Gruppe 17. Fagmodulprojekt A HA. 4, semester: 27.maj Zishan Ali Studienr Tobias Røntved Nielsen Studienr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppe 17. Fagmodulprojekt A HA. 4, semester: 27.maj 2015. Zishan Ali Studienr. 52443. Tobias Røntved Nielsen Studienr. 51860"

Transkript

1 Hedemarkens struktur The strucktures of Hedemarken Gruppe 17 Fagmodulprojekt A HA. 4, semester: 27.maj Zishan Ali Studienr Tobias Røntved Nielsen Studienr Naeem Mushtaq Studienr Vejleder: Boel Jørgensen 4, semester. Antal anslag for selve projektrapporten:

2 Indholdsfortegnelse 1. Motivation Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmålet Forforståelsen Metode Videnskabsteori Kritisk realisme Epistemolgi og ontologi Aktører og strukturer Videnskabsteori og Hedemarken Interview i teori Interviews og personer ANALYSETRATEGI Validitet Empiri Teori Kapitaler og habitus Stigmateori Forandringsprojekt Tværfaglighed Afgrænsning Analyse af Handling og Adfærd i Hedemarken Kapitalteori Habitus Forældre og unge i Hedemarken Social Arv Erving Goffman Stigma Del konklusion Projekt forslag til ændring i Hedemarken Forandringsprojekt Projektets problematikker... 31

3 6.3 Faserne Organisation Medborgercenters organisation Organisering af projektet Beskrivelse af tidsplanen Budget Projektets interessenter Risikoanalyse Forældre dårligt fremmøde Medborgercenter Budget der ikke kan overholdelse på forsinkelse Delkonklusion Diskussion Konklusion perspektivering Litteraturliste Motivation Vores nysgerrighed omkring Hedemarken opstod igennem gruppens opsætning. Vi har to gruppemedlemmer fra Albertslund, som kendte lidt til de problemstillinger Hedemarken stod over for. Vi fandt hurtigt ud af gennem et introducerende interview med lederen af Hedemarkens medborgercenter, at en af de store problemstillinger lå i uddannelsesniveauet af de unge, der boede i Hedemarken. Vi fandt det derfor interessant at se på hvordan unge kan blive motiveret til at tage en uddannelse. De unge mangler uddannelsesstøtte fra deres forældre i Hedemarken, da der er stor arbejdsløshed og stor mangel på uddannelse blandt de ældre arbejdsdygtige. For at forhindre de unge i at skulle leve på kontanthjælp, eller offentlig støtte mener vi derfor, at det vil være interessant at kigge på den sociale stigma og den sociale arv, der er omkring udsat sociale boligområder, samt hvordan disse problemer kan brydes. Hedemarkens medborgercenter laver mange aktiviteter for områdets beboere og prøver på at få disse til at arbejde sammen, således at der kan skabes et bedre lokalt samfund. Dette stoppede dog ikke Hedemarken i at komme på ghettolisten i Hedemarkens medborgercenter arbejder dog stadig med at skabe et stærkt samarbejde mellem borgerne og kommunen, og vi ser det derfor interessant at tage udgangspunkt i

4 deres primære fokus, hvilket er de unge. Vi har derfor i gruppen valgt at fokusere på social udsatte boligområder med Albertslund og Hedemarken som eksempel. 2. Problemfelt I Danmark findes der boligområder der har en høj koncentration af ressourcesvage beboere og folk med anden etniske baggrund. AKF har i deres forskningsprojekt fundet frem til at, hovedforklaringen på denne høje koncentration findes i flyttemønstrene. Mange ressourcesvage flytter ind i boligområder der er udsatte, de bliver boende længe, og når de flytter, sker det ofte til et andet udsat boligområde. De få ressourcestærke som flytter ind i udsatte boligområder, flytter også hurtige væk igen (Hummelgaard m. fl.1997:8). Dette flyttemønster har været gældende i mange år og det er AKF s bedømmelse, at dette mønster skal brydes for at der kan ske en dekoncentration, af ressourcesvage beboer og folk med anden etniske baggrund i de udsatte boligområder (Hummelgaard m. fl.1997:8). Hovedsageligt er det folk med anden etnisk baggrund 1 og de ressourcesvage der udgør en stor andel af beboersammensætningen i et udsat boligområde. Disse områder vil derfor typisk være præget af følgende kriterier: Andelen af etniske minoriteter er høj. Ikke mange forsørger sig selv. Der er en stor overvægt af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtager Flertallet har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. (Hummelgaard m. fl.1997:8). I 2010 definerede ministeriet for by, bolig og landdistrikter tre kriterier hvoraf to skulle opfyldes for at blive defineret som et udsat boligområde. 1. Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år) 2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år). (Ministeriets for by, bolig og landdistrikter1 2010:1) 1 Ved beboer med anden etnisk baggrund er det indforstået at det er anden etnisk baggrund ind dansk.

5 i 2014 udvidede ministeriet for by, bolig og landdistrikter kriterierne med yderligere to og satte antallet af kriterier der skulle opfyldes op til tre. 4. Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe 5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.(ministeriets for by, bolig og landdistrikter1 2014:1) D. 1. februar 2014 blev Hedemarken i Albertslund optaget på ministeriets by, bolig og landdistrikters liste for udsatte boligområder, på baggrund af udvidelsen af kriterierne. De kriterier de blev optaget på var at: Hedemarken overstiger 40 procent arbejdsløshed i alderen 18-64, med 40,7 procent af de samlede beboer (Ministeriets for by, bolig og landdistrikter2 2014:2). Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent med 3 procent point (Ministeriets for by, bolig og landdistrikter2 2014:2), andelen af beboere i alderen 30-59, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50 procent med 58 procent af den samlede befolkning i området (Ministeriets for by, bolig og landdistrikter2 2014:2). I 2009 blev Hedemarkens bibliotek omdannet til medborgercenter. Dette skyldes, at Hedemarken allerede der bar præg af borgere, der bestod af etniske danskere og etniske minoriteter, politikerne så biblioteket som et vigtigt socialt omdrejningspunkt for især børn og unge, og blev derfor ikke nedlagt (afsluttende evaluering 2012:9). Området bærer også præg af beboere med kort eller ingen uddannelse blandt beboere med anden etniske baggrund. Ideen med medborgercenter projektet, er at forbedre borgernes vilkår til uddannelsessystemet igennem lektiecafé og styrke interaktioner mellem beboerne, ved at lave kulturelle arrangementer (afsluttende evaluering 2012:4). Hedemarkens medborgercenter er med til at gøre borgerne i stand til udnytte de muligheder, der tilbydes af det danske samfund, samt at understøtte integrationen af udsatte af borgere i samfundet. Dette sker ved, at der stilles tilbud til rådighed i centret, såsom rådgivning, læringsaktiviteter, samt inddragelse af borgerne i centerets aktiviteter. De traditionelle biblioteksfunktioner fastholdes stadig i medborgercenteret, imens der samtidig sker en udvikling i bibliotekets væremåde. Det betyder at medborgercenteret er med til at danne ramme for et samspil, mellem biblioteks funktioner og medborgercenterets funktioner, såsom rådgivning, lektiehjælp og hjælp til jobsøgning. De fælles aktiviteters mål er at understøtte og skabe nye og flere relationer, der skal være med til at forbinde

6 Hedemarken med samfundet omkring dem. Den enkelt borgeres medborgerskab udvikles i disse aktiviteter, som skal være med til at støtte den enkelte borgeres personlige udvikling og dennes engagement i samfundslivet. Dette arbejde forhindrede dog ikke boligområdet Hedemarken i Albertslund at komme på listen over udsatte boligområder. For at komme af denne liste igen, skal området enten forhøje sit uddannelsesniveau, forhøje sin gennemsnitlige indkomst eller bryde tilflytningsmønsteret. Procentvis er den mindste forskel på uddannelsesniveauet, da området ligger 0,7 procent over det fastsatte kriterie. For at komme af listen over udsatte boligområdet skal denne altså nedsættes. Medborgercenteret kan altså vælge at satse på voksen uddannelse eller på langt sigt de unge, og i Hedemarken ligger der meget fokus på de unge (Interview #1:22:40). Men her er der nogle sprog bariere og et begrænset mulighed for forældrene til at støtte op omkring uddannelse, da de også selv har sprog problemer (Interview #1:23:40). der ligger også det i at der kan være mange i din omgangskreds der ikke tager en uddannelse og derfor er det svært at se sig selv gøre det (Interview #1:24:39). 2.1 Problemformulering Hvordan kan den manglende støtte og motivering til uddannelse i Hedemarken brydes? Arbejdsspørgsmålet for at besvare problemformuleringen har vi valgt at lave to arbejdsspørgsmål: Hvilke sociale foranstaltninger forhindrer motivation og forældre støtte til uddannelse i Hedemarken? Hvordan kan disse sociale foranstaltninger brydes? 3. Forforståelsen Den baggrundsviden gruppen havde før projekts start, har været med til at danne grundlaget for den tilgang, der er taget til projektet. Generelt mener vi, at et socialt udsat bolig område er fyldt med problemer, kriminalitet og arbejdsløshed. Vores fordomme omkring Hedemarken er at, der blandt berboerne er der en masse arbejdsløse forældre, der ikke går særligt meget op i hvad deres børn går rundt og laver. Vi så det som om forældre pressede deres børn til at tage en høj uddannelse uden at guide dem til hvad de kunne interesseret i. Nogle af forældrene har deres egne sociale problemer som de kæmper med, og derfor kan de måske ikke overskue at finde tid til deres egne børn. Vi

7 mener, at disse forældre danner et dårligt forbillede for deres børn, fordi de giver deres børn negativ social arv og tvinger børne til at blive mønsterbryder for at leve op til forældrenes krav. Beboere som bor i Hedemarken udgør en blanding af forskellige nationaliteter, og de forskellige nationaliteter frembringer hver deres kultur til området, hvilket skaber forskellige krav til uddannelse. En af gruppens medlemmer havde på forhånd lidt kendskab til det arbejde, som Hedemarkens Medborgercenter udførte, da han selv har været beboer i Hedemarken. Med den mange kulturelle beboere, mener vi at de forskellige nationaliteter må have hver deres syn på, hvordan man skal være socialt i et samfund, og familierne er bygget op omkring faderen. Med hensyn til områdets bebyggelse lagde vi mærke til at, området er præget af boligkomplekser som ligger i række på seks bygnings klodser med mellemrum i mellem dem. Dette mellemrum bliver brugt som en parkerings plads. Der er sket et stort renoverings arbejde af de almene boliger i Albertslund kommune, men vi mener ikke dette renoverings arbejde er nået til Hedemarken. Dette betyder bygningerne ser gamle og slidte ud. Vi har ikke det store kendskab til hvordan mødet mellem to eller flere kulture er, men vi tror dog på at det giver visse typer af spændinger i området både for Hedemarkens Medborgercenter og Albertslund kommune. Vi derfor Hedemarken som slum eller ghetto, med lav uddannelses gennemsnit og høj kriminalitet. 4. Metode Dette afsnit vil omhandle de metoder der er blevet brugt til at lave denne rapport, Afsnittet vil komme ind på videnskabsteori, case studie, kvalitative interview, tværfaglighed, afgrænsning med mere. 4.1 Videnskabsteori Dette afsnit handler om kritisk realisme og vil starte med at beskrive kritisk realisme, hvor efter det vil afsnittet komme ind på epistemologien og ontologien i kritisk realisme samt aktør struktur forhold. Til sidst vil der bliver beskrevet, hvordan videnskabsteori bliver brugt i opgaven Kritisk realisme I 1970erne udgav Roy Bhaskar A Realist Theory of Science og The Possibility of Naturalism som et bud på en ny videnskabsteoretisk retning (Buch-Hansen & Nielsen 2012:278). Gennem 1980erne forfinede han denne teori, som blev opfattet som den kritiske realisme. Teorien bygger på den opfattelse, at der eksisterer en virkelighed uafhængig af vores opfattelse af den (Buch-Hansen & Nielsen 2012:278). Bhaskar lavede den kritiske realisme for at gøre op med forestilling om Empirisk Realisme, hvilket indebærer, at det der erfares med de menneskelig sanser er det, der er

8 virkeligheden. Bhaskar mener, at denne form for tanke gang er ukritisk og ukorrekt, samt mener han, at den empiriske realisme ligger dybt grundet i positivismen, der bygger på at: den sociale virkeligheds mønstre er stabile og derfor ikke vil ændre sig. Formålet med positivismen bliver derfor at finde disse mønstre og derved opstille universelle love, og derved kunne forudsige fremtidige begivenheder. Positivismen mener også, at man skal være objektiv, da man ikke basere sin videnskab på værdier, meninger og overbevisninger, men på rationel tænkning og systematiske observationer (Buch-Hansen & Nielsen 2012: ). Det var Bhaskars mening at gøre op med denne tankegang med den kritiske realisme. Det derfor indforstået i den kritiske realisme, at den sociale virkelighed er et åbent system, hvor der ikke kan opstilles universelle love omkring mønstre i samfundet. Derfor kan man heller ikke forudsige fremtidige begivenheder. Kritiske realister mener altså man ikke kan sige hvis hændelse a finder sted, så vil b efterfølge som en effekt af a, da system er åbent (Buch-Hansen & Nielsen 2012:279) Epistemolgi og ontologi Den kritiske realisme begår sig på to dimensioner, den transitive dimension og den intransitive dimension. Den transitive dimension, eller epistemologien, er vores viden om verden såsom teorier, modeller, data, med mere (Buch-Hansen & Nielsen 2012:279). Den intransitive dimension, eller ontologien er den verden, der eksistere uafhængigt af vores viden om den, den verden vi gennem epistomologien prøver at genere viden om. Her er det vigtigt at huske på, at vores viden ikke definerer denne verden. Blot fordi vi opdager nye informationer betyder det ikke, at de ikke altid har været der. Det klassiske eksempel er, bare fordi man før mente Jorden var flad, blev den ikke pludselig rund da denne opfattelse skiftede (Buch-Hansen & Nielsen 2012:281). Kritiske realister definerer også tre domæner: det empiriske, det faktiske og det dybe. Det empiriske domæne består af vores erfaring og vores observationer. Det faktiske består af alle de fænomener og begivenheder der er, om de så bliver erfaret eller ej (Buch-Hansen & Nielsen 2012:281). Det dybe domæne består af de bagvedliggende mekanismer og strukturer. Disse er ikke observerbare og understøtter og forårsager begivenheder på det faktiske domæne. Det er på det faktiske og dybe domæne hvor videnskaben forgår, og det er gennem det er spændingsfeltet mellem disse to domæner man prøver at genere viden om, ved at observere noget på det faktiske domæne. Derefter dykkes der ned i det dybe domæne for at undersøge de bagved liggende mekanismer. Det er hvad kritiske realister anser som god videnskab (Buch-Hansen & Nielsen 2012:282).

9 Det åbne system medfører, at den kritiske realisme ikke kan forudsige hændelser, begivenheder eller fænomener. Den må derfor fokusere på nuet og prøve at forklare eksisterende begivenheder og fænomener. Kritiske realister anser viden som værende socialt produceret. Frembringelsen af viden viderebygges på allerede eksisterende viden (Buch-Hansen & Nielsen 2012:284). At den nye frembragte viden erstatter den eksisterende viden viser at, viden er fejlbarlig. Kritiske realister anser derfor alt viden for fejlbarligt (Buch-Hansen & Nielsen 2012:285). Så viden er både historisk betinget og socialt produceret og er derfor midlertidigt. Derfor for at tale om videnskaben må vi bruge begreber og beskrivelser der er teoretiske bestemte. Dette betyder at vi aldrig kan være helt objektive og give en neutral refleksion af verdenen. (Buch-Hansen & Nielsen 2012:285) Aktører og strukturer Omdrejningspunktet for aktør og struktur forholdet, er den menneskelige frihed eller mangle her af (Buch-Hansen & Nielsen 2012:291). Man skal tage stillingen til aktører og struktur spørgsmålet i sin problemtik, for ellers er det umuligt at forklare de sociale fænomener eller begivenheder, fordi alle mennesker er aktører i samfundet (Buch-Hansen & Nielsen 2012:291). Der grundlæggende tre forskellige måder at se på forholdet mellem aktører og struktur. Man kan som det første vælge at bruge en reduktionistisk tilgang, denne tilgang føre enten til strukturalisme eller individualisme. Strukturalismen forhøjer strukturen over aktøren, således at strukturen enten er stærkt begrænset eller ligefrem diktere aktørernes handlinger (Buch-Hansen & Nielsen 2012:292). Individualismen gør det modsatte, her bliver aktøren forhøjet i forhold til strukturen, hvilket betyder at aktørernes handlinger er intentionelle (Buch-Hansen & Nielsen 2012:292). Den dekonstruktive tilgang bliver kritiseret af Laclau og Mouffe, de mener at disse traditionelle begreber aktører og strukturer er upræcise og malplacerede. De er mere interesseret i at man i stedet introducere et begrebsapparat hvor fokussen skal ligge på sprog og diskurser (Buch-Hansen & Nielsen 2012:292). Kritisk realisme som er den tredje måde at se på forholdet mellem aktører og strukturer. Her kigger på man den traditionelle modstilling mellem aktører og strukturer, der mener at aktør og struktur er vidt forskellige ting (Buch-Hansen & Nielsen 2012:292). Der lægges fokus på samspillet mellem aktører stukturer som kan forstås som endeløse cyklusser der er bundet af strukturelle- betingelser, udvikling og sociale interaktioner (Buch-Hansen & Nielsen 2012:292).

10 Påstanden om de strukturelle ting er, at aktører støder på de eksisterende objektive strukturer (Buch- Hansen & Nielsen 2012:292). Når strukturen anses som objektiv, er det fordi den påvirker aktøren, uanset om aktøren er klar over det eller ej. Kort sagt så bliver vi mennesker påvirket som aktører i den sociale verden, af de strukturelle forhold om vi selv har skabt dem eller ej (Buch-Hansen & Nielsen 2012:293) Strukturen anses for at være noget der begrænser eller muliggøre sociale aktiviteter i den kritiske realisme. Det er muliggørende fordi socialhandlinger fra aktørens side, og alle socialaktiviteter forudsætter at der allerede eksisterer en sociale strukturer på forhånd. Det begrænsende ved strukturelle positioner er at de aldrig bestemmer eller fjerner aktørers handlings muligheder, men har en vis indflydelse som er med til at indsnævre aktørens handlings område (Buch-Hansen & Nielsen 2012:293) Videnskabsteori og Hedemarken Denne opgave prøver at undersøge forholdet mellem indvandre familier og deres børns, og uddannelse. Udover dette bliver der præsenteret et realistisk bud på, hvordan man kan opbygger et projekt, der forsøger at få unge i Hedemarken bliver mere motiverede til at tage en uddannelse og deres til at blive mere engageret. Det er derfor vigtigt at kigge på aktør og struktur forholdet i Hedemarken og hvordan struktur forhold påvirker aktøren. Da to af vores gruppe medlemmer er fra Albertslund og en af disse har boet i Hedemarken, er vi også opmærksomme på, at vi i gruppen har en allerede forudgående viden om emnet og derfor ikke kan gå helt objektivt til projektet eller den indsamlede empiri. Denne forudgående viden blandet med, at vores data og teorier er historisk betinget, betyder at vores analyser er fejlbarlige og ikke en perfekt virkelighedsgengivelse (Buch- Hansen & Nielsen 2012:301). Vores projekt bevæger sig også tværfagligt, da vi mener, ligesom kritisk realisme, at tværfaglighed er nødvendigt for at se problemet fra flere sider. I dette projekt arbejder vi med økonomi, nærmere bestemt projektledelse og sociologi i form af vores analyse af Hedemarken (Buch-Hansen & Nielsen 2012:301). Opgaven anvender stigma teorierne, den sociale arv, samt en kapital teori for at prøve at anskue nogle af de bagvedliggende mekanismer for at blotlægge, hvad der gør, at de unge ikke er så stærkt stillet på uddannelsesområdet. Disse teorier er valgt på den baggrund, at de har den stærkeste forklaringskraft, mener vi (Buch-Hansen & Nielsen 2012:301). 4.2 Interview

11 I dette afsnit vil vi beskrive metoden bag interview, herunder hvordan vi har udført dem og anvendt vores disse. Vi vil også give en introduktion af vores interviewpersoner, samt hvorfor lige præcis disse personer er valgt Interview i teori Inden for interview videnskaben skelner man ofte mellem tre overordnede strukturer: stramt strukturerede, semistrukturerede og det løst strukturerede, da man i et forsknings interview kan befinde sig fra det relativt ustruktureret til det helt stramme strukturerede interview (Tanggaard & Brinkmann 2010:34). Det semistrukturerede interview er det interview, der er blevet anvendt i projekt opgaven, som også er den struktur, der ofte bliver anvendt i moderne interview forskning (Tanggaard & Brinkmann 2010:36). Den særlige teknik og tilgang ved semistruktureret interview er at det er hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema. Det semistrukturerede interview forgår ofte ved, at forskeren stiller spørgsmål og interviewpersonen svarer ved at fortælle om genstandsfeltet. Spørgsmålene varierer, men ofte er nogle af spørgsmålene forberedt, imens andre stilles for uddybelsens skyld på baggrund af de allerede givne informationer fra interview personen (Tanggaard & Brinkmann 2010:36). Før interview påbegyndes er det derfor vigtigt at undersøge hvad man gerne vil finde ud af, før man begynder at overveje hvordan man vil indsamle det (Tanggaard & Brinkmann 2010:37). Alle vores interviews var tematiseret omkring Hedemarken, og vi havde derfor også læst historie, data og opbygning af Hedemarken og Medborgercenteret før vi udførte vores første interview. Efter interviewet er det vigtigt at verificere sit interview, hvilket består af at fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarhed (Kvale & Brinkmann 2009:122). Validiteten i et interview er hvor stærk den sandhed er, interview personen giver, samt om deres udsagn er troværdigt. Hvis man for eksempel spørger en tømre og en zoolog om en løves parrings ritualer, vil zoologen havde en større validitet (Kvale & Brinkmann 2009:272). Reliabiliteten definerer hvor troværdigt resultatet er af interviewet. Kan resultatet genskabes eller ville interview personen svare anderledes, hvis det var en anden person, der interviewede, eller hvis interviewet fandt sted i andre omgivelser? (Kvale & Brinkmann 2009:271). Reliabiliteten på et interview beskriver altså forskningskvaliteten i interviewet, mens validiteten sætter fokus på interview personen. Generaliserbarheden af et interview beskriver om resultaterne kan generaliseres. Er resultaterne lokale, eller kan de overføres til andre interview personer og situationer? (Kvale & Brinkmann 2009:287).

12 Der er til denne projektrapport udført seks interviews med folk, som har forbindelse til Hedemarken i Albertslund. Der er lavet to interviews med Katrine Winther Adelsparre, et interview med Ulla Schneller, et med Carsten Lester, et med Gitte Kjelms-Nielsen, samt et semistruktureret gruppe interview med 5 unge fra Herstedlund skole i Albertslund. Grunden til, at der er brugt forskellige interview former er fordi, der er forskel på de data, der forekommer i forhold til interview formen og strukturen. Alle interviews blev optaget med en diktafon, og alle interviews startede med en introduktion af projektet fra intervieweren Interviews og personer Interview #1 - Katrine Winther Adelsparre Hun er dagligleder på Medborgercenter i Hedemarken fra begyndelse af Katrine Winther Adelsparres opgave er som dagligleder er at styre Medborgercentret med ansvar for de ansatte og økonomien. Ud over dette overser og laver hun nye aktiviteter, så som lektie cafe og pc hjælp m.m. Vores første interview var lavet med Katrine, da vi fandt det interessant at kigge på en af de udsatte bolig områder. Som forberedelse til interviewet læste vi op på Medborgercenterets arbejde i området og deres udvikling fra oprettelsen i Dette interview skulle være med til at belyse de problemstillinger der var i området, da vores projekts problemstilling ikke var helt på plads. Vi brugte derfor interviewet til at få inspiration og høre om centerets daglige udfordringer. Der blev udarbejdet spørgsmål til interviewet som blev afholdt d. 24/ på Hedemarkens Medborgercenter med en varighed på 59:10. Interviewet forgik som et semistruktureret livsverden interview. Vi anser interviewet for at havde høj validitet, da Katrine snakker om sin dagligdag gennem arbejdet. Reliabiliteten i interviewet anser vi også for høj, da vi mener, at interviewet kunne reproduceres og ville give de samme data, hvis en anden forsker ville replicere dette. Generaliserbarheden i interviewet er lav, da det er et interview om Hedemarkens Medborgercenter af en person, som arbejder der i forbindelse med hvilke udfordringer de specifikt står overfor. Det kan derfor ikke nemt sammenlignes med andre Medborgercentre. Interview #2 - Ulla Schneller Ulla arbejder som uddannelsesvejleder på Herstedlund skole. Derudover er hun også uddannelsesvejleder for specialklasser i Albertslund kommune.

13 Vi valgte at interviewe Ulla Schneller, da Herstedlund skole ligger i Hedemarken. Vi mente, at hun kunne give os et indblik i, hvordan de unge med anden etnisk baggrund klarer sig både i folkeskolen og i forhold til videregående uddannelse. Interviewet åbnede op for en ny problemstilling og viste et billede af, at problemet for de unge i uddannelsessystemet opstod fra pres fra forældrenes side og deres engagement i deres børns uddannelse. Der var udarbejdet spørgsmål til interviewet og det blev afholdt på RUC D. 6/ Interviewet var et løst semistruktureret livsverdens interview. Interviewet varede cirka 47:30, men der skete fejl i optagelsen så introduktionen i lydfilen er ikke med. Vi fulgte heller ikke vores forberedte spørgsmål fuldstændig. Vi anser interviewet for at havde høj validitet, da Ulla snakker om sit arbejde, altså et område hun har beskæftiget sig meget med. De historier og oplevelser hun fortæller om giver også indtryk af motivation og viden indenfor området. Reliabiliteten i interviewet anser vi også for høj, da vi mener at interviewet kunne reproduceres og ville give de samme data, hvis en anden forsker ville replicere dette. Generaliserbarheden i interviewet er ukendt, da det er et interview om Hedemarkens unge i et udsat boligområde med stor andel af etniske danskere. Vi kan derfor ikke være sikker på om informationerne kan sammenlignes med andre udsatte boligområder, da vi ikke har grundigt kendskab til disse. Vi ved dog igennem interviewet, at andre skoler i landet har oplevet samme problem med forældres manglende udvisning af engagement og interesse i deres børns uddannelse (Interview #2:23:15). Interview #3 + #4 - Carsten Lester og Gitte Kjelms-Nielsen Carsten har en kombineret stilling, hvor han er studievejleder og underviser på Vestegens HF, Albertslund og Hvidovre. Hans primære opgave som studievejleder er, at kursisterne gennemfører deres uddannelse. Som studievejleder er Carsten Lester ansat til 15 timer om ugen som vejleder til kursisterne, der går på skolen, og samtidig bruger han tid på at optage nye kursister. Gitte er studievejleder på CPH West i Ishøj fra afdeling af HG. Vi Interviewede Carsten og Gitte i forlængelse af Ullas interview, da vi mente, at vi manglede uddybende information omkring unge fra Hedemarkens uddannelse efter folkeskolen, og mente at interviewene måske kunne give et lignende eller modsigende information. En stor del af kursisterne er af anden etnisk baggrund ud fra områdernes demografi. De informationer disse interview gav bakkede op om Ullas påstande om, at der var pres på de unge hjemme fra, men begge interview personer sagde dog, at kursisternes forældre ikke er en lige så stor del af uddannelsen, da det er ungdoms uddannelser og ikke folkeskolen. Interviewene var ikke planlagt, da uddannelses steder

14 ikke svarede på vores henvendelse, og vi bare mødte op. Der var derfor ikke forberedt spørgsmål til disse interview, dog kopierede vi strukturen og spørgsmålene fra vores interview med Ulla Schenller. Vi mener derfor, at begge interview er løst semistruktureret interviews med fokus på unges uddannelses oplevelse og pres fra hjemmet. Disse interview ligner meget hinanden, da de begge har samme opbygning og spørgsmål. Derfor mener vi også at, deres validitetsgrad minder om hinanden. Validiteten er høj, da interview personerne taler om deres dagligdag, og deres argumenter er bygget på personlig erfaring. Reliabiliteten i interviewet er omstændigt, hvis man ville udføre det samme interview, er det muligt at svarene ville være det samme, men eftersom interviewene ikke var planlagt kan det tænkes, at interviewpersonerne med forberedelse af spørgsmålene ville ændre svar. Generaliserbarheden i interviewet er høj i forhold til andre ungdomsuddannelser med en høj demografi af etniske danskere, da disse interview ikke kun fokuserer på et bestemt boligområde, men på en bestemt uddannelse fra flere forskelige boligområder i Albertslund og omegn. Interview #5 Fire 9 klasser fra Herstedlund skole De fire interviewede (Musaad, Muhammed, Monalise og Isabel), boede eller havde boet i Hedemarken og var alle af anden etnisk baggrund. Dette interview blev lavet på baggrund af, at vi gerne ville undersøge, hvordan de unge selv ser deres uddannelse og høre om de unge forhold til deres forældres engagement med henblik på deres uddannelse. Interviewet var ikke planlagt med skolen og blev udført i en gruppe for, at de unge ikke skulle blive for nervøse, samt føle at de kunne støtte sig til hinanden. Interviewet blev afholdt på Herstedlund skolen d. 11/ og varede 11:17. Vi havde forberedt os til interviewet med spørgsmål og vores allerede tilegnede viden igennem de tidligere interviews. Interviewet var et stramt semistruktureret livsverdens interview. Validiteten af interviewet er efter vores mening varierende, da vi interviewede en gruppe. Vi mener, at en af pigerne var meget troværdig og åben, svarede uddybende på spørgsmålene, mens den anden pige lukkede sig lidt inde og svarede meget kort på vores spørgsmål. Reliabiliteten på interviewet er stor, da vi mener, hvis man tager de samme fire elever som vi interviewede, ville give de samme svar på de samme spørgsmål. Generaliseringen for interviewet er stor for området. Vi mener disse elever danner et godt billede af de unge fra Hedemarken. Interview #6 - Katrine Winther Adelsparre Vi besluttede os for at lave et ekstra interview med Katrine igen for at få uddybet nogle spørgsmål omkring opbygning af Medborgercenteret, organisatorisk, økonomisk og socialt. Interviewet hjalp

15 os med at bygge vores egen projekt op, da vi også fik information omkring sociale og kulturelle forhold i Hedemarken fra en person, der har arbejdet der siden Interviewet var planlagt med Katrine på forhånd og blev afholdt d. 11/ og varede omkring 40 minutter. Vi havde sendt spørgsmålene til hende på forhånd og interviewet forgik på Hedemarkens Medborgercenter. Interviewet var et kvalitativt informativt interview med en leder, der vidste meget om områdets opbygning kulturelt og socialt. Der var en fejl med optager så interviewet er delt op i to filer. Vi anser interviewet for at have høj validitet, da Katrine som tidligere nævnt udtrykker sig om sit arbejde. Hun indrømmede også når der var områder, hun ikke var så erfaren på. Reliabiliteten i interviewet anser vi også for høj, da vi mener at interviewet kunne reproduceres og ville give de samme data hvis en anden forsker ville replicere dette. Dog i mod slutningen af interviewet udviklede interviewet sig mere til en samtale, hvor hun også spurgte ind til vores mening. Dette ville ændre sig hvis det var en anden forsker. Generaliserbarheden i interviewet er lav, da det er et interview om Hedemarkens Medborgercenter og område af en person der arbejder der. Det kan derfor ikke nemt sammenlignes med andre medborgercenterer eller områder. 4.3 ANALYSETRATEGI I dette afsnit vil der bliver forklaret hvad analyse stratgien er i et kort referat og derefter vil der blive beskrevet hvilken analyse stratgie som bliver brugt i rapporten. Metoder til analyse stratgier fortæller noget om hvordan man skal arbejde sig gennem sin analyse. Der findes en klassik diskussion om at burde man starte sin analyse i det empiriske materiale eller i det teoretiske (Pedersen: 2013:151). Ved den induktive metode generalisere man sig frem til kategorier, typologier, eller lovmæssigheder som man har udgjort fra sine observationer (Pedersen:2013:151). Ved den hypotetiske deduktive metode udleder man rationelt lovmæssigheder i det empiriske materiale ude fra en teori som man så bruge til at teste med (Pedersen:2013:151). Den tredje metode til analyse strategi kaldes for abduktion. Her starter man med at tage udgangspunkt i det empiriske materiale og derefter vil man forsøge at identificere årsagen bag det observeret, ved at typiske kategorisere det eller typologiser (Pedesen:2013:151). Man vil tage et spring fra den kvalitative data til de bestemmende principper som kan forklare dataenes strukturer og korrelationer (Pedersen:2013:151). Induktion der beskrevet med et klassik eksempel lyder således: Hvis man observere en række på 100 hvide svaner, kan man induktivt udlede reglen, at alle svaner er hvide

16 Hvis man kigger abduktivt på det, så vil også prøve at gætte sig frem til hvorfor de er hvide. Det vil sige man vil bag om de underliggende mekaniserer, der kunne være årsagen til hvidheden for svanerne (Pedersen:2013:152). Disse forskellige tilgange skilles også i diskussionen i den kvantitative og den kvalitative metode om hvorvidt fordele og ulemperne er ved denne type analysestrategi. De kvantitative ligger vægt på dataene, som kan behandles statistiskes og hvorudfra man kan formulere lovmæssigheder eller generaliserende teorier (Pedeseren:2013:152). I den kvalitative metode vægter man mere på forståelsen af de sociokulturelle fortolkningsskemaer, relationer, og identitetsdannelse, denne sker typiske v ed uden at bruge generelle teorier (Pedersen:2013:252). Til gengæld prøver man på at søge efter idealtyper, eller muligt modeller der kan forklare fænomener som man fortolker eller iagttager. (Pedeseren:2013:152). I denne rapport er vi gået abduktivt til værks. Vores analyse strategi ligger sig derfor op af vores videnskabelige teori, hvor vi prøver at finde de bagvedliggende årsager for hvorfor de unge har det svært i skolen og hvorfor forældrene ikke støtte om dette. Dette er gjort ved først at finde problemet i vores problemstilling, derefter har vi lavet en analysedel der giver grundlag for hvilke mekanismer der påvirker forældrene og de unge. Dette er gjort ved at tage teorier og bruge disse til at analysere vores empiri, hvilket vil hjælpe os til at se på aktør og struktur forhold og finde grunden til denne opførelsel. Der efter vil der komme et løsnings forslag bygget på teori og empiri. Dette betyder at vores opgave er kvalitativt domineret. 4.4 Validitet For at vurdere en projektet validitet og kvalitet skal man se på hvordan resultat opnået i projektet, dvs. at det er nødvendigt at informere om de metodologiske trin som man har brugt i undersøgelsen (Brinkmann:2010, s.508). Dette er for at undgår at læseren af projektet ikke bliver uklare over hvordan det indhentet viden er produceret. Der er givet udtryk for at en kvalitative forsker kan være usikre på medhensyn til sin metodologiske procedurer, så dette som vidt mulige undgås i at omtale i projektet (Brinkmann:2010, s. 509). Men tværtimod burde undersøgelsesmetoden for en kvalitative undersøgelses ikke forbliv tavs, men derimod burde de unikke karaktere ved undersøgelsen være omhyggelige og præcise der fortæller om de specifik beslutninger man har taget i undersøgelsen (Brinkmann:2010: s. 509). Når man læser en kvalitative rapport, så kan der være med flere forskellige perspektiver på det. Man kan have interessen i se om resultaterne er interessante, om de giver ny viden eller fremkalder nye perspektiver på selve undersøgelses emnet. Man vil også kunne

17 se om den ny viden støtter til de forhaveværende teorier eller om de går modsat retning. I forhold til et metodologiske standpunkt rejser spørgsmålet sig om hvor troværdige er resultaterne, og om hvilket metodegrundlag man har brugt til at rapportere resultaterne på (Brinkmann:2010: s. 509). Vores første analyse del ligger grundet i teori og en bred empiri, Der bliver ikke sprunget til konklusioner og fremskaffelsesmåden for den valgte empiri er grunddig forklaret med troværdige kilder. Vores projekt forslag er lavet efter vores egen mening og med mange ukendte variabler. Vi mener derfor at vores første analysdel har stor validitet da den er bygget på kvalitativt empiri med få ukendte fakta. Vores Projektforslag er mere tvivlsom da projektledelse omhandler meget projektlederen, deltagernes engagement og den tilsluttede støtte. Variablerne i projektforslaget er for store og du vil derfor ikke kunne se validiteten på denne før det blev oprettet. 4.5 Empiri I projektet er der blevet inddraget empiri fra en Afsluttende evaluering og listen over social udsatte boligområdet. Den Afsluttende evaluering er fundet på kulturstyrelsens hjemmeside. Listen over særlige udsatte boligområder er udarbejdet af ministeriet for by, bolig, og landdistrikter. Der er yderligere inddraget seks interviews i projektrapporten som vil bidrage til opbygning af analysen i projektet. Vi anser alle kilderne for at være pålidelige. Input til evalueringen er en projekt der er udarbejdet af kulturstyrelsen. I dette projekt bliver Hedemarken beskrevet med kvalitativ og kvantitativ metode. Derudover har de lavet en undersøgelse omkring borgernes behov for hvorledes de kan blive inddraget i den sociale liv der er i Hedemarken. Der er informationer om hvilket lokale rolle Hedemarkens medborgere center spiller for området, samt om det opsøgende sociale arbejde der bliver udført. Man bliver præsenteret deres for deres arbejde med borgerinddragelse for området i Hedemarken og om hvordan centeret kan være et sted for læring for beboerne for området. Centeret prøver at være centrum for netværks og projektudvikling. Rapporten indeholder derudover evaluering en beskrivelse af de rådgivnings opgaver centeret varetage for beboerne i området, i for håb om at kunne skabe bedre tillidsrelation til dem. Denne rapport er den primære skriftlige resurse kilde til Hedemarken og bidrager til vores projekt hvad angår informationer omkring medborgercenteret. I Listerne over udsatte sociale boligområder har man lagt vægt på fem fokus områder, det er arbejdets løsheden, indkomst, uddannelse, kriminaliteten og sammensætning af beboer med ikke vestlige baggrund. Disse lister udkommer en til to gange om året siden Listen

18 giver informationer om de særlige udsatte boligområder i hele Danmark. På listen kan man læse noget om de kriterier der er når et boligområde kommer på listen. Der er data med statisk der fortæller hvorfor Hedemarken er på listen, denne statisk kan ses i tal formation (Ministeriets for by, bolig og landdistrikter 2010:1). 4.6 Teori. Projektet bruger 3 teorier sammen med empiri til at prøve at se nogle mekanismer på det dybe niveau. Teorierne består af Pierre Bourdieu kapital og habitus, Erving Goffman stigma teori, og Forandringsprojekt. Alle teorierne bliver brugt i samarbejde med indsamlet empiri Kapitaler og habitus Kapital og habitus teorien er udarbejdet af den franske sociolog Pierre Bourdieus, læst i sociologi - en grundbog til et fag, udarbejdet af Lars Bo Kaspersen og Anders Blok. Teorien arbejder med menneskelige kapital, herunder økonomisk, social og kulturel kapital der tilsammen udgør den symbolske kapital. Udfra disse kapitaler har han lavet habitus teorien der er forskellige kapitaler legemliggjort (Kaspersen & Blok 2011:72). Kapitalformerne vil i forhold til projektet blive brugt til at belyse, hvorfor forældrene fra Hedemarken ikke bakke op omkring deres børn uddannelse. Den hjælper også med at se på forældrenes syn på det Danske samfund. Denne teori i samarbejde med habitus bliver altså brugt til at se på nogle af de bagvedliggende mekanismer i forældrenes adfærd og kigger på hvorfor de har de holdninger og tager de valg som de gør Stigmateori Erving Goffman som er sociolog er bagmanden for stigma teorien, stigma om afvigerens social identiet, er oversæt af Bian Gosseman. Stigmateorien handler om, hvordan vi som mennesker bedømmer og kategorisere andre fremmed personer ud fra vedkommendes udseende. Stigma teorien beskæftiger sig med tre forskellige former stigma, her er det først form kropslige vederstyggeligheder, som er fysisk misdannelse beståendende, i den anden form af stigma findes der forskellige karaktermæssig fejl såsom stofmishbrug, alkoholisme, homoseksualitiet med mere (Goffman, 2009:46). Den tredje form er tribale, her er man mere slægtsbetingede, som race, nation og religion (Goffman 2009:46). I forhold til de tre former af stigma, bruges den tribale stigma i projektet da den er relevant for vores empiri, da dette projekt tager udgangspunkt

19 i forældre og de unge med anden etnisk baggrund end dansk. Stigmateorien bruges til at belyse, hvorfor Hedemarkens er beboerne har et tæt sammenhold og hvad dette har af betydningen for udviklingen af habitus og de unges uddannelse muligheder Forandringsprojekt Forandringsprojekt er en teoretisk metode som tager udgangspunkt i projekter, der er materielle og immaterielle da den har at gøre med forandring og ikke produktion. Det immaterielle projekt arbejder derfor med menneskelig adfærd (Kousholdt 2014:25). I det udarbejdet projektforslag er det derfor det immaterielle projekt der er arbejdes med. Projektforslaget burger forandringsprojektet til at ændre forældre syn på deres børns uddannelse muligheder. Projektet vil arbejde med at ændre habitus og den sociale arv der lige nu dominere i Hedemarken og vil derfor komme med et forslag til hvordan man sammen med Medborgercenter muligvis kunne løse problemet i Hedemarken. Rapport indeholder også begreber der støtter de analyser og projektforslag der bliver givet. I analysedel et bruges socialarv til at støtte op om habitus og stigma teorierne og i projektforslaget bliver organisationskultur brugt til at definere den forandring der vil foregå. 4.7 Tværfaglighed I vores projekt har vi valgt arbejde med et problemorienteret projekt i et tværfagligt lys. I det problemorienterede projektarbejde er det vigtigt ikke at have egen interesse i forhold til at belyse samfundsproblemer. Problemorienterede projekter undersøger altså det, man ikke ved noget om. Det vil sige, at man har fokus på viden man ikke har opdaget (Olsen & Pedersen 2013:13). Tværfaglighed bliver benyttet til at hjælpe med at besvare projektets problemstilling bedst muligt, hvilken omhandler motivation og støtte af henholdsvis unge og deres forældre i forhold til uddannelsessystemet. Mere specifikt beboere i Hedemarken Albertslund. Der er derfor også fokus på medborgercenteret i området. Denne skal være med til samarbejde i forhold til vores projektledelse for at arrangere sociale og informerende arrangementer. Vi mener også for at kunne lave et ordenligt projekt, det er vigtigt at vide, hvad der ligger til grund for forældrenes motiver og adfærd. Vi arbejder derfor også inden for sociologi, da vi undersøger den adfærd, der er blandt indvandrer og anden generations indvandrer i området. Projektet undersøger altså hvordan man kunne bryde en negativ uddannelses tendens for de unge i Hedemarken, gennem teorier fra projektledelse og sociologi. Vi har valgt disse to fag da vi mener at det er disse faggrupper der bedst

20 kan belyse vores problemstilling. Projektledelse er valgt da det er krav fra styrrelsen og derfor er vores projekt også bygget op omkring denne. For at lave projektledelse blev vi nød til at vide hvad problemet var og derfor har vi valgt at bruge sociologi. 4.8 Afgrænsning Medhensyn til projektets kvalitet har vi som gruppe vurderet at lave en del afgrænsninger på visse områder, dette er sket for at give projektet et godt kvalitet, i forhold til det tidsmæssige råderum vi havde tilbage til at nå deadline. På baggrund af dette er vi kommet frem til en enighed om, at hovedfokusset i projektet er, hvilket uddannelses muligheder er der for de unge mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk og om deres muligheder bliver påvirket af hvis de kommer fra et område der betegnes som et særlige udsat boligområde. ABC, som står for Albertslund Boligsocial Center, er ikke inddraget i vores projekt. Deres arbejde med visionen om at skabe medansvarlige beboer, der skal tage aktive del i at synligøre unikke kvaliteter for boligområdet Hedemarken, kunne give projektet en anderles vinkel, til at kunne analyserer om deres arbejde havde en effekt på de unge med en anden etnisk baggrund (Albertlunds BoligSocial Center). Deres aktivitets felt inddrager børn, unge og familier, men dette vil have fjernet fokussen lidt fra Hedemarken Medborgercenter, som vi syntes er den vigtigste knudepunkt for Hedemarken, som er medskaber af et netværk for de unge mennesker i området, samt at de har flere aktiviteter og hjælpemidler som kan bidrage til de unges uddannelse. Vi har heller ikke valgt at inddrage bestyrelsen for boligområdet Hedemarken, dette kunne have givet os en større forståelse For omkring det sociale liv for området samt udvikling, men dette kunne for projektet til at tage en anden drejning og vil blive for bredt (kab bolig) På grund af mangle på tid er der valgt at droppe interviewet med forældrene til de unge med anden etnisk baggrund, interviewene kunne have været rigtige gode for os, for de kunne have bidraget til at give os en forståelse af forældrenes syn på uddannelsen for deres barn, samt hvor meget de selv er involveret i barnets uddannelsesforløb, men begrund af antallet af interview der skulle fortages for at give et klart overblik, valgte vi denne mulighed fra.. Da medborgercenteret har mange aktiviteter og projekter har vi valgt kun at fokusere på en del af deres arbejde. Derfor har vi valgt at kerne området forbliver de unge og deres uddannelse, og hvilket bidrag medborgercenteret kan tilbyde de unge med en anden etnisk baggrund end dansk.

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014 Højvangen styrket boligsocial indsats Byrådets temamøde d. 24. april 2014 Tag politisk ejerskab og lederskab Styrk den kommunale kernedrift i de udsatte by- og boligområder Styrk samarbejdet med de almene

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Hvis jeg kan, så kan I også

Hvis jeg kan, så kan I også Hvis jeg kan, så kan I også - erfaringer og fortællinger om at være rollemodel Merna Marrogi Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg universitet Abstract Unge

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Søren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn.

Søren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn. Rapport Asociale børn Side 1 af 7 Teori Vi har valgt at se på hvilket problem der ville opstå hvis skolebørn ville begynde at blive undervist hjemme i stedet for at være sociale med deres kammerater. Mange

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere