Gruppe 17. Fagmodulprojekt A HA. 4, semester: 27.maj Zishan Ali Studienr Tobias Røntved Nielsen Studienr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppe 17. Fagmodulprojekt A HA. 4, semester: 27.maj 2015. Zishan Ali Studienr. 52443. Tobias Røntved Nielsen Studienr. 51860"

Transkript

1 Hedemarkens struktur The strucktures of Hedemarken Gruppe 17 Fagmodulprojekt A HA. 4, semester: 27.maj Zishan Ali Studienr Tobias Røntved Nielsen Studienr Naeem Mushtaq Studienr Vejleder: Boel Jørgensen 4, semester. Antal anslag for selve projektrapporten:

2 Indholdsfortegnelse 1. Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmålet Forforståelsen Metode Videnskabsteori Kritisk realisme Epistemolgi og ontologi Aktører og strukturer Videnskabsteori og Hedemarken Interview i teori Interviews og personer ANALYSETRATEGI Validitet Empiri Teori Kapitaler og habitus Stigmateori Forandringsprojekt Tværfaglighed Afgrænsning Analyse af Handling og Adfærd i Hedemarken Kapitalteori Habitus Forældre og unge i Hedemarken Social Arv Erving Goffman Stigma Del konklusion Projekt forslag til ændring i Hedemarken Forandringsprojekt Projektets problematikker... 31

3 6.3 Faserne Organisation Medborgercenters organisation Organisering af projektet Beskrivelse af tidsplanen Budget Projektets interessenter Risikoanalyse Forældre dårligt fremmøde Medborgercenter Budget der ikke kan overholdelse på forsinkelse Delkonklusion Diskussion Konklusion perspektivering Litteraturliste Motivation Vores nysgerrighed omkring Hedemarken opstod igennem gruppens opsætning. Vi har to gruppemedlemmer fra Albertslund, som kendte lidt til de problemstillinger Hedemarken stod over for. Vi fandt hurtigt ud af gennem et introducerende interview med lederen af Hedemarkens medborgercenter, at en af de store problemstillinger lå i uddannelsesniveauet af de unge, der boede i Hedemarken. Vi fandt det derfor interessant at se på hvordan unge kan blive motiveret til at tage en uddannelse. De unge mangler uddannelsesstøtte fra deres forældre i Hedemarken, da der er stor arbejdsløshed og stor mangel på uddannelse blandt de ældre arbejdsdygtige. For at forhindre de unge i at skulle leve på kontanthjælp, eller offentlig støtte mener vi derfor, at det vil være interessant at kigge på den sociale stigma og den sociale arv, der er omkring udsat sociale boligområder, samt hvordan disse problemer kan brydes. Hedemarkens medborgercenter laver mange aktiviteter for områdets beboere og prøver på at få disse til at arbejde sammen, således at der kan skabes et bedre lokalt samfund. Dette stoppede dog ikke Hedemarken i at komme på ghettolisten i Hedemarkens medborgercenter arbejder dog stadig med at skabe et stærkt samarbejde mellem borgerne og kommunen, og vi ser det derfor interessant at tage udgangspunkt i

4 deres primære fokus, hvilket er de unge. Vi har derfor i gruppen valgt at fokusere på social udsatte boligområder med Albertslund og Hedemarken som eksempel. 2. Problemfelt I Danmark findes der boligområder der har en høj koncentration af ressourcesvage beboere og folk med anden etniske baggrund. AKF har i deres forskningsprojekt fundet frem til at, hovedforklaringen på denne høje koncentration findes i flyttemønstrene. Mange ressourcesvage flytter ind i boligområder der er udsatte, de bliver boende længe, og når de flytter, sker det ofte til et andet udsat boligområde. De få ressourcestærke som flytter ind i udsatte boligområder, flytter også hurtige væk igen (Hummelgaard m. fl.1997:8). Dette flyttemønster har været gældende i mange år og det er AKF s bedømmelse, at dette mønster skal brydes for at der kan ske en dekoncentration, af ressourcesvage beboer og folk med anden etniske baggrund i de udsatte boligområder (Hummelgaard m. fl.1997:8). Hovedsageligt er det folk med anden etnisk baggrund 1 og de ressourcesvage der udgør en stor andel af beboersammensætningen i et udsat boligområde. Disse områder vil derfor typisk være præget af følgende kriterier: Andelen af etniske minoriteter er høj. Ikke mange forsørger sig selv. Der er en stor overvægt af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtager Flertallet har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. (Hummelgaard m. fl.1997:8). I 2010 definerede ministeriet for by, bolig og landdistrikter tre kriterier hvoraf to skulle opfyldes for at blive defineret som et udsat boligområde. 1. Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år) 2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år). (Ministeriets for by, bolig og landdistrikter1 2010:1) 1 Ved beboer med anden etnisk baggrund er det indforstået at det er anden etnisk baggrund ind dansk.

5 i 2014 udvidede ministeriet for by, bolig og landdistrikter kriterierne med yderligere to og satte antallet af kriterier der skulle opfyldes op til tre. 4. Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe 5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.(ministeriets for by, bolig og landdistrikter1 2014:1) D. 1. februar 2014 blev Hedemarken i Albertslund optaget på ministeriets by, bolig og landdistrikters liste for udsatte boligområder, på baggrund af udvidelsen af kriterierne. De kriterier de blev optaget på var at: Hedemarken overstiger 40 procent arbejdsløshed i alderen 18-64, med 40,7 procent af de samlede beboer (Ministeriets for by, bolig og landdistrikter2 2014:2). Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent med 3 procent point (Ministeriets for by, bolig og landdistrikter2 2014:2), andelen af beboere i alderen 30-59, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50 procent med 58 procent af den samlede befolkning i området (Ministeriets for by, bolig og landdistrikter2 2014:2). I 2009 blev Hedemarkens bibliotek omdannet til medborgercenter. Dette skyldes, at Hedemarken allerede der bar præg af borgere, der bestod af etniske danskere og etniske minoriteter, politikerne så biblioteket som et vigtigt socialt omdrejningspunkt for især børn og unge, og blev derfor ikke nedlagt (afsluttende evaluering 2012:9). Området bærer også præg af beboere med kort eller ingen uddannelse blandt beboere med anden etniske baggrund. Ideen med medborgercenter projektet, er at forbedre borgernes vilkår til uddannelsessystemet igennem lektiecafé og styrke interaktioner mellem beboerne, ved at lave kulturelle arrangementer (afsluttende evaluering 2012:4). Hedemarkens medborgercenter er med til at gøre borgerne i stand til udnytte de muligheder, der tilbydes af det danske samfund, samt at understøtte integrationen af udsatte af borgere i samfundet. Dette sker ved, at der stilles tilbud til rådighed i centret, såsom rådgivning, læringsaktiviteter, samt inddragelse af borgerne i centerets aktiviteter. De traditionelle biblioteksfunktioner fastholdes stadig i medborgercenteret, imens der samtidig sker en udvikling i bibliotekets væremåde. Det betyder at medborgercenteret er med til at danne ramme for et samspil, mellem biblioteks funktioner og medborgercenterets funktioner, såsom rådgivning, lektiehjælp og hjælp til jobsøgning. De fælles aktiviteters mål er at understøtte og skabe nye og flere relationer, der skal være med til at forbinde

6 Hedemarken med samfundet omkring dem. Den enkelt borgeres medborgerskab udvikles i disse aktiviteter, som skal være med til at støtte den enkelte borgeres personlige udvikling og dennes engagement i samfundslivet. Dette arbejde forhindrede dog ikke boligområdet Hedemarken i Albertslund at komme på listen over udsatte boligområder. For at komme af denne liste igen, skal området enten forhøje sit uddannelsesniveau, forhøje sin gennemsnitlige indkomst eller bryde tilflytningsmønsteret. Procentvis er den mindste forskel på uddannelsesniveauet, da området ligger 0,7 procent over det fastsatte kriterie. For at komme af listen over udsatte boligområdet skal denne altså nedsættes. Medborgercenteret kan altså vælge at satse på voksen uddannelse eller på langt sigt de unge, og i Hedemarken ligger der meget fokus på de unge (Interview #1:22:40). Men her er der nogle sprog bariere og et begrænset mulighed for forældrene til at støtte op omkring uddannelse, da de også selv har sprog problemer (Interview #1:23:40). der ligger også det i at der kan være mange i din omgangskreds der ikke tager en uddannelse og derfor er det svært at se sig selv gøre det (Interview #1:24:39). 2.1 Problemformulering Hvordan kan den manglende støtte og motivering til uddannelse i Hedemarken brydes? Arbejdsspørgsmålet for at besvare problemformuleringen har vi valgt at lave to arbejdsspørgsmål: Hvilke sociale foranstaltninger forhindrer motivation og forældre støtte til uddannelse i Hedemarken? Hvordan kan disse sociale foranstaltninger brydes? 3. Forforståelsen Den baggrundsviden gruppen havde før projekts start, har været med til at danne grundlaget for den tilgang, der er taget til projektet. Generelt mener vi, at et socialt udsat bolig område er fyldt med problemer, kriminalitet og arbejdsløshed. Vores fordomme omkring Hedemarken er at, der blandt berboerne er der en masse arbejdsløse forældre, der ikke går særligt meget op i hvad deres børn går rundt og laver. Vi så det som om forældre pressede deres børn til at tage en høj uddannelse uden at guide dem til hvad de kunne interesseret i. Nogle af forældrene har deres egne sociale problemer som de kæmper med, og derfor kan de måske ikke overskue at finde tid til deres egne børn. Vi

7 mener, at disse forældre danner et dårligt forbillede for deres børn, fordi de giver deres børn negativ social arv og tvinger børne til at blive mønsterbryder for at leve op til forældrenes krav. Beboere som bor i Hedemarken udgør en blanding af forskellige nationaliteter, og de forskellige nationaliteter frembringer hver deres kultur til området, hvilket skaber forskellige krav til uddannelse. En af gruppens medlemmer havde på forhånd lidt kendskab til det arbejde, som Hedemarkens Medborgercenter udførte, da han selv har været beboer i Hedemarken. Med den mange kulturelle beboere, mener vi at de forskellige nationaliteter må have hver deres syn på, hvordan man skal være socialt i et samfund, og familierne er bygget op omkring faderen. Med hensyn til områdets bebyggelse lagde vi mærke til at, området er præget af boligkomplekser som ligger i række på seks bygnings klodser med mellemrum i mellem dem. Dette mellemrum bliver brugt som en parkerings plads. Der er sket et stort renoverings arbejde af de almene boliger i Albertslund kommune, men vi mener ikke dette renoverings arbejde er nået til Hedemarken. Dette betyder bygningerne ser gamle og slidte ud. Vi har ikke det store kendskab til hvordan mødet mellem to eller flere kulture er, men vi tror dog på at det giver visse typer af spændinger i området både for Hedemarkens Medborgercenter og Albertslund kommune. Vi derfor Hedemarken som slum eller ghetto, med lav uddannelses gennemsnit og høj kriminalitet. 4. Metode Dette afsnit vil omhandle de metoder der er blevet brugt til at lave denne rapport, Afsnittet vil komme ind på videnskabsteori, case studie, kvalitative interview, tværfaglighed, afgrænsning med mere. 4.1 Videnskabsteori Dette afsnit handler om kritisk realisme og vil starte med at beskrive kritisk realisme, hvor efter det vil afsnittet komme ind på epistemologien og ontologien i kritisk realisme samt aktør struktur forhold. Til sidst vil der bliver beskrevet, hvordan videnskabsteori bliver brugt i opgaven Kritisk realisme I 1970erne udgav Roy Bhaskar A Realist Theory of Science og The Possibility of Naturalism som et bud på en ny videnskabsteoretisk retning (Buch-Hansen & Nielsen 2012:278). Gennem 1980erne forfinede han denne teori, som blev opfattet som den kritiske realisme. Teorien bygger på den opfattelse, at der eksisterer en virkelighed uafhængig af vores opfattelse af den (Buch-Hansen & Nielsen 2012:278). Bhaskar lavede den kritiske realisme for at gøre op med forestilling om Empirisk Realisme, hvilket indebærer, at det der erfares med de menneskelig sanser er det, der er

8 virkeligheden. Bhaskar mener, at denne form for tanke gang er ukritisk og ukorrekt, samt mener han, at den empiriske realisme ligger dybt grundet i positivismen, der bygger på at: den sociale virkeligheds mønstre er stabile og derfor ikke vil ændre sig. Formålet med positivismen bliver derfor at finde disse mønstre og derved opstille universelle love, og derved kunne forudsige fremtidige begivenheder. Positivismen mener også, at man skal være objektiv, da man ikke basere sin videnskab på værdier, meninger og overbevisninger, men på rationel tænkning og systematiske observationer (Buch-Hansen & Nielsen 2012: ). Det var Bhaskars mening at gøre op med denne tankegang med den kritiske realisme. Det derfor indforstået i den kritiske realisme, at den sociale virkelighed er et åbent system, hvor der ikke kan opstilles universelle love omkring mønstre i samfundet. Derfor kan man heller ikke forudsige fremtidige begivenheder. Kritiske realister mener altså man ikke kan sige hvis hændelse a finder sted, så vil b efterfølge som en effekt af a, da system er åbent (Buch-Hansen & Nielsen 2012:279) Epistemolgi og ontologi Den kritiske realisme begår sig på to dimensioner, den transitive dimension og den intransitive dimension. Den transitive dimension, eller epistemologien, er vores viden om verden såsom teorier, modeller, data, med mere (Buch-Hansen & Nielsen 2012:279). Den intransitive dimension, eller ontologien er den verden, der eksistere uafhængigt af vores viden om den, den verden vi gennem epistomologien prøver at genere viden om. Her er det vigtigt at huske på, at vores viden ikke definerer denne verden. Blot fordi vi opdager nye informationer betyder det ikke, at de ikke altid har været der. Det klassiske eksempel er, bare fordi man før mente Jorden var flad, blev den ikke pludselig rund da denne opfattelse skiftede (Buch-Hansen & Nielsen 2012:281). Kritiske realister definerer også tre domæner: det empiriske, det faktiske og det dybe. Det empiriske domæne består af vores erfaring og vores observationer. Det faktiske består af alle de fænomener og begivenheder der er, om de så bliver erfaret eller ej (Buch-Hansen & Nielsen 2012:281). Det dybe domæne består af de bagvedliggende mekanismer og strukturer. Disse er ikke observerbare og understøtter og forårsager begivenheder på det faktiske domæne. Det er på det faktiske og dybe domæne hvor videnskaben forgår, og det er gennem det er spændingsfeltet mellem disse to domæner man prøver at genere viden om, ved at observere noget på det faktiske domæne. Derefter dykkes der ned i det dybe domæne for at undersøge de bagved liggende mekanismer. Det er hvad kritiske realister anser som god videnskab (Buch-Hansen & Nielsen 2012:282).

9 Det åbne system medfører, at den kritiske realisme ikke kan forudsige hændelser, begivenheder eller fænomener. Den må derfor fokusere på nuet og prøve at forklare eksisterende begivenheder og fænomener. Kritiske realister anser viden som værende socialt produceret. Frembringelsen af viden viderebygges på allerede eksisterende viden (Buch-Hansen & Nielsen 2012:284). At den nye frembragte viden erstatter den eksisterende viden viser at, viden er fejlbarlig. Kritiske realister anser derfor alt viden for fejlbarligt (Buch-Hansen & Nielsen 2012:285). Så viden er både historisk betinget og socialt produceret og er derfor midlertidigt. Derfor for at tale om videnskaben må vi bruge begreber og beskrivelser der er teoretiske bestemte. Dette betyder at vi aldrig kan være helt objektive og give en neutral refleksion af verdenen. (Buch-Hansen & Nielsen 2012:285) Aktører og strukturer Omdrejningspunktet for aktør og struktur forholdet, er den menneskelige frihed eller mangle her af (Buch-Hansen & Nielsen 2012:291). Man skal tage stillingen til aktører og struktur spørgsmålet i sin problemtik, for ellers er det umuligt at forklare de sociale fænomener eller begivenheder, fordi alle mennesker er aktører i samfundet (Buch-Hansen & Nielsen 2012:291). Der grundlæggende tre forskellige måder at se på forholdet mellem aktører og struktur. Man kan som det første vælge at bruge en reduktionistisk tilgang, denne tilgang føre enten til strukturalisme eller individualisme. Strukturalismen forhøjer strukturen over aktøren, således at strukturen enten er stærkt begrænset eller ligefrem diktere aktørernes handlinger (Buch-Hansen & Nielsen 2012:292). Individualismen gør det modsatte, her bliver aktøren forhøjet i forhold til strukturen, hvilket betyder at aktørernes handlinger er intentionelle (Buch-Hansen & Nielsen 2012:292). Den dekonstruktive tilgang bliver kritiseret af Laclau og Mouffe, de mener at disse traditionelle begreber aktører og strukturer er upræcise og malplacerede. De er mere interesseret i at man i stedet introducere et begrebsapparat hvor fokussen skal ligge på sprog og diskurser (Buch-Hansen & Nielsen 2012:292). Kritisk realisme som er den tredje måde at se på forholdet mellem aktører og strukturer. Her kigger på man den traditionelle modstilling mellem aktører og strukturer, der mener at aktør og struktur er vidt forskellige ting (Buch-Hansen & Nielsen 2012:292). Der lægges fokus på samspillet mellem aktører stukturer som kan forstås som endeløse cyklusser der er bundet af strukturelle- betingelser, udvikling og sociale interaktioner (Buch-Hansen & Nielsen 2012:292).

10 Påstanden om de strukturelle ting er, at aktører støder på de eksisterende objektive strukturer (Buch- Hansen & Nielsen 2012:292). Når strukturen anses som objektiv, er det fordi den påvirker aktøren, uanset om aktøren er klar over det eller ej. Kort sagt så bliver vi mennesker påvirket som aktører i den sociale verden, af de strukturelle forhold om vi selv har skabt dem eller ej (Buch-Hansen & Nielsen 2012:293) Strukturen anses for at være noget der begrænser eller muliggøre sociale aktiviteter i den kritiske realisme. Det er muliggørende fordi socialhandlinger fra aktørens side, og alle socialaktiviteter forudsætter at der allerede eksisterer en sociale strukturer på forhånd. Det begrænsende ved strukturelle positioner er at de aldrig bestemmer eller fjerner aktørers handlings muligheder, men har en vis indflydelse som er med til at indsnævre aktørens handlings område (Buch-Hansen & Nielsen 2012:293) Videnskabsteori og Hedemarken Denne opgave prøver at undersøge forholdet mellem indvandre familier og deres børns, og uddannelse. Udover dette bliver der præsenteret et realistisk bud på, hvordan man kan opbygger et projekt, der forsøger at få unge i Hedemarken bliver mere motiverede til at tage en uddannelse og deres til at blive mere engageret. Det er derfor vigtigt at kigge på aktør og struktur forholdet i Hedemarken og hvordan struktur forhold påvirker aktøren. Da to af vores gruppe medlemmer er fra Albertslund og en af disse har boet i Hedemarken, er vi også opmærksomme på, at vi i gruppen har en allerede forudgående viden om emnet og derfor ikke kan gå helt objektivt til projektet eller den indsamlede empiri. Denne forudgående viden blandet med, at vores data og teorier er historisk betinget, betyder at vores analyser er fejlbarlige og ikke en perfekt virkelighedsgengivelse (Buch- Hansen & Nielsen 2012:301). Vores projekt bevæger sig også tværfagligt, da vi mener, ligesom kritisk realisme, at tværfaglighed er nødvendigt for at se problemet fra flere sider. I dette projekt arbejder vi med økonomi, nærmere bestemt projektledelse og sociologi i form af vores analyse af Hedemarken (Buch-Hansen & Nielsen 2012:301). Opgaven anvender stigma teorierne, den sociale arv, samt en kapital teori for at prøve at anskue nogle af de bagvedliggende mekanismer for at blotlægge, hvad der gør, at de unge ikke er så stærkt stillet på uddannelsesområdet. Disse teorier er valgt på den baggrund, at de har den stærkeste forklaringskraft, mener vi (Buch-Hansen & Nielsen 2012:301). 4.2 Interview

11 I dette afsnit vil vi beskrive metoden bag interview, herunder hvordan vi har udført dem og anvendt vores disse. Vi vil også give en introduktion af vores interviewpersoner, samt hvorfor lige præcis disse personer er valgt Interview i teori Inden for interview videnskaben skelner man ofte mellem tre overordnede strukturer: stramt strukturerede, semistrukturerede og det løst strukturerede, da man i et forsknings interview kan befinde sig fra det relativt ustruktureret til det helt stramme strukturerede interview (Tanggaard & Brinkmann 2010:34). Det semistrukturerede interview er det interview, der er blevet anvendt i projekt opgaven, som også er den struktur, der ofte bliver anvendt i moderne interview forskning (Tanggaard & Brinkmann 2010:36). Den særlige teknik og tilgang ved semistruktureret interview er at det er hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema. Det semistrukturerede interview forgår ofte ved, at forskeren stiller spørgsmål og interviewpersonen svarer ved at fortælle om genstandsfeltet. Spørgsmålene varierer, men ofte er nogle af spørgsmålene forberedt, imens andre stilles for uddybelsens skyld på baggrund af de allerede givne informationer fra interview personen (Tanggaard & Brinkmann 2010:36). Før interview påbegyndes er det derfor vigtigt at undersøge hvad man gerne vil finde ud af, før man begynder at overveje hvordan man vil indsamle det (Tanggaard & Brinkmann 2010:37). Alle vores interviews var tematiseret omkring Hedemarken, og vi havde derfor også læst historie, data og opbygning af Hedemarken og Medborgercenteret før vi udførte vores første interview. Efter interviewet er det vigtigt at verificere sit interview, hvilket består af at fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarhed (Kvale & Brinkmann 2009:122). Validiteten i et interview er hvor stærk den sandhed er, interview personen giver, samt om deres udsagn er troværdigt. Hvis man for eksempel spørger en tømre og en zoolog om en løves parrings ritualer, vil zoologen havde en større validitet (Kvale & Brinkmann 2009:272). Reliabiliteten definerer hvor troværdigt resultatet er af interviewet. Kan resultatet genskabes eller ville interview personen svare anderledes, hvis det var en anden person, der interviewede, eller hvis interviewet fandt sted i andre omgivelser? (Kvale & Brinkmann 2009:271). Reliabiliteten på et interview beskriver altså forskningskvaliteten i interviewet, mens validiteten sætter fokus på interview personen. Generaliserbarheden af et interview beskriver om resultaterne kan generaliseres. Er resultaterne lokale, eller kan de overføres til andre interview personer og situationer? (Kvale & Brinkmann 2009:287).

12 Der er til denne projektrapport udført seks interviews med folk, som har forbindelse til Hedemarken i Albertslund. Der er lavet to interviews med Katrine Winther Adelsparre, et interview med Ulla Schneller, et med Carsten Lester, et med Gitte Kjelms-Nielsen, samt et semistruktureret gruppe interview med 5 unge fra Herstedlund skole i Albertslund. Grunden til, at der er brugt forskellige interview former er fordi, der er forskel på de data, der forekommer i forhold til interview formen og strukturen. Alle interviews blev optaget med en diktafon, og alle interviews startede med en introduktion af projektet fra intervieweren Interviews og personer Interview #1 - Katrine Winther Adelsparre Hun er dagligleder på Medborgercenter i Hedemarken fra begyndelse af Katrine Winther Adelsparres opgave er som dagligleder er at styre Medborgercentret med ansvar for de ansatte og økonomien. Ud over dette overser og laver hun nye aktiviteter, så som lektie cafe og pc hjælp m.m. Vores første interview var lavet med Katrine, da vi fandt det interessant at kigge på en af de udsatte bolig områder. Som forberedelse til interviewet læste vi op på Medborgercenterets arbejde i området og deres udvikling fra oprettelsen i Dette interview skulle være med til at belyse de problemstillinger der var i området, da vores projekts problemstilling ikke var helt på plads. Vi brugte derfor interviewet til at få inspiration og høre om centerets daglige udfordringer. Der blev udarbejdet spørgsmål til interviewet som blev afholdt d. 24/ på Hedemarkens Medborgercenter med en varighed på 59:10. Interviewet forgik som et semistruktureret livsverden interview. Vi anser interviewet for at havde høj validitet, da Katrine snakker om sin dagligdag gennem arbejdet. Reliabiliteten i interviewet anser vi også for høj, da vi mener, at interviewet kunne reproduceres og ville give de samme data, hvis en anden forsker ville replicere dette. Generaliserbarheden i interviewet er lav, da det er et interview om Hedemarkens Medborgercenter af en person, som arbejder der i forbindelse med hvilke udfordringer de specifikt står overfor. Det kan derfor ikke nemt sammenlignes med andre Medborgercentre. Interview #2 - Ulla Schneller Ulla arbejder som uddannelsesvejleder på Herstedlund skole. Derudover er hun også uddannelsesvejleder for specialklasser i Albertslund kommune.

13 Vi valgte at interviewe Ulla Schneller, da Herstedlund skole ligger i Hedemarken. Vi mente, at hun kunne give os et indblik i, hvordan de unge med anden etnisk baggrund klarer sig både i folkeskolen og i forhold til videregående uddannelse. Interviewet åbnede op for en ny problemstilling og viste et billede af, at problemet for de unge i uddannelsessystemet opstod fra pres fra forældrenes side og deres engagement i deres børns uddannelse. Der var udarbejdet spørgsmål til interviewet og det blev afholdt på RUC D. 6/ Interviewet var et løst semistruktureret livsverdens interview. Interviewet varede cirka 47:30, men der skete fejl i optagelsen så introduktionen i lydfilen er ikke med. Vi fulgte heller ikke vores forberedte spørgsmål fuldstændig. Vi anser interviewet for at havde høj validitet, da Ulla snakker om sit arbejde, altså et område hun har beskæftiget sig meget med. De historier og oplevelser hun fortæller om giver også indtryk af motivation og viden indenfor området. Reliabiliteten i interviewet anser vi også for høj, da vi mener at interviewet kunne reproduceres og ville give de samme data, hvis en anden forsker ville replicere dette. Generaliserbarheden i interviewet er ukendt, da det er et interview om Hedemarkens unge i et udsat boligområde med stor andel af etniske danskere. Vi kan derfor ikke være sikker på om informationerne kan sammenlignes med andre udsatte boligområder, da vi ikke har grundigt kendskab til disse. Vi ved dog igennem interviewet, at andre skoler i landet har oplevet samme problem med forældres manglende udvisning af engagement og interesse i deres børns uddannelse (Interview #2:23:15). Interview #3 + #4 - Carsten Lester og Gitte Kjelms-Nielsen Carsten har en kombineret stilling, hvor han er studievejleder og underviser på Vestegens HF, Albertslund og Hvidovre. Hans primære opgave som studievejleder er, at kursisterne gennemfører deres uddannelse. Som studievejleder er Carsten Lester ansat til 15 timer om ugen som vejleder til kursisterne, der går på skolen, og samtidig bruger han tid på at optage nye kursister. Gitte er studievejleder på CPH West i Ishøj fra afdeling af HG. Vi Interviewede Carsten og Gitte i forlængelse af Ullas interview, da vi mente, at vi manglede uddybende information omkring unge fra Hedemarkens uddannelse efter folkeskolen, og mente at interviewene måske kunne give et lignende eller modsigende information. En stor del af kursisterne er af anden etnisk baggrund ud fra områdernes demografi. De informationer disse interview gav bakkede op om Ullas påstande om, at der var pres på de unge hjemme fra, men begge interview personer sagde dog, at kursisternes forældre ikke er en lige så stor del af uddannelsen, da det er ungdoms uddannelser og ikke folkeskolen. Interviewene var ikke planlagt, da uddannelses steder

14 ikke svarede på vores henvendelse, og vi bare mødte op. Der var derfor ikke forberedt spørgsmål til disse interview, dog kopierede vi strukturen og spørgsmålene fra vores interview med Ulla Schenller. Vi mener derfor, at begge interview er løst semistruktureret interviews med fokus på unges uddannelses oplevelse og pres fra hjemmet. Disse interview ligner meget hinanden, da de begge har samme opbygning og spørgsmål. Derfor mener vi også at, deres validitetsgrad minder om hinanden. Validiteten er høj, da interview personerne taler om deres dagligdag, og deres argumenter er bygget på personlig erfaring. Reliabiliteten i interviewet er omstændigt, hvis man ville udføre det samme interview, er det muligt at svarene ville være det samme, men eftersom interviewene ikke var planlagt kan det tænkes, at interviewpersonerne med forberedelse af spørgsmålene ville ændre svar. Generaliserbarheden i interviewet er høj i forhold til andre ungdomsuddannelser med en høj demografi af etniske danskere, da disse interview ikke kun fokuserer på et bestemt boligområde, men på en bestemt uddannelse fra flere forskelige boligområder i Albertslund og omegn. Interview #5 Fire 9 klasser fra Herstedlund skole De fire interviewede (Musaad, Muhammed, Monalise og Isabel), boede eller havde boet i Hedemarken og var alle af anden etnisk baggrund. Dette interview blev lavet på baggrund af, at vi gerne ville undersøge, hvordan de unge selv ser deres uddannelse og høre om de unge forhold til deres forældres engagement med henblik på deres uddannelse. Interviewet var ikke planlagt med skolen og blev udført i en gruppe for, at de unge ikke skulle blive for nervøse, samt føle at de kunne støtte sig til hinanden. Interviewet blev afholdt på Herstedlund skolen d. 11/ og varede 11:17. Vi havde forberedt os til interviewet med spørgsmål og vores allerede tilegnede viden igennem de tidligere interviews. Interviewet var et stramt semistruktureret livsverdens interview. Validiteten af interviewet er efter vores mening varierende, da vi interviewede en gruppe. Vi mener, at en af pigerne var meget troværdig og åben, svarede uddybende på spørgsmålene, mens den anden pige lukkede sig lidt inde og svarede meget kort på vores spørgsmål. Reliabiliteten på interviewet er stor, da vi mener, hvis man tager de samme fire elever som vi interviewede, ville give de samme svar på de samme spørgsmål. Generaliseringen for interviewet er stor for området. Vi mener disse elever danner et godt billede af de unge fra Hedemarken. Interview #6 - Katrine Winther Adelsparre Vi besluttede os for at lave et ekstra interview med Katrine igen for at få uddybet nogle spørgsmål omkring opbygning af Medborgercenteret, organisatorisk, økonomisk og socialt. Interviewet hjalp

15 os med at bygge vores egen projekt op, da vi også fik information omkring sociale og kulturelle forhold i Hedemarken fra en person, der har arbejdet der siden Interviewet var planlagt med Katrine på forhånd og blev afholdt d. 11/ og varede omkring 40 minutter. Vi havde sendt spørgsmålene til hende på forhånd og interviewet forgik på Hedemarkens Medborgercenter. Interviewet var et kvalitativt informativt interview med en leder, der vidste meget om områdets opbygning kulturelt og socialt. Der var en fejl med optager så interviewet er delt op i to filer. Vi anser interviewet for at have høj validitet, da Katrine som tidligere nævnt udtrykker sig om sit arbejde. Hun indrømmede også når der var områder, hun ikke var så erfaren på. Reliabiliteten i interviewet anser vi også for høj, da vi mener at interviewet kunne reproduceres og ville give de samme data hvis en anden forsker ville replicere dette. Dog i mod slutningen af interviewet udviklede interviewet sig mere til en samtale, hvor hun også spurgte ind til vores mening. Dette ville ændre sig hvis det var en anden forsker. Generaliserbarheden i interviewet er lav, da det er et interview om Hedemarkens Medborgercenter og område af en person der arbejder der. Det kan derfor ikke nemt sammenlignes med andre medborgercenterer eller områder. 4.3 ANALYSETRATEGI I dette afsnit vil der bliver forklaret hvad analyse stratgien er i et kort referat og derefter vil der blive beskrevet hvilken analyse stratgie som bliver brugt i rapporten. Metoder til analyse stratgier fortæller noget om hvordan man skal arbejde sig gennem sin analyse. Der findes en klassik diskussion om at burde man starte sin analyse i det empiriske materiale eller i det teoretiske (Pedersen: 2013:151). Ved den induktive metode generalisere man sig frem til kategorier, typologier, eller lovmæssigheder som man har udgjort fra sine observationer (Pedersen:2013:151). Ved den hypotetiske deduktive metode udleder man rationelt lovmæssigheder i det empiriske materiale ude fra en teori som man så bruge til at teste med (Pedersen:2013:151). Den tredje metode til analyse strategi kaldes for abduktion. Her starter man med at tage udgangspunkt i det empiriske materiale og derefter vil man forsøge at identificere årsagen bag det observeret, ved at typiske kategorisere det eller typologiser (Pedesen:2013:151). Man vil tage et spring fra den kvalitative data til de bestemmende principper som kan forklare dataenes strukturer og korrelationer (Pedersen:2013:151). Induktion der beskrevet med et klassik eksempel lyder således: Hvis man observere en række på 100 hvide svaner, kan man induktivt udlede reglen, at alle svaner er hvide

16 Hvis man kigger abduktivt på det, så vil også prøve at gætte sig frem til hvorfor de er hvide. Det vil sige man vil bag om de underliggende mekaniserer, der kunne være årsagen til hvidheden for svanerne (Pedersen:2013:152). Disse forskellige tilgange skilles også i diskussionen i den kvantitative og den kvalitative metode om hvorvidt fordele og ulemperne er ved denne type analysestrategi. De kvantitative ligger vægt på dataene, som kan behandles statistiskes og hvorudfra man kan formulere lovmæssigheder eller generaliserende teorier (Pedeseren:2013:152). I den kvalitative metode vægter man mere på forståelsen af de sociokulturelle fortolkningsskemaer, relationer, og identitetsdannelse, denne sker typiske v ed uden at bruge generelle teorier (Pedersen:2013:252). Til gengæld prøver man på at søge efter idealtyper, eller muligt modeller der kan forklare fænomener som man fortolker eller iagttager. (Pedeseren:2013:152). I denne rapport er vi gået abduktivt til værks. Vores analyse strategi ligger sig derfor op af vores videnskabelige teori, hvor vi prøver at finde de bagvedliggende årsager for hvorfor de unge har det svært i skolen og hvorfor forældrene ikke støtte om dette. Dette er gjort ved først at finde problemet i vores problemstilling, derefter har vi lavet en analysedel der giver grundlag for hvilke mekanismer der påvirker forældrene og de unge. Dette er gjort ved at tage teorier og bruge disse til at analysere vores empiri, hvilket vil hjælpe os til at se på aktør og struktur forhold og finde grunden til denne opførelsel. Der efter vil der komme et løsnings forslag bygget på teori og empiri. Dette betyder at vores opgave er kvalitativt domineret. 4.4 Validitet For at vurdere en projektet validitet og kvalitet skal man se på hvordan resultat opnået i projektet, dvs. at det er nødvendigt at informere om de metodologiske trin som man har brugt i undersøgelsen (Brinkmann:2010, s.508). Dette er for at undgår at læseren af projektet ikke bliver uklare over hvordan det indhentet viden er produceret. Der er givet udtryk for at en kvalitative forsker kan være usikre på medhensyn til sin metodologiske procedurer, så dette som vidt mulige undgås i at omtale i projektet (Brinkmann:2010, s. 509). Men tværtimod burde undersøgelsesmetoden for en kvalitative undersøgelses ikke forbliv tavs, men derimod burde de unikke karaktere ved undersøgelsen være omhyggelige og præcise der fortæller om de specifik beslutninger man har taget i undersøgelsen (Brinkmann:2010: s. 509). Når man læser en kvalitative rapport, så kan der være med flere forskellige perspektiver på det. Man kan have interessen i se om resultaterne er interessante, om de giver ny viden eller fremkalder nye perspektiver på selve undersøgelses emnet. Man vil også kunne

17 se om den ny viden støtter til de forhaveværende teorier eller om de går modsat retning. I forhold til et metodologiske standpunkt rejser spørgsmålet sig om hvor troværdige er resultaterne, og om hvilket metodegrundlag man har brugt til at rapportere resultaterne på (Brinkmann:2010: s. 509). Vores første analyse del ligger grundet i teori og en bred empiri, Der bliver ikke sprunget til konklusioner og fremskaffelsesmåden for den valgte empiri er grunddig forklaret med troværdige kilder. Vores projekt forslag er lavet efter vores egen mening og med mange ukendte variabler. Vi mener derfor at vores første analysdel har stor validitet da den er bygget på kvalitativt empiri med få ukendte fakta. Vores Projektforslag er mere tvivlsom da projektledelse omhandler meget projektlederen, deltagernes engagement og den tilsluttede støtte. Variablerne i projektforslaget er for store og du vil derfor ikke kunne se validiteten på denne før det blev oprettet. 4.5 Empiri I projektet er der blevet inddraget empiri fra en Afsluttende evaluering og listen over social udsatte boligområdet. Den Afsluttende evaluering er fundet på kulturstyrelsens hjemmeside. Listen over særlige udsatte boligområder er udarbejdet af ministeriet for by, bolig, og landdistrikter. Der er yderligere inddraget seks interviews i projektrapporten som vil bidrage til opbygning af analysen i projektet. Vi anser alle kilderne for at være pålidelige. Input til evalueringen er en projekt der er udarbejdet af kulturstyrelsen. I dette projekt bliver Hedemarken beskrevet med kvalitativ og kvantitativ metode. Derudover har de lavet en undersøgelse omkring borgernes behov for hvorledes de kan blive inddraget i den sociale liv der er i Hedemarken. Der er informationer om hvilket lokale rolle Hedemarkens medborgere center spiller for området, samt om det opsøgende sociale arbejde der bliver udført. Man bliver præsenteret deres for deres arbejde med borgerinddragelse for området i Hedemarken og om hvordan centeret kan være et sted for læring for beboerne for området. Centeret prøver at være centrum for netværks og projektudvikling. Rapporten indeholder derudover evaluering en beskrivelse af de rådgivnings opgaver centeret varetage for beboerne i området, i for håb om at kunne skabe bedre tillidsrelation til dem. Denne rapport er den primære skriftlige resurse kilde til Hedemarken og bidrager til vores projekt hvad angår informationer omkring medborgercenteret. I Listerne over udsatte sociale boligområder har man lagt vægt på fem fokus områder, det er arbejdets løsheden, indkomst, uddannelse, kriminaliteten og sammensætning af beboer med ikke vestlige baggrund. Disse lister udkommer en til to gange om året siden Listen

18 giver informationer om de særlige udsatte boligområder i hele Danmark. På listen kan man læse noget om de kriterier der er når et boligområde kommer på listen. Der er data med statisk der fortæller hvorfor Hedemarken er på listen, denne statisk kan ses i tal formation (Ministeriets for by, bolig og landdistrikter 2010:1). 4.6 Teori. Projektet bruger 3 teorier sammen med empiri til at prøve at se nogle mekanismer på det dybe niveau. Teorierne består af Pierre Bourdieu kapital og habitus, Erving Goffman stigma teori, og Forandringsprojekt. Alle teorierne bliver brugt i samarbejde med indsamlet empiri Kapitaler og habitus Kapital og habitus teorien er udarbejdet af den franske sociolog Pierre Bourdieus, læst i sociologi - en grundbog til et fag, udarbejdet af Lars Bo Kaspersen og Anders Blok. Teorien arbejder med menneskelige kapital, herunder økonomisk, social og kulturel kapital der tilsammen udgør den symbolske kapital. Udfra disse kapitaler har han lavet habitus teorien der er forskellige kapitaler legemliggjort (Kaspersen & Blok 2011:72). Kapitalformerne vil i forhold til projektet blive brugt til at belyse, hvorfor forældrene fra Hedemarken ikke bakke op omkring deres børn uddannelse. Den hjælper også med at se på forældrenes syn på det Danske samfund. Denne teori i samarbejde med habitus bliver altså brugt til at se på nogle af de bagvedliggende mekanismer i forældrenes adfærd og kigger på hvorfor de har de holdninger og tager de valg som de gør Stigmateori Erving Goffman som er sociolog er bagmanden for stigma teorien, stigma om afvigerens social identiet, er oversæt af Bian Gosseman. Stigmateorien handler om, hvordan vi som mennesker bedømmer og kategorisere andre fremmed personer ud fra vedkommendes udseende. Stigma teorien beskæftiger sig med tre forskellige former stigma, her er det først form kropslige vederstyggeligheder, som er fysisk misdannelse beståendende, i den anden form af stigma findes der forskellige karaktermæssig fejl såsom stofmishbrug, alkoholisme, homoseksualitiet med mere (Goffman, 2009:46). Den tredje form er tribale, her er man mere slægtsbetingede, som race, nation og religion (Goffman 2009:46). I forhold til de tre former af stigma, bruges den tribale stigma i projektet da den er relevant for vores empiri, da dette projekt tager udgangspunkt

19 i forældre og de unge med anden etnisk baggrund end dansk. Stigmateorien bruges til at belyse, hvorfor Hedemarkens er beboerne har et tæt sammenhold og hvad dette har af betydningen for udviklingen af habitus og de unges uddannelse muligheder Forandringsprojekt Forandringsprojekt er en teoretisk metode som tager udgangspunkt i projekter, der er materielle og immaterielle da den har at gøre med forandring og ikke produktion. Det immaterielle projekt arbejder derfor med menneskelig adfærd (Kousholdt 2014:25). I det udarbejdet projektforslag er det derfor det immaterielle projekt der er arbejdes med. Projektforslaget burger forandringsprojektet til at ændre forældre syn på deres børns uddannelse muligheder. Projektet vil arbejde med at ændre habitus og den sociale arv der lige nu dominere i Hedemarken og vil derfor komme med et forslag til hvordan man sammen med Medborgercenter muligvis kunne løse problemet i Hedemarken. Rapport indeholder også begreber der støtter de analyser og projektforslag der bliver givet. I analysedel et bruges socialarv til at støtte op om habitus og stigma teorierne og i projektforslaget bliver organisationskultur brugt til at definere den forandring der vil foregå. 4.7 Tværfaglighed I vores projekt har vi valgt arbejde med et problemorienteret projekt i et tværfagligt lys. I det problemorienterede projektarbejde er det vigtigt ikke at have egen interesse i forhold til at belyse samfundsproblemer. Problemorienterede projekter undersøger altså det, man ikke ved noget om. Det vil sige, at man har fokus på viden man ikke har opdaget (Olsen & Pedersen 2013:13). Tværfaglighed bliver benyttet til at hjælpe med at besvare projektets problemstilling bedst muligt, hvilken omhandler motivation og støtte af henholdsvis unge og deres forældre i forhold til uddannelsessystemet. Mere specifikt beboere i Hedemarken Albertslund. Der er derfor også fokus på medborgercenteret i området. Denne skal være med til samarbejde i forhold til vores projektledelse for at arrangere sociale og informerende arrangementer. Vi mener også for at kunne lave et ordenligt projekt, det er vigtigt at vide, hvad der ligger til grund for forældrenes motiver og adfærd. Vi arbejder derfor også inden for sociologi, da vi undersøger den adfærd, der er blandt indvandrer og anden generations indvandrer i området. Projektet undersøger altså hvordan man kunne bryde en negativ uddannelses tendens for de unge i Hedemarken, gennem teorier fra projektledelse og sociologi. Vi har valgt disse to fag da vi mener at det er disse faggrupper der bedst

20 kan belyse vores problemstilling. Projektledelse er valgt da det er krav fra styrrelsen og derfor er vores projekt også bygget op omkring denne. For at lave projektledelse blev vi nød til at vide hvad problemet var og derfor har vi valgt at bruge sociologi. 4.8 Afgrænsning Medhensyn til projektets kvalitet har vi som gruppe vurderet at lave en del afgrænsninger på visse områder, dette er sket for at give projektet et godt kvalitet, i forhold til det tidsmæssige råderum vi havde tilbage til at nå deadline. På baggrund af dette er vi kommet frem til en enighed om, at hovedfokusset i projektet er, hvilket uddannelses muligheder er der for de unge mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk og om deres muligheder bliver påvirket af hvis de kommer fra et område der betegnes som et særlige udsat boligområde. ABC, som står for Albertslund Boligsocial Center, er ikke inddraget i vores projekt. Deres arbejde med visionen om at skabe medansvarlige beboer, der skal tage aktive del i at synligøre unikke kvaliteter for boligområdet Hedemarken, kunne give projektet en anderles vinkel, til at kunne analyserer om deres arbejde havde en effekt på de unge med en anden etnisk baggrund (Albertlunds BoligSocial Center). Deres aktivitets felt inddrager børn, unge og familier, men dette vil have fjernet fokussen lidt fra Hedemarken Medborgercenter, som vi syntes er den vigtigste knudepunkt for Hedemarken, som er medskaber af et netværk for de unge mennesker i området, samt at de har flere aktiviteter og hjælpemidler som kan bidrage til de unges uddannelse. Vi har heller ikke valgt at inddrage bestyrelsen for boligområdet Hedemarken, dette kunne have givet os en større forståelse For omkring det sociale liv for området samt udvikling, men dette kunne for projektet til at tage en anden drejning og vil blive for bredt (kab bolig) På grund af mangle på tid er der valgt at droppe interviewet med forældrene til de unge med anden etnisk baggrund, interviewene kunne have været rigtige gode for os, for de kunne have bidraget til at give os en forståelse af forældrenes syn på uddannelsen for deres barn, samt hvor meget de selv er involveret i barnets uddannelsesforløb, men begrund af antallet af interview der skulle fortages for at give et klart overblik, valgte vi denne mulighed fra.. Da medborgercenteret har mange aktiviteter og projekter har vi valgt kun at fokusere på en del af deres arbejde. Derfor har vi valgt at kerne området forbliver de unge og deres uddannelse, og hvilket bidrag medborgercenteret kan tilbyde de unge med en anden etnisk baggrund end dansk.

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Belyst igennem et casestudie af KMD. Gruppe: 12 Medlemmer: Jeppe Hansen Jakobsen Anders Ingemann Andersen Kasper Guldhammer Jesper Buch Christoffer

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012 Borgerfabrikken Studieretning: Samfundsvidenskabelig basisstudie 4.semesters projekt Vejleder: Celeste Holmbye Projekt-titel: Borgerfabrikken Afleveringsdato: 31.maj 2012 Gruppe nr.: 6 Antal sider: 74

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Gruppe nr.: 23 Fagmodulsprojekt A, HA Erhvervsøkonomi 4. Semester - Forår 2015 Mads Brogaard -

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere