Last og sikkerhed - Forespørgsler & Svar

Transkript

1 Last og sikkerhed - Forespørgsler & Svar Forespørgsel nr Emne: Normspørgsmål vedr. eksplosionslast Spørgsmål: Vi er ved at projektere en skole, hvor der skal indrettes 2 fysiklokaler med 15 udtag til gas i hvert lokale. Der er selvfølgelig afspærringsventiler ved udtag samt ved lærerbord. Gasflasker (tung gas) skal stå udendørs i et særskilt skur. Vi vil godt bede om, at få en bekræftelse af, at omgivende konstruktioner i henhold til normen DS 409 og 410, skal dimensioneres for eksplosionslast, da det ikke er helt klart at normerne omhandler dette tilfælde, hvor gasflaskerne står udenfor. Vi har diskuteret om "sandsynligheden for eksplosion er større end i almindelig boligbebyggelse med gas" (DS (4))gør, at det er nødvendigt at dimensionere konstruktionerne for eksplosionslast. Evt. kan man "nøjes" med gasdetektorer. Svar: De omgivende konstruktioner skal dimensioneres for eksplosionslast, også i det tilfælde hvor gasflaskerne står udenfor. Som udgangspunkt skal konstruktioner i henhold til afsnit i DS409 dimensioneres for eksplosionslast, hvis de er særligt udsat for last fra eksplosioner. Som nævnt i 5.2.7(4) er dette f.eks. tilfældet for konstruktioner, hvor sandsynligheden for eksplosion er større end i almindelig boligbebyggelse med gas. Udfra en konkret vurdering i det pågældende projekt må det således vurderes om sandsynligheden for eksplosion er større end i almindelig boligbebyggelse med gas. Det ligger udenfor DS S-364 s område, at vurdere hvorvidt dette generelt er tilfældet. En evt. eksplosionslast dog nedsættes, hvis det kan dokumenteres, at eksplosionslasten i fysiklokalerne bliver væsentligt mindre end hvad der svarer til forudsætningerne for eksplosionslasten i afsnit 12.2, nemlig eksplosion forårsaget af bygas. 1

2 Forespørgsel nr Emne: sneophobning Spørgsmål: I forbindelse med projektering af en bygning med fladt tag og en sternkant på 0,5 m er jeg blevet i tvivl om tolkningen af punkt Sneophobning fra lægiver (4). Som jeg opfatter punktet kan det tolkes på 2 måder: 1. Formfaktoren c får jeg til 1,11 og snedriven har så en udstrækning på 5,0 m. 2. Jeg får en udbredelse af sneen på ls = 1,0 m og kan derfor se bort fra sneophobning, da ls er mindre end 5 m, som der står i begrænsningen under punkt (4). Der er ingen af de 2 tolkningsmuligheder, jeg finder helt indlysende. Hvis man ser på den første fortolkning og sammenholder den med den tidligere norm, så er det jo en væsentlig større last, end man har regnet med før og man kan stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er rimeligt at regne med så megen sneophobning på grund af en kant på 0,5 m. Hvis man ser på den gamle norm, så er der først tale om sneophobning, når sternkanten er højere end 0,4 m, som jo svarer meget godt til højden på den sne, der vil give en snelast på 0,8 kn/kvm. Det vil med andre ord sige, at hvis man har en kant på 0,5 m vil der være en overragende kant på 0,1 m, som vil virke som lægiver og den bør da ikke give anledning til en snedrive med en udstrækning på 5,0 m, som den nye norm foreskriver. Hvis man ser på den anden fortolkning er den heller ikke rimelig, da man i så tilfælde vil kan se bort fra en lægiver helt op til 2,5 m højde. Så mit spørgsmål er: Hvordan skal normen fortolkes på dette område og hvad er begrundelsen? Svar: Reglerne i afsnit i DS 410:1998 vedr. last fra sneophobning hidrørende fra lægiver er upræcise og kan erstattes af reglerne i Eurocode for snelast: pren , afsnit 6.2 (Drifting at projections and obstructions), se kopi nedenfor (page 28 & 29 i draft pren :2001). Reglerne i pren , afsnit 6.2 vil blive indført i DS410:1998 ved førstkommende revision. Disse regler svarer til reglerne i den gamle norm: DS 410:

3 Forespørgsel nr Emne: vindlast Spørgsmål: I DS 410;1998 afsnit "Indvendig vindlast i et hus" pkt. (9) har jeg problemer med at fortolke teksten. Skal det forståes sådan at hvis der er et ventilationssystem i huset skal der regnes uden skillevæge og etageadskillelser, eller er det kun hvis åbningerne i ventilationssystemet, altså åbningen i amaturene, er større end åbningerne af eventuelle vinduer på en given etage. Svar: Når rummene i et hus er forbundet med ventilationskanaler, som i åbning er dominerende i forhold til utætheder i ydervæggene, påvirker skillevægge og etageadskillelser ikke de indvendige tryk i væsentlig grad. De indvendige tryk kan således fastlægges som for et hus, der ikke er opdelt af skillevægge og etageadskillelser. Dette gælder kun, når åbningerne i ventilationskanalerne er dominerende, se definitionen i (3). 3

4 Forespørgsel nr Emne: stort spænd mange mennesker Spørgsmål: Med henvisning til telefonsamtale d.d fremsender jeg hermed mine spørgsmål/overvejelser i relation til anvendelsen af de nye normer DS , 419,420,446 og 451. Første spørgsmål går på tolkningen af hvornår krav til anvendelse af de nye normer er til stede? Skal alle de i normer under afsnit 0 Forord nævnte normer være godkendt eller er der kun krav om, at de i underpunkt 0.2 Overgangsbestemmelser nævnte normer skal være godkendt for at krav om anvendelse af det nuye normsæt skal anvendes. Andet spørgsmål går på bygningers indplacering i sikkerhedsklasser jf. DS Principielt: Hvad er stort spænd? Hvad er mange personer? Hvad er ofte? Mere konkret: Vælges bygningskategorien Bygninger med store spændvidder, såfremt de ofte benyttes af mange personer, fx til koncert, sport, teater eller udstilling. Hvor ligger grænserne for spænd, personer og ofte for fastlæggelse om der skal anvendes høj- eller normal sikkerhedsklasse. Sondres der mellem bygninger hvor offentligheden har normal adgang f.eks. kommunale eller idrætsforenenings- bygninger og andre bygninger med eksempelvis ugentlige idrætsturneringskampe og idrætshaller ved skoler, som normalt kun anvendes af elever og lærere? Er der væsentlighedskriterier i øvrigt? Svar: Spørgsmål til DS409:1998 afsnit 0: Hvorvidt alle normer nævnt under 0 forord skal være godkendte, eller om der kun er krav om at de under 0.2 overgangsbestemmelser nævnte normer skal være godkende, for at krav om anvendelse af det nye normsæt er tilstede? a) Med reference til Bygningsreglementet, som regulerer anvendelsen af normerne i forbindelse med bygningskonstruktioner, skal det bemærkes, at der i dette ikke kræves at de nye DSxxx:1998 normer anvendes. (BR incl. tillæg 2). b) Det er ikke et krav, at samtlige nye normer skal være godkendte, for at disse kan anvendes, det er dog sådan, at en konstruktion skal beregnes på basis af et sammenhængende normsæt, dvs at konstruktionsnormerne skal anvendes sammen med de tilhørende udgaver af sikkerheds og last normerne (DS409 og DS410). Spørgsmål til DS409:1998 afsnit indplacering i sikkerhedsklasser: Du spørger om: hvad er et stort spænd, hvad er mange personer og hvad er ofte? 4

5 Spørgsmålet er jo forståeligt nok, men der kan desværre ikke gives nogen specifik værdi for, hvor grænsen mellem normale og høje sikkerhedsklasse er. Principperne for grænserne fremgår af (1)P, og disse vil skulle fastlægges i det enkelte tilfælde, baseret på en ingeniørmæssig vurdering af forholdene, - som det angives i 1 (7)P normernes krav og forskrifter skal vurderes og anvendes i overensstemmelse med normens hensigt. Det bemærkes endvidere, at afsnittet du referer til (4) - er en vejledningstekst. 5

6 Forespørgsel nr Emne: DS 409 Sikkerhedsklasse Spørgsmål: Hvilken sikkerhedsklasse skal følgende byggeri henføres til: 5 etagers boligbyggeri med høj kælderetage Kælderetage udføres som P-kælder hhv. depotrum. Overkant færdig gulv i stueetagen er ca. 1,40 m over terræn. Svar: På det foreliggende grundlag, med reference til enten DS409:1998 eller DS409:1984, synes konstruktionen at falde ind under høj sikkerhedsklasse. Det skal dog bemærkes, at fx DS409: (4) er en vejledningstekst, hvorfor en endelig fastlæggelse af sikkerhedsklassen vil skulle aftales med den stedlige bygningsmyndighed. Det kan i øvrigt oplyses, at der i DS regi og i forbindelse med de kommende Eurocodes, arbejdes der dels med robusthedskrav og dels med opdeling af konsekvens- /sikkerhedsklasser, men dette er uden betydning for, hvad der p.t. er gældende normgrundlag. 6

7 Forespørgsel nr Emne: DS410, 4. udgave pkt sneophobning hidrørende fra lægiver Spørgsmål: I DS410, 3. udgave er sneophobning kun aktuelt hvis h er større end 0,4 m. Denne begrænsning er ikke nævnt i 4. udgave. Skal der i h.t. 4. udgave altid regnes med sneophobning uanset højden af lægiveren? Svar: Der henvises til forespørgsel nr. 2. 7

8 Forespørgsel nr Emne: DS 409(2.1) Lastkombination 2.2 Spørgsmål: I den "gamle" lastnorm DS409 (1. udgave juni 1982), kan jeg vedberegning af lastkombination 2.2, vælge værdien af gamma,f mellem 0,85 og 1, hvis tyngden af mit stabiliserende konstruktionselement er særligt velbestemt. (Side 20) I den "nye" lastnorm DS409 (2.1) (1998), er værdien af gamma,f = 0,8 i lastkombination 2.2. Men jeg kan ikke se, om jeg må sætte værdien til 1 (hvis tyngden er særligt velbestemt) Kan man det, for jeg har hårdt brug for det, i det projekt jeg sidder med nu? Svar: Svaret er nej på om man i LK 2.2 for særligt velbestemte permanente laster kan anvende en partialkoeff. på 1. Begrundelsen er, at f=0.8 medvirker til at den totale sikkerhed er OK. Dette skyldes at den 'totale' partialkoeff. 1.5/0.8 (naturlast) eller 1.3/0.8 (nyttelast) er næsten uafhængig af usikkerheden på den permanente last. 8

9 Forespørgsel nr Emne: DS 409, Lastkombination 2.3. Spørgsmål: Forespørgslen vedrører det forhold at lastkombination 2.3 ofte har vist sig at blive dimensionsgivende for beregning af fundamenter, fremfor lastkombination 2.1. Dette harmonerer ikke med Norm for fundering, DS 415 punkt 5.2(9)P der angiver Lastkombination 2.3 er normalt ikke aktuel for funderingskonstruktioner I DS 409 fra 1982 er der ikke medtaget variable laster i lastkombination 2.3. Det får os derfor til at spørge om de variable laster skal medregnes i denne lastkombination som angivet i DS 409:1998 Tabel Eksempel : 3 etages bygning til kontorformål. Bruttoetagehøjde 3 m. Tag og etageadskillelse spænder 10 m fra facade til facade. Tag : Bunden, permanent last : Egenvægt 22 cm huldæk 3,24 kn/m² Fri, permanent last : Nedhængt loft 0,25 kn/m² Tagopbygning mv. 0,40 kn/m² Naturlast : Sne (taghældning< 10 ) 0,72 kn/m² Etager : Bunden, permanent last : Egenvægt 27 cm Huldæk 3,89 kn/m² Fri, permanent last : Gulvopbygning 0,50 kn/m² Lette skillevægge 0,50 kn/m² Nedhængt loft 0,25 kn/m² Installationer 0,25 kn/m² Nyttelast : Fladelast 3,00 kn/m² Facade : Bunden, permanent last : 150 mm betonbagmur 3,60 kn/m² 108 mm teglsten 1,90 kn/m² Linielasten på fundamentet i lastkombination 2.1 henholdsvis 2.3 vil herefter være således : Lastkombination 2.1 : Pd 2.1 = 5 * ( 3,89 + 0,5 * 0,72+ 5,39 + 1,3 * 3,0 + 5,39 + 0,5 * 3,0) + 1,0 * 9,0 * 5,5 = 151,65 kn Lastkombination 2.3 : Pd 2.3 = 5 * (1,15 * 3,89 + 0,5 * 0,72 + 1,15 * 5,39 + 3,0 + 1,15 * 5,39 + 0,5 * 3,0) + 1,15 * 9,0 * 5,5 = 165,58 kn I nærværende eksempel er der altså tale om en forøgelse på godt 9 %. En sikkerhed der vil stige i takt med flere etager, større bruttoetagehøjde og øget spændvidde. 9

10 Vi beder derfor normudvalget om en udtalelse vedrørende ovenstående problemstilling. Det synes ikke at være rigtigt med den øgede sikkerhed på almindelige konstruktioner, da lastkombination 2.3 er tænkt at give sikkerhed, når den permanente last er stor i forhold til den variable last. Følgende spørgsmål bedes besvaret : Er det korrekt at de variable laster får faktor 1 henholdsvis ψ i LAK 2.3 Er det korrekt at også lodrette permanente laster (f.eks. vægge) påføres faktor 1,15 i LAK 2.3 Vi håber ovenstående er tilstrækkelig for behandling af problemstillingen Svar: Spørgsmålet er den videresendt til Standardiseringudvalget for fundering, S

11 Forespørgsel nr Emne: Eurocode EN 1990 Spørgsmål: Vi skal regne en udstillingsplatform til en udstilling i Berlin. Den tyske ingeniør har stillet krav om at beregningen skal regnes efter den tyske norm eller en international norm. Vi har valgt at regne det efter Eurocodes. Platformen er en midlertidig konstruktion, der skal bruges i 5 dage.kravet til platformen er at den skal bære en last på 2,0 kn/m2. Mit spørgsmål går på hvor stor en sikkerhed der skal regnes med på nyttelasten iht. EN 1990?? Kan man iht. Eurocode regne med mindre sikkerhed da det er en midlertidig konstruktion?? Svar: I Eurocodes er der ikke specielle regler for midlertidige konstruktioner (som i DS 409). Det nærmeste er vel 'transient design situations' som relaterer til bl.a. opførelsesfasen. Men for 'transiente design situations' er partialkoeff. de samme som for permanente konstruktioner - dvs de alm. partialkoeff. skal anvendes. Hvis svigt af udstillingsplatformen kan resultere i tab af menneskeliv er det vel heller ikke rimeligt at benytte en lavere sikkerhed en for en permanet konstruktion. Hvis svigt har ubetydelige konsekvenser, må der laves en nærmere 'probabilistisk analyse' iht annex C i EN 1990 for at fastlægge/retfærdiggøre en mindre partialkoeff. på nyttelasten. Afslutningsvist skal nævnes at det endeligt er en tysk afgørelse. I Danmark ville den midlertidige konstruktion regnes som permanent. 11

12 Forespørgsel nr Emne: høj sikkerhedsklasse - tagetager Spørgsmål: I en aktuel sag ønskes en eksisterende 5-etages boligblok at påbygges en ekstra etage ved at hæve den eksisterende tagkonstruktionen én etagehøjde. Bygningen ændres altså fra en bygning med 5 etager til en bygning med 6 etager. Foranlediget af dette mener spørgeren, at der bør tages principiel stilling til, hvorledes kravet i DS 409 om høj sikkerhedsklasse skal håndhæves i et tilfælde som det ovenfor beskrevne. Gennem årene har spørgeren behandlet sager, hvor der er søgt om tilladelse til i en eksisterende 5-etages boligblok at ydnytte tagetagen til beboelse, dvs. udvidelsen sker indenfor "den eksisterende bygningsskal". Spørgeren har i disse sager givet konstruktionstilladelse uden krav om eftervisning for høj sikkerhedsklasse. Vi beder i begge tilfælde DS tage stilling til, hvorvidt konstruktionerne skal opfylde kravet om høj sikkerhedsklasse. Bemærkning: Uden krav om høj sikkerhedsklasse i det første tilfælde kunne man måske måske frygte, at der vil "blive spekuleret i det": man søger først om tilladelse til opførelse af en 5-etages boligblok (uden krav om høj sikkerhedsklasse), og senere kan en 6. etage påbygges uden krav om høj sikkerhedsklasse. Svar: I henhold til gældende norm vejledningsteksten til punkt 1.2.6, i såvel DS409 :1982 som DS409:1998, vil en bygning med mere end 5 etager skulle henregnes til høj sikkerhedsklasse. Da der er tale om en vejledningstekst i normen, er der dog intet til hinder for, at man kan give dispensation for kravet om en beregningseftervisning i høj sikkerhedsklasse. DS er vidende om, at et krav om eftervisning i høj sikkerhedsklasse ofte vil være svært for ældre murede bygninger, hvor tagetagens udnyttelse ønskes ændret til bolig formål. Det skal endvidere bemærkes, at der i DS regi, i forbindelse med nationale annekser til de kommende Eurocodes, arbejdes med opdelingen af konsekvens-/sikkerhedsklasser samt tilhørende robusthedskrav. Herunder er det på tale, at sætte grænsen mellem normal og høj konsekvensklasse for boligblokke ved et større etage antal end 5. Der er dog også på tale, at indføre specifikke robusthedskrav for konstruktioner i "den øvre ende" af normal sikkerhedsklasse. En dispensation må skulle overvejes i hvert enkelt tilfælde, og bør i givet fald baseres på en vurdering af såvel ændringen af bygningens udnyttelse som robustheden af den eksisterende konstruktion. 12

13 Forespørgsel nr Emne: håndlistelast - last på altanbeklædning/rækværker (DS 410) Spørgsmål: I en konkret sag har vi rækværkssceptre, som dels er underlag for beklædning og derudover i toppen en håndliste. Spørgsmålet går i sin enkelhed ud på om sceptret skal beregnes for håndlistelast (normens pkt.3.1.6) alene eller vindlast alene, eller skal sceptret regnes for lastkombination af håndlistelast (psi = 1,3) sammen med vindlast (psi = 0,5)? Kan normudvalget fortolke dette spørgsmål snarest ville jeg være glad. Svar: Principielt skal konstruktioner dimensioneres for lastkombination regningsmæssigt håndlistelast (γ = 1.3) sammen med sædvanlig vindlast (γ = 0,5). For sædvanlige altaner og altangange leder ingeniørmæssige vurderinger til at denne kombination ikke er relevant. Det bemærkes, at ovenstående ikke forholder sig til ønskværdig stivhed af konstruktionen, samt at man skal huske at vurdere ophæng af altankasser. 13

14 Forespørgsel nr Emne: Væltning Spørgsmål: I tidligere udgaver af DS 409 indgik det øgede krav om sikkerhed ved dimensionering af elementer i høj sikkerhedsklasse i beregningerne som en øget faktor gamma0 ved beregning af materialepartialkoefficienten gammam. Hermed var der ikke nogen øget sikkerhed ved væltning, hvor ingen styrke er involveret i beregningerne. I den nuværende udgave af DS 409 ( ) er der for at tage højde for ovenstående indført en note 3 i lastkombinationsskemaet Tabel der siger at i lastkombination 2.2 (løft og væltning) skal partialkoefficienterne for variabel last multipliceres med gamma0. Dette giver imidlertid forkert sikkerhed på styrker over for variabel last, idet denne sikkerhed bliver multipliceret med gamma0 to gange, og det er jo ikke meningen. Lastkombinationen kan fejlagtigt blive dimensionsgivende i situationer med sædvanlig styrkedimensionering uden væltning, hvis nytte- eller naturlasten er stor i forhold til egenlasten. Det principielt rigtige vil være at sige at partialkoefficienterne for Gk (tyngde af konstruktionsdele der virker til gunst) skal divideres med gamma0. Det enkle argument for dette er at huske at vi ved dimensionering har "drivende kræfter" (nyttelast, naturlast og væltende egenvægt) og "stabiliserende kræfter" (styrke og stabiliserende egenvægt). Partialkoefficienten for styrke (dvs. de stabiliserende kræfter) øges i høj sikkerhedsklasse med faktoren gamma0. Ved væltning er styrken erstattet (helt eller delvis) med tyngde, og det er derfor tyngden der skal ændres. Her skal det blot ske ved division (og ikke multiplikation) med gamma0. I lav sikkerhedsklasse gælder de samme forhold. Her reduceres sikkerheden blot i stedet for at forøges. Forslag til ny note 3: Partialkoefficienterne for lastkombination 2.2 gælder for normal sikkerhedsklasse. For lav og høj sikkerhedsklasse divideres partialkoefficienten for tyngde af konstruktionsdele med gamma0 anført i tabel 5.2.2a. Jeg har her ikke angivet nogen ændring af partialkoefficienten for tyngde af jord og grundvand. Dette er en konsekvens af at denne koefficient i forvejen ikke er ændret i fra lastkombination 2.1 til 2.2 hvor også denne tyngde kan virke til gunst. Om det samme argument også skal gælde for ovenstående ændring, må normudvalget tage stilling til. Svar: Formuleringen i D409:1998 vedr. afhængigheden af sikkerhedsklassen på partialkoefficienterne i lastkombination 2.2 er ikke korrekt, idet det som anført i forespørgslen vil være rigtigt at benytte følgende formulering: Partialkoefficienten for lastkombination 2.2 gælder for normal sikkerhedsklasse. For lav og høj sikkerhedsklasse divideres partialkoefficienten for tyngde af konstruktionsdele med gamma0 anført i tabel 5.2.2a. 14

15 Forespørgsel nr Emne: TTS-elementer Spørgsmål: En tagkonstruktion bestående af TTS-elementer med tværspændende ståltrapezplader ønskes udført som en slags gerbersystem, hvor ståltrapezpladerne udføres med charnier (deles) et fastlagt sted mellem TTS-elementerne. I denne situation kommer en del af snelasten til at virke til gunst for konstruktionen, og spørgsmålet er så: Må snelast virke til gunst på en sådan konstruktion? Svar: Udvalget er enig i, at formuleringen i 7(2)P ikke er klar. Udvalget foreslår derfor 7(2)P fortolket svarende til følgende formulering: "Snelast regnes som bunden, variabel last. Lastkombinationsfaktoren er ψ = 0,5. For konstruktioner, der er følsomme overfor variationer i snelasten, f.eks. konstruktioner med udkragninger og vridningsfølsomme konstruktioner, undersøges desuden et lasttilfælde, hvor halvdelen af snelasten regnes som bunden last og den anden halvdel af snelasten regnes som fri last." Der benyttes samme partialkoefficient for både den bundne og frie del af snelasten. Ovenstående fortolkning stemmer overens med snelastkombinationerne i pren :2002 for sadeltage, se figur 5.3 nedenfor. For et tag med udkragninger fås således bl.a. følgende lastsituationer: ½µ ½µ ½µ ½µ 15

16 Og for en vridningsfølsom konstruktion fås bl.a. følgende lastsituationer: ½µ ½µ 16

17 Forespørgsel nr Emne: DS 410:1998 snelast punkt 7(2)P & DS 409:1998 tabel (1)P LK2.2 Spørgsmål: 1. DS410:1998, punkt 7 (2)P: Snelast defineres som bunden last i overensstemmelse med EN Der er dog givet en undtagelse vedrørende stabiliserende effekt ved udkragede tage, terrasser og lignende. Undtagelsen findes iøvrigt ikke i EN Jeg opfatter undtagelsen, som en klausul, der skal tage højde for svigt af et element eller fastgørelse af elementet (typisk træk), som ellers ville have været fastholdt af en kontravægt af sne på den øvrige del af et tag. Her tænker jeg på, at lasten kan betragtes som fri på en udkraget del af et tag, balkon mm. Jeg tænker ikke på en kontinuert tagplade eller ås, som kunne tænkes at blive påvirket til løft af en understøtning. hvis hele snelasten blev betragtet som fri ~ last på hvert andet fag. At snelasten ikke kan være den samme over hele tagkonstruktionen er der taget højde for via figurene V , V osv. samt i punkt (1). Udvalget bedes give en nøjere definition af begrebet stabiliserende i punkt 7 (2)P, samt en mere præcis definition af hvornår snelast skal regnes fri som antydet i punkt 7 (2)P. 2. DS409:1998, punkt (1)P: I lastkombination 2.2 er ved fodnote 3 i tabel anført, at partialkoefficienterne for variabel last skal multipliceres med γ0. (=1,0 for normal sikkerhedsklasse). Dette betyder f.eks, at et trækbånd til forankring af et tag under vindsug for en konstruktion i lav sikkerhedsklasse skal dimensioneres for en kraft som let kunne tænkes at være mindre end den tilsvarende kraft beregnet efter lastkombination 2.1. I sådan tilfælde vil 2.1 være dimensionsgivende, men der er ikke opnået den ekstra sikkerhed mod løft, væltning mm. for lette konstruktioner, som var hensigten med lastkombination 2.2. For lette konstruktioner vil γ0 optræde direkte på både lastsiden og på materialesiden. Man skal altså stort set øge (lav sikkerhedsklasse)/reducere (høj sikkerhedsklasse) styrken af et kritisk element med 20 % (1-γ02). Udvalget bedes svare på, om denne klausul (med γ0 på lastsiden) er en konsekvens af en omfattende kalibrering af partialkoefficienterne. Hvilke eksempler er blevet anvendt i kalibreringen? Svar: 1. DS 410 snelast: Der henvises til svar afgivet i forespørgsel nr. 13. DS 409 tabel LK2.2: Formuleringen i D409:1998 vedr. afhængigheden af sikkerhedsklassen på partialkoefficienterne i lastkombination 2.2 er ikke korrekt, idet det vil være rigtigt at benytte en formulering som f.eks.: 'Partialkoefficienten for lastkombination 2.2 gælder for normal sikkerhedsklasse. For lav og høj sikkerhedsklasse divideres partialkoefficienten for tyngde med gamma0 anført i tabel 5.2.2a.' 17

18 Forespørgsel nr Emne: Last og kombinationsfaktorer til sandwichpanel standarden - pren Spørgsmål: De danske repræsentanter i CEN TC 128 ønsker at vide hvilke last- og kombinations faktorer der bør anføres i sandwichpanel standarden? At the SC11 meeting in December, the expert delegates agreed that final version of the Standard for Sandwich Panels should include information on combination coefficients and safety factors where there are national standards or regulations that overrule the standard. I shall be grateful if you will notify the SC11 secretariat whether you wish alternative load and combination factors to be included in the Standard on the basis described in the attached pages. If you wish the national figures to be included please supply them and note that: Figures should be supplied only where there is a clear national regulation for sandwich panels. A document reference should be provided. It is not necessary to supply figures for all the actions (e.g. creep) if the national regulations do not consider this effect. 18

19 Forespørgsel nr Emne: Nøgleelementer Spørgsmål: Mit spørgsmål angår DS409 - Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner. I pkt. 5 Sikkerhed er angivet Nøgleelementer hvor robustheden skal dokumenteres. Jeg har en opvisningshal i høj sikkerhedsklasse, som er opbygget med limtræsbjælker pr. 6 meter med tagkasseter. Bjælkerne spænder ca. 40 meter og understøttes på søjler. Skal bjælkerne betragtes som nøgleelementer? Svar: "Vi opfatter det konstruktive system for opvisningshallen som værende et parallelsystem, hvor bortfald af en limtræsbjælke ikke medfører kollaps af hele eller større dele af hallen. Som følge heraf skal bjælken overordnet set ikke betragtes som et nøgleelement, såfremt det til et bjælkesvigt hørende kollapsomfang har en acceptabel størrelse, se Till. 1 til DS 409 af Det skal således sikres, at konstruktionen anordnes som et ægte parallelsystem, dvs. der må ikke være risiko for at et evt. bortfald af en bjælke vil trække nabobjælkerne med sig i kollapset, samt sikres at de tilbageværende dele af konstruktionen har den nødvendige stabilitet. En evt. samling i bjælken kan betragtes som et 'lokalt' nøgleelement for bjælken, og bør derfor - ligesom bjælken selv i øvrigt - udformes hensigtsmæssigt mht. robusthed, dvs. med tilstrækkelig statisk ubestemthed, duktilitet og soliditet, se DS/INF 146 af " 19

20 Forespørgsel nr Emne: DS 409 pkt (6)P Spørgsmål: Spørgsmålet drejer sig om fortolkning/præcisering af DS409:1998 punkt 5.2.6(&)P sammenholdt med tabel (&)P Ved en undersøgelse af fleretagers bygninger regnes nyttelast på hver etage som en last, dvs. der regnes med γ f = 1,3 for nyttelast på en etage og γ f = 1,0Ψ på de øvrige etager. Hvorledes skal formuleringen tolkes set i relation til de tre lastkombinationer? Svar: Formuleringen i D409:1998 i 5.2.6(6)P vedr. nyttelast på fleretages bygninger er ikke korrekt, idet 'gamma_f=1,3' bør erstattes med 'gamma_f, hvor gamma_f antager den værdi, som svarer til den aktuelle lastkombination'. gamma_f vil således på én etage være lig 1,3 i lastkombination 2.1 og 2.2 og lig 1,0 i lastkombination

21 Forespørgsel nr Emne: DS 410 afsnit 3.6 & 7(P) Spørgsmål: DS410:1998, 7(P). Ved beregning af zref henvises til fig 6.4, hvor den for et almindeligt hus er sat til 0,6h. Hvordan skal husene så se ud hvis man skal regne zref=ze=h? Vinkelhuse? - DS410:1998, afsnit 3.6. Kan man tillade sig at se bort fra lasten under køretøjet? eller skal afsnittet læses sådan at man skal vælge en passende akselafstand og så sætte både punktlaster og en jævnt fordelt last over hele arealet. Det er en temmelig voldsom skærpelse i forhold til de gamle normer, hvor man enten regnede med en jævnt fordelt last eller hjultryk fra et "normkøretøj". Svar: -DS 410:1998, 7(P) For et almindeligt hus regnes zref normalt til husets højde h, idet zref=ze, der anføres til h i afsnit Referencehøjden zref for vinkelhuse vil således normalt skulle regnes til husets højde h. Ved meget høje huse, der kunne siges at være dækket af figur 6.4a, regnes referencehøjden til zref=0.6h. Referencehøjden zref anvendes ved bestemmelsen af konstruktionsfaktoren, og konstruktionsfaktoren vil normalt ikke afhænge i særlig grad af den anvendte referencehøjde. Vindlasten på det høje hus kommer til at afhænge af højden over terræn via det højdeafhængige maksimale hastighedstryk. DS410:1998, afsnit 3.6. Punktlast Q og den jævnt fordelte fladelast q skal virke samtidig. Der skal for to akslet køretøjer kun anvendes enakslet last. Figur 3.6 i afsnit 3.6 repræsenterer en enkel aksel. 21

22 Forespørgsel nr Emne: Rækværkslast kombineret med fladelast på altaner Spørgsmål: Psi-faktorerne er angivet i DS410 afsnit hhv , men det virker ikke umiddelbart logisk, at der ikke er rækværkslast, når der er 1,3 på fladelasten og omvendt, at der kun er 0,5 på fladelasten, når der er 1,3 på rækværkslasten. Disse laster synes at være meget korrelerede. Skal der regnes med andre kombinationer? Der tænkes konkret på en nytårsaften med mange mennesker og i højt humør ude på altanen for at se fyrværkeri. Svar: S-364 mener ikke, at der er grund til at ændre lastkombinationsfaktoren for rækværkslast, da rækværkslast forårsaget af personlast/nyttelast på en altan normalt ikke giver anledning til et forøget indspændingsmoment for den udkragede bærende konstruktion, eftersom kræfternes virkning ophæver hinanden ved indspændingen. Normen dækker ikke specielle tilfælde, hvor rækværkslasten opstår som følge af en udefra kommende last, hvorfor et sådanne tilfælde bør vurderes særskilt. 22

23 Forespørgsel nr Emne: Kalibrering af partialkoefficienter Spørgsmål: 1. Foreligger der en officiel beslutning om at bygningskonstruktioner sikkerhed skal baseres på et sikkerhedsindeks? 2. Er sikkerhedsindekset størrelsesmæssigt fastlagt til samme værdi i alle sikkerhedsklasser og for alle brudformer? 3. Har rapporten "Calibration of partial safty factors for Danish structural codes. Draft. November 1999"., J.D. Sørensen, S.O. Hansen, T.A. Nielsen dannet grundlag for den endelige beslutning om partialkoefficienterne i de enkelte normer? Svar: 1) Partialkoefficienter for laster og styrker i konstruktionsnormerne fra 1998 er fastlagt på baggrund af kalibreringer baseret på et probabilistisk grundlag, se Sørensen, J.D., S.O. Hansen & T. Arnbjerg Nielsen: Calibration of Partial Safety Factors for Danish Structural Codes. Draft, 2000, og Sørensen, J.D., S.O. Hansen & T. Arnbjerg Nielsen: Calibration of Partial Safety Factors and Target Reliability Level in Danish Structural Codes. Proc. IABSE Conf. Safety, Risk and Reliability trends in Engineering, Malta, 2001, pp Anvendelse af sikkerhedsindeksmetoden til kalibrering af partialkoefficienterne er fremlagt for og godkendt af KFK (Koordineringsudvalget For Konstruktionsnormerne) ved adskillige møder i perioden ) Partialkoefficienterne er kalibreret til et gennemsnitligt sikkerhedsindeks på 4.8. I materialepartialkoefficienten γ m er det kun delpartialkoefficienten γ 2, som direkte indgår i kalibreringen. De øvrige delpartialkoefficienter, herunder hensyntagen til sikkerhedsklasser og brudform, fastlægges efterfølgende på basis af beskrivelsen I DS 409 af disse. 3) Ja, for delpartialkoefficienten γ 2, se 1) og 2). 23

24 Forespørgsel nr Emne: løsdrift stald - et spørgsmål om sikkerhedsklasse. Spørgsmål: Kan jeg behandle en farestald med 15 graders gitterspær og et frit spænd på 25 meter i lav sikkerhedsklasse? Kan en 15 grader stålramme løsdrifts kostald med et spænd på 35 meter og 4,8 meter mellem rammeben behandles i lav sikkerhedsklasse? Svar: Både gitterspær med frit spænd på 25m (farestald) og stålramme med spænd på 35m (løsdrift kostald) bør henregnes til normal sikkerhedsklasse, eftersom der ikke er tale om moderate spændvidder som forudsat i (4) under lav sikkerhedsklasse. 24

25 Forespørgsel nr Emne: DS 409 tabel Spørgsmål: I forbindelse med mit arbejde i konstruktionsafd. I et mellemstort rådgivende Ingeniørfirma, er jeg daglig bruger af konstruktionsnormerne. Det har været vores holdning at benytte det "gamle normsæt" så længe som muligt, men nu er det jo endegyldigt slut. Ved overgang til et nyt arbejdsgrundlag, vil der naturligvis opstå nogle fortolkningsspørgsmål. Disse spørgsmål bliver i første omgang diskuteret med kolleger, eller bygningsmyndighederne. Der er dog jævnligt spørgsmål, som kræver en principiel beslutning taget af "normfædrene". Mit spørgsmål er derfor, hvor kan jeg stille mine spørgsmål? Tidligere fremgik nogle af de principielle fortolkninger af DS 480, men udgives den stadig? Denne henvendelse sker på baggrund af et konkret spørgsmål vedr. DS 409. Det angives i tabel 5.2.8, at partialkoefficienterne for nytte- og naturlast er henholdsvis 1,3 og 1,5. Ved undersøgelse af fleretagers bygninger kan man som tidligere regne med 1,3 på én etage PSI på de øvrige. Spørgsmålet går på om det skal forstås sådan, at det kun er nyttelasten der reduceres, eller om der (som der står) skal regnes med 1,3 på nyttelast samtidig med 1,5 på én naturlast. Svar: Spørgsmål stilles til Standardiseringsudvalget for Last og sikkerhed, S-364 gerne på mail til Projektleder Helle Hartmann, heh@ds.dk. DS 480 udgives ikke mere. Som angivet i Tabel i den venstre kolonne under lastart er det kun er én variabel last - enten én nyttelast eller én naturlast der regnes som den dominerende last og derfor gives den fulde værdi af partialkoefficienten, mens alle andre variable laster gives 1,0 ψ. Den fulde værdi af partialkoefficienten på nyttelasten i en fleretagers bygning fastsættes i henhold til (6)P, se dog også svar på forespørgsel nr

26 Forespørgsel nr Emne: Gk fri last tabel Spørgsmål: DS409 side 27, tabel Lastkombinationer og partialkoefficienter Lastkombination 2.3: Gk har en faktor 0,9 og i næste linie faktor 1,0. Er Gk den samme i de to linier eller er Gk i linie to kun den del af egenlasten der er fri last? Teksten i linie to 0,25 Gk fri last kunne forstås sådan at man definerer en fri last på 0,25 gange den totale egenlast. Svar: Teksten skal forstås således, at "0,25 Gk fri last" regnes som en fri last, som skal kombineres med 0,9 Gk, der regnes som en bunden last, og med øvrige variable laster som anført i skemaet. Gk omfatter både den bundne og den frie del af egenvægten/den permanente last som anført i note 1). Se endvidere (4) om baggrunden for lastkombinationen. 26

27 Forespørgsel nr Emne: Vindlast porte og lette hangar bygninger Spørgsmål: Det drejer sig om nogle primitive og lette hangar bygninger. Hangarerne er bygget som stålramme bygninger, hvor rammerne er udformet som en halvcirkel med Dm. Længden er 21m. I gavlen er bygningerne forsynet med porte, så der kan dannes et åbent portareal på 18m2, i hver ende. Skal disse bygninger regnes for vindlast medens portene står åbne, eller kan man regne med at ejerne lukker portene i blæsevejr. Hangarerne er bygget, og vi har så fået spørgsmålet fra et forsikringsselskab om bygningerne er korrekt opført, og heri indgår altså vores spørgsmål. Svar: Formfaktoren for indvendig vindlast skal vurderes med baggrund i konstruktionens anvendelse. For en bygning med porte skal muligheden for dominerende åbninger under høj vind vurderes under hensyntagen til bygherrens brugskrav. 27

28 Forespørgsel nr Emne: Sneophobning Spørgsmål: Vi har et spørgsmål til fortolkning af normen vedrørende sneophobning ved spring i taghøjden, jf. DS 410, afsnit (eller EN , afsnit 5.3.6). Når man har et sadeltag med hældning større end 15, skal der regnes med nedskridning. I normen er det angivet, at der også skal regnes med lævirkning. Hvordan tolkes dette krav, når sadeltaget når helt ned til den lavere bygning altså hvor h=0? Skal der så regnes med, at taget kan fungere som lægiver samtidig med nedskridning, eller? Hvordan skal længden l s defineres i dette tilfælde? Svar: Reglerne vedr. snelast ved spring i taghøjde i afsnit i DS410 er upræcise og kan erstattes af reglerne i Eurocode for snelast: pren , afsnit (Roof abutting and close to taller structures), se nedenfor. Reglerne angiver her, at der skal regnes med last fra nedskridning (formfaktoren µ S ) og last fra lævirkning (formfaktoren µ W ). I situationen med h=0 begrænses µ W af Note 1, nemlig at 0.8 µ W 4, dvs. µ W =0.8 for h=0. Note 1 kan benyttes i Danmark. µ er uafhængig af højden h. Ved fastsættelse af l S for h=0 benyttes begrænsningen i Note 2, nemlig at 5 m l 15m. Note 2 kan benyttes i Danmark. S S 28

29 29

30 30

31 Forespørgsel nr Emne: DS 409 tabel LK 3.3 Spørgsmål: Af DS 409, 2. udgave, tabel fremgår det, at man i lastkombination 3.3 (brand) skal regne med partialkoefficienten 1,0 på egenlast og psi på nyttelast. Hvis vi har f.eks. en bolig, fortolker vi det således, at man i brandtilfældet skal regne med lasten p = 1,0*G+0,5*2,0, idet psi = 0,5 for nyttelast i boliger. Imidlertid fremgår det af nederste linie i samme tabel 5.2.8, at der ud for ulykkeslast - brand står 1,0. Hvad refererer denne faktor 1,0 til? Skal man således ikke regne med psi, men med 1,0 i lastkombination 3.3? Svar: Faktoren 1,0 refererer til selve brandpåvirkningen, ikke de variable laster. Den først anførte fortolkning er således korrekt. 31

32 Forespørgsel nr Emne: Rytmisk Personlast Spørgsmål: Fastsættelse af laster for tribune nævnt i DS 410 ( ) under (3)P Statisk last = 5 KkN/m2 ok, denne last skal selvfølgelig eftervises i konstruktionens bæreevne. Men yderligere forekommer der rytmisk personlast afsnit Idet konstruktionen er noget kompleks ønsker jeg efter samråd med Arbejdstilsynet at eftervise bæreevnen på konstruktionen ved en fysisk loadtest. DS 410 giver mulighed for at anvende en ækvivalent statisk last Fs ( pkt ) Fs = phi x Fp hvor phi er en stødfaktor. Fp benævnes gns. statisk personlast ( 0,5-4,0 kn/m2) 1. Kan stødfaktoren phi eventuel fastsættes som et overslag (på den sikre side) 2. Skal Fp fastsættes = 4,0 kn/m2 i beregningen eller kan den sættes til en lavere værdi? KONSTRUKTIONEN består af sammensatte platformsmoduler (2,5 x 2,5 mtr hver). Jeg har regnet lidt på egenfrekvenserne på stålvangerne, og bestemt dem til < 9 Hz ( de 3 første), men der er usikkerhed omkring beregn. Alle samlinger mellem de enkelte platformsmoduler kan betragtes som charniersamlinger De bærende stålvanger er simpel understøttet på de bærende ben (søjleberegning) Kan ækvivalent lasten umiddelbart anvendes i søjleberegningen (udknækning) Jeg håber ovenstående kaster lidt lys over mit problem, og jeg håber De kan hjælpe mig med at fastsætte en ækvivalent last for en evt. loadtest. Svar: 1. Stødfaktoren φ kan fastsættes som et overslag på den sikre side. Dette er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, da stødfaktoren i givet fald ville medføre en usædvanlig stor overvurdering af personlasten i langt de fleste tilfælde. 2. Den gennemsnitlige statiske personlast Fp og bevægelsesfrekvensen n p skal vurderes i hver enkelt situation under hensyntagen til den påtænkte brug af konstruktionen. I brudgrænsetilstanden skal der anvendes karakteristiske laster og partialkoefficient, hvor der i anvendelsesgrænsetilstanden anvendes laster baseret på konstruktionens normale brug. Det vil sædvanligvis være på den sikre side at anvende den ækvivalente statiske last i søjleberegningen på grund af den korte varighed med maksimale værdier. Mere præcise resultater opnås ved at tage hensyn til lastens variation i tiden. 32

33 Forespørgsel nr Emne: Fri last DS 409 tabel note 1 Spørgsmål: Vi har yderligere et spørgsmål til fortolkning af DS 409:1998. Vores spørgsmål lyder: Skal man i lastkombination 2.2, hvor egenvægten virker til gunst, medtage lette skillevægge og gulvbelægning m.v. i Gk? Af Tabel 5.2.8, note 1, fremgår det, at dette betragtes som fri last, hvorfor vi mener, at det ikke skal medtages. Hvad er Last- og sikkerhedsudvalgets holdning? Svar: Egenlasten for ikke-bærende vægge og gulvbelægninger med et eventuelt tilhørende afretningslag betragtes som en fri last, se note i DS 409 og (2)P i kapitel 2 i DS 410. Det er imidlertid vores opfattelse, at bygninger vil få tilstrækkelig sikkerhed, når bidraget fra denne last regnes til gunst. Man bør dog kun medtage bidrag der med stor sandsynlighed vil være tilstede. 33

34 Forespørgsel nr Emne: Kontrolomfang af produktionstegninger Spørgsmål: Jeg har nogle spørgsmål mht. kontrolomfang af produktionstegninger. Vi er en produktionsvirksomhed som lave tegninger til egen produktion af konstruktonsstål til danske byggerier. I den forbindelse er vi kommet i tvivl om i hvilket omfang vores produktionstegninger er underlagt DS409 kap. 8 (jf. seneste tillæg). Forhold som typisk opstår. 1. Produktionstegninger laves fuldstændigt efter ingeniørtegninger uden ændringer af nogen art. Er det så kun ingeniørtegningerne der skal underkastes DS409 kap.8? eller er vores produktionstegninger ligeledes underkastede?. 2. Produktionstegningerne laves delvis efter ingeniørtegninger med endringer ved evt. nogle få samlinger. Er vi i den forbindelse underlagt DS409 kap. 8 og i hvilket omfang (er det kun de omtalte få detaljer eller alle tegninger i projektet omfattet) 3. Produktionstegningerne laves udfra egen projektering evt. i samarbejde med arkitekter. Svar: DS 409 s afsnit 8, kontrol, er opdelt i kontrol af: 8.1 materialeparametre eller modstandsevner (modtage kontrol / ved udførelsen) 8.2 udførelseskontrol (selve udførelsen der henvises til konstruktionsnormerne) 8.3 prøvebelastning 8.4 kontrol af projektering (som blev tilføjet ved tillæg 2). DS409 beskæftiger sig ikke med specifikke krav til udførelsen og udarbejdelse af arbejdstegninger (produktionstegninger) på grundlag af et i øvrigt kontrolleret projekt. Spørgsmålet opfattes derfor som hvornår er krav i henhold til afsnit 8.4 gældende? Tilfælde1: Der udføres ingen projektering (behandling og løsning af en problematik), men alene en overføring af information fra et medie til et andet. Denne proces bør naturligvis kontrolleres baseret på en intern KS rutine men forholdet falder ikke ind under afsnit 8.4. Tilfælde 2: Ændringer / detaljering af et (til anden side kontrolleret) projekt svarer til en projektering. Denne del af produktionstegningerne skal derfor kontrolleres i henhold til afsnit 8.4. DS409 forholder sig ikke til detaljerne for denne kontrol. Tilfælde 3: Der er her tale om almindelig projektering, hvorfor hele projektet skal kontrolleres i henhold til afsnit 8.4. DS409 forholder sig ikke til detaljerne for denne kontrol. 34

35 Forespørgsel nr Emne: maksimalt hastighedstryk iht. DS 410 (s.38) Spørgsmål: Mit spørgsmål er vedr. beregning af karakteristisk maksimalt hastighedstryk iht. DS410 (4.1). Normen skriver på side 38 følgende: (6) Ved ruhedsskift regnes med den mest glatte af de optrædende kategorier, som forekommer nærmere end 1 km fra konstruktionen. Forekommer kategori I nærmere end 2 km fra konstruktionen, regnes dog med denne. Der kan ses bort fra mindre arealer med afvigende ruhed, når de mindre arealer er under 10 % af det betragtede areal. Skal den vejledende tekst virkelig tolkes sådanne at alle konstruktioner i en afstand af 2 km fra kysten, skal regnes i terrænkategori I, hvis man vælger at følge den vejledende tekst. Svar: Hvis man bruger vejledningsteksten (6) er det korrekt at man skal regne med terrænkategori I, hvis man er nærmere end 2 km fra kysten. Et mere nuanceret billede af vindlasten vil man få ved brug af (5)P i DS 409. Dette kan bestå i detaljerede beregninger af vindforholdene over terræn med skiftende ruhed. Valg af ruhedsfaktor - med relation til kyst nærhed afhænger også af vindretningen, således at vi fra "landsiden" ikke relateres til 2 km kravet, og basisvindhastigheden er også afhængig af vindretningen. En forenklet og mindre præcis procedure fremgår af SBI - anvisning

36 Forespørgsel nr Emne: Vindlast Spørgsmål: Spørgsmål vedr. vindlast. I forbindelse med projektering af et større hus med 5 etager med en bygningshøjde på 28m, kunne man overveje om den dimensionsgivende vindlast for højden = 28m skal påføres bygningen i hele dens højde, eller kan vindlasten indeles i flere zoner med stigende vindbelastning med højden? Svar: For huse, hvor husets højde h er mindre end 3 gange husets største vandrette udstrækning l, se (1), anvender DS 410 det karakteristiske maksimale hastighedstryk i husets taghøjde ved bestemmelsen af vindlasten. For høje, slanke huse (h > 3l) kan vindlasten inddeles i flere zoner, eventuelt efter forskrifterne i Eurocoden. Både hastighedstryk og formfaktorer skal baseres på samme norm. 36

37 Forespørgsel nr. 32 udgået 37

38 Forespørgsel nr Emne: punktlast opbygning af gulvkonstruktion Spørgsmål: Jeg har et spørgsmål i forbindelse med punktlast, som jeg håber du kan hjælpe mig med således: I forbindelse med opbygning af gulvkonstruktion hvori der indgår 22 mm Byggelit CE mærkede (flooring) gulvspånplader som lægges på strøer, er der opstået tvivl om hvorledes f.eks. Q = 7,0 kn som punktlast og q = 6.0 kn/m2 som jævnt fordelt last skal fortolkes jvf. side 13 i DS 410. På side 11 anføres at Q regnes fordelt på areal max. 0,1 x 0,1 m. I vor terminologi som spånpladeproducent opfatter vi punktlast fordelt på så stort et areal som 0,1 x 0,1 m, at belastningen medfører samme krav til - spånpladen, som om lasten er jævnt fordelt/m2. Når man i Sverige hos SP måler punktlast på 22 mm gulvspånplader, trykker man med 25 mm Ø dorn og kræver værdien 1,5 kn før gennembrud. Hvis man tilsvarende trykker med 0,1 x 0,1 firkant som angivet i DS 410, vil man måle nedbøjning som eks. efter NKB 5 og der vil ikke komme gennembrud, men ved et tilstrækkeligt højt tryk et totalt kollaps. Det er muligt at jeg er udsat for begrebsforvirring og håber du kan hjælpe mig på sporet igen. Svar (foreløbigt): De kritiske spændinger for strøgulve er bøjningsspændingen i gulvbeklædningen når punktlasten er placeret midt mellem to strøer og bøjningsspændingen i strøen når punktlasten er placeret over strøen midt mellem to opklodsninger. Ingen af disse spændinger afhænger i nævneværdig grad at hvilket areal punktlasten fordeles over. Disse spændinger vil også for gulve til boligformål væsentligt overstige de regningsmæssige styrker. Dette kan forsvares fordi gulvet ikke er en primær konstruktion fordi der er et betondæk umiddelbart nedenunder, der kan optage lasterne i tilfælde af brud. Dimensioneringen af strøgulve må derfor baseres på en ingeniørmæssig vurdering af acceptable nedbøjninger og last/styrke under normale brugsforhold. Lidt regnerier som baggrund for svaret: Gennemlockning for punktlast: Tilfældigvis giver 1,5 kn på ø25 mm og 7 kn på 100 x 100 mm omtrent samme forskydningsspænding over pladetykkelsen, knap 1 MPa. Og den regningsmæssige forskydnigsstyrke er over 2 MPa for alle spånplader efter EN 312 (jf SBi 210), så selv med partialkoefficient kan gennemlockning eftervises beregningsmæssigt. Fladelast: Med strøer pr 600 mm bliver bøjningsspændingen i pladen for fladelasten 6 kn/m2 af størrelsesordnen 0,1 0, ^2 /(0,167 22^2) = 2,67 MPa. Med partialkoefficient 1,3 bliver det 3,5 MPa. Den regningsmæssige bøjningsstyrke er omkring 5 MPa. OK Bøjning for punktlast: Bøjningsspænding fra punktlast på 7 kn placeret midt mellem to strøer (arealet den fordeles over er ret ligegyldigt i den forbindelse). Det er svært at regne ud, men hvis man antager at den effektive lastbredde er halvdelen af strøafstanden bliver spændingen 0, /(0, ^2) = 43 MPa, hvortil kommer partialkoefficient. Spændingen er altså omkring 10 gange større end styrken. En reduktion af strøafstanden 38

39 ændre ikke spændingen med disse antagelser, hvilket ikke er helt korrekt, men effekten er næppe stor. 39

40 Forespørgsel nr Emne: LAK 2.2 & DS (5)P Spørgsmål: DS 409 LAK 2.2 og DS (5)P: I DS 409 LAK 2.2 regnes med 0,8G ved undersøgelse af løft og væltning af en konstruktion. I DS (5)P er anført, at for konstruktioner omfattet af DS415 anvendes 1,0G. Ved beregning af et bygningsfundament er jeg i tvivl om, hvordan funderingsnormens anvisning skal forstås. Skal man ved beregning af fundamentet benytte 0,8G for den egenlast, der kommer fra bygningen, og 1,0G for fundamentet, jord og grundvand? Eller kan man for al egenlast regne 1,0G? Svar: Udvalget vil komme med et mere uddybende svar, når standardiseringsudvalget for fundering har revideret deres norm. Bemærk i øvrigt svar på tidligere forespørgsel 12 af ; Jævnfør DS hjemmeside under forespørgsler og svar. 40

41 Forespørgsel nr Emne: Rytmisk personlast definition af Fp Spørgsmål: Vedrørende fri/bunden snelast i tilfælde hvor den virker til gunst, så fik jeg svar af det link du sendte mig. Tak for det... Jeg sidder nu og kigger i sammen norm side 15 vedr. rytmisk personlast hvor der under pkt (1) ved definitionen af størrelsen Fp henvises til et pkt (5)P. Men jeg kan ikke finde nogen normtekst under pkt men kun vejledningstekst (5). Er det en fejl at der er røget et P for meget på i henvisningen? Svar: Ja, det er en fejl. Henvisningen skulle være til 3.1.7(5) i stedet for til 3.1.7(5)P. 41

42 Forespørgsel nr Emne: Avlsbygninger i lav sikkerhedsklasse Spørgsmål: Det står nævnt, at visse af landbrugets avlsbygninger er i lav sikkerhedsklasse. Jeg regner med, at det især har noget med personophold, at gøre... Spørgsmålet kunne konkret lyde, hvor få mandtimer/uge skal der være, før man kan gå ned i lav sikkerhedsklasse? Spørgsmålet kunne vel også have mere generel relevans end landbrugsbygninger og har måske været på banen tidligere. Konkret drejer det sig om en stald med plads til et par tusind grise, hvor der pga. automatisering typisk kun er én mand 4 timer pr. døgn. I grunden bør det vel med i betragtningen, at der vel er chance for, at der er folk i stalden, hvis det stormer kraftigt, evt. ved strømsvigt, hvilket vil få foderanlæg, ventilation, varme mv. til at svigte... Svar: Vejledningsteksten i DS409:1998 (4) angiver at 1- og 2-etages bygninger med moderate spændvidder, hvor der kun lejlighedsvis kommer personer, fx visse af landbrugets avlsbygninger normalt kan henføres til lav sikkerhedsklasse. Det frie spænd på den aktuelle svinestald er ikke oplyst. Stalde af den aktuelle størrelse har ofte et spænd på ca. 25 m. Normudvalget har tidligere, se forespørgsel 21, omkring avlsbygninger med store spænd, konkluderet at sådanne bygninger bør henregnes til normal sikkerhedsklasse. 42

43 Forespørgsel nr Emne: Fastlæggelse af partialkoefficienter af 1964? Spørgsmål: Hvor finder jeg "Fastsættelse af partialkoefficienter fra 1964", da jeg skal bruge den til min forsikringssag? Svar: Dansk Standard må henvise til teknisk forlag alternativt Teknisk/Kgl. biblioteker. 43

44 Forespørgsel nr Emne: Fladelaster Spørgsmål: Jeg har et spørgsmål til DS410 kapitel 2, pkt. (5)P: Skal punktet forstås sådan at alle almindeligt forekommende bygningskonstruktioner skal regnes for den største af de anførte 3 fladelaster, eller kan man hvis der f.eks. er tale om en undervisningsbygning med meget store lokaler på m2 blot regne konstruktionerne for de faktisk forekommende (lette) vægge, der hvor de står hvilket vil betyde næsten ingen last? Eller på en anden måde: Går pkt. (1)P, som siger at egenlast bestemmes af den specifikke tyngde og dimension(placering), forud for teksten i (5)P? Og gælder dette uanset bygningstype? Svar: Ifølge DS 410 skal både (1)P og (5)P i kapitel 2 opfyldes. Der kan således kun afviges fra (5)P, hvis det kan dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig. Der skal i denne dokumentation også tages hensyn til muligheden for andre anvendelser af det pågældende lokale. Ovenstående gælder uanset bygningstype. 44

45 Forespørgsel nr Emne: DS (4) - Sikkerhedsklasser Spørgsmål: I forbindelse med definition af sikkerhedsklassen for et konkret byggeri, vil vi gerne have en udtalelse af fortolkningen af vejledningsteksten til DS 409 punkt (4) - Høj sikkerhedsklasse, hvor der er anført: "bygninger med mere end 5 etager over terræn, såfremt de ofte benyttes til ophold for personer, fx til bolig eller kontor" Vi arbejder pt. med et projekt, hvor der er 5 etager med boliger ovenpå en parkeringskælder. Parkeringskælderen er hævet mellem 0,5 og 1m over terræn for at gøre plads til vinduer og vent. til kælderen. Bygningens totale højde vil være ca. 16 m og gulvet i øverste etage er mere end 12 m over terræn. Med henvisning til ovenstående konkrete oplysninger, kan vi så tolke vejledningsteksten, som ovenfor gengivet fra DS 409 således, at bygningen ikke har 6 etager over terræn, og derfor kan behandles som en konstruktion i normal sikkerhedsklasse? Svar: Der henvises til svar på forespørgsel nr. 5. Det kan endvidere oplyses at der arbejdes på en sammenkædning af Bygningsreglementet krav til BS 120 hvor gulv i øverste etage er højere end 12 m over terræn og høj sikkerhedsklasse, såfremt de ofte benyttes til ophold for personer, fx til bolig og kontor. 45

46 Forespørgsel nr Emne: Vindzoner i DS 410 Spørgsmål: Jeg har et spørgsmål vedr. randzoner i DS Norm for last på konstruktioner. Normen angiver i afsnit , at man skal regne med en vindhastighed på 27 m/s i en randzone på 25 km fra Vesterhavet. Gælder denne regel for alle vindretninger, eller skal man tolke reglen sådan, at de 25 km gælder for vindretningen. Således vil man f.eks. for vind fra sydvest, ofte have betydeligt længere til havet. Svar: I DS 410 anføres: I randzonen regnes basisvindhastighedens grundværdi til 27 m/s ved kysten lineært aftagende til 24 m/s ved randzonens ophør. Reglen gælder under hensyntagen til alle vindretninger. De eventuelt længere skrå afstande til Vesterhavet for sydvestlig vind kan således ikke tages i regning efter DS

47 Forespørgsel nr Emne: Akseltryk Spørgsmål: Vi har et spørgsmål ang. lastnormens pkt vedr. akseltryk fra biler med en totalmasse indtil 3500 Kg og blev telefonisk henvist til at se forespørgsel nr. 18. Efter at have læst jeres svar vedr. forespørgsel nr. 18 har vi følgende spørgsmål - Skal der kun regnes med ét akseltryk på 2 x10 KN placeret det for konstruktionen farligste sted.? Hvis ikke: - Hvor stor en afstand skal der regnes med mellem akseltrykkene se skitse.( A /B afstand) - Hvor mange akseltryk skal der regnes med i et område (antal aksler) Idet vi har en bygning, som er opbygget af dæk oplagt på bjælker, er det væsentligt at vide, om der skal regnes med en givent antal akseltryk, som i værste fald kan stå lige oven på bjælken, henholdsvis på hver side af bjælken, samtidig med at der fra dækket forekommer en fladelast. Dette vil medføre en voldsom last på bjælken, hvis der regnes med punktlaster for hver ca meter center/center hen over bjælken. Svar: Som anført i afsnit 3.6 i DS410:1998 skal der kun regnes med ét akseltryk (med geometri som vist i figur 3.6 og placeret på det for konstruktionen farligste sted) samtidigt med en lodret, jævnt fordelt fladelast. 47

48 Forespørgsel nr Emne: model usikkerhed, valg af γ M for bøjning, tryk og træk, stabilitetsfænomener samt forbindelsesmidler Spørgsmål: 48

49 Svar: Vedrørende modelusikkerhed Fastsættelsen af γ 4 (materialeparameter) og γ 2 (beregningsmodel) i forslaget til ny DS 409 er baseret på en kalibrering af en samlet partialkoefficient, som derefter er splittet op i de to delkoefficienter, se baggrund i [1]. Opsplitningen er en del på den usikre side for små og store modelusikkerheder (<5 % og >25 %). Som konsekvens heraf har udvalget fjernet værdierne 0 % og 30 % i tabellen vedrørende γ 2. Da de to bidrag til usikkerheden er statistisk uafhængige vil en lille modelusikkerhed i praksis ikke kræve øget partialkoefficient. Det er derfor en særdeles god approksimation at anvende samme γ 2 for modelusikkerheder op til 5 %. S 364 beklager at dette ikke har været klart. Træ kun påvirket af bøjning vil naturligvis have lille modelusikkerhed da styrkefastsættelsen er sket ved en prøvning der minder meget om den virkelige påvirkning. Oftest vil der endda være en gunstig bias, da træelementer normalt ikke påvirkes af konstant moment over en stor del af bjælkelængden. Men modelusikkerheden er betydelig større for træk- og trykstyrken. Dertil kommer usikkerhed knyttet til indflydelsen af fugt, lastvarighed, tværsnitsdimensioner og længde af konstruktionselementer. Valg af γ M for bøjning, tryk og træk For bøjning kan den samlede partialkoefficient baseres på en variationskoefficient på 20 % på styrken og 5 % for beregningsmodellen. Idet brudformen antages at være sej uden reserve findes den samlede partialkoefficient γ M = 1,30 1,05 1,0 = 1,365 (hvor den i dag er 1,64). Disse variationskoefficienter blev i øvrigt også benyttet ved kalibrering af partialkoefficienterne i 1998-normerne. For tryk er samme værdi rimelig idet variationskoefficienten på styrken er lidt lavere (~15 %) mens modelusikkerheden er lidt højere. For træk er variationskoefficienten højere (mindst 20 %) samtidig med at brudformen er mindre gunstig og størrelseseffekten må forventes at være større end for de øvrige brudformer. Trænorm udvalget må vælge om man pragmatisk vil anvende samme partialkoefficient for træk som for bøjning og tryk, vel vidende at det er noget på den usikre side for træk, eller definere forskellige partialkoefficienter. Vedrørende stabilitetsfænomener Når der indgår stabilitetsfænomener (søjler og kipning) er modelusikkerheden væsentligt højere. Bearbejdning af tidligere søjleforsøg udført af Hans Jørgen Larsen på AUC har sandsynliggjort at variationskoefficienten for styrkeparameteren kan sættes til 15 % 49

50 svarende til variationskoefficienten for trykstyrke (korte søjler) og 13 % svarende til E- modulet (slanke søjler). Variationskoefficienten for usikkerheden på beregningsmodellen kan sættes til 20 %, se [2]. Analyser af forsøgsresultaterne viser større variationskoefficienter og endog bias mindre end 1 i visse tilfælde, men da der i forsøgene ikke er målt repræsentative trykstyrker og beregningerne er baseret på trykstyrker bestemt ud fra karakteristiske værdier, skønnes en variationskoefficient på 20 % at være passende når bias sættes til 1. Partialkoefficienten bliver derved γ M = 1,25 1,20 1,0 = 1,50. Vedrørende systemeffekt Systemeffekten for træelementer og spær består af flere bidrag, hvoraf nogle er til gunst og andre til ugunst. Det gunstige bidrag hidrører især fra at variationskoefficienten reduceres betydeligt, typisk fra 20% til 10%, mens de negative bidrag især skyldes at sandsynligheden for et svagt enkeltelement i systemet øges. Dette reducerer typisk den karakteristiske bæreevne i forhold til en normberegning. I den nuværende S 413 er systemeffekten fastsat med den regningsmæssige styrke af et enkelt element som reference. Uanset at Martin Hansson i sin afhandling har anvendt det svageste element som reference vil S 364 fastholde at både gunstige og ugunstige effekter skal medtages ved udnyttelse af systemeffekter, som i den nuværende S 413. Faktoren 1,2 i den nuværende DS 413 er bestemt med den sammenhæng mellem variationskoefficient og partialkoefficient som fremgår af den nuværende DS 409. I forslaget til ny DS 409 er forøgelse af partialkoefficienten ved høje variationskoefficienter mindre end tidligere. Det betyder at almindelig træelementer alt andet lige kan udnyttes hårdere end tidligere, men at den reducerede variationskoefficient omvendt har en mindre gunstig effekt på bæreevnen. Alt i alt synes en systemfaktor på 1,1 at være en rimelig værdi, se også JDS & JMA [3]. Vedrørende forbindelsesmidler Der foreligger kun beskedent dokumentation for de forskellige typer af samlinger mm. S- 413 referer til forsøg med Reinforecement effect of steel plates for nailed timber joints, der viser en variationskoefficient på 10 % for styrkeparameteren i beregningsmodellen og 8 % for selve beregningsmodellen. Idet svigtformen antages varslet, giver dette en partialkoefficient på γ M = 1,20 1,08 1,0 = 1,30. I forbindelse med COST action E24 Reliability of timber joints er usikkerheden knyttet til EC5 s beregningsmodel for Dowel type fastener connection undersøgt på basis af et meget stort antal forsøgsresultater (> 1000). Disse viser, at de enkelte svigtformer i EC5 beregningsmodellen har variationskoefficient på % og bias på Styrkeparameteren i beregningsmodellen baseres på en approximativ model hvori indgår densiteten af træet. Da densiteten har en variationskoefficient på ca. 10 % vil en værdi for variationskoefficienten på 13 % være rimelig. Variationskoefficienten på beregningsmodellen kan sættes til 10 %. Idet svigtformen antages varslet, giver dette en partialkoefficient på γ M = 1,23 1,10 1,0 = 1,35. Da der for andre samlingstyper ikke foreligger dokumentation vurderes det rimeligt at anvende γ M = 1,35. 50

51 Forespørgsel nr m.fl. Emne: EN og planlagre Spørgsmål (uddrag): Svar: Det er udvalgets opfattelse, at afsnittet om planlagre ikke bør udgå. Kun punkt (1) er normativt og punkt (2) udsiger blot at man skal vise at væggen er tilstrækkelig fleksibel til at aktivt tryk kan udvikles for at man må regne med aktivt tryk. Det vil fx ikke være tilfældet for et en cirkulær silo. Punktet er derfor korrekt formuleret. Beregningsreglerne i (3) og (4) kan frit ændres i det nationale anneks og der er derfor ikke grund til at gøre indvendinger mod simple regler på den sikre side. Det er korrekt at Note 2 i punkt (3) ikke tager hensyn til at trykket ved skrå overflade ikke svarer til en uendelig lang skråning. Udvalget vil gøre CEN opmærksom på dette forhold. Udvalget kan ikke se nogen modstrid mellem definitionerne i 3.3 (14) og (4,6,8). De er hver for sig i overensstemmelse med definitionerne i 1.5. Jeg kan oplyse, at der ikke er taget stilling til, om der skal udarbejdes et nationalt anneks til denne norm og i den forbindelse hører vi gerne kommentarer hertil. 51

52 Forespørgsel nr Emne: robusthed og acceptable kollapsomfang. Spørgsmål: 1) Hvad forstås ved "etagearealet"? Er det arealet af én etage, to etager eller hele bygningens samlede etageareal? 2) Hvorfra kommer tallene "240 m2" og "360 m2"? 3) Kan eftervisning vha. "bortfald af element" udføres således: Et vilkårligt 3 m vægstykke (eller en vilkårlig søjle) på én etage bortfalder. Dette medfører, at der maksimalt falder dæk ned svarende til 15 % af etagearealet. Bygningen er dermed tilstrækkeligt eftervist at være robust? 4) Skal man eftervise, at de intakte dæk kan klare den "nedstyrtningslast", der måtte komme fra de ovenstående dæk? Svar: 1) Etagearealet er den enkelte etages areal, forstået således, at for en bygning med et areal på m² pr. etage, accepteres et kollaps på op til 150 m² i 2 etager umiddelbart over hinanden. 2) Det angivne maksimale arealer på 240 m² hhv. 360 m² er baseret på et skøn. 3) Ja jf (2) i DS 409:1998, under forudsætning af at kravene i DS 411 er opfyldt for den aktuelle bygning, og dækskiven dermed er udført med den i DS 411 foreskrevne armering. 4) Nej, det er ikke påregnet, at man generelt skal eftervise bæreevnen overfor nedstyrtningslast på underliggende dæk. Det skal bemærkes, at teksten i DS 409/Till.1:2003 punkt 5(11) er en vejledningstekst. Derfor bør "acceptabelt kollapsomfang" revurderes for bygninger med specielle konstruktive og geometriske udformninger, f.eks. hvor der er en betydelig risiko for at bortfald af element kan føre til progressivt kollaps pga. nedstyrtningslast som følge af bortfald af element (eksempelvis hvor underliggende dæk har en væsentligt større spændvidder end ovenliggende opstroppede dæk). 52

53 Forespørgsel nr Emne: butiksarealer og fastlæggelse af belastning Spørgsmål: Spørgsmål vedr. DS410, nærmere bestemt nyttelasten for mindre butikker/større butikker (møbel butik med lager). Det bebyggede areal er på rundt regnet på 6500 kvm. Bygningen er i 2 plan og møbelbutikken udgør 4900 kvm desuden er butikken opbygget med mindre udstilllings øér. Spørgsmålet er hvordan man definerer en mindre og en større butik, dvs.om der skal regnes med 3,0 kn/kvm eller 5,0 kn/kvm som nyttelast. Elementfabrikken mener at bygningen aldrig vil blive belastet med mere end 3,0kN/kvm. Samtidigt mener de, at hvis element dækket bliver dimensioneret for 5,0 kn/kvm vil det foresage revner i gulvet, hvis elementet ikke bliver udsat for denne dimensionsgivende last. Svar: Idet der er tale om et større butiksareal, vil fastlæggelse af belastningen skulle ske på grundlag af dette, dvs. svarende til lastkategori D2 "større butikker" 5,0 kn/kvm. At den aktuelle første bruger af lokalerne forventeligt ikke vil belaste med mere end 3,0 kn/kvm, er ikke den afgørende parameter for lastansættelsen. Lastansættelsen skal tilgodese at arealerne er dimensioneret for en mulig belastning hidhørende fra samme funktionalitet (aktuelt butikker). 53

54 Forespørgsel nr Emne: klimaændringer Spørgsmål (forkortet): Svar: Vedrørende din forespørgsel har vi samlet følgende svar fra respektive norm- og Standardiseringsudvalg. ATV udarbejdede i 2003 rapporten: Effekter af klimaændringer tilpasninger i Danmark. Rapporten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe under ATV s Tænketank. Arbejdsgruppens formand var Ingeniørdocent Bjarne Chr. Jensen og 2 af medlemmerne 54

55 var Divisionschefer hos Danmarks Meteorologiske Institut, Anne Mette K. Jørgensen, og formanden for normudvalget for sikkerhed og last, Svend Ole Hansen. En del af arbejdsgruppens opgave var at etablere fremskrivninger af klimaet i Danmark og vurdere, hvorledes og i hvilket omfang de nugældende konstruktionsnormer skal tilpasses det fremtidige klima. Danmark Meteorologiske Institut gennemførte beregninger af klimaændringer under forskellige scenarier. Nedenfor anføres de beregnede klimaændringer på 100 års sigt og de efterfølgende overvejelser i DS norm- og standardiseringsregi: 1. Gennemsnitstemperaturen og havtemperaturen stiger 3-5º C Dette giver ikke anledning til væsentlige ændringer i lastnormen DS 410. Den højere havtemperatur tyder på, at den karakteristiske islast i DS 410 kan reduceres, når klimaændringerne er indtruffet. 2. Mindre sne, op til en halvering af snelasten Den mindre snelast i fremtiden kan ikke tages i regning nu, da konstruktionernes sikkerhed også skal være tilstrækkelig under de nuværende forhold. 3. De ekstreme vindhastigheder stiger 0-10% De højere ekstreme vindhastigheder kunne give anledning til at øge basisvindhastigheden. Dette er ikke gjort endnu, da de nuværende basisvindhastigheder til en vis grad allerede indeholder den beregnede virkning af klimaændringerne. 4 Årsnedbøren stiger 10-20%, sommernedbøren falder 10-25% og den ekstreme sommernedbør stiger 10-20% Den øgede nedbør kan give anledning til en opgradering af afløbssystemer ved nyanlæg og renovering til de forventede fremtidige nedbørsforhold. Der foreligger europæiske standarder for afløbssystemer, som anvendes i Danmark og som giver muligheder for at indsætte nationale niveauer. Spildevandskomiteen (IDA) og DANVA har netop udgivet et skrift (Funktionspraksis for afløbssystemer under regn), som bl.a. lægger op til, at der skal tages hensyn til klimaændringer ved nyanlæg og renoveringer. Miljøstyrelsen har desuden igangsat projekter med henblik på at fastlægge regnintensiteterne i ekstrem regn til brug for en fremtidig dimensionering af afløbssystemerne 5 Havstigning af størrelsesordenen 0.5 m. Højere ekstrem højvande som følge af vindændringer: Indre kyster 0.10 m, Vadehavet m. Den højere vandstand giver anledning til øget opdrift på konstruktioner. Havstandsstigning vil også medføre, at grundvandsstanden vil stige tæt ved kysterne For såvel konstruktioner tæt ved kysten som på havet tages der i dag hensyn til at vandstanden kan stige. Fra sag til sag vurderes om havstandsstigningen vil have indflydelse på beliggenheden af det regningsmæssige grundvandsspejl. I dag sikres bygninger mod opdrift, enten ved tilstrækkelig ballast og vandtætning, eller ved overløbssikringer eller ved pumpning fra drænsystemer. Det kan forudses at flere bygninger end i dag skal sikres. Sikringerne består dog at kendt teknologi, som der er gode erfaringer med. For vindmøller giver klimaændringerne ingen direkte anledning til normændringer. Dette skyldes, at serien af vindmøllestandarder (IEC/EN/DS 61400) kræver, at vindmøllekonstruktionen skal vurderes mod de lokale klimaforhold, fx vha nationale lastog 55

56 sikkerhedsnormer. Som du kan se af punkterne ovenfor, har DS normudvalg for sikkerhed og last taget hensyn til klimaændringer i de anførte specifikationer i de nugældende normer DS 409 og DS 410. Forholdene er også indeholdt i de kommende europæiske normer (Eurocodes). For at undgå misforståelser ønsker normudvalget at fastslå følgende: De vindfremkaldte skader under december orkanen i 1999 skyldes ikke for små regningsmæssige vindlaster i normerne, men dårlig vedligeholdelse og / eller, at de gældende normer for sikkerhed og last ikke var overholdt. Det regningsmæssige vindstød i lastnormen DS 410:1998 er øget i forhold til den tidligere lastnorm DS 410:1982. har DS normudvalgene for vindmøller, fundering, off-shore og afløbsteknik vurderet klimaændringerne og har ingen yderligere kommentarer, idet klimaændringerne kan håndteres i det foreliggende norm og standardiseringsgrundlag. Klimaændringers indflydelse vil som nu løbende blive vurderet i forbindelse med norm og standardiseringsarbejdet. Vi håber, at du kan anvende ovenstående som en opdatering af status på norm og standardiseringsområdet. Endvidere henledes opmærksomheden på DS hjemmeside og Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside 56

57 Forespørgsel nr Emne: robusthedskrav Spørgsmål: Svar: Der henvises til DS/Inf

58 Forespørgsel nr Emne: udregning af det acceptable kollapsomfang Spørgsmål: 1) Hvad forstås ved "etagearealet"? Er det arealet af én etage, to etager eller hele bygningens samlede etageareal? 2) Hvorfra kommer tallene "240 m2" og "360 m2"? 3) Kan eftervisning vha. "bortfald af element" udføres således: Et vilkårligt 3 m vægstykke (eller en vilkårlig søjle) på én etage bortfalder. Dette medfører, at der maksimalt falder dæk ned svarende til 15 % af etagearealet. Bygningen er dermed tilstrækkeligt eftervist at være robust? 4) Skal man eftervise, at de intakte dæk kan klare den "nedstyrtningslast", der måtte komme fra de ovenstående dæk? Svar: 1): Etagearealet er den enkelte etages areal, forstået således, at for en bygning med et areal på m² pr. etage, accepteres et kollaps på op til 150 m² i 2 etager umiddelbart over hinanden. 2): Det angivne maksimale arealer på 240 m² hhv. 360 m² er baseret på et skøn. (HHC: Jeg synes ikke man skal anlægge en specifik fortolkning af 360=2x180 m². Derudover bør man ikke henvise til manglende indsigelser ifm. høringen. Hvis myndighederne finder de angivne retningslinier urimelige må de komme op med et nyt forslag) 3): Ja jf (2) i DS 409/Till.1:2003, under forudsætning af at kravene i DS411 (3 m) er opfyldt for den aktuelle bygning, og dækskiven dermed er udført med den i DS411 foreskrevne armering. (HHC: maks. areal fremgår af (2), der henviser specifikt til 5 (11), og behøver derfor ikke blive gentaget) 4): Nej, det er ikke påregnet, at man generelt skal eftervise bæreevnen overfor nedstyrtningslast på underliggende dæk. Det skal bemærkes, at teksten i DS409/Till.1:2003 punkt 5(11) er en vejledningstekst. Derfor bør "acceptabelt kollapsomfang" revurderes for bygninger med specielle konstruktive og geometriske udformninger, f.eks. hvor der er en betydelig risiko for at bortfald af element kan føre til progressivt kollaps pga. nedstyrtningslast som følge af bortfald af element (eksempelvis hvor underliggende dæk har en væsentligt større spændvidder end ovenliggende opstroppede dæk). 58

59 Forespørgsel nr. 49 Emne: planlagre og DS/EN Spørgsmål (forkortet): Svar Last- og Sikkerhedsudvalget har nu behandlet forespørgsler og mener ikke afsnittet om planlagre bør udgå. Kun punkt (1) er normativt og punkt (2) udsiger blot at man skal vise at væggen er tilstrækkelig fleksibel til at aktivt tryk kan udvikles for at man må regne med aktivt tryk. Det vil fx ikke være tilfældet for et en cirkulær silo. Punktet er derfor korrekt formuleret. Beregningsreglerne i (3) og (4) kan frit ændres i det nationale anneks og der er derfor ikke grund til at gøre indvendinger mod simple regler på den sikre side. Det er korrekt at Note 2 i punkt (3) ikke tager hensyn til at trykket ved skrå overflade ikke svarer til en uendelig lang skråning. Udvalget vil gøre CEN opmærksom på dette forhold. Udvalget kan ikke se nogen modstrid mellem definitionerne i 3.3 (14) og (4,6,8). De er hver for sig i overensstemmelse med definitionerne i 1.5." 59