INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Notat. Hjørring Kommune. Visitationsprojekt på udvalgte kørselsområder. Udkast (september 2013)

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Notat Hjørring Kommune Visitationsprojekt på udvalgte kørselsområder Udkast (september 2013) 1

2 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL Læsevejledning Afgrænsning Metode og datakilder GENERELLE ANBEFALINGER PÅ TVÆRS AF KØRSELSORDNINGER Organisering og kørselskontorets rolle Budget- og visitationskompetencer Ledelsesinformation Større fokus på borgerens ressourcer Koordineret planlægning RESUMÉ Estimat af de samlede besparelsespotentialer Realisering af besparelsespotentialet KØRSEL TIL LÆGE- OG SPECIALLÆGE Definition og lovrammer Organisering på kørselsområdet Visitationspraksis Serviceniveau Nøgletal økonomi og aktivitet på kørselsområdet Udviklingspunkter og besparelsespotentialer KØRSEL TIL GENOPTRÆNING Definition og lovrammer Organisering på kørselsområdet Visitationspraksis Serviceniveau Nøgletal økonomi og aktivitet på kørselsområdet Udviklingspunkter og besparelsespotentialer KØRSEL TIL SPECIALUNDERVISNING OG SPECIAL-SFO Definition og lovrammer Organisering på kørselsområdet Visitationspraksis Serviceniveau Nøgletal økonomi og aktivitet på kørselsområdet Udviklingspunkter og besparelsespotentialer KØRSEL AF HANDICAPPEDE BØRN TIL DAGTILBUD SAMT BØRN TIL AFLASTNING Definition og lovrammer Organisering på kørselsområdet Visitationspraksis Serviceniveau Nøgletal økonomi og aktivitet på kørselsområdet Udviklingspunkter og besparelsespotentialer

3 8 KØRSEL TIL AKTIVITETSCENTRE Definition og lovrammer Organisering på kørselsområdet Visitationspraksis Serviceniveau Nøgletal økonomi og aktivitet på kørselsområdet Udviklingspunkter og besparelsespotentialer KØRSEL MED HANDICAPPEDE VOKSNE Definition og lovrammer Organisering på kørselsområdet Visitationspraksis Serviceniveau Nøgletal økonomi og aktivitet på kørselsområdet Udviklingspunkter og besparelsespotentialer INDIVIDUEL HANDICAPKØRSEL (FLEXHANDICAP)OPDATERES NÅR SÆRSKILT RAPPORT R UDARBEJDET Definition og lovrammer Organisering på kørselsområdet Visitationspraksis Serviceniveau Nøgletal økonomi og aktivitet på kørselsområdet Udviklingspunkter og besparelsespotentialer BILAG 1: DE FIRE UDVALGTE SAMARBEJDSKOMMUNER BILAG 2: UDKAST TIL KVALITETSSTANDARDER Kørsel til læge- og speciallæge Kørsel til genoptræning Kørsel til specialundervisning og Special-sfo Kørsel til særlige dagtilbud og aflastning Kørsel til visiterede aktivitetscentre Kørsel med handicappede voksne Individuel handicapkørsel (Flexhandicap)Opdateres når særskilt rapport er udarbejdet BILAG 3: UDKAST TIL PROCEDURER FOR VISITATION, BESTILLING OG OPFØLGNING Kørsel til læge og speciallæge Kørsel til genoptræning Kørsel til specialundervisning og Special-SFO Kørsel til særlige dagtilbud og aflastning Kørsel til visiterede aktivitetscentre Kørsel med handicappede voksne Individuel handicapkørsel (Flexhandicap)Opdateres når særskilt rapport er udarbejdet 121 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten medarbejdere i 135 lande. 3

4 1 BAGGRUND OG FORMÅL De kommunale kørselsordninger er mange og forankret i forskellige lovgivninger og paragraffer, hvilket har betydet, at kørselsområderne typisk er spredt ud over stort set alle de typiske kommunale forvaltningsområder. Dette har været en medvirkende årsag til, at det for mange kommuner har været vanskeligt at få et samlet overblik over området og derved vanskeligt ved at skabe ensartet service og nødvendige effektiviseringer. Af økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet for fremgår det, at der skal realiseres effektiviseringsgevinster på befordringsområdet svarende til 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. i Flere landsdækkende analyser har desuden vist, at der er ikke ubetydelige besparelsespotentialer på kørselsområde og lidt forenklet kan de forskellige effektiviserings- /besparelseshåndtag opstilles således: 1) Justering af serviceniveauet i forhold til de forskellige ordningers adgangskriterier herunder udarbejdelse af kvalitetsstandarder og vejledninger. 2) Den kommunale organisering af kørselsområdet - herunder overvejelser om kørselskoordinator eller kørselskontor 3) Bedre planlægning af kørsel, så samkørselsgraden og kædekørselsmulighederne øges 4) Mere effektiv konkurrenceudsættelse 5) Bedre styring herunder anvendelig ledelsesinformation og god økonomistyring NT er ejet af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland, og har til opgave at udbyde og administrere specialkørsel på vegne af NTs ejere, af den kvalitet og i det omfang ejerne ønsker. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner bestemmer selv om, og i hvilket omfang, de ønsker at benytte NT til udførelse af specialkørslen, med undtagelse af den kommunale handicapkørsel som NT jf Lov om trafikselskaber skal varetage. Alternativet for kommuner og region er at varetage kørslen i eget regi, enten via egne udbud eller som egenproduktion med egne køretøjer 2. NT s rolle er udelukkende at udbyde og administrere kørsel, og NT er således ikke en vognmand med egne køretøjer. Idéen bag flextrafik er at reducere omkostningerne på specialkørslerne gennem kørselskoordinering, serviceoptimering, fælles udbud og stordrift, samtidigt med at den enkelte kunde sikres et kørselstilbud tilpasset kundens behov. Muligheden for koordination og dermed reducerede omkostninger, vokser i takt med kørselsmængden. Ved at indføre Flextrafik-ordningerne i NT fik kommuner, region og NT et fællesskab, hvor kommunernes special- og handicapkørsel samt regionens patientbefordring kunne koordineres på tværs af kommuner, region og ikke mindst kommunale fagforvaltninger 3. I forlængelse af ovenstående og med vedtagelsen af NT s Flextrafikplan for Nordjylland , hvor det er angivet at NT, i samarbejde med kommunerne, skal fokusere på den del af flextrafikken, der vedrører visitering og effektiviseringen af denne, har NT, Frederikshavn Kommune og Hjørring Kommune derfor ønsket at gennemgå visiteringen for en række af de kørselsordninger, hvor der er erfaringsmæssigt er gevinster ved at optimere visiteringen. Hovedformålet med projektet, der er afrapporteret her, er således at anskueliggøre, hvor økonomiske besparelser og effektiviseringspotentialer i visiteringen til kørselsordninger kan forekomme i Frederikshavn Kommune og Hjørring Kommune. Dette gøres ved at fokusere på at ensrette, tilpasse og justere visiteringen i forhold til antallet af borgere, der visiteres ind i kørselsordningerne, samt ved at justere serviceniveauet for den faktiske udførte kørsel /~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/06/KL%20aftale/aftale%20om%20kommunernes%20%C3%B8konomi%20for% pdf 2 NT (2013) Flextrafikplan for Nordjylland , s NT (2013) Flextrafikplan for Nordjylland , s

