ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008"

Transkript

1 Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008

2 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 11. juni 2008 Kontakt: Martin Kyed og Mikkel E. Birkeland Øresund Industri & Handelskammare SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenfatning... 5 Kapitel 1 Hovedresultater... 8 Kapitel 2 Resultater på delindeks og indikatorer Arbejdsmarked Trafik Handel & samarbejde Forretningsomkostninger Kapitel 3 Spørgeskemaundersøgelse Resultater Metoden bag Erhvervslivets Øresundsindeks Litteraturliste Øresund Industri & Handelskammare Copenhagen Economics Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser Bilag 3: To tekniske justeringer i beregning af Erhvervslivets Øresundsindeks 3

4 FORORD Erhvervslivets Øresundsindeks er udarbejdet af Copenhagen Economics på opdrag fra Øresund Industri & Handelskammare i perioden fra marts til juni Rapporten dokumenterer udviklingen i Øresundsregionen for ottende år i træk. Den første rapport udkom i juni I denne rapport opdaterer vi datagrundlaget og sammenligner årets indeks med situationen i de tidligere år. Arbejdet med Erhvervslivets Øresundsindeks har været organiseret således, at Copenhagen Economics har varetaget projektledelsen, og Øresund Industri & Handelskammare har bidraget til opgaveløsningen. Der har været nedsat en styregruppe bestående af Maria Tengroth, Henrik Andersson og Ole Schmidt fra Øresund Industri & Handelskammare samt Martin Kyed fra Copenhagen Economics. Tak til Søren Østergaard Pedersen fra Dansk Erhverv, samt til Lizette Taguchi fra Copenhagen Economics, som har indsamlet og bearbejdet alle de mange data. København, juni 2008 Martin Kyed 4

5 SAMMENFATNING Sammenfatning Erhvervslivets Øresundsindeks 2008 viser et spring i integrationen over Øresund. Den svenske og den danske side af Øresundsregionen er blevet mere integrerede siden 2007, så det samlede Øresundsindeks kommer i 2008 op på indeks 72 ud af 100. Indekset vil være 100 i en fuldt integreret Øresundsregion. Den øgede integration skyldes primært udviklingen på arbejdsmarkedet, men også på trafikområdet har der været øget aktivitet. Derimod er virksomhedernes handel og samarbejde over Øresund faldet. Danske virksomheder har for alvor fået øjnene op for den sydsvenske arbejdskraft, i takt med at de danske ressourcer er blevet udtømt under den danske højkonjunktur. Det viser sig ved, at danske virksomheder i langt højere grad end tidligere annoncerer efter arbejdskraft i Sydsverige og ansætter personer fra Sydsverige. Svenskerne har brugt de positive danske konjunkturer og den øgede interesse til at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, hvor lønnen generelt er lidt højere end i Sydsverige. Det har givet et positivt ryk på integrationen på arbejdsmarkedet. Pendling fra Sverige til Danmark er over seks gange så høj som pendlingen i modsatte retning, og forskellen er kun blevet udbygget siden sidste år. Den nuværende stigning i integrationen er delvist drevet af forskelle i konjunkturerne og boligpriser, og derfor ser vi, at arbejdsmarkedsintegration fortrinsvis er baseret på (svenske eller danske) personer, der bor på den svenske side af Øresund og arbejder på den danske side. Sammanfattning Näringslivets Öresundsindex 2008 visar på ett kliv framåt i integrationen över Öresund. Den danska och den svenska sidan av Öresund har blivit mer integrerade sedan 2007, och det totala Öresundsindex kommer 2008 upp i index 72 av 100. Indexet skulle vara 100 i en fullt integrerad Öresundsregion. Den ökade integrationen beror framför allt på utvecklingen på arbetsmarknaden, men också på området trafik har aktiviteterna ökat. Däremot har företagens handel och samarbete över Öresund gått bakåt. Danska företag har på allvar fått upp ögonen för den sydsvenska arbetskraften, i takt med att de inhemska resurserna uttömts under den danska högkonjunkturen. Det visar sig genom att danska företag i långt högre grad än tidigare annonserar efter arbetskraft i Sydsverige och också anställer personer från Sydsverige. Svenskarna har utnyttjat den positiva danska konjunkturen och det ökade danska intresset för att få fotfäste på den danska arbetsmarknaden, där lönen generellt är något högre än i Sydsverige. Detta har gett en positiv skjuts åt integrationen på arbetsmarknaden. Pendlingen från Sverige till Danmark är mer än sex gånger så stor som pendlingen i den motsatta riktningen, och skillnaden har blivit än större det senaste året. Den nuvarande ökningen i integrationen drivs delvis av skillnader i konjunktur och bostadspriser, och därför ser vi att arbetsmarknadsintegrationen i första hand är baserad på (svenska eller danska) personer som bor på den svenska sidan av Öresund 5

6 Den øgede arbejdsmarkedsintegration betyder, at persontrafikken over Øresund er steget. Det gælder både biltrafikken og togtrafikken, hvoraf sidstnævnte især har taget fart i de seneste år. Selv om transportforbindelserne på tværs af sundet er forbedret med flere togforbindelser i myldretiden mellem Malmø Syd (Svågertorp) og Københavns Hovedbanegård, så halter udviklingen efter den almindelige stigning i togfrekvens når man sammenligner med andre strækninger i Sverige og Danmark. Betingelserne for pendlere er altså ikke blevet bedre. Og broafgiften er steget for Øresundspendlere siden Det giver grund til at tro, at vi kunne have set en endnu kraftigere udvikling i både pendling og trafik, hvis broafgift og togfrekvens havde understøttet målet om højere integration. Givet de seneste års trafikudvikling kan man med rette spørge om kapaciteten på Øresundsbron bliver en stopklods for yderligere integration. Og en fast forbindelse over Femern Bælt vil sætte Øresundsbrons kapacitet under et yderligere pres. Det er derfor rette tid for at træffe en beslutning om en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør i 2008, så integrationsindsatsen ikke strander på manglende transportkapacitet. En fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør vil sandsynligvis kunne styrke integrationen i hele Øresundsregionen. Virksomhederne i Nordsjælland, Norra Skåne og Nordvästra Skåne forventer, at en sådan forbindelse vil påvirke virksomheden positivt. Ikke mindst fra svensk side er forventningerne positive. Mere bemæroch arbetar på den danska sidan. Den ökade arbetsmarknadsintegrationen innebär att persontrafiken över Öresund har stigit. Det gäller både biltrafiken och tågtrafiken, där den sistnämnda har tagit särskild fart de senaste åren. Trots att transportförbindelserna över Öresund har förbättrats med fler tågavgångar i rusningstid mellan Malmö Syd (Svågertorp) och Köpenhamns Hovedbanegård, halkar utvecklingen efter den övergripande ökning i avgångsfrekvens som skett på andra jämförbara tågsträckor i Sverige och Danmark. Förutsättningarna för pendlare har alltså inte blivit bättre. Därtill har broavgiften stigit för Öresundspendlare sedan Det ger anledning att tro att vi skulle ha sett en ännu starkare utveckling av både pendling och trafik, om förändringarna av broavgiften och avgångsfrekvensen hade främjat målet om en ökad integration. Givet de senaste årens trafikutveckling finns det anledning att ställa frågan om kapaciteten över Öresundsbron riskerar att bli en bromskloss för den fortsatta integrationen. En fast förbindelse över Fehmarn Bält kommer att sätta ytterligare press på Öresundsbrons kapacitet. Det är därför hög tid att fatta beslut om en fast förbindelse mellan Helsingborg och Helsingör under 2008, så att integrationsansträngningarna inte faller på bristande transportkapacitet. En fast förbindelse mellan Helsingborg och Helsingör kommer sannolikt att kunna stärka integrationen i hela Öresundsregionen. Företagen i Nordsjälland, norra Skåne och nordvästra Skåne förväntar att 6

7 kelsesværdigt er det dog, at de positive forventninger ikke er et lokalt fænomen. En stor del af de virksomheder, der ikke ligger tæt på Helsingør eller Helsingborg, forventer også, at der vil være en positiv påvirkning på virksomheden af en fast forbindelse. Årets Øresundsindeks viser, at der stadig er et potentiale for øget integration. Inden for handel og samarbejde ser vi et generelt fald i integrationen over Øresund, og de danske virksomheder kan ikke følge med de svenske virksomheders integrationsaktiviteter. Mens de svenske virksomheder fastholder høje forventninger om aktivitetsvækst over Øresund i de næste 3-5 år, så falder de danske virksomheders forventninger til øget integrationsaktiviteter betydeligt. Det tyder derfor ikke på, at de danske virksomheder vil blive lige så aktive over sundet som de svenske virksomheder i de kommende år. Forskellene vil nærmere blive øget. Forklaringen på denne udvikling kan meget vel ligge i den høje økonomiske aktivitet i Danmark, hvor fokus på at tilfredsstille efterspørgslen kan have trængt de mere langsigtede aktiviteter, som samarbejde med svenske virksomheder og eksportfremstød, i baggrunden. en sådan förbindelse kommer att påverka det egna företaget positivt. Inte minst på den svenska sidan är förväntningarna positiva. Mer anmärkningsvärt är dock att de positiva förväntningarna inte är ett lokalt fenomen. Även en stor andel av de företag som inte ligger i närheten av Helsingör eller Helsingborg förväntar att företaget påverkas positivt av en fast förbindelse Årets Öresundsindex visar att det finns fortsatt potential för en ökad integration. Inom handel och samarbete ser vi en övergripande tillbakagång i integrationen över Öresund, och danska företag når inte upp till de svenska företagens integrationsaktiviteter. Samtidigt som svenska företag har fortsatt höga förväntningar på ökad aktivitet över Öresund under de närmaste 3-5 åren, faller de danska företagens motsvarande förväntningar påtagligt. Det tyder på att danska företag inte kommer att vara lika aktiva över sundet som de svenska under de närmaste åren. Förklaringen till denna utveckling kan mycket väl ligga i den höga ekonomiska aktiviteten i Danmark, där fokus på att möta efterfrågan kan fått mera långsiktiga aktiviteter som samarbete med svenska företag och exportansträngningar att hamna i skymundan. 7

8 Kapitel 1 HOVEDRESULTATER Erhvervslivets Øresundsindeks måler aktiviteten mellem de to sider af Øresundsregionen ud fra erhvervslivets synsvinkel. Det samlede Øresundsindeks ligger i 2008 på 72 point på en skala fra 0 til 100. En værdi på 100 er det aktivitetsniveau mellem de to sider af Øresundsregionen, som vi ville forvente, hvis alle barrierer for integration blev fjernet. 1 Siden 2001 hvor Øresundsbron blev indviet, er integrationen steget med 19 indekspoint. En stor del af denne vækst er kommet fra 2007 til 2008, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Udviklingen i Øresundsindekset Høj integration Lav integration Note: Værdien af Erhvervslivets Øresundsindeks de første otte år Kilde: Copenhagen Economics Integration måles på fire hovedområder Der indgår fire hovedområder i Erhvervslivets Øresundsindeks: (1) arbejdsmarkedet, (2) trafik, (3) handel & samarbejde og (4) forretningsomkostninger. Udviklingen i de fire hovedområder er gengivet i figur 1.2, hvor man kan se niveau og udvikling i de otte år, Erhvervslivets Øresundsindeks er opgjort. I boks 1.1 er de fire hovedområder med tilhørende indikatorer beskrevet kort og en samlet liste over alle indikatorer kan findes i bilag 1. 1 Metoden bag Øresundsindekset er at sammenligne en række observerede værdier for forskellige grene af integration med det niveau, man ville forvente ved høj integration. Vi kalder det tal, der angiver, hvad vi ville forvente ved høj integration, for benchmarket. Sidst i kapitel 3 kan man læse mere om metoden bag indekset. 8

9 Boks 1.1 De fire hovedområder og de tilhørende indikatorer for integration Det første hovedområde er arbejdsmarkedet. Her måler vi aktiviteten på arbejdsmarkedet på tværs af Øresund. Vi følger udviklingen i pendling, arbejdsløshedsprocenter, flytninger, annoncering efter arbejdskraft og ansættelse af arbejdskraft. Det andet hovedområde er trafik. Dette område måler udnyttelsen af infrastrukturen på tværs af Øresund. Dette gælder trafikken over broen (henholdsvis bil-, lastbil- og togtrafik), omfanget af offentlige transportforbindelser samt broafgiftens størrelse. Det tredje hovedområde er handel & samarbejde. Her måler vi erhvervslivets adfærd samt konjunkturerne i regionen. Vi ser på import og eksport, og i hvor høj grad der samarbejdes og indgås Joint Ventures over sundet. Endelig indgår indikatorer for henholdsvis, om man udnytter resurser (fra bl.a. videninstitutioner) på den anden side af sundet, og om konjunkturerne er ens i Skåne og på Sjælland. Det fjerde hovedområde er forretningsomkostninger og her ser vi nærmere på, hvordan priser og omkostninger udvikler sig i regionen, og om priser og omkostninger bliver mere ensartede. Her indgår husleje for kontorlokaler, priser på kontorudrustning, el-, varme- og telefonpriser, priser for dagligvarer samt et Øresunds Big Mac-indeks. Det er især hovedområdet forretningsomkostninger, men også trafik, der trækker det samlede øresundsindeks op i Derimod ligger integrationsniveauet inden for handel & samarbejde relativt lavt med en værdi på 49 ud af 100 indekspoint, jf. figur

10 Figur 1.2 Udviklingen i delindeks Forretningsomk Trafik Øresundsindeks ialt Arbejdsmarked Handel & samarb Note: De fire hovedområder i Erhvervslivets Øresundsindeks Kilde: Copenhagen Economics Figur 1.2 viser også, at det er inden for arbejdsmarked og trafik integrationen over Øresund er øget mest siden 2001 På arbejdsmarked er integrationen steget 39 indekspoint fra 33 til 72 i løbet af de syv år, mens trafik er steget med 29 indekspoint fra 52 til 81 point i Tilsammen har de to hovedområdet stået for ca. 90 procent af den stigning, vi har set i det samlede øresundsindeks i perioden Siden sidste år udmærker arbejdsmarkedet sig ved en kraftig stigning i den målte integration. Integrationens barrierebrydere: Konjunkturer i dag og en fast forbindelse i morgen Integrationen på tværs af Øresund er i det mindste delvist drevet af konjunkturerne i øjeblikket. Integrationen på arbejdsmarkedet er hovedårsagen til, at Erhvervslivets Øresundsindeks lander på 72 indekspoint i år mod 68 i Og den giver også en del af forklaringen på, at persontrafikken over sundet stiger. Udviklingen i integrationen på arbejdsmarkedet er ikke ens på de to sider af sundet. Danske virksomheder har for alvor fået øjnene op for den sydsvenske arbejdskraft, i takt med at de danske ressourcer er blevet udtømt under den danske højkonjunktur. Det viser sig ved, at danske virksomheder i langt højere grad end tidligere annoncerer efter arbejdskraft i Sydsverige og ansætter personer fra Sydsverige. 10

11 På den svenske side ser man ikke nær det samme fokus på dansk arbejdskraft. Det hænger sammen med, at der stadig findes ledig svensk arbejdskraft, og at det er svært at konkurrere med de danske arbejdsgivere om den danske arbejdskraft. Lønnen er generelt højere på den danske side af Øresund, og svenskerne har kunnet bruge de positive danske konjunkturer til at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. På den måde har forskellen i aktivitetsniveauet på den danske og den svenske side af Øresund være med til at nedbryde nogle barrierer hos både danske arbejdsgivere og svenske arbejdstagere. Integrationen er dermed sendt op på et nyt og højere niveau. Et niveau hvor virksomheder kan trække på en større pulje af arbejdskraft, og hvor medarbejdere kan finde et endnu bedre job med en endnu højere løn. En gennemsnitlig årlig stigning i pendlingen på 31 procent siden 2000 viser, at integrationen i Øresundsregionen allerede har medført bedre muligheder for at skabe en bedre tilværelse. For eksempel ved at danskere finder en bedre bolig i Sverige og ved at svenskere finder et bedre lønnet job i Danmark. I 2007 var der flere end , der havde en pendlerordning, så de kunne udnytte mulighederne på den anden side af sundet; jf. figur 1.3. Figur 1.3 Personer med pendlerordning fordelt på pendlingsretning Pendlere fra Øresund-S til Øresund-DK Pendlere fra Øresund-DK til Øresund-S Note: Antallet af personer med pendlerordning er opgjort på baggrund af antal pendlerkort hos Øresundsbron, DSB og HH Ferries Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af tal fra Øresundsbron, DSB og HH Ferries Pendling fra Sverige til Danmark er over seks gange så høj som pendlingen i modsatte retning, og forskellen er kun blevet udbygget siden sidste år. Vi ser altså, at arbejdsmarkedsintegration fortrinsvis er baseret på (svenske eller danske) personer, der bor på den svenske side af Øresund og arbejder på den danske side. 11

12 Den øgede arbejdsmarkedsintegration har medført en øget persontrafik over Øresund. Det gælder både biltrafikken og togtrafikken, hvoraf sidstnævnte især har taget fart i de seneste år. På trods af at der er indført 10-minuttersdrift i myldretiden mellem København og Malmø Syd, så halter udviklingen efter den almindelige stigning i togfrekvens, når man sammenligner med andre strækninger internt i Sverige og Danmark. Betingelserne for pendlere er altså ikke blevet bedre. Desuden er broafgiften steget for Øresundspendlere siden Det lægger en naturlig dæmper på integrationen eftersom de muligheder den enkelte pendler øjner på den anden side af Øresund bliver sat op imod den omkostning pendleren må påtage sig for at udnytte mulighederne. I den forbindelse kan man rejse tvivl om hvor langt kapaciteten på Øresundsbron rækker for stadig at understøtte integrationen. Vi mærker allerede nu, at garnet strammes om integrationsmulighederne. HH Ferries rapporterer fx om en stigning i antallet af bilpendlerere mellem Helsingør og Helsingborg fra 2006 til 2007 på 64 procent. Udsigten til en befolkningsvækst på i Øresundsregionen over de næste 15 år vækker derfor ikke kun begejstring. Vi kan få en infarkt i tågtrafiken, varnar nu Monika Yngvesson, Region Skånes utvecklingsdirektör. Tågresandet har ökat dramatiskt sen Öresundsbron öppnade. Alla pendlare vet att vagnarna är överfulla i rusningstid. Och på de stora infartslederna mot Malmö är biltrafiken tät morgon och kväll. För att Skånes tåg och vägnät ska kunna svälja alla nya resenärer måste det byggas ut, anser utvecklingsdirektör Monika Yngvesson. Hon pekar ut fyra skånska "flaskhalsar": Det behövs fler spår mellan Malmö och Lund, en bredare E 22:an, en Simrishamnsbana och en bro mellan Helsingborg och Helsingör. Sydnytt 19 maj 2008, Tågtrafiken riskerar bryta samman Hertil kommer, at en fast forbindelse over Femern Bælt vil sætte transportkapaciteten over Øresund under et yderligere pres. Det er derfor rette tid for at træffe en beslutning om en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør i 2008, så integrationsindsatsen ikke strander på manglende transportkapacitet. Her ligger en barriere som kan komme til at bremse integrationen. Når man spørger virksomhederne i Øresundsregionen, så lyder vurderingen også at en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør vil kunne påvirke virksomheden positivt. Dette synspunkt er måske ikke så overraskende for virksomheder i umiddelbart nærhed af Helsingør og Helsingborg, og i disse områder mener hovedparten at en fast forbindelse vil have en positiv effekt. Men også uden for nærområderne er virksomhederne positive. Blandt virksomheder uden for Nordsjælland mener hele 26 procent, at de vil blive påvirket positivt. Og for svenske virksomheder uden for Norra og Nordvästra Skåne er der 31 procent, der vurderer, at de vil blive positivt påvirket af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. 12

13 Noget tyder derfor på, at en fast forbindelse ikke kun skal ses som et lokalt integrationsprojekt for den nordlige del af Øresundsregionen, men at det nærmere er en investering i kraftigere integration for hele Øresundsregionen. Den danske integrationsaktivitet er stærkere end den svenske I de første seks år Erhvervslivets Øresundsindeks blev gennemført kunne vi konstatere, at den svenske side af Øresundsregionen overordnet set viste en højere integrationsaktivitet end den danske side. I 2007 skete der dog et skifte, idet den danske integration med Sydsverige steg mere end tidligere, og den svenske integrationsaktivitet kun holdt niveau. Landeindeksene for Sverige og Danmark viser, at den danske side også i 2008 ligger lidt over Sverige på integrationsaktivitet. Dermed bekræfter tallene for 2008 det billede, vi så på landenes integrationsindsats i 2007, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Integration fra svensk og dansk side, Danmark Øresund i alt Sverige Note: Samlet indeks for Sverige, samlet indeks for Danmark og Erhvervslivets Øresundsindeks Kilde: Copenhagen Economics Vi har også opdelt hvert af de fire hovedområder i en svensk og en dansk del for at kortlægge forskelle i integration på hver side af Øresundsregionen. Det første område er arbejdsmarkedet, hvor den danske integration ligger over den svenske. En væsentlig årsag er den danske højkonjunktur, som har skabt stærke incitamenter for danske virksomheder til at søge arbejdskraft uden for landet. Også et fortsat højt niveau af flytninger til den svenske side skaber et højt niveau for Danmark. På den svenske side ligger særligt pendlingen meget højt, hvilket er det svenske modsvar til den danske mangel på arbejdskraft. Omvendt er det ikke er så naturligt for svenske virksom- 13

14 heder at rette sig mod Danmark for at skaffe ekstra hænder til arbejdet, og det er med til at holde det svenske integrationsniveau nede på arbejdsmarked. Integrationsniveauerne på de fire hovedområder kan ses i figur 1.5. Figur 1.5 Sverige og Danmark på de fire hovedområder i Erhvervslivets Øresundsindeks Arbejdsmarked Sverige Danmark Forretningsomk Trafik 56 Handel & samarbejde Note: Figuren viser niveau af integration på de fire hovedområder for henholdsvis Sverige og Danmark. Kilde: Copenhagen Economics Det andet område er trafik. Her ligger det svenske og det danske indeks naturligt tæt på hinanden da de fleste af indikatorerne er fælles for de to sider af Øresundsregionen. Kun på broafgiften adskiller Danmark og Sverige sig i betydelig grad, hvilket skyldes at der ikke eksisterer en skatteordning for svenske skattebetalere. Det betyder, at svensk beskattede pendlere typisk betaler ca. en halv gang mere for at passere Øresund end pendlere der betaler skat i Danmark, og derfor er det svenske trafikindeks lavere end det danske. Det tredje område er handel & samarbejde, og her er det svenske indeks derimod højere end det danske. Vi måler næsten udelukkende virksomhedernes integrationsaktiviteter, og de svenske virksomheder er mere integrerede inden for alle de områder, vi måler på. Vi kan dog også konstatere, at der er et potentiale for yderligere integration på begge sider af sundet. Under arbejdsmarked ser vi at når der er barrierer for vækst i form af mangel på arbejdskraft, så reagerer virksomhederne i retning af mere integration. Når det derimod handler om at udnytte andre muligheder i form af samarbejde med fx virksomheder og videninstitutioner samt køb og salg over sundet, så er virksomhederne ikke så aktive. Det fjerde område er forretningsomkostninger, og der er der ingen forskel på integrationen i Danmark og Sverige. Årsagen skal findes i, at indikatorerne er opgjort som forskellene i de danske og svenske priser på forskellige områder. Indikatorværdierne er derfor ens på begge sider af Øresund. 14

15 Kapitel 2 RESULTATER PÅ DELINDEKS OG INDIKATORER I dette kapitel viser vi resultaterne på indikatorniveau fra hvert af de fire hovedområder: arbejdsmarked, trafik, handel & samarbejde og forretningsomkostninger 2 I de tilfælde hvor der er landespecifikke indikatorer, viser vi, hvordan hver af de to dele af Øresundsregionen udvikler sig ARBEJDSMARKED Arbejdsmarkedet er det hovedområde i Erhvervslivets Øresundsindeks hvor integrationen er steget mest siden sidste år. Danske virksomheder har manglet arbejdskraft, og vendt blikket mod de svenske arbejdskraftressourcer. Svenskerne har taget godt imod interessen, for Øresundspendlingen fra Sverige til Danmark er steget med 40 procent det seneste år. Samtidig bliver arbejdsløshedsprocenterne på hver side af sundet mere ens efter flere år med voksende forskelle. Indeksværdien på arbejdsmarked ligger i 2008 på 72 ud af 100. Det giver et stort spring i forhold til 2007 på over 16 indekspoint. Væksten i integrationen på arbejdsmarkedet er sket siden 2003 med en stigning på ca. 4 point pr. år indtil 2007 og en stigning i 2008 på fire gange så meget, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Integration på arbejdsmarked siden Note: Værdien på hovedområdet arbejdsmarked de første otte år Kilde: Copenhagen Economics Årsagen til den kraftige stigning inden for integration på arbejdsmarkedet skal findes i den danske højkonjunktur. Danmark har et meget lavt arbejdsløshedsniveau, så selv om der også 2 I bilag 1 er der redegjort for beregningerne af Erhvervslivets Øresundsindeks, og de anvendte datakilder er fremlagt. Inkluderet er også en oversigt over hovedområder og de tilhørende indikatorer. 15

16 har været positive konjunkturer på den svenske side af Øresund, har der ikke været helt den samme mangel på arbejdskraft på det svenske arbejdsmarked, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Arbejdsløshed i Øresundsregionen, ,0 10,0 Arbejdsløshedsprocent 8,0 6,0 4,0 2,0 Øresundsreg SE Øresundsreg DK Q1 2001Q1 2002Q1 2003Q1 2004Q1 2005Q1 2006Q1 2007Q1 Note: Arbejdsløshedsprocenten er opgjort kvartalsvis som procent af arbejdsstyrken. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Ørestat Udviklingen på det danske arbejdsmarked har for alvor fået danske virksomheder til at se potentialet i at tiltrække medarbejdere fra Sverige. Vi ser derfor at virksomheder i den danske del af Øresundsregionen i høj grad har annonceret målrettet efter svenske medarbejdere, og der er også mange ansættelser i forholdt til ansættelser fra benchmark-regionen, Fyn og Jylland. Modsvaret til den øgede interesse for svensk arbejdskraft ser vi især i det svenske pendlingstal, som slår nye rekorder med pendlere i seneste opgørelsesår (2007). Blandt andet steg antallet af bilpendlere, der bruger færgen Helsingør og Helsingborg, med 64 procent fra 2006 til Der kan også spores en stigning i antallet af flytninger fra Stor-Malmø til kommunerne i og omkring København, hvoraf en del må formodes at være drevet af en ansættelse i Danmark. Det betyder, at arbejdsløshedsprocenter bliver mere ens, og dette tæller positivt i årets indeks. Udviklingen i integrationen afspejler sig i øresundsindekset ved, at det især er pendling, annoncering efter arbejdskraft over sundet og ansættelser over sundet, der trækker indekset for arbejdsmarked op. Dertil kommer, at også de øvrige indikatorer under arbejdsmarked stiger i forhold til 2007, jf. figur

17 Figur 2.3 Indikatorernes påvirkning af udviklingen på arbejdsmarked 20 16,5 15 Stigende integration ,8 2,2 0,9 4,9 3,7 Faldende integration Arbejdsmarked, i alt Pendling Arbejdsløshedsprocenter Flytninger Annoncering over sundet Ansættelser over sundet Note: Figuren viser i hvilken retning indikatorerne har trukket arbejdsmarked og hvor meget fra 2007 til 2008 Kilde: Copenhagen Economics Siden 2001 er indikatoren for pendling steget med 84 indekspoint, og i 2008 er indikatoren 105. Dermed overstiger indikatoren for pendling det benchmark for pendling, man ville forvente i en fuld integreret Øresundsregion. 17

18 Boks 2.1 Indeksets beregningsmetode anvendt i praksis For at vise hvorledes de anvendte indeksværdier i praksis udregnes, gennemgår vi nedenfor fremgangsmåden ved beregningen af indikatorværdien, med udgangspunkt i indikatoren for virksomhedernes annoncering over sundet. På den danske side spørger, vi om de sjællandske virksomhederne har annonceret efter medarbejdere fra Fyn og Jylland, og om de har annonceret efter medarbejdere fra den anden side af Øresund. Ved en fuldt integreret region forventer vi, at virksomhederne henvender sig lige så meget til potentielle medarbejdere fra den anden side af Øresundsbroen som til potentielle medarbejdere fra den anden side af Storebæltsbroen. Vi finder derfor indikatorværdien for den danske side ved at sammenligne svarene på de to spørgsmål. I dette års indeks svarede 16,9 procent af de sjællandske virksomheder, at de havde annonceret efter medarbejdere fra Fyn og Jylland, mens 17,5 procent af virksomhederne svarede, at de havde annonceret efter medarbejdere fra Sydsverige. Annonceringen over sundet udgør således 104 procent (17,5/16,9*100) af det, vi ville forvente i en fuldt integreret Øresundsregion. Denne situation er speciel, fordi det viser en integration på annoncering efter arbejdskraft over det niveau, vi ville forvente. Forklaringen ligger i de positive konjunkturer i Danmark, der har resulteret i en rekord-lav dansk ledighed. Virksomhederne har derfor vendt blikket mod alternative arbejdskraft-ressourcer. For Sverige udregnes indikatoren på samme måde, blot sammenlignes annoncering over sundet med ansættelserne fra Stockholm. I dette års Øresundsindeks svarede 6,8 procent af virksomhederne i Sverige, at de havde annonceret efter medarbejdere over sundet, mens 18,6 procent af virksomhederne svarede, at de havde annonceret efter medarbejdere fra Stockholm. Annonceringerne over Øresund udgør således 36 procent af annonceringerne fra Stockholm (6,8/18,6*100). Indikatoren for Sverige får således en værdi på 36. Den samlede indikatorværdi for annonceringer over sundet beregnes som et simpelt gennemsnit af den svenske og den danske indikatorværdi og opgøres således til 70 [(104+36)/2]. Indikatorens værdi kan således påvirkes af såvel antallet af virksomheder, som annoncerer over sundet som af antallet af virksomheder, som annoncerer efter medarbejdere fra den valgte referenceregion (Stockholm henholdsvis Fyn og Jylland). De øvrige indikatorer under arbejdsmarked udviser ligeledes en positiv udvikling over hele perioden; dog med mere moderate vækstrater. Undtagelsen er arbejdsløshed, som måler forskellen i arbejdsløsheden i de to dele af Øresundsregionen. Her har vi set aftagende integration fra 2004 til 2007 på grund af voksende forskelle i arbejdsløshedsprocenten. Den svenske del af Øresundsregionen fulgte ganske enkelt ikke med, da Danmark gik ind i en højkonjunktur. Men i 2008 er arbejdsløsheden igen blevet mere ens på tværs af sundet, og indikatoren stiger derfor, jf. figur

19 Figur 2.4 Arbejdsmarkeds-indikatorernes udvikling Pendling Ansættelser Arbejdsmarked ialt Annoncering Arbejdsløshed Flytninger Note: De fem indikatorer under hovedområdet arbejdsmarked Kilde: Copenhagen Economics De forhold, der trækker indekset for arbejdsmarkedet ned, er især flytninger over sundet og forskellene i arbejdsløshedsprocenter. Her ligger integrationsniveauet på henholdsvis 47 og 57 indekspoint ud af de 100, man ville forvente i en fuldt integreret region. Til gengæld trækker indikatoren for pendling væsentligt op i indekset med en værdi på over 100, og virksomhedernes arbejdskrafts-orienterede aktiviteter ligger også højt, jf. figur

20 Figur 2.5 Niveau af integration på indikatorerne på arbejdsmarked, 2008 Pendling 150 Öresund Ansættelser over sundet Arbejdsløshedsprocenter Annoncering over sundet Flytninger Note: Figuren går til indeks 150 i stedet for 100. Dette skyldes at indikatoren for pendlingen overstiger det niveau for integration, man ville forvente på langt sigt i en fuldt integreret Øresundsregion. Forklaringen på denne over performance skal findes i den danske højkonjunktur, der har skabt ekstraordinære incitamenter for svenskere til at blive pendlere. Kilde: Copenhagen Economics 20

NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX

NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 21 HVOR LANGT ER INTEGRATIONEN NÅET? RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE MAJ 21 KOLOFON

Læs mere

Brotakster og Øresundsintegration

Brotakster og Øresundsintegration Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration

Læs mere

Erhvervslivets Øresundsindeks. Näringslivets Öresundsindex. Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics.

Erhvervslivets Øresundsindeks. Näringslivets Öresundsindex. Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics. Erhvervslivets Øresundsindeks Näringslivets Öresundsindex 2003 Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics Maj 2003 Side 1 Erhvervslivets Øresundsindeks - Maj 2003

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Bilag 1: Data og beregning af indeks

Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 af 25 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2005 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 64 (100 = høj integration) 2006 2005

Læs mere

Bilag 1: Data og beregning af indeks

Bilag 1: Data og beregning af indeks Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics Bilag 1 - side 1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2007 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 68 (100 = høj integration) 2007 2006 2005

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK 1 Öresundsperspektiv är Öresundskomiteens serie av rapporter, analyser och PM. Öresundsperspektiv ger ett fördjupande perspektiv på en aktuell

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013

Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013 Flerårig strategi for implementering af ÖRUS og handlingsplan 2013 1 INDLEDNING Öresundskomiteen blev etableret i 1993 og har gennem årene udviklet sig. Men formålet er det samme i dag som dengang: at

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere