Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker

Transkript

1 Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker At-rapport

2 Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker At-rapport Arbejdstilsynet Oktober 2004 ISBNnr

3 Indledning Ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv Rapportens formål og indhold Typiske hændelser ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner Henvisninger vedr. forebyggelse af ulykker Udvikling, alvorlighed, incidens mv Fordelingen på skadetype og legemsdel Fordelingen på brancher Fordelingen på faggrupper Fordeling på alder og køn Ulykkernes fordeling på maskintyper Ulykker med flis- og kvashugger, hakkemaskiner mv Ulykker ved blande-, røre- og æltemaskiner mv Ulykker ved presse-, stansemaskiner, excenter mv Ulykker ved valse- og oprullemaskiner Ulykker ved støbe- og formemaskiner mv Ulykker ved fræse- og høvlemaskiner Ulykker ved slibe- og filemaskiner mv Ulykker ved bore- og drejemaskiner mv Ulykker ved rund- og båndsave mv Ulykker ved skære- og stikkmaskiner mv Ulykker ved vask- og opvaskemaskiner mv Ulykker ved lime og lakmaskiner mv Ulykker ved lodde- og svejsemaskiner Ulykker ved spinde- og spolemaskiner mv Ulykker ved tappe- og fyldemaskiner mv Ulykker ved pakkemaskiner mv Ulykker ved automatisk styrede maskinanlæg Ulykker med stationære arbejdsmaskiner inden for 49 brancher Ulykker med de forskellige maskintyper inden for 49 brancher

4 Indledning Arbejdstilsynet har på baggrund af de anmeldte arbejdsulykker i perioden analyseret de ulykker, der er sket i forbindelse med brug af en stationær arbejdsmaskine. Sådanne ulykker udgør 6% af alle anmeldte ulykker. Formålet med analysen er dels at få kortlagt, hvilke maskiner der sker ulykker ved, hvad det er, der sker, og hvilke skader det har resulteret i, dels at afdække risikoområderne og fortælle historien om de ulykker, der sker mange af. En sådan viden kan anvendes til at målrette forebyggelsen og ikke mindst den tekniske forebyggelse. Arbejdstilsynet 2

5 1. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv. Rapporten indeholder en analyse af anmeldte ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv. i perioden Der er i gennemsnit sket ca ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv. (fremover omtalt som stationære arbejdsmaskiner) i perioden , hvilket udgør 6% af samtlige anmeldte ulykker. Der er desuden i samme periode sket 16 dødsulykker med stationære arbejdsmaskiner, hvilket udgør 2% alle anmeldte dødsulykker i perioden Rapportens formål og indhold Formålet med rapporten er at kortlægge de ulykkeshændelser, som gentager sig hyppigst, med henblik på at forebygge ulykkerne. Kapitel 2-6 beskriver ulykkernes alvorlighed, udvikling, konsekvenser og deres fordeling på brancher, faggrupper, alder og køn. Kapitel 7 indeholder en kortlægning af ulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på maskintyper. Kortlægningen præciserer de ulykkeshændelser, der har ført til ulykkerne, og de skader, de har resulteret i. Gennemgangen er begrænset til kun at omfatte de oplysninger, som er anført i ulykkesanmeldelserne. Kapitel 8 indeholder en kortlægning af ulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper. 1.2 Typiske hændelser ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner Når det drejer sig om ulykker med stationære arbejdsmaskiner, viser det sig, at det er hensigtsmæssigt, at en kortlægning heraf dels tager udgangspunkt i den maskintype, som den skadelidte arbejdede med på ulykkestidspunktet, dels i den type hændelse, som har forårsaget ulykken. Gruppen af stationære arbejdsmaskiner, som er behandlet i denne rapport, omfatter 17 undergrupper af maskintyper. Det drejer sig om et bredt udsnit af skære-, stikke-, save-, trykke-, bore-, presse-, hakkemaskiner mv. Der er tale om farlige arbejdsmaskiner, og det er ofte meget alvorligt, når den skadelidte får en legemsdel klemt eller fanget i maskinen. De fleste ulykker med stationære arbejdsmaskiner sker nemlig i forbindelse med betjening af maskinen på grund af dårlig sikkerhed, manglende vedligeholdelse af arbejdsmaskinen eller en uhensigtsmæssigt adfærd hos den skadelidte på ulykkestidspunktet. Det er derfor vigtigt, at man i det forebyggende arbejde fokuserer på tre forhold: teknisk sikkerhed, vedligeholdelse og adfærd. 71% af ulykkerne med stationære arbejdsmaskiner sker i forbindelse med, at den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen. Andre typiske hændelser er, at den skadelidte hænger fast i noget, hvilket tegner sig for 22% af ulykkeshændelserne. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner, selv om de kun udgør en lille andel af alle anmeldte ulykker, medfører de ofte alvorlige skader. 50% af alle amputationer af finger eller fingre og 46% af alle amputationer af hånd og håndled i perioden er sket ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner. 1.3 Henvisninger vedr. forebyggelse af ulykker Nedenfor følger en oversigt over henvisninger til de relevante bekendtgørelser, vejledninger og standarder med krav til indretning og arbejdesudførelse. Generelle henvisninger for CE-mærkede maskiner At-bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler nr. 561/94, kap. 2, med senere ændring, bekendtgørelse nr. 669/95 om ændring af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler 3

6 At-bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler nr. 1109/92 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 670/95 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse nr. 832/98 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelse nr. 727/04 om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler (Brug af stilladser, stiger og rapelling ) At-vejledning B.1.2 om CE-mærkede maskiner A- og B-standarder, herunder bl.a. DS/EN 292-1: Maskinsikkerhed. Grundbegreber. Generelle principper for design. Del 1: Grundlæggende terminologi. Metodik DS/EN 292-2: Maskinsikkerhed. Grundlæggende begreber, generelle principper for projektering, konstruktion og udformning. Del 2: Tekniske principper og specifikationer DS/EN ISO : Maskinsikkerhed - Grundlæggende begreber og generelle principper for projektering, konstruktion og udformning - Del 1: Grundlæggende terminologi og metodik DS/EN ISO : Maskinsikkerhed - Grundlæggende begreber og generelle principper for projektering, konstruktion og udformning - Del 2: Tekniske principper DS/EN 294:Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsafstande, Beskyttelse af hænder og arme DS/EN 349: Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsaftstande. Beskyttelse af kroppen DS/EN 811:Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsaftstande. Beskyttelse af ben DS/EN 999: Maskinsikkerhed-Placering af beskyttelselsesanordninger under hensyntagen legemsdeles bevægelseshastigheder DS/EN 418: Maskinsikkerhed. Nødstopfunktion og nødstopudstyr DS/EN 953: Maskinsikkerhed Beskyttelsesskærme- Generelle krav til konstruktion og fremstilling af faste og bevælige beskyttelsesskærme DS/EN 954: Maskinsikkerhed. Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer. Del 100: Vejledning i brug og anvendelse af EN 954-1:1996 DS/EN 1050: Maskinsikkerhed. Principper for risikovurdering DS/EN 1088: Maskinsikkerhed. Tvangskoblingsanordninger i forbindelse med afskærmninger. Konstruktionsprincipper og udvælgelse Generelle henvisninger for ikke CE-mærkede maskiner (ældre maskiner): At-bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler nr. 561/94, kap. 3, med senere ændring, bekendtgørelse nr. 831/98 om ændring af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler At-bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler nr. 1109/92 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 670/95 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse nr. 832/98 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelse nr. 727/04 om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler (Brug af stilladser, stiger og rapelling ) At-vejledning B.1.3 om maskiner og maskinanlæg At-anvisning om automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg Detailhenvisninger til At materialer og standarder for de enkelte maskintyper findes i de relevante afsnit om ulykker ved de forskellige maskintyper. Henvisningerne er ikke nødvendigvis udtømmende, men er udtryk for det mest relevante materiale i relation til de pågældende ulykker / maskintyper. 4

7 2. Udvikling, alvorlighed, incidens mv. Tabel 1. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner i perioden fordelt på ulykkesår I alt Tabellen viser, at der er tale om en jævn fordeling af de anmeldte ulykker fra , mens der fra 1998 ses en faldende tendens i antallet af anmeldte ulykker. Tallene for 2002 er endnu ikke fuldt registreret og vil formentlig stige i antal ved opdatering. Fordelingen af ulykker med stationære maskiner i forhold til deres alvorlighed er vist i tabel 2. Tabel 2. Anmeldte arbejdsulykker med stationære maskiner fordelt på ulykkernes alvor. Død Alvorlige Andre I alt Der sker årligt i gennemsnit ca. 2 dødsulykker og 500 andre alvorlige ulykker, dvs. amputationer, knoglebrud og skader på omfattende dele af legemet. Blandt samtlige anmeldte alvorlige ulykker udgør alvorlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner 9%. Imidlertid får ulykkeshændelser, der anmeldes i forbindelse med stationære arbejdsmaskiner, relativt ofte alvorlige konsekvenser. For samtlige ulykker gælder det, at ca. 10% har alvorlige konsekvenser, mens tallet for ulykker med stationære arbejdsmaskiner er 17%. 3. Fordelingen på skadetype og legemsdel Fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner i forhold til skadetype og legemsdel er vist i tabel 3 sammen med en angivelse af deres procentandel af alle ulykker for hver skadetype. Tabel 3. Anmeldte arbejdsulykker med stationære maskiner arbejds-maskiner fordelt på skadetype og legemsdel samt ulykkernes procentandel af samtlige anmeldte ulykker i perioden. Skadetypen Antal Pct. af alle Alle ulykker Død 16 1,8 649 Amputation af finger, fingre Amputation af håndled, hånd Amputation af nedre ekstremiteter Amputation af andre kropsdele Knoglebrud på øvre ekstremiteter Knoglebrud på nedre ekstremiteter Knoglebrud på andre kropsdele Forstuvning af øvre ekstremiteter Forstuvning af nedre ekstremiteter 198 0, Forstuvning af ryg og rygrad 182 0, Forstuvning af andre kropsdele Sårskade på finger, fingre Sårskade på håndled, hånd Sårskade på nedre ekstremiteter Sårskade på andre kropsdele Termisk skade Bløddelsskade på øvre ekstremiteter Bløddelsskade på nedre ekstremiteter

8 Tabel 3. Anmeldte arbejdsulykker med stationære maskiner arbejds-maskiner fordelt på skadetype og legemsdel samt ulykkernes procentandel af samtlige anmeldte ulykker i perioden. Bløddelsskade på andre kropsdele Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet I alt Som nævnt udgør ulykker med stationære arbejdsmaskiner 6% af alle anmeldte ulykker, og kun 2 % af dødsulykkerne sker med stationære arbejdsmaskiner. Til gengæld sker 50% af alle amputationer af fingre og 46% af alle amputation af hånd og håndled ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner. 4. Fordelingen på brancher Tabel 4 viser fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner inden for de 49 brancher. Tabellen viser samtidig, hvilken procentandel ulykkerne med stationære arbejdsmaskiner udgør i forhold til samtlige ulykker inden for de 49 brancher og den gennemsnitlige incidens pr beskæftigede inden for branchegrupperne. Tabel 4. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper med en angivelse af deres procentandel af samtlige ulykker inden for 49 brancher samt den gennemsnitlige incidens pr beskæftigede inden for hver branche. Branchegrupper Antal Pct. af alle Incidens Alle ulykker Metal-, stålværker og støberier , Fremstilling af transportmidler , Skibsværfter , El- og varmeforsyning , Jern- og metalvareindustri , Maskinindustri , El- og elektronikindustri , Autobranchen , Jord-, beton- og belægning , Murer-, snedker- og tømrerforretninger , Færdiggørelsesarbejde , Isolering og installation , Trykkerier og udgivervirksomhed , Papir- og papvarer samt bogbinding , Engroshandel , Transport af gods , Transport af passagerer , Brandvæsen og redningskorps 7 0 0, Tekstil, beklædning og læder , Træ- og møbelindustri , Plast, gummi, asfalt og mineralolie , Sten, ler og glas , Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv , Kemisk industri , Tunge råmaterialer og halvfabrikata , Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer , Kontor og administration , Butikker , Supermarkeder og varehuse , Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding ,

9 Tabel 4. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper med en angivelse af deres procentandel af samtlige ulykker inden for 49 brancher samt den gennemsnitlige incidens pr beskæftigede inden for hver branche. Personlig pleje og anden service , Rengøring, vaskerier og renserier , Telekommunikation 5 0 0, Militær og politi , Hotel og restauration , Kultur mv , Svine- og kreaturslagterier , Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker , Konserves og drikkevarer mv , Brød, tobak, chokolade og sukkervarer , Mejeriprodukter og margarine , Landbrug , Gartneri og skovbrug , Sygehuse , Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne , Dag- og døgninstitutioner for børn og unge , Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm , Undervisning og forskning , Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv ,1 172 Uoplyst , I alt , Fordelingen af ulykkerne med stationære arbejdsmaskiner på branchegrupper og alvorlighed er vist i tabel 5. Tabel 5. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor Branchegrupper Død Alvorlige Andre I alt Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord-, beton- og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomhed Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv

10 Tabel 5. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation 5 5 Militær og politi Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 5 5 Uoplyst I alt De brancher, hvor der sker flest ulykker med stationære arbejdsmaskiner, er træ- og møbelindustri, papir-, papvarer og bogbinding samt tekstil, beklædning og læder. De brancher, hvor procentandelen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner er højere end gennemsnittet (over 10%), er træ- og møbelindustri, papir- og papvarer samt bogbinding, tekstil, beklædning og læder, plast, gummi, asfalt og mineralolie, jern- og metalindustri, trykkerier og udgivervirksomhed, maskinindustri, el- og elektronikindustri, fremstilling og transportmidler samt metal-, stålværker og støberier. Bedømt ud fra incidens er det højeste antal af ulykker med stationære arbejdsmaskiner at finde i branchegrupperne tekstil, beklædning og læder, papir- og papvarer og bogbinding, fjerkræslagterier, fiskeog foderfabrikker samt fremstilling af transportmidler. De 16 dødsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordeler sig på 12 brancher, mens de andre alvorlige ulykker især sker inden for branchegrupperne træ- og møbelindustri, maskinindustri, jern- og metalvareindustri, murer-, snedker- og tømrerforretninger samt plast, gummi, asfalt og mineralolie. 8

11 5. Fordelingen på faggrupper Fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner efter faggrupper (DISCO 3. ciffer) er vist i tabel 6 sammen med en angivelse af, hvilken procentandel disse ulykker udgør af samtlige anmeldte ulykker. Tabel 6. Anmeldte ulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på faggrupper ( DISCO 3. ciffer) og den procentandel ulykkerne udgør i forhold til samtlige anmeldte ulykker. Faggrupper Antal Pct. af alle Alle ulykker Militært arbejde 4 0, Ledelse øverste plan i virksomhed, organisation, offentlige sektor Ledelse i offentlig administration og interesseorganisation Ledelse i store og mellemstore virksomhed 53 2, Ledelse af små virksomheder 14 0, Arbejde - viden på højeste niveau Arbejde indenfor tekniske videnskaber Forskning, anvendelse af viden inden for natur- og medicinvidenskab 4 0, Undervisning folkeskole, erhvervsskole mm Anvend/viden/forskning samfundsvidenskab 3 0, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Teknisk arbejde indenfor ikke biologiske emner Teknikerarbejde indenfor biologiske emner 34 0, Undervisnings- og omsorgsarbejde 61 0, Salgs-, finansierings-, forretningsservice, administrationsarbejde mv Kontorarbejde i øvrigt 1 1,3 78 Internt kontorarbejde Kontorarbejde med kundebetjening 3 0, Salgs- og servicearbejde Servicearbejde Salgsarbejde Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde 0 7 Arbejde indenfor landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværk Beskæftiget med råstofudvinding, bygningshåndværk Metal- og maskinarbejde Præcisionshåndværk, grafiskarbejde o.lign Håndværksarbejde i øvrigt Proces-, maskinoperatør., betjening og overvågning af maskiner i øvrigt Arbejde med stationære procesanlæg Maskinoperatørarbejde Betjening af transportmaskiner o.lig , Arbejde i øvrigt 435 4, Beskæftiget med salg og service Medhjælp landbrug, gartneri, fiskeri Faggrupper i øvrigt Andet, uoplyst I alt De faggrupper, der har anmeldt flest ulykker med stationære arbejdsmaskiner, er maskinoperatørarbejde, metal- og maskinarbejde, håndværksarbejde i øvrigt, beskæftigede med råstofudvinding, bygningshåndværk samt faggrupper i øvrigt. 9

12 De faggrupper, hvor procentandelen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner er højere end gennemsnittet (over 10%), er præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l., håndværksarbejde i øvrigt, arbejde med stationære procesanlæg og maskinoperatørarbejde, proces- og maskinoperatørarbejde, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt samt metal- og maskinarbejde. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner inden for hver faggruppe fordelt på ulykkernes alvor er vist i tabel 7. Tabel 7. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på faggrupper ( DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor Faggrupper Død Alvorlige Andre I alt Militært arbejde 4 4 Ledelse i store og mellemstore virksomhed Ledelse af små virksomheder Arbejde indenfor tekniske videnskaber Forskning, anvendelse af viden inden for natur- og medicinvidenskab 4 4 Undervisning folkeskole, erhvervsskole mm Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskaberne 3 3 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Teknisk arbejde indenfor ikke biologiske emner Teknikerarbejde inden for biologiske emner Undervisnings- og omsorgsarbejde Salgs-, finans-, forretningsservice, administrativt arbejde Kontorarbejde i øvrigt 1 1 Internt kontorarbejde Kontorarbejde med kundebetjening Salgs- og servicearbejde 1 1 Servicearbejde Salgsarbejde Arbejde indenfor landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværk Beskæftiget med råstofudvinding, bygningshåndværk Metal- og maskinarbejde Præcisionshåndværk, grafiskarbejde o.l Håndværksarbejde i øvrigt Proces-, maskinoperatør., betjening og overvågning af maskiner i øvrigt Arbejde med stationære procesanlæg Maskinoperatørarbejde Betjening af transportmaskiner o.l Arbejde i øvrigt Beskæftiget med salg og service Medhjælp landbrug, gartneri, fiskeri Faggrupper i øvrigt Andet, uoplyst I alt Dødsulykkerne med stationære arbejdsmaskiner sker inden for faggrupperne maskinoperatørarbejde, håndværksarbejde i øvrigt, metal- og maskinarbejde, ledelse i store og mellemstore virksomheder, ledelse i små virksomheder, arbejde med stationære procesanlæg, faggrupper i øvrigt samt uoplyste grupper. De andre alvorlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner sker især inden for maskinoperatørarbejde og metal- og maskinarbejde. 10

13 6. Fordeling på alder og køn Fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner i forhold til aldersgrupper og skadernes alvor er vist i tabel 8. Den ene tabel indeholder oplysninger om antallet af ulykker med stationære arbejdsmaskiner i perioden , og den anden tabel viser den procentandel, som ulykker med stationære arbejdsmaskiner udgør af samtlige anmeldte ulykker i perioden. Tabel 8. Anmeldte ulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på aldersgrupper og ulykkernes alvor. Tabellen til venstre viser ulykkerne i antal og tabellen til højre viser ulykkerne i procent af alle anmeldte ulykker inden for hver aldersgruppe. Alders grupper Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Død Alvorlige Andre I alt Alders grupper Pct. af alle Død Alvorlige Andre 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt I alt I alt Tabellen viser, at der sker flest ulykker med stationære arbejdsmaskiner blandt årige. Dødsulykkerne sker blandt aldersgruppen 18-24, og år, mens de andre alvorlige ulykker rammer årige hårdest. Tabel 9 viser fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner på køn og ulykkernes alvor. Tabel 9. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på køn og ulykkernes alvor. Køn Død Alvorlige Andre I alt Kvinder Mænd Sum Tabellen viser, at 87% af dødsulykkerne og 77% af de alvorlige ulykker overgår mænd. 11

14 7. Ulykkernes fordeling på maskintyper Stationære arbejdsmaskiner dækker over et bredt udsnit af maskiner og maskinanlæg. Tabel 10 viser, at ulykker med stationære maskiner fordeler sig meget forskelligt på de forskellige maskingrupper, når det gælder ulykkernes antal og alvor. I det følgende analyseres ulykkerne i de respektive maskingrupper. Gennemgangen af ulykker med den enkelte maskintype tager udgangspunkt i den maskine, som den afvigende hændelse er sket ved. Analysen af ulykker i den enkelte maskingruppe viser ligeledes, at selv inden for den enkelte maskingruppe er der store variationer med hensyn til ulykkernes fordeling på den enkelte specifikke maskintype, når det gælder ulykkernes antal og alvor. Gennemgangen af ulykker inden den enkelte maskingruppe belyser følgende forhold: - Handlingen lige før ulykken sker - Hændelsen som får ulykken til at ske - Måden skaden sker på - Ulykkens konsekvenser - Konkrete eksempler på ulykker - Henvisninger til At-vejledninger, bekendtgørelser og standarder Tabel 10. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på grupper af maskintyper og skadetype. Maskintyper Død Amputation Forstuvning Knoglebrud mv. Skadetype Sårskade Termiskskade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Hakkemaskiner, flis- og kvashugger, knuse- kværne- og krækkemaskiner Blande- ælte- og røremaskiner til cement, beton og fødevarer og sandblæser Presse- og stansemaskiner, excenter- og krumtappresse, foderog fødevarepressere og trykbænke Koldvalsemaskiner, valsebukkemaskiner, papirvalsemaskiner, oprullemaskiner for plast, tagpap mv. Faldhammer og hammerbearbejdende maskiner Støbe- og formemaskiner til cement, plast og metal, rørstampere og sandformer- og kærnemaskiner Høvle- shape, og stikkemaskiner, afrettere, og fræs- og stappemaskiner Slibe- file- og pudsemaskiner Radial- standser- og koordinatboremaskiner, gevindskæremaskiner og drejebænk til jern, metal og træforarbejdning. Rundsave og båndsave til træ, metal og fødevarer Pålægs- og brødskæremaskiner, grøntsags-snittere, klippe- og skæremaskiner til træ, papir, plast, læder mv., Arbejdsmaskiner til vask, rensning og rengøring Male-, lak- og trykkemaskiner, kantlimemaskiner, rotations- og Andet I alt 12

15 Tabel 10. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på grupper af maskintyper og skadetype. trykpresser, fotokopimaskiner mv. Varmeruller, mulder, strygeruller, vridemaskiner, koldruller, tørretumler mv. Svejse-, lodde-, og limemaskiner Nagle-, nitte-, sømme-, hæfte-, og stiftemaskjner Spinde- og spolemaskiner, vævestole, trækkebænke og viklemaskiner, symaskiner mv. Tappe-, fylde- og lukkemaskiner for væske i flasker, dåser, sække og poser, æsker og kasser m.v. Indpaknings-, omsnørings-, kartonrejse-, etiketterings- stemplings og mærkninksmas-kiner Industrirobotter, automatisk styrede maskinanlæg, førerløse trucks, automatisk transport- og læssesystemer mv. Andet, uoplyst I alt Ulykker med flis- og kvashugger, hakkemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter flis- og kvashugger, knuse-, kværne- og brække-maskiner, hakkemaskiner og maskiner til sønderdeling. Der er registreret i alt 651 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 3% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 11. Udviklingen i antallet af ulykker ved flis- og kvashugger, hakkemaskiner mv. Maskintyper I alt Maskiner til sønderdeling UNA* Hakkemaskiner Knuse-, kværne- og brækkemaskiner Flis- og kvashuggere Maskiner til sønderdeling IAN* I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af flis- og kvashugger (263) og hakkemaskiner (172), og de fleste af ulykkerne med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af eller håndtering af maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 480 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening eller håndtering af maskinen og maskinanlægget, lige før ulykken sker. Ved 102 af ulykkerne er der tale om anden håndtering af maskinen og ved 25 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen. 13

16 Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 443 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 133 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidtes legemsdel bliver fanget eller hænger fast i maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 51 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der * ofte tale om at de nedstyrtede materialer rammer skadelidtes hoved og skuldre, eller at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder Måden skaden sker på 228 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte få en legemsdel klemt eller mast i maskinen. I 212 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande, og i 160 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse. 369 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at maskiner og maskindele rammer skadelidte, og ved 81 af ulykkerne bliver skadelidte ramt af enkeltelementer. I 111 af tilfældene er der tale om at den skadelidte bliver ramt af biologiske materialer som grene, kvas mv. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre, som tegner sig for 174 af ulykkerne. Dernæst forekommer 89 skader med knoglebrud efterfulgt af 76 skader med amputation af en eller flere fingre. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe værst ud over fingre med 391 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndrod med 66 tilfælde, øjnene med 40 tilfælde og hoved undtaget øje og hjernemasse med 36 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler I forbindelse med rensning af et plastværn åbner skadelidte maskinen. I bunden af den, er der placeret en magnet og denne løsner sig og falder ud af maskinen. Magneten rammer den skadelidtes storetå. Skadelidte får lukket knoglebrud. Skadelidte er ved at spænde kniven på en hurtighakker. Da han holder nøglen samtidig med at han slår med hammeren, kommer han til at skubbe til sikkerhedsskærmen, som falder ned. Skadelidtes venstre arm rammer skraberen, og han får en flænge i armen. Skadelidte er et øjeblik tilskuer ved en kollegas betjening af hydraulisk horisontal trækløver. Efter kløvningen med kløvemaskinen, falder de kløvede træstykker til hver sin side. Ved faldet rammer det ene stykke skadelidtes ben. Skadelidte får knoglebrud. I forbindelse med montering af lynhakkerknive falder den ene kniv ned over skadelidtes finger. Skadelidte mister en finger. Relevante standarder Træ DS/EN 13683: Havebrugsmaskiner - Komposthakker til haveaffald - Sikkerhed DS/EN 609-1: Landbrugs- og skovbrugsmaskiner. Brændekløvere. Sikkerhed. Del 1: Kilekløvere DS/EN 609-2: Landbrugs- og skovbrugsmaskiner - Brændekløvere - Sikkerhed - Del 2: Skruekløvere * UNA: Uden Nærmere Angivelse. Betegnelsen bruges, når man ikke har detaljerede oplysninger om maskinen, men kun om hvilken overordnet type det drejer sig om. * IAN: Ikke Andetssteds Nævnt. Betegnelsen bruges, når man har detaljerede oplysninger om maskinen, men den ikke er nævnt i Arbejdstilsynets kodeliste. 14

17 Gummi/plast: DS/EN : Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Findelingsmaskiner. Del 1: Sikkerhedskrav til knivgranulatorer DS/EN : Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Findelingsmaskiner - Del 2: Sikkerhedskrav til strenggranulatorer DS/EN : Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Findelingsmaskiner - Del 3: Sikkerhedskrav til finskæremaskiner Fødevarer: DS/EN 12331: Fødevaremaskiner - Hakkemaskiner - Sikkerheds- og hygiejnekrav DS/EN 12855: Fødevaremaskiner - Hurtighakkere - Sikkerheds- og hygiejnekrav 7.2 Ulykker ved blande-, røre- og æltemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter blande- og æltemaskiner til fødevarer, røre- og dejæltere til fødevarer, cement- og betonblandemaskiner samt sandblæser og sandpiskere. Der er registreret i alt 437 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 2% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 12. Udviklingen i antallet af ulykker ved blande-, ælte- og røremaskiner mv. Maskintyper I alt Blande- og røremaskiner Blande-, ælte- og røremaskiner IAN Blande-, ælte- og røremaskiner UNA Blande-, æltemaskiner til fødevarer IAN Blande-, æltemaskiner til fødevarer UNA Cement- og betonblandemaskiner Røremaskiner og dejæltere til fødevarer Sandblandere, sandpiskere I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af blande- og røremaskiner (146), røremaskiner og dejæltere (101), blande- og æltemaskiner (88), og de fleste af ulykkerne med disse maskiner sker i forbindelse med betjening/håndtering af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller hvor der sker skred, nedstyrtning eller tabe af værktøj eller materialer. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder. Handlingen lige før ulykken sker Ved 256 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 100 af ulykkerne er der tale om anden håndtering af maskinen, ved 33 af ulykkerne er der tale om arbejde med håndholdt værktøj og ved 37 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 11 af ulykkerne er handlingen uoplyst. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 223 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af eller håndtering af maskinen. I 139 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidtes legemsdel bliver fanget eller hænger fast i maskinen. Udstrømning og fordampning har forårsaget 43 ulykker. Skred eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 24 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af 15

18 skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder Måden skaden sker på 218 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte få en legemsdel klemt eller mast i maskinen. I 78 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande, i 62 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse, og 32 af tilfældene kommer skadelidte i kontakt med skadelige og sygdomsfremkaldene stoffer og materiale. 274 af ulykkerne sker ved, at skadelidte bliver ramt eller mast i stationære arbejdsmaskiner og maskindele, og ved 47 af ulykkerne kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande fra stationære arbejdsmaskiner og maskindele. I 32 tilfældene kommer skadelidte i kontakt med skadelige stoffer fra kemiske stoffer og produkter. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre, som tegner sig for 103 af ulykkerne. Dernæst forekommer 64 skader med knoglebrud efterfulgt af 46 termisk skader. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 126 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hænder og arme med 64 tilfælde. Der er 2 dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at rengøre blenderen i en røremaskine og får armene i maskinen samtidig med skadelidte kommer til at skubbe kontakten i startstillingen. Ulykken får dødelig udgang. Under rengøring af rundvirker, som bruges til opvirkning af franskbrød får skadelidte fingrene i klemme og mister en finger. Skadelidte er i gang med at rengøre en dobbeltblender mens strømmen er slået fra pga. strømsvigt. Under rengøring stikker skadelidte en finger ind blenderen, og i det samme starter maskinen. Skadelidte mister en finger. Relevante standarder Fødevarer DS/EN 453: Fødevaremaskiner - Dejæltere - Sikkerheds- og hygiejnekrav EN 454: Fødevaremaskiner - Røremaskiner - Sikkerhed og hygiejnekrav Gummi- og plast DS/EN 12013: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Indvendige mixere - Sikkerhedskrav 7.3 Ulykker ved presse-, stansemaskiner, excenter mv. Maskiner i denne gruppe omfatter presse- og stansemaskiner, excenter- og krumtappres-sere, eriktions-, spindel- og knæledpressere, kantpressere og kantbukkemaskiner, presser med løse stansejern, trykkebænke, stationære ballepressere, presser til formning af brændsel, byggemateriale, sæbe mv. og foder- og fødevarepressere. Der er registreret i alt 2637 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 10% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 13. Udviklingen i antallet af ulykker ved presse- og stansemaskiner, excenter mv. Maskintyper I alt Presse- og stansemaskiner UNA Excenter- og krumtappressere Eriktions-, spindel- og knæ

19 Tabel 13. Udviklingen i antallet af ulykker ved presse- og stansemaskiner, excenter mv. ledspressere Kantpresser og kantbukkemaskiner Pressere med løse standsejern Trykkebænke Stationære ballepressere Pressere til formning af brændsel, byggematerialer, sæbe m.v. Foder- og fødevarepressere Presse- og stansemaskiner IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af presse- og stansemaskiner (1297), exenter- og krumtappresere (559) og kantpressere og kantbukkemaskiner (562). Langt de fleste af ulykkerne (2282) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af eller maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 256 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen eller maskinanlægget, lige før ulykken sker. Ved 198 af ulykkerne er der tale om anden håndtering af maskinen, ved 55 af ulykkerne er der tale om arbejde med håndholdt værktøj, ved 81 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 21 af ulykkerne ulykker er handlingen uoplyst. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 1821 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 576 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver fanget eller hænger fast i maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 178 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at de nedstyrtede materialer rammer skadelidtes hoved og skuldre, eller at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder. Måden skaden sker på 1588 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i maskinen. I 475 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande og i 394 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i stationære arbejdsmaskiner og maskindele, og 174 af ulykkerne bliver skadelidte i klemt eller mast af enkeltelementer og i 209 tilfældene kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande fra enkeltelementer. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre, som tegner sig for 839 af ulykkerne. Dernæst forekommer 515 skader med knoglebrud efterfulgt af 182 skader amputation af finger/fingre. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 1021 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hænder og arme med 482 tilfælde. Der er 3 dødsulykker i denne gruppe. 17

20 Eksempler Mens skadelidte afventer signal fra industripresseren, passerer skadelidte mellem presse- og saksebord og bliver fanget mellem tryk og aktivitet. Skadelidte bliver klemt mellem saksebord og udfarende plan. Ulykken får dødelig udgang. Skadelidte er ved at efterse et bord i presseren, da den sætter i gang. Skadelidte bliver klemt mellem øvre og nedre pressebord. Ulykken får dødelig udgang. Relevante standarder DS/EN 692: Mekaniske presser. Sikkerhed DS/EN 693: Maskinværktøjer - Sikkerhed - Hydrauliske presser DS/EN 12622: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Hydrauliske kantpresser DS/EN 13736: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Pneumatiske presser DS/EN 13985: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Maskinsakse 7.4. Ulykker ved valse- og oprullemaskiner Maskiner i denne gruppe omfatter koldvalsmaskiner og valsebukkemaskiner, papirvalsemaskiner, valsemaskiner til gummifremstilling, valsemaskiner til sukker- og fødevareindustri, varmvalsemaskiner og oprullemaskiner for plast, tagpap, metalplader mv. Der er registreret i alt 634 ulykker med disse maskiner, hvilket udgør 2,5% af samtlige ulykker ved stationære arbejdsmaskiner. Tabel 14. Udviklingen i antallet af ulykker med valse- og oprullemaskiner. Maskintyper Antal Valsning, valsebukning og oprullemaskiner UNA Koldvalsemaskiner, valsebukkemaskiner Papirvalsemaskiner Valsemaskiner til gummifremstilling Valsemaskiner i sukkervareog fødevareindustri Varmvalsemaskiner Oprullemaskiner for plast, tagpap, metalplader m.v Valsning, valsebukning og oprullemaskiner IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af koldvalsmaskiner og valsebukkemaskiner (114), papirvalsemaskiner (96) og andre maskiner (242). Langt de fleste af ulykkerne (562) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller bliver fanget i maskindelen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 562 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 47 af ulykkerne er der tale om håndtering af maskinen, ved 12 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj og ved 13 af ulykkerne ophold, færden eller bevægelse i nærheden af maskinen. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 315 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 288 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver fanget eller hænger fast i 18

21 maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 24 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder. Måden skaden sker på 438 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidtes legemsdel bliver klemt eller mast i maskinen. I 89 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande og i 57 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse. 399 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i stationære arbejdsmaskiner og maskindele, og 16 af ulykkerne bliver skadelidte i klemt eller mast af enkeltelementer og i 38 tilfældene kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande fra enkeltelementer. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger, som tegner sig for 275 af ulykkerne. Dernæst forekommer 116 skader med knoglebrud efterfulgt af 68 forstuvninger og 41 amputationer. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 437 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hænder og arme med 116 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at rengøre pulvertilførslen til valsemaskine. Under rengøringen griber pigvalse fat i skadelidtes skjorteærme, hvorved skadelidtes arme vrides rundt af pigvalsene. Skadelidtes venstre arm kommer i klemme og bliver knust. Skadelidte er i gang med valsning af pladedele. Valsen griber fat i skadelidtes arbejdshandske og højre hånd, hvorved skadelidte mister tommel- og pegefinger. Under bukning af emner på bukkemaskine sætter et emne sig skævt og skadelidte prøver at rette emnet. Skadelidte får fingrene i klemme og mister en finger. Relevante standarder Gummi/plast DS/EN 1417: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Valseværker. Sikkerhedskrav DS/EN 12301: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Kalandere - Sikkerhedskrav Læder DS/EN 972: Garverimaskiner. Frem- og tilbagegående valsemaskiner. Sikkerhedskrav Fødevarer: DS/EN 1674: Fødevaremaskiner - Rulleborde - Sikkerheds- og hygiejnekrav 7.5 Ulykker ved støbe- og formemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter cementstøbemaskiner, plast- og bakelitstøbemaskiner, rørstampere, flisestøbemaskkiner, vibrationsborde og rørstøbemaskiner, plastsprøjtestøbemaskiner, plastextruderingsmaskiner, metalstøbemaskiner og sandforme- og kærne-maskiner maskiner. Der er registreret i alt 547 ulykker med disse maskiner, hvilket udgør 2,1% af samtlige ulykker ved stationære arbejdsmaskiner. Tabel 15. Udviklingen i antallet af ulykker ved støbe- og formemaskiner. Maskintyper I alt Cementstøbemaskiner IAN Cementstøbemaskiner UNA

22 Tabel 15. Udviklingen i antallet af ulykker ved støbe- og formemaskiner. Metalsprøjtestøbemaskiner Metalstøbe- og sandformemaskiner IAN Metalstøbe- og sandformemaskiner UNA Plast- og bakelitstøbemaskiner IAN Plast- og bakelitstøbemaskiner UNA Plastextruderingsmaskiner Plastsprøjtestøbemaskiner Rørstampere, flisestøbemaskiner, vibrationsborde og rørstøbemaskiner Sandforme- og kærnemaskiner Støbe- og formemaskiner IAN Støbe- og formemaskiner UNA I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af plast- og bakelitstøbemaskiner (138), støbe- og formemaskiner (111), plastsprøjtemaskiner (84), metalstøbe- og sandforme-maskiner (57) og plastextruderimaskiner (56). Langt de fleste af ulykkerne (404) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller hvor den skadelidte udsættes for udstrømning og fordampning af kemiske stoffer og produkter fra maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 404 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen lige før ulykken sker. Ved 62 af ulykkerne er der tale om håndtering af maskinen, ved 44 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 37 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 273 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 117 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver udsæt for udstrømning og fordampning fra kemiske stoffer og i 98 af tilfældene bliver den fanget eller hænger fast i maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 37 af ulykkerne og brud, sprængning og deformation af maskindele eller enkeltelementer forårsaget 16 af ulykkerne Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 232 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i maskinen eller i maskindele. I 129 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med eller i berøring af temperaturekstremer, i 63 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse og i 51 af tilfældene kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande fra arbejdsmaskiner og maskindele. Ulykkens konsekvenser De fleste ulykker med maskiner i denne gruppe er mindre alvorlige ulykker, idet der er 128 termisk skader, 136 sårskader på finger eller fingre eller andre kropsdele, 63 blødskader på øvre ekstremiteter og 36 forstuvninger. Af de alvorlige ulykker er der 24 amputationer af finger eller fingre, 53 knoglebrud på øvre ekstremiteter og 8 knoglebrud på nedre ekstremiteter og nedre kropsdele. 20