Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S"

Transkript

1 Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/ Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder: Allan Andersen

2 Dato: 29/ B4-1-F12 S2

3 Aalborg Universitet Esbjerg Byggeri & Anlægskonstruktion Projekt titel: Tema: Underemne: Ny fabrikshal for Bygningen og dens omgivelser Dokumentationsrapport for stålkonstruktioner Projektperiode: 02/ til 29/ Afleveringsdato: 29/ Hovedvejleder: Faglig vejleder: Jens Hagelskjær Allan Andersen Antal sider: 80 Synopsis: Denne dokumentationsrapport omhandler dimensionering af de stålkonstruktioner som vil indgå i nye fabrikshal på Skagerrakvej i Kjersing, Esbjerg N. I denne rapport fastlægges dimensioner på bærende stålelementer som stålrammer, gavlsøjler, vindgitre, kranskinne etc. som alle danner skellet af hallen. Herudover er der også dimensioneret en del af de stålsamlinger som vil indgå i konstruktionen. Gruppemedlemmer: Allan Vind Aske Feldberg Arber Kadriu Alaa Taha Rasmus Johan Johansen Dato: 29/ B4-1-F12 S3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beregningsforudsætninger Stålkvalitet og styrketal Dimensionering af hallens stålrammer Lastdata Materialedata Bæreevneeftervisning af rammerne uden udfligninger Bæreevneeftervisning af rammerne med udfligninger Eftervisning af tværsnitsklasse Eftervisning af rammehjørnets bæreevne Normal- og forskydningskræfternes indvirkning på momentbæreevnen Kipning samt søjlevirkning for rammerne Konklusion på stålrammerne Dimensionering af gavlsøjlerne Lastdata Karakteristiske og regningsmæssige laster Materialedata Bæreevneeftervisning Dimensionering af stålbjælken over porten Lastdata Statisk system Regningsmæssige momenter og forskydningskræfter Materialedata Bæreevneeftervisning Momentbæreevne Forskydningsstyrken Dimensionering af vindgitrene Lastdata Materialedata Bæreevneeftervisning af vindgitrene Bæreevneeftervisning af nedføringsgitrene Lastdata Bæreevneeftervisning Dimensionering af kranskinnen Dato: 29/ B4-1-F12 S4

5 7.1 Krandata Materialedata Lastdata Lastdata Bæreevneeftervisning af kranskinnen Det globale tilfælde Det lokale tilfælde Kipning af bjælken Bæreevneeftervisning Anvendelsesgrænsetilstand Nyttelast Beregningsforudsætninger til stålsamlingerne Stålkvalitet og styrketal Boltespecifikationer Svejsespecifikationer Dimensionering af kipsamlingen Eftervisning af svejsning af pladen Fastsættelse af pladetykkelse Eftervisning af trækpåvirkede bolte Eftervisning af trækbæreevne Eftervisning af gennemlokning Eftervisning af forskydningspåvirkede bolte Eftervisning af hulrandsbæreevne Eftervisning af overklipningsbæreevne Brudform Dimensionering af gavlsøjlesamlingen Eftervisning af svejsningen mellem plade 1 og plade Fastsættelse af plade 2 s tykkelse Eftervisning af trækpåvirkede bolte Eftervisning af trækbæreevne Eftervisning af gennemlokningsbæreevnen Brudform Dimensionering af kranskinnesamlingen Eftervisnig af svejsning af plade 1 og 2: Eftervisning af pladens bæreevne Dato: 29/ B4-1-F12 S5

6 11.2 Eftervisning af svejsning af plade 3, 4, 5 og 6: Eftervisning af bæreevnen af plade 4, 5 og Fastsættelse af pladetykkelse for plade 3: Eftervisning af trækpåvirkede bolte: Eftervisning af trækbæreevne Eftervisning af gennemlokningsbæreevne Svejsning af plade 7: Eftervisning af bæreevnen af plade Dimensionering af vindgittersamlingen Lastdata Eftervisning af svejsningen mellem stålramme og plade Eftervisning af svejsningen mellem gitterrøret og plade Eftervisning af boltenes bæreevne Eftervisning af hulrandsbæreevnen Eftervisning af overklipningsbæreevnen Dimensionering af rammehjørnesamlingen Materialedata Dimensionering af rammefodssamling Eftervisning af svejsning af pladen: Fastsættelse af pladetykkelse: Eftervisning af trækpåvirkede bolte: Eftervisning af trækbæreevne Eftervisning af gennemlokningsbærevene Eftervisning af forskydningspåvirkede bolte Eftervisning af hulrandsbæreevne Eftervisning af overklipningsbæreevne Brudform Forankringsstænger Dato: 29/ B4-1-F12 S6

7 1 Indledning I denne dokumentationsrapport for stålkonstruktioner redegøres der for dimensionerne på en lang række stålelementer. Dimensioneringen er grundlæggende delt i en overordnet dimensionering, hvor alle stålelementer bliver dimensioneret, og en mere detaljeret dimensionering, hvor en række samlinger vil blive dimensioneret. Herunder er en liste over de overordnede konstruktionsdele som i det følgende vil blive dimensioneret: - Hallens stålrammer R1 - Hallens Gavlsøjler SS1 - SS10 - Hallens stålbjælke over skydeporten SB1 - Hallens vindgitre SG AI - SG HQ - Hallens nedføringsgitre SG AX, SG IX, SG HX og SG QX - Hallens kranskinne SB2 Derudover vil der blive dimensioneret følgende samlinger: - Kipsamling - Gavlsøjlesamling - Kranskinnesamling - Vindgittersamling - Rammehjørnesamling - Rammefodssamling Tegninger I tegningsmappen under stålkonstruktioner findes følgende tegninger: - ITS1 Stålkonstruktioner, plantegning - ITS2 Opstalt af stålrammen R1 - ITS3 vindgitter - ITS4 Nedføringsgitter - ITS5 Detaljetegning Stål, Kipsamling - ITS6 Detaljetegning Stål, Gavlsøjlesamling - ITS7 Detaljeregning Stål, Kranbjælkesamling - ITS8 Detaljetegning Stål, Vindgittersamling - ITS9 Detaljetegning Stål, Rammehjørnesamling - ITS10 Detaljetegning Stål, Rammefodssamling Henvisninger Til de følgende beregninger er der fundet information i: - DS/EN 1993 FU:2009 Stålkonstruktioner - Teknisk Ståbi fra Nyt Teknisk Forlag 21. udgave (Forkortes TS) - Finite Element programmet Trusslab Bilag - Som bilag til stålkonstruktioner findes alle disse i bilagsmappen Bilag S. Det drejer sig om i alt 5 bilag, bilag S1 til bilag S5. Der er en indledning til bilag S2 da denne strækker sig over flere dokumenter. Dato: 29/ B4-1-F12 S7

8 2 Beregningsforudsætninger Dokumentationsrapporten for stålkonstruktioner vil indeholde to afsnit med beregningsforudsætninger. I dette afsnit vil beregningsforudsætningerne for de overordnede konstruktionsdele fastlægges og de skal danne grundlag for beregningerne til disse konstruktionsdele igennem hele dokumentationsrapporten for stålkonstruktioner. I afsnit 8 vil beregningsforudsætningerne for stålsamlingerne forekomme. 2.1 Stålkvalitet og styrketal Styrkeklassen, som gør sig gældende for samtlige stålelementer, er som følger: Styrkeklasse Materialetykkelse, [mm Karakteristisk flydestyrke, MPa S Tabel S 1: Styrkeklassen der gør sig gældende for alle stålelementerne. Til beregning af den regningsmæssige flydestyrke benyttes følgende partialkoefficienter: Ved bæreevne af Ved beregning af Partialkoefficient Tværsnit, normalkræft og moment Tværsnit, forskydningskraft Elementer da det er normal kontrolklasse. Regningsmæssige flydestyrker Effektivt tværsnit Plastisk bæreevne Søjler Tværbelastede søjler Kipning Tabel S 2: Partialkoefficienter. Og Der skal gøres opmærksom på, at den karakteristiske flydestyrke i kombination med partialkoefficienterne ikke altid vil forekomme i beregningerne. Der skal derfor skelnes mellem de to regningsmæssige flydestyrker ved betragtning af størrelsen på disse. Dato: 29/ B4-1-F12 S8

9 3 Dimensionering af hallens stålrammer Hallen består af i alt 11 stålrammer, mere specifikt 2-charniers rammer som det allerede er fastlagt i Præsentationsrapporten. Rammerne består af IPE-500 profiler og er forstærket i hjørnerne i form af udfligninger (se Tegning ITS2). I dette afsnit vil dimensioneringen af rammerne fremgå. Det eftervises at rammerne med tilhørende udfligninger kan optage de laster, som rammerne udsættes for. 3.1 Lastdata Rammerne bliver udsat for en egenlast, en nyttelast, en snelast samt en vindlast. I og med at der er flere tilfælde for snelasten og vindlasten, vil der være adskillige lasttilfælde at tage hensyn til når der foretages lastkombinationer. Lasttilfældene som fremgår af bilag S1, er fremkommet ved at tage lasttilfældene, hver for sig og finde reaktionerne og momenterne for hvert tilfælde. Som det fremgår af bilaget, så er der henholdsvis to vindtilfælde for en vindlast fra nord (N1 og N2) og en vindlast fra syd (S1 og S2). Det skyldes at der ved en vindlast fra nord og syd både kan opstå tryk og sug på taget (se afsnit 5 Vindlast i Lastrapporten). De to lasttilfælde som er markeret i bilag S1 er dimensionsgivende. Det ene tilfælde giver det største moment i rammehjørnerne, hvor det andet giver det største positive moment i rammebjælken: Figur S 1: Lasttilfælde L1, hvor nyttelasten er dimensionsgivende. Her opstår det største positive moment i rammebjælken. Dato: 29/ B4-1-F12 S9

10 Figur S 2: lasttilfælde L2, hvor snelasttilfælde 1 er dimensionsgivende. Her opstår det største moment i rammehjørnerne. Ud fra lasttilfælde L1 og L2 fås de nødvendige momenter, normalkræfter og snitkræfter til bæreevneeftervisning af rammen. Det skal dog bemærkes, at der grundet udfligningerne i rammehjørnerne sker en momentreduktion i rammebjælken og en momentforøgelse i rammehjørnerne på grund af større stivhed i rammehjørnerne. Momentkurven og kurverne for normalkræfterne og forskydningskræfterne findes i bilag S Materialedata Materialedata for IPE-500: Areal: Inertimoment, y: Inertimoment, z: Vridnings inertiradius: Hvælvingsinertimoment: Plastisk modstandsmoment: Materialedataene for udfligningen ved rammehjørnerne findes i bilag S Bæreevneeftervisning af rammerne uden udfligninger Uden udfligninger vil hele rammen bestå af en IPE-500 profil. Rammens bæreevne vil dog ikke kunne optage det største moment i hjørnerne. Den regningsmæssige bæreevne for en IPE-500 profil er: Dato: 29/ B4-1-F12 S10

11 Største positive moment er Rammebjælke:. og største moment i hjørnerne er dimensionen er OK! Rammehjørne: dimensionen er IKKE OK! Som det ses er dimensionen i rammehjørnetværsnittet ikke er tilstrækkeligog derfor skal rammehjørnerne forstærkes ved hjælp af udfligninger. 3.4 Bæreevneeftervisning af rammerne med udfligninger Rammehjørnerne vil ved udfligningerne have følgende dimensioner: Figur S 3:Figuren forestiller en halv ramme, hvor dimensionerne for rammehjørnerne er givet. Den største bredde på rammen vil være på 800mm (hjørnet). Udfligningerne består til forskel fra resten af rammen af et opsvejst I-profil med samme flangedimensioner som ved en IPE-500 profil, dog med en kropslængde og kropstykkelse til forskel. Kropstykkelsen er på 12mm og kropslængden (højden af profilet) ændrer sig lineært fra 500mm til 800mm over en længde på 3470mm som det fremgår af figur S3. Tykkelsen på 12mm er nødvendig, da det ønskes at hele rammen skal være i tværsnitklasse Eftervisning af tværsnitsklasse Der vil her fremgå en tværsnitsklasseeftervisning af rammen ved startudfligning samt ved rammehjørnet i den nævnte rækkefølge. Kroppen Der tjekkes først for kroppen ved startudfligning. Normalkræfterne findes i bilag S2 for lasttilfælde L2. Dato: 29/ B4-1-F12 S11

12 ( ) ( ) Kroppen er bøjnings- og trykpåvirket og derfor gælder følgende for tværsnitsklasse 1: Tværsnitsklasse 1 OK! Flangen Der tjekkes for flangen ved startudfligning. Flangen er kun trykpåvirket og derfor gælder: Tværsnitklasse 1 OK! Da det kun er kroppen der ændrer sig ved udfligningen er det kun nødvendigt at undersøge om kroppen er tværsnitsklasse 1 samtlige steder i udfligningen. Der tjekkes pr. 1000mm fra startudfligning, men i dette afsnit eftervises tværsnitsklassen dog kun ved startudfligning samt ved rammehjørnet. Der vil yderligere være 2 tværsnitsklasseeftervisninger i bilag S3. Kroppen i rammehjørnet undersøges: ( ) ( ) Kroppen er bøjnings- og trykpåvirket og derfor gælder følgende for tværsnitsklasse 1: Tværsnitsklasse 1 OK! Eftervisning af rammehjørnets bæreevne Først og fremmest eftervises rammehjørnet udelukkende for de snitkræfter, som opstår i rammehjørnet. Rammehjørnets dimensioner er som følger: Dato: 29/ B4-1-F12 S12

13 Figur S 4: Viser rammehjørnets dimensioner samt hvordan systemets centerlinje ændrer sig grundet udfligningen. Grundet udfligningerne ændrer systemets centerlinje sig og ved at regne sig fra punkt A til punkt C og E kan snitkræfterne i punkt C og E findes. Det er dog ikke nødvendigt, da programmet Trusslab bruges. I bilag S2 er snitkræfterne angivet ud fra lasttilfælde L2: Rammehjørnets bæreevne eftervises: [ ] Dimensionen er OK! Det skal bemærkes, at der indtil videre er set bort fra kipning og søjlevirkning. Der vil derfor i det følgende tjekkes for både kipning og søjlevirkning. Der undersøges dog først om normalog forskydningskræfterne kan give en reduktion i momentbæreevnen Normal- og forskydningskræfternes indvirkning på momentbæreevnen De største normal- og forskydningskræfter forekommer af lasttilfælde L2. Største momenter forekommer i rammehjørnerne og der tjekkes derfor, for reduktion på momentbæreevnen i rammehjørnerne. De største normal- og forskydningskræfter i rammehjørnerne er som følger: Dato: 29/ B4-1-F12 S13

14 Normalkraft For at der ikke skal reduceres for normalkraften i momentbæreevnen, skal normalkraftudnyttelsen være mindre end 25 % samt at normalkraften er mindre end 50 % af normalkraftsbæreevnen af kroppen: og Normalkraften giver altså ingen reduktion i momentbæreevnen. Forskydning Der sker ingen reduktion i momentbæreevnen, hvis ikke overstiger 50 % af. Hvor: Forskydningskraften giver altså ingen reduktion i momentbæreevnen Kipning samt søjlevirkning for rammerne Stålrammerne skal regnes som søjler, da de både er påvirket af bøjning og et aksialt tryk. Desuden skal der tages hensyn til kipning for hele rammen, men da rammerne er fastholdt i oversiden af tagåsene, er der tale om bunden kipning. Momentkurverne for lasttilfælde L1 og L2 i bilag S2 bliver løbende brugt, når der undersøges for kipning og søjlevirkning. For at rammerne skal sikres mod kipning, skal der 11 afstivninger til pr. ramme: Dato: 29/ B4-1-F12 S14

15 Figur S 5: Der er i alt 11 afstivninger pr. ramme. Delene mellem afstivningerne er nummeret. Det skal bemærkes at del 2 og del (2), stykket mellem afstivning 1 og 2 og stykket mellem afstivning 3 og 4 udsættes for tilnærmelsesvis samme moment (se lasttilfælde L2 i bilag S2). Det samme gør sig gældende for del 3 og del (3), stykket mellem afstivning 2 og rammehjørnet og stykket mellem afstivning 3 og rammehjørnet. Som det fremgår af momentkurven i for lasttilfælde L2 så aftager momentet lineært fra rammehjørnet og ned til understøtningen. Fra rammehjørnet og hen til udfligningens start ved rammebjælken forholder momentet sig tilnærmelsesvis lineært og med tilnærmelsesvis samme værdier som ved udfligningen på rammebenet. Det er derfor nok at eftervise del 2 og 3, da del (2) og (3) forholder sig på samme måde. Eftervisning af del 3 Del 3, som har længden 1470mm, er en del af udfligningen, og derfor skal der findes en gennemsnitsværdi for samtlige tværsnitskonstanter af del 3. Disse konstanter er beregnet i bilag S3. Først findes kipningsreduktionsfaktoren og hertil anvendes Eulerlasten som findes ud fra hovedtilfælde 6 i TS tabel 6.37, da det drejer sig om bunden kipning og momentet aftager lineært. Kl-faktoren findes ved: Dato: 29/ B4-1-F12 S15

16 µ findes ved at tage forholdet mellem det største og det mindste moment for del 3: Nu kan m 6 findes ud fra tabel 6.42 i TS. Grundet kl-faktorens og µ s størrelse skal der interpoleres 3 gange: Kipningsmomentet kan nu findes ved: > Slankhedsforholdet λ LT findes ved: Φ LT -faktoren bestemmes ved: [ ] er imperfektionsfaktorenog er 0,76 for opsvejste I-profiler (se DS/EN , Ta- hvor bel 6,3): [ ] Først nu kan kipningsreduktionsfaktoren findes ved: Dato: 29/ B4-1-F12 S16

17 Da kipningsreduktionsfaktoren er fundet, skal søjlereduktionsfaktoren og interaktionsfaktoren findes. Søjlereduktionsfaktoren tager hensyn til søjlevirkningen og interaktionsfaktoren tager højde for, hvordan momentkurven ser ud og for 2. ordenseffekterne. Til forskel fra kipningen, hvor det kun var del 3 som blev betragtet, skal hele rammebenet betragtes, når der kigges på søjlereduktionsfaktoren og interaktionsfaktoren. Først findes knæklængden som er defineret som: Hvor kan aflæses i tabel 54L til. Denne værdi er aflæst ved hjælp af følgende værdier: og er stivheden for henholdsvis rammebjælken og rammebenene og betragtes for værende ens. Derudover er som svarer til forholdet mellem normalkræfterne i hver rammeben og de er forholdsvis ens. Knæklængden bliver derfor: Det relative slankhedsforhold kan nu findes ved: Hvor Eulerlasten findes som: og er gennemsnitsværdier for arealet og for inertimomentet om stærk akse. Det skyldes at hele rammebenet betragtes og her skal der tages hensyn til en gennemsnitsværdi grundet udfligningerne. Alle tværsnitsværdier efterfulgt af gns er gennemsnitsværdier for rammebenets tværsnit. Det relative slankhedsforhold bliver: Dato: 29/ B4-1-F12 S17

18 Nu kan søjlereduktionsfaktor findes: [ ] [ ] Interaktionsfaktoren findes ved: [( ) ] Hvor det ækvivalente konstante moment B.3 i Anneks B i DS/EN findes ved at betragte momentkurven og tabel Interaktionsfaktoren bliver dermed: [ ] Med de fundne faktorer kan bæreevneeftervisningen for stykket mellem afstivning 2 og rammehjørnet foretages: Det er hermed eftervist at del 3 holder! Eftervisning del 5 Del 5 består af stykket mellem afstivning 5 og 6. Stykket har længden 7290mm og består udelukkende af et IPE-500 profil. Stykket vil ikke kippe ved lasttilfælde L2, da det udelukkende bliver udsat for positivt moment. Ved lasttilfælde L1 opstår der et negativt moment i stykket og der vil derfor være mulighed for kipning. Momentkurven for netop del 5 ser ud som følger: Dato: 29/ B4-1-F12 S18

19 Figur S 6: Momentkurve for den øverste del af rammebjælken, stykket mellem afstivning 5 og -6. Momentkurven forenkles dog, så den i stedet aftager lineært. Det er lidt på den usikre side og der skal derfor tages hensyn til det ved bæreevneudnyttelsen. Først findes kipningsreduktionsfaktoren. Hvad angår Eulerlasten med hensyn til kipning kigges der på hovedtilfælde 6, da det drejer sig om bundet kipning og momentet aftager lineært. Kl-faktoren findes ved: µ findes ved at tage forholdet mellem det største og det mindste moment for stykket: Nu kan m 6 findes ud fra tabel 6.42 i TS. Grundet kl-faktorens og µ s størrelse skal der interpoleres 3 gange: Kipningsmomentet kan nu findes ved: Slankhedsforholdet λ LT findes ved: Dato: 29/ B4-1-F12 S19

20 Φ LT -faktoren bestemmes ved: [ ] hvor 6,3): er imperfektionsfaktorenog er 0,34 for valsede I-profiler (se DS/EN , Tabel [ ] Først nu kan kipningsreduktionsfaktoren findes ved: Da kipningsreduktionsfaktoren er fundet, skal søjlereduktionsfaktoren og interaktionsfaktoren findes. Til forskel fra kipningen, hvor det kun var del 5 som blev betragtet, skal hele rammebjælken betragtes, når der kigges på søjlereduktionsfaktoren og interaktionsfaktoren. Først findes knæklængden som er defineret som: Hvor kan aflæses i følgende tabel: Figur S 7: Søjlelængde for rammebjælke Dato: 29/ B4-1-F12 S20

21 Hvor: og er stivheden for henholdsvis rammebjælken og rammebenene og betragtes for værende ens. Det giver en -værdi på og knæklængden bliver da: Det relative slankhedsforhold kan nu findes ved: Hvor Eulerlasten er: og er gennemsnitsværdier for arealet og for inertimomentet om stærk akse for rammebjælken. Det skyldes at hele rammebjælken betragtes og her skal der tages hensyn til en gennemsnitsværdi grundet udfligningerne. Alle tværsnitsværdier efterfulgt af gns2 er gennemsnitsværdier for rammebjælkens tværsnit. Det relative slankhedsforhold bliver: Nu kan søjlereduktionsfaktor findes: [ ] [ ] Interaktionsfaktoren findes ved: [( ) ] Hvor det ækvivalente konstante moment B.3 i Anneks B i DS/EN findes ved at betragte momentkurven og tabel Dato: 29/ B4-1-F12 S21

22 ( ) Interaktionsfaktoren bliver dermed: [ ] Med de fundne faktorer kan bæreevneeftervisningen for stykket mellem afstivning 2 og rammehjørnet foretages: Det er hermed eftervist at del 5 holder. Del 5 er kun 27 % udnyttet og det er også ok, da momentkurven for del 5, som tidligere nævnt, er blevet betragtet som lineært aftagende og dermed var på den usikre side. Som nævnt tidligere findes bæreevneeftervisningen af del 1, 2, og 4 i bilag S3. De bliver regnet af samme princip som ved del Konklusion på stålrammerne Konklusionen på stålrammerne er, at de med et grundprofil i form af IPE-500 samt udfligninger i hjørnerne og 11 kipningsafstivninger kan optage de laster, som de bliver udsat for. Dato: 29/ B4-1-F12 S22

23 4 Dimensionering af gavlsøjlerne I det følgende afsnit vil fabrikationshallens gavlsøjler blive dimensioneret. Ved placeringen af gavlsøjlerne er der taget hensyn til den store skydeport som skal etableres ved den vestlige gavl, mens der i den østlige gavl skal placeres en lidt mindre port. Placeringen og afstanden mellem stålsøjlerne er illustreret i nedenstående figur S8. Den vestlige gavl: Figur S 8: Gavlsøjlernes placering på den vestlige gavl. Som det ses på ovenstående figur S8, som illustrerer den vestlige gavl, er stålsøjlerne placeret med forskellige afstande hinanden imellem. I det følgende eftervises det, at et IPE-240 profil har den fornødne bæreevne. Højdenpå de enkelte stålsøjler er som følger: Stålsøjle Højde SS1 + SS8 6,71m SS2 + SS7 7,47m SS3 + SS6 7,23m SS4 + SS5 8,74m SS9 + SS10 3,50m Tabel S 3: Søjlernes højde. 4.1 Lastdata Det gør sig hurtigt klart, at det er vindlasten som er dimensionsgivende for søjlerne, da vindlasten skaber et stort moment på søjlerne. Der er dog flere tilfælde der skal tages i betragtning med hensyn til vindlasten, da alt afhængigt af hvilken retning vinden kommer fra, så vil vindlasten forholde sig forskelligt. Derudover har vinden også en betydning for søjlernes normalkraft. Her er der udelukkende tale om den østlige gavl, da halvtaget er fastgjort på søjlerne ved hjælp af den inderste limtræsrem (LB2). Limtræsremmen overfører nemlig en normalkraft i hver søjle (der ses bort fra excentricitet). Følgende tre tilfælde er de værste for søjlerne og der er derfor kun fokuseret på disse: Dato: 29/ B4-1-F12 S23

24 Figur S 9: Tre værste tilfælde, hvor gavlsøjlerne bliver belastet. Ved tilfælde 1 betragtes gavlsøjle SS3 i den vestlige gavl, hvorpå en tværgående ensfordelt last i form af et vindsug virker. Dette vindsug opstår af en vindlast kommende fra nord. Dertil virker en nedadrettet normalkraft 5,12m oppe i søjlen som forekommer fra egenlasten af stålbjælken SB1 og det den bærer. Ved tilfælde 2 betragtes gavlsøjle SS2 i den østlige gavl. Her forekommer den ensfordelte last af samme situation som ved tilfælde 2. Normalkraften forekommer derimod som følge af halvtaget og virker 4,98m oppe i søjlen. Ved tilfælde 3 betragtes gavlsøjle SS2 i den østlige gavl. Her forekommer den ensfordelte last som følge af et vindtryk direkte ind på gavlen, altså en vindlast kommende fra øst. Denne situation giver dog et sug i halvtaget og derfor virker der en normalkraft 4,98m oppe i søjlen og som er opadrettet. Dette gør den nedre del af søjlen til en trækstang. Det dimensionsgivende tilfælde er tilfælde 3, hvor vinden kommer fra øst og skaber et vindtryk på gavlen på 1,06kN/m og et sug på halvtaget. Det vil umiddelbart virke som om de to andre tilfælde er værre for søjlerne, da de forårsager tryk i søjlerne, hvorimod søjlen ved tilfælde 3 er en trækstang. Dog er vindtrykket noget større for tilfælde 3 og derfor bliver dette tilfældedimensionsgivende. Dato: 29/ B4-1-F12 S24

25 4.1.1 Karakteristiske og regningsmæssige laster I det følgende vil såvel de karakteristiske som de regningsmæssige laster blive bestemt. Karakteristisk vindlast på stålsøjlerne Det største vindtryk kommende på gavlen er som nævnt 1,06kN/m 2 og virker på hele gavlen. Denne værdi anvendes til at bestemme, for hver enkelt søjle, en linjelast på søjlerne. Søjlerne SS2 og SS7 vil være dimensionsgivende til trods for, at de er mindre end SS3, SS6, SS4 og SS5. Dette skyldes, at SS2 og SS7 har en større flade, hvorpå vindlasten virker og dermed opnås det største moment ved disse søjler. Gavlsøjle N q,ss1 og N q,ss8 N q,ss2 og N q,ss7 N q,ss3 og N q,ss6 N q,ss4 og N q,ss5 Karakteristisk egenlast af søjle Linjelast 1,06kN/m mm = 2,54kN/m 1,06kN/m mm = 5,09kN/m 1,06kN/m mm = 4,24kN/m 1,06kN/m mm = 3,39kN/m Tabel S 4: Linjelast på gavlsøjlerne. Materiale Tyngde/densitet Last Note Stålkvalitet S235 Ialt 0,3kN/m Tabel S 5: Egenlast af gavlsøjlerne. Reaktioner på gavlsøjlerne fra limtræsremmen (LB2), som forekommer af en snelast, vindlast samt egenlast, har følgende værdier: N egenlast = 6,71kN N snelast = 55,88kN N vindlast = -37,58kN Regningsmæssig normalkraft: Reaktionerne fra halvtaget omregnes i det følgende til regningsmæssige værdier ved hjælp af en dominerende last i form af vindlasten. Linjelasten som påvirker gavlsøjle 2 og 7 anvendes: Den regningsmæssige normalkraft skal dog adderes med egenlasten fra selve gavlsøjlerne: Denne kraft virker som tidligere nævnt kun på de nederste 4,98m af søjlen. Regningsmæssigt moment: Den regningsmæssige vindlast kommer til udtryk som følger: Dato: 29/ B4-1-F12 S25

26 Det maksimale moment som vil påvirke søjle SS2 bestemmes: 4.2 Materialedata Materialedata for IPE-240 Areal: Modstandsmoment: 4.3 Bæreevneeftervisning Da søjlen er fastholdt mod udknækning om den svage akse og kipningsfastholdt vil bæreevneudtrykket kunne simplificeres til: Dermed opnås der en udnyttelsesprocent på 81 % og dermed er dimensionen OK! Dato: 29/ B4-1-F12 S26

27 5 Dimensionering af stålbjælken over porten Bjælken, bestående af en HEA-240 profil, vil blive udført som en kontinuert bjælke med en længde på 9525mm. Bjælken understøttes i begge ender af gavlsøjlerne SS3 og SS6, mens den vil blive påvirket til 2-akset bøjning, omkring z og y-aksen. Vindlasten forårsager bøjning om z-aksen, mens egenlasten fra den spredte forskalling og egenlasten fra stålsøjlerne som understøttes af stålbjælken forårsager bøjning om y-aksen. Lasterne vil blive ført ud i stålsøjlerne og videre ned i fundamentet. 5.1 Lastdata En vindlast fra syd giver den største bøjning om z-aksen og kan findes i tabel L18 i Lastrapporten afsnit 5, mens egenlasten for ydervæggen, som sammen med gavlsøjlerne SS9 og SS10 giver bøjning om y-aksen, kan findes i tabel L1 i Lastrapporten afsnit 2. For at finde den karakteristiske last som belaster bjælken, er det nødvendigt at kende fladearealet som påvirker bjælken. I figuren herunder er lastarealerne skitseret og opgjort i tabel S6. Figur S 10: Figuren viser det fladeareal som bjælken bliver udsat for. Zone Areal Last Rød zone Orange zone Blå zone Tabel S 6: Fladelaster som virker på stålbjælken SB1. Det er nu muligt at beregne de karakteristiske laster: Vindlast fra blå zone Vindlast fra orange zone Dato: 29/ B4-1-F12 S27

28 Egenlast fra rød zone: Bjælkens egenlast: Total ensfordelte karakteristiske egenlaster: Punktlaster fra søjler: Statisk system Herunder er det statiske system for bjælken optegnet (z-aksen): Figur S 11: Statisk system af stålbjælken SB1. Maksimale momenter og forskydningskræfter De maksimale momenter og forskydningskræfter er beregnet ved hjælp af programmet Trusslab og herunder findes programmets resultater for både y- og z-retningen. Momentet er i begge tilfælde størst på midten: Karakteristiske værdier Position y-retningen z-retningen Maksimal forskydning Over understøtningerne 9,40kN 8,5kN Maksimale moment På midten 27,70kNm 22,10kNm Tabel S 7: Karakteristiske laster for stålbjælken SB Regningsmæssige momenter og forskydningskræfter Disse findes herunder ved en lastkombination mellem vind og egenlast, hvor vindlasten vælges som den dominerende. Da der regnes i CC2 sættes K fi til 1,0 og dermed fås. Regningsmæssig forskydning: Regningsmæssige moment: Dato: 29/ B4-1-F12 S28

29 5.2 Materialedata Materialedata for HEA-240 Areal: Højde: Flangetykkelse: Kropstykkelse: Inertimoment, y: Inertimoment, z: Modstandsmoment: 5.3 Bæreevneeftervisning Ved bæreevneeftervisning tjekkes der både for momentbæreevnen og forskydningsstyrken. Momentbæreevne Den regningsmæssige bæreevne er: Der skal eftervises at: Momentbæreevnen er OK! Forskydningsstyrken Den regningsmæssige forskydningsbæreevne: Dimensionen er OK! Dato: 29/ B4-1-F12 S29

30 Dimensionering i anvendelsesgrænsetilstanden I DS/EN er angivet en anbefalet tilladelig udbøjning for stålkonstruktioner som indgår i vægge på L/200 og dermed fås: Da bjælken er påvirket om to akser bruges følgende formel til beregning af udbøjningen: Dimensionen er OK! Dato: 29/ B4-1-F12 S30

31 6 Dimensionering af vindgitrene Gittersystemet består af nogle 100mm middelsvære gevindrør og er identiske i begge ender af hallen. Gitrene kan ses på Tegning ITS1. Placeringen af gitrene er fundet ved betragtning af gavlsøjlernes placering samt modullinje D, hvor kranbjælken er placeret. Placering samt vinklerne imellem de forskellige gitre fremgår af Tegning ITS Lastdata Til dimensionering af vindgitrene skal stangkræfterne i hvert gitter kendes, og disse er fundet ved at betragte 3 vindtilfælde. Der betragtes et vindtryk kommende fra nord, øst og vest. Med vinden kommende fra nord opstår der det største sug i hver gavl, hvor der ved vind kommende fra øst og vest opstår henholdsvis tryk og sug i gavlene. Figur S 12:Et vindtryk på 1,06 kn/m2 opstået af et vindtryk kommende fra øst. Det giver en vindlast pr. søjle (markeret med blå), som giver nogle reaktioner (markeret med rødt). Figur S 13:Et vindsug på -0,68 kn/m2 opstået af et vindtryk kommende fra vest. Det giver en vindlast pr. søjle (markeret med blå), som giver nogle reaktioner (markeret med rødt). Dato: 29/ B4-1-F12 S31

32 Figur S 14: Et vindsug på henholdsvis -0,62 kn/m 2 og -1,09 kn/m 2 opstået af et vindtryk kommende fra syd. En vindlast fra syd giver næsten de samme vindlaster på gavlene som ved en vindlast fra nord (se tabel L17 og L18 i Lastrapporten afsnit 5). Dette gør at der ved både en vindlast fra syd og nord kan ses bort fra vindzone C (se figur L5 i Lastrapporten afsnit 5) og der fokuseres derfor kunne på vindzone A og B i gavlene. Det skal bemærkes, at der udelukkende kigges på den østlige gavl, da de østlige gavlsøjlers reaktioner som fremkommer af vindlasten, tilsammen er større end de vestlige gavlsøjlers reaktioner. Det skyldes at halvdelen af den vindlast som virker på porten på den vestlige gavl bliver ført ned i fundamentet og dermed ikke virker på nogen af gavlsøjlerne. De største reaktioner fremkommer af en vindlast kommende fra øst som det fremgår af figur S12 Beregningerne af de forskellige reaktioner kan ses i bilag S4. I følgende figur S15 er vindgitteret tegnet som et simpelt understøttet system, hvor stangkræfterne og reaktionerne for systemet indgår. Det skal bemærkes, at reaktionerne som fremkommer af vindlasten på gavlsøjlerne (markeret med rødt) er ganget med en faktor 1,5, da vindlasten er dominerende. Samtidig bliver bufferlasten 0 idet vindlasten er dominerende. Dermed er der med regningsmæssige værdier at gøre (se bilag S4): Figur S 15: Det statiske system for gitrene, hvorpå stangkræfterne er demonstreret. På skitsen er der set bort fra stangkræfterne som forekommer på stålrammerne. Vindgitteret skal dimensioneres efter trykstangen med den største trykkraft, som er på. Gitrene og er udsat for denne trykkraft. Dato: 29/ B4-1-F12 S32

33 6.2 Materialedata Som tidligere nævnt vælges 100mm varmevalsede middelsvære gevindrør i tværsnitsklasse 1: Diameter: Tykkelse: Inertiradius: Areal: Tværsnitsklasse 1: 6.3 Bæreevneeftervisning af vindgitrene Gitteret regnes som en trykbelastet søjle: Knæklængde, se bilag S4. Den relative materialeparameter Det relative slankhedsforhold Søjlereduktionsfaktoren Dato: 29/ B4-1-F12 S33

34 Søjlereduktionsfaktoren bestemmes ud fra tabel 6.32 i Teknisk ståbi side 274. Der er tale om søjletilfælde a. ( ) Bæreevneeftervisning Den valgte dimension er altså OK. 6.4 Bæreevneeftervisning af nedføringsgitrene I det følgende vil der blive valgt en dimension på nedføringsstængerne som skal føre stangkræfterne i gittersystemet ned i fundamentet. Nedføringsgitrene kommer til at bestå af fladstål 60x12mm som har arealet 720mm 2 og det skyldes, at de kun skal optage trækkræfter Lastdata Nedføringsgitrene skal kunne optage en normalkraft i form af træk på. Figur S 16: Figuren viser nedføringsgitrene i form af et vindkryds. Det stiplede nedføringsgitter virker ikke når kraften rammer som den gør på figuren men derimod hvis den havde været omvendt. Dato: 29/ B4-1-F12 S34

35 6.4.2 Bæreevneeftervisning Trækbæreevnen for fladstålet findes: Dimension er hermed OK! Dato: 29/ B4-1-F12 S35

36 7 Dimensionering af kranskinnen Det er valgt fra byggeherrens side, at der skal være en løbekatkran på tværs af rammekonstruktionen, beliggende langs hallens sydlige side fra modellinje 2 til modullinje 10 langs modullinje D. I dette afsnit dimensioneres den kranskinne, som løbekatkranen skal køre hen af. 7.1 Krandata Figur S 17: Oversigt over krandimensioner. Se bilag S5. Vægt 353kg A: 438mm I: 85mm Løftekapacitet 4000kg B: 491mm K: 85mm Belastning på tværs at kranskinnen (v. løftning) 2,14kN C: 500mm M: 85mm Belastning på langs af kranskinnen (v. løftning) 0,52 kn D: 130mm N min : 120mm Belastning der virker på buffere (v. løftning) 9,1 kn E: 23mm N max : 400mm F: 25mm R: 695mm G: 299mm T: 260mm H: 196mm T fl :30mm Tabel S 8: Oversigt over krandata. Det ses på løbekatkranens dimensioner, at der skal være en minimumshøjde på 196mm for at der er plads til kranen. Dertil er der et minimum og maksimum for bredden af profilet på henholdsvis 150mm og 400mm. 7.2 Materialedata Der vælges et HEB-240 profil: Højde: C-C flange: Bredde: kropstykkelse: Dato: 29/ B4-1-F12 S36

37 Flangetykkelse: Radius: Areal: Inertimoment, y: Inertimoment, z: Vridningsinertiradius: Hvælvingsinertimoment: Modstandsmoment: 7.3 Lastdata Kranskinnen består af standardprofiler a 10 meter lange HEB-240 bjælker som skæres til, således at de tilpasses til enspændvidde over 2 moduler a 4,8 meter. Bjælkens største belastning forekommer, når kranen befinder sig midt under to understøtninger som vist i det statiske system herunder: Figur S 18: Statiske system for kranskinnen. Dertil skal det bemærkes, at der er taget højde for, at kranen kan svinge og det skaber en last som virker om den svage akse. I kranoplysningerne er denne opgivet til 2,14kN. 7.4 Lastdata De karakteristiske laster Nyttelasten betragtes som kranens egenvægt samt den løftekapacitet kranen har: Egenlast af kranskinnen: De regningsmæssige laster: Dato: 29/ B4-1-F12 S37

38 7.5 Bæreevneeftervisning af kranskinnen Ved bæreevneeftervisningen af kranskinnendimensioneres der i brudgrænsetilstanden for to tilfælde, et globalt og et lokalt. Ved det globale tilfælde kigges der overordnet på om kranskinnen kan holde til de laster den bliver påvirket af. Det lokale tilfælde kigges der på om flangen kan holde til den last som kranen påfører Det globale tilfælde Ved det globale tilfælde bestemmes momenterne om den stærke samt svage akse: Spænding om stærk akse Egenlasten og nyttelasten virker på profilets stærke akse. Egenlast: Nyttelast: Det maksimale moment M max beregnes (TS 112): Det giver en spænding på følgende: Spænding om svag akse Belastning på tværs at kranskinnen virker på profilets svage akse, hvilket kan forekomme ved udsving af kranens krog samt vægt. Kraft på tværs af kranskinnen: Det giver en spænding på følgende: Dato: 29/ B4-1-F12 S38

39 Vridning om svag akse Der vilforekomme vridning om den svage akse som følge af den tværgående last. Vridningsmomentet bestemmes: Kraften F v bestemmes: Det maksimale vridningsmoment: Modstandsmomentet bestemmes til: Det giver en spænding på følgende: Det lokale tilfælde Lasten fra kranen virker således, at hver flange optager den halve last. For at bestemme hvor den største spænding forekommer på flangen, kigges der på 3 punkter, hvor det kan beregnes at punktet a bliver størst. Figur S 19: Til venstre ses hvorledes kræfterne påvirker flangerne og til højre ses de tre punkter som flangen unde r- søges for. er angrebspunktet, hvilket vil sige i midten af hjulet der flugter med flangens yderkant. Dato: 29/ B4-1-F12 S39

40 Længden e a findes ved følgende: Figur S 20: Her ses en skitse af den nederste del af profilet med tilhørende dimensioner. Derved kan spændingen i flangen findes: Hvor b er den afstand kraften virker på flangen, som er det areal hvor kraften virker i punktet a og 45 o ud til hver side af flangen. t er tykkelsen af flangen. Afstanden til flangen fra punkt a er e a plus halvdelen af hjulet, så man kommer helt ud. Figur S 21: Trykzonerne (markeret med rødt) på flangen. Dato: 29/ B4-1-F12 S40

41 Ved eftervisning af kranskinnens bæreevne anvendes Von Mises formel: ( ) ( ) ( ) er en kombination af de globale spændinger er den lokale spænding bliver 0, da de maksimale spændinger kombineres og alle virker yderst på flangen, dette tilfælde er på den sikre side, og er da konservativt regnet som et overslag. Dog er der indtil videre set bort fra kipning og da dette kan opstå, skal en kipningsundersøgelse tages med i betragtning Kipning af bjælken Der er tale om fri kipning, da ingen af flangerne er fastholdt. Kipningsundersøgelsen tager kun udgangspunkt i nyttelasten og der ses bort fra egenlasten da den er meget lille. Figur S 22: Det statiske system dog hvor bjælken kun betragtes mellem 2 understøtninger. Det største moment mellem understøtningerne A og B og momentet ved understøtning B er: Kl-faktoreren kan beregnes ved Der er tale om hovedtilfælde 2, da der kun er moment i den ene ende. Dato: 29/ B4-1-F12 S41

42 Forholdet mellem momenterne: Der interpoleres 3 gange for at finde m 2 : Det er med til at give en Eulerlast på: Nu kan kipningsmomentet findes: Slankhedsforholdet λ LT kan da findes ved: Da der anvendes et HEB-profil bliver slankhedsforholdet: Φ LT -faktoren bestemmes da ( ) Dato: 29/ B4-1-F12 S42

43 Kipningsreduktionsfaktoren kan nu findes Bæreevneeftervisning Derved kan Vons Mises formel eftervises, hvor kipningsreduktionsfaktoren er ganget på bæreevnen. ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Dimensionen HEB 240-profil OK! 7.6 Anvendelsesgrænsetilstand Nedbøjningen findes for de globale laster, virkende omkring den stærke akse. Der skal findes en nedbøjning for både egenlasten og nyttelasten. Maksimal vertikal deformation jf. Eurocodes Nyttelast Nedbøjningen findes der hvor momentet er størst: Dato: 29/ B4-1-F12 S43

44 Største nedbøjning findes altså 1,95m fra understøtningen og bestemmes til: ( ) ( ) Figur S 23: Det statiske system, hvor det er demonstreret, hvor den største nedbøjning forekommer. Egenlast Nedbøjningen for egenlasten regnes lidt konservativt, idet systemet betragtes som en simpel understøttet bjælke over et fag med største moment i midten af bjælken. Figur S 24: Et simplere statisk system, hvor det er demonstreret hvor den største nedbøjning er. Den samlede nedbøjning bliver Nedbøjning OK! Dato: 29/ B4-1-F12 S44

45 8 Beregningsforudsætninger til stålsamlingerne Denne rapport indeholder en dimensionering af 6 stålsamlinger, som alle beskrives, designes og eftervises med hensyn til bæreevne. Det drejer sig om følgende samlinger: - Kipsamling - Gavlsøjlesamling - Kranskinnesamling - Vindgittersamling - Rammehjørnesamling - Rammefodssamling Som det fremgår af navnene på samlingerne, så er de alle navngivet for, hvor på stålkonstruktionen samlingen finder sted. Rækkefølgen stemmer overens med rækkefølgen i tegningsmappen. 8.1 Stålkvalitet og styrketal Gennemløbende i alle samlingsdetaljer bruges der følgende stålkvaliteter og styrketal for samtlige konstruktionsdele og bolte: Styrkeklasse S235 Materialetykkelse, mm Karakteristisk flydestyrke, MPa Tabel S 9: Stålkvalitet og styrketal som løbende bliver brugt i samlingsdetaljerne. Karakteristisk trækbrudstyrke, MPa 360 Specifikt for bolte: Bolteklasse Styrketal, MPa Styrketal, MPa Tabel S 10: Boltklasserne som løbende bliver brugt i samlingsdetaljerne. Følgende partialkoefficient bruges til eftervisning af svejse- og boltesamlinger: Hvor. Dato: 29/ B4-1-F12 S45

46 8.2 Boltespecifikationer Der bliver brugt følgende to boltestørrelser gennem alle samlingsdetaljer: Figur S 25: Boltespecifikationer Følgende bolte kategorier gør sig gældende løbende i samlingerne: Figur S 26: Kategorier af boltesamlinger. Den fulde tabel findes i DS/EN Dato: 29/ B4-1-F12 S46

47 8.3 Svejsespecifikationer Til samlingerne bruges der følgende svejsesømme: Figur S 27: Svejsesømme Til eftervisning af svejsninger bruges korrelationsfaktoren som fastsættes til anvendes stålstyrkeklasse S235., da der Dato: 29/ B4-1-F12 S47

48 9 Dimensionering af kipsamlingen Samlingen udføres som en flangesamling med en plade svejst på hver af de to rammebjælker, som sidenhen boltes sammen. I dette afsnit eftervises det at M bolte og svejsesamlingen er dimensioneret korrekt ud fra gældende normer og eurocodes. Boltningen udføres med de indbyrdes afstande og fundet ud fra følgende beregninger for de absolute og optimale minimumsafstande: fastsættes til 199mm. Figur S 28: Hul- og kantafstande Der dimensioneres ud fra det værste lasttilfælde for kippen og følgende værdier af moment, normalkraft og forskydningskraft er fundet: Figur S 29: Kipsamlingen hvorpå de kræfter og momenter som påvirker den er indtegnet. Dato: 29/ B4-1-F12 S48

49 Dette tilfælde giver et tryk i overflangen og et træk i de 3 nederste bolte i samlingen, da momentet er positivt. Disse kræfter er kombination af momentet og normalkraften og beregnes ved hjælp af momentet og momentarmen mellem de to kræfter. Da der også er mulighed for at der kan opstå et negativt moment i samlingen, udføres samlingen symmetrisk med 3 bolte på ydersiden og 2 bolte på indersiden af IPE500 profilet i både top og bund. 9.1 Eftervisning af svejsning af pladen Pladerne bliver påsvejst rammebjælkerne rundt langs IPE500 profilet som kantsøm. Disse kantsøm har et a-mål på henholdsvis 5mm og 6mm. Svejsnings langs flangerne beregnes For at beregne om bæreevne overholdes bruges denne formel: Dertil er der følgende krav som spændingen skal overholde: Spændingen beregnes: Længden er kantsømmens længde: Længden indsættes i formlen for spændingerne: Dato: 29/ B4-1-F12 S49

50 Dermed kan det konstateres at kantsømme med 6mm er OK! Svejsning langs kroppen beregnes: For at beregne om bæreevne overholdes bruges denne formel: Hvor, Længden er kantsømmens længde: Længden indsættes i formlen: Dermed kan det konstateres at kantsømme på 4mm er OK! 9.2 Fastsættelse af pladetykkelse For at pladens tykkelse skal kunne fastsættes er det nødvendigt at beregne flydemomentet for pladen: Dato: 29/ B4-1-F12 S50

51 Det betyder derfor at det er nødvendigt at fastsætte og det gøres ud fra følgende formel: Dermed er det muligt at finde pladetykkelsen: Da t beregnes til skal der anvendes en plade med tykkelsen. Den nye tykkelse indsættes i formlen og flydemomentet kan findes: 9.3 Eftervisning af trækpåvirkede bolte Da boltene er trækpåvirkede tilhører de til boltekategori D og det betyder at følgende skal eftervises: Og Figur S 30: Bestemmelse af trækkræften og prying forces Først findes trækkraften i bolten som består af to krafter: Hvor er kraften for prying forces som beregnes således: Dato: 29/ B4-1-F12 S51

52 indsættes i formlen og det giver følgende trækkraft: Som det ses på illustrationen ovenfor, er det kun halvdelen af kraften som belaster rækken af bolte og da der er 2 bolte i hver række, kan kraften fordeles ud på hver bolt således: Eftervisning af trækbæreevne Da kraften er fundet er det nu muligt at eftervise boltenes trækbæreevene: Hvor er kærvfaktoren som sættes til 0,9: Dermed er trækbæreevnen OK! Eftervisning af gennemlokning Dernæst undersøges pladen for gennemlokning efter følgende formel: Hvor er middeldiameteren af hjørnemålet og nøglevidden og beregnes som mens er pladens tykkelse. Værdierne indsættes og gennemlokningsbæreevnen beregnes: Dermed er der inden risiko for gennemlokning. Dato: 29/ B4-1-F12 S52

53 9.4 Eftervisning af forskydningspåvirkede bolte Da boltene er forskydningspåvirkede tilhører deboltekategori A og det betyder at følgende skal eftervises: Og Da det forventes at de to midterste bolte optager forskydningen i samlingen, skal forskydningen fordeles ligeligt på dem: Eftervisning af hulrandsbæreevne Pladens bæreevne lokalt ved boltehullet beregnes ud fra denne formel: Hvor er en faktor vedrørende hul- og kantafstand i kraftens retning og er en faktor vedrørende hul og kantafstand i kraftens tværretning. Disse faktorer beregnes ud fra følgende formler: ( ) ( ) ( ) ( ) Når målene indsættes findes den mindste værdi af henholdsvis formlerne for og. Det giver en ( på og ( på. Det giver den følgende bæreevne: Hulrandsbæreevnen er dermed eftervist! Dato: 29/ B4-1-F12 S53

54 9.4.2 Eftervisning af overklipningsbæreevne Boltene skal eftervises for om de bliver klippet over af forskydningen i pladerne. Det gøres ud fra følgende formel: Hvor A er boltens skafteareal og er en reduktionsfaktor som tager hensyn til at der er forskydning og ikke træk.. Tallene indsættes i formlen: Overklipningsbæreevnen er dermed eftervist! 9.5 Brudform Der undersøges hvor i samlingen der først vil opstå flydning. For at kunne bestemme dette er det nødvendigt at fastsætte parametrene og : Det er nu muligt at finde brudformen ud fra tre formler: A) Flydning i pladen - B) Flydning i plade og bolt - C) Flydning i bolt - Da vil der først opstå flydning i både plade og bolt, dog er værdien så lille og dermed tæt på at være i kategorien for flydning i pladen. Dato: 29/ B4-1-F12 S54

55 10 Dimensionering af gavlsøjlesamlingen Gavlsøjlerne påvirkes både af et vindtryk og et sug alt afhængigt af, hvilken retning vinden kommer fra. Ved et vindtryk opstår der vandrette reaktioner ved gavlsølens understøtninger, som videreføres gennem vindgitteret ved den ene understøtning og ned i fundamentet ved den anden understøtning. For samlingen oppe i understøtningen ved rammen vil et vindtryk ikke være interessant, da søjlen blot skubbes ind i rammen og viderefører kraften til rammen, hvor den så videreføres til vindgitteret. Derimod vil søjlen bevæge sig væk fra rammen ved et sug og der skal derfor laves en samling som fungere som forankring. Ved en vindlast fra syd opstår et sug som giver den største vandrette reaktion ved søjlens understøtninger og der skal derfor designes og dimensioneres en samling, som kan holde til reaktionen. Der ses bort fra lodrette reaktioner som kan opstå, idet de optages af fundamentet. Gavlsøjle SS7 med en længde på 7,474m betragtes: Figur S 31: Gavlsøjle SS7 ved en vindlast fra syd. Størrelsen på reaktionerne vil svare til størrelsen på den kraft som virker på samlingen: Samlingen består simpelt af to plader, begge med en tykkelse på 5mm, samt 2 M bolte. Samlingen er demonstreret på Tegning ITS Eftervisning af svejsningen mellem plade 1 og plade 2 Længden af plade 1 svarer til længden på svejsningen mellem plade 1 og plade 2 og er på ca. 474mm. Der svejses på begge sider med 3mm kantsømme og det skal eftervises om det kan holde. Dato: 29/ B4-1-F12 S55

56 Dermed kan det konstateres at kantsømme på 3mm er OK. Da svejsningen mellem plade 1 og plade 2 kan holde vil svejsningen mellem plade 1 og rammen også kunne holde, da svejselængden mellem plade 1 og rammekroppen tilsvarende er 474mm, samtidig med at pladen også er svejst sammen med rammens flanger. Det er dog nødvendigt at tjekke plade 1 s bæreevne med hensyn til den trækkraft som opstår i pladen. Figur S 32: Trækkraften virkende på plade 2 Pladen kan regnes som en trækbelastet søjle som er indspændt i begge ender som vist på figuren ovenover. Dimensionen på pladen er OK! 10.2 Fastsættelse af plade 2 s tykkelse Dimensionen af plade 2 skal også fastsættes. Dette kan gøres ved først at finde flydemomentet i samlingen: Hvor, F ud svarer til N træk m d er flydemomentet Dato: 29/ B4-1-F12 S56

57 m er afstanden fra midten af bolten til plade 1, se figuren nedenunder: m d isoleres og beregnes: Figur S 33: Gavlsøjlesamlingen set oppefra. Pladens tykkelse kan nu isoleres ud fra følgende formel: En pladetykkelse på 5mm er OK. Det giver en ny flydemoment: 10.3 Eftervisning af trækpåvirkede bolte Da boltene er trækpåvirket hører de til i boltekategori D og skal eftervises for: og Trækkraften i bolten består af to kræfter: Hvor og er kraften for prying forces som beregnes således: Dato: 29/ B4-1-F12 S57

58 indsættes i formlen og det giver følgende trækkraft: Det er dog kun halvdelen af kræften der går til en bolt Eftervisning af trækbæreevne Da kraften er fundet er det nu muligt at eftervise boltenes trækbæreevene: Hvor er kærvfaktoren som sættes til 0,9: Dermed er trækbæreevnen OK! Eftervisning af gennemlokningsbæreevnen Dernæst undersøges pladen for gennemlokning efter følgende formel: Hvor er middeldiameteren af hjørnemålet og nøglevidden og beregnes som mens er pladens tykkelse.værdierne indsættes og gennemlokningsbæreevnen beregnes: Dermed er der inden risiko for gennemlokning og dimensionen på pladen er OK! Dato: 29/ B4-1-F12 S58

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Bygningen og dens omgivelser. Sven Krabbenhøft. Jan Kirchner

Titelblad. Synopsis. Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Bygningen og dens omgivelser. Sven Krabbenhøft. Jan Kirchner 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S Bygningen og dens omgivelser Jens Hagelskjær Ebbe Kildsgaard Sven Krabbenhøft Jan Kirchner Projektperiode:

Læs mere

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365 Bjælkeoptimering Opgave # Titel: Bjælkeoptimering Afleveret: 005.0.0 Version: Revideret: 005..07 DTU-kursus: Underviser: Studerende: 968 Optimering, ressourcer og miljø Niels-Jørgen Aagaard Teddy Olsen,

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for trækonstruktioner Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder:

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Bilag. 1 Titelblad. B4-1-f09 Projekt: Ny fabrikationshal på Storstrømvej i Kjersing, Esbjerg N Bilag Bygherre: KH Smede- og Maskinfabrik A/S

Bilag. 1 Titelblad. B4-1-f09 Projekt: Ny fabrikationshal på Storstrømvej i Kjersing, Esbjerg N Bilag Bygherre: KH Smede- og Maskinfabrik A/S Bilag Bilag 1 Titelblad Side 1 af 126 Bilag 2 Indholdsfortegnelse 1 Titelblad... 1 2 Indholdsfortegnelse... 2 3 Forord... 4 4 Indledning... 4 5 Problemformulering... 10 6 Områdebeskrivelse... 10 7 Tegninger...

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side

Læs mere

COLUMNA. Registrering

COLUMNA. Registrering COLUMNA Grebet Lys blikfang visdom Intelligence is like a light. The more intelligent someone is, the brighter the light Der ønskes en bro over Anker Engelundsvej I den østlige ende, som kan lukke det

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 2014 Stålkonstruktioner B4-2-F14 PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 1 Titelblad Tema: Bygningen og dens omgivelser Titel: Projektgruppe: B4-2-F14 Projektperiode: P4-projekt 4.

Læs mere

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er

Læs mere

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 2014 Trækonstruktioner B4-2-F14 PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 1 Titelblad Tema: Bygningen og dens omgivelser Titel: Projektgruppe: B4-2-F14 Projektperiode: P4-projekt 4. semester

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2010 Maj 2011. Uddannelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2010 Maj 2011. Uddannelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2010 Maj 2011 HTX Skjern htx Statik og Styrkelære

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet:

Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet: Statiske beregninger MinAltan A/S Sag: Worsaaesvej 12 Sags nr: 2014.170 Adresse: Worsaaesvej 12, 1972 Frb. C Vedr: Etablering af altaner Dato: 20 marts 2015 Sagsnr kommune: 2014.2227 Underskrift Beregninger

Læs mere

Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Stålkonstruktioner B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg B4-2-F12-H130

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141 Side : 1 af 141 Indhold A2.2 Statiske beregninger Konstruktionsafsnit 2 1. Dimensionering af bjælke-forbindelsesgangen. 2 1.1 Dimensionering af bjælke i modulline G3 i Tagkonstruktionen. 2 1.2 Dimensionering

Læs mere

Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC

Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC Stål og Brand. 1) Optegn standardbrandkurven. 2) Fastlæg ståltemperaturer for 3 uisolerede profiler efter 30 min. standardbrand:

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling:

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling: Rapport 02 Kunde Favrskov Kommune Projektnr. 1023294-001 Projekt Rønbækhallen Dato 2016-11-29 Emne Tagkollaps Initialer PRH Fordeling: 1 Baggrund Natten mellem den 5. og 6. november 2016 er to stålrammer

Læs mere

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009 ES-CONSULT A/S E-MAIL es-consult@es-consult.dk STAKTOFTEN 0 DK - 950 VEDBÆK TEL. +45 45 66 10 11 FAX. +45 45 66 11 1 DENMARK http://.es-consult.dk Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Dimension Plan Ramme 4

Dimension Plan Ramme 4 Dimension Plan Ramme 4 Eksempler August 2013 Strusoft DK Salg Udvikling Filial af Structural Design Software Diplomvej 373 2. Rum 247 Marsallé 38 info.dimension@strusoft.com in Europe AB, Sverige DK-2800

Læs mere

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007 Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode

Læs mere

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. maj 2015 14/10726-2 Charlotte Sejr cslp@vd.dk 7244 2340 VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

( ) Appendiks 4. Beregning af boltsamlingen mellem trafo og trafo beslag

( ) Appendiks 4. Beregning af boltsamlingen mellem trafo og trafo beslag Beregning af boltsamlingen mellem trafo og trafo beslag Der benyttes M10 bolt med rullet gevind. Materiale for tilspændte plade er DX51D, bolten forspændes efter DS/EN 1993-1 - 8 + AC 2007, 2. udgave.

Læs mere

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa Aabenraa den 02.09.2014 Side 1 af 16 Bygherre: Byggesag: Arkitekt: Emne: Forudsætninger: Tønder Kommune Løgumkloster Distriktsskole Grønnevej 1, 6240 Løgumkloster Telefon 74 92 83 10 Løgumkloster Distriktsskole

Læs mere

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT DTU Byg Opstalt nord Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff Mikkelsen A101 Study number s110141 Scale DTU Byg Opstalt øst Scale Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005 Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005 Kibæk Presenning Lyager 11, 6933 Kibæk Udgivelsesdato : Juli 2009 Projekt : 14.7414.07 Rev. : A Udarbejdet

Læs mere

For at finde ud af om konstruktionen kan holde, beregnes spændingstilstanden. Her skal det gælde: s 2 C 3 t 2 % f y

For at finde ud af om konstruktionen kan holde, beregnes spændingstilstanden. Her skal det gælde: s 2 C 3 t 2 % f y Spændingstilstand For at finde ud af om konstruktionen kan holde, beregnes spændingstilstanden. Her skal det gælde: s 2 C 3 t 2 % f y. For at beregne dette, findes først normalspændinger s ved Naviers

Læs mere

Dokumentationsrapport trækonstruktioner

Dokumentationsrapport trækonstruktioner Ny fabrikationshal i Kjersing for KH Smede- og Maskinfabrik A/S Dokumentationsrapport trækonstruktioner B4-2-F11-H111 27-05-2011 Titelblad Titel: Dokumentationsrapport trækonstruktioner Tema: Gruppe: Bygningen

Læs mere

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Lars Damkilde Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby September 1998 Resumé Rapporten omhandler beregning

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...

Læs mere

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012 Plan Ramme 4 Eksempler Januar 2012 Indhold 1. Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1. Introduktion... 3 1.2. Opsætning... 3 1.3. Knuder og stænger... 4 1.4. Understøtninger... 7 1.5. Charnier...

Læs mere

Afgangsprojekt E11. Hovedrapport. Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood

Afgangsprojekt E11. Hovedrapport. Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood Hovedrapport Afgangsprojekt E11 Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood Rasmus Pedersen (s083437) Ingeniørstuderende på DiplomByg DTU Afgangsprojekt Efterår 2011 - Boligbyggeri i massivt

Læs mere

Eftervisning af trapezplader

Eftervisning af trapezplader Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

By og Byg Dokumentation 041 Merværdi af dansk træ. Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K14

By og Byg Dokumentation 041 Merværdi af dansk træ. Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K14 By og Byg Dokumentation 4 Merværdi af dansk træ Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K4 Merværdi af dansk træ Redaktion: Erik Brandt By og Byg Dokumentation 4 Statens Byggeforskningsinstitut 3

Læs mere

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene Simpelt undertsøttet bjælke Indtast: Anvendelse: Konsekvensklasse, CC2 F y Lodret nyttelast 600 [kg] Ændres med pilene F z Vandret nyttelast 200 [kg] L Bjælkelængde 5.500 [mm] a Længde fra ende 1 til lastpunkt

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

Statiske beregninger. Ryan Hald Tr ema Rådgivende Ingeniø rer Marøgelhøj 11, 8520 Lystrup Direkte tlf: 8612 8672 Mail: ryan@trema.

Statiske beregninger. Ryan Hald Tr ema Rådgivende Ingeniø rer Marøgelhøj 11, 8520 Lystrup Direkte tlf: 8612 8672 Mail: ryan@trema. Statiske beregninger Sag: Ugelbølle Friskole Sags nr: 303 Matr. nr: Vedr: Beregning af drager i døråbning Tegningsnummer: Sags nr kommune: Dato: 15 okt 2010 Ryan Hald Tr ema Rådgivende Ingeniø rer Marøgelhøj

Læs mere

Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Trækonstruktioner B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg B4-2-F12-H130

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konstruktion af DARK s mobile rampe

Konstruktion af DARK s mobile rampe Konstruktion af DARK s mobile rampe HDN 1.0 Overordnet design: DARK s mobile rampe er tænkt som en modulær konstruktion som kan transporteres i små lette sektioner. En nærmere analyse af DARK s raket projekter

Læs mere

GASS dækunderstøtning. Brochure og monterings anvisning

GASS dækunderstøtning. Brochure og monterings anvisning GASS dækunderstøtning Brochure og monterings anvisning Januar 2007 Indholdsfortegnelse Side: 4 Systembeskrivelse 6 Højdekombinationer 8 Breddekombinationer 10 Placering af rammer 12 Montage vha. montagedæk

Læs mere

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 Dokument: SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 SASAK Projekt 1 - Designregler Lars Tofte Johansen FORCE Instituttet, september 2001 Dimensionering

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for. Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for. Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Præsentationsrapport Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Dato: 29/05-2012 B4-1-F12 P1 Dato: 29/05-2012

Læs mere

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik.

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik. 0 Anlægning af land baserede - Dambrug Kar og rør installationer. Henvendelse BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280 Mail tanke@bsteknik.com Web. www.bsteknik.com Stålkar med PE Inder liner. Størrelse tilpasset

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16 Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-1

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel

Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel 1 af 6 SAB Afmærkning H1114.45 Afmærkningsmateriel 1. Alment Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel 1.1 Omfang

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA Status: REVISION A Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller_reva Side:

Læs mere

Synopsis: Titel: Siemens hal 10 Tema: Bygningens konstruktion og energiforbrug

Synopsis: Titel: Siemens hal 10 Tema: Bygningens konstruktion og energiforbrug i Byggeri & Anlæg Sohngaardsholmvej 57 9000 Aalborg Telefon 99 40 85 30 Fax 99 40 85 52 Synopsis: Titel: Siemens hal 10 Tema: Bygningens konstruktion og energiforbrug Projektperiode: P4, Forårssemesteret

Læs mere

PROMATECT -200 Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

PROMATECT -200 Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner PROMATECT -00 Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Vers. 0-05 PROMATECT -00 PROMATECT -00 er en ubrændbar plade til brandbeskyttelse af stålkonstruktioner i tørt miljø. PROMATECT -00 er en kalciumsilikatplade

Læs mere

1 Praktisk Statik. Kraften på et legeme er lig med dets masse ganget med dets acceleration Isaac Newton

1 Praktisk Statik. Kraften på et legeme er lig med dets masse ganget med dets acceleration Isaac Newton 1 Praktisk Statik Kraften på et legeme er lig med dets masse ganget med dets acceleration Isaac Newton 1 Generel Information Historien bag Statikken Statik er læren om kræfter i ligevægt. Går man ud fra

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af en ny fabrikationshal i Kjersing B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg B4-2-F12-H130 Projektering af en ny fabrikationshal

Læs mere

JFJ tonelementbyggeri.

JFJ tonelementbyggeri. Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter

Læs mere

Geoteknik programpakke. januar 2013

Geoteknik programpakke. januar 2013 Dimension Geoteknik programpakke januar 2013 StruSoft DK Filial af Structural Design Software in Europe AB, Sverige Salg Diplomvej 373 2 Rum 247 DK-2800 Kgs Lyngby Udvikling Marsallé 38 DK-8700 Horsens

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Appendiks 6. Data for bolt Trækstyrke f ub. Antal bolte n b. f ub. Data for plade materiale Trækstyrke f u Pladde tykkelse t Hul diameter f u

Appendiks 6. Data for bolt Trækstyrke f ub. Antal bolte n b. f ub. Data for plade materiale Trækstyrke f u Pladde tykkelse t Hul diameter f u Beregning af boltsamlingen mellem trafo beslag og bærerene beslag Ved bolt denne bolt samling besluttes det at anvende 8 bolte, for der ved at modvirke rotation, og ved montering vil dette danne sikkerhed

Læs mere

Ny fabrikationshal i Kjersing for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Præsentationsrapport

Ny fabrikationshal i Kjersing for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Præsentationsrapport Ny fabrikationshal i Kjersing for KH Smede- og Maskinfabrik A/S Præsentationsrapport B4-2-F11-H111 [Skriv firmaets navn] 27-05-2011 Titelblad Titel: Præsentationsrapport Ny fabrikationshal i Kjersing for

Læs mere