Projekt Menneske er en dansk forsøgsinstitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Menneske er en dansk forsøgsinstitution"

Transkript

1 ANNAUSE KONGSTAD &JAN UMBORG MADSEN DNarkobehandlingen i "Projekt Menneske" i Danmark er opbygget med udgangspunkt i en italiensk behandlingsmodel. I denne artikel beskrives filosofien bag og principperne i denne model, som kaldes Ce.l.S. Forfatterne sammenfatter hovedprincippet som "Respekt for mennesket". Ce.I.S. - italiensk inspiration til narkobehandlingen i Danmark 1 Projekt Menneske er en dansk forsøgsinstitution på narkobehandlingsområdet, som arbejder med udgangspunkt i en behandlingsmodel udviklet af Centro Italiano di Solidarieta (Ce.I.S. - udtales "tjæis") i Rom. Etableringen af projektet startede, da det danske socialministerium uformelt henvendte sig til Københavns Kommune i foråret I Socialministeriet mente man, at der var brug for et alternativ til den Minnesota-behandling (I2-trins behandling), der på det tidspunkt var næsten enerådende indenfor døgnbehand Hng for narkomaner i Danmark. Socialministeriet søgte at realisere regeringens narkotikapolitik, som den havde fundet udtryk i en redegørelse, som den danske regering afgav til Folketinget i Her blev der lagt vægt på, at narkotikapolitikken bl.a. skulle sikre en bred vifte af behandlingstilbud til narkomanerne Oustitsministeriet m.fl. 1994). Projekt Menneske indskriver sig i en mangeårig forsøgstradition på det sociale område i Danmark. Forsøgsvirksomheden på det sociale område er et af udtrykkene for en omfattende omstillings- og ændringsstrategi, der må ses som en politisk reaktion på de problemer, den danske velfærdsstat løb ind i i starten af firserne. Den første store satsning var Socialministeriets Udviklingsmidler (SUM) , hvor der blev uddelt i alt 350 mio. kr. Med senere puljer har målet især været at tilgodese svagt stillede grupper, som det har været svært at tilgodese på lokalt niveau (se mere om forsøgsvirksomhed i Hegland (1994)). På narkotikaområdet vedtog Folketinget i 1994 at opruste behandlingssiden gennem fordeling af en pulje på 340 mio. kr. over en fireårig periode. Ved fordelingen af puljen tilgodesås såvel de kommunale behandlingssystemer som en række projekter, der blev fasdagt af Socialministeriet. Projekt Menneske var et af de centralt fasdagte initiativer, og der blev afsat knap 30 mio. kr. til projektet. 304 [ NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL ( 5-6)

2 Inspirationen til at anvende netop Ce.I.S som forbillede kom bl. a. fra en studierejse til Italien som Socialministeren og Folketingets socialudvalg foretog i Man besøgte en række narkobehandlingsinstitutioner, herunder Ce.I.S. Det er ikke første gang, at behandlingsmodeller- og erfaringer fra udlandet søges anvendt i dansk narko behandling. Den i Danmark vidt udbredte 12-trins behandling henter hovedsagelig sin inspiration i USA I forhold til anvendelsen afce.i.s.' behandlingsmodel i Danmark mener vi, at det er vigtigt at se nærmere på nogle af de fundamentale træk ved behandlingsrnodellen, ikke mindst set i lyset af, at den af forsøgsmagerne opfattes som et alternativ til netop 12-trinsbehandlingen. Vi vil derfor redegøre for hvordan italienerne selv ser på de vigtigste principper i Ce.I.S' behandlingsprogrammer - bl.a. den erklærede filosofi, sådan som den udtrykkes i opfattelsen af mennesket og af stofmisbrugeren. 3 Herudover vil vi give nogle eksempler på, hvordan de har generaliseret deres erfaringer med behandlingen af stofmisbrugere. Vi vil koncentrere os om den del af programmet, der skal overføres til Danmark, nemlig døgn behandlingen i bofællesskab og de dertil hørende motivations- og udslusningsfaser. Ce.I.S.' historiske udvikling Ce.I.S. startede for knapt 30 år siden som en løs sammenslutning af frivillige. På initiativ af præsten Mario Picchi, der arbejdede på Roms hovedbanegård, blev organisationen formelt stiftet i Ce.LS havde oprindelig ikke en narkobehandlingsinstitution, men var, hvad organisationens nuværende vicepræsident Juan Corelli kalder, et emergency-program: Aktiviteter rettet mod unge der begik 'mikrokriminalitet' og unge med prostitutionserfaringer samt deres familier.4 At Ce.I.S. påbegyndte arbejdet med narkomaner skyldtes først og fremmest to begivenheder. For det første at Vatikanets 2. konvent opfordrede til, at kirken skulle være konkret i det sociale arbejde og tage fat på problemernes årsager. For det andet at stofferne blev spredt i samfundet som et ledsagefænomen til 68- oprøret og hippiebevægelsen. I slutningen af70'erne oprettede Ce.I.S. sit første terapeutiske bofællesskab for narkomaner, San Carlo. Inspirationen til døgnbehandlingen blev hentet i den amerikanske Daytopmodel. Daytop blev ret direkte overført, og amerikanske rådgivere opholdt sig i en lang periode i Italien. I dag beskrives Daytop af Andrea Pilloni fra Ce.I.S som meget struktureret, meget hierarkisk og ret militaristisk.5 Naturligt nok, da Daytop var udviklet til at behandle vietnamveteraner, som var blevet afhængige af stoffer under krigen. Pilloni siger, at Daytop, der var udviklet i et temmelig konkurrencepræget og individualistisk samfund som det amerikanske, fungerede mindre godt i Italien, hvor familie og netværk spiller en større rolle. I forbindelse med en international konference i 1984 for terapeutiske samfund kom Ce.I.S. i kontakt med en gruppe behandlere, der med inspiration fra den engelske psykiater Maxwell Jones, havde udviklet en anden model for terapeutiske bofællesskaber. Som en reaktion på den stærke strukturering i Daytop-perioden, blev Daytop så at sige vendt på hovedet, således at den enkelte (mis)bruger blev det centrale omdrejningspunkr i sit eget behandlingsprojekt. Der blev lagt stor vægt på brugerinvolvering, på fleksibilitet og på individuelle udviklingsprocesser. Men opmærksomheden var i en periode koncentreret inden for bofællesskabets rammer, og de samfundsmæssige og sociale strukturer gled i baggrunden. Ce.I.S.' behandling har på baggrund af de tidligere erfaringer gradvist ændret sig til den nuværende. I dag er de terapeutiske bofælles- NORDISK ALKOHOL- & NARKOT1KATJDSKR1FT VOl (5-6) 1305

3 skaber mere åbne i forhold til brugernes verden udenfor. De kan efter en vis tid tage på weekendbesøg hos deres familie, og der sker en gradvis udslusning eller tilbagevenden til samfundet. Ce.I.S: nuværende behandlingsmodel betragtes ikke som endelig men som en model, der er under stadig udvikling. Denne udvikling sker vel at mærke under hensyntagen til den italienske kultur og den samfundsmæssige udvikling - herunder udviklingen på narkoscenen. I Ce.I.S. er narkoproblemet som samfundsfænomen genstand for stadig opmærksomhed og analyse, og den aktuelle analyse er, at misbruget er blevet stadig mere omfattende, stadig mere skjult og udbredt til stadig bredere kredse i befolkningen. Dem vi i Danmark tænker på, når vi taler om narkomaner, er de tungt belastede, som mere eller mindre lever på gaden, og som i vid udstrækning ernærer sig af kriminalitet og prostitution. Ce.I.S: billede af narkomaner er langt mere nuanceret. Misbrugeren findes i dag overalt. Hjemmegående husmødre misbruger psykofarmak-3., forretningsfolk misbruger kokain for at holde den gående, og en stor gruppe bruger stoffer til rekreative formål i weekenden. Som en følge af Ce.I.S: nuancerede billede af stofmisbrugere, ses disse ikke som en ensartet gruppe - narkomaner - men som individer, der af forskellige årsager misbruger stoffer. Ce.I.S. forholder sig også kritisk til de fremherskende problemløsningsstrategier. Aktuelt er offentlige metadonprograrnmer vokset eksplosivt i omfang i de senere år i Italien, og hos Ce.I.S. er man stærkt skeptiske over for denne udvikling (De Dominicis 1996). Metadonprograrnmerne opfattes hos Ce.I.S. som udtryk for, at der gives afkald på at opnå radikale forbedringer af misbrugernes sociale og eksistentielle situation, og man er bekymret for, at de positive elementer i harm reductionstrategien (afstandtagen fra moralske korstog og realistisk tilnærmelse til problemet) kan overskygges af de negative. Sideløbende med den "normalisering" af misbruget, der finder sted qua metadonprogrammerne, risikerer man at sænke solidaritetstærsklen overfor mennesker i vanskeligheder. Forsvaret for individets ret til at bruge stoffer peger ikke mod (samfunds)forandring, men kun mod tilpasning. Parallelt med dette ses de elementer af social kontrol, der indgår i metadonprogrammerne, som et tegn på, at formålet først og fremmest er at sikre borgerne fred og ro. Samfundet er ifølge Ce.I.S. i stadig større omfang blevet påvirket af stoffer. Eksistentielle kriser behandles med kemiske stoffer, og problemer bedøves med alkohol. Sabina Ruberto taler om den anden bølge af den store indespærring.6 I modsætning til tidligere, hvor indspærringen var fysisk, er der nu tale om en kemisk indespærring, der dels kan ses som kontrol fra samfundets side, dels som selvkontrol eller selvmedicinering. Som svar på den samfundsmæssige og sociale udvikling er der sket en omfattende differentiering af Ce.I.S.' behandlingsprogram. Ud over behandling i bofællesskab - hvoraf der nu er to - omfatter Ce.I.S: program i dag tilbagefaldsbehandling, et metadonprogram, et aftenprogram især rettet mod i øvrigt socialt velintegrerede personer, et program for unge, der dropper ud af skolen, et program for unge, der er psykisk syge, et program for stofmisbrugere fra fængsler, som udgør en stigende del af Ce.I.S: klientel, familiebehandling, træningsskole for behandlere samt hjælpearbejde i tredjeverdenslande. Opfattelsen af mennesket og misbrugeren Filosofien bag Ce.I.S: programmer formuleres af organisationen selv således: "The Ce.I.S. network of programs and services is based on a few common principles: that each per NORDISK ALKOHOL & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 14, 1997 (5 6 )

4 son is ultimately responsibie for himself and can - with help - find within himself the resources necessary for recovery and growth; that families and communities share the accountability for destructive problems that overtake the more vulnerable persons in our society and have a proper - and necessary - part to play in resolving these problems; that services offered through Ce.I.S. therapeutic-educational and community programs must be sufficiently flexible and individualized to meet the varying needs of persons and groups.... [E]ffofts go far beyond the fight against drugs. They aim at better human relations, healthier living and more meaningful communication with oneself and others." (Engelsksproget folder om Ce.I.S. 1995) Ce.I.S. er altså en hjælpeorganisation, og den primære målgruppe er ikke narkomaner, men mennesker med sociale og psykiske problemer. Hvad er mennesket da i følge Ce.I.S.? For det første må det siges, at den grundlæggende filosofi aldrig er blevet klart formuleret på grund af en vis modstand mod teoretisk fokusering og institutionens stærke orientering mod det konkrete (De Dominicis 1996). De Dominicis forsøger at rette op på dette forhold ved at lave en historisk analyse af forholdet mellem ideer og praksis i Ce.I.S. Han anfører, at Ce.I.S: grundlæggende udgangspunkt er en humanistisk eksistentialisme i forbindelse med det at hjælpe. Dette er centralt i hele institutionens historie. Som Pacchiarotti udtrykker det, lægges der hos Ce.I.S. vægt på det gådefulde og sammensatte i menneskets væsen i modsætning til andre mere forklarende og reducerende opfattelser (Pacchiarotti 1996). Dette menneske er lidende, og netop i lidelsen - eller rettere i forsøget på at undgå den - finder vi årsagen til misbruget. Med ideen om det lidende menneske finder vi også koblingen til den kristne tradition, der står stærkt i socialt hjælpearbejde i Italien. På grund af Ce.I.S: meget konkrete orientering mod selve behandlingen, har der i takt med udviklingen af modellen været en spænding mellem den grundlæggende filosofi og de konkrete behandlingspraktikker. De Dominicis inddeler Ce.I.S: udviklingshistorie i tre perioder, med hver sin menneskemodel. Den første periode falder sammen med institutionens opståen. Det var en tid, som var præget af eksistentielle og sociale spændinger, af diskussioner om de dominerende og autoritære værdier og af opdagelsen af nye horisonter. Udstødelsen af samfundet opstod som begreb og blev objekt for forskning og indgreb. Teorierne om indlæring og miljøets indflydelse vandt indpas og pegede på en model af et menneske med stækkede vinger. En model der - helt i pagt med tidsånden - placerede årsagerne til problemerne udenfor personen i den samfundsmæssige og sociale struktur. Den anden periode indledes med, at en del af medlemmerne af Ce.I.S. begynder at søge efter en praktisk metode, der kan anvendes i behandlingen af stofmisbruget. Valget faldt på Daytop-modellen, og det fik vidtrækkende konsekvenser for Ce.I.S: behandling. Den hierarkiske struktur indførtes i behandlingskollektivet San Carlo, og placeringen i hierarkiet var afhængig af hvor lang tid vedkommende havde tilbragt i behandlingen. øverst ledelsen, nederst de brugere, der lige var ankommet. Med Daytop indførtes Ms traditioner, hvor der ifølge De Dominicis blev lagt vægt på selvanklagen, ringe selvværd og skabelse af tilhørsforhold til gruppen gennem identifikation, og hvor alt intellektuelt blev betragtet med en vis aversion (De Dominicis 1996). Overtagelsen af sygdomsmodellen betød, at løsningen på misbruget anbragtes uden for selvet, og svaret på problemet bliver rehabilitering - at ændre opførsel til det traditionsbundne. De Dominicis mener, at menneskemodellen i denne fase var dybt negativ, streng og anklagende og alligevel samtidig storslået. Splittelsen mellem behandlingsmetoderne og institutionens grundlæggende idealer NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL ( 5-6) 1307

