Kvalitetsrapport. For folkeskolerne i Skive Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport For folkeskolerne i Skive Kommune

2 Forord... 4 Beskrivelse af Skive Kommunes skolevæsen... 5 Skive Kommunes skoler... 6 Det fælles skolevæsen... 6 Elevrådsarbejde... 7 Fritidsvejledning Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP)... 8 Adfærd, Kontakt og Trivsel (AKT)... 9 Sorg-/samtalegrupper Pædagogisk læringscenter (PLC) Læsevejledning It på folkeskolerne Idræt/sundhed Færdselskontaktlærere Børnekulturnetværk RENT LIV for børn og unge Ressourcebank - SkiveDNA Uddannelse Fællesskaber for alle Skive modellen Den specialpædagogiske bistand De Mobile Kompetencecentre Talenthold for mellemtrinnet Valgfag i udskolingen Skolernes egne vurderinger Forvaltningens vurdering af det faglige niveau Skolernes målresultater Initiativer Sammenhængende børnepolitik Læring Udvikling Trivsel Ressourcebank - SkiveDNA Læseresultater

3 Fælles uddannelsesplanlægning It på folkeskolerne Skolernes valgte indsatser Fakta om skolevæsenet Nøgletal fra Indenrigsministeriet Sammenfattende nøgletal Klager Bilag til kvalitetsrapport Skolernes virksomhedsplaner

4 Forord I forbindelse med folkeskolereformen trådte en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen i kraft pr. 1. august Fremover skal der udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Rapporten skal vedtages i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts i lige år og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før. Denne kvalitetsrapport er den første ordinære udgave efter den nye bekendtgørelse og omhandler skoleåret 2014/2015. I Skive Kommune har kvalitetsrapporten over tid udviklet sig til en beskrivelse af kommunens samlede skolevæsen. Det er også denne udgaves ambition. For at kunne leve op til de nye regler, er der desuden udarbejdet et bilag, som indeholder de obligatoriske indikatorer indenfor områderne: Nationale måltal Resultater (karakterer) Overgang til ungdomsuddannelserne Undervisning Inklusion Disse indikatorer tilvejebringes af udtræk af data fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem og vedhæftes kvalitetsrapporten som bilag. Skolernes virksomhedsplaner og kvalitetsrapport inklusiv bilag redegør for skoleåret Et kapitel i kvalitetsrapporten gør rede for fremadrettede initiativer. Den samlede rapport giver et godt billede af skolevæsenet i Skive Kommune og er et godt redskab til videredrøftelse på alle niveauer, fx med politikerne i Børne- og Familieudvalget på planlagte dialogmøder mellem udvalget, forvaltningen og skolerne mellem forvaltning og den enkelte skole skolelederne indbyrdes på skoleledermøder i skolernes ledelsesteam og i MED-udvalg God læselyst! - 4 -

5 Beskrivelse af Skive Kommunes skolevæsen Hovedkonklusioner Nedenfor er beskrevet nogle væsentlige indikatorer på kvaliteten i skolevæsenet: Over 93 % af børnene i Skive Kommune benytter sig af Folkeskolen. Dette kan tolkes således, at skolevæsenet lever op til forældrenes forventninger om at Folkeskolen i Skive Kommune er en god skole for deres børn. Af resultaterne fra trivselsmålingen fremgår det, at Skive Kommune er på, eller meget tæt på, landsgennemsnittet på alle fire delområder: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration i undervisningen. De samlede resultater fra årets nationale test er i store linjer tilfredsstillende. Resultaterne fra Folkeskolens afgangsprøver er generelt tilfredsstillende og karaktergennemsnittet for dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning) og samlet for de bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) er stigende set over de seneste tre skoleår. Ifølge KL s nye nøgletalskoncept på folkeskoleområdet er gennemsnittet for afgangselevernes karakterer i skoleåret 2014/2015 på 7,1. Det er højere end landsgennemsnittet, som ligger på 7,0. 89 % af alle elever i Skive Kommune er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse. Det er 2,5 % højere end landsgennemsnittet, som ligger på 86,5 %. Spredningen rækker over 87,3 % til 100 % fra skolen med den laveste andel til skolen med den største. Samtlige almene folkeskoler i Skive Kommune ligger over landsgennemsnittet. Resultaterne af undervisningen i folkeskolen i Skive Kommune viser, at pr. oktober 2015 er 88 % af alle vore 640 unge 18 årige i gang med en ungdomsuddannelse, ligesom 93 % af alle 17 årige er i gang. Den nationale målsætning er, at 95 % af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets seneste statistik (profilmodel) fra 2014 ligger tallet for Skive Kommune på 94,2 %, og det placerer os på en plads som nr. 21 ud af 98 kommuner. Der er i Skive Kommune stabilitet omkring løsning af undervisningsopgaverne, hvilket både elever og personalet profiterer af. Dette kan blandt andet tilskrives at sygefraværet blandt personalet er lavt (3,2 %) og under landsgennemsnittet (4,1 %). Der har været særlig fokus på udviklingen i sygefraværet blandt det undervisende personale. Dette sygefravær lå i 2014 ifølge KLs nye nøgletalskoncept på 4,7 % og er under landsgennemsnittet, som lå på 5,2 %. Ovenstående viser, at skolevæsenet har et godt udgangspunkt for den videre udvikling

6 Skive Kommunes skoler Skive Kommunes skolevæsen er kendetegnet ved en udbredt decentral struktur. Dette betyder, at sammenhængen i skolevæsenet gennem de fælles mål og værdier nås ad forskellige veje. Pr. august 2014 er der 18 folkeskoler med 22 undervisningssteder. Der er fritidsordning til alle folkeskoler og fritidsklubber på tre skoler. Fra august 2012 er der etableret eftermiddagsklubber for elever fra klasse som et pasningstilbud i elevernes nærområde. Folkeskolestørrelserne varierer pr. august 2014 fra omkring 78 elever (Hem Skole, klasse) til omkring 719 elever (Brårup Skole klasse samt specialklasserække). I skoleåret består Skive skolevæsen af ni skoler med kl., ni skoler med kl., et 10. klassecenter, modtageklasser for tosprogede elever, en ungdomsskole samt en skole for kl. for elever med autisme spektrum forstyrrelser. Fem skoler har tilknyttet specialklasserækker, herunder en centerklasse derudover en ungdomsklasse, som er placeret på Ungdomsskolen-Skive. Vi er i Skive Kommune som i andre kommuner presset på børnetallet. I forbindelse med demografidebat i dagtilbud og skoler i 2013 blev det besluttet, at Kultur- og Familieforvaltningen har til opgave at fremsætte forslag til nedlæggelse af decentrale enheder, når dette skønnes nødvendigt på grund af et lavt elev-/børnetal, således at demografiprocessen målrettes den enkelte enhed frem for hele Skive Kommune. På den baggrund lukker undervisningsafdelingen i Rønbjerg pr. 1. august Den udvidede skolefritidsordning i Rønbjerg lukker, og der etableres en børnehaveafdeling under Daginstitutionen Hedemarken. Pr. august 2016 lukker undervisningsafdelingen i Ramsing. Den udvidede skolefritidsordning i Ramsing lukker og der etableres aldersintegreret daginstitution med 10 vuggestuepladser i Ramsing som en afdeling af VSD Birkely, så der opnås samdrift med Vestsalling Skole og Dagtilbud. Det fælles skolevæsen Som tidligere nævnt er der, på trods af at skolevæsenet har en decentral skolestruktur, et stærkt fælles skolevæsen. På skoleområdet arbejdes der både lokalt og centralt på langs og på tværs omkring eleverne. På langs betyder, at der arbejdes med overgange fra dagtilbud til skole, mellem skoleårgangene og i overgangen til ungdomsuddannelser. At der arbejdes på - 6 -

7 tværs betyder, at der er et tværfagligt samarbejde mellem flere faggrupper omkring eleverne. Det gælder både om læring og trivsel. Et af skolevæsenets kendetegn er, at der er etableret fælleskommunale netværk for medarbejdere, der har parallelle arbejdsopgaver på skolerne. Formålet med netværkene er at give mulighed for videndeling, erfaringsudveksling samt videreudvikling af de enkelte områder. Vejlederne fungerer som ressourcepersoner for skolernes lærere inden for deres ansvarsområde og højner dermed medarbejdernes kompetenceniveau. Der er på nuværende tidspunkt etableret netværk inden for: AKT-lærere (Adfærd Kontakt og Trivsel) fritidsvejledere læsevejledere skolebibliotekarer it-vejledere elevrådskontaktlærere specialvejledere RENT LIV for børn og unge tovholdere dansk som andetsprogsvejledere fagområderne: musik, billedkunst, teater, film/medier, historie, fysik/kemi, natur/teknik, sundhed/idræt og sprog. færdselskontaktlærere sorggruppeledere Elevrådsarbejde I Skive Kommune er der fokus på demokratisk dannelse og på at støtte eleverne i at tage medansvar i skolens demokratiske processer. Elevrådskoordinatoren og elevrådskontaktlærerne skaber i fællesskab gunstige rammer for dette med følgende fælleskommunale aktiviteter: Introarrangement for alle elevrådsrepræsentanter i udskolingen med inspiration og videndeling til årets arbejde på tværs af skolerne. Internat for formænd, næstformænd samt fælleselevrådsrepræsentanter i udskoling, hvor de bliver klædt på til de roller og opgaver, de tager på sig. Internat for formænd, næstformænd på mellemtrinnet, hvor de bliver klædt på til de roller og opgaver, de tager på sig. Inspirationsarrangement for alle elevrådsrepræsentanter på mellemtrinnet med fokus på trivsel, bevægelse og samarbejde. Skive Kommune afsætter årligt en pulje på kr., som skolernes elevråd kan søge midler fra. Fordelingen af midlerne sker ved en elevrådsparlaments

8 dag i byrådssalen ledet af borgmesteren, hvor formænd og næstformænd fordeler midlerne på demokratisk vis. Der afholdes jævnligt fælleselevrådsmøder for at støtte konstruktivt samarbejdet og videndeling på tværs af kommunens skoler. Desuden er der løbende elevrådsmøder og -aktiviteter på skolerne støttet af de enkelte skolers kontaktlærere. Fritidsvejledning Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP) SSP-samarbejdet på Skive Kommunes folkeskoler er baseret på en decentral struktur. Der er fritidsvejledere på alle skoler. Fritidsvejlederordningen koordineres med udgangspunkt fra Ungdomsskolen-Skive. Fritidsvejlederordningen spænder over en bred vifte af forebyggelsestiltag fra færdselslære i indskolingen til rusmiddelforebyggelse i overbygningen. Væsentlige forebyggelsestiltag er beskrevet i Læseplan for forebyggelse. Der arbejdes på en ny læseplan. Det er tanken, at læseplanen gøres elektronisk, så den løbende kan tilrettes og altid fremstår som relevant og ajourført. Fritidsvejlederne holder månedlige møder sammen med repræsentanter for Familieafdelingen og Politiet. Det tilsigtes, at netværkspleje har første prioritet på møderne. Der afholdes også lokale SSP-møder, hvor lokalområdernes fritidsvejledere samt lokale SSP-aktører deltager. Dette sikrer et stærkt forebyggelsesnetværk. I Skive Kommune oplever vi en positiv udvikling inden for kriminalitet, alkoholdebutalder og hærværk. Ligeledes ser vi en klar sammenhæng imellem de områder, vi sætter fokus på, og den positive udvikling. Vi har således succes med de tiltag, vi hvert år laver i forebyggelsens tegn. Ud af mange kan følgende fremhæves: Juniorpraktik, hvor alle elever i 5. klasse kommer i praktik hos en lokal købmand eller i et supermarked. Ordningen er med til at forhindre butikstyverier. Alkoholfri fester arrangeret af Ungdomsskolen, hvor ca. 550 unge deltager. Der afholdes hvert år fem til seks af disse arrangementer. De alkoholfri arrangementer er væsentlige i forhold til at hæve de unges debutalder for indtagelse af alkohol. Fritidsmentorordningen, hvor fritidsvejledernes lokale kendskab sikrer, at vi finder frem til de unge, der ikke selv kommer af sted til fritidsaktiviteter. Dette er medvirkende til, at de fleste børn har en meningsfuld fritid. Vester Vandet Feriekoloni, hvor fritidsvejlederne er medvirkende til, at de børn og unge der trænger mest, er dem der kommer med på en af kommunens 4 tu

9 re i sommerferien. Hver af de 4 uger får ca. 30 børn/unge en uges ferie i selskab af dygtige voksne, der er håndplukket til opgaven. Forældrearrangementer, hvor der er fokus på forældrenes rolle som medspillere i forebyggelsen. Forældremøderne kan have temaer som alkohol/alkoholaftaler, ungdomsliv, sociale medier, forældrenetværk m.v. Forældrearrangementerne er med til sikre, at forældrene tager stilling og forholder sig til de problemstillinger, der er på dagsordenen. Ungeprofilundersøgelse. En landsdækkende undersøgelse, der foruden at afdække trivsel også går ind og viser et her og nu billede af de risikoområder SSP har interesse i. Skive Kommune deltager i de planlagte undersøgelser i 2015 og Rapporterne skal være med til at retningsangive, hvilke indsatser vi har brug for at iværksætte fremadrettet. Det er Ungdomsskolen-Skive, som koordinerer SSP, indsatser på gadeplan, fritidsmentorordning og øvrig kriminalpræventiv forebyggelse. Dette sikrer en hurtig, sammenhængende og effektiv indsats. Adfærd, Kontakt og Trivsel (AKT) Formålet med indsatsen på Adfærd Kontakt og Trivsel (AKT)-området er at bidrage med viden om og redskaber til at skabe en inkluderende praksis. Hensigten er, at alle børn modtager et skoletilbud, der matcher deres behov og skaber rum for, at de kan opleve sig selv som en bidragende og en ligeværdig del af fællesskabet. Derudover består AKT-arbejdet i at fremme udviklingen hos elever med behov for særlig opmærksomhed. Alle skolers medarbejdere er uddannet inden for AKT. Her har der været fokus på fællesskabet og hvilke faktorer, der kan gøres noget ved lokalt i klassen, i teamet og/eller på skolen for at fremme trivslen. Dette er en forudsætning for den faglige læring. Der er på alle skoler en eller flere AKT-vejleder(e). Funktionens formål er at medvirke til elevens tilknytning til klassen fastholdes, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt på længere sigt. Indsatsen tager udgangspunkt primært i adfærd kontakt og trivselsområdet i højere grad end specifikke faglige vanskeligheder. AKT-vejledere indgår i et fælleskommunalt netværk. Der afholdes netværksmøder med kommunens AKT-konsulent. Dette er med til at understøtte en forebyggende og inkluderende AKT-kultur

10 Sorg-/samtalegrupper Skive Kommune Skolevæsen har siden august 2010 samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse om Projekt OmSorg. Tanken bag Projekt OmSorg er, at det er logisk, at der findes en sorggruppe på skolen, som børn kan deltage i, når de oplever sorg. Der er i projektet uddannet mindst en sorggruppeleder på hver skole og ydet støtte til at etablere sorggrupper for børn med ondt i livet på Skive Kommunes skoler. Sorggruppeledernes opgave er at varetage sorg-/samtalegrupper for børn, som har det til fælles, at de har brug for at komme et sted, hvor der er voksne, som de kan tale med, når noget er svært. Sorggruppeledere mødes i et netværk tre gange om året, hvor de kan få supervision af Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse og kan dele forskellige problemstillinger. Samarbejdet har inspireret Skive Lokalforening af Kræftens Bekæmpelse til af flere omgange at give en donation til støtte af sorggrupperne og til den fortsatte supervision og uddannelse af sorggruppeledere. Lokalforeningen yder desuden fra tid til anden støtte til forskellige oplevelser for børn i de enkelte grupper. Pædagogisk læringscenter (PLC) En ny bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre (PLC) fokuserer på, at det pædagogiske læringscenter er en fleksibel organisering for den enkelte skole, hvor ressourcepersoner og vejledere som team udgør PLC. Teamets medlemmer indgår endvidere i relevante kommunale netværk med henblik på sparring og videndeling på tværs af skolerne. Denne konstruktion af PLC har man i Skive Kommune arbejdet hen i mod gennem flere år. PLC har først og fremmest til opgave at understøtte didaktisk på baggrund af Fælles Mål i relation til: Indsatsområder Digitale medier Pædagogisk praksis og læring Det omgivende samfund Nyeste viden om målstyret undervisning, aktiviteter, evaluering Med folkeskolereformen er en af PLCs vigtige opgaver som læringsressource at inspirere og understøtte ledelsen og det pædagogiske personales arbejde med udvikling og understøttende læringsrelaterede aktiviteter og læringsresultater med henblik på at øge elevernes læring og trivsel. Skolernes PLC arbejder endvidere sammen med Skive Bibliotek, og er ligeledes tænkt ind som en vigtig sparringspartner i forhold til ressourcebanken Skive DNA

11 Læsevejledning Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde er læseindlæring for alle elever, såvel elever med gode læsekompetencer som elever med læsevanskeligheder. Læsevejlederen er skolelederens, teamets og den enkelte lærers sparringspartner i arbejdet med elevernes læseudvikling. Læsevejlederen skal fungere som inspirator, coach og vejleder for alle skolens lærere i bestræbelserne på at udvikle de enkelte elevers læse- og skrivekompetencer og dermed reducere gruppen af svage læsere. Læsevejlederen er endvidere ansvarlig for prøvetagning og efterfølgende sparring med lærerne. På alle skoler er der mindst én læsevejleder. Flere gange årligt mødes læsevejlederne med kommunens læsekonsulenter i et netværk. I netværket udveksles viden, erfaringer og relevant forskning og Skive Kommunes handleplan for sprog og læsning følges op. I netværket drøftes årets læseresultater i de nationale og de kommunale test. Årets resultater viser, at der er behov for at sætte fokus på afkodning. Læsevejlederne har fået et arbejdspapir, så det er muligt at arbejde videre med afkodning på den enkelte skole. Med den nye reform skal eleverne kende mål for deres læring. Lærerne skal tilrettelægge undervisningen, så eleverne når deres mål. Dette arbejde skal læsevejlederne være med til at understøtte, og derfor har læsevejlederne deltaget i 2 dages kursus i målstyret undervisning med særlig fokus på læsning. I 2015 udsendte ministeriet en ny ordblindetest. De af skolelederen udvalgte læsevejledere er ansvarlige for at afvikle testen og at rådgive om indsats, så også ordblinde elever lærer så meget de kan. Et af årets netværksmøder omhandler, hvordan læsevejlederen kan være med til at understøtte ordblinde elevers læring. Læsevejledere kan desuden varetage kurser på hold indenfor rammerne af den almindelige undervisning. It på folkeskolerne It-strategi version 2.0. ( ) er afløst af arbejdet med IT-strategi version 3.0. ( ). It er fortsat en integreret del af undervisningen. De digitale læringsformer anvendes som pædagogiske og didaktiske redskaber til at øge elevernes udbytte af undervisningen. Desuden vægtes arbejdet med elevernes digitale dannelse, således at eleverne udvikles fagligt og socialt gennem brugen af it

12 Der er blevet bedre muligheder for at anvende IT som arbejdsredskab både i lærerog elevregi, i det alle lærerne har fået udskiftet deres bærbare PC. Desuden er der i maj 2015 udleveret 474 Ipad til elevbrug fordelt på skolerne. Alle klasser har interaktive whiteboards, som anvendes som en del af den daglige undervisning. Arbejdet med IT strategi version 3.0 er ikke afsluttet men foregår i en vedvarende proces. Idræt/sundhed I skolevæsenet er der tre koordinatorer, som er med til at planlægge og organisere de fælles idræts- og sundhedsaktiviteter og med til at skabe et samarbejde mellem skole og fritid. Således er der sammenhæng både til Skive Kommunes sundhedspolitik og Skive Kommunes idrætspolitik. Der bliver afholdt omkring 28 idrætsarrangementer rundt om i kommunen på tværs af skoler og årgange. Disse arrangementer skal - udover at skabe nogle sociale og lærerige oplevelser for elever - også være med til at inspirere og udvikle kvaliteten af idrætsundervisningen. Skolesport er et tilbud, som har til formål at motivere idrætsusikre børn til at være mere fysisk aktive og at bygge bro til foreningslivet for at hjælpe børnene videre, efter at skolesportstilbuddet ophører. Ungdomsskolen i Skive uddanner cirka 35 junioridrætsledere fra klassetrin pr. år, og sammen med skolesportsunderviserne forestår disse parter undervisningen i Skolesport på de deltagende skoler. Færdselskontaktlærere I samarbejde med Teknisk Forvaltning deltager tilmeldte skoler i forskellige trafiksikkerhedskampagner som Alle Børn Cykler og Lys på med Ludvig. Derudover deltager skolerne i flere andre kampagner målrettet skolebørnene, så som Skolestartskampagnen, Trafiksikkerhed i skolegården med højresvingende lastbiler og lån af cykelbanen. Færdselskontaktlærerne deltager i et årligt netværksmøde med Skive Politi, Rådet for Sikker Trafik og Skive Kommune. Her sættes fokus på færdselsundervisning, undervisningsmaterialer og trafiksikkerhedsarbejde

13 Færdselskontaktlærerne etablerer samarbejde med det lokale politi om færdselsbestemte opgaver som Gå-prøve, Den lille cyklistprøve, Skolepatruljeuddannelse, Cykelkontrol og Skolestartskampagnen. Børnekulturnetværk Børnekulturnetværket på skoleområdet består af koordinatorer for musik, drama, film og billedkunst samt en konsulent fra Skoleafdelingen. Netværket arbejder ud fra Skives Børnekultuba, som Skive Byråd vedtog som gældende læseplan i Formålet er at sikre, at alle børn og unge møder kunsten og kulturen. Børnekultubaen er under revision. I 2014 producerede SkiveDNA eksemplariske læringsforløb, der lever op til Børnekultubaen, så ideerne til at arbejde med kunst og kultur nu serveres på et sølvfad for lærerne. Børnekulturnetværket står yderligere i spidsen for at afvikle mange enkeltstående arrangementer samt kontinuerlige kulturtilbud som fx 5. klassernes musikdag, hvor mere end 400 børn deltager årligt. Endvidere har alle børn hvert år mulighed for at deltage i skolekoncerter, hvor professionelle musikere spiller, se film i biografen gennem ordningen Med Skolen i Biografen samt overvære teaterforestillinger af høj kvalitet. Ordningen Med Skolen i Biografen finansieres fra 2016 af de skoler, som benytter ordningen. RENT LIV for børn og unge RENT LIV er hele det liv, vi har i Skive Kommune. Livet, fjorden, energien og maden er de fire undertemaer. Det liv vil vi gerne, at alle børn i Skive Kommunes dagtilbud og skoler stifter bekendtskab med. Målet er, at egnens børn og unge gennem oplevelser og udforskning af egnens ressourcer får et øget kendskab til de mange kvaliteter og værdier, der præger Skiveegnen som manifesteret i RENT LIV. De enkelte skoler og daginstitutioner samarbejder med eksterne ressourcepersoner i lokale innovative læringsforløb med relation til RENT LIV, som er gennemført i og uden for skolen som eksempelvis ved fjord, på gård, i skov, i frugtplantage, på museum og Naturcenter Brokholm. Forløbene er tilgængelige på Derudover var der i sensommeren 2014 tilbud om sejlads på fjorden med en naturvejleder på MiniGalathea

14 Ressourcebank - SkiveDNA Fra august 2014 har der været arbejdet intenst på at etablere en ressourcebank, der bygger på erfaringerne fra RENT LIV og indeholder oplysninger om mulige samarbejdspartneres tilbud til skolerne i Skive Kommune. Ressourcebank, eller er en hjemmeside tilgængelig for alle. Konceptet er et Åben-Skole-tiltag, der bringer skole og omverden i spil. Over 70 lokale samarbejdspartnere har åbnet dørene for folkeskolen de fleste af dem ganske gratis. Løbende frikøbes lærere til at udarbejde eksemplariske læringsforløb koblet op på lokale samarbejdspartnere. Det eksemplariske består i, at alle forløb er koblet op på Forenklede Fælles Mål og med synlige elevlæringsmål. Byrådet har fra og med budget 2015 bevilget 1 mio. kr. til at imødekomme udfordringer på befordringssiden, så vi kan leve op til reformens krav om flere ud af huset aktiviteter. SkiveDNA holder til i lokaler på Læreruddannelsen i Skive. Det giver mulighed for et øget samarbejde med Læreruddannelsen Skive, og at de studerende er med til at planlægge og udføre læringsforløbene i deres praktik på skolerne. Uddannelse Den fælles uddannelsesplanlægning for det pædagogiske personale foregår i et tæt samarbejde med skole-ledergruppen. Et kursusudvalg, der består af skoleledere, repræsentanter fra Skiveegnens Lærerforening samt souschef i Skoleafdelingen laver oplæg til skoleledergruppen. Uddannelsesplanlægningen for skoleåret er især præget af forberedelser til at imødekomme målsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i En kortlægning af medarbejdernes videreuddannelsesbehov var grundlaget for udarbejdelse af en fem-årig kompetenceudviklingsplan. Udover de specifikke uddannelsesbehov, der løses i samarbejde med Læreruddannelsen i Skive og professionshøjskolerne, er uddannelsesindsatsen i Skive Kommune generelt kendetegnet ved kurser, som er arrangeret af Skoleafdelingen. Det kan være faglig ajourføring i fagene, netværksdage samt projekter, man kan deltage i med sin klasse. Der vil også være kursusdage, der understøtter lærernes professionelle arbejde med synlige mål og målstyret læring. fx: Sikkerhedskursus for skolernes svømmelærere Sprogvurderinger fra børnehave til skole Fokus på tidlig tysk sprogstart i folkeskolen A Good Start engelsk i klasse

15 Inkluderende undervisning af elever i ordblindevanskeligheder Forum for billedkunstlærere Forum for musiklærere Idrætslærernes forum Teamlærerkursus for udskolingslærere Faglig læsning og handleplan for sprog og læsning Forum for udeskole Historiekursus med fokus på it Teateroplevelsen Projekt Netfinder Videndeling og inspiration om video i naturfagsundervisningen Uddannelse af skolens ledelse Alle skoleledere tilbydes inden for de første to år af deres ansættelse en fuld lederuddannelse på diplomniveau særligt målrettet ledere i den moderne folkeskole. I skoleåret har kompetenceudvikling for skolernes ledelsesteam taget afsæt i Organisationsforandringer og kulturforandringer gennem delegering - hvordan man som leder kan lede fagligt gennem ressourcepersoner/trivsels- og læringsvejledere. Tre skoler har deltaget i Kommunernes Landsforenings samarbejde om den faglige ledelsesopgave med fokus på hvordan vi kommer nærmere målstyret læring. To skoler har indgået et fælles vejledningsforløb med Undervisningsministeriets Læringskonsulenter. Indsatsen på ledelsesniveau har taget afsæt i Pædagogisk ledelse af den nye folkeskole. Derudover deltager skolernes ledelsesteam i opkvalificerende konferencer, internater, årsmøde og temadage o. lign. Uddannelse af andre faggrupper Øvrige faggrupper som det teknisk/administrative personale kompetenceudvikles internt i kommunen ved kurser og workshops samt videndeling i netværk. Fællesskaber for alle Skive modellen I skoleåret 2014/2015 fortsatte ordningen med praksisnære vejledningsforløb fra specialområdet til almenundervisning. Fire skoler med specialtilbud (Brårup Skole, Resen Skole, Krabbeshus Heldagsskole og Ådalskolens Centerklasser) stiller specialviden til

16 rådighed og sparrer kolleger i almenområdet i forhold til børn, som det endnu ikke er lykkedes at få til at udvikle sig og trives i fællesskabet. Som et supplement hertil igangsattes en proces, hvor udvalgte lærere fra alle kommunens skoler kommer på besøg på de fire skoler Brårup Skole, Resen Skole, Ådalskolen og på Krabbeshus Heldagsskole. Projektet kaldes Fællesskaber for alle Skive modellen. Formålet er at skabe rammer for at få kendskab til hinandens virkelighed, hvor lærerne kan dele konkret praksiserfaring og udvikle en kultur, hvor man har mod og tillid til at reflektere over egen praksis. Derudover fortsætter forsøg med skolesocialrådgiver i lokalområde 2 og 6, som dækker Brårup Skole og Ådalskolen, Hem, Resen, Skivehus Skoler og Aakjærskolen. Den specialpædagogiske bistand Alle skoler arbejder målrettet på at give alle børn muligheden for at møde en skole, der er parat til at møde barnet dér, hvor det er, og med den baggrund barnet har - fagligt og socialt. For at kunne tilgodese elever med særlige behov er det nødvendigt for skolerne at have flere muligheder at tage i anvendelse. Der er stort fokus på at understøtte og vejlede disse elever i et inkluderende og fællesskabsfremmende skolemiljø. Her kan nævnes støttetimer, understøttende læseundervisning, kompenserende it-værktøjer, pige-/drengegrupper, sorggrupper og forsøg med skolesocialrådgiver. For alle skoler er det et mål at have de nødvendige ressourcer tilstede i skolen, således at der kan handles hurtigt, professionelt og præcist i forhold til den enkelte elev. En inklusionsfremmende ressourcetildelingsmodel De Mobile Kompetencecentre De mobile kompetencecentre er et tilbud til elever fra klasse i ordblindevanskeligheder, som har brug for et særligt intensivt undervisningstilbud. Det er samtidig et tilbud til elevernes lærere, forældre og skolens ledelse. Skive Kommune har siden august 2013 haft to mobile kompetencecentre. De fungerer som klasseværelser på hjul, som bliver flyttet fra skole til skole. At kompetencecentrene er mobile gør, at løsningen er fleksibel og tæt på eleven og lærerne. For eleverne betyder det, at de er samme sted som deres kammerater og kan bevare de relationer, de har, samtidig med, at de får et kvalificeret tilbud. For lærerne betyder det, at de kan opleve og afprøve eksemplariske forløb sammen med underviseren i vognen

17 For skolens ledelse har det givet anledning til, at ordblindepædagogik er kommet på skolens dagsorden. For forældrene har nærhed i opgaveløsningen stor værdi. For dem har det haft betydning, at de har fået kendskab til it-muligheder gennem kurser i vognen, og at en koordinator for kompenserende it til enhver tid har været til rådighed for support til hard- og software i hjemmet. Talenthold for mellemtrinnet Fra blev der som en forsøgsordning etableret et fritidstilbud til generelt højtbegavede elever på folkeskolens mellemtrin. Eleverne blev fordelt på to hold for henholdsvis klassetrin samt klassetrin og undervist 3 timer fra efterårsferien til påske. Evalueringer blandt eleverne fra de to forsøg sår viste, at eleverne satte pris på at få nye udfordringer i en anderledes undervisning også inden for fagområder, der ikke er målgruppens i den daglige skolegang. Ligeledes havde muligheden for at danne nye venskaber med ligestillede kammerater stor betydning. Eleverne gav udtryk for at være glade for at deltage i tilbuddet, hvilket spontane forældrehenvendelser til Forvaltningen understøttede. I 2012 vedtog Børne- og Familieudvalget at gøre ordningen permanent. Ordningen fortsatte i , hvor der blev afprøvet forskellige modeller affødt af folkeskolereformens krav om en længere skoledag. Valgfag i udskolingen Folkeskolereformen betød at valgfag fra og med 7. klasse er obligatorisk med to ugentlige lektioner som vejledende timetal på hvert af klassetrinnene klasse. I Skive Kommune tilbyder alle overbygningsskoler valgfag lokalt på egen skole for alle klasses elever. Som udgangspunkt er alle valgfag 1-årige. Dog er håndværk og design samt madkundskab 2-årigt, og tysk og fransk vil være 3-årigt. Derudover tilbydes en fælles valgfagsordning på tværs af skolerne. Den fælles valgfagsordning for alle overbygningsskoler er i samarbejde med Ungdomsskolen-Skive. En fælles valgfagsfolder henvender sig til alle unge i klasse, og tilbyder valgfag på torsdage eftermiddage på Ungdomsskolen-Skive. Befordringsudgifter forbundet med den fælles valgfagsordning afholdes centralt, så tilbuddet kan benyttes af alle skolerne. Formålet med den fælles valgfagspakke er at tilbyde elever valgfag, som den enkelte skole kan have svært ved selv at etablere. Desuden tilbydes et ungdomsmiljø for målgruppen på tværs af Kommunens skoler. Overskriften for den fælles valgfagspakke er

18 Overgange til ungdomsuddannelserne/foreningslivet, hvor eleverne har mulighed for at få indblik i nye miljøer og anderledes undervisningsformer, som blandt andet bestyrker dem i fremtidige uddannelsesvalg. I skoleåret udbød vi de fælles valgfag fra og med 7. klasse. En evaluering pegede på at 7. årgang er meget optaget af deres nye klassedannelser og i høj grad benytter sig af valgfagsordningen på egen skole. Derfor er valgfagsordningen på tværs af overbygningsskolerne fra og med skoleåret målrettet årgang. Valgfag der ikke indgår i prøverækken, men som eleverne undervises i, skal indgå i elevernes projektopgave på 9. årgang. Talentholdsundervisning for elever på årgang er også en del af valgfagsordningen. Skolernes egne vurderinger Et udpluk af skolernes vurdering af, hvad der i særlig grad har været fokus på og hvad der er lykkes i skoleåret år et med folkeskolereformen: Folkeskolereform og realiseringen heraf har i særlig grad været i fokus på skolerne i skoleåret Der har været sat fokus på delelementer som understøttende undervisning, den åbne skole, udeskole, bevægelse, lektiecafe og den længere og mere varierede skoledag Målstyret læring, Forenklede Fælles Mål og elevlæringsmål er i fokus på forskellig vis. Der arbejdes flere steder med klasseledelse. Skolerne har været optaget af at skabe et inkluderende læringsmiljø med det formål at styrke elevernes læring, at se tegn på elevernes læring og give feedback. Faglig fordybelse har skoler valgt at fokusere på. Der arbejdes med tidlig fremmedsprogstart, fagteam, fag/blokdage, faglighed i fællesskab, projektorienterede fordybelsesdage, læsebånd/morgenlæsning, valgfag og nye prøveformer. Trivsel og sundhed hvor fokus er på trivsel for den enkelte elev og for fællesskabet, nationale trivselsmåling, trivselstimer, pigegrupper, drengegrupper, sorggrupper, legegrupper, AKT og KRAP-team SkiveDNA og de eksemplariske læringsforløb gør skolerne sig erfaringer med. Der stiftes bekendtskab med nye partnerskaber og allerede etablerede samarbejder kvali

19 ficeres. Samarbejdet med Læreruddannelsen i Skive og de studerende udvides yderligere igennem SkiveDNA. Læsning og arbejdet med sprog og læsning er et fokusområde skolerne fortsat arbejder med. Der er i forbindelse med folkeskolereformen indført nationale mål for dansk, læsning. I Skive Kommune understøttes arbejdet med udvikling af elevernes sprogforståelse og læseindlæring af Handleplan for sprog og læsning. Andre indsatsområder tager udgangspunkt i specifikke behov eller muligheder på den enkelte skole som fx teamsamarbejde, aldersblandede hjemmehold, ugeskema,, brainbreaks, trivsel og bevægelse i SFO, udeskole og tablets, rullende skolestart, Skolesport, it som inkluderende og differentierende redskab, vandringer på fortællingens hovedvej og arbejdsmiljø. Forvaltningens vurdering af det faglige niveau Grundlaget for forvaltningens vurdering af det faglige niveau og den faglige udvikling på kommunens skoler og det samlede skolevæsen er for eksempel karaktererne fra folkeskolens afgangsprøver og resultater af andre typer af evalueringer herunder resultaterne fra årets nationale test og elevtrivsel. Over 93 % af børnene i Skive Kommune benytter sig af Folkeskolen. Dette kan tolkes således, at skolevæsenet lever op til forældrenes forventninger om at Folkeskolen i Skive Kommune er en god skole for deres børn. Af resultaterne fra trivselsmålingen fremgår det, at Skive Kommune er på, eller meget tæt på, landsgennemsnittet på alle fire delområder: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration i undervisningen. De samlede resultater fra årets nationale test er i store linjer tilfredsstillende. Resultaterne fra Folkeskolens afgangsprøver er generelt tilfredsstillende og karaktergennemsnittet for dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning) og samlet for de bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) er stigende set over de seneste tre skoleår. Ifølge KL s nye nøgletalskoncept på folkeskoleområdet er gennemsnittet for afgangselevernes karakterer i skoleåret 2014/2015 på 7,1. Det er højere end landsgennemsnittet, som ligger på 7,0. 89 % af alle elever i Skive Kommune er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse. Det er 2,5 % højere end landsgennemsnittet, som ligger på 86,5 %. Spredningen rækker over 87,3 % til 100 % fra skolen med den laveste andel til skolen med den største. Samtlige almene folkeskoler i Skive Kommune ligger over landsgennemsnittet

20 Resultaterne af undervisningen i folkeskolen i Skive Kommune viser, at pr. oktober 2015 er 88 % af alle vore 640 unge 18 årige i gang med en ungdomsuddannelse, ligesom 93 % af alle 17 årige er i gang. Den nationale målsætning er, at 95 % af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets seneste statistik (profilmodel) fra 2014 ligger tallet for Skive Kommune på 94,2 %, og det placerer os på en plads som nr. 21 ud af 98 kommuner. Der er i Skive Kommune stabilitet omkring løsning af undervisningsopgaverne, hvilket både elever og personalet profiterer af. Dette kan blandt andet tilskrives at sygefraværet blandt personalet er lavt (3,2 %) og under landsgennemsnittet (4,1 %). Der har været særlig fokus på udviklingen i sygefraværet blandt det undervisende personale. Dette sygefravær lå i 2014 ifølge KL s nye nøgletalskoncept på 4,7 % og er under landsgennemsnittet, som lå på 5,2 %. Skolernes målresultater De nationale mål for folkeskolen, sætter fokus på især elevernes læring og trivsel: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Det er en målsætning, at elevernes trivsel i folkeskolen styrkes. Høj trivsel har betydning for, at eleverne får noget ud af deres skolegang både fagligt og socialt. Derfor skal der fremover laves en årlig obligatorisk måling af elevernes trivsel på alle klassetrin. Undervisningsministeriet stiller i samarbejde med TVS Gallup et elektronisk spørgeskema til rådighed for skoler og kommuner. Trivselsmålingen blev første gang gennemført i løbet af 1. kvartal Af resultaterne fremgår det, at Skive Kommune er på, eller meget tæt på, landsgennemsnittet på alle fire delområder: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration i undervisningen. Den samme lighed med landsgennemsnittet ses, når der måles på de forskellige klassetrin indbyrdes. Ligeledes er der ret beskedne forskelle når skolerne sammenlignes. Med folkeskolereformen er indført nye nationale mål for elevernes faglige udvikling. Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test

21 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Herunder følger en oversigt over om skolerne har opfyldt måltallene. Det er meget vigtigt at forholde sig til, at oversigten udelukkende er et øjebliksbillede og skal tages som sådan. Det er heller ikke et udtryk for en progression, da der er tale om forskellige elever på forskellige klassetrin. Resultaterne i de nationale test fortæller desuden heller ikke noget om, hvor mange elever, der har fået hjælp til oplæsning af en lærer eller en computer, som elever i læsevanskeligheder kan få ved de nationale test. Resultatet af elevernes læring og trivsel vurderes at blive til stor gavn for dialogen på den enkelte skole og for dialogen mellem skolerne, forvaltning og det politiske niveau

22 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til dansk, læsning og matematik, er mindst 80% i 2014/15 på skole- og kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Breum Skole Nej Nej Nej Ja Nej Nej Brårup Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej Durup Skole Ja Nej Nej Nej Ja Fursund Skole Ja Nej Nej Ja Nej Glyngøre Skole Nej Nej Nej Ja Nej Hem Skole Nej Nej Nej Nej Nej Højslev Skole Ja Ja Ja Ja Nej Ja Jebjerg Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nr. Søby Skole Nej Nej Ja Ja Ja Oddense Skole Nej Nej Nej Nej Ja Resen Skole Ja Nej Nej Nej Nej Ja Roslev Skole Nej Nej Nej Nej Ja Ja Skivehus Skole Ja Ja Nej Ja Nej Nej Vestsalling Skole og Dagtilbud Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ørslevkloster Skole Ja Ja Ja Ja Ja Aakjærskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ådalskolen * Ja Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej * Grundskoleafdelingen

23 Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget på skole- og kommuneniveau i 2014/2015 ift. 2013/2014 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Breum Skole Nej Ja Nej Nej Ja Ja Brårup Skole Nej Ja Ja Ja Nej Nej Durup Skole Nej Nej Nej Ja Ja Fursund Skole Nej Nej Nej Nej Ja Glyngøre Skole Nej Nej Ja Nej Nej Hem Skole Ja Nej Nej Nej Nej Højslev Skole Nej Nej Ja Nej Ja Ja Jebjerg Skole Nej Nej Nej Ja Nej Nr. Søby Skole Nej Ja Nej Nej Ja Oddense Skole Nej Nej Nej Ja Ja Resen Skole Nej Ja Nej Ja Ja Ja Roslev Skole Nej Ja Ja Ja Ja Ja Skivehus Skole Nej Ja Nej Nej Ja Nej Vestsalling Skole og Dagtilbud Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ørslevkloster Skole Ja Ja Ja Nej Nej Aakjærskolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ådalskolen * Ja Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Landstal, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja * Grundskoleafdelingen

24 Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau 2014/2015 ift. 2013/2014 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Breum Skole Nej Ja Nej Ja Nej Ja Brårup Skole Nej Nej Ja Ja Ja Nej Durup Skole Ja Ja Nej Ja Nej Fursund Skole Ja Nej Nej Ja Nej Glyngøre Skole Nej Ja Ja Nej Nej Hem Skole Nej Nej Ja Ja Ja Højslev Skole Ja Ja Ja Ja Nej Ja Jebjerg Skole Ja Nej Nej Ja Nej Nr. Søby Skole Nej Nej Nej Ja Ja Oddense Skole Nej Nej Ja Ja Ja Resen Skole Ja Nej Nej Nej Ja Nej Roslev Skole Ja Ja Ja Nej Ja Ja Skivehus Skole Ja Ja Nej Nej Nej Ja Vestsalling Skole og Dagtilbud Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ørslevkloster Skole Ja Nej Ja Ja Ja Aakjærskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ådalskolen * Ja Nej Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Ja Ja Landstal, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja * Grundskoleafdelingen

25 Overgang til ungdomsuddannelse I skolernes virksomhedsplan fremgår det, hvor mange af skolens elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse, 3 og 15 måneder efter 9. klasse. I bilaget til kvalitetsrapporten ses den samlede opgørelse for Skive Kommune. Da Skive Kommune har en relativ stor andel elever, der vælger et 10. skoleår (61 % i 2015), viser opgørelsen, at vi har relativt færre unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Ser man der imod på tallet 15 måneder efter endt 9.klasse, så er 89 % af alle elever i gang med en ungdomsuddannelse. Det er 2,5 % højere end landsgennemsnittet, som ligger på 86,5 %. Spredningen rækker over 87,3 % til 100 % fra skolen med den laveste andel til skolen med den største. Samtlige almene folkeskoler i Skive Kommune ligger over landsgennemsnittet. Der er i bilaget til kvalitetsrapporten desuden beskrevet, hvor mange af eleverne, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Forventningen for 2014 ligger i Skive på 79,1 %. Det er højere end landsgennemsnittets forventning. For det samlede skolevæsen opgøres elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter de unge forlader grundskolen. Her viser den samlede opgørelse af 80,7 % er i gang med en ungdomsuddannelse. Resultaterne af undervisningen i folkeskolen i Skive Kommune viser, at pr. oktober 2015 er 88 % af alle vore 640 unge 18 årige i gang med en ungdomsuddannelse, ligesom 93 % af alle 17 årige er i gang. Den nationale målsætning er, at 95 % af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets seneste statistik (profilmodel) fra 2014 ligger tallet for Skive Kommune på 94,2 %, og det placerer os på en plads som nr. 21 ud af 98 kommuner

26 Fremadrettede initiativer Initiativer Sammenhængende børnepolitik Udarbejdelse af en ny Sammenhængende Børnepolitik har været undervejs fra sensommeren Forældrebestyrelser, elever, medarbejdere, ledere og chefer er med til at formulere en fælles vision og fælles værdier for børnepolitikken. Visionen er den overordnede retning, alle voksne omkring børnene skal stile mod. Værdierne er det grundlag, der skal navigeres efter. Det er idéen, at den nye børnepolitik bliver en overordnet vision med målsætninger og værdier, som er koblet sammen med en række tværgående handleplaner og eventuelle individuelle handleplaner på de respektive sektorområder. Tanken er derfor, at Sammenhængende Børnepolitik skal stå i stedet for de nuværende sektorpolitik; Politik for Dagtilbud, Skolepolitikken og Familieafdelingens virksomhedsplan. Den Sammenhængende Børnepolitik udformes som en dynamisk hjemmeside, hvor de tilhørende handleplanenerne kan tilrettes efter behov. Læring Udvikling Trivsel Udviklingen af fælles initiativer i det fælles skolevæsen, sikre kulturtilbud samt bevaringsværdige ordninger til børn og unge samt understøtte samarbejdet mellem skolevæsenets tætforgrenede netværk vil fra skoleåret 2015/2016 varetages i et tværgående organ kaldet Fælles-LUT. LUT står for Læring Udvikling Trivsel. Det vil være Fælles-LUTs opgave at understøtte udviklingsinitiativer i skolevæsenet sikre kulturtilbud samt bevaringsværdige ordninger til børn og unge sætte forskningsbaseret viden om læring i spil i skolevæsenet understøtte samarbejdet mellem skolevæsenets ressourcepersoner (skolenetværk) I Fælles-LUT er følgende repræsenteret: Skoleafdelingen, Skolelederforeningen, Skoleledergruppen, BUPL, Skiveegnens Lærerforening, Læreruddannelsen i Skive, koordinatorer og konsulenter på områderne AKT, elevråd, SSP, læsevejledning, matematikvejledning, børneteater, musik, sundhed/idræt og kultur. Sammensætning af skolernes LUT konstrueres skolevis under hensyntagen til lokale forhold. Det er i Fælles-LUT, at skolevæsenets netværkskalender bliver til. Skole-LUT beslutter, hvem der repræsenterer skolen i diverse netværksmøder

27 Fremadrettede initiativer Ressourcebank - SkiveDNA SkiveDNA.dk er en samling af eksemplariske læringsforløb for alle klassetrin og med en faglig bredde tilvejebragt i samarbejde med eksterne partnere. Sitet henvender sig til alle skolernes undervisere. Læringsforløbene skal afspejle et særligt Skive DNA og skal være kvalitetssikret i forhold til læringsmål. Ressourcebanken udbygges i 2015/2016 til ud over frikøbte lærere - at omfatte et antal pædagoger fra dagtilbudsområdet. Den fysiske placering er i lokaler på Læreruddannelsen i Skive. I 2016 frikøbes en lærer pr. skole en time om ugen som DNAambassadører. De skal hjælpe kollegerne i gang med de over 100 forløb, der pt. er på hjemmesiden. Læseresultater I relation til Regeringens mål om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, arbejder skolerne og dagtilbuddene fortsat med udvikling af børnenes/elevernes sprogforståelse og læseindlæring. Dette arbejde understøttes af Handleplan for sprog og læsning og en systematisering af overgangsarbejdet inden for vores områder. I Skive Kommune evaluerer vi elevernes læsning i skolen med de nationale test suppleret med kommunale test i indskolingen. Derved får den enkelte lærer adgang til indsigt og viden om elevernes læseudvikling. Der er for første gang i efteråret 2015 holdt møder i alle lokalområder, hvor resultaterne af sprogvurderingerne på alle 3 årige er drøftet i sammenhæng med de kommunale læseresultater i indskolingen. Formålet med disse møder er at reflektere og udvikle praksis sammen til fordel for eleverne. Der arbejdes på en fælles rapport som opfølgning på de samlede sprogvurderinger og læseresultater. Det er fortsat meget vigtigt at have fokus på og arbejde systematisk med læseundervisningen både i de tidlige skoleår og samtidig fastholde indsatsen i hele det videre skoleforløb. Det er betydningsfuldt med fokus på den daglige læsetræning, og at alle fags bidrag til den fælles opgave omkring læsning løftes af alle lærere. Handleplan for undervisning af elever i ordblindevanskeligheder og Handleplan for sprog og læsning er under revision, så de lever op til reformens mål om, at alle elever skal blive dygtigere til dansk læsning og matematik

28 Fremadrettede initiativer Fælles uddannelsesplanlægning Kompetenceløft af lærere og pædagoger er et centralt indsatsområde i folkeskolereformen. Det er et mål, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse. I Skive Kommune er der udarbejdet en langsigtet og ambitiøs kompetenceudviklingsplan, hvor målsætningen er fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i Kompetenceudviklingsplanen har en faglig fordybelse i folkeskolens fag for øje og skal sikre, at eleverne møder en undervisning af endnu højere faglig og pædagogisk kvalitet og dermed udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. I skoleåret afvikles i samarbejde med professionshøjskolen VIA University College og Læreruddannelsen i Skive eftervidereuddannelse i dansk klasse, matematik klasse, engelsk og tysk af i alt 70 lærere på særlig tilrettelagte hold for erfarne undervisere. I årene herefter er det de øvrige fag. I de fag, hvor holdstørrelsen vurderes for beskeden, gennemføres uddannelsesforløbet som enkeltfag i form af tompladsordning under Åben uddannelse. Tompladsordningen udnytter undervisningen på den ordinære læreruddannelse. Sideløbende med kompetenceudvikling i undervisningsfag uddannes et antal lærere til faglige vejledere. Disse skal fungere som ressourcepersoner for skolernes lærere inden for hvert af deres ansvarsområde. Modulet Faglig Vejledning i Skolen vil sammen med 1-2 specifikke fagmoduler udgøre en hel vejlederuddannelse. Uddannelsesforløbet for faglige vejledere er tilrettelagt i samarbejde med VIA University College. A.P. Møller Fondens folkeskoledonation har doneret 5 mio. kr. til kompetenceplanen. Donationen må udelukkende bruges til kursusafgifter til undervisningsfag og vejledermoduler. Praksisudvikling TEACH.dk Udover undervisningsfagskompetence er der i samarbejde med konsulentvirksomhed Teach Aps planlagt et to årigt projekt for ledere, læringsvejledere, lærere og senere pædagoger om at understøtte det professionelle personales arbejde med synlige mål og målstyret læring. Realisering af folkeskolereformens overordnede intentioner kræver en grundlæggende fornyelse af måden, hvorpå vi forstår og forvalter udvikling af vores skoler. Der ønskes med skoleudviklende initiativer at opbygge en fælles understøttende platform for udvikling af Kommunens samlede skolevæsen, med særlig fokus på udvikling af en undersøgende og lærende praksis for alle professionelle. Dette sker gennem forplig