International handel og CO 2 -udledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International handel og CO 2 -udledning"

Transkript

1 28. april 2005 L:\TEKST\FORLAG\JMU\epf 2001\slutrapport.doc/jp International handel og CO 2 -udledning af Jesper Munksgaard, akf Lise-Lotte Pade, akf Manfred Lenzen, The University of Sydney akf forlaget april

2 2

3 Forord Denne slutrapport sammenfatter på dansk resultaterne af projektet:»international handel, energieffektivitet og CO 2 -udledning«, finansieret af Statens Energiforskningsprogram EFP via Energistyrelsen. Projektet er blevet gennemført over perioden fra april 2001 til december 2003 af en arbejdsgruppe med deltagelse af senior researcher, ph.d. Manfred Lenzen, University of Sydney, forskningsassistent, Lise-Lotte Pade og docent, ph.d. Jesper Munksgaard begge akf. Rapporten er forfattet af Jesper Munksgaard. EFP stiller krav om, at såfremt publiceringen af projektets resultater er sket i form af publicering i internationale og engelsksprogede tidsskrifter, så skal der udarbejdes en dansk sammenfatning på 5-10 sider af projektets resultater. Da vi i publiceringen af projektets resultater har lagt vægt på både en hurtig og løbende offentliggørelse samt på en høj kvalitetssikring, har vi valgt denne fremgangsmåde frem for at udarbejde en traditionel forskningsrapport. Bagest i rapporten er en oversigt over projektets publikationer, herunder de tre engelsksprogede artikler udarbejdet inden for projektets emne og tidsramme. Alle artikler er blevet optaget i internationale fagtidsskrifter (Economic Systems Research, Journal of Industrial Ecology og International Journal of Global Energy Issues) med den obligatoriske anonyme review kvalitetskontrol. Jesper Munksgaard April

4 4

5 Indhold Sammenfatning og konklusion Formål Problemstilling Baggrund Modeller Resultater CO 2 -multiplikatorer CO 2 -regnskaber for Danmark Datagrundlag Referencer English Summary Noter

6 6

7 Sammenfatning og konklusion Det er velkendt, at Danmarks ambitiøse mål om at reducere CO 2 -udledningen med 21% tager udgangspunkt i et år (1990), hvor Danmarks CO 2 - udledning var ekstraordinær lav på grund af en stor import af elektricitet fra Norge. El-importen betød, at danske kraftværker kunne reducere forbruget af kul, og dermed også udledningen af CO 2, som var væsentligt lavere end i et år med»normal«elhandel. Det er også velkendt, at danske embedsmænd har forsøgt at overbevise EU om, at der ved fastlæggelse af det danske CO 2 -mål burde tages hensyn til ubalance i elhandelen med udlandet men uden held. Handelen med elektricitet mellem Danmark og Norge er det bedste eksempel på, at sammenhængen mellem CO 2 -udledning og international handel tages meget alvorligt. Eksemplet understreger behovet for at diskutere, hvordan man bør tage hensyn til handel i opgørelsen af den nationale CO 2 -udledning. Og eksemplet rejser det principielle spørgsmål, om det er forbrugeren eller producenten, der er ansvarlig for CO 2 -udledningen ikke blot fra produktionen af el, men fra alle varer. Vi har i et tidligere studie peget på to generelle principper til opgørelse af national CO 2 -udledning: Forbrugeransvar og producentansvar, Munksgaard og Pedersen (2001). Det er i behandlingen af udenrigshandelen, de to principper adskiller sig fra hinanden. Princippet om forbrugeransvar leder frem til, at CO 2 -udledningen fra produktionen af de importerede varer bliver regnet med i det danske CO 2 -regnskab, hvorimod udledningen fra eksporten bliver trukket fra. Og omvendt for producentansvar: Her ses der bort fra CO 2 -udledningen fra importen, hvorimod udledningen fra eksporten regnes med i det nationale CO 2 -regnskab. 7

8 Ud fra den grundlæggende sondring mellem forbrugeransvar og producentansvar for CO 2 -udledningen har vi i dette studie sammenlignet tre forskellige input-output-modeller, som kan beregne CO 2 -udledning af hele den nationale vareimport. Vores modelanalyser viser, at der er stor forskel på produktionens CO 2 -belastning i de lande, Danmark handler med. I Norge og Sverige er produktionen generelt mindre CO 2 -intensiv end i Danmark, hvorimod den i Tyskland og resten af verden (Australien) er mere CO 2 -intensiv. Da Danmark handler mest med Tyskland og resten af verden, fører det til en forøgelse af CO 2 -multiplikatorerne med 10-30%, når man anvender en flerregion-model i stedet for en en-region model. Modelanalyserne viser også, at betydningen af at inddrage de indirekte handelseffekter, som det er gjort i model 3, er langt mindre end betydningen af at anvende en fler-region-model i stedet for en-region-modellen. Dette kunne indikere, at det er vigtigere at indsamle realistiske data om produktionsforholdene i andre lande end at anvende et forfinet analyseværktøj, som tager hensyn til de afledte handelseffekter. Endelig viser analyserne, at den danske CO 2 -udledning i 1997 reduceres med 20%, når man gør de danske forbrugere og ikke producenter ansvarlige for CO 2 -udledningen, og at den danske CO 2 -handelsbalance næsten er i balance, når man lægger model 3 til grund for beregningen, hvorimod model 1 leder frem til et overskud (CO 2 -nettoeksport) på omkring 11 mio. ton CO 2. Begrebet»en national CO 2 -handelsbalance«kunne få praktisk betydning for fremtidige forhandlinger om reduktion af den globale CO 2 - udledning og i den sammenhæng, hvilket ansvar de enkelte lande skal pålægges. Lande med meget åbne økonomier som den danske vil være interesseret i, at der ved fastlæggelsen af deres CO 2 -mål tages hensyn til deres nettoeksport af CO 2 til omverdenen, med andre ord om de har over- eller underskud på CO 2 -handelsbalancen. De samme lande vil også være interesseret i, at der bliver udviklet konsistente og pålidelige modeller til beregning af CO 2 -udledningen i forbindelse med den internationale handel. Dette behov er også blevet understreget i et nyere OECD-studie, hvor både begreberne om forbruger- og producentansvar og national CO 2-8

9 handelsbalance er blevet anvendt til at sammenligne landes CO 2 -udledning, Ahmad og Wyckoff (2003). Ikke mindst lande med en nettoimport af CO 2 fra udlandet vil være interesseret i at få en»co 2 -rabat«, når deres basisår for CO 2 -målet skal fastlægges. Det kan være vanskeligt for disse lande at se det rimelige i, at tilfældige svingninger i handelsbalancen over for udlandet skal have afgørende indflydelse på deres langsigtede forpligtelse til at reducere CO 2 - udledningen. Modvilligheden i at indgå internationale klimaaftaler kunne givetvis mindskes, hvis der blev taget højde for ubalancer i handelen mellem lande. I en mere snæver sammenhæng kan projektets resultater bidrage til at styrke Danmarks forhandlingsposition i de internationale klimaforhandlinger. En svaghed ved de modelanalyser, vi har gennemført i projektet, er den meget aggregerede landeopdeling, vi har anvendt, hvor»resten af verden«repræsenterer mere en halvdelen af den danske import. Også antagelsen om, at produktionen fra denne store restgruppe af lande kan beskrives ved hjælp af australske data, kan diskuteres. Denne svaghed ved datamaterialet har dog ikke haft nogen væsentlig indflydelse på projektets konklusion: At det er muligt at opstille konsistente modeller for nationale CO 2 - regnskaber baseret på henholdsvis forbrugeransvar og producentansvar, og at det har stor betydning for opgørelsen, om man vælger en en-region- eller fler-region-model. Bedre CO 2 -forbrugsregnskaber vil selvfølgelig kunne opnås, hvis produktionen i flere lande modelleres på baggrund af relevante nationale data. Opgaven i forbindelse hermed er dog omfattende og bør forankres i et internationalt regi som fx EU. En mulighed er at tage udgangspunkt i GTAP-E-modellen (Burniaux m.fl. 2002), som efter den nye opdatering vil komme til at indeholde input-output-data og energidata for 87 lande. GTAP-E-modellen er en generel ligevægtsmodel til analyse af handel mellem lande. Udvikles GTAP-E til brug for nationale CO 2 -opgørelser, er der mulighed for, at princippet om, at det skal være forbruget og ikke produktionen, der bestemmer et lands CO 2 -mål, kan vinde udbredelse. 9

10 1 Formål Formålet med projektet har været at skabe et bedre metodisk grundlag for at kunne fastlægge nationale klimamål, som tager hensyn til den internationale handels forskellige påvirkning af landes CO 2 -udledning. Med baggrund i begreberne»en national CO 2 -handelsbalance«,»producentansvar«og»forbrugeransvar«, som blev introduceret i Munksgaard og Pedersen 2001, videreudvikles en-region-modellen, som blev benyttet i dette studie. Modellen var baseret udelukkende på danske data. I denne rapport sammenlignes en-region-modellen med to fler-region-modeller, som begge inkluderer en realistisk og detaljeret beskrivelse af produktionsforholdene i de lande, Danmarks import stammer fra, herunder også af energiforbruget i de erhverv, som producerer de danske importvarer. Den ene fler-region-model inkluderer kun de direkte handelseffekter, hvorimod den anden model også tager højde for indirekte handelseffekter det forhold, at import fra fx Tyskland skaber afledt handel mellem andre lande, som leverer råvarer og produktionsinput til tysk produktion. Med fokus på Danmark estimeres de tre modeller på baggrund af 1997-input-output-data for fem lande: Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Australien, idet vi for de to fler-region-modeller antager, at produktionsforholdene i resten af verden kan modelleres ved hjælp af australske data. Fælles for de tre modeller er, at de er input-output-modeller, som inkluderer en detaljeret belysning af energiforbruget opdelt på brancher. Modellerne kan beregne miljøeffekter (energi og CO 2 ) i andre lande, som er forårsaget af dansk forbrug af varer og tjenester. Modellerne er dermed i stand til at analysere den påvirkning af CO 2 -udledningen i lande, som sker, når lande handler med hinanden. 10

11 Så vidt vi ved, har man ikke tidligere benyttet en fler-region-model med indirekte handelseffekter til at beregne miljøeffekter, og i det hele taget er det få studier, som har anvendt en fler-region input-output-model til beregning af miljøeffekter. Der er derfor heller ikke stor viden om, hvor store estimationsfejl man begår ved at bruge en-region-modeller i stedet for fler-region-modeller. For at bidrage med ny viden på dette felt har vi derfor anvendt de tre modeltilgange til estimation af et dansk CO 2 - regnskab for

12 2 Problemstilling International handel med varer og tjenester har indflydelse på et lands CO 2 -udledning og derigennem også på mulighederne for, at landet kan opfylde sit CO 2 -mål. Produktion af varer og tjenester kræver energi, som er en kilde til CO 2 -udledning, og da mange varer eksporteres til udlandet, betyder det, at udenlandske forbrugeres efterspørgsel får stor indflydelse på et lands CO 2 -udledning og dermed også på landets muligheder for at nå et fastlagt CO 2 -mål. Dette taler for, at man ved fastlæggelse af nationale klimamål og referenceudledning i de internationale klimaaftaler tager hensyn til den internationale handels indflydelse på den nationale CO 2 - udledning. Dette hensyn er ikke mindst relevant for Danmark, som er en meget»åben økonomi«med en stor handel med udlandet. Bidraget fra dette forskningsprojekt er at skabe et forbedret metodisk og empirisk grundlag for denne diskussion. 12

13 3 Baggrund I de internationale klimaaftaler for reduktion af drivhusgasser er man blevet enige om at holde lande ansvarlige for den CO 2 -udledning, der finder sted inden for landets grænser (IEA 2001). I litteraturen definerer man dette ansvar som producentansvar i nogle sammenhænge bruges også begrebet områdeansvar (på engelsk: territorial responsibility). Ud fra den tankegang er et land ansvarlig for al udledning af CO 2, der sker inden for landets grænser. Udledning af CO 2 bliver dermed tilskrevet de fysiske processer, som faktisk frigør CO 2 til atmosfæren, fx industriel produktion, energiproduktion på kraftværker og brug af brændsler i husholdningen. En væsentlig del af CO 2 -udledningen er dog forbundet med produktion af varer, som sælges til kunder i udlandet. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om det i internationale klimaaftaler er rimeligt at anvende princippet om producentansvar (Brazilian Proposal 1997, Ahmad og Wyckhoff 2003, Rosa m.fl. forthcoming), fordi princippet indebærer, at lande holdes ansvarlige for CO 2 -udledning, som skyldes eksport af varer til forbrug i andre lande. Som alternativ til at opstille et nationalt CO 2 -regnskab baseret på producentansvar er princippet om forbrugeransvar blevet opstillet (Munksgaard og Pedersen 2001). Andre forfattere har tidligere introduceret tankegangen med anvendelse af andre begreber, bl.a. Kondo m.fl. (1998) og Proops m.fl. (1993). Ud fra tanken om at forbrugeren er ansvarlig for den globale CO 2 -udledning, er det ikke afgørende, hvilke lande der udleder CO 2, men derimod, hvilke lande der forbruger de varer og tjenester, der gennem produktion skaber CO 2 -udledning. I overensstemmelse med princippet om forbrugeransvar opgøres CO 2 -udledningen derfor i det land, hvor forbruget af varer og tjenester finder sted. Betydningen i for- 13

14 hold til importen bliver, at CO 2 -indholdet i importerede varer opgøres i det land, hvor forbruget af varen finder sted, hvorimod CO 2 -udledningen i forbindelse med produktionen af eksportvarer trækkes fra det nationale CO 2 -regnskab opgjort med baggrund i producentansvar. Et godt eksempel på, at sondringen mellem producent og forbrugeransvar også har haft praktisk betydning ved opgørelsen af det nationale CO 2 - regnskab, er handelen med elektricitet mellem Danmark og Norge. I Norge produceres praktisk taget al elektricitet ved hjælp af vandkraft, hvorimod elektriciteten i Danmark i stort omfang bliver produceret ved anvendelse af fossile brændsler som kul og naturgas. Derved producerer Norge elektricitet, som nærmest er fri for CO 2, hvorimod Danmark producerer el, som generelt har en stor udledning af CO 2. Konsekvensen er, at når Danmark eksporterer elektricitet, forøger det CO 2 -udledningen i Danmark betydeligt, hvorimod eksport af elektricitet fra Norge til Danmark ikke vil have nogen særlig indflydelse på CO 2 -udledningen i Norge. Dette rejser spørgsmålet, om det er den norske forbruger eller den danske producent af elektricitet, som er ansvarlig for CO 2 -udledningen. 1 I 1990 importerede Danmark en stor mængde elektricitet fra Norge, fordi det regnede usædvanligt meget i Norge det år. Og stor nedbør betyder, at der er overskud af billig elektricitet på det norske elmarked. Derfor importerede Danmark i 1990 billig strøm fra Norge og sparede på de dyrere fossile brændsler på de danske kraftværker. Det kom til at betyde, at CO 2 -udledningen fra den danske elproduktion blev ekstraordinær lav i 1990, hvilket ud fra et globalt synspunkt var godt, men uheldigvis blev netop året 1990 udvalgt til referenceår i Kyotoaftalen og EU s interne byrdefordelingsaftale. Det indebar, at det danske mål om at nedsætte udledningen af CO 2 med 21% blev fastlagt med basis i et år, hvor den danske CO 2 -udledning var ekstraordinær lav ikke noget let udgangspunkt for en dansk CO 2 -reduktionspolitik. Da det gik op for de danske embedsmænd, at forhandlingerne var endt med et dårligt resultat for Danmark, blev der iværksat en strategi med sigte på at få forhøjet 1990-udledningen, så den kunne tage højde for den ekstraordinært lave danske elproduktion i Strategien var at forsøge at overbevise EU om, at der i det nationale CO 2 - regnskab burde korrigeres for både elhandel med udlandet og for vejrets indflydelse på elforbruget (Energistyrelsen 2003) 2. Strategien mislykkedes. 14

15 EU fastholdt princippet om, at producentansvarsprincippet skulle gælde for alle lande også Danmark. Energistyrelsen har dog, siden problemet blev erkendt, opgjort den danske CO 2 -udledning ud fra såvel et generelt producentansvarsprincip, som krævet af EU, som princippet om, at elforbrugeren er ansvarlig for elsektorens CO 2 -udledning, hvorimod producenten er ansvarlig for al anden CO 2 -udledning i Danmark. En ulempe ved det danske forslag til CO 2 -regnskab er, at det ikke er lykkedes at overbevise nordmændene om, at princippet er godt. Hverken Danmark eller Norge er interesseret i at tage ansvaret for CO 2 -udledningen i den el, der eksporteres til Norge. Dette understreger behovet for, at der anvendes ensartede principper for opgørelsen af CO 2 -udledningen, og at principperne bliver anvendt i alle lande. En anden ulempe ved det danske forslag er, at det alene har fokus på handel med el og ikke på handel med andre (energiintensive) varer. Dermed er forslaget en hybrid mellem anvendelsen af producent- eller et forbrugeransvar som nationalt opgørelsesprincip. En konsekvent anvendelse af princippet om forbrugeransvar indebærer, at CO 2 -udledningen skal korrigeres for alle varer og tjenester, som handles mellem lande. Denne mangel på konsistens understreger behovet for, at der udarbejdes internationale standarder for CO 2 -regnskaber og dermed også for udviklingen af modeller, som kan anvendes til at korrigere den nationale CO 2 -udledning for indflydelsen af import og eksport. 15

16 4 Modeller Input-output-modeller er et relevant modelværktøj til at lave CO 2 - regnskaber. Modellerne bygger på data fra det detaljerede nationalregnskab og de dertil hørende satellitregnskaber for energi, ressourcer og emissioner. Sondringen mellem producent- og forbrugeransvar rejser dog nogle interessante spørgsmål omkring data og metode, som ikke har fået særlig opmærksomhed tidligere i input-output-litteraturen. Begge regnskabsprincipper har traditionelt været anvendt i en-region-modeller til at beregne et lands CO 2 -handelsbalance (Common and Salma 1992; Proops m.fl. 1993; Kondo m.fl. 1998; Lenzen 1998; Munksgaard and Pedersen 2001; Ferng, 2003, Sánchez-Chóliz and Duarte 2004). En en-region input-output-model er karakteriseret ved udelukkende at være baseret på nationale data, hvilket indebærer den restriktive antagelse, at importerede varer bliver produceret på samme måde som indenlandsk producerede varer. I input-output-terminologi siger man, at inputsammensætningen er den samme for importerede varer som for indenlandsk producerede varer inden for samme varegruppe. Antagelsen får den konsekvens, at energiforbruget og miljøbelastningen er den samme i alle lande, hvilket selvfølgelig ikke er særlig realistisk. En-region-modellen har derimod de relevante datamæssige egenskaber til at kunne estimere et nationalt CO 2 -regnskab baseret på producentansvar CO 2 -producentregnskab fordi producentansvar netop kun vedrører den CO 2 -udledning, der finder sted inden for landets grænser. Baseres det nationale CO 2 -regnskab derimod på forbrugeransvar, så er en-regionmodellen utilstrækkelig, fordi CO 2 -udledningen for den samme type vare varierer meget fra land til land, afhængig af forskelle i den anvendte pro- 16

17 duktionsteknologi, herunder også hvilken slags energi der anvendes i produktionen, og hvor effektiv produktionen er. Et forbrugsbaseret CO 2 - regnskab bør derfor basere sig på en fler-region input-output-model som ideelt set bygger på input-output-, energi- og miljødata for alle relevante importlande. Man kan skelne mellem to typer af fler-region input-outputmodeller: Modeller med direkte importeffekter (unidirectional trade models) og modeller med både direkte og indirekte importeffekter (multidirectional trade models). Forskellene mellem modellerne er illustreret i figur 4.1. Figur 4.1 Sammenligning af importens behandling i tre typer input-outputmodeller Scenarium I: I En-region-model model Scenarium II: II Fler-region-model med direkte model handelseffekter med di k Scenarium III: Fler-region-model med direkte model og indirekte med handelseffekter di k C1 C1 C1 C2 C3 C2 C3 C2 C3 C4 C5 C4 C5 C4 C5 Figur 4.1 illustrerer tre forskellige måder at behandle importen på i en situation, hvor fem lande (C1,., C5) handler med hinanden: Model 1: En-region-model I denne model betragtes importerede varer, som om de bliver produceret af indenlandske producenter. Det indebærer, at beregningen af CO 2 - udledningen fra importerede produkter bliver foretaget alene på grundlag af importlandets (fx Danmarks) data om brug af energi, råvarer og andre produktionsinput. Modellen er en input-output-model og tager derfor hensyn til både direkte og indirekte CO 2 -effekter i produktionen, men modellen tager ikke hensyn til de indirekte handelseffekter, dvs. at import fra 17

18 udlandet skaber import fra tredjelande i produktionen af importvarerne. Disse indirekte importeffekter svarer i princippet til de indirekte, indenlandske produktionseffekter i en»klassisk«input-output-model. Enregion-modellen er anvendt i studier af fx Sánchez-Chóliz and Duarte (2004), Munksgaard and Pedersen (2001), Lenzen (1998b), Pedersen (1996) og Schaeffer and Leal de Sá (1996). Også Danmarks Statistik anvender en-region-modellen til beregning af den»globale«co 2 -udledning af Danmarks forbrug, Statistics Denmark Det betyder i praksis, at danske nationalregnskabsdata og energi- og miljødata anvendes til beregning af CO 2 -udledningen fra produktionen af de importerede varer. Dermed anvender Danmarks Statistik i denne CO 2 -opgørelse princippet om, at forbrugeren er ansvarlig for CO 2 -udledningen. Model 2: Fler-region-model med direkte handelseffekter Modellen beregner CO 2 -udledningen fra importen på basis af nationale data for de lande, importen stammer fra. Udledningen af CO 2 fra produktionen af fx biler importeret fra Tyskland bliver i denne model beregnet vha. tyske produktions-, energi- og miljødata og ikke danske data, som det er tilfældet i model 1. Modellen er blevet anvendt i studier for OECD af fx Ahmad and Wyckhoff (2003) og Wyckoff and Roop (1994). Modellen har dog den svaghed, at den ikke tager hensyn til de indirekte handelseffekter, fx i form af, at de tyske bilfabrikanter importerer halvfabrikata produceret i andre lande. Model 3: Fler-region-model med direkte og indirekte handelseffekter Modellen er karakteriseret ved både at inkludere data fra flere lande og at kunne estimere direkte og indirekte handelseffekter. I faglitteraturen kaldes de indirekte handelseffekter undertiden for»feedback trade loops«, Sonis m.fl. (1995). I figur 4.1 kan disse effekter fx illustreres ved import fra land 2 til land 4 forårsaget af eksport fra land 4 til land 1. Model 3 er i modsætning til model 2 en»compound multi-region input-output-model«, se Lenzen m.fl. (2004). Dette indebærer, at input-output-matricer for alle lande kombineres med energi- og emissionsmatricer i en fælles inputoutput-matrix, som derefter inverteres med henblik på at beregne CO 2-18

19 multiplikatorer. Mange fler-region input-output-modeller omfatter kun en del af verden, og hvis hele verden modelleres, så indgår som oftest en restkategori af lande, som datamæssigt behandles som et land for at gøre dataindsamlingen overkommelig. Os bekendt er model 3 ikke tidligere blevet anvendt til at beregne miljøeffekter, og i det hele taget er der et begrænset antal studier, som har anvendt en fler-region input-output-model til beregning af miljøeffekter. Der er derfor heller ikke stor viden om, hvor store estimationsfejl man begår ved at bruge en-region-modeller i stedet for fler-region-modeller. For at bidrage med ny viden på dette felt har vi derfor anvendt de tre modeltilgange til estimation af et dansk CO 2 -regnskab for De tre modeller er nærmere dokumenteret i Lenzen m.fl. (2004). 19

20 5 Resultater På baggrund af indsamlede data for fem lande er de tre input-outputmodeller blevet estimeret. Der er to typer resultater af modelberegningerne: CO 2 -multiplikatorer, som angiver CO 2 -intensiteten i produktionen fra en virksomhed opgjort i fx enheden kg pr. kr. CO 2 -multiplikatoren er en kvantificering af en virksomheds direkte og indirekte CO 2 - udledning. Multiplikatorerne er beregnet på regionalt (lande) niveau. Et CO 2 -regnskab for Danmark baseret på henholdsvis forbruger- og producentansvar og med synliggørelse af importens og eksportens indflydelse. 5.1 CO 2 -multiplikatorer Betydelige forskelle mellem CO 2 -multiplikatorer beregnet på baggrund af de tre modeller må forventes at kunne tilskrives påvirkningen fra nogle nøgleindustrier, som er meget CO 2 -intensive har meget forskellig CO 2 -intensitet mellem landene er placeret langt tilbage i produktionsfødekæden, således at de ved at levere store produktionsinput til andre virksomheder har en stor indirekte indflydelse på andre branchers CO 2 -multiplikatorer. Eksempler på sådanne nøgleindustrier er: Elproduktion, kemisk virksomhed og jern- og metalværker. Det er ikke sandsynligt, at industrier som fiskeri og fremstillings- og servicevirksomhed vil være årsag til væsentlige forskelle, når man sammenligner resultaterne fra model 2 og 3, selv 20

21 om der er stor forskel i CO 2 -intensiteten mellem landene. Dette skyldes, at CO 2 -intensiteten er lavere end i andre industrier, og at disse erhverv primært producerer varer og tjenester til endelig anvendelse (fx forbrug) og ikke til input i andre erhvervs produktion. I tabel 5.1 er vist de direkte CO 2 -multiplikatorer for nogle udvalgte nøgleindustrier. Ved udvælgelsen er der blevet lagt vægt på, om industrien bidrager med en høj produktionsværdi. Med»direkte«menes, at kun industriens eget energiforbrug er taget i betragtning. Tabel Direkte CO 2 -multiplikatorer for udvalgte industrier 5.1 Direkte CO 2 -intensitet (kg/dkk) Industri DK D SV NO W Fiskeri El-, gas-, varme- og vandforsyning Jern- og metalindustri Basis ikke-jernholdige metaller Kemisk industri Fremstilling af biler Elektronikindustri Bygge- og anlægsvirksomhed Post- og telekommunikation Finansiel service Kilde: Lenzen m.fl. (2004) Note: Omregnet fra kg/us$ til kg/dkk ved valutakurs = DKK/US$ Forskelle i de direkte CO 2 -intensiteter er mest iøjnefaldende i primære industrier og i nogle fremstillingserhverv og skyldes bl.a. de store forskelle i landenes elproduktion (kernekraft og vandkraft i Sverige, vandkraft i Norge, kul og naturgas i Danmark og kul og kernekraft i Tyskland, se Wenzel m.fl. 1999, og i landenes jern- og stålproduktion (både recycling af scrap og brændsels anvendelse har betydning, se Worrell m.fl. 1997). Med fed skrift er i tabellen fremhævet de CO 2 -intensiteter, som er højest inden for hver industri. Det fremgår af tabellen, at der er en stor spredning på landene med hensyn til, hvilken industri der har den højeste direkte CO 2 -intensitet. For Danmark ligger industrierne»fremstilling af biler«,»elektronikindustri«og»finansiel service«i toppen med hensyn til CO 2-21

22 Tabel intensitet. Forskellene for disse industrier er dog ikke så store mellem landene, og sammenlignet med andre industrier er der tale om produktion med relativ lav CO 2 -udledning. Model 1: En-region-model CO 2 -multiplikatoren øges, når der tages højde for de indirekte CO 2 - effekter, jf. tabel 5.2 og 5.3. Den øges mindst for de industrier, som er lavest placeret i den industrielle fødekæde, og mest for de industrier, som har deres produktion rettet mod endelig anvendelse, og som er afhængige af mange produktionsinput fra underleverandører. Totale CO 2 -multiplikatorer for udvalgte industrier 5.2 Total CO 2 -multiplikator (kg/dkk) Industri DK D SV NO W Fiskeri El-, gas-, varme- og vandforsyning Jern- og metalindustri Basis ikke-jernholdige metaller Kemisk industri Fremstilling af biler Elektronikindustri Bygge- og anlægsvirksomhed Post- og telekommunikation Finansielle service Kilde: Lenzen m.fl. (2004) Note: Omregnet fra kg/us$ til kg/dkk ved valutakurs = DKK/US$ Det generelle billede, tabel 5.2 tegner, er, at produktionen i Norge og Sverige er mindre CO 2 -belastende end i Danmark, hvorimod den i Tyskland og ikke mindst Australien (resten af verden) er mere CO 2 -belastende. De mest CO 2 -intensive lande for hver industri er i tabellen fremhævet med fed skrift. I ingen af tilfældene hører de danske industrier til de mest forurenende. Sammenligner man tabel 5.2 med tabel 5.1, er det interessant, at spredningen af de mest CO 2 -belastende industrier er mindre, når man også inkluderer den indirekte CO 2 -udledning fra produktionssystemet. Dette kommer til udtryk ved, at»resten af verden«repræsenterer langt de fleste 22

23 industrier med den højeste CO 2 -udledning. Danmark har ingen industrier i den højeste ende af CO 2 -skalaen. Model 2: Fler-region-model med direkte handelseffekter Forlader man antagelsen om, at udenlandske varer bliver produceret med samme produktionsteknologi som danske varer (model 1), får det synlig indflydelse på de danske CO 2 -multiplikatorer, jf. tabel 5.3, hvor model 1 er estimeret for Danmark, men ikke for de andre lande. Dette skyldes, at vi har gennemført modelanalysen med Danmark som det importerende land, jf. figur 4.1. Da hovedparten af dansk import i de to fler-nationmodeller stammer fra Tyskland og Australien, hvor produktionen generelt er mere CO 2 -belastende end i Danmark, leder de frem til højere danske CO 2 -multiplikatorer end, når man anvender model 1. Hovedparten af multiplikatorerne beregnet ved hjælp af model 2 bliver forøget med 10-30% i forhold til model 1. Model 3: Fler-region-model med direkte og indirekte handelseffekter Når man forfiner beregningen af CO 2 -multiplikatorerne ved yderligere at tage højde for de indirekte handelseffekter af import til Danmark, må man i almindelighed forvente en udjævning af nationale forskelle i CO 2 - intensitet mellem de enkelte industrier. Sammenligner man resultaterne af model 3 med 2, ser man en gennemsnitlig forøgelse af de danske CO 2 - multiplikatorer på 1,5%, som indikerer, at de indirekte handelseffekter først og fremmest involverer tredjelande, hvor produktionen er mere CO 2 - intensiv end i de lande, importen direkte stammer fra. Tabel 5.3 viser også, at når der ses bort fra industrien»basis ikke-jernholdige metaller«, så er der kun små forskelle mellem de danske CO 2 -multiplikatorer beregnet ved hjælp af model 2 og 3. Det er bemærkelsesværdigt, at betydningen af at inddrage de indirekte handelseffekter (model 3 sammenlignet med 2) er langt mindre end betydningen af at anvende en fler-region-model i stedet for en en-region-model (model 2 sammenlignet med 1). 23

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Hvad skal der skrives under på? - A4 og A5 v/ Tais Sandal Nissen

Hvad skal der skrives under på? - A4 og A5 v/ Tais Sandal Nissen Hvad skal der skrives under på? - A4 og A5 v/ Tais Sandal Nissen A4 Associated beneficiary declaration and mandate 1/2 A4 skal underskrives og afleveres senest 1. April. Eksempel med Horsens: I, the undersigned,

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed

BÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed BÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed Etrans.dk > AGENDA 1. Overblik over bæredyg@ghed og design. Forskning og tradi@oner indenfor

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014 Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

CO 2. Plastens bidrag til Klimabeskyttelse. Plastdagen. Michael Poulsen 6. Maj 2010

CO 2. Plastens bidrag til Klimabeskyttelse. Plastdagen. Michael Poulsen 6. Maj 2010 Plastens bidrag til Klimabeskyttelse Plastdagen Michael Poulsen 6. Maj 2010 Klimaforandringer: en global udfordring Hvilken rolle spiller plast? Almindelige fordomme En stor del af vores olie anvendes

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

TEKSTIL TIINTELLIGENS

TEKSTIL TIINTELLIGENS TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer Dansk-kinesisk samhandel Økonomiske udsigter for Kina Trends og udfordringer Mio. DKK (Løbende priser) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Source: Danmarks Statistik

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

House of Energy Energilagring. Sammentænkning af energisystemerne - Hvad kan gassen byde på? Thea Larsen, adm. direktør

House of Energy Energilagring. Sammentænkning af energisystemerne - Hvad kan gassen byde på? Thea Larsen, adm. direktør House of Energy 2016 - Energilagring Sammentænkning af energisystemerne - Hvad kan gassen byde på? Thea Larsen, adm. direktør 1 Problemstilling(er) i energisystemet 20xx Energi, der kommer fra sol og vind

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Fremtidsbilleder i energisektoren

Fremtidsbilleder i energisektoren Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Regionaløkonomiske konsekvenser af road pricing på tunge køretøjer

Regionaløkonomiske konsekvenser af road pricing på tunge køretøjer Regionaløkonomiske konsekvenser af road pricing på tunge køretøjer Ole Kveiborg*, Bjarne Madsen**, Morten M. Larsen** og Chris Jensen-Butler*** *Danmarks Transportforskning, **Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut,

Læs mere

I det følgende foretages en gennemgang af studier vedrørende effekterne af privat og offentlig F&U på produktivitetsstigninger.

I det følgende foretages en gennemgang af studier vedrørende effekterne af privat og offentlig F&U på produktivitetsstigninger. Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 12. oktober 2005 Forskning og udvikling og produktivitetsstigninger 1 I det følgende foretages en gennemgang af studier vedrørende effekterne

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Green Ship of The Future 26. Okt 09 Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Anders Stouge DI Energibranchen Ast@di.dk DI Energibranchens bestyrelse Formand Jørgen Mads Clausen Danfoss A/S Næstformand

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere