International handel og CO 2 -udledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International handel og CO 2 -udledning"

Transkript

1 28. april 2005 L:\TEKST\FORLAG\JMU\epf 2001\slutrapport.doc/jp International handel og CO 2 -udledning af Jesper Munksgaard, akf Lise-Lotte Pade, akf Manfred Lenzen, The University of Sydney akf forlaget april

2 2

3 Forord Denne slutrapport sammenfatter på dansk resultaterne af projektet:»international handel, energieffektivitet og CO 2 -udledning«, finansieret af Statens Energiforskningsprogram EFP via Energistyrelsen. Projektet er blevet gennemført over perioden fra april 2001 til december 2003 af en arbejdsgruppe med deltagelse af senior researcher, ph.d. Manfred Lenzen, University of Sydney, forskningsassistent, Lise-Lotte Pade og docent, ph.d. Jesper Munksgaard begge akf. Rapporten er forfattet af Jesper Munksgaard. EFP stiller krav om, at såfremt publiceringen af projektets resultater er sket i form af publicering i internationale og engelsksprogede tidsskrifter, så skal der udarbejdes en dansk sammenfatning på 5-10 sider af projektets resultater. Da vi i publiceringen af projektets resultater har lagt vægt på både en hurtig og løbende offentliggørelse samt på en høj kvalitetssikring, har vi valgt denne fremgangsmåde frem for at udarbejde en traditionel forskningsrapport. Bagest i rapporten er en oversigt over projektets publikationer, herunder de tre engelsksprogede artikler udarbejdet inden for projektets emne og tidsramme. Alle artikler er blevet optaget i internationale fagtidsskrifter (Economic Systems Research, Journal of Industrial Ecology og International Journal of Global Energy Issues) med den obligatoriske anonyme review kvalitetskontrol. Jesper Munksgaard April

4 4

5 Indhold Sammenfatning og konklusion Formål Problemstilling Baggrund Modeller Resultater CO 2 -multiplikatorer CO 2 -regnskaber for Danmark Datagrundlag Referencer English Summary Noter

6 6

7 Sammenfatning og konklusion Det er velkendt, at Danmarks ambitiøse mål om at reducere CO 2 -udledningen med 21% tager udgangspunkt i et år (1990), hvor Danmarks CO 2 - udledning var ekstraordinær lav på grund af en stor import af elektricitet fra Norge. El-importen betød, at danske kraftværker kunne reducere forbruget af kul, og dermed også udledningen af CO 2, som var væsentligt lavere end i et år med»normal«elhandel. Det er også velkendt, at danske embedsmænd har forsøgt at overbevise EU om, at der ved fastlæggelse af det danske CO 2 -mål burde tages hensyn til ubalance i elhandelen med udlandet men uden held. Handelen med elektricitet mellem Danmark og Norge er det bedste eksempel på, at sammenhængen mellem CO 2 -udledning og international handel tages meget alvorligt. Eksemplet understreger behovet for at diskutere, hvordan man bør tage hensyn til handel i opgørelsen af den nationale CO 2 -udledning. Og eksemplet rejser det principielle spørgsmål, om det er forbrugeren eller producenten, der er ansvarlig for CO 2 -udledningen ikke blot fra produktionen af el, men fra alle varer. Vi har i et tidligere studie peget på to generelle principper til opgørelse af national CO 2 -udledning: Forbrugeransvar og producentansvar, Munksgaard og Pedersen (2001). Det er i behandlingen af udenrigshandelen, de to principper adskiller sig fra hinanden. Princippet om forbrugeransvar leder frem til, at CO 2 -udledningen fra produktionen af de importerede varer bliver regnet med i det danske CO 2 -regnskab, hvorimod udledningen fra eksporten bliver trukket fra. Og omvendt for producentansvar: Her ses der bort fra CO 2 -udledningen fra importen, hvorimod udledningen fra eksporten regnes med i det nationale CO 2 -regnskab. 7

8 Ud fra den grundlæggende sondring mellem forbrugeransvar og producentansvar for CO 2 -udledningen har vi i dette studie sammenlignet tre forskellige input-output-modeller, som kan beregne CO 2 -udledning af hele den nationale vareimport. Vores modelanalyser viser, at der er stor forskel på produktionens CO 2 -belastning i de lande, Danmark handler med. I Norge og Sverige er produktionen generelt mindre CO 2 -intensiv end i Danmark, hvorimod den i Tyskland og resten af verden (Australien) er mere CO 2 -intensiv. Da Danmark handler mest med Tyskland og resten af verden, fører det til en forøgelse af CO 2 -multiplikatorerne med 10-30%, når man anvender en flerregion-model i stedet for en en-region model. Modelanalyserne viser også, at betydningen af at inddrage de indirekte handelseffekter, som det er gjort i model 3, er langt mindre end betydningen af at anvende en fler-region-model i stedet for en-region-modellen. Dette kunne indikere, at det er vigtigere at indsamle realistiske data om produktionsforholdene i andre lande end at anvende et forfinet analyseværktøj, som tager hensyn til de afledte handelseffekter. Endelig viser analyserne, at den danske CO 2 -udledning i 1997 reduceres med 20%, når man gør de danske forbrugere og ikke producenter ansvarlige for CO 2 -udledningen, og at den danske CO 2 -handelsbalance næsten er i balance, når man lægger model 3 til grund for beregningen, hvorimod model 1 leder frem til et overskud (CO 2 -nettoeksport) på omkring 11 mio. ton CO 2. Begrebet»en national CO 2 -handelsbalance«kunne få praktisk betydning for fremtidige forhandlinger om reduktion af den globale CO 2 - udledning og i den sammenhæng, hvilket ansvar de enkelte lande skal pålægges. Lande med meget åbne økonomier som den danske vil være interesseret i, at der ved fastlæggelsen af deres CO 2 -mål tages hensyn til deres nettoeksport af CO 2 til omverdenen, med andre ord om de har over- eller underskud på CO 2 -handelsbalancen. De samme lande vil også være interesseret i, at der bliver udviklet konsistente og pålidelige modeller til beregning af CO 2 -udledningen i forbindelse med den internationale handel. Dette behov er også blevet understreget i et nyere OECD-studie, hvor både begreberne om forbruger- og producentansvar og national CO 2-8

9 handelsbalance er blevet anvendt til at sammenligne landes CO 2 -udledning, Ahmad og Wyckoff (2003). Ikke mindst lande med en nettoimport af CO 2 fra udlandet vil være interesseret i at få en»co 2 -rabat«, når deres basisår for CO 2 -målet skal fastlægges. Det kan være vanskeligt for disse lande at se det rimelige i, at tilfældige svingninger i handelsbalancen over for udlandet skal have afgørende indflydelse på deres langsigtede forpligtelse til at reducere CO 2 - udledningen. Modvilligheden i at indgå internationale klimaaftaler kunne givetvis mindskes, hvis der blev taget højde for ubalancer i handelen mellem lande. I en mere snæver sammenhæng kan projektets resultater bidrage til at styrke Danmarks forhandlingsposition i de internationale klimaforhandlinger. En svaghed ved de modelanalyser, vi har gennemført i projektet, er den meget aggregerede landeopdeling, vi har anvendt, hvor»resten af verden«repræsenterer mere en halvdelen af den danske import. Også antagelsen om, at produktionen fra denne store restgruppe af lande kan beskrives ved hjælp af australske data, kan diskuteres. Denne svaghed ved datamaterialet har dog ikke haft nogen væsentlig indflydelse på projektets konklusion: At det er muligt at opstille konsistente modeller for nationale CO 2 - regnskaber baseret på henholdsvis forbrugeransvar og producentansvar, og at det har stor betydning for opgørelsen, om man vælger en en-region- eller fler-region-model. Bedre CO 2 -forbrugsregnskaber vil selvfølgelig kunne opnås, hvis produktionen i flere lande modelleres på baggrund af relevante nationale data. Opgaven i forbindelse hermed er dog omfattende og bør forankres i et internationalt regi som fx EU. En mulighed er at tage udgangspunkt i GTAP-E-modellen (Burniaux m.fl. 2002), som efter den nye opdatering vil komme til at indeholde input-output-data og energidata for 87 lande. GTAP-E-modellen er en generel ligevægtsmodel til analyse af handel mellem lande. Udvikles GTAP-E til brug for nationale CO 2 -opgørelser, er der mulighed for, at princippet om, at det skal være forbruget og ikke produktionen, der bestemmer et lands CO 2 -mål, kan vinde udbredelse. 9

10 1 Formål Formålet med projektet har været at skabe et bedre metodisk grundlag for at kunne fastlægge nationale klimamål, som tager hensyn til den internationale handels forskellige påvirkning af landes CO 2 -udledning. Med baggrund i begreberne»en national CO 2 -handelsbalance«,»producentansvar«og»forbrugeransvar«, som blev introduceret i Munksgaard og Pedersen 2001, videreudvikles en-region-modellen, som blev benyttet i dette studie. Modellen var baseret udelukkende på danske data. I denne rapport sammenlignes en-region-modellen med to fler-region-modeller, som begge inkluderer en realistisk og detaljeret beskrivelse af produktionsforholdene i de lande, Danmarks import stammer fra, herunder også af energiforbruget i de erhverv, som producerer de danske importvarer. Den ene fler-region-model inkluderer kun de direkte handelseffekter, hvorimod den anden model også tager højde for indirekte handelseffekter det forhold, at import fra fx Tyskland skaber afledt handel mellem andre lande, som leverer råvarer og produktionsinput til tysk produktion. Med fokus på Danmark estimeres de tre modeller på baggrund af 1997-input-output-data for fem lande: Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Australien, idet vi for de to fler-region-modeller antager, at produktionsforholdene i resten af verden kan modelleres ved hjælp af australske data. Fælles for de tre modeller er, at de er input-output-modeller, som inkluderer en detaljeret belysning af energiforbruget opdelt på brancher. Modellerne kan beregne miljøeffekter (energi og CO 2 ) i andre lande, som er forårsaget af dansk forbrug af varer og tjenester. Modellerne er dermed i stand til at analysere den påvirkning af CO 2 -udledningen i lande, som sker, når lande handler med hinanden. 10

11 Så vidt vi ved, har man ikke tidligere benyttet en fler-region-model med indirekte handelseffekter til at beregne miljøeffekter, og i det hele taget er det få studier, som har anvendt en fler-region input-output-model til beregning af miljøeffekter. Der er derfor heller ikke stor viden om, hvor store estimationsfejl man begår ved at bruge en-region-modeller i stedet for fler-region-modeller. For at bidrage med ny viden på dette felt har vi derfor anvendt de tre modeltilgange til estimation af et dansk CO 2 - regnskab for

12 2 Problemstilling International handel med varer og tjenester har indflydelse på et lands CO 2 -udledning og derigennem også på mulighederne for, at landet kan opfylde sit CO 2 -mål. Produktion af varer og tjenester kræver energi, som er en kilde til CO 2 -udledning, og da mange varer eksporteres til udlandet, betyder det, at udenlandske forbrugeres efterspørgsel får stor indflydelse på et lands CO 2 -udledning og dermed også på landets muligheder for at nå et fastlagt CO 2 -mål. Dette taler for, at man ved fastlæggelse af nationale klimamål og referenceudledning i de internationale klimaaftaler tager hensyn til den internationale handels indflydelse på den nationale CO 2 - udledning. Dette hensyn er ikke mindst relevant for Danmark, som er en meget»åben økonomi«med en stor handel med udlandet. Bidraget fra dette forskningsprojekt er at skabe et forbedret metodisk og empirisk grundlag for denne diskussion. 12

13 3 Baggrund I de internationale klimaaftaler for reduktion af drivhusgasser er man blevet enige om at holde lande ansvarlige for den CO 2 -udledning, der finder sted inden for landets grænser (IEA 2001). I litteraturen definerer man dette ansvar som producentansvar i nogle sammenhænge bruges også begrebet områdeansvar (på engelsk: territorial responsibility). Ud fra den tankegang er et land ansvarlig for al udledning af CO 2, der sker inden for landets grænser. Udledning af CO 2 bliver dermed tilskrevet de fysiske processer, som faktisk frigør CO 2 til atmosfæren, fx industriel produktion, energiproduktion på kraftværker og brug af brændsler i husholdningen. En væsentlig del af CO 2 -udledningen er dog forbundet med produktion af varer, som sælges til kunder i udlandet. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om det i internationale klimaaftaler er rimeligt at anvende princippet om producentansvar (Brazilian Proposal 1997, Ahmad og Wyckhoff 2003, Rosa m.fl. forthcoming), fordi princippet indebærer, at lande holdes ansvarlige for CO 2 -udledning, som skyldes eksport af varer til forbrug i andre lande. Som alternativ til at opstille et nationalt CO 2 -regnskab baseret på producentansvar er princippet om forbrugeransvar blevet opstillet (Munksgaard og Pedersen 2001). Andre forfattere har tidligere introduceret tankegangen med anvendelse af andre begreber, bl.a. Kondo m.fl. (1998) og Proops m.fl. (1993). Ud fra tanken om at forbrugeren er ansvarlig for den globale CO 2 -udledning, er det ikke afgørende, hvilke lande der udleder CO 2, men derimod, hvilke lande der forbruger de varer og tjenester, der gennem produktion skaber CO 2 -udledning. I overensstemmelse med princippet om forbrugeransvar opgøres CO 2 -udledningen derfor i det land, hvor forbruget af varer og tjenester finder sted. Betydningen i for- 13

14 hold til importen bliver, at CO 2 -indholdet i importerede varer opgøres i det land, hvor forbruget af varen finder sted, hvorimod CO 2 -udledningen i forbindelse med produktionen af eksportvarer trækkes fra det nationale CO 2 -regnskab opgjort med baggrund i producentansvar. Et godt eksempel på, at sondringen mellem producent og forbrugeransvar også har haft praktisk betydning ved opgørelsen af det nationale CO 2 - regnskab, er handelen med elektricitet mellem Danmark og Norge. I Norge produceres praktisk taget al elektricitet ved hjælp af vandkraft, hvorimod elektriciteten i Danmark i stort omfang bliver produceret ved anvendelse af fossile brændsler som kul og naturgas. Derved producerer Norge elektricitet, som nærmest er fri for CO 2, hvorimod Danmark producerer el, som generelt har en stor udledning af CO 2. Konsekvensen er, at når Danmark eksporterer elektricitet, forøger det CO 2 -udledningen i Danmark betydeligt, hvorimod eksport af elektricitet fra Norge til Danmark ikke vil have nogen særlig indflydelse på CO 2 -udledningen i Norge. Dette rejser spørgsmålet, om det er den norske forbruger eller den danske producent af elektricitet, som er ansvarlig for CO 2 -udledningen. 1 I 1990 importerede Danmark en stor mængde elektricitet fra Norge, fordi det regnede usædvanligt meget i Norge det år. Og stor nedbør betyder, at der er overskud af billig elektricitet på det norske elmarked. Derfor importerede Danmark i 1990 billig strøm fra Norge og sparede på de dyrere fossile brændsler på de danske kraftværker. Det kom til at betyde, at CO 2 -udledningen fra den danske elproduktion blev ekstraordinær lav i 1990, hvilket ud fra et globalt synspunkt var godt, men uheldigvis blev netop året 1990 udvalgt til referenceår i Kyotoaftalen og EU s interne byrdefordelingsaftale. Det indebar, at det danske mål om at nedsætte udledningen af CO 2 med 21% blev fastlagt med basis i et år, hvor den danske CO 2 -udledning var ekstraordinær lav ikke noget let udgangspunkt for en dansk CO 2 -reduktionspolitik. Da det gik op for de danske embedsmænd, at forhandlingerne var endt med et dårligt resultat for Danmark, blev der iværksat en strategi med sigte på at få forhøjet 1990-udledningen, så den kunne tage højde for den ekstraordinært lave danske elproduktion i Strategien var at forsøge at overbevise EU om, at der i det nationale CO 2 - regnskab burde korrigeres for både elhandel med udlandet og for vejrets indflydelse på elforbruget (Energistyrelsen 2003) 2. Strategien mislykkedes. 14

15 EU fastholdt princippet om, at producentansvarsprincippet skulle gælde for alle lande også Danmark. Energistyrelsen har dog, siden problemet blev erkendt, opgjort den danske CO 2 -udledning ud fra såvel et generelt producentansvarsprincip, som krævet af EU, som princippet om, at elforbrugeren er ansvarlig for elsektorens CO 2 -udledning, hvorimod producenten er ansvarlig for al anden CO 2 -udledning i Danmark. En ulempe ved det danske forslag til CO 2 -regnskab er, at det ikke er lykkedes at overbevise nordmændene om, at princippet er godt. Hverken Danmark eller Norge er interesseret i at tage ansvaret for CO 2 -udledningen i den el, der eksporteres til Norge. Dette understreger behovet for, at der anvendes ensartede principper for opgørelsen af CO 2 -udledningen, og at principperne bliver anvendt i alle lande. En anden ulempe ved det danske forslag er, at det alene har fokus på handel med el og ikke på handel med andre (energiintensive) varer. Dermed er forslaget en hybrid mellem anvendelsen af producent- eller et forbrugeransvar som nationalt opgørelsesprincip. En konsekvent anvendelse af princippet om forbrugeransvar indebærer, at CO 2 -udledningen skal korrigeres for alle varer og tjenester, som handles mellem lande. Denne mangel på konsistens understreger behovet for, at der udarbejdes internationale standarder for CO 2 -regnskaber og dermed også for udviklingen af modeller, som kan anvendes til at korrigere den nationale CO 2 -udledning for indflydelsen af import og eksport. 15

16 4 Modeller Input-output-modeller er et relevant modelværktøj til at lave CO 2 - regnskaber. Modellerne bygger på data fra det detaljerede nationalregnskab og de dertil hørende satellitregnskaber for energi, ressourcer og emissioner. Sondringen mellem producent- og forbrugeransvar rejser dog nogle interessante spørgsmål omkring data og metode, som ikke har fået særlig opmærksomhed tidligere i input-output-litteraturen. Begge regnskabsprincipper har traditionelt været anvendt i en-region-modeller til at beregne et lands CO 2 -handelsbalance (Common and Salma 1992; Proops m.fl. 1993; Kondo m.fl. 1998; Lenzen 1998; Munksgaard and Pedersen 2001; Ferng, 2003, Sánchez-Chóliz and Duarte 2004). En en-region input-output-model er karakteriseret ved udelukkende at være baseret på nationale data, hvilket indebærer den restriktive antagelse, at importerede varer bliver produceret på samme måde som indenlandsk producerede varer. I input-output-terminologi siger man, at inputsammensætningen er den samme for importerede varer som for indenlandsk producerede varer inden for samme varegruppe. Antagelsen får den konsekvens, at energiforbruget og miljøbelastningen er den samme i alle lande, hvilket selvfølgelig ikke er særlig realistisk. En-region-modellen har derimod de relevante datamæssige egenskaber til at kunne estimere et nationalt CO 2 -regnskab baseret på producentansvar CO 2 -producentregnskab fordi producentansvar netop kun vedrører den CO 2 -udledning, der finder sted inden for landets grænser. Baseres det nationale CO 2 -regnskab derimod på forbrugeransvar, så er en-regionmodellen utilstrækkelig, fordi CO 2 -udledningen for den samme type vare varierer meget fra land til land, afhængig af forskelle i den anvendte pro- 16

17 duktionsteknologi, herunder også hvilken slags energi der anvendes i produktionen, og hvor effektiv produktionen er. Et forbrugsbaseret CO 2 - regnskab bør derfor basere sig på en fler-region input-output-model som ideelt set bygger på input-output-, energi- og miljødata for alle relevante importlande. Man kan skelne mellem to typer af fler-region input-outputmodeller: Modeller med direkte importeffekter (unidirectional trade models) og modeller med både direkte og indirekte importeffekter (multidirectional trade models). Forskellene mellem modellerne er illustreret i figur 4.1. Figur 4.1 Sammenligning af importens behandling i tre typer input-outputmodeller Scenarium I: I En-region-model model Scenarium II: II Fler-region-model med direkte model handelseffekter med di k Scenarium III: Fler-region-model med direkte model og indirekte med handelseffekter di k C1 C1 C1 C2 C3 C2 C3 C2 C3 C4 C5 C4 C5 C4 C5 Figur 4.1 illustrerer tre forskellige måder at behandle importen på i en situation, hvor fem lande (C1,., C5) handler med hinanden: Model 1: En-region-model I denne model betragtes importerede varer, som om de bliver produceret af indenlandske producenter. Det indebærer, at beregningen af CO 2 - udledningen fra importerede produkter bliver foretaget alene på grundlag af importlandets (fx Danmarks) data om brug af energi, råvarer og andre produktionsinput. Modellen er en input-output-model og tager derfor hensyn til både direkte og indirekte CO 2 -effekter i produktionen, men modellen tager ikke hensyn til de indirekte handelseffekter, dvs. at import fra 17

18 udlandet skaber import fra tredjelande i produktionen af importvarerne. Disse indirekte importeffekter svarer i princippet til de indirekte, indenlandske produktionseffekter i en»klassisk«input-output-model. Enregion-modellen er anvendt i studier af fx Sánchez-Chóliz and Duarte (2004), Munksgaard and Pedersen (2001), Lenzen (1998b), Pedersen (1996) og Schaeffer and Leal de Sá (1996). Også Danmarks Statistik anvender en-region-modellen til beregning af den»globale«co 2 -udledning af Danmarks forbrug, Statistics Denmark Det betyder i praksis, at danske nationalregnskabsdata og energi- og miljødata anvendes til beregning af CO 2 -udledningen fra produktionen af de importerede varer. Dermed anvender Danmarks Statistik i denne CO 2 -opgørelse princippet om, at forbrugeren er ansvarlig for CO 2 -udledningen. Model 2: Fler-region-model med direkte handelseffekter Modellen beregner CO 2 -udledningen fra importen på basis af nationale data for de lande, importen stammer fra. Udledningen af CO 2 fra produktionen af fx biler importeret fra Tyskland bliver i denne model beregnet vha. tyske produktions-, energi- og miljødata og ikke danske data, som det er tilfældet i model 1. Modellen er blevet anvendt i studier for OECD af fx Ahmad and Wyckhoff (2003) og Wyckoff and Roop (1994). Modellen har dog den svaghed, at den ikke tager hensyn til de indirekte handelseffekter, fx i form af, at de tyske bilfabrikanter importerer halvfabrikata produceret i andre lande. Model 3: Fler-region-model med direkte og indirekte handelseffekter Modellen er karakteriseret ved både at inkludere data fra flere lande og at kunne estimere direkte og indirekte handelseffekter. I faglitteraturen kaldes de indirekte handelseffekter undertiden for»feedback trade loops«, Sonis m.fl. (1995). I figur 4.1 kan disse effekter fx illustreres ved import fra land 2 til land 4 forårsaget af eksport fra land 4 til land 1. Model 3 er i modsætning til model 2 en»compound multi-region input-output-model«, se Lenzen m.fl. (2004). Dette indebærer, at input-output-matricer for alle lande kombineres med energi- og emissionsmatricer i en fælles inputoutput-matrix, som derefter inverteres med henblik på at beregne CO 2-18

19 multiplikatorer. Mange fler-region input-output-modeller omfatter kun en del af verden, og hvis hele verden modelleres, så indgår som oftest en restkategori af lande, som datamæssigt behandles som et land for at gøre dataindsamlingen overkommelig. Os bekendt er model 3 ikke tidligere blevet anvendt til at beregne miljøeffekter, og i det hele taget er der et begrænset antal studier, som har anvendt en fler-region input-output-model til beregning af miljøeffekter. Der er derfor heller ikke stor viden om, hvor store estimationsfejl man begår ved at bruge en-region-modeller i stedet for fler-region-modeller. For at bidrage med ny viden på dette felt har vi derfor anvendt de tre modeltilgange til estimation af et dansk CO 2 -regnskab for De tre modeller er nærmere dokumenteret i Lenzen m.fl. (2004). 19

20 5 Resultater På baggrund af indsamlede data for fem lande er de tre input-outputmodeller blevet estimeret. Der er to typer resultater af modelberegningerne: CO 2 -multiplikatorer, som angiver CO 2 -intensiteten i produktionen fra en virksomhed opgjort i fx enheden kg pr. kr. CO 2 -multiplikatoren er en kvantificering af en virksomheds direkte og indirekte CO 2 - udledning. Multiplikatorerne er beregnet på regionalt (lande) niveau. Et CO 2 -regnskab for Danmark baseret på henholdsvis forbruger- og producentansvar og med synliggørelse af importens og eksportens indflydelse. 5.1 CO 2 -multiplikatorer Betydelige forskelle mellem CO 2 -multiplikatorer beregnet på baggrund af de tre modeller må forventes at kunne tilskrives påvirkningen fra nogle nøgleindustrier, som er meget CO 2 -intensive har meget forskellig CO 2 -intensitet mellem landene er placeret langt tilbage i produktionsfødekæden, således at de ved at levere store produktionsinput til andre virksomheder har en stor indirekte indflydelse på andre branchers CO 2 -multiplikatorer. Eksempler på sådanne nøgleindustrier er: Elproduktion, kemisk virksomhed og jern- og metalværker. Det er ikke sandsynligt, at industrier som fiskeri og fremstillings- og servicevirksomhed vil være årsag til væsentlige forskelle, når man sammenligner resultaterne fra model 2 og 3, selv 20

21 om der er stor forskel i CO 2 -intensiteten mellem landene. Dette skyldes, at CO 2 -intensiteten er lavere end i andre industrier, og at disse erhverv primært producerer varer og tjenester til endelig anvendelse (fx forbrug) og ikke til input i andre erhvervs produktion. I tabel 5.1 er vist de direkte CO 2 -multiplikatorer for nogle udvalgte nøgleindustrier. Ved udvælgelsen er der blevet lagt vægt på, om industrien bidrager med en høj produktionsværdi. Med»direkte«menes, at kun industriens eget energiforbrug er taget i betragtning. Tabel Direkte CO 2 -multiplikatorer for udvalgte industrier 5.1 Direkte CO 2 -intensitet (kg/dkk) Industri DK D SV NO W Fiskeri El-, gas-, varme- og vandforsyning Jern- og metalindustri Basis ikke-jernholdige metaller Kemisk industri Fremstilling af biler Elektronikindustri Bygge- og anlægsvirksomhed Post- og telekommunikation Finansiel service Kilde: Lenzen m.fl. (2004) Note: Omregnet fra kg/us$ til kg/dkk ved valutakurs = DKK/US$ Forskelle i de direkte CO 2 -intensiteter er mest iøjnefaldende i primære industrier og i nogle fremstillingserhverv og skyldes bl.a. de store forskelle i landenes elproduktion (kernekraft og vandkraft i Sverige, vandkraft i Norge, kul og naturgas i Danmark og kul og kernekraft i Tyskland, se Wenzel m.fl. 1999, og i landenes jern- og stålproduktion (både recycling af scrap og brændsels anvendelse har betydning, se Worrell m.fl. 1997). Med fed skrift er i tabellen fremhævet de CO 2 -intensiteter, som er højest inden for hver industri. Det fremgår af tabellen, at der er en stor spredning på landene med hensyn til, hvilken industri der har den højeste direkte CO 2 -intensitet. For Danmark ligger industrierne»fremstilling af biler«,»elektronikindustri«og»finansiel service«i toppen med hensyn til CO 2-21

22 Tabel intensitet. Forskellene for disse industrier er dog ikke så store mellem landene, og sammenlignet med andre industrier er der tale om produktion med relativ lav CO 2 -udledning. Model 1: En-region-model CO 2 -multiplikatoren øges, når der tages højde for de indirekte CO 2 - effekter, jf. tabel 5.2 og 5.3. Den øges mindst for de industrier, som er lavest placeret i den industrielle fødekæde, og mest for de industrier, som har deres produktion rettet mod endelig anvendelse, og som er afhængige af mange produktionsinput fra underleverandører. Totale CO 2 -multiplikatorer for udvalgte industrier 5.2 Total CO 2 -multiplikator (kg/dkk) Industri DK D SV NO W Fiskeri El-, gas-, varme- og vandforsyning Jern- og metalindustri Basis ikke-jernholdige metaller Kemisk industri Fremstilling af biler Elektronikindustri Bygge- og anlægsvirksomhed Post- og telekommunikation Finansielle service Kilde: Lenzen m.fl. (2004) Note: Omregnet fra kg/us$ til kg/dkk ved valutakurs = DKK/US$ Det generelle billede, tabel 5.2 tegner, er, at produktionen i Norge og Sverige er mindre CO 2 -belastende end i Danmark, hvorimod den i Tyskland og ikke mindst Australien (resten af verden) er mere CO 2 -belastende. De mest CO 2 -intensive lande for hver industri er i tabellen fremhævet med fed skrift. I ingen af tilfældene hører de danske industrier til de mest forurenende. Sammenligner man tabel 5.2 med tabel 5.1, er det interessant, at spredningen af de mest CO 2 -belastende industrier er mindre, når man også inkluderer den indirekte CO 2 -udledning fra produktionssystemet. Dette kommer til udtryk ved, at»resten af verden«repræsenterer langt de fleste 22

23 industrier med den højeste CO 2 -udledning. Danmark har ingen industrier i den højeste ende af CO 2 -skalaen. Model 2: Fler-region-model med direkte handelseffekter Forlader man antagelsen om, at udenlandske varer bliver produceret med samme produktionsteknologi som danske varer (model 1), får det synlig indflydelse på de danske CO 2 -multiplikatorer, jf. tabel 5.3, hvor model 1 er estimeret for Danmark, men ikke for de andre lande. Dette skyldes, at vi har gennemført modelanalysen med Danmark som det importerende land, jf. figur 4.1. Da hovedparten af dansk import i de to fler-nationmodeller stammer fra Tyskland og Australien, hvor produktionen generelt er mere CO 2 -belastende end i Danmark, leder de frem til højere danske CO 2 -multiplikatorer end, når man anvender model 1. Hovedparten af multiplikatorerne beregnet ved hjælp af model 2 bliver forøget med 10-30% i forhold til model 1. Model 3: Fler-region-model med direkte og indirekte handelseffekter Når man forfiner beregningen af CO 2 -multiplikatorerne ved yderligere at tage højde for de indirekte handelseffekter af import til Danmark, må man i almindelighed forvente en udjævning af nationale forskelle i CO 2 - intensitet mellem de enkelte industrier. Sammenligner man resultaterne af model 3 med 2, ser man en gennemsnitlig forøgelse af de danske CO 2 - multiplikatorer på 1,5%, som indikerer, at de indirekte handelseffekter først og fremmest involverer tredjelande, hvor produktionen er mere CO 2 - intensiv end i de lande, importen direkte stammer fra. Tabel 5.3 viser også, at når der ses bort fra industrien»basis ikke-jernholdige metaller«, så er der kun små forskelle mellem de danske CO 2 -multiplikatorer beregnet ved hjælp af model 2 og 3. Det er bemærkelsesværdigt, at betydningen af at inddrage de indirekte handelseffekter (model 3 sammenlignet med 2) er langt mindre end betydningen af at anvende en fler-region-model i stedet for en en-region-model (model 2 sammenlignet med 1). 23

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek En temperaturmåling på dansk biotek Martin Bonde Formand for Dansk Biotek Agenda Introduktion En status Udfordringer mod 2020 Konklusioner Dansk Biotek organisation for danske biotekvirksomheder Startet

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

100 years of genuine craftsmanship. Fra Unika til Serieproduktion 23-04-2015

100 years of genuine craftsmanship. Fra Unika til Serieproduktion 23-04-2015 Fra Unika til Serieproduktion Jesper Hejselbæk, Technical Director Product Technology, J. Hvidtved Larsen A/S 100 years of genuine craftsmanship Established in 1915 by Mr. Jacob Hvidtved Larsen as a forging

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Ude af kontrol. Klaus Æ. Mogensen. Medlemsrapport 1 2010. Instituttet for Fremtidsforskning

Ude af kontrol. Klaus Æ. Mogensen. Medlemsrapport 1 2010. Instituttet for Fremtidsforskning Ude af kontrol Medlemsrapport 1 2010 Klaus Æ. Mogensen Anarconomy vs. det kommercielle Gratis, copyleft Baseret på frivilligt arbejde Produceres og distribueres decentralt Opdateres løbende Ingen har ansvar

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv

Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Prisfølsomt elforbrug i internationalt perspektiv Henrik Weldingh Dansk energi - forskning og udvikling Ønskerne til el(forsyning) Lokalt ønske: Billig Pålidelig Globalt hensyn: Anvendes hensigtsmæssig

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk Page 1 Agenda Berendsen Textile Service who we are How do we use the transponders The future Page 2 You have most probably used our products,

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere