GODT I GANG i Randers Sundhedscenter

Transkript

1 GODT I GANG i Randers Sundhedscenter for Godt I Gang igen i Randers Sundhedscenter Sundhedsteamet Februar 2010

2 Resume af projektbeskrivelse 3 1. Baggrund 3 2. Evidens for indsats 3 3. Erfaringer fra tidligere projekt om sygefrav r i Randers Kommune 3 4. Form l med projekt Godt I Gang Godt I Gang - tilbud til medarbejdere med sygefrav r Form l M lgruppe M l med sygefrav rsindsatsen i Godt I Gang 3 5. Forlłb i indsatsen for sygemeldte Indsats Slutmodul 3 6. Forlłb i den sundhedsfremmende indsats M lgruppe Form l M l for den sundhedsfremmende indsats 3 Tilbuddene tilbydes efter fłrst til młlle princippet Kommunikation i projektperioden 3 8. Organisering 3 9. Ressourceafd kning Tids- og handleplan Formidling af tilbuddet Evaluering af tilbuddet konomisk ramme Perspektivering Bilag 3 2

3 Resume af projektbeskrivelse P baggrund af den erfaring og l ring der er opn et i forbindelse med Falck projektet, samt anden forskning, har Randers Sundhedscenter udviklet et tilbud med det form l at fors tte arbejdet med nedbringelse af sygefrav ret hos medarbejderne i Randers Kommune. Tilbuddet er et projekt, der forlłber til udgangen af Projektet hedder Godt I Gang. Tilbuddene i Godt I Gang er baseret p det hele menneske b de fysisk og psykisk. Der s ttes fokus p evnen til at mestre eget liv frem for fokusering p sygdom. Alle tilbud i Randers Sundhedscenter er lavet efter afprłvede og/eller videreudviklede koncepter ud fra nyeste forskning. Basis for Godt I Gang er fysisk tr ning, da det er veldokumenteret, at fysisk tr ning, udover at forebygge en lang r kke sygdomme, ogs er effektiv i behandlingsłjemed. Ogs i forbindelse med psykiske problemer er fysisk aktivitet afgłrende for et positivt udfald. Indsatsen suppleres med tilbud m lrettet den enkeltes behov. Der er to fokusomr der i projektet, en sundhedsfremmende del, og en del der er m lrettet de sygemeldte eller hyppigt syge. Den sundhedsfremmende del indeholder tiltag, der skal give dels medarbejderne dels arbejdspladserne redskaber til at mestre ndringer af sundhedsvaner, og i f llesskab at fastholde den sunde livsstil. Det er tilbud som f.eks.: Fysisk tr ning. Rygestop gruppe eller individuelt. Uddannelse af rygestopinstruktłr. Uddannelse af alkoholnłglepersoner. Motionsvejledning. Kostvejledning. Proceshj lp til udarbejdelse af sundhedspolitikker/trivselspolitikker. Temaaftner med fokus p arbejdspladsens kollegers og den enkeltes ansvar ved frav r. Temaaftner/kurser om den sundhedsfremmende arbejdsplads, sundhedssamtaler og events p arbejdspladsen. Tilbuddene skal sikre at den fremadrettede sundhedsindsats p arbejdspladserne forankres blandt b de medarbejdere og ledere. Den del der er m lrettet de sygemeldte medarbejdere skal fremme en hurtig tilbagevenden og fastholdelse til arbejdspladsen. Alle medarbejdere der deltager f r tilbud der sikre, at fysisk aktivitet indg r som en del af indsatsen for at fremme sundheden. Der ud over er der fłlgende tilbud: Rygskole, Pilates, Afsp nding. Individuelle tr ningsforlłb tilrettelagt af fysioterapeut. Ergonomiskvejledning, Stressh ndtering, Sundhedssamtaler, Psykologsamtaler, Netv rksgrupper med stłtte af psykoterapeut. Coaching. Fokus p livsstils betydning for, selvv rd og udstr ling. Kostvejledning. Forlłbskoordinatoren holder gennem hele forlłbet kontakt med den sygemeldte og koordinere tilbuddene med den direkte arbejdsrettede indsats, der naturligt inddrager b de kolleger og ledelse p arbejdspladsen. Skal medarbejderen efter 8 uger overg til projekt aktiv sygemeldt, sikrer forlłbskoordinatoren en glidende overgang og fłlger medarbejderen s godt som muligt gennem hele forlłbet. Kontakten mellem projektets deltagere og Godt I Gang skal formidles af n rmeste leder, da det kun er dem der kan kontakte sygemeldte medarbejdere. Hvis medarbejderne łnsker at deltage i Godt I Gang, tr der forskellige muligheder i kraft, der sikrer kontakten mellem de tre parter. medarbejder leder og forlłbskoordinator i Godt I Gang. Implementeringen af projektet i organisationen sker gennem mange kanaler og begynder midt april, projektet forventes at begynde fłrst i maj, n r forlłbskoordinatorerne er tiltr dt. 3

4 1. Baggrund Med baggrund i evalueringsrapporten fra Falck-projektet Projekt Aktiv Arbejdsmedicin 1, Det Nationale Center for Arbejdsmiljłs rapporter om frav r i ldresektoren 2 har Randers Sundhedscenter udarbejdet et samlet koncept kaldet Godt I Gang for indsatsen til nedbringelse af sygefrav ret p de kommunale arbejdspladser i Randers Kommune. Forskning viser, at fokus p sundhedsfremme p arbejdspladsen kan v re med til at neds tte sygefrav ret, og generelt fremme medarbejdernes sundhed 3. Randers Kommune har tidligere i sygefrav rsprojektet gennemfłrt personlige sundhedsprofiler p en r kke arbejdspladser. I forbindelse med evalueringen heraf fremgik det ligeledes, at en sundhedsfremmeindsats har en positiv effekt 4. Derfor vil der i det videre arbejde med sygefrav rsindsatsen v re indsatser der er m lrettet b de sygemeldte og raske medarbejdere. Det er vigtigt, at indsatsen er bred, s ledes at der ikke kun er fokus p de, der allerede er syge, men at der ogs er tilbud, der kan holde de raske medarbejdere raske. 2. Evidens for indsats Tilbuddene i Godt I Gang er baseret p det hele menneske b de fysisk og psykisk. Der s ttes fokus p evnen til at mestre eget liv frem for fokusering p sygdom. Alle tilbud i Randers Sundhedscenter er lavet efter afprłvede og/eller videreudviklede koncepter ud fra nyeste forskning. Basis for Godt I Gang er fysisk tr ning, da det er veldokumenteret, at fysisk tr ning, udover at forebygge en lang r kke sygdomme, ogs er effektiv i behandlingsłjemed. Ogs i forbindelse med psykiske problemer er fysisk aktivitet afgłrende for et positivt udfald. 5 Indsatsen suppleres med tilbud m lrettet den enkeltes behov. Tilbuddene, der retter sig mod arbejdsfastholdelse, tager dels udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger 6 dels i Arbejdsmiljł instituttets rapport om sundhedsfremme p arbejdspladsen 7, hvoraf det bl.a. fremg r, at en reduktion af bev geapparatbesv r korrelerer med en reduktion af sygefrav ret. Derudover tages der udgangspunkt i Arbejdsmiljłinstituttet anbefalinger 8 om indsats i forhold til arbejdsmiljł og arbejdsbelastning. Indsatsen har to hovedomr der, dels indsatsen for de sygemeldte, dels den sundhedsfremmende indsats p arbejdspladserne. Begge dele er samlet i Randers Sundhedscenters projekt Godt I Gang, men beskrives her af hensyn til klarhed i opgaven i to separate afsnit. 1 Evalueringsrapport Falck-projektet Projekt Aktiv Arbejdsmedicin, Falck Healthcare, juli 2008 juli 2009, i Randers Kommune 2 NFA-rapport, SOSU-rapport nr Sygefrav r blandt plejemedarbejdere i ldreplejen. Sammenligning med andre grupper 3 Guideline til sundhedsfremme p arbejdspladsen, Folkesundhed Kłbenhavn. November sj4d5jg_.pdf Sundhedsfremme p arbejdspladsen Sundhed og trivsel p arbejdspladsen, sundhedsstyrelsen Evaluering af projekt Personlige Sundhedsprofiler December Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet h ndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen: Sundhed og trivsel p arbejdspladsen Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i virksomheden 7 Sundhedsfremme p arbejdspladsen 8 Arbejdsmiljłinstituttets hjemmeside 4

5 3. Erfaringer fra tidligere projekt om sygefrav r i Randers Kommune Indsatsen p sygefrav rsomr det, sker blandt andet med baggrund i evalueringsrapporten fra Falck Healthcares projekt Projekt Aktiv Arbejdsmedicin, hvor deltagerkredsen bestod af langtidssygemeldte og hyppigt syge. Der var i łvrigt knyttet b de l ge, sygeplejerske og andre sundhedsfaglige personer til projektet, da der i hłj grad var tale om et afklarende forlłb i forhold til de sygemeldte. Falcks rapport viste fłlgende om indsatsen. Facts fra Falck projektet I Falck-projektet har deltaget 212 medarbejdere, hvoraf 188 medarbejdere har gennemfłrt projektet. Hovedparten af deltagerne er kvinder (89%). De langvarigt syge udgjorde 23 % af projektdeltagerne (mere end 5 ugers frav r) De hyppigt syge, dvs. medarbejdere med hyppige, kortere sygeperioder, udgjorde 73% af projektdeltagerne. rsagerne til sygefrav ret Skyldtes fortrinsvis problemer i: Bev geapparatet (25 % af de hyppigt syge og 35 % af de langtidssygemeldte) Psykiske problemer (30 % af de hyppigt syge og 40 % af de langtidssygemeldte) Falcks udredning og anbefalinger Hovedparten (70%) af deltagerne var i alderen r, og udgłr den yngre del af arbejdsstyrken. I takt med stigende alder ndres sygefrav rsmłnstret fra hyppigt sygefrav r til langvarigt sygefrav r. Falcks forslag til handlinger har prim rt v ret: Livsstilsintervention (vejledning hos di tist, motion) Psykologsamtaler Medicinsk intervention d kker (bl.a. anbefaling af yderligere speciall geudredning, hvorved projektdeltagerens lidelse diagnosticeres s en konkret behandling kan p begyndes (typisk i det offentlige sygehussystem). Herudover har teamet anbefalet fysioterapi ofte kombineret med en r kke forslag til livsstilsintervention, herunder tr ning/motion, v gttab/di tist, etc. De opfłlgende telefonsamtaler har tjent til lłbende at stłtte medarbejderne i disse ndringer (af livsstil.) Tilpasning af arbejdsplads, arbejde, arbejdstid. Arbejdsgiveren har v ret inddraget i afd kning og anbefalingen af midlertidige tilpasninger af arbejdsforhold p arbejdspladsen. Konklusion B de Falcks rapport og rapporten fra NFA viser, at sygefrav r kan have mange rsager. Der peges dog p, at det is r er fysisk arbejde med mange lłft, der giver skader p muskler og skelet, mens de psykiske faktorer p arbejdspladsen, som anerkendelse, samhłrighed, respekt, evnen til at kunne magte m ngden af og indholdet i opgaver, alle har betydning for oplevelsen af arbejdsgl de og frustration. Dog har den enkeltes personlighed og privatliv i lige s hłj grad indflydelse p, hvordan man h ndterer opgaverne og ikke mindst p, hvordan man forst r dem 5

6 og lader dem p virke sindet. S vel Falck, som f.eks. H ndbog i fysisk aktivitet n vner motion og fysisk tr ning, som midler til at forbedre sundhed og velv re i forbindelse med adskillige sygdomme. Is r p det psykiske omr de er der evidens for forbedret livskvalitet p trods af sygdom, hvis man er fysisk aktiv s kondition og muskelmasse forbedres Form l med projekt Godt I Gang Sygefrav rsindsatsen best r som tidligere n vnt af to dele; en sygefrav rsdel som skal hj lpe de sygemeldte til at mestre deres situation og fastholde dem i arbejde og en sundhedsfremmende del, der skal v re medvirkende til at holde de raske medarbejdere raske og styrke de forhold p arbejdspladsen der fremmer sundhed og trivsel. De to dele er beskrevet nedenfor. 4.1 Godt I Gang - tilbud til medarbejdere med sygefrav r P baggrund af ovenst ende er det relevant at fors tte sygefrav rsindsatsen med fokus p b de tilbud om fysisk aktivitet, tilbud der fastholder tilknytningen til arbejdspladsen, og tilbud der styrker den mentale robusthed. Alle deltagere i Godt I Gang f r tilbud der sikrer, at fysisk aktivitet indg r som en del af indsatsen for at fremme sundheden og holde sig rask. Tilbuddet suppleres med tiltag der sikrer, at den sygemeldte beholder tilknytningen til arbejdspladsen. Derudover vil der v re en r kke tilbud, som har fokus p at klare de udfordringer livet giver s vel privat som arbejdsm ssigt Form l Form let med indsatsen p sygefrav rsdelen af Godt I Gang er: at de sygemeldte f r et tilbud, der kan styrke dem b de fysisk og mentalt, og som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder at der gennem forlłbet gives redskaber / metoder til at leve med sygdommen og eventuelle eftervirkninger ogs p arbejdsmarkedet at tilbuddet medvirker til arbejdsfastholdelse M lgruppe M lgruppen er fordelt p to grupper: 1. Medarbejdere der har v ret syge i 14 dage. 2. Medarbejdere med hyppige sygefrav rsperioder M l med sygefrav rsindsatsen i Godt I Gang at sygefrav rsperioden afkortes for deltagerne at den sygemeldte har łget sin fysiske og psykiske funktionsevne under forlłbet 9 Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse FYSISK AKTIVITET h ndbog om forebyggelse og behandling

7 at den sygemeldte, efter at have deltaget i tilbuddet, oplever at have overblik over sin situation at den sygemeldte oplever, at tilbuddet har v ret o meningsfuldt og relevant o tilrettelagt s fleksibelt, at det passer til den enkeltes behov o sammenh ngende med arbejdspladsens indsats 5. Forlłb i indsatsen for sygemeldte Tidlig kontakt Form let med at tage tidligt kontakt til sygemeldte medarbejdere er, at en tidlig og t t kontakt med den sygemeldte sikrer, at den sygemeldte hj lpes bedst muligt til at h ndtere sin sygdom, og at kontakten til arbejdspladsen bevares, s ledes at tilbagevenden til arbejdspladsen kan ske s hurtigt og smertefrit som muligt. Samtidig sikrer en tidlig indsats, at den sygemeldte hurtigt f r overblik over muligheder og konsekvenser i sygefrav rsperioden. Medarbejderen Hvis medarbejderen łnsker at deltage i tilbuddet kan de selv efter orientering af leder tage kontakt til en forlłbskoordinator og aftale tid til en introduktions- og afklaringssamtale. Lederen Lederen modtager besked pr mail fra Godt I Gang om, hvilke medarbejdere der har v ret sygemeldt i 14 dage. Vedh ftet mailen er et svarskema, som returneres til Godt I Gang uanset, hvilken beslutning der tr ffes. Lederen kan tilbyde og opfordre den sygemeldte til at deltage i tilbuddet efter 14 dages sygefrav r. V lger medarbejderen at deltage i tilbuddet skal lederen słrge for at medarbejderen udfylder en samtykkeerkl ring, der giver Godt I Gang lov til at kontakte medarbejderen. Samtykkeerkl ringen opbevares p arbejdspladsen og en kopi sendes til Godt I Gang (er vedh ftet mail fra Godt I Gang). Forlłbskoordinatorerne Telefonisk kontakt til alle sygemeldte, der har takket ja til tilbuddet. I samtalen aftales der tid og sted for fłrste młde, og i samtalen forsłges det at identificere evt. diagnose og varighed af sygefrav ret I startmodulet foreg r ressourceudredning, introduktion til obligatorisk modul og dialog om relevante valg blandt łvrige moduler T t opfłlgning hos de ansatte. Hvor det skłnnes, at sygefrav ret kan forhindres i at tr kke i langdrag ved ekstra indsats s ttes ressourcer af til hurtig indsats Koordinering med den sygemeldtes leder f.eks. i forhold til delvis raskmelding, etablering af sk nehensyn m.v. Koordination med Jobcenter Randers om deltagelse i rehabiliterende tilbud Fłlge den sygemeldte fra start til slut i forlłbet 5.1 Indsats Startmodul Startmodul omfatter ressourceudredning samt plan for fysisk tr ning. Alle deltagere bliver 7

8 indkaldt til en indledende ressourceudredning, hvor der laves en 360 graders vurdering dels af den enkeltes sundhedstilstand, dels af hvilke muligheder der er for at bevare tilknytningen til arbejdspladsen under sygdomsforlłbet. I samtalen afd kkes behov, problemer og ressourcer og der udfłres eventuelt tests. Der vil i forbindelse med startmodulet blive trukket p de kompetencer, der er i Randers Sundhedscenter. Eksempelvis kan der tr kkes p fysioterapeut ved muskel/skelet lidelser. Samme dag laves en plan for medarbejderens fysiske tr ning. Efterfłlgende valgfrie moduler Afh ngig af udredningen vil der v re mulighed for at v lge fłlgende moduler Fysisk aktivitet Motionsvejledning ved sundhedskoordinator Gitte Engstrup og projektkoordinator Rie Andersen. Overskrifterne for dette er: hvad er dit m l?, hvilke motionsformer har du prłvet?, hvad synes du er sjovt?, udstyr, rstider, transport, łkonomi, muligheder for motion i n romr det. En motionsvejledning tager typisk 1 time. Derefter aftales opfłlgning 1-2 gange enten ved młde, telefon eller mail. Rygskole ved fysioterapeut. Best r af 8 x 1,5 time over 4 uger + 8 ugers selvtr instruktłr og et hold kan max. v re p 8 deltagere. ning + 2 x samtale a 1 time. Der er en Pilates ved fysioterapeut eller uddannet pilates instruktłr. Sm hold med tr ning der styrker muskler, holdning og arbejder med deltagernes egne fysiske problematikker. Afsp nding ved afsp ndingsp dagog Henriette Eliasen. Individuelt og p mindre hold. Individuelle tr ningsforlłb som tilrettel gges af fysioterapeut. Et forlłb best r af: o Afklaring af tr ningsbehov og introduktion til tr ningssal og maskiner o 1 til 2 x tr ning under vejledning af fysioterapeut o 4 ugers selvtr ning Ergonomisk vejledning p arbejdspladsen, b de individuelt og for hele arbejdspladsen. Mental sundhed Stressh ndtering ved afsp ndingsp dagog Henriette Eliasen og psykolog Individuelt eller gruppeforlłb, hvor deltagerne l rer at h ndtere deres stress, samt finder vej til indre ro b de kropsligt og mentalt. Sundhedssamtaler ved sundhedskoordinator Gitte Engstrup og Rie Andersen Individuelt tilbud hvor der laves m ls tning for ndring af sundhedsadf rd. Opfłlgning p m l efter aftalt periode. 1. samtale 1 time og 2. samtale 1 time. Psykologsamtaler ved psykolog Ulla Clausager. 8

9 Der tilbydes et forlłb p maks. 5 timer. Ved yderligere behov, kan bistand kłbes p normale markedsvilk r. Netv rksgrupper ved psykoterapeut Birgit Rłnnau Grupperne er p 5 personer. Form let er her at hj lpe deltagerne til at mestre de udfordringer de har i deres arbejdsliv og/eller privatliv som kan medfłre meget frav r. Desuden er form let at netv rkene fortsat młdes n r Birgit Rłnnau har gennemfłrt forlłbet. Livsstil Coaching ved Tina Brun. Form let er her at stłtte forandringsprocesser, s forandringen lykkes. Succes er afh ngig af at den enkelte virkelig łnsker forandring. Fokus p din livsstil Form let er at styrke selvv rdsfłlelsen. Gennem fokus p livsstil og dennes betydning for udstr ling og signaler til omverdenen behandles forandringspotentiale og muligheder b de gennem samtale og i handling. Ved forlłbskoordinator og eksterne konsulenter som f.eks. livsstilscoach, frisłr eller make over specialister. Kost overv gt/underv gt, energirigtig kostsammens tning ved di tist Der er fłlgende to tilbud: o Individuelt forlłb best r af gennemgang af nuv rende kostvaner, sundhed generelt, sm skridt til ndringer og motivation. Den individuelle vejledning vil typisk best af en opstartssamtale og 1-2 opfłlgende samtaler. Di tist Tina o Et gruppeforlłb i en mindre gruppe, med fokus p arbejdsrigtig kostsammen- s tning og deltagernes egne problemstillinger. Kr ft. Har medarbejderen kr ft er der fłlgende tilbud i Randers Sundhedscenter. o Kr ftrehabiliteringsforlłb der best r af 12 x 1,5 time over 6 uger. Derudover er der mulighed for afsp ndingsmodul, informationsmodul om ern ring, lymfodem, psykiske fłlger m.m. Forlłbet afsluttes med et 8 ugers selvtr ningsforlłb. o Kr ftr dgivning hos Kr ftens Bek mpelse. R dgivning om psykiske og sociale forhold samt information om łvrige tilbud. o Dette tilbud er kun for borgere i Randers Kommune. Forlłbskoordinator for kr ft stłtter borgerens under sygdomsforlłbet for at skabe sammenh ng i den indsats der tilbydes Slutmodul Som afslutning p Godt I Gang for sygemeldte medarbejdere afholdes en udslusningssamtale, hvor der som minimum deltager medarbejder, forlłbskoordinator, leder og projektkoordinator. Her evalueres forlłbet, og der laves en plan for, hvad der sker efter forlłbet. P det fysiske omr de kunne det f.eks. v re at lederen tilbyder sin medarbejder at betale tr ning i motionscenteret p Laksetorvet det n ste halve r, for at sikre at det opn ede fysiske niveau opretholdes. Endvidere vil medarbejderen blive introduceret til forskellige eksisterende og nye former for 9

10 tr ningsdagbłger som hj lp til at holde motivationen. Tr ningsdagbłgerne vil ogs kunne bruges i forbindelse med evaluering. Et forsigtigt g t p antallet af medarbejdere, der vil kunne f et tilbud i Godt I Gangs sygefrav rs indsats v re afh ngig af, hvilke moduler der v lges. G ttet vil v re ca. 150 medarbejdere. Tilbuddene tilbydes efter fłrst til młlle princippet. 6. Forlłb i den sundhedsfremmende indsats 6.1 M lgruppe Til den sundhedsfremmende del er m lgruppen dels de kommunale arbejdspladser, dels medarbejdere i p de kommunale arbejdspladser i Randers Form l Form let med den sundhedsfremmende indsats er: at holde de raske medarbejdere raske, s projektet medvirker til at neds tte det generelle sygefrav r at stłtte tiltag der forebygger livsstilssygdomme at arbejdspladserne s tter fokus p det, der holder medarbejderne raske at arbejdsliv, arbejdsmoral og etik i samarbejde diskuteres i personalegrupperne at indsatser for fastholdelse er rodf stet i den enkelte personalegruppe at arbejdspladserne er bevidste om at stłtte det sunde og aktive liv for medarbejderne M l for den sundhedsfremmende indsats at Godt I Gang tilbyder hj lp til sundhedsfremmende indsatser for hver enkelt medarbejder at Godt I Gang i gangs tter kompetenceudvikling p omr det for mental sundhed at Godt I Gang tilbyder proceshj lp til arbejdspladser, der łnsker at arbejde med sundhedsfremme at Godt I Gang udarbejder/formidler materiale/tilbud til arbejdspladserne, der s tter fokus p det f lles ansvar, i debatten om sygefrav r og dets konsekvenser. at Godt I Gang tilbyder kurser/opl g der kan kl de personalegrupper og ledere p til at spotte medarbejdere og kolleger der er p vej til meget sygefrav r. At Godt I Gang gennem dialog og events s tter fokus p arbejdsbetingelser og opgaver i sammenh ng med det gode og sunde arbejdsliv Sundhedsfremmetilbud Tilbuddene skal give dels medarbejderne dels arbejdspladserne redskaber til at mestre af sundhedsvaner og i f llesskab at fastholde den sunde livsstil. ndringer Deltagelse i de sundhedsfremmende tilbud aftales med n rmeste leder for at forebygge sygdom eller begyndende helbredsproblemer. N r aftalen mellem leder og medarbejder er p plads 10

11 kontaktes en af koordinatorerne i Godt I Gang. Der gives fłlgende tilbud: Rygestop gruppe eller individuelt Uddannelse af rygestopinstruktłr Uddannelse af alkoholnłglepersoner Motionsvejledning Fysisk tr ning Kostvejledning Proceshj lp til udarbejdelse af sundhedspolitikker/trivselspolitikker Temaaftner med fokus p arbejdspladsens kollegers og den enkeltes ansvar ved frav r. Temaaftner/kurser om den sundhedsfremmende arbejdsplads Ambassadłruddannelse i mental sundhed Personlige sundhedsprofiler som udgangspunkt for sundhedsfremme arbejdet, der er forankret p og i arbejdspladserne Gennemgang af sundhedsfremmetilbud Rygestop for grupper eller individuelt. Alle rygestopkurser er baseret p Kr ftens Bek mpelses koncept. Et rygestop for grupper best r af fem młder af 1-2 timers varighed. Gruppen er p max. 10 deltagere og ledes af en rygestopr dgiver. Et individuelt rygestopkursus str kker sig typisk over 3-5 timer fordelt over ca. 5 młdegange. Uddannelse af rygestopinstruktłrer og alkoholnłglepersoner. Instruktłrerne kan dermed arbejde lokalt p arbejdspladserne. Det tager 3 dage at blive uddannet til rygestopinstruktłr. Det tager 2 dage at blive uddannet til alkoholnłgleperson. Kostvejledning til grupper samt individuel vejledning. Vejledning til grupper kan typisk v re om et emne som f.eks. morgenmad, mellemm ltider eller fedtstoffer og v re af ca. 2 timers varighed. Grupperne kan v re personalegrupper/personalemłder, personale foreninger, etc. Den individuelle vejledning best r af gennemgang af nuv rende kostvaner, sundhed generelt, sm skridt til ndringer og motivation. Den individuelle vejledning vil typisk best af en opstartssamtale og 1-2 opfłlgende samtaler. Motionsvejledning Overskrifterne for dette er, hvad er dit m l?, hvilke motionsformer har du prłvet?, hvad synes du er sjovt?, udstyr, rstider, transport, łkonomi, muligheder for motion i n romr det. En motionsvejledning tager typisk 1 time. Derefter aftales opfłlgning 1-2 gange enten ved młde, telefon eller mail. Fysisk holdtr ning Der er fłlgende tre tilbud: o Rygskole best r af 8 x 1,5 time over 4 uger + 8 ugers selvtr ning + 2 x samtale a 1 time. Der er en instruktłr og et hold kan max. v re p 8 deltagere. o Pilates best r af 10 X 1 time over 5 uger, der kan v re 8 deltagere p et hold og holdet tr nes af en uddannet fysioterapeut eller Pilatesinstruktłr. o Afsp nding best r af 8 x 1 timer over 4 uger. Der er en instruktłr og et hold kan 11

12 max. v re p 8 deltagere. Proceshj lp til udarbejdelse af sundhedspolitikker/trivselspolitikker p de enkelte arbejdspladser, samt konsulenthj lp til forebyggelsesprojekter p tv rs af afdelinger, arbejdspladser og forvaltninger. Temaaftner/temaeftermiddage med fokus p arbejdspladsens kollegers og den enkeltes ansvar ved frav r. Opl g og undervisning med udgangspunkt i den enkelte arbejdsplads ressourcer og begr nsninger i forhold til sygemeldte kolleger. Temaaftner/kurser om den sundhedsfremmende arbejdsplads. En aften med fokus p det gode arbejdsliv, og arbejdspladsens rolle her i P sigt tilbydes. Sundhedsprofiler Der tilbydes udarbejdelse af personlige sundhedsprofiler, efter tidligere afprłvet koncept, til ca. 3 arbejdspladser pr. r eller ca. 100 medarbejdere. I samarbejde med en ekstern partner (eksempelvis Psykiatrifonden) udarbejdes et uddannelsesforlłb, som skal l rer deltagerne at arbejde med mental sundhed p de enkelte arbejdspladser, s medarbejderne oplever arbejdslivet begribeligt, h ndterbart og meningsfuldt. Antallet af medarbejdere der vil f et sundhedsfremmetilbud vil v re afh ngig af, hvilket tilbud der v lges. For eksempel vil et intensivt rygskoleforlłb kr ve flere timer end en motionsvejledning. Et forsigtigt g t p, hvor mange der vil kunne komme igennem, vil v re ca. 100 til 150 medarbejdere p rsplan. Tilbuddene tilbydes efter fłrst til młlle princippet. 7. Kommunikation i projektperioden I b de sygefrav rsindsatsen og det sundhedsfremmende tilbud i Godt I Gang er der lłbende kommunikation mellem arbejdspladsen, forlłbskoordinator og projektkoordinator. Arbejdspladsen er stedet, hvor kontakten mellem medarbejdere og Godt I Gang formidles. Den sygemeldte skal orienteres om projektet og tilbydes deltagelse (startsamtale). Det er dog frivilligt, om man łnsker at deltage i projektet. Kommunikationen til arbejdspladsen i projektperioden skal sikre, at den indsats der s ttes i v rk sker i sammenh ng med arbejdspladsens evt. andre tiltag. Der l gges v gt p det f lles ansvar for at skabe sunde rammer, s trivsel og arbejdsmuligheder łges. Der aftales mindst 2 młder med deltagelse af arbejdspladsen. Er frav ret arbejdspladsrelateret indg r ledelsen fra arbejdspladsen i afklaring og lłsning af problemerne Udeblivelse Den sygemeldte medarbejder har pligt til at młde i tilbuddet n r vedkommende har tilmeldt sig. 12

13 Forfald meddeles til egen koordinator. Ved gentagende udeblivelse łges indsatsfrekvensen fra b de egen leder og Godt I Gang, s det sikres, at den sygemeldte fortsat fłlges t t. Evt. af andre aktłrer. 8. Organisering Sygefrav rsindsatsen er organiseret med en styregruppe og en projektledelse. Styregruppen best r af: Bent Peter Larsen (kommunaldirektłr) formand Ole Andersen (jobcenterchef) Kresten Ulrik Nielsen (personale og HR chef) Lene Jensen (sundhedschef) Sonja Młgelsvang (familiechef) Susanne Rasmussen (omr deleder) Tillids- og medarbejderrepr sentanter: o Jojo Verndal o Jette Husum o Flemming Słrensen o Kirsten Thorup o Jesper Kragh Sine Kamstrup (sekret rfunktion) Rie Andersen (projektkoordinator for Godt I Gang) Projektledelsen best r af: Ole Andersen (jobcenterchef) Kresten Ulrik Nielsen (personalechef) Lene Jensen (sundhedschef) Anne Dahl Iversen (leder af HR team) Susanne B kgaard (leder af Randers Sundhedscenter) Rie Andersen (projektkoordinator for Godt I Gang) Projektledelsen rapporterer sin indsats til styregruppen, og styregruppen giver projektledelsen sparring i forhold til de erfaringer og behov de oplever i organisationen i forhold til sygefrav rsindsatsen. Styregruppe og projektledelse forventes at młdes 6 gange om ret. 9. Ressourceafd kning Projektleder fuldtidsstilling ans Sundhedscenter. - Rie Andersen ttes af Randers Sundhedscenter og har arbejdssted i Randers 13

14 Projektkonsulent halv stilling. Konsulenten er overflyttet fra Personale og HR, og er ansat indtil udgangen af 2010, og har arbejdssted i Randers Sundhedscenter. Projektkonsulenten er ogs tilknyttet projekt Aktiv sygemeld, ligeledes halv tid. - Sine Kamstrup Forlłbskoordinatorer to fuldtidsstillinger ans ttes af Jobcenter Randers i samarbejde med Randers Sundhedscenter og har arbejdssted i Randers Sundhedscenter. - Lone Harboe og Margit Simonsen Fysioterapeut ca. 15 timer endnu ikke besat. Psykolog, coach etc. indkłbes efter behov. 10. Tids- og handleplan 15. februar Projektkonsulent starter 1. marts Projektkoordinator starter. 1. maj Forlłbskoordinatorer starter. I bilaget er tids- og handleplanen beskrevet. 11. Formidling af tilbuddet For at sikre at tilbuddet er kendt og tilg forskellige kanaler. ngeligt skal der skabes dialog om projektet gennem Medudvalgene Ledermłder Tillidsrepr sentant systemet P Broen Nyhedsbreve/hjemmesider Gennem besłg p arbejdspladser I netv rket af sundhedsambassadłrer, sociale tillidsm nd, sundhedspiloter etc. Der samarbejdes med kommunikationsafdelingen om implementering og annoncering. Der udarbejdes et power point materiale med hovedv gten p tilbuddet, og kort om dets rłdder og organisering - Dette materiale skal alle 4 ansatte i projektet kunne freml gge og bruge som opl g til en pr sentation af projektet. Det skal v re muligt for alle medarbejdere at tage kontakt til Godt I Gang, der skal v re link p Broen og telefonnumre/visitkort til opslagstavlen 12. Evaluering af tilbuddet Der foretages en evaluering af tilbuddet for at kunne vurdere, om de konkrete m l er opfyldt. Randers Kommune indg r, sammen med Syd og Norddjurs Kommuner, rhus Kommune, et 14

15 samarbejde med rhus Universitet om evaluering af sundhedsfremmeindsatsen. Evalueringspunkterne bliver derfor uddybet/ ndret n r samarbejdet er kommet i gang. M lgruppen for evalueringen vil v re Styregruppe og projektledelse Politikere og ledelse i Randers Kommune ledere og medarbejdere i Randers Kommune Medarbejdere i Randers Sundhedscenter og Jobcenter Randers, der er involveret i indsatsen Andre kommuner, der m tte have interesse i resultaterne Evalueringen udfłres som en intern evaluering, men med ekstern konsulentbistand fra en forskningsinstitution. Evalueringen beskrives n rmere i en evalueringsplan. Projektkoordinator udf rdiger evalueringsplan og materiale til dataindsamling, foretager analyse og udarbejder rapport i samarbejde med sundhedskoordinator i Randers Sundhedscenter. Projektkoordinator er ansvarlig for formidling af resultaterne. Evalueringsplan Der evalueres p fłlgende omr der i sygefrav rsindsatsen: Antal deltagere i projektet i forhold til mulige deltagere Sygefrav rsprocent L ngde af sygeperioder Selvoplevet helbred og psykisk sundhed. Hvilke afdelinger har benyttet tilbuddet Bruger tilfredshed for deltagerne i tilbuddet Procesevaluering Var indsatsen meningsfuld, relevant og tilstr kkelig fleksibel, og arbejdede den sammen med arbejdspladsens indsats. Tilfredshed og deltagerprocent p hvert enkelt hold / evt. via nettet Egen oplevelse af sundhed - fłr og efter. Der evalueres p fłlgende omr der i sundhedsfremmeindsatsen: L ngden af sygefrav r p de intervenerede arbejdspladser Procesevaluering Brugertilfredshed med tilbuddene Der tilfłjes yderligere, n r aftale om f llesevaluering er udarbejdet. 13. konomisk ramme Godt I Gang har fłlgende łkonomiske ramme: Sundhedsfremm e I alt

16 Projektleder Moduler Indsatsteam I alt Tilbuddene er gratis for b de arbejdspladser og medarbejdere. 14. Perspektivering Idrifts tning af et permanent tilbud til medarbejdere i Randers Kommune efter Implementering af kultur ndringer p arbejdspladserne, der betyder at fokus rettes mod de parametre, der głr arbejdslivet begribeligt, h ndterbart og meningsfuldt. 16

17 15. Bilag Tids - og handleplan for r 2010 Pr sentation af projekt pr senteres for K udvalg Pr sentation af projekt pr senteres for Byr det F rdiggłre det endelige indhold+ detailplanl gning Lave aftaler med eksterne samarbejdspartnere Udarbejdelse af blanketter, standardmail mv. 15. marts 22. marts Marts Marts Marts Udarbejdelse informationsmateriale af Marts Aftale med KMD ang. data tr k Styregruppemłde Pr sentation af projekt Organisering af tilmelding for hold Udsending af informationsmateriale April 9. april April April Opl g om indhold April/maj Opstart af Pilotprojekt Medio april Forlłbskoordinatorer starter 1. maj Kontakt efter 14. dages sygefrav r Medio maj 17