ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX. Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare Maj 2007

Transkript

1 ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 2007 Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare Maj 2007

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Sammenfatning... 4 Kapitel 1 Hovedresultater Kapitel 2 Resultater på delindeks og indikatorer Arbejdsmarked Trafik Handel & samarbejde Forretningsomkostninger Kapitel 3 Spørgeskemaundersøgelse Litteratur

3 FORORD Erhvervslivets Øresundsindeks er udarbejdet af Copenhagen Economics på opdrag fra Øresund Industri & Handelskammare i perioden fra februar til maj Rapporten dokumenterer udviklingen i Øresundsregionen for syvende år i træk. Den første rapport udkom i juni Denne rapport er en opdatering af datagrundlaget og en sammenligning med situationen i de tidligere år. Arbejdet med Erhvervslivets Øresundsindeks har været organiseret således at Copenhagen Economics har varetaget projektledelsen og Øresund Industri & Handelskammare har bidraget til opgaveløsningen. Der har været nedsat en styregruppe bestående af Therése Persson og Ole Schmidt fra Øresund Industri & Handelskammare samt Martin Kyed fra Copenhagen Economics. Tak til Line Engelbrecht Nielsen og Rune Siglev fra Dansk Erhverv, samt til Helene Ystanes Føyn fra Copenhagen Economics, som har indsamlet og bearbejdet alle de mange data. København, 29. maj 2007 Martin Kyed 3

4 SAMMENFATNING Sammenfatning Copenhagen Economics har opgjort Erhvervslivets Øresundsindeks for Øresund Industri & Handelskammare hvert år siden Formålet med Erhvervslivets Øresundsindeks er at måle integrationen i Øresundsregionen ud fra erhvervslivets perspektiv. Erhvervslivets Øresundsindeks er i 2007 målt til 68 på en skala fra 0 til 100. En værdi på 100 svarer til det niveau for aktivitet på tværs af Øresund som man kunne forvente i en situation uden barrierer mellem Sjælland og Skåne. En værdi på 100 svarer altså til at Skåne og Sjælland er lige så integrerede som Sjælland er med Fyn og Jylland eller at Skåne er lige så integreret med København som Skåne er med Stockholm i dag. Stigningen i årets Øresundsindeks ligger i størrelsesordnen fire indekspoint. Øresundsindekset er primært drevet af udvikling på arbejdsmarkedet i år. Den danske højkonjunktur slår igennem på både de danske og de svenske indikatorer for arbejdsmarkedet. Henholdsvis positivt og negativt. Resultatet bliver at det danske landindeks for første gang i Øresundsindeksets historie overstiger det svenske indeks. Det er også første gang Danmark kan anses som den side der driver udviklingen af Øresundsintegrationen. Vi ser desuden at det svenske pendlingstal overstiger benchmarket og dermed bliver den anden indikator der opnår niveauet for fuld integration på 100. Det pressede danske arbejdsmarked samt det høje antal flytninger fra Hovedstaden til Stormalmø giver også stigninger i bil- og tog- Sammanfattning Copenhagen Economics har årligen sedan 2001 tagit fram Näringslivets Öresundsindex för Øresund Industri & Handelskammare. Syftet med Näringslivets Öresundsindex är att mäta integrationen i Öresundsregionen utifrån ett näringslivsperspektiv. Näringslivets Øresundsindex för år 2007 uppmäts till 68 på en skala från 0 till 100. Ett värde på 100 motsvarar den nivå av aktiviteter över Øresund som kan förväntas vid en situation utan barriärer mellan Själland och Skåne. Ett värde på 100 anger alltså att Skåne är lika integrerat med Själland som Skåne är med Stockholm och som Själland är med Jylland/Fyn. Ökningen i årets Øresundsindex är i storleksordningen fyra enheter. Øresundsindexet drivs i år framförallt av utvecklingen på arbetsmarknaden. Den danska högkonjunkturen slår igenom på både de danska och svenska arbetsmarknadsindikatorerna. I positiv respektiv negativ riktning. Resultatet blir att det danska landindexet för första gången i Øresundsindexets historia överstiger det svenska indexet. Det är också första gången, som Danmark kan anses vara den sida som driver på utvecklingen av Øresundsintegrationen. Vi ser också att det svenska pendlingstalet överstiger benchmark och därmed blir den andra indikatorn som uppnår värdet 100 dvs full integration. Den pressade danska arbetsmarknaden och det höga antalet flyttningar från Köpenhamn till Stormalmö leder också till ökningar i biloch tågtrafiken. På området handel & samarbete är det framförallt företagens enstämmiga 4

5 trafikken. På handel & samarbejde er det især virksomhedernes ens konjunkturvurderinger på hver side af sundet der giver grund til begejstring. Rapporten gør rede for på hvilke områder integrationen er særlig høj og på hvilke den er særlig lav. Erhvervslivets Øresundsindeks er inddelt i fire hovedområder hver med deres delindeks: arbejdsmarked, trafik, handel & samarbejde samt forretningsomkostninger. På det første område, arbejdsmarkedet, er delindekset målt til 54 mod indeks 49 i Delindekset fortsætter dermed de flotte stigningstakster siden På de sidste fire år er arbejdsmarkedet steget med hele 21 indekspoint, men arbejdsmarkedet er stadig det område hvor integrationen er lavest. Siden 2003 har alle indikatorer bortset fra arbejdsløsheds-procenter vist tegn på stigende arbejdsmarkedsintegration. Arbejdsløshedsprocenterne på de to sider af Øresund har dog ikke nærmet sig hinanden endnu. Faktisk er forskellen på arbejdsløshedsprocenterne øget yderligere siden måling i Det tyder på at der er behov for en yderligere indsats for at fjerne de barrierer der forhindrer den gensidige fordel der ligger i at have ét samlet arbejdsmarked i Øresundsregionen. De kommende års målinger vil vise om de nye politiske intentioner resulterer i øgede muligheder for at ledige svenskere kan få arbejde i Danmark og danske virksomheder kan finde arbejdstagere i Sverige og vice versa. Flaskehalsproblemerne på det danske arbedömning av konjunkturen som ger upphov till entusiasm. Rapporten redogör för vilka områden där integrationen är särskilt hög respektive särskilt låg. Näringslivets Øresundsindex är indelat i fyra huvudområden med var sitt delindex: arbetsmarknad, trafik, handel & samarbete och kostnader för företagen. På det första området arbetsmarknad, uppgår i år delindexet till 54 jämfört med Delindexet fortsätter därmed den positiva utvecklingen från Under de senaste fyra åren har arbetsmarknadsområdet stigit med hela 21 enheter. Detta samtidigt som arbetsmarknaden är det område som uppvisar lägst integration. Sedan 2003 har alla indikatorer förutom arbetslöshetsnivå visat på ökad integration. Arbetslöshetsnivån på de båda sidorna av Øresund ännu inte närmat sig varandra. Faktum är att skillnaden i arbetslöshetsnivåerna istället har ökat sedan mätningen Det tyder på att det finns behov av ytterligare insatser för att ta bort de barriärer som hindrar de bägge sidorna från att dra nytta av att ha en gemensam arbetsmarknad i Øresundsregionen. De kommande årens mätningar kommer att visa om de nya politiska intentionerna resulterar i ökade möjligheter för arbetssökande svenskar att få arbete i Danmark och för danska företag att finna medarbetare i Sverige och vice versa. 5

6 bejdsmarked har dog givet sig til udtryk på anden måde i årets indeks. De danske indikatorer for annoncering over sundet og ansættelser over sundet er steget markant, og de tilsvarende svenske indikatorer er faldet fordi arbejdsmarkedet er så presset på den danske side at det synes mere relevant at annoncere og ansætte nationalt for de skånske virksomheder. Pendlingen fra Sverige er også steget siden sidste år. Endda så meget at den overgår benchmarket og derfor kommer op på indeks 100. Ud over det stigende antal danske ansættelser over sundet, så kommer pendlingen også af danskere som flytter til billigere boliger i Skåne, men som bevarer det danske job. Resultatet af årets ændringer på delindekset for arbejdsmarkedet er at Danmark nu ligger højest med indeks 61 mod 48 på den svenske side. Både på indikatoren flytninger over sundet, annoncering over sundet og ansættelser over sundet er den danske værdi højere end den svenske. Som nævnt er billige svenske boliger og en dansk højkonjunktur de væsentligste forklaringer bag indikatorværdierne. Når vi ser at pendlingsindikatoren antager hidtil usete højder i år, så er det derfor også nærliggende at antage at de danskere der flytter til Skåne i overvejende grad fastholder deres tilknytning til det danske arbejdsmarked. På det andet område, trafik, er delindekset målt til 76. Det svarer til en stigning på 5 indekspoint siden sidste års måling. Stigningen skyldes især en kraftigere bil- og togtrafik over broen. Disse to indikatorer er steget med henholdsvis 13 og 9 indekspoint siden Også lastbiltrafikken er karakteriseret ved en stigning; nemlig på 7 point. Situationen er Flaskhalsproblemen på den danska arbetsmarknaden har dock på ett annat sätt givit uttryck i årets index. Indikatorerna för annonsering över sundet och anställningar över sundet har stigit markant för den danska sidan. De motsvarande svenska indikatorerna har fallit då arbetsmarknaden är så pressad på den danska sidan att det för de skånska företagen ter sig mer relevant att annonsera och anställa på den egna sidan. Pendlingen från Sverige har också ökat under det senaste året. Ökningen är så hög att värdet överstiger benchmark och därför når ett indexvärde 100. Utöver det ökande antalet anställningar över sundet så beror pendlingen även på danskar som flyttat till ett billigare boende i Skåne, men som behållit sitt danska jobb. Resultatet på årets delindex för arbetsmarknaden blir att Danmark numera ligger högst med värde 61 jämfört med värde 48 för den svenska sidan. Såväl indikatorn för flyttningar över sundet som annonsering över sundet och anställningar över sundet är högre på den danska än den svenska sidan. Som tidigare nämnt är de främsta förklaringarna till värdet på delindexet lägre boendepriser och högkonjunkturen på den danska sidan. När vi ser att pendlingsindikatorn når hittills oanade nivåer i år är det också lätt att anta att de danskar som flyttar till Skåne i övervägande grad behåller sin anknytning till den danska arbetsmarknaden. På ett annat område, trafik, får delindexet värde 76. Det motsvarar en ökning med fem enheter sedan den förra mätningen. Ökningen beror framförallt på en högre bil- och tågtrafik 6

7 stort set uændret på henholdsvis broafgiften og offentlige transportforbindelser. Med udviklingen på arbejdsmarkedet in mente er der derfor belæg for at det mere er markedsdrevne stigninger vi kan konstatere på trafikken end det er resultatet af en offentlig indsats for at øge integrationen gennem forbedret og billigere infrastruktur. På det tredje område, handel & samarbejde, er delindeksets værdi steget fra 53 sidste år til 57 i år. Selv om der er en vis statistisk usikkerhed forbundet med resultaterne, viser indikatorerne at der findes et potentiale på området for handel & samarbete Lyspunktet er at de svenske og danske virksomheder næsten vurderer konjunkturerne helt ens hvilket giver en indikatorværdi på 98. Det fjerde område forretningsomkostninger, er med en værdi på 83 det delindeks som er tættest på høj integration. Selvom forretningsomkostningerne fortsat er forskellige i Skåne og på Sjælland, er prisniveauerne alligevel rimeligt ens i de to dele af Øresundsregionen. Delindekset var ligeledes 83 i 2006 og forskellene fra sidste års indeks ligger derfor kun i nogle forskydninger på de enkelte indikatorer. Erhvervslivets Øresundsindeks kan også bruges til at analysere, om den danske eller den svenske del af regionen er særligt orienteret mod mulighederne i regionen. Vi har beregnet Erhvervslivets Øresundsindeks alene for den svenske del, og vi får en værdi på 67 (mod 66 sidste år). Ligeledes har vi isoleret det samlede indeks for den danske del, og her får vi en værdi på 68 (mod 62 sidste år). Både det svenske og det danske landeindeks er steget i över bron. Indikatorerna för dessa två områden har ökat med 13 respektive nio enheter sedan Även lastbilstrafiken noterar en ökning på sju enheter. Situationen är i stort sett oförändrad på områdena för broavgiften respektive offentliga transportförbindelser. Mot bakgrund av utvecklingen på arbetsmarknaden finns det grund för att det snarare är marknadsdrivna ökningar som vi ser på trafikområdet än resultat av offentliga insatser för att öka integrationen genom bättre och billigare infrastruktur. På det tredje området, handel & samarbete, har delindexet stigit från värde 53 till 57. Även att det kan föreligga viss statistisk osäkerhet på området visar indikatorerna att det finns en potential på området handel & samarbete. Det mest positiva är att svenska och danska företag bedömer konjunkturläget i stort sett likadant vilket ger delindikatorn värde 98. Det fjärde området, kostnader för företagen, är med värde 83 det delområde som är närmast full integration. Även om kostnaderna för företagen fortfarande skiljer sig åt mellan Skåne och Själland är prisnivåerna ändå relativt lika på de bägge sidorna av sundet. Delindexet hade värde 83 i mätningen 2006 och skillnaden mot förra årets index beror därför enbart på några små förskjutningar i de enskilda indikatorerna. Näringslivets Øresundsindex kan användas till att analysera huruvida den danska eller den svenska delen av regionen är särskilt öppen för möjligheterna i regionen. Vi har även beräknat Näringslivets Øresundsindex för enbart den svenska delen och vi får då värde 67 (jäm- 7

8 år. Dermed er begge lande er kommet tættere på niveauet for fuld integration i regionen. Hvad der er nok så interessant er at det danske indeks for første gang ligger over det svenske indeks. Ændringen fra sidste års resultat hvor Sverige havde det højeste landindeks kan i store træk henledes til ændringerne på delindekset for arbejdsmarkedet. Det skal blive interessant om Danmark også i de kommende år skal være lokomotivet for integration som Sverige hidtil har været det. Hele 65 procent af de svenske virksomheder udtrykker forventninger om højere fremtidig øresundsaktivitet mod 54 procent i Danmark. Indekset bygger på såvel offentlige data som på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt medlemmerne af Dansk Erhverv og Sydsvenska Industri- och Handelskammaren. Kapitel 1 præsenterer hovedresultaterne fra analysen. I kapitel 2 gennemgår vi resultaterne for delindeks og indikatorer. I Kapitel 3 fremhæves resultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i marts 2007 blandt medlemmer af Dansk Erhverv og medlemmerne af Sydsvenska Industri- och Handelskammaren. Spørgeskemaundersøgelsen tjener to formål. Dels danner den grundlag for beregning af dele af indekset, og dels hjælper den til at belyse virksomhedernes opfattelse af udviklingen i Øresundsintegrationen. Datagrundlaget for rapporten samt spørgeskemaundersøgelsen er beskrevet i bilag1, bilag 2 og bilag 3. fört med 66 förra året). På samma sätt har vi beräknat det totala indexet för enbart den danska sidan och här får vi värde 68 (jämfört med 62 förra året). Landindexet för både Sverige och Danmark har stigit i år. Därmed har de bägge länderna också kommit närmaren nivån för full integration i regionen. Något som är minst lika intressant är att det danska landindexet för första gången ligger över det svenska. Förändringen från förra årets resultat då Sverige hade det högsta landindexet kan i stort sett hänföras till förändringarna i delindikatorn för arbetsmarknadsområdet. Det skall bli intressant att se huruvida Danmark även under de kommande åren kommer att vara dragloket i integrationen, en roll som tidigare Sverige haft. Hela 65 procent av de svenska företagen uttrycker förväntningar om högre aktivitet i Øresund i framtiden mot 54 procent i Danmark. Indexet bygger på såväl offentligt faktamaterial som resultat från en enkätundersökning genomförd bland medlemsföretagen i Dansk Ervherv och Sydsvenska Industri- och Handelskammaren. Huvudresultaten av analysen presenteras i kapitel 1. I kapitel 2 redogör vi för resultaten av delindex och indikatorer. Kapitel 3 lyfter fram resultaten av den enkätundersökning som gjorts under mars 2007 bland medlemsföretagen. Enkätundersökningen tjänar två syften. Dels utgör den grund för beräkning av delar av indexet och dels hjälper den till att belysa verksamheternas uppfattning av utvecklingen av Øresundsintegrationen. 8

9 Datamaterialet för rapporten samt enkätundersökningen finns redogjort i bilaga 1, bilaga 2 och bilaga 3. 9

10 Kapitel 1 HOVEDRESULTATER Erhvervslivets Øresundsindeks har til formål at afdække den faktiske aktivitet mellem de to sider af Øresundsregionen ud fra erhvervslivets synsvinkel. Det samlede Øresundsindeks ligger i 2007 på 68 point på en skala fra 0 til 100. En værdi på 100 kan ses som det aktivitetsniveau mellem de to sider af Øresundsregionen som vi ville forvente hvis alle barrierer for integration er fjernet. Det samlede indeks er steget med fire indekspoint siden Vi er dermed tilbage på den gennemsnitlige årlige ændring på tre indekspoint som har tegnet integrationsprocessen siden 2003; Figur 1.1. Figur 1.1 Udviklingen i Øresundsindeks Høj integration Lav integration Note: Værdien af Erhvervslivets Øresundsindeks de første syv år Kilde: Copenhagen Economics Metoden bag Øresundsindekset går ud på at sammenligne en række observerede værdier for forskellige grene af integration med det niveau man ville forvente ved høj integration. Vi kalder det tal der angiver hvad vi ville forvente ved høj integration for benchmarket. Sidst i Kapitel 3 kan man læse mere om metoden bag indekset. De fire delindeks Der indgår fire delindeks i Erhvervslivets Øresundsindeks: (1) arbejdsmarkedet, (2) trafik, (3) handel & samarbejde, (4) forretningsomkostninger. De fire delindeks er gengivet i Figur 1.2 hvor man kan se niveau og udvikling i de syv år indekset er opgjort. 10

11 Delindekset for arbejdsmarkedet måler aktiviteten på arbejdsmarkedet på tværs af Øresund. Vi følger udviklingen i pendling, arbejdsløshedsprocenter, flytninger, annoncering efter arbejdskraft og ansættelse af arbejdskraft. Delindekset for trafik måler udnyttelsen af infrastrukturen på tværs af Øresund. Dette gælder trafikken over broen (henholdsvis bil-, lastbil- og togtrafik), omfanget af offentlige transportforbindelser samt broafgiftens størrelse. Delindekset for handel & samarbejde måler erhvervslivets adfærd samt konjunkturerne i regionen. Vi ser på import og eksport og i hvor høj grad der samarbejdes og indgås Joint Ventures over sundet. Endelig indgår indikatorer for henholdsvis om man udnytter resurser (fra bl.a. videninstitutioner) på den anden side af sundet og om konjunkturerne er ens i Skåne og på Sjælland. Endelig ser delindekset forretningsomkostninger nærmere på, hvordan priser og omkostninger udvikler sig i regionen, og om priser og omkostninger bliver mere ensartede. Her indgår husleje for kontorlokaler, priser på kontorudrustning, el-, varme- og telefonpriser, priser for dagligvarer samt et Øresunds Big Mac-indeks. Figur 1.2 viser at det i år er delindeksene for arbejdsmarked, trafik og i nogen grad også handel & samarbejde der driver udviklingen i Øresundsindekset fra 2006 til Ser vi længere tilbage, er det også arbejdsmarkedet og trafik der har sikret et stigende Øresundsindeks siden Niveaumæssigt er det imidlertid stadig forretningsomkostninger samt i stigende grad trafik der trækker det samlede indeks op mens arbejdsmarkedet samt handel & samarbejde ligger under det samlede indeks. Det er derfor også inden for arbejdsmarkedet samt handel & samarbejde at de største potentialer for øget integration ligger. 11

12 Figur 1.2 Udviklingen i delindeks Forretningsomk Trafik Øresundsindeks ialt Handel & samarb Arbejdsmarked Note: De fire hovedområder i Erhvervslivets Øresundsindeks Kilde: Copenhagen Economics Store ændringer på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsindekset er steget med fem point siden Fremgangen er hovedsageligt drevet af den danske side, hvor landindekset er steget med 18 indekspoint. Det svenske landsindeks er til gengæld faldet med syv point. På den danske side har der været stigning på indikatorerne for pendling, flytninger, annoncering over sundet og ansættelser over sundet. Flytninger, men også pendling fra dansk til svensk side er steget siden Stigningerne er på henholdsvis 20 og 17 point. Det faktum at der har været en stigning i pendlingen fra dansk til svensk side, til trods for at der er en kraftigere økonomisk vækst på den danske side, kan tolkes som et stærkt tegn på integration. Derudover har der været en kraftig udvikling i de danske indikatorer for annoncering og ansættelse af arbejdskraft over sundet. De svenske indikatorer på annoncering og ansættelser er derimod faldet. Når det gælder ansættelser, så er det tydeligt at det danske arbejdsmarked er under pres, og de danske virksomheder har i større grad måttet vende sig mod det svenske arbejdsmarked. Danske virksomheder ansætter i stigende grad personer fra den anden side af sundet og i højere grad end tidligere annoncerer de bevidst efter dem. Tiden vil vise om den danske side kan fastholde de høje indikatortal på blandt andet annoncering og ansættelser 12

13 over sundet når der er mindre pres på det danske arbejdsmarked. De svenske virksomheder har derimod vendt sig mod det nationale arbejdsmarked fordi det sjællandske arbejdsmarked ikke byder på ledig kapacitet og fordi de danske virksomheder gør et indhug i den skånske arbejdsstyrke. De giver væsentlige tab på indikatorer for annoncering og ansættelser over sundet for Sverige så udviklingen ender i et samlet minus for Sverige på arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedsindikatoren er faldet fra 2006 som et resultat af at ledighedsprocenterne er blevet mere forskellige (indikatoren måler forskellen i ledighedsniveau i det to dele af regionen). Den danske økonomi har altså gjort det bedre end den svenske, så forskellen er blevet større. Ikke desto mindre er det tankevækkende at den høje vækst på den danske side ikke har resulteret i et større fald i arbejdsløsheden på den anden side af sundet; jf. Figur 1.3. Dette er en indikation af at arbejdsmarkedet endnu ikke er helt integreret og at forskellige barrierer spiller en stor rolle i at forhindre at dette sker. Dog skal man være opmærksom på at også andre forhold end Øresundsintegrationen der påvirker arbejdsløshedsprocenternes udvikling (fx virksomhedslukninger og omstrukturering i industrierne, arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning og integrationen af flygtninge og indvandrere). Figur 1.3 Arbejdsløshedsprocent i Øresundsregionen ,0 10,0 Arbejdsløshedsprocent 8,0 6,0 4,0 2,0 Øresundreg SE Øresundsreg DK Q1 2001Q1 2002Q1 2003Q1 2004Q1 2005Q1 2006Q1 Kilde: Ørestat På pendlingsområdet er der sket en fremgang på begge sider af sundet. Den svenske har dog været størst, og den svenske pendlerindikator er den anden indikator i Øresundsindeksets historie hvor den faktiske udvikling har overgået benchmarket, således at indikatoren antager en værdi på

14 Markedsdrevet fremgang på trafik Den faktiske trafik er øget meget siden Biltrafikindikatoren er helt oppe på 98, og togtrafik og lastbiltrafik er også høje. De er alle steget meget, med henholdsvis 13, 9 og 7 indekspoint. Der er dog ikke sket forbedringer i integrationen på området offentlige transportforbindelser. Det faktiske antal transportforbindelser er faldet, og i Sverige har man stadig ikke indført skattefradraget på broafgiften. Stigningen på trafikområdet synes derfor at være drevet af markedet. For det første resulterer den generelt høje økonomiske aktivitet i Øresundsregionen at der er en stigende lastbiltrafik over Øresundsbron. Stigningen er både absolut i antal lastbiler og i forhold til benchmark. For det andet ligger der nogle effekter fra arbejds- og boligmarkedet bag resultaterne på persontrafikken. Tog- og biltrafikken er både hjulpet på vej af et presset dansk arbejdsmarked hvor arbejdsgiverne må lede længe efter ledige hænder. Det har fået dem til at vende blikket mod arbejdsmarkedet i Skåne hvilket har øget antallet af pendlere fra Sydsverige til Sjælland. Det giver sig naturligvis også udslag i persontrafikken over sundet. Derudover er trafikken over sundet steget fordi danskere har draget fordel af de lavere boligpriser på den svenske side, men samtidig har fastholdt tilknytningen til det danske arbejdsmarked. Delindekset for handel & samarbejde er præget af modstridende tendenser. Konjunkturindekset er i år på hele 98 points hvilket viser at virksomhederne vurderer konjunkturerne på samme måde på begge sider af sundet. Derudover er de danske virksomheder blevet bedre til at udnytte ressourcer på den anden side af sundet, og de svenske virksomheder er blevet bedre til at eksportere til den danske side. Eksporten over sundet er dog stadig lav. Den danske importindikator er faldet betydeligt, men dette skyldes alene at importen fra Fyn og Jylland (benchmarket) er steget. Østdanmark trækker og Sydsverige falder Vi opdeler nu det samlede Øresundsindeks i et svensk og et dansk indeks, så det er muligt at holde både niveau og udviklingstendenserne på hver side af Øresund op mod hinanden. For eksempel er der langt flere øresundspendlere fra Sverige end fra Danmark. Dette gælder også selv om man korrigerer for at man ville forvente over dobbelt så mange pendlere fra den svenske side af Øresund i en situation med høj integration. Vi foretager opdelingen ved at adskille de enkelte indikatorer i en svensk og en dansk indikator hvor dette lader sig gøre. I de tilfælde hvor en opdeling ikke er mulig, tildeles begge indeks samme værdi. Som det fremgik af afsnittet om arbejdsmarkedet, så er der sket en integrationsmæssige forskydninger i forholdet mellem de to sider af Øresund. For første gang i Øresundsindeksets 14

15 historie ligger det danske landindeks over det svenske indeks; jf. Figur 1.4. Stigningen i det danske indeks har været på hele seks point til 68, mens det svenske indeks kun har set en fremgang på et enkelt point til 67 i Dette resultat kan hænge sammen med at de sidste års høje forventninger i de danske virksomheders til den fremtidige aktivitet er blevet realiseret. Figur 1.4 Det samlede Øresundsindeks og for DK og SE hver for sig Danmark Øresund i alt Sverige Note: Samlet indeks beregnet for Danmark alene, Sverige alene og Øresundsregionen i alt Kilde: Copenhagen Economics Vi har også opdelt hver af de fire delindeks i en svensk og en dansk del for at kortlægge de niveaumæssige forskelle i integration på hver side af Øresundsregionen. Det viser sig som noget nyt at integrationen på arbejdsmarked er længere fremme i Danmark end i Sverige med en forskel på de to regioner på 13 indekspoint. Denne forskel er på trods af at Sverige nu er oppe på fuld integration på pendlingsindikatoren. Den danske del klarer sig også bedst på delindekset for trafik hvor der er seks indekspoint forskel. Her er det skattefradraget for broafgiften der gør hele forskellen da det sikrer Danmark fuld integration på denne indikator. På handel & samarbejde ligger Sverige fortsat foran Danmark på integration. Sverige præsterer bedre end Danmark på alle de fire indikatorer hvor det er muligt. Der er dog ingen grund til at fejre dette på den svenske side for selv for Sverige er der tale om relativt lave niveauer af integration. Kun for indikatoren for konjunkturindeks er der klare positive signaler 15

16 at hente i niveauet da konjunkturvurderingerne næsten er ens på de to sider af sundet og derfor giver en indikatorværdi på 98. To point fra fuld integration. Integrationen på delindekset for forretningsomkostninger er per definition ens i de to dele af regionen da der er tale om forhold mellem priser på hver side af sundet. Dette ses også af Figur 1.5. Figur 1.5 Danmark og Sverige og de fire hovedområder i Erhvervslivets Øresundsindeks 61 Sverige Danmark Arbejdsmarked, i alt Forretningsomk, i alt Trafik, i alt 64 Handel & samarbejde, i alt Kilde: Copenhagen Economics Den danske højkonjunktur har helt sikkert været med til at accelerere integrationsprocessen. Alene det faktum at danske virksomheder har oplevet flaskehalsproblemer har åbnet synet for potentialerne i at få medarbejdere fra Sverige. Det kan være med til at fjerne nogle af de mentale barrierer der skal væk for at kunne realisere visionerne om fuld integration i det mindste på arbejdsmarkedet. En del af barriererne findes imidlertid ikke i hovederne på folk, men derimod i de regelsæt der udstikker mulighederne for integration. Her ligger der stadig ugjort arbejde for politikere på begge sider af broen. Barriererne er efterhånden velkendte, men det gør dem ikke mindre aktuelle. Udfordringerne skal tages op hvis visionerne om ét arbejdsmarked i Øresundsregionen skal blive en realitet. Der er nok at tage fat på. Forskellige pensionssystemer, A- kasseregler, barselsregler, regler for vikarvirksomheder, den gensidige anerkendelse af uddannelser... 16

17 Kapitel 2 RESULTATER PÅ DELINDEKS OG INDIKATORER Efter at vi har set på de overordnede tendenser i Kapitel 1, vil vi i dette kapitel sætte fokus på resultaterne på indikatorniveau fra hvert af de fire områder 1. I de tilfælde hvor der er landespecifikke indikatorer vil det være muligt at se hvordan hver af de to dele af Øresundsregionen klarer sig på integrationen, og vi vil i alle tilfælde se på både niveau og udvikling for de enkelte indikatorer ARBEJDSMARKED Arbejdsmarkedsintegrationen i Øresundsregionen har politisk bevågenhed i disse år. Det er med god grund. Der er flaskehalse på den danske side af sundet og ledige hænder på den svenske side. Samtidig sætter boligpriserne i København grænser for Hovedstadens tiltrækning af arbejdskraft fra resten af Danmark. I en sådan situation står fordelene af ét fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen klart frem. Der ligger en gensidig fordel i at arbejdstagerne fra Skåne finder arbejdsgiverne på Sjælland. Derudover kan Skåne fungere som en ventil for det danske boligmarked så Skåne tilbyder en alternativ bosætningsmulighed inden for pendlingsafstand af Hovedstaden. Dermed hæmmes Hovedstadens vækst ikke unødigt af at visse grupper afskæres fra arbejdsmarkedet i Hovedstaden. Skåne oplever fordelen ved at væksten i byggebranchen også smitter af på den svenske side. Den nuværende situation på arbejdsmarkedet og boligmarkedet belyser blot de generelle fordele der er ved integration, og hvorfor der er sund fornuft i visionen om at gøre København og Malmø til én arbejdsmarkedsregion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt at de gode intentioner fra politikere fra den danske og svenske regering omsættes til handling for at fjerne de barrierer der stadig eksisterer for arbejdsmarkedsintegration. Vender vi os mod årets måling af integrationen, så ser vi at indekset for arbejdsmarkedet er steget med fem indekspoint siden Tendensen mod stærkt stigende arbejdsmarkedsintegration siden 2003 fortsætter med uformindsket styrke. Indekset ligger således nu på 54 point. Arbejdsmarkedsindekset overstiger endelig halvdelen af fuld integration, men der er stadig lang vej til fuld integration på arbejdsmarkedet; jf. Figur I bilag 1 er der redegjort for beregningerne af indekset og de anvendte datakilder er fremlagt. Inkluderet er også en oversigt over samtlige indeks og indikatorer. 17

18 Figur 2.1 Udviklingen i indekset for arbejdsmarkedet siden Kilde: Copenhagen Economics Indeksværdien for arbejdsmarkedet på 54 er beregnet som et simpelt gennemsnit af de fem indikatorer som er vist i Figur Figuren viser niveauet af de fem indikatorer under arbejdsmarkedsindekset og afslører at situationen er klart bedst på pendlingsområdet. Her er indikatorværdien på 73 point. Indikatoren ansættelser over sundet ligger næsthøjest med 64 point hvilket er lavere end det samlede indeks på 68. De tre andre områder, henholdsvis arbejdsløshedsprocenter, flytninger og annoncering over sundet, er stadig under halvvejs af niveauet for fuld integration. 2 Øresundsindekset for arbejdsmarkedet beregnes på baggrund af virksomhedernes og befolkningens faktiske adfærd. Vi søger ikke at afdække den integration af arbejdsmarkedsforhold som bestemmes af offentlige myndigheder. Derfor er harmonisering af regler for skat, social sikring/sundhed og andre forhold ikke en del af beregningerne af Erhvervslivets Øresundsindeks. 18

19 Figur 2.2 De fem indikatorer på arbejdsmarkedet Öresund Pendling Ansættelser over sundet 64 Arbejdsløshedsprocenter Annoncering over sundet Flytninger Kilde: Copenhagen Economics Vender vi os mod udviklingen for at se hvad der har forårsaget stigningen i arbejdsmarkedsindekset siden 2006, ser vi at det er forbedringer på pendling, flytninger og annoncering over sundet der har trukket indekset op. Dekomponeringen af væksten i Figur 2.3 viser at arbejdsløshedsprocenterne dog er blevet mere forskellige siden Det skyldes at der har været et større fald i arbejdsløsheden på den danske side af Øresundsregionen end på den svenske side. Dekomponeringen er lavet så ændringerne på de enkelte indikatorer summer til den samlede stigning på 5,2 indekspoint. Siden 2006 er pendlingsindikatoren steget med hele 13 point. Flytninger og annoncering er steget med henholdsvis 11 og 12 point mens ansættelser over sundet er nærmest uændret med en stigning på et enkelt point. Indikatoren for arbejdsløshedsprocenter mister hele 10 point på at den svenske side ikke har oplevet det samme kraftige fald som på den danske side af Øresundsregionen. 19

20 Figur 2.3 De enkelte indikatorers bidrag til udviklingen i indekset for arbejdsmarkedet Stigende integration 5,0 5,2 2,6 2,1 2,2 0,1 Faldende integration -5,0 Arbejdsmarked, i alt Pendling -1,9 Arbejdsløshedsprocenter Flytninger Annoncering over sundet Ansættelser over sundet Note: Dekomponering af indekset for arbejdsmarkedet Kilde: Copenhagen Economics Ser man på udviklingen i indikatorerne, så viser det sig at dette års fald i indikatoren for arbejdsløshedsprocenter er en del af en negativ udvikling siden 2004 som nu har bragt indikatoren på en værdi på kun 46; jf. Figur 2.4. Det er et fald siden 2004 på 35 point og dermed et tegn på at arbejdsmarkedsintegrationen langt fra er fuldendt. Specielt problematisk er det at det netop er arbejdsløshedsindikatoren der udviser en negativ trend eftersom den kan betragtes som den mest langsigtede indikator for integration på arbejdsmarkedet. Kun forskelle i arbejdsstyrken på hver side af sundet kan begrunde velvarende forskelle på arbejdsløshedsprocenterne ved høj arbejdsmarkedsintegration. I den forbindelse virker det ikke plausibelt at den stigende forskel i arbejdsløshedsprocenter kun kan henledes til stigende forskelle på de arbejdsstyrkerne. Bag årets udvikling finder man økonomisk fremgang og fald i arbejdsløshedsprocenterne på begge sider af sundet. Den danske økonomi har imidlertid gjort det endnu bedre en den svenske, så forskellen på ledigheden er blevet større over sundet. Der er dog også positive tendenser at spore på indikatorerne under arbejdsmarkedet. Flytninger er steget jævnt i perioden til 43. En stigning på i alt 33 point. Pendlingen har også været stødt stigende fra 2001 til I 2001 var indikatoren på 22 point og i 2007 på 73; altså en stigning på 51 point på blot seks år. Siden 2003 har udviklingen været lige så positiv for annoncering over sundet og ansættelser over sundet. For ansættelser over sundet er tendensen dog aftagende. 20

21 Samlet set har delindekset for arbejdsmarkedet vist jævnt stigende integration siden På de fire sidste år er delindekset steget med hele 21 indekspoint til 54 i 2007; Figur 2.4. Figur 2.4 Udviklingen i delindeks Pendling Ansættelser Arbejdsmarked ialt Arbejdsløshed Annoncering Flytninger Note: De fem indikatorer på arbejdsmarkedet i forhold til de sidste 6 år Kilde: Copenhagen Economics For pendling gælder det at der i gennemsnit for perioden januar til december 2006 er ca pendlere over Øresund per måned 3 ; heraf ca fra Sverige og knap fra Danmark. Vores tal for pendlere er opgjort ved at tælle pendlerkort 4 hos trafikselskaberne, hos færgeselskaberne og hos Øresundsbron. Opgørelsesmetoden for antal pendlere der kører over Øresundsbroen i egen bil er blevet ændret af Øresundsbron siden Erhvervslivets Øresundsindeks Samlet set er pendlingen over Øresund gået frem med 13 point, fra 60 i 2006 til 73 i år. Ved høj integration forventes knap pendlere i alt for 2006; heraf ca med bopæl i 3 Pendlere med bil, tog og bus er opgjort i perioden januar til december Pendlertal for HH Ferries er det faktiske tal for antal medlemmer i deres pendlerklub per 28. marts Øresundsindekset måler pendlingen ved at tælle pendlerkort frem for ved at anvende registerdata af to primære årsager. For det første er de registerdata som indsamles af Ørestat, opgjort med 1½ til 2 års forsinkelse. De er derfor ikke anvendelige til vores formål eftersom vi ønsker at opgøre pendlingen år for år. For det andet opnår vi en kons i- stent tidsserie ved at tælle pendlerkortene år for år. Denne kan benyttes til at måle udviklingen over årene. Selvom de målte tal for pendling således kan være lavere end de registerbaserede, er de stadigvæk sammenlignelige år for år. Vi kan derfor anvende disse tal til at måle udviklingen i pendling. 5 Indtil og med Øresundsindeks 2006 er antal pendlere per måned blevet opgjort med udgangspunkt i antallet af kunder. De nye tal tager udgangspunkt i antallet af pendlerpassager. Vi har foretaget justeringen i metoden med tilbagevirkende kraft så der er en tidsserie fra 2001 til 2007 med ens metode i dette års Øresundsindeks. Bilag 3 giver en fyldestgørende beskrivelse af ændringen. 21

22 Danmark og ca med bopæl i Sverige. Metoden i opgørelsen af benchmarket er fastsat ud fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) der opgjorde den naturlige pendling som den var i midten af 1990erne (se Bacher et al., 1995). Benchmarket er justeret så det tager højde for den generelle stigning i pendlingen. 6 På pendlingsområdet er der sket en fremgang på begge sider af sundet. Den svenske har dog været størst, og den svenske pendlerindikator er den anden indikator i Øresundsindeksets historie hvor den faktiske udvikling har overgået benchmarket. Den svenske pendlerindikator antager derfor en værdi på 100. Det faktum at der har været en stigning i pendlingen fra dansk til svensk side, til trods for at der er mest gang i økonomien på dansk side, kan tolkes som et stærkt tegn på integration. Med indikatoren ansættelser over sundet ser vi på hvor stor en andel af virksomhederne der har ansat medarbejdere fra den anden side af sundet i løbet af det sidste år. Dette sættes i forhold til andelen af virksomheder der har ansat medarbejdere fra et tilsvarende område i deres eget land. Benchmarket er henholdsvis Stockholm eller Fyn og Jylland for de svenske og danske virksomheder. En af fordelene ved at beregne Øresundsindekset som forholdet mellem fx ansættelser over sundet fra Sydsverige med ansættelser fra en referenceregion (Fyn og Jylland) er at vores resultater bliver robuste overfor konjunktursvingninger; jf. Boks 1. Boks 1 Indeksets beregningsmetode og konjunkturfølsomhed Øresundsindekset måler graden af integration, i for eksempel Danmark, som størrelsesforholdet mellem ansættelser fra Stockholm henholdsvis Jylland/Fyn og over Øresund. Da indekset således måler forholdet imellem ansættelser over sundet og ansættelser fra en referenceregion (Fyn og Jylland eller Stockholm), er vores resultat (indeksværdien) derfor ikke påvirket af det generelle ansættelsesniveau som i høj grad er konjunkturbestemt et simpelt eksempel kan belyse dette. Eksempel: Antag at der kun findes 200 virksomheder i København i Af disse virksomheder, ansætter 40 procent (80 virksomheder) efter arbejdskraft fra Fyn og Jylland mens kun 10 procent (20 virksomheder) ansætter arbejdskraft fra Sydsverige. I Øresundsindekset vil vi således opgøre integrationsniveauet til 25, da antallet af virksomheder som ansætter over Øresund udgør 25 procent af antallet af virksomheder som ansætter fra Jylland/Fyn (10/40*100). Såfremt vi antager, at de 200 virksomheder i år 2007 oplever dårlige konjunkturer og derfor kun ansætter i det omfang det er absolut nødvendigt, er det måske kun i alt 50 af virksomhederne som vælger at ansætte medarbejdere det år. Såfremt integrationsniveauet er uændret i forhold til 2006, vil 20 virksomheder således ansætte arbejdskraft fra Fyn og i Jylland (40 procent af 50) mens 5 virksomheder vil ansætte arbejdskraft fra Sydsverige (10 procent af 50). Målt i Øresundsindekset vil det således være 10 procent af de 200 virksomheder som ansætter fra Jylland/Fyn (20/200*100) og 2,5 procent af de 200 virksomheder som ansætter fra Sydsverige (5/200*100). Da 2,5 procent udgør 25 procent af 10 procent (2,5/10*100) er Øresundsindeksets værdi således uændret på 25 hvilket vi også forventede da vi antog at integrationen ikke havde ændret sig fra I dette års måling er indikatoren for ansættelser over sundet 64 mod 63 i Det er derfor ikke i integrationsniveauet at man finder de store ændringer. Til gengæld er der forskel på 6 AKF s opgørelse af den naturlige pendling tager ikke højde for den generelle stigning i pendlingen da modelleringen er foretaget på baggrund af et års pendlingsmønster på Sjælland. Da vi ikke har datagrundlag for at foretage en ny modellering, så er en justering i forhold til den faktiske vækst et acceptabelt alternativ. 22

23 hvordan de to sider af Øresundsregionen har udviklet sig. På den danske side ansætter man i stigende grad medarbejdere fra Sydsverige. Hele 25 procent af de danske virksomheder svarer nu at de har ansat medarbejdere fra Sydsverige mod 19 procent sidste år. Samtidig er andelen der har ansat medarbejdere fra Fyn og Jylland faldet ca. syv procent til 29 procent. Det giver en indikatorværdi på 86 for Danmark mod kun 53 i På den svenske side har virksomhederne til gengæld været mindre tilbøjelige til at ansætte Sjællændere og lidt oftere ansat medarbejdere fra Stockholm. Derfor falder den svenske indikator fra 71 i 2006 til 42 i år. Man bør være forsigtig med at drage hårde konklusioner på baggrund af spørgeskemabaserede indikatorer som fx ansættelser over sundet pga. den statistiske usikkerhed der er forbundet med data (jævnfør afsnittet om metode i slutningen af Kapitel 3). Alligevel synes der at være en klar udvikling siden sidste års indeks: De danske virksomheder har i stigende grad vendt sig mod det sydsvenske arbejdsmarked frem for det jysk-fynske mens de svenske virksomheder i højere grad vender sig mod det nationale arbejdsmarked frem for mod Danmark når de skal ansætte medarbejdere. Denne udvikling er der sund fornuft i. For de danske virksomheder er udsigterne ringe for at kunne tiltrække flere medarbejdere fra det trængte danske arbejdsmarked. Til gengæld er mulighederne for at tiltrække medarbejdere fra Sydsverige ikke udtømte, og derfor vender virksomhederne blikket mod den svenske side af sundet. Det flaskehalsramte danske arbejdsmarked sætter også grænser for hvor mange danskere de svenske virksomheder kan tiltrække. Derfor ansætter de skånske virksomheder i højere grad end tidligere medarbejdere fra Stockholm. Indikatoren annoncering over sundet er opbygget på samme måde som indikatoren ansættelser over sundet. Her er det den samme historie der udspiller sig som ved ansættelser over sundet: Hvor det før var de svenske virksomheder der trak indikatoren op, så er det nu de danske virksomheder. Indikatoren er dog samlet set steget fra 34 i 2006 til 46. Dette dækker over en stigning på ca. 35 indekspoint til 61 for den danske side siden sidste år mens den svenske side er faldet ca. 15 point til 30 i samme periode. Mest bemærkelsesværdigt er det at der er sket en fordobling fra syv procent til 15 procent i andelen af danske virksomheder der bevidst annoncerer efter medarbejdere fra Sydsverige. Det er hovedårsagen til den stærkt stigende indikatorværdi. I forbindelse med indikatoren annoncering over sundet bør man være opmærksom på at der er andre usikkerheder end stikprøveusikkerheden. Brugen af internettet kan fx give anledning til lave indikatorværdier. Dette skyldes at virksomhederne annoncerer efter arbejdskraft på deres hjemmeside eller på diverse job-portaler på internettet. Dermed annoncerer de i realiteten til alle personer som har adgang til internettet og som kan for stå det sprog jobannoncen er skrevet på. 23

24 Med indikatoren arbejdsløshed måler vi forskelle i arbejdsløsheden på den danske og den svenske side af Øresundsregionen. Vi forventer at arbejdsløshederne vil nærme sig hinanden når integrationen på arbejdsmarkedet øges, og derfor kan det også undre at forskellen er øget siden målingen i Arbejdsløsheden er godt nok faldet på begge sider af Øresund fra 2005 til 2006, men i forskellig grad. På den svenske side ligger reduktionen i arbejdsløshedsprocenten i størrelsesordnen en tredjedel procentpoint mens vi ser et fald på næsten et helt procentpoint på den danske side. Eftersom den danske arbejdsløshed i forvejen var lavest, giver det udslag i en negativ udvikling på arbejdsløshedsindikatoren. Arbejdsløshedsprocenterne for 2006 som bruges til indekset 2007 lå på henholdsvis 3,8 og 8,2 procent. Selv i en periode hvor den danske side af Øresundsregionen oplever en rekordlav arbejdsløshed og klare tegn på flaskehalsproblemer. Dette er problematisk. Hvis vi ser isoleret på dette, er der ikke mange tegn på at arbejdsmarkedsintegrationen er forbedret siden Øresundsindekset 2006 blev offentliggjort. Vi ser nu på indikatoren for flytninger over sundet. Indikatoren måler flytninger mellem Stormalmø og Hovedstadsregionen sammenlignet med hvor meget befolkningen flytter inden for den danske henholdsvis svenske del af regionen. Niveauet af integration ligger på 43 hvilket betyder at man stadig ikke er oppe på en tredjedel af den flytteaktivitet man ville forvente ved fuld integration i Øresundsregionen. Til udregning af flytteindikatoren der indgår i arbejdsmarkedsindekset bruger vi et benchmark der er beregnet af Statens Byggeforskningsinstitut. Statens Byggeforskningsinstitut har brugt en relativ snæver geografisk afgrænsning af Øresundsregionen (se Andersen og Borgegård, 1999). 7 I den rapport har man beregnet det maksimale antal flytninger over Øresund som kan forventes i en fuldt integreret region. Det maksimale antal flytninger fra Malmø til Hovedstadsregionen beregnes til flytninger om året, og det maksimale antal flytninger fra Hovedstadsregionen til Malmø-regionen er beregnet til flytninger om året. Det faktiske antal flytninger var i 2005 henholdsvis 936 fra Stormalmø til Hovedstadsregionen, og flytninger den modsatte vej. Vi supplerer indikatoren med udviklingen i flytninger mellem Danmark øst for Storebælt og Skåne Län i Figur 2.5, hvilket kun bekræfter det billede vi ser fra indikatoren. 7 I bilag 1 findes der også en nærmere definition af områderne. 24

25 Figur 2.5 Flytninger over Øresund Fra dansk til svensk del af Øresund Fra svensk til dansk del af Øresund Kilde: Ørestat Stigningen i flytninger over sundet har ligesom pendling og annoncering over sundet bidraget meget til stigningen i arbejdsmarkedsindekset siden målingen i Det er udelukkende en stigning i flytninger fra den danske til den svenske side af sundet der har været drivkraften. Stigningen i de danske flytninger resulterer i en ændring i den samlede indikator på 11 point. Dette bekræfter og forstærker billedet af at det er danske flytninger til Skåne der driver udviklingen i indekset. Der er god grund til at tro at forskellen boligpriser på de to sider af sundet har været en drivende faktor for mange flytninger. De seneste års kraftige vækst i boligpriserne i Hovedstadsområdet har haft en dobbelt effekt ved at det har afskrækket svenskere fra at bosætte sig på den danske side og har forøget den danske interesse for en billigere bolig på den svenske side. Niveaumæssigt ligger de danske flytninger også langt over de svenske flytninger. Fra 2005 til 2006 er forholdet mellem flytningerne gået fra at de svenske flytninger var halvt så mange som de danske til at der nu er ca. tre gange så mange danske flytninger som svenske. Mens stigningstakten for svenske flytninger er aftagende, synes dette ikke at være tilfældet for danske flytninger. Når man analyserer tallene for flytninger over Øresund, skal man være opmærksom på at ikke alle flytninger er permanente. Specielt viser analyser at en del af de danskere der flytter til Sverige flytter tilbage igen efter 2-3 år 8. Hvis denne tendens holder, vil en stigning i det danske indeks helt naturligt efterfølges af en stigning i det svenske indeks et par år efter. Dette 8 Øresundsbrokonsortiet (2005), Flytninger på tværs af Øresund, København. 25

26 skal ikke nødvendigvis opfattes som en negativ udvikling set ud fra et integrationssynspunkt. Det er kun naturligt at nogle vælger at flytte tilbage over sundet efter en årrække. Hvis årsagen er at folk ikke er faldet godt til på den anden side af Øresund, så er flytningerne imidlertid et dårligt mål for integration. Figur 2.4 viser den samlede udvikling på de enkelte indikatorer. Det man ikke kan se af figuren er om der er forskel på udviklingen på henholdsvis den svenske og den danske side. Der kan være store forskelle i ikke blot udvikling, men også niveau af integration som det fremgik af Kapitel 1. For annoncering over sundet gælder det for eksempel at 15 procent af de danske virksomheder har annonceret efter arbejdskraft på den svenske side mens 5 procent af de svenske virksomheder har annonceret på den danske side efter arbejdskraft. Benchmarket er dog også forskelligt på de to sider. Vi ser nærmere på beregningsmetoden i Boks 2. Boks 2 Indeksets beregningsmetode anvendt i praksis For at vise hvorledes de anvendte indeksværdier i praksis udregnes, gennemgår vi nedenfor fremgangsmåden ved beregningen af indeksværdien, med udgangspunkt i delindikatoren for virksomhedernes annoncering over sundet. For danske virksomheders vedkommende sammenlignes antallet af virksomheder som rapporterer at de har annonceret efter medarbejdere fra Fyn og Jylland, med antallet af virksomheder som rapporterer at de har annonceret efter medarbejdere fra den anden side af Øresund. Antagelsen bag denne fremgangsmåde er, at jo mere integreret Øresundsregionen bliver, des mere naturligt bliver det for virksomhederne at rekruttere på tværs af Øresund ved en fuldt integreret region forventer vi således at virksomhederne henvender sig lige så meget til potentielle medarbejdere fra den anden side af Øresundsbroen som til potentielle medarbejdere fra den anden side af Storebælsbroen. I dette års indeks svarede 24,0 procent af virksomhederne i Danmark således at de havde annonceret efter medarbejdere fra Fyn og Jylland, mens 14,6 procent af de danske virksomheder svarede at de havde annonceret efter medarbejdere fra Sydsverige. Annonceringen over sundet udgør således 61 procent (14,6/24,0*100) af det vi ville forvente såfremt Øresundsregionen var fuldt integreret, nemlig 24 procent. For Sverige udregnes indekset på samme måde, blot sammenlignes annoncering over sundet med ansættelserne fra Stockholm. I dette års indeks svarede 5,0 procent af virksomhederne i Sverige at de havde annonceret efter medarbejdere over sundet, mens 16,7 procent af virksomhederne svarede at de havde annonceret efter medarbejdere fra Stockholm. Annonceringerne over Øresund udgør således 30 procent af annonceringerne fra Stockholm (5,0/16,7*100). Indekset for Sverige får således en værdi på 30. Den samlede indeksværdi for annonceringer over sundet beregnes som et simpelt gennemsnit af den svenske og den danske indeksværdi og opgøres således til 46 [(61+30)/2]. Indeksets værdi kan således påvirkes af såvel antallet af virksomheder som annoncerer over sundet som af antallet af virksomheder som annoncerer efter medarbejdere fra den valgte referenceregion (Stockholm henholdsvis Fyn og Jylland). Ser man på indikatorerne for de to lande, vist i Figur 2.6, er det tydeligt at det nu er Danmark der gør det bedst; lige med undtagelse af pendlingen. Det danske landindeks på arbejdsmarkedet er steget med 18 point, mens det svenske delindeks er faldet med syv. 26