Strategiplan for det professionelle miljø Dronninggårdskolen

Transkript

1 Strategiplan for det professionelle miljø Dronninggårdskolen Vi er faglige Vores værdier Vi er rummelige Vi er ansvarlige i relationen Vi debatterer menneskesyn Vi udviser synlighed Vi skaber tryghed 1

2 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Formål... 3 Læring... 3 Vision... 4 Metodevalg... 5 Baggrundsmateriale... 5 Partnerskab om Folkeskolen... 5 How the worlds best-performing school systems come out on top af/mckinsey September Phd-projekt af Frans Ørsted Andersen Oplæg 2009: Nordiske rugekasser og katapulter en sammenligning af danske og finske folkeskoler... 8 Lærerkompetencer og elevernes læring i førskole og skole... 8 Dialogen med Interessenterne... 9 Analyse... 9 SUMO: Pædagogisk Udvalg SUMO: Undervisningsvejledere SUMO: Fagkoordinatorer og fagudvalg Dokumentsammenhæng Kommunikation Administration Afsluttende bemærkninger Bilag Kommissorium for undervisningsvejledere Kommissorium for Pædagogisk Udvalg Kommissorium for fagkoordinatorer og fagteam Procesplan for skoleåret SUMO-modellen Organisationsmatrix

3 Formål Formålet med strategiplanen er at udvikle og understøtte en læringskultur på Dronninggårdskolen. Strategiplanen skaber overblik over, hvad vi lægger i begrebet Det professionelle miljø. Strategiplanen konkretiserer visionen omkring det professionelle miljø fra den 4-årige udviklingsplan og udgør et fælles billede af professionsidealet. Læring En forudsætning for at arbejde kvalificeret med børns læring er, at de voksne ved, hvad læring er og selv har en lærende tilgang til deres arbejde. Samtidig skal skolen organiseres, så den understøtter de processer, der er vigtige for både børnenes og de voksnes læring. Et andet grundlæggende parameter for en lærende organisation er, at den skal formidle og skabe viden på tværs af organisationen samtidig med at den skal søge at udvikle og uddanne medarbejderne til at være mere aktive, uafhængige og reflekterende. Enhver handling i en organisation har i princippet to formål: nemlig at løse opgaven og at lære af processen. Vigtige parametre for medarbejderes læring: - faglig og personlig feedback - samarbejde om opgaverne - søge og modtage inspiration - fremlægge egne og indsnuse andres ideer og erfaringer - søge og give hjælp og vejledning - initiativ og modtagelighed - gå ind i og løse konflikter I enhver organisation har medlemmerne en grundlæggende opfattelse af verden og af deres eget arbejde. De har en opfattelse af, hvad der er godt og skidt, hvad der virker eller ikke virker, og hvordan fremtiden bør se ud osv. I takt med at virkeligheden forandres opstår ny viden. Denne viden skal organisationens medlemmer tilegne sig og omsætte til nye handlinger (kompetenceudvikling). Lige så vigtigt for at få succes med organisatorisk læring er, at man også lærer at aflære. Det betyder at både den enkelte medarbejder og virksomheden i fællesskab får smidt forældet viden og forståelser væk, sådan at der bliver plads til den nye viden. Procesværktøjer til arbejdet med udvikling af en lærende organisation er: Systemisk tænkning - om at kunne se helheder og forstå komplekse sammenhænge. Udgangspunktet for denne tilgang er, at problemer ikke findes i individer, men i relationer mellem individer og omgivelser. Man kan ikke ændre barnet, men man kan ændre barnets omgivelser. Personlig udvikling om at kunne se hvad der er vigtigt for én, og hvor man er i forhold til sine mål. Mentale modeller om at være bevidst om sit verdensbillede og om hvordan, det påvirker ens handlinger. 3

4 Fælles vision at kunne skabe og forfølge mål igennem kobling af fælles og personlige visioner og værdier og udmønte det i praksis. Teamlæring - evnen til at føre en åben dialog uden at være forudindtaget og defensiv. Vision Strategiplanen tager udgangspunkt i visionen i Dronninggårdskolens udviklingsplan for de tre fokusområder: ledelse, det professionelle miljø og læringsgrundlag. Visionen fungerer bl.a. som begrebsafklaring af de 3 elementer som understøtter børns læring og udvikling på Dronninggårdskolen. Fra Dronninggårdskolens udviklingsplan : Dronninggårdskolens ledelsesteam udøver strategisk ledelse, administrativ ledelse, personaleledelse og pædagogisk ledelse i et tæt samarbejde med medarbejdere, Skoleområde og brugere. Ledelsen er til enhver tid kompetent, tydelig og rammesættende indenfor alle skolens områder. Ledelsen har et fælles ansvar for udvikling, gennemførelse og evaluering af opgaverne, og inddrager medarbejdere, Skoleområde og brugere i en fremadrettet proces, hvor skolens kerneydelse: Børnenes læring og udvikling er styrende for arbejdet. Det professionelle miljø er kendetegnet ved gensidig inspiration, læring, udvikling og implementering af ny viden i undervisningen og i fritidsaktiviteterne. Børn og voksne udviser nysgerrighed og der skabes miljøer, der giver anledning til undren. Ledelse, medarbejdere, forældre og børn (større børn overfor mindre børn) er deres rollemodelsopgave bevidste. Du er vigtig, jeg er vigtig og alle er ansvarlige i relationen. Videndeling er et naturligt element i skolens daglige pædagogiske praksis. Der er en anerkendelse af, at kontinuitet og udvikling er hinandens modpoler, og at det er i spændingsfeltet mellem disse, at man mødes. Ledelse, medarbejdere og forældre har dialog baseret på en anerkendelse af professionsidealet. Det er den professionelle, der udfører begrundede valg af undervisningsmaterialer, organisering af undervisning og samarbejdsrelationer og beskriver, gennemfører og evaluerer disse. Kompetenceudvikling forankres, og motivationen for videndeling er naturligt til stede. På Dronninggårdskolen giver vi plads til og mulighed for debat om læringsgrundlaget. Vi lader os forstyrre af de strømninger, der til stadighed er i det omgivende samfund omhandlende indlæring Hvordan lærer børn bedst?. Der stilles naturligt spørgsmålstegn ved den daglige praksis, Hvorfor gør jeg, som jeg gør? og dette opfattes som udviklende og som positivt frisættelse af energi, der skaber rum for innovationstænkning. Vi ser en skole hvor der er overensstemmelse mellem det vi siger, og det vi gør Walk the talk. De voksne er tydelige og autentiske, og alle arbejder ud fra og implementerer Dronninggårdskolens værdier 4

5 Metodevalg Der er udarbejdet: SUMO-model (styrker, udviklingspotentiale, muligheder, opmærksomhedspunkter) med henblik på at analysere fokuspunkter i udviklingen af det professionelle miljø på Dronninggårdskolen i forhold til arbejdsgrupper, funktioner og arbejdsprocesser Kommissorier for aktører i udviklingen af det professionelle miljø Procesplan for kommende skoleår Baggrundsmateriale Udarbejdelsen af denne strategiplan tager udgangspunkt i hele eller dele af nedenstående dokumenter: Partnerskab om Folkeskolen, Statusanalyse, Dronninggårdskolen, detaljeret rapport 2009 sammenlignet med 2007 How the worlds best-performing school systems come out on top af/mckinsey September 2007 Phd-projekt af Frans Ørsted Andersen Oplæg 2009: Nordiske rugekasser og katapulter en sammenligning af danske og finske folkeskoler Nordenbo, Svend Erik m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevernes læring i førskole og skole. Et systematisk review udført for Kunnskabsdepartementet, Oslo Partnerskab om Folkeskolen I forlængelse af ledelsesteamets analyse af rapporten vurderes det, at strategiplanen skal indeholde følgende fokusområder fra partnerskabsanalysen: Arbejdsro Muligheder for at arbejde fleksibelt Undervisningsdifferentiering Anerkendelse af hvad man er god til Vi vurderer at svar indenfor kategorien hverken enig eller uenig som udgangspunkt giver til anledning til fokus. Arbejdsro o 19 a: Skoleledelsen tydeliggør krav om tryghed og arbejdsro på skolen Meget enig 14% Enig 41% Hverken enig eller uenig 32% Uenig 11% Meget uenig 0% Ved ikke 3% o 19 b: Skoleledelsen følger op på kravene til tryghed og arbejdsro Meget enig 5% Enig 43% Hverken enig eller uenig 35% 5

6 Uenig 14% Meget uenig 0% Ved ikke 3% o 19 c: Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen Meget enig 41% Enig 59% Hverken enig eller uenig 0% Uenig 0% Meget uenig 0% Ved ikke 0% o Sammenligning med elevsvar: o 11 a: Jeg har ro til at arbejde i timerne Meget enig 8% Enig 28% Hverken enig eller uenig 36% Uenig 20% Meget uenig 8% o 11 b: Lærerne er gode til at skabe ro i klassen Meget enig 6% Enig 18% Hverken enig eller uenig 39% Uenig 21% Meget uenig 16% Muligheder for at arbejde fleksibelt o Skolens ledelse understøtter mulighederne for at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt Meget enig 8% Enig 41% Hverken enig eller uenig 32% Uenig 14% Meget uenig 0% Ved ikke 5% o Skolens ledelse prioriterer ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Meget enig 5% Enig 27% Hverken enig eller uenig 38% Uenig 14% Meget uenig 5% Ved ikke 11% Undervisningsdifferentiering o Jeg får ofte opgaver, der er for nemme Meget enig 11% Enig 23% 6

7 Hverken enig eller uenig 44% Uenig 19% Meget uenig 3% o Jeg tilrettelægger undervisningen, så hver enkelt elev kan opnå progression i henhold til de behov, evalueringen af eleven viser, de har Meget enig 19% Enig 46% Hverken enig eller uenig 32% Uenig 3% Meget uenig 0% Ved ikke 0% Anerkendelse af hvad man er god til o Min lærer fortæller mig, hvad jeg er god til Meget enig 13% Enig 46% Hverken enig eller uenig 30% Uenig 10% Meget uenig 2% o Jeg giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer Meget enig 46% Enig 49% Hverken enig eller uenig 5% Uenig 0% Meget uenig 0% Ved ikke 0% How the worlds best-performing school systems come out on top af/mckinsey September 2007 McKinsey rapporten viser forskellen mellem elevernes udbytte af undervisningen, afhængig af om de havde en lærer, der var vurderet blandt de bedste 20 % eller de dårligste 20 %. McKinsey peger på, at det er lærerne, der har den største betydning for elevernes udbytte af undervisningen, og på den baggrund bekræftes vi i, at ledelsen skal fastholde fokus med at understøtte udviklingen af lærernes og pædagogernes faglige og pædagogiske/relationelle kompetencer. Der skal desuden være fokus på dette ved nyansættelser af det pædagogiske personale. 7

8 Phd-projekt af Frans Ørsted Andersen Oplæg 2009: Nordiske rugekasser og katapulter en sammenligning af danske og finske folkeskoler Projektet prøver at se på, hvordan man kan forklare de vedvarende og markante forskelle på de danske og finske skolers PISA resultater. F.eks. Science competencies (PISA 2006), hvor Finland lå som nummer 1, Hong Kong nummer 2 og Danmark som nummer 24. Et par af projektets resultater viser bl.a., at der er mere elevselvstændighed og elevmedbestemmelse i de danske klasserum, mens der er mere systematisk faglig evaluering, vedholdenhed og koncentration i de finske klasserum. Finsk folkeskole er meget optaget af elevernes faglige læring og udvikling: det er vigtigt, at alle elever yder deres bedste og når så langt som muligt fagligt. God omgangstone, fuld opmærksomhed og gode arbejdsvaner i klasserummet er helt centrale elementer i den finske pædagogiskdidaktiske tænkning. Classroom-management er i centrum i Finland: Finske lærere er mere optagede af klasserumsledelse end de danske lærere. Lærerkompetencer og elevernes læring i førskole og skole Anbefalingerne fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har undersøgt sammenhængen mellem lærerkompetencer og elevlæring og fremhæver tre forhold, der har betydning: Lærernes evne til at etablere sociale relationer til eleverne, lærernes evne til at være leder af klasserummet samt at læreren skal have fagdidaktiske kompetencer. 8

9 Dialogen med Interessenterne For at folde strategien ud, indgår ledelsen i dialog med interessenterne: lærere, pædagoger, forældre og Skoleområdet. Udvikling af læringskulturen på Dronninggårdskolen Organigram Skoleområdet Ledelsen SB Forældreråd PU* EVA* Am Je Hg Je, Wtn Lærere og pædagoger PU: Pædagogisk Udvalg EVA: Evalueringsudvalget Am, Je, Hg Undervisningsvejledere Lærere Fagteam R E S S O U R C E R Kr Der er udarbejdet en organisationsmatrix for lærere og pædagoger på Dronninggårdskolen, der synliggør fordelingen af de øvrige opgaver, personalet udfører. Dette organisationsmatrix er et aktivt dokument, og er ledelsens styringsdokument i forhold til personalets opgaver og opgavefordeling. Se bilag. Analyse På baggrund af det indsamlede baggrundsmateriale, vurderer vi, at det overordnede mål for udviklingen af udviklingen af det professionelle miljø er: At den enkelte udvikler en systematisk refleksion over egen praksis. Alle medarbejdere er reflekterende praktikere At professionsforståelsen er, at lærer/pædagogprofessionen er en del af en relation hvor videndeling er et bærende element Den professionelle lærer/pædagog går på tre ben : det fagdidaktiske, det relationelle og det ledelsesmæssige. Vi har fokus på alle tre områder. Et mål er at videreudvikle det fysiske læringsmiljø i klasserummene, så det afspejler den pædagogiske praksis og tænkning samt at udvikle en fælles forståelse af hvad klasseledelse handler om. Fra skolens værdier: VI UDVISER SYNLIGHED/VI SKABER TRYGHED. 9

10 Et andet mål er at skabe rum for udviklingen af det fagdidaktiske og forudsætningen for dette er, at der skabes grundlag for en dialog om den enkeltes praksisteori. Fra skolens værdier: VI ER FAGLIGE. Et tredje mål er at udvikle bevidstheden om hvilken betydning kommunikation har og hvilken effekt den anerkendende kommunikation har. Fra skolens værdier: VI SKABER TRYGHED/VI ER ANSVARLIGE I RELATIONEN- Analysen tager udgangspunkt i SUMO-modeller 1 for: Pædagogisk udvalg Undervisningsvejledere Fagkoordinatorer og fagudvalg Administration 2 På baggrund af analysen har vi udarbejdet kommissorier for 3 : Pædagogisk udvalg Undervisningsvejledere Fagkoordinatorer og fagudvalg Kommissorierne ændres over tid og kan findes i skolens et-årige udviklingsområder. SUMO: Pædagogisk Udvalg Styrker (det vellykkede og værdifulde, der allerede findes) Understøtter arbejdet med skolens fokusområder Er spydspids, igangsætter og vedligeholder processen i arbejdet med værdigrundlaget Organiserer arbejdet med udarbejdelse og vedligeholdelse af værdidrejebogen Igangsætter pædagogiske debatter på personalemøder Arbejder reflekterende og innovativt Orienterer sig i forhold til pædagogiske udviklingsområder Har god kontakt til teamene kan kommunikere Aktive i udførelsen af arrangementer Udviklingspotentiale (områder der til en hvis grad findes, men som skal udvikles) Det fortsatte arbejde med at holde værdidebatten aktiv Det fortsatte arbejde med at gøre værdierne synlige og aktive på skolen. At værdierne tænkes ind i alle arbejdsområder At børnene får ejerskab til værdierne og efterlever dem Igangsættere ved udvikling af læringsmiljøet debatter arrangementer m.v. Sikre helheden i den afdelingsopdelte skole 1 Se bilag: Afdækning ved hjælp af SUMOmodellen 2 Se afsnit: Administration 3 Se bilag 10

11 Muligheder (muligheder som ligger uudnyttede foran os, ønsker og ideer) Paletten en mulighed for at synliggøre igangsætte refleksioner muligheder Udvikle og arrangere processer for personalet, som er med til at udvikle læringsmiljøet især relationskompetence og ledelseskompetence. Opmærksomhedspunkter (interne og eksterne faktorer, vi skal være opmærksomme på, når vi sætter mål og fastlægger endelig strategi) Forny formidlingen, aktiviteterne og opgaver ved arrangementerne Andre og nye anderledes måder at arbejde med udviklingsprocesser PU sammensættes varieret med repræsentation fra skolens forskellige afdelinger SUMO: Undervisningsvejledere Styrker: (identifikation af det vellykkede og værdifulde, som allerede findes, og som der kan bygges videre på) Uddannede fag-fagligt Uddannede didaktisk Betragtninger omkring lærerarbejdet som en lang uddannelse Interesse for kollegasamarbejde Interesse for udviklingen af undervisningen Sætter fagenes progression på dagsordenen Sætter Fælles Mål på dagsordenen Har fokus på materialeudbud Er serviceminded Orienterer sig i forhold til IT baseret uv-materiale samt websider Åbenhed i forhold til pædagogiske vinde Fungerer som fagkoordinatorer (skal vi finde et andet navn til disse?) Er PC-medarbejdere Udviklingspotentiale: (områder som fungerer i et vist omfang/vi er mindre gode til, og som har behov for at blive udviklet) Fokus på kvalitet i undervisningen hvad er det? Den professionelle lærer Vejledningsdelen Videndeling Fokus på kollegavejledning Muligheder: (muligheder, som ligger uudnyttet foran os, og ønsker og idéer til fremtiden) At lærerjobbet betragtes som en livslang læring At det kommunikative kommer i centrum At vi ser os selv som professionelle og som disse hele tiden træner At professionelle benytter coaches 11

12 Opmærksomhedspunkter: (interne og eksterne faktorer, som vi skal være opmærksomme på, når vi fastlægger endelig strategi og mål) Respekt for den enkelte En anerkendelse af forskellige ståsteder Tydelighed omkring missionen Involvere Lærerrollen set i et historisk perspektiv Vigtigheden af kommunikationen Det relationelle Læring sker i relationer SUMO: Fagkoordinatorer og fagudvalg Styrker (det vellykkede og værdifulde, der allerede findes) Fagudvalg/fagkoordinatorer i alle fag etableret Fagudvalgene mødes som minimum på fire møder i løbet af året (møder afsat i årskalenderen) Kommissorium for fagkoordinatorer beskrevet i Skoleaftalen Fagkoordinatorer mødes med administrativ afdelingsleder om administration og anskaffelse af undervisningsmidler Fagkoordinatorer mødes med ledelsen om udvikling af faget Personsammenfald mellem fagkoordinator og undervisningsvejledere i engelsk, dansk og matematik Personsammenfald mellem enkelte fagkoordinatorer og medlemmer af PC-teamet Der er udarbejdet skemaer, som fagudvalgene/fagkoordinatorerne skal udfylde i forbindelse med anskaffelser af undervisningsmaterialer, hvor ønsket om nyanskaffelser er begrundet Der er etableret et økonomiudvalg i forbindelse med anskaffelse af undervisningsmaterialer, der fordeler undervisningsmiddelpuljen i samarbejde med ledelsen Udviklingspotentiale (områder der til en hvis grad findes, men som skal udvikles) Fagudvalgene er i højere grad opmærksomme på at mødes om fagets udvikling og gensidig erfaringsudveksling og vidensdeling Fagudvalgene er i højere grad opmærksomme på at inddrage indretningen af det fysiske læringsrum i arbejdet med børns læring Alle fag bruger personaleintra til erfaringsudveksling og deling af undervisningsmaterialer, undervisningsforløb og fagets evalueringsformer Muligheder (muligheder som ligger uudnyttede foran os, ønsker og ideer) Systematisering af fagteamsamtaler mellem ledelsen og det enkelte fagteam med henblik på at styrke fagteamets arbejde med at udvikle faget 12

13 Ledelsen skal skabe rammerne for en kultur, hvor undervisningsvejlederne indgår i et naturligt samarbejde med udviklingen af fagene og undervisningen både i forhold til fagteamenes arbejde og i forhold til den enkelte lærers undervisning Lærerne søger aktivt inspiration og vidensdeling med fagkolleger for at udvikle undervisningen og sikre fagets progression Sikre kompetenceudvikling hos lærerne Opmærksomhedspunkter (interne og eksterne faktorer, vi skal være opmærksomme på, når vi sætter mål og fastlægger endelig strategi) At børns læring af afhængig af lærerens kompetencer: fagligt, personligt og didaktisk Dokumentsammenhæng Dronninggårdskolens 4-årige udviklingsplan Dronninggårdskolens 1-årig indsatsområder Strategiplan for udvikling af det fysiske læringsmiljø Projektbeskrivelse, Pilotprojekt, Den lærende skole, Dronninggårdskolen Kommunikation Ledelsen sender strategiplanen til Skoleområdet. Strategiplanen er fundamentet i samarbejdet med skoleområdet om udviklingen af det professionelle miljø på Dronninggårdskolen Ledelsen præsenterer strategiplanen for skolebestyrelsen og MED-udvalget i foråret 2010 Ledelsen præsenterer strategiplanen for forældrerådene i samarbejde med bestyrelsen på skolebestyrelsens møde med forældrerådene i maj Ledelsen præsenterer strategiplanen for undervisningsvejlederne, PU og EVA med henblik på at inddrage disse medarbejdere i arbejdet Ledelsen præsenterer strategiplanen for fagkoordinatorerne på møde i april med henblik på at inddrage disse i arbejdet Kommissorierne i strategiplanen indgår i skolens indsatsområder Skolens øvrige medarbejdere orienteres om strategiplanen herunder formål - på et personalemøde Administration Skolen har udarbejdet en SUMO 4 for administrationens arbejde med at understøtte processen med udviklingen af det faglige miljø, hvor følgende områder er analyseret: Sygefravær/vikardækning Økonomihåndtering, herunder budgetlægning og opfølgning 4 Se bilag: Afdækning ved hjælp af SUMOmodellen 13

14 Personale- og elevadministration Skolens fysiske rammer Afgangsprøver Denne analyse er et internt arbejdsdokument, der er udarbejdet med henblik på at udvikle administrationens opgaveløsning for at understøtte det professionelle miljø, børns læring. Dette dokument vil være under løbende revidering i takt med arbejdet i administrationen. Vores organisationsmatrix (bilag) er et eksempel på dette arbejde, og dette vil ligeledes være under konstant udvikling. Afsluttende bemærkninger Strategiplanen, der er et tre-årigt dokument, er tænkt som et aktivt styringsværktøj i skolens arbejde med udviklingen af det faglige miljø. Skolens indsatsområder for de enkelte skoleår vil afspejles i strategiplanens konkrete handlingsplaner: kommissorier for de enkelte år. Arbejdet med strategiplanen vil være inspireret af de refleksive spørgsmål i Hovedområdet Det professionelle miljø i Den gode skole, en model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune, Ledelsen skal stille tydelige mål og rammer for arbejdet. Det skal være tydeligt for den enkelte, hvad der forventes og hvad der er muligt. Ledelsen er via TUS, MUS og WT 5 i dialog med medarbejderne også med fokus på What s in it for me? for den enkelte. De enkelte aktører er med til at vælge metoder og arbejdsgange, der kan understøtte undervisningen og udviklingen af det professionelle miljø. Det er ikke i skrivende stund afklaret, hvordan skolen vil inddrage UCC i arbejdet. Dette forventes afklaret i foråret Medarbejdersamtaler (MUS), teamsamtaler (TUS), walk through (WT) 14

15 Bilag Kommissorium for undervisningsvejledere Medlemmer: DA og KA Undervisningsvejlederne er initierende og faciliterende i udviklingen af undervisningen hos de enkelte lærere. Undervisningsvejlederne er fødte medlemmer af P.U. og samarbejder med dette udvalg omkring udviklingen og implementeringen af undervisningsvejlederne som en integreret del skolebilledet. Der tildeles x timer til hver lærer. De to lærere udarbejder i samarbejde med Pædagogisk Udvalg (PU) og som medlemmer af dette udvalg, en procesplan for implementeringen af undervisningsvejlederne. I forbindelse med dette planlægges der med oplæg til personalemøder (lærermøder, temamøder og Pædagogisk Råd) Udvalget evaluerer og følger op i samarbejde med ledelse. Undervisningsvejlederne skal i skoleåret 1011 arbejde med følgende: Aktionslæring Udbredelse af begrebet og tydeliggørelse af anvendelsesmulighederne. Hvordan kan dette indgå som et hjælpemiddel i vejledningsfunktionen? Fagprogressionen Arbejde med fælles mål og igangsætte processer i fagene engelsk, dansk, naturfag og matematik der omhandler synliggørelsen og ikke mindst bevidstgørelsen af fagprogressionen. Hvad betyder det for den enkelte afdeling? Hvordan sikrer vi, at der ikke opstår huller i forhold til trinmål og slutmål? Faggruppernes arbejde Sparringspartnere til ledelsen i forbindelse med udviklingen af fagteamsamarbejdet indenfor alle fag. Hvilke processer bør igangsættes for at understøtte udviklingen af fagligheden? Undervisningsmaterialer Ajourført med materialeudbuddet på skolen. Vejledning af kolleger i valg af disse. Hvilke undervisningsmaterialer understøtter de forskellige undervisningsmetoder? 15

16 Kommissorium for Pædagogisk Udvalg Medlemmer: Ledelse, undervisningsvejledere, evt. lærere fra de afdelinger der ikke er repræsenteret. En koordinerende lærer for udvalget tildeles i alt X timer Der tildeles X timer til hvert medlem af udvalget. Den koordinerende tildeles yderligere 4 timer. Formål: Pædagogisk Udvalg(PU)udarbejder oplæg til personalemøder (lærermøder, personalemøder SFO, Pædagogisk Råd) og igangsætter processer vedrørende arbejdet med skolens fokusområder samt efterfølgende opfølgning i samarbejde med ledelse, skolebestyrelse, MED-udvalg og elevråd. Mål: Pædagogisk Udvalg har til opgave at formulere visioner og udviklingslinjer for undervisningen således, at der skabes en læringskultur, der på den ene side udvikler og beskriver god pædagogisk praksis og på den anden side fastholder og implementerer den nye viden. Udvalget igangsætter processer som sikrer helhed i skolen og skaber rum til vidensdeling og udvikling af den pædagogiske praksis. PU er tovholder i arbejdet med værdigrundlaget på Dronninggårdskolen. Udvalget skal således være med til at skabe overblik over skolens værdier og implementeringen af disse. PU er med til at understøtte arbejdet med skolens fokusområder. (de tre ben de tre kompetencer:faglig kompetence, relationskompetence, og ledelseskompetence) Tiltag: Igangsætte værdiarbejde på skolen, således at værdierne fortsat vil være en aktiv og synlig del af skolens hverdag. PU har en vigtig opgave i at være spydspidsere og igangsættere af pædagogiske refleksioner og debat om udvikling af det professionelle miljø på Dronninggårdskolen. Samarbejder med undervisningsvejlederne omkring udviklingen og implementeringen af undervisningsvejledernes funktion som en integreret del skolebilledet 16

17 Udformer i samarbejde med undervisningsvejledere en procesplan for implementeringen af undervisningsvejlederne PU arbejde er med til at sikre den røde tråd i udviklingen af Dronninggårdskolen som en hel skole. Hvordan sikrer vi helheden på tværs/trods af afdelingsopdelingen? PU skal medvirke til at skabe inspiration og etablere videndeling blandt medarbejder samt sikre den fortsatte kvalificerede refleksion af egen/teamets praksis. Evt. planlægning, udførelse og efterbearbejdning af nedenstående arrangementer for personalet: Torsdag den 5. august kl. : timer efteruddannelse Det første ben Klasseledelse i teori og praksis ved Lene Heckmann. Teorigennemgang der fungerer som fundament for de handleplaner det enkelte team efterfølgende udarbejder. Inspiration fra England medtænkes. Fredag den 6. august kl timer efteruddannelse Det andet ben Aktionslæringskursus for samtlige lærere i kommunen. Redskaber til den enkelte. Forberedelse til dialogen med undervisningsvejlederen om undervisningspraksis. Fredag den 27. august kl timer efteruddannelse Det første ben Fokus på gode rutiner i læringsmiljøet samt sparring til hvert enkelt team v/lene Heckmann. Praktisk udførelse af handleplanen. Møde i september timer lærermøde Det andet ben Pædagogisk udvalg tilrettelægger et PR-møde, hvor de grundlæggende antagelser om god undervisningspraksis bliver synlige for den enkelte og for samarbejdspartnerne. Hvilken praksisteori har den enkelte og hvilke fællestræk kan vi finde? Hvad så vi i England? Undervisningsvejledernes praksis Evaluering: De af PU igangsatte indsatser og arbejder evalueres fortløbende efter de enkelte arrangementer/projekter. Evt. i samarbejde med koordinatorerne /evalueringsudvalget. 17

18 Kommissorium for fagkoordinatorer og fagteam Formål: At udvikle fagene og fagteamsamarbejdet på DRG At skabe rammen for at den enkelte medarbejder i samarbejde med andre bevidst udvikler, afprøver og tilpasser sin undervisning og planlægning af aktiviteter i forhold til børns læring og personlige udvikling Mål: Fagene er synlige i undervisningsmiljøet Fagteamsamarbejdet er fundamentet for den enkelte lærers undervisning og udvikling af denne Fagene er organiseret, så de løbende tilpasses og dermed understøtter læring og udvikling At undervisningsvejlederne inddrages og konsulteres i udvikling af faget og undervisningen Tiltag: Fagkoordinatorer samarbejder tæt med uv vejledere (fremgår af skoleaftale) o Kan være en og samme person o Hvis to personer: Forventningsafklaring og rollefordeling o Ledelsen rammesætter arbejdet Samarbejde med ledelsen: o Fagkoordinatorer samarbejder med administrativ afdelingsleder om drift af fagets økonomi o Fagkoordinatorer samarbejder med ledelsesrepræsentanter og undervisningsvejledere om arbejdet med udvikling af faget/faggruppen NB: Disse møder afsat i kalenderen ved skoleårets start o Ledelsen afholder fagteamsamtaler Fagkoordinatorerne samarbejder med øvrige fagkoordinatorer og undervisningsvejledere om: o Videndeling på ideer til faglig udvikling (generelt) o Videndeling indenfor faggrupperne: naturfaglig, humanistisk og musisk/kreativ o Udvikling af tværfagligt samarbejde o NB: Møder afsat i kalenderen ved skoleårets start Fagkoordinatorerne samarbejder o med fagkoordinatorer på andre skoler i netværk (især de små fagudvalg) o med PU (ad. Hoc) o med EVA-udvalget (ad. Hoc) Arbejdsbeskrivelse i skoleaftalen revideres; o Fokus på: Udvikling af faget og undervisningen Fagets drift o Systematisk faglig sparring: fagkollegers overværelse af hinandens lektioner/feed back på minimum antal lektioner på et år. 18

19 Skolen prioriterer fagteam i skoleåret : o Fagteamsamtaler med ledelsen (teamsamtaler udgår) o MUS med fokus på medarbejderens faglige kompetencer, relationskompetence og klasserumsledelse, herunder refleksioner i forlængelse af kollegial faglig sparring og ledelsens WT o Udvikling af fagene prioriteres på afdelingsmøder o Fagteamene samarbejder dels i afdelinger, dels på tværs af afdelinger for at fokusere på fagets progression i hele skoleforløbet samt på, hvordan der arbejdes med fagene i den enkelte afdeling 19

20 Procesplan for skoleåret Procesplan for Overordnet mål: o At den enkelte udvikler en systematisk refleksion over egen praksis o Alle medarbejdere er reflekterende praktikere o At professionsforståelsen er, at lærer - og pædagogprofessionen er en del af en relation, hvor videndeling er et bærende element. Den professionelle lærer/pædagog går på tre ben Det fagdidak tiske Det relationelle Det ledelses mæssige Mål: At videreudvikle det fysiske læringsmiljø i klasserummene, så det afspejler den pædagogiske praksis og tænkning samt at udvikle en fælles forståelse af, hvad klasseledelse er. Vi udviser synlighed og vi skaber tryghed At skabe rum for udviklingen af det fagdidaktiske og forudsætningen for dette er, at der skabes grundlag for en dialog om den enkeltes praksisteori. Vi er faglige At udvikle bevidstheden om, hvilken betydning kommunikation har. Vi skaber tryghed og vi er ansvarlige i relationen 20

21 Efteruddannelse Klasseledelsesteori og praksis ved Lene Heckmann. Teorigennemgang der fungerer som fundamenet for de handleplaner de enkelte team efterfølgende udarbejder. Inspiration fra London. Det ledelses mæssige Torsdag d. 5. august 2010 kl (3 t. efterudd.) Aktionslæringskursus for samtlige lærere i kommunen. Redskaber til den enkelte. Forberedelse til dialog med undervisningsvejlederen om undervisningspraksis Det fagdidak tiske Fredag d. 6. august 2010 kl (3 t.efterudd.) Fokus på rutiner i læringsmiljøet samt sparring til hvert enkelt team ved Lene Heckmann Det ledelses mæssige Fredag d. 27.august 2010 kl (6 t. Pædagogisk udvalg tilrettelægger et PR-møde, hvor de grundlæggende antagelser om god undervisningspraksis bliver synlige for den enkelte og for samarbejdspartnerne. Hviklen praksisteori har den enkelte og hvilke fællestræk kan vi finde? Hvad så vi i England? Undervisningsvejledernes praksis. Det fagdidak tiske PR - møde i september 2010 kl De fire fagteam præsenterer resultaterne af deres observationer. Var der noget der overraskede? Det fagdidak tiske Lærermøde januar 2011 kl (PU er 21

22 Kommunikation - anerkendelse i relationer. Ved Jørgen Rønsholt. Arbejde i fagteam kollegasparring sparring med ledelsen(mus og FUS) Det relationelle PR-møde februar 2011 (2-3 timer) Arbejde i fagteam kollegasparring sparring med ledelsen(mus og FUS): 22

23 SUMO-modellen Afdækning ved hjælp af SUMO - modellen Styrker - identifikation af det vellykkede og værdifulde, som allerede findes, og som der kan bygges videre på. Udviklingspotentiale - områder som fungerer i et vist omfang/vi er mindre gode til, og som har behov for at blive udviklet. Muligheder - muligheder, som ligger uudnyttet foran os, og ønsker og ideer til fremtiden. Opmærksomhedspunkter - interne og eksterne faktorer, som vi skal være opmærksomme på, når vi fastlægger endelig strategi og mål. Hvor skal vi så fokusere? Nancy Fuglsang, Pædagogisk udviklingskonsulent for matematik og naturfag, NAFU@rudersdal.dk 23

24 Organisationsmatrix Se bilag vedhæftet strategiplanen. 24