Indhold. Kilder Side 40

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Kilder Side 40"

Transkript

1 1

2 Indhold 1. Elevpjece om projektarbejde Side 3 2. Forløbet i et projekt Side 5 3. Før projektarbejdet Side 6 4. Lærerteamets huskeseddel Side 7 5. Progression i projektarbejde Side 8 6. Faglig introduktion Side Valg af emne Side Gruppens etablering Side 12 Samarbejdsaftale for projektgruppen Side 13 Samarbejdsaftale - elevark Side Informationssøgning Side Problemformulering Side 16 Problemformulering - elevark Side 17 Eksempel på problemformulering Side 18 Mind-map Side Projektplanlægning Side 20 Projektmødet Side 21 Hvad er ordstyreren ansvarlig for (kort udgave) - elevark Side 22 Hvad er referenten ansvarlig for (kort udgave) - elevark Side 22 Hvad er ordstyreren ansvarlig for (lang udgave) - elevark Side 23 Hvad er referenten ansvarlig for (lang udgave) - elevark Side 24 Referat - elevark Side 25 Kanaliseringspapir - elevark Side 26 Projektmapper Side 27 Tjekliste Side Formidling Side Elevernes efterbehandling Side 30 Elevernes evaluering af projektet - elevark Side Lærernes evaluering af projektarbejdet Side Lærerroller Side 34 Eksempel på lærerdagbog Side Gruppearbejdsøvelser Side Din plads i toget, 2. Puslespillet, 3. Roller i gruppearbejdet 4. Firkanten, 5. Ørkenrejsen, 6. Mysteriet i laboratoriet, 7. Et godt gruppearbejde 17. Øvelser i projektværktøjer Side Mind-map, 2. Tankespørgsmål Kilder Side 40 2

3 1. Elevpjece om projektarbejde Projektarbejdsformen er én blandt mange arbejdsformer i gymnasiet. Med gymnasiereformen er denne arbejdsform kommet mere i fokus. Projektarbejdsformen styrker elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer, samtidigt med at den har en studieforberedende funktion. Formålet med projektarbejdet er at give eleverne faglig viden og at udvikle deres lyst og evne til selv at søge viden og til at samarbejde med andre. Det, man lærer ved denne arbejdsform, kan ikke kun bruges ved gruppearbejde, men kan også overføres til det individuelle arbejde f.eks. i forbindelse med de større skriftlige opgaver i 2. og 3.g. Det, der adskiller arbejdsformen fra almindeligt gruppearbejde, er de øgede krav til gruppens organisering og til dens forståelse for det ansvar, gruppen selv må påtage sig for at løse den pågældende opgave. Indøvelse af værktøjer sikrer elevernes ensartede forståelse af projektarbejdet og en fælles terminologi på tværs af klasserne. Hvad er et projektarbejde? På ÅSG definerer vi projektarbejde på følgende måde: Emnearbejde: Emnet bestemmes af læreren og/eller eleverne, tekst og materialer udleveres af læreren sammen med spørgsmål til emnearbejdet. Emnearbejdet er ikke så tidskrævende. Fokus: at tilegne sig konkret og korrekt viden Projektarbejde: Emne vælges af eleverne og/eller læreren/lærerne. Problemformuleringen gives af læreren. Eleverne indsamler og vurderer materialer. Stiller større krav til elevernes selvstændighed og er mere tidskrævende end emnearbejdet. Fokus: forståelse for relevans, analyse og vurdering. Problemorienteret projektarbejde: Emneområde vælges af eleverne i samarbejde med læreren. Eleverne indsamler selv informationer og laver selvstændigt problemformulering. Stiller store krav til elevselvstændighed og er den mest tidskrævende af de tre former. Fokus: identificere, formulere og begrunde en problemstilling I et projektarbejdsforløb indgår altid de samme faser, som kan vægtes forskelligt i relation til det enkelte projektarbejde. 1. Det overordnede emneområde: Projektets overordnede emneområde vælges af eleverne og/eller læreren. 2. Faglig introduktion: Forud for projektarbejdet laver lærerne faglige oplæg for at give eleverne viden om det valgte emneområde. 3. Delemne: Den enkelte elev eller projektgrupperne vælger hvilket delemne, de ønsker at arbejde med. 4. Grupper: Kriterierne for gruppedannelse varierer fra projekt til projekt. Antallet af elever i gruppen vil ved projektarbejde og problemorienteret projektarbejde ofte være 5-6 elever, men ved kortvarigt projektarbejde og emnearbejde kan gruppestørrelsen være mindre. 5. Informationsindsamling: Ved emnearbejde vil eleverne oftest få udleveret materiale, mens eleverne normalt selv skal indsamle litteratur, artikler, forsøgsresultater mv. ved projektarbejde og 3

4 problemorienteret projektarbejde. 6. Problemformulering: Denne udleveres af læreren ved projektarbejde, men ved problemorienteret projektarbejde laves problemformuleringen af eleverne og godkendes af læreren. 7. Projektplanlægning: Før projektarbejdet begynder skal der laves en arbejdsplan. Denne skal mindst omfatte a) en tidsplan, b) fordeling af opgaver, c) ledelse af møder, d) hvordan og hvornår kontaktes lærerne, e) produktform. 8. Projektudførelse: I denne fase bearbejdes det indsamlede materiale, og eventuelt nyt materiale inddrages. 9. Formidling: Den enkelte gruppes opnåede viden kan formidles på mange måder. Det kan for eksempel kan være en skriftlig rapport, mundtlig fremlæggelse, en pjece, et læserbrev eller mundtlige oplæg til diskussion mellem grupperne. 10. Elevefterbehandling: Eleverne evaluerer udbyttet af forløbet og konkluderer hvilke konsekvenser resultatet af evalueringen skal have for det næste projektarbejde. 11. Lærerevaluering: Projektet evalueres ud fra de evalueringskriterier, der er fastsat fra projektarbejdets start. Projektarbejdsmetode For at kunne lave en progression i projektarbejderne gennem gymnasiets 3-årige forløb er lærerne blevet enige om at anvende den samme projektarbejdsmetode i alle klasser på ÅSG. Der er store fordele ved at alle arbejder efter samme metode. Dels kan man komme ud for lærerskift i et fag, og dels kommer alle elever på valghold, og her er det vigtigt, at eleverne taler det samme sprog og anvender den samme metode. Ved den valgte projektarbejdsmetode anvendes en række redskaber (f.eks. mødeledelse, lektielæsning, referatteknik, kanaliseringspapir, problemformulering, informationssøgning). Før hvert projekt aftales med læreren, hvilke redskaber der skal anvendes. Redskaberne introduceres i introforløbet og vil blive trænet i undervisningen, før de skal anvendes i projektarbejderne. Enkeltvis er redskaberne blot en af de mange måder at arbejde på som anvendes i gymnasiet. Ved projektarbejde vil disse redskaber blive anvendt mere systematisk. Progression I det 3-årige forløb på ÅSG skal der gennemføres stadigt mere omfattende projekter, hvor der stilles større og større krav til indhold og selvstændighed. Den enkelte klasses lærerteam er ansvarlig for, at klassens elever efterhånden får de færdigheder, som er nødvendige for at kunne beherske projektarbejdsformen. Som optakt til projektarbejdet vil følgende redskaber typisk blive trænet: at lave noter, at læse en tekst kritisk, at stille spørgsmål til en tekst, at lave resume af en tekst, at søge information, at arbejde i grupper, at give konstruktiv kritik og at anvende elementer af projektarbejdsmetoden. Lærerrollen Ved projektarbejde er lærerens rolle en anden end ved almindelig klasseundervisning. Læreren har ansvaret for at meddele rammerne for projektet, hvilke redskaber der skal anvendes undervejs, hvor mange lektioner der er til rådighed, eventuelle tidsfrister og andre forhold, der er vigtige for det enkelte projekt. Når projektet er i gang vil lærerens rolle ofte være vejledende. Der vil selvfølgelig foregå faglige diskussioner med læreren, og læreren vil også gribe ind, hvis projektet ikke ser ud til at kunne fungere fagligt. 4

5 2. Forløbet i et projektarbejde FORLØBET I ET PROJEKTARBEJDE OVERORDNET OMRÅDE FAGLIG INTRODUKTION VALG AF DELEMNE OG GRUPPEDANNELSE INFORMATIONSSØGNING PROBLEMFORMULERING PROJEKTPLANLÆGNING PROJEKTUDFØRELSE FORMIDLING ELEVEFTERBEHANDLING LÆRERNES EVALUERING AF PROJEKTET 5

6 3. Før projektarbejdet Tjek lærerteamets huskeseddel ved projektarbejde (Huskeseddel - se side 7). Specielt for 1g: Hvilke projektværktøjer skal være trænet inden projektet, og hvem skal gøre det? Specielt for 1g: Hvilke færdigheder bør eleverne have trænet før projektet, fx.: At lave notater, at læse en tekst kritisk, at stille spørgsmål til en tekst, at lave et resumé af en tekst, at arbejde i grupper, at give konstruktiv kritik. Hvem skriver erfaringerne ned, og hvordan sikres det, at der følges op på dem i elevernes næste projekt? Der meldes tilbage til teamet Skemaønsker skal afleveres til skemalægger, som forsøger at koordinere med andre projekter i huset. Vægtning af fagene: Er fagene ligestillede, eller er et af fagene hovedansvarlig og de øvrige fag hjælpefag? Behov for computere: Meddeles til skemalægger sammen med skemaønsker. Ønskerne skal være realistisk afstemt efter skolens ressourcer. Behov for særlige faglokaler meddeles til skemalægger sammen med skemaønsker. Skal der laves arrangementer ud af huset? Meddeles til skemalægger. 6

7 4. Lærerteamets huskeseddel Introduktion af projektmetode Evt. udlevering af materiale Informationssøgning Faglig introduktion Problemformulering Introduktion af projektmapper/konference Gruppedannelse Samarbejdsaftale Krav til produkt Krav til proces Vurdering af produktet Elevseddel med rammer og krav Elevevaluering og efterbehandling Plan over lærerforberedelse Lærerdagbog Udføres af: Ca. dato: Skal eleverne have udleveret materiale? Hvornår: Hvem: Hvordan: Hvornår afsluttet: Skal være afsluttet senest: Trænes af: Skal afleveres senest: Hvem skal godkende: Skal være godkendt inden: Hvem introducerer: Hvis ringbind - hvor skal de ligge: Efter hvilke kriterier: Skal være afsluttet hvornår: Hvem: Hvem: Hvornår: Hvilke: Hvilke: Hvilke kriterier: Hvornår får eleverne respons: Hvem laver den: Hvad skal der stå: Hvornår skal den udleveres: Hvordan: Hvornår: Hvem: Hvem læser projektmapperne - hvornår: Hvem laver den: Hvor skal den være: 7

8 5. Progression i projektarbejde KOMPETENCER DER SKAL TRÆNES FØR FØRSTE PROJEKTARBEJDE At tage notater PRÆSEN- TERET TRÆ- NET TILEG- NET KOMMENTARER At stille spørgsmål til en tekst At lave resume af en tekst At læse en tekst kritisk At lave kildekritik At søge informationer At arbejde i grupper At give konstruktiv kritik Projektværktøjer PROJEKTARBEJDSTYPER Emnearbejde Givet problemformulering Problemorienteret TAKSONOMISKE NIVEAUER Redegørelse Analyse Diskussion/vurdering INFORMATIONSSØGNING Udlevering af materiale Delvis selvstændig søgning Selvstændig søgning TVÆRFAGLIGHED Startprojekt: En gruppe - et fag Tværfagligt - men med tydelig fagidentitet Funktionel tværfaglighed 8

9 LÆRERROLLER Vejlederstyring PRÆSEN- TERET TRÆ- NET TILEG- NET KOMMENTARER Selvstyring PRODUKT Mundtlig fremlæggelse Skriftlig fremlæggelse PROJEKTMETODEN Projektmøde Ordstyrer Referent Referat Projektmappe (ringbind eller konference) Samarbejdsaftale Problemformulering Mind-map Kanalisering Evaluering IT/Intranet/konference ELEVINDFLYDELSE Valg af område Valg af emne Valg af produkt GRUPPEARBEJDSØVELSER 9

10 6. Faglig introduktion Hvad skal introduktionen bestå af? - Faglig viden - Faglige metoder - Andre fagspecifikke krav Skal alle fag lave faglig introduktion? Hvor mange timer skal bruges til den faglige introduktion? Hvornår skal den faglige introduktion være afsluttet? 10

11 7. Valg af emne Metoder: Klassen vælger i fællesskab de emner, der skal arbejdes med Grupperne vælger emne efter at have arbejdet med det overordnede område i en periode Lærerne beslutter de emner, der skal arbejdes med, og eleverne vælger derefter enten individuelt eller i grupper det, de ønsker at arbejde med Selve valget kan foregå ved, at man fx udleverer en liste med mulige emner, som eleverne så skal prioritere. Hvis der vælges individuelt, kan valgene bruges til at sammensætte projektgrupper. 11

12 9. Gruppens etablering Forud for gruppedannelsen skal det besluttes, efter hvilke principper gruppesammensætningen skal ske, og hvor stor gruppen skal være.den optimale gruppestørrelse afhænger bl.a. af, hvilken type projekt der skal arbejdes med. Jo større gruppen er, jo flere ressourcer er der i den, og jo mere kan den overkomme. En stor gruppe kræver samtidig, at der bruges mere tid til kommunikation og koordinering Metoder: Gruppen dannes ud fra elevernes interesser. Grupperne dannes ud fra nogle på forhånd fastlagte kriterier, hvorefter gruppens medlemmer i fællesskab vælger delemne for projektarbejdet. Kriterierne for sammensætningen kunne være elevernes egen vurdering af ambitionsniveau og arbejdsindsats. (Samarbejdsaftale, se side 13 og 14) Skal der laves en samarbejdsaftale? Gruppen aftaler, hvordan samarbejdet skal foregå, hvem der tager en eventuel konflikt op, og hvad der skal ske. (Samarbejdsaftale, se side 13 og 14) Skal der laves en aftale om mål med projektarbejdet og gruppens ambitionsniveau? Disse mål kan være af både faglig, processuel og social karakter. (Samarbejdsaftale, se side 13) Lodtrækning 12

13 Samarbejdsaftale for projektgruppen I skal lave en samarbejdsaftale i hver projektgruppe. Dvs. en aftale gruppemedlemmerne imellem om, hvordan I ønsker at samarbejde. Hvilke regler kan I blive enige om skal gælde i jeres gruppe i den aktuelle projektperiode? Der findes ingen rigtig samarbejdsaftale. I skal lave jeres egen, som hvert gruppemedlem forpligter sig på. Der kan eventuelt blive tale om at indgå kompromiser for at blive enige. Fremgangsmåde: Hvert gruppemedlem skriver 2-4 ting, som han/hun finder vigtigt vedrørende samarbejdet Derefter tager I en runde, hvor I lytter til, hvad I hver især har skrevet. Man må ikke kommentere andres krav og forventninger undervejs Lav herudfra en fælles liste over ønsker og krav, og diskuter dem. Udfyld samarbejdsaftalen med det, som I ud fra liste og diskussion enes om, skal være retningslinjer for gruppens samarbejde og for de skiftende mødelederes og det enkelte gruppemedlems forpligtelser. Stikord hertil kunne være: Hvem skal lede hvad? Skal vi være enige? Hvordan beslutter vi? Hvad skal der ske, hvis reglerne overtrædes? Etc. Jeres samarbejdsaftale kan bestå af sætninger som fx: Vi vil Vi skal Alle har ansvar for Ordstyreren skal Referenten skal 13

14 Samarbejdsaftale (Udarbejdes før projektet starter) elevark Fælles aftale Formuler jeres krav til samarbejdet i gruppen i punktform Krav til det faglige niveau i gruppens arbejde: (bestået - middel - top) Konfliktløsning: Hvordan og af hvem tages en konflikt i gruppen op? Konsekvenser: (fx ved manglende arbejdsindsats, fravær) Kontakt: Udveksling af tlf.nr. (eller brug af tlf.kæden) og træffetider uden for skoletid Mødeledere: 1.dag 2.dag 3.dag 4.dag 5.dag 6.dag 7. dag Ordstyrer: Referent: 14

15 9. Informationssøgning I hvilket omfang skal eleverne selv finde litteratur? Hvor tidligt skal informationssøgningsfasen starte i forhold til projektet? Specielt for 1g: Hvor langt er eleverne i deres bibliotekskundskab? IT: Skal der søges informationer frit på nettet, eller skal der lægges særlige links, eleverne skal arbejde indenfor. I hvor høj grad skal bibliotekaren involveres? Er der truffet aftaler vedrørende progression i klassens informationssøgning? 15

16 10. Problemformulering Nysgerrighed Eleverne skal lære at undre sig; dvs de skal lære at stille spørgsmål. Dette trænes i forbindelse med projektarbejdet i problemformuleringsfasen, men bør også trænes i timerne og i lektier, eleverne arbejder med, fx ved at de skriver spørgsmål til lektien. Hvordan skal en problemformulering se ud? Skal problemformuleringen udformes af lærerne? Hvilke aftaler er der truffet vedrørende progression i arbejdet med problemformulering? Er eleverne trænet i at lave problemformuleringer? Skal eleverne selv lave problemformuleringerne? Eksempler på elevproduceret problemformuleringer i 1g, se side xx Vi forudsætter, at der er valgt et overordnet emne, et område. Vi forudsætter, at gruppen eller klassen i fællesskab har sat sig så meget ind i området, at I har kunnet vælge et delemne som I vil arbejde med Diamanten viden EMNE I starter med en lille viden og et meget bredt emne. I slutter med en masse viden og et begrænset emne. Meget af det, I har sat jer ind i, kan I ikke bruge. Noget, som I gerne ville vide, kan I ikke finde 16

17 Problemformulering elevark En problemformulering indeholder 3 dele: Undren (paradokser, brud på det normale ). I nogle fag = problemstilling Formuleres som spørgsmål, fx Ét (og kun ét) overordnet spørgsmål En vurderende påstand (hypotese) Nogle underordnede spørgsmål som uddyber et overordnet spørgsmål Afgrænsning (fokusere på delemne) Hvad I vil skrive om og hvorfor. Valg af genre. Men også gerne en præcisering af hvad I ikke vil/kan skrive om, og hvorfor ikke. Handlingsanvisning (hvad vil I gøre, hvordan og i hvilken rækkefølge) fx en arbejdstitel/opgaveformulering med tre niveauer redegørelse analyse/sammenligning diskussion/vurdering Resten af projektet Første problemformulering er et udkast, en skitse. Den kan laves om flere gange undervejs efterhånden,som I bliver klogere. I kan se at de første spørgsmål var for overfladiske, der kommer ingen aha-oplevelse i svarene at I har alt for meget stof (emnet er for bredt) eller at der er underområder, I ikke kan finde baggrundsmateriale til. Så samles I og undrer jer på ny, afgrænser mere målrettet og handler på et højere niveau. Spørgsmål på forskellige niveauer: 1. Videns- og dataspørgsmål 2. Forklarings- og forståelsesspørgsmål 3. Holdnings- og vurderingsspørgsmål 4. Handlespørgsmål med perspektivering 17

18 Eksempel på problemformulering i historie formuleret af 1.g elever Overordnet spørgsmål: Hvordan forførte Hitler tyskerne i perioden op til 2. verdenskrig? Påstand: Folket manglede fællesskab og struktur i landet efter at have været hårdt ramt af krisen på Wall Street i 1929 og af for hurtig industrialisering. På grund af krisen og den store fattigdom havde de nogle behov der skulle opfyldes. De havde brug for et hjem, et arbejde og en familie. For at dette kunne blive opfyldt krævedes visse værdier. Blandt andet ærlighed, troskab, en autoritet at stole på og under krigen kammeratskab og fællesskabsfølelse. Underordnede spørgsmål: Hvorfor kunne det lade sig gøre at blive forført på den måde tyskerne blev af Hitler i perioden op til 2. verdenskrig? Hvad fik folk til at støtte nazismen? Hvordan kunne de stole blindt på en autoritær person uden at tænke selv? Hvorfor kunne medlemmerne ikke se det forkerte ved nazismen? Hvordan kunne Hitler fastholde magten? Er det muligt at forføre folk på samme måde kan det ske igen? Afgrænsning: Vi vil skrive om nazismen og den magt over folk, det har vi valgt at skrive om som et eksempel på masseforførelse. Vi har valgt ikke at skrive om fascismen og selve 2. verdenskrig, da vores projekt er masseforførelse. Og fordi fascismen ikke var udbredt i Tyskland. Handlingsanvisning: Vi vil redegøre for hvordan Hitler forførte Tyskland i perioden op til 2. verdenskrig, hvad der tiltrak dem, og hvordan han fastholdt magten. Så vil vi analysere hvordan de kunne stole blindt på en autoritær person uden at tænke selv, og hvorfor medlemmerne ikke kunne se det forkerte ved nazismen.til sidst vil vi vurdere om det er muligt at forføre folk på samme måde igen. 18

19 Mind-map Mind-map anvendes som en særlig form for notatteknik, hvor man tegner sammenhænge i et ellers uoverskueligt stof. Denne visuelle metode kan på mange måder virke mere overskuelig end fx den traditionelle disposition. Metoden er især god til brainstorming og oplæg til problemformulering. Mind-map anvendes til at få overblik over en tekst eller emne at få sammenhængsforståelse over en tekst eller emne at lave referat af et møde med forløb og beslutninger eller en diskussion med synspunkter og konklusioner at få ideer at vælge og udvælge som énmandsværktøj og som fælles idéskaber Fremgangsmåde i gruppen Metoden kan anvendes og trænes på en hvilken som helst lektie Referenten tager et stykke papir og en blyant Midt på papiret skriver referenten emnet eller tekstens tema Ud fra emneordet i midten kommer gruppemedlemmerne med associationer, ideer, begreber og nøgleord, som referenten tegner ind som forgreninger på emneordet. På forgreningerne arbejder gruppen videre med andre begreber og nøgleord Ved hjælp af nøgleord og forgreninger på papiret kan man til sidst overskue ideerne til et projekt eller samhænge i et stof Ud fra mind-mappet kan I vælge, hvad I vil have med, og hvad I vil fokusere på. På mindmappet streger referenten de ord ind, som I udvælger. Sorter evt. punkterne i grupper ved at bruge forskellige farver blyanter Gruppen kan arbejde med mind-mappet løbende i processen ved at indføje nye ideer og begreber, efterhånden som de melder sig Illustration fra Krogh m.fl.: Skrivebogen s.31 (Dlf.1994): 19

20 11. Projektplanlægning Hvor mange møder skal der afholdes hver projektdag? Skal der være specielle krav til mødelederne? Hvilke krav skal der stilles til elevernes arbejdsplaner og tidsplaner? Skal der være fokus på særlige værktøjer/processer? Skal processen dokumenteres via konferencen eller via ringbind? I sidstnævnte tilfælde: Hvor skal de stå? 20

21 Projektmødet De redskaber, der skal anvendes i det første projekt, introduceres og anvendes i fagene forud for projektarbejdets start. Mødet introduceres før projektets start. Der orienteres om de to lederes roller. Fx kan en af projektgrupperne lave et projektmøde som et rollespil, mens de andre elever bliver bedt om at observere mødets forløb: Læreren giver gruppen et emne, som alle elever ved noget om, og de afholder derefter mødet, som om det er det første møde i et projektarbejde Gruppen slutter af med at evaluere mødet, og derefter får de andre elever mulighed for at kommentere mødets forløb Under projektarbejdet bør lærerne overvære projektmøder i grupperne og eventuelt hjælpe med evaluering Eksempel på alternativ introduktion til projektmødet: Forudsætninger: Eleverne er blevet præsenteret for og har i gruppearbejde arbejdet med de to typer mødeledere (ordstyrer og referent) Introduktionen er en del af emnearbejdet, og eleverne ved ikke på forhånd, at observation er en del af programmet Grupperne er inden arbejdsdagen etableret, og de ved, at de skal arbejde med ordstyrer og referent i grupperne Tidsrammen er to lektioner De (seks til) syv grupper går i gang med emnearbejdet. De arbejder ca. 35 min. Efter en kort introduktion til det at observere deles grupperne op i arbejds- og observationsgrupper: Gr. 1 arbejder videre - oberserveret af gr. 5 (+ lærer 1) - i et lokale Gr. 4 arbejder videre - observeret af gr. 2 (+ lærer 2) - i et andet lokale Gr. 7 arbejder videre - observeret af gr. 3 og gr. 6 (+ evt. lærer 3) - i et tredje lokale Arbejdet i grupperne starter med en kort opsamling ved referenten (så alle lige er orienteret) og fortsætter... nu altså med obervatører på. TIME-OUT efter ca.10 min.: oberservationsgruppen BESKRIVER, hvad den har set og bemærket, arbejdsgruppen beskriver ligeledes, men skal ikke forsvare sig. Læreren supplerer - med inddragelse af de første 35 min. Arbejdet fortsætter endnu 10 min. Herefter EVALUERING af gruppearbejdet i ca.10 min. - først ved arbejdsgruppen, herefter ved observationsgruppen og læreren. PAUSE Indledning om positiv feed-back". Opsamlende runde - stadigt beskrivende og ikke-vurderende med fokus på den positive feed-back: Ordstyrerne fra de tre arbejdsgrupper fremlægger De øvrige gruppemedlemmer fra de tre arbejdsgrupper supplerer Observationsgrupperne beskriver og giver positiv feed-back Lærerne supplerer Konklusioner fastholdes på tavlen og skrives ind under "gruppearbejde" på hjemmesiden Det faglige arbejde fortsættes i efterfølgende lektioner, således at selve arbejdet ikke er spildt, men del af det videre emnearbejde. 21

22 Hvad er ordstyreren ansvarlig for? (kort udgave) elevark at gruppen laver dagsorden at der stilles åbnende hv-spørgsmål til emnet at styre talerunde og sørge for at alle kommer til orde at sikre at alle har en rimelig arbejdsopgave Hvad er referenten er ansvarlig for? (kort udgave) elevark at tiden holdes at der tages beslutninger at lave referat at læse referatet op inden mødet afsluttes, herunder hver enkelt gruppemedlems opgave til næste møde at holde orden i projektmappen/konferencen 22

23 Hvad er ordstyreren ansvarlig for? (Lang udgave) Elevark Ved mødets start: At præsentere dagsordenen for gruppen (i samarbejde med referenten) Under mødet: At der stilles åbnende spørgsmål til emnet (hvorfor, hvad, hvem, hvordan, hvilke, hvornår, hvor) At der bruges projektværktøjer At der er et godt gruppeklima At alle bliver inddraget og tilkendegiver deres synspunkt/holdning At opgaverne og lektier bliver fordelt - ved opgaver gerne i undergrupper på 2-3 personer At der søges informationer: Bibliotek, internet, medier, i gruppen, nøglepersoner, specialister osv. At der sker en arbejdsfordeling, bl.a. i forbindelse med informationssøgning At aftaler overholdesat der lægges en arbejds- og tidsplan, og at den holdes (både for det enkelte møde og for hele projektforløbet) Ved mødets afslutning: At mødet evalueres (undervejs + afsluttende) At sørge for at de næste mødeledere laver dagsordenen til næste møde 23

24 Hvad er referenten ansvarlig for? (Lang udgave) elevark Ved mødets start: At præsentere dagsordenen for gruppen (i samarbejde med ordstyreren) Under mødet: At der tages beslutninger At samle op undervejs og konkludere på diskussioner til referatet At skrive referat, som normalt består af både mind-map og beslutningsreferat Mind-mappet bruges i starten af mødet og mest i begyndelsen af projektet. Det skal angive alle de ideer og forslag, der fremkommer i gruppen Beslutningsreferatet er vigtigst i slutningen af mødet og projektet. Det angiver de beslutninger, gruppen har truffet, og konklusioner på diskussioner. Desuden fordeling af arbejdsopgaver - hvad hver enkelt gruppedeltager laver i løbet af lektionerne, samt hvad alle forbereder til næste gang Dato, navn på ordstyrer og referent samt evt. fraværende gruppemedlemmer skal fremgå af referatet At holde orden i mappen/konferencen At alle relevante papirer sættes ind i mappen/lægges ind i konferencen Ved mødets afslutning: At læse referatet op, herunder repetere, hvem der er mødeledere næste gang og sammen med ordstyreren sørge for at disse forbereder dagsorden til næste møde 24

25 Referat: Mindmap og beslutningsreferat elevark Referatet laves af referenten under mødet. I starten af mødet kan det udformes som et mind-map over gruppens brain-storm og emner i diskussionen. Senere i mødet udformes det som et beslutningsreferat. Referatet er gruppens redskab til at finde tilbage i diskussionen, evt. genoptage ideer og synsvinkler på stoffet, fastholde beslutninger samt tjekke arbejdsfordeling og lektier. I slutningen af projektmødet læser referenten beslutningsreferatet op, herunder opgaver til næste møde. Referenten placerer referatet i mappen efter hvert møde. Dato: Til stede: Emne: Navn på ordstyrer og referent: 25

26 Kanaliseringspapir elevark Dato: Navn....Gruppe nr.. TEKST: (Angiv forfatter, titel, avis/tidsskrift/internetadresse, forlag, udgivelsesdato,udgivelsesår) RESUME: (Kortfattet gengivelse af det centrale i materialet - evt. med sidehenvisninger evt. mind map. Brug evt. bagsiden) RELEVANS: (Hvorfor er/er teksten spændende eller interessant for netop dette projekt?) FORSLAG: (Har du forslag til gruppen på baggrund af tekstens indhold? Giver teksten anledning til, at I skal ændre noget i projektet, læse mere om emnet, læse om nye emner osv.) 26

27 Projektmapper (Såvel elektronisk som papir) Under projektarbejdet skal hver gruppe føre en projektmappe. Denne mappe kan se ud på 2 måder: 1. Hver gruppe får udleveret et ringbind med faneblade til følgende indhold: 1. Samarbejdsaftale 2. Referat 3. Kanaliseringspapirer 4. Udleverede papirer fra lærerne 5. Korrespondance 6. Slutrapport Mappen skal anbringes et sted, der er tilgængeligt for både lærere og elever. Eller 2. Der oprettes en konference med samme indhold Det bør gøres klart for eleverne, om alle faser i processen skal være på konferencen, eller dele af den må forefindes i papirform. 27

28 Tjekliste Informationssøgningsfasen fortsætter Overholdes samarbejdsaftalen? Refleksion i grupperne, gør gruppen det, den vil? Hvordan foregår kommunikationen i gruppen? Gøres individuel viden til fælles viden? Hvordan er det faglige niveau? Arbejdes der på forskellige taksonomiske niveauer? 28

29 12. Formidling Skal der være en formidling til resten af klassen? Hvilket formål skal fremlæggelsen have? Skal resten af klassen aktiveres? Skal det være en skriftlig eller mundtlig formidling? Aftal helt præcise rammer og krav, der forelægges eleverne før projektstart. Hvordan bliver gruppens viden til fælles viden? Er der progression i forhold til tidligere? Hvilke lærere skal være til stede ved formidlingen Eksempler på projektprodukter: Skriftlig rapport Mundtlig fremlæggelse af de væsentligste problemstillinger og besvarelsen heraf En skriftlig rapport samt en mundtlig fremlæggelse Synopsis, der kommenteres af lærerne, før mundtlig fremlæggelse for klassen Rejseleder for en dag i f.eks. Prag (hver gruppe skal stå for det faglige indhold i en dag) Finde en lektie (x antal sider) der er relevant for problemstillingen og gennemgå den med resten af klassen Rapport + mundtlig fremlæggelse + individuel test af fagligt udbytte (en dansk stil om emnet med ukendte tekster) Lave en rapport samt en idrætstime, der viser en bestemt periodes idræt, hvor de andre elever er aktive Mundtlige oplæg, hvor de forskellige grupper fungerer som opponenter til hinanden At indspille en CD eller en video Planche eller posterudstilling Artikler eller læserbreve til lokalaviser Pjece 29

30 13. Elevernes efterbehandling Evaluering af projektet kan ske på følgende måde: Eleverne evaluerer individuelt udbyttet. (Evaluering; se de næste sider) Evaluering i gruppen, hvor det vurderes, hvad den fik ud af projektarbejdet. Følgende spørgsmål kunne overvejes: Er gruppens mål blevet indfriet? Svarer det faglige indhold til forventningerne? Blev produktet som gruppen ønskede og evt. hvorfor ikke? Hvordan forløb projektets start samt projektplanlægningen? Hvad har gruppens medlemmer lært? Hvad har været problematisk i processen, og hvordan blev problemerne løst? Blev gruppens samarbejdsaftale overholdt? Hvordan har samarbejdet med lærerne fungeret og hvorfor? Hvem skriver erfaringerne ned, og hvordan sikres det, at der følges op på dem i næste projekt. 30

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Råd og vink om gruppe- og projektarbejde

Råd og vink om gruppe- og projektarbejde Navn: Klasse: Råd og vink om gruppe- og projektarbejde Århus Akademi 2009 Redigeret af: Bjørn Christensen Kirsten Brink Lund Birte Schmidt Niels Teglskov Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Projektarbejdets

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Sådan gør jeg i Selvvalgt Projekt

Sådan gør jeg i Selvvalgt Projekt Sådan gør jeg i Selvvalgt Projekt Navn: Kl.: 1 I de kommende to uger skal jeg arbejde med et selvvalgt projekt. Det er vigtigt, at jeg arbejder med noget, som jeg kan lide, og som udfordrer mig på en god

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Indhold 1. Formål og mål... 2 2. Indhold... 3 3. Tilrettelæggelse... 5 4. Evaluering... 5 Bilag 1 Brancheprojekt...

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning

Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning 1 Plan for afvikling af AT pa MG, 1. 3.g, 2014-15 - lærervejledning Formalia Om undervisning i Almen Studieforberedelse, AT, se læreplan via https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507 (vælg

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere