1. Det udstrakte og det uudstrakte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Det udstrakte og det uudstrakte"

Transkript

1 Ole Togeby * 33 Hvad er betydning? Abstract In the same way as Descartes defined body and soul, linguistic expression and meaning can be defined as extensive and divisible and as inextensive and indivisible respectively. Linguistic meaning is analysed in a model containing 1) the situation or scene of communication, 2) the physical utterance act, 3) the inextensive thought which is what the utterance counts as, and 4) the situation that the thought is a representation of. The thought is inextensive in time and space, but organized in a logical hierarchy of conceptual meaning included in propositional meaning, included in informational meaning, included in interactional meaning. Such a model of linguistic meaning makes it possible to make a functional analysis of, among other things, the overwhelming amount of monosemiation of the almost always polysemic lexemes of language. 1. Det udstrakte og det uudstrakte Betydning eller mening er noget vi oplever, noget der ses indefra, på grundlag af noget derude, som er der, og som vi sanser og oplever. Det er det skel som i sprogvidenskaben kaldes indhold og udtryk. Det er det samme skel som der i filosofien er tradition for at kalde sjæl og legeme. Descartes beskriver det således: Sjette Meditation, 33. Ved denne undersøgelse vil jeg indledningsvis sige, at der er stor forskel mellem sjæl og legeme, eftersom legemet af naturen altid kan deles, medens sjælen er udelelig. For når jeg betragter sjælen d. v. s. mig selv, for så vidt som jeg kun er en tænkende ting, så kan jeg ikke skelne mellem forskellige dele, men opfatter mig selv som værende kun én ting, -og tilmed en hel ting. Og selv om hele sjælen synes at være forenet med hele kroppen, så konstaterer jeg, at der ikke forsvinder noget af min sjæl, selv om en fod, eller en arm eller en anden legemsdel skilles fra kroppen. Og det at ville, at sanse, at begribe * Pr. Dr. Ole Togeby Institut for Nordisk sprog og Litteratur Aarhus Universitet DK-8210 Aarhus N Hermes, Journal of Linguistics no

2 34 etc. kan strengt taget ikke siges at være sjælens dele, for det er en og samme sjæl, som er i funktion, hvad enten jeg vil noget, sanser noget, eller begriber noget. Men det er noget ganske andet med legemlige eller udstrakte genstande, for jeg kan ikke forestille mig en eneste af dem, som bevidstheden ikke kan dele op, og som jeg altså opfatter som delelig. Hvilket er tilstrækkeligt til at få mig til at indse, at menneskets sjæl er fuldstændig forskellig fra kroppen, hvis jeg ikke allerede ad anden vej havde fået det at vide. Anden meditation, 9. Men hvad er jeg da for noget? En tænkende ting. Men hvad er da en tænkende ting? Det er noget, der tvivler, begriber, hævder, benægter, som vil et eller andet, som ikke vil et eller andet, som også har forestillingsbilleder, og som sanser. Det er slet ikke så lidt, hvis alle disse egenskaber indgår i min natur. Og hvorfor skulle de ikke gøre det? Er jeg ikke stadigvæk den selv samme, der tvivler så at sige på alt, som ikke desto mindre begriber visse ting, som hævder, at kun det og det er sandt, som benægter sandheden af alt andet, som gerne vil erkende flere sandheder, som ikke vil bedrages, som forestiller sig mangt og meget, ofte endog imod sin vilje, og som tillige sanser mange ting ved hjælp af legemets organer? (Descartes 1641/1966: 191, 142) Dette er på mange måder en god og brugbar beskrivelse af udtryk (sproglige handlinger eller spor efter dem: tegn, tale og skrift) og indhold (mening, betydning, tanker) i den sproglige kommunikation. Det sproglige udtryk er altid manifest, udstrakt og deleligt, mens tankerne om indholdet er latente, uudstrakte og udelelige. Udtrykket er objektivt dvs. observatøruafhængigt, alle der undersøger udtrykket, når til den samme beskrivelse. Tanker derimod er både objektive og subjektive, objektive som processer i hjernen, og subjektive som sansindtryk, oplevelser og bevidsthed, som er observatørafhængige: jeg kan ikke læse dine tanker. Udtrykket (som er lettest at beskrive i form af talehandlinger, fordi skrift blot er sporene efter handlinger i tid) er altid individuelt; der er kun en der taler. Og når to taler i munden på hinanden er det netop to individuelle taler, og ikke en fælles tale. Indholdet derimod er et fælles projekt, dvs. når den ene taler, får alle der hører på det, inklusive taleren, de samme tanker inde i deres hoveder. Som Descartes skriver: det at tænke er bl.a. at hævde og benægte, to begreber som kun giver mening i en dialog, tanker forudsætter andre bevidstheder som tænkeren er i dialog med. Det er om disse sager denne artikel skal handle. Forskellen på det sproglige udtryk, sproghandlingerne, og det sproglige indhold, tankerne, kan beskrives i følgende skema:

