Indhold. Kilder Side 40

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Kilder Side 40"

Transkript

1 1

2 Indhold 1. Elevpjece om projektarbejde Side 3 2. Forløbet i et projekt Side 5 3. Før projektarbejdet Side 6 4. Lærerteamets huskeseddel Side 7 5. Progression i projektarbejde Side 8 6. Faglig introduktion Side Valg af emne Side Gruppens etablering Side 12 Samarbejdsaftale for projektgruppen Side 13 Samarbejdsaftale - elevark Side Informationssøgning Side Problemformulering Side 16 Problemformulering - elevark Side 17 Eksempel på problemformulering Side 18 Mind-map Side Projektplanlægning Side 20 Projektmødet Side 21 Hvad er ordstyreren ansvarlig for (kort udgave) - elevark Side 22 Hvad er referenten ansvarlig for (kort udgave) - elevark Side 22 Hvad er ordstyreren ansvarlig for (lang udgave) - elevark Side 23 Hvad er referenten ansvarlig for (lang udgave) - elevark Side 24 Referat - elevark Side 25 Kanaliseringspapir - elevark Side 26 Projektmapper Side 27 Tjekliste Side Formidling Side Elevernes efterbehandling Side 30 Elevernes evaluering af projektet - elevark Side Lærernes evaluering af projektarbejdet Side Lærerroller Side 34 Eksempel på lærerdagbog Side Gruppearbejdsøvelser Side Din plads i toget, 2. Puslespillet, 3. Roller i gruppearbejdet 4. Firkanten, 5. Ørkenrejsen, 6. Mysteriet i laboratoriet, 7. Et godt gruppearbejde 17. Øvelser i projektværktøjer Side Mind-map, 2. Tankespørgsmål Kilder Side 40 2

3 1. Elevpjece om projektarbejde Projektarbejdsformen er én blandt mange arbejdsformer i gymnasiet. Med gymnasiereformen er denne arbejdsform kommet mere i fokus. Projektarbejdsformen styrker elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer, samtidigt med at den har en studieforberedende funktion. Formålet med projektarbejdet er at give eleverne faglig viden og at udvikle deres lyst og evne til selv at søge viden og til at samarbejde med andre. Det, man lærer ved denne arbejdsform, kan ikke kun bruges ved gruppearbejde, men kan også overføres til det individuelle arbejde f.eks. i forbindelse med de større skriftlige opgaver i 2. og 3.g. Det, der adskiller arbejdsformen fra almindeligt gruppearbejde, er de øgede krav til gruppens organisering og til dens forståelse for det ansvar, gruppen selv må påtage sig for at løse den pågældende opgave. Indøvelse af værktøjer sikrer elevernes ensartede forståelse af projektarbejdet og en fælles terminologi på tværs af klasserne. Hvad er et projektarbejde? På ÅSG definerer vi projektarbejde på følgende måde: Emnearbejde: Emnet bestemmes af læreren og/eller eleverne, tekst og materialer udleveres af læreren sammen med spørgsmål til emnearbejdet. Emnearbejdet er ikke så tidskrævende. Fokus: at tilegne sig konkret og korrekt viden Projektarbejde: Emne vælges af eleverne og/eller læreren/lærerne. Problemformuleringen gives af læreren. Eleverne indsamler og vurderer materialer. Stiller større krav til elevernes selvstændighed og er mere tidskrævende end emnearbejdet. Fokus: forståelse for relevans, analyse og vurdering. Problemorienteret projektarbejde: Emneområde vælges af eleverne i samarbejde med læreren. Eleverne indsamler selv informationer og laver selvstændigt problemformulering. Stiller store krav til elevselvstændighed og er den mest tidskrævende af de tre former. Fokus: identificere, formulere og begrunde en problemstilling I et projektarbejdsforløb indgår altid de samme faser, som kan vægtes forskelligt i relation til det enkelte projektarbejde. 1. Det overordnede emneområde: Projektets overordnede emneområde vælges af eleverne og/eller læreren. 2. Faglig introduktion: Forud for projektarbejdet laver lærerne faglige oplæg for at give eleverne viden om det valgte emneområde. 3. Delemne: Den enkelte elev eller projektgrupperne vælger hvilket delemne, de ønsker at arbejde med. 4. Grupper: Kriterierne for gruppedannelse varierer fra projekt til projekt. Antallet af elever i gruppen vil ved projektarbejde og problemorienteret projektarbejde ofte være 5-6 elever, men ved kortvarigt projektarbejde og emnearbejde kan gruppestørrelsen være mindre. 5. Informationsindsamling: Ved emnearbejde vil eleverne oftest få udleveret materiale, mens eleverne normalt selv skal indsamle litteratur, artikler, forsøgsresultater mv. ved projektarbejde og 3

4 problemorienteret projektarbejde. 6. Problemformulering: Denne udleveres af læreren ved projektarbejde, men ved problemorienteret projektarbejde laves problemformuleringen af eleverne og godkendes af læreren. 7. Projektplanlægning: Før projektarbejdet begynder skal der laves en arbejdsplan. Denne skal mindst omfatte a) en tidsplan, b) fordeling af opgaver, c) ledelse af møder, d) hvordan og hvornår kontaktes lærerne, e) produktform. 8. Projektudførelse: I denne fase bearbejdes det indsamlede materiale, og eventuelt nyt materiale inddrages. 9. Formidling: Den enkelte gruppes opnåede viden kan formidles på mange måder. Det kan for eksempel kan være en skriftlig rapport, mundtlig fremlæggelse, en pjece, et læserbrev eller mundtlige oplæg til diskussion mellem grupperne. 10. Elevefterbehandling: Eleverne evaluerer udbyttet af forløbet og konkluderer hvilke konsekvenser resultatet af evalueringen skal have for det næste projektarbejde. 11. Lærerevaluering: Projektet evalueres ud fra de evalueringskriterier, der er fastsat fra projektarbejdets start. Projektarbejdsmetode For at kunne lave en progression i projektarbejderne gennem gymnasiets 3-årige forløb er lærerne blevet enige om at anvende den samme projektarbejdsmetode i alle klasser på ÅSG. Der er store fordele ved at alle arbejder efter samme metode. Dels kan man komme ud for lærerskift i et fag, og dels kommer alle elever på valghold, og her er det vigtigt, at eleverne taler det samme sprog og anvender den samme metode. Ved den valgte projektarbejdsmetode anvendes en række redskaber (f.eks. mødeledelse, lektielæsning, referatteknik, kanaliseringspapir, problemformulering, informationssøgning). Før hvert projekt aftales med læreren, hvilke redskaber der skal anvendes. Redskaberne introduceres i introforløbet og vil blive trænet i undervisningen, før de skal anvendes i projektarbejderne. Enkeltvis er redskaberne blot en af de mange måder at arbejde på som anvendes i gymnasiet. Ved projektarbejde vil disse redskaber blive anvendt mere systematisk. Progression I det 3-årige forløb på ÅSG skal der gennemføres stadigt mere omfattende projekter, hvor der stilles større og større krav til indhold og selvstændighed. Den enkelte klasses lærerteam er ansvarlig for, at klassens elever efterhånden får de færdigheder, som er nødvendige for at kunne beherske projektarbejdsformen. Som optakt til projektarbejdet vil følgende redskaber typisk blive trænet: at lave noter, at læse en tekst kritisk, at stille spørgsmål til en tekst, at lave resume af en tekst, at søge information, at arbejde i grupper, at give konstruktiv kritik og at anvende elementer af projektarbejdsmetoden. Lærerrollen Ved projektarbejde er lærerens rolle en anden end ved almindelig klasseundervisning. Læreren har ansvaret for at meddele rammerne for projektet, hvilke redskaber der skal anvendes undervejs, hvor mange lektioner der er til rådighed, eventuelle tidsfrister og andre forhold, der er vigtige for det enkelte projekt. Når projektet er i gang vil lærerens rolle ofte være vejledende. Der vil selvfølgelig foregå faglige diskussioner med læreren, og læreren vil også gribe ind, hvis projektet ikke ser ud til at kunne fungere fagligt. 4

5 2. Forløbet i et projektarbejde FORLØBET I ET PROJEKTARBEJDE OVERORDNET OMRÅDE FAGLIG INTRODUKTION VALG AF DELEMNE OG GRUPPEDANNELSE INFORMATIONSSØGNING PROBLEMFORMULERING PROJEKTPLANLÆGNING PROJEKTUDFØRELSE FORMIDLING ELEVEFTERBEHANDLING LÆRERNES EVALUERING AF PROJEKTET 5

6 3. Før projektarbejdet Tjek lærerteamets huskeseddel ved projektarbejde (Huskeseddel - se side 7). Specielt for 1g: Hvilke projektværktøjer skal være trænet inden projektet, og hvem skal gøre det? Specielt for 1g: Hvilke færdigheder bør eleverne have trænet før projektet, fx.: At lave notater, at læse en tekst kritisk, at stille spørgsmål til en tekst, at lave et resumé af en tekst, at arbejde i grupper, at give konstruktiv kritik. Hvem skriver erfaringerne ned, og hvordan sikres det, at der følges op på dem i elevernes næste projekt? Der meldes tilbage til teamet Skemaønsker skal afleveres til skemalægger, som forsøger at koordinere med andre projekter i huset. Vægtning af fagene: Er fagene ligestillede, eller er et af fagene hovedansvarlig og de øvrige fag hjælpefag? Behov for computere: Meddeles til skemalægger sammen med skemaønsker. Ønskerne skal være realistisk afstemt efter skolens ressourcer. Behov for særlige faglokaler meddeles til skemalægger sammen med skemaønsker. Skal der laves arrangementer ud af huset? Meddeles til skemalægger. 6

7 4. Lærerteamets huskeseddel Introduktion af projektmetode Evt. udlevering af materiale Informationssøgning Faglig introduktion Problemformulering Introduktion af projektmapper/konference Gruppedannelse Samarbejdsaftale Krav til produkt Krav til proces Vurdering af produktet Elevseddel med rammer og krav Elevevaluering og efterbehandling Plan over lærerforberedelse Lærerdagbog Udføres af: Ca. dato: Skal eleverne have udleveret materiale? Hvornår: Hvem: Hvordan: Hvornår afsluttet: Skal være afsluttet senest: Trænes af: Skal afleveres senest: Hvem skal godkende: Skal være godkendt inden: Hvem introducerer: Hvis ringbind - hvor skal de ligge: Efter hvilke kriterier: Skal være afsluttet hvornår: Hvem: Hvem: Hvornår: Hvilke: Hvilke: Hvilke kriterier: Hvornår får eleverne respons: Hvem laver den: Hvad skal der stå: Hvornår skal den udleveres: Hvordan: Hvornår: Hvem: Hvem læser projektmapperne - hvornår: Hvem laver den: Hvor skal den være: 7

8 5. Progression i projektarbejde KOMPETENCER DER SKAL TRÆNES FØR FØRSTE PROJEKTARBEJDE At tage notater PRÆSEN- TERET TRÆ- NET TILEG- NET KOMMENTARER At stille spørgsmål til en tekst At lave resume af en tekst At læse en tekst kritisk At lave kildekritik At søge informationer At arbejde i grupper At give konstruktiv kritik Projektværktøjer PROJEKTARBEJDSTYPER Emnearbejde Givet problemformulering Problemorienteret TAKSONOMISKE NIVEAUER Redegørelse Analyse Diskussion/vurdering INFORMATIONSSØGNING Udlevering af materiale Delvis selvstændig søgning Selvstændig søgning TVÆRFAGLIGHED Startprojekt: En gruppe - et fag Tværfagligt - men med tydelig fagidentitet Funktionel tværfaglighed 8

9 LÆRERROLLER Vejlederstyring PRÆSEN- TERET TRÆ- NET TILEG- NET KOMMENTARER Selvstyring PRODUKT Mundtlig fremlæggelse Skriftlig fremlæggelse PROJEKTMETODEN Projektmøde Ordstyrer Referent Referat Projektmappe (ringbind eller konference) Samarbejdsaftale Problemformulering Mind-map Kanalisering Evaluering IT/Intranet/konference ELEVINDFLYDELSE Valg af område Valg af emne Valg af produkt GRUPPEARBEJDSØVELSER 9

10 6. Faglig introduktion Hvad skal introduktionen bestå af? - Faglig viden - Faglige metoder - Andre fagspecifikke krav Skal alle fag lave faglig introduktion? Hvor mange timer skal bruges til den faglige introduktion? Hvornår skal den faglige introduktion være afsluttet? 10

11 7. Valg af emne Metoder: Klassen vælger i fællesskab de emner, der skal arbejdes med Grupperne vælger emne efter at have arbejdet med det overordnede område i en periode Lærerne beslutter de emner, der skal arbejdes med, og eleverne vælger derefter enten individuelt eller i grupper det, de ønsker at arbejde med Selve valget kan foregå ved, at man fx udleverer en liste med mulige emner, som eleverne så skal prioritere. Hvis der vælges individuelt, kan valgene bruges til at sammensætte projektgrupper. 11

12 9. Gruppens etablering Forud for gruppedannelsen skal det besluttes, efter hvilke principper gruppesammensætningen skal ske, og hvor stor gruppen skal være.den optimale gruppestørrelse afhænger bl.a. af, hvilken type projekt der skal arbejdes med. Jo større gruppen er, jo flere ressourcer er der i den, og jo mere kan den overkomme. En stor gruppe kræver samtidig, at der bruges mere tid til kommunikation og koordinering Metoder: Gruppen dannes ud fra elevernes interesser. Grupperne dannes ud fra nogle på forhånd fastlagte kriterier, hvorefter gruppens medlemmer i fællesskab vælger delemne for projektarbejdet. Kriterierne for sammensætningen kunne være elevernes egen vurdering af ambitionsniveau og arbejdsindsats. (Samarbejdsaftale, se side 13 og 14) Skal der laves en samarbejdsaftale? Gruppen aftaler, hvordan samarbejdet skal foregå, hvem der tager en eventuel konflikt op, og hvad der skal ske. (Samarbejdsaftale, se side 13 og 14) Skal der laves en aftale om mål med projektarbejdet og gruppens ambitionsniveau? Disse mål kan være af både faglig, processuel og social karakter. (Samarbejdsaftale, se side 13) Lodtrækning 12

13 Samarbejdsaftale for projektgruppen I skal lave en samarbejdsaftale i hver projektgruppe. Dvs. en aftale gruppemedlemmerne imellem om, hvordan I ønsker at samarbejde. Hvilke regler kan I blive enige om skal gælde i jeres gruppe i den aktuelle projektperiode? Der findes ingen rigtig samarbejdsaftale. I skal lave jeres egen, som hvert gruppemedlem forpligter sig på. Der kan eventuelt blive tale om at indgå kompromiser for at blive enige. Fremgangsmåde: Hvert gruppemedlem skriver 2-4 ting, som han/hun finder vigtigt vedrørende samarbejdet Derefter tager I en runde, hvor I lytter til, hvad I hver især har skrevet. Man må ikke kommentere andres krav og forventninger undervejs Lav herudfra en fælles liste over ønsker og krav, og diskuter dem. Udfyld samarbejdsaftalen med det, som I ud fra liste og diskussion enes om, skal være retningslinjer for gruppens samarbejde og for de skiftende mødelederes og det enkelte gruppemedlems forpligtelser. Stikord hertil kunne være: Hvem skal lede hvad? Skal vi være enige? Hvordan beslutter vi? Hvad skal der ske, hvis reglerne overtrædes? Etc. Jeres samarbejdsaftale kan bestå af sætninger som fx: Vi vil Vi skal Alle har ansvar for Ordstyreren skal Referenten skal 13

14 Samarbejdsaftale (Udarbejdes før projektet starter) elevark Fælles aftale Formuler jeres krav til samarbejdet i gruppen i punktform Krav til det faglige niveau i gruppens arbejde: (bestået - middel - top) Konfliktløsning: Hvordan og af hvem tages en konflikt i gruppen op? Konsekvenser: (fx ved manglende arbejdsindsats, fravær) Kontakt: Udveksling af tlf.nr. (eller brug af tlf.kæden) og træffetider uden for skoletid Mødeledere: 1.dag 2.dag 3.dag 4.dag 5.dag 6.dag 7. dag Ordstyrer: Referent: 14

15 9. Informationssøgning I hvilket omfang skal eleverne selv finde litteratur? Hvor tidligt skal informationssøgningsfasen starte i forhold til projektet? Specielt for 1g: Hvor langt er eleverne i deres bibliotekskundskab? IT: Skal der søges informationer frit på nettet, eller skal der lægges særlige links, eleverne skal arbejde indenfor. I hvor høj grad skal bibliotekaren involveres? Er der truffet aftaler vedrørende progression i klassens informationssøgning? 15

16 10. Problemformulering Nysgerrighed Eleverne skal lære at undre sig; dvs de skal lære at stille spørgsmål. Dette trænes i forbindelse med projektarbejdet i problemformuleringsfasen, men bør også trænes i timerne og i lektier, eleverne arbejder med, fx ved at de skriver spørgsmål til lektien. Hvordan skal en problemformulering se ud? Skal problemformuleringen udformes af lærerne? Hvilke aftaler er der truffet vedrørende progression i arbejdet med problemformulering? Er eleverne trænet i at lave problemformuleringer? Skal eleverne selv lave problemformuleringerne? Eksempler på elevproduceret problemformuleringer i 1g, se side xx Vi forudsætter, at der er valgt et overordnet emne, et område. Vi forudsætter, at gruppen eller klassen i fællesskab har sat sig så meget ind i området, at I har kunnet vælge et delemne som I vil arbejde med Diamanten viden EMNE I starter med en lille viden og et meget bredt emne. I slutter med en masse viden og et begrænset emne. Meget af det, I har sat jer ind i, kan I ikke bruge. Noget, som I gerne ville vide, kan I ikke finde 16

17 Problemformulering elevark En problemformulering indeholder 3 dele: Undren (paradokser, brud på det normale ). I nogle fag = problemstilling Formuleres som spørgsmål, fx Ét (og kun ét) overordnet spørgsmål En vurderende påstand (hypotese) Nogle underordnede spørgsmål som uddyber et overordnet spørgsmål Afgrænsning (fokusere på delemne) Hvad I vil skrive om og hvorfor. Valg af genre. Men også gerne en præcisering af hvad I ikke vil/kan skrive om, og hvorfor ikke. Handlingsanvisning (hvad vil I gøre, hvordan og i hvilken rækkefølge) fx en arbejdstitel/opgaveformulering med tre niveauer redegørelse analyse/sammenligning diskussion/vurdering Resten af projektet Første problemformulering er et udkast, en skitse. Den kan laves om flere gange undervejs efterhånden,som I bliver klogere. I kan se at de første spørgsmål var for overfladiske, der kommer ingen aha-oplevelse i svarene at I har alt for meget stof (emnet er for bredt) eller at der er underområder, I ikke kan finde baggrundsmateriale til. Så samles I og undrer jer på ny, afgrænser mere målrettet og handler på et højere niveau. Spørgsmål på forskellige niveauer: 1. Videns- og dataspørgsmål 2. Forklarings- og forståelsesspørgsmål 3. Holdnings- og vurderingsspørgsmål 4. Handlespørgsmål med perspektivering 17

18 Eksempel på problemformulering i historie formuleret af 1.g elever Overordnet spørgsmål: Hvordan forførte Hitler tyskerne i perioden op til 2. verdenskrig? Påstand: Folket manglede fællesskab og struktur i landet efter at have været hårdt ramt af krisen på Wall Street i 1929 og af for hurtig industrialisering. På grund af krisen og den store fattigdom havde de nogle behov der skulle opfyldes. De havde brug for et hjem, et arbejde og en familie. For at dette kunne blive opfyldt krævedes visse værdier. Blandt andet ærlighed, troskab, en autoritet at stole på og under krigen kammeratskab og fællesskabsfølelse. Underordnede spørgsmål: Hvorfor kunne det lade sig gøre at blive forført på den måde tyskerne blev af Hitler i perioden op til 2. verdenskrig? Hvad fik folk til at støtte nazismen? Hvordan kunne de stole blindt på en autoritær person uden at tænke selv? Hvorfor kunne medlemmerne ikke se det forkerte ved nazismen? Hvordan kunne Hitler fastholde magten? Er det muligt at forføre folk på samme måde kan det ske igen? Afgrænsning: Vi vil skrive om nazismen og den magt over folk, det har vi valgt at skrive om som et eksempel på masseforførelse. Vi har valgt ikke at skrive om fascismen og selve 2. verdenskrig, da vores projekt er masseforførelse. Og fordi fascismen ikke var udbredt i Tyskland. Handlingsanvisning: Vi vil redegøre for hvordan Hitler forførte Tyskland i perioden op til 2. verdenskrig, hvad der tiltrak dem, og hvordan han fastholdt magten. Så vil vi analysere hvordan de kunne stole blindt på en autoritær person uden at tænke selv, og hvorfor medlemmerne ikke kunne se det forkerte ved nazismen.til sidst vil vi vurdere om det er muligt at forføre folk på samme måde igen. 18

19 Mind-map Mind-map anvendes som en særlig form for notatteknik, hvor man tegner sammenhænge i et ellers uoverskueligt stof. Denne visuelle metode kan på mange måder virke mere overskuelig end fx den traditionelle disposition. Metoden er især god til brainstorming og oplæg til problemformulering. Mind-map anvendes til at få overblik over en tekst eller emne at få sammenhængsforståelse over en tekst eller emne at lave referat af et møde med forløb og beslutninger eller en diskussion med synspunkter og konklusioner at få ideer at vælge og udvælge som énmandsværktøj og som fælles idéskaber Fremgangsmåde i gruppen Metoden kan anvendes og trænes på en hvilken som helst lektie Referenten tager et stykke papir og en blyant Midt på papiret skriver referenten emnet eller tekstens tema Ud fra emneordet i midten kommer gruppemedlemmerne med associationer, ideer, begreber og nøgleord, som referenten tegner ind som forgreninger på emneordet. På forgreningerne arbejder gruppen videre med andre begreber og nøgleord Ved hjælp af nøgleord og forgreninger på papiret kan man til sidst overskue ideerne til et projekt eller samhænge i et stof Ud fra mind-mappet kan I vælge, hvad I vil have med, og hvad I vil fokusere på. På mindmappet streger referenten de ord ind, som I udvælger. Sorter evt. punkterne i grupper ved at bruge forskellige farver blyanter Gruppen kan arbejde med mind-mappet løbende i processen ved at indføje nye ideer og begreber, efterhånden som de melder sig Illustration fra Krogh m.fl.: Skrivebogen s.31 (Dlf.1994): 19

20 11. Projektplanlægning Hvor mange møder skal der afholdes hver projektdag? Skal der være specielle krav til mødelederne? Hvilke krav skal der stilles til elevernes arbejdsplaner og tidsplaner? Skal der være fokus på særlige værktøjer/processer? Skal processen dokumenteres via konferencen eller via ringbind? I sidstnævnte tilfælde: Hvor skal de stå? 20

21 Projektmødet De redskaber, der skal anvendes i det første projekt, introduceres og anvendes i fagene forud for projektarbejdets start. Mødet introduceres før projektets start. Der orienteres om de to lederes roller. Fx kan en af projektgrupperne lave et projektmøde som et rollespil, mens de andre elever bliver bedt om at observere mødets forløb: Læreren giver gruppen et emne, som alle elever ved noget om, og de afholder derefter mødet, som om det er det første møde i et projektarbejde Gruppen slutter af med at evaluere mødet, og derefter får de andre elever mulighed for at kommentere mødets forløb Under projektarbejdet bør lærerne overvære projektmøder i grupperne og eventuelt hjælpe med evaluering Eksempel på alternativ introduktion til projektmødet: Forudsætninger: Eleverne er blevet præsenteret for og har i gruppearbejde arbejdet med de to typer mødeledere (ordstyrer og referent) Introduktionen er en del af emnearbejdet, og eleverne ved ikke på forhånd, at observation er en del af programmet Grupperne er inden arbejdsdagen etableret, og de ved, at de skal arbejde med ordstyrer og referent i grupperne Tidsrammen er to lektioner De (seks til) syv grupper går i gang med emnearbejdet. De arbejder ca. 35 min. Efter en kort introduktion til det at observere deles grupperne op i arbejds- og observationsgrupper: Gr. 1 arbejder videre - oberserveret af gr. 5 (+ lærer 1) - i et lokale Gr. 4 arbejder videre - observeret af gr. 2 (+ lærer 2) - i et andet lokale Gr. 7 arbejder videre - observeret af gr. 3 og gr. 6 (+ evt. lærer 3) - i et tredje lokale Arbejdet i grupperne starter med en kort opsamling ved referenten (så alle lige er orienteret) og fortsætter... nu altså med obervatører på. TIME-OUT efter ca.10 min.: oberservationsgruppen BESKRIVER, hvad den har set og bemærket, arbejdsgruppen beskriver ligeledes, men skal ikke forsvare sig. Læreren supplerer - med inddragelse af de første 35 min. Arbejdet fortsætter endnu 10 min. Herefter EVALUERING af gruppearbejdet i ca.10 min. - først ved arbejdsgruppen, herefter ved observationsgruppen og læreren. PAUSE Indledning om positiv feed-back". Opsamlende runde - stadigt beskrivende og ikke-vurderende med fokus på den positive feed-back: Ordstyrerne fra de tre arbejdsgrupper fremlægger De øvrige gruppemedlemmer fra de tre arbejdsgrupper supplerer Observationsgrupperne beskriver og giver positiv feed-back Lærerne supplerer Konklusioner fastholdes på tavlen og skrives ind under "gruppearbejde" på hjemmesiden Det faglige arbejde fortsættes i efterfølgende lektioner, således at selve arbejdet ikke er spildt, men del af det videre emnearbejde. 21

22 Hvad er ordstyreren ansvarlig for? (kort udgave) elevark at gruppen laver dagsorden at der stilles åbnende hv-spørgsmål til emnet at styre talerunde og sørge for at alle kommer til orde at sikre at alle har en rimelig arbejdsopgave Hvad er referenten er ansvarlig for? (kort udgave) elevark at tiden holdes at der tages beslutninger at lave referat at læse referatet op inden mødet afsluttes, herunder hver enkelt gruppemedlems opgave til næste møde at holde orden i projektmappen/konferencen 22

23 Hvad er ordstyreren ansvarlig for? (Lang udgave) Elevark Ved mødets start: At præsentere dagsordenen for gruppen (i samarbejde med referenten) Under mødet: At der stilles åbnende spørgsmål til emnet (hvorfor, hvad, hvem, hvordan, hvilke, hvornår, hvor) At der bruges projektværktøjer At der er et godt gruppeklima At alle bliver inddraget og tilkendegiver deres synspunkt/holdning At opgaverne og lektier bliver fordelt - ved opgaver gerne i undergrupper på 2-3 personer At der søges informationer: Bibliotek, internet, medier, i gruppen, nøglepersoner, specialister osv. At der sker en arbejdsfordeling, bl.a. i forbindelse med informationssøgning At aftaler overholdesat der lægges en arbejds- og tidsplan, og at den holdes (både for det enkelte møde og for hele projektforløbet) Ved mødets afslutning: At mødet evalueres (undervejs + afsluttende) At sørge for at de næste mødeledere laver dagsordenen til næste møde 23

24 Hvad er referenten ansvarlig for? (Lang udgave) elevark Ved mødets start: At præsentere dagsordenen for gruppen (i samarbejde med ordstyreren) Under mødet: At der tages beslutninger At samle op undervejs og konkludere på diskussioner til referatet At skrive referat, som normalt består af både mind-map og beslutningsreferat Mind-mappet bruges i starten af mødet og mest i begyndelsen af projektet. Det skal angive alle de ideer og forslag, der fremkommer i gruppen Beslutningsreferatet er vigtigst i slutningen af mødet og projektet. Det angiver de beslutninger, gruppen har truffet, og konklusioner på diskussioner. Desuden fordeling af arbejdsopgaver - hvad hver enkelt gruppedeltager laver i løbet af lektionerne, samt hvad alle forbereder til næste gang Dato, navn på ordstyrer og referent samt evt. fraværende gruppemedlemmer skal fremgå af referatet At holde orden i mappen/konferencen At alle relevante papirer sættes ind i mappen/lægges ind i konferencen Ved mødets afslutning: At læse referatet op, herunder repetere, hvem der er mødeledere næste gang og sammen med ordstyreren sørge for at disse forbereder dagsorden til næste møde 24

25 Referat: Mindmap og beslutningsreferat elevark Referatet laves af referenten under mødet. I starten af mødet kan det udformes som et mind-map over gruppens brain-storm og emner i diskussionen. Senere i mødet udformes det som et beslutningsreferat. Referatet er gruppens redskab til at finde tilbage i diskussionen, evt. genoptage ideer og synsvinkler på stoffet, fastholde beslutninger samt tjekke arbejdsfordeling og lektier. I slutningen af projektmødet læser referenten beslutningsreferatet op, herunder opgaver til næste møde. Referenten placerer referatet i mappen efter hvert møde. Dato: Til stede: Emne: Navn på ordstyrer og referent: 25

26 Kanaliseringspapir elevark Dato: Navn....Gruppe nr.. TEKST: (Angiv forfatter, titel, avis/tidsskrift/internetadresse, forlag, udgivelsesdato,udgivelsesår) RESUME: (Kortfattet gengivelse af det centrale i materialet - evt. med sidehenvisninger evt. mind map. Brug evt. bagsiden) RELEVANS: (Hvorfor er/er teksten spændende eller interessant for netop dette projekt?) FORSLAG: (Har du forslag til gruppen på baggrund af tekstens indhold? Giver teksten anledning til, at I skal ændre noget i projektet, læse mere om emnet, læse om nye emner osv.) 26

27 Projektmapper (Såvel elektronisk som papir) Under projektarbejdet skal hver gruppe føre en projektmappe. Denne mappe kan se ud på 2 måder: 1. Hver gruppe får udleveret et ringbind med faneblade til følgende indhold: 1. Samarbejdsaftale 2. Referat 3. Kanaliseringspapirer 4. Udleverede papirer fra lærerne 5. Korrespondance 6. Slutrapport Mappen skal anbringes et sted, der er tilgængeligt for både lærere og elever. Eller 2. Der oprettes en konference med samme indhold Det bør gøres klart for eleverne, om alle faser i processen skal være på konferencen, eller dele af den må forefindes i papirform. 27

28 Tjekliste Informationssøgningsfasen fortsætter Overholdes samarbejdsaftalen? Refleksion i grupperne, gør gruppen det, den vil? Hvordan foregår kommunikationen i gruppen? Gøres individuel viden til fælles viden? Hvordan er det faglige niveau? Arbejdes der på forskellige taksonomiske niveauer? 28

29 12. Formidling Skal der være en formidling til resten af klassen? Hvilket formål skal fremlæggelsen have? Skal resten af klassen aktiveres? Skal det være en skriftlig eller mundtlig formidling? Aftal helt præcise rammer og krav, der forelægges eleverne før projektstart. Hvordan bliver gruppens viden til fælles viden? Er der progression i forhold til tidligere? Hvilke lærere skal være til stede ved formidlingen Eksempler på projektprodukter: Skriftlig rapport Mundtlig fremlæggelse af de væsentligste problemstillinger og besvarelsen heraf En skriftlig rapport samt en mundtlig fremlæggelse Synopsis, der kommenteres af lærerne, før mundtlig fremlæggelse for klassen Rejseleder for en dag i f.eks. Prag (hver gruppe skal stå for det faglige indhold i en dag) Finde en lektie (x antal sider) der er relevant for problemstillingen og gennemgå den med resten af klassen Rapport + mundtlig fremlæggelse + individuel test af fagligt udbytte (en dansk stil om emnet med ukendte tekster) Lave en rapport samt en idrætstime, der viser en bestemt periodes idræt, hvor de andre elever er aktive Mundtlige oplæg, hvor de forskellige grupper fungerer som opponenter til hinanden At indspille en CD eller en video Planche eller posterudstilling Artikler eller læserbreve til lokalaviser Pjece 29

30 13. Elevernes efterbehandling Evaluering af projektet kan ske på følgende måde: Eleverne evaluerer individuelt udbyttet. (Evaluering; se de næste sider) Evaluering i gruppen, hvor det vurderes, hvad den fik ud af projektarbejdet. Følgende spørgsmål kunne overvejes: Er gruppens mål blevet indfriet? Svarer det faglige indhold til forventningerne? Blev produktet som gruppen ønskede og evt. hvorfor ikke? Hvordan forløb projektets start samt projektplanlægningen? Hvad har gruppens medlemmer lært? Hvad har været problematisk i processen, og hvordan blev problemerne løst? Blev gruppens samarbejdsaftale overholdt? Hvordan har samarbejdet med lærerne fungeret og hvorfor? Hvem skriver erfaringerne ned, og hvordan sikres det, at der følges op på dem i næste projekt. 30

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

DDK Specialeworkshop #3, november 2015

DDK Specialeworkshop #3, november 2015 Gruppe 1: Jer der har en problemformulering Materiale: de medbragte problemformuleringer (papir x 4) og blyanter. Husk at få blyanterne med retur. Del jer op i grupper på fire personer. Specialemakkere

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde Start med at arbejde hver for sig (20 min): Tegn en mind map over dit emne; det du har overvejet, undrer dig over eller fascineres af. Det gør ikke noget at ideen

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

AT-progressionsplan Lectio/Alle lærere/dokumenter/at /AT 2012-2013 Arkiv: 7111.02

AT-progressionsplan Lectio/Alle lærere/dokumenter/at /AT 2012-2013 Arkiv: 7111.02 Fokus i AT-progressionsplanen: problemorienteret arbejde med en sag Fokus i AT-progressionsplanen er at ruste eleverne til at arbejde problemorienteret med sager, hvis belysning kræver flere fag. Der skal

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

Råd og vink om gruppe- og projektarbejde

Råd og vink om gruppe- og projektarbejde Navn: Klasse: Råd og vink om gruppe- og projektarbejde Århus Akademi 2009 Redigeret af: Bjørn Christensen Kirsten Brink Lund Birte Schmidt Niels Teglskov Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Projektarbejdets

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

HIHO Gruppeøvelse om forståelse af helhed og andel incl. instruktioner og materiale. (Til brug for træneren)

HIHO Gruppeøvelse om forståelse af helhed og andel incl. instruktioner og materiale. (Til brug for træneren) HIHO Gruppeøvelse om forståelse af helhed og andel incl. instruktioner og materiale (Til brug for træneren) Formål: At vise de nødvendige forudsætninger for, at et samarbejde kan være mere effektivt end

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Notatteknik. v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet

Notatteknik.  v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Notatteknik v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet www.samf.ku.dk/pcs Generelle formål med notater Bearbejdning af information i eget sprog

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere