Projekt Menneske er en dansk forsøgsinstitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Menneske er en dansk forsøgsinstitution"

Transkript

1 ANNAUSE KONGSTAD &JAN UMBORG MADSEN DNarkobehandlingen i "Projekt Menneske" i Danmark er opbygget med udgangspunkt i en italiensk behandlingsmodel. I denne artikel beskrives filosofien bag og principperne i denne model, som kaldes Ce.l.S. Forfatterne sammenfatter hovedprincippet som "Respekt for mennesket". Ce.I.S. - italiensk inspiration til narkobehandlingen i Danmark 1 Projekt Menneske er en dansk forsøgsinstitution på narkobehandlingsområdet, som arbejder med udgangspunkt i en behandlingsmodel udviklet af Centro Italiano di Solidarieta (Ce.I.S. - udtales "tjæis") i Rom. Etableringen af projektet startede, da det danske socialministerium uformelt henvendte sig til Københavns Kommune i foråret I Socialministeriet mente man, at der var brug for et alternativ til den Minnesota-behandling (I2-trins behandling), der på det tidspunkt var næsten enerådende indenfor døgnbehand Hng for narkomaner i Danmark. Socialministeriet søgte at realisere regeringens narkotikapolitik, som den havde fundet udtryk i en redegørelse, som den danske regering afgav til Folketinget i Her blev der lagt vægt på, at narkotikapolitikken bl.a. skulle sikre en bred vifte af behandlingstilbud til narkomanerne Oustitsministeriet m.fl. 1994). Projekt Menneske indskriver sig i en mangeårig forsøgstradition på det sociale område i Danmark. Forsøgsvirksomheden på det sociale område er et af udtrykkene for en omfattende omstillings- og ændringsstrategi, der må ses som en politisk reaktion på de problemer, den danske velfærdsstat løb ind i i starten af firserne. Den første store satsning var Socialministeriets Udviklingsmidler (SUM) , hvor der blev uddelt i alt 350 mio. kr. Med senere puljer har målet især været at tilgodese svagt stillede grupper, som det har været svært at tilgodese på lokalt niveau (se mere om forsøgsvirksomhed i Hegland (1994)). På narkotikaområdet vedtog Folketinget i 1994 at opruste behandlingssiden gennem fordeling af en pulje på 340 mio. kr. over en fireårig periode. Ved fordelingen af puljen tilgodesås såvel de kommunale behandlingssystemer som en række projekter, der blev fasdagt af Socialministeriet. Projekt Menneske var et af de centralt fasdagte initiativer, og der blev afsat knap 30 mio. kr. til projektet. 304 [ NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL ( 5-6)

2 Inspirationen til at anvende netop Ce.I.S som forbillede kom bl. a. fra en studierejse til Italien som Socialministeren og Folketingets socialudvalg foretog i Man besøgte en række narkobehandlingsinstitutioner, herunder Ce.I.S. Det er ikke første gang, at behandlingsmodeller- og erfaringer fra udlandet søges anvendt i dansk narko behandling. Den i Danmark vidt udbredte 12-trins behandling henter hovedsagelig sin inspiration i USA I forhold til anvendelsen afce.i.s.' behandlingsmodel i Danmark mener vi, at det er vigtigt at se nærmere på nogle af de fundamentale træk ved behandlingsrnodellen, ikke mindst set i lyset af, at den af forsøgsmagerne opfattes som et alternativ til netop 12-trinsbehandlingen. Vi vil derfor redegøre for hvordan italienerne selv ser på de vigtigste principper i Ce.I.S' behandlingsprogrammer - bl.a. den erklærede filosofi, sådan som den udtrykkes i opfattelsen af mennesket og af stofmisbrugeren. 3 Herudover vil vi give nogle eksempler på, hvordan de har generaliseret deres erfaringer med behandlingen af stofmisbrugere. Vi vil koncentrere os om den del af programmet, der skal overføres til Danmark, nemlig døgn behandlingen i bofællesskab og de dertil hørende motivations- og udslusningsfaser. Ce.I.S.' historiske udvikling Ce.I.S. startede for knapt 30 år siden som en løs sammenslutning af frivillige. På initiativ af præsten Mario Picchi, der arbejdede på Roms hovedbanegård, blev organisationen formelt stiftet i Ce.LS havde oprindelig ikke en narkobehandlingsinstitution, men var, hvad organisationens nuværende vicepræsident Juan Corelli kalder, et emergency-program: Aktiviteter rettet mod unge der begik 'mikrokriminalitet' og unge med prostitutionserfaringer samt deres familier.4 At Ce.I.S. påbegyndte arbejdet med narkomaner skyldtes først og fremmest to begivenheder. For det første at Vatikanets 2. konvent opfordrede til, at kirken skulle være konkret i det sociale arbejde og tage fat på problemernes årsager. For det andet at stofferne blev spredt i samfundet som et ledsagefænomen til 68- oprøret og hippiebevægelsen. I slutningen af70'erne oprettede Ce.I.S. sit første terapeutiske bofællesskab for narkomaner, San Carlo. Inspirationen til døgnbehandlingen blev hentet i den amerikanske Daytopmodel. Daytop blev ret direkte overført, og amerikanske rådgivere opholdt sig i en lang periode i Italien. I dag beskrives Daytop af Andrea Pilloni fra Ce.I.S som meget struktureret, meget hierarkisk og ret militaristisk.5 Naturligt nok, da Daytop var udviklet til at behandle vietnamveteraner, som var blevet afhængige af stoffer under krigen. Pilloni siger, at Daytop, der var udviklet i et temmelig konkurrencepræget og individualistisk samfund som det amerikanske, fungerede mindre godt i Italien, hvor familie og netværk spiller en større rolle. I forbindelse med en international konference i 1984 for terapeutiske samfund kom Ce.I.S. i kontakt med en gruppe behandlere, der med inspiration fra den engelske psykiater Maxwell Jones, havde udviklet en anden model for terapeutiske bofællesskaber. Som en reaktion på den stærke strukturering i Daytop-perioden, blev Daytop så at sige vendt på hovedet, således at den enkelte (mis)bruger blev det centrale omdrejningspunkr i sit eget behandlingsprojekt. Der blev lagt stor vægt på brugerinvolvering, på fleksibilitet og på individuelle udviklingsprocesser. Men opmærksomheden var i en periode koncentreret inden for bofællesskabets rammer, og de samfundsmæssige og sociale strukturer gled i baggrunden. Ce.I.S.' behandling har på baggrund af de tidligere erfaringer gradvist ændret sig til den nuværende. I dag er de terapeutiske bofælles- NORDISK ALKOHOL- & NARKOT1KATJDSKR1FT VOl (5-6) 1305

3 skaber mere åbne i forhold til brugernes verden udenfor. De kan efter en vis tid tage på weekendbesøg hos deres familie, og der sker en gradvis udslusning eller tilbagevenden til samfundet. Ce.I.S: nuværende behandlingsmodel betragtes ikke som endelig men som en model, der er under stadig udvikling. Denne udvikling sker vel at mærke under hensyntagen til den italienske kultur og den samfundsmæssige udvikling - herunder udviklingen på narkoscenen. I Ce.I.S. er narkoproblemet som samfundsfænomen genstand for stadig opmærksomhed og analyse, og den aktuelle analyse er, at misbruget er blevet stadig mere omfattende, stadig mere skjult og udbredt til stadig bredere kredse i befolkningen. Dem vi i Danmark tænker på, når vi taler om narkomaner, er de tungt belastede, som mere eller mindre lever på gaden, og som i vid udstrækning ernærer sig af kriminalitet og prostitution. Ce.I.S: billede af narkomaner er langt mere nuanceret. Misbrugeren findes i dag overalt. Hjemmegående husmødre misbruger psykofarmak-3., forretningsfolk misbruger kokain for at holde den gående, og en stor gruppe bruger stoffer til rekreative formål i weekenden. Som en følge af Ce.I.S: nuancerede billede af stofmisbrugere, ses disse ikke som en ensartet gruppe - narkomaner - men som individer, der af forskellige årsager misbruger stoffer. Ce.I.S. forholder sig også kritisk til de fremherskende problemløsningsstrategier. Aktuelt er offentlige metadonprograrnmer vokset eksplosivt i omfang i de senere år i Italien, og hos Ce.I.S. er man stærkt skeptiske over for denne udvikling (De Dominicis 1996). Metadonprograrnmerne opfattes hos Ce.I.S. som udtryk for, at der gives afkald på at opnå radikale forbedringer af misbrugernes sociale og eksistentielle situation, og man er bekymret for, at de positive elementer i harm reductionstrategien (afstandtagen fra moralske korstog og realistisk tilnærmelse til problemet) kan overskygges af de negative. Sideløbende med den "normalisering" af misbruget, der finder sted qua metadonprogrammerne, risikerer man at sænke solidaritetstærsklen overfor mennesker i vanskeligheder. Forsvaret for individets ret til at bruge stoffer peger ikke mod (samfunds)forandring, men kun mod tilpasning. Parallelt med dette ses de elementer af social kontrol, der indgår i metadonprogrammerne, som et tegn på, at formålet først og fremmest er at sikre borgerne fred og ro. Samfundet er ifølge Ce.I.S. i stadig større omfang blevet påvirket af stoffer. Eksistentielle kriser behandles med kemiske stoffer, og problemer bedøves med alkohol. Sabina Ruberto taler om den anden bølge af den store indespærring.6 I modsætning til tidligere, hvor indspærringen var fysisk, er der nu tale om en kemisk indespærring, der dels kan ses som kontrol fra samfundets side, dels som selvkontrol eller selvmedicinering. Som svar på den samfundsmæssige og sociale udvikling er der sket en omfattende differentiering af Ce.I.S.' behandlingsprogram. Ud over behandling i bofællesskab - hvoraf der nu er to - omfatter Ce.I.S: program i dag tilbagefaldsbehandling, et metadonprogram, et aftenprogram især rettet mod i øvrigt socialt velintegrerede personer, et program for unge, der dropper ud af skolen, et program for unge, der er psykisk syge, et program for stofmisbrugere fra fængsler, som udgør en stigende del af Ce.I.S: klientel, familiebehandling, træningsskole for behandlere samt hjælpearbejde i tredjeverdenslande. Opfattelsen af mennesket og misbrugeren Filosofien bag Ce.I.S: programmer formuleres af organisationen selv således: "The Ce.I.S. network of programs and services is based on a few common principles: that each per NORDISK ALKOHOL & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 14, 1997 (5 6 )

4 son is ultimately responsibie for himself and can - with help - find within himself the resources necessary for recovery and growth; that families and communities share the accountability for destructive problems that overtake the more vulnerable persons in our society and have a proper - and necessary - part to play in resolving these problems; that services offered through Ce.I.S. therapeutic-educational and community programs must be sufficiently flexible and individualized to meet the varying needs of persons and groups.... [E]ffofts go far beyond the fight against drugs. They aim at better human relations, healthier living and more meaningful communication with oneself and others." (Engelsksproget folder om Ce.I.S. 1995) Ce.I.S. er altså en hjælpeorganisation, og den primære målgruppe er ikke narkomaner, men mennesker med sociale og psykiske problemer. Hvad er mennesket da i følge Ce.I.S.? For det første må det siges, at den grundlæggende filosofi aldrig er blevet klart formuleret på grund af en vis modstand mod teoretisk fokusering og institutionens stærke orientering mod det konkrete (De Dominicis 1996). De Dominicis forsøger at rette op på dette forhold ved at lave en historisk analyse af forholdet mellem ideer og praksis i Ce.I.S. Han anfører, at Ce.I.S: grundlæggende udgangspunkt er en humanistisk eksistentialisme i forbindelse med det at hjælpe. Dette er centralt i hele institutionens historie. Som Pacchiarotti udtrykker det, lægges der hos Ce.I.S. vægt på det gådefulde og sammensatte i menneskets væsen i modsætning til andre mere forklarende og reducerende opfattelser (Pacchiarotti 1996). Dette menneske er lidende, og netop i lidelsen - eller rettere i forsøget på at undgå den - finder vi årsagen til misbruget. Med ideen om det lidende menneske finder vi også koblingen til den kristne tradition, der står stærkt i socialt hjælpearbejde i Italien. På grund af Ce.I.S: meget konkrete orientering mod selve behandlingen, har der i takt med udviklingen af modellen været en spænding mellem den grundlæggende filosofi og de konkrete behandlingspraktikker. De Dominicis inddeler Ce.I.S: udviklingshistorie i tre perioder, med hver sin menneskemodel. Den første periode falder sammen med institutionens opståen. Det var en tid, som var præget af eksistentielle og sociale spændinger, af diskussioner om de dominerende og autoritære værdier og af opdagelsen af nye horisonter. Udstødelsen af samfundet opstod som begreb og blev objekt for forskning og indgreb. Teorierne om indlæring og miljøets indflydelse vandt indpas og pegede på en model af et menneske med stækkede vinger. En model der - helt i pagt med tidsånden - placerede årsagerne til problemerne udenfor personen i den samfundsmæssige og sociale struktur. Den anden periode indledes med, at en del af medlemmerne af Ce.I.S. begynder at søge efter en praktisk metode, der kan anvendes i behandlingen af stofmisbruget. Valget faldt på Daytop-modellen, og det fik vidtrækkende konsekvenser for Ce.I.S: behandling. Den hierarkiske struktur indførtes i behandlingskollektivet San Carlo, og placeringen i hierarkiet var afhængig af hvor lang tid vedkommende havde tilbragt i behandlingen. øverst ledelsen, nederst de brugere, der lige var ankommet. Med Daytop indførtes Ms traditioner, hvor der ifølge De Dominicis blev lagt vægt på selvanklagen, ringe selvværd og skabelse af tilhørsforhold til gruppen gennem identifikation, og hvor alt intellektuelt blev betragtet med en vis aversion (De Dominicis 1996). Overtagelsen af sygdomsmodellen betød, at løsningen på misbruget anbragtes uden for selvet, og svaret på problemet bliver rehabilitering - at ændre opførsel til det traditionsbundne. De Dominicis mener, at menneskemodellen i denne fase var dybt negativ, streng og anklagende og alligevel samtidig storslået. Splittelsen mellem behandlingsmetoderne og institutionens grundlæggende idealer NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL ( 5-6) 1307

5 forstærkedes. Den stærke strukturering af behandlingen, vægten på effektiviteten og fokus på menneskets gøren på bekostning af menneskets væren, bragte efterhånden organisationen meget langt væk fra de oprindelige rødder - men skabte også forudsætningerne for det efterfølgende forløb. Den tredje periode - som Ce.I.S. stadig befinder sig i - karakteriseres som en fase af eksperimenterende modenhed. Med en afstandtagen fra flere af Daytopmodellens grundbegreber - f.eks. at alle misbrugere lider af den samme forudbestemte sygdom - introduceres en generel afslappethed over for en udvidelse af de grundlæggende teorier, og en åbenhed overfor forskellige forløb - både hvad angår de ydelser klienterne tilbydes og uddannelsesmæssigt for behandlerne. Den analytisk-individualiserende tilgang, som Maxwell Jones var eksponent for, var en slags modvægt til den foregående fase, men i det hele taget skete der det, at Ce.I.S. indledte en søgen efter sin egen model. Denne søgen er ikke afsluttet, men man kan overordnet sige, at Ce.I.S. i dag bygger på en pædagogisk model, hvor stofmisbruget ses i et læreproces perspektiv med forskellige udviklingsetaper, som misbrugerne har gennemlevet med ringe succes. Stofmisbrugerne er sårbare personer med sociale og relationelle problemer i forhold til familie, skole, arbejde og venner. I dag arbejdes der derfor med de problemer, der ligger bag misbruget, og med at styrke personerne til at kunne håndtere disse under devisen: Enhver skal finde sin egen vej. Principperne i behandlingsprogrammet En række karakteristika ved Ce.I.S: behandlingsbofællesskaber er allerede beskrevet af Skinhøj (1994). Det drejer sig blandt andet om, at man arbejder med en faseopdeling af behandlingen, at behandlingen kan være af varierende, men ofte lang varighed, og om at bofællesskaberne retter sig mod forskellige typer af klienter. Herudover har Skinhøj beskrevet reglerne, dagsprogrammet, og nogle af de terapeutiske teknikker, herunder den store vægt, der lægges på gruppen som terapeutisk redskab. Derfor skal vi her søge at uddybe nogle af de mere generelle principper omkring behandlingen. Det mest overordnede princip kan udtrykkes meget kort: respekt for mennesket. Denne respekr bør altid være til stede, derfor taler man på Ce.I.S. altid om forslag i respekt for det valg, brugerne selv foretager. Brugerne foreslås og opfordres til at deltage i forløb, hvor deres bevidsthed om handling og viden om, hvem de selv er, kan udvikles. Målet med programmerne er at skabe de bedste betingelser for mellemmenneskelig kontakt for at bidrage til en udvikling, der går i den retning, som personen selv ønsker. Ce.I.S: programmer - især bofællesskaberne - giver en bruger mulighed for at eksperimentere inden for beskyttede rammer. I øvrigt er der kun tre regler: ingen stoffer, ingen alkohol og ingen vold. Brugerens deltagelse foregår under fuld anonymitet over for omverdenen, og det er således forbudt gæster at ftlme eller fotografere under besøg i Ce.I.S.' institutioner. Dette er begrundet i, at de enkelte brugere i fremtiden frit skal kunne vælge, om de vil fortælle, at de har haft et stofmisbrug. Kernepunktet synes at være, at man ønsker at hjælpe brugerne til at finde en mening med tilværelsen, eller opdage den mening, der allerede er der? En grundlæggende ide er at koncentrere opmærksomheden om menneskets evne til at indhente erfaringer, og til selv at kunne finde betydningen af de gennemlevede erfaringer. Man taler hellere om opdragelse end om behandling, der skal fjerne visse fejl hos en person: "En opdragende terapi søger ikke at forandre personen, men søger at gøre udviklingen nemmere og NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL ( 5-6 )

6 [forbedre] evnen til at stå imod den psykosomatiske dimension på en måde, så personen kan acceptere sig selv og forbedre sig ud fra sit virkelige jeg." (Pacchiarotti 1996) Frem for at arbejde med at tilpasse personen til en bestemt behandlingsmodel, anses ethvert individ for at være unikt. Selve afhængigheden er ikke målet for behandlingen, det er derimod arbejdet med det, som værdsættes af brugerne - deres værdisystem. Stofmisbrugere har en hierarkisk rangordning af værdier, hvor stoffet står øverst. Andre værdier som familie, arbejde mv. er altid underordnede, eller måske helt fraværende. Alle mennesker er imidlertid afhængige af det, de værdsætter. Uafhængighed eksisterer ikke i de levendes verden, som Massimo Caci- 010 udtrykker det.8 Har vi mennesker en meget hierarkisk værdiorientering, og fjernes det vigtigste i vores liv (feks. ægtefællen eller karrieren), vil vi alle - uanset hvem vi er - komme i en krise. Målet i programmerne er derfor ikke primært at fjerne afhængigheden, men at erstatte den hierarkiske værdiorientering med en horisontal værdiorientering - det ene værdsatte erstattes af de mange værdsatte. Et andet resultat af udviklingsprocessen i Ce.I.S. er, at der er sket en rekonstruktion af behandlerens rolle. Pacchiarotti hævder, at man i dag i praksis har forladt det synspunkt, man tidligere havde, at behandleren er hævet over alle fejltagelser. I dag er det opfattelsen, at behandleren ikke skal være den styrende i forhold til den person, han skal hjælpe, men "i øjenhøjde" med personen (Pacchiarotti 1996). I arbejdet med at udvikle de praktiske retningslinier for behandlernes arbejde har især den amerikanske psykolog Carl Rogers været inspirator9. Tidligere sås stofmisbrugerne som umodne og uansvarlige personer, der hele tiden skulle have besked om, hvad de skulle gøre. Det anvendte terapeutiske redskab var konfrontationssamtalen, men den gav anledning til stor modstand fra brugernes side og resulterede i et stort frafald. Nu kan hjælpeforholdet karakteriseres ved, hvad Chialant kalder en terapeutisk alliance (Chialant 1996b). Brugerne ses som personer, der har løsningerne på problemerne i sig. Derfor bliver opgaven for behandlerne at skabe et klima, hvor brugerne kan udtrykke deres eget jeg, hvilket betyder at hjælpe brugerne til at realisere sig selv og til selvevaluering. Den empatiske lytten er sat i stedet for konfrontation. Den empatiske lytten kræver, at behandleren kan indleve sig i den andens følelser, som var det hans eller hendes egne. Dette kræver, at behandleren befrier sig fra sine egne værdier, normer og fordomme og dermed tillader den anden at være den, han eller hun er. Denne ændring af behandlernes funktion i relation til brugerne har også haft betydning for, hvordan Ce.I.S. nu opfatter motivationsprocessen. Ce.I.S. arbejder med udgangspunkt i Miller og Rollnicks teori (Miller & Rollnick 1991), at motivation er en dynamisk tilstand, hvilket vil sige, at den hele tiden ændres, og at den er svingende. IO Når en bruger henvender sig til Ce.I.S., har han eller hun oftest ingen klar fornemmelse af sit problem. Behandlerens første opgave er derfor at hjælpe brugeren til selv at erkende dette, og dernæst at hjælpe vedkommende til at tage en beslutning om at ændre sit liv. Dette sker gennem såkaldte motivationssamtaler. Diego Chialant understreger, at motivationssamtalen er det stik modsatte af en konfrontationssamtale. I takt med at brugerne bliver bevidste om deres problemer, vil de opleve en ambivalens, der kan beskrives som konflikten mellem at tilfredsstille en impuls (trangen til at tage stoffer) og nødvendigheden af at kontrollere denne impuls. Ambivalens - jeg vil/jeg vil ikke - opfattes på Ce.I.S. ikke som patologisk. Behandlerens opgave er at understøtte brugerne NORDISK AlKOHOl- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOl ( 5-6) 1309

7 i at træffe en beslutning om ændringer. Når en bruger træffer en beslutning om at ændre på sit liv, vil han ofte være modvillig over for at foretage ændringer på det konkrete plan og kun gå frem med små skridt. Behandlerens opgave bliver derfor at hjælpe brugeren med at finde en ændringsstrategi. Hvis dette lykkes, indtræder der en fase, hvor brugeren i konkrete handlinger - f.eks. måder at tale på og opføre sig på - forsøger at ændre sig. Behandleren skal her hjælpe brugeren med at virkeliggøre og fastholde ændringerne. I den efterfølgende fase prøver brugeren selv at fastholde de konkrete ændringer. Lykkes dette, er behandlerens opgave slut, lykkes det ikke, er det behandlerens opgave at opmuntre brugeren til at gå i gang igen. En bruger gennemgår normalt de forskellige faser i processen flere gange, ligesom tilbagefald til stofmisbrug er reglen frem for undtagelsen. De enkelte faser i behandlingsforløbet De enkelte faser i behandlingen kan illustreres ved nedenstående skema. 11 Vi skal knytte nogle uddybende kommentarer hertil. Indledningsvis må det understreges, at forløbet er idealtypisk, og at den enkelte brugers forløb kan afvige herfra. I øvrigt er der en glidende overgang mellem de enkelte faser. Målet med første fase, som foregår ambulant på Via Ambrosini i Rom, er at fremme motivationen hos brugerne til at ville ændre deres liv. Der skal skabes "en reel motivationsproces", der stimulerer brugerne til at fortsætte med at arbejde med deres indre værdier. Det andet formål med første fase er det Ce.I.S. kalder "orientering", som består i at brugerne - efter nærmere og fælles overvejelser - får det tilbud, der anses for bedst for netop dem. I løbet af den første fase indgås der en kontrakt mellem Ce.I.S. og brugerne, hvor rettigheder og pligter aftales. I den anden fase bor brugerne i et af bofællesskaberne, som ligger uden for Rom. Målet med denne fase er, at brugerne arbejder med deres følelser gennem dybtgående personligt arbejde. Der arbejdes ikke med at ændre brugernes følelser, men med at lære dem at administrere deres følelsesliv, således at følelser ikke fører til uhensigtsmæssige handlinger. Indgreb sker altid i forhold til adfærden, ikke i forhold til følelserne. 12 Det terapeutiske bofællesskab bygger på tre principper: l) at alle har en fælles målsætning - stoffrihed 2) at alle har været socialt udstødte - de skal derfor lære at elske sig selv og 3) at alle skal kende alles problemer - der skal være åbenhed omkring konflikter og konfrontationer såvel internt i gruppen som med samfundet udenfor. Tiden i bofællesskabet ses som en overgangsfase fra livet som stofmisbruger til livet i samfundet. Denne overgangsfase er sværere for nogle brugere end for andre, og bofællesskabet skal derfor give den tid og det rum, der er nødvendig for den enkelte. Jo mere lukket et bofællesskab er i forhold til omverdenen, jo mere besværlig er overgangen til livet udenfor imidlertid, fordi brugerne bliver afhængige af strukturen i bofællesskabet. Derfor er der brug for en fleksibel struktur, der er åben mod samfundet. Dette bringer imidlertid brugerne i permanent krise, så de tvinges til at tænke og finde nye måder at overleve på. De måder, brugerne håndterer forskellige situationer på, hjælper behandlerne til at vurdere brugernes forhold til omverdenen. I bofællesskabet arbejdes der ikke så meget med at forebygge kriser, som med at arbejde i selve krisen, idet det er her udviklingen foregår. Det vil derfor f.eks. være absurd med et forbud mod forelskelse inden for bofællesskabets rammer. Pardannelse og sex er derimod ikke tilladt, idet dette anses for at være en flugt fra egne problemer. I stedet arbejder man med de kri- 310 I NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. [4. [997 (5-6)

8 Brugerens forløb i Ce.I.S: bofællesskabsprogram Struktureltforløb Brugerens adfærd Brugerens sproglige udtryk Personlig tilstand/ forhold til andre Indgrebsmulighed Terapeutiske redskaber Mål l.fase: Er i forsvars- Ingen kan Lukket om sit Regler Samtaler/ Motivation position forstå mig indre/tilpasning grupper og orientering Vrede Det er de Bevidsthed om Give mulighed Fællesskabsfor andres skyld nogle følelser ad udtrykke dynamikker vrede og fysisk arbejde At "få fat" motivation og orientering Selvbevidsthed 2.fase: Viser Ingen Åben Give mulighed Roller i den Orientering Dybt person- smerten selvrespekt for at træffe valg sociale struktur mod fremtiden ligt arbejde Kender problemet Jeg er Definerer At skulle træffe Gruppedynamikker At give mening (sig selv) ansvarlig sit ansvar nye beslutninger og samtaler til eget liv 3.fase: Påtager sig sit Jeg kan gøre Vil være uafhengig At give lov til Udslusning "gamle" ansvar noget andet af strukturen at fejle Flere samtaler, færre grupper Jeg er okay, de andre er okay Total uafhængighed af strukturen ser, som næsten altid opstår i kølvandet på kærligheden. Den selvindsigt, brugerne får i den anden fase, opstår ikke først og fremmest på grund af den terapi, de eventuelt deltager i, men fordi bofællesskabet i sin helhed er terapeutisk. Ifølge Ce.I.S. er de vigtigste dynamikker og relationer, de der kan opstå mellem personerne i en sådan gruppe. Det vil sige, at det er den sociale struktur, der i sig selv virker terapeutisk. Bofællesskabet kan opdeles i en arbejdssektor og en terapeutisk sektor, og den gruppe, den enkelte bruger deltager i, er den samme i arbejdssektoren og den terapeutiske sektor. Yderligere er der grupper for brugere med fælles problemer - kvindegrupper, partnergrupper, forældregrupper etc. - og der er grupper for brugernes familie. Derudover deltager nogle brugere efter individuel vurdering i specielle terapigrupper f.eks. New Identity Processing, logo terapi eller psykodrama. Angelika Sollami fra bofællesskabet San Carlo beskriver strukturen som en cirkel, ikke som en pyramide. 13 Brugerne vælger selv hvilke arbejdsopgaver, de vil have i bofællesskabet, men valget skal dog godkendes af de andre medlemmer af bofællesskabet. Strukturen er fleksibel og tilpasser sig brugerne. Man ser på det enkelte individs historie, på hvilket problem han er en del af og på hvilke faglige kompetencer, han kan tilføre fællesskabet. Den tredje fase er opdelt i to stadier, hvor brugerne i det første stadium stadig bor i et bofællesskab og i det andet bor udenfor. I den første del af tredje fase arbejder brugerne som gruppeledere for nytilkomne brugere i modtagelsen i Via Ambrosini i Rom. Der er flere formål med dette. For det første møder brugerne stofmiljøet igen under kontrollerede forhold, for det andet får de mulighed for at give noget af det igen, som de har flet, for det tredje fungerer de som rollemodel for de nytilkomne, og for det fjerde afhjælpes Ce.I.S.' økonomiske og ressourcemæssige situation. I anden del af tredje fase startes jobsøgning, og der findes egen bolig. Deltagelse i aktivite- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOl (5-6) 1311

9 ter i Ce.I.S. nedtrappes over en periode, fra tre gruppemøder om ugen indtil møder og samtaler ikke længere er nødvendige. Det endelige mål er selvstændighed, som af Ce.I.S. defineres som evnen til at være sammen med andre (Pilloni 1996). Integrationsprocessen i det omgivende samfund kan tage ganske lang tid, idet hele den periode, hvor brugerne deltager i behandlingsprogrammet, kan vare fra to til fire år. 14 I øvrigt har man - i forhold til i megen anden stoffri behandling - et ret pragmatisk forhold til alkohol. Vin anses for at være en så rodfæstet del af hverdagskulturen i Italien, at det er nødvendigt at lære brugerne at omgås alkohol på en fornuftig måde efter behandlingen. Denne læreproces kan indebære, at brugerne helt må afholde sig fra at drikke. Ca. 70 pct. afce.i.s.' brugere må vælge denne løsning efter behandlingen. De restende 30 pct. kan drikke uden at blive afhængige af alkohol. Brugere, der efter behandlingen udvikler egentlig alkoholisme, henvises til at søge støtte i Ms fællesskaber. (ej. S.' famiiieprogram Siden begyndelsen af firserne, da man begyndte at arbejde med selvhjælpsgrupper for familiemedlemmer til stofmisbrugere, har arbejdet med familien bredt sig til alle de forskellige programmers faser. Ce.I.S. har i dag opbygget en selvstændig organisatorisk enhed, der tager sig af familiearbejdet i alle de forskellige programmer. Der er nogle grunde til, at arbejdet med familier har fået så stor en vægt i Ce.I.S.' programmer. Mennesket opfattes ikke kun som et individ, men også som en del af en gruppe, familien og samfundet. Familien anses for at være den del af samfundsstrukturen, hvor den grundlæggende socialisering foregår. Familien viderebringer kulturens grundlæggende værdier (Mele 1996). Der er også nogle strukturelle årsager til, at familiearbejdet vægtes højt. Milvea del Ghinda oplyser15, at i Italien er det almindeligt, at børn bliver boende hos forældre, indtil de gifter sig. I Rom er der mangel på boliger, og de, der findes, er dyre, endvidere er arbejdsløsheden høj. Dette kommer til at betyde, at der er en del, som gifter sig forholdsvist sent, så hjemmeboende "børn" kan være op til år gamle. Mange af de stofmisbrugere, som kommer til Ce.I.S., lever derfor i en familie, og de vender tilbage til den efter behandlingen. Spørgsmålet om hvordan familien fungerer i Italien besvares af Fabrizio Brauzzi med, 'at det er svært at klassificere familier'16, men at der tit er problemer med autoritet (forældrene har enten en laissez faire-holdning eller er for autoritære), og at der er besværligheder med kommunikationen i familien. Ce.I.S. vurderer, at den måde familien fungerer på i det moderne Italien, er årsagen til mange unges problemer med stoffer. Mange unge er usikre eller forvirrede omkring, hvad de skal identificere sig med. Den tidligste ungdom trækker i dag ofte i langdrag, det samme gør de symbiotiske bånd til familien, og dette gør det vanskeligt for den enkelte at selvstændiggøre sig. Unge søger efter modeller uden for familien at identificere sig med, at gribe fat i eller støtte sig til. De unge, der danner par i den overbevisning, at de kan hjælpe hinanden med vanskelighederne i overgangen til selvstændighedsperioden, vil ofte opleve, at deres problemer lægges oven i hinanden i stedet for at løses. Målet med Ce.I.S.' familiearbejde er at ændre på de bevidste og ubevidste sider af familiens liv, der vanskeliggør samlivet, kommunikationen og børnenes harmoniske opvækst (Mele 1996). Familien skal gøres til en med-behandler og spille en hovedrolle i misbrugerens forvandling. For at nå frem til dette må man få fami NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOl (S-6)

10 lien til at acceptere sin egen og misbrugerens sociale utilpassethed, og fa bevidstgjort familien om de problemer, der gik forud for narkoproblemet. Stofmisbrug ses som et symptom. Årsagen hertil skal afdækkes, således at de enkelte familiemedlemmers roller og de indre grænser i familiesystemet kan genoprettes. Ved behandlingens afslutning må familien hjælpes med at bryde forbindelsen til programmet og med at genoprette forbindelserne til det naturlige sociale netværk. Ce.I.S.' familiearbejde omfatter også parforhold, hvor den ene part i et forhold er stofmisbruger. Arbejdet med par anses for meget vigtigt, både hvad angår partnere til brugere i behandling, som f.eks. skal lære ikke at påtage sig en forældrefunktion i forhold til stofmisbrugeren. Også brugere, der har børn, som de har forsømt under deres misbrugsperiode, og tidligere brugere, der forbereder sig på at blive forældre, kan fa hjælp. Arbejdet med de pårørende foregår efter de samme principper som arbejdet med brugerne, det vil sige ud fra grundreglen om respekt for mennesket. Som i Ce.I.S.' øvrige programmer anses arbejdet med gruppen - ikke den individuelle terapi - for at være det vigtigste. Der er en række forskellige familiegrupper, såvel selvhjælpsgrupper - der ledes af pårørende, der har gennemlevet et behandlingsforløb - som grupper, der er ledet af behandlere fra Ce.I.S. Gruppernes indhold tilpasses deltagernes forudsætninger og de problemer, der opstår på forskellige tidspunkter i behandlingsforløbet. Ce.I.S. arbejder med klart definerede men alligevel fleksible roller og opgaver for familien omkring behandlingsforløbet. Ligesom det er tilfældet med brugerne, indgås der i motivationsfasen en kontrakt med familien. Kontrakten indebærer blandt andet, at familien til de brugere, der lever sammen med familien, hver morgen skal følge brugeren til Ce.I.S.' modtagelses center på Via Arnbrosini i Rom og hente vedkommende om aftenen Igen. I modtagelsesfasen deltager brugeren og dennes familie ikke i de samme grupper. Formålet med adskillelsen er at blokere de negative dynamikker, der har udviklet sig i familien. Når en bruger kommer ind i bofællesskabsfasen, sker der - især i begyndelsen - en indskrænkning i kontakten til familien. Begrundelsen herfor er, at mange familier har negative erfaringer med tidligere behandling. Derfor må kontakten vente, til der er sket solide ændringer hos brugeren. Herudover er det vigtigt, at familien deltager i programmet først og fremmest for sin egen skyld og ikke af hensyn til brugeren. Lidt om CeJ.S.' organisation Det er let at blive fascineret af Ce.I.S. Det er en tilsyneladende velfungerende organisation med et veluddannet, kompetent og kvalificeret personale. Ce.I.S. har som meget andet socialt arbejde i Italien sit udspring i tre former for social organisering: den katolske kirkes hjælpearbejde, den frivillige sammenslutning og familien. Ce.I.S. er altså ikke nogen offentlig institution underlagt traditionel politisk og forvaltningsmæssig styring. Ce.I.S. har nok et udstrakt samarbejde med offentlige myndigheder, men disse har ikke nogen overordnet myndighed i relation til organisationens interne forhold eller eksterne politik. Organisationen har på en lang række områder - fra konkrete forhold i dagligdagen til strategiske satsninger - et temmelig stort råderum. Ce.I.S.' samarbejdsrelationer er nærmere et ligeværdigt partnerskab end en hierarkisk relation, og dette gælder såvel offentlige myndigheder som andre organisationer såsom kirken, faglige organisationer, virksomheder. Et meget afgørende forhold er, at Ce.I.S. - med enkelte undtagelser - selv bestemmer, hvem man ønsker at tage i behandling. Bru- NORDISK AlKOHOl- & NARKOTIKATIDSKRIFT VDL (S-6) 1313

11 gere kan henvises fra offentlige myndigheder, men der foretages en konkret vurdering af den enkelte og dennes muligheder for at få gavn af den behandling, Ce.I.S. kan tilbyde. T æt sammenhængende med spørgsmålet om autonomi er spørgsmålet om, hvordan Ce.I.S.' forskellige aktiviteter finansieres. En del af pengene kommer fra Roms kommune og fra den offentlige sygesikring. Herudover kommer der frivillige bidrag fra private virksomheder og fra privatpersoner (Skinhøj 1994). Det kan hertil føjes, at bygninger i et vist omfang stilles til rådighed af kirken, og at en stor del af det internationale arbejde finansieres af EU- og FN-programmer. Brugernes arbejde er, som tidligere anført, vigtigt for organisationens økonomi, men også det frivillige arbejde - som er organiseret omkring Ce.I.S.' familieforening med medlemmer - har stor betydning. Familiemedlemmer til nuværende og tidligere brugere spiller en vigtig rolle som hjælpere på alle mulige niveauer lige fra chauffører og receptionister til organisatorer af materiel og økonomisk støtte. l? Den relative autonomi er formodentlig en af årsagerne til, at organisationen virker så dynamisk og indstillet på stadige forandringer. Dette er ikke ensbetydende med fravær af struktur. Vores besøg hos Ce.I.S. efterlader en klar fornemmelse af hierarki i organisationen, men strukturen er bygget op omkring feedbackprocesser, såvel op og ned gennem hierarkiet som på tværs af dette. Læreprocesser er således et centralt tema i organisationen både for kollektivet og på individniveau. Det er i denne forbindelse vigtigt at nævne, at der bruges mange ressourcer på uddannelse og supervision af personalet. En stadig personlig udvikling betragtes som en vigtig forudsætning for at være behandler i Ce.I.S. Alle ansatte trænes i en eller anden form for terapi, ikke primært for at de skal kunne arbejde med terapi, men for at give dem redskaber og styrke i deres arbejde. Den personlige udviklingsproces spiller også en vigtig rolle for holdningen til inddragelse af eksmisbrugere i behandlingen. De anses for at være vigtige og nødvendige som rollemodeller. Som tidligere omtalt hjælper brugere i udslusningsfasen brugere i tidligere faser. Ce.I.S. har også ansat eksmisbrugere, der arbejder som egentlige behandlere. Dette forudsætter dog, at de får en terapeutisk uddannelse og gennemgår en personlig udviklingsproces. I modsat fald er der risiko for, at de er for tæt på deres egne misbrugsproblemer. (ej.s.' behandlingsmodel i Danmark Når Ce.I.S. beskriver deres opfattelse af det internationale samarbejde, lyder det som følger: "The basic value which is the underpinning for Ce.I.S. international interventions is respect for the specific needs and culmres of each population. This calls for sensitivity to varying traditions, religions, priorities and the shifting rythms of each socio-economic context." (Engelsksproget folder om Ce.I.S. 1995). Ce.I.S.' måde at forholde sig til samarbejde med andre lande ligger altså helt på linie med den måde, de forholder sig til stofmisbrugere på. Da vi besøgte Ce.I.S., vidste en del af dem vi talte med, at vi havde til opgave at evaluere det danske Projekt Menneske. Flere af dem gav udtryk for, at Ce.I.S.' narko behandlingsmodel ikke direkte kan kopieres i et andet land. Vi mener det er et råd, som det er vigtigt at lytte til. Den komparative velfærdsstatsforskning har peget på, at vi i Danmark generelt set har en anden tradition end italienerne for, hvordan vi organiserer løsningen af de sociale opgaver, herunder behandlingen af stofmisbrugere (se Abrahamson 1993). Ansvaret for og udførelsen af det sociale arbejde i Italien ligger hovedsageligt på familien og på de lokale NORD[SK AlKOHOl- & NARKOTlKAT[DSKR[FT VDL [4. [997 (5-6)

12 netværk, herunder det kirkelige sociale arbejde og de frivillige hjælpeorganisationer. Den statslige og kommunale indsats er et supplement til dette. I Danmark anses socialpolitikken i høj grad for at være et statsligt og især kommunalt ansvar, både med hensyn til udførelse og fmansiering. Det danske system er professionaliseret, forstået på den måde, at det i høj grad er offentligt ansatte der forvalter og implementerer socialpolitikken. Selvom denne opfattelse af socialpolitikken i høj grad er blevet udfordret i de senere år,18 er en væsentlig faktor man må tage højde for når Ce.I.S.' behandlingsmodel skal anvendes i Danmark, at den samfundsmæssige organisering af det sociale arbejde er ret forskellig fra Italien. Et andet - og hermed sammenhængende - forhold er de forskellige familiemønstre i de to lande. I Rom er det ikke ualmindeligt at 'børn' bor sammen med deres forældre indtil års alderen, mens unge danskere ofte flytter hjemmefra i 20-års alderen. Tilknytningen til den biologiske familie har således for unge danske ofte en anden karakter, end den har for italienerne. Misbrugere med mange års misbrug bag sig vil ofte have afbrudt kontakten til familien eller have relationer til familien, der ikke kan bygges på i en behandlingsmæssig sammenhæng. Er der et stoffrit netværk vil det ofte være NA (Narcotics Anonymous). Indledningsvis nævnte vi, at Projekt Menneske p.t. er midt i forsøgsperioden. Mange forhold har spillet ind ved etableringen af institutionen. Der har været tale om en socialt kompliceret proces, hvor meget gensidigt har forudsat hinanden. Nogle forhold, hvor projektet adskiller sig fra Ce.I.S., er allerede synlige i projektet og i dets umiddelbare omverden. Det er forhold som brugergruppens baggrund, personalets sammensætning og uddannelse, familiernes betydning for og funktion i forholdet til brugerne, forholdet til det øvrige behandlingssystem (specielt omkting visitation af brugerne), projektets økonomi og øvrige ressourcer samt projektets struktur og organisation. I øjeblikket kunne meget tyde på, at det der kan overføres fra Ce.I.S.' behandlingsmodel er ideerne ogfilosofien, især ideen om at sætte det enkelte menneske i forgrunden, frem for misbruget. Jørgen Jepsen har i artiklen "Italiensk narkobehandling - på dansk?" Qepsen 1994) allerede været inde på dette (om end på et tidspunkt, hvor det endnu ikke var besluttet at oprette en dansk institution med forbillede i Ce.I.S.). Han diskuterer bl.a. forskelle mellem Italien og Danmark og finder, at den vigtigste lære fra italienerne ikke så meget ligger i den konktete opbygning af institutionen og behandlingsprogrammet som på et holdningsmæssigt og politisk plan: "Vi må lære dels af italienernes tålmodighed og tillid til menneskets potentiale, dels af deres medmenneskelige indstilling til også denne mest udstødte gruppe i samfundet. Det forekommer mærkværdigt, om mafiaens hjemland skulle være så meget bedre end den danske velfærdsstat til at præstere praktisk solidaritet med de svageste i samfundet. Den kommende udfordring til den danske narkobehandling er derfor primært af kulturel og humanistisk art. Vores samfund er ikke materielt fattigere end det italienske. Om det er åndeligt og kulturelt fartigere vil de kommende måneder og år vise." Oepsen 1994, 101) Der synes på den baggrund ikke at være megen fornuft eller rimelighed i, at Ce.I.S.' behandlingsprogram direkte anvendes som målestok for en vurdering af det danske forsøgs succes eller fiasko. I evalueringen må der tages højde for de særlige betingelser i den danske og københavnske virkelighed som forsøget skal fungere på. NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL ( 5-6) 1315

13 NOTER l. Artiklen er en revideret udgave af et arbejdspapir udsendt af Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet (Kongstad & Madsen 1997). 2. Det skal nævnes i denne forbindelse at behandling af stofmisbrugere i Danmark anses for at være en socialpolitisk foranstaltning, og altså hører under Socialministeriets resortområde. Andre dele af narkotikapolitikken hører under andre ministeriers resorter. F.eks. hører kontrolpolitikken under Justitsministeriet, mens den forebyggende indsats hører under Sundhedsministeriet. 3. Redegørelsen bygger bl.a. på et besøg vi foretog på Ce.I.S. i Rom i perioden 29. februar til 5. marts Redegørelsen bygger også på deltagelse i et intensivt 14-dages kursus, som Ce.I.S. afholdt i juni 1996 i København for personale og andre med tilknytning til Projekt Menneske. Se endvidere Jepsen (1994) og Skinhøj (1994). 4. Juan Corelli på møde hos Ce.I.S., Rom, 27. februar Mundtligt oplæg ved kursus om Ce.I.S. i København, 3. juni Mundtligt oplæg ved kursus om Ce.I.S. i København, 14. juni Ruberto definerer den første bølge af indespærring som den, hvor de, der var anderledes, blev indespærret i forskellige institutioner: sindsygehospitaler, anstalter for åndsvage etc. OvE Foucault m.fl.). 7. Inspirationen til denne forståelse er først og fremmest hentet fra den østriske psykiater Victor Frankl. Under et tre års ophold i Auschwitz havde han erfaret, at de, der overlevede, var dem som havde et mål eller en fremtid, de orienterede sig mod - de der kunne se en mening med livet (Frankl 1993, 29). På grundlag heraf udviklede Victor Frankllogoterapien. Samme konklusion er senere nået af andre, og som Frankl konstaterer, er spørgsmålet om meningen med tilværelsen centralt for det moderne menneske, også i situationer hvor det ikke er selve eksistensen, der står på spil. 8. Mundtligt oplæg ved kursus om Ce.I.S. i København, 7. juni Chialant (1996a) opstiller med udgangspunkt hos Rogers 12 punkter, som hindrer kommunikationen, når en person befinder sig i en problematisk situation. Man bør ikke: 1) Give ordrer, kommandere, dirigere 2) True, formane, advare 3) Moralisere, prædike 4) Tilbyde løsninger, råd, vejledninger 5) Argumentere, overtale med logik 6) Dømme, kritisere, bebrejde 7) Rose, vise tilfredshed 8) Latterliggøre, sætte etiket på, bruge klicheer 9) Tolke, analysere, diagnostisere 10) Forsikre, trøste 11) Undersøge, opspore 12) Skifte samtaleemne, bagatellisere, ironisere. 10. Mundtligt oplæg ved Diego Chialant på Ce.I.S.-kursus i København, 11. juni Gengivet efter oplæg af Massimo Caciolo på kursus om Ce.I.S. i København, 7. juni Ifølge Massimo Caciolo (ibid.) har mennesket fem grundlæggende følelser: vrede, kærlighed, nydelse, angst og glæde. 13. Angela Solami på møde i bofællesskabet San Carlo, 28. februar Der er tillige - selvom man er helt udsluset af programmet - mulighed for at vende tilbage til fællesskabet i en kortere eller længere periode. 15. Møde den 29. februar 1996 i Rom. 16. Mundtligt oplæg på kursus om Ce.I.S. i København, 4. juni Et af bofællesskaberne fik således gratis leverancer af kyllinger i tre år, idet en af brugernes forældre var indehaver af en større fødevarekoncern. 18. Et af formålene med den i indledningen omtalte forsøgsvirksomhed på det sociale område - herunder Projekt Menneske - er netop at bringe andre aktører på banen i det sociale arbejde: familie, lokale netværk, brugere, frivillige organisationer etc. HENVISNINGER Abrahamson, Peter (1993): Socialpolitikmodeller i Europa: forskelle og konvergens. Nordisk Sosialt Arbeid 1/93 Centro Italiano di Solidarieta, Rom (1995). Engelsksproget folder om Ce.I.S. Chialant, Diego (1996 a): Hindringer i kommunikationen. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom Chialant, Diego (1996 b): Karakteristik af et hjælpeforhold. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom De Dominicis, Andrea (1996): Ideen, forskningen og arbejdsånden. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom Frankl, Victor (1993): Det overhørte råb om NORDISK ALKOHOL & NARKOTIKATIDSKRIFT VDl (5-6 )

14 mening. Gyldendal Hegland, Tore Jacob (1994): Fra de tusind blomster til en målrettet virksomhed. Forlaget AL FUFF, Aalborg Universitet Jepsen, Jørgen (1994): Italiensk narkobehandling - på dansk? Skrifter fra Center for Rusmiddelforskning, Supplement I, Aarhus Universitetsforlag Justitsministeriet, Socialministeriet og Sundhedsministeriet (1994): Regeringens narkotikapolitiske redegørelse til Folketinget. 16. marts 1994 Mele, Francisco (1996): Ce.I.S. familieinstitution. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom Miller, William R. & Rollnick, Stephen (1991): Motivational interviewing : preparing people to change addictive behavior. New York: Guilford Press Pacchiarotti, Paolo (1996): Programmets teoretiske base. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom Pilloni, Andrea (1996): Tilbage til kaos. Den sociale tilbagevenden. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom Skinhøj, Kirsten Thue (1994): Behandlingen af stofmisbrugere i San Patrignano og Ce.I.S. Skrifter fra Center for Rusmiddelforskning, Supplement I, Aarhus Universitetsforlag. NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VDL (5-6) 1 317

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Svære alkoholskader er ingen hindring for et bedre liv Vores mål er at hjælpe mennesker, der er svært alkoholskadede,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere