Mediestrategi for folkeskolerne i Hørsholm Kommune

Transkript

1 Mediestrategi for folkeskolerne i Hørsholm Kommune

2 INDLEDNING DIDAKTIK- TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN... 5 ELEVROLLEN... 5 STATUS... 5 TEKNISKE FORUDSÆTNINGER FOR MÅL UDVIKLINGSFORSØG... 6 MÅL MÅL MÅL UDVIKLINGSFORSØG... 8 LÆRER- OG PÆDAGOGROLLEN... 8 STATUS... 8 TEKNISKE FORUDSÆTNINGER FOR MÅL MÅL MÅL MÅL LÆREMIDLER OG EVALUERING TEKNISKE FORUDSÆTNINGER FOR MÅL MÅL MÅL MÅL MÅL LEDELSE OG ORGANISERING - HVAD KRÆVER DET? LEDELSE STATUS TEKNISKE FORUDSÆTNINGER FOR MÅL MÅL MÅL SAMARBEJDSSTRUKTUR STATUS TEKNISKE FORUDSÆTNINGER FOR MÅL MÅL MÅL INFRASTRUKTUR STATUS TEKNISKE FORUDSÆTNINGER FOR MÅL MÅL

3 Indledning Hørsholm Kommunes skoler skal bidrage til at ruste børn og unge til at navigere i et samfund, hvor øget digitalisering og medialisering er et grundvilkår. I takt med øget digitalisering og medialisering bliver det en vigtig opgave at revurdere målene for dannelse, opdragelse og undervisning i skolen. Gårsdagens viden og dannelse slår ikke til, når morgendagens problemstillinger skal løses. Nye løsninger forudsætter, at børn og unge må lære at tænke, arbejde og udtrykke sig på mange måder og at anvende kendt viden i nye sammenhænge. Dannelse handler i det perspektiv om evnen til at kunne tilpasse sig stadigt nye udfordringer og betingelser i en digitaliseret omverden og at forstå sig selv som aktør i en mediekultur. De ændrede livsvilkår, som digitalisering og medialisering har medført, betyder, at digital dannelse bliver et vigtigt parameter for at klare sig godt. I Hørsholm Kommunes skolepolitik for perioden har vi opsat mål for børn og unges digitale dannelse. Som en naturlig følge af udviklingen på it-området, og kravene i den nye folkeskolereform, og visionen i Fremtidens Skoler i Hørsholm er målet udvidet med yderligere fire succeskriterier. (Se dot 1,2,6 og 7 nedenfor). Det er målet, at børn og unge kan søge informationer og data om givne emner og problemstillinger kan indsamle data og sammensætte dem til ny produktion og formidling kan forholde sig kritisk til informationssøgning og databehandling kan forstå og fortolke websider og nettjenester kan forholde sig etisk korrekt til sociale net- og fildelingstjenester oplever sig selv som selvstændige, selvforvaltende og ansvarlige kan sætte sig ind i og begå sig i skiftende digitale systemer Mediestrategien er det dokument, som beskriver, hvordan Hørsholm Kommune vil udnytte de muligheder, der opstår som følge af digitalisering, til at skabe bedre læringsresultater og understøtte, at børn og unge tilegner sig digital dannelse. Hørsholms mediestrategi er bygget op omkring to spor, hvortil der er knyttet en række temaer. Under hvert tema beskrives status, teknik, mål og handling. SPOR 1 Didaktikken tilrettelæggelse af undervisningen Ovenstående læringsmål for børn og unge får indflydelse på de didaktiske valg, der skal træffes i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse. De didaktiske konsekvenser er beskrevet under emnerne Elevrollen Lærerrollen / pædagogrollen Læremidler og evaluering 3

4 SPOR 2 Styring og organisering hvad kræver det? Det er ikke tilstrækkeligt blot at beskrive didaktikken. Det kræver den rette organisering og styring at gennemføre de didaktiske målsætninger i praksis. Styring og organisering er beskrevet under emnerne Ledelse Samarbejdsstruktur Infrastruktur 4

5 Didaktik- tilrettelæggelse af undervisningen Når læringsforløb planlægges og gennemføres, bygger de på åbenhed, fleksibilitet, selvstyring og projektarbejde, hvor eleverne opmuntres til at være opsøgende, udforskende, diskuterende og reflekterende. I Hørsholm anvendes nye medier og digitale læremidler til at fremme elevernes læreproces. Elevrollen For at bevidstgøre og aktivere eleverne i egen læreproces må der tages udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger i det sociale fællesskab. I den forbindelse kan it-devices 1, tænkes med som værktøjer til at undervisningsdifferentiere, motivere og skabe mening for eleverne. Eleverne er ofte meget kompetente i forhold til at anvende nye digitale medier, og deres ressourcer bør naturligt inddrages i undervisningen. Status Ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra 2012 via skolernes elevintra til udvalgte klasser udtrykker eleverne, at de motiveres i undervisningen ved at benytte it, og at de ønsker it mere inddraget i alle fag. Mange opgaver løses på skolens stationære eller bærbare computere, men det kræver planlægning og booking i god tid. Der er ikke computere i forholdet én til én, men snarere én til fire elever. I dag medbringer flest elever i udskolingen egne pc er i undervisningen, mens det er et fåtal fra indskoling og mellemtrin. Nogle elever udtrykker bekymring for hærværk eller tyveri af private pc er på skolen, hvilket er årsagen til, at de ikke medbringer dem. Som løsning på dette har to af skolerne opsat elevskabe, som lejes af eleverne til opbevaring af bl.a. elevernes private pc er i frikvarterer. På mellemtrinnet har de fleste elever ældre stationære eller bærbare pc er, som er arvet efter ældre søskende eller forældre. Disse er ikke egnet til transport mellem skole og hjem. Elevernes egne smartphones benyttes sjældent i undervisningen. Tekniske forudsætninger for mål 1-3 Det er en forudsætning, at alle elever kan være koblet på det trådløse netværk samtidigt. For at opnå dette skal der igangsættes en opgradering af den trådløse infrastruktur (se afsnittet om infrastruktur side 15). Der er fremsat ønsker om, at elever og lærere kan tilgå egne mapper samt H og J drev via internettet. I foråret 2013 undersøges, hvordan det er muligt at etablere denne adgang, evt. gennem en VDI-løsning 2. Andre muligheder som Open Office og Googles programportefølje i skyen 3 undersøges, og mulighederne vurderes og overvejes indført. På sigt bør det overvejes om skolenettet skal erstattes helt eller delvist af det åbne net. Ved skolenettet forstås det lukkede trådløse net, som kræver UNI-logon. 1 Mobiltelefoner, tablets mm. 2 VDI-løsning: Elevernes og lærernes drev og skolernes applikationer installeres på en virtuel server lokalt på Hørsholm Rådhus, så denne kan tilgås via internet af elever og lærere. 3 Et begreb, som dækker levering af software, service og tjenesteydelser via internettet 5

6 Udviklingsforsøg I foråret 2013 etablerede kommunens IT-afdeling et mindre test VDI-miljø til brug for funktionalitetstest i f.eks. en udskolingsklasse på hver skole. Testmiljøet etableres i det administrative miljø. Det vil sige, at der på Rådhusets virtuelle server installeredes de vigtigste applikationer fra skoleimage 4, som er relevante for testklassen. Klassen afprøvede programmernes funktionalitet på egne pc er og målte logontider. Afhængigt af testresultaterne overvejes et VDImiljø til alle elever. Alternativt undersøges Skoleskyen, som er et lignende produkt, der sælges af privat virksomhed. Mål 1 De digitale medier gøres lettilgængelige for alle elever til enhver tid i alle fag. Grundprincippet er: Hvert barn har sin egen device hele tiden som en del af læringsmiljøet. Det betyder, at eleverne skal have hurtig adgang til en computer/tablet, være logget på denne og være klar til undervisning inden for 2 min. Dvs. logontiden er max. 2 min. Til indskolingen købes en tablet til hver elev. Til mellemtrinnet købes mindre computer eller chromebook. I udskolingen opfordres elever og forældre til, at egne digitale medier medbringes i undervisningen. De familier, som ikke har mulighed for at anskaffe en bærbar pc til deres barn i udskolingen, kan søge Hørsholm Kommune, Center for Dagtilbud og Skole, om et beløb til køb af en bærbar pc. Administrationen udarbejder procedure for ansøgning og sagsbehandling. Efter bevilling køber familien selv den bærbare pc med tre års forsikring, og denne kan efter de tre års udløb beholde computeren. Forlader eleven Hørsholms folkeskoler inden de tre år, afleveres computeren i Center for Dagtilbud og Skole. Skolerne undersøger hvert år, om eleverne har adgang til internet og personlig pc, eller om der skal tilbydes mulighed for bevilling til anskaffelsen. Elever, som glemmer deres pc eller har den til reparation, kan låne en computer i skolens pædagogiske læringscenter (PLC) til brug på skolen som et dagslån men ikke til hjemlån. Skolerne etablerer sikre opbevaringssteder til elevernes egne/lånte digitale medier, så de kan efterlades sikre under f.eks. idrætstimer og i frikvarterer. Opbevaringsstederne placeres i umiddelbar nærhed af hjemklassen, så de er nemt tilgængelige. Det sikres, at skolernes applikationer (programmer og fagportaler) kan tilgås fra elevernes egne pc er/tablets via internet. Der udarbejdes en behovsanalyse af hvilke programmer fra det nuværende skoleimage, der benyttes jævnligt. Det sikres, at eleverne kan gemme filer virtuelt, så de kan tilgås fra både skolen, hjemmet og andre pc er uanset tid og sted. 4 Skoleimage består af en lang række programmer, så som Officepakken, tegneprogrammer, freewareprogrammer mm. 6

7 På baggrund af ønsker om at kunne tilgå drev/mapper på skolernes net via internettet, igangsættes en undersøgelse af mulighederne i maj måned I foråret og efteråret 2014 iværksættes diverse forsøg med forskellige itsystemer: - Erfaringer med Googles programmer undersøges og afprøves i udvalgte klasser på elevernes egne og skolens computere. - Erfaringer med Office 365 undersøges og afprøves i udvalgte klasser - Erfaringer med Chromebooks undersøges og afprøves med Googles programmer i udvalgte klasser. Hver skole udvælger 2 klasser fra henholdsvis indskoling, mellemtrinnet og udskolingen, der hver registrerer 4 gange, hvad der anvendes af tid, inden undervisningen med digitale medier kan starte op. Dette sker til sammenligning både i foråret 2013 og efter opgraderingen af det trådløse net. Mål 2 Der etableres mediepatruljer på alle skoler i skoleåret , og der gennemføres mindst to forløb. Hver skole opstiller mål for forløbene. Eleverne opfordres til at lære af hinanden/hjælpe hinanden, den såkaldte peer-topeer-læring. Forløbene evalueres i kommunens it-vejledergruppe. Der videndeles omkring erfaringer med mediepatruljer både på egen skole og på tværs af skolerne Hver skoles ledelse vurderer den pædagogiske funktion af mediepatruljer på skolen, ud fra mål og evalueringer af mindst to forløb i skoleåret Mål 3 Eleverne kan vurdere digitale medier og applikationer med henblik på at anvende dem i deres egen læreproces Når elevernes egne digitale devices inddrages i undervisningen, afprøver de hvilken særegenhed og anvendelse de har. Eleverne fører dialog om dette med hinanden og deres lærer, og de bliver mere bevidste om (eller får erfaring/viden om) hvilke medier, der bedst understøtter deres læreproces. Eleverne modtager løbende undervisning/vejledning i søgning af information på nettet, i fagbøger, fagportaler, nettjenester, film mm., herunder kildekritisk vurdering. Derved søges eleverne bevidstgjort om mangfoldigheden i at søge svar på givne spørgsmål. Eleverne undervises/vejledes i de muligheder, der er for bearbejdning af data og formidling af viden gennem brug af diverse digitale medier. Her tænkes på dia- 7

8 logmulighederne i Web 2.0, diverse værktøjer/applikationer til præsentation, blogs, video, podcast, m.m. Målet evalueres løbende i den daglige undervisning, ved elevsamtaler og teamsamtaler. Udviklingsforsøg Der iværksættes forsøg med anvendelsen af ipad som klassesæt på hver skole i skoleåret Efterfølgende tager administrationen initiativ til evaluering af hvert forsøg i slutningen af skoleåret. Forældre og lærere, som har været inddraget i forsøget, besvarer senest 1. april et evalueringsskema, der er udarbejdet af en it-vejleder i samarbejde med en forældre og midtvejsrapport udarbejdes i samarbejde med administrationen. På baggrund af de samlede midtvejsevalueringer og skolernes evalueringer, vurderer styregruppen, hvorvidt der skal købes ipad/andre tablets eller små skole-pc er til hver enkelt elev i indskolingen i januar 2014, så tabletten/skole-pc en gøres personlig. Beslutningen fremlægges for Børne- og Skoleudvalget i efteråret I én eller flere klasser eller årgange laves forsøg med, at elever har digitale bøger, herunder taskebøger på egen pc. Dette iværksættes i samarbejde med et forlag. Administrationen etablerer studiebesøg for lærerne på tværs af skolerne i de pilotprojekter med ipads, som kører frem til sommeren 2013 Lærer- og pædagogrollen Det er vigtigt, at medier og it ses som en ressource/et redskab, som kan anvendes i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning. Læreren skal have kendskab til både skolens medier og elevernes egne, og vurdere, hvordan de enkelte digitale medier kan forbedre elevernes læreproces og resultater. Læreren skal hurtigt og nemt kunne inddrage de digitale medier i undervisningen. Læreren skal give plads til og understøtte, at elever er vejledere for andre elever og for læreren selv. Status Inddragelse af både skolens og elevernes forskellige devices i undervisningen samt den didaktiske inddragelse af de nyere digitale læringsportaler er nyt for lærerne og kræver kompetenceudvikling. Lærerne skal gennem analyse og kritisk refleksion selvstændigt og i et samarbejde med eleverne løbende kunne vurdere læremidlerne og deres anvendelse i forhold til fælles mål. Tekniske forudsætninger for mål 4-6 Alle skolens lærere får stillet en pc til rådighed som arbejdsredskab til forberedelse og gennemførelse af undervisningen. Der investeres i køb af nye pc er til lærerne via leasing i , hvorefter de udskiftes hvert 4. år. Herudover får lærerne i indskolingen stillet samme type tablet til rådighed, som de der indkøbes til indskolingseleverne fra skoleåret Disse klassesæt er købt inden for det eksisterende budget i 2012 i stedet for bærbare pc er 8

9 Ved gennemførelse af ny folkeskolereform vil SFO/skolepædagogerne indgå i den understøttende undervisning. Indholdet i denne undervisning vil blive udviklet og defineret i skoleåret , og i den forbindelse skal der tages stilling til om pædagogerne, i lighed med lærerne, har behov for at få en pc stillet til rådighed. Endvidere stilles i skolens pædagogiske læringscenter (PLC) forskellige devices til rådighed til kortvarigt lærer-/pædagoglån til forberedelse og anvendelse i undervisningen/aktivitetstimer. Det kan f.eks. være et antal ipads, anden tablet eller Mac til videoredigering. Det er en forudsætning, at lærernes og pædagogernes digitale arbejdsredskaber, uanset type, kan tilsluttes de interaktive tavler via trådløst net, kabler eller dockingstation. Lærernes adgang til skolens applikationer, print og lagring af egne filer gives på sigt via en virtuel løsning 6 eller på anden tilsvarende måde. Mål 4 Lærerne kvalificeres til kritisk refleksion og vurdering af læremidler. Ved køb af nye læringsportaler eller applikationer tilrettelægges lokalkurser for lærerne i den pædagogiske og didaktiske anvendelse. Fra skoleårene , afholdes kurser i de nye fælleskommunalt indkøbte abonnementer på fagportaler. Vurdering af læremidler gøres til fast praksis eksempelvis på fagudvalgsmøder. Fra skoleåret etableres faglige samarbejdsfora på tværs af skolerne til vurdering og formidling af fagportaler. Vurderingsskema udarbejdes af it-vejledergruppen til formålet. Skoleledelsen evaluerer ved udviklingssamtaler, i hvilket omfang den enkelte lærer føler sig i stand til og foretager vurdering af digitale læremidler. Lærernes anvendelse af fagportaler på den enkelte skole undersøges løbende. Mål 5 Læreren skal kunne udnytte digitale mediers multimodalitet som fx lyd, billede, tekst, grafik og video. Der arrangeres løbende lokalkurser i brugen af elevernes forskellige devises (mobiltelefoner, tablets mm.) i undervisningen. På fagudvalgsmøder på egen skole, på samarbejdsfora på tværs af skolerne, på it-vejledermøder og PLC-fællesmøder drøftes løbende udnyttelsen af de digitale læremidlers multimodalitet, og der udveksles erfaringer om relevante apps mm.. Erfaringerne skriftliggøres, lægges på fællesnet og gøres efterfølgende tilgængelige for alle medarbejdere. Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Termometerundersøgelsen 2014 udarbejdet af administrationen i samarbejde med skolelederne. 6 Virtuel løsning: En serverløsning, der tilgås via internet 9

10 Eleverne spørges til, om de oplever, at lærerne udnytter de digitale mediers multimodalitet. Mål 6 Lærerne skal anvende digitale medier med henblik på at undervisningsdifferentiere og skabe inklusion De ansatte i skolens pædagogiske læringscenter (PLC-lærere) og skolens faglige vejledere vejleder i brugen af programmer til udfordring af såvel børn med særlige behov som af børn med særlige forudsætninger. Vejledningen omfatter bl.a. indstillinger på ipad/mobiltelefon, adgang til digitale materialer for ordblinde og brugen af særlige applikationer/portaler med henblik på undervisningsdifferentiering. Lærernes brug af digitale medier til undervisningsdifferentiering undersøges via en årlig spørgeskemaundersøgelse til lærerne, der udarbejdes af administrationen og it-vejledergruppen. Læremidler og evaluering Mål og faghæfter i skolen har altid fungeret som en strukturerende rammesætning for, hvordan undervisning og læring kan foregå i skolen. Læremidler har altid været en vigtig del af lærerens værktøjskasse til at opnå skolens fagmål. Læremidler forstås her meget bredt, dvs. som både analoge og digitale medier, den analoge bog og det digitale apparatur, som applikationer, webportaler, særlige nettjenester og kommunikationsplatforme. Forskellige forlag udgiver pt. en lang række digitale fagportaler, som kan supplere/erstatte de eksisterende fagbøger. Disse portaler skal skolerne vurdere i forhold til køb af analoge taskebøger. Flere af fagportalerne har indbygget evaluering, som sparer tid og giver overblik over elevernes arbejde og kompetenceudvikling. Flere bøger udgives nu i digital form som e-bøger (elektroniske bøger) eller i-bøger (interaktive bøger) af forlagene. I-bøger som fagbøger er især velegnede til brug på interaktive tavler, men også skønlitterære bøger udgives i digital form og kan lånes på e-reolen.dk. De digitale læremidler har flere fordele. Digitale fagtekster i både i-bøger, e-bøger og fagportaler kan hurtigt opdateres af forlagene, så forældede data undgås. Digitale tekster letter inklusion af læsesvage og ordblinde, da læsestøtten kan aktiveres og teksten læses højt for eleverne. Digitale bøger kan hentes hurtigt til en hel klasse på f.eks. e-reolen eller lånes på CFU. Flere digitale bøger kan ligge på tablet eller pc og vejer kun dennes vægt. I takt med at forlagene udgiver flere digitale undervisningsbøger vil bogudleveringen til eleverne foregå af eleven selv via download og bøgerne bliver ikke slidt eller mister sider. 10

11 Tekniske forudsætninger for mål 7-10 Hver elev har en personlig computer eller tablet til rådighed i hele skoleforløbet. Til indskolingen købes tablet, til mellemtrinnet købes minder computer eller chromebook, mens udskolingseleverne opfordres til at medbringe egne pc er, jfr. side 6. Mål 7 Undervisning og didaktik udvikles, så de forskellige medier er en integreret del af undervisningen. De ansatte i skolens pædagogiske servicecenter og skolens faglige vejledere rådgiver og vejleder lærerne i mediebrug, og det tages op i relevante fora, hvorledes integrationen af forskellige medier kan gå fra at være kompenserende (supplere den nuværende praksis) og substituerende (underbygge og udskifte dele af den nuværende praksis) til at være transformerende (fagene/faglighed sættes i en ny praktisk/teknologisk sammenhæng) I skoleåret igangsættes en opkvalificering af skolens pædagogiske servicecenter med henblik på at kunne vurdere og anvende nye læremidler. De lokale kurser rummer tilbud i faglige kurser, hvor der fokuseres på didaktikken i forhold til integration af medier i undervisningen. Lederne af skolernes PLC evaluerer løbende med de ansatte i PLC, i hvilken grad vejledningen anvendes til integration af it i fagene. Ved årlige teamsamtaler registrerer skoleledelsen, i hvilket omfang det er lykkes at integrere de forskellige medier i undervisningen. Mål 8 Digitale portaler og e-/i-bøger anvendes i undervisningen Skolerne investerer i e-og i-bøger til elevernes pc/tablet. Efter tre skoleår (i 2016) undersøger skoleledelsen i samarbejde med administrationen balancen mellem indkøbte analoge bøger og digitale bøger/portaler. Både skolernes og fælleskommunale indkøb af analoge og digitale læremidler indgår i undersøgelsen. Mål 9 Elevers og læreres brug af print og fotokopiering mindskes 11

12 Mål 10 Ved en 1 til 1 løsning kan hver elev have sine materialer liggende på egen pc digitalt frem for i papirform. Print fra egen pc/tablet begrænses til enkelte printere på skolen. Som hovedregel afleveres skriftlige opgaver digitalt. Skoleledelsen registrerer printbesparelsen ved sammenligning af tæller på kopimaskine og papirforbrug i årene Beslutningsprocessen om fælleskommunale køb af digitale fagportaler kvalificeres. I PSC-fællesgruppen 7 udarbejdes en model for, hvorledes beslutningsprocessen for køb af digitale fagportaler inddrager fagudvalg på de enkelte skoler, inden beslutningen tages i PLC-fællesgruppen - herunder hvorledes anvendelsen af portalerne efterfølgende udbredes på egen skole. PLC-lederne og administrationen følger op på, om der er udarbejdet en ny kvalificerende beslutningsproces. Ledelse og organisering - hvad kræver det? I uddannelsessammenhænge sættes fokus sædvanligvis på omfang af it-udstyr i bedømmelsen af, om skoler er på højde med udviklingen inden for medie-pædagogik. Men it-udstyr alene ruster ikke nødvendigvis vores børn og unge til at begå sig i samfundet. I Hørsholm vil fokus i højere grad være rettet mod at opbygge en kultur, der sikrer, at der kan træffes bevidste pædagogiske og didaktiske valg herunder anvendelse af it og medier - der imødekommer børn og unges forskellige behov og forudsætninger. Under emnerne Lederrollen, Samarbejdsstrukturer, og Infrastruktur er det beskrevet, hvordan vi vil komme i mål med at gennemføre en styringsmæssig og organisatorisk omstillingsproces, der støtter op om de pædagogiske og didaktiske mål i mediestrategien. Ledelse Tidligere undersøgelser har vist, at skoleledelsens aktive rolle og opbakning i implementeringen af it i alle fag er afgørende for, om det rent faktisk sker. 8 Ledelsen skal etablere et tæt samarbejde med skolens it-vejleder og indgå i drøftelsen af den nye mediestrategi, sørge for, at de rette beslutninger med henblik på implementering bliver truffet og følge op på disse beslutninger, så medierne i den daglige undervisning benyttes som naturlige pædagogiske redskaber. Ligeledes er det afgørende, at skolernes overordnede ledelse står i spidsen for og bakker op om skolernes medieudvikling. Centerledelsen for DOS har ansvaret for, at der afsættes de 7 PSC-fællesgruppen består af alle ansatte i de fire skolers pædagogiske servicecentre og ledes af administrationen. 8 Det viste evalueringen af ITMF 8 -projekterne og ITIF 8 -projektet i begyndelsen af det 21. århundrede. Det samme viste EVA 8 -rapporten fra

13 nødvendige og tilstrækkelige midler til skolens læringsressourcer og dermed også digitale læremidler. Status I dag evalueres brugen af it i undervisningen ved udviklingssamtaler. Skoleledelsen tager lokale initiativer til udvikling af mediekompetencer hos både elever og lærere i form af mediepatruljer på skolerne, fokus på medievejlederteamet mm. Ca. fire gange årligt er skolernes it-og mediestatus på dagsordenen til skoleledermøder. Op til budgetforhandlinger i kommunalbestyrelsen vurderes det i et samarbejde mellem skoleledergruppen og centerledelsen, om evt. nye medieprojekter skal forelægges Børne- og Skoleudvalget. Skolelederne og centerledelsen for DOS er styregruppen vedr. medieudviklingen på skolerne. Tekniske forudsætninger for mål 1-2 Til skolens pædagogiske servicecentre indkøbes et antal pc er med applikationer, tablets med relevante apps til undervisning, og hvad der i fremtiden må komme af forskellige devises, der kan anvendes som pædagogiske redskaber. Disse digitale medier kan udlånes til lærerbrug. Hvor stort behovet er for disse indkøb, må løbende vurderes og justeres. Der vil i denne mediestrategis periode være et centralt mediebudget til disse indkøb, som administreres af administrationen. Den eksisterende maskinpark af både stationære computere og bærbare computere bevares i deres nuværende antal (6 elever pr. computer), så der til stadighed kan afvikles f.eks. nationale tests og afgangsprøver på de stationære pc er med fastnet. Desuden er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt antal computere til lån for de elever, som ikke har medbragt egen pc. De indkøbte klassesæt af ipads til forsøg på hver skole bevares efterfølgende som klassesæt til udlån til mellemtrin og udskoling. De indkøbte Smartboards med projektorer må løbende holdes ved lige/udskiftes. I mediebudgettet afsættes/søges om midler til udskiftning af projektorer fra 2015 og løbende hvert 5. år. Boards må påregnes at skulle udskiftes hvert 6. år fra Mål 1 Skoleledelsen og administrationen sikrer, at mediestrategien implementeres på de fire skoler. Skoleledelsen bakker op om mediestrategien, og der udarbejdes en handleplan for implementering af mediestrategien både fælleskommunalt samt lokalt på hver skole. Administrationen sikrer udarbejdelse af handleplanerne i de relevante fora. Skoleledelsen og administrationen kan dokumentere, at der er udarbejdet implementeringsplaner Mål 2 Skoleledelsen sikrer, at hver enkelt lærer benytter både skolens og elevernes egne digitale medier i den daglige undervisning som naturlige pædagogiske redskaber. 13

14 Skoleledelsen sikrer, at den enkelte medarbejder får udviklet sine kompetencer i at anvende både skolens og elevernes forskellige medbragte digitale medier. Det gøres ved Videndeling/kompetenceudvikling i skolens faglige fora Læreres deltagelse i bl.a. fælleskommunale kurser i anvendelse af diverse relevante digitale medier Skolernes pædagogiske servicecentre og faglige vejledere rådgiver medarbejdere vedrørende den pædagogiske og tekniske anvendelse af medierne PLC stiller diverse digitale medier til rådighed for lærerne Skoleledelsen følger løbende op på lærernes brug af digitale medier i undervisningen. Samarbejdsstruktur Et godt samarbejde på tværs i kommunen er afgørende for om mediestrategien kan udmøntes, og om de digitale medier opleves som gode og anvendelige redskaber af både elever og lærere. Status It-vejledergruppen, det it-tekniske personale, UDI og administrationen mødes månedligt for at drøfte it-drift og udvikling på skoleområdet. Beslutninger om drift og løbende indkøb besluttes i denne gruppe. Det er også fra denne gruppe, nye udviklingsønsker og dermed nyindkøb formuleres og bringes til drøftelse og beslutning i PLC-ledergruppen, der mødes ca. 4 gange årligt og/eller i skoleledergruppen. Administrationen koordinerer alle samarbejdsfora, som har at gøre med it-drift og udvikling på skoleområdet og styrer det fælles it-budget for skolerne. De tekniske opgaver på skolerne har i takt med udbygningen af skolernes medieudstyr været stigende. I skoleåret har skolerne haft god hjælp til løsning af streaming-opgaver og tekniske reparationer via 1-2 personer i løntilskudsjob. Disse jobs er ophørt i efteråret 2012, men fra er der sket en opnormering af det systemtekniske personale fra 2 til 3 fuldtidsansatte. Den ene varetager primært tekniske opgaver ude på skolerne (streaming mm.). Fra 2015 søges om endnu en opnormering af det systemtekniske personale på skolerne, hvis målet om indkøb til mellemtrinnet bevilges. Tekniske forudsætninger for mål 3-4 Teamet i skolernes pædagogiske læringscenter får stillet de nødvendige digitale medier til rådighed, så teamet kan sætte sig ind i og vurdere den pædagogiske brug af mediet i undervisningen med henblik på at rådgive kolleger i mediebrugen. I 2013 servicerer IT-afdelingen ikke Mac-produkter, så eventuelle reparationer af disse produkter varetages af et lokalt privat firma via administrationen. Mål 3 Der sker en opkvalificering af personalet i de pædagogiske læringscentre 14

15 De ansatte i skolernes pædagogiske læringscentre (PLC) deltager løbende i kurser og konferencer om medieudvikling, som omhandler den pædagogiske og didaktiske anvendelse af medier. Skoleledelsen og administrationen vurderer i hvilket omfang, at personalet i de pædagogiske servicecentre er opkvalificeret. Mål 4 Skolernes pædagogiske servicecenter varetager i samarbejde med skolens øvrige vejledere pædagogiske/didaktiske opgaver i relation til lærere, lærerteams og fagudvalg. De vejleder efter aftale elever/klasser med f.eks. projekter i samarbejde med lærerne. Administrationen sikrer, at der udarbejdes en fælleskommunal handlingsplan for, hvorledes vejledningsopgaven kan varetages af PLC. Eksempelvis i skoleåret oprettes studiekreds for ansatte i PLC på 15 timer i den pædagogiske brug af forskellige devices og diverse læringsportaler. PLC opfordrer til øget brug af fællesnettet til videndeling om mediebrugen. Skoleledelsen og administrationen registrerer, at skolernes handleplan for vejledningsopgaven er tilgængelig på fællesnettet. Spørgeskemaundersøgelse af lærernes oplevelse af vejledningen udarbejdes og samles af mediekonsulenten i samarbejde med PLC-fællesgruppen. Den udsendes én gang om året, på fællesnettet til alle lærere. Infrastruktur Tilgængelighed og anvendelsen af it i skolen er traditionelt blevet målt i antal elever pr. pc. Aktuelt er udbredelsen af interaktive tavler blevet et vigtigt element i bedømmelsen af, om skoler er på højde med udviklingen inden for it-pædagogik. Udbredelsen af bærbare pc ere og andre mobile enheder og den hastige udvikling af samme, gør imidlertid skolernes itinfrastruktur vigtigere end antallet af maskiner. Det er afgørende, at it-infrastrukturen fungerer, og at udstyret er opdateret og at netværket er hurtigt. Skolernes it-infrastruktur skal så vidt muligt understøtte mobilitet, og man skal uanset typen af enhed let og ubesværet kunne komme i forbindelse med andre enheder og med internettet. Det trådløse net skal kunne håndtere opfordringen til udskolings-eleverne: Bring your own devices. Status En udbygning af skolernes trådløse netværk er forudsætningen for at undervisningen i højere grad kan digitaliseres. I dag er det ikke muligt for eleverne at være koblet på netværket samtidigt, hvilket begrænser og besværliggør brugen af digitale læremidler i undervisningen. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi foreskriver, at skolernes trådløse internet udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i

16 Budgetaftalen for indebar at der til drift af trådløst netværk på skolerne, er afsat kr. årligt fra 2013 og frem. Tekniske forudsætninger for mål 5 Et netværks-firma står for dækningsundersøgelsen og design af det udvidede trådløse netværk. Indkøb af nye access points, udskiftning af ældre udstyr mm. varetages af IT-afdelingen i samarbejde med netværks-firma, IT-vejledergruppen og administrationen. Mål 5 Det trådløse netværk udbygges, så alle elever samtidigt kan være koblet på netværket med alle typer af tekniske enheder. Etablere et trådløst netværk, der leverer den ønskede trådløse dækning på skolerne som beskrevet i status. Afklare tekniske forhold, der skal være med til, at styre enheders adgang til netværket og deres adfærd på netværket. Afklare antallet af virtuelle netværk samt sikkerheden omkring disse set i forhold til strategierne om applikationsanvendelsen. IT-afdelingen og it-vejledere afholder testforløb med klassegrupper om netværkets funktionalitet, dvs. om det lever op til de krav, der er stillet fra de enkelte skoler inden dækningsundersøgelsen. 16