- bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune. Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Juni

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune. Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Juni 2013 3."

Transkript

1 - bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Juni udgave

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål Den politiske beslutning Den inkluderende skole: grundantagelser, bærende principper, og hvordan vi skal forstå inklusionsbegrebet Visitationsprocedure til de specialpædagogiske undervisningstilbud Arbejdsgangen i visitationsprocessen De centrale specialpædagogiske undervisningstilbud... 7 Specialklasserne Specialundervisningscentrene/Centerklasser... 9 Tale-Hørecentret Specialgrupperne Litteraturliste Sagsgang vedr. elever i vanskeligheder, Bilag Den politiske beslutning, Bilag

3 1. Indledning og formål. Nærværende udgave af Hvidbog 1 er en revision af 2. udgave udsendt november Revisionen skal ses i sammenhæng med, at Børn og Familieudvalget i 2012 besluttede, at de specialpædagogiske undervisningstilbud skulle evalueres. Evalueringsopgaven blev overdraget til Styregruppen vedrørende Inklusion, som nedsatte en række arbejdsgrupper. Væsentlige dele af de forslag, som arbejdsgrupperne fremkom med, er efterfølgende indarbejdet i 3. udgave af Hvidbog 1. Der er sket en ændring i forhold til visitationsproceduren og en præcisering af målgrupper og indhold i de specialpædagogiske tilbud. Kravene om implementering af en inkluderende skole i Esbjerg kommune hviler på en lokal politisk beslutning, den vedtagne skolepolitik og Bekendtgørelse med tilhørende Vejledning på det specialpædagogiske område. I forbindelse med kommunesammenlægningen 1. januar 2007 har Børne- og Familieudvalget i Esbjerg kommune besluttet Mål og principper for specialundervisning. Beslutningen understøtter bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg kommune og dermed lovgivningen på området. Inklusion har i alle årene været et væsentligt indsatsområde i kommunens skolevæsen, og med det øgede fokus på inklusion på landsplan er der al mulig grund til at antage, at inklusion også i årene fremover vil være sat øverst på dagsordenen. Hovedformålet med at udarbejde Hvidbog 1 Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) er at redegøre nærmere for inklusionstænkningen og implikationerne heraf for undervisning og læring, at præcisere de regler og principper, som er gældende, når skolen og PPR i fællesskab beslutter, at en elev skal indstilles til visitation til et centralt specialpædagogisk undervisningstilbud. Desuden er der et behov for, at der findes en samlet beskrivelse af de forskellige specialpædagogiske undervisningstilbud. Indholdet er: I afsnit 2 beskrives den politiske beslutning og beslutningens konsekvenser. I afsnit 3 redegøres for grundantagelser og bærende principper for den inkluderende skole, og hvordan vi forstår inklusionsbegrebet. Afsnit 4 beskriver visitationsproceduren til de specialpædagogiske undervisningstilbud. Afsnit 5 er en redegørelse for arbejdsgangen ved en indstilling til visitation til de specialpædagogiske undervisningstilbud. I afsnit 6 beskrives hver enkelt af de centrale specialpædagogiske tilbud. Denne Hvidbog Hvidbog 1, 3. udgave skal ses i sammenhæng med Hvidbog 2: Vejledning vedrørende Specialcentermødet. Samarbejdet mellem skolen og PPR. Samlet beskriver Hvidbog 1 og 2 formålet og de bærende principper vedr. børn og unge i vanskeligheder både i den almindelige undervisning, ved iværksættelse af specialpædagogisk bistand på den enkelte skole og i de centrale specialpædagogiske undervisningstilbud. (Bilag 1.) 2

4 2. Den politiske beslutning. Børne- og Familieudvalget traf i sit møde den 1. november 2006 beslutning om Mål og principper for specialundervisning med virkning fra 1. januar Konsekvensen af den politiske beslutning er, at skolen har opgaven, ansvaret og økonomien. Hovedprincippet er, at børn og unge skal modtage undervisning på egen skole. Det betyder for det første, at skolen ved at prioritere egne ressourcer skal skabe mulighed for, at børn og unge i vanskeligheder inden for rammerne af den almindelige undervisning kan modtage en undervisning, som svarer til deres kompetencer og potentialer. For det andet at PPR fremover i højere grad arbejder konsultativt, rådgivende og vejledende med opgaven i forhold til skoleledelsen, lærere/pædagoger og team. (Bilag 2.) Det bærende princip er, at alle børn og unge har ret til at være deltagere i den almindelige undervisning. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand vil fremover i langt højere grad end tidligere finde sted inden for rammerne af den almindelige undervisning og dermed blive en integreret del af den almene pædagogik. Herved flyttes PPRs arbejdsopgaver til både at være det specialpædagogiske felt og til at være det specialpædagogiske felt som en del af det almenpædagogiske felt. Det betyder også, at Pædagogisk Udvikling (PU) og PPR vil samarbejde om at udvikle områder inden for rammerne af den almindelige undervisning. 3. Den inkluderende skole: grundantagelser, bærende principper, og hvordan vi skal forstå inklusionsbegrebet. Inklusionsprocessen bygger på en række antagelser og principper, som er styrende i forhold til den måde, vi vælger at forstå og omsætte inklusionsbegrebet på i praksis. Nogle af de væsentligste er: Alle børn og unge har ret til uddannelse inden for det almindelige uddannelsessystem. Danmark underskrev i 1994 Salamanca erklæringen. Heri forpligter vi os til som nation at skabe inkluderende læringsmiljøer og skoler, så alle børn og unge uanset særlige uddannelsesmæssige behov kan blive en del af de almindelige skoler, hvor der pædagogisk tages udgangspunkt i den enkeltes behov. Som tidligere nævnt kommer samme grundholdning til udtryk i den lokale politiske beslutning vedr. Mål og principper for specialundervisning og i Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med tilhørende Vejledning. I den centrale lovgivning præciseres, at den specialpædagogiske bistand har til formål at fremme udviklingen hos elever i vanskeligheder, så de ved skolegangens ophør kan tage en uddannelse, indgå i erhvervsbeskæftigelse eller anden form for beskæftigelse. Vores adfærd skal altid forstås i sammenhæng med den kontekst og de relationer, som vi indgår i. I den systemiske tilgang til problemforståelse flyttes fokus fra det enkelte individ til individet i relationer og kontekst, som omdrejningspunkt til forståelse af, hvorledes adfærdsmønstre opstår. Vi bevæger os fra en simpel årsag-virkning-forståelse af adfærd og her specielt problemadfærd til en mere kompleks forståelse, hvor mange forskellige faktorer samtidig kan øve indflydelse på, hvorledes adfærdsmønstre opstår og skal forstås. 3

5 Vores tidligere tænkning har således i langt overvejende grad været domineret af, at det var muligt at identificere bestemte vanskeligheder med ofte én bestemt årsagsforklaring (årsagvirkning-tænkningen,) f.eks. at uroen i klassen skulle tilskrives elevens ADHD-diagnose. Imidlertid viser de seneste års forskning inden for specialundervisningsområdet, at det er mere frugtbart at rette fokus mod de mange forskellige faktorer, som kan være medvirkende til at opretholde en uhensigtsmæssig adfærd (eller faglige vanskeligheder) hos en elev (Nordahl, Th., 2004.) Dette menneskesyn giver os nye handlemuligheder i forhold til de faktorer i nærmiljøet, som vi i fællesskab kan ændre på. Skolen og PPR kan således i forskellig grad medvirke til at skabe eller forebygge problemadfærd, eller sagt med andre ord kan vi være en del af problemet eller en del af løsningen i forhold til en uhensigtsmæssig adfærd hos eleverne (Ogden, Terje ) I takt med at praksis viser gyldigheden af den systemiske tænkning i forhold til forståelsen af problemadfærd, får diagnosetænkningen med dens antagelser om, at problemerne er iboende den enkelte, mindre og mindre relevans. Det gælder i særlig grad i forhold til skolens undervisningsopgave, da de psykiatriske diagnoser ingen sammenhæng har til de pædagogiske tiltag. Børn med samme diagnose kan således have vidt forskellige undervisningsmæssige behov, ligesom børn med forskellige diagnoser kan have udbytte af de samme pædagogiske tiltag for at imødekomme deres undervisningsbehov (Ogden, Terje ) Det skal ligeledes præciseres, at en diagnose i sig selv ikke giver adgang til et specialpædagogisk undervisningstilbud, jf. Bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Kontekstens og relationernes eller læringsmiljøets betydning for både den enkelte elev og for klassen som helhed må derfor ikke undervurderes. Det anerkendende og støttende læringsmiljø, som sikrer, at eleven både er deltagende og får udbytte at sin deltagelse, har afgørende betydning for bl.a. elevernes faglige læring, sociale udvikling og trivsel. Forskningen dokumenterer desuden, at det gode læringsmiljø samtidig forebygger behovet for specialundervisning, adfærdsproblemer, mobning m.v. (Nordahl, Th., 2005.) Betydningen af en kollektiv orienteret skolestruktur. Erfaringen og forskningen viser, at inklusionsprocessen med størst sandsynlighed vil lykkes i en kollektiv orienteret skolekultur. Hermed menes en kultur, hvor skoleledelsen og lærere/pædagoger samarbejder i team, og hvor teamsamarbejdet har fokus på o at fastholde et fælles mål for den pædagogiske indsats, o de elever, som har særlige behov, o udvikling af læringsmiljøet, o udvikling af fællesskabet, o at skabe bæredygtige relationer mellem deltagerne i læringsprocessen. (Nordahl, Th., 2007.) I Esbjerg skolevæsen implementeres FORM, en pædagogisk analysemodel, i kommunens skoler. FORM understøtter en kollektiv skolestruktur med sit fokus på teamsamarbejde og udvikling. Der er ingen objektive grænser for inklusion. Det betyder, at ingen elev på forhånd er udelukket fra at deltage i den almindelige undervisning f.eks. på grund af en diagnose. Det er alene processen med at sikre elevens deltagelse i et støttende og anerkendende læringsmiljø, som over tid vil vise, om eleven i tilstrækkelig grad profiterer af den pædagogiske indsats eller skal tilbydes undervisning i f.eks. specialpædagogisk undervisningstilbud. 4

6 Inklusion og de centrale, specialundervisningstilbud. Inklusionstænkningen har også store implikationer for didaktikken i såvel de segregerede specialpædagogiske undervisningstilbud som i den almindelige undervisning. Den afgørende forskel ligger i bevægelsen fra at forstå undervisningen som overvejende kompenserende til en undervisning, som baserer sig på at iværksætte udviklingsprocesser for den enkelte elev. En kompenserende undervisning udspringer af et mangelsyn, hvor eleven skal kompenseres for de vanskeligheder, han/hun har. Bygger undervisningen derimod på et udviklingssyn forudsættes, at eleven trods vanskeligheder også har kompetencer og potentialer, som kan drive den enkeltes udvikling til næste udviklingstrin. Hvordan forstår vi inklusionsbegrebet? Ved den inkluderende skole forstår vi, at skolen organiserer sig på måder, som gør det muligt at udvikle læringsmiljøer, som er kendetegnet ved at være støttende, anerkendende og udfordrende på en sådan måde, at den enkelte elevs deltagelse, faglige og sociale læring og trivsel sikres og til stadighed optimeres. 4. Visitationsprocedure til de specialpædagogiske undervisningstilbud. Visitationskompetencen er tillagt Det Centrale Visitationsudvalg, DUS. Visitationskompetencen er delegeret til DUS. Det Centrale Visitationsudvalg består af et antal skoleledere og medarbejdere fra PPR. Blandt disse medlemmer af udvalget sker der en løbende udskiftning hvert tredje år. Desuden er der i udvalget to faste medlemmer, kontorchefen i Skoleafdelingen og lederen af PPR, som er formand. DUS har visitationskompetencen til de centrale specialpædagogiske undervisningstilbud. Indstilling til visitation i DUS sker i et samarbejde mellem skoles leder og PPR-psykologen, men det er den enkelte skoleleder, som har den endelige beslutningskompetence og dermed ansvaret for at indstille til visitation (jf. Bekendtgørelse om specialundervisning og tilhørende Vejledning.) Efterfølgende er det derfor også skolelederens ansvar at sikre den fortsatte undervisning af eleven, hvis DUS ikke visiterer eleven til et specialpædagogisk undervisningstilbud. Visitation til de specialpædagogiske undervisningstilbud sker løbende. Herudover afholdes et årligt re-visitations- og visitationsmøde. Tre gange årligt tilpasses kapaciteten i de centrale tilbud, så risikoen for tomme pladser minimeres. I den løbende visitation indgår de sager, hvor det af indlysende grunde ikke har været muligt at behandle sagen på det årlige re-visitations- og visitationsmøde. Det drejer sig om sager, hvor det af skolen og psykologen vurderes, at en elevs lærings- og trivselsbehov ikke længere kan tilgodeses inden for rammerne af den almindelige undervisning. Desuden elever, som tilflytter kommunen og elever, som inden for et skoleår vender tilbage fra et efterskoleophold o.lign., og hvor PPR vurderer, at der er et særligt og omfattende specialpædagogisk behov. Det er en klar forudsætning, at de sager, som er kendt til det årlige re-visitations- og visitationsmøde, indstilles til visitation på dette tidspunkt. Samarbejdet mellem den skole, som har ansvaret for et specialpædagogiske undervisningstilbud, og PPR er beskrevet i en Kvalitetssikringskontrakt. PPR er ansvarlig for, at der finder en årlig kvalitetsevaluering sted. Efterfølgende skal der ske en afrapportering til DUS. 5

7 5. Arbejdsgangen i visitationsprocessen. 1. Indstilling til visitation træffes af skolens leder og PPR-psykologen i fællesskab, men det er skolens leder som har den endelige beslutningskompetence. 2. Skolens leder og PPR-psykologen udarbejder hver for sig dele af Visitationsskemaet. Det er en forudsætning, at forældrene er informeret om sagsforløbet og skolelederens og PPRs forslag til foranstaltning, og at indstillingen sker i samråd med forældrene, jf. Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det betyder, at skolen skal sikre sig forældrenes accept af indstillingen til et specialpædagogisk undervisningstilbud. 3. Indstillingsskemaet indsendes til DUS. 4. DUS` visitation kan kun finde sted, hvis barnets vanskeligheder er omfattet af målgruppen til den pågældende specialforanstaltning, skolen kan dokumentere, hvorledes man i samarbejde med PPR i en løbende proces har søgt at sikre elevens aktive deltagelse og læringsudbytte inden for rammerne af et støttende og anerkendende læringsmiljø. Indsatsen skal have været systematisk, kontinuerlig og samtidig. 5. I perioden, indtil et egnet undervisningstilbud kan findes, eller hvis eleven ikke visiteres, er det fortsat skolelederens ansvar at give eleven et egnet undervisningstilbud på egen skole eller i et tilbud etableret i et samarbejde mellem flere skoler. 6. En elev, som modtager undervisning i et specialpædagogisk undervisningstilbud, kan kun overflyttes til et andet specialpædagogisk tilbud eller udskrives af et specialpædagogisk tilbud, når sagen er blevet behandlet i DUS. 7. Efter visitation/afslag på visitation: DUS sender en beskrivelse af afgørelsesgrundlaget til forældrene, som herefter har 14 dages frist til partshøring. Når forældrene er partshørt, træffer DUS sin endelige beslutning. Beslutningen udsendes skriftligt til de involverede skoler (daginstitutioner) og til forældrene med angivelse af forældrenes klageadgang. 8. I forbindelse med visitationen kan DUS, hvis udvalget vurderer, at det er nødvendigt, indkalde relevante samarbejdspartnere i vurderingen af konkrete sager, vejledning i forhold til generelle problemstillinger m.v. 9. Ved afslag kan DUS stille forslag om indstilling til udvidet rådgivning og vejledning fra PPR. 10. DUS tildeler ikke ressourcer til enkeltintegrerede elever. Det betyder, at skolen selv skal afholde udgifterne til elever med såvel fysiske som psykiske vanskeligheder. 11. Formanden for DUS er ved uenighed tillagt den endelige beslutningskompetence. 12. Re-visitation: Afsluttes senest 1. december. Re-visitationen foregår på et særligt skema, som i udfyldt stand fremsendes til PPR. Det er skolelederens ansvar, at der sker en revisitation efter den aftalte procedure. 6

8 6. De centrale specialpædagogiske undervisningstilbud. Specialklasserne Formål med specialforanstaltningen Målgruppebeskrivelse At fremme udviklingen hos elever i vanskeligheder i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i Folkeskolelovens formålsbeskrivelse. At tilbyde eleverne et miljø, hvor der er mulighed for at tilvejebringe særlig undervisningsdifferentiering og individuelle undervisningsplaner, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Undervisningen kan være ikke-fagdelt eller fagdelt, afhængig af den enkelte elevs behov. For hvert år udarbejdes en plan med mål for undervisningen for det enkelte barn. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er tale om elever, hvis funktionsniveau med baggrund i barnets kognitive indlærings-forudsætninger ligger langt under det forventede for alderen. Det betyder, at det hidtil ikke har været muligt at inkludere eleven i forhold til de faglige krav og forventninger, der i almindelighed stilles i skolens fag, og hvor undervisningsdifferentiering, holddannelse og skolens særlige tilrettelagte undervisning (supplerende undervisning) har vist sig ikke at være tilstrækkelig i forhold til at imødekomme elevens udfordringer. Elevens kognitive udfordringer må forventes at være af vedvarende karakter, dog skal det løbende vurderes i hvilke sammenhænge, eleven med fordel vil kunne inkluderes i normalskolen. Fælles for eleverne i specialklasserne er, at de indlæringsmæssige forudsætninger påvirker elevernes sociale funktion og samspilsmuligheder, hvilket vil kunne have konsekvenser for elevens trivsel og selvværd. Beliggenhed Bakkeskolen: klasse. Bakkevejens Skole: klasse. Under udfasning. Spangsbjergskolen: klasse Vittenbergskolen: klasse Fagrække og timetal Fag og timetal efter ministeriets vejledende timeplan. 7

9 Normeret til antal elever. Bakkeskolen: Max 60 elever Bakkevejens skole: Nuværende klasser udfases. Såfremt fremtidige nyvisiterede elever ikke kan placeres i en pædagogisk forsvarlig sammensætning, tilbydes som hovedregel et undervisningstilbud på Vittenbergskolen i Ribe. Herved gives der bedre mulighed for passende holddannelser i.f.t. udvikling, køn, social kompetence og kognitive forudsætninger. Spangsbjergskolen: Max 60 elever. Vittenbergskolen: Max 50 elever. Supervision fra PPR Rådgivning, vejledning og konsultation fra PPR Ressourcer til kompetenceudvikling I de ovenfor nævnte antal elever skal der indregnes en fleksibilitet på op til 5 elever. PPRs psykologer giver supervision til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Kvalificering af arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. Fagpersonlig udvikling i forhold til arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen.. PPRs medarbejdere giver rådgivning, vejledning og konsultation til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Udvikling af det arbejdsrelaterede samarbejde og den pædagogiske indsats. Der er de fornødne ressourcer indenfor driftsrammen til det enkelte barn i specialforanstaltningen. 8

10 Specialundervisningscentrene/Centerklasser Formål med specialforanstaltningen Målgruppebeskrivelse At fremme udviklingen hos elever i vanskeligheder i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i Folkeskolens formålsbeskrivelse. At tilbyde eleverne et miljø, hvor der er mulighed for at tilvejebringe særlig undervisningsdifferentiering og individuelle undervisningsplaner, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Undervisningen kan være ikke-fagdelt eller fagdelt afhængig af den enkelte elevs behov. For hvert år udarbejdes en plan med mål for undervisningen for den enkelte elev. Psykisk udviklingshæmmede elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, dvs. svære generelle indlæringsvanskeligheder i kombination med relationsforstyrrelse, autisme-spektrum-forstyrrelse. Normaltbegavede, svært bevægelsesmæssigt hæmmede elever, som går i almindelige klasser. Beliggenhed Præstegårdsskolen: klasse Vittenbergskolen: klasse Fagrække og timetal Fag og timetal efter ministeriets vejledende timeplan. Normeret til antal elever. Supervision fra PPR Rådgivning, vejledning og konsultation fra PPR Ressourcer til kompetenceudvikling Præstegårdskolen: elevtallet varierer Vittenbergskolen: elevtallet varierer PPRs psykologer giver supervision til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Kvalificering af arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. Fagpersonlig udvikling i forhold til arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. PPRs medarbejdere giver rådgivning, vejledning og konsultation til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Udvikling af det arbejdsrelaterede samarbejde og den pædagogiske indsats. Der er de fornødne ressourcer indenfor driftsrammen til det enkelte barn i specialforanstaltningen. 9

11 Tale- Hørecentret Formål med specialforanstaltningen Målgruppebeskrivelse Beliggenhed Fagrække og timetal Normeret til antal elever. Supervision fra PPR Rådgivning, vejledning og konsultation fra PPR Ressourcer til kompetenceudvikling At fremme udviklingen hos elever i vanskeligheder i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i Folkeskolelovens formålsbeskrivelse. At tilbyde eleverne et miljø, hvor der er mulighed for at tilvejebringe særlig undervisningsdifferentiering og individuelle undervisningsplaner, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Undervisningen kan være ikke-fagdelt eller fagdelt, afhængig af det enkelte barns behov. For hvert år udarbejdes en plan med mål for undervisningen for den enkelte elev. Elever med svære tale-, sprog- og hørevanskeligheder. Normalt begavede. Tilbudet omfatter elever fra klasse (inkl.) Danmarksgades Skole. Fag og timetal efter ministeriets vejledende timeplan. Varierer PPRs psykologer giver supervision til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Kvalificering af arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. Fagpersonlig udvikling i forhold til arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. PPRs medarbejdere giver rådgivning, vejledning og konsultation til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Udvikling af det arbejdsrelaterede samarbejde og den pædagogiske indsats. Der er de fornødne ressourcer indenfor driftsrammen til det enkelte barn i specialforanstaltningen. 10

12 Specialgrupperne. Formål med specialforanstaltningen Målgruppebeskrivelse At fremme udviklingen hos elever i vanskeligheder i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i Folkeskolelovens formålsbeskrivelse. At tilbyde eleverne et miljø, hvor der er mulighed for at tilvejebringe særlig undervisningsdifferentiering og individuelle undervisningsplaner, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Undervisningen kan være ikke-fagdelt eller fagdelt, afhængig af den enkelte elevs behov. For hvert år udarbejdes en plan med mål for undervisningen for den enkelte elev. Elever fra klasse Elever med en kombination af svære sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder. Der vil ofte være tale om sammensatte vanskeligheder. Fælles for eleverne er, at de ikke i tilstrækkelig grad har profiteret af en systematisk, kontinuerlig og samtidig indsats over tid i den almindelige skole. Der er således tale om elever, der på grund af deres funktionsniveau og udfordringer hidtil ikke har profiteret af tilbuddet i normalklassen, herunder den iværksatte undervisningsdifferentiering, holddannelse og skolens egen særligt tilrettelagte undervisning (supplerende undervisning,) AKT-indsats på egen skole, indsats fra det centrale AKT-team i PPR og/eller forskellige former for konsultation og supervision fra PPR. Undervisningstilbuddet i specialgrupperne kan som udgangspunkt gives i max. 3 år. I undervisningsperioden er eleven i et vist omfang tilknyttet hjemskolen. Beliggenhed Bakkevejens Skole Blåbjerggårdskolen Kvaglundskolen Ådalskolen Fagrække og timetal Fag og timetal efter ministeriets vejledende timeplan.. Normeret til antal elever. Bakkevejens skole: 35 elever (+/-elever) Blåbjerggårdskolen: 35 elever (+/-elever) Kvaglundskolen: 35 elever (+/-elever) Ådalskolen: 35 elever (+/-elever) 11

13 Supervision fra PPR Rådgivning, vejledning og konsultation fra PPR Ressourcer til kompetenceudvikling PPRs psykologer giver supervision til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Kvalificering af arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. Fagpersonlig udvikling i forhold til arbejdet med den enkelte elev og elevgruppen. Pædagogisk udvikling af skoletilbudet. PPRs medarbejdere giver rådgivning, vejledning og konsultation til lærere, pædagoger og team. Formålet er følgende: Udvikling af det arbejdsrelaterede samarbejde og den pædagogiske indsats. Der er de fornødne ressourcer indenfor driftsrammen til det enkelte barn i specialforanstaltningen. 12

14 7. Litteraturliste. Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole en grundbog. Frydenlund Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Nr af 15/12/2005. Vejleding om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Nr. 4 af 21/01/2008. Nielsen, Jørn: Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til fællesskabet. Specialpædagogisk Bibliotek. Hans Reitzlers Forlag. Kbh Nielsen, Jørn: PPRs rolle i den inkluderende skole. I: Alenkær, R. (red.): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. Frydenlund. Kbh Nordahl, Thomas: Eleven som aktør. Gyldendals Bogklubber. Kbh Ogden, Terje: Social kompetence og problemadfærd i skolen kompetenceudviklende og problemløsende arbejde i skolen. Klim Tetler, Susan: Den inkluderende skole fra vision til virkelighed. Gyldendals Uddannelse. Kbh

15 Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Bilag 1 Esbjerg Kommunes sagsgang vedr. elever i vanskeligheder i den almene undervisning og ved iværksættelse af specialpædagogiske tilbud A Forebyggelse/tidlig indsats B Indstilling til PPR C Centralt undervisningstilbud

16 Bilag 2 Den politiske beslutning Mål og principper for specialundervisning pr. 1. august 2007 I såvel Bramming, Esbjerg som Ribe kommuner er der nedskrevne mål og principper for området. I Bramming Kommune er der udarbejdet et hæfte vedr. Indretning af specialundervisning i Bramming Kommune, januar I Esbjerg Kommune er der udarbejdet Mål og principper i forbindelse med omlægning af specialundervisningen, november I Ribe Kommune er der udarbejdet et hæfte vedr. Normalskolens Rummelighed en drejebog for udvikling af dynamiske Undervisningsformer i Ribe Kommune, gældende pr. 1. januar Principperne bygger i de 3 kommuner på, at børn som udgangspunkt modtager undervisning på egen skole. Med udgangspunkt i de nuværende politisk vedtagne principper for specialundervisningen i henholdsvis Bramming, Esbjerg og Ribe kommuner foreslås følgende gældende med virkning pr. 1. august 2007: Hovedprincip Det er værdifuldt, at børn og unge skal modtage undervisning på egen skole. Målsætning At indsatsen sker med udgangspunkt i barnets behov og udviklingsmuligheder. At udvikle større rummelighed på egen skole. At sikre, at barnet kan forblive så tæt på det lokale og normalundervisningen som muligt. At vi ser ressourcer og udviklingsmuligheder i stedet for begrænsninger. At barnet skal have et tilstrækkeligt tilbud fra starten. Det betyder At skolen gennem prioritering af egne ressourcer skal skabe mulighed for at håndtere mangeartede vanskeligheder og problematikker. At der skal etableres et formaliseret samarbejde mellem skolen og PPR med fokus på konsultativ bistand, råd og vejledning: Når et barn/en gruppe af børn giver anledning til bekymring. Når der er sket indstilling af et barn til PPR. 15

17 Det medfører/forudsætter En forpligtelse til at inddrage forældrene og barnet i en dialog om undervisningen. En forpligtelse til at inddrage andre parter (f.eks. PPR og/eller andre skoler) i planlægning og gennemførelse af undervisningen. En ressourcemodel, der sikrer, at den enkelte skole er tildelt ressourcer til at etablere relevante undervisningstilbud. At der i samarbejde med PPR iværksættes målrettede efter- og videreuddannelsesprogrammer for personale på skolerne og PPR. I få tilfælde vil det ikke være muligt at undervise barnet på egen skole, hvorfor der er etableret et antal centrale tilbud til eksempelvis børn med svære tilknytningsforstyrrelser samt børn med hyperkinetisk syndrom. Centrale tilbud Det er værdifuldt, at børn og unge, som ikke kan modtage undervisning på egen skole, skal have et tilbud, som er tilstrækkeligt. Det betyder At visitationen til de centrale tilbud foretages af et centralt visitationsudvalg. I tilfælde af visitering til en anden foranstaltning er skolelederen, i perioden indtil anden foranstaltning kan iværksættes i samarbejde med PPR, ansvarlig for en midlertidig foranstaltning på egen skole. Visitationsudvalget udpeges af skolechefen. Udvalget består af et antal skoleledere, en ledelsesrepræsentant fra Skoleafdelingen, medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt ledende psykolog, som er formand for udvalget. 16

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. Børn & Kultur Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. 1. Folkeskolens varetagelse af elever med særlige

Læs mere

Hvidbog 2 bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune Vejledning vedrørende Specialcentermødet Samarbejdet mellem skolen og PPR

Hvidbog 2 bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune Vejledning vedrørende Specialcentermødet Samarbejdet mellem skolen og PPR Hvidbog 2 bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune Vejledning vedrørende Specialcentermødet Samarbejdet mellem skolen og PPR Udarbejdet af ledende psykolog, leder af PPR Helle Søborg Bjerre

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Visitation til specialundervisning 2010/2011 Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Ressourceanvendelse til børn med særlige behov på dagtilbudsområdet og specialundervisning på skoleområdet.

Ressourceanvendelse til børn med særlige behov på dagtilbudsområdet og specialundervisning på skoleområdet. Ressourceanvendelse til børn med særlige behov på dagtilbudsområdet og specialundervisning på skoleområdet. Februar 2014 Indhold Baggrund for analysen... 3 DAGTILBUD... 4 Oversigt tilbud og indsatsområder...

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet

Læs mere

Rønde skoles special-klasser

Rønde skoles special-klasser Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses

Læs mere

Spjald Skole. SPECIALCENTER ØST et specialundervisningstilbud organiseret i specialklasser.

Spjald Skole. SPECIALCENTER ØST et specialundervisningstilbud organiseret i specialklasser. Spjald Skole SPECIALCENTER ØST et specialundervisningstilbud organiseret i specialklasser. Indledning/baggrund Børne- og familieudvalget i Ringkøbing Skjern Kommune udsendte et debatoplæg i forbindelse

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Overenskomst om undervisning i dagbehandlingstilbud mellem Søstjerneskolen og Københavns kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen

Overenskomst om undervisning i dagbehandlingstilbud mellem Søstjerneskolen og Københavns kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen Overenskomst om undervisning i dagbehandlingstilbud mellem Søstjerneskolen og Københavns kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen 1 Parter og lovgivning Nærværende overenskomst er indgået mellem skole, Søstjerneskolen

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN

Læs mere

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014 Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold

Læs mere

Bilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning

Bilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning Bilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning Sikring af fagligt velkvalificeret og relevante undervisningstilbud Igennem de senere år har en lang række kommuner gennemført udlægning af midler og

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 103 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Indledning Hvidovre november 2011 Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Gruppe 26/27 (Gr. 26/27) er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Børnene i Gr. 26/27 er normaltbegavede

Læs mere

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notat vedr. Heldagsklassetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notatet indeholder en beskrivelse af en ændring

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen Bakkevænget 16, 8990 Fårup Telefon 86 45 21 11, telefax 86 45 26 80 Eksp. 10-12, torsdag tillige 15-16.30 Tlf.eksp. Mandag-torsdag 8-15, fredag 8-12.30 Postgirokonto

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,

Læs mere

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg Dagsorden til Børn & Familieudvalg Mødedato: Torsdag den 7. april 2016 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Signaturskolen, Kvaglund, Askekrattet 8 Deltagere: Diana Mose Olsen (F), Jesper Frost Rasmussen (V),

Læs mere

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet

Læs mere

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation

Læs mere

Afrapportering KKR Nordjylland

Afrapportering KKR Nordjylland Afrapportering KKR Nordjylland Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National koordination Socialstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Socialstyrelsen udsendte den 1. november

Læs mere

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler

Læs mere

www.ungdomsskolen.silkeborg.dk

www.ungdomsskolen.silkeborg.dk 10. Klasse (200) GFU (46) Ungdomsklub (13) SSP-konsulent Opsøgende team Silkeborg Ungdomsskole Pigeprojektet Step 2 Eneundervisningsforløb Højmark- Skolen (A-klasse) 31 elever Den almene undervisning (Ca.

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Handleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20

Handleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20 Handleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20 Indhold 1 Baggrund for ny handleplan 3 2 Fra rummelighed til inklusion 5 3 En ny definition indebærer ændrede tilgange og nye handlinger 7 4 Handleplan

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model.

Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model. Halsnæs Heldagsskole Industrivej 17 3390 Hundested Skole og Kultur Stab Telefon 8882 8200 Fax 16. august 2012 Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Ny visitationsmodel. Skoleudvalgsmødet den

Ny visitationsmodel. Skoleudvalgsmødet den Ny visitationsmodel Skoleudvalgsmødet den 17.01.2017 Opmærksomhedspunkter Barnets tarv i centrum Forældres inddragelse og rettigheder Samarbejde og sagsbehandling Kvalitetssikring af området Barnets tarv

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012 Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven

Læs mere

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. PALS på Haderup Skole Vi er en af 8 skoler i Herning Kommune, som deltager i projektet. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, som har ansat en PALS- vejleder, der er uddannet i Norge, og som kommer

Læs mere

BØRN PÅ EVALUERING MARTS 2013 B Ø R N O G U N G E

BØRN PÅ EVALUERING MARTS 2013 B Ø R N O G U N G E LILLEÅ MIDLERTIDIG UNDERVISNING AF BØRN PÅ TJØRRINGHUS EVALUERING MARTS B Ø R N O G U N G E Indledning Der har været rejst spørgsmål om undervisning af en gruppe af børn/unge på Tjørringhus: hvor vidt

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole

Læs mere

Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen

Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen Tilbuddets navn: Entreen Dato for tilsyn: 01.06.2015 Adresse: Svanehøjvej 27, Gårde, 6870 Ølgod Deltagere i tilsynet: Forstander Aksel Rask, Afdelingsleder Sanne

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

Anbragte børn og unge. Visitation til specialtilbud på interne skoler og dagbehandlingstilbud samt til kommunale specialtilbud

Anbragte børn og unge. Visitation til specialtilbud på interne skoler og dagbehandlingstilbud samt til kommunale specialtilbud Anbragte børn og unge. Visitation til specialtilbud på interne skoler og dagbehandlingstilbud samt til kommunale specialtilbud Vejledningsmateriale om god praksis i Lolland Kommune juni 2016 1/7 Indledning.

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

Arbejdsgrundlag for heldagsskolen Springet

Arbejdsgrundlag for heldagsskolen Springet Hvidovre september 2010 Arbejdsgrundlag for heldagsskolen Springet Springet er et produkt af inklusionstanken og Springets fremmeste opgave er, at hjælpe børn og deres familier til at mestre det liv de

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Med udgangspunkt i Skjoldhøjskolens vision den gode skole skaber vi sammen samt med baggrund i tanken om, at børnene er et fælles ansvar og skal have

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Længe leve mangfoldigheden

Længe leve mangfoldigheden Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015 4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet

Læs mere

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Børne- og Ungeforvaltningen September 2011 Indhold 1. Baggrund... 3 1.1 Andre kommuners praksis...3 1.1.1.

Læs mere

Et overblik. Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet Grenaa Tlf Januar visitation og revisitation på skoleområdet

Et overblik. Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet Grenaa Tlf Januar visitation og revisitation på skoleområdet Et overblik over Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 89 59 10 00 Januar 2017 visitation og revisitation på skoleområdet 1 Indhold Visitationens mandat 2 Årshjul 3 Procedure for specialundervisning

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere