Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 2007

Transkript

1 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 2007

2 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, september 2008 ISBN nr

3 Forord Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 indeholder generelle oplysninger om arbejdsbetingede lidelser, der er anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden Anmeldte arbejdsbetingede lidelser blev sidst offentliggjort i 2006 for perioden Formålet med Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsbetinget sygdom er bl.a at udarbejde oversigter, statistikker og analyser til planlægning og dokumentation af det forebyggende arbejde. Der er i år indført en ny inddeling af diagnoser i 8 grupper, der følger hovedgrupperne i den internationale klassifikation af sygdomme fra WHO. For at øge årsopgørelsens anvendelighed i forbindelse med forebyggelse fokuseres der i år mere på de skadelige påvirkninger, der er anført i anmeldelserne af arbejdsbetingede lidelser, end det har været tilfældet i tidligere opgørelser. Inddragelsen af påvirkningsaspektet i årsopgørelsen medfører, at den fremstår med en ændret struktur i forhold til tidligere år, og antallet af tabeller om anmeldte arbejdsbetingede sygdomme fordelt på diagnosegrupper er således reduceret. Sammenligning med tidligere års opgørelser er dog fortsat mulig. Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at en ny struktur for årsopgørelsen er mest hensigtsmæssig at indføre nu, hvor ministerens handlingsplan Rent arbejdsmiljø år 2005 er afsluttet. Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet, for perioden , er ikke påvirket af det nye fokus på skadelige påvirkninger eller af den nye inddeling af diagnoser, og fremstår i princippet som tidligere år. Opgørelse af hoveddiagnoser i de 20 diagnosegrupper, der findes i de interaktive tabeller, kan desuden ses i bilaget til denne årsopgørelse. Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 udkom separat i juni Arbejdstilsynet, september

4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 ANMELDELSE AF ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER... 4 DEFINITIONER OG FORKLARINGER ANMELDTE ARBEJDSBETINGEDE SYGDOMME ALDERS- OG KØNSFORDELING SUNDHEDSSKADELIGE PÅVIRKNINGER BRANCHEFORDELING BILAG: 20 HOVEDDIAGNOSEGRUPPER

5 Indledning Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser Arbejdsbetingede lidelser anmeldes primært af læger, der tilligemed tandlæger har pligt til at anmelde de lidelser, som konstateres eller formodes at skyldes arbejdet 1. I denne årsopgørelse anvendes arbejdsbetingede sygdomme som synonym med arbejdsbetingede lidelser, idet begrebet sygdom vurderes at have større almen anvendelse end begrebet lidelse. Kun anmeldelser, hvor der er angivet en diagnose, er medtaget i Arbejdstilsynets opgørelser. Dette taler yderligere for at anvende begrebet sygdomme i stedet for lidelser. Der findes anmeldelser uden diagnose, fx hvor lægen eller andre har ønsket at gøre opmærksom på helbredsmæssige ulemper på grund af skadelige påvirkninger. Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme registreres og opgøres for det år, anmeldelsen er indkommet til Arbejdstilsynet. Det vides ikke, hvor stor underrapporteringen af de arbejdsbetingede sygdomstilfælde er, men den vurderes at være betydelig. En nyere undersøgelse 2 viste, at selv for lungehindekræft og næsekræft, der næsten udelukkende skyldes arbejdsmæssig udsættelse for henholdsvis asbest og træstøv, var der tale om manglende anmeldelse. Efterfølgende er det på administrativt plan lykkedes at tilvejebringe en fuldstændig rapportering af disse kræftformer. For andre sygdomsgrupper er omfanget af underrapportering fortsat ukendt. Bedre kendskab til sammenhænge mellem arbejde og sygdom, bedre udsigt til anerkendelse af en sygdom som arbejdsbetinget i Arbejdsskadestyrelsen eller øget opmærksomhed på et emne fx i pressen, kan betyde, at flere tilfælde af arbejdsbetingede sygdomme anmeldes. Disse forhold skal tages i betragtning, når udviklingen i antallet af arbejdsbetingede sygdomme vurderes. Definitioner og forklaringer Hoveddiagnosegrupper I anmeldelsen kan lægen angive én hoveddiagnose og én bidiagnose. Registreringen sker ifølge World Health Organisation s diagnoseklassifikation, ICD10 (International Statistical 1 Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 950 af 26. november 2003 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 2 Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, marts 2005, rapport 4

6 Classification of Diseases, version 10) 3. Indtil 2004 var det muligt at angive op til tre bidiagnoser. I årsopgørelsen vises antallet af anmeldelser fordelt på hoveddiagnoser. Til dette formål har Arbejdstilsynet inddelt hoveddiagnoserne i henholdsvis otte og 20 diagnosegrupper. I årsopgørelsen anvendes kun inddelingen i otte diagnosegrupper, mens inddelingen i 20 grupper fremgår af Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet, Påvirkninger I anmeldelsen kan lægen angive op til tre skadelige påvirkninger, der kan have medført det anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde. I de fleste tilfælde er der kun angivet én påvirkning, i nogle tilfælde er der angivet to påvirkninger, og i et fåtal af anmeldelser er der angivet tre påvirkninger. Det betyder, at det samlede antal angivne påvirkninger er større end det antal anmeldelser, påvirkningerne stammer fra. Ud fra forebyggelseshensyn er det hensigtsmæssigt at se på alle de skadelige påvirkninger, der angives at kunne give anledning til arbejdsbetinget sygdom. Derfor er opgørelserne af påvirkninger baseret på optælling af antallet af skadelige påvirkninger og ikke på antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomme, dvs. antallet af anmeldelser. Antallet af påvirkninger (i tabel 3.1) er således ikke i overensstemmelse med antallet af anmeldelser (i afsnit 1 og 2). Hvad angår de skadelige påvirkninger er det således ikke så meget selve antallet af påvirkninger, men den procentvise fordeling af påvirkninger og forskydninger i disse, der er interessant ud fra et forebyggelsesperspektiv. Påvirkningerne registreres ud fra anmeldelserne på baggrund af en fælles europæisk klassifikation af udløsende skadelige faktorer 4 i arbejdsmiljøet. Jobtyper Jobtypen beskriver den type af arbejde eller funktion, som skadelidte har udført i påvirkningsperioden, og inddrager både uddannelsesniveau og arbejdsfunktion. Registreringen sker elektronisk eller på baggrund af de oplysninger, der kan hentes ud af anmeldelsesblankettens tekstfelt og i henhold til den danske udgave 5 af den internationale klassifikation ISCO (International Standard Classification of Occupations). Den danske udgave af klassifikationen benævnes DISCO (Dansk ISCO). Brancher Danske virksomheder kategoriseres fra 2003 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2003 (DB03) 6. DB03 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes (NACE). I lighed med tidligere år fordeles de anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde på 49 branchegrupper. Disse grupper er dannet ved gruppering af de brancher, som virksomhederne, hvor skadelidte er eller var ansat, og hvor den skadelige påvirkning har fundet 3 Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard Oversættelse og bearbejdelse af International Statistical Classification of Diseases and Health Related Problems, WHO ISBN Population and social conditions 3/2000/E/n 18: CLASSIFICATION OF THE CAUSAL AGENTS OF THE OCCU- PATIONAL DISEASES. 5 Disco-88 Danmarks Statistiks Fagklassifikation, 1. udgave. Danmarks Statistik ISBN Dansk Branchekode 2003 DB03 (Danish Industrial Classification of All Economic Activities 2003), Danmarks Statistik, december ISBN

7 sted, tilhører. Kodningen af branchetilhørsforhold sket i henhold til Dansk Branchekode 2003 (DB03), og grupperingen i 49 grupper er foretaget af Arbejdstilsynet efter aftale med Arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelse Arbejdstilsynet modtager beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik, som opgør antallet af personer, der i november måned har deres primære beskæftigelse i de pågældende brancher. Beskæftigelsestallene omfatter såvel ansatte som selvstændigt erhvervsdrivende. Beskæftigelsestallene anvendes i denne årsopgørelse kun til fordeling på branchegrupper. Tabel 4.3 indeholder beskæftigelsestal fordelt på branche (49 grupper) for perioden Anmeldelsesincidenser for branchegrupper Anmeldelsesincidenser for arbejdsbetingede sygdomme fordelt på branchegrupper er beregnet ved at sammenholde antallet af anmeldelser med beskæftigelsen for det år, sygdommen er anmeldt. I tabellen angives incidenser som antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomme i en bestemt branchegruppe pr beskæftigede i branchegruppen for de enkelte år. Det skal dog understreges, at disse tal er forbundet med stor usikkerhed. Latenstiden for sygdomme varierer alt efter, hvilken sygdom der er tale om. Nogle sygdomme opstår efter forholdsvis kort tids påvirkning, mens der for andre sygdomme kan gå en årrække, inde sygdommen bryder ud. Ideelt set burde incidensen udtrykkes som risikoen for at blive syg inden for en periode, men det er ikke muligt at beregne i praksis, fordi de perioder, hvor påvirkningen har fundet sted, og den styrke, hvormed påvirkningen har fundet sted er forskellig fra anmeldelse til anmeldelse Alder og køn Skadelidtes alder og køn udledes fra skadelidtes personnummer. Hvis personnummeret er helt eller delvist uoplyst på anmeldelsen, vil alder og/eller køn blive placeret i kategorien Uoplyst. Før 2004 blev uoplyst alder placeret i kategorien 75 +, og uoplyst køn blev talt med som Mænd. 6

8 1. Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme Der blev i 2007 anmeldt arbejdsbetingede sygdomstilfælde. I 2006 blev der anmeldt arbejdsbetingede sygdomme. I perioden varierer antallet af anmeldelser mellem i 2003 og i Antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomme er steget markant (22 pct.), siden arbejdsskadereformen på erhvervssygdomsområdet trådte i kraft 1. januar Reformen indebærer bl.a., at listen over anerkendte erhvervssygdomme er blevet udvidet, og at sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen er blevet forenklet Ved anmeldelse af arbejdsbetingede sygdomme er det muligt at angive flere diagnoser. Det er den af lægen angivne alvorligste (hoved)diagnose, der opgøres i tabelmaterialet. Tabel 1.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde til Arbejdstilsynet fordelt på 8 sygdomsgrupper og registreringsår Hoveddiagnosegruppe (8 grupper) Registreringsår I alt 01 Muskel- og skeletbesvær Øresygdomme Psykiske sygdomme Hudsygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystemet Kræftsygdomme Andre sygdomme I alt Tabel 1.1 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde fordelt på nye hoveddiagnosegrupper og registreringsår. De otte diagnosegrupper er baseret på den hierarkiske inddeling i hovedgrupper af sygdomme i ICD10 og er derfor mere sammenlignelige med opgørelser af sygdomme fra eksterne kilder, fx Arbejdsskadestyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Ifølge tabel 1.1 udgjorde muskel- og skeletbesvær i pct. af anmeldelserne, mens psykiske sygdomme, hudsygdomme og øresygdomme udgjorde henholdsvis 19 pct., 12 pct. og 10 pct. Fra 2005 til 2007 ses en markant forøgelse af antallet af anmeldte hudsygdomme og antallet af anmeldte kræfttilfælde. Fra 2006 til 2007 er antallet af anmeldte hudsygdomme øget med 65 pct. fra til 2.039, og antallet af anmeldte kræfttilfælde er øget med 120 pct. fra 311 til 560. Der er i begge tilfælde tale om en væsentlig større procentuel ændring end den generelle forøgelse af antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomme fra 2006 til

9 Det øgede antal anmeldelser af hudsygdomme fordeler sig på allergiske og toksiske kontakteksemer, hvor især de toksiske er steget. Specielt vand og sæbe (vådt arbejde) er hyppigt angivne skadelige påvirkninger sammen med handsker (beskyttelseshandsker). De berørte job er inden for Service- og omsorgsarbejde samt Rengørings- og køkkenhjælp. Arbejdstilsynet har iværksat en undersøgelse til yderligere karakteristik af disse tilfælde og til afklaring af, om der faktisk er tale om flere arbejdsbetingede hudsygdomme, eller om der er tale om større anmeldelsesgrad af de tilfælde, der indtræffer. En væsentlig forklaring på stigningen i anmeldelser af kræftsygdomme er snarere en ny praksis i Arbejdsskadestyrelsen end en faktisk stigning i antallet af sygdomstilfælde. En analyse, som Arbejdstilsynet har gennemført, viser, at det øgede antal anmeldte kræfttilfælde fra 2006 til 2007 især omfatter flere anmeldelser af næse- og bihulekræft (fra 4 til 77 tilfælde), brystkræft (fra 3 til 91 tilfælde) og mesotheliom (lungehindekræft forårsaget af asbestpåvirkninger) (fra 78 til 124 tilfælde). Næsekræft og mesotheliom, der næsten udelukkende kan skyldes arbejdsmiljøpåvirkninger, anmeldes nu efter overenskomst mellem Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen i fuldt omfang, hvor der tidligere var en underrapportering på omkring 50 pct. Brystkræft i forbindelse med mange års natarbejde kan nu anerkendes som erhvervsrelateret sygdom. Den ny mulighed for anerkendelse eller den ny viden om en mulig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft kan afstedkomme flere anmeldelser. Kræftsygdomme som disse med lang latenstid vurderes at hidrøre fra påvirkninger, der har fundet sted langt tilbage i tiden. I 2007 udgjorde muskel- og skeletbesvær 44 pct. af anmeldelserne. Dette er den laveste andel i hele perioden. I 2005 var denne andel på 50 pct., hvilket er det højeste i perioden. Figur 1.1: Anmeldte arbejdsbetingede tilfælde af muskel- og skeltbesvær i 2007 fordelt på legemsdel Nakke & skulder Arm & hånd Ryg, rygrad & lænd Ben & fod Andet/uoplyst legemsdel I figur 1.1 viser anmeldte tilfælde af muskel- og skeletbesvær i 2007 fordelt efter lokalisation på kroppen (legemsdel). 37 pct. af de anmeldte tilfælde af muskel- og skeletbesvær 8

10 vedrører de øvre ekstremiteter (arm, albue, hånd, finger), 30 pct. vedrører nakke og skuldre og 22 pct. vedrører ryg. Antallet af årligt anmeldte psykiske sygdomme har været jævnt stigende i hele perioden Dette er også en udvikling, der afspejles i Arbejdsskadestyrelsens statistikker. Ifølge Arbejdsskadestyrelsen falder en væsentlig del af stigningen tidsmæssigt sammen med arbejdsskadereformen, der for så vidt angår erhvervssygdomme trådte i kraft 1. januar På det tidspunkt blev sygdommen Posttraumatisk belastningsreaktion optaget på erhvervssygdomslisten. De relativt mange tilfælde i 2006 (1.461) og 2007 (733) af andre sygdomme skyldes, at der er anmeldt næsten 900 tilfælde vedrørende tandlægeklinikassistenters symptomer i forbindelse med arbejde med kviksølvamalgam, hvor alle har fået hoveddiagnosen Kviksølvforgiftning. Alle forgiftningssygdomme tilhører hoveddiagnosegruppe 09 Andre sygdomme. Det skal dog bemærkes, at langt de fleste tilfælde af akutte arbejdsbetingede forgiftninger ellers bliver anmeldt som arbejdsulykker. Anmeldte allergiske sygdomme fremgår ikke selvstændigt af tabel 1.1 men kan optræde i flere af tabellens sygdomsgrupper. En opgørelse over anmeldte arbejdsbetingede allergidiagnoser viser, at der samlet for hud og åndedrætsorganer anmeldes ca. 500 tilfælde om året. Tabel 1.2: Anmeldte arbejdsbetingede øresygdomme Øresygdomme Registreringsår I alt Høretab Tinnitus Andre øresygdomme I alt I tabel 1.2 er de anmeldte tilfælde af øresygdomme fordelt på forskellige former for høretab (hørenedsættelse), tinnitus (øresusen) og andre øresygdomme. De forholdsvis få tinnitustilfælde kan skyldes, at tabellen er baseret på hoveddiagnoser og ikke bidiagnoser. Tinnitus bliver ofte anmeldt som bidiagnose, hvor hoveddiagnosen er høretab. 9

11 2. Alders- og kønsfordeling Tabel 2.1 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomme i årene fordelt på køn, aldersgrupper og registreringsår. Tabel 2.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme fordelt på køn, aldersgrupper og registreringsår Køn / Aldersgrupper (15 grupper) Registreringsår I alt Kvinder 0-14 år år år år år år år år år år år år år år år Uoplyst alder 2 2 I alt Mænd 0-14 år år år år år år år år år år år år år år år Uoplyst alder I alt Uoplyst køn Uoplyst alder I alt

12 Antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde er højere for kvinder end for mænd - i modsætning til hvad der gælder for arbejdsulykker. I 2007 udgør kvindernes andel 55 pct., svarende til anmeldelser (tabel 2.1). Det er især de årige kvinder, for hvem der anmeldes arbejdsbetingede sygdomme, mens det især er de årige mænd. Tabel 2.2 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomme i årene fordelt på aldersgrupper og otte hoveddiagnosegrupper (ICD10). Tabel 2.2: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde fordelt på aldersgrupper og 8 sygdomsgrupper Sygdomsgruppe (8 grupper) Aldersgrupper (15 grupper) 01 Muskelog skeletbesvær (inkl. bindevæv) 02 Øresygdomme 03 Psykiske sygdomme 04 Hudsyg domme 05 Sygdomme i åndedrætsorganer 06 Sygdomme i nervesystemet 07 Kræftsygdomme 09 Andre sygdomme I alt 0-14 år år år år år år år år år år år år år år år Uoplyst I alt Både muskel- og skeletbesvær samt hudsygdomme anmeldes fra tidlig alder, fremgår det af tabel 2.2. Øresygdomme, som helt overvejende drejer sig om hørenedsættelse, og kræftsygdomme anmeldes derimod senere i livet også efter pensionsalderen. Sygdomme i åndedrætsorganerne anmeldes i alle aldergrupper. Figur 2.1 viser antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde i 2007 fordelt på køn og otte hoveddiagnosegrupper. For kvinder udgør muskel- og skeletbesvær 46 pct. af alle arbejdsbetingede sygdomstilfælde anmeldt for kvinder, mens psykisk sygdom udgør 26 pct. og hudsygdomme 14 pct. For mænd udgør muskel- og skeletbesvær 39 pct. af alle arbejdsbetingede sygdomstilfælde anmeldt for mænd. Øresygdomme, psykiske sygdomme og hudsygdomme udgør henholdsvis 21 pct., 11 pct. og 9 pct. 11

13 Figur 2.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde 2007, fordelt på 8 sygdomsgrupper og køn 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 01 Muskel- og skeletbesvær (inkl. bindev æv ) 02 Øresygdomme 03 Psykiske sygdomme 04 H udsygdomme 05 Sygdomme i åndedrætsorganer Kvinder Mænd 06 Sygdomme i nerv esy stemet 07 Kræftsygdomme 09 Andre sy gdomme 12

14 3. Sundhedsskadelige påvirkninger I dette afsnit er der med henblik på forebyggelsesaspektet vist opgørelser over alle de skadelige påvirkninger, der er anført i anmeldelserne af arbejdsbetingede sygdomstilfælde. Tabel 3.1 viser fordelingen af påvirkninger i seksårs-perioden , mens figurerne/diagrammerne alene viser ét år, Oplysninger om påvirkninger i arbejdsmiljøet, der kan have medført arbejdsbetinget sygdom, opdeles i fem hovedgrupper, kemiske og industrielle faktorer, biologiske faktorer, fysiske faktorer (herunder støj), muskel- og skeletbelastninger og psykosociale faktorer. For hver anmeldt diagnose kan anføres op til tre påvirkninger. Det betyder, at antallet af angivne påvirkninger vil være højere end antallet af anmeldelser. I 2007 er der i anmeldelser af arbejdsbetingede sygdomstilfælde i alt anført påvirkninger (tabel 3.1). Tabel 3.1: Antal anmeldte påvirkninger fordelt på påvirkningsgrupper og registreringsår Eksponeringsgrupper Registreringsår Kemiske og industrielle faktore Fysiske faktorer Biologiske faktorer Muskel- og skelet- belastninger Psykosociale faktorer I alt, påvirkninger I alt, anmeldelser Figur 3.1: Påvirkninger 2007, fordelt på påvirkningsgrupper ( pct.) Psykosociale faktorer 23% Kemiske og industrielle faktorer 18% Fysiske faktorer 11% Biologiske faktorer 3% Muskel- og skeletbelastninger 45% 13

15 De anmeldte påvirkninger i 2007 fordelt på de fem hovedgrupper fremgår af figur 3.1. Muskel- og skeletbelastningerne udgør næsten halvdelen, psykosociale faktorer udgør ca. 23 pct., kemiske og industrielle faktorer udgør ca. 18 pct., fysiske faktorer udgør ca. 11 pct., og biologiske faktorer tre pct. Der er foretaget en yderligere inddeling af de tre hovedgrupper. Figurerne 3.2, 3.3 og 3.4 viser fordelingerne på undergrupper inden for henholdsvis muskel- og skeletbelastninger, psykosociale faktorer og fysiske faktorer, herunder støj. Figur 3.2: Muskel- og skeletbelastninger 2007, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre former for belastning 7% Skærmarbejde 7% Arbejdsstillinger 17% Løfte, bære, skubbe, trække 29% Repetitivt arbejde 26% Andre bevægelser 13% Tempoarbejde 1% Figur 3.2 viser, at godt halvdelen af de anmeldte muskel- og skeletbelastninger drejer sig om at løfte eller bære, skubbe eller trække tunge byrder samt såkaldt repetitivt arbejde, dvs. mange gentagne bevægelser. Forskellige arbejdsstillinger, fx stående arbejde, knælende eller hugsiddende arbejde eller arbejde med armene løftet over skulderhøjde udgør 17 pct., og andre bevægelser udgør 13 pct.. Belastninger ved skærmarbejde er især ved tastatur og udgør syv pct.. Figur 3.3 viser, at ca. halvdelen af de anmeldte psykosociale faktorer udgøres af de to faktorer arbejdsrelationer og mængdekrav tilsammen. Arbejdsrelationer dækker problemer i relation til chefer, kolleger, rolleambivalens og manglende fleksibilitet mellem arbejdstid og fritid, men ikke sociale forhold som fx alenearbejde, arbejde i støj. Traumatiske oplevelser udgør 11 pct. af de anmeldte arbejdsmiljøpåvirkninger. Gruppen dækker bl.a. udsættelse for eller trussel om vold, chikane, ulykker og lignende. 14

16 Syv pct. af de psykosociale faktorer, der har givet anledning til anmeldelse, skyldes forhold knyttet til tilrettelæggelse af arbejdet, fx overarbejde, ophobet arbejde, skiftende arbejdstider eller forskudt arbejdstid. Seks pct. vedrører ringe eller manglende indflydelse på eget arbejde, mens fire pct. har med kvalitetskrav i arbejdet at gøre. Tolv pct. af de anmeldte psykosociale faktorer er i figuren vist som andre psykosociale faktorer og omfatter forhold vedrørende arbejdsrytme, fx manglende mulighed for at holde pauser bundet til arbejdspladsen, lønningsform, fx akkordløn, social kontakt, fx arbejde i støj, og forskellige risici, fx risiko for at miste arbejdet. Endelig drejer ni pct. af de anmeldte psykosociale faktorer sig om stressbelastninger i øvrigt, dvs. påvirkninger, der ikke er nærmere specificeret på anmeldelsen, og som er udledt af følgende samtidigt anmeldte diagnoser stressende arbejdsforhold, stress ikke andetsteds klassificeret og belastningsreaktion uden specifikation., når de Figur 3.3: Psykosociale faktorer 2007, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre psykosociale faktorer 12% Tilrettelæggelse af arbejde 7% Stressbelastninger i øvrigt 9% Mængdekrav 25% Traumatiske oplevelser 11% Indflydelse på eget arbejde 6% Arbejdsrelationer 26% Kvalitetskrav 4% Arbejdstilsynet 2008 Figur 3.4 viser at støj mm. udgør ca. 64 pct. af alle anmeldte fysiske påvirkninger, og at vibrationer udgør 11 pct.. Under andre fysiske faktorer rubriceres bl.a. indeklimapåvirkninger, lys- og feltpåvirkninger samt termiske påvirkninger. 15

17 Figur 3.4: Anmeldte fysiske faktorer 2007, fordelt på påvirkningsgrupper (pct.) Andre fysiske faktorer 25% Vibrationer 11% Støj 60% Impulsstøj og Anden lyd 4% 16

18 4. Branchefordeling Tabel 4.1 viser antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme i årene fordelt på 49 branchegrupper og registreringsår. Tabel 4.2 viser incidensen af anmeldte arbejdsbetingede sygdomme i årene fordelt på 49 branchegrupper og registreringsår. Tabel 4.3 viser antal beskæftigede fordelt på 49 branchegrupper og registreringsår. Antallet af anmeldelser med uoplyst branche er steget siden 2003, således at hver fjerde anmeldelse i 2007 mangler oplysning om branche. Dette vanskeliggør tolkning af fordelingen på branchegrupper for de øvrige 75 pct. I 2003 ændrede Arbejdstilsynet praksis for brancheopgørelser af anmeldelser vedrørende hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og dagplejere. Dette medførte forskydninger af data mellem branchegruppen 27 Kontor og administration og branchegrupperne 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne og 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge. En uddybning af konsekvenserne af denne ændrede praksis findes i tidligere opgørelse Kontor og administration har det største antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme. Det er samtidigt den branchegruppe med flest beskæftigede, og anmeldelsesincidensen på 40 anmeldte sygdomme pr beskæftigede i branchegruppen ligger under middeltallet 60 for alle brancher. Branchegrupperne 03 Skibsværfter, en meget lille branche, og 37 Svine- og kreaturslagterier har det største antal anmeldte arbejdsbetingede sygdomme pr beskæftigede. For branchegruppen 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. er antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomme næsten femdoblet i 2006 i forhold til de tidligere år. Det hænger sammen med den debat, der på baggrund af norske undersøgelser har været om sundhedsskader blandt tandlægeklinikassistenter ved langvarig udsættelse for kviksølv. Debatten har medført, at mange klinikassistenter har fået anmeldt deres symptomer og sygdomme til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på arbejdsskadeerstatning. Figur 4.1 viser den procentvise fordeling af arbejdsmiljøpåvirkninger i 2007 inden for hver af de 49 branchegrupper. Eksempelvis er der inden for 24 Kemisk industri angivet ca. 10 pct. psykosociale faktorer, ca. 30 pct. kemiske og industrielle faktorer, ca. otte pct. fysiske faktorer, under en pct. biologiske faktorer og over 50 pct. muskel- og skeletbelastninger. Andre eksempler er branchegruppen 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge, hvor det især er psykosociale påvirkninger (ca. 55 pct.), der angives, og branchegruppen 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker, hvor de vigtigste påvirkninger er muskel- og skeletbelastninger med næsten 80 pct. 7 Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003, Arbejdstilsynet: 17

19 Tabel 4.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomme til Arbejdstilsynet fordelt på 49 branchegrupper og registreringsår Branchegruppe (49 grupper) Registreringsår I alt 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst * I alt *) Antallet af anmeldelser med uoplyst branche udgør ca. 25 pct. i Data for de øvrige 75 pct. fordelt på branchegrupper skal derfor anvendes med stor forsigtighed. 18

20 Tabel 4.2: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens*) fordelt på 49 branchegrupper og registreringsår Branchegruppe (49 grupper) Registreringsår Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv I alt *) Incidens for 99 Uoplyst branchegruppe mangler, da det ikke giver mening at sætte antallet af anmeldelser med uoplyst branchetilhørsforhold i forhold til antallet af beskæftigede med uoplyst branchetilhørsforhold. 19

21 Figur 4.1 Procentvis fordeling af påvirkninger 2007 for hver af de 49 branchegrupper 01 Metal-, stålværker og støberier 02 Fremstilling af transportmidler 03 Skibsværfter 04 El- og varmeforsyning 05 Jern- og metalvareindustri 06 Maskindustri 07 El- og elektronikindustri 08 Autobranchen 09 Jord, beton og belægning 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 11 Færdiggørelsesarbejde 12 Isolation og installation 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 15 Engroshandel 16 Transport af gods 17 Transport af passagerer 18 Brandvæsen og redningskorps 19 Tekstil, beklædning og læder 20 Træ- og møbelindustri 21 Plast, gummi og mineralolie 22 Sten, ler og glas 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 24 Kemisk industri 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 27 Kontor og administration 28 Butikker 29 Supermarkeder og varehuse 30 Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd. 31 Personlig pleje og anden service 32 Rengøringsvirk., vaskerier, renserier 33 Telekommunikation 34 Militær og politi mv. 35 Hotel og restauration 36 Kultur mv. 37 Svine- og kreaturslagterier 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr. 39 Konserves og drikkevarer 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 41 Mejeriprodukter og margarine 42 Landbrug 43 Gartneri og skovbrug 44 Sygehuse 45 Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne 46 Dag- og døgninst. for børn og unge 47 Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv. 48 Undervisning og forskning 49 Fiskeri mv. Alle branchegrupper 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 05 Psykosociale faktorer 01 Kem.og industr.faktorer 02 Fysiske faktorer 03 Biologiske faktorer 04 Muskel- og skeletbelastninger 20

22 Tabel 4.3: Antal beskæftigede fordelt på 49 branchegruppe og registreringsår Branchegruppe (49) Registreringsår Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv Uoplyst I alt Kilde: Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 21

23 5. Bilag: 20 hoveddiagnosegrupper Med henblik på opgørelser har Arbejdstilsynet udarbejdet et antal grupperinger af anmeldte hoveddiagnoser. Der er i år indført en gruppering i otte grupper (se side 7). Tidligere har Arbejdstilsynet i årsopgørelser anvendt inddelinger i såvel 20 grupper som 10 grupper. Inddelingen i 20 grupper anvendes fortsat i Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet: Til sammenligning med tabel 1.1 vises i tabel 5.1 antallet af anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde fordelt på de 20 hoveddiagnosegrupper og registreringsår. Tabel 5.1: Anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde til Arbejdstilsynet fordelt på 20 sygdomsgrupper og registreringsår Hoveddiagnosegruppe (20 grupper)* Registreringsår I alt 01 Infektionssygdomme Kræftsygdomme og forstadier hertil Blod- og stofskiftesygdomme Psykiske lidelser CNS funktionsnedsættelse Andre sygdomme i nervesystem Hørenedsættelse Andre sygdomme i sanseorganer Kredsløbssygdomme Luftvejssygdomme, ikke-allergiske Luftvejssygdomme, allergiske Sygdomme i fordøjelsesorganer Hudsygdomme Bevægeapparatsygdomme Sygdomme i urin- og kønsorganer Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel Mangelfuldt definerede tilstande Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) I alt *) Hoveddiagnoserne er grupperet i 20 hovedgrupper. Der er ikke registreret data i Andre lidelser (gruppe 20). 'Medfødte misdannelser hos børn mv.' (gruppe 17) registreres ikke som hoveddiagnose, og fremgår derfor ikke af tabellen. Som det ses af tabel 1.1 og tabel 5.1, er der ikke fuld overensstemmelse mellem sygdomsgrupper med samme eller lignende navn i de to tabeller, eksempelvis muskel- og skeletbesvær (bevægeapparatbelstninger), psykiske sygdomme, øresygdomme (hørenedsættelse), hudsygdomme og kræftsygdomme. Dette skyldes, at udvælgelsen i de to grupperinger ikke er foretaget på præcis samme måde, fx findes infektionssygdomme som selvstændig gruppe i 20-grupperingen, mens de i 8-grupperingen indgår i andre sygdomme samt i de grupper, der vedrører en særlig legemsdel. 22