3 35 HANDLINGER manifeste, dvs. til at se eller høre i kommunikationssituationen, udført af afsenderen rå fysisk realitet i tid og rum objektive, dvs. observatøruafhængige sammenkædning af sekvenser i tid til en kæde sekventielt ordnede med enheder på forskellige niveauer af forskellig udstrækning individuelle forholdet mellem helhed og dele bestemt ved kompositionalitet TANKER latente, dvs. ikke til at se eller høre, men tænkt af både afsenderen og modtagerne både fysisk realitet og intentionalt fænomen, dvs. rettet mod noget andet end sig selv, repræsentation af noget både objektive og subjektive, dvs. observatørafhængige en simultan udelelig helhed i et logisk hierarki hierarkisk ordnet helhed med figur og grund som figur på en baggrund kollektive, dvs. repræsentationer af det samme hos alle parter forholdet mellem helhed og dele bestemt ved funktionalitet 2. Det delelige sproglige udtryk At udtrykket er udstrakt og deleligt i tid (og i skrift også i rum), er en af sprogvidenskabens forudsætninger. Det kan belyses af følgende kæder af de kommunikerende personers replikker i en samtale: A: Kommer du så? Vi spiser. B: Det forsøger jeg.

4 36 Forholdet mellem helhed og del er på den sproglige interaktions manifeste udtryksside bestemt alene ved kompositionalitet: helheden er lig med summen af delene og måden de er kombineret på: et ord består (i tid) af rækken af morfer som indgår i det, en sætning består af summen af ord som den er komponeret af, ytringen består af summen af de sætninger som den er konstrueret af, og interaktionen af summen af ytringer (taleture) som den er sammensat af (Partee 1984). 3. Den udelelige betydning Hvad indhold, betydning, mening eller tanker egentlig er, har sprogvidenskaben derimod underligt nok ikke beskæftiget sig særlig meget med, men i psykologien har man beskrevet at tanker er helheder: gestalter. Den første bestemmelse er at den tanke man får ved at sanse et eller andet, altid er en figur med form og dele på en baggrund af uformet materiale. Når man ser på nedenstående billede (en rekonstruktion af

5 37 Rubins profilvase, Gade 1997: 177ff), ser man enten en hvid vase på en sort baggrund, eller to sorte profiler på en hvid baggrund. Man kan kippe på et øjeblik mellem den ene og den anden tanke, men man kan ikke have begge tanker på en gang. Den anden bestemmelse af gestalter er at det man opfatter som figuren, altid opfattes som noget. På det følgende billede (Wittgensteins kaninand, Wittgenstein 1958/1971: 248f) ser man figuren enten som en and der ser mod venstre, eller som en kanin der ser mod højre. Man kan kippe mellem de to kategorier, men man kan ikke se dem begge på en gang. De tanker man får ved at høre en anden tale, dvs. de sproglig ytringers indhold, kan bestemmes på samme måde: de udgør altid en udelelig enhed af en figur på en baggrund, og figuren opfattes altid som noget, dvs. som hørende til en kategori.

6 38 4. Kommunikationens elementer Som jeg har talt om det her, er betydning kun noget der eksisterer i kommunikationssituationer; betydningen er således ikke i lydsvingningerne eller i skriftens blæk eller tryksværte, betydningen er inde i hovederne på dem der taler eller skriver sammen. Med til bestemmelsen af begrebet betydning hører derfor 1) en kommunikationssituation med afsender og modtagere (S k ), 2) et udtryk, den ytrede sætning (Y), som er den begge parter opfatter som figuren der træder frem på baggrund af resten af kommunikationssituationen, 3) den tanke som ytringen af sætningen tæller som i parternes hoveder (T), og endelig den situation som tanken er en mental repræsentation af, den omtalte situation (S o ) (Clark 1996: 3-25). Som et eksempel kan vi tage den situation som beskrives i begyndelsen af H. C. Andersens eventyr Fyrtøiet: Heksen har standset soldaten på landevejen og fortalt at det træ der står nærved, er hult; hvis han kravler ned i det, kan han fra en stor gang gå ind i et værelse, hvor der står en stor kiste. Og så siger hun: Oven paa den sidder en Hund. Elementerne i denne kommunikation kan beskrives således:

7 39 Dette billede af betydning er mere differentieret end man finder det hos grammatikere og logikere; de skelner som regel ikke mellem tanken (T) og den omtalte situation (S o ). Mellem de fire elementer i kommunikationssituationen er der nu følgende relationer: For parterne i kommunikationssituationen vil situationen fysiologisk forårsage: opfattelsen af at ytringen Oven paa den sidder en Hund er figuren, mens alt andet er baggrunden. Denne ytring tæller som: => den samme tanke inde i hovederne på samtaleparterne. Fysisk set er tankerne inde i hovedet på soldaten selvfølgelig andre processer end tankerne inde i heksens hoved, men de to tanker er de samme i den forstand at de er repræsentationer af: den samme omtalte situation, som i dette tilfælde er en del af kommunikationssituationen; hunden sidder jo faktisk lige neden under det sted hvor de står på landevejen. Jeg har noteret repræsentationsrelationen som spejlvendt af årsagsrelationen, fordi den situation som en tanke er en repræsentation af, er den situation som ville have forårsaget tanken i tilfælde af sansning. Med andre ord: den tanke som soldaten får inde i sit hoved, når heksen siger Oven paa den sidder en Hund, er den samme tanke som han får senere, da han kravler ned i træet og møder hunden. 5. Betydningens hierarki For denne tanke gælder det at den altid er en kategoriseret figur på en baggrund. Det er nu teorien om funktionel betydning at den tanke som en ytring tæller som i kommunikationen, kan analyseres som bestående af en hel kinesisk æske af figur på en baggrund, der igen er figur på en baggrund, osv. (Dik 1989: 45-68, Halliday 1994). Den inderste figur i tanken er den konceptuelle mening, relationer mellem kategorier i en mulig verden: HUND PÅ KISTE. Den konceptuelle mening kommunikeres ved hjælp af ordenes rødder (ribbet for endelser), og beskrives i semantikken. Dette konceptuelle billede er figur på baggrund af de henvisninger (referencer) som heksen laver til den kiste, det rum, og den mulige fremtid som hun har omtalt i det foregående, og det grammatiske arrangement af ordene hvormed heksen gør krav på at ytringen accepteres som et udsagn der er sandt. Hun signalerer til soldaten at det faktisk er sådan at hunden sidder på kisten i rummet nedenunder landevejen. Denne type af betyd-

8 40 ning eller mening kan kaldes propositionel mening og er det der er emnet for grammatik og logik. Den propositionelle mening er figuren på baggrund af den informationelle mening, som er den som afsenderen i hver eneste sætning, med udgangspunkt i noget kendt, forsøger at meddele som noget nyt for modtagerne. Denne mening signaleres ved typen af substantiv- og verbalfleksiver og skal være relevant i sammenhængen, eller umiddelbart brugbar for modtagerne. Selv om soldaten ikke umiddelbart kan indse det, er det en brugbar oplysning for ham at hunden sidder på kisten, for ellers ville han ikke vide hvad han skulle bruge det forklæde til som han får af heksen, og som han kan sætte hunden på for at pacificere den. Informationel mening beskrives i tekstlingvistik og retorik. Den informationelle mening er endelig figuren på baggrund af den interaktionelle mening, som er at afsenderen i og med ytringen af sætningen etablerer en bestemt social relation mellem afsender og modtager. I dette tilfælde er sætningen en del af heksens forsøg på at lave en aftale med soldaten om at han får alle pengene hvis han henter fyrtøjet til hende. Den interaktionelle mening signaleres af både rødder, fleksiver og ordstilling, og beskrives i pragmatikken. Den kinesiske æske af typer af mening der er figur og grund til hinanden, kan illustreres med følgende diagram:

9 41 Emnet for den samlede sproglære er nu at beskrive hvorledes den ene med nogle handlinger der er udstrakt i tid (for skriften i rum), og som kan deles op i stadig mindre dele: ytring, sætning, sætningsled, ord, morfem, kan dele tanker med kommunikationsparterne, tanker der er uudstrakte i tid og derfor udelelige. Sammenhængen kan vises i følgende diagram, hvor udstrækning vises vandret og det logiske hierarki vises lodret med Austins terminologi (Austin 1955) i kolonnen til højre: HANDLING interaktionel funktion (TEKST)BUDSKAB UDSAGN SITUATION informationel funktion propositionel funktion situationel funktion konsekvens relevanssignaler realitetsmarkører tids- SAGFORHOLD konceptionel funktion mar- kører GENSTAND FOREGANG OMSTÆNDIGHED elementer 6. Kommunikeret mening Sproglig kommunikation (dvs. etablering af fælles tanker hos kommunikationsparterne ved hjælp af sproglige ytringer) må altså beskrives som omfattende fire forskellige elementer forbundet med tre forskellige relationer: Kommunikationssituationen (S k ) forårsager ( ) hos parterne en repræsentation med en ytring (Y) som figur på baggrund [... ] B af situationens øvrige elementer, en ytring der tæller som (=>) en fælles tanke (T) der er repræsentation af ( ) den omtalte situation (S o ). S k [Y => (T S o )] B Det man kalder betydning eller mening, består således af forskellige processer eller relationer, som imidlertid ofte bliver blandet sammen i diskussioner om betydning. Kommunikation indebærer både 1) årsag: sprogbrugernes sansning af kommunikationssituationen og opfattelse af ytringen som figuren, 2) konvention: det at bestemte ytringer i sprogsamfundet tæller som bestemte betydninger, og 3) lighed, det at den tanke som ytringen tæller som, ligner den tanke som sprogbrugeren ville have fået hvis de havde sanset situationen som beskrives. Det er det som Peirce (1894) kalder henholdsvis indeksikal, symbolsk og ikonisk tegn. Min pointe er at de enkelte processer ikke er tegn, men kun elementer af et stykke kommunikation og derfor alle er sider af det vi kalder betydning.

10 42 ÅRSAG KONVENTION LIGHED S k [ Y => ( T S o ) ] B totali- gramma- udsigelse ontolotet tiske mor- og omsagn giske genfemer og i udsagnet stande og leksemer foregange i sætningen i sagforholdet 7. Tælle som-mekanismen Det forhold som mest adskiller min beskrivelse af betydning fra de gængse, er nok at det efter min mening er sprogvidenskabens opgave at forklare hvorledes det kan gå til at flere mennesker kan få de samme tanker inde i hver deres hoved ved hjælp af sproglige handlinger. Det sker ved hjælp af tælle som-mekanismen. ([Y => T] B ) der gør rå, individuel, fysisk adfærd til fælles tanker (dvs. tanker rettet mod det samme). Denne mekanisme kan man illustrere med et spil som fodbold. Det at røre en bold med sin hånd er altid et fysisk fænomen, det kan være sjovt eller væmmeligt, med vilje eller tilfældigt. Men det at røre bolden med hånden tæller i en fodboldkamp som frispark. Når en spiller har rørt bolden med hånden, fløjter dommeren, og så tager en af de andre bolden med hånden og lægger den på det sted hvor den første gang blev rørt med hånden. Så fløjter dommeren og spillerne rører derefter kun bolden med fødderne og hovedet. Når flere parter træder ind i et fælles spil (som er et kollektivt afgrænset og struktureret stykke af tiden), bliver alt forvandlet (i deltagernes bevidsthed) skønt intet er ændret (i den manifeste situation) (Bateson 1967, 1970): handlingerne er de samme rå realiteter (fx at røre bolden med hånden); men alt bliver forvandlet i bevidstheden (den grå zone i diagrammet), når den indgår i et spil og accepteres som en social kendsgerning (frispark). Det er ved tælle som-mekanismen at naturen gøres til kultur, men tælle som-mekanismen fungerer kun når der allerede er et fællesskab om reglerne for spillet. Reglerne siger ganske simpelt hvad der tæller som hvad.

11 43 Inden for spillet kan man gøre rå realiteter til sociale kendsgerninger. Uden for spillet (når dommeren har fløjtet frispark og inden han har fløjtet det i gang igen) tæller den fysiske handling ikke som noget som helst. Tælle som-mekanismen forudsætter fælles bevidsthed, ikke om den omtalte situation, men om spillet (Searle 1995). Præcis det samme gælder sproget. Ytringen af bestemte lyde tæller kun som middel til kommunikation af tanker, når man spiller sprogspil, dvs. på baggrund af sprogets fælles regler. Når man er inde i sprogspillet, tæller det at puste ud uden noget hæmme i mundhulen som et [h], fx i ordet h-und, uden for sprogspillet puster man ud når man trækker vejret. Det forunderlige forhold at mennesker ved hjælp af fysiske handlinger kan dele tanker med hinanden i et sprogfællesskab, kan forklares ved stadige aktiveringer på sprogets fire niveauer af tælle som-mekanismen, som siger: den individuelle sproglige ytringshandling tæller som fælles tanke på en fælles Baggrund baggrund: = Spil ([Y => T] B ). Ytringen af foner (lyde) tæller som fonemer (sproglyd med adskillende funktion) på baggrund af det morfem handling det indgår => i; ytringen Kendsgerning af et morf tæller som et morfem på baggrund af det udsagn det er en del af: ytringen af en sætning tæller som et udsagn på baggrund af det budskab som den udtrykker, og en ytringen tæller som et budskab (tekst, sproghandling) på baggrund af en samfundsmæssig institution som kommunikationen indgår i. Det hele kan fremstilles således:

12 44 For hvert niveau gælder det at en eksemplarhandling fungerer som en typehandling på baggrund af typen på det højere niveau. Det vil omvendt sige at typen på det højere niveau kun kan realiseres gennem (rækker af) eksemplarhandlinger på det lavere niveau. Det er det der kaldes princippet om funktionalitet: en individuel manifest handling på ét niveau (dvs. fon, morf, sætning eller ytring) tæller kun som en social kendsgerning (henholdsvis fonem, morfem, udsagn eller budskab) hvis den har en relevant funktion i forhold til den helhed som den indgår i (henholdsvis morfem, udsagn, budskab (sproghandling) og institution). 8. Sprogets betydningsmæssige underbestemthed Kommunikationsprocessernes kompleksitet indebærer at betydning må beskrives ud fra flere forskellige synsvinkler, der må behandles i hver sin underdisciplin. Fonetik handler om hvorledes lyde kategoriseres som fonemer der kombineres til morfemer. Grammatik handler om hvorledes kombination af morfemer til en sætning kan tælle som udsagn med sandhedsværdi; grammatisk semantik handler om hvilke typer af tanker ytringer kan tælle som, dvs. at sprogligt formidlede tanker altid handler om hvad der foregår med genstande under omstændigheder. Leksikalsk semantik handler om hvilke kategorier et givet sprog har til at betegne genstande, og hvilke typer af prædikater det har til at beskrive foregange (dvs. tilstande, processer og overgange) i den omtalte situation. Endelig beskriver kognitiv (konceptuel) semantik hvilke træk af virkelighedens situationer sproget har leksikalske betegnelser for og hvilke der grammatikaliseres. grammatik leksikalsk semantik S k [Y => (T S o )] B. konceptuel semantik grammatisk semantik Jeg kan ikke her beskrive alle disse sproglige deldiscipliner, men jeg kan give et enkelt eksempel på en funktionel beskrivelse af betydning: monosemiering. Sproget er ikke en kode hvor leksemerne (leksikalske enheder) svarer en til en til kategorier af genstande (som logikerne forestiller sig det). Næsten alle hyppige ord er flertydige, dvs. at samme bogstavkombi-

