Hvordan fremmes delebilisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fremmes delebilisme"

Transkript

1 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes som en god følge af vækst og fremgang, der giver mennesker frihed. Alene i København er bilejerskabet steget med 40% over de sidste 10 år, hvilket fra politisk side imødekommes med milliardinvesteringer i trafikforbedringer og parkeringspladser. Men moderne forbrugere kører delebil. Delebilisme er en hastigt voksende trend i storbyer over hele verden, hvor tusinder af bilister har solgt bilen og meldt sig ind i delebilsforeninger. Hvis delebilsforeningernes medlemstilgang fortsætter som nu, vil mange tusind privatbiler blive skiftet ud med langt færre delebiler i løbet af de kommende år. Den voksende delebilisme blandt moderne byboere viser, at mange mennesker ikke har behov for at eje sin egen bil, for at føle frihed. Tværtimod er der mange borgere, som gerne vil have færre biler i byen, til fordel for gågader, stillegader og grønne pladser. Dette papir beskriver delebilismens potentiale og kommer med forslag til, hvordan samfundet med ganske få midler vil kunne fremme delebilismen og opnå store besparelser i fremtidige trafikinvesteringer. I Københavns Kommune har man f.eks. besluttet at bruge mere end 1.2 milliarder til at opføre 4000 parkeringspladser i p-huse. For en brøkdel af disse penge ville man kunne investere i delebilisme og dermed overflødiggøre nye parkeringsanlæg. Hvad er delebilisme 2 Delebilisme reducerer bilisme og forurening 2 Status på delebilismen lige nu 2 Vækstpotentiale 2 Miljøpotentiale 3 11 forslag til fremme af delebilisme 4 1. Faste holdepladser til delebiler 4 2. Parkeringsfordele 4 3. Skrotpræmie og salgspræmie 4 4. Starthjælp til nye foreninger og medlemmer 4 5. Samarbejde med kollektiv transport 4 6. Støtte til information og markedsføring 4 7. Støtte til it-udvikling, nøglesystemer, viden, osv Bolig med bil 5 9. Afgiftsreduktion / miljøpræmie Fremkommelighedsfordele Offentlig tjenestekørsel med delebiler 5 Mere information 5 Agenda 21 Center Indre Nørrebro - Blegdamsvej 4B - Tel Fax

2 Hvad er delebilisme At være delebilist er en mellemting mellem at være bilejer og ikke-bilejer, idet man melder sig ind i en forening, der giver brugsret til alle foreningens delebiler efter behov. Delebilerne har faste parkeringspladser tæt på medlemmernes boliger, og reserveres over internettet, helt ned til en time ad gangen. Der er forskellige biler at vælge imellem, og man betaler for det antal kilometer, man kører. Undersøgelser af delebilsforeningernes medlemmer viser, at delebilisme ikke blot er et billigt tilbud til borgere, der ikke har råd til at købe egen bil, men først og fremmest er en attraktiv livsstil for moderne byboere med bevidste transportvaner. Delebilisterne er typisk børnefamilier med videregående uddannelser og høj indkomst, som bor i byen, hvor cykel og bus er lettest i dagligdagen. Delebilisterne er altså borgere, som man kunne forvente ville anskaffe egen bil, og som generelt er underrepræsenterede blandt passagererne i kollektiv transport. Halvdelen af delebilisterne er forhenværende bilejere, som nu foretrækker at anvende cykel og kollektiv transport til hverdag og delebil til weekendture og storindkøb. Delebilisterne fortæller selv, at en vigtig grund til at være delebilist er, at man slipper for alt det bøvl, som følger med at eje og vedligeholde egen bil. Delebilisme reducerer bilisme og forurening Delebiler frigiver plads i byen. Alene i København Kommune er der over 3000 delebilister, der deles om ca. 100 biler. Da halvdelen af delebilisterne er tidligere bilejere er der frigjort 400 parkeringspladser, svarende til 3000 m2 kantstensparkering, som kan bruges til gågader og grønne pladser mv. Delebilisme reducerer ikke kun bilparken, men også det samlede antal kørte kilometer i bil. Erfaringer fra en række delebilsklubber over hele verden viser, at det totale antal kørte kilometer for delebilisterne er reduceret med en tredjedel efter de blev delebilister, inklusive øgningen hos den halvdel, som ikke havde bil før. Det er især de korte ture, der forsvinder. Det betyder mindre trængsel, mindre støj, mindre luftforurening og større trafiksikkerhed, og dermed færre offentlige udgifter til trafikforbedringer og forureningsbekæmpelse. Delebilisme giver flere passagerer i den kollektive trafik, da delebilisterne kun betaler for bilen, når de kører i den, og derfor opmuntres til at tage det offentlige eller cyklen, når det er lettest og billigst. I modsætning til bilejeren, der har betalt for at have bilen holdende, og derfor oplever kollektiv transport som dyrt og besværligt. Status på delebilismen lige nu Delebilismen vokser hurtigt over hele verden. Sweitz er længst fremme, og havde i 2006 i alt delebilister og 1950 biler. Der er næsten 4000 delebilister i Danmark, som deler ca. 200 delebiler. Det danske delebilsmarked dækkes af to typer foreninger. Der er 13 ikke-kommercielle delebilsforeninger, som dækker lokale byområder. De ikke-kommercielle foreninger har til sammen ca medlemmer og ca. 100 delebiler. Hertz Delebiler er en kommerciel delebilsforening med ca medlemmer og ca. 100 biler, og mange lokalafdelinger. Københavns delebiler har eksisteret næsten 4 år, og har nu 545 medlemmer, som deler 46 miljørigtige biler. Vi har små biler, store biler og varevogn. Foreningens medlemmer bestemmer hvilke biler, vi anskaffer, og nye holdepladser oprettes tæt på nye medlemmers boliger. De danske delebilsforeninger har sluttet sig sammen i Danske Delebiler, på tværs af kommercielle og ikkekommercielle foreninger. Danske Delebiler samarbejder med delebilsforeninger i hele verden. Der er enighed om, at alle delebilister skal kunne låne hinandens biler. Snart kan en københavnerfamilie køre tog til Aalborg, eller flyve til San Francisco, og hoppe ind i en delebil, når de kommer frem. Men der er stadig meget langt til et komplet net af delebiler. Langt fra alle danske byer har delebilsforeninger, og i de enkelte byer kan der være langt mellem delebilsholdepladserne. Vækstpotentiale Det kan betale sig at blive delebilist, hvis man har et kørselsbehov mellem 1000 og km om året. Delebilisme er først og fremmest en fordel i bysamfund, hvor bilkørsel er besværligt, kollektiv transport er veludbygget og afstandene cykelvenlige. En undersøgelse fra år 2000 viser, at en fjerdedel af alle danske kørekortsindehavere er potentielle delebilister, da de har et kørselsmønster, der gør delebilisme rentabelt, og samtidig bor i bysamfund af en hvis størrelse.

3 Delebiler er ikke kun til privatkørsel, idet tilbud til erhvervsdrivende er ved at blive udviklet. De private medlemmer bruger fortrinsvis bilerne i weekenderne, så erhvervskunder til hverdag vil medføre endnu bedre udnyttelse af bilerne. Især småvirksomheder med lille kørselsbehov er potentielle delebilister, men også store firmaer og institutioner, der har puljer af tjenestebiler vil kunne erstatte tjenestebilerne med delebiler og slippe for administration og vedligehold. I København er der aktuelt 8 medlemmer for hver delebil, og hver delebil erstatter 5 privatbiler. Udenlandske erfaringer viser, at ved flere medlemmer og tættere delebilspark kan behovet dækkes med én delebil per 25 medlemmer, hvilket erstatter endnu flere privatbiler og frigiver endnu flere parkeringspladser. Miljøpotentiale Hovedintentionerne bag delebilisme er, at alle delebiler skal være nye miljørigtige biler, og alle omkostninger skal betales via kilometerprisen, så man på ingen måde opmuntres til at køre længere end hensigtsmæssigt. Det betyder at medlemskab og timebetaling koster ret lidt, og at der ikke tilbydes rabatter og priser der inkluderer et antal kilometer i timeprisen eller medlemskabet. En undersøgelse af delebilisme i Øresundsregionen har beregnet en række fremtidige miljøkonsekvenser ved delebilisme i København: Såfremt 5 % af husstandene i Københavns og Frederiksbergs kommuner, dvs ud af husstande, bliver delebilister har det følgende konsekvenser: - Bilkørslen reduceres med kilometer om året. - Den kollektive trafik øges med millioner passagerkilometer om året. - CO2 reduceres med tons om året. - Der vil være 2400 færre biler i byen, idet 600 miljørigtige delebiler vil erstatte 3000 privatbiler af blandet kvalitet færre parkeringspladser frigiver m2 parkeringsplads eller m2 kantstensparkering.

4 11 forslag til fremme af delebilisme Nedenstående beskrives en række forslag til, hvordan samfundet kan reducere privatbilismen ved at give starthjælp til delebilismen. 1. Faste holdepladser til delebiler Delebilisme er kun attraktivt, hvis der holder en delebil lige i nærheden af min bolig. Et komplet delebilsnet forudsætter, at der er faste delebilsholdepladser ved alle boligområder. Delebilspladser bør indarbejdes i kommende lokalplaner. I byerne må der gerne afsættes plads til en håndfuld delebiler i hver anden gade, så det ikke er mangel på pladser, der forhindrer delebilismens udbredelse. Denne ordning er indført i Københavns Kommune i Delebilspladserne markeres med synlige standere, der udbreder kendskabet til delebilisme. Ved togstationer og andre trafikknudepunkter er det vigtigt med delebilspladser, så transportmidlerne kan kombineres optimalt. 2. Parkeringsfordele Delebilerne bør fritages for parkometerpenge og tidsbegrænsning. Københavns og Frederiksberg kommuner og mange andre støtter delebilismen med gratis p-licenser uden tidsbegrænsning. 3. Skrotpræmie og salgspræmie Borgere, der afskaffer deres privatbil for at melde sig ind i en delebilsforening, kan belønnes med præmie for at skrotte eller sælge bilen. Hvis skrotpræmien er f.eks. indmeldelsesgebyr og 2 års kontingent i Københavns Delebiler, vil det aktuelt koste kr. pr. bil, der skrottes. Til sammenligning koster et p-hus pr. parkeringsplads. Hvis disse penge bruges til skrotpræmier i stedet for, vil man for en p-plads pris kunne fjerne biler fra byen. 4. Starthjælp til nye foreninger og medlemmer Forudsætningen for at blive delebilist er, at der er delebilsholdepladser meget tæt på hjemmet. I dag er det kun få byer i Danmark, som har delebilsforeninger, og delebilisme er derfor først og fremmest et lokalt fænomen, som opstår hvis lokale ildsjæle knokler for det. Et landsdækkende delebilsnet, som dækker alle større boligområder, vil få delebilen til at fremstå som et blivende transportmiddel i Danmark. Offentlig støtte til oprettelse af nye delebilsforeninger vil opmuntre nye ildsjæle, og flere klubber vil styrke både kendskabet og troværdigheden. I San Francisco gav byrådet 15 millioner kroner i starthjælp til delebilsforeningen, hvilket gav 200 biler i løbet af et par år. Starthjælp kan også bestå i kampagner, hvor der gives offentligt tilskud til indmeldelsesomkostningerne for nye medlemmer. 5. Samarbejde med kollektiv transport Delebilisme er især relevant i lokalområder, der har velfungerende kollektiv transport, da delebilister typisk kun bruger bil et par gange om måneden. Udbygning af den kollektive transport vil derfor i sig selv gøre delebilisme mere attraktivt. I København og udlandet har man eksperimenteret med fælles markedsføring og gensidige rabatordninger, f.eks. gratis medlemskab af delebilsklub ved køb af kort til bus og tog, eller rabat i bus og tog for delebilister. 6. Støtte til information og markedsføring Delebilisme er stadig nyt, og mange borgere har aldrig hørt om det. Udbredelsen vokser ekspotentielt, idet flere medlemmer og flere biler lokker endnu flere til. Delebilisme kræver derfor meget markedsføring og opsøgende arbejde i startfasen, indtil det er så udbredt, at alle kender en delebilist, og delebilsholdepladserne er synlige tæt på ens egen bolig. Delebilisme er en ny tankegang og nye kørselsvaner. En barriere mod delebilisme er, at nuværende bilejere har en tendens til sammenligne kilometerprisen og glemme de store faste omkostninger, der er forbundet med at eje bilen. Der er derfor brug for information og kampagner, der kan synliggøre de reelle udgifter ved bilejerskab over for delebilisme. 7. Støtte til it-udvikling, nøglesystemer, viden, osv. En stor delebilsforening forudsætter et moderne internet-bookingsystem, der er forbundet med bilernes låsesystem, således at de rigtige medlemmer låser sig ind i de rigtige biler på de rigtige tidspunkter og faktureres korrekt.

5 De eksisterende delebilsforeninger har varierende it- og nøgle-løsninger, som er mere eller mindre under udvikling. Det er besluttet at medlemmer af én delebilsforening har brugsret til alle andre foreningers delebiler, men da booking- og nøglesystemer osv. ikke er integreret, skal hver enkelt ønske i dag håndteres og faktureres manuelt, hvilket er dyrt og besværligt. Der er brug for tværgående teknisk standardisering i samarbejde med de internationale spillere. For kommende delebilsforeninger vil det være en stor hjælp, hvis der findes en færdig itpakkeløsning inklusive ekspertbistand, der kan hjælpe med at opbygge drift og administration. Et fælles projekt kan forankres i Danske Delebiler, såfremt der kan gives støtte til ansættelse af relevante kompetencer. 8. Bolig med bil Nybyggeri skal i dag forsynes med mange dyre parkeringspladser til privatbiler. Delebilspladser vil give mindre parkeringsbehov, idet en delebil typisk erstatter 5 privatbiler. Et krav om delebilspladser med mulighed for reduktion af det samlede antal p-pladser vil kunne give billigere boliger og frigøre plads til rekreative områder. 9. Afgiftsreduktion / miljøpræmie Delebilisme kan belønnes med reduktion og fritagelse for relevante skatter og afgifter eller belønnes med præmier. Ud over den direkte gevinst for delebilisterne vil afgiftsreduktion og præmiering i sig selv være et kraftigt signal med stor reklameværdi, der viser at samfundet ønsker delebilismen. 10. Fremkommelighedsfordele Trafikpropper og køer er hverdag for bilister i København og andre større byer, og en vigtig årsag til, at delebilisterne har fravalgt egen bil, og foretrækker cykel og bus i dagligdagen. Delebilisme er med til at reducere trængslen, og kan med fordel belønnes ved at give særlige fordele i trafikken, f.eks. tilladelse til at benytte busbaner, chip til bussluser, osv. Såfremt der indføres roadpricing eller bompenge i Danmark er det vigtigt, at delebilister friholdes for betaling og adfærdsregulerende regler, da målet med roadpricing ikke er at ramme delebilister, som gennemsnitligt kun kører et par gange i måneden. 11. Offentlig tjenestekørsel med delebiler En del offentlige institutioner råder over tjenestebiler, mens andre bruger en del penge på taxaer til medarbejdere, der har ærinder ude i byen. Meget af denne kørsel vil med fordel kunne erstattes med delebiler, således at institutionerne kun skal betale for forbrug, og slipper for administration og vedligehold af egen bilpark. Delebiler som tjenestebiler vil betyde at samme bil kan være både tjenestebil og privatbil for samme medarbejder. Mellem hjem og job kører man som privat medlem, og på jobbet kører man under firmaets kundenummer. Har man morgenmøde ude i byen kan man tage nærmeste delebil direkte fra hjemmet til mødet, uden at skulle hente en tjenestebil på arbejdspladsen først. At anvende delebiler som tjenestebiler i offentlige institutioner vil gøre mange mennesker kendt med delebilismen, og vil styrke indtrykket af delebilismen som et troværdigt og stabilt alternativ til egen bil, både for private og virksomheder. Mere information Tal og påstande i dette papir kommer fra Københavns Delebilers egne registreringer, og fra følgende tre undersøgelser af delebilismens potentialer: - Bilpoolsstrategi för Øresundsregionen, Miløre Centre, Kombineret mobilitet, HUR, Evaluering af carsharing i Danmark, Miljøstyrelsen, 2000 Med venlig hilsen

På Indre Nørrebro er der planlagt ca. 900 nye P-pladser, og vi formoder, at det indebærer, at der samtidig skal nedlægges 225 gadeparkeringspladser.

På Indre Nørrebro er der planlagt ca. 900 nye P-pladser, og vi formoder, at det indebærer, at der samtidig skal nedlægges 225 gadeparkeringspladser. 11. maj 2006 Til Vej og Park Angående parkeringshuse på Indre Nørrebro Københavns Kommune har besluttet at opføre 4000 parkeringspladser fortrinsvis i automatiske, underjordiske parkeringsanlæg, samt at

Læs mere

Carsharing i Danmark barrierer og potentiale

Carsharing i Danmark barrierer og potentiale Carsharing i Danmark barrierer og potentiale af direktør Morten Rettig, COGITA / Center for Mobilitet og Miljø Center for Mobilitet og Miljø gennemførte i perioden december 1999 oktober 2000 en evaluering

Læs mere

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås.

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 06-10-2014 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2014-0124284 Dokumentnr. 2014-0124284-17 Orientering vedrørende administration af delebilsordningen

Læs mere

Delebilisme som alternativ til privatbilismen

Delebilisme som alternativ til privatbilismen Delebilisme som alternativ til privatbilismen Privatbilismens naturlov? Der er mange, der forbinder stigningen i bilejerskabet, som en naturlov, der hænger sammen med et samfund i vækst. Denne tese er

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet

Trafikdage på Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet Workshop om delebilisme den 29.8-2000 Velkomst ved Nikolaj Holtermann, COWI, med en kort orientering om, hvor delebilerne er p.t.. På landsplan er der knap 1000 medlemmer

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Resultater af spørgeskemaundersøgelse Resultater af spørgeskemaundersøgelse Vi har opstillet resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i tre tabeller. Den første viser antallet af respondenter fordelt på de forskellige spørgsmål. Den næste

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)

Læs mere

Eldelebiler på hospitaler

Eldelebiler på hospitaler Eldelebiler på hospitaler Baggrund for projektet Efter at Glostrup Hospital havde været med i Formel M projektet omkring grøn mobilitet, ønskede hospitalet at få testet, hvordan en grøn mobilitets ordning

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Mindre CO2 og mindre trafik

Mindre CO2 og mindre trafik Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem, AFTALE OM NY PARKERINGSORDNING PÅ FREDERIKSBERG 1. Indledning Borgerne på Frederiksberg har gennem de senere år oplevet et øget pres på byens parkeringspladser. Det er blevet stadig vanskeligere for borgerne

Læs mere

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget

Læs mere

Miljøtrafikugen 2002 Kan vi lade bilen stå?

Miljøtrafikugen 2002 Kan vi lade bilen stå? Oplæg ved Miljøtrafikugen 2002 Kan vi lade bilen stå? Annette Egetoft, Københavns Kommune Carina Botoft, Hovedstadens Udviklingsråd Mål og krav Kampagne som optakt til Miljøtrafikugen 2002 Kan transportplanlægning

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Bethesda, Rømersgade 17, torsdag d. 5. februar 2015 kl. 17-19 Cirka 30 borgere og interessenter deltog i mødet. Pointer om ønsker og behov ift. parkering

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Deleøkonomiens betydning for statsvejnettet Claus Galbo-Jørgensen, Incentive Tina Kelberg Olsen, Vejdirektoratet

Deleøkonomiens betydning for statsvejnettet Claus Galbo-Jørgensen, Incentive Tina Kelberg Olsen, Vejdirektoratet Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE

PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE VEJFORUM 2016 TROELS ANDERSEN TA@ODENSE.DK 1 FRA EN STOR BY TIL EN STORBY Ny parkeringsstrategi. Kommunen har halvdelen af de 17.000 p-pladser i bymidten. Understøtte kommuneplanens

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Parkering 2015 - Bruttoliste

Parkering 2015 - Bruttoliste Parkering 2015 - Bruttoliste Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at udarbejde Parkering 2015, jf. aftale i Budget 2015 om, at der fremover udarbejdes en årlig parkeringsredegørelse forud for budgetforhandlingerne.

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort!

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Diskussion om at køre i bil på tjenesterejser Hovedspørgsmål Skriv to ideer til, hvad der kan få os til at bruge bilen mindre og samtidigt mere

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Opfølgning på bilafvænningskursus

Opfølgning på bilafvænningskursus Opfølgning på bilafvænningskursus Et møde til indsamling af erfaringer fra og kommentarer til bilafvænningskurset blev holdt godt et år efter kurset, nemlig den 11.11.2004. Forinden havde deltagerne udfyldt

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation.

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. Op på cyklen, Danmark! Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. 27. juli 2007 Indledning Danmark er allerede kendt som en ivrig cykelnation.

Læs mere

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Bilag 8c til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 7. februar 2012 Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Hvad Bilag 8c til Dagsorden er til møde en i Klima- og Energipolitisk

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

Følgende notat gør nærmere rede for finansieringsmulighederne gennem betalingsparkering.

Følgende notat gør nærmere rede for finansieringsmulighederne gennem betalingsparkering. Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. maj 2015 Journal nr. 14/27530 Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 13 24 E-mail pne@esbjergkommune.dk Finansiering af P-hus ved

Læs mere

En skattelettelse i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4 milliarder giver:

En skattelettelse i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4 milliarder giver: Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 8 Offentligt Kære trafikudvalg Teknologirådets rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport fra 2006 er halve sandheder baseret

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Fremtidig planlægning

Fremtidig planlægning Parkeringsforhold, Silkeborg midtby 10. september 2012 Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet, at der skal skabes mere liv i Silkeborg Bymidte. Derfor er der skabt et planlægningsgrundlag, som gør det muligt

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Nye trends inden for persontransportservices. Søren Saugstrup, MOE Tetraplan Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet

Nye trends inden for persontransportservices. Søren Saugstrup, MOE Tetraplan Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Nye trends inden for persontransportservices Søren Saugstrup, MOE Tetraplan Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet SEPTEMBER 2016 SIDE 1 OVERBLIK Internet of Things (IoT) Deleøkonomi Forskellige persontransporttjenester

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

Delebiler - mere miljøvenlig persontransport 1?

Delebiler - mere miljøvenlig persontransport 1? Delebiler - mere miljøvenlig persontransport 1? Ph.d. stud. Lise Norre, Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus e-mail: Lise.Norre@mar.hha.dk 1. Indledning Persontransporten vokser kraftigt

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Principper for betalingsparkering, Region Midtjyllands hospitaler.

Principper for betalingsparkering, Region Midtjyllands hospitaler. Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Aktivitets- og Investeringsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Principper for betalingsparkering,

Læs mere

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet

Læs mere

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Danske Busvognmænd. Kør-hjem-møde om miljøzonen Onsdag den 16. april 2008

Danske Busvognmænd. Kør-hjem-møde om miljøzonen Onsdag den 16. april 2008 Danske Busvognmænd Kørhjemmøde om miljøzonen Onsdag den 16. april 008 Busserne kan og skal være med til at forbedre Københavns miljø Reducerer trængslen i byen. Reducerer miljøbelastningen per person,

Læs mere

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne?

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne? Variable kørselsafgifter hvad mener brugerne? Mai-Britt Herslund Center for Trafik og Transport Danmarks Tekniske Universitet Bygning 115 2800 Lyngby. Telefon: 4525 1548 Telefax: 4593 6412 E-mail: mh@ctt.dtu.dk

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere