Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003

Transkript

1 Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003 At-rapport

2 ANMELDTE ARBEJDSSKADER ÅRSOPGØRELSE 2003 ANMELDTE ARBEJDSSKADER - ÅRSOPGØRELSE 2003 ISBN nr Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Telefon:

3 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse for 2003 indeholder generelle oplysninger om anmeldte arbejdsulykker, der er sket i perioden , og om arbejdsbetingede lidelser, der er anmeldt i perioden Arbejdsulykker Arbejdsulykkerne er primært anmeldt af arbejdsgiverne, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker, som har givet anledning til uarbejdsdygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsulykker registreres efter ulykkesåret. Årsopgørelsen indeholder de arbejdsulykker, der er anmeldt frem til 17. januar De endelige tal forventes at blive højere, da en del ulykker først anmeldes senere end denne dato. Nogle ulykker anmeldes først adskillige år efter, at skaden er sket. Arbejdsbetingede lidelser De arbejdsbetingede lidelser er primært anmeldt af læger, der tilligemed tandlæger har pligt til at anmelde de lidelser, som skyldes eller formodes at skyldes arbejdet. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser registreres det år, anmeldelsen er indkommet til Arbejdstilsynet. Brancheinddeling I lighed med tidligere år fordeles de anmeldte arbejdsskader på 49 branchegrupper, som alle brancher grupperes i på baggrund af Dansk Branchekode 2003 (DB03). Denne gruppering er foretaget af Arbejdstilsynet efter aftale med Arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelsestal Arbejdstilsynet får beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som er en opgørelse af antallet af personer, der har deres primære beskæftigelse i pågældende brancher. Da der ikke på opgørelsestidspunktet forelå beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik for 2003 er incidenser for 2003 beregnet på grundlag af beskæftigelsestallet for Ulykkesincidenser Ligesom årsopgørelsen over skader de foregående fire år indeholder denne rapport anmeldeincidensen for arbejdsulykker. Ulykkesincidenser er beregnet ved at sammenholde antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. 2

4 Incidenstallet er udtryk for hyppigheden af anmeldelser, fx antallet af anmeldte ulykker i en bestemt branche pr beskæftigede i branchen for de enkelte år. Incidenser fordelt på skadetyper, fx dødsulykker, er angivet som hyppigheden af anmeldelser i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. Incidenser for anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser Der angives også incidenser for anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Det skal understreges, at disse tal ikke må overfortolkes, idet de er forbundet med stor usikkerhed. Antallet af anmeldelser af de arbejdsbetingede lidelser er sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Imidlertid varierer latenstiden for lidelser, for nogle er den forholdsvis kort, mens den er lang for andre. Ideelt set burde incidensen udtrykkes som risikoen for at blive syg indenfor en periode (kumuleret incidensproportion). Det er således ikke muligt at sammenholde antallet af arbejdsbetingede lidelser med beskæftigelsesdata for eksponeringstiden, og det kan derfor heller ikke lade sig gøre direkte at angive risikoen for at blive udsat for en arbejdsbetinget lidelse. For at undgå for stor usikkerhed i de udregnede incidenser, er det valgt ikke at angive incidenser af arbejdsskader, hvis den udregnede incidens er under én anmeldt arbejdsbetinget lidelse pr beskæftigede pr. år. Incidenser fordelt på hoveddiagnosegrupper, fx bevægeapparatlidelser, er angivet som hyppigheden af anmeldelser i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. Fordeling på køn og alder Årsopgørelsen indeholder tabeller over skader fordelt på køn og over skader fordelt på aldersgrupper. I tabeller over aldersfordeling af arbejdsskader er ikke medtaget incidenser for aldersgrupperne under 18 år, da beskæftigelsesdata for disse aldersgrupper er meget usikre. I tabeller over kønsfordeling af arbejdsskader er incidenser under én anmeldt arbejdsskade pr ansatte pr. år undtagelsesvist medtaget, da det ellers ville kunne synes som om, der ingen skader var anmeldt for fx kvinder. Tabellerne skal dog tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden ved beregning af incidens. Arbejdstilsynet, juni

5 Indholdsfortegnelse 1 ARBEJDSULYKKER ALVORLIGHED OG SKADETYPE Dødsulykker Andre alvorlige arbejdsulykker Andre arbejdsulykker BRANCHEFORDELING ALDERSFORDELING FORDELING PÅ KØN ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER FORDELING PÅ HOVEDDIAGNOSER BRANCHEFORDELING ALDERSFORDELING FORDELING PÅ KØN BESKÆFTIGELSESTAL

6 1 Arbejdsulykker Frem til den 17. januar 2004 er der blevet anmeldt arbejdsulykker for Erfaringen viser, at der efter denne dato vil blive anmeldt cirka flere arbejdsulykker for ulykkesåret En arbejdsulykke skal have medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen for at være anmeldepligtig til Arbejdstilsynet og indgå i Arbejdstilsynets statistik. Opgørelserne dækker kun over de anmeldte arbejdsulykker. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker højere. Undersøgelser viser, at der totalt er ca. 50 pct. underrapportering. Niveauet varierer afhængig af flere forskellige faktorer: Underrapporteringen er højere for yngre end for ældre personer. Der er stor forskel på underrapporteringen i de forskellige brancher, fx har brancher inden for råstofudvinding og landbrug høj underrapportering af arbejdsulykker, mens fx brancher inden for slagterier, transport samt el, lys og gas har lavere underrapportering. Skadens art indvirker også på underrapportering. Mens alvorlige ulykker som tab af legemsdele har meget lav underrapportering, er der højere underrapportering ved mindre alvorlige ulykker som eksempelvis sårskader. Incidensen af arbejdsulykker er beregnet ved at sammenholde Arbejdstilsynets ulykkestal med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Da der endnu ikke foreligger beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik for 2003 er incidenser for 2003 beregnet på grundlag af beskæftigelsestallet for Ulykkesincidensen opgøres som antal ulykker pr beskæftigede pr. år. Ved brug af ulykkestallene og incidenstallene henledes opmærksomheden på den usikkerhed, der er på grund af underrapportering. Endvidere skal man være opmærksom på, at ulykker, som er sket i årene , men anmeldt efter 17. januar 2004, ikke er medtaget i denne opgørelse. Det betyder, at særligt ulykkestallet og incidensen for 2003 vil blive højere i senere opgørelser. 1.1 Alvorlighed og skadetype Hver ottende anmeldte arbejdsulykke (ca. 12%) i 2003 var så alvorlig, at den medførte død, amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Tabel 1, 3 og 5 viser fordelingen af anmeldte arbejdsulykker i årene Ulykkerne er fordelt på skadetype (tre forskellige detaljeringsniveuer) og ulykkesår. Tabel 2 og 4 viser incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (henholdsvis tre og ti grupper) og ulykkesår. Incidenser fordelt på skadetyper, fx dødsulykker, er angivet som den relative hyppighed af anmeldelser pr i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. 5

7 1.1.1 Dødsulykker I 2003 blev der registreret 51 dødsfald som følge af arbejdsulykker. Antallet af dødsulykker de seneste 3 år ligger lavere end niveauet for de foregående år. Sammenlignet med årsopgørelsen sidste år er dødstallet for 2001 og 2002 nedskrevet med henholdsvis 2 og 4 tilfælde. Revisionen er sket i forbindelse med tilrettelæggelæggelsen af dette års data Andre alvorlige arbejdsulykker Andre alvorlige arbejdsulykker omfatter ulykker, der har medført amputationer, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Frem til 17. januar 2004 var der anmeldt andre alvorlige ulykker for ulykkesåret Antallet af anmeldte amputationer i 2003 var 232. Heraf var 95 pct. amputation af én eller flere fingre. I 2003 udgjorde anmeldte knoglebrud på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 58 pct. af alle anmeldte knoglebrud. Knoglebrud på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) udgjorde 30 pct Andre arbejdsulykker I 2003 udgjorde forstuvninger og forstrækninger 41 pct. af de anmeldte arbejdsulykker, sårskader udgjorde 20 pct. og bløddelsskader udgjorde 13 pct. Fordelingen af disse skader svarer til fordelingen i de foregående fem år. Af de anmeldte forstuvninger og forstrækninger i 2003 udgjorde forstuvning og forstrækning af ryg og rygrad 37 pct., forstuvning og forstrækning af nedre ekstremiteter 32 pct. og forstuvning af øvre ekstremiteter 24 pct. Halvdelen af de anmeldte sårskader i 2003 var sårskader på finger/fingre. Anmeldte bløddelsskader er fordelt med ca. 1/3 på hver af grupperne: Øvre ekstremiteter, nedre ekstremiteter og andre kropsdele. Incidenser angives som antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede pr. år. Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (alvorlighed) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (alvorlighed) Ulykkesår I alt Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 6

8 Tabel 2: Incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (alvorlighed) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (alvorlighed) Ulykkesår Død 0,30 0,25 0,25 0,18 0,21 0,18 Andre alvorlige ulykker Andre ulykker I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (10grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (10 grupper) Ulykkesår I alt Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. Tabel 4: Incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (10 grupper) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (10 grupper) Ulykkesår Død 0,30 0,25 0,25 0,18 0,21 0,18 Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 7

9 Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (23 grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (23 grupper) Ulykkesår I alt Død Amputation af andre kropsdele Amputation af håndled, hånd Amputation af finger, fingre Amputation af nedre ekstremiteter Knoglebrud på andre kropsdele Knoglebrud på øvre ekstremiteter Knoglebrud på nedre ekstremiteter Forstuvning af andre kropsdele Forstuvning af øvre ekstremiteter Forstuvning af nedre ekstremiteter Forstuvning af ryg og rygrad Sårskade på andre kropsdele Sårskade på håndled, hånd Sårskade på finger, fingre Sårskade på nedre ekstremiteter Termisk skade Bløddelsskade på andre kropsdele Bløddelsskade på øvre ekstremiteter Bløddelsskade på nedre ekstremiteter Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 1.2 Branchefordeling Danske virksomheder kategoriseres fra 2003 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2003 (DB03). DB03 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). Man kan ikke direkte sammenligne skadedata for branchegrupper før og efter den 1. januar Fra 2000 og frem henter Arbejdstilsynet oplysninger om virksomheder fra CVR, Det Centrale VirksomhedsRegister, der benytter brancheklassifikationen DB03. Før 2000 havde Arbejdstilsynet sit eget virksomhedsregister, der benyttede brancheklassifikationen ISIC. Da der ikke er entydig sammenhæng mellem de to klassifikationer, er ISIC så vidt muligt oversat til DB03 (tidligere DB93), og grupperet i 49 grupper. Man skal være opmærksom på, at Arbejdstilsynet fra 2003 er ophørt med at flytte arbejdsulykker fra branchegruppe '27 Kontor og administration' til henholdsvis '45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne' og '46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge' i de tilfælde, hvor hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og - i nogle tilfælde - dagplejere ifølge CVR hører til i branchegruppe 27. Grunden er, at stillingsbetegnelser med indførelsen af elektronisk anmeldelse (EASY) ikke længere registreres. Dette giver i nærværende årsopgørelse flere arbejdsulykker i branchegruppe 27 og færre i branhcegrupperne 45 og 46 sammenlignet med tidligere årsopgørelser. Afvigelserne ses i tabel 6.a. 8

10 Tabel 6.a: Antal ulykker flyttet som følge af manglende omkodning af hjemmehjælpere, hjemmesygeplejesker og dagplejere Datakilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe (49) Ulykkesår Kontor og administration Hjemmepleje og døgninstitutuioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge OBS: Summen af de to branchegrupper på social- og sundhedsområdet er højere end antallet af tilføjede observationer i Kontor og administration. Det skyldes, at ikke alene dagplejere ansat inden for kontor og administration, men også dagplejere ansat i samtlige øvrige branchegrupper er omkodet til branchegruppen Dag- og døgninstitutioner for børn og unge. Tabel 6 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på 49 branchegrupper og ulykkesår. Tabel 7 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på branchegrupper og ulykkesår. Incidensen er opgjort som antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede pr. år. Tabel 8 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på branchegrupper og skadetype. 9

11 Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på branchegruppe (49) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe (49) Ulykkesår I alt 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 10

12 Tabel 7: Incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på branchegruppe (49) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Branchegruppe (49) Ulykkesår 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv Uoplyst Incidens for samtlige brancher * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 11

13 Tabel 8: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på branchegruppe (49) og skadetyper (10 grupper) *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetyper (10 grupper) Branchegruppe (49) Død Amputation Knoglebrud For- Sårskadstuvning mv. Ter- Blødmiskskaddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & I alt andet Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysiotera peuter mv. Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 12

14 1.3 Aldersfordeling Tabel 9 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og ulykkesår. Tabel 10 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og ulykkesår. Da der ikke findes gode beskæftigelsesdata for børn og unge under 18 år, er incidenstal for denne gruppe ikke oplyst. Tabel 11 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og skadetype. Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på alder (17 grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Alder (17 grupper) Ulykkesår I alt 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 13

15 Tabel 10: Incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på alder (17 grupper) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Alder (17 grupper) Ulykkesår 0-9 år ** ** ** ** ** ** år ** ** ** ** ** ** år ** ** ** ** ** ** 15 år ** ** ** ** ** ** år ** ** ** ** ** ** år år år år år år år år år år år år I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. ** Incidens er ikke oplyst for aldersgrupperne under 18 år på grund af usikre beskæftigelsesdata. Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på alder (17 grupper) og skadetype (10 grupper) *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (10 grupper) Alder (17 grupper) Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. I alt 14

16 1.4 Fordeling på køn Tabel 12 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på skadetype, køn og ulykkesår. Tabel 13 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på skadetype, køn og ulykkesår. Incidensen er angivet som antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede pr. år. Tabel 14 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på skadetype (10 grupper) og køn. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (alvorlighed), køn og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (alvorlighed) og Ulykkesår køn I alt Køn Død Kvinder Mænd I alt Andre alvorlige Kvinder Mænd I alt Andre ulykker Kvinder Mænd I alt I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. Tabel 13: Incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (alvorlighed), køn og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede **. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (alvorlighed) og Ulykkesår køn Køn Død ** Kvinder 0,05 0,04 0,04 0,03 0,03 0,05 Mænd 0,51 0,43 0,42 0,31 0,36 0,30 I alt 0,30 0,25 0,25 0,18 0,21 0,18 Andre alvorlige Kvinder Mænd I alt Andre ulykker Kvinder Mænd I alt Alle skadetyper Kvinder Mænd I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. ** Incidenser under 1 er kun med i opgørelsen af dødsulykker for ikke at udelade data, der dog skal tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden i beregning af incidensen.. 15

17 Tabel 14: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (10 grupper) og køn *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (10 grupper) Køn Kvinder Mænd I alt Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet I alt * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 16

18 2 Arbejdsbetingede lidelser Der blev i 2003 anmeldt arbejdsbetingede lidelser. Bevægeapparatsygdomme udgjorde 48 pct. af anmeldelserne, mens psykiske lidelser, hørenedsættelser og hudsygdomme udgjorde henholdsvis 14 pct., 12 pct. og 11 pct. Denne fordeling ligger på niveau med fordelingen for de foregående fem år. Det vides ikke, hvor stor underrapporteringen af de arbejdsbetingede lidelser er, men undersøgelser peger på, at den er stor. Undersøgelser viser endvidere, at der er stor forskel på underrapporteringen af de forskellige typer af arbejdsbetingede lidelser. Der er fx en meget høj underrapportering af indeklimarelaterede lidelser. Omvendt skal der tages højde for, at øget opmærksomhed på emnet fra fx pressen kan betyde, at flere skadelidte anmelder deres lidelser. Disse sammenhænge skal tages i betragtning, når udviklingen i antallet af arbejdsbetingede lidelser skal undersøges. Incidensen af de arbejdsbetingede lidelser er beregnet ved at sammenholde Arbejdstilsynets ulykkestal med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Da der ikke på opgørelsestidspunktet forelå beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik for 2003 er incidenser for 2003 beregnet på grundlag af beskæftigelsestallet for Incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser opgøres som antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr beskæftigede det år, hvor lidelsen anmeldes. Incidenser fordelt på hoveddiagnosegrupper, fx bevægeapparatlidelser, er angivet som hyppigheden af anmeldelser i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. Tallene er forbundet med stor usikkerhed, da incidensen burde udtrykkes som risikoen for at blive syg indenfor en periode (kumuleret incidensproportion). Imidlertid varierer latenstiden for lidelser, idet den er forholdsvis kort for nogle og lang for andre. Det er derfor ikke muligt at sammenholde antallet af arbejdsbetingede lidelser med beskæftigelsesdata for eksponeringstiden. Anmeldeincidenser i årsopgørelsen bør derfor ikke overfortolkes. 2.1 Fordeling på hoveddiagnoser I registret over anmeldte arbejdsbetingede lidelser er det muligt for hver anmeldelse at registrere op til fire diagnoser: Én hoveddiagnose og tre bidiagnoser. Som hoveddiagnose registreres den diagnose, som lægen har angivet som hoveddiagnose på anmeldeblanketten. Eventuelle andre diagnoser registreres som bidiagnose 1-3. I 2001 skiftede Arbejdstilsynet diagnoseklassifikation fra ICD8 til ICD10 (ICD = International Classification of Diseases). Dette har resulteret i små forskydninger i tallene for hoveddiagnoser før og efter 1. januar I 2003 blev der til brug for opgørelser i perioden og fremover indført en ny revideret gruppering af diagnoser på baggrund af ICD10 1. Det er denne gruppering i 20 diagnosegrupper, der anvendes i de følgende tabeller. Den væsentligste forskel fra den tidligere opdeling i 19 grupper er, at alle infektioner er samlet i gruppen 'Infektionssygdomme', herunder de der tidligere var rubriceret under specifikke organsygdomme. Desuden er visse tidligere diagnosegrupper opsplittet i nye grupper. Den nye gruppering af diagnoser betyder, at der kan forekomme forskydninger i data i forhold til tidligere årsopgørelser ved sammenligning af data for det samme år. 1 For yderligere uddybning: Se Årsopgørelse 2002, 17

19 Tabel 15 viser anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene , fordelt på hoveddiagnose og registreringsår. Hoveddiagnoserne er grupperet i 20 hovedgrupper. Der er ikke registreret data i gruppe 20 - 'Andre lidelser'. Desuden er gruppe 17 - 'Medfødte misdannelser hos børn mv.' ikke medtaget, da de kun kan optræde som bidiagnoser. Hoveddiagnoser svarende til disse lidelser er medtaget i gruppe 16 - 'Sygdomme ved svangerskab, fødsel, barsel'. Tabel 15: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på hoveddiagnosegruppe (20) og registreringsår. Datakilde: Arbejdstilsynet. Hoveddiagnosegruppe (20) Registreringsår I alt 01 Infektionssygdomme Kræftsygdomme og forstadier hertil Blod- og stofskiftesygdomme Psykiske lidelser CNS funktionsnedsættelse ** Andre sygdomme i nervesystem Hørenedsættelse Andre sygdomme i sanseorganer Kredsløbssygdomme Luftvejssygdomme, ikke-allergiske Luftvejssygdomme, allergiske Sygdomme i fordøjelsesorganer Hudsygdomme Bevægeapparatslidelser Sygdomme i urin- og kønsorganer Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel Mangelfulde definerede tilstande Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) I alt NB: Gruppe 17-'Medfødte misdannelser hos børn mv.' indeholder kun bidiagnoser og fremgår derfor ikke af tabellen. Gruppe 20-'Andre lidelser' fremgår ikke af tabellen, da der ikke er foretaget registreringer for de pågældende diagnoser. ** CNS funktionsnedsættelse omfatter forskellige former for svækkelse af centralnervesystemet (CNS). Tabel 16 angiver incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Da arbejdsbetingede lidelser har varierende latenstider, kan man ikke sammenholde antallet heraf med beskæftigelsestal fra eksponeringstiden. Det er derfor ikke muligt direkte at angive risikoen for at blive udsat for en arbejdsbetinget lidelse. I stedet er antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Det, der angives, er altså incidensen af antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Incidenser under én anmeldt arbejdsbetinget lidelse pr beskæftigede pr. år er ikke angivet, da lave tal giver stor usikkerhed i beregningen af incidenser. 18

20 Tabel 16: Incidens af anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på hoveddiagnosegruppe (20 grupper) og registreringsår. Incidensen er angivet som det årlige antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr ansatte **. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Hoveddiagnosegruppe (20) Registreringsår 01 Infektionssygdomme Kræftsygdomme og forstadier hertil Blod- og stofskiftesygdomme 04 Psykiske lidelser CNS funktionsnedsættelse *** 06 Andre sygdomme i nervesystem 07 Hørenedsættelse Andre sygdomme i sanseorganer Kredsløbssygdomme Luftvejssygdomme, ikke-allergiske Luftvejssygdomme, allergiske Sygdomme i fordøjelsesorganer 13 Hudsygdomme Bevægeapparatslidelser Sygdomme i urin- og kønsorganer 16 Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel 18 Mangelfulde definerede tilstande 19 Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) I alt NB: Gruppe 17-'Medfødte misdannelser hos børn mv.' indeholder kun bidiagnoser og fremgår derfor ikke af tabellen. Gruppe 20-'Andre lidelser' fremgår ikke af tabellen, da der ikke er foretaget registreringer for de pågældende diagnoser. ** Da incidensen er angivet som antal anmeldelser sammenholdt med antallet af beskæftigede på anmeldetidspunktet og ikke med antallet af beskæftigede på eksponeringstidspunktet, kan incidensen ikke bruges som direkte estimat for risikoen for at få en arbejdsbetinget lidelse. Incidenser under 1 er ikke medtaget. *** CNS funktionsnedsættelse omfatter forskellige former for svækkelse af centralnervesystemet (CNS). 19

21 2.2 Branchefordeling Danske virksomheder kategoriseres fra 2003 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2003 (DB03). DB03 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). Man kan ikke direkte sammenligne skadedata for branchegrupper før og efter den 1. januar Fra 2000 og frem henter Arbejdstilsynet oplysninger om virksomheder fra CVR, Det Centrale VirksomhedsRegister, der benytter brancheklassifikationen DB03. Før 2000 havde Arbejdstilsynet sit eget virksomhedsregister, der benyttede brancheklassifikationen ISIC. Da der ikke er entydig sammenhæng mellem de to klassifikationer, er ISIC så vidt muligt oversat til DB03 (tidligere DB93), og grupperet i 49 grupper. Man skal være opmærksom på, at Arbejdstilsynet fra 2003 er ophørt med at flytte arbejdsbetingede lidelser fra branchegruppe '27 Kontor og administration' til henholdsvis '45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne' og '46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge' i de tilfælde, hvor hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og - i visse tilfælde - dagplejere ifølge CVR hører til i branchegruppe 27. Grunden er, at stillingsbetegnelser med indførelsen af elektronisk anmeldelse (EASY) ikke længere registreres. Dette giver i nærværende årsopgørelse flere arbejdsbetingede lidelser i branchegruppe 27 og færre i branhcegrupperne 45 og 46 sammenlignet med tidligere årsopgørelser. Afvigelserne ses i tabel 17.a. Tabel 17.a: Antal arbejdsbetingede lidelser flyttet som følge af manglende omkodning af hjemmehjælpere, hjemmesygeplejesker og dagplejere. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe (49) Ulykkesår Kontor og administration Hjemmepleje og døgninstitutuioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Tabel 17 viser anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene fordelt på branchegrupper og registreringsår. Tabel 18 viser incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på branchegrupper og registreringsår. Da antallet af arbejdsbetingede lidelser ikke kan sammenholdes med beskæftigelsestal fra eksponeringstiden, er lidelserne i stedet sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Det, der angives, er altså incidensen af antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr beskæftigede pr. år. Incidenser mindre end én anmeldelse af arbejdsbetinget lidelse pr beskæftigede pr. år er ikke angivet, da lave tal giver stor usikkerhed i beregningen af incidenser. Tabel 19 viser de arbejdsbetingede lidelser i årene fordelt på branchegrupper og hoveddiagnose (10 grupper). 20

22 Tabel 17: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på branchegruppe (49) og registreringsår. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe (49) Registreringsår I alt 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt

23 Tabel 18: Incidens af anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på branchegruppe (49) og registreringsår. Incidensen er angivet som det årlige antal anmeldte lidelser pr ansatte *. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Branchegruppe (49) Registreringsår 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt * Da incidensen er angivet som antal anmeldelser sammenholdt med antallet af beskæftigede på anmeldetidspunktet og ikke med antallet af beskæftigede på eksponeringstidspunktet, kan incidensen ikke bruges som direkte estimat for risikoen for at få en arbejdsbetinget lidelse. 22