Brotakster og Øresundsintegration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brotakster og Øresundsintegration"

Transkript

1 Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002

2 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Indhold Sammenfatning for beslutningstagere... 3 Baggrund for beregninger... 5 Aktuelle takster... 7 Beregningsforudsætning... 7 Det anvendte datagrundlag Copenhagen Economics Side 2 af 10

3 10. marts HK Brotakst Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Sammenfatning for beslutningstagere Copenhagen Economics og Inregia har ved hjælp af Erhvervslivets Øresundsindeks anskueliggjort at integrationsprocessen er cirka halvvejs. Der er mange tiltag og initiativer der har betydning for fortsat integration i Øresundsregionen. En stribe tiltag har hver for sig en mindre effekt på integrationen, mens andre tiltag har stor enkeltstående effekt. En nedsættelse af brotaksten hører til den gruppe af initiativer der har relativ stor enkeltstående effekt. Erhvervslivets Øresundsindeks vil stige med 8 indeks-point, fra 53 til 61, såfremt brotaksten over en længere årrække holdes på et niveau der er 50 procent lavere end niveauet i Et indeks tal på 100 svarer til høj integration. En takstnedsættelse kan således lukke ca. 15 procent af gabet i forhold til høj integration. Dermed kan det illustreres, at brotaksten har betydning for integration af erhvervslivet i Øresundsregionen målt ved ændringen i Øresundsindekset. På kort sigt er effekterne cirka halvt så store som på lang sigt. Indekset vil da stige med 4 indeks-point fra 53 til 57. Selvom brotaksten sænkes med 50 procent vil den, sammen med andre barrierer, fortsat virke som en hindring for integrationen. Før en takstnedsættelse oversatte vi Copenhagen Economics Side 3 af 10

4 barriererne til at modsvare mindst 300 kilometers afstand. En 50 procents takstnedsættelse vil reducere denne mentale afstand til cirka 250 kilometer. Vi har til illustrationsformål undersøgt hvor langt man kan rejse med et DSB-månedskort, hvis man bruger de samme penge som et bilpendlerkort til broen koster (pr. marts 2002). Den nuværende brotakst (2400 kr/måned) svarer til et DSB-månedskort mellem København og Rødby Færge. Med en halvering af prisen svarer bilpendlerkortet til broen rent prismæssigt til et DSB kort mellem København og Ringsted. Et månedskort med tog til København-Malmø koster til sammenligning 1200 kr/måned. Biltrafikken over den faste forbindelse er den mest prisfølsomme rejseform og her vil effekten af en takstreduktion være størst. Det skyldes at en stor del af disse rejser er indkøbsrejser (ca. 65 procent) og disse er meget følsomme overfor ændringer i brotaksten. Pendlingen over Øresund påvirkes også positivt af lavere brotakster, men i mindre grad end de øvrige rejseformål. Dette tyder på at den manglende integration på arbejdsmarkedet ikke kan opnås alene ved takstændringer. Der vil derfor fortsat være behov for øgede integrationstiltag på arbejdsmarkedet - selv hvis brotaksten var nul. Opgørelsen af Erhvervslivets Øresundsindeks viste at den svenske side er tættere på niveauet for fuld integration end den danske. Der er en svag tendens til at danskerne vil reagere kraftigere på prisnedsættelser end svenskerne. Dette hænger sammen med at den danske side er mindre integreret i den nye region end den svenske. Københavns tiltrækningskraft i form af dens metropol-effekt gør at svenskerne allerede rejser oftere over Øresund. Denne tendens er dog ikke så betydelig at den vil slå igennem på Øresundsindekset opgjort for de to lande hver for sig. Samtidige takstændringer for lastbiler på den faste forbindelse og på færgerne vil kun have ganske ubetydelig effekt på den samlede handel og fragt af gods over Øresund. En ensidig takstnedsættelse på den faste forbindelse vil kunne tiltrække trafik fra færgerne, men der vil altovervejende være tale om omfordeling af trafik og ikke generering af ny og integrationsfremmende trafik. Copenhagen Economics Side 4 af 10

5 Baggrund for beregninger Prisen for at krydse Øresundsbroen med bil, tog eller lastbil har betydning for trafikken over broen. Lavere priser (brotakster) vil skabe mere trafik over Øresund generelt og mere trafik betyder flere og hyppigere kontakter mellem de to dele af regionen. Øget kontakt vil øge integrationen i regionen. Vi vurderer brotakstens betydning for dynamikken og integrationen i regionen ved at foretage en beregning af hvor meget højere Erhvervslivets Øresundsindeks ville være, hvis brotaksten blev nedsat med 50 procent 1. Et prisfald på 50 procent for både broen, færger og tog over Øresund forventes på langt sigt at medføre en stigning i Erhvervslivets Øresundsindeks med 8 point fra 53 til 61, jævnfør tabel 1a. Et indeks tal på 100 svarer til høj integration. En takstnedsættelse kan således lukke ca. 15 procent af gabet i forhold til høj integration. Brotaksten er således en væsentlig, men ikke alt afgørende faktor for integrationsprocessen. Der er ikke forskel på de to dele af regionen. Beregningen gælder under forudsætning af, at der ikke samtidig sker andre ændringer der fremmer integrationen. Såfremt der samtidig sker ændringer, på for eksempel arbejdsmarkedsområdet, vil effekten af lavere brotakster være større. Tabel 1a: Vi forventer følgende stigning i Erhvervslivets Øresundsindeks på lang sigt ved et generelt prisfald på 50 procent for rejser over Øresund 100 = høj integration DK S I alt ØRESUNDSINDEKS, før ØRESUNDSINDEKS, efter Forskel, indeks-point På kortere sigt (såfremt man benytter de seneste skøn for prisfølsomhed) vil integrationseffekten være mindre. Erhvervslivets Øresundsindeks vil på kort sigt stige med 4 indeks-point fra 53 til 57, jævnfør tabel 1b. Tabel 1b: Vi forventer følgende stigning i Erhvervslivets Øresundsindeks på kort sigt ved et generelt prisfald på 50 procent for rejser over Øresund 100 = høj integration DK S I alt ØRESUNDSINDEKS, før ØRESUNDSINDEKS, efter Forskel, indeks-point Vi vurderer ikke effekterne på broens finansiering og tager således ikke stilling til om der med en takstnedsættelse bliver behov for at øge andre skatter og afgifter for at dække en eventuelt manglende finansiering. Copenhagen Economics Side 5 af 10

6 Høj integration Erhvervslivets Øresundsindeks øget integration ved 50% lavere brotakst Lav integration 0 I dag Kort sigt Lang sigt Øresundsindekset består af en række indikatorer for integrationen og vi har inddelt disse indikatorer i fire hovedgrupper. Indikatorerne markeret med fed antages at være direkte påvirket af lavere takster. En takstnedsættelse vil have effekt på flere indikatorer i indekset. Dels selvfølgelig indikatoren "brotakst", men også indikatorerne pendling, trafik og handel kan forventes at blive påvirket af lavere takster. De øvrige indikatorer kan være indirekte påvirket af lavere brotakster. Denne indirekte effekt er ikke medregnet, hvorfor vores skøn for hvor meget det samlede indeks vil stige, vil undervurdere den faktiske effekt af takstnedsættelser en smule. De øvrige indikatorer, som kan påvirkes indirekte af brotaksten, er imidlertid underlagt andre betydelige barrierer som skal nedbrydes før en eventuel indirekte effekt kan slå igennem. Her tænkes på barrierer på arbejdsmarkedet i form af ugennemskuelige og uhensigtsmæssige skattesystemer, kulturelle barrierer, sprogbarrierer med videre. En nedsættelse af brotaksten kan ikke alene ændre ved disse forhold, men den kan indirekte påvirke en række af indikatorerne i Erhvervslivets Øresundsindeks Hovedgruppe 1: Arbejdsmarked Pendling Arbejdsløshedsprocenter Flytninger Annoncering over sundet Ansættelser over sundet Hovedgruppe 3: Handel & Samarbejde Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Samarbejde/Joint Ventures Udnyttelse af ressourcer Konjunkturkonvergens Hovedgruppe 2: Trafik Biltrafik over broen Lastbiltrafik over broen Togtrafik over broen Offentlige transportforbindelser (Broafgiften) Hovedgruppe 4: Forretningsomkostninger Husleje for kontorlokale Priser på kontorudrustning Priser for el, varme og telefon Priser for dagligvarer Øresunds BigMac indeks Copenhagen Economics Side 6 af 10

7 Aktuelle takster Fra og med 1. februar 2002 falder priserne allerede på Øresundsbroen for privat- og erhvervsaftaler. Prisændringerne indebærer prisfald på op til 14 procent. Prisen for pendlere sænkes og desuden indføres Minipendler, som en helt ny type aftale. Dette fremgår af nedenstående prissammenligning i tabel 2. Vi foretager en beregning af prisændringer på 50 procent i forhold til prisniveauet for Dermed er noget af prisændringen allerede gennemført ved indgangen til 2002, men der mangler forsat en stor del af prisfaldet som vi analyserer her. Tabel 2: Der er allerede gennemført følgende prisreduktioner på Øresundsbroen i 2002 Køretøj Pct.vis ændring DKK DKK Procent Motorcykler ,0% Personbiler < 6m ,3% Varebiler m fl ,0% *Busser > 9m ,0% *Lastbiler 9<12m ,0% *Lastbiler > 12m ,2% Pendlerkort ,3% Kilde: Beregningsforudsætning Det takstscenarie vi regner på består af een fælles procentsats som alle takster nedsættes med. Der er tale om et groft skøn, som alene baserer sig på eksisterende materiale og estimationer. Vores skøn baserer sig på følgende antagelser: Kun indikatorerne pendling, trafik og handel forventes at blive påvirket af lavere takster. Andre indikatorer forbliver uændret Indikatoren brotakst er taget ud af beregningen for at undgå selvopfyldende profetier. Indeks med og uden indikatoren brotakst giver samme resultat for 2001, nemlig 53. Prisfølsomheden for rejser over broen kan findes i modeldokumentationen for Øresundsmodellen samt nyere analyser af prisfølsomheden efter broens åbning Der ændres kun på priserne på den faste forbindelse og på Helsingør-Helsingborg færgerne For den faste forbindelse sænkes alle priser med 50 procent Vi fokuserer alene på den lokale trafik. Det vil sige trafikken mellem Hovedstadsregionen og Skåne - den trafik som forventes at medvirke til øget integration Alt andet lige betragtning i øvrigt. Copenhagen Economics Side 7 af 10

8 Vi behandler alene ændringen i Øresundsindeksets værdi og diskuterer kort takstens betydning for dynamikken og integrationen i regionen på den baggrund. Vi vil ikke beregne konsekvenser for broens økonomi af den hypotetiske takstnedsættelse. I tabel 3 viser vi hvilke takstændringer vi har analyseret. Tabel 3: Vi beregner ændringer i Øresundsindekset på baggrund af disse prisreduktioner Prisreduktioner ift 2001-takster pris før pris efter Reduktion i pct Pendler med bil, per tur 70 kr/overfart 35 kr/overfart - 50% Almindelig biltur, enkelt 230 kr/overfart 115 kr/overfart - 50% Lastbil, per tur 650 kr/overfart 325 kr/overfart - 50% Togtur, enkelt 60 kr/overfart 30 kr/overfart - 50% Note: Prisen pr tur for pendlere er beregnet på baggrund af 40 enkeltrejser pr måned For at kunne beregne adfærdseffekterne af disse prisreduktioner har vi studeret Øresundskonsortiets prognosemodel og forhørt os om de seneste estimationsresultater fra tidsserieanalyser på den faktiske trafik på Øresundsbroen. Estimationsresultater fra tidsserieanalyser er dog ikke offentliggjort endnu, men de tyder på at prisfølsomheden i den trafikmodel man anvendte inden broens åbning er større end den faktiske effekt man kan måle på broen efter dens åbning. Med andre ord tyder de seneste estimationsresultater på at priselasticiteterne er lavere end oprindeligt antaget. Der kan derfor være grundlag for at forkaste adfærdseffekterne i den oprindelige prognosemodel. Vi vælger i denne analyse at se på to sæt af elasticitetsestimater. Dels et sæt elasticiteter baseret på vores skøn for seneste udvikling i trafikken over broen. Dem kalder vi kort-sigts elasticiteter, idet de er målt inden for et kortere tidsrum. Kortsigtselasticiteterne er vores skøn baseret på samtaler med Øresundskonsortiet. Vi beregner også effekterne af lang-sigts elasticiteter. Dette sæt af elasticiteter svarer til dem der er anvendt i den oprindelige prognosemodel. De to sæt priselasticiteter fremgår af tabel 4. Tabel 4: Vi benytter to sæt priselasticiteter kort sigt og lang sigt Tidsserie Est., kort sigt Model, lang sigt DK S DK S Pendling -0,67-0,50-0,84-0,63 Biltrafik over broen -1,40-1,40-3,56-3,56 Lastbiltrafik over broen -0,13-0,13-0,13-0,13 Togtrafik over broen -1,40-1,40-1,50-1,50 Import af varer og tjenester -0,13-0,13-0,13-0,13 Eksport af varer og tjenester -0,13-0,13-0,13-0,13 Kilde kort sigt og fragt: Egen vurdering pba. Øresundskonsortiets resultater fra seneste tidsserieestimater pba observeret trafik Kilde lang sigt: Schauby (1999), "Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund", papir præsenteret på Trafikdage i Aalborg, august 1999 Kilde togtrafik: Egen vurdering. Der er ikke offentliggjort egenpriselasticiteter for togtrafikken over Øresund Det fremgår af tabel 4, at biltrafikken på lang sigt er meget følsom over for prisændringer der er en meget høj priselasticitet på -3,56. Det betyder, at en permanent prissænkning på 10 procent på lang sigt medfører en stigning i antallet af biler over broen med 35,6 procent. Prisfølsomheden for pendling er Copenhagen Economics Side 8 af 10

9 lavere end for biltrafik over broen. Det kan forklares med at pendling afhænger af en lang række andre forhold (skat, arbejdsmarked,... ) som ikke spiller ind på de andre rejseformål som fritid, indkøb, kulturbesøg med videre. Det skal samtidig bemærkes at priselasticiteten for danske Øresundspendlere (mod Sverige) er større end for svenske Øresundspendlere. Det afspejler den underliggende attraktivitet der er i de to områder. København virker i kraft af sin størrelse og varierede udbud som en stærkere attraktivitet end Skåne. Derfor vil rejser mod København være mere attraktive i sig selv og mindre følsomme overfor prisændringer. Et tilsvarende billede fremstår når man ser på andre rejseformål (indkøb, kultur, forretning). Her er prisfølsomheden også større for danske rejsende end for svenske rejsende. Dette fremgår også af tabel 5. Tabel 5: Sådan fordeler biltrafikken sig på rejseformål og prisfølsomhed Biltrafik over broen Formål Andel Prisfølsomhed Pendling 5-10% lav Fritidsrejser ca. 25% mellem Indkøbsrejser 65-70% høj Fragttrafikken vurderes at være ganske ufølsom overfor prisændringer når det gælder stigninger i den samlede godsmængde over Øresund mellem virksomheder i de to dele af regionen. Ensidige prisreduktioner for brooverfarten vil kunne tiltrække meget trafik fra færgerne, men der vil blot blive tale om en omfordeling af trafikken. Der vil således ikke skabes ny trafik og dermed heller ikke det store bidrag til integrationsprocessen. Det vurderes af Øresundskonsortiet, at prisreduktioner for lastbiler på broen og færger samtidig højst vil kunne genere ca. 5 procent ny trafik. Togtrafikken over Øresund vurderes, i lighed med anden kollektiv trafik, at være relativ ufølsom overfor prisændringer. Brobidraget for togpendlere (beregnet som forskellen mellem stationen lige før og lige efter broen) er stort set det samme for Storebælt som for Øresund når man tager udgangspunkt i København. Tabel 6: Så meget koster det ekstra at pendle med tog over Øresund hhv Storebælt Strækning Pris pr måned København-Korsør kr København-Nyborg kr Brobidrag Storebælt kr 820 København-Kastrup kr 330 København-Malmø kr Brobidrag Øresund kr 870 Kilde: Copenhagen Economics Side 9 af 10

10 Det anvendte datagrundlag DANMARK Observeret Scenario Scenario Benchmark* Indikator Enhed Kort sigt Lang sigt A1Pendling antal pendlere T1Biltrafik over broen biler/dag T2Lastbiltrafik over broen lastbiler/dag T3Togtrafik over broen pass./dag HS1Import af varer og tjenester andel af indkøb 1,8% 1,9% 1,9% 6% HS2Eksport af varer og tjenester andel af afsætning 1,7% 1,8% 1,8% 39% SVERIGE Observeret Scenario Scenario Benchmark* Indikator Enhed Kort sigt Lang sigt A1Pendling antal pendlere T1Biltrafik over broen biler/dag T2Lastbiltrafik over broen lastbiler/dag T3Togtrafik over broen pass./dag HS1Import af varer og tjenester andel af indkøb 2,3% 2,4% 2,4% 13% HS2Eksport af varer og tjenester andel af afsætning 3,4% 3,6% 3,6% 15% Copenhagen Economics Side 10 af 10

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder

Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Af økonom Agnete E. Fich Øresundskonsortiet, analyseafdelingen aef@oresundskonsortiet.com 1. INDLEDNING Øresundsmodellen beskriver den

Læs mere

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Ø R E S U N D S R E G I O N E N WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere

Læs mere

Bilag 1: Data og beregning af indeks

Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics 1-1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2004 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 60 (100 = høj integration) 2004 2003 2002 Enhed Observeret

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Bilag 1: Data og beregning af indeks

Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 af 25 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2005 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 64 (100 = høj integration) 2006 2005

Læs mere

Erhvervslivetsh Øresundsindeksh. hnäringslivets höresundsindex

Erhvervslivetsh Øresundsindeksh. hnäringslivets höresundsindex Erhvervslivetsh Øresundsindeksh hnäringslivets höresundsindex 2002 Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics & Inregia Maj 2002 & Erhvervslivets Øresundsindeks -

Læs mere

Bilag 1: Data og beregning af indeks

Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2007 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 72 (100 = høj integration) 2008 2007 2006

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Bilag 1: Data og beregning af indeks

Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2010 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 69 (100 = høj integration) 2010 2008 2007

Læs mere

Bilag 1: Data og beregning af indeks

Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2007 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 68 (100 = høj integration) 2007 2006 2005

Læs mere

ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008

ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008 Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 11. juni

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008

ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008 Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 11. juni

Læs mere

Status på Øresundsintegrationen anno 2014

Status på Øresundsintegrationen anno 2014 Status på Øresundsintegrationen anno 2014 SAMMANFATTNING Sydsvenska Industri- och Handelskammaren och Dansk Erhverv har sedan invigningen av Öresundsbron regelbundet mätt och analyserat integrationsgraden

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI - Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive

Læs mere

ØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER JUNI

ØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER JUNI R A P P O R T ØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 5 a1 Indhold Status på Øresundsintegrationen 2 Øresundsbrons kunder om initiativer og barrierer

Læs mere

Bilag til rapporten Erhvervslivets Øresundsindeks 2003

Bilag til rapporten Erhvervslivets Øresundsindeks 2003 Bilag til rapporten Erhvervslivets Øresundsindeks 2003 Maj 2003 Indholdsfortegnelse Bilagsrapport Bilag 1: Data og beregning af indeks 1-1 Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser 2-1 Bilag 1: Data og beregning

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Status på Øresundsintegrationen anno 2014

Status på Øresundsintegrationen anno 2014 Status på Øresundsintegrationen anno 2014 RESUME Det Sydsvenske Handelskammer og Dansk Erhverv har siden indvielsen af Øresundsbroen jævnligt målt og analyseret integrationsgraden imellem den danske og

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser

Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser Spørgeskema Øresundsindeks marts 2006 Hvordan har udviklingen på følgende områder været for Deres virksomhed? Omsætning og handel Svar DK DK (=139) S (=253) 1a. Sammenlignet

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Erhvervslivets Øresundsindeks. Näringslivets Öresundsindex. Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics.

Erhvervslivets Øresundsindeks. Näringslivets Öresundsindex. Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics. Erhvervslivets Øresundsindeks Näringslivets Öresundsindex 2003 Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics Maj 2003 Side 1 Erhvervslivets Øresundsindeks - Maj 2003

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

De samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul.

De samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul. i:\april-2001\skat-b-04-01.doc Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 25. april 2001 GRÆNSEHANDEL: NÆSTEN BALANCE En rapport fra Skatteministeriet over den samlede grænsehandel viser, at danskerne

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX

NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 21 HVOR LANGT ER INTEGRATIONEN NÅET? RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE MAJ 21 KOLOFON

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Forslag til takstnedsættelser 1 1 1-25-1-11

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikken Overordnet

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere