B E R E T N I N G O G R E G N S K A B. Årsrapport 2007 for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Transkript

1 B E R E T N I N G O G R E G N S K A B Årsrapport 2007 for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V CVR ISBN: Online: ISSN X Papirform: ISSN

3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Præsentation af styrelsen Årets faglige resultater Økonomisk resultat Styrelsens hovedkonti Finansielle nøgletal Forventninger til det kommende år Målrapportering Mål og målopfyldelse Analyser af udvalgte mål Ekspeditionstid for SU-ansøgninger Brugen af minsu Resultatkrav 8: ekspeditionstid for VEU-ansøgninger Resultatkrav 23: eindkomst Redegørelse for reservationer Regnskab Resultatopgørelse Balance Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordninger hen over året Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsafregning for driftsbevilling Påtegning af årsrapport...26 Bilag 1 Noter til Resultatopgørelse og Balance inkl. styrelsens personale..27 Bilag 2. Årets resultatopfyldelse...29 Bilag 3 Regnskabsmæssige forklaringer for tilskudskonti...32 Bilag 4 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis...39 Bilag 5 Metode ved omkostningsfordeling...40 Bilag 6 Finansielle nøgletal...41 Bilag 7 Driftsregnskab opdelt på formål...42

4

5 1. Beretning 1.1. Præsentation af styrelsen Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er en del af Undervisningsministeriet. Mission Det er styrelsens mission at udvikle, drive og forny statens ordninger til støtte for uddannelsessøgendes gennemførelse af uddannelse. Vision Det er styrelsens vision: 1. at være effektiv og fremsynet: både teknologisk (ny teknologi hvor det kan betale sig). og med hensyn til nye arbejdsformer, således at chefer og medarbejdere trives med deres udfordringer. 2. at blive oplevet: af uddannelsessøgende som tidssvarende, forståelig og troværdig. af uddannelsessteder og medadministratorer som samarbejdsorienteret og hjælpsom. af offentlige myndigheder samt de politiske opdragsgivere som udviklingsorienteret, omkostningsbevidst, driftssikker og loyal. 3. at være en indlysende partner til opgaver, der omhandler uddannelsessøgendes rammebetingelser for uddannelse og derfor være med til at skabe sammenhæng i disse. Hovedopgaver Styrelsens hovedopgaver kan opdeles i følgende produkter, jf. styrelsens resultatkontrakt for : Produkt 1 - Administration af statens uddannelsesstøtte (SU) Produkt 2 - Administrationen af befordringsrabatordninger Produkt 3 - Administration af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Produkt 4 - Administration af godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) mv. Produkt 5 - Administration af specialpædagogisk støtte (SPS) Produkt 6 - Ministerbetjening og regelarbejde Produkt 7 - Uddannelse af medadministratorer Produkt 8 - Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger Styrelsens produkter tager afsæt i opgavebeskrivelsen i finansloven, jf. FFL2008. Af styrelsens 8 produkter fremgår de 6 første direkte af finansloven. Tabel 1.1 viser sammenhængen mellem styrelsens hovedopgaver, som de er gengivet på forslag til Finanslov for finansåret 2008, og styrelsens produkter, som de er angivet i resultatkontrakten. 5

6 Tabel 1.1 Styrelsens opgaver og produkter i resultatkontrakten. Opgaver på FFL08 Administration af SU Administration af befordringsrabatordninger Administration af SVU Administration af VEU Administration af SPS Ministerbetjening og regelarbejde Hjælpefunktioner samt generel ledelse og adm. Produkter i resultatkontrakten - Administration af SU - Uddannelse af medadministratorer - Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger - Administration af befordringsrabatordninger - Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger - Administration af SVU - Uddannelse af medadministratorer - Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger - Administration af VEU - Uddannelse af medadministratorer - Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger - Administration af SPS - Uddannelse af medadministratorer - Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger - Ministerbetjening og regelarbejde - Hjælpefunktioner samt generel ledelse og adm. Styrelsens uddannelse af medadministratorer (produkt 7) er en meget central opgave i styrelsen. Det er en forudsætning for decentraliseringen af støtteadministrationen, at disse medarbejdere har et godt kendskab til regelgrundlag, administrative procedurer og IT-fagsystemer. Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger (produkt 8) er ligeledes en meget central opgave i styrelsen. Det er en forudsætning for en effektiv og tidssvarende administration af diverse støtteordninger, at administrationen i meget høj grad er digitaliseret. Styrelsen varetager under produkt 1 (SU) administrationen af udlandsstipendieordningen fra sommeren Under produkt 2 (befordringsrabatordninger) varetager styrelsen administrationen af befordringsrabat til elever og studerende ved ungdoms- og videregående uddannelser. Under produkt 4 (VEU) varetager styrelsen administrationen af befordringstilskud på arbejdsmarkedsuddannelser til ikke-forsikrede kursister. Under produkt 5 (SPS) varetager styrelsen administrationen af SPS ved stort set alle uddannelsesområder over folkeskoleniveau. Styrelsen beregner endvidere statslig elevstøtte til elever på efterskoler og yder sekretariatsbistand til SU-rådet og administrer Dansk Studiefond. I tilslutning til de forskellige produkter udfører styrelsen informations-, udviklings- og analyseopgaver Årets faglige resultater Tabel 1.2 viser udviklingen i omfanget af styrelsens væsentligste aktiviteter, dvs. SU-sager, SVU-sager, VEU-sager og SPS-sager. De mange støttetildelingssager behandles primært ved hjælp af styrelsens specialudviklede IT-systemer (fagsystemer). Af tabellen fremgår endvidere, hvor mange klagesager der er i forbindelse med støtteordningerne. 6

7 Tabel 1.2 Styrelsens aktiviteter antal SU Tildelingssager i alt 1) minsu Indkomstkontrolkrav 2) ) Klagesager på SU-området 3) ) Klagesager vedr. handicaptillæg 144 SVU Sager i alt 4) Klagesager VEU Tildelingssager i alt ) Klagesager 5) SPS VU tildelingssager UU tildelingssager 6) ) Klagesager ) 138 9) 1) Tildelingssager omfatter ansøgningsskemaer og blanketter, samt ansøgninger via minsu. 2) IK-krav, som er rejst i det pågældende år (kravene vedrører den tildelte støtte for året før). Tallet for 2007 er foreløbigt. 3) For 2007 opgøres klagesagerne på SU-området eksklusiv klagesager vedrørende handicaptillæg. 4) Inkl. ændringsansøgninger uanset om de udløser en ny støttemeddelelse. 5) For 2005 dækker opgørelsen andet halvår af ) For 2004 opgjort som antal støttemodtagere. Som følge af en administrativ omlægning i 2005 er tallet baseret på et skøn. 7) I 2007 overgik SPS-ordningen vedr. de almene gymnasier til styrelsen. 8) Fra 2006 havde også EUD en formaliseret klageadgang. Der var 15 sager vedr. EUD. 9) Der indgår klagesager vedrørende SPS for frie grundskoler og frie kostskoler. Tallet for 2007 omfatter også sager, der ikke blev oversendt til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, og er derfor ikke umiddelbart sammenligneligt med tallene fra de foregående år. I 2007 behandlede styrelsen ca SU-sager, ca SVU-sager, ca VEU-sager, og ca SPSsager. I 2007 indgik ca af tildelingssagerne via selvbetjeningssystemet minsu, hvilket er en stigning på 14 % i forhold til Antallet af SVU-sager faldt fra 2006 til 2007 med 4 %, og på VEU-området steg antallet af sager 26 % til På SPS-ordningen ved videregående uddannelser steg omfanget af tildelingssager 29 %. I forhold til 2005 er der tale om en stigning på 66 %. Styrelsen har behandlet det stigende antal sager uden tilførsel af ekstra midler til styrelsens driftsramme. Stigningen i antallet af SPS tildelingssager ved ungdomsuddannelser skyldes primært, at styrelsen i 2007 overtog SPSordningen for gymnasier. I 2007 var der i alt 138 klagesager på SPS-området. Det var en kraftig stigning i forhold til Dette skyldes, at styrelsen i 2007 har overtaget tildelingen af SPS til de frie grundskoler og frie kostskoler i forbindelse med amternes nedlæggelse ved kommunalreformen. 7

8 Tabel 1.3 Ekspeditionstider og målopfyldelse for støtteansøgninger og klagesager 2007 Ansøgninger Klagesager SU 1) SVU VEU SPS 2) SU SVU SPS 3) % Ekspeditionstid i dage over over Ansøgninger/ klagesager Målopfyldelse Kategori for måltal - 20 dage - 30 dage - 20 dage - 30 dage - 60 dage - 60 dage - 60 dage Måltal Resultat Forskel (resultat måltal) Anm: For SU, SVU og VEU indgår ansøgninger indkommet før året ikke. 1) Ekspeditionstid for ansøgningsskemaer. 2) SPS for videregående uddannelser og EUD. Opgørelsen omfatter ansøgninger vedrørende støtte i 2007, som er godkendt eller afslået. Ansøgninger indkommet før støttehalvåret indgår ikke. 3) Omfatter klagesager vedrørende SPS-ordningerne for videregående uddannelser, EUD, almene gymnasier, frie grundskoler og frie kostskoler. På alle styrelsens støtteordninger er % af ansøgningerne ekspederet indenfor 20 dage. Måltallene for ekspeditionstiden i 2007 for SU-, SVU- og SPS-ansøgninger blev alle opfyldt. For VEU-ansøgninger blev målet dog ikke opfyldt, jf. afsnit Af SU-, SVU- og SPS-klagesager blev % ekspederet inden for 60 dage. Alle måltal for ekspeditionen af styrelsens klagesager blev i 2007 opfyldt. Tabel 1.4 viser resultatkravenes fordeling på styrelsens hovedprodukter, og om de er opfyldte. 8

9 Tabel 1.4 Styrelsens resultatkrav 2007 Omkostninger Opfyldte resultatkrav Delvist opfyldte resultatkrav Ikke opfyldte resultatkrav mio. kr antal Produkt 1: Administration af SU 33, Produkt 2: Administration af befordringsrabatordninger 1) 2, Produkt 3: Administration af SVU 9, Produkt 4: Administration af VEU mv. 4, Produkt 5: Administration af SPS mv. 8, Produkt 6: Ministerbetjening og regelarbejde 4, Produkt 7: Uddannelse af medadministratorer 2) Produkt 8: Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger 2) Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration mm. 34,2 I alt 95, ) Styrelsen har i 2007 igangsat den nye befordringsrabatordning for elever i ungdomsuddannelser, og har derfor valgt ikke at opstille resultatkrav for dette produkt for 2007 men først fra Resultatkrav 25, befordringsrabat på ungdomsuddannelsesområdet, som er placeret under produkt 8, omhandler dog etablering af et system til elektronisk udveksling af data mellem styrelsen og trafikselskaberne. Dette mål blev opfyldt. 2) Omkostningerne til produkt 7 er i 2007 fordelt på produkt 1, 3, 4 og 5, jf. tabel 1.1. på side 6. Omkostningerne til produkt 8 er fordelt på produkt 1-5. Der henvises i øvrigt til bilag 7 og til tabel 1.1 på side 6. I 2007 havde styrelsen 25 resultatkrav. Heraf blev 23 opfyldt, 1 blev delvist opfyldt og 1 blev ikke opfyldt. Det delvist opfyldte krav afsluttes i Målopfyldelsen i 2007 skal sammenholdes med, at styrelsen i 2007 har haft flere større projekter, der har trukket væsentlige ressourcer, og som skulle gennemføres sideløbende med den almindelige drift. Det drejer sig primært om udarbejdelse af udlandsstipendiet til studerende, der tager studieophold som led i en dansk videregående uddannelse, eller som tager en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet. Opgaven har omfattet regelarbejde samt etablering af en ITløsning. Det drejer sig også om befordringsrabat til elever i ungdomsuddannelser. Styrelsen har i samarbejde med de regionale trafikselskaber og DSB udarbejdet en digital ansøgningsprocedure for elever i ungdomsuddannelser, der søger om befordringsrabat. På voksenuddannelsesområdet har styrelsen i 2007 begyndt på arbejdet med VEU-budgetanalysen og haft fokus på udvikling af tilsynsområdet. Endelig er der lagt store ressourcer i arbejdet med budgetanalyserne vedrørende SU-digitalisering, effektiviseringsstrategi og administrative fællesskaber. Internt har styrelsen reorganiseret Informationskontoret, som ud over styrelsens eksterne kommunikation, nu også omfatter betjening af direktionen og administration af styrelsens kursusaktiviteter. Også det overordnede ansvar for udvikling af e-læring er placeret i Informationskontoret, og der er i 2007 udarbejdet e-læringsmoduler til områderne voksenuddannelsesstøtte og specialpædagogisk støtte. Styrelsens ministerbetjening inden for især SU-området har været omfattende i 2007, dels i forbindelse med udmøntningen af regeringens jobplan, dels i forbindelse med fremsættelse af lovforslag om blandt andet udlandsstipendier og periodisering af indkomstkontrollen. I 2007 blev IT-moderniseringsprojektet afsluttet (resultatkrav 16). Dette projekt startede i Formålet med projektet var at fremtidssikre SU-systemet med en ny arkitektur. Hovedaktiviteterne var at nedbryde store kernemoduler i små byggeklodser - bl.a. med genbrug for øje (komponentisering), at omlægge kommunikationen med uddannelsesstederne til mere moderne teknologi (servlets), at dokumentere systemet og endelig at fjerne ikke længere anvendt kode. Af tabel 1.5 fremgår budgettet og regnskabet for US3-projektet. 9

10 Tabel 1.5 Budget og regnskab for US3-projektet Aktivitet Opr. budget jf. kontrakt Revideret budget Faktisk forbrug Merforbrug i ft. oprindeligt budget timer % Konsulenttimer , mio. kr % Udgifter 19,8 18,3-7,6 Færdiggørelsen af de enkelte dele af US3 projektet fremgår af tabel 1.6. Tabel 1.6 Idriftsættelsen af US3-projektet Release Idriftsat Udgift mio. kr. Støtteberegning dec ,0 Ansøgning april ,7 Udbetaling juni ,0 Årskørsler sept ,5 Indkomstkontrol sept ,8 Servlets april/sept ,4 Udgifter eksklusiv reward 17,4 Reward 0,8 Udgifter inklusiv reward 18,3 Samlet vurderes opfyldelsen af styrelsens resultatkontrakt som meget tilfredsstillende Økonomisk resultat I det følgende afsnit indgår en oversigt over styrelsens økonomiske nøgletal. Indtægter og omkostninger Figuren viser regnskabsmæssige indtægter og omkostninger for regnskabsåret 2007 og budgetåret Figur 1.1 Styrelsens indtægter og omkostninger Indtægter og omkostninger Mio kr R 2006 R 2007 B 2008 Budget- og regnskabsår Øvrige omkostninger Løn Afskrivninger Indtægter Bevilling Styrelsen overgik til omkostningsbaserede bevillinger i Opstillingen for 2006 viser derfor et udgiftsbaseret tal for bevillingsdelen, og omkostningsbaserede tal for de resterende dele af opstillingen. Søjlerne for 2006 er dermed ikke umiddelbart sammenlignelige med søjlerne for 2007 og Figur 1.1 viser for 2007, at styrelsen havde færre om- 10

11 kostninger end bevilling og øvrige indtægter, og dermed et overskud på ca. 5 % af de samlede indtægter. Styrelsen budgetterer i 2008 med et mindre overskud. Årets resultat er beskrevet i afsnit 3.1. Styrelsens omkostningsniveau ligger omkring de 100 mio. kr. og er næsten udelukkede finansieret af bevillingen. Balancens sammensætning Figur 1.2 viser balancens sammensætning primo 2007, ultimo 2007 samt den forventede sammensætning ultimo Figur 1.2 Balancens sammensætning Mio. kr. 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver P2007 R2007 B2008 Kortfristet gæld Omsætningsaktiver Langfristet gæld Finansielle anlægsaktiver Hensatte forpligtelser Materielle anlægsaktiver Egenkapital Immaterielle anlægsaktiver Styrelsen overgik i 2007 til omkostningsbaserede bevillinger og fik i den forbindelse tilpasset sin balance til en endelig primobalance for 2007, hvori der indgik bl.a. langfristet gæld, nye likviditetskonti og statsforskrivning.. I løbet af 2007 er styrelsens immaterielle anlægsaktiver forøget mens de materielle er reduceret. Den langfristede gæld er samlet set øget. Det afspejler et år med fortsatte investeringer i IT-systemer, der understøtter styrelsens mission og vision. Omsætningsaktiverne er forøget hvilket bl.a. skyldes en forøgelse af de likvide beholdninger over året, der igen primært er en konsekvens af årets mindreforbrug i forhold til den tildelte bevilling. Regnskabsårets forskydninger i balancen er i øvrigt beskrevet i afsnit 3.2. Egenkapitalens sammensætning Figur 1.3 viser egenkapitalens sammensætning i 2007 og den forventede sammensætning ultimo Figur 1.3 Egenkapitalens sammensætning Egenkapitalens sammensætning Mio. kr Overført overskud Startkapital Øvrige Samlet egenkapital P2007 R2007 B2008 År 11

12 Figur 1.3 viser, at styrelsen havde en startkapital (statsforskrivning) på knapt 2 mio. kr. både primo og ultimo Styrelsen havde et overført overskud på 5,5 mio. kr. primo 2007, dvs. på det tidspunkt hvor omkostningsbaserede bevillinger blev indført.. Det overførte overskud var ultimo 2007 på knapt 11 mio. kr. Det bevirker, at styrelsens egenkapital ultimo 2007 er på 12,6 mio. kr. Styrelsen har budgetteret med at øge sin egenkapital med ca. en million kr. i forventning om indførelsen af en tvungen opsparing i statsligt regi for 2008 på 1 % af bevillingen. Låneramme og SKB-gæld Figuren viser styrelsens lånerammeniveau og SKB-gæld i regnskabsåret 2007 og de forventede tal ultimo Figur 1.4: Låneramme og SKB-gæld Låneramme og gæld i kr P 2007 R 2007 B 2008 Regnskabs- og budgetår FF4 Langfristet gæld FF6 Bygge- og IT-kredit FF7 kassekredit Låneramme Styrelsen havde primo 2007 en langfristet gæld på ca. 30,5 mio. kr. og en Bygge- og IT-kredit på ca. 7,5 mio. kr. Styrelsen øgede gennem 2007 sin langfristede gæld og reducerede sin Bygge- og IT-kredit primært som følge af færdiggørelsen af IT-projekter. Den samlede gæld var lidt højere ultimo 2007 end primo Styrelsen venter en forhøjelse af lånerammen på ca. 5 mio. kr. på finansloven for Forhøjelsen gælder fra Forhøjelsen er givet på baggrund af dels behovet for fortsatte IT-investeringer, dels for at modvirke en overskridelse af lånerammen, hvis styrelsens FF7- konto skulle blive negativ over året som følge af det løbende cashflow Styrelsens hovedkonti Styrelsen aflægger regnskab for følgende hovedkonti. 12

13 Tabel 1.7 Hovedkonti 2007 Bevilling Hovedkonti Bevilling Regnskab mio. kr Driftsbevilling Styrelsen for Statens Udd., alm. virksomhed Udgifter 104,0 1) 95,9 Driftsbevilling Styrelsen for Statens Udd., alm. virksomhed Indtægter 0,2 0,4 Reservationsbevilling Forsøgs- og udv. arb. tilsagnsordning gymnasiale uddannelser, underv. i udlandet Udgifter 2,4 2,2 Lovbunden bevilling Statens Uddannelsesstøtte (SU) Stipendier Udgifter , ,4 Lovbunden bevilling SU Stipendier Indtægter 265,0 307,2 Lovbunden bevilling SU Lånevirksomhed Udgifter 5.123, ,9 Lovbunden bevilling SU Lånevirksomhed Indtægter 4.529, ,1 Lovbunden bevilling SU Forrentning af lånevirksomhed Udgifter 732,0 762,3 Lovbunden bevilling SU Forrentning af lånevirksomhed Indtægter 870,0 881,5 SU Forrentning af øvrig lånevirksomhed Indtægter 20,5 25,2 SU Tillæg 2) Indtægter 10,6 12,5 Lovbunden bevilling Befordringsrabat til studerende i VU 3) Udgifter 60,6 54,6 Lovbunden bevilling Befordringsrabat til UU m.v Udgifter 106,0 140,5 Lovbunden bevilling Statens voksenuddannelsesstøtte Udgifter 434,9 333,7 Reservationsbevilling VEU godtgørelse vedr. AMU ikke-forsikrede Udgifter 102,5 118,4 Reservationsbevilling VEU godtgørelse vedr. åben uddannelse ikkeforsikrede Udgifter 11,6 7,7 Reservationsbevilling VEU befordringstilskud for ikke-forsikrede Udgifter 4,6 5,9 Reservationsbevilling Specialpædagogisk støtte i VU Udgifter 49,0 48,6 Reservationsbevilling Specialpædagogisk støtte i UU Udgifter 95,8 87,6 Reservationsbevilling Specialpædagogisk støtte i AMU Udgifter 1,1 0,9 Reservationsbevilling Specialpædagogisk støtte i AMU Indtægter 0,1 0,0 1) Tallet omfatter de i budgetoversigten på FL07 angivne udgifter korrigeret for ændringer som følge af tillægsbevillingen for ) Tillæg til støtte, der skal tilbagebetales, fordi støttemodtageren har tjent mere end sit fribeløb. Tillægget udgør 7 %. 3) Styrelsen, der administrerer ordningen, refunderer 90 % af den rabat, trafikselskaberne yder. Beløbet er udgiften til refusion. For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til tilskudskonti henvises der til bilag Finansielle nøgletal Der henvises til bilag Forventninger til det kommende år I 2008 og de kommende to år står styrelsen over for meget store administrative udfordringer som følge af en række lovinitiativer på især SU-området. I regeringens kvalitetsreform indgår en digitalisering af SU-området, herunder obligatorisk brug af digital ansøgning. Det forventes, at der i 2008 vil blive lovgivet om digitaliseringen. En næsten fuldstændig digitalisering forudsætter en revurdering af styrelsens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne samt en udbygning af selvbetjeningssystemet minsu. Arbejdet med digitaliseringen vil lægge beslag på betydelige ressourcer i organisationen med hensyn til information, lovgivning og IT-udvikling. Udlandsstipendieordningen, hvor de studerende kan søge om tilskud til betaling af studieophold og kandidatuddannelser i udlandet, skal være implementeret i sommeren Styrelsen skal endvidere konsolidere ordningen for befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt implementere en lempelse i reglerne om indkomstkontrollen på SU-området (periodisering af indkomster). På voksenuddannelsesområdet skal VEU-budgetanalysen afsluttes i 2008, og der skal herefter tages stilling til, hvordan den fremtidige digitalisering på området kan ske. 13

14 2. Målrapportering I det følgende bliver der afrapporteret på styrelsens resultatkontrakt I første del af målrapporteringen indgår en skematisk oversigt fordelt på produkter over opfyldelsen af resultatkrav, indtægtsførte bevillinger samt omkostninger. I anden del analyseres udvalgte områder nærmere. I tredje del redegøres for reservationer Mål og målopfyldelse 2007 Tabel 2.1 Sammenfatning af styrelsens økonomi fordelt på produkter 2007 Indtægtsført bevilling 1) Øvrige indtægter 2) Omkostninger Andel af årets overskud Andel opfyldte resultatkrav mio. kr % Produkt 1: Administration af SU 35,1 0,2 33,0 2,3 100 Produkt 2: Administration af befordringsrabatordninger 3) 3,8-2,7 1,1 - Produkt 3: Administration af SVU 8,8-9,3-0,5 100 Produkt 4: Administration af VEU mv. 7,6-4,4 3,2 50 Produkt 5: Administration af SPS mv. 9,4-8,1 1,3 100 Produkt 6: Ministerbetjening og regelarbejde 3,6-4,0-0,4 100 Produkt 7: Uddannelse af medadministratorer 4) Produkt 8: Drift og udvikling af IT-systemer og digitale løsninger 4) Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration mm. 32,6-34,2-1,6 - I alt 100,9 0,2 95,7 5,4 92 1) Inklusiv tillægsbevillingen for 2007 og nettoreservationer. 2) Øvrige indtægter indeholder ikke finansielle indtægter. De finansielle poster er indregnet som nettoposter i kolonnen Omkostninger. 3) Styrelsen har i 2007 igangsat den nye befordringsrabatordning for elever i ungdomsuddannelser og har derfor valgt ikke at opstille resultatkrav for dette produkt for 2007, men først fra Resultatkrav 25, befordringsrabat på ungdomsuddannelsesområdet, som er placeret under produkt 8, omhandler dog etablering af et system til elektronisk udveksling af data mellem styrelsen og trafikselskaberne. Dette mål blev opfyldt. 4) Omkostningerne til produkt 7 er i 2007 fordelt på produkt 1, 3, 4 og 5, jf. tabel 1.1. på side 6. Omkostningerne til produkt 8 er fordelt ud på produkt 1-5. Der henvises i øvrigt til bilag 7. Der henvises til bilag 5 vedrørende styrelsens valgte metode for omkostningsfordeling Analyser af udvalgte mål Styrelsen har efter aftale med departementet analyseret resultatmålene for ekspeditionstider for SU-ansøgninger samt brugen af minsu. Herudover analyseres de to resultatmål, som ikke blev opfyldt eller delvist opfyldt i 2007, nemlig ekspeditionstider for VEU-ansøgninger og eindkomst Ekspeditionstid for SU-ansøgninger Af tabel 2.2 fremgår ekspeditionstiden for SU-ansøgninger, fordelt efter hvordan ansøgningen er indkommet. 14

15 Tabel 2.2 Ekspeditionstid for SU-ansøgninger for 2007 (resultatkrav 1) Ekspeditionstid Ansøgninger % Antal Ansøgningsskemaer Tastet på uddannelsesstedet Tastet via minsu Fil fra uddannelsesstedet Tastet i styrelsen (sagsbeh.) Tastet i styrelsen (student) 1) Ansøgningsskemaer i året Måltal 2007 ansøgningsskemaer 78 Ansøgningsskemaer i året, (Ansøg. vedr modt. før året) (23.700) Blanket-sager 2) Tastet af styrelsen Tastet af uddannelsesstedet Blanket-sager i året, Blanket-sager i året, (Blank. vedr modt. før året) (100) Ansøgninger i alt Ansøgninger i året i alt, Ansøgninger i året i alt, (Ans. vedr m. før året i alt) (23.800) 1) Ansøgninger tastet i styrelsen af studenter. 2) Ændringer som modtages på andre blanketter end ansøgningsskemaer (dvs. online ændringer i støttegrundlaget). I 2007 var 79 % af ansøgningsskemaerne ekspederet inden for 20 dage, og målsætningen på 78 % er dermed opfyldt. For selvbetjeningssystemet (minsu) ligger andelen, som blev behandlet inden for 20 dage, på 93 %. MinSU er klart den hurtigste behandlingskanal inden for 10 dage, hvor næsten 2 ud af 3 ansøgninger er ekspederet, sammenholdt med at gennemsnitligt kun halvdelen af alle ansøgningsskemaerne i året blev behandlet inden for 10 dage. Andelen af skemaer med en ekspeditionstid på mere end 50 dage i 2007 var 5 %. En reduktion tilstræbes, men vil formentlig kun blive begrænset, da der er tale om forskellige typer ansøgninger, som enten kræver kompliceret manuel sagsbehandling, korrespondance med andre offentlige myndigheder eller korrespondance med ansøger om yderligere dokumentation mv. Andelen af ansøgninger tastet via minsu er øget fra 26 % i 2005 til 36 % i 2007, jf. tabel 2.3. Andelen af minsu ansøgninger ventes at blive forøget i forbindelse med digitaliseringen af SU-området. Derfor ventes andelen af ansøgninger ekspederet inden for 20 dage at stige Brugen af minsu For at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling har det været styrelsens strategi at udbrede brugen af minsu til så mange støttemodtagere som muligt. Brugen af minsu ventes at stige betragteligt i forbindelse med den ventede digitalisering af SU-området. I forbindelse med digitaliseringen ventes det, at barriererne fjernes for at anvende minsu ved forældreafhængig SU (18-19-årige i ungdomsuddannelser). I 2007 indkom ansøgninger via minsu, hvilket svarede til en andel på 36 % af alle ansøgninger. Andelen af ansøgninger via minsu steg således 10 procentpoint fra 26 % i 2005 til 36 % i Måltallet på minimum 33,3 % i 2007 er opfyldt. Det faktiske antal af minsu ansøgninger er lavere end de nævnt i resultatkrav 17. Dette skyldes, at det samlede antal ansøgninger er lavere end ventet, da resultatkravet blev fastsat. 15

16 Tabel 2.3 Brugen af minsu Måltal Ansøgninger via minsu Ansøgninger i alt Andel af ansøgninger via minsu 26 % 31 % 36 % 33,3 % Brugere heraf nye Andel af SU-modtagere, der bruger minsu 30 % 36 % 40 % 40 % Besøg heraf med opdatering Besøg pr. bruger 4,4 4,5 4,5 I 2007 skulle mindst SU-modtagere benytte minsu, svarende til 40 % af SU-modtagerne, jf. resultatkrav 18. Antallet af brugere er steget fra i 2005 til i 2007, svarende til 40 % af SU-støttemodtagerne. Resultatkrav 18 er dermed opfyldt. Det gennemsnitlige antal besøg pr. bruger var i ,5. Dermed ligger brugernes anvendelse af minsu stabilt Resultatkrav 8: ekspeditionstid for VEU-ansøgninger I tabel 2.4 er ekspeditionstidsfordelingen for VEU beskrevet for 2005, 2006 og Tabel 2.4 Ekspeditionstider 1) for VEU-ansøgninger modtaget i ), 2006 og 2007 Ekspeditionstid (antal dage) Antal % antal % antal % over Ansøgninger ) Ekspeditionstiden er regnet fra den dag, ansøgningen er modtaget hos administrator, til den dag støttemeddelelse eller afslag sendes. 2) Ordningen overgik til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte d. 1.juli I 2007 blev 67 % af VEU-ansøgningerne ekspederet inden for 21 dage, hvilket var et fald i forhold til 73 % i Ifølge resultatkrav 8 skulle andelen i 2007 være 75 %, hvilket ikke blev opfyldt, ligesom det heller ikke blev opfyldt i Den manglende opfyldelse af resultatkravet skal ses i lyset af, at styrelsen først overtog administrationen af ordningen i midten af 2005, og at erfaringsgrundlaget for fastsættelsen af målet derfor var spinkelt. Antallet af ansøgninger steg 26 % fra 2006 til Sagsbehandlingen på uddannelsesstederne er næsten eneafgørende for, hvor hurtigt ansøgningerne bliver behandlet. Hvis ressourcetildelingen på uddannelsesstederne fra 2006 til 2007 ikke er fulgt med, kan dette være en medvirkende forklaring på faldet i andelen ekspederet inden for 21 dage. Andelen af ansøgninger ekspederet inden for 21 dage var i 2007 lavest på handelsskoler og tekniske skoler. Ekspeditionstiden varierer dog mellem uddannelsesstederne også inden for de enkelte institutionstyper. Der har i 2007 været fokus på udvikling af tilsynskonceptet med særligt henblik på kontakt til de skoler, der bl.a. har en lang ekspeditionstid. 16

17 2.2.4 Resultatkrav 23: eindkomst Styrelsen skal indberette ansættelses- og indkomstoplysninger til eindkomstregistret i Væsentlige dele af programudviklingen bag disse indberetninger var klar ved udgangen af 2007, derfor er kravet anført som delvist opfyldt. Flere forhold forsinkede forløbet. Det var nødvendigt at afklare, dels hvordan oplysninger for personer bosat i udlandet kunne indberettes, dels hvordan negative indkomstbeløb skulle håndteres (i forbindelse med at styrelsen kræver støtte tilbage, hvis støttemodtageren afbryder uddannelsen). Endelig opstod der tekniske vanskeligheder i forbindelse med opsætning af en ny protokol for styrelsens filoverførsel til SKAT. Etableringen af disse indberetninger blev afsluttet ultimo marts Redegørelse for reservationer. I det følgende redegøres for tidligere og nye reservationer pr. henholdsvis primo og ultimo De eksisterende reservationer er der redegjort for skematisk i form af forbrug, bortfald og videreførsel til brug i De nye reservationer er der redegjort for skematisk med hensyn til reservationsbeløb, ligesom der er knyttet en tekst til hver reservation, der beskriver udgangspunkt for reservation, årsag til reservation samt hvad de konkrete opgaver, der foretages reservation til, går ud på. Styrelsen havde primo 2007 reservationer for 2,2 mio. kr. Af disse har styrelsen i 2007 anvendt 0,4 mio. kr. til henholdsvis et tilsynsprojekt og ombygning som følge af strukturreformen. Endvidere reserverer styrelsen ultimo ,8 mio. kr. til et e-lærings- og uddannelseskoncept. Endelig lader styrelsen to reservationer bortfalde, der var reserveret til 2008 til samlet set 1 mio. kr. Tabel 2.5 Tidligere reservationer primo 2007 Reservation Reserveret år Reservation primo 2007 [titel] Forbrug i løbet af året Reservation ultimo 2007 Evt. bortfald af reservation Forventet afslutning (kvartal + år) år kr Tilsyn kvt Ombygning som følge af strukturreform kvt Foranalyse af portalløsning Bortfalder 4. Foranalyse af komponentisering Bortfalder 5. e-læring og uddannelseskoncept ,0 4. kvt Som det fremgår af tabel 2.5 har styrelsen valgt at lade to reservationer på hver 0,5 mio. kr. bortfalde ultimo 2007 vedrørende foranalyse af henholdsvis portalanalyse og komponenetisering. Det samlede bortfald på 1 mio. kr. skyldes, at de to foranalyser ikke skulle realiseres som følge af de i afsnit 1.6 nævnte nye store administrative udfordringer, herunder særligt en større digitalisering på især SU-området. Tabel 2.6 Nye reservationer ultimo 2007 Reservation Reservation ultimo 2007 [titel] Forventet afslutning kr 1. Studieadministrative systemer kvt Usability, MinSU kvt Redegørelse for nye reservationer: E-læring og uddannelseskoncept: 17

18 Styrelsen er fortsat i gang med arbejdet på et større projekt om e-læring og uddannelseskoncept for styrelsens større støtteordninger. Der arbejdes videre på projektet i 2008, som ventes afsluttet med udgangen af Studieadministrative systemer og Usability, MinSU: Begge reservationer foretages til opgaver, der er afledt af arbejdet med budgetanalysen om obligatorisk digitalisering af SU, der igen er forbundet til styrelsens resultatkrav R19 for Budgetanalysen blev forsinket, og yderligere førte udskrivelsen af valget i 2007 til, at opfølgningen på analysen (og den efterfølgende forelæggelse for finansudvalget, hvor det blev besluttet, at digitaliseringen skulle gennemføres), blev forsinket. De opgaver, der nu foretages reservationer til, er derfor blevet tilsvarende forsinkede. Opgaverne er følgende: Studieadministrative systemer: Gennemførelse af en konsulentundersøgelse af de studieadministrative systemers understøttelse af SU-opgaverne og af udvalgte institutioners tilrettelæggelse af den decentrale SU-administration. Undersøgelsen skal munde ud i en beskrivelse af de studieadministrative systemers mulighed for samspil med SUsystemet, som det er lagt til grund i budgetanalysen, samt planer for udvikling af systemerne, der vil muliggøre et sådant samspil, herunder hvornår de kan realiseres. Desuden skal undersøgelsen give et overblik over udvalgte institutioners tilrettelæggelse af SU-administrationen med henblik på en vejledning om best practise set i forhold til institutionernes fremtidige opgaver, når den obligatoriske digitalisering er gennemført. Usability, MinSU: Gennemførelse af en undersøgelse af minsu's brugervenlighed. Når den obligatoriske digitalisering er gennemført, skal - optimalt set - op til 95% af en ungdomsårgang kunne bruge minsu, og minsu og vejledningen i brugen må tilrettelægges, så dette mål kan nås. I den forbindelse skal der foretages en omfattende gennemgang af MinSUs nuværende brugerside mv., så MinSU i givet fald kan optimeres i forhold til den fremtidige brug. 18

19 3. Regnskab I afsnittet redegøres for styrelsens driftskonto vedrørende ressourceforbrug, finansielle status og et bevillingsregnskab (inkl. regnskabsmæssige forklaringer). For så vidt angår regnskabsmæssige forklaringer til styrelsens tilskudskonti henvises der til vedlagte bilag 3. Regnskabspraksis beskrives i bilag 4. Kildeangivelsen for afsnit 3 er baseret på SKS og Navision Stat Resultatopgørelse 19

20 Tabel 3.1 Resultatopgørelse R B mio Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling 101,7 103,3 Reserveret af indeværende års bevillinger -1,2 0 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 0,4 2,0 Indtægtsført bevilling i alt 100,9 105,3 Salg af vare- og tjenesteydelser - - Tilskud til egen drift - - Øvrige driftsindtægter 0,2 0,2 Gebyrer - - Ordinære driftsindtægter i alt 101,1 105,5 Ordinære driftsomkostninger Ændringer i lagre - - Forbrugsomkostninger Husleje -6,5-6,8 Andre forbrugsomkostninger -20,2-24,4 Forbrugsomkostninger i alt -26,7-31,2 Personaleomkostninger 1) Lønninger -46,9-50,7 Pension -6,1-6,4 Lønrefusion 1,8 1,8 Andre personaleomkostninger -0,5-0,6 Personaleomkostninger i alt -51,7-55,9 Andre ordinære driftsomkostninger -5,5-6,0 Af- og nedskrivninger -10,5-9,8 Ordinære driftsomkostninger i alt -94,4-102,8 Resultat af ordinær drift 6,7 2,7 Andre driftsposter Andre driftsindtægter 0,0 0,0 Andre driftsomkostninger 0,0 0,0 Resultat før finansielle poster 6,7 2,7 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,2 0,2 Finansielle omkostninger -1,5-1,8 Resultat før ekstraordinære poster 5,4 1,1 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter - - Ekstraordinære omkostninger - - Årets resultat 5,4 1,1 Anm.: Styrelsen overgik først til omkostningsbaserede bevillinger i Der henvises til Årsrapport 2006 for en opstilling, der viser omkostningsbaserede regnskab og omregning til udgiftsbaserede bevillinger. 1) Personaleomkostninger beskrives i note 1 i bilag 1. Styrelsen havde i 2007 et overskud på 5,3 mio. kr. efter reservationer og resultatdisponering mm. Styrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Knapt 54 % af årets bruttoomkostninger udgøres af personaleomkostninger, mens knapt 33 % går til forbrugsomkostninger og andre ordinære omkostninger. Omkostninger til af- og nedskrivninger udgør knapt 11 % mens finansielle omkostninger udgør knapt 2 % af årets bruttoomkostninger. I forhold til 2006 anvendte styrelsen i 2007 forholdsmæssigt en lidt større andel af sin bevilling til løn og en lidt mindre andel til forbrugsomkostninger og af- 20