syv personer på dagpenge, 1 personer på kontanthjælp og fem på sygedagpenge (kilde: Jobindsats og egne beregninger). 19

22 6. Dagpengeområdet I det følgende belyses udviklingen og sammensætningen i gruppen af dagpengemodtagere med baggrund i ikke-vestlige lande i Ringsted Kommune Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere De seneste 4 år er antallet af dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund faldet med pct., svarende til et fald fra 116 i 24 til 2 fuldtidspersoner i 28, jf. Figur 1. For dagpengemodtagere med dansk baggrund har der været et markant højere fald (68 pct.), og faldet er startet tidligere i perioden. Ringsted er blandt de kommuner, hvor antallet af dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund er faldet mest siden januar 24. Det er samtidig positivt, at faldet i Ringsted Kommune har været seks procent point højere end på landsplan, jf. Figur 16. Figur 1. Udvikling i antallet af dagpengemodtagere med dansk og ikkevestlig baggrund. Ringsted Kommune. Januar 26 april 28. Personer jan-4 mar-4 maj-4 jul-4 sep-4 nov-4 jan- mar- maj- jul- sep- nov- Dansk jan-6 mar-6 maj-6 jul-6 sep-6 Ikke-vestlig Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Fuldtidspersoner. nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 Personer Figur 16. Samlet fald i antal af dagpengemodtagere efter herkomst. Ringsted Kommune. Januar 24 - april Faxe 7 Køge Næstved Greve Gladsaxe Dansk Ringsted Helsingør Ikke-vestlig Halsnæs Hele landet Dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund udgjorde 17 pct. af alle dagpengemodtagere i 1. kvartal 28. På trods af den positive udvikling beskrevet oven for er dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund således fortsat markant overrepræsenteret i dagpengesystemet. Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune, der modtager dagpenge, er mere end dobbelt så stor som blandt borgere med dansk baggrund. Dagpengegraden for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted kommune var således 4 pct. i 27, mens den for borgere med dansk baggrund var 1, pct., jf. Figur 17. Dagpengegraden for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune svarer til det gennemsnitlige niveau i sammenligningskommunerne, jf. Figur 17. Halsnæs og Helsingør Kommune ligger markant under med 2,1-2,9 pct., mens Greve og Gladsaxe Kommune ligger over med -, pct. 2

23 Figur 17. Dagpengegrad efter herkomst og kommune ,, 6 4 3, 3,7 3,8 4, 3, ,1 1, 1, 1,6 1,6 1,2 1, 1,1 1,6 2,1 2, Dansk Ikke-vestlig Halsnæs Greve Gladsaxe Næstved Faxe Køge Ringsted Helsingør Hele landet Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Dagpengegraden angiver andelen af den samlede erhvervsaktive befolkning (16-66 år), som på et givent tidspunkt modtager dagpenge Karakteristika for dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund Der er en række karakteristika, som gør sig gældende for dagpengemodtagere med ikkevestlig baggrund i Ringsted Kommune, jf. Tabel 4. Tabel 4. Dagpengemodtagere efter herkomst, køn, alder og nationalitet. Ringsted Kommune. 1. kvartal 28. Berørte med ikke-vestlige baggrund Berørte i pct. ikke-vestlige baggrund Fuldtidspersoner ikkevestlige baggrund Fuldtidspersoner i pct. ikke-vestlige baggrund Fuldtidsperson er i pct. med dansk oprindelse Dagpenge-grad for personer med ikkevestlige baggrund Køn Kvinder 7 61% 3 6% 9% 4,% Mænd 44 39% 23 4% 41% 3,2% Alder Under 3 år 34 3% 17 29% 11% 3,% 3-49 år 69 61% 34 8% 2% 4,6% Over år 11 1% 7 13% 37% 3,8% Herkomst Palæstina 2 2% 2 4% - 3,3% Tyrkiet 67 9% 33 7% - 4,9% Somalia % % - - Afghanistan 3 3% 2 4% - 3,4% Irak 3 3% 2 4% - 1,3% Pakistan 3 3% 1 2% -,1% Balkan 4 4% 1 2% - 6,3% Marokko 1 9% 6 11% - 6,7% Libanon 4% 2 4% - 1,2% Iran 1 1% % - - Øvrige mindre udv. lande 16 14% 8 13% -,9% I alt 114 1% 8 1% 1% 4% Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm: Antallet af fuldtidspersoner trukket fra DREAM er interpoleret således, at det overordnede niveau matcher tallene fra jobindsats.dk. Dagpengegraden er baseret på befolkningstal fra

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Unge i Ballerup. En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune

Unge i Ballerup. En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune Unge i Ballerup En analyse af de unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation i Ballerup Kommune Marts 21 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfatning af resultater...4 3. De unge i Ballerup

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Analyserapport 2010 Februar 2010

Analyserapport 2010  Februar 2010 Analyserapport 2010 Februar 2010 Indholdsfortegnelse 1: Indledning... 3 2: Udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked... 4 3: Udfordringer, der knytter sig til udviklingen på det nordjyske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Specialfunktionen for ligestilling Oktober 2010 1 "Kønnede" udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Beskæftigelsesregion Indledning...3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011 2.februar 2012 Kvartalsafrapportering 4. kvartal 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering af nøgletal

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter København - 2. statusnotat 2008

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter København - 2. statusnotat 2008 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2008 /MGR Resultaterne af indsatsen i Jobcenter København - 2. statusnotat 2008 Notatet beskriver Jobcenter Københavns resultater af indsatsen baseret på:

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Horsens Kommune

Arbejdsmarkedet i Horsens Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Horsens Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HORSENS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HORSENS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I HORSENS...

Læs mere

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) 1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Opdateret d. 8. november 2013 Kvartalsafrapportering 3. kvartal 2013 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav

Læs mere

Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro

Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro Indhold 1. Beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere...2 2. De unge på offentlig forsørgelse...3 3. Udviklingen i det samlede antal offentligt forsørgede....5

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 BilagARU_11_pkt.9.1 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 1-3-1 Sagsnr. 11/311 Dokumentnr. 11 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Marts 1 1 Indholdsfortegnelse: 1. Målopfyldelse

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Sygedagpengefraværet i Østdanmark

Sygedagpengefraværet i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sygedagpengefraværet i Østdanmark - en analyse af den aktuelle udvikling på sygedagpengeområdet i Østdanmark - November 27 Indholdsfortegnelse Forord...2 1.

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere