Vederlagsfri fysioterapi til borgere i Randers Kommune

Transkript

1 Vederlagsfri fysioterapi til borgere i Randers Kommune Billede fra Sundhedsstyrelsen Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi Udarbejdet af Arbejdsgrupppen Vedr. vederlagsfri fysioterapi Dato: Marts 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 3 2. Generelt om den vederlagsfri fysioterapi 4 3. Kommissorium for arbejdsgruppen 4 4. Studiebesłg 5 5. M lgruppe for vederlagsfri fysioterapi 5 6. Indhold i et kommunalt tilbud 7 7. Organisering af den vederlagsfri fysioterapi 9 8. Ans ttelse af personale og de fysiske rammer Henvisning til vederlagsfri fysioterapi Henvisningshotellet Dokumentation og registrering af ydelser konomistyring, herunder afregning til de kommunale enheder Information om det kommunale tilbud Evaluering af ordningen Tidsplan for implementering af et kommunalt tilbud Analyse og overblik over den vederlagsfri fysioterapi Det kommunale udgiftsniveau Honorar og ydelser Diagnoser og henvisning Speciale Speciale Sammenfatning Bilagsdel Bilag 1. Vejledning om vederlagsfri fysioterapi oversigt 25 Bilag 2. Vejledning til udfyldelse af statusredegłrelse og undtagelsesredegłrelse 26 Bilag 3. Statusredegłrelse 28 Bilag 4. Undtagelsesredegłrelse 29 Bilag 5. konomistyring: PSP-elementer og bogfłring af indt gter 30 Bilag 6. Honoraroversigt kommunale enheder 31 Bilag 7. Brev til l gerne. 31 Bilag 8. Henvisnings rsag, Bilag 9. Henvisende yder / l gepraksis, Bilag 10. Udgiftsfordeling speciale 62, Bilag 11. Fordelingen af till g s rligt tidskr vende, ydere Region Midtjylland, speciale Bilag 12. Udgiftsfordelingen speciale 65, Bilag 13. Oversigt over yder, speciale

3 1. Baggrund Byr det besluttede i forbindelse med budget at der skal spares 1,8 mio. kr. (fra 2012) vedr. vederlagsfri fysioterapi. Udgangspunktet for beslutningen er, at Randers Kommunes udgiftsniveau er hłjere end andre kommuners: Randers Kommunes udgiftsniveau er cirka 25 % over gennemsnittet for kommunerne i Region Midtjylland og 49 % over gennemsnittet p landsplan. Neds ttes kommunes udgifter til et niveau tilsvarende de andre kommuners udgifter, s ville kommunens udgifter til de privatpraktiserende fysioterapeuter v re cirka 3.4 mio. kr. lavere (5,7 mio. kr. lavere i forhold til landsgennemsnittet) Budgettet for den vederlagsfri fysioterapi udgłr i ,3 mio. kr. Oprindeligt (budget 2009) fik Randers Kommune tildelt et budget p kr. via Lov - og cirkul reprogrammet. Randers kommune kompenserede herefter med kr., som svarede til den merudgift, der var beregnet af forvaltningen. Ved budgetl gningen for 2010 fik Randers Kommune yderligere kr. via lov - og cirkul reprogrammet som efterregulering. Endelig er der flyttet ca. 1,5 mio. kr. fra medfinansieringskontoen for at d kke de omkostninger, der aktuelt er. Omr det er stadig under pres, idet der i 2010 i forhold til 2009 har v ret en udgiftsstigning p omkring kr. I den foresl ede beregning med en besparelse p 1,8 mio. kr. er der alene taget udgangspunkt i, at man ved oprettelse af et kommunalt tilbud f r 80 % af en nuv rende afregning. Der er ikke lavet direkte beregninger p hvor stor en del, der g r til husleje eller andre udgifter. Hvis kommunen skal spare penge er der alene mulighed for at głre det ved at s tte afregningen lavere for den kommunale udbyder. De privatpraktiserende fysioterapeuter vil altid blive afregnet til de takster, der er fastsat med den g ldende overenskomst. Forvaltningen har gennemg et spareforslaget endnu engang. I spareforslaget er det en foruds tning for at kunne opn de 1,8 mio. kr., at Randers Kommune kan f ca. halvdelen af de nuv rende borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi til at benytte et nyt kommunalt tilbud, svarende til ca. 600 borgere (i 2010 var der 1226 borgere i Randers Kommune, der modtog vederlagsfri fysioterapi). Forvaltningen bem rker her (som i tidligere udarbejdet notat), at denne foruds tning vil v re sv r at imłdekomme. Mange af de borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi er ikke mobile grundet deres handicap og de har givetvis en fysisk n rhed samt en god relation til den terapeut/ klinik, de allerede er tilknyttet. Det vurderes derfor, at der skal v sentlige, nye forhold til for at borgeren vil v lge et andet tilbud eksempelvis et nyt kommunalt tilbud. Det betyder dog ikke, at besparelsen ikke kan opn s, men at der skal arbejdes med flere muligheder for at f udgiften til vederlagsfri fysioterapi ned: 3

4 Dialog med de privatpraktiserende fysioterapeuter Dialog med de praktiserende l ger Dette prim rt med henblik p at opn f lles forst else for opgaven og en f lles opm rksomhed og ansvarlighed omkring den samlede łkonomi. Besparelsen er p kr. i 2011 og fra 2012 p 1,8 mio. kr. rligt. 2. Generelt om den vederlagsfri fysioterapi Det kommunale myndighedsansvar p omr det for vederlagsfri fysioterapi adskiller sig fra alle andre kommunale myndighedsomr der, derved at: Myndighedsansvaret knytter sig til et praksisomr de, og er dermed udover lovgivningen reguleret via overenskomster og aftaler Visitationen ligger hos den praktiserende l ge, ikke hos kommunen Ansvaret for udfłrelsen af opgaven ligger hos den fysioterapeut, der arbejder i forhold til den indg ede overenskomst Den vederlagsfri fysioterapi kan ikke sammenlignes eksempelvis med genoptr ning efter sundhedsloven. Det g lder, at: Kommunen har ingen direkte styringsmuligheder hverken i relation til priser, kvalitet, vilk r eller kapacitet. Kommunens p virkningsmuligheder i forhold til de praktiserende l ger eller de privatpraktiserende fysioterapeuter er dialog (via lokale fora, via det regionale samarbejdsudvalg eller via KL) Hverken kommunen eller den privatpraktiserende fysioterapeut kan henvise, det kan alene den praktiserende l ge efter retningslinjerne i Sundhedsstyrelsen vejledning Borgeren har altid ret til frit at v lge mellem tilbud hos de privatpraktiserende fysioterapeuter eller et kommunalt tilbud, hvis et s dant er oprettet. Denne ret kan ikke begr nses 3. Kommissorium for arbejdsgruppen 1) Udarbejde et oversigtsnotat over antal borgere i vederlagsfri fysioterapi, fordelt p diagnoser, antal ydelser fordelt p diagnoser, ydelser fordelt p ydernumre etc. Dette med henblik p selv at f et overblik, at give vores politikere et overblik og at kunne afholde młde med de privatpraktiserende fysioterapeuter 2) Danne sig overblik over, hvilke m lgrupper, der er berettiget til at modtage vederlagsfri fysioterapi (jf. kataloget) 3) Beskrive, hvad et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi skal indeholde 4) Lave et konkret opl g til organisering af tilbuddet 4

5 5) Udarbejde plan for henvisning til tilbuddet (evt. henvisningshotellet), herunder information om tilbuddet p praksis.dk og sundhed.dk til de praktiserende l ger og de praktiserende fysioterapeuter 6) Lave en łkonomisk beregning af, hvor meget personale der skal ans ttes pr. x borger, der łnsket at modtage vederlagsfri fysioterapi i Randers Kommune 7) Lave en model for łkonomisk afregning til de kommunale enheder, der fremadrettet varetager opgaven omkring vederlagsfri fysioterapi 8) Skabe sig overblik over, hvor mange borgere, der kan modtages i de nuv rende lokaler i Randers Sundhedscenter/p omr decentrene Arbejdsgruppen har best et af: Lene Jensen, sundhedschef (formand) Claus Engstrup, leder af rehabiliteringsenheden Helle Sahl, aktivitetsleder Jannie Fogh Kristensen, fysioterapeut Else Marie Foged Jłrgensen, Fysioterapeut Jan V ring, konsulent i sundhed og ldre (sekret r) 4. Studiebesłg m.v. Arbejdsgruppen har med henblik p at indhente inspiration og viden, dels v ret p studiebesłg og/eller kontaktet andre kommuner, der har etableret tilbud til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Hhv. Skive, Viborg og lborg Kommune har etableret tilbud til borgere med parkinson, błrn, borgere med neurologiske sygdomme samt sv rt fysisk handicappede. Kendetegnende for disse m lgrupper er, at kommunen i forvejen yder en stor grad af stłtte p forskellig vis til disse grupper. Erfaringen fra de tre kommuner er: borgerne er tilfredse med at f tilbudt den vederlagsfri fysioterapi i kommunen, s rligt da koordinerings- og helhedshensynet tilgodeses i stłrre grad flere af de borgere, der er i vederlagsfri fysioterapi kan f et relevant tilbud p hold (som er billigere end individuel tr ning) det er kendetegnende at ca. 10% af de berettigede borgere er i et kommunalt tilbud konomisk gevinst get fokus p opgaven og dialog med de privatpraktiserende fysioterapeuter og l ger 5. M lgruppe for vederlagsfri fysioterapi I sundhedsstyrelsens retningslinjer (katalog) er det nłje beskrevet, hvilke grupper af borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Generelt beskrevet er der to patientgrupper, der kan modtage vederlagsfri fysioterapi: Personer med sv rt fysisk handicap 5

6 Personer med fysisk funktionsneds ttelse som fłlge af progressiv sygdom (eks: sclerosepatienter) Ordningen omfatter en afgr nset gruppe af personer med sygdomme og tilstande indenfor fłlgende fire hoveddiagnosegrupper: 1. Medfłdte eller arvelige sygdomme 2. Erhvervede neurologiske sygdomme 3. Fysiske handicap som fłlge af ulykke 4. Nedsat led og/eller muskelfunktion som fłlge af inflammatoriske gigtsygdomme. Det bem rkes, at ordningen i forhold til personer med progressive sygdomme alene omfatter hoveddiagnoserne 1, 2 og 4. Fłlgende sygdomme er IKKE omfattet af ordningen: Artrose, diskusdegeneration/diskusprolaps, osteoporose, ablatio mammae, whiplash, b kkenlłsning, hypermobilitet, fibromyalgi, myoser. Mb. Scheuermann, kroniske, erhvervede lungesygdomme eks. KOL. Det er ligeledes g ldende at funktionsneds ttelse, som fłlge af generel udviklingsh mning, alder eller smerter alene, er ikke omfattet af ordningen. Begge hovedgrupper (sv rt fysisk handicappede samt progressive lidelser) kan f fysioterapeutisk behandling b de individuelt og p hold. I forhold til personer med fysisk funktionsneds ttelse som fłlge af progressiv sygdom, er der lagt op til at der fortrinsvist tilbydes holdtr ning. Hvis borgeren modtager et lignende tilbud kan der ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi. Eksempelvis kan en person, som modtager tr ningstilbud efter servicelovens bestemmelser ikke henvises til et tilsvarende tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Borgeren kan imidlertid godt modtage forskellige tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Eksempelvis kan en borger med sv rt fysisk handicap, som har behov for en kombination af holdtr ning og individuel manuel tr ning godt modtage holdtr ningen ved et kommunalt tilbud og den individuelle fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut. Błrn og unge er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi p lige fod med voksne. Samlet kan man sige, at der g lder fłlgende regler ifht afgr nsning af m lgruppe: Man skal have et sv rt fysisk handicap (v re afh ngig af hj lp eller hj lpemidler i dłgnets 24 timer) Tilstanden skal v re varig Man skal have en diagnose defineret ud fra Sundhedsstyrelsens diagnoseliste (se ovenfor) Man m ikke modtage vederlagsfri fysioterapi sammen med andre tr ningstilbud, hvis der er tale om en dublering S rligt vedr. det kommunale tilbud i Randers Kommune. Arbejdsgruppen har drłftet om det tilbud, der skal etableres i kommunalt regi skal m lrettes en bestemt gruppe af borgere (jf. som i hhv. Skive, lborg og Viborg). 6

7 Det er dog vurderingen, at det vil v re nłdvendigt at bne op for alle m lgrupper, hvis blot en del af besparelsen skal indhentes. M lgruppen vil derfor v re alle, der er berettiget til at modtage vederlagsfri, jf. sundhedsstyrelsens retningslinjer: De fleste borgere, der i dag er tilknyttet en privat praksis vil givetvis forts tte der. B de grundet n rhed og en god relation til den/de terapeuter, der er tilknyttet. P dette grundlag skłnnes det umiddelbart, at de borgere, der eventuelt v lger et kommunalt tilbud vil v re: 1. Borgere der kommer i eller bor i forbindelse med et aktivitetscenter 2. Borgere som har modtaget en genoptr ningsplan og som łnsker at forts tte sin tr ning samme sted (da de kender stedet og medarbejderne) 3. Nyhenviste borgere 4. Et mindre antal borgere som gerne vil skifte fra en privat praktiserende fysioterapeut til et kommunalt tilbud 6. Indhold i et kommunalt tilbud Kommunens tilbud til de konkrete m lgrupper vil omfatte de samme ydelser, som de private kan levere: Individuel, holdtr ning og bassintr ning. Der vil blive taget udgangspunkt i en vurdering af den enkeltes funktioner/funktionsniveau, problemstillinger og ressourcer og p den baggrund udarbejdes en handleplan. Det er holdningen, at det er vigtigt at holde fokus p kvalitet og effekt af tr ningen. Det er derfor vigtigt, at der ops ttes m l for, hvad der skal komme ud af tr ningen, og hvor lang en tidshorisont fysioterapeuten forventer forlłbet skal have. Det er endvidere holdningen, at m lene lłbende skal vurderes og justeres i forhold til, hvilke der er opn et, og hvilke der fortsat er holdbare. Dette głres i t t dialog med borgeren. I nedenst ende er der lavet en beskrivelse af, hvordan ydelserne defineres mere pr cist: Individuel normalbehandling (ca. time) Individuel s rligt tidskr vende till g Individuel kort behandling (op til 20 min) Holdtr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold Bassintr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold Kłrsel eget hjem Det bem rkes, at der af hensyn til registrering og afregning af det kommunale tilbud, er lavet vejledende tider for hhv. normalbehandling og kort behandling. I overenskomsten om fysioterapi er ovenst ende ydelser ikke defineret med en tidsramme. I stedet vil behandlingen og varigheden af behandlingen komme an p borgerens behandlingsbehov og behandlingens sammens tning. Der kan s ledes godt v re en variation i tidsforbruget fra borger til 7

8 borgere, fra gang til gang og fra klinik til klinik. Tidsforbruget afh nger for eksempel af, hvor sv rt fysisk handicappet borgeren er, hvor meget hj lp der kr ves og hvilke faciliteter, der er til r dighed. Der kan dog ikke gives to normalbehandlinger efter hinanden samme dag (til samme patient) Vedr. s rligt tidskr vende behandlinger i forhold til normalbehandling Der er ikke i overenskomsten nogen pr cis definition p s rligt tidskr vende ydelser. Landssamarbejdsudvalget har drłftet spłrgsm let p et młde den 14. december Der var enighed om fłlgende: Det hedder i overenskomsten, at till gsydelsen 0114 kan gives undtagelsesvist. De symptomer og funktionsneds ttelser, som er en betingelse for, at till gsydelsen kan tages i brug, d kker et bredt felt af de patienter, som er henvist til vederlagsfri fysioterapi eller almen fysioterapi. Det g lder, at det ikke i alle tilf lde, hvor patienten har et eller flere af symptomerne eller funktionsneds ttelserne, vil v re i overensstemmelse med foruds tningerne for overenskomsten, at till gget tages i brug. Der er ikke i overenskomsten nogen definition af, hvad tidsforbruget ved en normalbehandling eller et łget tidsforbrug er. Der kan v re en variation i tidsforbruget ved behandlingen af patienterne uden, at det nłdvendigvis berettiger til anvendelsen af till gget. P landsplan udgjorde andelen af till gsydelsen 43 % af antallet af ydelserne 0110 og 0111 for Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i Denne fordeling mellem behandlingsydelser afspejler overordnet sammens tningen af patienter i ordningen og deres behandlingsbehov. Till gsydelsen udgjorde ca. 7 % i 2009 antallet af fłrste konsultation og normalbehandling (ydelserne 0110 og 0111) for almen fysioterapi (speciale 51). Till g for s rlig tidskr vende indsats kan opkr ves, som en till gsydelse til normalbehandlingshonoraret n r et eller flere af nedenst ende symptomer eller funktionstab hos sikrede medfłrer łget tidsforbrug: Kommunikationsbesv r Spasticitet Tabt gang- eller stłttefunktion Omfattende muskelatrofi Omfattende koordinationsforstyrrelser Multiple kontrakturer Multiple ledaffektioner. S rligt vedr. helhed og koordination ifht borgere, som er kendte i forvejen Udover at vurdering af behov, fasts ttelse af m l, tr ning og opfłlgning p m l vil v re v sentlige parametre i det kommunale tilbud, s vil der for de borgere, det er relevant for, blive t nkt i helhed og koordination af kommunale ydelser. Eksempler p dette er: En borger med genoptr ningsplan kan forts tte med vederlagsfri tr ning i det kommunale tilbud. Kommunale terapeuter (fysio- og ergoterapeuter), der leverer ydelser til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, vil sikre, at der er et t t og effektivt samarbejde med hjemmepleje og hj lpemiddelvisitation. 8

9 7. Organisering af den vederlagsfri fysioterapi Det vurderes, at opgaven bedst kan lłses af ldreomr det og sundhedsomr det i f llesskab. Den centrale rehabiliteringsenhed, placeret i Randers Sundhedscenter, og hvert af ldreomr dets 9 omr der, der har aktivitets / tr ningscentre fordelt rundt om i kommunen, skal s ledes indg i opgavelłsningen. Borgeren vil derefter frit kunne v lge: mellem privatpraktiserende fysioterapeut og et kommunalt tilbud hvis det kommunale tilbud v lges, vil borgeren have mulighed for frit at v lge hhv. rehabiliteringsenheden eller et af de 9 ldreomr der ldreomr det er under omorganisering og vil i den nye organisationsstruktur samarbejde i 3 enheder p tr ningsomr det. Det aftales mellem disse enheder og rehabiliteringsenheden, hvilke aftaler og samarbejder, der skal v re, herunder hvilke behov, der er for at etablere holdtilbud til specifikke m lgrupper. For at lłse opgaven t nkes alle centre ind i forhold til at stille egnede faciliteter til r dighed. Ligeledes t nkes alle kommunens ansatte terapeuter, der er besk ftiget med tr ning, at v re med i opgavelłsningen. I forbindelse med at flere borgere med tiden v lger det kommunale tilbud udbygges der lłbende i forhold til faciliteter og personalem ssige ressourcer. S rligt vedr. lukning for tilgang Hvis et af tilbuddene ikke har kapacitet til at tage flere borgere ind i et tilbud henvises til et af det andre omr der/sundhedscenter (svarende til den model, der er for genoptr ningsplaner). Fordele og ulemper ifht organisering Arbejdsgruppen vurderer, at der vil v re fłlgende fordele ved et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi: sammenh ngende og effektiv opgavelłsning over for borgeren der kan arbejdes tv rfagligt (eks. samarbejde med ergoterapeuter, sygeplejersker mv.) gennemskuelighed for borgeren mulighed for t t samarbejde med plejen, hvis disse er involveret undg dublering af tilbud til borgeren lettere at vurdere om der skal udf rdiges undtagelsesredegłrelse, eller andet tilbud kan gives borgeren har mulighed for at v lge det kendte, hvis man i forvejen er tilknyttet et center aldersspredning p centrene nyde godt af det sociale miljł i centrenes caføer mulighed for holdtilbud til specifikke m lgrupper tilbud i n rmiljłet ny faglig udfordring til kommunalt ansatte terapeuter 9

10 Arbejdsgruppen vurderer, at der vil v re fłlgende ulemper ved et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi: kapacitet i forhold til faciliteter kapacitet i forhold til personale 8. Ans ttelse af personale og de fysiske rammer. Det foruds ttes, at der i starten vil v re relativt f borgere, der v lger det kommunale tilbud. Dels skal det v re kendt og dels skal det give mening for den p g ldende borger at v lge et kommunalt tilbud. V lges ovenst ende organisering betyder det, at presset p b de personale og faciliteter vil v re relativt lille i starten. Der vil derfor ikke ans ttes yderligere personale og de g ldende fysiske rammer fastholdes indtil det enkelte sted (sundhedscenter eller aktivitetscenter) vurderer, at der er et grundlag samt łkonomi til at głre det for. 9. Henvisning til vederlagsfri fysioterapi Det er den praktiserende l ge, der vurderer og henviser den enkelte borger til vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer (jf. det udarbejdede katalog, som beskriver, hvilke m lgrupper, der kan f vederlagsfri fysioterapi). Ansvaret for udfłrelsen af opgaven ligger hos den udfłrende fysioterapeut. Ved fłrstegangshenvisning og ved fornyet henvisning til fysioterapeut skal fysioterapeuten udarbejde en beskrivelse af personens funktioner og funktionsneds ttelser. Beskrivelsen skal anvendes som grundlag for m ls tningen og planl gningen af en effektiv behandling. Beskrivelsen er desuden udgangspunkt for, at henvisende l ge, personen selv og fysioterapeuten i f llesskab kan vurdere eventuelle ndringer, positive som negative samt vurdere behovet for fortsat fysioterapi. N r Randers Kommune bliver udbyder af vederlagsfri fysioterapi vil det v re afgłrende, at de praktiserende l ger har kendskab til tilbuddet p lige vilk r med de privatpraktiserende fysioterapeuter. 10. Henvisningshotellet I dag laver de praktiserende l ger en elektronisk henvisning p vederlagsfri fysioterapi, som l gges ud p henvisningshotellet ogs kaldet REFHOST. Private fysioterapeuter, der varetager den vederlagsfri tr ning af borgeren, kan p denne web adresse hente borgerens henvisning og derefter starte tr ningen. Randers Kommune er allerede i dag koblet op p REFHOST og er i stand til at hente elektroniske henvisninger. Det vil v re p den m de, at kommunen skal modtage henvisninger. 10

11 Det er Rehabiliteringsenheden, der er ansvarlig for at kommunens tr ningsenheder er koblet op p REFHOST. 11. Dokumentation og registrering af ydelser fra det kommunale tilbud Med henblik p at kunne have et samlet overblik over antallet af borgere i ordningen (dem, der er i en privat klinik hhv. kommunalt tilbud), herunder statistik p ydelser m.v. er der behov for at kommunen dokumenterer sine egne ydelser. Det er muligt at dokumentere i Vitae (det eksisterende omsorgssystem, hvor bla. genoptr ningsopgaven dokumenteres). Det foruds ttes, at fysioterapeuter i hhv. Sundhedscenter og aktivitetscentre, der giver ydelser til borgere i ordningen dokumenterer fłlgende: leverandłr (aktivitetscentre/sundhedscenter) leverer ydelsen cpr. p borgeren diagnose ydelser (individuel, hold, ekstra tidskr vende, kłrsel), frekvens (antal gange pr. uge) og interval (eksempelvis ugentligt) start og slutdato henvisende l ge undtagelsesredegłrelse faglig dokumentation (journal til tekst) Det er afklaret at ovenst ende data kan registreres i omsorgssystemet (Vitae) p samme vis som med genoptr ningsplanerne. Det vil endvidere v re muligt at lave statistik p de beskrevne data, hvilket der er brug for i forhold til at have et samlet overblik over hele omr det (jf. at det alene er de privatpraktiserende fysioterapeuter, som regionen er kłbt til at administrere, herunder lave statistik for). Endelig arbejdes der p, at der vil kunne laves en afregning ud fra omsorgssystemet til de enkelte omr der. Vitae-sekretariatet vil fra 1. april 2011 kunne sikre, at alle fysioterapeuter kan registrere ydelser i systemet. Det er endvidere aftalt med Vitae-sekretariatet, at der i april gennemfłres undervisning for alle interesserede (forslag om 2 terapeuter pr. omr de). 12. konomistyring, herunder afregning til de kommunale enheder Der vil fortsat v re behov for en t t łkonomiopfłlgning, hvorfor der planl gges med en afregning af de kommunale enheder 3 gange rligt, sammenfaldende med kommunens budgetkontroller. Takster I bilag 7 er taksterne for de kommunale enheder angivet. Der er taget udgangspunkt i fłlgende: Ydelse Fłrste konsultation Takstprincip 80 % af taksten for private 11

12 Normalbehandling Till g for s rlige tidskr vende ydelser Kort behandling Holdtr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold Bassintr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold Kłrsel / afstandstill g ved hjemmebehandlinger 80 % af taksten for private 80 % af taksten for private 80 % af taksten for private 80 % af taksten for private (holdtr ning i lokaler betalt af region/kommune). Der gives en gennemsnitlig pris for et hold og ikke pr. person. 80 % af taksten for private (tr ning i bassin betalt af region/kommune). Der gives en gennemsnitlig pris pr. hold og ikke pr. person, der deltager. Der gives 80 % af taksttill gget Den konkrete afregning Der afregnes ud fra registrering i omsorgssystemet. Det foruds ttes, at aktivitetslederne p omr decentrene og rehabiliteringsenheden laver en samlet regning for de borgere, der har f et vederlagsfri fysioterapi hos dem. Regningen sendes pr. mail med oplysninger til forvaltningen, som foretager en omkontering i łkonomisystemet: Pengene skal endvidere indt gtsfłres, hvilket der er lavet en vejledning for i bilagsdelen. Vedrłrende ovenst ende se venligst bilag Information om det kommunale tilbud I forbindelse med at Randers Kommune skal udbyde vederlagsfri fysioterapi er det nłdvendigt, at f udarbejdet en beskrivelse af tilbuddet. Det er en del af sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne, at information til borgere og samarbejdspartnere l gges ud p : - Praksis.dk (til de praktiserende l ger) - Sundhed.dk (til borgerne) Derudover vil der v re behov for at informere om Randers kommunes tilbud til de praktiserende l ger. Det foresl s, at det bliver p et af de halv rlige młder med l gerne i Randers. Det er endvidere aftalt at en privatpraktiserende fysioterapeut kan deltage i młdet med observationsstatus. Endelig udarbejdes der som supplement et brev til l gerne om, at de skal v re opm rksomme p, at der nu ogs er et kommunalt tilbud (jf. bilag ). 14. Evaluering af ordningen Det foresl s, at det nyetablerede kommunale tilbud til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi evalueres primo Dette i forhold til minimum fłlgende parametre. 12

13 Hvor mange er i ordningen og hvordan er de fordelt imellem de 10 centre (9 omr der + sundhedscenter) Hvilke diagnoser er repr senteret Hvor mange ydelser f r de i gennemsnit, herunder fordeling p individuelle ydelser og holdtr ning. Antallet af undtagelsesredegłrelser Hvilke l ger kommer henvisningerne fra Hvilken bev ggrund har borgerne for at v lge et kommunalt tilbud Brugertilfredsheden med det kommunale tilbud Sammenh ng mellem budget og regnskab (b de for det enkelte center og i forhold til det totale regnskab/budget) 15. Tidsplan for implementering af et kommunalt tilbud. Det foresl s, at der startes op med kommunalt tilbud til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi fra 1. maj Der er udarbejdet fłlgende tids og procesplan ifht implementering af opgaven: Opgave Ansvarlig Tidsplan Drłftelse af rapport p LJ Februar 2011 aktivitetsledermłde Hłring de LJ Inden 23. marts 2011 privatpraktiserende fysioterapeuter Hłring lokal-med CE + PC Inden 23. marts 2011 Omr decentre Sundhedscenter Hłring ldrer d Handicapr d LJ 21. marts 23. marts Orientering til de praktiserende LJ 22. marts 2011 l ger halv rligt młde Udvalgsbehandling SU LJ 7. april Implementering Akt.ledere og leder af rehab. 1. maj

14 16. Analyse og overblik over den vederlagsfri fysioterapi Denne analyse har til form l at skabe et overblik over Randers Kommunes forbrug vedrłrende den vederlagsfri fysioterapi. Afsnit 1 3 omhandler det generelle kommunale udgiftsniveau, antallet af ydelser, diagnoser og henvisninger mv. vedrłrende hele specialet. Afsnit 4 kigger n rmere p speciale 62 / den almindelige vederlagsfrie fysioterapi, herunder afsłger mulige forklaringer p kommunens relativt hłje udgiftsniveau. Afsnit 5 kigger n rmere p speciale 65 / ride fysioterapien. Afsnit 6 indeholder en sammenfatning Det kommunale udgiftsniveau Dette afsnit indeholder en oversigt over de samlede udgifter, udgiftsniveauet og kapaciteten vedrłrende den vederlagsfri fysioterapi. Oversigt over de samlede udgifter Kommunernes udgifter til den vederlagsfri fysioterapi i 2009 fremg r af tabel 1. De samlede kommunale udgifter til vederlagsfri fysioterapi udgjorde kr. i De 19 kommuner i regionen anvendte tilsammen kr., mens Randers havde en udgift p kr. 1 Tabel 1. Udgifter fordelt efter speciale, i alt og pr indbyggere, Randers Kommune, de 19 kommuner i Region Midtjylland og alle landets kommuner, 2009 Speciale 65 Speciale 62 I alt Udgift Randers Kommune kommuner i RM Alle landets kommuner Udgift pr indbygger* Randers Kommune kommuner i RM Alle landets kommuner * Indbyggertal, 1. kvartal 2009, Danmarks Statistik Udgiftsniveau Den nedenst ende figur viser udgiftsniveauet for de 19 kommuner i regionen. 1 Randers Kommunes budget vedrłrende den vederlagsfri fysioterapi udgłr kr. for 2010 (udgifterne er steget fra 2019 til 2010, grundet udvidelsen med progressive lidelser) 14

15 Figur 1. Udgift pr indbyggere til vederlagsfri fysioterapi, 2009 Udgift pr indbygger Udgift pr indbygger til vederlagsfri fysioterapi Samlet speciale 62 og65, Hvad fort ller tallene vedrłrende Randers Kommunes udgiftsniveau? Det generelle billede vedrłrende Randers Kommunes udgiftsniveau ser s ledes ud: Randers Kommune havde en udgift p kr. pr indbygger i Dette er kr. (25,2 %) over gennemsnittet for de 19 kommuner i regionen og kr. (48,7 %) over gennemsnittet for alle landets kommuner Randers Kommunes udgifter er hłjere end gennemsnittet for kommunerne i regionen og for alle landets kommuner vedrłrende s vel speciale 62 og 65 den stłrste andel af den samlede merudgift kan forklares af den hłjere udgift vedrłrende speciale 62, i og med at dette speciale udgłr 88,9 % af de samlede udgifter Hvis Randers havde haft et udgiftsniveau p niveau med andre kommuner, ville det have set s ledes ud: Hvis Randers Kommunes udgiftsniveau havde v ret p niveau med gennemsnittet for de 19 kommuner i regionen, ville udgifterne have v ret kr. lavere, heraf kr. lavere vedrłrende speciale 62 og kr. lavere vedrłrende speciale 65 Hvis Randers Kommunes udgiftsniveau havde v ret p niveau med gennemsnittet for alle landets kommuner, ville udgifterne have v ret kr. lavere, heraf kr. lavere vedrłrende speciale 62 og kr. lavere vedrłrende speciale 65 15

16 For kommunerne i regionen g lder sammenlignet med landsgennemsnittet, at: Hvis de 19 kommuner i regionen i łvrigt havde haft et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet, ville de 19 kommuners samlede udgifter til den vederlagsfri fysioterapi have v ret 29 mio. kr. lavere i 2009 De 19 kommuner har i łvrigt meget forskellige udgiftsniveauer Kapacitet Der er 12 klinikker (med samlet 76 ydernumre) og 2 enkeltmandsklinikker, der leverer vederlagsfri fysioterapi i Randers. Klinikkerne i Randers varetager langt hovedparten af den samlede vederlagsfrie fysioterapi til borgere fra Randers Kommune, idet der i 2009 blev leveret ydelser svarende til kr. til 28 borgere fra Randers fra fysioterapeuter i andre regioner, is r Region Nordjylland. Klinikkerne i Randers leverer ogs vederlagsfri fysioterapi til borgere fra andre kommuner. Det centrale i relation til et spłrgsm l om, om fysioterapeutkapaciteten er hłj / lav i Randers, er, at udgiften er baseret p en ren ydelsesafregning. Med et hłjt udgiftsniveau, kan Randers dermed ogs siges at have en hłj kapacitet, hvad ang r vederlagsfri fysioterapi Honorar og ydelser Som tabel 2 viser, modtog borgere i Randers Kommune i alt ydelser svarende en samlet udgift p kr. inden for speciale 62 i 2009, mens 145 personer modtog alt ydelser svarende en samlet udgift p kr. inden for speciale 65. Tabel 2. Honorar, ydelser og antal personer, Randers Kommune og de 19 kommuner i Region Midtjylland, 2009 Bruttohonorar Antal ydelser Antal personer Speciale 62 - Randers Kommune kommuner i RM Speciale 65 - Randers Kommune kommuner i RM I alt - Randers Kommune * - 19 kommuner i RM * * Der kan v re overlap mellem personer, der modtager ydelser inden for speciale 62 og Diagnoser og henvisning Dette afsnit viser fordelingen af borgerne efter diagnoser, alder og henvisning. M lgruppen for den vederlagsfri fysioterapi er personer med et varigt sv rt fysisk handicap. M lgruppen blev i forbindelse med myndighedsoverdragelse til kommunerne den 1. august 2008 udvidet til ogs at omfatte personer med fysisk funktionsneds ttelse som fłlge af progressive lidelser. 16

17 Tabel 3 viser fordelingen mellem ikke progressive og progressive diagnoser. Siden der blev bnet for personer med fysisk funktionsneds ttelse som fłlge af progressive lidelser har antallet udviklet sig, fra 3 i 2008 til 255 (opgłrelse fra november 2010) i Tabel 3. Fordeling af borgerne efter diagnosekoder, 2009 Antal personer* Speciale 62 - ikke progressive diagnose koder* - progressive diagnose koder* I alt Speciale *En borger kan have flere diagnoser Tabel 4 viser den praktiserede l ges henvisnings rsag, fordelt p specialer. Som det fremg r, er neurologiske sygdomme fremtr dende. Der er vedlagt en mere detaljeret oversigt som bilag 8. Tabel 4. Henvisnings rsag, 2009* Henvisnings rsag Antal Personer Ikke valid hovedgruppe til henvisnings rsag Medfłdt eller arvelige sygdomme Erhvervede neurologiske sygdomme Fysiske handicap som fłlge af ulykke Neds ttelse af led og/eller muskelfunktion 328 Speciale 62, i alt Ikke valid hovedgruppe til henvisnings rsag Medfłdt eller arvelige sygdomme Erhvervede neurologiske sygdomme Fysiske handicap som fłlge af ulykke Neds ttelse af led og/eller muskelfunktion 4 Speciale 65, i alt 177 I alt En borger kan have flere diagnoser, hvorfor antallet af personer fremtr der stłrre, end antallet af individuelle personer Tabel 5 viser fordelingen af borgere der modtager vederlagsfri fysioterapi alder. Som det fremg r at tabellen, stiger antallet / hyppigheden med alder. Tabel 5. Borgerne fordelt efter alder, 2009 Alder Antal Fordeling i % r 73 6, r 27 2, r 47 3, r 98 8, r , r , r , r ,7 80- r 116 9,5 I alt ,00 I 2009 henviste 70 forskellige l gepraksis i Region Midtjylland borgerne til vederlagsfri fysioterapi. Antallet af henvisninger varierer markant fra praksis til praksis, fra 1 til 100 henviste 17

18 borgere. Der er forskel fra praksis til praksis med hensyn til antal l ger, antal tilknyttede borgere mv., hvorfor variansen skal tages med forbehold. Variansen peger dog p behov for dialog omkring antal henvisninger. 6 borgere blev henvist af l gepraksis beliggende i Region Nordjylland. Bilag 9 indeholder en anonymiseret oversigt over henvisende l gepraksis 16.4 Speciale 62 Dette afsnit indeholder en oversigt over udgiftsniveauet vedrłrende speciale 62, den almindelige vederlagsfrie fysioterapi. Dertil afsłger afsnittet mulige forklaringer p udgiftsniveauet. Udgiftsniveau Som figur 2 viser, havde Randers Kommune med en udgift p kr. pr indbygger et hłjt udgiftsniveau vedrłrende speciale 62, set i forhold til gennemsnittet for de 19 kommuner i regionen - Randers er kr. / 28,4 % over gennemsnittet for de 19 kommuner. I forhold til gennemsnittet for alle landets kommuner er Randers Kommunens udgiftsniveau endnu hłjere - Randers er kr. / 48,7 % over gennemsnittet for alle landets kommuner. De 19 kommuner i Region Midtjylland havde generelt et udgiftsniveau p 15,8 % over landsgennemsnittet, med stor variation kommunerne i mellem. Figur 2. Udgift pr indbyggere til vederlagsfri fysioterapi, Udgift pr indbygger til vederlagsfri fysioterapi Speciale 62,

19 Hvad kan forklare det hłje udgiftsniveau i Randers Kommune? I det fłlgende er der słgt efter forklaringer p det relativt hłje udgiftsniveau, som Randers Kommune har. Der er konstateret en hłj fysioterapikapacitet, jf. afsnit 1. Af mulige generelle forklaringer p det hłje udgiftsniveau kan v re: 2 En hłj grad af individuel frem for holdbehandling (individuel behandling er mere udgiftsdrivende end behandling p hold) Behandling af relativt mange borgere Disse to generelle forklaringer afsłges. Herefter słges der efter andre mulige forklaringer p udgiftsniveauet i forhold til ydelsessammens tningen, mv. Fordelingen individuel kontra holdbehandling Figur 3 viser, hvordan udgifterne er fordelt mellem individuel og holdbehandling. Som figuren illustrerer, udgłr individuel behandling 79,3 % af udgifterne hvis kłrsel l gges til, s udgłr individuel behandling hele 87,6 % af udgifterne. Figur 3. Fordeling af ydelser mellem individuel og hold, ,56 9,82 8,30 79,30 Individuel, i alt Kłrsel og młder i alt Kode 0120 og 0121 Hold * Kode 0120 er konsultation i forbindelse med hold, og kode 0121 er normalbehandling i forbindelse med hold Der er ikke data for fordelingen mellem individuel og holdbehandling p regionsplan eller landsplan. Det virker dog rimeligt at antage, at denne sammens tning af ydelser (individuel frem for holdbehandling) udgłr en meget v sentlig del af forklaringen p det generelt hłje udgiftsniveau 2 Det g lder, at fysioterapi gives efter henvisning fra l ge. En l gehenvisning har maksimal gyldighed for 12 m neder. For patientgruppen med varigt sv rt fysisk handicap kan l gen give henvisning til: Holdtr ning, eller hłjst 20 individuelle behandlinger, som kan suppleres med eller erstattes af holdtr ning Hvis l ge og fysioterapeut er enige om behovet herfor, kan der ved undtagelsesredegłrelse gives mulighed for mere end 20 individuelle behandlinger. L gen kan, hvor patientens helbredsm ssige tilstand udelukker transport til klinik, ordinere behandling i hjemmet. For patientgruppen med funktionsneds ttelse som fłlge af progressiv sygdom kan l gen henvise borgeren til holdtr ning. Hvis l ge og fysioterapeut er enige om patientens behov herfor, kan der ved undtagelsesredegłrelse gives mulighed for at supplere eller erstatte holdtr ningen med individuel behandling. 19

20 i Randers, s vel i forhold til udgiftsniveauet i de łvrige kommuner i regionen 3, som i forhold til udgiftsniveauet p landsplan. Behandling af relativt mange borgere? Tabel 6 viser antal borgere og antal ydelser / udgift pr. borgere for Randers Kommune og de 19 kommuner i regionen. Der er ikke data for borgere uden for regionen, hvorfor der alene er mulighed for at afsłge forklaringer p udgiftsforskellen mellem Randers og gennemsnittet for de 19 kommuner i Region Midtjylland, og ikke forklaringer p den yderligere udgiftsforskel i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 6. Antal personer og ydelser, opgjort pr indbygger mv., 2009 Antal person er Antal ydelser Antal pers. pr indb.* Antal ydelser pr indb.* Antal ydelser pr. borger Udgift pr. ydelse Udgift pr. borger Randers , ,30 138,88 95, kom. i , ,72 142,91 87, RM 06 * Indbyggertal, 1. kvartal 2009, Danmarks Statistik Som tabel 6 viser, behandles der 2,16 pr indbyggere flere i Randers, end gennemsnittet for kommuner i regionen. Dette svarer til en merudgift p kr. (2,16 * kr. * samlet indbyggertal / 1.000) for Randers. Der findes ikke data, der fagligt kan begrunde, hvorfor relativt flere borgere i Randers Kommune modtager vederlagsfri fysioterapi. Som tabellen ogs viser, behandles der ikke blot relativt flere borgere i Randers Kommune, men gennemsnitsudgiften pr. borger er ogs hłjere, end for gennemsnittet for kommuner i regionen ( kr. mod kr.). Denne forskel i gennemsnitsudgift pr. borger svarer til en merudgift p kr. for Randers ( kr kr. * borgere). Samlet forklarer den stłrre hyppighed i antal behandlede borgere og den hłjere gennemsnitsudgift pr. behandlet borger en forskel i udgiftsniveau p kr. mellem Randers og gennemsnittet for kommunerne i regionen. Som tabellen viser, har den hłjere gennemsnitsudgift pr. behandlet borger i Randers ikke sammenh ng med flere leverede ydelser pr. borger, men med en hłjere udgift pr. leveret ydelse i Randers (95,49 kr. pr. ydelse i Randers, mod 87,63 kr. i regionsgennemsnit). Det er i det fłlgende słgt afklaret, om den hłjere udgift pr. leveret ydelse kunne have sammenh ng med en hłjere forekomst af s rlige till g, dvs. kłrsel og till g s rligt tidskr vende. Der er vedlagt en oversigt over udgiftsfordelingen p ydelser som bilag Viborg Kommune har opgjort, at i Viborg g r godt halvdelen 54 % af de kommunale udgifter til individuelle normal behandlinger. Inkluderes i dette tal udgifterne til korte behandlinger og opfłlgende behandlinger samt till g for s rlig tidskr vende og kłrsel s udgłr udgifterne til individuel behandling over 70 % af de samlede udgifter. Udgifterne til holdtr ningen tegner sig for knap 29 % af de samlede kommunale udgifter. Kilde: Notat af 6. september 2010, Viborg Kommune. 20

21 Kłrselsudgifter som mulig forklaring Som tabel 7 viser, er kłrselsudgiften pr. person lavere i Randers, end regionsgennemsnittet. Dette er s ledes ikke en forklaring p det hłje udgiftsniveau. Tabel 7. Kłrselsudgifter, Randers Kommune og de 19 kommuner i Region Midtjylland, 2009 Randers 19 kommuner i RM I hjem 0-4 Km I hjem 5-10 Km I hjem over 10 Km Plejehjem 0-4 Km Plejehjem 5-10 Km Plejehjem over 10 Km I hjem *u. klinik* Plejehjem *u.klinik* Kłrsel, i alt Kłrsel, pr. antal personer 1.101, ,8 I og med der behandles flere borgere i Randers, end for regionsgennemsnittet, er kłrselsudgifterne afledt ogs hłjere, end de ellers ville v re. Hvis hyppigheden i Randers s ledes svarede til gennemsnittet for kommunerne og kłrselsudgiften pr. person i łvrigt ikke steg, s ville kłrselsudgifterne alt andet lige v re kr. lavere (2,16 * 1.104,4 kr. * indbyggertal /1.000). Till g s rligt tidskr vende som mulig forklaring Som tabel 8 viser, er udgiften vedrłrende till g s rligt tidkr vende 46,8 kr. hłjere pr. person for Randers, end for gennemsnittet af kommuner i regionen. Dette er s ledes en medvirkende rsag til det relativt hłjere udgiftsniveau. Tabel 8. Till g s rligt tidskr vende, Randers Kommune og de 19 kommuner i Region Midtjylland, 2009 Randers 19 kommuner i RM Till g s rligt tidskr vende Till g, pr. antal personer 1.080, ,8 Hvis udgiften til till g s rligt tidskr vende var tilsvarende regionsgennemsnittet, og der blev behandlet et antal borgere tilsvarende regionsgennemsnittet, s ville udgiften i Randers til till g s rligt tidskr vende v re kr. lavere (2,16 * indbyggertallet / * 1.034,8 kr.). Som bilag 11 viser, kan der iagttages en meget stor varians mellem de forskellige ydere, med hensyn til hvor ofte, der faktureres for till g s rligt tidskr vende. Der er opkr vet till g vedrłrende 584 borgere i 2009, svarende til opkr vning af till g vedrłrende 50,2 % borgerne. Den yder, der har opkr vet mest till g, har opkr vet kr. for till g vedrłrende 64 individuelle borgere. Antallet og variansen forekommer meget hłjt. Till gget skal i henhold til overenskomsten alene opkr ves undtagelsesvist, og p landsplan udgjorde andelen af till gsydelsen kun 43 % af antallet af ydelser 0110 og 0111, jf. Landssamarbejdsudvalget. 4 4 Landssamarbejdsudvalget har drłftet spłrgsm let p et młde den 14. december Der var enighed om fłlgende: 21

22 16.5 Speciale 65 Som figur 4 viser, havde Randers Kommune med en udgift p kr. pr indbygger et hłjere udgiftsniveau vedrłrende speciale 65, end gennemsnittet for de 19 kommuner i regionen (Randers l 832 kr. / 4,2 % over gennemsnittet) og gennemsnittet for alle kommuner (Randers l kr. / 48,6 % over gennemsnittet). De 19 kommuner havde generelt et udgiftsniveau p 42,6 % over landsgennemsnittet, med stor variation mellem kommunerne. Figur 4. Udgift pr indbyggere til vederlagsfri fysioterapi, speciale 65, 2009 Udgift pr indbygger til vederlagsfri fysioterapi Speciale 65 (ridefysioterapi), Udgift pr indbygger Som tabel 9 viser, h nger Randers Kommunes hłjere udgiftsniveau i forhold til de 19 kommuner i regionen sammen med, at forholdsvist flere borgere i Randers modtager fysioterapi. Som tabellen Det hedder i overenskomsten, at till gsydelsen 0114 kan gives undtagelsesvist. De symptomer og funktionsneds ttelser, som er en betingelse for, at till gsydelsen kan tages i brug, d kker et bredt felt af de patienter, som er henvist til vederlagsfri fysioterapi eller almen fysioterapi. Det g lder, at det ikke i alle tilf lde, hvor patienten har et eller flere af symptomerne eller funktionsneds ttelserne, vil v re i overensstemmelse med foruds tningerne for overenskomsten, at till gget tages i brug. Der er ikke i overenskomsten nogen definition af, hvad tidsforbruget ved en normalbehandling eller et łget tidsforbrug er. Der kan v re en variation i tidsforbruget ved behandlingen af patienterne uden, at det nłdvendigvis berettiger til anvendelsen af till gget. P landsplan udgjorde andelen af till gsydelsen 43 % af antallet af ydelserne 0110 og 0111 for Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i Denne fordeling mellem behandlingsydelser afspejler overordnet sammens tningen af patienter i ordningen og deres behandlingsbehov. Till gsydelsen udgjorde ca. 7 % i 2009 antallet af fłrste konsultation og normalbehandling (ydelserne 0110 og 0111) for almen fysioterapi (speciale 51). Till g for s rlig tidskr vende indsats kan opkr ves, som en till gsydelse til normalbehandlingshonoraret n r et eller flere af nedenst ende symptomer eller funktionstab hos sikrede medfłrer łget tidsforbrug: Kommunikationsbesv r, spasticitet, tabt gang- eller stłttefunktion, omfattende muskelatrofi, omfattende koordinationsforstyrrelser, multiple kontrakturer, multiple ledaffektioner. 22

23 viser, modtager 1,54 borgere pr indbyggere i Randers fysioterapi, hvor gennemsnittet er 1,37 borgere pr indbyggere i regionen. Tabel 9. Antal personer og ydelser, opgjort pr indbygger mv., 2009 Antal person er Antal ydelser Antal personer pr indbyg.* Antal ydelser pr indbyg.* Antal ydelser pr. borger Udgift pr. ydelse Udgift pr. borger Randers ,54 187,27 121,69 109, kom. i ,37 186,72 136,24 105, RM * Indbyggertal, 1. kvartal 2009, Danmarks Statistik Udgiften pr. borger udgłr kr. for Randers mod kr. i gennemsnit for kommunerne i regionen. Som tabellen viser, er forklaringen p den lavere gennemsnitsudgift pr. borger i Randers f rre leverede ydelser pr. borger. Der er vedlagt en oversigt over udgiftsfordelingen som bilag 12, og en oversigt over yderne som bilag 13. I forbindelse med flytning af ydernummer, har Randers Kommune lavet s rlig aftale med yder om behandling af op til 24 borgere svarende til en rlig udgift p ca kr. Aftalen tr dte i kraft den 1. maj 2010, og lłber til den 31. december 2010 med option p yderligere 12 m neder. Aftalen kan opsiges med 3 m neders varsel. Der er s ledes mulighed for at słge reducering af udgifterne ved hel eller delvis opsigelse af denne aftale Sammenfatning Data peger p, at: Randers Kommune har et meget hłjt udgiftsniveau vedrłrende vederlagsfri fysioterapi, for speciale 62 s vel i forhold til gennemsnittet for kommunerne i Region Midtjylland og landsgennemsnittet, og for speciale 65 is r i forhold til landsgennemsnittet Vedrłrende speciale 62 kan der iagttages en meget hłj andel af individuelle behandlinger i forhold til behandlinger p hold dette m vurderes som en generel forklaringskilde til det hłje udgiftsniveau i Randers Kommune Vedrłrende speciale 62, henvises der i forhold til gennemsnittet for de 19 kommuner i regionen relativt flere borgere i Randers Kommune til vederlagsfri fysioterapi, og der kan konstateres en hłjere gennemsnitpris pr. borger (borgerne modtager ikke flere ydelser, men der er en hłjere gennemsnitsomkostning pr. leveret ydelse). Det hłjere antal af henviste borgere svarer til en merudgift p kr., og den hłjere gennemsnitspris pr. leveret ydelse svarer til en merudgift p kr. Det kan i forhold til den hłjere gennemsnitpris p leveret ydelse konstateres, at der i Randers Kommune opkr ves till g s rligt tidskr vende vedrłrende en meget hłj andel af borgerne, og at der er en stor varians mellem de enkelte ydere Der kan iagttages et uens antal af henvisninger fra de enkelte l gepraksis Data peger s ledes p : 23

24 Behov for dialog med de praktiserende l ger vedrłrende antallet af henvisninger Behov for dialog med fysioterapeuterne om ydelsespraksis, herunder is r fordelingen mellem individuel behandling og hold, og vedrłrende registrering af till g for s rligt tidskr vende Vedrłrende ride fysioterapien er der mulighed for delvis eller hel opsigelse af s rlig aftale. 24

25 Bilag 1. Vejledning om vederlagsfri fysioterapi oversigt 25

26 Bilag 2. Vejledning til udfyldelse af statusredegørelse og undtagelsesredegørelse 26

27 27

28 Bilag 3. Statusredegłrelse 28

29 Bilag 4. Undtagelsesredegłrelse 29

30 Bilag 5. konomistyring: PSP- elementer og bogfłring af indt gter I nedenn vnte tabel ses de enkelte aktivitetscentres PSP - elementer, hvor indt gten bogfłres. Kristrup Assentoft Vorup Kildevang Borupv nget Młllevang Spentrup bakken Kollektivhuset Bakkeg rden Rosenv nget Lindev nget Dragonparken Rehabiliteringsenheden XG XG XG XG XG XG XG XG XG XG Forvaltningen v/kirsten Ditlev laver et bilag, hvor udgiften bogfłres p kontoen for vederlagsfri fysioterapi p konto 4 og laver en tilsvarende indt gt p aktivitetscentret konto. Dvs. at aktivitetslederne altid kan se, hvor mange penge de har f et p denne ordning ved at słge p pspelementet. Det s ttes det ind som en indt gt der bruges arten

31 Bilag 6. Takster kommunale enheder Ydelse Takstprincip Takst (hele kr) Antal personer Fłrste konsultation 80% af taksten for private 312,00 Normalbehandling 80 % af taksten for private 208,00 Till g for s rlige 80% af taksten for private 69,00 tidskr vende ydelser Kort behandling 80% af taksten for private 139,00 Holdtr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold 80% af taksten for private (holdtr ning for blandede hold i lokaler betalt af region/kommune). Der gives en gennemsnitlig pris pr. person, der deltager. 90,00 Bassintr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold 80% af taksten for private (bassintr ning for blandede hold i lokaler betalt af region/kommune). Der gives en gennemsnitlig pris pr. person, der deltager. 94, x Kłrsel / Der gives 80% af taksttill gget afstandstill g ved hjemmebehandlinger * Der er brugt takster g ldende for 1. oktober Der skal laves en beregning Bilag 7. Brev til l gerne. Der udsendes brev til alle l ger med fłlgende ordlyd: Vederlagsfri fysioterapi Siden 1. august 2008 har kommunerne haft myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. I Randers kommune sidste budgetforlig, besluttede politikkerne, at Randers Kommune skal tilbyde vederlagsfri fysioterapi til kommunens borgere. Randers kommune tilbyder pr. 1. maj 2011 vederlagsfri fysioterapi p samme vilk r som de privat praktiserende fysioterapeuter. Det betyder, at borgeren fremover har frit valg mellem kommunale og private udbydere. I Randers kommune tilbydes vederlagsfri fysioterapi p omr decentre og i Randers sundhedscenter. Henvisning til den vederlagsfri fysioterapi er u ndret og sker via henvisningshotellet, hvor udbydere af den vederlagsfri fysioterapi henter henvisningen. P l gemłde den 22. marts 2011 med kommunen orienteres der om den vederlagsfri fysioterapi. 31

32 Bilag 8. Henvisnings rsag, 2009 Henvisnings rsag Antal Personer Ikke valid undergruppe til henvisnings rsag 22 Ikke valid hovedgruppe til henvisnings rsag 22 1.A - Spastisk lammelse (cerebral parese) 92 1.B - Rygmarvsbrok (spina bifida) 4 1.C - Infantil hydrocephalus 4 1.D - Tuberłs sklerose 2 1.E - Neurofibromatosis Recklinghausen 7 1.F - Heredit re ataksier og paraplegier, herunder Friedrichs atak 6 1.G - Chorea Huntington 2 1.H - Heredit re neuropatier 6 1.I - Muskeldystrofi og andre medfłdte eller arvelige muskelsygdom 35 1.J - Prim r dystoni 6 1.K - Andre medfłdte eller arvelige sygdomme med motoriske handica 50 1.L - Kongenit hofteeluksation 18 1.M - Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel stłrre end 20 grader 39 1.O - Arvelige bindev vssygdomme 16 1.P - Blłdersygdom 1 1.Q - Cystisk fibrose 3 1.R - H mokromatose Medfłdt eller arvelige sygdomme A - Fłlger efter hjerne-, rygmarvs- og hjernehindebet ndelse 23 2.B - Neurologiske komplikationer til AIDS 4 2.C - Fłlger efter poliomyelitis 41 2.D - Fłlger efter hjerneblłdning (apoplexia cerebri inkl. subarac E - Fłlger efter andre kredslłbssygdomme i hjerne og rygmarv 26 2.F - Fłlger efter isk misk eller anoksisk hjerneskade 63 2.G - Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens basale gangli H - Prim re og sekund re dystonier, herunder torticollis spasmod 19 2.I - Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende sygdomme J - ALS, amyotrof lateral sklerose 10 2.K - Myastenia gravis 3 2.L - Mono- og polyneuropatier og pleksopatier 40 2.M - Hemi-, tetra og paraplegier 36 2.N - Hydrocefalus 1 2.O - Syringomyeli 4 2.P - Fłlger efter hjerne- og rygmarvssvulster Erhvervede neurologiske sygdomme A - Hemi-, para- eller tetraplegi efter l sion af hjerne eller r 47 3.B - Stłrre amputationer (bortset fra ablatio mammae) 28 3.C - Andre varige og omfattende lammelser Fysiske handicap som fłlge af ulykke 109 Ikke valid undergruppe til henvisnings rsag 1 4.A - Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) B - Psoriasisgigt 36 4.C - Morbus Bechterew 39 4.D - Kronisk polyarthritis f.eks. som fłlge af LED, morbus Sjłgre 48 4.E - Sclerodermi Neds ttelse af led og/eller muskelfunktion som fłlge af infl Vederlagsfri fysioterapi

33 Ikke valid undergruppe til henvisnings rsag 113 Ikke valid hovedgruppe til henvisnings rsag A - Spastisk lammelse (cerebral parese) 34 1.B - Rygmarvsbrok (spina bifida) 1 1.C - Infantil hydrocephalus 1 1.E - Neurofibromatosis Recklinghausen 1 1.F - Heredit re ataksier og paraplegier, herunder Friedrichs atak 4 1.G - Chorea Huntington 2 1.H - Heredit re neuropatier 1 1.I - Muskeldystrofi og andre medfłdte eller arvelige muskelsygdom 5 1.K - Andre medfłdte eller arvelige sygdomme med motoriske handica 32 1.L - Kongenit hofteeluksation 1 1.M - Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel stłrre end 20 grader 1 1.O - Arvelige bindev vssygdomme Medfłdt eller arvelige sygdomme 83 2.A - Fłlger efter hjerne-, rygmarvs- og hjernehindebet ndelse 3 2.C - Fłlger efter poliomyelitis 2 2.D - Fłlger efter hjerneblłdning (apoplexia cerebri inkl. subarac 36 2.E - Fłlger efter andre kredslłbssygdomme i hjerne og rygmarv 1 2.F - Fłlger efter isk misk eller anoksisk hjerneskade 6 2.G - Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens basale gangli 2 2.H - Prim re og sekund re dystonier, herunder torticollis spasmod 1 2.I - Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende sygdomme 25 2.J - ALS, amyotrof lateral sklerose 1 2.M - Hemi-, tetra og paraplegier 5 2.P - Fłlger efter hjerne- og rygmarvssvulster Erhvervede neurologiske sygdomme 79 3.A - Hemi-, para- eller tetraplegi efter l sion af hjerne eller r 6 3.B - Stłrre amputationer (bortset fra ablatio mammae) 1 3.C - Andre varige og omfattende lammelser Fysiske handicap som fłlge af ulykke 11 4.A - Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) 1 4.B - Psoriasisgigt 2 4.C - Morbus Bechterew 1 4.D - Kronisk polyarthritis f.eks. som fłlge af LED, morbus Sjłgre Neds ttelse af led og/eller muskelfunktion som fłlge af infl Vederlagsfri ridefysioterapi 177 Total

34 Bilag 9. Henvisende yder / l gepraksis, 2009 Henvisende yder 2009 Praksis i Region Nordjylland 6 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 41 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 12 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 9 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 12 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 13 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 6 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 37 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 7 Total 69 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 4 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 12 Total 100 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 25 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 18 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 23 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 17 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 5 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 4 Total 35 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 63 34

35 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 10 Total 66 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 6 Total 39 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 6 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 18 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 28 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 7 Total 24 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 19 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 5 Total 48 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 6 Total 43 Praksis Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 6 Total 31 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 14 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 37 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 40 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 4 Total 20 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 20 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 3 35

36 Total 18 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 17 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 17 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 6 Total 27 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 4 Total 33 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 34 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 8 Total 51 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 25 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 13 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 2 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 14 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 5 Total 27 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 20 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 10 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 15 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 17 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 32 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 2 36

37 Total 9 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi 4 Total 10 Praksis Vederlagsfri fysioterapi 1 I alt 62 - Vederlagsfri fysioterapi Bilag 10. Udgiftsfordeling speciale 62, 2009 Randers Speciale 62, i alt Fłrste konsultation Normal behandling Kort behandling Opflg.tr n. terapi Till g s rlig tidskr vende kons.ifb.hold Normal beh.ifb.hold Kort beh.ifb.hold s rlig tidskr.+ hold til Individuel, i alt I hjem 0-4 Km I hjem 5-10 Km I hjem over 10 Km Plejehjem 0-4 Km Plejehjem 5-10 Km Plejehjem over 10 Km I hjem *u. klinik* Plejehjem *u.klinik* 259 Kłrsel, i alt Telefon, młder, i alt (kode ) Hold, egne lokaler Hold, amtets lokaler Bassin, egne lokaler Bassin, amtets lokaler Hold, egne lokaler Bassin, amtets lokaler Bassin, amtets lokaler Hold, i alt

38 Bilag 11. Fordelingen af till g s rligt tidskr vende, ydere Region Midtjylland, speciale 62 Ydernummer Brutto Honorar Antal Ydelser Antal Personer Yder 1 kr Yder 2 kr Yder 3 kr Yder 4 kr Yder 5 kr Yder 6 kr Yder 7 kr Yder 8 kr Yder 9 kr Yder 10 kr Yder 11 kr Yder 12 kr Yder 13 kr Yder 14 kr Yder 15 kr Yder 16 kr Yder 17 kr Yder 18 kr Yder 19 kr Yder 20 kr Yder 21 kr Yder 22 kr Yder 23 kr Yder 24 kr Yder 25 kr Yder 26 kr Yder 27 kr Yder 28 kr Yder 29 kr Yder 30 kr Yder 31 kr Yder 32 kr Yder 33 kr Yder 34 kr Yder 35 kr Yder 36 kr Yder 37 kr Yder 38 kr Yder 39 kr Yder 40 kr Yder 41 kr Yder 42 kr Yder 43 kr Yder 44 kr Yder 45 kr Yder 46 kr Yder 47 kr Yder 48 kr Yder 49 kr Yder 50 kr

39 Yder 51 kr Yder 52 kr Yder 53 kr Yder 54 kr Yder 55 kr Yder 56 kr Yder 57 kr Yder 58 kr I alt kr Bilag 12. Udgiftsfordelingen speciale 65, 2009 Ydelse Kr konsultation Bagsidder pr. time Fys.hon. tim.1 prs Fys.hon. tim.2 prs Fys.hon. tim. 3 prs Fys. non tim. 4 pr Fys.hon. tim 5 prs Rideskole hon. 1 prs Rideskole hon. 2 prs Rideskole hon. 3 prs Rideskole hon. 4 prs Rideskole hon. 5 prs Bagsidder pr time Rideklub m.hal 1 prs Rideklub m.hal 2 prs Rideklub m.hal 3 prs Rideklub m.hal 4 prs Rideklub m.hal 5 prs Afstandstil.pt.hjem Afstandstil.pl.hj. 169 I alt Bilag 13. Oversigt over yder, speciale 65 Yder Brutto Honorar Antal Ydelser Antal Personer I alt , Region Nordjylland 6.388, Yder , Region Midtjylland , Yder , Yder , Yder , Yder , Yder , Yder , Yder ,