- i n f o. Indhold. Merkantile tal der taler. Elevernes skolebaggrund

Transkript

1 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Ny Vestergade København K Telefon: Telefax: uddannelsesnaevnet.dk - i n f o Uddannelsesnævnet informerer nr. 1/ april ISSN Indhold Merkantile tal der taler... 1 Ændret rekrutteringspraksis vil påvirke praktikpladssituationen i GVU planer - Grunduddannelse for voksne... 5 Den centrale analyse og prognosevirksomhed i Efteruddannelse for kliniksekretærer inden for kiropraktik, fysioterapi og alternativ behandling... 6 Økonomikurser som fjernundervisning... 8 Målgruppeanalyse inden for administrative funktioner i AMU... 8 Behovsredegørelsen for efteruddannelse i Status på AMU-udbydernes minimumsaktivitet Merkantile tal der taler Uddannelsesnævnet har netop færdiggjort en årlig opgørelse over elevernes skolebaggrund og over antal ophævede aftaler. På Uddannelsesnævnets hjemmeside under menupunktet EUD statistik offentliggøres løbende statistiske opgørelser vedrørende praktikpladssituationen. Udover en månedlig oversigt over antal uddannelsesaftaler har Uddannelsesnævnet netop færdiggjort en årlig opgørelse over elevernes skolebaggrund og over antal ophævede aftaler. Nedenfor præsenteres hovedtal og konklusioner, mens man kan finde opgørelserne og alle detaljerne på hjemmesiden. Elevernes skolebaggrund Detailhandelsuddannelsen har flest elever med HG baggrund, mens handelsuddannelsen har en lille overvægt af HG ere. Endelig er der stadig en klar overvægt af elever med gymnasial baggrund inden for kontoruddannelsen. 1 / 11

2 Det samlede antal uddannelsesaftaler for 2010 endte næsten på niveau med 2008, som var et godt år for den merkantile indgang, mens 2009 blev et dystert år for alle erhvervsuddannelser. Der har været bedre plads til HG erne i de gode år 2010 og 2008, mens 2009 gav mindre plads til HG erne. Dog ser det ud til, at detailhandelsuddannelsen har givet en lille fremgang i 2010 for både HG ere og elever med gymnasial baggrund, mens anden baggrund har mistet andel. Uddannelsesnævnet har opgjort skolebaggrund for perioden for detailhandel-, handel- og kontoruddannelserne. Opgørelserne er overordnet opdelt i HG-, Gymnasial- og Anden baggrund. ( Anden baggrund kan f.eks. være voksne der på grund af anden uddannelse har fået godskrevet hele grundforløbet). Opgørelsen for perioden viser, at den overordnede fordeling mellem HG og gymnasial baggrund fortsat er ca. Detailhandel 75:20 Handel 50:40 Kontor 40:50 Skolebaggrunden for henholdsvis detailhandels-, handels- og kontoruddannelserne er også opgjort på specialeniveau, og der er stor forskel imellem specialerne inden for de enkelte uddannelser. Inden for handelsuddannelsen er den gymnasiale baggrund fortsat mest markant inden for specialet Indkøbsassistent. Tilsvarende er det inden for kontoruddannelserne specialerne Revision og Spedition & shipping, der har den højeste andel af gymnasiale elever, mens Offentlig administration omvendt har den største andel af elever med HG baggrund. Årgang 2008 status på ophævelser Af 2008-uddannelsesaftalerne inden for detailhandel, handel og kontor er der på nuværende tidspunkt blevet ophævet ca. 28 % af detail-, 20 % af handel- og 16 % af kontoraftalerne. Ca. halvdelen af alle ophævelser skete i prøvetiden, mens de aftaler, der ophæves efter prøvetiden, typisk ophæves ved gensidig aftale. Der ser dog ud til at være en svag tendens i retning af, at færre ophæves gensidigt, mens flere ophæves af arbejdsgiver og færre af eleven. Uddannelsesnævnet opgør årligt antal ophævede uddannelsesaftaler og har senest udarbejdet en status for de uddannelsesaftaler, der blev påbegyndt i kalenderåret 2008, dvs. en hel årgang af uddannelsesaftaler som på nuværende tidspunkt burde være afsluttet. Opgørelsen viser, hvor mange aftaler der på nuværende tidspunkt har ført til udlært, er blevet ophævet eller stadig er aktive. Selvom opgørelsen viser, hvor mange aftaler der er blevet ophævet ca. 2 år efter, at aftalerne er påbegyndt, er det ikke nødvendigvis udtryk for frafald, idet en række elever efterfølgende indgår ny aftale og dermed gennemfører en uddannelse. Opgørelsen viser 2 års status for Detailhandelsuddannelsen, hvor 28,3 % af aftalerne pt. er blevet ophævet 2 / 11

3 Handelsuddannelsen, hvor 20,1 % af aftalerne pt. er blevet ophævet Kontoruddannelserne, hvor 15,8 % af aftalerne pt. er blevet ophævet Tandklinikassistentuddannelsen, hvor 32,9 % af aftalerne pt. er blevet ophævet Fuldførelsesprocenter, alder og etnicitet 85 % af de elever, der påbegyndte et merkantilt hovedforløb i 2008, forventes at gennemføre uddannelsen, og frafaldsprocenten bliver derfor ca. 15 %. Undervisningsministeriet offentliggør løbende en række data vedrørende de enkelte uddannelsesårgange via sin Databank. Databanken indeholder blandt andet en række detaljerede oplysninger om erhvervsuddannelserne i forhold til optag, frafald og gennemførelse, og dataene kan udspecificeres i forhold til alder, køn, etnicitet mv. Uddannelsesnævnet udtrækker årligt data vedrørende optag, gennemførelse, frafald, alder mv. for de merkantile uddannelser og tandklinikassistentuddannelsen, og perioden er nu nærmere beskrevet på Uddannelsesnævnets hjemmeside. I 2008 begyndte elever på et merkantilt hovedforløb, hvilket svarer til 22 % af alle EUD-hovedforløbselever, mens begyndte på det merkantile grundforløb, hvilket udgør 27 % af alle grundforløbselever. Og ifølge ministeriets modelberegninger vil 85 % af de elever, der påbegyndte et merkantilt hovedforløb i 2008, færdiggøre deres uddannelse. Inden for de merkantile uddannelser svinger fuldførelsesprocenten fra 73 % for sundhedsservicesekretæruddannelsen til 87 % for kontoruddannelsen, mens detailhandels- og handelsuddannelserne er beregnet til en fuldførelsesprocent på 82 %. Hvis man sammenholder disse fuldførelsesprocenter med Uddannelsesnævnets opgørelser over antal ophævede aftaler fra 2008, tyder beregningerne på, at en ophævet uddannelsesaftale ikke straks fører til frafald fra uddannelsen. Inden for f.eks. detailhandelsuddannelsen blev der ophævet 28,3 % af aftalerne fra 2008, men frafaldet kun forventes at blive 18 % på hovedforløbet. Ændret rekrutteringspraksis vil påvirke praktikpladssituationen i 2011 Udviklingen i praktikpladssituationen kan i foråret forventes at blive mindre positiv end i 2010, uden at det nødvendigvis er udtryk for, at der bliver færre aftaler. Den nye 3 måneders regel for AER bonus og præmie vil formentlig ændre det merkantile årshjul for rekruttering af elever. En stor del af de aftaler, der påbegyndes i august/september, indgås tidligt i foråret. Men fremover 3 / 11

4 må der højst forløbe 3 måneder fra indgåelse til start, hvis aftalen skal udløse AER bonus og præmie. Det betyder, at skolerne vil modtage aftalerne senere end hidtil, hvis aftalerne stadig først påbegyndes august/september. Den månedlige opgørelse af praktikpladssituationen både ministeriets officielle statistikker og Uddannelsesnævnets opgørelser - er baseret på det antal aftaler, der modtages på skolerne måned for måned. Derfor vil udviklingen i foråret 2011 på det merkantile område alt andet lige vise end mindre positiv udvikling end i foråret Nedenfor er medtaget udviklingen i 2010 for uddannelsesaftaler samlet inden for detailhandel-, handel- og kontoruddannelserne opgjort i forhold til henholdsvis starttidspunkt og modtagelse på skolen. Som nævnt modtages en række aftaler i foråret og henover sommeren, men først fra september og resten af året er der sammenfald i det samlede antal modtagne og påbegyndte aftaler. Hvis man opgjorde tallene særskilt for hver af de tre uddannelser, er der en smule forskel i praksis inden for henholdsvis detailhandel og handel, hvor aftalerne typisk starter pr. 1. august, og inden for kontoruddannelsen, hvor aftalerne typisk starter en måned senere til den 1. september. Uddannelsesnævnet har opgjort, hvor mange af 2010-aftalerne der blev indsendt mere end 3 måneder forud for start. Opgørelsen kan hentes på Uddannelsesnævnets hjemmeside under menupunktet EUD Statistik og viser, at det specielt er aftalerne inden for kontoruddannelsen, der i 2010 var blevet indgået og indsendt tidligere end 3 måneder forud for start. Inden for detailhandelsuddannelsen var halvdelen af de aftaler, der blev modtaget i marts-april, indgået og indsendt mere end 3 måneder forud for starttidspunktet. Inden for handelsuddannelsen var det specielt de modtagne aftaler i april måned, der var indgået tidligere end 3 måneder forud for start. 4 / 11

5 Og endelig er det for kontoruddannelsen hele perioden marts-juni, som må forventes at være mindre positiv i 2011 end i Inden for kontoruddannelsen var over aftaler i hele 2010 indsendt tidligere end 3 måneder forud for start. Som nævnt kan en nærmere gennemgang af 2010 og problemstillingen i forhold til 3 måneders reglen hentes på hjemmesiden. GVU planer - Grunduddannelse for voksne De faglige udvalg i Uddannelsesnævnet modtog i løbet af 2010 i alt 333 GVU planer. 20 planer vedrørte detailhandelsuddannelsen, og 3 planer var udarbejdet inden for handelsuddannelsen, mens resten af de 333 planer var udarbejdet inden for kontorområdet. I forhold til året før, 2009, er der tale om en mindre tilbagegang fra 372 planer. Men den samlede opgørelse for 2010 dækker over en fremgang inden for det private kontorområde og en halvering inden for detailhandelsuddannelsen, handelsuddannelsen og det offentlige kontorområde. I de seneste 5 år har antallet af modtagne GVU planer haft en ujævn udvikling år for år, men den væsentligste andel af planerne udarbejdes inden for kontoruddannelserne med enkelte større udsving inden for detailhandelsog handelsuddannelsen i enkelte år. I lighed med tidligere år skiller Aalborg Handelsskole og TietgenSkolen sig markant ud som skoler, der synes at have fokus på GVU - når man ser på de aftaler, der modtages i Uddannelsesnævnet. Uddannelsesnævnet vil gerne bede skolerne om at indsende kopi af sine udarbejdede planer i henhold til GVU-bekendtgørelsens bestemmelser om underretning til de faglige udvalg. I øjeblikket er disse kopier eneste mulighed for at få et samlet overblik over situationen for voksnes brug af GVU, 5 / 11

6 idet GVU ikke indgår i nogle af de statistiske opgørelser, som udarbejdes af undervisningsministeriet. Den centrale analyse og prognosevirksomhed i 2011 Temaerne for 2011 i Undervisningsministeriets centrale analyseog prognosevirksomhed er nye beskæftigelsesområder i et vækstperspektiv og styrket overgang til videreuddannelse Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed skal være med til systematisk at identificere behovet for revision af erhvervsuddannelserne og for nye og tværgående erhvervsuddannelser I år har Undervisningsministeriet afsat tre millioner kroner til projekter, der kan medvirke til, at erhvervsuddannelserne fortsat imødekomme arbejdsmarkedets behov. Det enkelte projekt forventes at ligge inden for en budgetramme på cirka kroner. Hovedtemaet for 2011 er Udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet og der er udpeget to undertemaer: Tværgående analyser og prognoser af behovet for erhvervsuddannet arbejdskraft inden for nye eller ændrede beskæftigelsesområder i et vækstperspektiv. Et sammenhængende og differentieret erhvervsuddannelsessystem med styrket overgang til videregående uddannelse. Hele udbudsmaterialet kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside. Efteruddannelse for kliniksekretærer inden for kiropraktik, fysioterapi og alternativ behandling De højest prioriterede ønsker inden for brancherne og blandt kliniksekretærerne er kompetenceudvikling inden for patientkontakt, fx psykologi, positiv kommunikation, krise- og konflikthåndtering. I efteråret 2010 har HAKL gennemført analysen Administrative medarbejderes uddannelsesbehov på klinikker inden for Kiropraktik, Fysio- og ergoterapi samt komplementær og alternativ behandling. Ønsket var at undersøge uddannelsesbehov hos de administrative medarbejdere, kaldet kliniksekretærer, som er ansat uden for det offentlige sundhedsvæsen på private klinikker inden for kiropraktik, ergo- og fysioterapi samt alternativ behandling så som zoneterapi og akupunktur. Årsagen var, at området er i vækst med en større tilgang af patienter/klienter og et øget antal behandlere. Tendensen til at de privatpraktiserende klinikker slutter sig sammen i større klinikfællesskaber for at spare 6 / 11

7 omkostninger ved bl.a. at ansætte fælles administrative medarbejdere har været til stede i en årrække. Hensigten var derfor at vurdere udviklingstendenserne, at kortlægge målgruppen af privatansatte kliniksekretærer og at afklare om gruppen har særlige uddannelsesbehov, som ikke var dækket eller kunne dækkes af de eksisterende administrative efteruddannelsesområder. HAKL har forestået vidensindsamling og den kvalitative del af analysen og konsulentfirmaet DAMVAD har forestået den kvantitative del. Udviklingstendenser Der har været vækst i antallet af arbejdspladser inden områderne, og anvendelsen af behandling er steget - især som følge af udbredelsen af private sygesikringer. Yderligere vækst i antallet af behandlinger vil ske inden for det private område, og her vil andre typer af behandlinger, der mere omhandler velvære og forebyggelse også kunne komme på tale. Behandlingerne inden for den offentlige sygesikring er reguleret i overenskomster og vil som sådan næppe stige ret meget. Antallet af klinikker vil sandsynligvis ikke stige inden for kiropraktik og fysioterapi. Der ses fortsat tendens til klinikfællesskaber også på tværs af brancher af administrative og økonomiske årsager. Væksten foregår dog langsomt. Om væksten fører til en øget efterspørgsel af administrativt personale kan være vanskeligt at vurdere. Netop klinikfællesskaberne, rationaliseringer af det administrative arbejde og større brug af it-administration kan fastholde antallet af administrative medarbejdere på samme niveau. Inden for Fysioterapi kan store grupper af behandlere klare sig med få kliniksekretærer, fordi forløbene er længere og fysioterapeuterne klarer en del af det administrative arbejde selv, især i ydertimerne. Inden for alternativ behandling vil der forsat være tale om mange små klinikker med en behandler, der selv administrerer. Målgruppen Antallet af kliniksekretærer er i den kvantitative analyse fastlagt til knap 500 i På baggrund af analysen kan der udarbejdes en karakteristik af en typisk kliniksekretær: Hun er mellem år og har enten en erhvervsfaglig udannelsen inden for handel og kontor eller er tillært inden for området evt. med en anden erhvervsfagliguddannelse bag sig. Hun bruger kun i ringe grad amu som efteruddannelsesmulighed. Hvis hun har brugt amu, er hun sandsynligvis ansat inden for fysioterapi og har været på et IT-kursus. Jobfunktioner Hovedvægten i jobfunktionerne ligger på booking af aftaler, patientkontakt og information om behandling. Derefter følger indberetning til myndigheder, forsikringsselskaber mv. og endelig bogføring og regnskab. Opdatering af hjemmesider og andre it-opgaver fylder ikke ret meget, anslået til mindre end 5 %. 7 / 11

8 Kliniksekretæren beskæftiger sig således med de samme jobfunktioner som mange andre sekretærer inden for det private område. Der er ikke tilsyneladende ikke behov for udvikling af særlige sundhedsfaglige eller behandlingsmæssige kompetencer, da kliniksekretæren ikke assisterer behandleren som lægesekretæren eller tandklinikassistenten. Dog kan der være behov for at arbejde med patientkommunikation i lighed med andre ansatte inden for sundhedssektoren. Kompetenceudvikling De 2 vigtigste områder inden for kompetenceudvikling anses af branchen for at være patientkontakt, fx psykologi, positiv kommunikation, krise- og konflikthåndtering. Også personlig udvikling, fx teamsamarbejde, personlig kommunikation er prioriteret. Andre vigtige områder er administration, styring og planlægning, IT, økonomi og regnskab og skriftlig kommunikation. Områderne findes næsten alle inden for det eksisterende kursusudbud i HAKL og kan således let knyttes til FKB en Administration i sundhedssektoren. Et relevant udbud af kurser kan derfor stilles til rådighed for målgruppen inden for en kort tidshorisont. Analyserapporten kan hentes på bibliotek Rapporter. Økonomikurser som fjernundervisning Både medarbejdere og virksomheder ønsker at kunne planlægge og tage kurser, når det passer ind - både på arbejdspladsen og i relation til familielivet. HAKL har udviklet fjernundervisningsmateriale til 3 af sine grundlæggende regnskabs- og økonomikurser Kursusmaterialet er udarbejdet til AMU-kurserne: Regnskabsafstemning i forbindelse med årsafslutning (2 dage), Årsafslutning af bogholderiet (2 dage), samt Konteringsinstrukser (1 dag). Materialet kan anvendes som selvstudium/fjernundervisning. Det indeholder mange selvrettende opgaver, interaktive illustrationer, videounderstøttende PowerPoints, skærmoptagelser som video mv. Hvert kursus afsluttes med en test, der kan anvendes som en evaluering. Materialet kan også bruges til at understøtte den almindelige holdundervisning, fx ved hjemmeopgaver i et splitforløb, eller den undervisning, som foregår på fx åbne værksteder. Materialet kan hentes på Målgruppeanalyse inden for administrative funktioner i AMU En analyse af de målgrupper, der anvender AMU-kurser inden for Administration, IKT-administration og vedligeholdelse, samt Vi- 8 / 11

9 den - og forretningsservice viser, at kun 20 % af kursisterne udgøres af den primære og sekundære målgruppe. Resultatet af analysen De 3 FKB dækker bredt. 15 % af kursisterne tilhører den primære målgruppe, 5 % tilhører den sekundære målgruppe, og 80 % af kursusdeltagerne på de 3 FKB ligger uden for det, man kan sige er udviklingsmålgruppen. Det kan der være flere naturlige forklaringer på, og det er måske ikke helt så overraskende, som man umiddelbart kan tro. En af forklaringerne kan være, at mange jobprofiler uden for den primære og sekundære målgruppe har administrative funktioner som en del af deres job som fx politifunktionær, kassemedarbejder, social- og sundhedsassistent m.fl. En anden forklaring kan være, at mange kurser, der dækker bredt, fx arbejdsorganisatoriske kurser, it-kurser og økonomi og regnskabskurser ligger i inden for områderne, især FKB Administration. Overordnede karakteristika af målgruppen Sammenholdt med alle danske beskæftigede, er kursisterne i særlig høj grad karakteriseret af personer med en erhvervsuddannelse (ca. 50 %), hvilket er et højere uddannelsesniveau end de generelle AMU-kursister. Det er i høj grad personer i alderen år., og der er en markant overrepræsentation af kvinder (58 %) i forhold til den generelle beskæftigelse. Hovedparten af kursisterne i den primære og sekundære målgruppe, kommer fra de 4 brancher Handel, Sundhed og socialvæsen, Offentlig administration, forsvar og politi samt Industri. Ser man på Top-20 jobfunktioner blandt beskæftigede, som har deltaget i et kursus under én af de 3 FKB, kommer jobfunktionen alment kontorarbejde ind på en 2. plads. På 1. pladsen ligger social- og sundhedspersonale i private hjem, herunder pleje- og omsorgsarbejde. På 3. pladsen kommer betjening af kunder i øvrigt, herunder ekspedientarbejde. Kursusdeltagelse Ca. 2,5 % af alle beskæftigede i Danmark har deltaget på et eller flere af kurserne inden for de 3 FKB ere i % har gjort brug af kurserne i FKB Administration ( personer), 11 % (6.826 personer) har deltaget i et af kurserne inden for FKB IKT-administration og vedligeholdelse, mens de sidste 8 % (5.152 personer) har deltaget i et kursus inden for FKB Viden - og forretningsservice. Analysen er blevet gennemført af HAKL og konsulentfirmaet DAMVAD på baggrund af særkørsler fra Danmarks Statistik og AMU-statistikken Analyserapporten kan hentes på Bibliotek Rapporter. Behovsredegørelsen for efteruddannelse i 2012 HAKL forventer et fald i AMU-kursusaktiviteten til årselever for beskæftigede i Efteruddannelsesudvalget vurderer, at 9 / 11

10 behovet for udviklingsmidler til kurser, undervisningsmateriale mv. og analyser ligeledes vil være lidt mindre i 2012 end i AMU-kursusaktiviteten for beskæftigede falder HAKL forventer en AMU-kursusaktivitet på årselever for beskæftigede inden for udvalgets 17 fælles kompetencebeskrivelser (FKB) i Det er et fald i forhold til aktiviteten for 2009 og 2010, der var på henholdsvis 3017 og 2949 beskæftigede, målt i årselever. Faldet i aktiviteten skyldes primært Genopretningspakken og konsekvenserne heraf for AMU-udbuddet. En af konsekvenserne er, at deltagere med videregående uddannelse kun kan deltage i amu-kurserne mod fuld deltagerbetaling. Behov for midler til kurser og undervisningsmateriale HAKL afholder i april en workshop med fokus på 4 temaer - innovation, forretningsforståelse, miljø/bæredygtighed og it. Resultatet heraf forventes at være afdækning af flere nye AMU-kursusbehov i To eksisterende FKB - FKB Administration og FKB IKT-administration og vedligeholdelse - skal revideres i 2012 for at sikre en opdateret beskrivelse af målgrupperne, deres arbejdsområder og tilhørende kompetencer på baggrund af de seneste analyser og kursusudviklinger. HAKL overvejer desuden at udarbejde en ny FKB, der skal rumme dele af den eksisterende FKB Turist & rejse incoming i en ny FKB sammen med eventområdet, der pt. ligger i FKB Viden - og forretningsservice. Behov for analyseprojekter Foreløbig er identificeret et analysebehov i om konsekvenserne af kommunalreformen for kompetence- og efteruddannelsesbehovet, samt en mindre analyse inden for detailhandel i forbindelse med arbejdet med uddannelsesstrukturer. HAKL skal indmelde sin behovsredegørelse 2012 senest den 5. april 2011 til VEU-rådet. Fakta om behovsredegørelsen: Efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser behandles i VEU-rådet, og danner baggrund for rådets udtalelse til Undervisningsministeren til brug for finansloven for Dels om den forventede kursusaktivitet for beskæftigede, og dermed afledte behov for driftsmidler, dels om det forventede behov for tilskud til udviklingsmidler til efteruddannelsesudvalgene. Status på AMU-udbydernes minimumsaktivitet 12 ud af 39 AMU-udbydere har i 2010 haft en kursusaktivitet på under halvdelen af den fastsatte minimumsaktivitet. 5 udbydere bliver berørt. Efteruddannelsesudvalget HAKL så helst, at alle udbydere som udgangspunkt kunne bevare deres kursusudbud. Dels er det nyt for udbyderne, at de skal have en bestemt minimumsaktivitet på kerne-kurserne i en FKB, og dels har 2010 budt på store udfordringer i relation til opstart af de nye VEU-centre. 10 / 11

11 Synspunktet blev fremført af HAKLs formandskab på et møde 25. februar 2011, som Undervisningsministeriet havde inviteret til, for at drøfte opfølgning på udbydernes minimumsaktivitet på kernekurserne. Efter mødet er ministeriets indstilling til VEU-rådet, at 5 udbydere fratages deres kursusudbud. Det drejer sig om følgende udbydere og kursusudbud: Århus Business College FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring AMU-Fyn FKB 2673 Operativ retshåndhævelse, forebyggelse og efterforskning Zealand Business College FKB 2245 Offentlig forvaltning og sagsbehandling, samt FKB 2797 Administrative funktioner i HR Handelsskolen København Nord FKB 2790 Handel og logistik Svendborg Erhvervsskole FKB 2768 Detailhandel HAKL vurderer, at det efter omstændighederne er et acceptabelt resultat. Den fremadrettede proces VEU-rådet vil til sit møde den 24. maj 2011 få forelagt Undervisningsministeriets samlede indstilling til ændringer i udbudsstrukturen med baggrund i møderne med alle efteruddannelsesudvalg. Efter VEU-rådets godkendelse, vil de berørte udbydere få besked umiddelbart herefter. Fakta om minimumsaktivitet Ved AMU-udbudsrunden i 2009 stillede UVM som krav til efteruddannelsesudvalgene, at der skulle fastsættes en bestemt minimumsaktivitet, som de godkendte udbydere skal opnå på kerne-kurserne inden for en FKB, som forudsætning for at bevare kursusudbuddet. Første år udbyderne måles på deres minimumsaktivitet er i forhold til aktiviteten i Fastsættelse af en bestemt minimumsaktivitet gælder, når der er mere end 1 udbyder. 11 / 11