Hvordan fremmes delebilisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fremmes delebilisme"

Transkript

1 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes som en god følge af vækst og fremgang, der giver mennesker frihed. Alene i København er bilejerskabet steget med 40% over de sidste 10 år, hvilket fra politisk side imødekommes med milliardinvesteringer i trafikforbedringer og parkeringspladser. Men moderne forbrugere kører delebil. Delebilisme er en hastigt voksende trend i storbyer over hele verden, hvor tusinder af bilister har solgt bilen og meldt sig ind i delebilsforeninger. Hvis delebilsforeningernes medlemstilgang fortsætter som nu, vil mange tusind privatbiler blive skiftet ud med langt færre delebiler i løbet af de kommende år. Den voksende delebilisme blandt moderne byboere viser, at mange mennesker ikke har behov for at eje sin egen bil, for at føle frihed. Tværtimod er der mange borgere, som gerne vil have færre biler i byen, til fordel for gågader, stillegader og grønne pladser. Dette papir beskriver delebilismens potentiale og kommer med forslag til, hvordan samfundet med ganske få midler vil kunne fremme delebilismen og opnå store besparelser i fremtidige trafikinvesteringer. I Københavns Kommune har man f.eks. besluttet at bruge mere end 1.2 milliarder til at opføre 4000 parkeringspladser i p-huse. For en brøkdel af disse penge ville man kunne investere i delebilisme og dermed overflødiggøre nye parkeringsanlæg. Hvad er delebilisme 2 Delebilisme reducerer bilisme og forurening 2 Status på delebilismen lige nu 2 Vækstpotentiale 2 Miljøpotentiale 3 11 forslag til fremme af delebilisme 4 1. Faste holdepladser til delebiler 4 2. Parkeringsfordele 4 3. Skrotpræmie og salgspræmie 4 4. Starthjælp til nye foreninger og medlemmer 4 5. Samarbejde med kollektiv transport 4 6. Støtte til information og markedsføring 4 7. Støtte til it-udvikling, nøglesystemer, viden, osv Bolig med bil 5 9. Afgiftsreduktion / miljøpræmie Fremkommelighedsfordele Offentlig tjenestekørsel med delebiler 5 Mere information 5 Agenda 21 Center Indre Nørrebro - Blegdamsvej 4B - Tel Fax

2 Hvad er delebilisme At være delebilist er en mellemting mellem at være bilejer og ikke-bilejer, idet man melder sig ind i en forening, der giver brugsret til alle foreningens delebiler efter behov. Delebilerne har faste parkeringspladser tæt på medlemmernes boliger, og reserveres over internettet, helt ned til en time ad gangen. Der er forskellige biler at vælge imellem, og man betaler for det antal kilometer, man kører. Undersøgelser af delebilsforeningernes medlemmer viser, at delebilisme ikke blot er et billigt tilbud til borgere, der ikke har råd til at købe egen bil, men først og fremmest er en attraktiv livsstil for moderne byboere med bevidste transportvaner. Delebilisterne er typisk børnefamilier med videregående uddannelser og høj indkomst, som bor i byen, hvor cykel og bus er lettest i dagligdagen. Delebilisterne er altså borgere, som man kunne forvente ville anskaffe egen bil, og som generelt er underrepræsenterede blandt passagererne i kollektiv transport. Halvdelen af delebilisterne er forhenværende bilejere, som nu foretrækker at anvende cykel og kollektiv transport til hverdag og delebil til weekendture og storindkøb. Delebilisterne fortæller selv, at en vigtig grund til at være delebilist er, at man slipper for alt det bøvl, som følger med at eje og vedligeholde egen bil. Delebilisme reducerer bilisme og forurening Delebiler frigiver plads i byen. Alene i København Kommune er der over 3000 delebilister, der deles om ca. 100 biler. Da halvdelen af delebilisterne er tidligere bilejere er der frigjort 400 parkeringspladser, svarende til 3000 m2 kantstensparkering, som kan bruges til gågader og grønne pladser mv. Delebilisme reducerer ikke kun bilparken, men også det samlede antal kørte kilometer i bil. Erfaringer fra en række delebilsklubber over hele verden viser, at det totale antal kørte kilometer for delebilisterne er reduceret med en tredjedel efter de blev delebilister, inklusive øgningen hos den halvdel, som ikke havde bil før. Det er især de korte ture, der forsvinder. Det betyder mindre trængsel, mindre støj, mindre luftforurening og større trafiksikkerhed, og dermed færre offentlige udgifter til trafikforbedringer og forureningsbekæmpelse. Delebilisme giver flere passagerer i den kollektive trafik, da delebilisterne kun betaler for bilen, når de kører i den, og derfor opmuntres til at tage det offentlige eller cyklen, når det er lettest og billigst. I modsætning til bilejeren, der har betalt for at have bilen holdende, og derfor oplever kollektiv transport som dyrt og besværligt. Status på delebilismen lige nu Delebilismen vokser hurtigt over hele verden. Sweitz er længst fremme, og havde i 2006 i alt delebilister og 1950 biler. Der er næsten 4000 delebilister i Danmark, som deler ca. 200 delebiler. Det danske delebilsmarked dækkes af to typer foreninger. Der er 13 ikke-kommercielle delebilsforeninger, som dækker lokale byområder. De ikke-kommercielle foreninger har til sammen ca medlemmer og ca. 100 delebiler. Hertz Delebiler er en kommerciel delebilsforening med ca medlemmer og ca. 100 biler, og mange lokalafdelinger. Københavns delebiler har eksisteret næsten 4 år, og har nu 545 medlemmer, som deler 46 miljørigtige biler. Vi har små biler, store biler og varevogn. Foreningens medlemmer bestemmer hvilke biler, vi anskaffer, og nye holdepladser oprettes tæt på nye medlemmers boliger. De danske delebilsforeninger har sluttet sig sammen i Danske Delebiler, på tværs af kommercielle og ikkekommercielle foreninger. Danske Delebiler samarbejder med delebilsforeninger i hele verden. Der er enighed om, at alle delebilister skal kunne låne hinandens biler. Snart kan en københavnerfamilie køre tog til Aalborg, eller flyve til San Francisco, og hoppe ind i en delebil, når de kommer frem. Men der er stadig meget langt til et komplet net af delebiler. Langt fra alle danske byer har delebilsforeninger, og i de enkelte byer kan der være langt mellem delebilsholdepladserne. Vækstpotentiale Det kan betale sig at blive delebilist, hvis man har et kørselsbehov mellem 1000 og km om året. Delebilisme er først og fremmest en fordel i bysamfund, hvor bilkørsel er besværligt, kollektiv transport er veludbygget og afstandene cykelvenlige. En undersøgelse fra år 2000 viser, at en fjerdedel af alle danske kørekortsindehavere er potentielle delebilister, da de har et kørselsmønster, der gør delebilisme rentabelt, og samtidig bor i bysamfund af en hvis størrelse.

3 Delebiler er ikke kun til privatkørsel, idet tilbud til erhvervsdrivende er ved at blive udviklet. De private medlemmer bruger fortrinsvis bilerne i weekenderne, så erhvervskunder til hverdag vil medføre endnu bedre udnyttelse af bilerne. Især småvirksomheder med lille kørselsbehov er potentielle delebilister, men også store firmaer og institutioner, der har puljer af tjenestebiler vil kunne erstatte tjenestebilerne med delebiler og slippe for administration og vedligehold. I København er der aktuelt 8 medlemmer for hver delebil, og hver delebil erstatter 5 privatbiler. Udenlandske erfaringer viser, at ved flere medlemmer og tættere delebilspark kan behovet dækkes med én delebil per 25 medlemmer, hvilket erstatter endnu flere privatbiler og frigiver endnu flere parkeringspladser. Miljøpotentiale Hovedintentionerne bag delebilisme er, at alle delebiler skal være nye miljørigtige biler, og alle omkostninger skal betales via kilometerprisen, så man på ingen måde opmuntres til at køre længere end hensigtsmæssigt. Det betyder at medlemskab og timebetaling koster ret lidt, og at der ikke tilbydes rabatter og priser der inkluderer et antal kilometer i timeprisen eller medlemskabet. En undersøgelse af delebilisme i Øresundsregionen har beregnet en række fremtidige miljøkonsekvenser ved delebilisme i København: Såfremt 5 % af husstandene i Københavns og Frederiksbergs kommuner, dvs ud af husstande, bliver delebilister har det følgende konsekvenser: - Bilkørslen reduceres med kilometer om året. - Den kollektive trafik øges med millioner passagerkilometer om året. - CO2 reduceres med tons om året. - Der vil være 2400 færre biler i byen, idet 600 miljørigtige delebiler vil erstatte 3000 privatbiler af blandet kvalitet færre parkeringspladser frigiver m2 parkeringsplads eller m2 kantstensparkering.

4 11 forslag til fremme af delebilisme Nedenstående beskrives en række forslag til, hvordan samfundet kan reducere privatbilismen ved at give starthjælp til delebilismen. 1. Faste holdepladser til delebiler Delebilisme er kun attraktivt, hvis der holder en delebil lige i nærheden af min bolig. Et komplet delebilsnet forudsætter, at der er faste delebilsholdepladser ved alle boligområder. Delebilspladser bør indarbejdes i kommende lokalplaner. I byerne må der gerne afsættes plads til en håndfuld delebiler i hver anden gade, så det ikke er mangel på pladser, der forhindrer delebilismens udbredelse. Denne ordning er indført i Københavns Kommune i Delebilspladserne markeres med synlige standere, der udbreder kendskabet til delebilisme. Ved togstationer og andre trafikknudepunkter er det vigtigt med delebilspladser, så transportmidlerne kan kombineres optimalt. 2. Parkeringsfordele Delebilerne bør fritages for parkometerpenge og tidsbegrænsning. Københavns og Frederiksberg kommuner og mange andre støtter delebilismen med gratis p-licenser uden tidsbegrænsning. 3. Skrotpræmie og salgspræmie Borgere, der afskaffer deres privatbil for at melde sig ind i en delebilsforening, kan belønnes med præmie for at skrotte eller sælge bilen. Hvis skrotpræmien er f.eks. indmeldelsesgebyr og 2 års kontingent i Københavns Delebiler, vil det aktuelt koste kr. pr. bil, der skrottes. Til sammenligning koster et p-hus pr. parkeringsplads. Hvis disse penge bruges til skrotpræmier i stedet for, vil man for en p-plads pris kunne fjerne biler fra byen. 4. Starthjælp til nye foreninger og medlemmer Forudsætningen for at blive delebilist er, at der er delebilsholdepladser meget tæt på hjemmet. I dag er det kun få byer i Danmark, som har delebilsforeninger, og delebilisme er derfor først og fremmest et lokalt fænomen, som opstår hvis lokale ildsjæle knokler for det. Et landsdækkende delebilsnet, som dækker alle større boligområder, vil få delebilen til at fremstå som et blivende transportmiddel i Danmark. Offentlig støtte til oprettelse af nye delebilsforeninger vil opmuntre nye ildsjæle, og flere klubber vil styrke både kendskabet og troværdigheden. I San Francisco gav byrådet 15 millioner kroner i starthjælp til delebilsforeningen, hvilket gav 200 biler i løbet af et par år. Starthjælp kan også bestå i kampagner, hvor der gives offentligt tilskud til indmeldelsesomkostningerne for nye medlemmer. 5. Samarbejde med kollektiv transport Delebilisme er især relevant i lokalområder, der har velfungerende kollektiv transport, da delebilister typisk kun bruger bil et par gange om måneden. Udbygning af den kollektive transport vil derfor i sig selv gøre delebilisme mere attraktivt. I København og udlandet har man eksperimenteret med fælles markedsføring og gensidige rabatordninger, f.eks. gratis medlemskab af delebilsklub ved køb af kort til bus og tog, eller rabat i bus og tog for delebilister. 6. Støtte til information og markedsføring Delebilisme er stadig nyt, og mange borgere har aldrig hørt om det. Udbredelsen vokser ekspotentielt, idet flere medlemmer og flere biler lokker endnu flere til. Delebilisme kræver derfor meget markedsføring og opsøgende arbejde i startfasen, indtil det er så udbredt, at alle kender en delebilist, og delebilsholdepladserne er synlige tæt på ens egen bolig. Delebilisme er en ny tankegang og nye kørselsvaner. En barriere mod delebilisme er, at nuværende bilejere har en tendens til sammenligne kilometerprisen og glemme de store faste omkostninger, der er forbundet med at eje bilen. Der er derfor brug for information og kampagner, der kan synliggøre de reelle udgifter ved bilejerskab over for delebilisme. 7. Støtte til it-udvikling, nøglesystemer, viden, osv. En stor delebilsforening forudsætter et moderne internet-bookingsystem, der er forbundet med bilernes låsesystem, således at de rigtige medlemmer låser sig ind i de rigtige biler på de rigtige tidspunkter og faktureres korrekt.

5 De eksisterende delebilsforeninger har varierende it- og nøgle-løsninger, som er mere eller mindre under udvikling. Det er besluttet at medlemmer af én delebilsforening har brugsret til alle andre foreningers delebiler, men da booking- og nøglesystemer osv. ikke er integreret, skal hver enkelt ønske i dag håndteres og faktureres manuelt, hvilket er dyrt og besværligt. Der er brug for tværgående teknisk standardisering i samarbejde med de internationale spillere. For kommende delebilsforeninger vil det være en stor hjælp, hvis der findes en færdig itpakkeløsning inklusive ekspertbistand, der kan hjælpe med at opbygge drift og administration. Et fælles projekt kan forankres i Danske Delebiler, såfremt der kan gives støtte til ansættelse af relevante kompetencer. 8. Bolig med bil Nybyggeri skal i dag forsynes med mange dyre parkeringspladser til privatbiler. Delebilspladser vil give mindre parkeringsbehov, idet en delebil typisk erstatter 5 privatbiler. Et krav om delebilspladser med mulighed for reduktion af det samlede antal p-pladser vil kunne give billigere boliger og frigøre plads til rekreative områder. 9. Afgiftsreduktion / miljøpræmie Delebilisme kan belønnes med reduktion og fritagelse for relevante skatter og afgifter eller belønnes med præmier. Ud over den direkte gevinst for delebilisterne vil afgiftsreduktion og præmiering i sig selv være et kraftigt signal med stor reklameværdi, der viser at samfundet ønsker delebilismen. 10. Fremkommelighedsfordele Trafikpropper og køer er hverdag for bilister i København og andre større byer, og en vigtig årsag til, at delebilisterne har fravalgt egen bil, og foretrækker cykel og bus i dagligdagen. Delebilisme er med til at reducere trængslen, og kan med fordel belønnes ved at give særlige fordele i trafikken, f.eks. tilladelse til at benytte busbaner, chip til bussluser, osv. Såfremt der indføres roadpricing eller bompenge i Danmark er det vigtigt, at delebilister friholdes for betaling og adfærdsregulerende regler, da målet med roadpricing ikke er at ramme delebilister, som gennemsnitligt kun kører et par gange i måneden. 11. Offentlig tjenestekørsel med delebiler En del offentlige institutioner råder over tjenestebiler, mens andre bruger en del penge på taxaer til medarbejdere, der har ærinder ude i byen. Meget af denne kørsel vil med fordel kunne erstattes med delebiler, således at institutionerne kun skal betale for forbrug, og slipper for administration og vedligehold af egen bilpark. Delebiler som tjenestebiler vil betyde at samme bil kan være både tjenestebil og privatbil for samme medarbejder. Mellem hjem og job kører man som privat medlem, og på jobbet kører man under firmaets kundenummer. Har man morgenmøde ude i byen kan man tage nærmeste delebil direkte fra hjemmet til mødet, uden at skulle hente en tjenestebil på arbejdspladsen først. At anvende delebiler som tjenestebiler i offentlige institutioner vil gøre mange mennesker kendt med delebilismen, og vil styrke indtrykket af delebilismen som et troværdigt og stabilt alternativ til egen bil, både for private og virksomheder. Mere information Tal og påstande i dette papir kommer fra Københavns Delebilers egne registreringer, og fra følgende tre undersøgelser af delebilismens potentialer: - Bilpoolsstrategi för Øresundsregionen, Miløre Centre, Kombineret mobilitet, HUR, Evaluering af carsharing i Danmark, Miljøstyrelsen, 2000 Med venlig hilsen

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Resultater af spørgeskemaundersøgelse Resultater af spørgeskemaundersøgelse Vi har opstillet resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i tre tabeller. Den første viser antallet af respondenter fordelt på de forskellige spørgsmål. Den næste

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange biler, der var i 2012 fordelt på relevante afdelinger

Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange biler, der var i 2012 fordelt på relevante afdelinger BEREDSKABET Februar 2014 25113-14 hjj Indførelse af flådestyring i Frederikshavn Kommune 1. Økonomi Der er overført en besparelse på 1,5 mio. kr. på kommunens samlede kørselsbudget til Beredskabet i 2014.

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Bilag 8c til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 7. februar 2012 Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Hvad Bilag 8c til Dagsorden er til møde en i Klima- og Energipolitisk

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark.

Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark. Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark. Delebiler er i vækst og viser sig i stigende grad som én af løsningerne på transportens udfordringer, når det gælder

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum.

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. november 2014 offentlige rum For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

EVALUERING AF UDLÅNET AF LADCYKLER FRA MILJØPUNKT INDRE BY-CHRISTIANSHAVN I PERIODEN JULI 2012 TIL OKTOBER 2013 EVALUERING AF LADCYKEL- ORDNINGEN

EVALUERING AF UDLÅNET AF LADCYKLER FRA MILJØPUNKT INDRE BY-CHRISTIANSHAVN I PERIODEN JULI 2012 TIL OKTOBER 2013 EVALUERING AF LADCYKEL- ORDNINGEN EVALUERING AF UDLÅNET AF LADCYKLER FRA MILJØPUNKT INDRE BY-CHRISTIANSHAVN I PERIODEN JULI 2012 TIL OKTOBER 2013 EVALUERING AF LADCYKEL- ORDNINGEN Miljøpunkt Indre By - Christianshavn Rådhuspladsen 77 st.

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel.

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel. Resource Pack Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi Eksempel med Bolzano/Bozen supported by www.trendy-travel.eu Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Hvorfor vælge Erik Maibom A/S / leasingbilen.dk?

Hvorfor vælge Erik Maibom A/S / leasingbilen.dk? sælger-visitkort Hvorfor vælge Erik Maibom A/S / leasingbilen.dk? Lokale fagfolk giver bedre råd. Vi bor i Aalborg. Vi bor lige om hjørnet og tæt på vores kunder. Vi er jyder. Vi leverer ikke noget smart,

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

KOMBINERET MOBILITET?

KOMBINERET MOBILITET? KOMBINERET MOBILITET? RESULTATER FRA HUR S ELEKTRONISKE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DELEBILISTER I HOVEDSTADSREGIONEN, AUGUST-SEPTEMBER 2005 VERSION 1.2 8. NOVEMBER 2005 Godkendt af ledergruppen i HUR

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Gratis offentlig transport

Gratis offentlig transport Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget MPU alm. del - Bilag 110,TRU alm. del - Bilag 126 Offentligt Nr. 232 november 2006 Gratis offentlig transport Københavns trængselsproblemer udfordres af forslag

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne lovpligtige redegørelse for Frøs Herreds Sparekasses

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering. Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger

Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering. Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger April 2013 Indhold 1 Resumé og konklusioner... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Overordnet

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag.

Debatmøde. Projektgruppen arbejder på at afholde et offentligt debatmøde om forløbet af Bilfri Dag. Bilag 3 Oversigt over aktiviteter under Miljøtrafikugen 2004 Bilfri Dag fysiske foranstaltninger Bilfri Dag afholdes den onsdag 22. september mellem kl. 6.00 20.00, under forudsætning af Justitsministeriets

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på udendørs fællesområder Forslag om: Lade-standere til el-biler

Læs mere