Evaluering af projekt kostudbud på ungdomsuddannelser
|
|
- Elias Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af projekt kostudbud på ungdomsuddannelser Sundhedssekretariatet marts, 2011
2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Undersøgelse af kostudbud på ungdomsuddannelser og temadag... 4 Formål... 5 Metode... 5 Dataindsamling... 5 Analyse... 6 EUC Lillebælt... 7 Udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser og den efterfølgende temadag... 7 Tiltag... 7 Udfordringer... 8 Fredericia Amtsgymnasium og HF... 9 Udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser og den efterfølgende temadag... 9 Tiltag... 9 Udfordringer Fredericia Produktionsskole Udbytte af temadag og rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser Tiltag Udfordringer IBC Fredericia Udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser og den efterfølgende temadag Tiltag Udfordringer VUC Frederica Udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser og den efterfølgende temadag Tiltag Udfordringer Social- og sundhedsskolen Udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser Tiltag Udfordringer Sammenfatning
3 Ungdomsuddannelsernes udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser og temadag Tiltag Udfordringer Konklusion og anbefalinger Anbefalinger Bilag I Oversigt over de enkelte uddannelsessteders målsætninger fra temadagen
4 Baggrund Med Fredericia Kommunes sundhedsprofil Hvordan har du det? fra 2007, udarbejdet for borgere på mindst 16 år, og sundhedsundersøgelsen blandt børn og unge fra 2009, er det muligt at sige noget om unges sundhedsvaner. På baggrund af disse to profiler fremgik det, at Fredericias unge havde et mere usundt kostmønster end den generelle voksne befolkning i Fredericia. Herefter lavede Fredericia Kommune en undersøgelse af kostudbud på ungdomsuddannelser. Den blev efterfulgt af en temadag med fokus på sundere kantiner, hvor alle ungdomsuddannelser i Fredericia var inviteret. De seks ungdomsuddannelser er 1 : EUC-Lillebælt Fredericia Amtsgymnasium og HF Fredericia Produktionsskole Internationalt Business College (IBC) Voksen Uddannelses Center Fredericia (VUC) Social- og sundhedsskolen Undersøgelse af kostudbud på ungdomsuddannelser og temadag Alle ungdomsuddannelserne deltog i undersøgelsen af kostudbud på ungdomsuddannelserne. Undersøgelsen konkluderer bl.a. at det var generelt for uddannelsesstederne, at de forsøgte at tænke sundhed ind i elevernes hverdag, f.eks. med mulighed for at købe salat til hovedmåltidet og med reduceret slikudbud. Samtidig viste undersøgelsen dog også, at det bl.a. ikke var muligt at få et sundt mellemmåltid om eftermiddagen på nogen af ungdomsuddannelserne. Den generelle holdning hos både lærere, kantinepersonel og elever var, at det skulle være elevernes eget ansvar at spise sundt. Men for at kunne træffe det sunde valg er det nødvendigt med et sundt kostudbud i kantinen. En række udfordringer fælles for uddannelsesstederne var elevernes holdning til deres kost, det at gøre den sunde mad billig og attraktiv og det at inddrage sundhed i kantinen, uden at det påvirker omsætningen negativt mm. I 2010 blev der med afsæt i undersøgelsen om kostudbud på ungdomsuddannelser afholdt en temadag for ungdomsuddannelserne med henblik på at inspirere til sundere kantiner på uddannelserne og evt. også andre sundhedsfremmende tiltag på uddannelsesstederne. Fem af ungdomsuddannelserne var repræsenteret ved temadagen med kantinepersonale, ledelse og/eller elever. Kun social- og sundhedsskolen deltog ikke i temadagen. Formålet med temadagen var at drøfte eventuelle forbedringsmuligheder i kantinerne på ungdomsuddannelserne i en kombination af oplæg fra Nationalt Videnscenter for Fødevarer og Sundhed (VIFFOS) og erfaringsudveksling mellem de forskellige uddannelsessteder. Et konkret mål med temadagen var, at repræsentanterne fra de enkelte uddannelsessteder skulle opsætte nogle målsætninger for, hvordan kantinen kunne blive sundere på deres skole, hvilket de gjorde. Bilag I er en oversigt over de enkelte uddannelsessteders målsætninger. 1 For en kort beskrivelse af de enkelte uddannelsessteder henvises til Undersøgelse af kostudbuddet på Fredericias ungdomsuddannelser,
5 Figur 1 - Procesdiagram Oktober/november Februar/marts 2011 Temadag Profilundersøgelser Målsætninger Arbejde med målsætninger og indsatser på de enkelte uddannelsessteder Evaluering af indsats Fredericias unge havde et mere usundt kostmønster end den generelle voksne bofolkning i Fredericia Formål Formålet med denne evaluering er at finde ud af, i hvor høj grad undersøgelsen vedr. kostudbud på ungdomsuddannelser i Fredericia og den efterfølgende temadag har haft indflydelse på ungdomsuddannelsernes kantiner og evt. andre sundhedsfremmende tiltag på ungdomsuddannelserne. En del af dette er også, at se hvorvidt målsætningerne fra temadagen er blevet opfyldt og hvilket udbytte ungdomsuddannelserne har haft af temadagen og rapporten. Herudover bruges evalueringen også til at vurdere anvendeligheden af en sådan temadag som et redskab til sundhedsfremme i en given målgruppe. Det skal bemærkes, at der her fokuseres på ændringer i kantinen og på uddannelsesstedet generelt i løbet af det seneste år. Eftersom der alene ses på ændringer inden for det seneste år, er det således ikke muligt at vurdere generelt hvor sund eller usund de enkelte kantiner og uddannelsessteder er, og det er heller ikke formålet med undersøgelsen. Få sundhedsfremmende tiltag er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for en usund kantine/skole, men kan også være et udtryk for, at der i forvejen er gennemført mange af de enkle tiltag, der kan iværksættes for at gøre elevernes skoledag sundere. Fokus for denne evaluering er at undersøge om uddannelsesstederne på baggrund af undersøgelsen om kostudbud på ungdomsuddannelser og den efterfølgende temadag, har gennemført tiltag, der skal gøre det muligt for eleverne at have en sundere hverdag. Metode Dataindsamling Alle de seks ungdomsuddannelser i Fredericia (se s. 4) er blevet kontaktet telefonisk med henblik på at aftale interview med repræsentanter fra køkken og ledelse. De seks ungdomsuddannelser er listet i baggrundsafsnittet. 5
6 Informanterne er kort blevet præsenteret for de primære emner i interviewet: Har skolen/kantinen indført sundhedsfremmende tiltag inden for det seneste år, bl.a. på baggrund af målsætningerne fra temadagen og Har skolerne fået noget ud af hhv. rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelser og den efterfølgende temadag om sundere kantiner. Herefter er der sendt en mail til informanterne med de specifikke spørgsmål. At informanterne kan se spørgsmålene i forvejen giver bedre mulighed for at få fyldestgørende svar i selve interviewet, fordi informanterne så har haft tid til at overveje spørgsmålene. Dermed begrænses risikoen for at informanterne glemmer punkter, under selve interviewet. En anden fordel ved denne fremgangsmåde er at informanten for lejlighed til at indhente oplysninger fra andre personer inden interviewet, f.eks. de personer der har stået med ansvar for udførelsen af konkrete tiltag, hvis de vurderes at vide mere om emnet end informanten selv. Analyse Alle uddannelsessteder indvilligede i at deltage i undersøgelsen. Interviewene er gennemført i februar og marts Datamaterialet består af interview med skoleledere og kantineledere fra de seks ungdomsuddannelser. Interviewene analyseres efter en emneguide med syv forskellige emner, hvor de tre primære er: Udbytte af temadagen og rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelser Iværksatte tiltag og Udfordringer i forbindelse med tiltagene Social- og sundhedsskolen har ikke deltaget i temadagen og er derfor kun blevet spurgt til udbytte af rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelser. Resultaterne for hver enkelt uddannelse er skrevet i et afsnit for sig, efterfulgt af en opsamling af de vigtigste punkter og fællestræk fra alle uddannelserne. 6
7 EUC Lillebælt Udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser og den efterfølgende temadag Rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelserne og temadagen har haft den betydning, at kantinelederen på EUC har fået inspiration og et indblik i, hvordan kantinen fungerer på de andre ungdomsuddannelser i Fredericia. Kantinelederen foreslår dog, at man i tillæg skaber mulighed for at komme rundt og se de andre kantiner for at få et dybere indblik i, hvad de andre kantiner gør. Rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelser og temadagen har fungeret godt i forlængelse af tiltag, der allerede var i gang i kantinen og har ifølge kantinelederen været et skub i den rigtige retning. Desuden har temadagen bidraget med målsætningen om ingen pomfritter. Denne målsætning er forsøgt gennemført men efter stort pres fra elever og lærere er pomfritterne genindført, men sælges nu kun om fredagen. Tiltag På EUC er holdningen, at man ikke ønsker at udelukke de usunde produkter, men man vil gerne gøre de sunde produkter attraktive for eleverne. Det er nødvendigt at tage små skridt i retning af en sundere kantine, da eleverne ifølge kantinelederen, ikke er overvældende positive overfor de sunde tiltag i kantinen, og ofte er de ikke villige til at smage på f.eks. grøntsager i salatbaren. Hvis der laves for store ændringer på én gang, er det både skolelederens og kantinelederens opfattelse, at eleverne vil blive for utilfredse over det og i stedet benytte sig af andre muligheder i nærområdet, f.eks. Burger King. En ændring til en meget sund kantine vil derfor ifølge skolelederen have den modsatte effekt på eleverne, fordi de så i højere grad vil søge andre steder hen. Fordi eleverne ikke er interesserede i at købe de sunde produkter er der for lidt omsætning ved en kantine, der kun sælger sunde produkter. Desuden ønsker man fra skolen og kantinens side ikke at bestemme, hvad folk skal købe i kantinen, det skal være op til eleverne selv at bestemme. Kantinelederen giver udtryk for, at det er blevet lettere de seneste år at arbejde mod en sundere kantine. Det skyldes både, at det er blevet lettere at gennemskue, hvad der er sundt, f.eks. med nøglehulsmærket, men også, at industrien er begyndt at følge med, så det er muligt at købe sundere varer, f.eks. grovere brød til en rimelig pris. Det er kantinelederen, der er initiativtager og iværksætter for de sunde tiltag i kantinen, men der bliver også lyttet til eleverne, hvis de kommer med forslag. Der er mest fokus på sundhed i forbindelse med den varme ret til frokost. Inden for det seneste år er der i kantinen indført sundhed på følgende områder: Pomfritter serveres nu kun om fredagen, hvor det tidligere var tirsdag og fredag. Det var skolelederens ønske helt at fjerne pomfritterne eller kun at sælge dem hver anden uge. Men dette tiltag mødte for meget modstand hos både elever og lærere, som købte mad i kantinen. Det var derfor nødvendigt at genindføre pomfritter om fredagen Kantinen er blevet en del Kantinetjekket, som er et pilotprojekt iværksat af Kræftens Bekæmpelse. I Kantinetjekket indgår et skema, som gør det let og overskueligt for kantinepersonalet at se, hvor sund kantinen er, og hvor der kan gøres forbedringer i en sundere retning. I projektet indgår der også råd og vejledning til, hvordan det sunde kan gøres mere attraktivt for køberne Slush-ice er skiftet ud med en sundere version med færre konserveringsmidler og færre farvestoffer. Der serveres mere fisk end tidligere og fiskefileter steges på pande i stedet for i friture. Dog er der ikke så meget variation i de fisk der sælges, som primært er fiskefileter 7
8 Forsøg med at placere salaten ved siden af pålægget for at få flere til at vælge salat også. Det har betydet at flere vælger også at købe salat, fordi de ikke skal gå tilbage efter det Herudover arbejdes der på en kostpolitik som med afsæt i de otte kostråd. Kostpolitikken er endnu ikke vedtaget. Efter Kantinetjekket er det hensigten at arbejde mod Kantinediplomet. Det er kantinelederens antagelse, at en del af kriterierne for Kantinediplomet vil være opfyldt ved gennemførelsen af Kantinetjekket. Udfordringer Skolelederen og kantinelederen er enige om, at der både blandt elever og lærere er nogle, som er positive over en sundere kantine, men det er langt fra flertallet. Salatbaren får ros, men det er vanskeligt at få folk til at vælge de grove grøntsager og mange både elever og lærere presser på for at få pomfritter, også udover fredag. Kantinelederen vurderer, at det er vanskeligt at få grøntsager ind i den varme ret, da hun oplever, at eleverne ikke har den store interesse for kogte grøntsager. Grøntsager indgår i sammenkogte retter og ellers arbejdes der med blandet salat som tilbehør. Men det er vanskeligt at få folk til at vælge det, på trods af præsentationer af, hvad et sundt måltid fra dagens udvalg i kantinen kan indebære. En anden udfordring er ifølge skolelederen økonomien der er mange ting man egentlig gerne vil, men som det ikke er muligt at gøre, fordi kantinen også skal kunne hænge sammen økonomisk. Kun at servere sund mad giver for lille omsætning i forhold til også at servere det usunde, fordi eleverne ikke i ret høj grad køber de sunde varer. For kantinepersonalet er der noget mere arbejde i at lave sunde valg i kantinen, men der er dog stadig en positiv stemning. 8
9 Fredericia Amtsgymnasium og HF Udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser og den efterfølgende temadag Kantinepersonalet er meget begejstrede for rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelser. Rapporten har i kombination med temadagen haft en igangsættende effekt for nogle sundhedsfremmende tiltag. Det har skabt en god anledning til at gennemgå udbuddet i kantinen og igangsætte nye initiativer. Rapporten og temadagen har desuden været medvirkende til, at der er blevet sat fokus på sundhed. Skolelederen udtaler: Det kan være vanskeligt, når man som personalegruppe går i sin egen dagligdag at stoppe op og sige nu gør vi sådan. Derfor er det godt med initiativer som f.eks. temadagen, hvor der kommer en anledning til at stoppe op og sætte fokus på et område...det har også været godt med synspunkter fra andre ungdomsuddannelser. På temadagen blev der nedsat målsætninger om kostpolitik på hjemmesiden, power-point med menuplan, personalet skiftes til at lægge menuplan, synliggørelse af sunde valg i kantinen, efteruddannelse af kantinepersonale og udveksling med personale på andre ungdomsuddannelser. Alle målsætninger er blevet opfyldt bortset fra de sidste to efteruddannelse og udveksling med andre ungdomsuddannelser. At disse to målsætninger ikke er blevet opfyldt skyldes, at kantinens personale har været ramt af en del sygdom, og der har derfor ikke været tilstrækkeligt tid til disse to aktiviteter. Der er stadig i høj grad interesse blandt kantinens personale for både videreuddannelse og udveksling med andre uddannelsesinstitutioner. Rapporten og temadagen er ifølge skolelederen kommet på et godt tidspunkt, fordi Fredericia Gymnasium og HF allerede var inde i nogle processer i forhold til at skabe mere sundhed for eleverne. Omvendt siger han dog også at de måske kunne have haft en større effekt, hvis de var kommet tidligere, hvor der ikke i forvejen var gang i så mange tiltag. Tiltag På Fredericia Gymnasium og HF ønsker man ikke at fjerne det usunde fra kantinen. Den primære årsag hertil er, en opfattelse fra skoleledelsens side af, at eleverne så vil protestere voldsomt og de vil formentlig gå i f.eks. Rema og købe slik og sodavand i stedet. Når de usunde varer beholdes i kantinen er eleverne og lærerne generelt positive overfor de sunde tiltag som også er der. Også kantinepersonalet er positive overfor de sundhedsfremmende tiltag i kantinen, selv om det betyder mere egenproduktion og dermed mere arbejde. Inden for det seneste år er der i kantinen indført sundhed på følgende områder: Billedanvisning for hvad der er hhv. sundt og usundt Prisregulering, så det sunde bliver billigere og det usunde bliver dyrere, f.eks. på frugt og kage Mindre stykker kage Forsøg med gratis morgenmad bestående af havregryn, cornflakes rugbrød mm. Der kom elever pr. dag til gratis morgenmad, men da man besluttede at sælge det til 5 kr. pr. dag faldt stort set alle fra, og tiltaget blev droppet igen. Kostpolitik lagt ud på hjemmesiden, ikke som en selvstændig politik, men som en del af Fredericia Gymnasium og HF s vision for Powerpoint i fællesarealet med menuplan og billeder 9
10 Sundhedstiltag udenfor kantinen: Nintendo Wii-spil, bordtennis, minibordtennis og fodboldborde sat op forskellige steder i fællesarealet for at opfordre til mere aktivitet i frikvartererne. Fed Sved frivillig idræt efter skoletid med fokus på breddeidræt. Der er fokus på, at eleverne inddrages i aktiviteterne. Der er dog ikke så meget gang i denne aktivitet for tiden, da de primære ansvarlige er på barsel Herudover er man i gang med at renovere idrætsfaciliteterne, samt at opbygge fitnessfaciliteter som skal stå færdigt til næste år. Udfordringer Man er ikke stødt på alvorlige udfordringer i forbindelse med at gøre kantinen sundere, selv om der har været en lille smule modstand i starten. Omsætningen pr. elev er ikke faldet i perioden, og eleverne er generelt positive overfor sunde tiltag i kantinen. Dog tyder forsøget med morgenmad på, at eleverne ikke er villige til at betale for sundhed. Skolelederen udtaler, at det er vanskeligt at sikre en fornuftig økonomi med en sund kantine og at der i bedste fald er balance. Derfor giver skolen tilskud til kantinedriften, men ikke i højere grad end hvad, der er almindeligt i forhold til kantinedrift på ungdomsuddannelser. 10
11 Fredericia Produktionsskole Udbytte af temadag og rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser På temadagen blev der sat målsætninger om grovere brød, udskåren frugt og mere grønt. Der blev i forvejen serveret groft brød, frugt og grønt i kantinen. Man har forsøgt sig med mere udskåren frugt, som står til fri afbenyttelse hele dagen, men eleverne spiser det ikke, så man er gået tilbage til kun at have hele stykker frugt stående (æbler, pærer, bananer mm.). Der serveres flere spændende blandede salater som et resultat af målsætningen om mere grønt, men denne kantines udbytte af temadagen har været meget begrænset, bl.a. fordi nogle af de lette tiltag f.eks. det at putte grøntsager i den varme ret allerede var en del af denne kantines dagligdag. En af deltagerne fra temadagen giver dog udtryk for, at det var et positivt arrangement med gode emner på dagen. Skolelederen nævner, at der siden temadagen er kommet mere fokus på sundhed blandt personalet og der snakkes mere om sundhed, men han ved ikke, hvorvidt det skyldes rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelser og temadagen, eller om det bare er en generel samfundstrend. Tiltag Produktionsskolen er speciel i forhold til de andre skoler, i og med at eleverne ikke selv skal vælge at købe mad i kantinen, men får den gratis. Derfor skal kantinen ikke tænke på at skabe overskud, ved salg af de produkter eleverne finder mest attraktive, men kan i stedet tilberede retter, som kantinelederen ønsker eleverne skal spise. I kantinen på produktionsskolen er der generelt fokus på sundhed, og målet er, at det altid skal være en mulighed at vælge noget sundt, f.eks. i form af blandet salat. Desuden afholdes der ind imellem temamøder for eleverne om sundhed. Temamøderne afholdes en gang om ugen, men kan også omhandle mange andre emner end sundhed. Inden for det seneste år er der i kantinen indført sundhed på følgende områder: Der serveres flere og mere spændende blandede salater til frokost Tiltag udenfor kantinen: Der er oprettet et motionscenter med en tilknyttet kiropraktor, som giver undervisning i antidoping og korrekt brug af motionsmaskinerne Alle lærere har fået kursus i træningsplanlægning Herudover er det ledelsens ønske, at der i fremtiden skal være et sundhedscenter på skolen, hvor der udover de nuværende motionsmaskiner vil være mulighed for blodtryksmåling, blodsukkermåling mm. Desuden arbejdes der mod mere økologi i kantinen. Eleverne har ifølge skolelederen generelt været positive overfor muligheden for at benytte motionscentret, og de har i nogen grad benyttet sig af muligheden for at få tilrettelagt et træningsprogram. Skolelederen vurderer, at tiltagene har haft en positiv effekt i forhold til elevernes fremmøde, men det er ikke noget, der er blevet målt på. Udfordringer I forhold til sundhedstiltag generelt nævnes økonomi som den største udfordring. Her tænkes der specielt på, at det koster penge at igangsætte nye initiativer. Udfordringer i forbindelse med at få eleverne til at spise sundt indebærer, at eleverne især drengene ikke spiser ret meget af de tilgængelige frugt og grøntsager/salater. Herudover nævner kantinelederen, at eleverne i høj grad spiser junkfood og slik, når de har fri, dvs. når skolen ikke længere har indflydelse på, hvad eleverne gør og hvad de spiser. 11
12 IBC Fredericia Udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser og den efterfølgende temadag Rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelser har ikke haft den store betydning for hverdagen i kantinen på IBC. Temadagen derimod har bidraget med iværksættelse af nogle nye initiativer i kantinen og har også haft den betydning, at kantinepersonalet efterfølgende har haft en intern snak om sundhed i kantinen, og dermed bidraget til mere fokus på sundhed blandt kantinepersonalet. På temadagen blev der sat målsætninger om at reducere mængden af kød og øge mængden af grøntsager, at mindske udvalget af slik og at indføre morgenmad. Alle disse målsætninger er blevet gennemført. Temadagen er blevet godt modtaget og kantinelederen på IBC udtrykker, at det altid er godt at møde andre og dermed få ny inspiration og netværksdannelse. Tiltag Der er iværksat nogle tiltag for at gøre noget af maden i kantinen sundere, men der holdes fast i også at sælge f.eks. sodavand og kage. Kantinelederen opfatter det som en nødvendighed, fordi det er varer, hvor eleverne både i høj grad efterspørger det og køber det. Når eleverne ikke opdager, at retterne i kantinen er blevet gjort sundere, f.eks. flere grøntsager i retter som lasagne, hvor grøntsagerne bare bliver en del af retten, spiser eleverne gladeligt det sunde, men det er vanskeligt at få dem til at vælge det selv fra f.eks. buffet. Forslagene til tiltag i kantinen stammer primært fra kantinepersonalet. Inden for det seneste år er der i kantinen indført sundhed på følgende områder: Reducere mængden af kød Flere grøntsager i den varme ret Mindre udvalg af slik Forsøg i gang med gratis morgenmad til en gruppe elever. Dette projekt kører fra januar til påske På nuværende tidspunkt er der begrænset opbakning fra eleverne. Der kommer ca. 25 elever til morgenmad Tiltagene i kantinen er alle et resultat af målsætninger sat på temadagen. Sundhedstiltag udenfor kantinen: SOMO Projekt hvor nogle af eleverne skal dyrke sport i nogle timer om ugen. Udfordringer Kantinens hovedmåltid består af en buffet, og det kan være vanskeligt, at få eleverne til at vælge de sunde elementer i buffeten. Det er ifølge kantinelederen nødvendigt at have nogle af de usunde ting, som eleverne efterspørger, f.eks. slik og sodavand, fordi eleverne ellers køber disse varer andre steder og dermed mindskes kantinens omsætning, uden at det har nogen effekt på elevernes sundhed. Det kan ifølge kantinelederen være økonomisk vanskeligt at tilbyde sunde produkter, som eleverne også vil spise. Når eleverne ikke vil købe de sunde varer bliver der for meget spild til at det økonomisk kan betale sig. I forbindelse med morgenmadsprojektet, hvor der serveres cornflakes, havregryn og brød med pålæg, er der ikke megen opbakning fra eleverne, selv om de får det tilbudt gratis. Eleverne ønsker en mere spændende morgenmad, med f.eks. frisk frugt, men dette kan ikke lade sig gøre for det beløb skolen betaler for morgenmaden. 12
13 VUC Frederica Udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser og den efterfølgende temadag Rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelser og temadagen har tilsammen for VUC bidraget med inspiration til, hvad der kan gøres i kantinen og har desuden haft en igangsættende effekt. Rapporten var desuden med til at vise kantinelederen, at de forskellige kantiner på ungdomsuddannelserne på mange punkter ligner hinanden, både med succeser og udfordringer, men den viste også, at der er ulige vilkår for de forskellige kantiner. Herudover har temadagen bidraget med udveksling af ideer på tværs af de forskellige kantiner på ungdomsuddannelserne og givet et øget netværk kantinerne imellem. Kantinelederen på VUC udtaler, at det, at de har mødt repræsentanter fra de andre kantiner, har gjort det lettere at udveksle ideer på tværs af kantinerne, dels fordi de nu har fået sat ansigt på folk fra de andre kantiner og fået skabt en kontakt, dels fordi de ved, at de andre kantiner også er blevet inspireret til mere sundhed. På temadagen blev der sat målsætninger om at reducere kødmængden i den varme ret og i stedet fylde flere grøntsager i, at lave en kostpolitik og at skabe et mere hyggeligt miljø i kantinen. Punktet om at reducere kødmængden og forøge mængden af grøntsager er blevet indført og der arbejdes for tiden på en kostpolitik. Der er forsøgt med mindre tiltag for at gøre kantinen hyggeligere, men man mangler inspiration til, hvad der yderligere kan gøres. Tiltag Kantinen på VUC har som en af de få kantiner på ungdomsuddannelserne oplevet en øget omsætning i forbindelse med, at man har gjort kantinen sundere. Det vides dog ikke, hvad der er årsagen til den øgede omsætning. I forbindelse med arbejdet med at skabe en sundere kantine har kantinelederen indbudt en gruppe elever til dialog, om hvad eleverne kunne tænke sig i kantinen, og hvad der kan få eleverne til at købe de sunde varer. Kantinelederen udtaler at både eleverne og ledelse er meget positive overfor de sunde tiltag i kantinen. Der er i kantinen blevet indført en øget mængde egenproduktion, som kantinepersonalet har taget godt imod, efter de har bemærket, at maden smager bedre, når de selv laver den. Der er fokus på, at der skal laves god mad i kantinen og det indebærer også f.eks. at bruge smør og rigtig chokolade i kager. Til gengæld serveres det så i mindre portioner end tidligere. Der er også fokus på at servere det eleverne efterspørger, også selv om det ikke er de sunde varer, f.eks. sælges der også pølsebrød og slik. Der lyttes til eleverne f.eks. i forbindelse med forslag til dagens ret. Eleverne har mulighed for at give forslag direkte til kantinepersonalet eller ved at lægge forslaget i en forslagskasse i kantinen. Udover øget egenproduktion er det også indført, at der skal være retter, som henvender sig til elever med anden etnisk baggrund end dansk, f.eks. retter, der ikke indeholder svinekød. Der tilbydes morgenmad gratis til eleverne tre dage om ugen. Det er en prioritering fra VUC s side, som dels har til formål at få eleverne til at komme, dels at de er friske når de kommer til undervisning. I kantinen har dette også medført, at der er flere elever og en mere hyggelig stemning om morgenen de dage, der serveres morgenmad. Inden for det seneste år er der i kantinen indført sundhed på følgende områder: Gratis morgenmad 3 dage om ugen. Tiltag som finansielt er støttet af projektet Hold Fast, som er et samarbejde mellem Region Midt og Region Syddanmark. Der er ca. 170 tilmeldte pr. uge (fordelt på de tre dage) Separat salatbar 13
14 Flere grøntsager og frugt i maden Den varme ret sælges med salat Større udvalg af salatboller Undersøgelse blandt eleverne om ønsker til sundhed i kantinen Grovere brød Udvalget af slik er blevet mindre Frugt er flyttet hen til kassen når det er muligt Reduceret størrelse på kage Der arbejdes for øjeblikket på at få indført en kostpolitik med fokus på fisk en til to gange om ugen, fedtfattig og sund mad, økologi og fair-trade-varer. Det er meningen, at kostpolitikken skal synliggøres i kantinen med plancher. Sundhedstiltag udenfor kantinen: Rygestopkurser for eleverne Tiltaget om rygestop har, med kun ca. 10 deltagere, ikke den store opbakning blandt eleverne, og der er kun få deltagere. Ifølge skolelederen skyldes den manglende opbakning, at det er vanskeligt at få eleverne til at komme, fordi kurset ligger i skoletiden, men det ville formentlig være endnu sværere at få dem til at komme udenfor skoletiden. Man vil gerne kunne tilbyde mere frivillig idræt, men mangel på (indendørs) faciliteter i området gør det besværligt. Udfordringer Den største udfordring er i forhold til ønsket om at gøre kantinen lidt hyggeligere. Her savnes der inspiration til, hvad der yderligere kan gøres. 14
15 Social- og sundhedsskolen Udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser Rapporten om kostudbud på Fredericia Kommunes ungdomsuddannelser har ikke haft nogen betydning for indførelsen af sundhedsfremmende tiltag i kantinen. Den har dog fungeret som en bekræftelse i forhold til at det er vigtigt at arbejde med sunde tiltag. Rapporten har desuden fungeret som en støtte til iværksættelsen af nye tiltag. Tiltag Der har på Social- og sundhedsskolen været et generelt ønske om mere sundhed, bl.a. ved at lave fedtfattig og sund mad i kantinen. Både elever, lærere, ledelse og kantinepersonale har bidraget med forslag til en sundere kantine og kantinepersonalet har været på udflugt for at få inspiration. Kantinelederen giver udtryk for at både elever og lærere er meget positive overfor de sunde tilbud i kantinen, som er blevet lidt af et tilløbsstykke. Eleverne har mulighed for at købe slik og andre usunde varer ca. 500 m fra Social- og sundhedsskolen, men det er ikke noget, som af kantinelederen opleves som noget eleverne benytter særlig meget. På trods af øget egenproduktion, især i forbindelse med udskæring af frisk frugt, er kantinepersonalet også positive overfor de sunde tiltag i kantinen, og går meget op i det. Kantinelederen siger at det øgede udbud af sunde varer i kantinen har medført, at der blandt eleverne er kommet mere fokus på sundhed. Der er sket en mental ændring hos eleverne de snakker mere om sundhed og de synes generelt det er en god ide. Der har ikke været protester imod de mere sunde varer i kantinen, udover ganske få i starten, og eleverne har ikke reageret voldsomt ved f.eks. at ønske pomfritter tilbage. Kantinelederen siger at tiltagene har fuld opbakning fra ledelsen og det tror hun smitter af på såvel lærere som elever. Inden for det seneste år er der i kantinen indført sundhed på følgende områder: Der sælges grønne tallerkner, som er måltider med meget grønt og kun fedtfattigt kød Der sælges frugt-spyd, små tallerkner med frisk udskåret frugt og tørret frugt som snacks Der er kommet et bredere udvalg i salatbaren Udfordringer På Social- og sundhedsskolen har man ikke oplevet nogle væsentlige udfordringer i forbindelse med indførelsen af mere sundhed i kantinen. Der har kun været meget lidt modstand fra elever i begyndelsen, selv om der skulle gå lidt tid før salget af de sunde varer slog igennem. De sundere tilbud i kantinen har dog betydet en mindre prisstigning på 5-10 %. 15
16 Sammenfatning Ungdomsuddannelsernes udbytte af rapport om kostudbud på ungdomsuddannelser og temadag Kantinelederne har været meget begejstrede for både temadagen og i en vis udstrækning også for rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelser. Begge tiltag har givet inspiration til kantinelederne i forhold til, hvad man kan gøre for at skabe en sundere kantine og bidraget til at skabe fokus på mere sundhed i kantinen, temadagen dog i højere grad end undersøgelsen. Undersøgelsen har også givet kantinelederne mulighed for at kunne sammenligne deres kantine med kantiner på andre ungdomsuddannelser. Temadagen har generelt fungeret godt enten som en forlængelse af allerede igangværende tiltag på skolen/i kantinen eller som en igangsætter for nye initiativer. Desuden har temadagen fungeret godt i forhold til, at kantinerne har kunnet udveksle erfaringer med hinanden og til at skabe netværk på tværs af uddannelsessteder. Specielt det, at der blev sat målsætninger for hver enkelt ungdomsuddannelse på temadagen, ser ud til at have haft en direkte effekt i de enkelte kantiner, fordi kantinepersonalet har haft noget konkret, de kunne arbejde med, når de kom hjem fra temadagen. På alle uddannelsessteder, som har deltaget i temadagen, er målsætningerne fra temadagen helt eller delvist blevet gennemført. Kort sagt har udbyttet været: Inspiration og erfaringsudveksling Øget fokus på sundhed Netværksdannelse og samarbejde på tværs af uddannelsessteder Igangsættelse af konkrete tiltag (planlagt på temadagen) En anledning til at starte noget op Det skal dog nævnes at nogle af de steder, hvor der i forvejen har været arbejdet en del med sundhed (i kantinerne), har udbyttet af temadagen været begrænset, fordi en del af de nemme sundhedsfremmende tiltag allerede er iværksat. Denne evaluering tyder på, at elevernes holdning til, hvad de spiser kun i ringe grad er blevet påvirket. Kun Fredericia Gymnasium og HF og Social- og sundhedsskolen har givet udtryk for en holdningsændring blandt eleverne. På Fredericia Gymnasium og HF har der over en årrække været fokus på sundhedsfremme generelt ikke kun i kantinen, og der er opbygget en struktur hvor repræsentanter fra både elever, lærere og ledelse kommer med forslag til sundhedsfremmende tiltag på skolen. På VUC har eleverne også været inddraget i de ændringer, der er foretaget i kantinen og her har kantinelederen givet udtryk for, at eleverne i høj grad er positive overfor de sunde tiltag. Skolerne har generelt ikke kunnet sige noget om udbyttet for eleverne i forhold til om det har medvirket til øget fagligt udbytte af undervisningen det skyldes dels, at det ikke er noget man har undersøgt og dels, at det ofte er kantinepersonale, der har svaret på tiltag vedrørende kantinen, og de har ikke haft indblik elevernes adfærd udenfor kantinen. Et par af informanterne har givet udtryk for en positiv effekt på eleverne, men det er ikke noget der er blevet målt på nogen steder. Tiltag De fleste af de sundhedsfremmende tiltag er iværksat i kantinen. Alle de adspurgte kantiner har iværksat flere forskellige tiltag af større eller mindre omfang som bidrager til en sundere kantine. Omfanget af de enkelte tiltag varierer fra helt simple tiltag, som f.eks. at fjerne et slikstativ til mere omfattende tiltag som f.eks. kostpolitik. 16
17 Generelt anses det for vigtigt både hos skoleledelsen og kantinepersonalet på de enkelte uddannelsessteder, at sundhed prioriteres og elevernes gives det sunde valg. Omvendt vil kantinerne ikke helt afstå fra at sælge usunde varer. Dette skyldes både et ønske om, at eleverne selv skal have mulighed for at vælge sundhed, men også, at der er en stor efterspørgsel fra elevernes og til dels også lærernes side på de usunde varer som f.eks. slik, sodavand, kage og pomfritter. Eleverne har i høj grad mulighed for at købe disse varer i nærområdet af deres uddannelsessted, og desuden er det varer, som der er en stor omsætning af. Derfor mener kantinelederne ikke at det økonomisk kan betale sig ikke at have et udbud af de efterspurgte usunde varer. Det er også flere steder opfattelsen blandt såvel ledelse som kantinepersonale, at helt at undlade at sælge disse varer, vil resultere i, at eleverne i højere grad spiser usundt, trods tilbud om sunde alternativer, fordi eleverne så vil købe i større mængder, når de forlader uddannelsesstedet. Det er i høj grad kantinepersonale, der har taget initiativ til tiltag for en sundere kantine, omend der er blevet lyttet til elever, hvis de er kommet med forslag. Et enkelt sted er eleverne blevet involveret direkte i processen med at skabe en sundere kantine og et andet sted har elevinvolvering i sundhedsfremmende til tag på skolen været en del af skolens metode i længere tid. De steder hvor eleverne har været direkte involveret i processen med at ændre udbuddet i kantinen, har skoleledere og kantinelerede i højere grad givet udtryk for, at eleverne er positive over for de sunde tiltag. Meget tyder derfor på, at hvis der virkelig skal ske ændringer i de unges kostvaner og de i højere grad skal benytte sig af de sunde tilbud i kantinen, er det nødvendigt at gøre en aktiv indsats gennem elevinvolvering, for at ændre elevernes holdning til, hvad de spiser. Dette har også betydning for, hvad eleverne spiser efter skoletid. En af kantinelederne giver også udtryk for, at det er blevet lettere at arbejde med sundhed i kantiner. Det skyldes både, at det er blevet lettere at gennemskue, hvad der er sundt og hvad der er mindre sundt, f.eks. vha. nøglehulsmærket, men også at industrien i højere grad er begyndt at fokusere på sundhed, det er f.eks. blevet lettere at købe groft brød til en rimelig pris. 17
18 Kostpolitik Begrænset udbuddet af usunde varer Øget sundheden i maden Gjort salaten mere tiltrækkende Visuel markering af hhv. sunde og usunde varer Morgenmad til eleverne gratis eller meget billigt Prisregulering Kantinetjekket Undersøgelse blandt eleverne om ønsker til sunde varer i kantinen Tabel 1 - Oversigt over tiltag i kantinerne Gennemførte tiltag Skole EUC-Lillebælt Fredericia Amtsgymnasium og HF Fredericia Produktionsskole IBC Fredericia X * XX X X X XX X XX X X XX XX XX XX VUC Fredericia XX * X XX X X X Social- og Sundhedsskolen X X X Gennemførte tiltag XX Gennemførte målsætninger fra temadagen * Kostpolitik på EUC-Lillebælt og VUC Fredericia er udarbejdet men endnu ikke vedtaget. Tiltag udenfor kantinen drejer sig primært om mulighed for fysisk aktivitet i frikvartererne eller efter skoletid. Et enkelt sted er der også indført rygestopkursus for eleverne. Tiltag udenfor kantinen ville formentlig være blevet sat i gang også uden undersøgelsen om kostudbud på ungdomsuddannelser eller temadagen. Udfordringer De nævnte udfordringer kan findes på flere af uddannelsesstederne: Den ene væsentlige udfordring er økonomi. Nogle af kantinelederne finder vanskeligt at lave sunde retter og stadig holde prisen nede på de tilberedte retter. Det skyldes, at det er vanskeligt at få eleverne til at vælge de sunde retter, så derfor er der mere spild. Nogle steder er det vanskeligt at få eleverne til at vælge de sunde varer på trods af et stort udbud og/eller visuelle præsentationer af, hvordan et sundt måltid kan sammensættes. Eleverne spiser grøntsager, når grøntsagerne er blandet i den varme ret. Men eleverne vælger kun i lav grad salater og grøntsager, når de selv skal tage det som tilbehør. 18
19 Der er stor efterspørgsel fra elevernes side efter usunde varer som f.eks. slik og sodavand. Den store efterspørgsel skal ses i lyset af, at eleverne på alle uddannelsesstederne har mulighed for at søge andre steder hen i nærområdet af deres uddannelsessted, hvor de kan få de efterspurgte usunde varer. Figur 2 - Eksempel på tilgængelighed af usunde produkter i umiddelbar nærhed af uddannelsesstederne Elevernes holdning til hvad de spiser bliver tilsyneladende ikke påvirket i betydelig grad af, at de præsenteres for sunde muligheder i kantinerne. For at gøre de sunde valg mere attraktive for eleverne kan det være nødvendigt også at fokusere på at gøre en aktiv indsats for at ændre elevernes holdning, f.eks. gennem elevinvolvering. Nogle af uddannelsesstederne gav udtryk for, at det er lidt frustrerende at forsøge at give eleverne mulighed for sund mad og vide, at de i høj grad spiser slik og junkfood udenfor skoletiden. Et sundere udbud i kantinen betyder ofte mere egenproduktion, men det er ikke noget som kantinelederne har oplevet som et alvorligt problem. 19
20 Konklusion og anbefalinger Generelt har temadagen, i nogle tilfælde i kombination med rapporten om kostudbud på ungdomsuddannelser, haft direkte indflydelse på sundhedsfremmende tiltag i kantinerne. Målsætningerne sat på temadagen er alle steder blevet helt eller delvist gennemført. Det er en relativt lille indsats som har haft stor effekt i forhold til at skabe mulighed for sundhed for målgruppen (Fredericias unge). Dog ser det ikke ud til at slutmålgruppens holdninger til hvad de spiser er blevet påvirket i betydelig grad. Deltagerne i temadagen har oplevet, at de har fået ny inspiration til at arbejde med sundhed i netop deres kantine, og der er blevet sat fokus på sundhed og skabt en anledning til at starte nye initiativer op. Det vurderes, at en lignende temadag med fordel kan benyttes i situationer, hvor der er tale om aktiviteter eller rammer, der skal skabes for at forbedre mulighederne for sundhed for en given målgruppe. Følgende punkter har tilsyneladende været væsentlige for udbyttet af temadagen: Konkrete målsætninger gør det nemt for deltagerne at tage fat på noget, når de kommer hjem Deltagerne skal have noget til fælles, så de efterfølgende kan bruge hinanden som netværk Temadagen kan bruges til personer som har indflydelse på rammer og aktiviteter, der kan bidrage til øget sundhed Anbefalinger At konceptet om en temadag udbredes til andre arenaer, f.eks. kantiner på arbejdspladser At der også laves temadag om andre emner end kost, f.eks. i forhold til folkeskolen med bevægelse i frikvartererne eller aktiv undervisning At konceptet udbygges med en opfølgende temadag, hvor de oprindelige deltagere kan være med til at sætte dagorden i forhold til udfordringer, de er stødt på siden sidste temadag, deres erfaringer og succeshistorier, f.eks. med fokus på økonomisk sammenhæng i en sund kantine At der en anden gang også måles på effekt blandt slutmålgruppen, det vil i denne situation sige eleverne. At overveje mulighederne for at udvide temadagen fra primært at handle om rammer til også at handle om holdningsbearbejdning for slutmålgruppen 20
21 Bilag I Oversigt over de enkelte uddannelsessteders målsætninger fra temadagen Fredericia Gymnasium og HF Kostpolitik på hjemmeside Power point med menuplan + billeder Synliggørelse af sunde valg i kantinen Personale i kantinen skiftes til at lægge menuplan Efteruddannelse af kantinepersonale Udveksling af med personale på andre ungdomsuddannelser Produktionsskolen Grovere brød Udskåren frugt Mere grønt EUC Lillebælt Afskaffet pommes frites VUC Reducere kødmængden i den varme ret i stedet grøntsager i Skabe et bedre miljø i kantinen, hygge Lave en kostpolitik IBC Reducere kødet Flere grøntsager i den varme mad (Mindre slik) Indføre morgenmad med fast pris, 20 kr. 21
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereIntegreret Institution Tangebo
Integreret Institution Tangebo Kostpolitik 1 Tangebos kostpolitik. Forældrebestyrelsen og personalet i Tangebo har sammen udarbejdet nedenstående kostpolitik. Vi har søgt viden og vejledning hos rejseholdsmedarbejder
Læs mereNedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.
Baggrund Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Frederiksberg Kommune har besluttet, at der skal
Læs mereSund mad på arbejdet et ledelsesansvar!
Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SUND MAD PÅ ARBEJDET Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik for maden inden udgangen af 2008. Målsætninger for sund
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereKostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010
Kostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010 Formålet: At stille alle børn på Sfoèn lige At give børnene gode og sunde kostvaner og dermed på længere sigt større livskvalitet At børn, personale og forældre
Læs mereKostpolitik for Børnehuset Nansensgade
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen
Læs mereKostpolitik for Duponts Gård
Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Læs mereHøringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring
Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereEvaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv
Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har
Læs mereVARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN
SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereHandleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser
Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereBørnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften
Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereMad- og måltidspolitik i Marthagården
Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,
Læs mereElevbesvarelser 4.-6. klasse
Antal returnerede spørgeskemaer: 134 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 13% 30% 7% 19% 3 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 90% 7% 2% 0% 3-4 x om ugen 1-2 x om
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereNOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik
NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereOdder Kommunes Mad- og Måltidspolitik
Odder Kommunes Mad- og Måltidspolitik Stormøde i Spektrum 29. maj 2008 Oplæg ved sundhedskoordinator, Ph.D Malene Herbsleb Program Velkomst Formand for UK Verner Møller (K) Sundhedskoordinator, Ph.d Malene
Læs mereÅrsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet
Læs mereKostpolitik i Antvorskov børnegård 2013
Kostpolitik 2013 1 Kostpolitik i Antvorskov børnegård 2013 Forord De holdninger, normer og rammer som børn møder til hverdag, også uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner og derfor har
Læs mereEvaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder
Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereOpsummering af trivselsundersøgelsen
Opsummering af trivselsundersøgelsen Den første tid på KG Kun 6% af eleverne oplevede IKKE, at de blev modtaget godt ved skoleårets begyndelse. I kommentarfeltet er det særlig introturene, som bemærkes
Læs merePRAKSIS SOM INSPIRERER
PRAKSIS SOM INSPIRERER Tema 2 Samarbejde på tværs Anbefalingerne til Samarbejde på tværs er lavet på baggrund af samtaler med ledere og medarbejdere fra jobcenter Mariagerfjord, Thisted og Aalborg samt
Læs mereSund skolemad efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 20. maj 2014 Sund skolemad efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Med denne indstilling fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereØkonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016
Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til
Læs mereKostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole
Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.
Læs mereInspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad
Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereKostpolitik. Tovværkets Børnegård
Kostpolitik Tovværkets Børnegård Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereFakta om frokostordningen 2017 2018
Fakta om frokostordningen 2017 2018 Hvad er frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i dagtilbud skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag. I 2010 blev frokostordningen gjort fleksibel
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereMad og måltidspolitik for Eventyrhaven.
Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven. Mål og visioner. For at sikre at arbejdet med børnenes mad og måltider bliver en succes, er det nødvendigt at konkretisere i hvilken retning arbejdet skal gå. Hvad
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereEvaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".
Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-
Læs mereFokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007
Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke
Læs mereFrørup September 2015
Smørhullet Skolen Mandag 31 Kampagne: Alle børn cykler 7.45-8.00: uddeling af flyers 8.00: indvielse af cykelbane Tirsdag 1 17.00-18.30: 3F forældremøde Onsdag 2 8.00-15.00: 4F ud i det blå Torsdag 3 Fredag
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereKostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole
Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og
Læs mereSanseSlottets Madpolitik
SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...
Læs mereMad- og måltidspolitik. for Dagplejen
Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereSundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk
Sundhed i Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf. 5536 3777 E-mail dagskov@vordingborg.dk Kostpolitik Skovhuset havde i årene 2004-2005 valgt at sætte fokus på mad, måltider
Læs mereMad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet
Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mereLÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereINDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi
INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk
Læs mereAnmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014
Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Søstjernen, Ullasvej 5, 3700 Rønne, telefon: 56 92 43 50 Dato for tilsynsbesøg: 10. november kl. 13-16 Forrige tilsynsbesøg: 5. november
Læs merePolitisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget
Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet
Læs mereSF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG
GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen
Læs mereMad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012
Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereTæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid
Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereNOTAT. Sund mad i haller
NOTAT DATO 6. juli 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Britt Hesselvig og Cathrine Sinding KULTUR- OG FRITID Sund mad i haller Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 4400 Kalundborg Baggrund På
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereDig og din familie. Skoleår 2011/2012 - Sct Hans Skole, Odense C. Side 1 af 37
Dig og din familie Side 1 af 37 Side 2 af 37 Trivsel og sundhed Side 3 af 37 Side 4 af 37 Sundhed i dagligdagen Side 5 af 37 Din fritid Side 6 af 37 Side 7 af 37 Side 8 af 37 Mad og drikke Side 9 af 37
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereSundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen
Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereI henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.
Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at
Læs mereKost- og ernæringspolitik
Kost- og ernæringspolitik Sommersted skole Forord 1 På Sommersted Skole har kostudvalget, pædagogisk råd og skolebestyrelsen udarbejdet en politik for kost- og ernærings området, der kan læses i denne
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Kold College (Dalum UddannelsesCenter) Institutionsnummer: 461305 Dato: 1. marts 2011 Thomas Johansen, Formand for bestyrelsen
Læs mereBørns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema om barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003
0 + IP.nr.: Int.nr.: Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003 0 + + 0 Til mødre i undersøgelsen: Børns
Læs mereHandleplan for kommunens kantiner
Handleplan for kommunens kantiner Baggrund Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående ker mad i kommunens kantiner (Haderslev af: Leder for Kantineriet, ernæringsassi- Kommune Sundhedspolitik 2012). stent
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereLæreplan 2012. Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1
Læreplan 2012 Børnehuset Diamanten det bedste sted at være - og lege og lære Side 1 At føle, at høre, at se At tale, at græde, at le At danse, at cykle, at gå At opdage, lære, forstå At spørge hvorfor
Læs mereDe unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem
Fredagshold Denne fredag, hvor disse billeder er taget, sidder der 4 unge mennesker rundt om et bord i Spilleriet. De sidder alle sammen med malerpensler og maler teatermasker, imens den ene læser op fra
Læs mereBrug din ernæringsvejleder
Sundhed og Forebyggelse Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.sund.furesoe.dk Ernæringsvejlederen: E-mail: ernaeringsvejleder@furesoe.dk Sundhed og Forebyggelse Brug din ernæringsvejleder Vejledning
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereNyhedsbrev nr. 37. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 17. november 2011. Udviklingsplanen er nu vedtaget
www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 17. november 2011 Nyhedsbrev nr. 37 Udviklingsplanen er nu vedtaget Skolens udviklingsplan, som jeg orienterede om i sidste nyhedsbrev, er nu endelig vedtaget
Læs mere