Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark Bilag Arbejdstilsynet København

Transkript

1 Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark Bilag 2006 Arbejdstilsynet København

2 Side 2

3 Forord Denne bilagsrapport til Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 er disponeret parallelt med selve overvågningsrapporten for Det vil sige, at kapitelnummereringen her følger kapitelnummereringen i overvågningsrapporten. Bilagsrapporten indeholder som bilag 11 en kopi af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport til Arbejdstilsynet om overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde herunder særskilt analyse af forskelle i besvarelser mellem ledelsesside og medarbejderside (bilag 12). Endvidere indeholder bilagsrapporten som bilag 15 kopi af spørgeskemaet, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har benyttet til indsamlingen af data. Endelig indeholder bilagsrapporten oversigter over branchearbejdsmiljørådenes projekter med bevilget støtte i Arbejdstilsynet København, februar 2008 Side 3

4 Side 4

5 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsulykker 7 2 Psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet 25 3 Ergonomiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet 43 4 Støj i arbejdsmiljøet Andre risikofaktorer i arbejdsmiljøet 75 6 Arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation og certificering Viden om arbejdsmiljø Holdning til arbejdsmiljø Virksomhederne og de ældre medarbejdere Arbejdstilsynets regulering og informationsmaterialer Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport til Arbejdstilsynet: Overvågning af virksomhedernes forebyggende Arbejdsmiljøarbejde Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport til Arbejdstilsynet: Analyse af forskel i svar fra A- og B-siden vedr. overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Branchearbejdsmiljørådenes projekter med bevilget støtte i Sammensætningen af indeks og tabelfortolkning Arbejdsmiljøinstituttets spørgeskema til undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter. 151 Side 5

6 Side 6

7 1 Arbejdsulykker 1.1 Virksomhedernes aktiviteter i relation til forebyggelse af arbejdsulykker Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på risikoen for arbejdsulykker i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har en skriftlig handlingsplan for, hvordan de vil undgå ulykker på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de regelmæssigt gennemfører sikkerhedsgennemgange af arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at der arbejdes med maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 7

8 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de anvender brugsanvisninger for at undgå arbejdsulykker med maskiner. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har sikkerhedsudstyr på alle maskiner, hvor det er lovbefalet. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at sikkerhedsudstyret på deres maskiner vedligeholdes regelmæssigt. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med deres maskiner har givet grundig instruktion. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med deres maskiner har undgået tidspres. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 8

9 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå ulykker med maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan ulykker med maskiner kan undgås. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at der arbejdes med håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de anvender brugsanvisninger for at undgå arbejdsuykker med håndværktøj. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har sikkerhedsudstyr på alt håndværktøj, hvor det er lovbefalet. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 9

10 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at sikkerhedsudstyret på deres håndværktøj vedligeholdes regelmæssigt. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med deres håndværktøj har givet grundig instruktion. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med deres håndværktøj har undgået tidspres. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de sørger for at have det ryddeligt for at undgå ulykker med håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå ulykker med håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 10

11 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan ulykker med håndværktøj kan undgås. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå snuble eller glideulykker har sørget for at have det ryddeligt. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå snuble- eller glideulykker regelmæssigt vedligeholder gulve og gangarealer. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå snuble- eller glideulykker har undgået tidspres. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå snuble- eller glideulykker. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 11

12 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan snuble- eller glideulykker kan undgås. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere der er i risiko for at styrte ned fra højder. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå nedstyrtningsulykker har sørget for at have det ryddeligt. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå nedstyrtningsulykker regelmæssigt vedligeholder deres sikkerhedsudstyr. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå nedstyrtningsulykker sørger for, at stiger og stilladser er i forsvarlig stand. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 12

13 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå nedstyrtningsulykker kræver korrekt brug af stiger og stilladser. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå nedstyrtningsulykker kræver sikkerhedsudstyr anvendt. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at for at undgå nedstyrtningsulykker har undgået tidspres. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå nedstyrtningsulykker. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan nedstyrtningsulykker kan undgås. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 13

14 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at der arbejdes med mobile maskiner eller andre transportmidler på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med mobile maskiner eller andre transportmidler på arbejdspladsen har givet grundig instruktion. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med mobile maskiner eller andre transportmidler på arbejdspladsen har adskilt gående og kørende trafik. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med mobile maskiner eller Andre transportmidler på arbejdspladsen har sat hastighedsgrænser for kørende trafik. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med mobile maskiner eller andre transportmidler på arbejdspladsen har afmærket de forskellige færdselsveje. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 14

15 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå ulykker med mobile maskiner eller andre transportmidler på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan ulykker med mobile maskiner eller andre transportmidler kan undgås på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der arbejder i trafikken. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker i trafikken vedligeholder deres køretøjer. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker i trafikken overholder hviletidsbestemmelserne. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 15

16 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker i trafikken har en politik for medarbejdernes færden i trafikken. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker i trafikken har en alkoholpolitik. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå ulykker i trafikken. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan ulykker i trafikken kan undgås. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende arbejdsulykker fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,206 0,199-0, ansatte 0,249 0,236-0, ansatte 0,325 0,316-0, Side 16

17 Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende arbejdsulykker fordelt på branchegruppe, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig Indeksværdi* Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 27 Kontor og administration Butikker Transport af passagerer Trykkerier og udgivervirksomheder Personlig pleje og anden service Supermarkeder og varehuse Tekstil, beklædning og læder Militær og politi mv Engroshandel Transport af gods Rengøring, vaskerier og renserier Kultur mv Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Undervisning og forskning Autobranchen Telekommunikation Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Isolering og installation Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Færdiggørelsesarbejde Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Hotel og restauration El- og elektronikindustri Landbrug Gartneri og skovbrug Papir- og papvarer samt bogbinding Træ- og møbelindustri Sygehuse Fremstilling af transportmidler Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Jern- og metalvareindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Jord, beton og belægning Sten, ler og glas Maskinindustri Skibsværfter Metal-, stålværker og støberier Tunge råmaterialer og halvfabrikata Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Murer-, snedker- og tømrerforretninger Brandvæsen og redningskorps Kemisk industri Konserves og drikkevarer mv Mejeriprodukter og margarine Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer El- og varmeforsyning Svine- og kreaturslagterier * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Side 17

18 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de giver deres nyansatte og unge medarbejdere vejledning i arbejdspladsens sikkerhedsforanstaltninger. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 18

19 1.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter knyttet til ulykkesforebyggelse. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg, regulering og information. For branchearbejdsmiljørådene drejer det sig om projekter målrettet forebyggelse af arbejdsulykker Arbejdstilsynets aktiviteter Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer og formelle reaktioner om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc. Tabel viser alle materielle reaktioner fordelt på emner under emnekategorien ulykkesrisici. Opgørelsen er foretaget ved optælling af alle registrerede arbejdsmiljøproblemer i perioden Tabel Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende ulykkesrisici Arbejdsmiljøproblem Mangler ved færdselsveje Mangler ved tekniske hjælpemidler Mangler ved transportudstyr Sikring af faldrisici Sikring mod sammenstyrtning, nedfald Sikring ved brand, eksplosion mv Øvrige ulykkesrisici Reaktioner i alt vedr. ulykkesrisici Procentandel af samtlige reaktioner uanset emne 27,9 24,4 26,3 23,1 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er i alt afgivet reaktioner i 2006 med relation til ulykkesforebyggelse, hvilket svarer til ca. 23 pct. af det samlede antal reaktioner afgivet af Arbejdstilsynet (tabel ). Det er en stigning i antal, men forholdsmæssigt mindre end i 2003, hvor andelen udgjorde næsten 28 pct. Ulykkesforebyggelsen har i hele perioden været højt prioriteret område. Mange reaktioner angår mangler ved tekniske hjælpemidler, faldrisici og mangler ved færdselsveje. De tre emner udgør tilsammen tre fjerdedele af alle materielle reaktioner vedrørende ulykkesrisici. Blandt de formelle arbejdsmiljøkrav er der krav af betydning for ulykkesforebyggelsen. Det gælder fx 425 reaktioner i 2006 vedrørende brugsanvisninger, maskiner og tekniske hjælpemidler. Disse reaktioner er især givet inden for branchegrupperne transport, engroshandel og hotel og restauration. Side 19

20 Tabel Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende ulykkesrisici 2006, fordelt på emner og på reaktionstyper Væsentligt Arbejdsmiljøproblem Forbud Strakspåbud Påbud problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem Mangler ved færdselsveje Mangler ved tekniske hjælpemidler Mangler ved transportudstyr Sikring af faldrisici Sikring mod sammenstyrtning, nedfald Sikring ved brand, eksplosion mv Øvrige ulykkesrisici I alt Kilde Arbejdstilsynet marts 2007 I alt I tabel findes en opgørelse over reaktioner vedrørende ulykkesforebyggelse i 2006 fordelt på reaktionstyper. Næsten (39 pct.) er forbud og strakspåbud, ca (32 pct.) er påbud med frist og resten er vejledninger mm. Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca virksomheder i mange branchegrupper, deraf næsten inden for hotel og restauration, ca inden for kontor og administration, ca praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner mv., ca inden for engroshandel, ca butikker, ca dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt ca inden for undervisning og forskning (se tabel 1-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. Antallet af reaktioner er højest i branchegrupperne hotel og restaurationer (1.544), murer-, snedker- og tømrerforretninger (1.024), i jord-, beton- og belægning (983) samt i træ- og møbelindustri (640). I forhold til antal besøgte virksomheder har træ- og møbelindustrien modtaget flest tilsynsreaktioner pr. virksomhed. Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og syv arbejdsmiljøvejvisere var ikke et år med afgørende nye love og bekendtgørelser, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af den kommunale strukturreform. Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag 10. Side 20

21 Tabel Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende ulykkesrisici , fordelt på 49 branchegrupper, samt antal besøgte virksomheder i Branchegruppe Antal besøgte virksomheder Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv Uoplyst DW ukendt/uoplyst mm I alt Side 21

22 Kilde: Arbejdstilsynet marts Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og støtter virksomhederne ved blandt andet at udgive informationsmaterialer, afholde temamøder, tilbyde uddannelse og gennemføre kampagner. Branchearbejdsmiljørådenes projekter finansieres over finansloven med en løbende bevilling. Projekter, der er bevilget støtte i 2006 indenfor temaet forebyggelse af arbejdsulykker, behandles særskilt i dette afsnit. I bilag 13 er der en samlet oversigt over alle 11 branchearbejdsmiljøråds projekter. Tabel 1.2.4: Bevillinger fordelt på branchearbejdsmiljøråd, arbejdsulykker, 2006 Branchearbejdsmiljøråd Kroner Procentandel af BAR'ets samlede bevilling 2 Jord til bord Transport og engros Service- & tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd. I 2006 er der i alt bevilget ca. 20 millioner kroner til arbejdet med ulykkesforebyggelse i branchearbejdsmiljørådene. Samlet set blev 28 pct. af bevillingerne til alle branchearbejdsmiljørådenes projekter i 2006 anvendt indenfor ulykkesområdet. Bevillingerne er fordelt på 89 projekter. De 89 projekter har samlet fået bevillinger på 40 millioner kroner, og arbejdet med ulykker udgør dermed ca. 50 pct. af de aktuelle projekters samlede budget. De resterende 50 pct. af de 89 projekters samlede budget fordeler sig på andre arbejdsmiljøproblememner. BAR-Transport og engros og BAR-Industri har tilsammen fået over halvdelen af bevillingerne (ca. 12 millioner kroner ud af ca. 20 millioner kroner) til ulykkesarbejde. Det er en større andel end de to branchearbejdsmiljøråds andel af de samlede bevillinger, som udgør ca. en tredjedel (ca. 28 millioner kroner ud af ca. 75 millioner kroner). Side 22

23 De tre branchearbejdsmiljøråd, der procentuelt bruger flest af deres bevilgede midler på ulykkesprojekter, er BAR-Industri (46 pct.), BAR-Transport og engros (44 pct.) og BAR- Grafisk (37 pct.). Information, vejledning og oplysning er de tre største projekttyper med tilsammen 75 pct. af samtlige projekttypeangivelse. De 89 projekter med bevilget støtte inden for ulykkesområdet har i gennemsnit angivet 1,9 projekttyper hver. Figur 1.2.1:Projekttype for projekter indenfor ulykkesområdet Aktivitetstype/ulykkesprojekter Udviklingsrettede projekter (4 pct.) Kampagner (4 pct.) Indsats (4 pct.) Kortlægning (7 pct.) Tekniske hjælpemidler (2 pct.) Uddannelse (4 pct.) Oplysning (14 pct.) Vejledning (29 pct.) Information (31 pct.) Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd, n=166 Side 23

24 1.3 Forholdet mellem virksomhedernes selvrapporterede aktiviteter rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker og Arbejdstilsynets reaktioner Der er ingen bilag til dette afsnit. Side 24

25 2 Psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet 2.1. Virksomhedernes aktiviteter i relation til psykosociale risikofaktorer Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på arbejdspladsens psykisk arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle problemer det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen skal løses. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder har givet mulighed for varieret arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder har krævet at deres medarbejdere selv tager initiativer i relation til arbejdet. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 25

26 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder har givet mulighed for at medarbejderne lærer nyt gennem arbejdet. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder har sikret, at medarbejderne udnytter deres kunnen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder har efteruddannet deres ledere. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder i jobbet. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har givet indflydelse på, hvem man arbejder sammen med. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 26

27 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har givet større selvstændigt ansvar til medarbejderne. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har givet indflydelse på arbejdsmængden. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har givet indflydelse på valg af opgaver. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har givet mulighed for at arbejde hjemme. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har indført flekstid. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 27

28 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har forbedret kommunikationen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har en politik om mobning på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå mobning har udarbejdet en politik om mobning. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 28

29 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå mobning har kortlagt mobning som del af deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå mobning har etableret simple retningslinjer vedrørende mobning. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå mobning har efteruddannet deres ledere. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå mobning har efteruddannet deres medarbejdere i øvrigt. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå mobning på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 29

30 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå mobning på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med vold eller trusler på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå problemer med vold eller trusler på arbejdspladsen har støttet, så der trygt kan tales om at være udsat for vold eller trusler. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå problemer med vold eller trusler på arbejdspladsen har udarbejdet en voldspolitik. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har igangsat instruktion eller træning. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 30

31 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har ændret på arbejdets organisering. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har ændret på arbejdspladsens indretning. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har forbedret tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har forbedret sikkerhedsrutiner. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har efterudannet virksomheden ledere. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 31

32 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har efterudannet virksomhedens medarbejdere i øvrigt. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har en politik vedrørende vold på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå vold eller trusler på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå konflikter og samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen har ændret på arbejdets organisering. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 32

33 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå konflikter og samarbejdsvanskeligheder har forbedret kommunikationen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå konflikter og samarbejdsvanskeligheder har udarbejdet en politik for medarbejdernes trivsel. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå konflikter og smarbejdsvanskeligheder har efteruddannet lederne. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå konflikter og sarbejdsvanskeligheder har efteruddannet. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå konflikter eller samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 33

34 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå konflikter og samarbejdsvanskeligheder på deres arbejdsplads. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende psykosociale risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,165 0,160-0, ansatte 0,199 0,189-0, ansatte 0,263 0,256-0, Side 34

35 Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende psykosociale risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på branchegruppe, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig indeksværdi* Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Tekstil, beklædning og læder Færdiggørelsesarbejde Træ- og møbelindustri Butikker Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Autobranchen Isolering og installation Tunge råmaterialer og halvfabrikata Metal-, stålværker og støberier Skibsværfter Murer-, snedker- og tømrerforretninger Fremstilling af transportmidler Transport af passagerer Hotel og restauration Transport af gods Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Jern- og metalvareindustri Sten, ler og glas Supermarkeder og varehuse Rengøring, vaskerier og renserier Jord, beton og belægning Landbrug Engroshandel Trykkerier og udgivervirksomheder Maskinindustri Gartneri og skovbrug Plast, gummi, asfalt og mineralolie Personlig pleje og anden service Svine- og kreaturslagterier Papir- og papvarer samt bogbinding Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv El- og elektronikindustri Kultur mv Brandvæsen og redningskorps Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Kemisk industri Konserves og drikkevarer mv Kontor og administration Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv El- og varmeforsyning Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Mejeriprodukter og margarine Undervisning og forskning Militær og politi mv Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Telekommunikation Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Sygehuse * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Side 35

36 2.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter knyttet til psykisk arbejdsmiljø. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg, regulering og information. For branchearbejdsmiljørådene drejer det sig om projekter målrettet forebyggelsen på det psykosociale område Arbejdstilsynets aktiviteter Forebyggelse af psykosociale risikofaktorer har været et fokusområde i en lang række af Arbejdstilsynets aktiviteter i Siden Prioriteringsudvalgets udpegning af de 4 prioriterede områder har psykisk arbejdsmiljø indgået i mange af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg, ligesom psykisk arbejdsmiljø har været i fokus for reguleringstiltag og information til virksomhederne. Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer og formelle reaktioner om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc. Tabel viser materielle reaktioner, underopdelt på emner, under emnekategorien psykosociale risikofaktorer. Opgørelsen er foretaget ved optælling af alle registrerede arbejdsmiljøproblemer fordelt på emner og årene , for sammenligningens skyld. Det skal dog bemærkes, at emnerne til registrering er blevet ændret i perioden, hvilket bl.a. ses af de tomme felter. Tabel Arbejdstilsynets reaktioner relateret til psykosociale risikofaktorer fordelt på emner Arbejdsmiljøproblem Høje følelsesmæssige krav 100 Krav og manglende indflydelse Krav og manglende kontakt og støtte Krav og mgl. indflydelse og mgl. kontakt/støtte Mobning, herunder seksuel chikane Ringe kollegial og ledelsesmæs. støtte og feedback 131 Skifteholdsarb. og arb. på forskudte arb.tider Stor arbejdsmængde og tidspres 365 Svært og koncentrationskrævende arbejde 9 Vold og traumatiske begivenheder Øvrige psykosociale forhold Reaktioner i alt vedr. psykosociale risikofaktorer Procentandel af samtlige reaktioner uanset emne 2,8 3,8 2,5 4,3 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er i 2006 afgivet reaktioner inden for området psykosociale risikofaktorer, hvilket svarer til 4,3 pct. af det samlede antal reaktioner (tabel 2-2-1), og det er en væsentlig forøgelse af reaktioner fra de 784 (ca. 2,8 pct. af samtlige) i Side 36

37 Vold og traumatiske begivenheder er det arbejdsmiljøproblem, som giver anledning til flest reaktioner med 775 reaktioner (44 pct.), og dernæst følger stor arbejdsmængde og tidspres med 365 reaktioner (21 pct.) i I tabel findes reaktionerne fra 2006 fordelt på reaktionstype og arbejdsmiljøproblem. Der er afgivet meget få reaktioner uden frist (fem strakspåbud). Øvrigt problem og Vejledning er langt den hyppigste reaktion i relation til psykosociale risikofaktorer (1527 reaktioner), mens påbud/reaktioner med frist udgør 236 i Tabel Arbejdstilsynets reaktioner 2006, fordelt på psykosociale emner og reaktionstyper Arbejdsmiljøproblem Strakspåbud Påbud Rapport om psykisk arbejdsmiljø Væsentligt problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem I alt Høje følelsesmæssige krav Krav og manglende indflydelse Krav og manglende kontakt og støtte Krav og mgl. indflydelse og mgl. kontakt/støtte 1 1 Mobning, herunder seksuel chikane Ringe kollegial og ledelsesmæs. støtte og feedback Skifteholdsarb. og arb. på forskudte arb.tider Stor arbejdsmængde og tidspres Svært og koncentrationskrævende arbejde Vold og traumatiske begivenheder Øvrige psykosociale forhold I alt reaktioner vedr psykisk arbejdsmiljø Kilde: Arbejdstilsynet marts Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca virksomheder, deraf næsten inden for hotel og restauration, ca inden for kontor og administration, ca praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. ca inden for engroshandel, ca butikker, ca dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt ca inden for undervisning og forskning (se tabel 2-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. I tabel findes endvidere reaktioner fordelt på 49 branchegrupper. Side 37

38 Tabel Arbejdstilsynets reaktioner relateret til psykosociale risikofaktorer fordelt på 49 branchegrupper og antal besøgte virksomheder i 2006 Branchegruppe Antal besøgte virksomheder Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter 9 04 El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv Uoplyst Uoplyst/ DW ukendt mm I alt Kilde: Arbejdstilsynet marts Side 38

39 I 2003 påbegyndte Arbejdstilsynet opfølgningen på Prioriteringsudvalgets anbefalinger og i 2005 intensiveredes tilsynet med et stort antal screeningsbesøg. Der blev generelt sat stærkere fokus på psykisk arbejdsmiljø. En del af stigningen i antallet af reaktioner i en branche i 2006 kan eventuelt være relateret til besøg foretaget i slutningen af Branchegrupperne hotel og restauration, kontor og administration, undervisning og forskning samt de to områder hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne og dag- og døgninstitutioner for børn og unge har fået flest reaktioner i I forhold til antal besøgte virksomheder/institutioner er det i militær og politi samt i hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, at andelen af reaktioner pr. virksomhed er størst. For så vidt angår militær og politi skal det bemærkes, at Arbejdstilsynet siden 2003 har gennemført en tilsynsindsats om fængselsfunktionærers psykiske arbejdsmiljø, og at der i forbindelse med denne tilsynsindsats blev afgivet en del reaktioner i Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og syv arbejdsmiljøvejvisere var ikke et år med afgørende nye bekendtgørelser og love, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af den kommunale strukturreform. Med hensyn til Arbejdsmiljøvejviserne blev det i 2006 besluttet, at alle vejvisere skulle indeholde et afsnit om psykosociale risikofaktorer, og det blev indarbejdet i de syv arbejdsmiljøvejvisere, der blev færdiggjort i Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og støtter virksomhederne ved bl.a. at lave informationsmaterialer, temamøder, uddannelse og kampagner. Branchearbejdsmiljørådenes projekter finansieres over finansloven med en løbende bevilling. Projekter, der er bevilget støtte i 2006 indenfor temaet psykisk arbejdsmiljø, beskrives herunder. I bilag 13 er der en samlet oversigt over alle 11 branchearbejdsmiljøråds projekter. Side 39

40 Tabel 2.2.4: Bevillinger fordelt på branchearbejdsmiljøråd, psykisk arbejdsmiljø, 2006 Branchearbejdsmiljøråd Kroner Procentandel af BAR'ets samlede bevilling 2 Jord til bord Transport og engros Service- & tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd. I 2006 er der bevilget ca. 20 millioner kroner til arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i branchearbejdsmiljørådene. I alt 28 pct. af bevillingerne til alle branchearbejdsmiljørådenes projekter i 2006 blev anvendt på projekter omhandlende psykosociale risikofaktorer. Bevillingerne er fordelt på 62 projekter. De 62 projekter har samlet fået bevillinger på 35 millioner kroner, og arbejdet med psykisk arbejdsmiljø udgør dermed i underkanten af 60 pct. af de aktuelle projekters samlede budget. De resterende 40 pct. af de 62 projekters samlede budget fordeler sig på andre arbejdsmiljøproblememner. De to branchearbejdsmiljøråd, der bruger flest midler på arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i absolutte tal, er BAR-Social og sundhed og BAR-Transport og engros med bevillinger tilsammen på lidt over ti millioner kroner ud af de samlede bevillinger til projekter med psykisk arbejdsmiljø på ca. 20 millioner kroner.. De tre branchearbejdsmiljøråd, der procentuelt bruger størst andel af deres bevilling på psykosociale arbejdsmiljøprojekter, er BAR-Finans, offentlig kontor og administration (72 pct.), BAR-Undervisning og forskning (58 pct.) og BAR-Social og sundhed (51 pct.). Information, vejledning og oplysning er de tre hyppigste projekttyper med tilsammen 70 pct. af samtlige projekttypeangivelse. De 62 projekter med bevilget støtte inden for psykisk arbejdsmiljø har i gennemsnit angivet 1,6 projekttyper hver. Side 40

41 Figur 2.2.1: Projekttype for projekter indenfor psykisk arbejdsmiljø Aktivitetstype/psykisk arbejdsmiljøprojekter Udv iklingsrettede projekter (8 pct.) Kampagner (6 pct.) Indsats (3 pct.) Kortlægning (10 pct.) Tekniske hjælpemidler (0 pct.) Uddannelse (4 pct.) Oply sning (15 pct.) Vejledning (19 pct.) Information (36 pct.) Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd, n=102 Side 41

42 Side 42

43 3 Ergonomiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet 3.1 Virksomhedernes aktiviteter i relation til forebyggelse af skader på muskler og skelet Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på arbejdspladsens ergonomiske problemer i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har en skriftlig handlingsplan for, hvordan de vil løse deres eventuelle ergonomiske problemer. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der udfører tunge løft på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har automatiseret hele eller dele af produktionen for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 43

44 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har instrueret i løfteteknik for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har skabt større variation i arbejdet for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har anskaffet hjælpemidler for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret på arbejdsgange eller arbejdsrutiner for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 44

45 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret indretningen af arbejdspladsen for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har lagt produktion ud til underleverandører for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå problemer med tunge løft på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der udfører ensidigt arbejde på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 45

46 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har anskaffet hjælpemidler for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har automatiseret hele eller dele af produktionen for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har skabt mere variation i arbejdet for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret arbejdsgange eller arbejdsrutiner for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 46

47 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret indretningen af arbejdspladsen for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har lagt produktion ud til underleverandører for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå ensidigt arbejde på deres arbejdsplads. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der udfører fysisk krævende arbejde på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 47

48 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har anskaffet hjælpemidler for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret på arbejdsgange eller arbejdsrutiner for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de ændret på indretningen af arbejdspladsen for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har skabt større variation i arbejdet for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 48

49 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har anskaffet hjælpemidler for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret på arbejdsgange eller rutiner for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 49

50 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret på indretningen af arbejdspladsen for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har skabt mere variation i arbejdet for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå problematiske arbejdsstillinger på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der har stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 50

51 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret arbejdsgange eller arbejdsrutiner for at undgå vedvarende stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de indlagt fysisk aktive pauser i løbet af arbejdsdagen for at undgå vedvarende stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret indretningen af arbejdspladsen for at undgå stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har tilrettelagt arbejdet, så det giver mere variation for at undgå stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå vedvarende stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 51

52 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå vedvarende stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende ergonomiske risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,175 0,169-0, ansatte 0,212 0,201-0, ansatte 0,284 0,276-0, Side 52

53 Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende ergonomiske risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på branchegruppe, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig* indeksværdi Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 28 Butikker Isolering og installation Transport af gods Transport af passagerer Skibsværfter Personlig pleje og anden service Autobranchen Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Undervisning og forskning Hotel og restauration Supermarkeder og varehuse Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Tunge råmaterialer og halvfabrikata Militær og politi mv Færdiggørelsesarbejde Kultur mv Landbrug Murer-, snedker- og tømrerforretninger Rengøring, vaskerier og renserier Fremstilling af transportmidler Jord, beton og belægning Tekstil, beklædning og læder Trykkerier og udgivervirksomheder Brandvæsen og redningskorps Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Telekommunikation Maskinindustri Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Engroshandel Kontor og administration El- og varmeforsyning Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Sten, ler og glas Jern- og metalvareindustri Metal-, stålværker og støberier Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Træ- og møbelindustri Gartneri og skovbrug Plast, gummi, asfalt og mineralolie Papir- og papvarer samt bogbinding Kemisk industri El- og elektronikindustri Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Mejeriprodukter og margarine Konserves og drikkevarer mv Svine- og kreaturslagterier Sygehuse Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Side 53

54 3.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter knyttet til muskel- og skeletbelastninger. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg, regulering og information. For branchearbejdsmiljørådene drejer det sig om projekter målrettet forebyggelsen af muskel- og skeletbelastninger Arbejdstilsynets aktiviteter Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer og formelle reaktioner om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc. Tabel viser alle materielle reaktioner fordelt på emner under emnekategorien bevægeapparatsbelastninger, der i teksten benævnes muskel- og skeletbelastninger. Opgørelsen er foretaget ved optælling af alle registrerede arbejdsmiljøproblemer fordelt på emne. Tabel Arbejdstilsynets reaktioner relateret til muskel-skeletbelastninger fordelt på emner Arbejdsmiljøproblem Arbejdsstillinger og -bevægelser Ensidigt, belastende arbejde Ensidigt, gentaget arbejde Fysisk anstrengende arbejde Gravides løft, stående arbejde Løft, træk og skub Øvrige bevægeapparats-belastninger Reaktioner i alt vedr. biomekaniske risikofaktorer Procentandel af samtlige reaktioner uanset emne 18,1 16,8 15,8 17,2 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er i alt afgivet reaktioner i 2006 med relation til muskel- og skeletområdet, især løft, træk og skub og arbejdsstillinger og -bevægelser. Det svarer til ca. 17 pct. af det samlede antal reaktioner (tabel 3-2-1). Der er tale om en væsentlig forøgelse af antallet af reaktioner siden 2003, mens den forholdsmæssige andel er på næsten samme niveau. I 2003 påbegyndte Arbejdstilsynet opfølgningen på Prioriteringsudvalgets anbefalinger, deriblandt fokusering på tunge løft og ensidigt gentaget arbejde, og i 2005 intensiveredes tilsynet med et stort antal screeningsbesøg. Løft, træk og skub samt dårlige arbejdsstillinger blev højt prioriteret område fra I tabel findes reaktionerne fra 2006 fordelt på reaktionstype og arbejdsmiljøproblememne. Antallet af vejledninger/øvrigt problem topper med reaktioner, svarende til godt to tredjedele af alle reaktioner til forebyggelse af muskel- og skeletbelastninger. I 187 tilfælde (knap 3 pct.) er der afgivet strakspåbud og forbud og de resterende (30 pct.) er reaktioner med frist. Side 54

55 Tabel Arbejdstilsynets reaktioner 2006 vedrørende muskelskeletbelastninger, fordelt på reaktionstyper Arbejdsmiljøproblem Forbud Strakspåbud Påbud Væsentligt problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem I alt Arbejdsstillinger og -bevægelser Ensidigt, belastende arbejde Ensidigt, gentaget arbejde Fysisk anstrengende arbejde Gravides løft, stående arbejde 3 3 Løft, træk og skub Øvrige bevægeapparats-belastninger I alt Kilde: Arbejdstilsynet marts Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca virksomheder, deraf næsten inden for hotel og restauration, ca inden for kontor og administration, ca praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner, ca inden for engroshandel, ca butikker, ca dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt ca inden for undervisning og forskning (se tabel 3-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. Hotel og restauration og praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. (herunder kirker) har fået flest reaktioner i 2006, tilsammen næsten halvdelen af alle reaktioner på muskel- og skeletområdet. I forhold til antal besøgte virksomheder/institutioner har supermarkeder og varehuse, hotel og restauration samt praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter og religiøse institutioner mv. modtaget den største andel af reaktioner pr. virksomhed, dvs. i gennemsnit 0,3-0,4 reaktioner pr. besøgt virksomhed. Side 55

56 Tabel Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende muskel-skeletbelastninger fordelt på 49 branchegrupper samt antal besøgte virksomheder i 2006 Branchegruppe Antal besøgte virksomheder Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv Uoplyst/ DW ukendt mm I alt Kilde: Arbejdstilsynet marts Side 56

57 Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og syv arbejdsmiljøvejvisere var ikke et år med afgørende nye bekendtgørelser og love, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af den kommunale strukturreform. Med hensyn til Arbejdsmiljøvejviserne blev det i 2006 besluttet, at alle brancherettede vejvisere skulle indeholde et afsnit om muskel- og skeletbelastninger, og det blev indarbejdet i de syv arbejdsmiljøvejvisere, der blev færdiggjort i Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne ved bl.a. at udgive informationsmaterialer, afholde temamøder, tilbyde uddannelse og gennemføre kampagner. Projekterne finansieres over finansloven med en løbende bevilling. Projekter, der er bevilget støtte i 2006 indenfor arbejdsmiljøproblememnet muskel- og skeletbelastning, behandles særskilt i dette afsnit. I bilag 13 er der en samlet oversigt over alle 11 branchearbejdsmiljøråds projekter. Tabel 3.2.4: Bevillinger fordelt på branchearbejdsmiljøråd, muskel- og skeletbelastning, 2006 Branchearbejdsmiljøråd Kroner Procentandel af BAR'ets samlede bevilling 2 Jord til bord Transport og engros Service- & tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd I 2006 er der i alt bevilget ca. 14 millioner kroner til projekter med fokus helt eller delvist på muskel- og skeletbelastninger i branchearbejdsmiljørådene. I alt 19 pct. af bevillingerne til alle branchearbejdsmiljørådenes projekter i 2006 blev anvendt på muskel- og skeletbelastningsområdet, svarende til ca. 14 ud af ca. 74 millioner kroner. Side 57

58 Bevillingerne er fordelt på 64 projekter. De 64 projekter har samlet fået bevillinger på 33 millioner kroner, og arbejdet med muskel- og skeletbelastning udgør dermed godt 40 pct. af de aktuelle projekters samlede budget. De resterende 60 pct. af de 64 projekters samlede budget fordeler sig på andre arbejdsmiljøproblememner. De to branchearbejdsmiljøråd, der bruger flest midler på arbejdet med muskel- og skeletbelastning i absolutte tal, er BAR-Social og sundhed og BAR-Bygge og anlæg med tilsammen over fem millioner kroner. De tre branchearbejdsmiljøråd, der procentuelt bruger størst andel af deres bevilling på muskel- og skeletbelastningsprojekter, er BAR-Handel (49 pct.), BAR-Privat kontor og administration (49 pct.) og BAR-Social og sundhed (25 pct.). Information, vejledning og oplysning er de tre hyppigste projekttyper med tilsammen 75 pct. af samtlige projekttypeangivelse. De 64 projekter med bevilget støtte inden for muskel- og skeletbelastningsområdet har i gennemsnit angivet 1,9 projekttyper hver. Figur 3.2.1: Projekttype for projekter indeholdende muskel- og skeletbelastning Aktivitetstype/muskel- og skeletbesvær Udviklingsrettede projekter (7 pct.) Kampagner (2 pct.) Indsats (3 pct.) Kortlægning (7 pct.) Tekniske hjælpemidler (2 pct.) Uddannelse (4 pct.) Oplysning (16 pct.) Vejledning (24 pct.) Information (35 pct.) Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd, n=122 Side 58

59 4 Støj i arbejdsmiljøet 4.1 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter i relation til støj på arbejdspladsen Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på støj i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan deres eventuelle støjproblemer skal løses. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der er udsat for støj over 80dB(A) fra arbejdsprocesser, maskiner eller værktøj. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der er udsat for høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 59

60 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har reguleret akustikken i arbejdslokalerne for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indkapslet deres maskiner for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har automatiseret støjende processer for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har forbedret vedligeholdelsen for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har adskilt arbejdsprocesser for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 60

61 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indkøbt eller udskiftet til mere støjsvage typer maskiner for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har påbudt høreværn for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der arbejder med støjende håndværktøj. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 61

62 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har automatiseret støjende processer for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har forbedret vedligeholdelsen af værktøjet for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har forbedret tilrettelæggelsen af arbejdet for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har udskiftet deres værktøj med mere støjsvage typer for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har påbudt høreværn for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 62

63 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med generende støj på arbejdspladsen, fx fordi flere personer opholder sig i arbejdslokalerne på samme tid. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har reguleret akustikken i arbejdslokalerne for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har instrueret de ansatte i støjsvag adfærd for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 63

64 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har adskilt støjende og ikke-støjende aktiviteter for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har foretaget rumopdeling for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de er flyttet til større lokaler (flere kvadratmeter pr. ansat) for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har opsat støjdæmpende inventar for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 64

65 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefonsamtaler m.m. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har reguleret akustikken i arbejdslokalerne for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefonsamtaler m.m. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har instrueret de ansatte i støjsvag adfærd for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefonsamtaler m.m. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har forbedret vedligeholdelsen af deres udstyr for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefoner m.m. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 65

66 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har udskiftet udstyr til mere støjsvag type for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefoner m.m. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefoner m.m. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefoner m.m. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med udefra kommende støj på arbejdspladsen, fx fra trafik eller andre lokaler. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har reguleret akustikken i arbejdslokalerne for at undgå generende støj fra udefra. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 66

67 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret på ventilationsanlæg, så vinduesåbning kan undgås for at undgå generende støj fra udefra. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har støjdæmpet vinduer og døre for at undgå generende støj fra udefra. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå generende støj fra udefra. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå generende støj fra udefra. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende støj på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,141 0,134-0, ansatte 0,164 0,151-0, ansatte 0,210 0,201-0, Side 67

68 Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende støj på arbejdspladsen fordelt på branchegrupper, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig Indeksværdi* Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 29 Supermarkeder og varehuse Brandvæsen og redningskorps Butikker Færdiggørelsesarbejde Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Isolering og installation Kultur mv Hotel og restauration Transport af gods Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Transport af passagerer Landbrug Autobranchen Fremstilling af transportmidler Skibsværfter Kontor og administration Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Tekstil, beklædning og læder Jord, beton og belægning Jern- og metalvareindustri Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Gartneri og skovbrug Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Metal-, stålværker og støberier Tunge råmaterialer og halvfabrikata Sten, ler og glas Murer-, snedker- og tømrerforretninger Papir- og papvarer samt bogbinding Maskinindustri Trykkerier og udgivervirksomheder Engroshandel Plast, gummi, asfalt og mineralolie Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Militær og politi mv Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne El- og elektronikindustri Konserves og drikkevarer mv Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer El- og varmeforsyning Kemisk industri Mejeriprodukter og margarine Træ- og møbelindustri Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Undervisning og forskning Sygehuse Telekommunikation Dag- og døgninstitutioner for børn og unge * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Side 68

69 4.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter knyttet til støj. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg, regulering og information. For branchearbejdsmiljørådene drejer det sig om projekter målrettet støj- og akustikområdet Arbejdstilsynets aktiviteter Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer og formelle reaktioner om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc. Tabel viser alle materielle reaktioner under kategorien støj og er emneopdelt. Opgørelsen er foretaget ved optælling af alle registrerede arbejdsmiljøproblemer år Tabel Arbejdstilsynets reaktioner relateret til støj , fordelt på emner Arbejdsmiljøproblem Høreskadende støj Unødig støj, dårlig akustik på ikke-prod-arb.plads Unødig støj, dårlig akustik på prod-arb.plads Reaktioner i alt vedr. støj Procentandel af samtlige reaktioner uanset emne 3,6 2,2 2,0 2,7 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er i 2006 afgivet 1120 reaktioner inden for området støj og akustik, hvilket er 2,7 pct. af det samlede antal reaktioner (tabel 4-2-1). Det er en højere andel end i både 2004 og 2005, men en lavere andel end i Såvel høreskadende støj, som unødig støj og/eller dårlige akustiske forhold har givet anledning til reaktioner. Støj er siden 2005 højt prioriteret område. I tabel findes en opgørelse over Arbejdstilsynets reaktioner i 2006 fordelt på reaktionstype og arbejdsmiljøproblem. I 2006 er der afgivet ca. 600 (54 pct.) påbud med frist og ca. 500 (45 pct.) vejledninger med henblik på forebyggelse af høreskadende og/eller unødig støj. Tabel Arbejdstilsynets reaktioner relateret til støj 2006, fordelt på emner og reaktionstyper Væsentligt Arbejdsmiljøproblem Strakspåbud Påbud problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem Høreskadende støj Unødig støj, dårlig akustik på ikke-produktionsarbejdsplads Unødig støj, dårlig akustik på produktionsarbejdsplads I alt Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 I alt Side 69

70 Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca virksomheder, deraf næsten inden for Hotel og restauration, inden for Kontor og administration, Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. (herunder kirker), inden for Engroshandel, Butikker, Dag- og døgninstitutioner for børn og unge, 1840 inden for Undervisning og forskning (se tabel 4-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. I tabel findes endvidere reaktionerne fordelt på branchegrupper. Der er afgivet mange reaktioner i relation til støjbelastninger i forbindelse med klokkeringning i kirker, og da kirker hører under branchegruppen praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner mv. er de 370 reaktioner registreret der. Endvidere er der en del reaktioner i branchegrupperne undervisning og forskning, dagog døgninstitutioner for børn og unge samt hotel og restauration. I forhold til antal besøgte virksomheder har papir- og papvareindustri modtaget det største antal reaktioner pr virksomhed. Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og syv arbejdsmiljøvejvisere var ikke et år med afgørende nye bekendtgørelser og love, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af den kommunale strukturreform. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet er blevet til på baggrund af et nyt direktiv (Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj). Bekendtgørelsen erstatter i sin helhed den hidtil gældende støjbekendtgørelse. Bekendtgørelsens bestemmelser er løbende blevet indfaset, og eksempelvis vil støjkravene først blive implementeret i musik- og underholdningsbranchen (koncerter etc.) i første halvår Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag 10. Side 70

71 Tabel Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende støj , fordelt på 49 branchegrupper, samt antal besøgte virksomheder i Antal besøgte virksomheder Branchegruppe Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv Uoplyst Uoplyst/DW ukendt mv I alt Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Side 71

72 4.2.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og støtter virksomhederne ved bl.a. at udgive informationsmaterialer, afholde temamøder, tilbyde uddannelse og gennemføre kampagner. Branchearbejdsmiljørådenes projekter finansieres over finansloven med en løbende bevilling. Projekter, der er bevilget støtte i 2006 indenfor temaet forebyggelse af støjbelastninger, beskrives nedenfor. I bilag 13 er der en samlet oversigt over alle 11 branchearbejdsmiljøråds projekter. Tabel 4.2.4: Bevillinger fordelt på branchearbejdsmiljøråd, støj, 2006 Branchearbejdsmiljøråd Kroner Procentandel af BAR'ets samlede bevilling 2 Jord til bord Transport og engros Service- & tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd. I 2006 er der i alt bevilget ca. 8 millioner kroner til branchearbejdsmiljørådenes projekter rettet mod støjbelastninger. Det svarer til 11 pct. af de samlede bevillinger til alle branchearbejdsmiljørådenes projekter i Bevillingerne er fordelt på 52 projekter. De 52 projekter har samlet fået bevillinger på 26 millioner kroner, og arbejdet med støj udgør dermed ca. 30 pct. af de aktuelle projekters samlede budget hvilket er en mindre andel end for de tre andre prioriterede arbejdsmiljøproblememner, der alle ligger over 50 pct. De resterende 70 pct. af de 52 projekters samlede budget fordeler sig på andre arbejdsmiljøproblemer. De to branchearbejdsmiljøråd, der bruger flest midler på arbejdet med forebyggelse af støjbelastninger i absolutte tal, er BAR-Jord til bord og BAR-Bygge og anlæg med bevillinger tilsammen på lidt under tre millioner kroner. De tre branchearbejdsmiljøråd, der procentuelt bruger flest af deres bevilgede penge på støjprojekter, er BAR-Grafisk (29 pct.), BAR-Jord til bord (20 pct.) og BAR-Privat kontor og administration (19 pct.). Information, vejledning og oplysning er de tre hyppigste projekttyper med tilsammen 75 pct. af samtlige projekttypeangivelse. De 52 projekter med bevilget støtte inden for støjområdet har i gennemsnit angivet 2,0 projekttyper hver. Side 72

73 Figur 4.2.1: Projekttype for projekter indeholdende støj Aktivitetstype/støj Udviklingsrettede projekter (7 pct.) Kampagner (2 pct.) Indsats (3 pct.) Kortlægning (7 pct.) Tekniske hjælpemidler (0 pct.) Uddannelse (5 pct.) Oplysning (14 pct.) Vejledning (22 pct.) Information (39 pct.) Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd, n=102 Side 73

74 Side 74

75 5 Andre risikofaktorer i arbejdsmiljøet 5.1 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på kemikalier, dampe, gasser, røg, støv og vådt arbejde i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der er udsat for kemikalier, dampe, gasser, røg, støv fra materialer eller processer eller som har vådt arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende kemiske risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,118 0,111-0, ansatte 0,168 0,151-0, ansatte 0,261 0,249-0, Side 75

76 Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende kemiske risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på branchegruppe, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig indeksværdi* Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 29 Supermarkeder og varehuse Telekommunikation Kontor og administration Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Transport af gods Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Butikker Engroshandel Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Militær og politi mv Tekstil, beklædning og læder Transport af passagerer Trykkerier og udgivervirksomheder Isolering og installation Undervisning og forskning Kultur mv Murer-, snedker- og tømrerforretninger Hotel og restauration Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Papir- og papvarer samt bogbinding Tunge råmaterialer og halvfabrikata Jord, beton og belægning Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Landbrug Færdiggørelsesarbejde Brandvæsen og redningskorps Sten, ler og glas Autobranchen Personlig pleje og anden service Gartneri og skovbrug Maskinindustri Træ- og møbelindustri Rengøring, vaskerier og renserier Svine- og kreaturslagterier Skibsværfter El- og elektronikindustri Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Jern- og metalvareindustri Konserves og drikkevarer mv Plast, gummi, asfalt og mineralolie Fremstilling af transportmidler Sygehuse Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Metal-, stålværker og støberier El- og varmeforsyning Mejeriprodukter og margarine Kemisk industri Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Side 76

77 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på arbejdspladsens indeklima i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med varme, kulde eller træk på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med lysforholdene på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende indeklima på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,150 0,145-0, ansatte 0,190 0,178-0, ansatte 0,272 0,263-0, Side 77

78 Tabel Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende indeklima på arbejdspladsen fordelt på branchegruppe, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig indeksværdi* Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Gartneri og skovbrug Rengøring, vaskerier og renserier Jord, beton og belægning Transport af gods Landbrug Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Supermarkeder og varehuse Butikker Sten, ler og glas Transport af passagerer Tunge råmaterialer og halvfabrikata Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Tekstil, beklædning og læder Engroshandel Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Brandvæsen og redningskorps Kultur mv Hotel og restauration El- og varmeforsyning Autobranchen Kontor og administration Trykkerier og udgivervirksomheder Jern- og metalvareindustri Træ- og møbelindustri Militær og politi mv Papir- og papvarer samt bogbinding Fremstilling af transportmidler El- og elektronikindustri Telekommunikation Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Plast, gummi, asfalt og mineralolie Undervisning og forskning Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Maskinindustri Metal-, stålværker og støberier Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Konserves og drikkevarer mv Mejeriprodukter og margarine Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Skibsværfter Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kemisk industri Sygehuse Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne * Side 78

79 5.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter knyttet til kemisk arbejdsmiljø og indeklima. Det drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg, regulering og information. For dette kapitels gennemgang af branchearbejdsmiljørådene er der tale om projekter uden for de fire prioriterede områder Arbejdstilsynets aktiviteter Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer og formelle reaktioner om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc. Tabel omfatter kemiske og biologiske belastninger samt indeklima. Opgørelsen er foretaget ved optælling af alle registrerede såkaldt materielle arbejdsmiljøproblemer fordelt på emnegruppe. Hverken kemiske og biologiske belastninger eller indeklima er efter 2003 blandt de højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer. Tabel Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende indeklima og kemiske og biokemiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet Indeklima Belysning, dagslys Fugt, skimmelsvamp Luftkvalitet Varme, kulde og træk Øvrige indeklima-belastninger Indeklima i alt Kemiske og biokemiske risikofaktorer Hjerne- og nerveskadende belastninger Hudbelastninger Infektionsrisiko Kræftfremkaldende belastninger Luftvejsbelastninger Øvrige kemiske og biologiske belastninger Kemiske og biokemiske risikofaktorer i alt Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er i alt afgivet ca materielle reaktioner på området kemiske og biologiske belastninger og vedrørende indeklimaproblemer i Det svarer til 11,9 pct. og 6,3 pct. af det samlede antal reaktioner afgivet af Arbejdstilsynet (tabel 5-2-1). Det er en stigning i antal for begge områder fra 2005 til 2006, men forholdsmæssigt en stigning for indeklimakrav og et mindre fald for kemi-reaktioner i forhold til alle reaktioner for alle emner. Side 79

80 Luftvejsbelastninger (54 pct.) og kræftfremkaldende stoffer (22 pct.) tegner sig for langt de fleste kemi-reaktioner. Reaktioner vedrørende biologiske belastninger, herunder infektioner, udgør formentlig en lille del (omkring 200) af de ca kemi-reaktioner. Tilsynsreaktioner, hvor der er tale om formelle arbejdsmiljø-problemer / formelle krav, indeholder underemnet brugsanvisninger for stoffer og materialer, der udgør et betragteligt supplement (ca reaktioner) til de ca reaktioner på kemiområdet. Indenfor indeklimaområdet er der afgivet flest reaktioner (ca. 55 pct.) i relation til ringe luftkvalitet. Tabel Arbejdstilsynets reaktioner for indeklima og kemi 2006, fordelt på reaktionstyper Forbud Strakspåbud Påbud Væsentligt problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem I alt Indeklima Kemiske og biologiske belastninger I alt alle emnegrupper Kilde Arbejdstilsynet marts 2007 I tabel er reaktionerne i 2006 fordelt på reaktionstyper for kemi og indeklima. Omkring (57 pct.) henholdsvis (43 pct.) reaktioner med frist er afgivet inden for kemi henholdsvis indeklima. Vejledninger/øvrigt problem udgør ca henholdsvis ca reaktioner. Forbud og strakspåbud udgør tilsammen 238 reaktioner (5 pct.) for kemiområdet og 7 reaktioner (0,3 pct.) for indeklimaområdet. Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca virksomheder, deraf næsten inden for hotel og restauration, ca inden for kontor og administration, ca praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter og religiøse institutioner mv., ca inden for engroshandel, ca butikker, ca dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt ca inden for undervisning og forskning (se tabel 5-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. I tabel ses endvidere antallet af reaktioner i 2006 vedrørende kemiske og biologiske belastninger samt indeklima. Side 80

81 Tabel Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende kemi-biologi og indeklima 2006, fordelt på 49 branchegrupper, samt antal besøgte virksomheder i 2006 Branchegruppe Antal besøgte virksomheder Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter 9 04 El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv Uoplyst 6 17 DW ukendt/ uoplyst mm I alt Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Side 81

82 Antallet af kemireaktioner er højest i branchegrupperne hotel og restauration, undervisning og forskning, praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner mv. samt i træ- og møbelindustrien. I forhold til antal besøgte virksomheder har branchegrupperne træ- og møbelindustrien, personlig pleje og anden service, undervisning og forskning samt autobranchen modtaget flest reaktioner per virksomhed. Indeklimareaktionerne knytter sig primært til branchegrupperne hotel og restauration, undervisning og forskning, kontor og administration samt dag- og døgninstitutioner for børn og unge. Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og syv arbejdsmiljøvejvisere var ikke et år med afgørende nye bekendtgørelser og love, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af strukturreformen, hvor ordet amt skulle skiftes ud med ordet region. Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og støtter virksomhederne ved blandt andet at udgive informationsmaterialer, afholde temamøder, tilbyde uddannelse og gennemføre kampagner. Branchearbejdsmiljørådenes projekter finansieres over finansloven med en løbende bevilling. Der er 48 projekter med bevilget støtte i 2006, der falder uden for Arbejdstilsynets fire prioriterede materielle områder. De 48 projekter, der blandt andet behandler kemiske og biologiske belastninger samt indeklima, nævnes kort i dette afsnit. I bilag 13 er der en samlet oversigt over alle 11 branchearbejdsmiljøråds projekter. Side 82

83 6 Arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation og certificering 6.1 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har lavet en formel arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de har lavet en formel arbejdspladsvurdering. Procent Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte <0, ansatte <0, ansatte <0,0001 * Cochran-Armitage test Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at deres arbejdspladsvurdering er skriftlig. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at deres arbejdspladsvurdering er skriftlig. Procent Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte <0, ansatte ej sign. 20+ ansatte ej sign. * Cochran-Armitage test Side 83

84 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de ud fra deres arbejdspladsvurdering er blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de er blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet via deres arbejdspladsvurdering. Procent Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte <0, ansatte , ansatte <0,0001 * Cochran-Armitage test Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har vurderet arten, alvoren og omfanget af deres arbejdsmiljøproblemer. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de har vurderet arten, alvoren og omfanget af deres arbejdsmiljøproblemer. Procent Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte ej sign ansatte , ansatte ,0007 * Cochran-Armitage test Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har en skriftlig handlingsplan for, hvordan de vil løse deres arbejdsmiljøproblemer. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 84

85 Tabel Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de har lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan de vil løse deres arbejdsmiljøproblemer. Procent Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte <0, ansatte <0, ansatte <0,0001 * Cochran-Armitage test Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de en eller flere sikkerhedsgrupper på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har et sikkerhedsudvalg for hele arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de et kombineret sikkerheds- og samarbejdsudvalg på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at ingen formel organisering har af sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* En vægtet procent i forhold til fordelingen af virksomheder på størrelse er ikke relevant da der ikke er krav om Formel organisering på virksomheder med færre end 10 ansatte Side 85

86 6.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter Arbejdstilsynets aktiviteter Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner (om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer etc.) og formelle reaktioner (om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc.). Tabel giver en oversigt over antal reaktioner , fordelt på alle emner inden for kategorien formelle arbejdsmiljøproblemer / krav til egenindsatsen. Tabel Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende formelle arbejdsmiljøproblemer/-krav Arbejdsmiljøproblememne Andre lovpligtige uddannelser APV Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsulykker Brugsanvisninger maskiner/tekniske hjælpemidler Brugsanvisninger stoffer/ materialer BST Instruktion SiO Reaktioner i alt vedr. formelle krav Procentandel af samtlige reaktioner uanset emne 24,2 30,0 27,1 28,0 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er samlet set afgivet formelle reaktioner i 2006, dvs. med relation til virksomhedernes egenindsats, hvilket svarer til ca. 28 pct. af det samlede antal reaktioner afgivet af Arbejdstilsynet (tabel 6-2-1). Det er en stigning i antal og forholdsmæssigt mere end i 2003, hvor andelen udgjorde næsten 23 pct. Især arbejdspladsvurdering (APV) og brugsanvisningsmangler giver anledning til mange reaktioner og udgør mere end tre fjerdedele af alle formelle reaktioner. Tabel Arbejdstilsynets formelle reaktioner 2006, fordelt på emner og på reaktionstyper Væsentligt Arbejdsmiljøproblememne Forbud Strakspåbud Påbud problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem Andre lovpligtige uddannelser Arbejdspladsvurdering Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsulykker Brugsanvisninger maskiner/tekniske hjælpemidler Brugsanvisninger stoffer/ materialer Bedriftssundhedstjeneste Instruktion Sikkerhedsorganisation I alt Kilde Arbejdstilsynet marts I alt Side 86

87 I tabel findes en opgørelse over reaktionerne i 2006 fordelt på reaktionstyper. Omkring (75 pct.) er reaktioner med frist (påbud og væsentligt problem), ca er vejledninger/ øvrige problemer og 103 (0,9 pct.) er reaktioner uden frist (forbud og strakspåbud), Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca virksomheder, deraf næsten inden for hotel og restauration, ca inden for kontor og administration, ca praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner mv., ca inden for engroshandel, ca butikker, ca dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt ca inden for undervisning og forskning (se tabel 6-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. Der er afgivet mange reaktioner vedrørende formelle krav (om arbejdspladsvurdering mm. i alle de branchegrupper, hvor der er mange besøgte virksomheder i 2006, dvs. i hotel og restauration, praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner mv., undervisning og forskning, kontor og administration samt i transport af gods. I specielt hotel og restauration er også antallet af reaktioner pr. besøgt virksomhed højt. Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og fem arbejdsmiljøvejvisere var ikke et år med afgørende nye love og bekendtgørelser, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af den kommunale strukturreform. Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl.a. at udgive informationsmaterialer, afholde temamøder, tilbyde uddannelse og gennemføre kampagner. Branchearbejdsmiljørådenes projekter finansieres over finansloven med en løbende bevilling. I 2006 er der omkring 30 af branchearbejdsmiljørådenes projekter, som bedømt ud fra projekttitler - helt eller delvist er rettet mod de såkaldt formelle arbejdsmiljøproblemer, arbejdspladsvurderinger, sikkerhedsorganisation, arbejdsmiljøuddannelse og brugsanvisninger mv. Det er dog ikke muligt at sætte beløb på denne andel af de samlede bevillinger til branchearbejdsmiljørådenes projekter. Side 87

88 Tabel Arbejdstilsynets formelle reaktioner , fordelt på 49 branchegrupper, samt antal besøgte virksomheder i Antal besøgte virksomheder Branchegruppe Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv DW ukendt/uoplyst mv Uoplyst I alt Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Side 88

89 6.3 Forholdet mellem virksomhedernes selvrapporterede arbejdspladsvurdering og arbejdstilsynets reaktioner vedrørende arbejdspladsvurdering Der er ingen bilag til dette afsnit i rapporten 6.4 Certificering Tabel Udbredelsen af certificering separat for antal produktionsenheder og antal ansatte Status pr. 31/ Status pr. 31/ Tilgang i 2006 Antal certificerede produktionsenheder Antal ansatte i certificerede virksomheder Antallet af certificerede virksomheder med grøn smiley Kilde: Arbejdstilsynet Side 89

90 Side 90

91 7 Viden om arbejdsmiljø Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har søgt viden om arbejdsmiljø inden for de seneste tre år gennem deres brancheforening, fagforbund, branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmiljørådgivere, bedriftssundhedstjenesten, folkebiblioteket, internettet, personlige netværk eller hos Arbejdstilsynet. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Samlet indeks for virksomhedernes vilje til at skaffe sig viden om arbejdsmiljøsituationen på egen arbejdsplads*, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,343 0,329-0, ansatte 0,441 0,413-0, ansatte 0,645 0,629-0, * via trivselsundersøgelser og/eller medarbejderudviklingssamtaler Side 91

92 Side 92

93 8 Holdning til arbejdsmiljø Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de helt eller delvis er enige i udsagnet: arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de er helt eller delvis enige i udsagnet: arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det. Procent Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte <0, ansatte <0, ansatte <0,0001 * Cochran-Armitage test Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de helt eller delvis er enige i udsagnet: den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end reglerne kræver. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de er helt eller delvis enige i udsagnet: den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end regler kræver. Procent Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte <0, ansatte , ansatte ej sign. * Cochran-Armitage test Side 93

94 Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de helt eller delvis er enige i udsagnet: arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de helt eller delvis er enige i udsagnet: den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljølovgivningen giver meget unødigt arbejde. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 94

95 9 Virksomhederne og ældre medarbejdere Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de i sikkerheds- eller samarbejdsudvalget inden for det seneste år har drøftet fastholdelse af ældre medarbejdere. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Tabel Virksomheder, der i 2006 angiver, at de inden for det seneste år har gennemført konkrete aktiviteter for at øge fastholdelsen af ældre medarbejdere. Procent 1-9 ansatte ansatte ansatte I alt vægtet* Side 95

96 Side 96

97 10 Arbejdstilsynets regulering og informationsmaterialer 10.1 Love og bekendtgørelser REGEL BESKRIVELSE Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2006 om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 720 af 22. juni 2006 om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Støj Bekendtgørelse på baggrund af nyt direktiv (Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj). Bekendtgørelsen er ny og erstatter i sin helhed den hidtil gældende støjbekendtgørelse Andre materielle arbejdsmiljøproblemer Er identisk med Miljøstyrelsens tilsvarende bekendtgørelse. Er lavet på baggrund af et direktiv (Rådets direktiv 96/82/EØF om kontrol med risikoen for uheld med farlige stoffer, som ændret ved Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF). Indførelse af forbud mod recirkulation bortset fra ved sandblæsning og træstøv. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006 om Udvidelse af tilladelse til recirkulation for så vidt angår træstøv. ændring af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning Formelle arbejdsmiljøproblemer Lov nr. 300 af 19. april 2006 om ændring af lov om arbejdsmiljø Konsekvensændring og arbejdsgiverens fritagelse for straf, hvis denne har gjort hvad denne kunne for at sikre de ansatte. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 851 af 3. august 2006 om Indførelse af mulighed for at opfylde krav til certifikat inden for fire ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøcertifikat opnået uger efter inspektionstidspunktet. gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr af 30. november 2006 om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om ændring af bekendtgørelse om bidrag til Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om revision af regnskaber for projekttilskud fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Konsekvensændring som følge af kommunalreformen. Konsekvensændring som følge af kommunalreformen. Konsekvensændring som følge af kommunalreformen. Revisionen skal udføres af statsautoriseret eller registreret revisor, af kommunens revisionsafdeling eller andet kommunalt revisororgan. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr af 14. Arbejdsmiljøforskningsfonden er oprettet som led i aftalen om december 2006 om Arbejdsmiljøforskningsfonden udmøntning af satsreguleringspuljen for 2003 Der er kun medtaget regler, der er underskrevet i Der kan være regler, der er udarbejdet i 2005, men først underskrevet i Disse fremgår af ovenstående oversigt. Der kan ligeledes være regler der er udarbejdet i 2006, men først underskrevet i 2007, og som vil fremgå af overvågningsrapport At-vejledninger og arbejdsmiljøvejvisere At-vejledninger B.0.1 Fjernstyring (trådløs styring) - april 2006 B.2.3 Autoløftere - april 2006 Side 97

98 B.3.2 Opstilling og brug af stilladser - januar 2006 C.0.3 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer - januar 2006 C.0.17 Arbejde med formolier - maj 2006 C.0.18 Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer - september 2006 C.1.4 Cromat i cement - maj 2006 D.2.3 Skærmarbejde - november 2006 D.2.19 Arbejde i stenhuggerier - juni 2006 D.2.20 Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. - november 2006 D.6.2 Hånd-arm vibrationer - april 2006 D.6.7 Helkropsvibrationer - april 2006 F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse - marts 2006 F.2.2 Sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår på beskyttede værksteder F.2.3 mv. - marts 2006 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser - marts 2006 F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde - marts 2006 F.2.5 Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter - marts 2006 F.2.6 Sikkerhedsudvalg - marts 2006 F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde - marts 2006 F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde - marts 2006 F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler - maj Arbejdsmiljøvejvisere udarbejdet i 2006 (alle offentliggjort januar 2007) Jord, beton og belægning Murer-, snedker-, og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Træ- og møbelindustri Kontor og administration Praktiserende læger, tandlæger og fysioterapeuter Side 98

99 11 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport til Arbejdstilsynet: Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Side 99

100 Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV) - Bidrag til Arbejdstilsynets Overvågningsrapport NFA december 2007 Thomas Fløcke Hans Sønderstrup-Andersen Christian Roepstorff Kim Lyngby Mikkelsen Side 100

101 Indledning Denne rapport fremstiller udvalgte og bearbejdede resultater af undersøgelsen af virksomhedernes forbyggende arbejdsmiljøarbejde (VirksomhedsOverVågning). Rapporten er et bidrag til Overvågningsrapporten, der samler resultater af forskellige kilder til et samlet årligt overblik. Overvågningsrapporten udarbejdes af Arbejdstilsynet for Arbejdsmiljørådet. Rapporten giver et samlet overblik over forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter samt fremstiller de indikatorer der er fremsat i 2010-handlingsplanen. Baggrund Tidligere undersøgelser Første runde af VOV, der dels bestod af et metodeudviklingsarbejde til overvågning af fremdriften i de forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på virksomhederne samt at gennemføre første runde af denne overvågning blev udført af AMI og CASA i fællesskab i Forud for anden runde af VOV blev der foretaget en evaluering af første runde bl.a. med henblik på at tilpasse metode og design. Evalueringen blev gennemført af AKF. Tilpasning af metode og design samt gennemførelse af anden runde blev foretaget af et konsortium bestående af COWI, TI og AKF i De to tidligere undersøgelser tog, ligesom resten af overvågningsprogrammet, udgangspunkt i visioner, der fokuserede på forbedring af arbejdsmiljøet inden for en række områder. De to første runder var designet som interviewundersøgelser kombineret med virksomhedsbesøg på et udvalg af de deltagende virksomheder. Rapporter fra de tidligere undersøgelser findes på og Se endvidere Arbejdstilsynets Overvågningsrapporter (ligeledes Design VOV2006 skal bidrage til den generelle overvågning af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne. Der er i undersøgelsen gjort brug af det udviklingsarbejde og de erfaringer der er gjort i de to første runder af VOV. Sammenlignet med de to første runder er der, af hensyn til ressourcer og udbytte, tale om et tilpasset design. Dette betyder, at undersøgelsen er designet som en spørgeskemaundersøgelse (postomdelt og internetbaseret) uden virksomhedsbesøg. Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål rettet mod generelle forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på virksomhederne, spørgsmål der, så vidt muligt, gør det muligt at identificere viden-, holdning- og handlingsaspekter i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og spørgsmål der kan afdække de forebyggende aktiviteter, der er knyttet til fokusområderne i 2010-handlingsplanen. Side 101

102 Som foreskrevet i Overvågningsstrategien 1 indgår samtlige 49 branchegrupper i VOV2006. I VOVI og VOVII målrettede man undersøgelserne de særligt belastede branchegrupper inden for hver af de syv visioner, hvilket betød, at 14 branchegrupper ikke deltog i undersøgelsen. Dette betyder, at der ikke umiddelbart kan laves sammenligninger mellem resultaterne af VOV2006 og de tidligere undersøgelser. I samarbejde med Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet blev det besluttet, at undersøgelsens design tager udgangspunkt i virksomhedernes lovmæssige arbejde med APV og de emner der kan være beskrevet i APV en. Det skal endvidere, som tidligere nævnt, sikres at undersøgelsen belyser de indikatorer der er givet i handlingsplanen. Spørgeskemaet blev sendt i pilottest i april 2006 til 200 virksomheder dvs. der var 400 potentielle respondenter. Spørgeskema samt dataindsamlingsmetode blev herefter justeret. Bl.a. blev der indført en telefonisk rykkerprocedure med mulighed for telefoninterviews. Der blev derefter udsendt spørgeskemaer (papir/elektroniske) til omkring virksomheder. Der blev interviewet en A- og B-siderepræsentant på hver virksomhed, således der i alt blev udsendt omkring spørgeskemaer. Respondenterne havde mulighed for internetbesvarelse og endelig, i forbindelse med rykkerproceduren, kunne der blive tale om telefoninterview. Spørgeskemaet er designet således, at virksomheder så vidt muligt er blevet filtreret uden om irrelevante spørgsmål. Opbygning af spørgeskema Indledningsvis stilles der spørgsmål til overordnet identifikation af virksomheden og respondenten samt generelle spørgsmål relateret til virksomhedens organisering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdet med APV. Yderligere blev der stillet spørgsmål vedr. fastholdelse af ældre medarbejdere og virksomhedens håndtering af informationsindsamling. Herefter stilles der spørgsmål relateret til konkrete handlinger inden for emneområderne; Ulykker Psykisk arbejdsmiljø Fysisk belastende arbejde Støj Indeklima Kemikalier Emnerne er blevet udvalgt og prioriteret i samarbejde med Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets vejledning D om arbejdspladsvurdering, hvor typiske påvirkninger og farer i arbejdsmiljøet bliver præsenteret, er anvendt som inspiration og det er blevet vurderet, hvilke af de aspekter 1 Strategi udarbejdet af Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe vedr. koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen. Gruppen er sammensat af fageksperter fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Side 102

103 vejledningen præsenterer, der egner sig til en generel undersøgelse af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde, herunder måling af 2010-emnerne (de fire førstnævnte punkter). Umiddelbart er det blevet vurderet af Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet og NFA, at den information der er ønskelig vedr. virksomhedernes handlinger i høj grad drejer sig om at få afdækket, hvorvidt virksomhederne rent faktisk foretager sig nogle forbyggende handlinger inden for de i branchen relevante områder. Med andre ord, er virksomhederne aktive eller passive i forhold til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde? Spørgeskemaet er således udarbejdet med en række handlingsspørgsmål inden for hvert af de ovennævnte 6 emneområder, så aktiviteterne inden for hvert område kan afdækkes. Svarmulighederne (de forebyggende handlinger) indenfor hvert emneområde er udarbejdet i samarbejde med Arbejdstilsynets fagpersoner, således at der, så vidt muligt, er tale om en komplet/udtømmende svarliste. Dvs. de fleste relevante forebyggelsesinitiativer burde forefindes inde for hvert emneområde. Respondenterne har haft mulighed for at afkrydse hvorvidt arbejdsmiljøproblemstillingen indenfor det givne emneområde er irrelevante for den pågældende virksomhed, og er i så fald blevet bedt om, at undlade at svare på om virksomheden har forebyggende aktiviteter indenfor området. Under emneområdet ulykker stilles der, ud over handlingsspørgsmål, også spørgsmål til afdækning af virksomhedens holdning til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Der spørges afslutningsvis efter hvert emne til virksomhedens vurdering af tilfredshed med den forebyggende indsats indenfor emneområdet. Spørgeskema samt følge- og rykkerbrev findes i bilag på Samarbejde med Danmarks Statistik For at NAK- og VOV-data senere kan kobles, har håndtering af udtræk været begrænset til institutioner der lovmæssigt må arbejde med samkøring af CPR- og CVRregisterdata. Danmarks Statistik (DST) har derfor forestået udtræk af virksomheder og håndteret dele af dataindsamlingen. DST har formelt udsendt de skriftlige spørgeskemaer samt underskrevet følgebrevet, og de udfyldte skemaer er returneret til DST. Efter registrering mv. har NFA fået de udfyldte skemaer udleveret til scanning. Det er ikke muligt for NFA at identificere virksomheder/svarpersoner. DST har stor erfaring med interviewundersøgelser af denne karakter. De løser interviewopgaver med eget interviewerkorps for både private virksomheder og offentlige institutioner. Det gælder både indsamling af oplysninger, analyser og særkørsler af registre. DST giver mulighed for, at kombinere personoplysninger ved kobling af CPRnumre eller CVR-numre for virksomheder samt fordelinger på bl.a. brancher og geografiske områder. Stikprøveplan NFA og DST har i fællesskab udarbejdet retningslinjer for stikprøven. Side 103

104 Undersøgelsen skulle indeholde ca virksomheder. Derfor var det målet, at udtrække 72 arbejdspladser i hver virksomhedsstørrelsesgruppe (3 grupper) i hver af de 49 brancher. Det vil sige stikprøven bestod af (49 x 3 =) 147 celler, og omfattede op til (3 x 72) 216 arbejdspladser i hver branche. 1. I de branchegrupper, hvor der i Danmark er mindre end 216 arbejdspladser, udtrækkes alle arbejdspladser. I branchegrupperne 1 (Metal-, stålværker og støberier), 3 (Skibsværfter), 26 (Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer), 37 (Svine- og kreaturslagterier), 38 (Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker), 39 (Konserves og drikkevarer), 41 (Mejeriprodukter og margarine) og 44 (Sygehuse) udtrækkes derfor samtlige arbejdspladser i Danmark. 2. I branchegruppen 99 (ukendt branche) udtrækkes ingen arbejdspladser. De resterende branchegrupper: 3. I de celler, hvor der er mere end 72 NAK-arbejdspladser, er der trukket en tilfældig stikprøve på 72 NAK-arbejdspladser. 4. I de celler, hvor der er mindre end 72 NAK-arbejdspladser, er der suppleret med en tilfældig stikprøve af andre arbejdspladser i Danmark tilhørende samme celle, så det samlede antal arbejdspladser bliver 72. Det totale antal udtrukne arbejdspladser bliver ideelt herefter: I de 8 branchegrupper med under 216 arbejdspladser er der i alt arbejdspladser. I de resterende 41 branchegrupper udtrækkes 72 x 3 x 41 = arbejdspladser. I alt = arbejdspladser. Udtrækket blev dog en smule mindre, da der for en del cellers vedkommende ikke eksisterede det ønskede antal enheder. Der blev, som supplement, i de tilfælde hvor det var muligt, udtrukket ekstra enheder i andre celler indenfor samme branchegruppe. Den reelle bruttostikprøve blev herefter på 9720 arbejdspladser. Kontaktprocedure De udtrukne virksomheder havde mulighed for at blive kontaktet flere gange for at opnå svar: 1. Udsendelse af skema. Der blev udsendt to breve til hver virksomhed; ét brev stilet til virksomhedens sikkerhedsansvarlige/øverste leder og ét til sikkerhedsrepræsentanten/anden medarbejder. Hvert brev indeholdt ét spørgeskema, ét følgebrev og én frankeret svar-kuvert. Der blev opfordret til internetbesvarelse i følgebrevet, hvor der var oplyst link og adgangskode. Spørgeskemaerne til hhv. A- og B-siden havde forskellige forsider, for at lette håndteringen. 2. Telefonisk kontakt. Såfremt der ikke blev opnået svar via 1. blev der telefonisk spurgt efter navne på respondenter. Der blev opfordret til internetbesvarelse eller besvarelse af tidligere fremsendt papirskema. 3. Der blev evt. udsendt nye skemaer til navngivne personer. 4. Telefoninterview. Der blev fulgt op på tidligere indgået aftale (pkt. 2) om telefoninterview. Side 104

105 Det var i alle tilfælde målet at opnå interview, via brev, internet, telefon, med både A- og B-side. På virksomheder med 1-4 ansatte blev der dog ikke rykket når der var opnået én besvarelse, idet DST s erfaringer viser, at der er store problemer med at opnå svar fra begge sider og det ville derfor kræve forholdsmæssige store ressourcer at opnå to svar i denne størrelsesgruppe. Hensynet til at opnå en generelt højere deltagelse af antallet af virksomheder har således vægtet højere end at opnå svar fra både A- og B- siden. Indkomne svar, samt nægtere, fejladresserede skemaer mv. (på papirskema og internet) er løbende registreret af hhv. DST og NFA og de tilhørende referencenumre trukket ud af kontaktdatabasen. Svarprocenter Nettopopulationen udgjorde efter bortfald (virksomheden ophørt, flyttet - uden ny adresse i en del tilfælde reelt ophørt -, uden ansatte eller uden for branche) potentielle respondenter samlet for de 2 grupper (A- og B-side). Overordnet set vurderer DST, at der er der tale om meget tilfredsstillende svarprocenter. Samlet er der mindst én besvarelse fra næsten 76 % af virksomhederne i nettopopulationen. Der er svar fra ca. 55 % på B-siden og ca. 59 % på A-siden. Som det fremgår af Figur 1 er omkring halvdelen af svarene indkommet på papirskemaer, mens der er kommet lidt flere svar ind pr. telefon (28 %) end via internettet (21 %). Specielt den telefoniske rykkerprocedure var central i denne arbejdsgang. Før denne var der indkommet ca besvarelser, men efter telefonkontakten kom der ca besvarelser via postskema og internet samt yderligere ca besvarelser direkte via interviews. Resultaterne præsenteres på virksomhedsniveau. De steder, hvor der er opnået 2 besvarelser anvendes A-sidens svar. Der er således tale om, at omkring 80 % af besvarelserne på virksomhedsniveau kommer fra A-siden og 20 % fra B-siden. Der er foretaget en sammenlignende analyse af forskellen mellem A- og B-side besvarelserne. Der er tale om en mindre, men signifikant forskel i svar mellem A- og B-side. A-siden svarer en smule mere positivt inden for alle områder (se endvidere bilag). I nedenstående Figur 1 ses fordelingen af svar. Side 105

106 Figur 1 Svarprocent og fordelingen af svar. Udgangspopulation Arbejdssteder Bortfald arbejdssteder Nettopopulation Arbejdssteder Indkomne A og B skemaer Indkomne svar - arbejdssteder Internet 21% Postbesørget skema 51% Telefon 28% Svarprocent ((6423/8475)*100) 76% Resultater Nedenfor præsenteres centrale resultater fra undersøgelsen. Først præsenteres almene, arbejdsmiljøforbyggende indikatorer primært knyttet til arbejdet med APV. Dernæst præsenteres et indeks for hhv. virksomhedernes viden (forudsætninger for), holdninger og deres handlinger. Endelig præsenteres indikatorer i relation til 2010-handlingsplanen. Resultaterne er fordelt på 3 størrelsesgrupper (1-9 ansatte, ansatte og 20+ ansatte) efter Arbejdstilsynets anvisning. Resultater fra undersøgelsen fordelt på størrelses- og branchegrupper findes på Der er foretaget test for statistisk sikkerhed på resultaterne. Hvor intet andet er nævnt er der statistisk signifikant forskel på fordelingen af bekræftende svar i de tre forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper. I bilag findes oversigt over konfidensintervaller. Side 106

107 Totaltallene er vægtede, så de afspejler den faktiske forekomst af virksomheder i Danmark i Som tidligere nævnt, er spørgeskemaet designet således at virksomhederne, så vidt muligt, er blevet filtreret bort fra irrelevante spørgsmål typisk branchespecifikke spørgsmål. Almene arbejdsmiljøorganisatoriske indikatorer (spørgsmål vedr. APV) Nedenfor præsenteres indikatorer, der belyser de deltagende virksomheders arbejde med den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Spørgsmålene er udvalgt fordi de giver et generelt billede af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Det drejer sig om følgende spørgsmål: 4. Har I lavet en formel arbejdspladsvurdering, også kaldet APV, på arbejdspladsen? 5. Hvornår har I sidst gennemført en APV på arbejdspladsen? 6. Var den sidste APV I gennemførte skriftlig? 8. Er I indenfor de sidste 3 år, f.eks. i forbindelse med APV, blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? 9. Er arten, alvoren og omfanget af disse problemer blevet vurderet? 10. Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan problemerne skal løses? 12. drøfter I jeres arbejdsmiljøforhold på møder, hvor både medarbejdere og ledere er til stede?) Tabel 1 4. Virksomheder der har lavet en formel arbejdspladsvurdering, også kaldet APV? Antal ansatte Total 1-9 ansatte 78 % ansatte 88 % ansatte 96 % 2184 Vægtet total 82 % 6363 Af Tabel 1 fremgår det, at flertallet af de deltagende virksomheder har lavet en APV. Næsten alle (96 %) de store virksomheder (20+) har lavet APV. Mens andelen er mindre blandt de mellemstore (88 %) og små (78 %) virksomheder. Side 107

108 Tabel 2 Antal ansatte 5. Hvornår har I sidst gennemført en APV på arbejdspladsen? Total 1-9 ansatte 1 % 1 % 2 % 4 % 11 % 30 % 51 % ansatte 0 % 1 % 2 % 5 % 13 % 31 % 48 % ansatte 0 % 1 % 1 % 5 % 14 % 30 % 49 % 2023 Vægtet total 1 % 1 % 2 % 5 % 12 % 30 % 50 % 5165 Af de virksomheder der har gennemført en APV, jf. Tabel 2, har et stort flertal angivet, at de har gennemført den indenfor de seneste 3 år. Dette gælder alle virksomheder uanset størrelse. Undersøgelsen blev gennemført ultimo 2006, så virksomhederne skal have gennemført eller revideret deres APV i 2003 eller senere og kun samlet set 4 % har gjort det før Tabel 3 Antal ansatte 6. Var den sidste APV I gennemførte skriftlig? Total 1-9 ansatte 92 % ansatte 95 % ansatte 97 % 2096 Vægtet total 93 % 5463 Tabel 3 viser, at langt størstedelen af de deltagende virksomheder der har lavet en APV, jf. Tabel 1, har lavet den skriftligt. Dette gælder både for de store (97 %), de mellemstore (95 %) og de små (92 %) virksomheder. Tabel 4 Antal ansatte 8. Er I indenfor de sidste 3 år, f.eks. i forbindelse med APV, blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Total 1-9 ansatte 40 % ansatte 52 % ansatte 78 % 2186 Vægtet total 47 % 6356 Side 108

109 Tabel 5 9. Er arten, alvoren og omfanget af disse problemer blevet vurderet? Antal ansatte Total 1-9 ansatte 85 % ansatte 89 % ansatte 93 % 1726 Vægtet total 88 % 3677 Tabel Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan problemerne skal løses? Antal ansatte Ja, for alle Ja, for nogle Nej Ved ikke Total 1-9 ansatte 50 % 21 % 26 % 2 % ansatte 54 % 27 % 18 % 1 % ansatte 55 % 38 % 7 % 1 % 1729 Vægtet total 52 % 25 % 21 % 2 % 3695 Tabel 4 viser, at næsten halvdelen af de deltagende virksomheder angiver, at de er blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet indenfor de senest 3 år. Omkring 8 ud af 10 af de store virksomheder svarer ja, mens andelen er noget lavere blandt de mellemstore (52 %) og de små (40 %) virksomheder. Blandt de virksomheder der blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet, har næsten 9 ud 10 vurderet arten, alvoren og omfanget af problemerne (Tabel 5). De store virksomheder svarer en smule mere positivt end resten. 21 % svarer, at de ikke har lavet en handlingsplan for, hvordan problemerne som, de er blevet opmærksomme på skal løses (Tabel 6). 26 % af de små virksomheder og 18 % af de mellemstore svarer, at de ikke har lavet en handlingsplan. Over halvdelen svarer, at de har lavet en skriftlig plan for, hvordan alle problemerne skal løses - uanset virksomhedsstørrelse. Handlinger For give et overblik over virksomhedernes handlinger, er der udarbejdet et indeks (skala) for hver område (ulykker, psykisk arbejdsmiljø, fysisk belastende arbejde, indeklima, støj og kemikalier), således at der på en enkel og overskuelig måde kan skabes et overblik over aktivitetsniveauet (handlinger) på tværs af brancher 2 og virksomhedsstørrelser. De fleste områder er dækket af flere spørgsmålsbatterier. Eneste undtagelse er kemi der kun indeholder ét spørgsmålsbatteri. 2 Resultater opgjort på branchegrupper findes på Side 109

110 Indenfor hvert af de 6 ovennævnte emneområder, er der i spørgeskemaet en lang række spørgsmål, der hvert for sig giver udtryk for, om en given forebyggende aktivitet er iværksat på virksomheden. Som tidligere nævnt, er spørgeskemaet designet således at virksomhederne, så vidt muligt, er blevet dirigeret udenom irrelevante spørgsmål. For de emneområder der er relevante for virksomheden har respondenten derimod skulle angive hvilke aktiviteter virksomheden har iværksat, og det er dermed muligt simpelt at opgøre hvor stor en andel af disse aktiviteter virksomheden har iværksat. En virksomhed vil således opnå et fuldt point, hvis alle relevante aktiviteter inden for emneområdet er iværksat, og et kvart point hvis kun en fjerdedel af aktiviteterne er iværksat, og så fremdeles. Da alle virksomheder kun bedømmes på relevante aktiviteter, vil det inden for en given emnegruppe være muligt direkte at sammenligne virksomhedernes aktivitetsniveau med hensyn til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Dette vil især være relevant med hensyn til sammenligning af virksomheder inden for samme branche. Da det er forventeligt at alle virksomheder arbejder aktivt med mindst et relevant arbejdsmiljøproblem, vil det gennemsnitlige aktivitetsniveau hen over alle de emneområder, der er relevante for virksomheden, være relevant at sammenligne også, på tværs af brancher. For hver emneområde er der derfor blevet udviklet en skala, hvor hvert spørgsmål i skalaen bidrager med en ligelig andel til det samlede score på maksimalt et point, som en virksomhed kan opnå, hvis den har iværksat aktiviteter på alle de felter der spørges ind til på det pågældende emneområde. Skalascoren vil altså blive en værdi mellem 0 og 1. For at sikre at det giver mening at summere forskellige aktiviteter til en samlet score indenfor et givet emneområde er det nødvendigt at alle spørgsmålene forståelsesmæssigt handler om samme emne, dvs. at der er endimensionalitet i den dannede skala. Dette er undersøgt med en såkaldt faktoranalyse, og spørgsmål inden for emnegruppen, der ikke viste sig at bidrage til skalaen er blevet udeladt. Herudover er skalaens reliabilitet, eller målenøjagtighed, blevet undersøgt med Cronbachs alfa. Reliabilitet refererer til graden af stabilitet ved måleresultater. Jo mere pålidelig en skala er, des færre tilfældige fejl vil den indeholde. Et aspekt ved reliabilitet er således at opnå samme resultater ved gentagne målinger (test-retest-reliabilitet). En hyppigt anvendt standard for acceptabel reliabilitet er 0,70 eller derover. Det er naturligvis vanskeligt at afgøre hvad en god og dårlig score er i denne sammenhæng. Man får dog et indtryk af, hvordan de enkelte størrelsesgrupper placerer sig i forhold til hinanden, og på hvilke områder virksomhederne er mere eller mindre aktive i forhold til forebyggende handlinger. Når undersøgelsen gentages vil det være muligt at få et overordnet indblik i udviklingen indenfor de enkelte områder på hhv. størrelses- og brancheniveau. Side 110

111 Figur 2. Gennemsnittet for alle indsatsområder fordelt på antal ansatte 0,300 0,250 Gennemsnit alle områder 0,200 Aktivitetsniveau 0,150 0,100 0,050 0, Antal ansatte Som Figur 2 viser, er der forskel med hensyn til graden af proaktivitet mellem de forskellige virksomhedsgrupperinger for samtlige handlingsområder. De store virksomheder er mest proaktive, mens de små virksomheder scorer lavest på skalaen. De mellemstore virksomheder placerer sig midt mellem de to andre grupperinger. Der er tale om en baseline og det vil naturligvis være interessant, at følge udviklingen på skalaen ved næste måling. Side 111

112 Figur 3. viser gennemsnitlig skalaværdi for de forskellige virksomhedsstørrelser fordelt på indsatsområder. Bemærk at x-aksen ikke krydser y-aksen ved 0 0,320 0,270 Aktivitetsniveau 0,220 Ulykker Fysisk belastende arbejde 0,170 Psykisk arbejdsmljø Indeklima Støj 0,120 Kemi Antal ansatte Ulykker Psykisk arbejdsmljø Fysisk belastende arbejde Indeklima Støj Kemi Som det ses i Figur 3 adskiller de enkelte indsatsområder sig også fra hinanden målt på handlingsskalaen. Således ses det, at virksomhederne er mest proaktive på ulykkesområdet, mens støj skiller sig ud som det område hvor virksomhederne har været mindst proaktive. Se Tabel 7, Tabel 8, Tabel 9, Tabel 10, Tabel 11 og Tabel 12 for de eksakte skalaværdier på de enkelte indsatsområder. Også her er der tale om en baseline med mulighed for måling af udvikling over tid. Tabel 7 BEMÆRK: skalaen vedr. kemi indeholder ét spørgsmålsbatteri. Kemikalier 3 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte ansatte ansatte Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 79. Side 112

113 Tabel 8 Fysisk belastende arbejde 4 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte ansatte ansatte Tabel 9 Ulykker 5 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte ansatte ansatte Tabel 10 Indeklima 6 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte ansatte ansatte Tabel 11 Psykisk arbejdsmiljø 7 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte ansatte ansatte Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 49, 51, 52, 54 og Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 21, 23, 24, 26, 28 og Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 59, 60 og Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 40, 41, 42, 44 og 45. Side 113

114 Tabel 12 Støj 8 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte ansatte ansatte I bilag (på findes skalaværdier for de seks indsatsområder fordelt på brancher (br49). Viden Det er målet i dette afsnit at præsentere en række spørgsmål og udkastet til en skala, som vi mener kan bruges som udgangspunkt for at se på virksomhedernes arbejdsmiljømæssige vidensniveau. Vi mener, at disse spørgsmål kan anvendes (fortolkes), som indikation på, at der eksisterer viden, eller mht. den foreløbige skala, at der foregår aktiviteter i bestræbelserne på at tilegne sig viden vedr. forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på virksomhederne. Det vil i den sammenhæng være vigtigt at påvise, hvorvidt virksomhederne foretager proaktive handlinger, der kan føre til denne viden, eller om virksomhederne forholder sig passivt. Helt overordnet betragter vi virksomhedernes arbejdsmiljømæssige viden som 9 : Indlejret i den erfaringsmæssige basis i arbejdet med arbejdsmiljøet Indgående i de øvrige forudsætninger og det kendskab og indsigt som leder - og medarbejderrepræsentanter har med hensyn til lovgivning, regulativer og anden gængs praksis på givne områder Faciliteret af den organisatorisk baserede arbejdsmiljømæssige sikkerhedsstruktur. Afhængig af indhentning af øvrig tilgængelig arbejdsmiljømæssig information. Ud fra ovennævnte betragtninger har vi søgt at inddrage nedenstående spørgsmål fra VOV-2006 spørgeskemaet i beskrivelsen af virksomhedernes vidensniveau: 4. Har I lavet en formel Arbejdspladsvurdering, også kaldet APV, på arbejdspladsen? 6. Var den sidste APV I gennemførte skriftlig? 8. Er I indenfor de sidste 3 år, f.eks. i forbindelse med APV, blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? 8 Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 66, 68, 70, 74 og Betragtningerne er bl.a. inspireret af diskussion af begreberne intangibles, intellectual capital, og knowledge management. Se f.eks.: Blair, M & Wallman, S., The Growing Intangibles Reporting Discrepancy in J. Hand & B. Lev (Eds), Intangible Assets, Values, Measures, and Risks, Oxford, Oxford University Press, pp , Boisot, Max H., Knowledge Assets, Oxford University Press, Oxford, Bukh, P. N., Larsen, H. T. & Mouritsen, J., Constructing intellectual capital statements, Scandinavian Journal of Management, 17, , 2001 Demarest, M., Knowledge Management: An Introduction, 1997 Side 114

115 9. Er arten, alvoren og omfanget af disse problemer blevet vurderet? 13. Hvordan vil i foretrække at få information om arbejdsmiljø? 14. Har i inden for de seneste 3 år søgt information om arbejdsmiljø? Har I gennemført nogle af disse aktiviteter indenfor de seneste 3 år: Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Har I gennemført nogle af disse aktiviteter indenfor de seneste 3 år: Trivselsundersøgelse Spørgsmålene beskriver virksomhedernes arbejde med kortlægning af arbejdsmiljøet på virksomhederne. Et stykke (formelt) arbejde, der kræver refleksion, overblik og viden om sammenhænge og relationer mellem de arbejdsmiljøforhold der eksisterer på de enkelte virksomheder og de eventuelle risici der er forbundet med arbejdet. I den sammenhæng vælger vi at opfatte arbejdet med det formelle arbejdsmiljøarbejde (udarbejdelsen af APV) som udtryk for virksomhedernes omsætning af viden til formelle handlinger. Det forudsættes at, der skal forefindes en reel viden for at udføre formelt arbejdsmiljøarbejde af kvalitet. Dette aspekt dækkes af spørgsmålene 4 og 6. Som tidligere nævnt, viser Tabel 1 og Tabel 3, at jo større virksomhederne er, jo flere laver APV og, at når der er lavet APV, så svarer de fleste, både store og små, at den er skriftlig. Der er således grundlag for, at forvente, at der foregår en refleksion på virksomhederne i forbindelse med det formelle skriftlige arbejde. Det vigtige i den forbindelse er, at denne viden udfoldes og manifesterer sig i en arbejdsmiljømæssig praksis viden konverteres til handling, manifesteret i konkrete iagttagelser og vurderinger. Dette aspekt dækkes af spørgsmålene 8 og 9. Der er i Tabel 4 vist, at, jo større virksomhederne er, jo flere svarer ja til, at de er blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet og Tabel 5 viser, at er virksomhederne først blevet opmærksomme på problemerne, så vurderer et stort flertal arten, alvoren og omfanget af disse. Dette giver en indikation af, at der hos de store virksomheder forefindes en viden om, hvorledes problemer spottes og videre, hvordan problemerne efterfølgende håndteres. Ved at gennemføre aktiviteter som møder hvor arbejdsmiljøet drøftes, medarbejderudviklingssamtaler og/eller trivselsundersøgelser (spørgsmålene 39.1 og 39.2), og gennem indhentning af øvrig tilgængelig information (spørgsmålene 13 og 14) må det forventes, at der enten foreligger viden eller at der etableres viden om sammenhænge mellem arbejde, belastninger og arbejdsmiljørelateret helbred og, at der derved dannes et (viden)grundlag for handling. Disse aktiviteter kan alle ses som et udtryk for processer, hvor viden manifesteres gennem forskellige former for kommunikation. Der er foretaget statistisk afprøvning mhp. etableringen af en skala hvor spørgsmålene 13, 14, 39.1 og 39.2 (reliabilitetstest og faktoranalyse, se tidligere i afsnittet Handlinger ), men kun gennem spørgsmålene 39.1 og 39.2, ser det ud til, at der kan udfældes en fælles underliggende latent variabel. Skalaværdierne fremgår af Tabel 14. Side 115

116 Figur 4 Viser i én graf de 2 skaler på viden og holdningsområdet. Den ene graf med signaturen Viden viser de forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper placering i forhold til hinanden på den en skala der indeholder spørgsmål om trivselsundersøgelser og medarbejderudviklingssamtaler. Skalaen vil kunne komme til at indgå i en bredere defineret vidensskala baseret på flere parametre. Den anden graf med signaturen Holdning viser de forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper placering i forhold til hinanden på en holdningsskala. 0,7 0,6 Viden Holdning 0,5 Aktivitetsniveau 0,4 0,3 0,2 0, Antal ansatte Som det ses i Figur 4 (signatur Viden ) er det de mindste virksomheder der har de laveste værdier på skalaen. De mellemstore virksomheder placerer sig lidt højere på skalaen, mens de store virksomheder ligger markant højere end de to andre grupper. Som det ses i Tabel 14, er der ingen overlap mellem de enkelte grupperingers score. Resultatet er måske ikke så overraskende givet karakteren af de spørgsmål, der for nuværende indgår i skalaen vedrørende medarbejderudviklingssamtaler og trivselsundersøgelser, hvor det formodes at de mindste virksomheder og måske også de mellemstore ikke i stort omgang benytter disse redskaber (se også Tabel 13 vedrørende virksomhedernes indhentning af information.). Som skalaværdien angiver, er der dog alligevel en vis aktivitet i gang hos disse virksomheder. En konklusion på arbejdet med udformningen af en vidensskala er, at der i de kommende undersøgelser må arbejdes mere med udformningen og inddragelsen af spørgsmål i skalaen, der er bedre i stand til at indfange det arbejdsmiljømæssige vidensniveau i virksomhederne, for at skalaen kan dække bredere. Side 116

117 Tabel 13 Antal ansatte 14,9 Søgt information om arbejdsmiljø indenfor de seneste 3 år? Total 1-9 ansatte 66 % ansatte 78 % ansatte 93 % 2199 Vægtet total 71 % 6423 Som Tabel 13 viser, har samlet set omkring 30 % af de adspurgte virksomheder ikke søgt information indenfor de seneste 3 år. Kun få (7 %) af de store virksomheder har ikke søgt viden, mens 22 % af de mellemstore og 34 % af de små virksomheder svarer, at de ikke har søgt information om arbejdsmiljø. Tabel 14 Viden (spørgsmål 39, 1 og 39,2) Antal ansatte Niveau n Lowercl uppercl 1-9 ansatte ansatte ansatte Holdninger I forbindelse med metodeudviklingsprojektet under første runde af VOV, blev der arbejdet med udvikling af en skala til beskrivelse af virksomhedernes holdninger til arbejdsmiljøarbejde i bred forstand. Inspireret af dette arbejde er der forsøgt konstrueret en skala hvor disse fire indikatorer indgår: 33. Arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det? Svar: Helt enig - Delvis enig - Hverken eller - Delvis uenig - Helt uenig 34. Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det reglerne kræver? Svar: Helt enig - Delvis enig - Hverken eller - Delvis uenig - Helt uenig 35. Arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt? Svar: Helt enig - Delvis enig - Hverken eller - Delvis uenig - Helt uenig 36. Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljølovgivningen giver meget unødvendigt arbejde? Svar: Helt enig - Delvis enig - Hverken eller - Delvis uenig - Helt uenig I spørgsmål 33 og 36 gives der ét point ved svaret Helt uenig og i spørgsmål 34 og 35 gives der 1 point ved svaret helt enig. I forbindelse med statistisk afprøvning af skalaen (reliabilitetstest og faktoranalyse, se tidligere i afsnittet Handlinger ) viste det sig, at spørgsmål 33 og 36 ikke hører hjemme Side 117

118 i skalaen. Der præsenteres således et indeks for virksomhedernes holdninger til prioritering og ambitionsniveau i forhold til arbejdsmiljøarbejdet baseret på spørgsmål 34 og 35. Vi vælger samlet set at opfatte dette som et udtryk for virksomhedernes holdning til forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Som det ses i Figur 4 (signatur Holdning ), er det de små virksomheder, der scorer højest, og dermed mest positivt på holdningsskalaen. De store og mellemstore virksomheder har en lidt mindre positiv holdning til den forebyggende indsats i arbejdsmiljøet. Som det ses i Tabel 15 ligger de små virksomheder dog højere end de to andre grupperinger. Tabel 15 Holdninger Antal ansatte Niveau n Lowercl uppercl 1-9 ansatte ansatte ansatte indikatorer Det fremgår af Arbejdsmiljørådets Oplæg til ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af 2010 at VOV skal være med til at belyse indikatorer inden for de valgte områder. I det følgende er disse indikatorer præsenteret emnevis. Ulykker En af målsætningerne i 2010-planene, at der skal ske en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til arbejdsulykker. Det fremgår af 2010-planen at VOV skal kunne afdække spørgsmål vedr.: 1 anskaffelse og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr af maskiner og håndværktøj med tilhørende brugsanvisninger 2 ryddelighed og rengøring 3 forhold ved intern transport og ved arbejde i højder 4 personligt sikkerhedsudstyr 5 regelmæssige sikkerhedsgennemgange 6 instruktion og træning i brugen af maskiner og udstyr I den nedenstående gennemgang er de indikatorer fra VOV-2006, der afdækker de ovenstående spørgsmål præsenteret. Side 118

119 Anskaffelse og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr af maskiner og håndværktøj med tilhørende brugsanvisninger Tabel Hvad har I gjort for at undgå ulykker med maskiner indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total Brugsanvisninger anvendes Der er sikkerhedsudstyr på alle maskiner, hvor det er lovbefalet Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt Total 36 % 51 % 38 % % 58 % 47 % % 68 % 59 % % 55 % 43 % 4176 I forbindelse med forebyggelse af ulykker med maskiner har 41 % af de deltagende virksomheder angivet, at de har anvendt brugsanvisninger indenfor de seneste 3 år. Andelen er størst blandt de mellemstore og store virksomheder. Over halvdelen af de deltagende virksomheder (55 %) har sørget for, at der er sikkerhedsudstyr på alle maskiner, hvor det er lovbefalet indenfor de seneste 3 år. Der er ligeledes her flere af de mellemstore og store virksomheder der svarer ja. Endelig har 43 % sørget for at vedligeholde sikkerhedsudstyr regelmæssigt indenfor de seneste 3 år, som forebyggende handling for at undgå ulykker med maskiner. Igen er der flere af de mellemstore og store virksomheder, der svarer bekræftende på spørgsmålet. (Tabel 16) Tabel Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Brugsanvisninger anvendes Der er sikkerhedsudstyr på alt håndværktøj, hvor det er lovbefalet Sikkerhedsudstyr på håndværktøj vedligeholdes regelmæssigt Total 1-9 ansatte 33 % 38 % 28 % ansatte 36 % 43 % 36 % ansatte 46 % 54 % 46 % 1574 Vægtet total 35 % 41 % 32 % 4195 Tabel 17 viser andelen af de deltagende virksomheder, der har brugt brugsanvisninger, anvendt sikkerhedsudstyr, hvor det er lovbefalet og/eller vedligeholdt sikkerhedsudstyr regelmæssigt, som forebyggende handling for at undgå ulykker med håndværktøj Side 119

120 indenfor de seneste 3 år. Omkring 1/3 angiver, at de har anvendt brugsanvisninger og vedligeholdt sikkerhedsudstyr regelmæssigt og 41 % har sikkerhedsudstyr på alt håndværktøj, hvor det er lovbefalet. I alle tilfælde er der flere af de mellemstore og store virksomheder der svarer bekræftende. Ryddelighed og rengøring Tabel Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Sørget for at have det ryddeligt Total 1-9 ansatte 32 % ansatte 38 % ansatte 42 % 1574 Vægtet total 35 % 4195 Tabel Hvad har I gjort for at undgå snuble- eller glideulykker indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Sørget for at have det ryddeligt Total 1-9 ansatte 45 % ansatte 50 % ansatte 60 % 2199 Vægtet total 48 % 6423 Tabel Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Sørget for at have det ryddeligt Total 1-9 ansatte 35 % ansatte 38 % ansatte 42 % 732 Vægtet total 37 % 1748 Sørget for at have det ryddeligt er en handling, som lidt over en 1/3 af de deltagende virksomheder angiver, at de har foretaget indenfor de seneste 3 år for at forebygge hhv. ulykker med håndværktøj (Tabel 18) og nedstyrtningsulykker (Tabel 20). Der er lidt flere af de store og mellemstore virksomheder der angiver, at de har sørget for at have det ryddeligt for at undgå disse ulykker. Omkring halvdelen (48 %) af de deltagende virksomheder meddeler, at de har sørget for at have det ryddeligt for at undgå snubleog glideulykker indenfor de seneste 3 år (Tabel 19). Igen er der tale om, at der er flere af de store virksomheder der svarere positivt. Side 120

121 Forhold ved intern transport og ved arbejde i højder Tabel 21 Antal ansatte 28. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion Adskilt gående og kørende transport Afmærkning af færdselsveje Sat hastighedsgrænser for kørende trafik Total 1-9 ansatte 53 % 7 % 8 % 9 % ansatte 61 % 9 % 11 % 13 % ansatte 65 % 16 % 31 % 21 % 1369 Vægtet total 57 % 9 % 13 % 12 % 3094 Som det fremgår af Tabel 21 har over halvdelen (57 %) af de deltagende i undersøgelsen angivet, at de har givet grundig instruktion som forebyggende handling for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler indenfor de seneste 3 år. Der er flere af de store og mellemstore virksomheder, end de små, der svarer positivt på spørgsmålet. Flertallet af de deltagende virksomheder har ikke svaret positivt på, at de har adskilt gående og kørende transport, afmærket færdselsveje og/eller sat hastighedsgrænser for kørende trafik som en forebyggende handling for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler indenfor de seneste 3 år, jf. Tabel 21. Dog er der en del flere blandt de store virksomheder end blandt de mellemstore og små, der har svaret positivt på de 3 spørgsmål. Tabel 22 Antal ansatte Sørget for at have det ryddeligt 26. Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år? Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt Givet grundig instruktion Krævet sikkerhedsudstyr brugt Total 1-9 ansatte 35 % 36 % 38 % 40 % ansatte 38 % 50 % 48 % 51 % ansatte 42 % 56 % 55 % 61 % 732 Vægtet total 37 % 42 % 43 % 46 % 1748 Side 121

122 Tabel 23 Antal ansatte 26. Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år? Sørget for at stiger og stilladser er i forsvarlig stand Korrekt brug af stiger og stilladser Undgået tidspres Total 1-9 ansatte 55 % 52 % 13 % ansatte 66 % 61 % 11 % ansatte 73 % 66 % 44 % 732 Vægtet total 60 % 56 % 11 % 1748 Som det fremgår af Tabel 22 og Tabel 23 har knap halvdelen og i nogle tilfælde næsten 2/3 foretaget handlinger for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år. Det drejer sig om aktiviteter vedr. vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr, instruktion, krav om sikkerhedsudstyr, forsvarlig stand af stiger og stilladser og/eller korrekt brug af stiger og stilladser. Tabel 22 viser dog, at kun lidt over 1/3 af de deltagende virksomheder har sørget for at have det ryddeligt for at undgå nedstyrtningsulykker. Der er i alle tilfælde tale om, at de største virksomheder generelt svarer mere positivt end de mellemstore og små virksomheder. Det er kun i alt 11 % af de deltagende virksomheder der har forsøgt at undgå tidspres for at forebygge nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år (Tabel 23). Personligt sikkerhedsudstyr Tabel 24 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total 21. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med maskiner indenfor de seneste 3 år? Sikkerhedspåklædning og personlige værnemidler kræves brugt Total 34 % % % % 4176 Tabel 25 Antal ansatte 23. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Krævet sikkerhedspåklædning og personlige værnemidler brugt Total % 2097 Side 122

123 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total 44 % % % 4195 Tabel 26 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total Tabel 27 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total 24. Hvad har I gjort for at undgå snuble- eller glideulykker indenfor de seneste 3 år? Krævet skridsikkert fodtøj brugt Total 15 % % % % Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år? Krævet sikkerhedsudstyr brugt Total 40 % % % % % af de deltagende virksomheder meddeler, at de har krævet sikkerhedspåklædning og personlige værnemidler brugt for at undgå ulykker med maskiner og/eller håndværktøj indenfor de seneste 3 år jf. Tabel 24 og Tabel 25, mens knap halvdelen angiver, at de kræver sikkerhedsudstyr brugt for at undgå nedstyrtningsulykker (Tabel 27). Jo større virksomhederne er, jo flere svarer positivt. I alt 19 % af de deltagende virksomheder svarer, at de har krævet skridsikkert fodtøj brugt for at forebygge snuble- Side 123

124 eller glideulykker indenfor de seneste 3 år (Tabel 26). Igen er der tale om, at der er flest positive svar blandt de største virksomheder. Regelmæssige sikkerhedsgennemgange Tabel 28 Antal ansatte 18. Virksomheder der regelmæssigt gennemfører sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen? Total 1-9 ansatte 63 % ansatte 75 % ansatte 83 % 2181 Vægtet total 67 % % af de deltagende virksomheder angiver, at de regelmæssigt gennemfører sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen (Tabel 28). Igen ses det at, jo større virksomhederne er, jo flere svarer bekræftende på spørgsmålet. Side 124

125 Instruktion og træning i brugen af maskiner og udstyr Tabel 29 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total Tabel 30 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total 21. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med maskiner indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion Total 48 % % % % Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion Total 40 % % % % 4195 Tabel 31 Antal ansatte 24. Hvad har I gjort for at undgå snuble- eller glideulykker indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion i sikker færden Total 1-9 ansatte 9 % ansatte 20+ ansatte Vægtet total 13 % % % 6423 Side 125

126 Tabel 32 Antal ansatte 26. Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion Total 1-9 ansatte 38 % ansatte 48 % ansatte 55 % 732 Vægtet total 43 % 1748 Side 126

127 Tabel 33 Antal ansatte 28. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion Total 1-9 ansatte 53 % ansatte 20+ ansatte Vægtet total 61 % % % 3094 Som det fremgår af ovenstående tabeller er virksomhederne blevet spurgt om, hvorvidt de anvender instruktion af medarbejdere som en forebyggende handling indenfor en række områder. Tabel 29, Tabel 30, Tabel 32 og Tabel 33 viser, at omkring halvdelen eller lidt over halvdelen af de deltagende virksomheder har givet instruktion til medarbejderne i bestræbelserne på at undgå ulykker med maskiner, håndværktøj, mobile maskiner og andre transportmidler og/eller for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år. De større virksomheder er mere tilbøjelig til at svare positivt på spørgsmålene end de mindre. Af Tabel 31 fremgår det, at i alt 11 % af de deltagende virksomheder svarer, at de har givet instruktion for at undgå snuble- eller glideulykker indenfor de seneste 3 år. Her er der ligeledes tale om, at de største virksomheder oftere svarer bekræftende end de mindre. Psykisk arbejdsmiljø Det er målsætningen, at der sker en styrkelse af virksomhedernes forebyggende arbejde vedr. psykisk arbejdsmiljø. Derfor skal der være sket en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø. Der skal via overvågningen følges en række indikatorer. Det fremgår at VOV skal kunne afdække: 1 Tema om hvorvidt virksomhederne har inddraget en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering. 2 Tema om hvorvidt virksomheder, der har konstateret problemer i det psykiske arbejdsmiljø, også har opstillet en handlingsplan for løsning af problemerne i deres arbejdspladsvurdering. 3 Tema om, hvorvidt virksomhederne har gennemført aktiviteter i forhold til det psykiske arbejdsmiljø som fx trivselsundersøgelser, medarbejdersamtaler o. lign. I den nedenstående gennemgang er de indikatorer fra VOV-2006, der afdækker de ovenstående temaer præsenteret. Side 127

128 Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering Tabel 34 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total 7. Virksomheder med fokus på psykisk arbejdsmiljø ved gennemgang (f.eks. ved APV) indenfor de seneste 3 år: Total 53 % % % % 6423 Handlingsplan for løsning af problemerne konstateret i det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering Tabel 35 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total 37. Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. problemer ved det psykiske arbejdsmiljø skal løses? Ja, for alle Ja, for nogle Vi har ingen problemer Vi har løst problemerne Nej Ved ikke Total 12 % 3 % 21 % 4 % 59 % 2 % % 7 % 17 % 4 % 55 % 2 % % 17 % 9 % 5 % 49 % 3 % % 6 % 19 % 4 % 57 % 2 % 6242 I forbindelse med kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø har over halvdelen af virksomhederne (57 %) angivet at de har haft fokus på dette indenfor de sidste 3 år, f.eks. i arbejdet med arbejdspladsvurderingen (Tabel 34). Andelen er størst blandt de mellemstore og store virksomheder. Mere end halvdelen (57 %) af virksomhederne svarer, at de ikke har lavet en handlingsplan for løsningen af problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Her er andelen størst blandt de små virksomheder, hvor 6 ud 10 virksomheder svarer at de ikke har lavet en handlingsplan (Tabel 35). Side 128

129 Aktiviteter i forhold til det psykiske arbejdsmiljø som fx trivselsundersøgelser, medarbejdersamtaler o. lign. Tabel 36 Antal ansatte Virksomheder der har gennemført medarbejderudviklingssamtaler (MUS) indenfor de seneste 3 år? Total 1-9 ansatte 45 % ansatte 57 % ansatte 80 % 2153 Vægtet total Tabel 37 Antal ansatte Virksomheder der har gennemført trivselsundersøgelse indenfor de seneste 3 år? 51 % 6253 Total 1-9 ansatte 25 % ansatte 32 % ansatte 51 % 2061 Vægtet total 30 % 6036 Det viser sig at omkring halvdelen af virksomhederne har gennemført medarbejderudviklingssamtaler (MUS) indenfor de sidste 3 år. 45 % af de små virksomheder har gennemført MUS, mens 8 ud af 10 af de store virksomheder har brugt MUS som et redskab i forhold til det psykiske arbejdsmiljø (Tabel 36). Det samme mønster ses i forhold til brugen af trivselsundersøgelser (Tabel 37). Trivselsundersøgelser er dog generelt ikke så hyppigt anvendt som medarbejderudviklingssamtaler. Knap 1/3 af virksomhederne angiver således, at de har brugt trivselsundersøgelser som et instrument forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Støj Det skal gennem 2010-planen sikres, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det er derfor en målsætning for de kommende fem års indsats, at der i 2010, i sammenligning med 2005, skal være sket en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til støjdæmpning og akustik. Det fremgår at VOV skal kunne afdække spørgsmål vedr.: Side 129

130 1 Støjdæmpning af maskiner, håndværktøj og transportmidler 2 Brug af høreværn 3 Instruktion og træning 4 Hensyn til støj ved indkøb af nye maskiner og udstyr Nedenfor er de indikatorer fra VOV-2006, der afdækker de ovenstående temaer præsenteret. Støjdæmpning af maskiner (transportmidler) og håndværktøj Tabel 38 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total Tabel 39 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total 74. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Reguleret akustikken i lokalerne Indkapslet maskiner (i f.eks. støjhuse) Automatiseret støjende processer Total 5 % 16 % 3 % % 15 % 2 % % 40 % 9 % % 21 % 4 % Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Støjdæmpet operatørrum Forbedret vedligeholdelsen Flyttet støjkilde (maskine) Total 6 % 7 % 8 % % 11 % 6 % % 18 % 15 % % 10 % 9 % 1522 Side 130

131 Tabel 40 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total 74. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Adskilt arbejdsprocesser Indkøbt eller udskiftet maskiner til mere støjsvage typer Forbedret tilrettelæggelse af arbejdet 10 Påbudt brug af høreværn Total 6 % 12 % 7 % 74 % % 17 % 9 % 82 % % 23 % 10 % 85 % % 15 % 8 % 77 % 1522 Med hensyn til at undgå høreskadelig støj fra maskiner svarer lidt under 1 ud af 10 af virksomhederne, at de har reguleret akustikken på arbejdsstedet (Tabel 38). Næsten ingen af de små virksomheder har gjort noget ved akustikken i arbejdslokalerne, mens 1/5 af de store virksomheder har været aktive på dette område. Det samme mønster ses med hensyn til hvorvidt virksomhederne har automatiseret støjende processer (Tabel 38), støjdæmpet operatørrum, forbedret vedligeholdelsen af eller flyttet maskinerne (Tabel 39), adskilt arbejdsprocesser, indkøbt eller udskiftet til mere støjsvage maskiner eller forbedret tilrettelæggelsen af arbejdet (Tabel 40). Et lidt anderledes mønster ses når det gælder indkapslingen af maskiner, hvor omkring end 1/5 af virksomhederne svarer bekræftende (Tabel 38). 4 ud af 10 af de store virksomheder har benyttet sig af denne mulighed. Når det gælder påbud om brugen af høreværn for at undgå høreskadelig støj fra maskiner ses et generelt højt forebyggelsesniveau. 77 % af virksomheder angiver, at de har påbudt dette (Tabel 40). Der er flere af de store end de små og mellemstore virksomheder der har påbudt brug af høreværn. 10 P = 0,07 Side 131

132 Tabel 41 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total Tabel 42 Antal ansatte 1-9 ansatte ansatte 20+ ansatte Vægtet total 76. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Støjdæmpet værktøj Automatiseret arbejdsprocesser Forbedret vedligeholdelsen af værktøjet Total 2 % 0 % 2 % % 0 % 3 % % 1 % 5 % % 0 % 2 % Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Forbedret tilrettelæggelsen af arbejdet Udskiftet værktøj til mere støjsvage typer Påbudt brug af høreværn Uddannet personalet i korrekt betjening af værktøj Total 2 % 3 % 17 % 4 % % 4 % 22 % 6 % % 7 % 28 % 8 % % 3 % 19 % 5 % 5464 Når det handler om undgå høreskadelig støj fra håndværktøj, ses et lignende mønster som ved maskinområdet blot endnu mere markant. Næsten alle virksomheder uanset størrelse svarer, at de ikke har foretaget forebyggende aktiviteter i de seneste 3 år indenfor følgende områder: Støjdæmpet værktøj, automatiseret arbejdsprocesser, forbedret vedligeholdelsen af værktøjet (Tabel 41), forbedret tilrettelæggelsen af arbejdet, udskiftet værktøj til mere støjsvage typer, uddannet personalet i korrekt betjening af værktøj (Tabel 42). Eneste område der adskiller sig, er påbud om brug af høreværn for at undgå høreskadelig støj ved brug af håndværktøj, hvor omkring 1/5 af virksomhederne svarer positivt på spørgsmålet. Der er flere af de store, end de små og mellemstore virksomheder, der har påbudt brug af høreværn. Side 132

133 Brug af høreværn Tabel Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Påbudt brug af høreværn Total 1-9 ansatte 74 % ansatte 82 % ansatte 85 % 703 Vægtet total 77 % 1522 Tabel Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Påbudt brug af høreværn Total 1-9 ansatte 17 % ansatte 22 % ansatte 28 % 1821 Vægtet total 19 % % af de deltagende virksomheder har indenfor de sidste 3 år påbudt brug af høreværn med henblik på af at undgå høreskadelig støj fra maskiner (Tabel 43). 2 ud af 10 virksomheder har påbudt brug af høreværn med henblik på af at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj. Der er flere af de store, end de små og mellemstore virksomheder, der har påbudt brug af høreværn (Tabel 44). Instruktion og træning i relation til høreskadende støj Tabel 45 Antal ansatte 74. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Uddannet personale i korrekt betjening af maskiner 11 Total 1-9 ansatte 14 % ansatte 14 % ansatte 18 % 703 Vægtet total 15 % P = 0,2 Side 133

134 Tabel 46 Antal ansatte 76. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Uddannet personalet i korrekt betjening af værktøj Total 1-9 ansatte 4 % ansatte 6 % ansatte 8 % 1821 Vægtet total 5 % % virksomhederne svarer, at de ikke har uddannet personale i korrekt betjening af maskiner/håndværktøj med henblik på at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år (Tabel 45). Lidt flere af de store virksomheder i forhold til de små og mellemstore har haft uddannelsesaktiviteter indenfor området. Det samme mønster, blot endnu mere markant, ses når det gælder uddannelse af personale i korrekt betjening af håndværktøj (Tabel 46). Således svarer 1 ud af 20 virksomheder at de har uddannet personalet i korrekt betjening af værktøj for at for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj. Instruktion og træning i relation til generende støj Tabel Hvad har I gjort for at undgå generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Instrueret de ansatte i støjsvag adfærd Total 1-9 ansatte 17 % ansatte 23 % ansatte 28 % 1061 Vægtet total 20 % 2076 Tabel Hvad har I gjort for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Instrueret de ansatte i støjsvag adfærd Total 1-9 ansatte 16 % ansatte 22 % ansatte 31 % 682 Vægtet total 21 % 1254 Side 134

135 1/5 af de deltagende virksomheder svarer, at de indenfor de seneste 3 år har instrueret de ansatte i støjsvag adfærd med henblik på at undgå generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid (Tabel 47). De små virksomheder ligger lidt under gennemsnittet (17 %), mens de store virksomheder ligger lidt over gennemsnittet (28 %) på denne parameter. Et lignende mønster ses med hensyn virksomhedernes instruktion af ansatte i støjsvag adfærd med henblik på at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtale m.v. (Tabel 48). Omkring 1/6 af de små virksomheder svarer bekræftende på spørgsmålet, mens det er lidt mere end 1/5 af de mellemstore og næsten 1/3 af de store virksomheder, der har givet instruktion i støjsvag adfærd. Hensyn til støj ved indkøb af nye maskiner og udstyr i relation til høreskadende støj Tabel 49 Antal ansatte 74. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Indkøbt eller udskiftet maskiner til mere støjsvage typer Total 1-9 ansatte 12 % ansatte 17 % ansatte 23 % 703 Vægtet total 15 % 1522 Tabel 50 Antal ansatte 76. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Udskiftet værktøj til mere støjsvage typer Total 1-9 ansatte 3 % ansatte 4 % ansatte 7 % 1821 Vægtet total 3 % 5464 Knap 1/6 af de deltagende virksomheder svarer, at indenfor de seneste tre år har indkøbt eller udskiftet maskiner til mere støjsvage typer med henblik på at undgå høreskadelig støj fra maskiner (Tabel 49). Hos de små virksomheder svarer omkring 1 ud af 10 virksomheder bekræftende på spørgsmålet, mens det er næsten 2 ud 10 for de mellemstore og ca. ¼ af de store virksomheder, der har indkøbt eller udskiftet maskiner til mere støjsvage typer. Næsten ingen virksomheder (3 %) har indenfor de seneste 3 år udskiftet håndværktøj til mere støjsvage typer for at undgå høreskadelig støj fra disse (Tabel 50). Der er ikke stor forskel i svarene fra de forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper på dette område. Side 135

136 Hensyn til støj ved indkøb af nye maskiner og udstyr i relation til generende støj Tabel 51 Antal ansatte 66. Hvad har I gjort for at undgå generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid indenfor de seneste 3 år? Flyttet til større lokaler (færre personer pr. kvm2) 12 Total 1-9 ansatte 4 % ansatte 4 % ansatte 5 % 1061 Vægtet total 4 % 2076 Tabel 52 Antal ansatte 68. Hvad har I gjort for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. indenfor de seneste 3 år? Udskiftet udstyr til mere støjsvage typer Total 1-9 ansatte 18 % ansatte 16 % ansatte 26 % 682 Vægtet total 20 % 1254 Næsten ingen (4 %) virksomheder har indenfor de seneste 3 år flyttet til større lokaler (færre personer pr. kvm2) for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. (Tabel 51). Der er ikke er stor forskel i svarene fra de forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper på dette område. 1/5 af virksomhederne har indenfor de seneste 3 år udskiftet udstyr til mere støjsvage typer for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. (Tabel 52). Hos de små virksomheder er der tale om lidt mere end 1/6, mens tallet er lidt lavere hos de mellemstore. I gruppen 20+ er det lidt mere end 1/4, der har udskiftet udstyr til mere støjsvage typer. 12 P = 0,6 Side 136

137 12 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport til Arbejdstilsynet: Analyse af forskel i svar fra A- og B-siden vedr. overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde I beskrivelsen af svarene fra virksomhederne blev B-sidens svar kun inddraget, hvor der ikke forelå A-side svar. For at undersøge hvilke effekt denne forenkling medfører, er der foretaget en sammenligning af sammenhørende A-side og B-sidesvar i samme virksomhed. Denne undersøgelse omfatter derfor kun de virksomheder for hvilke der foreligger både A-side og B-side svar. Sammenfattende er der tale om enighed i det store og hele. De afvigelser mellem A- siden og B-sidens svar som findes følger dog et vist mønster. Ses først på de sammenfattende scores som opsummerer hvor mange ting der gøres indenfor de forskellige emneområder (ulykker, psyk, fys. bel. arb, indeklima, støj, kemi), fremgår det at der indenfor alle områder er tale om at A-sidens score er signifikant højere end B-sidens. Det betyder, at A-siden nævner flere foranstaltninger rettet mod forebyggelse. Handlingsområde A - skema B skema Forskel (A minus B) Ulykker 0,264 0,241 0,023 Psyk 0,214 0,175 0,040 Fysisk bel. arb. 0,226 0,199 0,027 Indeklima 0,204 0,187 0,017 Støj 0,185 0,148 0,037 Kemi 0,181 0,171 0,010 Analysen af de enkelte spørgsmål er delt op i selvstændige spørgsmål og spørgsmål i spørgsmålsbatterier. Ses eksempelvis på området Psykisk arbejdsmiljø er spm. 37,38,39,43,46 at regne for selvstændige spørgsmål mens spm 40,41,42,44,45 er spørgsmålsbatterier. Spørgsmålene i batterierne er ja/nej spørgsmål og de selvstændige spørgsmål er omkodet til ja/nej form. Således at Meget tilfredse og Tilfredse bliver til ja, mens resten bliver til nej. På denne måde kan vi opgøre ja- procenterne blandt A- sidens svar på et spørgsmål og sammenholde med ja-procenten blandt B-sidens svar. Blandt både batterispørgsmålene og de selvstændige spørgsmål er der langt flere, hvor A-siden har svaret bekræftende. Hvor B-siden har svaret bekræftende på batterispørgsmålene, er der for det meste tale om Vi har ikke gjort noget og Vi savner information på dette område. Dette gælder for 58 af 70 batterispørgsmål med flere B- side end A-side ja er. I den store gruppe på 198 batterispørgsmål med overvægt af A- side ja er var kun en håndfuld af typen Vi har ikke gjort noget og Vi savner information på dette område. Side 137

138 Ses tilsvarende på 54 selvstændige spørgsmål bragt på ja/nej form er 17 af 19 med flest ja-svar fra B-siden filtre, hvor der spørges om f.eks udsættelse for støj. Kun 3 sådanne filterspørgsmål har flest ja er fra A-siden. Langt de fleste spørgsmål med flest ja er fra A-siden er spørgsmål der bekræfter en aktivitet, f.eks om unge og nyansatte vejledes. Særlig stor overvægt af A-side ja er findes i tilfredshedsspørgsmålene, Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres håndtering. Side 138

139 13 Branchearbejdsmiljørådenes projekter med bevilget støtte i 2006 Tabel 13-1 Bevillinger til branchearbejdsmiljørådenes projekter fordelt på arbejdsmiljøproblem og branchearbejdsmiljøråd Branchearbejdsmiljøråd Ulykker Støj Muskel- og skeletbesvær Psykisk arbejdsmiljø Andet eller manglende oplysninger 2 Jord til bord Transport og engros Service- & tjenesteydelser Handel Grafisk Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Undervisning og forskning Finans, offentligt kontor og administration Privat kontor og administration I alt Kilde: Branchearbejdsmiljørådenes projektansøgningsskemaer I alt Side 139

140 Tabel 13-2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter fordelt på arbejdsmiljøproblem og projekttitel BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk arbejdsmiljø (pct. af samlet bevilling) Andet eller manglende oplysninger (pct. af samlet bevilling) 2 Jord til bord Klar til screening Transport og engros Revision og genoptryk af vejledninger om personlige værnemidler Opdatering af Forprojekt til 3. og 4. fase af fremtiden i sikkerhedsorganisation i mejeriindustrien Arbejdsmiljø, der arbejder (Forprojekt) Ulykkesforebyggelse og psykisk arbejdsmiljø i kødforædlingsbranchen, Tulip FC, Sdr.Borup. Tillæg til Stratetisk arbejdsmiljøarbejde i mejeriindustrien Støj i det grønne Genoptryk af 2000 sikkerhedshåndbøger for anlægsgartnere. Aktivitet slut Håndtering af store dyr (kvæg/svin) - formidling. Opfølgning på Landbrugets Sikkerhedsbus II. Fortsættelse af Frie fugle II. Opfølgning på Helkropsvibrationer, web-site Tillægsansøgninger til 4 afsluttede projekter i 2006: , , og Nye APV metoder til slagteribranchen Fokus mod Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Sikkerhedskampagne Landbrug Systematisk arbejdsmiljøarbejde - skovbrug Total Analyse af arbejdsmiljøkonsekvenser ved udlicitering i transportbranchen Revision af vejledning om indbæring af øl og vand T Ny branchevejledning for kørsel med fyringsolie, benzin og diesel T Jeg kører lastbilmonteret kran T Ny vejledning om sikkerhed ved øvelser - brand/redningsbranchen T Revision af vejledning om brandøvelseshuse m.v. T Revision af Farligt Gods Vejledningen/ADR regler T Ny branchevejledning - Lastsikring T Køre-hviletid - arbejderbeskyttelse ved vejtransport T Branchevejledning om sikkerhedskrav til redningsberedskabers både T Side 140

141 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 3 Transport og engros 4 Service og tjenesteydelser Arbejdsmiljøkonference for brand- og redningsbranchen T God kundekontakt I - Kampagnematriale jernbane T projekt slut Handling af bagage - lufthavne T Udvikling af teknisk hjælpemiddel - manuel håndtering T Overvågningscentraler - jernbaner T Børn i bussen - Kampagne T Nyhedsformidling via web T Støj og vibrationer - luftfart T Effekt af høreværn - luftfart T Støveksplosioner - revision T God kundekontakt - eksponering - jernbane T Teknisk hjælpemiddelkatalog - redesign og supplering med mindst 20 hjælpemidler T Vinterkampagne - opfølgning T forhøjet med kr fra Ny web-platform T Forprojekt om personforflytning - brand/redning T Ambulanceeskorte T Total Forhøjelse til formidling/trykning af dykkervejledning hovedrapport og folder S Tillæg til projekt slut Analyse af arbejdsmiljøkonsekvenser ved udlicitering i servicebranchen Revision af vejledning om indbæring af øl og vand S Katalog over gode eksempler på tekniske hjælpemidler for vinduespolerer S Ajourføring og genoptryk af vejledning om alarmering på hoteller ved brand og lignende S Forebyggelse af hudlidelser ved vådt arbejde på hoteller, restaurant og catering S projekt slut Fælles oplysningskampagne om det gode arbejdsmiljø for BAR'ens brancher S Mini-Smil (Smiley) S Alternative kommunikationsformer - rengøring S Faldulykker fra stiger/rengøring S Vejledning om forebyggelse af høreskader på spillesteder og diskoteker S Side 141

142 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 4 Service og tjenesteydelser Pjece om omstilling i offentlig virksomhed S Sundhedsprofiler - politi S Genoptryk: Vejledning om tunge løft i forsvaret S projekt slut Temamøder om ergonomi og omgang med kemikalier i frisørfaget S Genoptryk af vejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser S Layout af BAR service hjemmeside S Branchevejledning om forebyggelse af støj i musikerbranchen S Genoptryk af vejledning om ergonomi og frisører S Genoptryk af postkortserie i kalenderformat til køkkenområdet S projekt slut Genoptryk af Dykkervejledning og miniguide S Total Handel Web drift og videreudvikling 06-1, (2) Interaktiv værktøj - unges arbejdsmiljø Tillæg til projekt slut Arbejdsmiljøkalender Butiksslagtere og maskinsikkerhed Genoptryk af materialer projekt slut Interaktivt værktøj - instruktion i arbedsteknik. Tillæg til Nye tilsynsmetoder og -reaktioner Total Grafisk Substitution af kemiske produkter ved grafisk produktion; Serigrafi Postkort genoptryk Meromkostninger ved postkort genoptryk jf Planseminar GrafiskBARometer 2.årgang Tillæg til Revision af støjvejledning i grafisk branche Arbejdspladsbrugsanvisninger til grafiske virksomheder Elektronisk kortlægnings- og risikovurderingsværltøj. Tillæg til Fælles elektronisk platform for værktøjer til forebyggelse af arbejdsulykker. Tillæg til Total Side 142

143 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 7 Bygge og anlæg Evalueringskatalog for Branchearbejdsmiljørådene Fællesprojekt for alle BAR prohjekt slut Særlig indsats for små bygge- og anlægsvirksomheder. Evalueringen vil indgå i et forskningsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden Indsats vedr. bygherrer, sikkerhedskoordinatorer, rådgivere og projekterende Informationsmøder og publikationer Psykisk arbejdsmiljø i bygge- og anlægsvirksomheder Branchevejledninger og information om stoffer og materialer Branchevejledninger og information om ergonomi (muskel- og skeletbesvær) Total Industri Planseminar Projekt slut Elektronisk formidling Formidling af værktøj til forbedring af virksomhedens arbejdsmiljø og produktivitet projekt slut Formidling af metode til systematisk ulykkesforebyggelse i metal- og maskinindustrien Instruktion, oplæring og tilsyn i Metal- og maskinindustrien Metal- og Maskinindustriens Roadshow Kortlægning af vibrationseksponeringer i fødevareindustrien. Projekt slut Vejledning om vibrationer i fødevareindustrien projekt annulleret Tandskader i fødevareindustrien projekt slut Psykisk arbejdsmiljø i drikkevarebranchen Fødevareindustrien - den værdsættende metode Udstillingsstand Materialeoversigt Ulykker - Nej tak! Handske-guide for laboratorie- og procesindustri Kompetenceudvikling i det psykosociale arbejdsmiljø Unges arbejde i autobranchen Målrettet indsats for små virksomheder i autobranchen (MISVA) projekt slut Side 143

144 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 8 Industri Info-møder om/og genoptryk af APV i autobranchen Keminøglen, elektronisk. Tillæg til ) Temadag om APV hvordan gribes opgaven an? Projekt slut Autoteknik Arbejdsmiljø i erhvervsuddannelserne (Autobranchen) ATEX direktivet i Proces- og laboratorieindustrien Informationsmøder om ATEX-direktiverne for autolakerere og rustbeskyttere Tillæg til / Billeder om svejsning - Jern & Metal annulleret 0 Tillægsbevilling til målrettet indsats for små virksomheder i autobranchen. Tillæg til ) projekt annulleret Reparation af lastbiler på motorvej Kampagne om arbejdsmiljø. 0-punkts-analyse. Forprojekt. Projekt slut Kortlægning af maskiner i Tobaksindistrien Synlig sikkerhed - et kursus for sikkerhedsgrupper i Tobaksindustrien projekt slut Udvikling af produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø i tekstil- og beklædningsbranchen (PKA i tekstil og beklædning) Metal- og Maskinindustriens arbejdsmiljøroadshow Tillæg til ( ) projekt annulleret Social & sundhed Røgudvikling ved TIG- og plasmasvejsning Plancher til auto- og industrilakerere samt rustbeskyttere projekt slut Temadag om effektivt sikkerhedsarbejde Systematisk arbejdsmiljøarbejde i procesindustrien. Tillæg til Intern transport - gode løsninger Arbejdsmiljøarbejde i små virksomheder Tillægsbevilling til projekt ) Total Messer Tillæg til projekt slut Fælles BAR Brugerevaluering Indsats indeklima Tillæg til Hjemmesider projekt slut Opdatring af publikationer projekt slut Side 144

145 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 9 Social & sundhed 10 Undervisning & forskning Indsats Den sunde daginstution. Tillæg til projekt slut Ledernes psykiske arbejdsmiljø samt opfølgning på de enkelte aktiviteter i programmet. Tillæg til Fælles BAR Brugerevaluering Oplæg til arbejdsgrundlag for BAR SoSu Indsats alenearbejde. Tillæg til Program personhåndtering Tillæg til Ledelse af arbejdsmiljøet APV i daginstitutioner - tillæg til Projekt slut Rådsseminar for BAR SoSu projekt slut Branchevejledning om arbejdsmiljø på dyrehospitaler og dyreklinikker. Tillæg til A Udarbejdelse af arbejdsgrundlag for BAR SoSu. Tillæg til Revision af branchevejledningerne Indretning af daginstitutioner og Ergonomi i daginstitutioner Genoptryk af hæftet Sund hud og vådt arbejde. Tillæg til Optryk af håndbog om Zoonoser projekt annulleret alligevel ikke annulleret Revsion af branchevejledningen Tjenestebiler i hjemmeplejen Revision og genoptryk af "Om natten er der stille.." og "Gode råd om støj" Total Program Psykisk Arbejdsmiljø Tillæg til Program indretning skoler. Tillæg til Læringsprojekt for ledere, udvidelse og afholdelse af inspirationsmøder. Tillæg til Uddannelsesindsatsen. Tillæg til Rådsseminar for BAR U&F Total Finans, Fremtidens kontor Tillæg til offentlig kontor & administration Rådsseminar for BAR FOKA.Projekt slut Side 145

146 BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 11 Finans, Den sunde arbejdsplads tillæg til offentlig kontor & administration Konference om arbejdsmiljø i åbne kontorer. Tillæg til Total Privat kontor Support og udvikling af hjemmesider & administration annulleret Stand på Arbejdsmiljøkonferencen september Projekt slut Arbejde med computermus Support, drift og videreudvikling af hjemmesider projekt slut Revision af "Lys & Lyd" og "Arbejde ved skærme" Planseminar BAR Kontor. Projekt slut Total Samlet bevilling Side 146

147 14 Sammensætningen af indeks og tabelfortolkning 14.1 Indeks Arbejdsulykker For de spørgsmål, hvor en fælles dimension ved hjælp af faktoranalyse kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan indtage værdier mellem 0 og 1. Følgende batteri af spørgsmål indgår i indekset: Hvad har I gjort for at undgå ulykker med maskiner inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå snuble- eller glideulykker inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå ulykker i trafikken inden for de seneste tre år? og Gennemfører I regelmæssige sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data på er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betragteligt med risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Psykosociale risikofaktorer For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende batteri af spørgsmål indgår i indekset: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø skal løses?, Hvad har I gjort for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå mobning inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå vold eller trusler på jeres arbejdsplads inden for de seneste tre år? og Hvad har I gjort for at undgå konflikter og samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen inden for de seneste tre år? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Biomekaniske risikofaktorer For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende batteri af spørgsmål indgår i indekset: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle ergonomiske problemer skal løses?, Hvad har I gjort for at undgå tunge løft inden for de seneste tre Side 147

148 år?, Hvad har I gjort for at undgå ensidigt arbejde inden for de seneste tre år?, Hvad har I inden for de seneste tre år gjort for at undgå problemer med arbejdsstillinger (fx arbejde med bøjet eller vredet ryg, stående arbejde, arbejde med armen løftet over skulderhøjde eller knæliggende arbejde?), Hvad har I inden for de seneste tre år gjort for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde? og Hvad har I inden for de seneste tre år gjort for at undgå vedvarende stillesiddende arbejde? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Støj For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende batteri af spørgsmål indgår i indekset: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle støjproblemer skal løses?, Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner inden for de seneste tre år? og Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå udefra kommende støj inden for de seneste tre år. Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Andre risikofaktorer i arbejdsmiljøet For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende spørgsmål indgår i indekset: Hvad har I gjort for at undgå problemer med kemisk arbejdsmiljø eller vådt arbejde på arbejdspladsen inden for de seneste tre år? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende spørgsmål indgår i indekset: Hvad har I gjort for at undgå problemer med varme, kulde eller træk på arbejdspladsen inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at forbedre luftkvaliteten på arbejdspladsen Side 148

149 inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at forbedre lysforholdene på arbejdspladsen inden for de seneste tre år? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Viden om arbejdsmiljø For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. I indekset indgår, om virksomheden inden for de seneste tre år har gennemført trivselsundersøgelser og medarbejderudviklingssamtaler. De to spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Holdning til arbejdsmiljø For de spørgsmål, hvor der kunne konstateres en sådan fælles dimension, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende to spørgsmål indgår i indekset: Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det, reglerne kræver og Arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt. To andre spørgsmål relateret til holdninger bidrog ikke til denne fælles faktor og er derfor udeladt af indekset. De to spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt Tabelfortolkning I spørgeskemaet, der er brugt til undersøgelse af virksomhedernes forebyggende aktiviteter, stilles en række specifikke spørgsmål med mulighed for flere samtidige afkrydsninger. Spørgsmål med flere tilladte samtidige svar, som fx spørgsmål 24 i spørgeskemaet (vedlagt som bilag 15), lyder: "Hvad har I gjort for at undgå snuble- og glideulykker inden for de seneste 3 år". Til spørgsmålet hører en liste med otte relevante aktiviteter, som kan krydses af. Listen indeholder også en svarkategori, der hedder "Vi har ikke gjort noget" og en svarkategori, der hedder "Vi savner information på dette område". I forhold til de to svarmuligheder "Vi har ikke gjort noget" og "Vi savner information på dette område" kan man vende resultatet og konkludere modsat. For eksempel hvis 10 pct. oplyser, at man ikke har gjort noget for at forebygge snuble- eller glideulykker, kan man med rimelighed konkludere, at 90 pct. har gjort et eller andet for at undgå den nævnte type arbejdsulykker. For nogle svarkategorier vil det ikke give mening at vende resultatet og konkludere modsat. For eksempel vil det ikke give mening for en kontorarbejdsplads at afkrydse svarmuligheden kræve at de ansatte bruger skridsikkert fodtøj, som er en af de otte svarmuligheder til ovennævnte spørgsmål. Besvarelsen skal derfor i dette tilfælde ses i relation til lokal relevans og behov. Der er derimod delte synspunkter på, hvorvidt man kan vende resultatet og konkludere modsat for nogle af de øvrige handlingsorienterede svarkategorier. Nogle vil mene, at hvis man fx ikke aktivt har afkrydset har sørget for at have det ryddeligt, så har virksomheden ikke sørget for at have det ryddeligt, hvorfor der så kan konkluderes Side 149

150 modsat, mens andre vil mene, at dette vil være at fortolke svaret, og altså at man ikke kan konkludere modsat. Hvor det har været praktisk muligt (dvs. blandt andet under hensyntagen til spørgeskemaets totale omfang) er anvendt filterspørgsmål for at reducere fortolkningsproblemet. Undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter er først og fremmest konstrueret til at vise udvikling over tid og i mindre grad til at vise tilstanden et enkelt år. Skulle der være mindre systematiske fejl, er der ingen grund til at antage, at de skulle ændre sig over et overskueligt åremål og derfor påvirke selve udviklingsresultatet. Endelig skal det bemærkes, at oplysninger, der indsamles ad sproglig vej, nødvendigvis må opfattes som indikatorer, dvs. tilnærmelser (approximationer) af forekomsten af i dette tilfælde en bestemt handling. Side 150

151 15 Arbejdsmiljøinstituttets spørgeskema til undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter Side 151

152 Side 152