INDHOLD LEDER AKTUELT FAGLIGT

Transkript

1 4. årgang nr 4 juni/juli 2006

2

3 LEDER 5 Den danske model gør livet lettere Jens Klarskov AKTUELT 6 Dansk Byggeris Repræsentantskab TEMA: ARBEJDSKRAFT Bygge- og anlægssektoren skal arbejde målrettet for at sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft i fremtiden 9 Nu gælder det fastholdelse 10 Arbejdskraft til fremtiden 11 Håb for integrationen 12 Ansættelse af udlændinge 13 Holder på medarbejderne KORT OG GODT 15 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen MENNESKER OG MENINGER 21 Traditionsrigt fag under forandring Stenhuggerfagets udfordringer 22 Håndværket i centrum Nyt byggeri på Bispebjerg Bakke 24 Det er størrelsen, der gør det SkanDek fremstiller tagelementer i spændvidde op til 22 meter 26 Tag over taget 28 Snedkerfaget under forandring 30 Vartegn i Bruxelles renoveret FAGLIGT 33 Nystartede virksomheder som målgruppe Bygteq it udlejer leksible it-løsninger 35 It giver plus på bundlinjen Det digitale byggeri 37 Spar tid og penge med LER 38 Uklarheder, hindringer og lignede forhold SERVICESTOF 39 Paragraffer 41 Entreprenørskolens kurser 43 Produktnyheder 45 Navne 47 Kalender INDKØBSNYT 49 Nyt fra indkøbspartnerne INDHOLD JUNI/JULI årgang nr 4 juni/juli 2006 Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Louise Westy Andersen, Anja Binderup, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen, Søren Riisgaard Mortensen, Katrine Kehlet Nørskov og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , red@ danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , jkh@danskbyggeri.dk. Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale og læserbreve. Forside Parketgulv i Fredericia VIII's palæ på Amalienborg, der frem til 2009 sættes i stand som bolig for kronprinseparret. Foto Ulrik Samsøe FIgen. 3

4 Løb ikke snuden mod dårligt håndværk Det er ikke umagen værd at løbe snuden ind i dårligt håndværk. Det er både dyrt og irriterende. Derfor skal man altid vælge en faguddannet og organiseret gulvmand, når gulvet skal lægges. I Gulvbranchen (tidligere GSO) arbejdes der altid i overensstemmelse med Gulvfakta, og medlemmerne er dermed knyttet til høj faglighed, kvalitet og professionalisme ved alle former for gulvarbejde. Forlang altid ordenligt håndværk! Klik ind på

5 leder JENS KLARSKOV, Adm. Direktør foto RICKY JOHN MOLLOY OK07 Den danske model gør livet lettere for virksomhederne. I 2007 skal vi forhandle de kommende års løn- og ansættelsesvilkår med lønmodtagerne. Forhandlingerne foregår inden for rammen af 'den danske model', hvor parterne på arbejdsmarkedet selv aftaler de fleste af spillereglerne. Den danske model betyder, at vi har et fleksibelt og enkelt system til at regulere f.eks. konflikter. Tag konfliktløsningssystemet med mæglingsmøder, voldgift og Arbejdsretten. Det er centralt for den danske model. Havde den ikke eksisteret, skulle en mægling mellem to parter i Aalborg måske have foregået ved domstolene måske endda i København. En gyselig tanke! Den danske model forudsætter, at arbejdsgivere og lønmodtagere er ansvarlige, når de forhandler overenskomster. Er vi ikke det, risikerer vi, at regeringen overtager hele styringen af arbejdsmarkedet og det er ikke noget, vi ønsker. "Den danske model forudsætter, at arbejdsgivere og lønmodtagere er ansvarlige, når de forhandler overenskomster" - Jens Klarskov Lad mig give et eksempel: Ved sidste overenskomstfornyelse etablerede vi en barselsudligningsordning. Det var ikke vores livret, men set i bakspejlet kan vi være tilfredse med, at vi selv tog initiativ til ordningen. I dag koster ordningen os ca. 700 kr. pr. medarbejder, mens virksomheder, der ikke er dækket af en overenskomst, får lov at betale ca. 900 kr. til en lovbaseret barselsudligningsordning. Vi må indstille os på, at vi også ved de kommende overenskomstfornyelser skal indarbejde løsninger, der ikke er vores livret. Det kan - som eksemplet med barselsordningen - vise sig at være nødvendigt for at bevare vores selvstændighed på overenskomstområdet. Samtidig skal vi holde fast i de moderate stigningstakter, vi skal holde igen med "sofalønnen", dvs. de omkostninger, der ikke modsvares af produktion, og vi skal sikre størst mulig fleksibilitet i virksomhederne. Set i historisk lys er der altid givet og taget ved overenskomstforhandlingerne; men jeg tror, at medarbejderne og deres forbund godt ved, at vi kan ødelægge de gode konjunkturer ved at gennemføre alt for dyre forhandlinger

6 Dansk Byggeri REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2006 vil fortsætte den aktive linje Et udsnit af de 250 repræsentanter, der er udvalgt så de afspejler bredden i Dansk Byggeris medlemskreds både fagligt og geografisk af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto MORTEN BENTZON. I sin mundtlige beretning på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde den 3. maj fremhævede Povl Christensen, at Dansk Byggeri har haft stor synlighed og på en række områder har formået at få indflydelse og levere resultater det gælder blandt andet store fingeraftryk på den lempede østaftale, afskaffelsen af det objektive ansvar og de mange udfordringer omkring udbudsformer og byggeriets samarbejdsformer. Adgangen til arbejdskraft på kort og lang sigt fik også et par markante udsagn med på vejen: "Nu er der tryk på kedlerne, og vi må koncentrere os om at skaffe endnu flere medarbejdere til byggeri, anlæg og byggematerialeproduktion. Det vil være direkte ødelæggende, hvis der ikke er arbejdskraft nok især hvis det medfører, at vi stjæler medarbejdere fra hinanden. Det giver lønfest og inflation!" understregede Povl Christensen. "Vi skal undgå denne situation. Derfor skal vi fortsætte med at tage mange elever ind, vi skal holde endnu bedre fast i vores medarbejdere, så de ikke forsvinder til andre erhverv, og vi skal øge integrationen af flygtninge og indvandrere på vores del af arbejdsmarkedet. Herudover kommer vi ikke uden om, at det er nødvendigt at hente flere medarbejdere i udlandet, hvor beskæftigelsessituationen ikke er så gunstig som i Danmark." Velfærd Han tog Dansk Byggeris aktive linje i de foregående år som et godt varsel for de kommende år, hvor ikke mindst udfordringer omkring velfærdssamfundets indretning vil få en fremtrædende plads i debatten som i høj grad bør involvere erhvervslivet. "Vi vil fortsætte den aktive linje i årene fremover. Først og fremmest er der hele velfærdsdiskussionen. Der er bestemt gode takter i regeringens oplæg, men det er vores opfattelse, at der skal mere kontante midler i brug for at sikre velfærden fremover." "Hvad nytter det for eksempel at hæve efterlønsalderen over en ti-femten års periode, når det er her og nu, vi har brug for arbejdskraften? Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke er mere ambitiøse netop i en situation, hvor dansk økonomi har det rigtig godt. Det er nu, vi har mulighed for at fremtidssikre den danske økonomi og dermed den danske velfærd." 2 beretning repræsentantskabsmøde 6

7 Dansk Byggeris Malersektion havde stillet forslag om bedre adgang til den tekniske videnportal, bygviden. dk med det formål, at fremme adgang til byggeteknisk viden blandt Dansk Byggeris medlemmer, så fejl og mangler i byggeriet minimeres og helst undgås. Forslaget blev vedtaget. VEDTÆGTERNE for BYG GA- RANTIORDNING, blev ændret så der kan gribes hurtigere ind over for medlemmer, der forårsager træk på garantien og en enklere afgrænsning af dækningsområdet i stedet for faglig opremsning. Ændringerne træder i kraft 1. juni. Kontingentet blev sat ned fra 0,42% til 0,39%. Nedsættelse svarer til i alt 7 mio. kr. Ud over kontingent af lønsum til medarbejderne, betaler medlemmer af Dansk Byggeri kr. årligt i grundkontingent, der ikke har ikke været reguleret siden repræsentantskabsmødet Repræsentanterne lytter til formandens beretning ved repræsentantskabsmødet Repræsentantskabet er Dansk Byggeris øverste besluttende organ Dansk Byggeris adm. direktør Jens Klarskov svarer på spørgsmål fra salen Den nye bestyrelse På det konstituerende bestyrelsesmøde efter repræsentantskabet blev Jørn Buch Andersen genvalgt som næstformand. Povl Christensen, Jørn Buch Andersen, Carsten Andersen, Viggo Andersen, Peter Assam, Hans-Ulrik Jensen, Jørn Vejgaard Jensen, Jørn Johansen, Christian May, Niels P. Pretzmann, Kurt F. Sørensen, Søren Ulslev 7

8 FUNCTION AND DESIGN ARCHITECTURAL SURFACES INTELLIGENT ARCHITECTURE BAU 2007 JANUARY 15 20, th INTERNATIONAL TRADE FAIR FOR BUILDING MATERIALS, BUILDING SYSTEMS AND BUILDING RENOVATION NEW MUNICH TRADE FAIR CENTRE Information / ticket reservation: Det Tysk-Danske Handelskammer, 1217 København K, Tlf

9 EFTERUDDANNELSE halter i de små virksomheder. Det er især de store virksomheder i byggeriet, der sender medarbejderne på efteruddannelse, viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri. De mindre virksomheder savner vejledning og bedre samarbejde med erhvervsskolerne, hvor de er henvist til at bruge lange standardkurser. Hver gang en medarbejder i en virksomhed med under fem ansatte har deltaget i et AMU-kursus én gang, så har deres kolleger i virksomheder med over 500 ansatte været af sted fem gange. Til gengæld er medarbejderne fra de små virksomheder i gennemsnit af sted mere end dobbelt så lang tid som medarbejdere fra store virksomheder. Flade ledelsesstrukturer. Den danske byggesektor består for en stor del af mindre virksomheder, hvor en mester styrer tre til fem svende, der igen leder to til tre lærlinge. Byggeriet uddanner hver fjerde lærling med en erhvervsuddannelse. Men mere end hver anden faglærte byggeog anlægsmedarbejder vælger på et tidspunkt at arbejde i andre brancher. Og hver tiende søger aktivt job i en anden branche. Det fremgår af en undersøgelse fra Dansk Byggeri af, hvorfor bygge- og anlægsbranchen ikke kan holde fast på den faglærte arbejdskraft. ARBEJDSKRAFT udfordring af MARTIN K.I. CHRISTENSEN mic@danskbyggeri.dk og ANJA BINDERUP, abi@danskbygger.dk foto MORTEN BENTZON NU GÆLDER DET FASTHOLDELSE Overvejelser om brancheskift: Har du inden for de seneste fem år overvejet at skifte branche? (Personer der arbejder i bygge- og anlægsbranchen) Mere end hver anden faglærte medarbejder forlader bygge- og anlægsbranchen, der for står overfor store udfordringer 60% 50% 40% 50%. Arbejdskraft handler ikke kun om at tiltrække nye medarbejdere. Det gælder i høj grad også om at holde fast i de ansatte, man allerede har. Og som situationen er i dag, forlader over halvdelen af de faglærte bygge- og anlægsarbejdere branchen. Nu har Dansk Byggeris analysebrev 'Barometer' gennemført en undersøgelse, der viser, at det er mangel på sikkerhed i ansættelsen og hårdt fysisk arbejde, der får medarbejderne til at søge væk. Det er lang tid siden, at bygge- og anlægsbranchen var et lavtlønsfag, men til gengæld gør den manglende sikkerhed i ansættelsen, at den samlede årsløn kan være ustabil. "Den negative holdning til lønniveauet er derfor snarere udtryk for, at medarbejderne ikke bryder sig om den usikkerhed, der kan være ved en ansættelse i bygge- og anlægssektoren, vurderer Henrik Stig Sørensen med henvisning til, at et arbejde i byggeriet er præget af løse ansættelsesforhold, konjunkturfølsomhed og betydelige sæsonudsving i byggeaktiviteten. Det giver medarbejderne en stor risiko for midlertidige perioder med ledighed, som har betydning for den samlede indkomst over året. Nye lønstrukturer Til gengæld opfattes akkordsystemet ikke som det store problem. Undersøgelsen viser, at akkordarbejdet kun bliver angivet som en middelfaktor for lysten til at søge nye græsgange. 30% 20% 10% 0% 10% Ja, jeg søger i øjeblikket nyt job i en anden branche Kilde: ZAPERA og DANSK BYGGERI 13% Ja, jeg har seriøst overvejet af skifte branche Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen kan man ikke aflive akkordarbejdet. Men der er behov for at skrue nye lønsystemer sammen, hvor medarbejderne kan opnå tillæg for særlige kompetencer og personlige egenskaber. Lønsystemerne i byggebranchen skal moderniseres, så de passer til måden, man organiserer arbejdet på, og til de ønsker, medarbejderne har. De løse ansættelsesforhold og de traditionelle lønsystemer kontra mere moderne systemer kan vise sig at være en hæmsko for byggeriets virksomheder. Dels i forhold til at tiltrække og fastholde medarbejdere, dels i forhold til at opbygge en virksomhedskultur med en høj grad af medejerskab. 25% Ja, jeg har i nogen grad overvejet at skifte branche Nej, jeg har ikke overvejet at skifte branche 2% Ved ikke Karrieremuligheder mangler De faglærte byggearbejdere peger i undersøgelsen på de begrænsede karrieremuligheder som en af de tre væsentligste faktorer for at søge væk. Det er en udfordring, for byggeriet er på mange områder et arbejdskraftintensivt erhverv. På byggepladsen er der en overvægt af svende og lærlinge, som udfører det praktiske arbejde. Antallet af pladsformænd, mellemledere og ledere er relativt beskedent, og derfor må en stor del af arbejdskraften forblive svende i mange år. "Der er med andre ord en flad ledelsesstruktur i en stor del af sektoren uden de store muligheder for at kravle op ad rangstigen - medmindre man vil starte for sig selv. Det er i al fald en af forklaringerne på, at så mange peger på de manglende karrieremuligheder som en årsag til, at de overvejer at forlade branchen," siger Henrik Stig Sørensen. 2 barometer 9

10 SÆSONUDJÆVNING ARBEJDSKRAFT Arbejdskraft til fremtiden Forskningschef Lars Haagen Pedersen Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen Professor Henning Jørgensen Der blev sat spot på arbejdskraften ved temamødet i forbindelse med Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto MORTEN BENTZON. "I byggeerhvervet står vi med en dobbelt udfordring i øjeblikket. Vi skal finde svar på, hvordan vi får skaffet kvalificeret arbejdskraft både her-og-nu og på længere sigt. Det vil dagens indlæg og debat forhåbentlig give nogle konkrete bud på," sagde Povl Christensen, formand for Dansk Byggeri, ved sin indledning til dagens temamøde 'Arbejdskraft til fremtiden'. Der bliver kamp om arbejdskraften i fremtiden. Arbejdsstyrken falder og bygge- og anlægsbranchen er i hård konkurrere med andre brancher om at tiltrække og fastholde medarbejderne. "Antallet af indgåede uddannelsesaftaler steg med 25% sidste år, så tilgangen til sektoren er stor. Desværre er der også mange, der forlader byggeriet," fortsatte Povl Christensen. Dansk Byggeri har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at halvdelen af de faglærte bygge- og anlægsuddannede forlader byggeriet til fordel for job i andre brancher. De tre vigtigste årsager til, at så mange ønsker at søge væk fra byggeriet er det hårde fysiske arbejde, begrænsede karrieremuligheder og lønnen. "Det er nødvendigt, at vi spørger os selv, hvad vi kan gøre for at holde fast på medarbejderne. Vi skal også kraftigt overveje, hvordan vi kan få de medarbejdere, som har forladt branchen, tilbage igen. Her viser Dansk Byggeris undersøgelse, at to tredjedele af dem, der har forladt sektoren, ikke kommer tilbage. Til gengæld overvejer 15% at vende tilbage på et eller andet tidspunkt. Og over for dem er det måske på sin plads med en charmeoffensiv," opfordrede Povl Christensen. Arbejdskraften på kort sigt Til at belyse dagens tema var inviteret en række oplægsholdere. Den første var professor Henning Jørgensen fra Ålborg universitet, som kom med sit bud på, hvordan branchen sikrer arbejdskraften på kort sigt. "I Danmark er vi arbejdsnarkomaner. Vi har en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, men der bliver færre og færre unge, og den generation, der går på pension, bliver tilsvarende større," fortalte Henning Jørgensen. Derfor skal bygge- og anlægsvirksomhederne være bedre til at gøre det attraktivt at arbejde i branchen. Men der er ifølge Henning Jørgensen også andre muligheder for at få fat i den svindende arbejdsstyrke: "Indvandrere og efterkommere er en del af løsningen, ligesom det er oplagt at hente arbejdskraft fra øst. Men virksomhederne kan også hente meget ved en bedre planlægning og organisering af arbejdet." Henning Jørgensen rettede også blikket mod AF, der kan gøre en større indsats for at matche de ledige med de aktuelle job. Arbejdskraften på lang sigt Den næste på podiet var forskningschef i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen, som gav sit bud på, hvordan vi sikrer arbejdskraften på lang sigt. "Der vil ske et fald i antallet af unge, der får en erhvervsfaglig grunduddannelse. Og vi kan forvente, at der vil ske et fald på 20% faglærte bygge- og anlægsarbejdere frem til 2040," fortalte Lars Haagen Pedersen. Den kraftigt svindende arbejdsstyrke både i byggeriet og andre erhverv gør det nødvendigt at reagere nu. Lars Haagen Pedersen redegjorde for Velfærdskommissionens bud på, hvad der skal gøres. "95% af alle unge skal have en uddannelse, og det skal kunne betale sig at læse, så det ikke er mere attraktivt at gå på kontanthjælp. Desuden skal vi være bedre til at integrere indvandrerne på arbejdsmarkedet, og tilbagetrækningsalderen skal være højere." initiativer fra ministeren Sidste mand på talerstolen var økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen sagde: "Vi har lempet østaftalen, så det er blevet mindre bureaukratisk for jer at hyre arbejdskraft fra Østeuropa. Vi er også opmærksomme på, at der skal være langt mere byggeri om vinteren, så vi undgår de store sæsonudsving i byggeriet og de mange uheldige følgevirkninger, det har." 2 repræsentantskabsmøde 10

11 Kampagne til efteråret. Dansk Byggeri vil sammen med Integrationsministeriet iværksætte en kampagne overfor unge indvandrere og deres forældre. For virksomhederne er det et spørgsmål om at tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft. De unge skal have øjnene op for de mange muligheder inden for branchen såsom muligheden for at vælge videreuddannelse, udsigten til en tilværelse som selvstændig eller et arbejdsliv som svend i en af branchens virksomheder. Cavos Aslan er lærling hos Malermester Geert Hansen & Co ApS i Rødovre af EVA KARTHOLM, eka@danskbyggeri.dk foto SIMON LADEFOGED etnisk HÅB FOR INTEGRATIONEN Der er ansat få med anden etnisk baggrund i bygge- og anlægssektoren, men Dansk Byggeri prøver at ændre på situationen. Bygge- og anlægssektoren beskyldes igen og igen for ikke at medvirke nok til integration af personer med anden etnisk baggrund, og senest har pressen langet ud efter branchen i kølvandet af regeringens velfærdsudspil. Et stykke ad vejen er det også rigtigt, at der er relativt få indvandrere og efterkommere i bygge- og anlægsbranchen. I runde tal er ca. 1% af de danske indvandrere og deres efterkommere beskæftiget i branchen, mens det tilsvarende tal for etniske danskere er 6-7%. Dansk Byggeri har i en nyligt gennemført stikprøveundersøgelse blandt sine medlemmer konstateret, at tæt på to tredjedele af de adspurgte har eller har haft medarbejdere med indvandrerbaggrund, og at 36% har indvandrere eller efterkommere ansat i dag. Kommunerne Dansk Byggeri ser kritisk på kommunernes indsats, som vi opfatter er utilstrækkelig. Det bekræftes af undersøgelsen, som viser at kun 34% af virksomhederne har oplevet at kommunen har henvendt sig for at skabe job til en borger med anden etnisk baggrund. Det er kritisabelt, da undersøgelsen bekræfter, at det er en af vejene til succes. Fire ud af fem hen- vendelser fra kommunen til virksomhederne i branchen resulterer nemlig i en konkret ansættelse. For en stor dels vedkommende i øvrigt i ordinær beskæftigelse. Der er en meget stor andel af indvandrere og efterkommer på overførselsindkomst. Desværre er få af dem kompetenceafklaret og efteruddannet men er i stedet sat på passivydelse, hvorfra de ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en utilfredsstillende situation for den enkelte, men det er endnu værre, at mange af disse passivt forsørgede er forældre til unge uddannelsessøgende, og der mangler gode rollemodeller til at ændre billedet. Manglende netværk Det er et andet generelt problem, at de unge med anden etnisk baggrund ikke har netværk og rollemodeller, som er i kontakt med arbejdsmarkedet. Dansk Byggeri bliver tit præsenteret for historier om, at unge praktikpladssøgende andengenerationsindvandrere har søgt op mod 100 praktikvirksomheder, uden at få job. Det er ikke altid, hvad det ser ud til. Hvis man går bag om historien viser det sig ofte, at den unge har sendt men ikke har opsøgt en eneste læremester personligt. Virksomhederne Det er naturligt også at spørge, hvad virksomhederne kan gøre? Kort og godt så kan virksomhederne ansætte flere medarbejdere med anden etnisk baggrund. Og gerne lærlinge. Så får vi nemlig som branche nogle erfaringer og nogle gode historier, som vi kan bringe videre, og på den måde får vi måske forbedret situationen i fremtiden. Dansk Byggeri er godt klar over, at det er et problem, at der næsten ikke er nogle ansøgere til de ledige stillinger i medlemsvirksomhederne. Det er ikke særlig populært blandt indvandrerne at være håndværker, og det hænger sammen med, at branchen har lav status i oprindelseslandene. Den gode nyhed er imidlertid, at Dansk Byggeris undersøgelse viser, at når først parterne har fundet hinanden, så fungerer samarbejdet godt. Mere end halvdelen (56%) af de indvandrere og efterkommere, som har været beskæftiget i Dansk Byggeris medlemsvirksomheder, er holdt op ved frivillig afgang som fx nyt job eller pension. Andre 15,5% er blevet opsagt på grund af nedskæringer. Sidst er der omkring en fjerdedel, som er blevet opsagt på grund af utilfredsstillende indsats eller samarbejdsproblemer. Håb for integrationen Mere end 75% af de virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen planlægger at ansætte indvandrere eller efterkommere i fremtiden, også selv om de ikke har erfaringer med integration. Virksomhederne betragter det som et gennemgående problem, at de unge med anden etnisk baggrund ikke er så tilgængelige, når der sker ansættelser i virksomhederne

12 SÆSONUDJÆVNING ARBEJDSKRAFT Østaftalen er blevet forlænget og lempet på en række punkter. Blandt andet kan overenskomstdækkede virksomheder nu blive forhåndsgodkendt hos udlændingemyndighederne. Så er det blevet meget nemmere for personer fra de nye EU-lande at skifte arbejdsplads, så længe skiftet sker til en overenskomstdækket virksomhed med forhåndsgodkendelse. Der skal altså ikke som tidligere individuelle arbejdstilladelser fra Udlændingestyrelsen til statsborgerne fra de nye EU-lande. EU-BORGERE har ret til at arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. Statsamtet udsteder opholdsbevis og tilladelse, og ansøgningsblanketter o opholdsbevis kan man også få udleveret her eller på Udlændingestyrelsens hjemmeside. Dansk Byggeri vejleder sine medlemmer i at rekruttere udenlandsk arbejdskraft men ikke i skattespørgsmål, da de er ofte er komplicerede og af individuel karakter fra kommune til kommune. I stedet anbefaler Dansk Byggeri at få en forhåndsaftale med SKAT. Bestil folderen 'Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft' på Den danske model. Organisationsgraden i Danmark er meget høj. Omkring 80% af arbejdsstyrken er tilmeldt en fagforening. Det udgør en væsentlig basis for de kollektive overenskomster, der er på arbejdsmarkedet. Størstedelen af arbejdsmarkedets regler bygger på aftaler og overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. Staten blander sig mindst muligt, og det er et punkt, hvor Danmark adskiller sig fra de fleste andre EU-lande. Østaftalen er forlænget og lempet Hvad er forskellen på før og nu? af SØREN RIISGAARD MORTENSEN srm@danskbyggeri.dk. Frygten for at Danmark ville blive overfaldet af billig arbejdskraft fra de nye EU-lande er blevet gjort til skamme. "Udsigten til flere måneders behandlingstid for en ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse har sikkert afskrækket mange fra at antage de polske og baltiske arbejde- Tyske håndværkere på danske vilkår Manglen på arbejdskraft i byggeriet fik tømrer- og snedkermester Jens Otto Olsen til at hyre tyske håndværkere. Sprogproblemer, bureaukrati og forskellige faglige traditioner til trods er han glad for at have fundet gode arbejdere af SØREN RIISGAARD MORTENSEN srm@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. Jens Otto Olsen har siden midten af marts i år haft fire tyskere ansat i sin stab i Kirke Hyllinge Tømrerog Snedkerværksted aps, og kender alt til sproglige og faglige barrierer. Han taler ikke selv tysk, men heldigvis har en af hans svende så gode tyskkundskaber, at han har kunnet hjælpe til i processen med at få de tyske svende ansat og sat ind i arbejdet. På egen hånd har Jens Otto Olsen kunnet gøre sig forståelig med tegninger. "Selvom de kommer fra Hammen ved Køln, der kun ligger ca. 600 km fra den danske grænse, kom- re. Det har helt sikkert også holdt arbejderne fra de nye EU-lande fra at søge uopfordret. De har jo været nødt til at rejse hjem og vente totre måneder på at kunne komme her og arbejde," forklarer direktør i Dansk Byggeri, Børge Elgaard. Arbejde fra dag et Efter de første to år er østaftalen nu forlænget med yderligere tre år og samtidig blevet lempet. Blandt mer de fra en anden arbejdskultur. Der er nok røget en finke af fadet et par gange, fordi de har troet, at de kunne bruge samme arbejdsmetoder, som de har været vant til. Jeg skal som leder finde ud af, hvad mine folk hver især er gode til, og det bliver lidt besværligt på grund af sproget," forklarer han. Med lys og lygte For ham har det ikke handlet om at få fat i billigere arbejdskraft men blot at få ansat nye svende. "Jeg har ansat tyskere, fordi jeg ikke har kunnet få fat i lokal arbejdskraft. Jeg søgte både i lokalavisen, hos Arbejdsformidlingen og hos fagbevægelsens organisationer, men der var ikke nogen ledige svende," siger Jens Otto Olsen. Til gengæld var interessen stor, da han henvendte sig til AF i Sønderborg. Han fik i omkring 60 ansøgninger tilbage fra interesserede tyske håndværkere. Ansat på danske betingelser Tyskland er et af de lande, der har andet kan overenskomstdækkede virksomheder blive forhåndsgodkendt hos Udlændingestyrelsen. Nu kan den polske håndværker starte bilen og sætte kurs mod Danmark, og bliver han hyret, kan han begynde at arbejde med det samme. Men betyder det så, at der starter en regulær bustrafik med arbejdssøgende håndværkere fra de otte nye EU-lande? "Med fagbevægelsen og den en stram, regeringsstyret arbejdsmarkedspolitik og en lav organisationsgrad. Det er ikke unormalt, at en tømmersvend går for 8-9 euro i timen. Så det var også nye toner for de tyske håndværkere, da Jens Otto Olsen stillede krav om, at de meldte sig ind i en fagforening. "Arbejdet hænger ikke ligefrem på træerne dernede. I Danmark er høje organisationsgrad, vi har her i landet in mente, tror jeg ikke, vi skal frygte et scenario, hvor vi bliver overrendt af horder af håndværkere fra øst. Desuden er der stadig mange sproglige og faglige barrierer for især de mindre firmaer," siger Børge Elgaard. 2 udenlandsk "Det er en besværligere proces at ansætte en tysker frem for en dansker. De offentligt ansatte taler jo ikke nødvendigvis sproget, og der er meget papirarbejde." siger Jens Otto Olsen de garanteret en højere mindsteløn via overenskomsterne, og hos mig får de samme løn som de danske svende. Derfor er de også opsatte på at arbejde meget, men det kan være svært at forklare, at de altså ikke bare kan arbejde 90 timer om ugen, selvom de allerhelst ville," fortæller Jens Otto Olsen

13 Michael Lund og Henrik Staun forsøger at skabe et godt sammenhold på arbejdspladsen og at give de ansatte medansvar Peter Møller, 42, er tillidsmand i Lund & Staun ApS. Han har været ansat i over tre år og kan godt lide det gode sammenhold mellem medarbejderne og mulighederne for efteruddannelse Holder på medarbejderne Lund & Staun ApS gør alt for, at medarbejderne bliver i virksomheden. Det sker ved at give medansvar til den enkelte, efteruddannelse og ved skabe et godt socialt sammenhold af JAKOB SCHULTZ, jakob@schultzsamsoe.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN. Ligesom hos alle andre i byggebranchen, er der travlhed hos Lund & Staun i Nibe ved Limfjorden. Firmaet, der både løser tømrer-, murer- og snedkeropgaver, dækker hele området i en radius af 25 kilometer med sine 45 medarbejdere. Staben er vokset støt, siden Michael Lund og Henrik Staun etablerede firmaet i 1997 med to mand i hver sin vogn. Opskriften på succesen indeholder ingredienser som udvikling af medarbejderne, efteruddannelse, et godt kammeratskab, ansvarlighed og så de 12 bud, som Michael Lund og Henrik Staun sammen har skrevet ned på et stykke papir. De 12 bud skal minde medarbejderne om, at de repræsenterer virksomheden, når de skal ud til kunderne. Derfor er første bud, at man skal vise respekt over for kunderne, mens tredje bud handler om, at medarbejderen skal være venlig overfor kunden og tiende bud understreger, at man skal gøre rent efter sig, når arbejdet er slut. "Jeg tror, at der er mange virksomheder, der regner med, at medarbejderne opfører sig sådan. Og det skal man også. Vi tog bare skridtet videre og fik det skrevet ned. Det tror jeg er en god idé, fordi så står det sort på hvidt, hvad vi forventer af vores medarbejdere," siger Henrik Staun. Medarbejderne bliver I Lund & Staun er de 12 bud ikke blevet modtaget negativt af de ansatte, der tæller både syv lærlinge og en række erfarne medarbejdere. Både Michael Lund og Henrik Staun forsøger at være synlige for deres medarbejdere og give dem medansvar for opgaverne ved at tage rundt på byggepladserne og interesse sig for deres arbejde. Derudover har medarbejderne for nylig været på et kursus, hvor der udover det rent byggefaglige også var danskundervisning på 10. klasses niveau. "Der var nogen, der ikke var vilde med, at de skulle have danskundervisning, fordi de måske var usikre og har svært ved det. Men vi synes, at det er vigtigt. I dag er der meget, der skal læses og skrives efter en dag på byggepladsen. Det sjove er, at alle fik en meget positiv oplevelse ud af danskundervisningen. De fandt ud af, at de lærte noget og fik styr på nogle ting, som de måske havde været usikre i. De fik blandt andet undervisning i at skimme en brugsanvisning, så de hurtigere kan finde frem til, hvordan et bestemt produkt skal monteres. Det havde de stor glæde af," siger Michael Lund. Én stor familie Virksomheden har ikke problemer med, at medarbejderne rejser for at søge nye udfordringer. Mange af lærlingene vil gerne ud og prøve noget nyt, når er blevet udlært, men nogle vender tilbage igen efter nogle år. "Vi forsøger at gøre en masse socialt for medarbejderne. Vi laver arrangementer i fritiden er ude at køre gokart, og vi har også haft en tur til Tjekkiet, hvor vi stod på ski, og medarbejderne kunne have deres koner og kærester med. Det er noget, der giver et godt sammenhold i firmaet. Vi føler også, at medarbejderne har tillid til os, fordi vi forsøger at bløde lidt op på skellet mellem chef og ansat. Vi har også lavet et intranet, hvor medarbejderne kan skrive arbejdssedlerne direkte ind i systemet, så derfor overvejer vi nu at købe medarbejder-pc'er, fordi det sparer den enkelte tid at kunne taste informationerne direkte ind i systemet," siger Henrik Staun

14 Vi er konstant i gang med at udvikle nyskabende løsninger i metal til fordel for vore kunder ansvarsbevidst og gnidningsløst fra start til slut. Vil du se hvordan vi i Helsinki var med i et boligbyggeri som resulterede i individuelle planløsninger med flere kvadratmeter til bolig og - på samme tid - forbedrede kvaliteten af konstruktionen? Lejlighederne blev solgt på rekordtid. Du kan finde dette og andre eksempler på, hvordan vi gør metal levende på

15 KORT OG GODT Indstillinger til Byggeriets uddannelsespris Kender man til uddannelsesinstitutioner eller virksomheder, hvis indsats inden for uddannelsesområdet, gør dem fortjent til næste års pris, kan man rette henvendelse til uddannelseschef i Dansk Byggeri, Marie-Louise Deth Petersen. uddannelse Ny web-redaktør på bygviden.dk. Cand. scient. bibl. Rikke Møller er blevet ansat som webredaktør på bygviden.dk. "Det skal være nemt og overskueligt for de næsten daglige brugere at søge viden på siden," fastslår Rikke Møller, som også vil sikre en fortsat høj kvalitet af indholdet på bygviden.dk i tæt samarbejde med de relevante faglige konsulenter i Dansk Byggeri. Man logger ind på siden med virksomhedens medlemsnummer og (hoved) telefonnummer. Socialministeriet har oprettet en ny byfornyelsesdatabase med informationer om de 185 forsøgs-, udviklings- og forskningsprojekter, der siden 1995 er støttet med byfornyelsesmidler. Der Der er både afsluttede og igangværende projekter i databasen, som løbende udvides. BYGGERIETS UDDANNELSESPRIS 2006: Igen en nordjysk vinder af SØREN RIISGAARD MORTENSEN srm@danskbyggeri.dk, foto MORTEN BENTZON. Det var anden gang, at Dansk Byggeris formand, Povl Christensen, uddelte Byggeriets Uddannelsespris, der belønner nytænkning og udvikling på uddannelsesområdet. Og det var anden gang, at prisen gik til en nordjysk institution. Det skete på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde den 3. maj. "EUC Nord har gennem en årrække været en initiativrig og visionær frontløber, ikke mindst gennem efteruddannelse for murersvende, virksomhedsledere og faglærere. Medarbejderne er parate til at tage nye udfordringer op og yde en af HANS HENRIK KRISTENSEN hhk@danskbyggeri.dk. Dansk Byggeris Kloaksektion har revideret Kloakmestrenes Sikkerheds- og Sundhedshåndbog KSS-Håndbogen. KSS-Håndbogen er bygget op om nogle enkle processkemaer i form af tjekliste- og handlingsplansskemaer. Derudover er der en række dokumenter, der har fæl- udstrakt service med kvalitet i fokus over for vores medarbejdere og mestre i det nordjyske," sagde Povl Christensen som begrundelse. Det var en glad og stolt direktør for EUC Nord, A. Neil Jacobsen, der modtog prisen sammen med uddannelsesleder Hans Ulrik Møller. "For skolen og ikke mindst de medarbejdere, der har ydet en ekstra indsats for at være helt i front inden for bygge- og anlægsfagene, er det en fantastisk flot cadeau at få. Sådan en ros ansporer os til at yde vores bedste for erhvervslivet og styrker fagenes profil i forhold til de uddannelsessøgende. Anerkendelsen betyder dels, at vi ved, vi er på rette spor, og dels at det synliggøres, at kombinationen af kompromisløs faglighed og visionær eksperimentering fører til bemærkelsesværdige resultater," siger A. Neil Jacobsen. 2 uddannelse HÅNDBOG OG FYRAFTENSMØDER: Kloakmestrenes Sikkerheds- og Sundhedshåndbog lesbetegnelsen 'Kort om ', som fx handler om måling af gasser, vaccinationer og sundhedsrisiko ved arbejde med spildevand. Håndbogen er en forlængelse af 'Håndbog for Sikkerhedsgruppen', der er en forudsætning for at bruge den nye håndbog. Seks fyraftensmøder Kloaksektionen har udarbejdet håndbogen i samarbejde med BA Danmark (Byggeriets Arbejdsmiljøcenter), og de to organisationer holder sammen seks fyraftensmøder over hele landet, som både vil LAUGSSAMLING: 500 årige traditioner og masser af liv i Københavns Tømrerlaug tekst og foto ANDERS HUNDAHL ahu@danskbyggeri.dk. For nylig holdt Københavns Tømrerlaug ordinær laugssamling i Haandværkerforeningens lokaler i Moltkes Palæ på Dronningens Tværgade. 70 af laugets 191 medlemmer var mødt op, og medlemmerne tæller en lang række Københavnske virksomheder, fra den lille tømrermester til den store entreprenørvirksomhed. Oldermand Georg Wohlers aflagde beretningen og sagde blandt andet, at det går forrygende godt i byggebranchen - ikke mindst inden for tømrerfaget, hvor vi i dag ser, at hver femte nye parcelhus er af træ. På generalforsamlingen optog lauget tre nye medlemmer: Anders Pedersen, Martin Olsen og Kaare Nielsen. Og som led i laugets tradition blev de nye medlemmer behørigt 'drukket til'. Københavns Tømrerlaug blev Povl Christensen (tv) med vinderne handle om den nye håndbog og om Arbejdstilsynets screening af byggeog anlægsvirksomheder, der går i gang i begyndelsen af Et eksemplar af KSS-Håndbog udleveres på mødet sammen med en faktura på 250 kr. Bogen er dog gratis for medlemmer af Kloaksektionen. Den kan også købes i Dansk Byggeris Servicebutik. Se også de informationsark, der er vedlagt 'Byggeriet' servicebutikken grundlagt i 1515, og formålet er blandt andet meget andet at være med til at forbedre uddannelsen for unge. Lauget er i dag en lokalforening i Dansk Byggeri

16 KORT OG GODT Forebyggelse af nabostøj i ældre ejendomme. Kuben Byfornyelse Danmark, Delta og Domina har i fællesskab lanceret en hjemmeside om, hvordan man reducerer generne ved nabostøj. Der er gennem de senere år udviklet og afprøvet metoder, der gør det muligt at forbedre forholdene i de ældre ejendomme. Derfor er det i dag muligt at udføre forskellige arbejder, der kan forbedre forholdene i de ældre etageejendomme, så beboerne vil opleve væsentlig færre lydgener. nabostoj Danmark har un- GENERALFORSAMLING: Fokus på arbejdsmiljø tekst og foto POUL ANDERSEN red@danskbyggeri.dk. På Diamantentreprenørernes Brancheforenings generalforsamling lagde foreningens formand, afdelingsleder Niels Bille-Hansen, især vægt på, at der bliver arbejdet på at diamantbranchen får det bedst mulige arbejdsmiljø, så de ansatte kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt BOGOMTALE: Portrætter af bygningsarbejdere af Martin K.I. Christensen. Det var mødet med fyren i skurvognen, der fortalte om, at han lige havde forbedret sit golfhandicap, der gav fotografen Lars Thornblad idéen til bogen 'Råstyrken en portrætbog om bygningsarbejdere'. "Hvis jeg ikke havde oplevet lignende før, ville jeg ikke have troet, at disse hårdføre typer kunne interessere sig for sådan noget som golf," siger han. fuldt forsvarligt. Foreningen har derfor iværksat en målrettet uddannelse for brugerne af diamantværktøj, som også indeholder sikker håndtering af maskiner og materiel. Uddannelsen er blevet modtaget positivt af medlemmerne. Og samtidig er en branchevejledning for faget under Portrætterne er suppleret med nogle enkelte personlige spørgsmål og svar for at vise, at mændene har flere sider og ikke er så hårde, som mange nok går rundt og har fordomme om. Bogen har desuden indtryk fra de byggepladser, hvor de portrætterede mænd arbejder. Bogen koster 298 kr. og kan købes i Dansk Byggeris Servicebutik. 2 udarbejdelse, så foreningens medlemmer kan udføre deres arbejde efter en gennemtænkt procedure. Endelig er der udarbejdet en branchespecifik APV (arbejdspladsvurdering) for diamantbranchen. 2 rerne.dk servicebutikken der VK-regeringen givet budgetstøtte til u-lande, og ifølge Henriette Thuen, chef for Internationalt Sekretariat i Dansk Byggeri, er det problematisk, fordi den ikke er med til at fremme demokratiet. Derfor er hun glædeligt overrasket over, at udviklingsminister Ulla Tørnæs nu tilsyneladende har skiftet spor og tager afstand fra budgetstøtte. internationalt På Stilladssektionens generalforsamling kunne formanden, Bo Jensen fra Herlev Stilladser, konstatere, at det går godt for branchen. Medlemsantallet var steget med 12 nye virksomheder til i alt 63 stilladsvirksomheder. PERMANENT MÆGLINGSORDNING: Ankenævn løser konflikter mellem forbrugere og virksomheder af METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk. "Et ankenævn er en hurtig og billig klageinstans for forbrugerne. Nu har Byggeriets Ankenævn taget skridtet videre og kan tilbyde at mægle mellem parterne, når tvisten indbringes for ankenævnet," forklarer direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Byggeriets Ankenævn afprøvede sidste år muligheden for mægling i fem sager. I fire af sagerne lykkedes det parterne at finde en af MARTIN K.I. CHRISTENSEN mic@danskbyggeri.dk tilfredsstillende løsning for både forbruger og virksomhed. "Det er en gevinst for alle parter, når sagerne bliver løst inden syn og skøn. Forbrugerne får en hurtigere afklaring, og der bliver sparet betydelige resurser for alle parter. Derfor har vi nu valgt at gøre ordningen permanent." Fem forsøgssager I fire af sagerne bidrog virksomhederne således til at få sagen løst ARKITEKTURSERIE: Klassicismens bannerfører. Arkitektens Forlag starter udgivelsen af en ny serie 'De Byggede Danmark' med et portræt af arkitekten C.F. Hansen ( ), der var født i jævne kår, men endte som generalbygmester og arkitekturprofessor på Kunstakademiet. Han er blandt andet kendt for Domhuset i København, Vor Frue Kirke i København og det andet Christiansborg, der brændte i Hans stil var klassicismen, hvis forbillede var antikkens rene grundformer og søjleordner. Eftertiden syntes nok, at hans bygninger var til forbrugerens tilfredshed enten ved at udbedre fejlene, indgå forlig eller fremsende kreditnota. Det fremgår af årsberetningen for Byggeriets Ankenævn, som netop er blevet offentliggjort. Årsberetningen viser også, at mæglingen forkorter sagsbehandlingstiden væsentligt. Det tager således kun 1,6 måned i gennemsnit at afslutte sagen med mægling. 2 lige strenge nok, men nutiden har genopdaget deres poesi og italienske charme. Bogen er rigt illustreret både med arkitekttegninger, detaljer og malerier fra samtiden. 'C.F Hansen - De Byggede Danmark' er skrevet af Hakon Lund, koster 280 kr. og kan købes i Dansk Byggeris Servicebutik. 2 www. danskbyggeri.dk/ servicebutikken.dk 16

17 For Dansk Byggeri er det vigtigt, at aktiviteterne i Arbejdstilsynets nye handleplan for arbejdsmiljøet i byggeriet supplerer det branchen allerede har sat i gang. Ikke mindst 'Det Fælles Værdigrundlag' og de informationsaktiviteter, der i øjeblikket gennemføres over for alle medlemsvirksomheder for at fremme arbejdsmiljøcertificering eller anden form for dokumentation af et godt arbejdsmiljø."vi vil deltage aktivt i udmøntningen af af JOHN STEFFENSEN, jst@danskbyggeri.dk.gulvsektionen i Dansk Byggeri og Gulvbranchen fejrede i maj arbejdsgiverdelens 100 års jubilæum på Bornholm. Samtidig holdt de to organisationer ordinære generalforsamlinger. På Gulvsektionens generalfor- TÆKKEVEJLEDNINGEN: Ny og opdateret med tjekliste til kvalitetssikring GULVSEKTIONEN: 100 års jubilæum på Bornholm samling fremhævede formanden, Michael L. Kristensen, betydningen af at sikre en rimelig og moderat lønudvikling. Gulvbranchen har godt fyldte ordrebøger, og der er fuld beskæftigelse i branchen. Den positive situation må ikke blive undergravet af voldsomt stigende lønninger. Tilbudsloven har utilsigtede negative virkninger, udtalte formand Christian Strøm på Gulvbranchens generalforsamling: "Gulventreprisen ligger sent i byggeprocessen, og Tilbudsloven har haft den effekt, at der bliver forhandlet lige indtil, arbejdet skal gå i gang. Det presser planlægningsfasen for gulventreprenøren i urimelig grad. Og det øger risikoen for forsinkelser og fordyrelser." 2 gulvsektionen Tækkevejledningen de nye aktiviteter, som vi føler os overbeviste om vil have den forventede effekt - nemlig at minimere antallet af arbejdsulykker," siger miljøchef i Dansk Byggeri, Carsten Bekker. BAT-kartellet bakker op om den fælles plan. miljø Der er brug for konkrete tal, der kan give et mere præcist billede af, hvordan af RIKKE MØLLER, rim@danskbyggeri.dk. De øgede krav til tækkematerialernes kvalitet og til selve håndteringen af materialerne vil sikre bedre materialer over tid og dermed også bedre stråtage. Kvalitetskravene stilles til materialerne fra høst til indbygning, og tækkemanden opfordres til at stille specifikke krav til tækkematerialets kvalitet samt dokumentation til leverandøren. Til det formål, bringer tækkevejledningen en detaljeret liste. Det tekniske grundlag i vejledningen bygger på fagets egne erfaringer og metoder, tilpasset de krav, der stilles fra myndighedernes side til et tag, i overensstemmelse med fx miljø- og energibestemmelserne. Tagkonstruktionen og stråtagets holdbarhed Tækkevejledningen gør en del ud af forudsætningerne for et sundt og holdbart stråtag, hvilket underbygges af en række tjeklister til kvalitetssikring af tækkearbejdet, der er at finde bagerst i vejledningen. Hvorvidt der er et sundt grundlag for stråtaget, vurderes ud fra en række faktorer såsom husets beliggenhed og nærmiljø, tagets hældning og tagrumsforhold. I vurderingen af et tagrums egnethed, er der en række forhold, tækkemanden skal undersøge ved de underliggende konstruktioner, blandt andet fugt, ventilation og isolering. Tækkevejledningen indeholder beskrivelser og illustrationer af de mest anvendte tækkemetoder, krav til materialer og tagets underlag og opbygning, samt tjeklister til kvalitetssikring af tækkearbejdet. Tækkevejledningen, udgave 4, trådte i kraft pr. 1. maj, og gælder for alt nyt tækkearbejde, dog ikke reparationer. 2 erhvervsteknik en langsgående havnetunnel vil forme trafikken i og omkring København. Det var blandt konklusionerne fra en konference om en mulig københavnsk havnetunnel."der er for mange usikre faktorer, som det ser ud nu, så vi ønsker, at Transportministeriet anmoder DTU om at udarbejde nogle undersøgelser," opfordrer specialkonsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. erhvervspolitik tunnelen.dk OPKVALIFICERING: Ny nedriveruddannelse af JESPER RAUN, red@danskbyggeri.dk. Som den første uddannelsesinstitution i Danmark udbyder Vitus Bering Danmark, VBD, en helt ny nedriveruddannelse. Uddannelsen til nedriver, der henvender sig til ansatte inden for nedrivningsbranchen, er blevet til i et samarbejde mellem branchen, fagforeningen og VBD. På sigt er det også meningen, at uddannelsen skal være med til at rekruttere nye medarbejdere til faget. En af årsagerne til, at den nye uddannelse er blevet oprettet, er ønsket om en mere klar ansvarsfordeling i nedbryderarbejdet. "Sådan, som det er nu, er der ikke en klar fordeling af rollerne i ned- Det første hold nedrivere på den nye nedriveruddannelse på VBD. Når kursisterne er færdige, kan de kalde sig faglærte nedrivere. Yderst til højre ses underviser Michael Andersen. I midten, med kæden, ses Jan Brandis, formand for Dansk Byggeris Nedbrydningssektion bryderarbejdet på byggepladserne. Hvem, der har ansvar for hvad, er ikke klart, og det skal denne uddannelse rydde op i," forklarer Michael Andersen, som er underviser på den nye uddannelse og med flere års erfaringen inden for branchen. Blandt andet miljø og arbejdssikkerhed er i højsædet, når de første 16 kursister sætter sig ved skolebordet. Udannelsen er bygget op i moduler og har en varighed på i alt 17 uger fordelt over halvandet år

18 KORT OG GODT Oversigt over fredede bygninger. Kulturarvsstyrelsen har oprettet en webportal, hvor man kan få detaljerede oplysninger om gamle huse og bygninger. Kommunale sagsbehandlere, arkitekter, håndværkere og ejendomsmæglere kan gå på nettet og taste en adresse ind eller zoome ind via et Danmarkskort og se oplysninger om fredninger og bevaringsværdige bygninger. Håndværkerindeks. Et LO-ægtepar skulle i 2005 fortsat arbejde knap 5 timer for at have råd til at købe én hvid håndværkertime. Timetallet har således ligget stabilt i de seneste fem år. Det viser den seneste opdatering af Dansk Byggeris 'håndværkerindeks'. Både materialeproducenterne og de udførende virksomheder var repræsenteret, da en række sektioner i Dansk Byggeri holdt seminar om fremtidens energikrav. "Jeg tror, at mange føler, at de blev taget på sengen med den skærpelse af energikravene. Flere af vores sektioner har meldt ud, at de ikke ønsker at stå i den samme situation, når energikravene efter planen skærpes igen i 2010 og 2015," siger direktør Michael H. Nielsen. Dansk Byggeri. energi ELEKTRONISK: Nyt nyhedsbrev til medlemmer af MARTIN K.I. CHRISTENSEN mic@danskbyggeri.dk af MARTIN K.I. CHRISTENSEN mic@danskbyggeri.dk, foto AGENCE FOUCHA. Selv om det ligger lidt tungt med minedrift i Danmark, er det svært ERHVERVSUDDANNELSER: Den ny mesterlære af JESPER JUUL SØRENSEN, jjs@danskbyggeri.dk. Folketinget har vedtaget en ændring af loven om erhvervsuddannelser, der træder i kraft 1. august Ændringerne betyder, at lærlinge kan indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed og lade oplæring i virksomheden helt eller delvist erstatte grundforløbet. Det vil typisk være det første år af læretiden. Der skal laves en personlig uddannelsesplan i forbindelse med uddannelsesaftalen. Evaluering af lærlingens oplæring Tidspunktet for vurdering af lærlin- BOGOMTALE: Sommerhuse i Nordsjælland. Dansk Byggeri har lanceret et nyt, digitalt nyhedsbrev til medlemmerne. 'Nyt for medlemmer' indeholder aktuel information om blandt andet kurser, konferencer og andre medlemstilbud. Man kan tilmelde sig på siden danskbyggeri. dk/nyhedsbreve. Mailadressen skal ikke at blive imponeret af de helt enormt kolossale entreprenørmaskiner, der kan rumme en mindre dansk holm på sit lad. Mere relevant, set med danske øjne, var de mange beton- og asfaltanlæg, der blev præsenteret på INTERMAT 2006 i Paris. Et af fokusområderne på mes- gens faglige niveau skal fastsættes senest et år efter, at uddannelsesaftalen er indgået og skal indgå i lærlingens uddannelsesplan. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne er opmærksomme på, at prøvetiden forsat kun er tre måneder eksklusiv eventuelle skoleophold. Hvis lærlingen ikke kan gennemføre uddannelsen, kan det medføre et eventuelt erstatningsansvar over for virksomheden. Lærlingen skal op til en afsluttende projektprøve og bestå den. Der bliver ikke ændret på kravene for de mål, lærlingen skal opnå ved afslutningen af uddannelsen. af MARTIN K.I. CHRISTENSEN mic@danskbyggeri.dk. Hvis man interesserer sig for samspillet mellem natur og bebyggelse, skal man læse 'Sommerhuslandskab omkring Liseleje, Melby, Asserbo' af Hans Helge Madsen. Området i Nordsjælland har været bebygget med sommerhuse gennem de sidste 100 år, men fredningen i 1960 har reddet området fra at blive overplastret med byggerier. Og selv om området ligger ganske tæt på indtastes, i det øverste felt på siden og herefter klikkes på "Opdater abonnement". 2 nyhedsbreve INTERMAT 2006: En international messe sen var anlæg til genanvendelse af både beton og asfalt. Mange af maskinerne havde tydeligvis fået et designmæssigt løft, og der satses stadig på at udvikle endnu mere ergonomiske arbejdspladser for chaufføren eller maskinføreren. Der var som sædvanligt tale om en international messe. 45% af de i alt besøgende var udenlandske, og de kom fra 160 forskellige lande. 75% af de udstillere kom også fra andre steder end Frankrig. 2 De mål, lærlingen mangler eller er svag i, skal der iværksættes en intensiv indsats for at samle op på ved de øvrige skoleperioder. Det skal ske gennem ekstralektioner i de planlagte skoleuger, og antallet af skoleuger øges ikke. Alle kan vælge mesterlære Mesterlæren er en mulighed for alle, så principielt vil alle virksomheder og alle unge kunne vælge denne mulighed. De eksisterende adgangsveje, skolevejen og praktikvejen, vil fortsat kunne vælges. 2 uddannelse København, har fredningen sikret, at landskabet stadig er åbent med grønne kiler ud mod stranden, plantager og bevarede overdrev. Bogen indeholder også anekdoter og portrætter fra det lokalområde, der oprindeligt var fattige fiskerlejer med sandede jorder og i dag hører til Danmarks dyreste sommerhusområder. Bogen er udgivet på Arkitektens Forlag, koster 278 kr. og kan købes i Dansk Byggeris Servicebutik. 2 servicebutikken 18

19 Maling som stænker skal ha hvad den har fortjent en ordentlig omgang. Dyrup maling hverken løber eller stænker. Den dækker godt og giver et perfekt resultat samt sparer din tid og energi.

20 TDC giver rabat til medlemmer af Dansk Byggeri. Se også