Dokumentarfilm i undervisningen
|
|
- Torben Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dokumentarfilm i undervisningen Dokumentarfilm er en betegnelse som indbefatter et bredt spektrum af film som kan se meget forskellige ud. Fælles for dem er at relationen til virkeligheden spiller en afgørende rolle for deres formidling og vores forståelse af filmen og dokumentarfilmens virkelighedsskildringer har også i igennem en menneskealder været et fast indslag i skolernes undervisning. Dokumentarfilmen har således under betegnelsen undervisningsfilm haft en lang tradition som læremiddel i skolernes undervisning. Undervisningsfilmen var således en undergenre til dokumentarfilmen, der var specielt produceret til undervisningsbrug. Filmen tog ofte udgangspunkt i skolens fag og pensum, og formidlingen var pædagogisk tilrettelagt ofte med en speakerstemme, der forklarede centrale forhold og sammenhænge. Undervisningsfilmen var i en årrække en betydelig undergenre indenfor dokumentarfilmen, der dog langsomt er gledet i baggrunden. Undervisningsfilm bruges således i dag ofte i filmbranchen som et nedladende udtryk for film, der har en tendens til at pædagogisere for meget og overforklare sit tema. Det er meget få dokumentarfilminstruktører, der selv bruger betegnelsen undervisningsfilm om deres værker. Tendensen indenfor moderne dokumentarfilm har da også bevæget sig væk fra den traditionelle didaktiske form til mere beskrivende former der overlader konklusionerne til seeren. Film der i højere grad giver mulighed for indlevelse end de forklarer overordnede sammenhænge. Da dokumentarfilmen bevægede sig væk fra den traditionelle undervisningsfilm, blev den i en vis udstrækning droppet af skolerne, og denne udvikling er endnu ikke blevet vendt for alvor. Dokumentarfilmen har imidlertid udviklet sig både æstetisk og formelt i de seneste 20 år bl.a. med tv som generator for en ny måde at tænke dokumentarisme. Biograffilmen har også oplevet en redefinering af udtrykket med film som Fahrenheit 9/11 (Moore, 2008), En ubekvem sandhed (Guggenheim, 2006), Burma VJ (Østergaard, 2008) og Armadillo (Metz, 2010) og med disse film bevæget sig væk fra den traditionelle didaktiske form til mere interaktive former. Dokumentarfilmen bliver også mere synlig som genre i andre sammenhænge (bl.a. festivaler), og der er tegn på at udviklingen også er ved at vende i undervisningsverdenen. Men hvad karakteriserer en dokumentarfilm i forhold til andre storgenrer? Filmtypologi I skolernes undervisning anvendes i dag en bred palet af filmtyper; kortfilm, spillefilm og dokumentarfilm. Som indgang til en diskussion af dokumentarfilmens didaktiske og æstetiske potentiale kan man som udgangspunkt skelne genren fra filmens øvrige storgenrer: En kortfilm er pr. definition en film af kortere varighed, dvs. en filmtype primært defineret ved sin længde (som i forskellige definitioner varierer). Kortfilmen fik sit gennembrud da dansklærerne for alvor tog filmanalysen til sig som en faglig disciplin.
2 Det skyldes i høj grad at det korte format er håndterligt og overskueligt, og indenfor en lektion kan man nå både at se en film og arbejde med analyse af den. Det korte format betyder også at den dramaturgiske opbygning ofte er enkel og overskuelig og meget koncist præsenterer sine temaer. Desuden spiller det en væsentlig rolle for mange dansklærere, at kortfilmen således på mange måder har et format, der ligger tæt på novellen en litterær genre der fylder meget i danskfaget i folkeskolen. Spillefilm er fiktionsfilm af en vis længde (som regel mindst 40 minutter). Betegnelsen er oprindelig afledt af det engelske feature film (der betegner en biografforestillings hovedattraktion der som regel netop var en længerevarende fiktionsfilm). Spillefilmens univers er en imaginær virkelighed, og der stilles ikke krav om at filmens indhold skal forholde sig til en faktisk virkelighed. Modsat defineres dokumentarfilm netop ved, at den fremviser autentiske personer, miljøer og hændelser. Dokumentarfilmen fremstiller dog ikke virkeligheden uformidlet. Genren defineres således i den britiske filmproducent og filmteoretiker, John Griersons, klassiske definition som creative treatment of reality. Den officielle filmhistorie daterer dokumentar-begrebets opståen til John Grierson s anmeldelse af Robert Flaherty's film Moana (1926) der skildrer livet i Polynesien. Hvis vi går lidt længere tilbage har ordet dokumentar rod i det latinske "docere", som betyder at undervise eller belære. Dokumentarfilmen har således også historisk i form af den traditionelle undervisningsfilm, dvs. film designet med fagligt/didaktisk hensigt, været et vigtigt og meget anvendt redskab i undervisningen. Men hvad er genrens formelle kendetegn og hvordan skal man forstå genrens udtryk i analyse og som baggrund for pædagogisk brug? Film og virkelighed Et af de væsentligste elementer ved forståelsen af dokumentarfilm er genren særlige relation til virkeligheden. Fiktion betegner at det skildrede er opdigtet og på denne måde ikke har nogen virkelighedsforpligtigelser i forhold til tilskueren. Fiktionsværkers virkelighedsrelation er således primært metonymisk (dvs. er et udsnit af virkeligheden), mens fiktionsmediernes relation er metaforisk (der stilles ikke krav om at fiktionen skal
3 forholde sig til en faktisk virkelighed). Fakta betegner derimod, at det skildrede er i overensstemmelse med virkeligheden. Dette gælder både i forhold til indholdets eksistens i verden samt formidlingen, der anses for ikke at farve indholdet fx gennem brug af vidensfald, synsvinkler m.m. De fleste vil således også intuitivt forstå dokumentargenren som tættere knyttet til virkelighed og fakta end hvad gælder for fiktionsfilmen. Problemet med at anvende fiktion og "fakta" som definitoriske betegnelser for en bestemt type film er, at der ikke hersker entydighed omkring forståelsen af begreberne. Alle film, selv de mest kulørte spillefilm, er jo baseret på fakta (James Bond kører således rundt i biler som rent faktisk bliver produceret og som vi kan genkende). Ligeledes er det især i dag svært at pege på entydige markører der bestemmer og afgrænser de to genrer fra hinanden. Samspillet mellem fiktion og fakta I moderne medieværker arbejder man med en række genrer, der på forskellig måde udveksler strategier inden for fiktion og fakta på forskellig måde - fx at autentisk materiale dramatiseres eller sammenblandes med opdigtede scener og rekonstruktioner. De såkaldte dokusoaps, fx skildringen af livet i lufthavnen i Airline, er baseret på autentisk materiale fra lufthavnen men skildringen struktureres jo gennem dramatisering. Således anvendes en voice over der, i modsætning til brugen af fortællerstemmer i nyhederne, anvender nutid ( Vil Jill nå flyet til Bahamas? ), de medvirkende introduceres som medvirkende i en sæbeopera i indledningen (vi ser dem kort blive præsenteret med navn og billede i introduktionen), der krydsklippes frem og tilbage mellem forskellige forløb for at forhale svarene på de ubesvarede spørgsmål og skabe spænding, der fokuseres primært på konflikter (utilfredse kunder) etc. Omvendt ser vi tendens til, at der skabes autencitet i fiktionsværker gennem henvisninger til virkelige begivenheder (dokudramaer), anvendelse af konventioner fra reportagegenren (fx i dogmefilm) etc. Der sker altså løbende en udveksling af konventioner og figurer mellem fiktion og fakta-genrer og der udvikles en lang række hybridgenrer. Hvordan definerer vi dokumentarfilm? Hybridgenrer kan gøre det mere kompliceret for tilskueren at gennemskue, hvorvidt en given film er fiktion eller fakta, og dermed præge vurderingen af filmens budskab. Det kan således være svært formelt at afgrænse dokumentarfilmen fra fx fiktionsfilm og den mest brugbare måde at beskrive genren på er som påpeget af Bill Nichols, at simpelthen se på hvordan vi intuitivt forstår og bruger genren altså konsensus om genren. Således vil vi automatisk have særlige forventninger til en dokumentarfilm blandt andet i forhold til, hvordan den skildrer virkeligheden. Modtageren har en forventning om, at filmen omhandler den virkelige verden, og giver os viden og indsigt om denne verden. Denne pragmatiske ad hoc tilgang til genren kan bruges som udgangspunkt for en diskussion af de enkelte stiltræk i dokumentarfilm og samtidigt fungere som et værktøj til at forstå genrens budskaber i en fortolkende, æstetisk og pædagogisk kontekst. Men hvad er så dokumentarfilmens nøgleelementer?
4 Dokumentarfilmens nøgleelementer: Retorik: Temaerne i dokumentarfilm tager ofte udgangspunkt i samfundsmæssige og historiske problemstillinger med fokus på autenticitet, indblik, afsløring. Oftest er teksterne retorisk organiseret omkring et centralt argument i modsætning til fiktionsværkers fortællinger. Argumentet være baseret på forskellige retoriske strategier: Etos: Kildens troværdighed. Fx kan filmen præsentere førstehåndsudsagn fra eksperter eller personer vi har tillid til. Patos: Filmene kan basere argumentationen på fx kendte personers appel og/eller mere følelsesbetonet argumentation (som i propagandafilm). Logos: Filmene kan betone troværdighed og saglighed, fx gennem en transparent fortællestil. Rubricering: kategoriseres som dokumentar af distributør(fx i tv-programoversigt), af filmfolk, kritiker Brugssammenhæng: uddannelse, public service, debat, saglig underholdning... Stil: Ofte præget af reportage, interviews, "råt" i stil...(modsat glat kameraføring, lyssætning, continuity m.m i Hollywood-stil). Optagelser: on location, autencitet i scenografi, etc. Redigering: Ofte fokus på ikke at "manipulere" gennem fx skjult og usynlig klipning, og fokus på ikke at "snyde" eller låne materiale uden angivelse Form: Ofte fremstillende og argumenterende, eller observerende og undersøgende. Dog er de fleste dokumentarfilm på et eller andet plan også præget af fortællingen (gennem fx fokus på enkelte personers projekter, målorienterede projekter, konflikter eller afrundede forløb). Dette har været et centralt debatemne omkring dokumentarfilmens repræsentation af virkeligheden: Er den fortællende struktur manipulation af virkeligheden, eller findes fortællingen der ude som selvstændig eksistens. Bill Nichols, der er en af dokumentarfilmens væsentligste teoretikere, skelner i denne sammenhæng mellem 6 forskellige slags dokumentarformer defineret efter fortællerroller (Introduction to Documentary, 2001). Disse 6 måder har udviklet sig fra dokumentarfilmens tidlige fase i 1920 erne til nu. Som Nichols påpeger, kan man sjældent se disse typer i ren form. De 6 former er: Den poetiske dokumentar (det æstetiske og formmæssige betones) Den poetiske repræsentationstype nedtoner det retoriske element (overtalelsen) og forsøger i stedet at gengive en bestemt måde at opleve virkeligheden på. Gennem rytme og form forsøger disse film at spille på det følelsesmæssige. Fokus er ikke at give en eksakt fremstilling af en faktuel virkelighed, men gennem en bestemt tone at beskrive filmskaberens forestilling om denne. Filmene kan være impressionistiske og
5 fragmentariske og betragtes ofte som avantgardistiske i stil (som fx Reggio s Koyannisqatsi, 1982). Klassiske eksempler på formen er Joris Ivens Rain (1928) og Walter Ruttmanns Berlin Die sinfonie der grossstadt (1927). Endvidere er den klassiske engelske dokumentarfilm Nightmail (Watt & Wright, 1936) præget af stile. Filmen fortæller ellers temmelig nøgternt om et posttogs rejse fra London til Glasgow, men filmen har også en visuel poetisk tone gennem brugen af fx musik, oplæsning af digte, symbolske billeder m.m. Nigh Mail (Watt & Wright). Sekvensen var akkompagneret af W.H. Auden der læste sit digt, Night Mail, op. This is the night mail crossing the Border, Bringing the cheque and the postal order, Letters for the rich, letters for the poor, The shop at the corner, the girl next door etc. Den forklarende dokumentar (den klassiske dokumentarfilm) Den forklarende dokumentar lægger større vægt på de retoriske virkemidler og argumentationen end vi ser i den poetiske stil. Stil henvender sig autoritativt direkte til tilskueren gennem et kommenterende lydspor, enten som Voice of God, hvor den talende ikke er til stede i billedet (ekstra-diegetisk fortæller), eller som Voice of authority, hvor den, som taler, også er til stede i billedet (diegetisk fortæller). Denne type dokumentarfilm forsøger i høj grad at formidle autoritativt med ønske om at beskrive emnets relevans gennem en velbegrundet argumentation. Som klassiske eksempler kan nævnes Robert Flahertys Nanook of the North (1922) og John Griersons Drifter (1929). Denne form dominerer stadig fx nyhedsindslag på CNN og udsendelser på History Channel og det kan betragtes som den klassiske form for dokumentarfilm. Grierson har selv påpeget at bevægelsen fra det poetiske til det forklarende skyldes en højere grad af fokus på sociale problemstillinger i filmene med højere grad af fokus på information og overtalelse. Som eksempel herpå kan nævnes den klassiske dokumentarfilm Flahertys Nanook of the North der i høj grad anvender iscenesættelse. Eskimoerne blev iført nationaldragter, som de normalt ikke brugte, og fangerens kamp med en sæl blev redigeret i klipperummet. Beskrivelsen af sælfangsten er dog ofte
6 anvendt som eksempel på at virkeligheden uredigeret bliver eksponeret i dokumentarfilm og det tilsyneladende fravalg af klipning har i mange aspekter været betragtet som en norm i dokumentarfilmen. Robert Flaherty ( ), amerikansk filminstruktør. Flaherty benævnes ofte "dokumentarfilmens fader" pga. debutfilmen Nanook of the North (Nanook, Kuldens Søn) fra Filmen skildrede eskimoernes uddøende livsform og eksistenskamp, men er ofte blevet kritiseret for at være kulørt og dramatiserende. Nanook of the North (Flaherty, 1922). Nanooks kamp med sælen er i filmteorien ofte været taget til indtægt for dokumentarfilmens fravalg af klipning og redigering men I virkeligheden er scenen blevet redigeret tidsmæssigt. Beskrivelsen af sælfangsten er dog ofte anvendt som eksempel på at virkeligheden uredigeret bliver eksponeret i dokumentarfilm og det tilsyneladende fravalg af klipning har i mange aspekter været betragtet som en norm i dokumentarfilmen. Den observerende dokumentar ( fluen på væggen ) I 1960 erne udviklede det tekniske filmudstyr sig, og med det håndholdte kamera blev det muligt at optage lyd og billede synkront på stedet. Nu var muligheden for at optage, hvad der skete, mens det skete, til stede. I den observerende dokumentar opfattes dette som den rene dokumentariske form og stilen fravælger bl.a. brug af forklarende titelsekvenser, voice-over kommentarer samt brug af musik. Fokus var på observationen af det spontane. Den observerende dokumentarfilm er ofte blevet betragtet som mere objektiv end den klassiske, fordi instruktøren ikke griber så meget ind i det, der sker foran kameraet. Denne stil stiller dog alligevel spørgsmål ved dokumentaristens rolle. Hvordan vil kameraets tilstedeværelse påvirke de mennesker, der medvirker? Hvor meget bør dokumentaristen informere de deltagende om filmens overordnede projekt? Hvornår bør observanden gribe ind? Er stilen helt voyeristisk? osv.
7 Som eksempler på denne form kan nævnes retningerne direct cinema (en overvejende amerikansk retning) og film som O Dreamland (Anderson, 1953), Les Racquetteurs (Gilles Groulx og Michel Brault, 1958) og koncertfilmen med The Rolling Stones Gimme Shelter (Albert & David Maysles og Charlotte Zwerin, 1970). Direct Cinema, amerikansk dokumentarfilmbevægelse, opstået i begyndelsen af 1960'erne. Direct Cinema søgte som den samtidige franske cinéma vérité-bevægelse at registrere den sociale og politiske virkelighed i ubevogtede øjeblikke. I modsætning til cinéma vérités der anvendte aktiv provokation var Direct Cinema kendetegnet ved passiv observation. Gimme Shelter. Et eksempel på den observerende stil ses i eksempelvis koncertfilmen, Gimme Shelter (1970) om en Rolling Stones koncert i Californien. Her gives en afdækning af et forløb, som ikke tillægges fortolkning, men instruktøren tog sit kamera med til en spændingsfyldt situation og ventede på en krise. Dette skete som bekendt også med det berygtede mord ved Altamont-koncerten. Den interaktive dokumentar (filmholdet deltager i handlingen) Modreaktionen på den observerende stil blev overvejende skabt i 1960 erne med den interaktive dokumentar hvor man betonede en mere deltagende stil der ikke skjulte filmens medie eller instruktør. Hvor den observerende dokumentar forsøger at give indtryk af, hvordan det er at være i en given situation, forsøger den interaktive dokumentar at beskrive, hvordan det er at være filmskaber i en given situation og i høj grad, hvordan kameraet tilstedeværelse påvirker den enkelte situation. Metoden blev anvendt af cinema verité i Frankrig med bl.a. Edgar Morin og Jean Rouch (Chronique d un ete, 1961), hvor Filmskaberen optræder både som efterforsker (a la antropologen) og som den reflekterende ansvarlige aktør, som betragter, det vi ser, han ser.
8 Fransk cinéma vérité brugte, i modsætning til direct cinema, en aktiv instruktør, som var synlig i filmen, da ideen om, at virkeligheden opstod i konfrontationen var dominerende. Den måske mest berømte eksponent for formen er nok Michael Moore, der går ind i filmen for at fremprovokere synspunkter og helt fravælger objektiviteten. Den refleksive dokumentar Denne type forholder sig først og fremmest til selve mediet. Dog er fokus flyttet til tilskueren. Denne form kan ses som en direkte modreaktion på de realismeformer, som genren har været påvirket af. Den refleksive dokumentarfilm fokuserer på hvordan og hvad, der kommer ud af processen. Med denne stil, som etableredes i 1980 erne, reflekteres både form og indhold. På denne måde inviteres tilskueren til at overveje genrens muligheder. Nichols påpeger, at denne type sætter dokumentarfilmens grundvilkår under lup. Således forsøger denne form ikke at bidrage med nye informationer til tilskueren, men derimod gør den tilskueren opmærksom på de informationer og måden, de præsenteres på i mødet med medierne. Formen skal bl.a. ses i perspektivet af den postmodernistiske debat omkring autencitet og dokumentarisme i 70 erne og 80 erne. For at være autentiske fremhævedes det at man var tvunget til at synliggøre de tekstlige konstruktioner som ligger bag filmene. Som eksempel og forløber kan nævnes Dziga Vertovs Manden med kameraet (1929), der eksempelvis fremviser optagelser af selve filmoptagelserne og redigeringen. Den refleksive dokumentar forholder sig ofte til politiske problemstillinger, som eksempelvis 1970 ernes feministiske dokumentarbølge. Poster for dokumentarfilmen Manden med kameraet (1929)
9 Mange af disse film forsøgte at problematisere konventioner og politiske problemstillinger. Feministiske film som Joyce at Thirtyfour (1972) og Growing Up Female (1970) forsøgte i høj grad også at stille skarpt på den diskrimination, der foregår i samfundet. Den performative dokumentar (filmholdet skaber en stor del af handlingen ved sin intervention eller via film-planlagte events) Som den poetiske type stiller den performative dokumentar spørgsmål ved vidensbegrebet. Den understreger, at mening (og hermed betydning) er en subjektiv størrelse. Formålet er at problematisere de generelle processer, som er på spil i samfundet. Med denne form, som blev etableret i 1980 erne, er det subjektive perspektiv klart. Vi inviteres til at følge en person for at kunne sætte os i dennes sted. Den performative dokumentarist forsøger hele tiden at minde os om, at verden er mere end de visuelle indtryk, som tilskueren fortolker den i forhold til. Den performative form anvender ikke argumentatoriske greb. Denne form forsøger ikke at overtale tilskueren, men henvender sig i stedet til denne emotionelt og ekspressivt. Det referentielle nedtones til fordel for en fokusering på det personlige udtryk, inklusive instruktørens subjektive perspektiv (og/eller personlige engagement). Aileen Wuornos: The selling of a serial killer (1992). Nick Broomfields film er et illustrative eksempler på den performative form. Ved at anvende materiale som andre instruktører ville lade ligge på gulvet i klipperummet, fx et fejlslået forsøg på at interviewe seriemorderen Aileen Wuornos, har hans film mere fokus på at lave en dokumentar end noget andet. Model over de forskellige former som man skal være opmærksom på er eksemplariske og i praksis ofte optræder i hybridformer: En forårsdag i helvede (Leth, 1976) tilhører således overvejende den forklarende form, men det poetiske spiller i høj grad også ind og er med til at forsøge at give seeren en forståelse for løbets episke og æstetiske dimensioner. Speakeren sætter os ind i tingene, men samtidig bruges de poetiske virkemidler til at give seeren et mere oplevelsesorienteret indtryk of begivenhederne.
10 Model over de forskellige dokumentarformer Form Den poetiske form (1920 erne) Den forklarende form (1920 erne) Den observerende form (1960 erne) Den interaktive form (1960 erne) Den refleksive form (1980 erne) Nøgleelementer Betoning af rytme, form og æstetik Beskrivelse mere forklaring Abstrakt 'Voice of God' fortælling med direkte henvendelse til tilskueren Voice over forankrer billeder Interviews bruges til at understøtte budskab Fortæller kan være til stede i filmen, som fx David Attenborough) Didaktisk Fluen-på-væggen Kamera er et slags vindue til verden Lange indstillinger Synkron lyd Kun diegetisk music Kamera og filmhold eksponeres I filmen Filmskaberen henvender sig til filmens personer Betoning af dialog og monolog Budskab åbent for fortolkning Mediet eksponeres og problematiseres Åben debat om det at lave en film Konstruktionen af filmen fremvises Den performative form (1980 erne) Filmskaberen medvirker selv I filmen På baggrund af denne oversigt kan man måske ikke blive helt enige om, hvad der essentielt definerer en dokumentarfilm er, men man kan blive mere opmærksom på, hvordan man som udgangspunkt skal diskutere og vurdere dokumentarfilm som udgangspunkt for at fortolke og forstå. Hvordan analyserer man en dokumentarfilm? For at forstå og fortolke en dokumentarfilm, herunder hvordan den iscenesætter og præsenterer budskaber, er det nødvendigt (præcis som ved spillefilmen) at analysere værkernes samspil mellem form og stil, samt have særlig fokus på hvordan værkernes indhold og temaer præsenteres gennem dramatisering, iscenesættelse, retorik, brug af dokumentartraditioner og hvilken betydning har det for filmens samlede udsagn.
11 Som med fiktionsfilm kan en nyttig metode være at bevæge sig fra den parafraserende indholdsbeskrivelse over form/stil (hvordan anvendes fakta- og fiktionskoder, hvordan anvendes filmiske virkemidler etc.) til analyse af tema og budskab. Parafrase: Parafrasen gengiver filmens indhold og skaber gerne overblik ved at opsummere i en kortere formulering, hvad teksten fremstiller med mange detaljer. Form og stil: Form: Hvor og hvornår foregår filmen? Hvordan beskrives personer, konflikt og miljø? Hvad er forholdet mellem fortælletid og fortalt tid? Er filmen opdigtet eller virkelighed og hvordan kommunikeres dette? Hvordan er beretningen opbygget (i hvor mange dele, bygges der op til et konflikt eller klimaks, er det argumentet, beskrivelsen eller fortællingen der bærer beretningen etc.) Stil: Er det en sort-hvid eller farvefilm? Læg mærke til de filmiske virkemidler: klipperytme, kamerabevægelser, kameravinkler, slow- og fastmotion, lys, reallyd, underlægningsmusik og lydeffekter. Er der brugt håndholdt kamera eller stativ? Samspil mellem billede og lyd (fortællerstemme) supplerer fortællerstemmen billederne (afløsning) eller forankrer stemmen billederne Samspil mellem form, indhold og stil: Prøv at finde nogle scener eller sekvenser, hvor samspillet mellem filmens virkemidler og historiens indhold og motiv fungerer særlig godt. Tema og budskab: Hvad er hensigten med filmen? Genkender man filmens temaer/problemstillinger, er de vedkommende, kan man relatere dem til andre historier og sammenhænge? Vil instruktøren: give tilskueren svar (en lukket beretning)? give tilskueren mulighed for at stille spørgsmål (en åben beretning)? give tilskueren en æstetisk oplevelse? Og er det er en god eller dårlig film? Desuden kan retorisk analyse inddrages i belysningen af filmens afsendermodtagerforhold og appelformer (etos, logos, patos) og sproghandlinger (informerende, selvfremstillende og handlingsregulerende). Hvordan anvendes stil og form til at sælge budskabet. Man kan tage en enkelt sekvens ud af filmen og se hvordan denne understøtter hovedargumentet i filmen og hvordan stil og form anvendes til at understøtte filmens budskab.
Dokumentarfilm i undervisningen: analyse og undervisningsbrug
Dokumentarfilm i undervisningen: analyse og undervisningsbrug Af Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose I de seneste par år har brugen af redigerede indslag i film- og tv-formidling med jævne mellemrum
Læs mereCPH:DOX* 2018 THE NIGHT
Dokumentarfilmen står i det berømte orkanens øje. Ikke som et spejl men som en kunstnerisk refleksion, der giver os virkeligheden tilbage i en form med plads til det utænkelige eksperiment, den nye tanke
Læs mereCPH:DOX* 2018 FACES PLACES
Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i Danmark. Som en del af festivalen laver vi med skoleprogrammet UNG:DOX filmvisninger for elever
Læs mereDokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang
Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dansk, Mediekundskab, Filmkundskab 7-10 klasse Indledning Dokumentarfilmen har i de seneste år fået en renæssance, både i Danmark og i udlandet
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereDokumentarfilm i undervisningen. Introduktion. (2014/revideret 2016)
Dokumentarfilm i undervisningen (2014/revideret 2016) Af Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose (AVU-mediers fagportal) Introduktion Redigerede indslag i tv-programmer og film inden for nyheds- og dokumentargenren
Læs mereBerettermodellen FILMUGE. Kortfilm
FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDokumentarfilmen mellem fiktion og fakta
Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00
Læs mereFaglig relevans/kompetenceområder
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Dokumentarfilm, elitesvømning, pres, spiseforstyrrelse. Dansk 8.-10. klasse Data om læremidlerne: Svømmestjerner under overfladen, DR1, 22-04-19, 44 minutter (1), DR3, 22-02-19,
Læs mereCPH:DOX* 2018 THIS IS CONGO
Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i København. Som en del af festivalen laver vi med skoleprogrammet UNG:DOX filmvisninger for elever
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereSmartDox film om Middelalderen
SmartDox film om Middelalderen v. Kasper Bøg Undervisningsforløb for 6. 10. klasse Odense Bys Museer, 2012 Indhold Introduktion... 2 Forløb... 3 Research og inspiration... 4 Lidt om Dokumentarfilm... 4
Læs mereFilmhuset 25. oktober
Filmhuset 25. oktober Majken Tang Koch Møde med film og forfatter Gode råd til filmarbejde Hvorfor film i undervisningen? Hvad skal vi vælge? Hvordan skal vi arbejde med filmen? Hvorfor film i undervisningen?
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereWorkshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf
Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereAfrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015.
Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark Forår 2014 til sommer 2015. I foråret 2014 indledtes et samarbejde mellem Håndarbejdets Fremme og Designmuseum Danmark.
Læs mereNavn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering
Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer
Læs mereOM DOKUMENTARFILM. Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM?
OM DOKUMENTARFILM Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 DEL 1 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? Dokumentarfilm handler om virkeligheden. Den viser os ægte følelser, mennesker og oplevelser. Du har helt
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereKRIG I LEVENDE BILLEDER
KRIG I LEVENDE BILLEDER Et teoretisk-analytisk forløb på C-niveau, der integrerer fakta og fiktion med særligt turbofokus v/anders Dahl Nedenfor følger forslag og ideer til, hvordan man kan tilrettelægge
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereHistorien om Harvey Milk: Dokumentarfilm, DR2, , 82 min.
Titel: Tema: Fag: Målgruppe: Fiktion og dokumentar Medier og dansk Stx, gymnasiale udd. Oscarvindende fiktionsfilm Milk og Oscarvindende dokumentarfilm Historien om Harvey Milk, der fortæller den samme
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også
Læs mereNoveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog
Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet
Læs mereÅrsplan. Grindsted Privatskole 2014/15
Årsplan Grindsted Privatskole 2014/15 Kære elever i 9. klasse Velkommen til endnu et skoleår - og ligeledes en ny skolereform. Årsplan engelsk 9. klasse Trine Persson Skoleåret 9. klasse kommer i høj grad
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereNIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Jesper Kristiansen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Abstract...2
Abstract In this assignment we have examined the documentary film genre and a trend called hybrid documentary. This trend within the documentary genre is relatively new, and we have attempted to define
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLærervejledning. En anderledes dreng - et undervisningsmateriale. Indhold: Klassetrin: 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse
En anderledes dreng - et undervisningsmateriale Lærervejledning Klassetrin: 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Grundskolefag: Dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning, understøttende undervisning
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereaktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.
Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes
Læs mereForum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk
Forum for sproglærere 1. september 2010 Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Anslag Dramatisk Action og eventyrfilm Gådefuldt Krimier
Læs mereUge Indhold Litteratur Fælles mål
Årsplan 2014/15 sprog Fag Dansk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Lene Møller Årgang 2014/15 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34 Introduktion - To sandheder og en løgn - Litteraturquiz - Spørgeskemaer/elevmål
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereFilm i gymnasiet. Film i fagene en faglig workshop i dansk om Oliver Zahles Fremkaldt (2007)
Film i gymnasiet Film i fagene en faglig workshop i dansk om Oliver Zahles Fremkaldt (2007) Workshoppens program Forevisning af filmen Fremkaldt Ideer til hvordan Fremkaldt kan bruges i danskundervisningen
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs merel ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................
Læs mereFahrenheit 9/11 analyse og reception. Michael Moore: manipulation eller kreativ dokumentarisme?
Fahrenheit 9/11 analyse og reception Michael Moore: manipulation eller kreativ dokumentarisme? En rapport af Nicolai Zwinge, Roskilde Universitetscenter, juni 2005 Dansk modul 2; Medieæstetik og kulturanalyse
Læs mereDansk 7. kl Årsplan. Der arbejdes primært med øvrige forløb kan ses i elevernes mapper på Showbie.
Dansk 7. kl Årsplan 2017 2018 Denne årsplan er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 9. klasse i overensstemmelse med fælles mål med særligt fokus på 1. fase. Der tages forbehold for elevernes
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs merePRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE
VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereBilledet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.
Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereAnalyse af og undervisning i og med filmen
Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet
Læs mereVideo Action Learning levende billeder og lyd
www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Video Action Learning levende billeder og lyd Projektrapport
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afd. HF enkeltfag
Læs mereTandslet Friskole. Slutmål for dansk
Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereFagplan. Mediefag B Niveau. Biology B
Fagplan Mediefag B Niveau Biology B Mediefag B Niveau Video Oversigt Introduktion...4 Filmiske virkemidler...5 Dokumentar...6 Fiktion...8 Fakta...9 Eksamen...10 13 videoer i Mediefag B Niveau Sidst opdateret
Læs mereFagplan for billedkunst
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereAnalyse af filmen Thirteen Days fiktion som historieformidling
Analyse af filmen Thirteen Days fiktion som historieformidling Af H.C. Christiansen og Gitte Rose Undervisningsmateriale til 7-10 klasse (Dansk, Samfundsfag og Historie) Thirteen days er et såkaldt dokudrama,
Læs mereÅrsplan for 0.x i dansk
Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2011 Institution Htx Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Mediefag C Anna Fenger-Grøn
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs mereKritisk diskursanalyse
Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viborg Skive VUC HF2 Mediefag C Merete Nyby
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Viborg Skive VUC Uddannelse HF - 2 Fag og niveau Lærer(e) Mediefag C Merete Nyby Andersen/MNA
Læs mereUndervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 maj 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Mediefag C Tine Lottrup
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Christina
Læs mereEmne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)
Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mere