5 Det vil sige, at analysens hovedformål peger tilbage på punkt 1 ovenfor. Kørselsområdets kompleksitet betyder dog, at punkt 2,3 og 5 vil blive inddraget i det omfang, der har berøring med analysens hovedformål. Nærværende notat indeholder BDO Consultings afrapportering af kortlægning og analyse af de udvalgte kørselsområder. Det er her væsentligt at understrege, at BDO s anbefalinger, de udarbejdede kvalitetsstandarder og procedurebeskrivelser er vejledende og efterfølgende skal omsættes i den lokale organisatoriske kontekst. Denne rapport bør derfor ses som et arbejdsværktøj til de kommunale forvaltninger forud for eventuelt politisk behandling. 1.1 LÆSEVEJLEDNING Nærværende rapport er opbygget således, at afsnit 1.3 indeholder en metodebeskrivelse blandt andet indeholdende en beskrivelse af de fremgangsmetoder, der har ledt til anbefalinger og besparelsespotentialer. Afsnit 2 indeholder de af BDO s anbefalinger, der gælder for alle kørselsområderne. Afsnit 3 er et resumé, der opsummerer det samlede besparelsespotentiale for de belyste kørselsområder. Ligeledes er det i resuméet kort opridset, hvad der er de primære forudsætninger for en realisering af besparelsespotentialet for de enkelte kørselsområder. Afsnit 4-10 indeholder en beskrivelse af det nuværende setup for de respektive kørselsområder og er alle sammen opbygget efter følgende disposition: a) Definition og lovrammer her beskrives kort, hvilken lovhjemmel de respektive ordninger er underlagt b) Organisering af kørselsområdet her beskrives kommunens organisering af området. Såfremt kommunen har valgt at lade denne kørselsordning (eller dele af den) blive kørt via NT Flextrafik er ligeledes NT s organisering kort beskrevet. c) Visitationspraksis her beskrives kommunens nuværende visitationspraksis til den gældende kørselsordning d) Serviceniveau her beskrives kommunens fastsatte serviceniveau for visiteringen til ydelsen, ligesom NT s serviceniveau for den udførte kørsel beskrives e) Nøgletal her beskrives volumen for området med fokus på antallet af brugere i de respektive ordninger samt kommunens omkostninger forbundet med ordningen. f) Udviklingspunkter og besparelsespotentialer her beskriver BDO anbefalinger og vurderer de respektive kørselsområders samlede bruttobesparelsespotentiale. Besparelsespotentialer kan indfris på forskellig vis, og BDO beskriver i dette afsnit nogle eksempler, der i sin reneste form vil kunne indfri potentialerne. I bilagsmaterialerne findes først en beskrivelse af de karakteristika, som BDO har fundet særligt relevante i de fire sammenligningskommuner, som er blevet inddraget i analysen. I beskrivelserne er karakteristika og erfaringer fra sammenligningskommunerne, som BDO finder særligt relevante markeret med fed og kursiv. I bilag 2 findes BDO s udarbejdede udkast til kvalitetsstandarder for samtlige kørselsområder, mens bilag 3 indeholder udkast til procedurebeskrivelser for samtlige kørselsordninger. Både kvalitetsstandarder og procedurebeskrivelser kan fungere som støtteværktøjer for det endelige implementeringsarbejde i de kommunale forvaltninger, men vil i visse tilfælde skulle tilpasses den lokale organisatoriske kontekst. 5

6 Liste over forkortelser, fagudtryk mv. I rapporten er anvendt en række forkortelser, fagudtryk fra både sektorfaglighederne og kørselsmæssige mv. For at lette læsningen bringes en kort forklaring af disse udtryk mv. Lovhjemmel FSL: Folkeskoleloven SEL: Serviceloven SUL: Sundhedsloven Kørselsudtryk Antal ture: Det totale antal ture som vognene har kørt fra A til B. En person kan have medrejsende eller ledsagere med på en tur, så de skal kører til og fra samme sted. Her er der tale om flere 'personrejser' på en enkelt 'tur'. Fast kørsel: Kørsel der udføres i faste rammer og med faste køreplaner uge efter uge. Et eksempel er skolebuskørsel. Flextrafik: Samlet betegnelse for NT s ordninger om fast og variabel behovstyret kørsel (dvs. alt andet end kollektiv trafik.) I analysen her behandles ordningerne Flextur, Flexaktivitet, Flexskole og Flexlæge. Ledsagere: Nogle borgere har behov for at have en ledsager med. Dette er noget borgeren skal visiteres til og når borgeren er blevet det er det gratis at have ledsageren med. Kædekørsel: Et udtryk for graden af kørselskoordinering. Efter borgeren er sat af fortsætter bilen efter en anden borger. Dvs. det udnyttes at bilen er på gaden. Medrejsende: Ved nogle kørselsordninger kan man få en medrejsende med på turen, som skal betale det man selv skal betale for at komme med på turen. Der opkræves også administrationsgebyr for en medrejsende. Personrejser: Det totale antal individer som er blevet kørt på turene. Rejsetid: Længden på borgerens direkte tur fra A til B, dvs. uden omvejskørsel, i minutter. Afregning sker efter rejsetid. Samkørsel: Et udtryk for graden af kørselskoordinering. Borgeren bliver samkørt med andre borgere. Dvs de sidder flere i bilen på samme tid. Turlænge: Længden på borgernes direkte tur fra A til B, dvs. uden omvejskørsel i kilometer. Unikke brugere i ordningen: Samtlige borgere har koblet deres CPR-nr. op på turbestillingen i disse ordninger. Derfor kan vi hente information ud omkring, hvor mange unikke borgere, der har kørt i løbet af et år. Variabel kørsel: Kørsel der udføres uden faste køreplaner uge efter uge. Et eksempel er kørsel til læge og speciallæge. Andre udtryk N.a.: Not available, dataudtryk for at data ikke er til rådighed. 1.2 AFGRÆNSNING Analysen har haft til formål at fokusere på kommunernes serviceniveau primært i forhold til visitation. Udbud, kørselsplanlægning mv. vil kun blive berørt, hvor det grænser relativt tæt op til kommunernes visitationsprocedurer. Endvidere skal det bemærkes, at analysen ikke har haft fokus på samtlige kørselsordninger i kommunen, men udelukkende har fokuseret på: Kørsel til læge- og speciallæge 6

7 Kørsel til genoptræning Kørsel til specialundervisning og special-sfo Kørsel af handicappede børn til daginstitution og aflastningskørsel Kørsel af handicappede voksne til dagtilbud Kørsel til dagcentre/aktivitetscentre Herudover har analysen haft et selvstændigt fokus på kørselsordningen individuel handicapkørsel, Flexhandicap. Analysen af denne ordning er afrapporteret i et selvstændigt notat Beskrivelse og analyse af den individuelle handicapkørsel, Flexhandicap, men de centrale pointer og beskrivelser vil ligeledes kunne findes i nærværende rapport. Ovenstående kørselsordninger er udvalgt, da det blandt andet i KL s effektiviseringskatalog er peget på, at disse kørselsordninger er blandt de ordninger, hvor effektiviseringspotentialet er størst METODE OG DATAKILDER Datakilder: Databehandling for analysen har været flerstrenget og har haft karakter af: a) Deskresearch på baggrund af materiale fremsendt af kommunerne b) Kvantitativ analyse på baggrund af tilgængelige nationale nøgletal blandt andet fra KL s effektiviseringskatalog (2012) og Finansministeriets rapport Kortlægning og analyse af befordringsordninger (2012) c) Kvantitativ analyse på baggrund af tilgængelige tværkommunale nøgletal primært fra Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune d) Kvalitative analyser på baggrund af workshops i Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune e) Kvalitative analyser på baggrund af interviews med fire samarbejdskommuner Analytisk fremgangsmåde: Ved kortlægningens start fremsendte Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune og NT en lang række data vedrørende organisering af kørselsområdet, arbejdsgange, ansvars- og kompetencefordeling samt økonomiske nøgletal for områderne. Med udgangspunkt i det fremsendte materiale afholdte BDO indledningsvist 7 workshops på tværs af de to kommuner og NT med det formål at få kortlagt visitationsprocesserne og arbejdsgangene for de udvalgte kørselsområder. Kortlægningsresultaterne blev efterfølgende genstand for BDO s umiddelbare analyse med dertilhørende anbefalinger, der efterfølgende blev kvalificeret via kvalitative interviews i fire samarbejdskommuner. De fire kommuner, der har bidraget til analysearbejdet og erfaring om bedste praksis er: Vejle Kommune Varde Kommune Lejre Kommune

8 Gribskov Kommune Med udgangspunkt i BDO s indledende analyse, suppleret med inputs og korrektioner fra samarbejdskommuner, udarbejdede BDO en samlet rapport pr. kommune indeholdende: a) En baggrundsrapport pr. kørselsområde b) Et oplæg til en kvalitetsstandard pr. kørselsområde c) Et oplæg til en procedurebeskrivelse (for visitering til ordningen) pr. kørselsområde Materialerne beskrevet i a-c ovenfor er udarbejdet for både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune, mens der er udarbejdet én baggrundsrapport, én kvalitetsstandard og en vejledning/procedure for den individuelle handicapkørsel, Flexhandicap. Sidstnævnte er både præsenteret i rapporterne for Frederikshavn Kommune og Hjørring Kommune, ligesom der er udarbejdet et selvstændigt notat vedr. ordningen. Materialet udarbejdet efter de indledende workshops var efterfølgende genstand for en intern organisatorisk afklaring i kommunerne, hvor alle kommunernes repræsentanter havde mulighed for at komme med kommentarer og rettelser. På baggrund af ovenstående materiale afholdte BDO igen 7 workshops på tværs af Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune og NT med fokus på at kvalificere og udvikle det allerede udarbejdede materiale. Alle workshops har været båret af inddragelse af medarbejdere og ledere i de respektive kommuner. Også efter anden runde med workshops havde kommunerne mulighed for at byde ind med kommentarer og rettelser. Resultatet af den samlede analyse er afrapporteret i nærværende notat, mens oplæg til kvalitetsstandarder og vejledninger findes i bilagsmaterialet. Generelt om anbefalinger og besparelsespotentialer: BDO har opdelt anbefalingerne i fire hovedkategorier: 1. Serviceniveau i visitering 2. Serviceniveau i kørsel 3. Planlægning af kørsel 4. Øvrig administration Alle anbefalingerne er gennemgået en potentialevurdering på en trepunktsskala (gående fra lav til mellem til høj ). Hovedkategorierne er på den baggrund kategoriseret, hvorefter området samlet set er kategoriseret. Kategoriseringen er herefter udgangspunktet for det samlede besparelsespotentiale. Til hver kategori er der knyttet et interval, der indikerer besparelsespotentialet: Lav: 5-10 % Mellem: % Høj: % Den endelige vurdering af de respektive kørselområders potentialer foretages på baggrund af: a) Tilgængelige nationale nøgletal og nationale rapporter b) Tilgængelige tværkommunale nøgletal 8

9 c) BDO s vurdering af nuværende status (baseret på workshops) d) De samlede anbefalinger e) Inputs og sparring med sammenligningskommuner BDO har ikke indregnet besparelsespotentialer på anbefalinger, som kommunerne har vurderet som værende urealiserbare som følge af lokalorganisatoriske forhold. Det skal understreges, at besparelsespotentialet er opgjort som bruttobesparelser, og at enkelte anbefalinger kan betyde en alternativomkostning andet steds i kommunen. BDO har dog ikke angivet anbefalinger, hvor alternativomkostningerne, efter BDO s vurdering, overstiger besparelsen ved at implementere en given anbefaling. Besparelsespotentialerne vil desuden først kunne indfris helt, når det organisatoriske set-up med videre er på plads i kommunerne. 9

10 2 GENERELLE ANBEFALINGER PÅ TVÆRS AF KØRSELSORDNINGER Indledningsvist præsenteres 5 anbefalinger, der alle har det til fælles, at de går på tværs af alle de analyserede kørselsordninger, og som alle vurderes at være væsentlige anbefalinger i forhold til nærværende analyses formål. 2.1 ORGANISERING OG KØRSELSKONTORETS ROLLE Det er efter BDO s vurdering helt centralt, at der i kommunerne er en central funktion, der har overblikket over samtlige kommunale kørselsordninger både hvad angår økonomi, serviceniveau og nøgletal. Her er et kommunalt kørselskontor, i BDO s optik, et oplagt valg, i forhold til at sikre styringen af omkostninger, serviceniveau og overholdelse af lovkrav på de kommunale kørselsområder, og BDO anbefaler således generelt, at kommunerne etablerer et kørselskontor. Kørselskontorets opgaveportefølje kan variere fra kørselsområde til kørselsområde, men BDO anbefaler, at kørselskontoret i alle tilfælde fungere som videnscenter på alle kommunale kørselsområder. Det vil sige, at kørselskontoret blandt har ansvaret for at være opdateret på ny lovgivning på området. En anden og mindst lige så væsentlig funktion for kørselskontoret er, at det skal fungere som kommunens tværgående enhed på kørselsområdet. Det er i kørselskontoret, man skal samtænke kørselsordningerne, og sørge for at udnytte mulighederne inden for de respektive ordninger bedst muligt på tværs. Derudover har kørselskontoret ansvaret for: at opdatere kvalitetsstandarder og procedurer eller at sørge for at relevante videnspersoner gør det den løbende dialog med de budget- og visitationsansvarlige i forhold til god styring af området turbestilling/turbooking på udvalgte relevante ordninger udarbejdelse og koordinering af eventuelle udbud koordineret opfølgning på økonomi og kvalitet BDO anbefaler derudover, at kørselskontoret har ansvaret for udarbejdelse af ledelsesinformation på alle kørselsområder se i øvrigt afsnit 2.3. Endeligt anbefaler BDO, at kørselskontoret har budget- og visitationskompetencen til udvalgte kørselsområder se afsnit BUDGET- OG VISITATIONSKOMPETENCER BDO anbefaler, at budgetansvaret og visitationskompetencen for en given kørselsordning altid er samlet i den samme organisatoriske enhed, men at det til enhver tid skal bero på en konkret lokal vurdering, hvor budget- og visitationskompetencen skal placeres. Et væsentligt aspekt i forhold til placeringen af budget- og visitationskompetencen er efter BDO s vurdering omfanget af objektive kriterier i forhold til visitering til en given ordning. I det omfang kriterierne for visitation til en kørselsordning er overvejende objektive, og at der kun i ringe grad er tale om et skøn, anbefaler BDO således, at budget- og visitationskompetencen placeres i kørselskontoret. 10

11 I de kørselsordninger, hvor visitationen til kørsel kræver overvejende (social/sundheds-)faglige overvejelser og/eller kræver relativt store elementer af skøn, vil BDO anbefale, at budget- og visitationsansvaret placeres organisatorisk, der hvor faglighederne er til stede. I nærværende analyse har BDO indhentet inspiration fra andre kommuner i forhold til dette aspekt. På baggrund af dette samt de afholdte workshops og Hjørring Kommunes organisering generelt anbefaler BDO følgende: Kørsel til læge- og speciallæge: Budget- og visitationsansvaret placeres i kørselskontoret Kørsel til genoptræning: Visitationsansvaret placeres fortsat i Træningsenheden, hvad angår visitering efter sundhedslovens 140 samt visitering af børn og unge efter servicelovens 86. Visitationsansvaret, hvad angår voksne efter servicelovens 86, placeres fortsat i Myndighedsafdelingen i Sundhed-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Det samlede budgetansvar placeres i Træningsenheden i Sundhed-, Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor størstedelen af visitationen finder sted. Kørsel til specialundervisning: Budget- og visitationsansvaret placeret (fortsat) hos skole- og dagtilbudschefen Kørsel til special-sfo, særlige klubtilbud, dagtilbud for handicappede børn og aflastning Budget- og visitationsansvaret placeres (fortsat) i Børne- og Familieafdelingen Kørsel til aktivitetscenter: Budget- og visitationsansvaret placeres fortsat i aktivitetscenteret Kørsel med handicappede voksne Budget- og visitationsansvaret placeres fortsat hos Områdeledelsen for dagtilbud Individuel handicapkørsel: Budget- og visitationsansvaret placeres i kørselskontoret Kørselskontoret vil i alle tilfælde have ansvaret for udarbejdelsen af kvalitetsstandarder, den løbende dialog og drøftelse med de budget- og visitationsansvarlige, udarbejdelse af og vedligeholdelse af kvalitetsstandarder, eventuelle udbud, samt udarbejdelse af ledelsesinformation (LIS) - jf. afsnit 2.1 ovenfor. 2.3 LEDELSESINFORMATION BDO anbefaler, at kørselskontoret fremadrettet vil være ansvarlig for udarbejdelse af ledelsesinformation for samtlige kørselsordninger på månedlig basis, og at der aftales afrapporteringsmøder med de visitations- og budgetansvarlige på månedlig basis. Ledelsesinformationen bør indeholde et samlet kørselsbudget for hele kommunen, og indeholde tydelige budgetforudsætninger, da det efter BDO s vurdering er helt centralt for præcis styring. Kørselsbudgettet bør derefter brydes ned i delbudgetter for de respektive ordninger, der ligeledes bør følges månedsvist. 11

12 BDO anbefaler, at det opstillede budget periodiseres, og at de månedlige økonomiske nøgletal løbende sammenholdes med det periodiserede budget. Ledelsesinformation vedrørende økonomi og aktivitet Ledelsesinformationen bør som minimum omfatte nøgletal om økonomi og aktivitet fordelt på de respektive kørselsordninger, og BDO anbefaler at ledelsesinformationen udarbejdes i tæt samarbejde med NT, da de med fordel kan være dataleverandør på de ordninger, der varetages i regi af NT. For hvert kørselsområde bør kommunerne gøre sig nogle antagelser om de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet, og at forudsætningerne for budgetopfyldelse følges via ledelsesinformationen. BDO anbefaler, at følgende budgetforudsætninger blandt andet indgår i ledelsesinformationen: Antal borgere i ordningerne Antal kørte ture Turenes længde (gennemsnit) Andel af ture der foregår som samkørsel Pris per tur (gennemsnit) Pris per unikke bruger Samlet omkostningsniveau/forbrug sammenholdt med budgettet Udover ledelsesinformation gående på økonomi, anbefaler BDO, at kørselskontoret udarbejder ledelsesinformation, der kan bidrage til den nødvendige dialog mellem kørselskontor, NT, fagforvaltninger og politisk niveau. Her kunne nedenstående være muligheder, der kunne supplere ledelsesinformationen beskrevet ovenfor: Andel rettidige afhentninger/afleveringer Andel unikke brugere i kørselsordningen i forhold til brugere af kerneydelsen (Fx antal unikke brugere af kørselsordningen til genoptræning som andel af det totale antal borgere, der har modtaget genoptræning) Antal klager BDO anbefaler, at kommunerne udarbejder en standardskabelon til NT for de efterspurgte data, således at det er klart for NT, hvad kommunerne efterspørger. Det skal endvidere specificeres overfor NT, hvilke afdelinger i kommunen, som skal have informationen, således at de kan reagere, hvis de ikke får tilsendt dette. 2.4 STØRRE FOKUS PÅ BORGERENS RESSOURCER I alle tilfælde anbefaler BDO, at man i visitationen har maksimalt fokus på borgernes ressourcer eller borgerens mulighed for at udvikle færdigheder, der medfører færre kørselsudgifter for kommunen. Et øget fokus på borgerens ressourcer vil i flere tilfælde kræve et øget fokus på indholdet i den visitation der foregår, og at man går tættere på borgeren og borgerens omgivelser end man gør i dag. 12

13 2.5 KOORDINERET PLANLÆGNING BDO anbefaler, at kommunen i samarbejde med NTgenerelt eftersøger de mulige besparelseseffekter ved dels at stramme servicekriterier og sikre en effektiv præplanlægningen og koordinering af den samlede kørselsmængde i kommunen, set både ift. de variable og faste kørselsordninger. Jf. ovenfor har kørselskontoret en helt central rolle her. Såfremt, at kommunen ønsker at sænke servicekriterierne for den variable kørsel, så er det dog samtidig BDO s generelle anbefaling, at dette sker efter dialog med NT, således, at det sikres, at de serviceændringer man overvejer, også vil få den ønskede effekt. I forhold til de faste kørselsordninger, så anbefaler BDO generelt set, at kommunen på tværs af kørselsordningerne iagttager en række centrale principper, der dels giver kommunen mulighed for, (i) at effektivisere indenfor de eksisterende ordninger/udbud samt (ii) at sikre lavere priser ved fremtidige udbud. De centrale principper er her: a) Mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af de forskellige ordninger, b) Fælles og koordineret planlægning indenfor de enkelte ordninger. 13

14 3 RESUMÉ Hovedformålet med visitationsprojektet mellem Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune og NT har været at anskueliggøre, hvor økonomiske besparelser og effektiviseringspotentialer i visiteringen til udvalgte kørselsordninger kan forekomme ved at fokusere på at ensrette, tilpasse og justere visiteringen i forhold til antallet af borgere, der visiteres ind i kørselsordningerne, samt ved at justere serviceniveauet for den faktiske udførte kørsel. Analysens primære formål har været at pege på muligheder for at justere serviceniveauet i forhold til de enkelte kørselsordningers adgangskriterier herunder gennem udarbejdelsen af forslag til kvalitetsstandarder og procedurebeskrivelser. Hvor det har haft en kobling til hovedformålet er der herudover opstillet anbefalinger i relation til den kommunale organisering og styring af kørselsområdet generelt. BDO Consulting (herefter BDO) har i visitationsprojektet gennemført en kortlægning og analyse af de udvalgte kørselsområder. Det er væsentligt at understrege, at BDO s anbefalinger samt de udarbejdede kvalitetsstandarder og procedurebeskrivelser skal ses som oplæg, der samlet set estimerer en bruttobesparelse, som kun i begrænset omfang er vurderet i forhold til den lokale organisatoriske kontekst. Denne rapport bør derfor ses som et arbejdsværktøj, der konkret skal omsættes, så anbefalingerne kobles sammen med lokale administrative og politiske vurderinger. 3.1 ESTIMAT AF DE SAMLEDE BESPARELSESPOTENTIALER For Hjørring Kommune er de samlede besparelsespotentialer på de udvalgte kørselsområder angivet i nedenstående tabel. I tabellen er det angivet, hvor stort et bruttobesparelsespotentiale, der findes på de enkelte områder, og ligeledes er det angivet, hvor meget dette potentiale udgør relativt i forhold til de nuværende omkostninger på området. Tabel Estimat af de samlede bruttobesparelsespotentialer (totalt og opdelt på kørselsområde) Kørselsområde Besparelsespotentiale (%) Besparelsespotentiale (kr./år) Læge- og speciallægekørsel 7,5 % - 15 % Genoptræningskørsel 15 % - 25 % Kørsel til specialundervisning 5 % - 10 % Kørsel til special-sfo 10 % - 20 % Kørsel af handicappede børn til dagtilbud samt børn til aflastning 15 % - 25 % Kørsel til aktivitetscentre 10 % - 20 % Kørsel med handicappede voksne 10 % - 20 % Individuel handicapkørsel (Flexhandicap) 10 % - 20 % (Opdateres når særskilt rapport er udarbejdet) Total

15 3.2 REALISERING AF BESPARELSESPOTENTIALET I det nedenstående er det kort opridset, hvad der efter BDO s vurdering er de primære forudsætninger for en realisering af besparelsespotentialet for de enkelte kørselsområder. Læge- og speciallægekørsel Det er BDO s generelle vurdering, at de primære parametre for realisering af besparelsespotentiale og ensartet visitationspraksis på området for kørsel til læge og speciallæge vedrører (i) faste og nedskrevne procedurer for visitationen med brug af ansøgnings- og samtaleskemaer, (ii) at der arbejdes konsekvent med brugen af solid ledelsesinformation, (iii) at der arbejdes på at minimere administrative omkostninger gennem systemmæssige tiltag, (iv) en fast og regelmæssig proces for revisitation af borgere i ordningen samt (v) en præplanlægning af kørslen, der sikrer effektive snitflader til de øvrige faste kørselsordninger ved at justere af det generelle tidsrum, hvor kørslen i ordningen finder sted. Genoptræningskørsel Det er BDO s generelle vurdering, at de primære parametre for realisering af besparelsespotentiale og ensartet visitationspraksis på området for kørsel til genoptræning vedrører (i) at budget- og visitationsansvar følges ad i så vid udstrækning som muligt, (ii) at der indføres egenbetaling på 86-kørsel, (iii) at der arbejdes konsekvent med brugen af solid ledelsesinformation, (iv) at der benyttes faste og nedskrevne procedurer for visitationen med brug af samtaleskemaer, (v) en fast og regelmæssig proces for revisitation af borgere i ordningen samt (vi) en præplanlægning af kørslen, der sikrer effektive snitflader til de øvrige faste kørselsordninger ved at justere af det generelle tidsrum, hvor kørslen i ordningen finder sted. Kørsel til specialundervisning og special-sfo Det er BDO s generelle vurdering, at de primære parametre for realisering af besparelsespotentiale og ensartet visitationspraksis på området for kørsel til specialundervisning og special-sfo vedrører (i) at budget- og visitationsansvar følges ad i så vid udstrækning som muligt, (ii) at der tages stilling til kørselsbehovet både for specialundervisning og special-sfo i den ordinære visitationsproces, (iii) at der benyttes faste og nedskrevne procedurer for visitationen med brug af samtaleskemaer særlig i forbindelse med opfølgning på kørselsbehov, (iv) at serviceniveauet for kørsel til special-sfo ændres således at der kun et ét tidspunkt for kørsel om morgenen og ét tidspunkt for hjemkørsel, (v) at ringetidspunkterne på skolerne ændres for at øge graden af kædekørsel, (vi) at alle relevante elever over 4. klasse på specialskoler modtager et bustræningskursus. Kørsel af handicappede børn til dagtilbud samt børn til aflastning Det er BDO s generelle vurdering, at de primære parametre for realisering af besparelsespotentiale og ensartet visitationspraksis på området for kørsel til særlige dagtilbud og aflastning vedrører (i) at ordningerne omlægges så der som udgangspunkt kun udbetales befordringsgodtgørelse, (ii) budget- og visitationsansvar følges ad i så vid udstrækning som muligt, (iii) at der benyttes faste og nedskrevne procedurer for visitationen med brug af samtaleskemaer særlig i forbindelse med opfølgning på kørselsbehov, (iv) at Hjørring Kommune konkurrenceudsætter de områder, hvor der køres med lokale taxaselskaber. 15

16 Kørsel til aktivitetscentre Det er BDO s generelle vurdering, at de primære parametre for realisering af besparelsespotentiale og ensartet visitationspraksis på området for kørsel til de visiterede aktivitetscentre vedrører (i) en decideret afskaffelse af kørselsordningen og alternativt (ii) en forhøjet egenbetaling for kørsel (iii) en ensartet visitations- op opfølgningsprocedure der sikrer fokus på at der kun tildeles kørsel til borgere, der ikke kan transportere sig selv, (iv) en præplanlægning af kørslen, der sikrer effektive snitflader til de øvrige faste kørselsordninger samt den variable kørsel ved at koordinere køretidspunkter og kørselskapacitet samt (v) et samlet udbud af kørselsopgaven. Hjørring Kommune har i forbindelse med analysen vurderet realiserbarheden af disse parametre i kommunen og har i den forbindelse gjort opmærksom på, at specielt forholdet vedrørende afskaffelse af kørselsordningen samt forhøjet egenbetaling ikke vurderes som umiddelbart realiserbart i sin nuværende form. Det skyldes, at der er truffet beslutning om at stille egenbetalingen i bero pga administrative omkostninger ved at håndtere egenbetaling ligesom en decideret afskaffelse af egenbetalingen pr. behandles politisk. Kørsel med handicappede voksne Det er BDO s generelle vurdering, at de primære parametre for realisering af besparelsespotentiale og ensartet visitationspraksis på området for handicappede voksne vedrører (i) en ensartet visitations- op opfølgningsprocedure der sikrer fokus på udnyttelse af borgernes egne ressourcer, (ii) en præplanlægning af kørslen, der sikrer effektive snitflader til de øvrige faste kørselsordninger samt den variable kørsel ved at koordinere køretidspunkter samt (iii) samlet udbud af kørselsopgaven. Individuel handicapkørsel (Flexhandicap)Opdateres når særskilt rapport er udarbejdet Kommunerne benytter i dag en lang række forskellige kørselsordninger, og fælles for disse er i alle tilfælde, at kommunen både har budget- og visitationsansvaret, mens det for NT s individuelle handicapordning gør sig gældende, at det er trafikselskabet, der har den formelle visitationskompetence, mens det er kommunerne, der har budgetansvaret. Ovenstående medfører, at BDO generelt anbefaler et nyt setup/en ny model for NT s Flexhandicapkørsel. Først og fremmest finder BDO det væsentligt, at kommunerne overtager det formelle visitationsansvar, og at visitationsansvaret og budgetansvaret placeres entydigt i kommunernes kørselskontorer. I forlængelse af dette vil det også være kommunerne, der fremadrettet bør være sidste klageinstans og ikke NT. Når kommunerne overtager det formelle visitationsansvar vil der også medfølge en række administrative omkostninger, som kommunerne eventuelt bør kompenseres for. Kommunerne vil ved overdragelsen af det formelle visitationsansvar have et reelt incitament til i det daglige at have et stærkt fokus på visitationsprocessen til ordningen. I analysen har BDO angivet en række anbefalinger, som efter BDO s vurdering med fordel kan drøftes i regi af NT s bestyrelse. Anbefalingerne vil understøtte kommunernes mulighed for at indfri besparelsespotentialer i forhold til den individuelle handicapkørsel. Ligeledes har BDO opstillet en række anbefalinger til kommunerne, som kommunerne efter BDO s vurdering kan implementere hver for sig uden involvering af NT. 16

17 4 KØRSEL TIL LÆGE- OG SPECIALLÆGE 4.1 DEFINITION OG LOVRAMMER Ordningen omhandler kørsel og/eller befordringsgodtgørelse til læge og speciallæge for både pensionister og andre borgere, jf. sundhedsloven. Lovrammer: Kerneydelserne udgøres af lægehjælp efter sundhedslovens 59 samt behandling hos speciallæge efter henvisning efter sundhedsloven 64. Kørsel og/eller befordringsgodtgørelse bevilliges ud fra de lovrammer, der er fremhævet nedenfor. Sundhedslovens 170: Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af 59, stk. 1, og som modtager social pension, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer for nødvendig befordring til og fra speciallæge, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af befordringsgodtgørelse til personer omfattet af 1. pkt. samt til personer omfattet af 59, stk. 1, ved besøg hos speciallæge. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er omfattet af 59, stk. 1, hvis behandlingen finder sted for regionens regning efter denne lov. Uddrag af bekendtgørelse nr om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven: 2. Kommunalbestyrelsen yder befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge eller speciallæge m.v. efter reglerne i dette kapitel. 3. Personer har ret til godtgørelse for befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge, hvis personens tilstand gør det nødvendigt. 4. Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til godtgørelse for befordring til og fra alment praktiserende læge. 5. Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis personen er henvist dertil af en alment praktiserende læge eller speciallæge, samt uden sådan henvisning ved besøg hos speciallæge i oftalmologi (øjensygdomme) eller speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næsehalssygdomme) samt hos speciallæge i gynækologi og obstetrik ved svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. uge, jf. dog Personer har ret til godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis afstanden mellem den sikredes bopæl eller faste opholdssted og speciallægens konsultationssted overstiger 50 km., og personen er henvist dertil af alment praktiserende læge eller speciallæge, samt uden sådan henvisning ved besøg hos speciallæge i oftalmologi (øjensygdomme) eller speciallæge i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) samt hos speciallæge i gynækologi og obstetrik ved svangerskabsafbrydelse inden udløbet af 12. uge, jf. dog Befordringsgodtgørelse efter 5 og 6 ydes kun i forbindelse med besøg hos den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultation nærmest ved patientens opholdssted. Hvis denne speciallæge er forhindret i 17

18 at yde lægehjælp, ydes der befordringsgodtgørelse til den nærmeste, som ikke er forhindret. Søger patienten fjernere beliggende speciallæge, kan der ydes befordringsgodtgørelse med det beløb, patienten havde ret til, hvis denne havde søgt den nærmest beliggende speciallæge. 23. En ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1-3, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand. Stk. 2. Nødvendiggør ledsagelsen mere end 12 timers fravær fra hjemmet, har ledsageren også ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til ud- eller hjemrejse uden ledsagelse af patienten. Stk. 3. En ledsager, der har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, har ved rejser, der nødvendiggør, at ledsageren overnatter uden for hjemmet, også ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v. 26. Befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Stk. 2. Befordringsmidler, der kan ydes godtgørelse til efter stk. 1, omfatter offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge, samt taxa og privatbil m.v. 27. Befordringsgodtgørelse efter 4 og 5, 11, nr. 1, og 19, nr. 1, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt. Stk. 2. Befordringsgodtgørelse efter 6, 11, nr. 2 og 3, 19, nr. 2 og 3, og 23, stk. 1 og 2, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt. 4.2 ORGANISERING PÅ KØRSELSOMRÅDET Kommunens organisering af området: I Hjørring Kommune ligger kørselsbudgettet i Sundhed-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Visitation, administration og bestilling ligger hos kørselskontoret, som er en del af borgerservice, der ligeledes hører under forvaltningen (interne stabe, men med direktørsammenfald med Sundhed-, Ældre- og Handicapforvaltningen). Kørselskontoret: Visitation til kørselsordningen administreres af de samme medarbejdere, som varetager den øvrige borgerservice. Kørselskontoret har ikke noget direkte budgetansvar. Budgetansvar Visitationsansvar Bestilling af konkret kørsel Planlægning af kørsel Sundhed-, Ældre- og Handicapforvaltningen Kørselskontoret Kørselskontoret NT Hjørring Kommune har valgt at lade kørslen udføre via NT Flextrafik under kørselsordningen Flexlæge. Flexlæge dækker over en kørselsordning for borgere, som skal til læge eller speciallæge samt genoptræning, og som ikke kan benytte traditionel kollektiv trafik. I den daglige drift spiller NT kun en lille aktiv 18

19 rolle, da kørselsbestilling sker i kommunerne og automatisk omsættes til en kørselsbooking i NT s systemer. NT har et team med flextrafikplanlæggere, som kan yde support til kommunerne i det fornødne omfang ift. kørslen og it. NT s Callcenter overvåger den daglige drift og har kontakten med chaufførerne. 4.3 VISITATIONSPRAKSIS Visitation/funktionsvurdering: Den 1. august 2008 overgik visitationen til læge- og speciallægekørsel til Borgerservice. Visitationen til ordningen foregår via telefonsamtale mellem medarbejder i kørselskontoret og borger, og borger får i langt hovedparten af tilfældene svar i første telefonsamtale på, om man bliver visiteret til varig ordning eller ej. Der visiteres bl.a. på grundlag af: o Hvordan borgeren transporterer sig til læge, supermarked og lign. o Hvorvidt borgeren er gangbesværet o Hvorvidt borgeren anvender ganghjælpemidler o Hvorvidt borgeren har behov for ledsagere i forbindelse med transport Der foreligger ingen skriftlige procedurer/tjekskemaer for telefonsamtalen (visitationssamtalen) med borger, men der benyttes de samme spørgsmål fra sag til sag. Der foreligger intet ansøgelsesskema til ordningen, ligesom det oplyses, at informationerne i omsorgssystemet ikke bruges ved visitation (dog benyttes opslag i andre systemer). I forhold til visitering af ledsagere er BDO blevet oplyst, at dette kun finder sted ganske sjældent Nogle borgere har fået etableret varig kørselsordning forud for aftalen med NT, og disse borgere har ikke været gennem en egentlig visitationsproces, som den er beskrevet i det ovenstående. Bevilling og bestilling: Kørselskontoret visiterer og indtaster turene direkte i NT s turbestillingssystem, mens de taler med borgeren. Borgere kan få bevilliget en varig kørselsordning, CPR-kørsel (engangsbestillinger med et bestemt antal kørsler) eller midlertidig kørsel (kørsel inden for en bestemt periode). Ved varige eller midlertidige kørselsordninger skal borgeren ikke gennem visitationsprocessen, når vedkommende bestiller kørsel næste gang. Borgerens stamdata er gemt, og medarbejderen på kørselskontoret skal blot bestille kørsel ud fra et allerede kendt servicebehov hos borgeren. En CPR-kørsel (enkeltbestilling) tager anslået 4-6 minutter i telefonen (der skal spørges ind til alle de relevante forhold), hvor bestillinger i en varig ordning tager markant kortere tid i telefonen (man kender forhold vedr. nødvendig service behov for rollator, bopæl på 3. etage mv.). Der kunne med fordel arbejdes på at afhjælpe dette merarbejde gennem bedre systemmæssig understøttelse af stamdata. Hvis nødvendigt visiteres der også til kørsel med højere serviceniveau end standardserviceniveauet. Det kan fx være på baggrund af bevægelsesbesvær som følge af operation eller hos en kørestolsbruger med kørestol, som ikke kan klappes sammen. 19

20 Opfølgning: Det oplyses, at man ikke arbejder systematisk med opfølgning på de borgere, der er bevilliget varig lægeog speciallægekørsel. Budgetopfølgning og ansvar: Hver måned sender NT en liste over kørte ture til Borgerservice. Borgerservice kontrollerer listen, hvorefter NT sender faktura til Sundhed-, Ældre- og Handicapområdet. 4.4 SERVICENIVEAU Serviceniveau for visitering til ordningen: Der bliver givet betaling til billigste, forsvarlige transportmiddel. Reelt findes tre alternativer: o o o Offentlig transport (svarende til bus) Privat kørselsgodtgørelse (anvendes kun ganske sjældent, da en borger typisk vil kunne tage offentlig transport, hvis vedkommende også kan køre selv) NT Flextrafik (Flexlæge) - borgere kan få bevilliget fast kørsel, engangsbestillinger (bestemt antal kørsler) eller midlertidig kørsel (kørsel inden for en bestemt periode). Serviceniveau i konkret kørsel: Hjørring Kommune har tilsluttet sig NT s serviceniveauangivelser, der gælder for al variabel kørsel i NT s kørselsordninger. Hjørring Kommune har dog mulighed for at bestille kørsel med et højere serviceniveau til borgere, hvis nødvendigt. Det oplyses, at dette kun sjældent finder sted. NT s generelle serviceparametre: Transporttid / omvejskørsel Indkørsel Hjemkørsel Variabel kørsel - Den samlede transporttid kan maksimalt forøges med 100 % i forhold til den direkte køretid for turen. - Ved korte ture (dvs. hvis den direkte transport med 100 % omvejskørsel ligger under 20 minutter) vil transporttiden maksimalt være op til 20 minutter. - Borgeren må hentes 15 minutter senere end det aftalte afhentningstidspunkt, såfremt dette ikke medfører forsinkelse til behandling. - Brugerens ankomst planlægges til maksimalt 30 minutter før senest fremme tidspunktet /behandlings-tidspunktet. Dermed ankommer borgeren tidligst 30 minutter før sin aftale. - Efter behandlingen afhentes borgeren senest efter 30 minutter + evt. 15 minutters ventetid i forhold til oplyst afhentningstidspunkt. Dvs. maksimalt 45 minutters ventetid. 20

21 Specifikke serviceparametre: Ud over de generelle serviceparametre kan kommunen selv specificere, hvilken service der præcist skal tilbydes den enkelte borger. Nedenfor fremgår de specifikke typer af service, som kommunen har mulighed for at tilbyde. I) Kunden kan både køre i en almindelig bil og en liftvogn II) Kunden kan kun køre i en lav bil III) Kunden kan kun køre i en liftvogn (kørestolsbruger) IV) Ekstra tid til service der ligger ud over kørslen (hente og følge, låse døren osv.) V) Kunden kan kun sidde på forsædet VI) Kunden skal hentes sidst og sættes af først (direkte kørsel) VII) Kunden skal køre alene Udgangspunktet er, at jo højere serviceniveau en borger visiteres til/en tur bestilles med, des mere mindskes muligheden for koordinering, hvilket kan være fordyrende for udførelsen af kørslen. Servicetid mv.: Som standard servicetid skal der af kommunen afsættes til kørslen 2 minutter til afhentning af borgeren og 1 minut til aflevering af borgeren. Dette udløser, at chaufføren melder sin ankomst ved døren og hjælper borgeren ind/ud af bilen. Har borgeren behov for hjælp til at komme til/fra bilen, fx hvis borgeren er dårligt gående, skal der ved bestilling sættes ekstra servicetid på. Derudover afsættes der som standard funktionstid 2 x 5 minutter til en borger, der skal transporteres i kørestol, og 2 x 1 minutter til hjælpemidler som sammenklappet kørestol, rollator, gangstativ mm. Servicekrav for variabel kørsel: Styregruppen for Flextrafik, der er en embedsmandsgruppe bestående af repræsentanter fra kommuner og region, fastsætter fastsætter enkelte generelle servicekrav i NT s udbudsmateriale og dermed i aftaler med vognmændene. 21