5 forstærkedes. Den stærke strukturering af behandlingen, vægten på effektiviteten og fokus på menneskets gøren på bekostning af menneskets væren, bragte efterhånden organisationen meget langt væk fra de oprindelige rødder - men skabte også forudsætningerne for det efterfølgende forløb. Den tredje periode - som Ce.I.S. stadig befinder sig i - karakteriseres som en fase af eksperimenterende modenhed. Med en afstandtagen fra flere af Daytopmodellens grundbegreber - f.eks. at alle misbrugere lider af den samme forudbestemte sygdom - introduceres en generel afslappethed over for en udvidelse af de grundlæggende teorier, og en åbenhed overfor forskellige forløb - både hvad angår de ydelser klienterne tilbydes og uddannelsesmæssigt for behandlerne. Den analytisk-individualiserende tilgang, som Maxwell Jones var eksponent for, var en slags modvægt til den foregående fase, men i det hele taget skete der det, at Ce.I.S. indledte en søgen efter sin egen model. Denne søgen er ikke afsluttet, men man kan overordnet sige, at Ce.I.S. i dag bygger på en pædagogisk model, hvor stofmisbruget ses i et læreproces perspektiv med forskellige udviklingsetaper, som misbrugerne har gennemlevet med ringe succes. Stofmisbrugerne er sårbare personer med sociale og relationelle problemer i forhold til familie, skole, arbejde og venner. I dag arbejdes der derfor med de problemer, der ligger bag misbruget, og med at styrke personerne til at kunne håndtere disse under devisen: Enhver skal finde sin egen vej. Principperne i behandlingsprogrammet En række karakteristika ved Ce.I.S: behandlingsbofællesskaber er allerede beskrevet af Skinhøj (1994). Det drejer sig blandt andet om, at man arbejder med en faseopdeling af behandlingen, at behandlingen kan være af varierende, men ofte lang varighed, og om at bofællesskaberne retter sig mod forskellige typer af klienter. Herudover har Skinhøj beskrevet reglerne, dagsprogrammet, og nogle af de terapeutiske teknikker, herunder den store vægt, der lægges på gruppen som terapeutisk redskab. Derfor skal vi her søge at uddybe nogle af de mere generelle principper omkring behandlingen. Det mest overordnede princip kan udtrykkes meget kort: respekt for mennesket. Denne respekr bør altid være til stede, derfor taler man på Ce.I.S. altid om forslag i respekt for det valg, brugerne selv foretager. Brugerne foreslås og opfordres til at deltage i forløb, hvor deres bevidsthed om handling og viden om, hvem de selv er, kan udvikles. Målet med programmerne er at skabe de bedste betingelser for mellemmenneskelig kontakt for at bidrage til en udvikling, der går i den retning, som personen selv ønsker. Ce.I.S: programmer - især bofællesskaberne - giver en bruger mulighed for at eksperimentere inden for beskyttede rammer. I øvrigt er der kun tre regler: ingen stoffer, ingen alkohol og ingen vold. Brugerens deltagelse foregår under fuld anonymitet over for omverdenen, og det er således forbudt gæster at ftlme eller fotografere under besøg i Ce.I.S.' institutioner. Dette er begrundet i, at de enkelte brugere i fremtiden frit skal kunne vælge, om de vil fortælle, at de har haft et stofmisbrug. Kernepunktet synes at være, at man ønsker at hjælpe brugerne til at finde en mening med tilværelsen, eller opdage den mening, der allerede er der? En grundlæggende ide er at koncentrere opmærksomheden om menneskets evne til at indhente erfaringer, og til selv at kunne finde betydningen af de gennemlevede erfaringer. Man taler hellere om opdragelse end om behandling, der skal fjerne visse fejl hos en person: "En opdragende terapi søger ikke at forandre personen, men søger at gøre udviklingen nemmere og NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL ( 5-6 )

6 [forbedre] evnen til at stå imod den psykosomatiske dimension på en måde, så personen kan acceptere sig selv og forbedre sig ud fra sit virkelige jeg." (Pacchiarotti 1996) Frem for at arbejde med at tilpasse personen til en bestemt behandlingsmodel, anses ethvert individ for at være unikt. Selve afhængigheden er ikke målet for behandlingen, det er derimod arbejdet med det, som værdsættes af brugerne - deres værdisystem. Stofmisbrugere har en hierarkisk rangordning af værdier, hvor stoffet står øverst. Andre værdier som familie, arbejde mv. er altid underordnede, eller måske helt fraværende. Alle mennesker er imidlertid afhængige af det, de værdsætter. Uafhængighed eksisterer ikke i de levendes verden, som Massimo Caci- 010 udtrykker det.8 Har vi mennesker en meget hierarkisk værdiorientering, og fjernes det vigtigste i vores liv (feks. ægtefællen eller karrieren), vil vi alle - uanset hvem vi er - komme i en krise. Målet i programmerne er derfor ikke primært at fjerne afhængigheden, men at erstatte den hierarkiske værdiorientering med en horisontal værdiorientering - det ene værdsatte erstattes af de mange værdsatte. Et andet resultat af udviklingsprocessen i Ce.I.S. er, at der er sket en rekonstruktion af behandlerens rolle. Pacchiarotti hævder, at man i dag i praksis har forladt det synspunkt, man tidligere havde, at behandleren er hævet over alle fejltagelser. I dag er det opfattelsen, at behandleren ikke skal være den styrende i forhold til den person, han skal hjælpe, men "i øjenhøjde" med personen (Pacchiarotti 1996). I arbejdet med at udvikle de praktiske retningslinier for behandlernes arbejde har især den amerikanske psykolog Carl Rogers været inspirator9. Tidligere sås stofmisbrugerne som umodne og uansvarlige personer, der hele tiden skulle have besked om, hvad de skulle gøre. Det anvendte terapeutiske redskab var konfrontationssamtalen, men den gav anledning til stor modstand fra brugernes side og resulterede i et stort frafald. Nu kan hjælpeforholdet karakteriseres ved, hvad Chialant kalder en terapeutisk alliance (Chialant 1996b). Brugerne ses som personer, der har løsningerne på problemerne i sig. Derfor bliver opgaven for behandlerne at skabe et klima, hvor brugerne kan udtrykke deres eget jeg, hvilket betyder at hjælpe brugerne til at realisere sig selv og til selvevaluering. Den empatiske lytten er sat i stedet for konfrontation. Den empatiske lytten kræver, at behandleren kan indleve sig i den andens følelser, som var det hans eller hendes egne. Dette kræver, at behandleren befrier sig fra sine egne værdier, normer og fordomme og dermed tillader den anden at være den, han eller hun er. Denne ændring af behandlernes funktion i relation til brugerne har også haft betydning for, hvordan Ce.I.S. nu opfatter motivationsprocessen. Ce.I.S. arbejder med udgangspunkt i Miller og Rollnicks teori (Miller & Rollnick 1991), at motivation er en dynamisk tilstand, hvilket vil sige, at den hele tiden ændres, og at den er svingende. IO Når en bruger henvender sig til Ce.I.S., har han eller hun oftest ingen klar fornemmelse af sit problem. Behandlerens første opgave er derfor at hjælpe brugeren til selv at erkende dette, og dernæst at hjælpe vedkommende til at tage en beslutning om at ændre sit liv. Dette sker gennem såkaldte motivationssamtaler. Diego Chialant understreger, at motivationssamtalen er det stik modsatte af en konfrontationssamtale. I takt med at brugerne bliver bevidste om deres problemer, vil de opleve en ambivalens, der kan beskrives som konflikten mellem at tilfredsstille en impuls (trangen til at tage stoffer) og nødvendigheden af at kontrollere denne impuls. Ambivalens - jeg vil/jeg vil ikke - opfattes på Ce.I.S. ikke som patologisk. Behandlerens opgave er at understøtte brugerne NORDISK AlKOHOl- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOl ( 5-6) 1309

7 i at træffe en beslutning om ændringer. Når en bruger træffer en beslutning om at ændre på sit liv, vil han ofte være modvillig over for at foretage ændringer på det konkrete plan og kun gå frem med små skridt. Behandlerens opgave bliver derfor at hjælpe brugeren med at finde en ændringsstrategi. Hvis dette lykkes, indtræder der en fase, hvor brugeren i konkrete handlinger - f.eks. måder at tale på og opføre sig på - forsøger at ændre sig. Behandleren skal her hjælpe brugeren med at virkeliggøre og fastholde ændringerne. I den efterfølgende fase prøver brugeren selv at fastholde de konkrete ændringer. Lykkes dette, er behandlerens opgave slut, lykkes det ikke, er det behandlerens opgave at opmuntre brugeren til at gå i gang igen. En bruger gennemgår normalt de forskellige faser i processen flere gange, ligesom tilbagefald til stofmisbrug er reglen frem for undtagelsen. De enkelte faser i behandlingsforløbet De enkelte faser i behandlingen kan illustreres ved nedenstående skema. 11 Vi skal knytte nogle uddybende kommentarer hertil. Indledningsvis må det understreges, at forløbet er idealtypisk, og at den enkelte brugers forløb kan afvige herfra. I øvrigt er der en glidende overgang mellem de enkelte faser. Målet med første fase, som foregår ambulant på Via Ambrosini i Rom, er at fremme motivationen hos brugerne til at ville ændre deres liv. Der skal skabes "en reel motivationsproces", der stimulerer brugerne til at fortsætte med at arbejde med deres indre værdier. Det andet formål med første fase er det Ce.I.S. kalder "orientering", som består i at brugerne - efter nærmere og fælles overvejelser - får det tilbud, der anses for bedst for netop dem. I løbet af den første fase indgås der en kontrakt mellem Ce.I.S. og brugerne, hvor rettigheder og pligter aftales. I den anden fase bor brugerne i et af bofællesskaberne, som ligger uden for Rom. Målet med denne fase er, at brugerne arbejder med deres følelser gennem dybtgående personligt arbejde. Der arbejdes ikke med at ændre brugernes følelser, men med at lære dem at administrere deres følelsesliv, således at følelser ikke fører til uhensigtsmæssige handlinger. Indgreb sker altid i forhold til adfærden, ikke i forhold til følelserne. 12 Det terapeutiske bofællesskab bygger på tre principper: l) at alle har en fælles målsætning - stoffrihed 2) at alle har været socialt udstødte - de skal derfor lære at elske sig selv og 3) at alle skal kende alles problemer - der skal være åbenhed omkring konflikter og konfrontationer såvel internt i gruppen som med samfundet udenfor. Tiden i bofællesskabet ses som en overgangsfase fra livet som stofmisbruger til livet i samfundet. Denne overgangsfase er sværere for nogle brugere end for andre, og bofællesskabet skal derfor give den tid og det rum, der er nødvendig for den enkelte. Jo mere lukket et bofællesskab er i forhold til omverdenen, jo mere besværlig er overgangen til livet udenfor imidlertid, fordi brugerne bliver afhængige af strukturen i bofællesskabet. Derfor er der brug for en fleksibel struktur, der er åben mod samfundet. Dette bringer imidlertid brugerne i permanent krise, så de tvinges til at tænke og finde nye måder at overleve på. De måder, brugerne håndterer forskellige situationer på, hjælper behandlerne til at vurdere brugernes forhold til omverdenen. I bofællesskabet arbejdes der ikke så meget med at forebygge kriser, som med at arbejde i selve krisen, idet det er her udviklingen foregår. Det vil derfor f.eks. være absurd med et forbud mod forelskelse inden for bofællesskabets rammer. Pardannelse og sex er derimod ikke tilladt, idet dette anses for at være en flugt fra egne problemer. I stedet arbejder man med de kri- 310 I NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. [4. [997 (5-6)

8 Brugerens forløb i Ce.I.S: bofællesskabsprogram Struktureltforløb Brugerens adfærd Brugerens sproglige udtryk Personlig tilstand/ forhold til andre Indgrebsmulighed Terapeutiske redskaber Mål l.fase: Er i forsvars- Ingen kan Lukket om sit Regler Samtaler/ Motivation position forstå mig indre/tilpasning grupper og orientering Vrede Det er de Bevidsthed om Give mulighed Fællesskabsfor andres skyld nogle følelser ad udtrykke dynamikker vrede og fysisk arbejde At "få fat" motivation og orientering Selvbevidsthed 2.fase: Viser Ingen Åben Give mulighed Roller i den Orientering Dybt person- smerten selvrespekt for at træffe valg sociale struktur mod fremtiden ligt arbejde Kender problemet Jeg er Definerer At skulle træffe Gruppedynamikker At give mening (sig selv) ansvarlig sit ansvar nye beslutninger og samtaler til eget liv 3.fase: Påtager sig sit Jeg kan gøre Vil være uafhengig At give lov til Udslusning "gamle" ansvar noget andet af strukturen at fejle Flere samtaler, færre grupper Jeg er okay, de andre er okay Total uafhængighed af strukturen ser, som næsten altid opstår i kølvandet på kærligheden. Den selvindsigt, brugerne får i den anden fase, opstår ikke først og fremmest på grund af den terapi, de eventuelt deltager i, men fordi bofællesskabet i sin helhed er terapeutisk. Ifølge Ce.I.S. er de vigtigste dynamikker og relationer, de der kan opstå mellem personerne i en sådan gruppe. Det vil sige, at det er den sociale struktur, der i sig selv virker terapeutisk. Bofællesskabet kan opdeles i en arbejdssektor og en terapeutisk sektor, og den gruppe, den enkelte bruger deltager i, er den samme i arbejdssektoren og den terapeutiske sektor. Yderligere er der grupper for brugere med fælles problemer - kvindegrupper, partnergrupper, forældregrupper etc. - og der er grupper for brugernes familie. Derudover deltager nogle brugere efter individuel vurdering i specielle terapigrupper f.eks. New Identity Processing, logo terapi eller psykodrama. Angelika Sollami fra bofællesskabet San Carlo beskriver strukturen som en cirkel, ikke som en pyramide. 13 Brugerne vælger selv hvilke arbejdsopgaver, de vil have i bofællesskabet, men valget skal dog godkendes af de andre medlemmer af bofællesskabet. Strukturen er fleksibel og tilpasser sig brugerne. Man ser på det enkelte individs historie, på hvilket problem han er en del af og på hvilke faglige kompetencer, han kan tilføre fællesskabet. Den tredje fase er opdelt i to stadier, hvor brugerne i det første stadium stadig bor i et bofællesskab og i det andet bor udenfor. I den første del af tredje fase arbejder brugerne som gruppeledere for nytilkomne brugere i modtagelsen i Via Ambrosini i Rom. Der er flere formål med dette. For det første møder brugerne stofmiljøet igen under kontrollerede forhold, for det andet får de mulighed for at give noget af det igen, som de har flet, for det tredje fungerer de som rollemodel for de nytilkomne, og for det fjerde afhjælpes Ce.I.S.' økonomiske og ressourcemæssige situation. I anden del af tredje fase startes jobsøgning, og der findes egen bolig. Deltagelse i aktivite- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOl (5-6) 1311

9 ter i Ce.I.S. nedtrappes over en periode, fra tre gruppemøder om ugen indtil møder og samtaler ikke længere er nødvendige. Det endelige mål er selvstændighed, som af Ce.I.S. defineres som evnen til at være sammen med andre (Pilloni 1996). Integrationsprocessen i det omgivende samfund kan tage ganske lang tid, idet hele den periode, hvor brugerne deltager i behandlingsprogrammet, kan vare fra to til fire år. 14 I øvrigt har man - i forhold til i megen anden stoffri behandling - et ret pragmatisk forhold til alkohol. Vin anses for at være en så rodfæstet del af hverdagskulturen i Italien, at det er nødvendigt at lære brugerne at omgås alkohol på en fornuftig måde efter behandlingen. Denne læreproces kan indebære, at brugerne helt må afholde sig fra at drikke. Ca. 70 pct. afce.i.s.' brugere må vælge denne løsning efter behandlingen. De restende 30 pct. kan drikke uden at blive afhængige af alkohol. Brugere, der efter behandlingen udvikler egentlig alkoholisme, henvises til at søge støtte i Ms fællesskaber. (ej. S.' famiiieprogram Siden begyndelsen af firserne, da man begyndte at arbejde med selvhjælpsgrupper for familiemedlemmer til stofmisbrugere, har arbejdet med familien bredt sig til alle de forskellige programmers faser. Ce.I.S. har i dag opbygget en selvstændig organisatorisk enhed, der tager sig af familiearbejdet i alle de forskellige programmer. Der er nogle grunde til, at arbejdet med familier har fået så stor en vægt i Ce.I.S.' programmer. Mennesket opfattes ikke kun som et individ, men også som en del af en gruppe, familien og samfundet. Familien anses for at være den del af samfundsstrukturen, hvor den grundlæggende socialisering foregår. Familien viderebringer kulturens grundlæggende værdier (Mele 1996). Der er også nogle strukturelle årsager til, at familiearbejdet vægtes højt. Milvea del Ghinda oplyser15, at i Italien er det almindeligt, at børn bliver boende hos forældre, indtil de gifter sig. I Rom er der mangel på boliger, og de, der findes, er dyre, endvidere er arbejdsløsheden høj. Dette kommer til at betyde, at der er en del, som gifter sig forholdsvist sent, så hjemmeboende "børn" kan være op til år gamle. Mange af de stofmisbrugere, som kommer til Ce.I.S., lever derfor i en familie, og de vender tilbage til den efter behandlingen. Spørgsmålet om hvordan familien fungerer i Italien besvares af Fabrizio Brauzzi med, 'at det er svært at klassificere familier'16, men at der tit er problemer med autoritet (forældrene har enten en laissez faire-holdning eller er for autoritære), og at der er besværligheder med kommunikationen i familien. Ce.I.S. vurderer, at den måde familien fungerer på i det moderne Italien, er årsagen til mange unges problemer med stoffer. Mange unge er usikre eller forvirrede omkring, hvad de skal identificere sig med. Den tidligste ungdom trækker i dag ofte i langdrag, det samme gør de symbiotiske bånd til familien, og dette gør det vanskeligt for den enkelte at selvstændiggøre sig. Unge søger efter modeller uden for familien at identificere sig med, at gribe fat i eller støtte sig til. De unge, der danner par i den overbevisning, at de kan hjælpe hinanden med vanskelighederne i overgangen til selvstændighedsperioden, vil ofte opleve, at deres problemer lægges oven i hinanden i stedet for at løses. Målet med Ce.I.S.' familiearbejde er at ændre på de bevidste og ubevidste sider af familiens liv, der vanskeliggør samlivet, kommunikationen og børnenes harmoniske opvækst (Mele 1996). Familien skal gøres til en med-behandler og spille en hovedrolle i misbrugerens forvandling. For at nå frem til dette må man få fami NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOl (S-6)

10 lien til at acceptere sin egen og misbrugerens sociale utilpassethed, og fa bevidstgjort familien om de problemer, der gik forud for narkoproblemet. Stofmisbrug ses som et symptom. Årsagen hertil skal afdækkes, således at de enkelte familiemedlemmers roller og de indre grænser i familiesystemet kan genoprettes. Ved behandlingens afslutning må familien hjælpes med at bryde forbindelsen til programmet og med at genoprette forbindelserne til det naturlige sociale netværk. Ce.I.S.' familiearbejde omfatter også parforhold, hvor den ene part i et forhold er stofmisbruger. Arbejdet med par anses for meget vigtigt, både hvad angår partnere til brugere i behandling, som f.eks. skal lære ikke at påtage sig en forældrefunktion i forhold til stofmisbrugeren. Også brugere, der har børn, som de har forsømt under deres misbrugsperiode, og tidligere brugere, der forbereder sig på at blive forældre, kan fa hjælp. Arbejdet med de pårørende foregår efter de samme principper som arbejdet med brugerne, det vil sige ud fra grundreglen om respekt for mennesket. Som i Ce.I.S.' øvrige programmer anses arbejdet med gruppen - ikke den individuelle terapi - for at være det vigtigste. Der er en række forskellige familiegrupper, såvel selvhjælpsgrupper - der ledes af pårørende, der har gennemlevet et behandlingsforløb - som grupper, der er ledet af behandlere fra Ce.I.S. Gruppernes indhold tilpasses deltagernes forudsætninger og de problemer, der opstår på forskellige tidspunkter i behandlingsforløbet. Ce.I.S. arbejder med klart definerede men alligevel fleksible roller og opgaver for familien omkring behandlingsforløbet. Ligesom det er tilfældet med brugerne, indgås der i motivationsfasen en kontrakt med familien. Kontrakten indebærer blandt andet, at familien til de brugere, der lever sammen med familien, hver morgen skal følge brugeren til Ce.I.S.' modtagelses center på Via Arnbrosini i Rom og hente vedkommende om aftenen Igen. I modtagelsesfasen deltager brugeren og dennes familie ikke i de samme grupper. Formålet med adskillelsen er at blokere de negative dynamikker, der har udviklet sig i familien. Når en bruger kommer ind i bofællesskabsfasen, sker der - især i begyndelsen - en indskrænkning i kontakten til familien. Begrundelsen herfor er, at mange familier har negative erfaringer med tidligere behandling. Derfor må kontakten vente, til der er sket solide ændringer hos brugeren. Herudover er det vigtigt, at familien deltager i programmet først og fremmest for sin egen skyld og ikke af hensyn til brugeren. Lidt om CeJ.S.' organisation Det er let at blive fascineret af Ce.I.S. Det er en tilsyneladende velfungerende organisation med et veluddannet, kompetent og kvalificeret personale. Ce.I.S. har som meget andet socialt arbejde i Italien sit udspring i tre former for social organisering: den katolske kirkes hjælpearbejde, den frivillige sammenslutning og familien. Ce.I.S. er altså ikke nogen offentlig institution underlagt traditionel politisk og forvaltningsmæssig styring. Ce.I.S. har nok et udstrakt samarbejde med offentlige myndigheder, men disse har ikke nogen overordnet myndighed i relation til organisationens interne forhold eller eksterne politik. Organisationen har på en lang række områder - fra konkrete forhold i dagligdagen til strategiske satsninger - et temmelig stort råderum. Ce.I.S.' samarbejdsrelationer er nærmere et ligeværdigt partnerskab end en hierarkisk relation, og dette gælder såvel offentlige myndigheder som andre organisationer såsom kirken, faglige organisationer, virksomheder. Et meget afgørende forhold er, at Ce.I.S. - med enkelte undtagelser - selv bestemmer, hvem man ønsker at tage i behandling. Bru- NORDISK AlKOHOl- & NARKOTIKATIDSKRIFT VDL (S-6) 1313

11 gere kan henvises fra offentlige myndigheder, men der foretages en konkret vurdering af den enkelte og dennes muligheder for at få gavn af den behandling, Ce.I.S. kan tilbyde. T æt sammenhængende med spørgsmålet om autonomi er spørgsmålet om, hvordan Ce.I.S.' forskellige aktiviteter finansieres. En del af pengene kommer fra Roms kommune og fra den offentlige sygesikring. Herudover kommer der frivillige bidrag fra private virksomheder og fra privatpersoner (Skinhøj 1994). Det kan hertil føjes, at bygninger i et vist omfang stilles til rådighed af kirken, og at en stor del af det internationale arbejde finansieres af EU- og FN-programmer. Brugernes arbejde er, som tidligere anført, vigtigt for organisationens økonomi, men også det frivillige arbejde - som er organiseret omkring Ce.I.S.' familieforening med medlemmer - har stor betydning. Familiemedlemmer til nuværende og tidligere brugere spiller en vigtig rolle som hjælpere på alle mulige niveauer lige fra chauffører og receptionister til organisatorer af materiel og økonomisk støtte. l? Den relative autonomi er formodentlig en af årsagerne til, at organisationen virker så dynamisk og indstillet på stadige forandringer. Dette er ikke ensbetydende med fravær af struktur. Vores besøg hos Ce.I.S. efterlader en klar fornemmelse af hierarki i organisationen, men strukturen er bygget op omkring feedbackprocesser, såvel op og ned gennem hierarkiet som på tværs af dette. Læreprocesser er således et centralt tema i organisationen både for kollektivet og på individniveau. Det er i denne forbindelse vigtigt at nævne, at der bruges mange ressourcer på uddannelse og supervision af personalet. En stadig personlig udvikling betragtes som en vigtig forudsætning for at være behandler i Ce.I.S. Alle ansatte trænes i en eller anden form for terapi, ikke primært for at de skal kunne arbejde med terapi, men for at give dem redskaber og styrke i deres arbejde. Den personlige udviklingsproces spiller også en vigtig rolle for holdningen til inddragelse af eksmisbrugere i behandlingen. De anses for at være vigtige og nødvendige som rollemodeller. Som tidligere omtalt hjælper brugere i udslusningsfasen brugere i tidligere faser. Ce.I.S. har også ansat eksmisbrugere, der arbejder som egentlige behandlere. Dette forudsætter dog, at de får en terapeutisk uddannelse og gennemgår en personlig udviklingsproces. I modsat fald er der risiko for, at de er for tæt på deres egne misbrugsproblemer. (ej.s.' behandlingsmodel i Danmark Når Ce.I.S. beskriver deres opfattelse af det internationale samarbejde, lyder det som følger: "The basic value which is the underpinning for Ce.I.S. international interventions is respect for the specific needs and culmres of each population. This calls for sensitivity to varying traditions, religions, priorities and the shifting rythms of each socio-economic context." (Engelsksproget folder om Ce.I.S. 1995). Ce.I.S.' måde at forholde sig til samarbejde med andre lande ligger altså helt på linie med den måde, de forholder sig til stofmisbrugere på. Da vi besøgte Ce.I.S., vidste en del af dem vi talte med, at vi havde til opgave at evaluere det danske Projekt Menneske. Flere af dem gav udtryk for, at Ce.I.S.' narko behandlingsmodel ikke direkte kan kopieres i et andet land. Vi mener det er et råd, som det er vigtigt at lytte til. Den komparative velfærdsstatsforskning har peget på, at vi i Danmark generelt set har en anden tradition end italienerne for, hvordan vi organiserer løsningen af de sociale opgaver, herunder behandlingen af stofmisbrugere (se Abrahamson 1993). Ansvaret for og udførelsen af det sociale arbejde i Italien ligger hovedsageligt på familien og på de lokale NORD[SK AlKOHOl- & NARKOTlKAT[DSKR[FT VDL [4. [997 (5-6)

12 netværk, herunder det kirkelige sociale arbejde og de frivillige hjælpeorganisationer. Den statslige og kommunale indsats er et supplement til dette. I Danmark anses socialpolitikken i høj grad for at være et statsligt og især kommunalt ansvar, både med hensyn til udførelse og fmansiering. Det danske system er professionaliseret, forstået på den måde, at det i høj grad er offentligt ansatte der forvalter og implementerer socialpolitikken. Selvom denne opfattelse af socialpolitikken i høj grad er blevet udfordret i de senere år,18 er en væsentlig faktor man må tage højde for når Ce.I.S.' behandlingsmodel skal anvendes i Danmark, at den samfundsmæssige organisering af det sociale arbejde er ret forskellig fra Italien. Et andet - og hermed sammenhængende - forhold er de forskellige familiemønstre i de to lande. I Rom er det ikke ualmindeligt at 'børn' bor sammen med deres forældre indtil års alderen, mens unge danskere ofte flytter hjemmefra i 20-års alderen. Tilknytningen til den biologiske familie har således for unge danske ofte en anden karakter, end den har for italienerne. Misbrugere med mange års misbrug bag sig vil ofte have afbrudt kontakten til familien eller have relationer til familien, der ikke kan bygges på i en behandlingsmæssig sammenhæng. Er der et stoffrit netværk vil det ofte være NA (Narcotics Anonymous). Indledningsvis nævnte vi, at Projekt Menneske p.t. er midt i forsøgsperioden. Mange forhold har spillet ind ved etableringen af institutionen. Der har været tale om en socialt kompliceret proces, hvor meget gensidigt har forudsat hinanden. Nogle forhold, hvor projektet adskiller sig fra Ce.I.S., er allerede synlige i projektet og i dets umiddelbare omverden. Det er forhold som brugergruppens baggrund, personalets sammensætning og uddannelse, familiernes betydning for og funktion i forholdet til brugerne, forholdet til det øvrige behandlingssystem (specielt omkting visitation af brugerne), projektets økonomi og øvrige ressourcer samt projektets struktur og organisation. I øjeblikket kunne meget tyde på, at det der kan overføres fra Ce.I.S.' behandlingsmodel er ideerne ogfilosofien, især ideen om at sætte det enkelte menneske i forgrunden, frem for misbruget. Jørgen Jepsen har i artiklen "Italiensk narkobehandling - på dansk?" Qepsen 1994) allerede været inde på dette (om end på et tidspunkt, hvor det endnu ikke var besluttet at oprette en dansk institution med forbillede i Ce.I.S.). Han diskuterer bl.a. forskelle mellem Italien og Danmark og finder, at den vigtigste lære fra italienerne ikke så meget ligger i den konktete opbygning af institutionen og behandlingsprogrammet som på et holdningsmæssigt og politisk plan: "Vi må lære dels af italienernes tålmodighed og tillid til menneskets potentiale, dels af deres medmenneskelige indstilling til også denne mest udstødte gruppe i samfundet. Det forekommer mærkværdigt, om mafiaens hjemland skulle være så meget bedre end den danske velfærdsstat til at præstere praktisk solidaritet med de svageste i samfundet. Den kommende udfordring til den danske narkobehandling er derfor primært af kulturel og humanistisk art. Vores samfund er ikke materielt fattigere end det italienske. Om det er åndeligt og kulturelt fartigere vil de kommende måneder og år vise." Oepsen 1994, 101) Der synes på den baggrund ikke at være megen fornuft eller rimelighed i, at Ce.I.S.' behandlingsprogram direkte anvendes som målestok for en vurdering af det danske forsøgs succes eller fiasko. I evalueringen må der tages højde for de særlige betingelser i den danske og københavnske virkelighed som forsøget skal fungere på. NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL ( 5-6) 1315

13 NOTER l. Artiklen er en revideret udgave af et arbejdspapir udsendt af Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet (Kongstad & Madsen 1997). 2. Det skal nævnes i denne forbindelse at behandling af stofmisbrugere i Danmark anses for at være en socialpolitisk foranstaltning, og altså hører under Socialministeriets resortområde. Andre dele af narkotikapolitikken hører under andre ministeriers resorter. F.eks. hører kontrolpolitikken under Justitsministeriet, mens den forebyggende indsats hører under Sundhedsministeriet. 3. Redegørelsen bygger bl.a. på et besøg vi foretog på Ce.I.S. i Rom i perioden 29. februar til 5. marts Redegørelsen bygger også på deltagelse i et intensivt 14-dages kursus, som Ce.I.S. afholdt i juni 1996 i København for personale og andre med tilknytning til Projekt Menneske. Se endvidere Jepsen (1994) og Skinhøj (1994). 4. Juan Corelli på møde hos Ce.I.S., Rom, 27. februar Mundtligt oplæg ved kursus om Ce.I.S. i København, 3. juni Mundtligt oplæg ved kursus om Ce.I.S. i København, 14. juni Ruberto definerer den første bølge af indespærring som den, hvor de, der var anderledes, blev indespærret i forskellige institutioner: sindsygehospitaler, anstalter for åndsvage etc. OvE Foucault m.fl.). 7. Inspirationen til denne forståelse er først og fremmest hentet fra den østriske psykiater Victor Frankl. Under et tre års ophold i Auschwitz havde han erfaret, at de, der overlevede, var dem som havde et mål eller en fremtid, de orienterede sig mod - de der kunne se en mening med livet (Frankl 1993, 29). På grundlag heraf udviklede Victor Frankllogoterapien. Samme konklusion er senere nået af andre, og som Frankl konstaterer, er spørgsmålet om meningen med tilværelsen centralt for det moderne menneske, også i situationer hvor det ikke er selve eksistensen, der står på spil. 8. Mundtligt oplæg ved kursus om Ce.I.S. i København, 7. juni Chialant (1996a) opstiller med udgangspunkt hos Rogers 12 punkter, som hindrer kommunikationen, når en person befinder sig i en problematisk situation. Man bør ikke: 1) Give ordrer, kommandere, dirigere 2) True, formane, advare 3) Moralisere, prædike 4) Tilbyde løsninger, råd, vejledninger 5) Argumentere, overtale med logik 6) Dømme, kritisere, bebrejde 7) Rose, vise tilfredshed 8) Latterliggøre, sætte etiket på, bruge klicheer 9) Tolke, analysere, diagnostisere 10) Forsikre, trøste 11) Undersøge, opspore 12) Skifte samtaleemne, bagatellisere, ironisere. 10. Mundtligt oplæg ved Diego Chialant på Ce.I.S.-kursus i København, 11. juni Gengivet efter oplæg af Massimo Caciolo på kursus om Ce.I.S. i København, 7. juni Ifølge Massimo Caciolo (ibid.) har mennesket fem grundlæggende følelser: vrede, kærlighed, nydelse, angst og glæde. 13. Angela Solami på møde i bofællesskabet San Carlo, 28. februar Der er tillige - selvom man er helt udsluset af programmet - mulighed for at vende tilbage til fællesskabet i en kortere eller længere periode. 15. Møde den 29. februar 1996 i Rom. 16. Mundtligt oplæg på kursus om Ce.I.S. i København, 4. juni Et af bofællesskaberne fik således gratis leverancer af kyllinger i tre år, idet en af brugernes forældre var indehaver af en større fødevarekoncern. 18. Et af formålene med den i indledningen omtalte forsøgsvirksomhed på det sociale område - herunder Projekt Menneske - er netop at bringe andre aktører på banen i det sociale arbejde: familie, lokale netværk, brugere, frivillige organisationer etc. HENVISNINGER Abrahamson, Peter (1993): Socialpolitikmodeller i Europa: forskelle og konvergens. Nordisk Sosialt Arbeid 1/93 Centro Italiano di Solidarieta, Rom (1995). Engelsksproget folder om Ce.I.S. Chialant, Diego (1996 a): Hindringer i kommunikationen. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom Chialant, Diego (1996 b): Karakteristik af et hjælpeforhold. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom De Dominicis, Andrea (1996): Ideen, forskningen og arbejdsånden. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom Frankl, Victor (1993): Det overhørte råb om NORDISK ALKOHOL & NARKOTIKATIDSKRIFT VDl (5-6 )

14 mening. Gyldendal Hegland, Tore Jacob (1994): Fra de tusind blomster til en målrettet virksomhed. Forlaget AL FUFF, Aalborg Universitet Jepsen, Jørgen (1994): Italiensk narkobehandling - på dansk? Skrifter fra Center for Rusmiddelforskning, Supplement I, Aarhus Universitetsforlag Justitsministeriet, Socialministeriet og Sundhedsministeriet (1994): Regeringens narkotikapolitiske redegørelse til Folketinget. 16. marts 1994 Mele, Francisco (1996): Ce.I.S. familieinstitution. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom Miller, William R. & Rollnick, Stephen (1991): Motivational interviewing : preparing people to change addictive behavior. New York: Guilford Press Pacchiarotti, Paolo (1996): Programmets teoretiske base. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom Pilloni, Andrea (1996): Tilbage til kaos. Den sociale tilbagevenden. Skriftligt oplæg til kursus om Ce.I.S. i København, juni Centro Italiano di Solidarieta, Rom Skinhøj, Kirsten Thue (1994): Behandlingen af stofmisbrugere i San Patrignano og Ce.I.S. Skrifter fra Center for Rusmiddelforskning, Supplement I, Aarhus Universitetsforlag. NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VDL (5-6) 1 317

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Midtvejsrapport Projekt Menneske

Midtvejsrapport Projekt Menneske Annalise Kongstad og Jan Limborg Madsen i samarbejde med Karina Find og Ulrik Solberg Rasmussen. Midtvejsrapport Projekt Menneske September 1997 Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet, Københavnsafdelingen,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere