Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Social- og Sundhedsudvalget Tirsdag den kl Mødelokale 4-5 Medlemmer: Kai O. Svensson (F) Lisbet Ploug (C) Jette Andersen (A) Kirsten Stuckert (V) Liselott Blixt (O)

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side S1. Behov og muligheder for at udvide plejeboligkapaciteten i over de kommende 10 år...2 S2. Forberedelse af genoptræning efter sygehusudskrivning fra 1. januar 2007 i forbindelse med opgave- og strukturreformen...5 S3. Motionsåret: Gang i Greve S4. Rusmiddelindsatsen fra S5. Samarbejdsaftale med Greve Lænke-ambulatorium om ambulant alkoholbehandling...12 S6. Direktionens strategiplan for S7. Anlægsrapport 5 - December 2006 for Social og Sundhedsudvalgets område...16 S8. Budgetopfølgning 3/2006 for Social- og Sundhedsudvalget...18 S9. Orientering...21 S10. Kalender...22

3 Side 2 Ikke til stede: Jette Andersen der er offentligt tilgængeligt S1. Behov og muligheder for at udvide plejeboligkapaciteten i over de kommende 10 år edoc sagsnummer: By20/ , Ø+S1/ , By20/ , Ø25/ , S11/ , Ø14/ , S4/ , S3/ , S6/ Baggrund I maj 2003 behandlede det daværende Socialudvalg en sag om behov og muligheder for udvidelse af plejeboligkapaciteten i (S6/ ). Efter en række drøftelser bl.a. om placeringsmuligheder i Socialudvalget såvel som i Økonomiudvalg og Byråd - besluttede Byrådet i juni 2004 (By20/ ) at den resterende byggemulighed på Nældebjerg Plejecenter skulle udnyttes fuldt ud med en udbygning med ca. 25 nye boliger. Planlægningen af Nældebjergs udbygning er i fuld gang. Som det også fremgik af den oprindelige socialudvalgssag fra maj 2003 imødekommer udbygningen af Nældebjerg kun en del af den fremtidige efterspørgsel på plejeboliger. Hensigten med denne sag er derfor, at give mulighed for at træffe beslutning om den videre udvidelse af kommunens plejeboligkapacitet. Samtidig er sagen et svar på budgetbemærkning til 5.03 Hjemmeplejen, drift, hvor Direktionen anmodes om at foretage en undersøgelse af behov og placeringsmuligheder for plejeboligudbygning over de kommende 10 år. Til sagen er der udarbejdet vedlagte uddybende Bilag 1, Notat om behov og muligheder for udbygning med plejeboliger i, hvortil der henvises. Beslutningsgrundlag Forvaltningen vurderer, at fokus i de kommende års udbygningsplaner bør være rettet mod borgere med behov for plejebolig. Borgere med behov for ældrebolig, kan nemmere hjælpes på anden vis. Behovet for at udbygge netop plejeboligkapaciteten skærpes af, at Folketinget den 21. marts 2006 har indlagt en plejeboliggaranti i almenboligloven. Kommunen skal således fra 1. januar 2009 tilbyde ældre, der har særligt behov for det, en plejebolig senest to måneder efter de er blevet optaget på venteliste. Plejeboliggarantien gælder dog ikke, hvis borgeren vælger en bestemt plejebolig eller et bestemt plejecenter.

4 Side 3 Efterspørgsel m.v. efter plejeboliger Boligvisitationsudvalget for ældre- og plejeboliger har gennem de sidste mange år konstateret, at det for en stor del borgere og pårørende har stor betydning at kunne benytte hurtig og velfungerende kollektiv transport til og fra plejecentrene. For har det ligeledes stor betydning for rekruttering af medarbejdere til plejecentrene, at den kollektive transport til centrene er god. Medarbejderne skal kunne komme til og fra arbejde på alle tider af døgnet. Mht. placering af plejeboliger i Tune, oplyser boligvisitationsudvalget, at efterspørgslen til plejeboliger fra Tuneborgerne er meget lav. Årsagen er, at ældreboligerne i Byagerparken er meget velfungerende med fællesrum og mulighed for socialt samvær. Det er i de fleste tilfælde muligt at yde den nødvendige hjælp til beboerne i Byagerparken. Visitationen vurderer derfor, at det vil blive vanskeligt at udleje plejeboliger i Tune til Greve-borgere. Placeringsmuligheder Teknisk Forvaltning har undersøgt placeringsmuligheder for nye plejeboliger. Mulighederne fremgår af Bilag 1. Udbygning ved Strandcentret: Som det fremgår af Bilag 1, er der blandt de eksisterende plejecentre kun udvidelsesmuligheder på Strandcentret med m2, svarende til boliger. De øvrige centre har udnyttet byggemulighederne i gældende lokalplaner fuldt ud. Udbygning ved Langagergård: Af øvrige placeringsmuligheder peges på Langagergård, Karlslunde Centret, hvor der er mulighed for at opføre et plejecenter på ca m2 med ca. 50 boliger og servicearealer. Plejecentret vil kunne indrettes i forbindelse med det kommende Karlslunde Center med butikker og liberalt erhverv. Beliggenheden er meget central og stationsnær, og vil derfor være attraktiv for borgerne og for rekruttering af personale. Den endelige planlægning af Karlslunde Centret er nært forestående. Der vil derfor skulle træffes politisk beslutning om reservation af areal til plejecenter hurtigst muligt Udbygning i Tune: I Tune er der jf. Bilag 1, 3 mindre placeringsmuligheder med mulighed for hver ca boliger uden servicefaciliteter. Da plejeboliger er mest hensigtsmæssigt at placere i tilknytning til et plejecenter, kan det desuden overvejes om de 55 ældreboliger, der ligger ved Møllehøj Plejecenter skal omdannes til plejeboliger. Der vil i så fald skulle ske en tilsvarende udbygning med ældreboliger rundt om i kommunens lokalområder, evt. på de nævnte arealer i Tune. Konsekvenser Økonomi Kommunen er forpligtet til at bidrage til finansiering af plejeboliger efter reglerne i almenboligloven. Kommunen skal fra 1. januar 2007 bidrage til finansieringen med 14% af anskaffelsessummen. Kommunen skal selv finansiere servicearealerne 100%. Det forventes at man også fremover vil kunne opnå et servicearealtilskud som p.t. er kr. pr. tilknyttet bolig. Der er i budgetår 2009 afsat 1 mio. kr. til forprojektering i forbindelse med renovering og udbygning af plejecentrene. Licitationsresultatet fra Nældebjergs udbygning viser, at der ved opførelse af boliger skal forventes en byggesum på mellem 70 og 150 mio.kr., hvoraf det

5 Side 4 kommunale grundkapitalindskud vil være på ca mio. kr.. Hertil skal lægges den kommunale udgift til servicearealer på anslået mio.kr. hvis der tages udgangspunkt i servicearealbehovet ved Nældebjergs udbygning. Alle beløb er udregnet ud fra 2006-priser og er ekskl. udgifter til grund. Det understreges, at der er tale om en absolut anslået beregning for at give et indtryk af finansieringsbehovet. For uddybning af beregning henvises til Bilag 1. Forvaltningens anbefaling På baggrund af boligprognoserne frem til 2016, efterspørgselsmønstret efter plejeboliger og vigtigheden af god tilgængelighed til kollektiv transport anbefaler forvaltningen at plejeboligudbygningen primært koncentrerer sig om nybyggeri ved de stationsnære placeringsmuligheder ved Langagergård og Strandcentret. Udbygningsmulighederne med plejeboliger uden centerfaciliteter i Tune og omdannelse af eksisterende ældreboliger bør der arbejdes med som sekundære muligheder, alt efter udbygningsbehovet ud over Tidsplan For anbefaling af udbygningstakt henvises til Bilag 1, side 6. Øvrige forhold Udviklingskonsulent Birgitte Jacobsen deltager under dette punkt. Bilag: 1. Notat om behov og muligheder for udbygning med plejeboliger i Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget overfor Økonomi- og Planudvalget og Byrådet anbefaler, 1. at der over de kommende 10 år sker en udbygning med plejeboliger på boliger 2. at udbygningen sker i følgende rækkefølge, jf. Bilag 1: a. Strandcentret udbygges først med boliger og opstart af planlægningen i 2009 b. Opførelse af plejecenter ved Karlslunde Centret med ca. 50 boliger og opstart af planlægningen i 2012 og at der i den forbindelse reserveres et areal til formålet hurtigst muligt. 3. at der i forbindelse med budget afsættes budget til etablering af plejeboliger ved Strandcentret Beslutning: Udsættes. Forvaltningen arbejder videre med de faldne bemærkninger, hvorefter sagen forelægges udvalget igen. Med hensyn til eventuel placering ved Langagergård udarbejdes notat om arealbehovet til næste møde i styregruppen for Langagergård. I vurdering af arealbehovet skal der tages udgangspunkt i driftsøkonomisk bæredygtighed. Udvalget har taget Ældrerådets udtalelser til efterretning Jette Andersen deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

6 Side 5 S2. Forberedelse af genoptræning efter sygehusudskrivning fra 1. januar 2007 i forbindelse med opgave- og strukturreformen edoc sagsnummer: Baggrund Med opgave- og strukturreformen får kommunerne i medfør af sundhedsloven fra 1. januar 2007 ansvaret for at tilbyde vederlagsfri genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhedsloven pålægger desuden regionen at varetage specialiseret genoptræning på sygehus og kommunerne at finansiere denne træning 100 % efter nærmere fastsatte takster. Endvidere skal kommunerne medfinansiere genoptræning, som finder sted under indlæggelse, med 70 % efter nærmere fastsatte takster. Genoptræningsområdet efter sundhedsloven er en obligatorisk del af de kommende sundhedsaftaler mellem regionen og kommunen. Aftalerne skal være forhandlet på plads senest den 1. april Social- og Sundhedsudvalget orienteres i denne sag om forvaltningens igangværende forberedelser af overtagelsen af genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Beslutningsgrundlag Forvaltningen har udarbejdet et notat om Opgave- og strukturreformen Overtagelse pr. 1. januar 2007 af genoptræning efter sygehusudskrivning, jf. sundhedsloven. Notatet er vedlagt som Bilag 1. Ifølge udkast til ny bekendtgørelse om genoptræningsplaner m.v. skal regionen fra 1. januar 2007 tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Den kommunale genoptræning skal ydes i overensstemmelse med den enkelte patients genoptræningsplan fra regionen. Udkast til bekendtgørelse fastlægger endvidere, at der indføres FritValg på genoptræning efter sundhedsloven. Patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, efter udskrivning fra sygehus kan vælge mellem bopælskommunens genoptræningstilbud, herunder kommunale og aftalte private tilbud, eller andre kommuners egne tilbud.. Bopælskommunen skal betale for de borgere, der vælger genoptræning i en anden kommune. Der skønnes i den forbindelse at blive behov for et nærmere samarbejde mellem kommunerne i Region Sjælland om principper for afregning. Omfang og organisering af de nye genoptræningsopgaver Roskilde Amt har sammen med kommunerne i amtet udarbejdet et overblik over de økonomiske konsekvenser for kommuner med overflytning af genoptræningsopgaver fra amt til kommune. Ifølge amtets beregninger - baseret på data fra 2004 overtager ansvar for træningen af 409 patienter med et samlet ressourceforbrug på timer fordelt på 46 diagnosegrupper. Disse beregninger har dannet grundlag for det vedtagne budgetforslag til genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Det skal understreges, at selvom beregningen indeholder det på tidspunktet bedste bud, udgør det ikke på nogen måde et

7 Side 6 sikkert grundlag for de kommende års reelle ressourcebehov. Det skyldes bl.a. usikkerhed om, hvordan omfanget af lægelige henvisninger til kommunal genoptræning vil udvikle sig efter 1. januar På baggrund af opgørelsen over de forventede træningsopgaver modtager Greve Kommune tre træningsterapeuter fra amtet. Alle kommunens træningsterapeuter, inkl. de tre terapeuter fra amtet, samles i én organisatorisk enhed med ansvar for at udføre hele den kommunale træning iht. såvel sundhedsloven som serviceloven. Der udpeges en selvstændig leder for enheden. Enheden placeres i fagcenteret for Sundhed. Forberedelse af de nye genoptræningsopgaver i Med henblik på at overtage genoptræningsopgaverne fra Roskilde Amt har forvaltningen igangsat et internt projekt. Projektet gennemføres af en tværfaglig arbejdsgruppe bl.a. med deltagelse af de træningsterapeuter, som modtager fra amtet. Projektets formål er, at sikre, at Greveborgere fra 1. januar 2007 kan modtage den lovpligtige genoptræning efter sygehusudskrivning. Projektets mål er bl.a. at tilrettelægge de nye træningsopgaver med udgangspunkt i amtets nuværende serviceniveau, tilpasset s nuværende serviceniveau for træning efter Serviceloven. Endvidere skal projektet sikre dokumentationen omkring, hvordan de nye opgaver udvikles de kommende år. Dokumentationen skal især følge udviklingen i antallet af borgere der trænes, træningsindsatsens indhold og resultater samt ressourceforbruget. Hensynet til en sikker drift, herunder at ingen borgere kommer i klemme i forbindelse med overdragelsen, indgår i aktuelle forhandlinger med regionen. Kapacitet og kompetencer Det er arbejdsgruppens vurdering, at det vil være muligt fra 1.januar 2007 at træne det forventede antal nye træningsborgere efter sundhedsloven med de nuværende lokale- og personaleressourcer, inkl. de tre terapeuter fra amtet. Det er dog en vigtig forudsætning for denne vurdering, at opgavens reelle omfang viser sig at svare til de beregninger, som amtet har foretaget på grundlag af opgørelsen fra Beregningerne er som tidligere anført behæftet med betydelig usikkerhed. har allerede i dag dygtige medarbejdere på træningsområdet med et generelt højt kompetenceniveau. Derfor skønnes de nødvendige kompetencer generelt at være til stede for at kunne løse de nye opgaver. For enkelte diagnoser igangsættes udvalgte kompetenceudviklingstiltag, ligesom nærmere viden indhentes hos de kommuner, der overtager specialiserede medarbejdere fra amtet. Udviklingen i kompetencebehovet vil endvidere blive fulgt nøje i de kommende år i takt med områdets udvikling. For nærmere beskrivelse af kompetencer m.v. henvises til Bilag 1. Serviceniveau og Bestiller-UdførerModtager model (BUM-model) skal efter 1. januar 2007 tilbyde genoptræning efter sygehusudskrivning, som minimum svarer til amtets nuværende serviceniveau. I den forbindelse har kommunen fra amtet fået udleveret nærmere beskrivelser af amtets gældende serviceniveau. Forvaltningen vurderer, at dette niveau kan integreres i Greve Kommunes nuværende serviceniveau efter serviceloven (indgår i Kvalitetshåndbog for Hjemmeplejen), som tidligere er vedtaget i Social- og Sundhedsudvalget. Kvalitetsstandarderne for træning efter serviceloven er vedlagt som Bilag 2.

8 Side 7 For at sikre styring, borgerens retssikkerhed og etablere tilsyn med området, har etableret en BUM-model for hjemmeplejens ydelser. BUMmodellen omfatter også den kommunale træning efter serviceloven. Denne model udbygges til også at omfatte de nye træningsopgaver efter Sundhedsloven. Eftersom det alene er sygehusets læger, der har kompetencen til at ordinere genoptræning efter sundhedsloven, afgrænses visitatorernes opgave primært til at sikre ensartet udmøntning af serviceniveauet i. Tidsplan Forberedelsen af de nye genoptræningsopgaver tilrettelægges, så fra den 1. januar 2007 kan tilbyde lægeordineret genoptræning efter sygehusudskrivning svarende til det nuværende amtslige serviceniveau. Status på overtagelse af de nye genoptræningsopgaver efter sundhedsloven forelægges for Social- og Sundhedsudvalget inden sommerferien Konsekvenser Økonomi På baggrund af Roskilde Amts beregninger foretaget på grundlag af data fra 2004 er der i budget 2007 afsat 1,339 mio. kr. til lægeordineret genoptræning efter sygehusudskrivning i samt 0,5 mio.kr. til den lovpligtige kørsel til genoptræning. Bilag: 1. Opgave- og strukturreformen Overtagelse pr. 1. januar 2007 af genoptræning efter sygehusudskrivning, jf. sundhedsloven 2. s Kvalitetsstandarder for træning efter serviceloven Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om forberedelse af lægeordineret genoptræning efter sygehusudskrivning fra 1. januar 2007, til efterretning. Beslutning: Taget til efterretning. Udvalget har taget Ældrerådets udtalelser til efterretning Jette Andersen deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

9 Side 8 S3. Motionsåret: Gang i Greve 2007 edoc sagsnummer: Baggrund På Byrådsmødet den 29. august 2006 vedtog Byrådet, at 2007 skal være motionsår i. Det Nationale Råd for Folkesundhed anbefaler at motion og bevægelse prioriteres i den kommunale sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Det er veldokumenteret, at fysisk inaktivitet er skadeligt for helbredet, og omvendt at fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende virkning. I Sundhedsstyrelsens redegørelse Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen vurderes det, at der årligt dør ca personer pga. fysisk inaktivitet og at ca hospitalsindlæggelser hvert år skyldes fysisk inaktivitet. For den enkelte borger giver motion både bedre fysisk form, bedre humør, større selvtillid og mere energi. Der er med andre ord, mange gode grunde til at gøre en særlig indsats for at fremme motion og bevægelse hos kommunens borgere og ansatte. På nationalt plan har Indenrigs- og sundhedsministeriet i samarbejde med Trygfonden iværksat en national kampagne kaldet Gang i Danmark. Med denne ønskes at sætte fokus på at fremme bevægelse og motion. Med Gang i Greve 2007 tilslutter sig det nationale initiativ. Beslutningsgrundlag Til implementering af Gang i Greve 2007 er nedsat en projektgruppe med repræsentanter både fra Fagcenter for Sundhed og institutioner i kommunen. Projektgruppen skal inspirere til iværksættelse af lokale initiativer i kommunens fagcentre og institutioner og i det lokale foreningsliv. Projektgruppen har primært til opgave at inspirere og formidle ideer og koordinere den indsats, der allerede foregår og som igangsættes i foreninger og kommunens institutioner og fagcentre i forbindelse med motionsåret. Motionsåret skydes i gang med en opstartsevent i begyndelsen af januar 2007, for at gøre alle borgere opmærksomme på Gang i Greve Alle kommunens institutioner, fagcentre og fællesfunktioner forpligter sig i indsatsåret til at sætte fokus på motion i det daglige arbejde og til at iværksætte motionsfremmende initiativer. Der vil ligeledes blive lagt vægt på at inddrage lokale foreninger, organisationer og virksomheder i Gang i Greve Direktionen ønsker, at alle med ideer til aktiviteter og initiativer til årets motionsår kommer på banen. Herunder ikke mindst kommunens politiske fagudvalg. Alle fagudvalg anmodes derfor om at tage del i inspirationsindsamlingen med forslag til initiativer i forbindelse med Gang i Greve Projektgruppen samler ideer og inspiration og videreformidle dette. Tidsplan Motionsåret løber i hele kalenderåret 2007

10 Side 9 Øvrige forhold De økonomiske midler til projektet er begrænsede, der er dog fra kommunens egen Idrætspulje bevilliget kr. inkl. moms til aktiviteter i motionsåret. Ligeledes forventes det, at der bliver mulighed for at søge op til kr. fra Gang i Danmark. Bilag Yderligere information om den nationale kampagne Gang i Danmark kan findes på Direktionens indstilling: Direktionen indstiller, at fagudvalgene kommer med forslag til aktiviteter og initiativer i motionsåret: Gang i Greve Beslutning: Social- og Sundhedsudvalget har følgende forslag/ideer til videre bearbejdning i projektgruppen: Fælles motion/gåture for hundeejere, hvor både hund og ejer motionerer Cykelarrangement for kommunens borgere og virksomheder ( Tour de Greve ) Opfordring til alle private og offentlige virksomheder om at sætte motion på dagsordenen i hverdagen Initiativer der fremmer børns - og forældres lyst til at gå eller cykle til og fra skole Udvalget har taget Ældrerådets udtalelser til efterretning Jette Andersen deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

11 Side 10 S4. Rusmiddelindsatsen fra 2007 edoc sagsnummer: Baggrund Som led i kommunalreformen overtager kommunerne den 1. januar 2007 ansvaret for behandling af stof- og alkoholmisbrug. Jf. reformkataloget har amtet hidtil afholdt alle udgifter i forbindelse med rusmiddelbehandling med en mindre udgift for kommunen til længerevarende stofmisbrugsbehandling. Ved kommunalreformens ikrafttræden overtager kommunen myndighedsansvaret og den fulde økonomiske forpligtelse i forbindelse med rusmiddelbehandling. Ansvaret for behandlingsindsatsen giver kommunen mulighed for at skabe større sammenhæng, helhed og fleksibilitet i indsatsen og giver dermed kommunen mulighed for at videreudvikle den igangværende indsats. Fremtidig organisering af rusmiddelindsatsen I 2006 udgør amtets budget til misbrugsområdet 28 mio. kr. til stofmisbrugsområdet og 9 mio. kr. til alkoholbehandling. Befolkningstallet i udgør ca. 20 % af det samlede befolkningstal i Roskilde Amt. En objektiv fordeling af det samlede budget i forhold til antal indbyggere ville udgøre et beløb på ca. 7,4 mio.kr. til rusmiddelbehandling af Greve borgere. Det vedtagne budget for 2007 udgør 6,5 mio. kr., og er opstillet med udgangspunkt i det kendte forbrug i rusmiddelbehandlingen i Budgettet er udarbejdet med henblik på et uændret serviceniveau. Med udgangspunkt i en analyse af den hidtidige behandlingsindsats for Greve borgere i amtsligt regi har forvaltningen udarbejdet plan for praksis i rusmiddelbehandlingen pr. 1. januar Indsatsen skal ses i sammenhæng med den øvrige kommunale indsats omkring misbrugsramte borgere og familier samt i sammenhæng med hele forebyggelsesviften indenfor området. Behandlingsindsatsen forankres i fagcenter for Voksne og Handicappede. Der er ansat en rusmiddelleder, som får ansvaret for den overordnede styring, tilsyn, rådgivning og videre udvikling af området. Følgende opgaver forankres i den kommunale organisation: - Projekt Omega, der er målrettet misbrugsramte unge og deres familier. Projektet er etableret med støtte fra Socialministeriet og forankres pr. 1. januar 2007 i den kommunale organisation. - Indsatsen for gruppen af ældre unge, der i dag benytter brugerkontakten i RABS Køge (Roskilde Amts ambulante tilbud til stofmisbrugere). - Pårørendeindsatsen. - Samtaleforløb for yngre og mindre belastede borgere med alkoholproblemer, der i dag benytter Det Ambulante Team i Roskilde Amt. - Anonym rådgivning. Følgende opgaver løses af eksterne samarbejdsparter: - Afrusning, døgnbehandling og udslusningsforløb dækkes gennem enkeltpladsløb udenfor kommunen.

12 Side 11 - Substitutionsbehandling varetages fortsat af RAKS (Roskilde Amts Klinik for Stofafhængighed). - Indsats for borgere, der er hårdere belastede af deres misbrug, ydes fortsat i RABS Køge, herunder det påkrævede antal pladser i Værestedet (aktivitets- og samværstilbud). For en nærmere uddybning af de enkelte tilbud og ydelser henvises til bilag 1. Konsekvenser Der er endnu ikke opnået enighed blandt kommunerne om takstgrundlaget på stofmisbrugsområdet. Derfor er der ikke udmeldt priser og afregningsmodel i forhold til de ydelser, der ydes i RABS Køge og RAKS. Derudover har to enheder endnu ikke udarbejdet egentlige ydelseskataloger, der beskriver enhedernes tilbud. I rammeaftalen for det sociale område peges på en afregningsmodel, hvor kommunerne betaler et fast abonnement for hver enkelt borger tilknyttet enhederne, uafhængigt af, hvilke ydelser borgerne modtager. Denne model vurderes brugbar i forhold til substitutionsbehandlingen i RAKS, hvorimod en sådan model for RABS Køges ydelser vil begrænse den kommunale kompetence og dermed virke imod hensigterne i kommunalreformen om at sikre sammenhæng og effektivitet i indsatsen. Såfremt der peges på en abonnementsordning for RABS Køges ydelser, vil forvaltningen søge at indgå aftale med Køge Kommune om en anden afregningsform. Den endelige aftale om afregningsform kan få betydning for de økonomiske forhold beskrevet i bilaget. Øvrige forhold Rusmiddelleder Lena Andersen og Udviklingschef Johnny Tvarnø deltager under dette punkt. Bilag 1. Notat af november 2006 om Udvikling af rusmiddelindsatsen med underbilag Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender: 1. Forslag til organisering af rusmiddelindsatsen som beskrevet i bilaget, herunder den deraf følgende fordeling af de økonomiske ressourcer. 2. At skriftlig status for indsatsen forelægges udvalget inden sommerferien Beslutning: Punkt 1 og 2 godkendt. Udvalget har taget Ældrerådets udtalelser til efterretning Jette Andersen deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

13 Side 12 S5. Samarbejdsaftale med Greve Lænke-ambulatorium om ambulant alkoholbehandling edoc sagsnummer: Baggrund Med kommunalreformen overtager kommunerne ansvaret for at tilbyde ambulant alkoholbehandling til borgere med alkoholmisbrug. Ansvaret har hidtil ligget hos amterne. Roskilde Amt har tilbudt ambulant alkoholbehandling gennem et samarbejdet med Lænken Danmark, der er en privat organisation, som driver alkoholambulatorier. Beslutningsgrundlag Forvaltningen har vurderet, at en videreførelse af samarbejdet med Lænken Danmark vil sikre, at lever op til kravet om at tilbyde anonym og vederlagsfri ambulant alkoholbehandling. På den baggrund har forvaltningen forhandlet et udkast til samarbejdsaftale mellem og Greve Lænkeambulatorium på plads. Samarbejdsaftalen fastslår, at Greve Lænke-ambulatoriums ydelser skal leve op til lovens krav og s politikker på området, samt at kan købe tillægsydelser, hvis det skønnes formålstjenstligt. Konkret består ambulatoriets tilbud af lægekonsultationer, socialrådgiverkonsultationer og udlevering af antabus. Greve Lænke-ambulatoriums indsats fastlægges hvert år i en udførlig plan, der udarbejdes af Samarbejdsforum for alkoholbehandling, jf. nedenfor. Af samarbejdsaftalen fremgår det, at der nedsættes et Samarbejdsforum for alkoholbehandling med op til tre repræsentanter fra den professionelle og frivillige del af Greve Lænke-ambulatorium og op til 3 repræsentanter fra. Samarbejdsforum for alkoholbehandling mødes to gange om året for at drøfte og fastlægge indsatsen i Greve Lænke-ambulatorium og s ønsker og behov i forhold til ambulant alkoholbehandling af borgere med alkoholmisbrug. Derudover tilbydes Lænken Danmark at deltage med én repræsentant i Greve Kommunes Rusmiddelforum. yder et årligt driftstilskud til Greve Lænke-ambulatorium på kr. Derudover stiller kommunen vederlagsfrit lokalerne på Jerismosevej 95, 2670 Greve til rådighed for ambulatoriet. I sagen foreligger en specifikation af de enkelte udgifters størrelse som indgår i driftstilskuddet. Da nogle Solrød borgere gør brug af Greve Lænkeambulatorium, er der indgået aftale med Solrød Kommune om at de indgår i en forholdsmæssig betaling for Solrød borgeres brug af Ambulatoriet. Denne andel udgør ca kr. årligt. Samarbejdsaftalen træder i kraft 1. januar 2007 og kan opsiges af begge parter med seks måneders varsel.

14 Side 13 Konsekvenser Udgiften til tilbud om alkoholbehandling er indeholdt i budget 2007 (misbrugsområdet). Øvrige forhold Rusmiddelleder Lena Andersen og Udviklingschef Johnny Tvarnø deltager under dette punkt. Bilag 1. Udkast til Samarbejdsaftale mellem og Greve Lænkeambulatorium om ambulant alkoholbehandling Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at samarbejdsaftalen godkendes. Beslutning: Godkendt. Udvalget har taget Ældrerådets udtalelser til efterretning Jette Andersen deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

15 Side 14 S6. Direktionens strategiplan for edoc sagsnummer: Baggrund I Direktionens strategiplan for fastlægges de overordnende strategier og fokusområder på de centrale udviklingsopgaver og nye driftsopgaver i de kommende år. Implementeringen af projekt Én virksomhed, og dermed ændringen i den administrative struktur og styreform har ført til ændringer i Direktionens strategiplan i form og indhold. Direktionens strategiplan skal ses i tæt sammenhæng med den nye styreform aftalestyringen. Den konkrete udmøntning af strategiplanen sker i de aftaler, der indgås mellem Direktionen og centercheferne. Beslutningsgrundlag Direktionen har udvalgt fire strategier, som sætter fokus på de udfordringer, som står overfor i de kommende år. Under hver af strategierne er udvalgt en række fokusområder, som angiver hvordan strategier konkret vil bliver udmøntet i de kommende år. 1. Strategi: Kommunalreform og regionalt samarbejde Fokusområde: Regionalt samarbejde og udvikling Fokusområde: Implementering af nye opgaver 2. Strategi: Udvikling af serviceområder Fokusområde: Politikker og planer Fokusområde: Servicetilpasning og effektiviseringstiltag 3. Strategi: Organisation og styring Fokusområde: Implementering af Én virksomhed Fokusområde: Organisationstilpasninger 4. Strategi: Personale- og ledelsesudvikling Fokusområde: Sundhed og trivsel Fokusområde: Rekruttering og fastholdelse Kommunalreformen har som i 2006 en væsentlig rolle i Direktionens strategiplan. I det kommende år sættes der fokus på kommunes nye regionalpolitiske rolle samt at få en vellykket implementering af de nye opgaver. Udvikling af politikker, planer og serviceområder er centrale områder i Direktionens strategiplan for Der sættes fokus på en forsat udvikling af serviceområderne samt tilpasning af servicen med baggrund i kommunens økonomiske situation. Organisering og styring er et vigtigt tema i strategiplanen med implementering af projekt Én virksomhed og dermed den ny struktur og styreform for den administrative organisation, der træder i kraft den 1. januar 2007.

16 Side 15 Rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejderne er endelig centrale områder i Direktionens strategiplan. Opfølgning på Personale Politisk Regnskab, sundhed og nærvær, udviklingssamtaler samt en fortsat personaleudvikling i forbindelse med implementeringen af Én virksomhed indgår som centrale projekter i de kommende år. Endelig skal nævnes, at alle budgetbemærkninger i budget indgår i planen. Tidsplan Direktionens strategiplan behandles i udvalg og Byråd i december måned Der gives en midtvejsstatus i 2007 over de foreløbige resultater. Der laves en samlet opfølgning på Direktionens strategiplan for 2007 i strategiplanen for Konsekvenser Med baggrund i strategiplanen udarbejdes der konkrete aftaler mellem Direktionen og centercheferne. Bilag Direktionens strategiplan for Direktionens indstilling: Det indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Direktionens strategiplan for overfor Økonomi- og Planudvalget og Byrådet. Beslutning: Anbefales. Udvalget har taget Ældrerådets udtalelser til efterretning Jette Andersen deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

17 Side 16 S7. Anlægsrapport 5 - December 2006 for Social og Sundhedsudvalgets område edoc sagsnummer: Baggrund Ifølge beslutning i Økonomiudvalget den 10. oktober 2005 skal der udarbejdes fem anlægsrapporter i 2006 med behandling i Økonomiudvalget i april, juni, august, oktober og december. Forud herfor forelægges anlægsrapporten for de stående udvalg. Byrådet besluttede endvidere 12. oktober 2006 at anlægsrapporten i 2007 skal forenkles og udarbejdes kvartalsvis frem for de nuværende fem udgaver. Anlægsrapporten er allerede på nuværende tidspunkt delvist forenklet, men et endeligt nyt design vil først blive implementeret ved anlægsrapport 1/2007. Baseret på erfaringerne med anlægsstyring i 2005 er rapportens design tilpasset således, at den nye anlægsrapport består af fire dele; jordsalgslisten; igangværende anlæg, ikke påbegyndte anlæg og afsluttede anlæg. Beslutningsgrundlag Formålet med oversigten er løbende at få et samlet overblik over: Hvad de forventede indtægter og udgifter er på jordsalg og køb, og hvornår de forventes. Status på det enkelte anlægsprojekts gennemførelse Hvor mange kroner, der er brugt på hvert enkelt anlæg i forhold til bevillingen Hvad det forventede forbrug er på hvert enkelt anlæg i de kommende kvartaler. At skabe overblik over, hvornår de enkelte anlægsregnskaber aflægges. Bemærkninger om væsentlige ændringer siden seneste rapport Anlægsrapporten overordnet Ved behandlingen af Anlægsrapport 4 besluttede byrådet at lægge de forventede overførsler i kassen og i stedet optage dem på budgettet i Anlægsrapport 5 er korrigeret for de vedtagne overførsler, således at oversigterne over de igangværende anlæg nu kun viser det beløb der er til rådighed på det enkelte anlægsprojekt i Endvidere er de nye anlægsprojekter som er optaget på budgettet i 2007 og frem indarbejdet i oversigten over endnu ikke igangsatte anlæg. Oversigterne viser dog kun de nye anlægsprojekter der er optaget på investeringsoversigten for 2007 og frem, som ikke allerede er igangsatte og løber over flere år. Anlægsrapport 5 viser altså ikke den samlede investeringsoversigt for 2007 og frem. Anlægsrapporten viser endvidere at det er nødvendigt at overføre yderligere 10,558 mio. kr. af de i 2006 afsatte anlægsbudgetter. Anlægsoverførslerne fordeler sig på udvalgene således. Økonomi- og Planudvalget 1,100 mio. kr. Teknik- og Miljøudvalget 7,483 mio. kr. Børne- og Ungeudvalget 1,225 mio. kr. Kultur- og Fritidsudvalget 0,750 mio. kr. I alt 10,558 mio. kr.

18 Side 17 Samlet set viser anlægsrapport 5 mindre forskydninger i jordsalg og overførsler, der i det store og hele har neutral kassevirkning for De øgede jordsalgsindtægter vil dog forbedre kassevirkningen i Social- og Sundhedsudvalgets behandling Væsentlige ændringer For igangværende anlæg er overførsel mellem 2006 og 2007 foretaget ved anlægsrapport 4, jf. overfor beskrevne procedure. Herudover er de væsentligste ændringer, at de nye anlægsprojekter, der blev vedtaget i forbindelse med godkendelsen af budget , fremgår af oversigten for endnu ikke igangsatte anlæg. Bilag 1. Anlægsrapport 5 - december Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tager Anlægsrapport 5 december 2006 til efterretning, og videresender den til den samlede behandling i Økonomi- og Planudvalget og Byrådet. Beslutning: Anbefales. Udvalget har taget Ældrerådets udtalelser til efterretning Jette Andersen deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

19 Side 18 S8. Budgetopfølgning 3/2006 for Social- og Sundhedsudvalget edoc sagsnummer: Baggrund Direktionen fremlægger budgetopfølgning 3/2006 til udvalgenes behandling. Opfølgningen er en gennemgang af alle kommunens budgetområder, hvor konkrete udsving i forhold til det budgetlagte udpeges. Endvidere er det en beskrivelse af de generelle tendenser for den kommunale økonomi, der har betydning for Greve Kommune. Opfølgningen er opgjort pr. 30. september Opfølgningen er delt op, således at der fremlægges en samlet opfølgning for hele. I bilag vedlægges desuden opfølgninger for de enkelte udvalgs budgetområder, der beskriver de konkrete udsving. Ved behandlingen af budgetopfølgning 1 vedtog Byrådet at de enkelte udvalg skal finde kompenserende reduktioner inde for egne budgetområder, såfremt der forventes merudgifter. På den baggrund vedtog Byrådet kompenserende budgetreduktioner som følge af Budgetopfølgning 1 og 2. Beslutningsgrundlag Budgetopfølgning 3/2006 viser samlet set en ændring af de likvide aktiver fra -4,6 mio. kr. i det oprindelige budget til 40, 4 mio. kr. i det forventede regnskab. Samlet set en forbedring på ca. 45,0 mio. kr. Forbedringen fremkommer først og fremmest som følge af merindtægter på jordforsyning, samt mindreforbrug på anlæg, hvoraf en del af de afsatte midler er overført til Budgetopfølgning 3/2006 viser dog samtidig et forventet merforbrug på driften samt finansieringsområdet. For driften er der siden Budgetopfølgning 2/2006 identificeret yderligere merudgifter på -2,2 mio. kr., hvorfor merforbruget skønnes at være -40,8 mio. kr. På finansieringsområdet har der siden anden Budgetopfølgning vist sig mindreindtægter og merudgifter, der samlet set medfører, at kommunen henter færre indtægter i størrelsesordenen -9,4 mio. kr. Samlet set forventes der altså -50,2 mio. kr. i merforbrug og mindreindtægter på drift og finansiering. Herfra skal dog fratrækkes de budgetreduktioner, Byrådet har vedtaget som følge af Budgetopfølgning 1 og 2. Disse reduktioner beløber sig til 32,9 mio. kr. Ydermere viser Budgetopfølgning 3/2006, at det forventede regnskab på den ordinære drift er ca. -22,1 mio. kr. større end det oprindelige budget. Heraf er der fokus på -18,1 mio. kr., der er merforbrug på serviceudgifterne. Det er særligt vigtigt at fokusere på serviceudgifterne, idet Regeringen kan reducere kommunernes bloktilskud i 2007, hvis regnskabet på serviceudgifterne bliver større end forudsat i det oprindelige budget. Der er flere årsager til at der forventes et merforbrug på serviceudgifterne på -18,1 mio. kr. For det første er der udover det yderligere merforbrug, sket forskydninger imellem de enkelte forventede afvigelser siden Budgetopfølgning 2/2006. Dette har medført at serviceudgifterne er blevet -4 mio. kr. større, mens merforbruget på

20 Side 19 overførselsområdet er blevet 2 mio. kr. mindre. For det andet forventes overførslerne mellem årene 3,5 mio. kr. mindre end sidste år. For det tredje har Byrådet bevilget driftstillægsbevillinger på ca. -10 mio. kr. Disse blev primært bevilget før Regeringen vedtog at reducere i næste års bloktilskud, såfremt kommunernes serviceudgifter overstiger det oprindelige budget. Såfremt det endelige regnskab, som anslået i Budgetopfølgning 3, viser et merforbrug på -18,1 mio. kr. på serviceudgifterne kan Regeringen modregne i næste års bloktilskud til Greve kommune, såfremt kommunerne under ét overskrider rammen for serviceudgifter. Social- og Sundhedsudvalgets budgetopfølgning Resultatet af udvalgets budgetopfølgning fremgår af nedenstående tabel. Netto, mio. kr. Korrigeret budget 2006 Forventet regnskab 2006 Afvigelser i alt 2006 Heraf forventede automatiske overførsler 2006/ 2007 Heraf forventede formålsbestemte overførsler 2006/ 2007 Heraf forslag til tillægsbevillinger Heraf yderligere afvigelser Social- og Sundhedsudvalget i alt -390,56-400,69-10,13-1,86 2,86-11,13 0,00 Drift ekskl. Forsyning 5.01 Retsbestemte sikringsydelser -128,18-123,67 4,51 0,00 0,00 4,51 0, Vokse og handicap -58,28-59,08-0,80 0,50 0,26-1,56 0, Hjemmepleje -202,80-216,64-13,84-2,36 2,60-14,07 0,00 Drift ekskl. forsyning i alt -389,26-399,39-10,13-1,86 2,86-11,13 0,00 Anlæg ekskl. Forsyning 5.03 Hjemmepleje -1,30-1,30 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Anlæg ekskl. forsyning i alt -1,30-1,30 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 + = indtægt, hhvs. merindtægt/mindreudgift, - = udgift, hhvs. merudgift/mindreindtægt Konsekvenser Da Byrådet ved årets to første budgetopfølgninger har bevilget kompenserende budgetreduktioner, foreslås det, at der meddeles tillægsbevilling til at inddække det identificerede merforbrug, og at de foreslåede kompenserende mindreudgifter lægges i kassen. Endvidere foreslås det, at der gives bevilling til overførsel af de i 2006 uforbrugte midler. Bilag 1. Budgetopfølgning 3/ Social- og Sundhedsudvalgets budgetopfølgning. 3. Social- og Sundhedsforvaltningens kvartalsstatistik.

21 Side 20 Direktionens indstilling: Direktionen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget, 1. Anbefaler at Økonomi og Planudvalget tager Direktionens Budgetopfølgning 3/2006 til efterretning, og videresender den til den samlede behandling i Byrådet. 2. Anbefaler Økonomi og Planudvalget, at indstille over for Byrådet at der meddeles tillægsbevilling i 2006 på -11,13 mio. kr. til at modgå det i opfølgningen identificerede merforbrug på Social- og Sundhedsudvalgets område. 3. Anbefaler Økonomi og Planudvalget indstiller over for Byrådet at der bevilges overførsler på 1 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets område. Beslutning: Punkt 1-3 anbefales. Udvalget ønsker primo 2007 at få præsenteret en ny model for økonomirapportering, hvor udvalget med kortere intervaller får præsenteret enkel og overskuelig information om den økonomiske udvikling på udvalgets budgetområder. Udvalget har taget Ældrerådets udtalelser til efterretning Jette Andersen deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

22 Side 21 S9. Orientering Forvaltningen orienterer om: a) fra dialogmøde den med de frivillige organisationer. Vedlagt som bilag. b) Notat om kommunernes rolle med uddannelse og sikring af tilgang til SOSUfaget efter kommunalreformen. Vedlagt som bilag. c) Notat med foreløbig orientering om finanslovsaftalen på ældreområdet. Vedlagt som bilag. d) Notat om status i arbejdet med sundhedsaftaler i henhold til sundhedsloven. Vedlagt som bilag. På mødet orienterede forvaltningen endvidere om: e) har i samarbejde med 4 andre kommuner fået puljemidler fra Sundhedsstyrelsen til fremme af tobaksindsatsen. f) Udvalget får i januarmødet forelagt sag med forslag til økonomisk fordeling af midlerne til sundhedsfremme og forebyggelse. På mødet orienterede formanden om: g) Borgerarrangementerne i Portalen om type 2 diabetes og kroniske sygdomme den 15. og 22. november var både vellykkede og velbesøgte. Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning: Taget til efterretning. Udvalget har taget Ældrerådets udtalelser til efterretning Jette Andersen deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.

23 Side 22 S10. Kalender 2007 Dato Aktivitet Tidspunkt Møde i Social- og Sundhedsudvalget Møde i Social- og Sundhedsudvalget Møde i Social- og Sundhedsudvalget Møde i Social- og Sundhedsudvalget Møde i Social- og Sundhedsudvalget + temamøde Inkl. temamøde Møde i Social- og Sundhedsudvalget Møde i Social- og Sundhedsudvalget Møde i Social- og Sundhedsudvalget + temamøde Inkl. temamøde Møde i Social- og Sundhedsudvalget Møde i Social- og Sundhedsudvalget Møde i Social- og Sundhedsudvalget KL holder Sundhedskonference den 9. januar 2007 kl på Nyborg Strand. Et enkelt udvalgsmedlem har tilmeldt sig. Der er udvalgsmøde samme dag kl. 16, som af den grund eventuelt skal rykkes, fx til kl Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter starttidspunktet for mødet den 9. januar Beslutning: Starttidspunktet for mødet den 9. januar 2007 fastholdes uændret til kl Udvalget har taget Ældrerådets udtalelser til efterretning Jette Andersen deltog ikke i sagens behandling på grund af fravær.