Erhvervslivets Øresundsindeks. Näringslivets Öresundsindex. Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervslivets Øresundsindeks. Näringslivets Öresundsindex. Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics."

Transkript

1 Erhvervslivets Øresundsindeks Näringslivets Öresundsindex 2003 Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics Maj 2003 Side 1

2 Erhvervslivets Øresundsindeks - Maj 2003 Indholdsfortegnelse Hovedrapport Forord... 3 Sammenfatning/Sammanfattning... 4 Kapitel 1 Metode og resultater... 7 Kapitel 2 Delresultater Arbejdsmarked Trafik Handel og samarbejde Forretningsomkostninger Kapitel 3 Spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsens gennemførelse Metode Litteratur Bilag Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser Side 2

3 Forord Erhvervslivets Øresundsindeks er udarbejdet af Copenhagen Economics på opdrag fra Øresund Industri & Handelskammare i perioden fra februar til maj Rapporten dokumenterer udviklingen i Øresundsregionen for tredje år i træk. Den første rapport udkom i juni Denne rapport er en opdatering af datagrundlaget og en sammenligning med situationen sidste år ved samme tid. Arbejdet med Erhvervslivets Øresundsindeks har været organiseret således at Copenhagen Economics har varetaget projektledelsen og Øresund Industri & Handelskammare har bidraget til opgaveløsningen. Der har været nedsat en styregruppe bestående af Ole Schmidt og Henrik Andersson, Øresund Industri & Handelskammare samt Martin Hvidt Thelle og Tobias Købke, Copenhagen Economics. Tak til Casper Mønsted fra HTS, som har forestået databehandlingen af spørgeskemaundersøgelsen, og til stud.merc. Gisin Ma og Katja Jin Kristensen, Copenhagen Economics, som har indsamlet alle de mange data. København, 30. maj 2002 Tobias Købke Side 3

4 Sammenfatning/Sammanfattning Formålet med Erhvervslivets Øresundsindeks er at måle integrationen i Øresundsregionen i erhvervslivets perspektiv. Erhvervslivets Øresundsindeks er i år 2003 målt til 57 på en skala fra 0 til 100. Sidste år var indekset ligeledes på 57. En værdi på 100 svarer til det niveau for aktivitet på tværs af Øresund, som man kunne forvente i en situation uden barrierer mellem Sjælland og Skåne. En værdi på 100 svarer altså til, at Skåne og Sjælland er lige så integrerede, som Sjælland er med Jylland/Fyn, eller at Skåne er lige så integreret med København, som Skåne er med Stockholm i dag. OECD s komité Territorial Development Policy Committee udgav i marts 2003 et studie af Øresundsregionen Territorial review of Öresund, 2003, hvor de tog Øresundsindeksets metode til sig og anvendte indeksets resultater. Indeksets værdi på 57 er på samme niveau som sidste år der er altså fortsat tres procent af den aktivitet over Øresund, som man kunne forvente, hvis Øresundsregionen fungerede som én region. Det uændrede indeks dækker dog over visse interne forskydninger i de enkelte del-indikatorer. Rapporten gør rede for på hvilke områder integrationen er særlig høj, og på hvilke den er særlig lav. Overordnet konkluderer dette års indeks, at integrationen er stagneret eller i værste fald gået i stå. Erhvervslivets Øresundsindeks er inddelt i 4 hovedområder, hver med deres del-indeks: arbejdsmarked, trafik, handel & samarbejde samt forretningsomkostninger. Syftet med Näringslivets Öresundsindex är att mäta integrationen i Öresundsregionen utifrån ett näringslivsperspektiv. Näringslivets Öresundsindex uppmäts idag till 57 på en skala från 0 till 100. Förra årets index uppmättes också till 57. Ett värde på 100 motsvarar den nivå på aktiviteter över Öresund som kan förväntas vid en situation utan barriärer mellan Själland och Skåne. Ett värde på 100 anger alltså att Skåne är lika integrerat med Själland som med Stockholm och som Själland är med Jylland/Fyn. OECDs kommitté Territorial Development Policy Committee presenterade i slutet av mars 2003 en studie om Öresundsregionen, där de tog till sig metoden för Näringslivets Öresundsindex och använde sig av resultaten från indexet. Indexets värde på 57 är alltså på samma nivå som förra året, vilket innebär att aktiviteterna över Öresund fortfarande endast uppgår till cirka 60 procent av den verksamhet som man skulle kunna förvänta om Öresundsregionen fungerade som en region. Det oförändrade värdet rymmer dock en del interna förskjutningar i de olika delindexen. Rapporten redogör för vilka områden som integrationen är speciellt hög och för vilka områden som integrationen är speciellt låg. Den övergripande slutsatsen från årets mätning är att integrationen har stagnerat, eller i sämsta fall gått i stå. Näringslivets Öresundsindex är indelat i 4 huvudområden med varsitt delindex: arbetsmarknad, trafik, handel & samarbete samt kostnader för företagen. Side 4

5 På det første område, arbejdsmarkedet, er delindekset i år på 34. Dette er det laveste del-indeks, så her halter integrationen særligt bagefter. Indekset er faldet marginalt i forhold til den måde, vi beregner integrationen af de to arbejdsmarkeder i Øresundsregionen. Dette dækker dog over flere modsatrettede bevægelser i delindikatorerne. Antallet af flytninger over Øresund er steget markant i forhold til sidste år. Det er primært danskerne, som flytter til Skåne, niveauet er dog fortsat kun omkring en tredjedel af det forventede i forhold til hvor mange, der flytter inden for deres egen del af regionen. Antallet af pendlere er også steget, dette hænger formodentligt sammen med det øgede antal flytninger. Virksomhedernes fokus på ansættelser og annoncering på tværs af Øresund er stort set uændret i forhold til sidste år, 3-4 procent af virksomhederne annoncerer bevidst efter arbejdskraft i broderlandet, mens 7 procent har ansat medarbejdere fra naboregionen. På det andet område, trafik, er del-indekset 59 en svag stigning fra 58 i sidste års måling. Trafikken over broen er således fortsat lavere end, man kunne forvente ved høj integration. Både trafikken med personbiler over broen og lastbiltrafikken viser en let stigning i forhold til sidste år - niveauet er dog under det, man ville forvente ved fuld integration. Lastbiltrafikken er cirka halvdelen af niveauet uden barrierer, mens biltrafikken er omkring to tredjedele af niveauet. Antallet af offentlige afgange over sundet er faldet en smule for andet år i træk. På det tredje område, handel & samarbejde, er delindeksets værdi 50. Dette er uændret i forhold til sidste år. Dette dækker dog over en stor stigning i danske virksomheders import af varer og tjenester samt et svagt fald i antallet af samarbejder og joint ventures på tværs af Øresund. Virksomhederne synes altså at skifte noget af deres fokus fra samarbejde til samhandel. Vores analyse viser dog, at samarbejdet på tværs af Øresund stadig er den dominerende interesse for virksomhederne, selvom der er færre virksomheder end sidste år, som forventer at øge deres aktiviteter over Øresund de kommende tre til fem år. På det första området, arbetsmarknad, är delindexet 34. Det är det delindex som har lägst värde, vilket innebär att integrationen går särskilt trögt på detta område. Indexet har minskat marginellt sedan förra året, så utvecklingen på arbetsmarknaden har inte förbättrats i förhållande till det sätt som vi beräknar integrationen av de två arbetsmarknaderna i Öresundsregionen på. Bakom utvecklingen i delindexet döljer sig emellertid flera motverkande förändringar. Antalet flyttningar över Öresund har ökat kraftigt jämfört med förra året. Det rör sig primärt om danskar som flyttar till Skåne. Nivån är dock fortfarande mycket låg och uppgår endast till en tredjedel av det förväntade antalet, jämfört med hur många som flyttar inom sin egen del av regionen. Antalet pendlare har också stigit, vilket sannolikt hänger samman med det ökade antalet flyttningar. Företagen har fortfarande bara i ringa utsträckning utnyttjat bron till att öka anställningar av arbetskraft från den andra sidan av Öresund. Omkring 3-4 procent av företagen annonserar efter arbetskraft i grannlandet, medan 7 procent har anställt medarbetare från andra sidan Öresund. På det andra området, trafik, är delindexet 59 en svag ökning från fjoråret då delindexet uppmättes till 58. Trafiken över bron är alltså klart lägre än man skulle kunna förvänta sig vid hög integration. Både personbils- och lastbilstrafiken har ökat sedan förra året, men nivån är fortfarande lägre än vad som kan förväntas vid hög integration. Utan barriärer över Öresund skulle lastbilstrafiken över bron vara dubbelt så hög som idag, medan dagens personbilstrafik är ungefär två tredjedelar av nivån vid full integration. Antalet offentliga avgångar över sundet har minskat en aning för andra året i följd. På det tredje området, handel och samarbete, har delindexet uppmätts till 50. Delindexet är oförändrat jämfört med förra året, men innefattar både en stor ökning av danska företags import av varor och tjänster och en viss minskning av antalet samarbeten och joint ventures över Öresund. Företagen verkar alltså delvis skifta fokus från samarbete till handel. Vår analys visar dock att samarbete över Öresund fortfarande utgör det dominerande intresset för företagen, även om det Side 5

6 Det fjerde område, forretningsomkostninger, er med en værdi på 84, det del-indeks, som er tættest på 100. Værdien svarer stort set til sidste års delindeks. Selvom forretningsomkostninger fortsat er forskellige i Skåne og på Sjælland, er det på dette område, at integrationen er mest fremskreden. Erhvervslivets Øresundsindeks kan også bruges til at analysere, om den danske eller den svenske del af regionen er særligt orienteret mod mulighederne i den nye region. Vi har beregnet Erhvervslivets Øresundsindeks alene for den svenske del og får en værdi på 57 (mod 59 sidste år), og tilsvarende for den danske del og får en værdi på 56 (mod 55 sidste år). Der synes altså at være en tendens til, at de to dele af regionen nærmer sig hinanden, hvad angår graden af integration. Den danske side har således indhentet hovedparten af det svenske forspring i de tidligere år. Kapitel 1 præsenterer hovedresultaterne fra analysen og beskriver den anvendte metode. I kapitel 2 gennemgås delresultaterne i flere detaljer, og det forklares, hvordan de konkrete beregninger er foretaget. I kapitel 3 fremhæves resultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i april 2003 med medlemmer af HTS i Danmark og medlemmerne af Sydsvenska Industri- och Handelskammaren. Spørgeskemaundersøgelsen tjener to formål. Dels danner den grundlag for beregning af indekset, og dels hjælper den til at belyse virksomhedernes opfattelse af udviklingen, siden broen åbnede, samt deres forventninger til de næste 3-5 år. Endelig beskrives datagrundlag, spørgeskema og svar i to vedlagte bilag. är färre företag än 2002 som förväntar att öka sina aktiviteter över Öresund de kommande tre till fem åren. Det fjärde området, kostnader för företagen, är med ett värde på 84 är det delindex som ligger närmast 100. Det motsvarar i princip förra årets delindex som var 85. Företagens kostnader är dock fortfarande olika på de båda sidorna av Öresund, men det är på detta område som integrationen har nått längst. Näringslivets Öresundsindex kan även användas för att analysera vilken av den danska eller svenska delen av Öresundsregionen som är mest öppen för möjligheterna i den nya regionen. Vi har beräknat Öresundsindex separat för Sverige som får ett värde på 57 (jämfört med 59 förra året) och motsvarande för Danmark ger ett värde på 56 (jämfört med 55 förra året). Det verkar alltså finnas en tendens till att de två delarna av regionen närmar sig, vad gäller graden av integration. Den danska sidan har inhämtat merparten av det försprång som den svenska sidan haft tidigare år. Kapitel 1 presenterar huvudresultaten och beskriver den använda metoden. I kapitel 2 redovisas delresultaten mer detaljerat och det förklaras hur beräkningarna har genomförts. I kapitel 3 presenteras resultaten från en enkätundersökning som genomfördes bland medlemsföretagen i HTS i Danmark och Sydsvenska Industri- och Handelskammaren i april Enkätundersökningen har två syften. Resultaten används dels vid beräkning av indexen och dels för att belysa företagens uppfattningar om utvecklingen sedan bron öppnade samt deras förväntningar om de närmaste 3-5 åren. Slutligen beskrivs datamaterial, enkätundersökning och svar i de tre bilagorna Side 6

7 Kapitel 1 Metode og resultater Geografisk set er der lige så langt mellem København og Malmø, som der altid har været, men Øresundsbrons åbning har betydet, at rejsetiden er faldet markant i forhold til før juni Muligheden for kontakt og udvekslinger er blevet større, og rejser og transport går hurtigere og lettere, men det betyder ikke nødvendigvis, at de to byer er rykket tættere på hinanden mentalt set. Der har foregået et stort arbejde med at bygge bro på andre områder - kultur, arbejdsformidling, universitetsundervisning og meget andet. Offentlige og private initiativer er sat i gang, og ambitionsniveauet er højt. Samarbejde og nye kontakter skal være med til at skabe en fælles identitet og én samlet region bestående af Hovedstadsområdet og Skåne - Øresundsregionen. Alt dette skal føre til øget integration af de to dele i hvert sit land og medvirke til skabelsen af en slagkraftig region. Når vi forsøger at måle integrationen i Øresundsregionen, er det fordi vi ønsker at følge med i udviklingen, mens den foregår. Vi vil være bedre til at pege på områder, hvor der er brug for en øget integrationsindsats. Vi følger med i processen ved at sammenstille tilgængelige data, der alle siger noget om integrationen, og som tilsammen giver et billede af Øresundsregionen under forandring. Det er dog vigtigt at huske på, at integration ikke er et mål i sig selv, men at øget integration kan være ønskeligt for at tiltrække nye investeringer, skabe nye arbejdspladser og øge produktiviteten i virksomhederne. Med øget integration kan regionen samlet set nærme sig den kritiske masse, der er nødvendig for at forbedre konkurrenceevnen i forhold til andre regioner i det nordlige Europa. Erhvervslivets Øresundsindeks er en måling af den faktiske aktivitet mellem de to dele af regionen. Indekset giver et bredt billede af integrationsprocessen set fra erhvervslivets synsvinkel. Værdien af det samlede indeks er i dag målt til 57 på en skala fra 0 til 100. En værdi på 100 svarer til høj integration, det vil sige, at aktiviteten på tværs af Øresund er, som vi vil forvente i en situation, hvor alle barrierer var fjernet. Udviklingen i Øresundsindeks Høj integration Lav integration år Figur 1: Værdien af Erhvervslivets Øresundsindeks de første tre år Side 7

8 Metoden går ud på at sammenligne en række observerede værdier med et tal for, hvad vi ville forvente ved høj integration. Tallet for hvad vi ville forvente ved høj integration, kalder vi benchmark. For eksempel sammenligner vi den faktiske pendling over Øresund med et benchmark, som man kan kalde den naturlige pendling over Øresund. Benchmarket (den naturlige pendling) angiver, hvor mange pendlere der ville være mellem Danmark og Sverige, hvis der ingen grænsebarrierer var. Grænsebarriererne for pendling dækker over de lovmæssige, sociale og sproglige/kulturelle forskelle, som gør det mere besværligt/mindre attraktivt at pendle over Øresund sammenlignet med inden for ens eget land. Et tal for den naturlige pendling er tidligere forsøgt beregnet af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) ud fra en antagelse om, at hvis grænsen ikke eksisterede, ville pendlingen over Øresund følge samme mønster som den pendling, der findes inden for landene, se Bacher et al (1995). Ved at dividere den observerede værdi for pendlingen med værdien for benchmarket for pendling (den naturlige pendling), får vi et udtryk for, i hvor høj grad benchmarket er opnået. Indekset for 2003 har på nogle områder gennemgået mindre forbedringer i forhold til tidligere år. Det skyldes særligt, at de statistiske opgørelser for omfanget af pendlertrafikken er blevet bedre. Denne positive udvikling forventes at fortsætte til næste år. De steder, hvor forbedrede data er tilgængelige tilbage til broens åbning, har vi udregnet tidligere års del-indikatorer på ny for at styrke sammenligningsgrundlaget alle ændringer er tydeligt beskrevet i rapporten. Disse mindre ændringer har ikke ændret den overordnede værdi af sidste års Øresundsindeks, som fortsat er 57. Sammenligning mellem del-indeks Erhvervslivets Øresundsindeks er beregnet på baggrund af fire særskilte del-indeks: (1) arbejdsmarkedet, (2) trafik, (3) handel & samarbejde og (4) forretningsomkostninger. Disse fire hovedområder og deres værdier i de sidste tre års målinger vises i figur 2. Del-indekset for arbejdsmarkedet måler aktiviteten på arbejdsmarkedet på tværs af Øresund. Vi følger udviklingen i pendling, flytninger, arbejdsløshedsprocenter og ansættelse af arbejdskraft. Del-indekset for trafik måler udnyttelsen af infrastrukturen på tværs af Øresund. Dette gælder trafikken over broen, antallet af transportforbindelser og broafgiftens størrelse. Del-indekset for handel & samarbejde måler handlen og samarbejdet over Øresund og ser på erhvervslivets adfærd og konjunkturerne i regionen. Denne del drejer sig om handlen og samarbejdet mellem virksomheder og udnyttelsen af fælles ressourcer. Endelig ser del-indekset forretningsomkostninger nærmere på, hvordan priser og omkostninger udvikler sig i regionen, og om priser og omkostninger bliver mere ensartede. Side 8

9 Udviklingen i delindeks Høj integration Lav integration Øresundsindeks ialt Arbejdsmarked Trafik Handel&Samarb Forretningsomk Figur 2: De fire hovedområder i Erhvervslivets Øresundsindeks På arbejdsmarkedet er værdien i år målt til 34 (mod 35 sidste år). Her har man altså stadigvæk kun opnået cirka en tredjedel af den aktivitet, man vil kunne forvente ved høj integration. Det er især for ansættelser og annoncering på tværs af sundet, at der er lav aktivitet. Flytninger fra Danmark til Sverige er steget kraftigt i løbet af 2002, mens flytninger fra Sverige til Danmark udgør den laveste indikator. På trafikområdet er værdien 59 (mod 58 sidste år). Der er en forholdsvis høj trafikaktivitet over sundet. Den svage stigning i indekset skyldes primært en stigning i biltrafikken over broen. I gennemsnit for maj 2002 april 2003 kørte der 66 procent af de biler, man kunne forvente, såfremt der i 2002 havde været høj integration i regionen. Med hensyn til offentlige transportforbindelser er der sket et svagt fald i antallet af ugentlige afgange på tværs af Øresund. På området handel & samarbejde er værdien 50 (mod 50 sidste år). Dette område, som steg kraftigt i sidste års indeks, har altså fortsat kun et niveau, der svarer til halvdelen af den aktivitet, man ville kunne forvente ved høj integration. Del-indeksets uændrede værdi på 50 dækker dog over interne forskydninger på området. Således er virksomhedernes andel af samarbejder og joint ventures på tværs af Øresund reduceret væsentligt i forhold til samarbejdet med henholdsvis Jylland/Fyn og Stockholm, mens importen af varer og tjenester er steget. På området forretningsomkostninger er værdien 84 (mod 85 sidste år). Dette er det højeste del-indeks. Den høje værdi betyder, at der er små forskelle på priser og forretningsomkostninger i Hovedstaden og Skåne. Forretningsomkostningerne er lavest i Sverige på samtlige områder, som er målt i indekset. Indeksværdierne i prisindekset er stort set uændrede i forhold til sidste år, ligesom kursen på den svenske krone har været stabil. Erhvervslivets Øresundsindeks bygger på en beregning af 20 konkrete indikatorer for integrationen i Øresundsregionen. Figur 3 viser i overblik, hvordan samtlige 20 indikatorer har udviklet sig siden sidste år. De enkelte indikatorer er beskrevet nærmere i kapitel 2. Side 9

10 Figur 3: Udviklingen i forhold til året før - 20 indikatorer Udviklingen i arbejdsmarkedsindeks Udviklingen i trafikindeks Stigende integration 7 5 Stigende integration Pendling Arbejdsløshedsprocenter Flytninger Annoncering over sundet Ansættelser over sundet Biltrafik over broen Lastbiltrafik over broen Togtrafik over broen Offentlige transportforbindelser Broafgiften Udviklingen i indeks for handel og samarbejde Udviklingen i indeks for forretningsomk. Stigende integration 10 Stigende integration Import af varer og tjennester Eksport af varer og tjennester Samarbejde/Joint Ventures Udnytt else af ressourcer Konjukturindeks Husleje for kontorlokale Priser på kontorudrust ning Priser for el, varme og telefon Priser for dagligvarer Øresunds BigM ac indeks Det samlet set uændrede resultat i forhold til sidste år er altså et resultat af flere modsatrettede bevægelser i de enkelte del-indeks. Således er for eksempel pendling og flytninger steget, mens virksomhedernes annoncerings- og ansættelsesaktivitet over sundet er faldet i forhold til aktiviteten inden for deres egne lande. Sammenligning mellem Danmark og Sverige Man kan også konstruere et indeks, der viser, hvor langt man er nået med integrationen i henholdsvis Danmark og Sverige. Dette gøres ved at holde værdien for aktiviteten fra Sverige til Danmark op mod et rent svensk benchmark. På samme måde kan aktiviteten fra Danmark til Sverige holdes op imod et rent dansk benchmark. For eksempel er der langt flere, der flytter fra Danmark til Sverige end omvendt også set i forhold til den forventede værdi for flytningerne fra Danmark til Sverige ved høj integration. Side 10

11 Det samlede Øresundsindeks for Danmark er steget svagt til 56 (mod en værdi på 55 sidste år), mens det for Sverige er faldet svagt til 57 (mod en værdi på 59 sidste år). Dette skyldes hovedsageligt de danske virksomheders øgede import samt stigningen i flytninger og pendlere. De to dele af regionen nærmer sig altså hinanden, hvad angår graden af integration. Dette fremgår af figur 4. Høj integration Det samlede Øresundsindeks og for DK og S hver for sig Lav integration 0 Danmark Øresund i alt Sv erige Figur 4: Samlet indeks beregnet for Danmark alene, Sverige alene og Øresundsregionen i alt Det er endvidere muligt at gå i dybden og se på forskelle mellem landene inden for de fire hovedområder. Dette ses i figur 5. Heraf fremgår det, at der er en mindre forskel på arbejdsmarkedet mellem Danmark og Sverige. Aktiviteten i den svenske del af regionen er tættere på niveauet for høj integration end den danske del. Bemærk, at den forventede værdi ved høj integration (benchmark) ikke nødvendigvis er den samme i de to lande. Sverige Danmark Arbejdsmarked, i alt 100 Forretningsomkostninger, i alt Trafik, i alt Handel & samarbejde, i alt Figur 5: Danmark og Sverige og de fire hovedområder i Erhvervslivets Øresundsindeks Side 11

12 På området handel & samarbejde er der større forskelle, som især skyldes den lave danske afsætning af varer og tjenester til virksomheder i Skåne og den lave svenske import fra hovedstaden. Indeksværdierne for forretningsomkostninger er beregnet som forskellen mellem de to lande - og er derfor per definition identiske for de to lande. Det samme gælder for flere indikatorer på trafik-området, hvor der er tale om strømme over broen, der ikke er delt op på, hvor trafikken er genereret. Side 12

13 Kapitel 2 Delresultater I kapitel 2 gennemgås resultaterne på områderne i flere detaljer. I bilag 1 redegøres for beregningerne af indekset og de anvendte datakilder. Her findes også en oversigt over samtlige indeks og indikatorer. 2.1 Arbejdsmarked København og Malmø skal blive til én arbejdsmarkedsregion. Sådan lyder en af visionerne for Øresundsregionen og et af motiverne bag opførelsen af Øresundsbron. Arbejdsgivere i Hovedstadsområdet og i Skåne skal have adgang til arbejdskraften på den anden side af sundet, og befolkningen i de to områder skal have mulighed for at søge beskæftigelse på den anden side af broen uden at være nødt til at flytte. Hvis det lykkes, vil det føre til flere pendlere over Øresund og - over tid - føre til flere personlige kontakter og dermed til et øget antal flytninger over sundet. På længere sigt vil vi måske også opleve, at arbejdsløsheden udjævnes, således at der vil være ens arbejdsløshedsprocenter i de to dele af regionen. Disse effekter søger vi at måle med del-indekset for arbejdsmarkedet. Öresund Pendling Ansættelser over sundet Arbejdsløshedsprocenter Annoncering over sundet Fly tninger Figur 6: De fem indikatorer på arbejdsmarkedet Det samlede indeks for arbejdsmarkedet 1 har værdien 34. Dette tal består af et uvægtet gennemsnit af de 5 indikatorer vist i figur 6. Indikatoren for annoncering over sundet er faldet kraftigt i de sidste to år og har nu den laveste værdi på 13, og indikatoren for arbejdsløshedsprocenter har den højeste værdi på 69. Indikatoren for pendling står for den største stigning og har værdien 43, mens indikatoren for flytninger er steget til 20. Ansættelser over sundet er faldet til en værdi på Øresundsindekset for arbejdsmarkedet beregnes på baggrund af virksomhedernes og befolkningens faktiske adfærd. Vi søger ikke at afdække integrationen af arbejdsmarkedsforhold, som bestemmes af offentlige myndigheder. Derfor er harmonisering af regler for skat, social sikring/sundhed og andre forhold ikke en del af beregningerne af Erhvervslivets Øresundsindeks. Side 13

14 Høj integration Udviklingen i delindeks Lav integration 0 Arbejdsmarked ialt Pendling Arbejdsløshed Flytninger Annoncering Ansættelser Figur 7: De fem indikatorer på arbejdsmarkedet i forhold til de to sidste år Indikatoren for pendling måler pendlingen over Øresund i forhold til, hvor meget man pendler inden for landegrænserne i sin egen region. Indikatoren for pendling har en værdi på 43 (mod 36 sidste år). Pendlingen over Øresund er således steget til mere end to femtedele af det, man kunne forvente i en situation med fuld integration. I gennemsnit er der for maj april 2003 cirka pendlere over Øresund, heraf fra Sverige og fra Danmark. Vores tal for pendlere er opgjort ved at tælle pendlerkort hos trafikselskaberne, hos færgeselskaberne og hos Øresundsbron. Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd har i april 2002 fået undersøgt holdninger til pendling samt en vurdering af pendlingsomfanget ved hjælp af telefoninterviews i både Danmark og Sverige. Af de cirka personer der blev interviewet i undersøgelsen, pendler kun 39 hver dag over Øresund. Cowi, som er forfatter til rapporten, har omregnet dette til populationen og estimerer på den baggrund, at der hver dag pendler ca personer over Øresund. Dette tal virker alt for stort i forhold til ovenstående opgørelse af pendlerkort. Det er muligt, at opgørelsen af pendlerkort ikke fanger alle pendlere, men sandheden ligger nok snarere i nærheden af pendlere end i nærheden af pendlere. Samlet set er pendlingen over Øresund gået frem til 43% af hvad, man kan forvente ved høj integration. Ved høj integration forventes pendlere i alt, heraf med bopæl i Danmark og med bopæl i Sverige, et tal som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har opgjort som den naturlige pendling, se Bacher et al (1995). Til sammenligning kan det nævnes, at udpendlingen fra en enkelt kommune i Hovedstadsområdet typisk ligger mellem og udpendlere. Benchmarket for Danmark svarer nogenlunde til udpendlingen fra Hundested (2.650 udpendlere), og benchmarket for Sverige svarer nogenlunde til indpendlingen til Helsingør kommune (6.587 danske indpendlere). I det lys er det relativt beskedne benchmarks, vi benytter for den samlede pendling mellem Hovedstadsregionen og Skåne. Side 14

15 Med indikatoren arbejdsløshed måler vi forskelle i arbejdsløsheden over Øresund. Indikatoren har en værdi på 69 (sammenlignet med 68 sidste år). Arbejdsløsheden i Skåne og i Hovedstadsområdet er faldet siden 1995 og er i 4.kvartal 2002 på henholdsvis 6,1% og 4,2%. Den laveste af disse (den danske) udgør 69 procent af den skånske, hvorfor indikatoren for arbejdsløshed får en værdi på 69 i begge lande. Dette er udfra en forventning om, at arbejdsløshedsprocenterne vil konvergere ved øget integration. I perioden fra 1. kvartal 1995 til 4. kvartal 2002 har arbejdsløsheden i Skåne været tættere korreleret med arbejdsløsheden i Sverige under ét (korrelationskoefficient på 0,97) end med arbejdsløsheden i den danske del af Øresundsregionen (korrelationskoefficient på 0,81). Tilsvarende gælder for den danske del af Øresundsregionen. Arbejdsløsheden i hovedstaden har hidtil været stærkt korreleret med arbejdsløsheden i Danmark under ét (korrelationskoefficient på 0,97) og mindre korreleret med arbejdsløsheden i Skåne (0,81). I sidste års indeks beregnede vi samme korrelationskoefficienter og fandt, at arbejdsløsheden i København var mere korreleret med arbejdsløsheden i Skåne, end tilfældet var i det første Øresundsindeks. I år er graden af korrelation i arbejdsløsheden atter faldet til 0,81 (fra 0,85 sidste år). Flytninger over Øresund Antal flytninger Fra Danmark til Sv erige Fra Sv erige til Danmark Kilde: Ørestat Figur 8: Flytninger over Øresund Indikatoren for flytninger ser på flytninger over Øresund sammenlignet med, hvor meget man flytter inden for sin egen del af regionen. Værdien af indikatoren for flytninger er 20 (mod 15 sidste år). Denne indikator er meget lav. Værdien er sammensat af en værdi for Sverige på 9 (mod 8 sidste år) og en værdi for Danmark på 30 (mod 21 sidste år). Der flyttede 811 mennesker fra Skåne til den danske del af Øresund i 2000 og fra danske del af Øresundsregionen til den svenske del af Øresundsregionen. Som det fremgår, er antallet af flytninger fra den danske del af Øresundsregionen til den svenske del af Øresundsregionen firedoblet fra 1998 til Det er dog stadig relativt få flytninger. Til sammenligning flytter der cirka mellem amterne på Sjælland om året. I Skåne flytter der årligt omkring personer mellem de tre lokale arbejdsmarkeder, Skåne S, NØ og NV. Til beregning af indikatoren for flytninger har vi benyttet et benchmark for flytninger, som er beregnet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) 2, se Andersen og Borgegård (1999). I den rapport har man beregnet det maksimale antal flytninger mellem de to dele, som kan forventes i en fuldt integreret region. Dette niveau vil sandsynligvis aldrig kunne opleves, skriver de to forfattere. Det maksimale antal 2 Har nu skiftet navn til Byg & Bolig Side 15

16 flytninger fra Malmø til Hovedstadsregionen beregnes til flytninger om året, og det maksimale antal flytninger fra Hovedstadsregionen til Malmø-regionen er beregnet til flytninger om året. Til sammenligning flyttede der i år 2002 henholdsvis 446 og personer, hvilket giver den svenske indikatorværdi på 9 (=446/4700*100) og den danske på 30 (=1.367/4500*100). I rapporten fra Statens Byggeforskningsinstitut defineres Øresundsregionen som Hovedstadsregionen i Danmark og Malmøregionen i Sverige, altså en mere snæver geografisk afgrænsning end vi har brugt i andre dele af denne rapport 3. Et andet referencepunkt for flytninger er Øresundskonsortiets (1999b) undersøgelse af interessen for flytninger over Øresund i både Danmark og Sydsverige. Den viste, at mellem 0 og 5 procent af befolkningen på Sjælland ville flytte til Sydsverige, mens interessen var noget større i Skåne, hvor procent udtrykte interesse for at flytte over Øresund. Omregnet til absolutte tal giver dette et markant højere benchmark end vores/sbi s. Sverige Danmark Pendling Ansættelser over sundet Arbejdsløshedsprocenter Annoncering over sundet Flytninger Figur 9: Danmark og Sverige på arbejdsmarkedet Med indikatoren annoncering ser vi på hvor stor en andel af virksomhederne, der annoncerer målrettet efter arbejdskraft i naboregionen. Dette skal ses i forhold til hvor mange, der annoncerer målrettet efter medarbejdere i andre egne af deres eget land. Igen i år ser vi et fald i indikatoren for annoncering over sundet, indikatoren er på 13 (mod 19 sidste år). For Danmark er annonceringen kun 11% af det, man kan forvente ved høj integration. 4 procent af de adspurgte danske virksomheder annoncerer målrettet efter medarbejdere i Skåne, af de samme virksomheder annoncerer 30 procent aktivt i Jylland/på Fyn. 4 divideret med 30 giver det viste indeks på 12 (afrundet). Tilsvarende beregning er lavet for Skåne i forhold til Stockholm, hvor annonceringen udgør 13 procent af det forventede niveau ved høj integration. Figur 9 viser udviklingen i del-indekset i henholdsvis Sverige og Danmark. De nævnte tal stammer fra spørgeskemaundersøgelsen, som er beskrevet i kapitel 3 og i bilag 2. 3 Se bilag 1 for en nærmere definition af områderne Side 16

17 Indikatoren ansættelser er principielt lig indikatoren for annoncering. Vi ser blot på den faktiske ansættelse i stedet for annonceringen. Indikatoren for ansættelser over sundet er 25 (mod 35 året før). Lige som sidste år ser vi en stor forskel på Skåne og Sjælland. Indikatoren for Skåne er på 30, mens den kun er 20 for Sjælland. Tallene bag dette stammer også fra spørgeskemaundersøgelsen, som vist i kapitel 3 og i bilag Trafik Det samlede del-indeks for området Trafik har værdien 59 (mod 58 året før). Del-indekset viser udviklingen i brugen af infrastrukturen på tværs af Øresund. Jo mere trafik over broen, jo mere integreret tyder det på, at regionen er. Öresund Biltrafik over broen Broafgiften Lastbiltrafik over broen Offentlige transportforbindelser Togtrafik over broen Figur 10: De fem indikatorer på trafikområdet Værdien af indikatoren biltrafik er 66. Dette er en svag stigning i forhold til sidste års niveau. I perioden fra maj 2002 til april 2003 kørte der biler over broen pr. døgn. Det er flere end samme periode året før. I et af Øresundskonsortiets scenarier fra 1999 har man skønnet en døgntrafik ved fuld integration på biler, se Øresundskonsortiet (1999a). Selvom brokonsortiet på det seneste har nedjusteret deres forventninger til trafikken på kort sigt, så har de ikke offentliggjort nye tal for den forventede trafik ved fuld integration. Derfor benytter vi fortsat scenariet fra Øresundskonsortiet (1999a) som benchmark. Den observerede trafik divideret med benchmark giver indikatorens værdi. Man skal ikke forveksle fuld integration scenariet med en prognose, da førstnævnte er et hypotetisk tal, såfremt alle barrierer var fjernet allerede i Til vores formål er det præcis, hvad vi skal bruge som benchmark. Side 17

18 Høj integration Udviklingen i delindeks Lav integration Trafik ialt Biltrafik Lastbiltrafik Togtrafik Afgangsfrk Broafgiften Figur 11: De fem indikatorer på trafikområdet i forhold til sidste år Med indikatoren lastbiltrafik ser vi på antallet af lastbiler, der kører over broen i forhold til et scenario uden barrierer. Værdien af indikatoren lastbiltrafik er 52 (mod 50 sidste år). I perioden fra maj 2002 til april 2003 kørte der i snit 507 lastbiler over broen pr. døgn. I førnævnte scenario opgøres en døgntrafik ved fuld integration på knapt tusind lastbiler. Indikatorens værdi beregnes som ovenfor. Man skal være opmærksom på, at det kun er lastbiltrafikken over broen, der måles, og ikke den samlede lastbiltrafik inklusiv færgerne. Når ikke vi ikke måler al lastbiltrafik skyldes det, at der ikke findes studier, der gør det muligt, at opstille et meningsfuldt benchmark for den samlede lastbiltrafik over Øresund. Et sådant benchmark er opstillet for lastbiltrafikken over broen. Togtrafik-indikatoren ser på togtrafikken over broen i forhold til scenariet uden barrierer. Indikatoren for togtrafik er 58 (mod 53 sidste år). I 2002 rejste passagerer med Øresundstoget pr. døgn i gennemsnit. Set i forhold til Øresundsbrokonsortiets scenario med passagerer i døgnet ved fuld integration er det knap så godt. Med indikatoren offentlige transportforbindelser ønsker vi at sammenligne afgangsfrekvensen (antal afgange pr. uge) for tog over broen med afgangsfrekvenser mellem nabobyer inden for landegrænserne. Indikatoren for offentlige transportforbindelser er 52 (mod 59 sidste år). Her optælles det ugentlig antal afgange med passagertog over Øresund og sammenlignes med ugentlige afgange København-Roskilde og Malmø-Lund. Jo flere afgange over Øresund, jo mere integreret tyder det på, at regionen er. For Sverige fås en højere værdi end for Danmark, da den danske benchmark er lidt højere end den svenske (togfrekvensen Kbh-Roskilde er højere end Malmø-Lund). Såfremt vi havde medregnet busafgangene mellem Lund og Malmø (linie 130 og 131), som benyttes en del, ville vi opnå en højere samlet frekvens på Malmø-Lund, og forskellene i denne indikator ville udjævnes. Det ugentlige antal afgange med tog over broen er reduceret med 31 afgange/uge i forhold til sidste år. Samtidigt er vores benchmark ændret, idet der et sket en stigning af den offentlige trafikbetjening mellem København og Roskilde og mellem Malmø og Lund. Trafikforbindelserne over Øresund har altså ikke fulgt med den generelle stigning i antal ugentlige afgange. Derfor får dette del-indeks en lavere værdi i år end sidste år. Se bilag 1. Side 18

19 Høje bropriser forventes at hæmme integrationen, og broafgiften er dermed en vigtig indikator for muligheden for øget integration. Indikatoren for broafgiften er 65 (mod 67 sidste år). Det er prisen for en pendlerrejser med bil, der er i fokus. Med den seneste takststigning koster det i gennemsnit 61,50 danske kroner pr. tur. HTS i Danmark har tidligere argumenteret for, at broafgiften bør nedsættes til 40 danske kroner pr. tur for en pendlerrejse med bil. Hvis broafgiften sænkes til 40 kroner pr. tur vil delindekset for broafgiften være 100. HTS er nået frem til, at hvis der skal ske en afvejning mellem de forskellige hensyn og ønsker - f.eks. til færgetrafikken, til miljøet, til pendlerne samt om brugerbetaling og om fremme af integration - så bør prisen for pendlere ligge på 40 danske kroner pr. tur. Dette beløb skulle sikre både en fornuftig indtjening for broen samt give en reel mulighed for at pendle dagligt over Sundet med bil 4. Söderström med flere (2002) har i en rapport udgivet af Øresundsuniversitetet behandlet konsekvenserne af helt at fjerne afgiften på Øresundsbron. Forfatterne finder blandt andet, at uden afgift vil trafikken over broen tredobles i forhold til dagens niveau. Alle disse indikatorer, undtagen indikatoren for offentlige transportforbindelser, er identiske for den svenske og den danske del. Derfor er områderne i figur 12 stort set sammenfaldende. Sverige Danmark Biltrafik over broen Broafgiften Lastbiltrafik over broen 48 Offentlige transportforbindelser Togtrafik over broen Figur 12: Danmark og Sverige på trafikområdet 2.3 Handel og samarbejde Det samlede del-indeks for området Handel & samarbejde har værdien 50 (mod 50 sidste år). Samhandlen i Øresundsregionen har hidtil været meget begrænset. Det forventes, at øget integration vil øge samhandlen og andre økonomiske relationer som for eksempel investeringer, samarbejde og joint ventures. Endelig vil man forvente, at øget integration og den deraf følgende samhandel vil føre til, at konjunkturerne nærmer sig hinanden i de to områder. Dette søges beskrevet i denne del af Erhvervslivets Øresundsindeks. En del af inputtet til denne del af indekset kommer fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, som beskrives nærmere i kapitel 3 og i bilag 2. 4 Værdien udtrykker alene HTS s holdning, jævnfør notat af 27. august Side 19

20 Öresund Import af v arer og tjenester 100 Konjukturindeks Eksport af v arer og tjenester 29 Udnyttelse af ressourcer 72 Samarbejde/Joint Ventures Figur 13: De fem indikatorer på området handel & samarbejde Med indikatoren import måler vi indkøbene fra den anden side af Øresund i forhold til virksomhedernes samlede indkøb. Værdien for indikatoren import er i år steget fra 25 til 32. Dette tal er beregnet udfra svarene i spørgeskemaundersøgelsen. Her spurgte vi de svenske virksomheder om, hvor stor en del af deres samlede indkøb i både ind- og udland de foretog på Sjælland, og hvor stor en del de foretog i Stockholmsregionen. For de danske virksomheder spurgte vi om, hvor stor en del af deres samlede indkøb i både ind- og udland de foretog på Skåne, og hvor stor en del de foretog i Jylland/Fyn. Danske virksomheder har relativt størst import over Øresund, jævnfør figur 14. Med indikatoren for eksport måler vi salget til virksomheder på den anden side af Øresund i forhold til virksomhedernes samlede afsætning. Værdien for indikatoren eksport er faldet fra 19 til 17 i dette års indeks. Dette tal er ligeledes beregnet udfra svarene i spørgeskemaundersøgelsen. Her spurgte vi de svenske virksomheder om, hvor stor en del af deres samlede omsætning i både ind- og udland de solgte på Sjælland, og hvor stor en del de solgte i Stockholm. For de danske virksomheder spurgte vi til Skåne i forhold til Jylland/Fyn. Svenske virksomheder har relativt størst eksport over Øresund, jævnfør figur 14. Indikatorerne for handel er altså relative og måler aktiviteten over sundet i forhold til den generelle aktivitet. Det betyder, at de hver fortæller deres egen historie, og at det ikke er nødvendigt, at indikatoren for import følger indikatoren for eksport (de to indikatorer ville i så fald blot give to sider af det samme billede). AKF har tidligere undersøgt barriererne for handel i Øresundsregionen, se Madsen & Pødenphant (1996), og har i den forbindelse foretaget en sammenligning af eksport/import mellem hovedstadsregionen og Vestdanmark (Fyn og Jylland) henholdsvis Skåne. Begrundelsen for denne sammenligning er den samme som vores, nemlig en forventning om samme handel, hvis der ingen grænsebarrierer var mellem Danmark og Sverige. Skåne og Vestdanmark har nogenlunde samme størrelse og økonomiske struktur. AKF s tal blev beregnet på 1994-data og viste for Sjællands vedkommende, at importen fra Skåne er ca. 11 procent af importen fra Vestdanmark, og at eksporten til Skåne ligger på ca. 7 procent af eksporten til Vestdanmark. Disse to tal kan med nogen ret sammenlignes med de henholdsvis 48 procent og 4 procent, som beregnet i vores undersøgelse. Man skal dog være opmærksom på, at vores tal omfatter HTS s medlemmer, som ikke nødvendigvis kan sammenlignes med alle virksomheder under ét som i AKF s undersøgelse. Side 20

NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX

NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 21 HVOR LANGT ER INTEGRATIONEN NÅET? RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE MAJ 21 KOLOFON

Læs mere

Brotakster og Øresundsintegration

Brotakster og Øresundsintegration Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration

Læs mere

ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008

ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008 Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 11. juni

Læs mere

Bilag 1: Data og beregning af indeks

Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 af 25 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2005 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 64 (100 = høj integration) 2006 2005

Læs mere

Bilag 1: Data og beregning af indeks

Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2007 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 68 (100 = høj integration) 2007 2006 2005

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7

Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Samfundsøkonomiske konsekvenser af at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 Copenhagen Economics 11. juni 2013 Forfattere: Frederik Harhoff Jossi Steen-Knudsen Christian Jervelund 2 1 Konklusion

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005 Opdateret 13. april 2005 PLUSINVEST PLUS Global 2007 PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 PLUS 5 Index Basis 2008 PLUS 5 Index Super 2008 PLUS 5 Index Rente 2009 PLUS 5 Index Super 2009 PLUS 5 Index

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK 1 Öresundsperspektiv är Öresundskomiteens serie av rapporter, analyser och PM. Öresundsperspektiv ger ett fördjupande perspektiv på en aktuell

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere