Køn betyder noget klasse. Temamateriale til lærere

Transkript

1 Køn betyder noget klasse Temamateriale til lærere

2 indhold forord 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 5 Elever med særlige behov 7 1. tanker om køn. dobbeltcirkler 8 2. Køn på mange måder. Billeddesign 9 3. Køn betyder noget! Film fra Dilemmaer om køn. Fire hjørner Kønsroller før, nu og i fremtiden. Gruppearbejde På jagt efter kønsroller. Videofortællinger Tanker om køn i Uganda. Makkersnak Irma-sagen. Speedargumentation 29 9 Landet på Genus. Beslutningsspil 32 Uge Sex 2012 Sex & Samfund, 2012 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Lone Smidt Artikler: Michael Madsen og Mikkel Dalum Alt indhold vedr. elever med særlige behov: Jonas Paustian Borup Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll,Troels Hansen og Mik Eskestad Layout: Marianne & Robin Tak til Ane Havskov Kirk og Anne Wind for inspiration og input Alle citater i materialets artikler er udtryk for interviewpersonernes personlige holdninger. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 2

3 FORORD I Uge Sex 2012 har Sex & Samfund valgt at sætte fokus på køn og kønsroller. Temaet er valgt, fordi køn har en stor betydning for såvel børns som unges muligheder og begrænsninger i forhold til for eksempel trivsel, krop og seksualitet. Hovedbudskabet med kampagnen er, at Køn betyder noget på godt og ondt. Køn giver muligheder, men køn kan også være anledning til bekymring, frustration og diskrimination, hvis man ikke gør som de fleste. Sex & Samfund mener derfor, at det vigtigt at sætte køn og kønsroller på dagsordnen inden for rammerne af skolens seksualundervisning. Her kan eleverne blive klogere på kønnets betydning i samfundet i dag, de kan reflektere over, hvilke roller kønnet spiller i deres eget og i andres liv, og de kan formulere visioner for, hvad kønnet skal betyde i det samfund, som de selv ønsker at være en del af i fremtiden. I dette temamateriale kan du derfor finde ideer til, hvordan der helt konkret kan arbejdes med temaet køn i seksualundervisningen på klassetrin. Temamaterialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds kampagne, Uge Sex. Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler, såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som resten af skoleåret. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge hvilke øvelser, du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningens mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for årets tema eller du kan vælge én øvelse ud, som du finder særlig relevant. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med grundmaterialet for Uge Sex 2012 og sammen med hjemmesiden til klasser (se særskilt lærervejledning til denne side, som findes på under Om sexfordig.dk til underviseren ). Om Sex & Samfund Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning - Sexlinien for Unge - en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et stort seksualundervisningsprojekt, der via undervisning, kurser og en hjemmeside ( skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Alle øvelser i Sex & Samfunds undervisningsmaterialer til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles Mål for Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet for Uge Sex Du kan læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 3

4 forord Trinmål Når du bruger øvelserne i dette temamateriale, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner Diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver Gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen Find filmklip om køn på Sex & Samfund har indgået et samarbejde med DR/skole i forbindelse med Uge Sex Samarbejdet betyder, at der på er sammensat et særskilt tema med filmklip om køn og kønsroller målrettet udskolingen. Filmklippene kan bruges som selvstændige klip eller vises i tilknytning til udvalgte øvelser fra temamaterialet. Fra 1. januar 2012 skal der ikke længere betales abonnement for skolers adgang til DR/skole. Skoler, der ikke har abonnement, skal dog stadig tilmelde sig først hos Uni-C eller DR/skole-redaktionen for at få adgang. Det er en god idé at tilmelde sig i god tid før Uge Sex, da der kan forekomme ventetid i forhold til at blive oprettet som bruger. Læs mere om DR/skole, og hvordan du får adgang, på Fakta om køn Køn er noget, man gør og bliver. Man fødes som biologisk dreng eller pige, men man bliver også påvirket af sin opdragelse og miljøet omkring en. Hvem, man er som dreng eller pige, afhænger derfor af mange ting som for eksempel hvilken opdragelse man får, ens omgangskreds og det miljø, man vokser op i. Der er mange måder at være dreng på og mange måder at være pige på. De kønsroller og normer omkring køn, man møder i den familie, det miljø og/eller det samfund, man vokser op i, er med til at påvirke ens egen oplevelse af køn og kønsroller. Kønsroller og normer omkring køn kan ændre sig over tid, og man kan selv være med til at forandre dem. Kilde: Tema om køn på Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 4

5 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Materialet består af konkrete øvelser om årets tema til brug i seksualundervisningen på klassetrin. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: Mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Nogle øvelser har desuden særskilte anbefalinger i forhold til elever med særlige behov. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVElser og målgruppe Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Her kan du få et let overblik over temamaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. Elever med 7. klasse 8.klasse 9.klasse særlige behov Øvelser og fag Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Her kan du få et let overblik over de tværfaglige muligheder i temamaterialets øvelser. Øvelser Øvelser Dansk Historie Samfundsfag Kristendom Geografi Engelsk Biologi It- og mediekompetencer Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 5

6 hvad inderholder materialet? Øvelser og tidsforbrug Leder du efter korte eller lange øvelser? Her kan du få et let overblik over, hvor lang tid der skal bruges på temamaterialets øvelser. Bemærk: Den angivne tid er vejledende. Enkelte øvelser kan forlænges afhængig af den tid, klassen har til rådighed. Øvelser De helt korte (< ½ time) 1 3 De korte (½-1 time) De lidt længere (1-2 timer) De lange (>2 timer) 6 Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 6

7 Elever med særlige behov Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere i grundskolen, der ønsker tips til, hvordan man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at deltage aktivt i seksualundervisningen. Elever med særlige behov er en meget forskelligartet størrelse. I dette materiale tænkes særligt på elever med ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelser, der beskrives som værende normaltbegavede. Udvalgte øvelser og anbefalinger I afsnittet Hvad indeholder materialet? kan du finde en oversigt over hvilke af materialets øvelser, som er særligt relevante til elever med særlige behov. Nogle af disse øvelser kan du muligvis bruge, som de er beskrevet under de enkelte emner, andre øvelser kræver måske forskellige tilpasninger, for at de bliver velegnede til dine elever. Til nogle af øvelserne kan du derfor finde konkrete anbefalinger til ændringer i øvelsernes fokus eller organisering. Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Dette kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne, end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på elever. Desuden kan eleverne have vanskeligt ved at arbejde selvstændigt individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering vil være mere velegnet. Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og laver for eksempel nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen i mod at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at have særlige behov, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at være anderledes, kan være noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er nogen særlige ting på spil i klassen i forhold til disse ting? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen? Hvilken betydning har det for elevernes syn på køn og kønsroller, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Giver det nogle særlige udfordringer for eleverne enten at tilhøre, eller skulle forholde sig til, flere minoritetsgrupper på én gang for eksempel i forhold til etnicitet, seksualitet og funktionsnedsættelser? Er mine elever et andet sted i deres udvikling i forhold til pubertet? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. De generelle øvelser Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af de generelle øvelser til seksualundervisning fra Uge Sex 2012 Grundmaterialet til klasse med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. PIKTOGRAMMER Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på og på Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 7

8 1. Tanker om køn Dobbeltcirkler Mål At eleverne kan sætte ord på deres egne tanker og forestillinger om køn og kønsroller. At eleverne kan give eksempler på, hvordan køn har en betydning for ens identitet. målgruppe klasse. Forberedelse Arbejdsarket kopieres. tid og materialer Tidsforbrug 15 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Eleverne placerer sig i to cirkler (en ydercirkel og en indercirkel) med front mod hinanden således, at hver elev står over for en makker. Lad dem eventuelt give hinanden hånden, så det sikres, at alle ved, hvem de står over for. Underviseren stiller nu eleverne et spørgsmål, som de skal tale om. Først taler personen i ydercirklen i et halvt minut om sine umiddelbare tanker om spørgsmålet. Makkeren i indercirklen lytter interesseret. Dernæst bytter de, således at personen i indercirklen taler i et halvt minut om det samme spørgsmål, mens makkeren lytter. Underviseren holder øje med tiden og markerer, når der skal byttes. Herefter takker eleverne hinanden for samtalen, og personen i ydercirklen rykker én gang til højre og får dermed en ny makker. Eleverne i indercirklen rykker sig ikke. Underviseren stiller det næste spørgsmål, og igen taler først eleverne i ydercirklen og dernæst dem i indercirklen på skift. Endnu engang får man en ny makker, og dette fortsætter indtil eleverne har talt om alle spørgsmål. Underviseren kan for eksempel stille følgende spørgsmål, der er målrettet undervisningen på henholdsvis 7., 8. og 9. klassetrin: 7. klasse Hvad kommer du til at tænke på, når du hører ordet kønsroller? Hvad kan du godt lide ved at have det køn, du har? Hvad ville være det bedste ved at have et andet køn? Hvad eller hvem bestemmer, hvordan man skal være som dreng eller pige? 8. klasse Hvad kommer du til at tænke på, når du hører ordet kønsroller? Hvad eller hvem bestemmer, hvilket køn man har? Hvilken betydning har det, om man er dreng eller pige? Hvad eller hvem bestemmer, hvordan man skal være som dreng eller pige? 9. klasse Hvad kommer du til at tænke på, når du hører ordet køn? Hvilken betydning har kønnet for ens muligheder for at gøre det, man har lyst til? Hvad eller hvem bestemmer, hvordan man skal være som dreng eller som pige? Hvad ville du gøre anderledes, hvis du havde et andet køn? Efter øvelsen spørger underviseren ind til elevernes opfattelse af køn og betydningen af køn og kønsroller. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvilken betydning har jeres køn for jer? (i forhold til venner, familie, interesser ) Hvad ville være det bedste ved at være et andet køn? Hvad forhindrer jer i at gøre det i dag? Hvordan tænker I, at køn og identitet sammen? Hvilke forventninger til det at være dreng eller pige kender I? tips til underviseren Det anbefales at bruge denne øvelse som indledning til at arbejde med køn, så eleverne bliver sporet ind på, hvad køn betyder for dem og for andre. Øvelsen kan også bruges til at sætte mål for arbejdet med et tema om køn. Som afslutning på øvelsen kan eleverne formulere spørgsmål, der definerer, hvad de gerne vil undersøge eller vide mere om i forhold til køn, kønsroller og kønsidentitet. Spørgsmålene hænges op i klassen og bruges som pejlemærker i forhold til, hvad der skal arbejdes med gennem forløbet. Som afslutning på arbejdet med køn bruges spørgsmålene til at evaluere, om eleverne fik svar på det, de gerne ville, og til eventuelt at sætte nye mål. Som supplement til denne øvelse kan eleverne finde på alle de ord, de kan komme i tanke om, der begynder med køn. Tal med eleverne om, hvad de mange ord fortæller om betydningen af køn og kønsroller. Hvordan kan man bryde disse forventninger? Hvad kan man gøre for at sikre, at drenge og piger kan gøre de samme ting og har de samme muligheder? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 8

9 2. Køn på mange måder Billeddesign Mål At eleverne kan forklare, hvordan køn handler om både biologi, identitet og udtryk. At eleverne kan opstille ideer til, hvordan man kan udvide mulighederne for, hvad man kan i forhold til køn. målgruppe klasse. Forberedelse Arbejdsark A til øvelsen kopieres til eleverne. Eleverne skal medbringe ugeblade og aviser. Medbring eventuelt et billede af coveret på Lady Gagas single You and I og billeder af pop/rockbandet Tokio Hotel. tid og materialer Tidsforbrug 1,5 time. Materialer Arbejdsark A til øvelsen, karton i størrelse A2, aviser, ugeblade, sakse, lim. Computere med adgang til internettet og mulighed for at printe. Beskrivelse Uddel arbejdsarket til øvelsen. Læs den indledende tekst og gennemgå definitionerne på biologisk køn, kønsidentitet og kønsudtryk. Der kan for eksempel henvises til billedet af Lady Gaga fra You and I, hvor hun leger med sit kønsudtryk og billeder af Tokio Hotel, hvis forsanger Bill Kaulitz med sit tøjvalg og brug af makeup ofte bryder kønsnormerne. Bed eleverne komme med eksempler på andre kendte, der på samme måde viser, hvordan man kan udtrykke køn på mange måder. Herefter skal eleverne designe billeder med titlen Køn på mange måder. Eleverne får en time til at producere billederne, hvorefter der er fælles fernisering. På skift går grupperne rundt og ser hinandens billeder og taler med hinanden om deres overvejelser om køn. Afslutningsvis leder underviseren en dialog om begrebet køn på baggrund af arbejdet med at designe billeder. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål målrettet undervisningen på henholdsvis 7., 8. eller 9. klassetrin. Fortsættes på næste side... tips til underviseren Øvelsen kan også organiseres som en it-baseret øvelse, hvor eleverne designer billeder i et billedbehandlingsprogram på computeren. Vær opmærksom på, at øvelsen og den efterfølgende diskussion kan være sårbar, hvis der i klassen er en stereotyp opfattelse af køn og en hård tone over for elever, der måske ikke passer ind i de, for klassen, gængse kønsnormer. Det kan derfor anbefales, at underviseren arbejder målrettet med at skabe et trygt rum i seksualundervisningen, for eksempel ved at benytte nogle af de generelle øvelser fra Uge Sex Grundmaterialet til klasse. Fasthold desuden øvelsens centrale pointe om, at køn er et bredt begreb, og at man har ret til at være dreng og pige på mange måder. I en tværfaglig sammenhæng kan eleverne i biologi arbejde med det biologiske køn og undersøge, hvilke muligheder, der er for at ændre på det biologiske køn. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 9

10 2. Køn på mange måder. Billeddesign Fortsat fra forrige side 7. klasse Hvilke overvejelser over det at være dreng og pige gav billedarbejdet anledning til? Hvilke forventninger til det at være dreng og pige kender I? Hvad kan man gøre for at bryde disse forventninger? Kan I give eksempler på nogen, der gør noget andet end, hvad der forventes af deres køn? Hvilken betydning har det, at man som ung møder andre unge eller kendte, der viser, hvordan man kan være dreng og pige på mange forskellige måder? 8. klasse Hvilke overvejelser over det at være dreng og pige gav billedarbejdet anledning til? Hvilke fordele og ulemper er der ved, at man som ung har ret til at afprøve og vælge sin egen kønsidentitet? Hvilken betydning har det, at man som ung møder andre unge eller kendte, der viser, hvordan man kan være dreng og pige på mange måder? Hvad tænker I kan være de største udfordringer i forhold til at sikre alles ret til at være dreng eller pige på den måde, man selv har lyst til? Hvad kan man gøre for at overvinde disse udfordringer? Hvilke handlemuligheder har man, hvis man som ung føler sig diskrimineret på grund af sit køn? 9. klasse Hvilke overvejelser over køn og kønsudtryk gav billedarbejdet anledning til? Hvilke forhindringer og muligheder kan I pege på i forhold til at sikre unge deres ret til at udtrykke deres køn, som de vil? Hvilken betydning har det, at man som ung møder andre unge eller kendte, der viser, hvordan man både kan afprøve og have forskellige måder at være dreng og pige på? Hvilken betydning har det for et fællesskab, at man sikrer alles ret til at have det køn, man selv vælger? Hvad kan man i et samfund gøre for at sikre, at alle måder at have og udtrykke et køn på, behandles lige? tips til underviseren Sammen med samfundsfag kan øvelsen i 8. og 9. klasse anvendes i et tema om diskrimination og mangfoldighed både nationalt og globalt med inddragelse af FN s menneskerettighedskonvention og de rettigheder, der er i forhold til køn og seksualitet. I den forbindelse kan eleverne med fordel læse artiklen At være født i et andet køns krop om Caspian, der som 15-årig valgte at få fjernet sine bryster på et privathospital. (Findes som arbejdsark B i forlængelse af øvelsen) Elever med særlige behov Arbejdet med kreative opgaver som denne er en god mulighed for at udtrykke sig på anden vis end gennem skrift og tale. Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen i din klasse? Hvilken betydning har det for elevernes syn på køn og kønsroller, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Overvej, om en anden organisering er mere hensigtsmæssig med klassen, for eksempel individuelt arbejde. Arbejd i begyndelsen af øvelsen med afklaring af begreber som for eksempel identitet. Formuler eventuelt selv andre spørgsmål til øvelsen, hvis du finder dette mest hensigtsmæssigt i forhold til dine elever. Vær ekstra opmærksom på at forebygge mobning, hvis enkelte elever drages frem som eksempler. Husk selv at medbringe ugeblade eller lignende, så øvelsen kan gennemføres, selvom eleverne skulle glemme at medbringe disse ting hjemmefra. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 10

11 2. Køn på mange måder. Billeddesign ARBEJDSARK A billeddesign Måske tænker du, at køn handler om, hvorvidt man er født med en drengekrop eller en pigekrop. Men køn handler om meget mere end det. Køn handler både om biologi, om at føle sig som et køn, og om den måde man udtrykker sit køn på, for eksempel det tøj man går i. Man kan for eksempel være født med en drengekrop, føle sig som en dreng og gå klædt som en dreng. Men man kan også være født med en drengekrop og føle sig som en pige, eller man kan være født med en pigekrop og gå i tøj, som andre anser for at være drengetøj. Det betyder, at man kan være køn på mange måder. Man har ret til helt selv at vælge sit køn, og hvordan man vil udtrykke sit køn. Biologisk køn: Handler om, hvordan ens krop ser ud. Det biologiske køn defineres ud fra de indre og ydre kønsorganer, kønskromosomer og hormoner. Kønsidentitet: Handler om ens egen oplevelse af, hvilket køn man har. Man fødes ikke med en kønsidentitet. Ens kønsidentitet skabes blandt andet gennem den opdragelse, man får fra sine forældre, og gennem de forskellige fællesskaber, man indgår i: Venskaber, skolen, fritidsinteresser etc. Kønsudtryk: Handler om, hvordan man udtrykker sit køn. Man kan for eksempel udtrykke sit køn gennem tøj, frisure, kropsholdning, stemme, og hvordan man sminker sig. Gruppearbejde Design et billede med titlen Køn på mange måder. Find billeder, illustrationer, overskrifter og citater i aviser, ugeblade og på internettet, der fortæller noget om, hvordan man kan være dreng og piger på mange måder. I kan også skabe jeres egne billeder af, hvordan man kan mikse køn på tværs af biologisk køn, kønsidentitet og kønsudtryk ved for eksempel at bytte rundt på mande- og kvindekroppe i reklamer. Notér de spørgsmål og overvejelser om køn, som eventuelt dukker op i forbindelse med billedarbejdet, og præsentér dem for resten af klassen, når I fremviser jeres færdige billede. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 11

12 2. Køn på mange måder. Billeddesign ARBEJDSARK b at være født i en andens krop Transkønnethed er ikke noget, medierne beskæftiger sig meget med. Men det blev der lavet om på i forbindelse med den såkaldte Caspian-sag. Sagen om den 15-årige dreng, Caspian, der i efteråret 2011 valgte at få bortopereret sine bryster på et privathospital. Caspian havde fuld støtte fra sine forældre, og var ikke i tvivl om, at beslutningen var den rigtige for ham. Her er historien om, hvordan det har været for Caspian at være en dreng, men af omgivelserne at blive opfattet som en pige. Og at tage beslutningen om også at blive set som den, han er. Aldrig i tvivl Det er svært at sige, hvornår jeg fandt ud af, at jeg er en dreng. Det har jeg jo altid vidst. Ligesom de fleste andre børn ved, om de er en pige eller en dreng, har jeg altid vidst, at jeg var en dreng. Det betyder ikke, at jeg ikke tænkte over det. For jeg oplevede jo hele tiden at blive rettet af de voksne, når jeg sagde, at jeg var en dreng. Og det kunne jeg ikke forstå. Det var noget andet med mine legekammerater. De stillede aldrig spørgsmålstegn ved, om jeg var en dreng. Det var jeg bare. Selvom jeg lignede en pige, så opførte jeg mig jo som en dreng. Jeg tror, det handler om, at børn endnu ikke har lært, hvordan samfundet skal se ud, og derfor har nemmere ved at acceptere mennesker, som de er. Min lillebror, som er syv år, har for eksempel aldrig tænkt over, om jeg er en dreng. Jeg er bare hans bror. Den videnskabelige forklaring De voksne begyndte først at tage mig alvorligt, da jeg blev gammel nok til at finde de videnskabelige forklaringer frem. Da jeg begyndte at læse om transseksualitet og kunne sige: Se her, det er sådan, jeg er. Men de accepterede det ikke af den grund. Da jeg sagde til min mor, at jeg gerne ville i hormonbehandling, sagde hun, at det kunne jeg godt glemme. At jeg skulle acceptere min krop, som den var. Men det havde jeg jo prøvet, og det var simpelthen ikke en mulighed. Den sociale accept Det var min mormor, der første gang accepterede mig socialt som en dreng. Vi var på ferie sammen, og hun sagde, at hun havde lagt mærke til, at jeg ikke brød mig om at blive kaldt hun, og hun spurgte, om jeg hellere ville have, at hun kaldte mig han. Efter den ferie, hvor jeg første gang oplevede, hvordan det var at blive tiltalt som dreng, var der ingen vej tilbage. Jeg sagde til min mor, hvordan jeg havde oplevet det, og at jeg ikke lige kunne lægge det fra mig igen. Jeg tror, det er nemmere for nogen, der er lidt mere udenforstående som for eksempel min mormor, at acceptere det. De har ikke så meget at miste. Ens forældre har jo født og opdraget en, så det er nok sværest for dem. For mine forældre passede det så fint, at de har to drenge, og så var jeg pigen. Men det var jeg jo så bare ikke. Reaktioner Jeg har altid opfattet mig selv som dreng og omtalt mig selv som dreng, og på den måde har jeg heller ikke haft nogen spring-ud proces. Men da jeg skiftede navn for et par år siden, fortalte jeg min klasse lidt mere om, hvordan jeg havde det, og jeg tror ikke, det kom bag på nogen. Efter at min historie har været i medierne, har jeg oplevet mange negative reaktioner blandt andet fra det offentlige og politikere. Men jeg har aldrig oplevet noget negativt fra mine nære omgivelser. Måske hænger det sammen med, at jeg altid har været meget sikker på den, jeg er, og ikke har haft nogen problemer med det. Det var kun dengang, jeg lignede en pige, at folk kunne finde på at undre sig. Efter at jeg har fået et mere maskulint ydre, er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved mit køn. Systemet Det var min læge, der henviste mig til Sexologisk Klinik, hvor jeg gik hos en psykolog tre gange. Det var ikke til nogen hjælp, og de kunne ikke tilbyde mig noget. Den første gang sagde jeg, at jeg gerne ville i kontakt med andre transseksuelle, men det hjalp hun mig aldrig videre med. Jeg ved, at mange transseksuelle er sure på Sexologisk Klinik og føler sig ydmyget af den behandling, de har fået der. Men jeg synes sådan set ikke, at det var ubehageligt. De kunne bare ikke hjælpe mig. Jeg er under 18 og har ingen psykiske problemer. Jeg er bare transseksuel. Jeg ville ønske, at der var samme muligheder for psykologisk og medicinsk behandling for unge under 18 som for dem over. Siden har jeg selv taget kontakt til Transgruppen hos LGBT- Danmark, og det har været rigtig godt. Det er ikke en gruppe særligt for unge. Folk har meget forskellige aldre, og det er også meget rart. For det er de samme følelser, man har været igennem, uanset alder. Afprøv det! Caspian har en sikkerhed i sit køn, som mange andre unge ikke har. Hos Sex & Samfund får vi henvendelser fra unge, som er usikre på deres køn og deres seksualitet, og som ikke tør stå frem overfor familie, venner og omverdenen som det, de er. Caspians budskab til dem er klart: Hvis jeg skal sende et budskab til andre unge, der er transseksuelle, og måske er mere i tvivl om, hvad det rigtige er at gøre, end mig, så vil jeg foreslå, at de prøver nogle ting af. At de for eksempel prøver at fortælle folk, at de er transseksuelle, prøver at stå ved det og se, hvad der sker. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 12

13 3. Køn betyder noget! Film fra Mål At eleverne kan udpege væsentlige budskaber om temaet køn fra filmene på At eleverne kan sætte ord på og diskutere deres egne forestillinger om køn, og hvilken betydning køn kan have for det enkelte menneske. målgruppe klasse. Forberedelse Det anbefales, at underviseren ser filmene igennem inden undervisningen og eventuelt udvælger en eller flere film, man vil sætte fokus på. tid og materialer Tidsforbrug Cirka minutter. Materialer Computer med internetforbindelse, projektor/smartboard, film på Beskrivelse På hjemmesiden findes en række korte film, der handler om temaet køn. Filmene er optaget særligt til Uge Sex I nogle af filmene deltager kendte personer, og i andre deltager almindelige skoleelever fra udskolingen. Filmene er korte, men rummer masser af stof, der kan bruges som udgangspunkt for en dialog i klassen om køn og kønsroller. På projektor/smartboard viser underviseren den eller de film, som man har udvalgt. Dialogen om filmen kan herefter organiseres som en fælles diskussion eller som samtaler parvis eller i mindre grupper afhængig af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til den konkrete gruppe af elever. Fortsættes på næste side... tips til underviseren Denne øvelse er god at bruge som indledende øvelse til et forløb om temaet "Køn betyder noget på godt og ondt!". Få eventuelt eleverne til at skrive deres egne overvejelser om køn og kønsroller ned som afslutning på øvelsen. De formulerede overvejelser kan gøres til genstand for en evaluering af forløbet. Har arbejdet med køn rykket ved de overvejelser, eleverne skrev i starten af forløbet, eller er eleverne er blevet mere afklarede omkring deres syn på køn og kønsroller? Hvis man arbejder med temaet om køn i en længere periode, kan man vælge at se én af filmene, hver gang man mødes. På denne måde kan filmene bruges som indledning til timen, hvor man drøfter forskellige perspektiver på køn ud fra disse. Gør man det, kan det anbefales at variere arbejdsmåderne: Filmene kan for eksempel bruges som udgangspunkt for en fælles diskussion, som oplæg til en skriftlig opgave, til at lave rollespil om filmens tema eller til at optage egne små film med interviews med hinanden. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 13

14 3. Køn BETYDER NOGET! FILM FRA Fortsat fra forrige side Elever med særlige behov Underviseren vælger den organiseringsform, der er mest hensigtsmæssig i forhold til eleverne. Underviseren kan vælge at formulere andre spørgsmål, der passer bedre til klassen. Underviseren kan støtte eleverne ved at formulere hovedbudskaberne i videoerne for eleverne, som de derefter kan forsøge at forholde sig til. Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen i din klasse? Hvilken betydning har det for elevernes syn på køn og kønsroller, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Vær ekstra opmærksom på at forebygge mobning, hvis enkelte elever drages frem som eksempler. At arbejde med selv at lave videoer kan virke motiverende for nogle elever med særlige behov, og giver eleverne mulighed for at give udtryk for holdninger uden at skulle formulere sig skriftligt. Underviseren kan for eksempel tage udgangspunkt i følgende spørgsmål og arbejdsformer, der er målrettet undervisningen på henholdsvis 7., 8. og 9. klassetrin: 7. klasse Fælles klassesamtale: Hvad synes I, at filmen fortæller om køn og kønsroller? Hvilke pointer om køn og kønsroller synes I, var de vigtigste i filmen Er I enige eller uenige i de ting, som personerne i filmen sagde? Hvis I var blevet interviewet om de samme ting som personerne i filmen, hvad ville I så have sagt? Tror I, at køn betyder lige meget for alle mennesker? Hvorfor/hvorfor ikke? I hvilke situationer tænker I, at køn i særlig grad betyder noget? 8. klasse Tal med sidemanden: Var der noget af det, som personerne i filmen sagde, som I lagde særligt mærke til eller undrede jer over? Hvad var det? Var der noget af det, der blev sagt, som I var uenige i? Var der noget af det, der blev sagt, som I var enige i, eller som I kan genkende fra jer selv? Hvis I skulle pege på filmens budskaber om "køn" hvilke budskaber ville det så være? Hvis I skulle producere en film med budskaber om køn, hvilke budskaber ville I så lægge vægt på og hvorfor? Herefter fælles opsamling: Hvad talte I om med jeres sidemænd? Hvilke af filmens budskaber synes I, det er særligt vigtigt at være opmærksom på og hvorfor? Hvis I skulle lave en film med titlen Køn betyder noget. Hvad skulle filmen så handle om og hvorfor? 9. klasse Individuelt: Skriv i et minut: Hvad synes du er filmens vigtigste pointer om køn? I grupper: Læs højt for hinanden, hvad I har skrevet og diskuter: tips til underviseren Arbejdet med filmene kan udvides ved at lade eleverne lave deres egne film om køn. Disse kan for eksempel laves ved hjælp af mobiltelefoner og sammenklippes i et program på computeren. De kan senere vises for klassen eller uploades på klassens hjemmeside. Vær opmærksom på, at eleverne er bevidste om konsekvenserne, hvis de vælger at uploade dem andre steder, for eksempel på YouTube. Øvelsen kan inddrages i undervisningen i kristendomskundskab, hvor der lægges vægt på filosofiske og værdimæssige overvejelser vedrørende køn og kønsroller. Her kan øvelsen suppleres med overvejelser som: Er der nogle særlige positive eller negative elementer, der knytter sig til de forskellige kønsroller? Er det ene køn mere værd end det andet? Hvad står der i FN's Menneskerettigheder om køn? Hvilken rolle kan religion spille i forhold til forventninger til kønnene? I danskundervisningen kan der sættes fokus på de måder, hvorpå der i filmene kommunikeres om temaet køn. Er I enige eller uenige i de pointer om køn og kønsroller, der kommer frem i filmen? Kan I pege på konkrete eksempler fra jeres hverdag eller fra samfundet generelt, hvor køn betyder noget? Hvis I blev interviewet til en film med titlen: Køn betyder noget!, hvad ville I så sige? Skriv tre sætninger om køn og kønnets betydning, som skulle indgå i en sådan film og præsenter dem for resten af klassen. Herefter fælles opsamling, hvor eleverne præsenterer deres sætninger. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 14

15 4. Dilemmaer om køn Fire hjørner Mål At eleverne kan tage stilling til normer og stereotyper omkring køn. At eleverne kan diskutere handlemuligheder i forhold til at udvide normerne for, hvad man kan i forhold til køn. målgruppe 7. klasse. Forberedelse Ingen. tid og materialer Tidsforbrug Cirka 15 minutter pr. dilemma. Materialer Ingen. (Se eventuelt forslag om artikel til supplerende læsning under Tips til Underviseren på næste side). Beskrivelse Underviseren begynder med at introducere klassen til arbejdsformen. Dette er særlig vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med denne øvelsestype før. Eleverne skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Underviseren præsenterer eleverne for et dilemmafyldt spørgsmål samt fire mulige svar, som de skal tage stilling til. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en svarmulighed. Underviseren stiller sig i det konkrete hjørne, når man læser svaret op. Herefter stiller eleverne sig i det hjørne, som, de synes, beskriver den bedste svarmulighed. Hjørnet Andre muligheder er for de elever, der ikke synes, at nogle af de tre andre svar er gode, men selv har forslag til noget andet, man kunne gøre. Når alle har placeret sig ved et hjørne, skal eleverne i hvert hjørne tale sammen i mindre grupper på to-tre personer. Gruppen skal blive enige om, hvorfor denne svarmulighed er den bedste og hvilke fordele og ulemper, der er ved at vælge dette svar. Herefter interviewer underviseren de forskellige grupper om deres overvejelser. Ingen grupper skal tvinges til at sige noget - det er ok at melde "pas". Når alle grupper er hørt, kan underviseren spørge, om der er nogle af eleverne, der har skiftet mening, efter de har hørt de andres svar. Hvis der er det, gives de lov til at flytte sig til et andet hjørne og eventuelt fortælle, hvad der fik dem til at ændre mening. Herefter kan øvelsen fortsætte med det næste dilemma. Dilemmaerne hænger sammen i par på den måde, at dilemma A og B samt dilemma C og D repræsenterer det samme tema med henholdsvis en dreng og en pige som afsæt. Efter hvert af de to par samles der op i plenum. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Var der forskel i den måde, I svarede på i de to dilemmaer? Hvorfor/Hvorfor ikke? Tror I andre unge ville svare lige som jer? Hvilke normer og stereotyper omkring køn kommer til udtryk i disse dilemmaer? Hvis nu der var tale om realistiske historier, hvilke valg tror I, de to personer ville tage? Hvilke andre muligheder har de to personer i forhold til at bryde med normerne omkring køn, hvis der var tale om realistiske historier? Hvilke andre dilemmaer om køn mener I, at unge typisk oplever? Fortsættes på næste side... tips til underviseren Hvis et hjørne står helt tomt, så lad eleverne diskutere, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige i hjørnerne, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de elever, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af hjørnerne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. Øvelsen kan også gennemføres således, at eleverne ikke skal tage personligt stilling, men i stedet tildeles et tilfældigt hjørne og standpunkt, som de skal argumentere ud fra. I denne variation går øvelsen ikke så tæt på eleverne, hvilket kan være hensigtsmæssigt i nogle klasser. I opsamlingen på øvelsen er det vigtigt at underviseren taler med eleverne om, hvordan de ville svare, hvis der var tale om autentiske dilemmaer og ikke som her tænkte eksempler, hvor det er nemmere at være idealistisk i forhold til brud på normer for køn. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 15

16 4. DILEMMAER OM KØN. FIRE HJØRNER Fortsat fra forrige side Dilemma A: Anna skal konfirmeres og har besluttet sig for, at hun vil konfirmeres i lange bukser. Hun går aldrig med kjole, og hun føler sig bedst tilpas i lange bukser. Da hun fortæller det til sine forældre, siger de til hende, at det kan hun under ingen omstændigheder få lov til. Deres holdning er, at når man er pige, skal man konfirmeres i kjole. Hvad skal Anna gøre? 1) Anna skal holde fast i, at hun vil konfirmeres i bukser. 2) Anna skal acceptere, at hendes forældre har bestemt, at hun skal konfirmeres i kjole. 3) Anna skal begynde at gå i kjole allerede nu, så hun vænner sig til at have kjole på. 4) Andre muligheder. Dilemma B: Mathias skal konfirmeres og har besluttet, at han gerne vil konfirmeres i en kjole. Han har ofte undret sig over, hvorfor drenge altid skal have bukser på og se næsten ens ud, når de skal konfirmeres. Den tradition er han fast besluttet på at bryde. Hans forældre er dog af en anden mening. De vil ikke gå med til, at han bliver konfirmeret i kjole. De er bange for, at han vil blive drillet, og de synes også, det er ret pinligt over for familien. Hvad skal Mathias gøre? 1) Mathias skal holde fast i, at han vil konfirmeres i kjole. 2) Mathias skal lytte til sine forældre og droppe sin plan om at blive konfirmeret i kjole. 3) Mathias skal forsøge at overtale nogle flere drenge i klassen til at blive konfirmeret i kjole. 4) Andre muligheder. Dilemma C: Fatima vil gerne have en kæreste. Hun har kysset med ret mange de sidste måneder, uden at finde en, som hun har lyst til at være kæreste med. Hun er lidt bekymret for, om de andre begynder at tale dårligt om hende, fordi hun kysser med så mange. Men hun vil jo også gerne have en kæreste, og hun synes, hun er nødt til at prøve at kysse dem for at finde ud af, om hun kan lide dem. Hvad skal Fatima gøre? 1) Fatima skal blive ved med at lede efter en kæreste på den måde, hun synes er bedst for hende. 2) Fatima skal vælge en anden måde at finde en kæreste på end ved at kysse med dem. 3) Fatima skal tænke på, hvad andre tænker om hende, og derfor holde op med at lede efter en kæreste lige nu. 4) Andre muligheder. Dilemma D: Thomas vil gerne have en kæreste. Han har kysset med ret mange de sidste måneder, uden at finde en, som han har lyst til at være kæreste med. Han er lidt bekymret for, om de andre begynder at tale dårligt om ham, fordi han kysser med så mange. Men han vil jo også gerne have en kæreste, og han synes, han er nødt til at prøve at kysse dem, for at finde ud af om han kan lide dem. Hvad skal Thomas gøre? 1) Thomas skal blive ved med at lede efter en kæreste på den måde, han synes er bedst for ham. 2) Thomas skal vælge en anden måde at finde en kæreste på end ved at kysse med så mange. 3) Thomas skal tænke på, hvad andre tænker om ham, og derfor holde op med at lede efter en kæreste lige nu. 4) Andre muligheder. Elever med særlige behov Underviseren kan hjælpe eleverne ved på forhånd at have formuleret nogle bud på fordele og ulemper ved de forskellige svar på det enkelte dilemma. Underviseren kan selv finde på dilemmaer, der retter sig mere direkte mod nogle af de problematikker, der er særligt relevante for klassen. tips til underviseren Lad eventuelt eleverne selv formulere firehjørneøvelser til hinanden med eksempler på dilemmaer om køn, de mener, man som ung typisk kan opleve. Som opfølgning på øvelsen kan eleverne med fordel læse artiklen At blive anerkendt af sine forældre. Den handler blandt andet om en piges brud med normerne i sit valg af konfirmationstøj samt vigtigheden af at blive anerkendt af sine forældre i forhold valg som dette. Artiklen findes som arbejdsark i forlængelse af øvelsen. I begyndelsen af øvelsen kan du med fordel arbejde med at afklare begreber som for eksempel stereotyp med klassen. Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen i din klasse? Hvilken betydning har det for elevernes syn på køn og kønsroller, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 16

17 4. DILEMMAER OM KØN. FIRE HJØRNER ARBEJDSARK DILEMMAER OM KØN At blive anerkendt af sine forældre I denne artikel fortæller Pia om sine oplevelser med brud på de normer, hun som barn og ung oplevede i forhold til, hvordan man som pige skulle se ud og gå klædt. Pias historie er et eksempel på, hvordan det kan føles helt rigtigt og nødvendigt at bryde med kønsnormerne, selvom det er svært. I dag er Pia i begyndelsen af 40 erne og arbejder som lektor ved læreruddannelsen. Der findes fotografier af mig i kjole i familiealbummet, men ikke mange. Så snart, jeg lærte at give min mening til kende, fortalte jeg min mor, at jeg ikke brød mig om at have kjole på. Dels følte jeg mig ikke godt tilpas, dels syntes jeg, at en kjole var en rimelig fjollet beklædningsgenstand, når man skulle lege indianer, cowboy, sørøver, soldat osv. Af samme grund forsvandt det lange hår sammen med kjolen, så det meste af min barndom lignede jeg en dreng og blev meget ofte forvekslet med en dreng. Det var ikke altid lige sjovt, for eksempel når pigerne i omklædningsrummet til svømmehallen skreg, når jeg trådte ind, eller når en bil kørte op på siden af mig, og bilens passagerer stak hovederne ud af ruderne og spurgte, om jeg var en dreng eller en pige. Sådanne episoder gjorde mig forlegen. Jeg gjorde det jo ikke for at få opmærksomhed, men alternativet at klæde mig feminint føltes aldrig rigtigt som en mulighed. Jeg var en udtalt drengepige og legede kun med drengelegetøj mit yndlingslegetøj var mine sørøver-actionmen spillede fodbold og trommer og ville kun cykle på drengecykler. Da alle klassens piger i håndgerning syede lilla natkjoler, syede jeg et par fodboldshorts. Da jeg blev konfirmeret, skete det i et par hvide cowboybukser, en hvid skjorte og syntes jeg selv et par smarte hvide Adidas-tennissko. Min mor var meget tilfreds med mit valg af tøj til min konfirmation. I ny og næ lod min mor en bemærkning falde om, at det kunne være rart, hvis jeg klædte mig lidt mere feminint. Men mine forældre lod mig i altovervejende grad klæde mig og lege med det legetøj, jeg ville. De har aldrig presset mig til at tage en kjole på eller forsøgt at ændre på min hang til at ligne en dreng, og min mor tog det altid i stiv arm og korrigerede stille og roligt ekspedienterne i diverse tøjbutikker, som omtalte mig som han med et det er nu en pige. Sådan har historien haft betydning for mig og mit liv: Mine forældre gav mig lov til at være mig selv, hvilket jeg er dem taknemmelig for. Jeg håber, at jeg kan give denne gave videre til min egen datter. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 17

18 5. Kønsroller før, nu og i fremtiden Gruppearbejde Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan forventninger til køn og kønsroller kan forandre sig over tid. At eleverne kan opstille visioner for, hvordan forventninger til og muligheder for køn kan ændre sig i fremtiden. målgruppe 7. klasse. Forberedelse Arbejdsarket til øvelsen kopieres. tid og materialer Tidsforbrug 1,5 time. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Adgang til computere. Eventuelt smartboard/projektor. tips til underviseren Beskrivelse Eleverne får udleveret arbejdsarket til øvelsen, der rummer citater fra to ældre personer, der fortæller om deres oplevelser med køn og kønsroller, da de var unge. Citaterne er autentiske citater fra interviews med henholdsvis en mand og en kvinde. Læs citaterne i fællesskab og tal om følgende spørgsmål: Hvad fortæller disse citater om køn og kønsroller, da Maria og Jens var unge? Er der noget, der undrer jer, eller som er særligt overraskende? Hvilke forventninger var der til henholdsvis drenge og piger, da Jens og Maria var unge? Hvilken betydning tror I, det havde, hvor i landet man kom fra, og hvilken familie man tilhørte i forhold til de forventninger, der dengang var til køn? Hvilken betydning tror I, det havde, at der dengang var nogen, der turde bryde med normerne for, hvad man kunne som dreng og pige? Uddel arbejdsarket til øvelsen og inddel eleverne i grupper. Grupperne skal producere et citatark med citater om køn og kønsroller, som eleverne oplever, de ser ud i dag, og et citatark med deres forestillinger om, hvordan køn og kønsroller ser ud om 50 år. Instruér eleverne i, at de skal skrive citaterne som små fiktive fortællinger med eksempler på samme måde som på citatarkene. Eleverne skriver deres citatark på computere. De kan fremvise dem på smartboard/projektor, eller de kan printe dem, så resten af klassen får et eksemplar i forbindelse med fremlæggelsen. Når grupperne har præsenteres deres citatark for hinanden, samler underviseren op i plenum. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem forventningerne til kønnene dengang og nu? Hvilke årsager tror I, der er til, at forventningerne til kønnene har ændret sig? Tror I, at forventningerne til, hvordan man skal være som dreng og pige, er ens over hele landet i dag? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvad skal der til for, at forventningerne til køn og kønsroller udvikler sig i den retning, som I peger på i jeres citater anno 2062? Hvad kan I selv gøre for, at forventningerne til køn og kønsroller ændrer sig i en retning, så der bliver bedre muligheder for at være dreng og pige på mange måder? Øvelsen kan indgå i et tværfagligt samarbejde med historie og dansk, hvor der sættes fokus på køn og kønsrollers historiske udvikling. Der kan arbejdes med normer for køn, som de kommer til udtryk i billeder, avisartikler, reklamer, film og fiktive tekster fra forskellige tider. På Dr.dk/skole findes et tema om kønsroller, der indeholder både videoklip og lydklip som er særligt relevant til historieundervisningen. Se mere her: erne/Kvinder+paa+arbejde/ Koensroller/Artikel+3.htm Tjek også det særskilte tema om køn og kønsroller på der er udarbejdet i forbindelse med Uge Sex 2012 (se tekst om dette i introen). I arbejdet med denne øvelse er det særligt vigtigt at have fokus på bruddet med normerne for køn som det, der kan være med til at skabe forandringer og plads til mangfoldighed både i et klassefællesskab og i et samfundsfællesskab. I et opfølgende arbejde kan der derfor arbejdes projektorienteret med historiske og nulevende personer, der i særlig grad har været med til at forandre normerne for køn og kønsroller. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 18

19 5. Kønsroller før, nu og i fremtiden. Gruppearbejde ARBEJDSARK Kønsroller før, nu og i fremtiden At være dreng og pige for mere end 50 år siden Citater om køn og kønsroller Maria. Født og opvokset i Charlottenlund. Hendes far var jurist og hendes mor var hjemmegående. Som pige måtte man ikke bære tunge ting, da det kunne skade underlivet. Man skulle være sød, ikke råbe for højt, være pæn i tøjet og ikke være erotisk eller fræk. En gang, da jeg var på stranden med min familie og havde shorts på, bad min far mig om at samle benene. Som pige måtte man ikke tage initiativ. Det var fyren, der fandt ud af, hvor meget, der skulle kysses og røres, og man snakkede overhovedet ikke om sex. Hvis man blev forelsket i en dreng, så var man nødt til at skjule det fuldstændig. Det var derfor umuligt, ja nærmest utænkeligt, at gå over og sige det til ham direkte, lige som man ikke kunne spørge en dreng til festerne, om han ville danse. Hvis man var kærester, var fyren den, som var den interessante, og man skulle give ham ret. Jeg kan huske, at jeg som 16-årig havde en lang politisk diskussion med en dreng. Det var uhørt, for piger formodedes ikke at interessere sig for politik. En gang tog jeg min brors lange bukser på i skole, men blev sendt hjem igen for at skifte. Jeg kan huske, jeg var i biografen med en fyr, som lagde sin arm omkring mig. Andet skete der ikke, men nogen fortalte det til min far, som formanede mig, at når først en piges rygte var ødelagt, så var det ikke til at gøre godt igen. Selv syntes jeg, at det var spændende, at blive mistænkt for noget. Da jeg var år begyndte jeg at komme sammen med en dreng og kysse. En aften var han med hjemme på mit værelse og gik først klokken Dagen efter sagde min far, at det ønskede han ikke gentog sig, mens min lillebror gerne måtte have sin kæreste med hjem og sove sammen med hende. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 19

20 5. Kønsroller før, nu og i fremtiden. Gruppearbejde Fortsat fra forrige side Jens. Født og opvokset på Frederiksberg i København. Hans far var kontorchef og hans mor var defektrice* Som dreng var man i langt højere grad end nu den, der satte tempoet og som forventedes at være den udfarende. Der var også mange regler: "Hold døren for kvinder, tag deres frakke og gå aldrig bag en dame op ad trappen, men gå i stedet først. Man sagde, at store drenge ikke græder. Hvis man alligevel græd, blev man udråbt til at være en tøsedreng. Omvendt havde man også som dreng et stort frirum til at bevæge sig i. Man kunne få lov til meget mere end pigerne. Jeg gik til dans i mine teenageår. Det var første pige-kontakt, jeg oplevede. På danseskolen sad pigerne pænt og ventede på, at drengen bød dem op. Hvis en pige havde budt mig op til dans, ville jeg nok i første omgang være blevet forvirret. Men jeg kan ikke erindre, at det nogensinde skete, og jeg er sikker på, at jeg ville have kunnet huske det, hvis det var sket. Som 17-årig tog jeg ud og sejle i ni måneder og her blev tingene virkelig vendt på hovedet. Det første chok kom, da vi ankom til Bangkok, hvor vi skulle ligge i 10 dage, mens skibet blev lastet. Her oplevede vi, hvordan der flyttede en lokal dame ind i kahytten hos hver af matroserne. De lavede mad og vaskede deres tøj og sov hos dem. For os kammerdrenge var det ny og ukendt verden af vildskab, som vi fandt voldsomt fascinerende. Mens jeg var ude at sejle fik jeg også min første seksualundervisning. Vi kammerdrenge blev kaldt ned til overstyrmanden, som fortalte os, at vi kunne få udleveret præservativer (kondomer), hvis vi fik brug for det. Han viste os også en sprøjte og sagde, at hvis vi fik gonoré, så skulle vi bare komme til ham. Da jeg kom hjem fortsatte jeg med at være kæreste med hende, som jeg stadig er gift med i dag. Vi sov aldrig hos hinanden kun hvis vi kunne snige os til det. Jeg husker tydeligt engang, hvor jeg ved et uheld faldt i søvn i hendes seng, så da hendes mor kom og vækkede hende om morgenen, måtte jeg gemme mig bag døren. Jeg tror nu udmærket, at hun vidste, at jeg stod der, men hun sagde ikke noget, og det skete aldrig igen. Min kæreste var meget fremmelig. Da vi begyndte at have sex fandt hun selv en læge, som gik med til at få lavet et pessar til hende. Hendes mor var ikke med, men syntes, det var godt, når det nu ikke kunne være anderledes. Vi var nok det, man kalder sexforskrækkede. Sex blev opfattet som en farlig ting, hvor man risikerede at få en sygdom eller blive gravid. Hvis debatten om sex kun er omkranset af farlighed, så er det ikke godt. *En defektrice er ansat på et apotek til at varetage praktiske og tekniske opgaver. I dag kaldes det en farmakonom. opgave 1. Hvad tror I, at unge i dag vil fortælle om det at dreng og pige? Skriv et citatark om køn og kønsroller, der viser: Hvilke forventninger er der til, hvordan man skal være som dreng og pige i dag? Hvilke forventninger er der til, hvad man kan kan/skal gøre som dreng/pige i dag? Hvilke eksempler på brud på forventningerne, kan I fortælle om? 2. Hvad tror og ønsker I, at unge om 50 år vil fortælle om det at være dreng og pige? Skriv et citatark om køn og kønsroller for år 2062, hvor I beskriver: Hvordan tror og ønsker I, at forventningerne til hvordan man skal være som dreng og pige er, i 2062? Hvilke nye muligheder for at være dreng og pige på mange forskellige måder, vil I ønske, man kan fortælle om, om 50 år? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 20