13 45 nation kan betyde to eller flere forskellige ting, og det indebærer at alle ytringer er betydningsmæssigt underbestemt. Inden for flertydighed kan man skelne mellem homonymi og polysemi. Homonymi er betegnelsen for at tanken om to forskellige genstande eller foregange tilfældigvis har samme manifeste udtryk, eller mere præcist: at to forskellige morfemer har samme morf som udtryk, fx kaldes både et dyr af ulvefamilien og en hundredekroneseddel for en hund. Polysemi er betegnelsen for det forhold at samme manifeste udtryk i forskellige kontekster kan betegne forskellige ting, eller mere præcist: at samme morfem i forskellige kontekster tæller som betegnelse for to forskellige kategorier eller to forskellige foregange, fx betegner sidde være placeret med bagdelen hvilende på i Oven på den sidder en hund, men være i besiddelse af magten i Partiet Venstre sidder på borgmesterposten i 30 kommuner. Homonymi er sammenfald i udtrykket af to ubeslægtede indhold, mens polysemi er differentiering af et udtryks indhold i forskellige sammenhænge: morf morfem kategori homonymi hund 1. hund dyr af ulvefamilien 2. hund hundredekroneseddel polysemi sidde 1. placeret med bagdelen hvilende på 2. være i besiddelse af Homonymer kan tilhøre forskellige ordklasser og opstår som regel i bestemte bøjningsformer af et leksikalsk ord, de er specielle for de enkelte sprog og er ofte resultatet af lydlige udviklinger, således at betydningerne kan være helt ubeslægtede, fx: stol på mig - han sad på en stol; bed for ham - et blomsterbed; hun ler - lavet af ler; på skrå - tygge på en skrå - et gildeskrå. Polysemer findes kun inden for samme ordklasse og er mere eller mindre de samme på forskellige sprog: hunden sad på kisten, fluen sad på væggen, the dog was sitting on the chest, the fly was sitting on the wall. Betydningerne af polysemer er beslægtede, som regel ved relati-

14 46 oner af metafor eller metonymi: sidde kan betyde være i besiddelse af fordi den der sidder på en stol også, i hvert fald for en kortere tid, også besidder den. HOMONYMI to morfemer med samme morf forskellige ordklasser resultat af sammenfald i visse bøjningsformer sammenfald resultat af lydlige udviklinger ubeslægtede betydninger POLYSEMI to betydninger af samme morfem altid samme ordklasse altid samme bøjningsform af begge ord uafhængig af lydlig udvikling metaforisk og metonymisk relaterede betydninger Ud fra et sprogvidenskabeligt synspunkt er polysemi meget mere interessant end homonymi, så her kommer en beskrivelse af i hvor høj grad ordene i sætningen Oven paa den sidder en Hund er polyseme. Betydningsvarianterne af ordudtrykket på:

15 47 BETYDNING 1. stedet hvor eller hvortil: i kontakt med overfladen af (også semiotisk) 2. i eller til den funktionelt definerede lokalitet EKSEMPEL på den anden side af bækken, ud på engen, på cellens overflade, tekst på et verdenskort, på 4. sal, tisse på ilden indlagt på hospital, være på daginstitution, henne på skolen, ude på køkkenet, dyr på græs 3. tiden hvornår: samtidig med et bestemt tidspunkt på komiteens møder, tidligt på året, (om fremtidige ugedage:) på mandag Og sidde har ca. 5 forskellige betydninger: 4. tiden hvor længe: i løbet af hun løste opgaven på 10 minutter 5. mål: med antal måleenheder en gruppe på 20 dyr, et tårn på 20 meter, en pige på 5 år 1.a) være placeret med bagdelen hvilende på hunden sidder på kisten 6. i emballage eller medium øl på flaske, en opera på cd b) om dyr med korte ben: stå på fuglen sidder på grenen, stumperne sidder på cellens overflade 7. med noget som grundlag eller Arabiens status på den punkt, på det foreliggende grundlag, på en udgangspunkt, for c) så om vidt genstande angår uden ben: forhjulstrukket fastklemt i bil, på nogens nøglen præmisser sidder i døren 8. meronymi: som 2. haves være af (præpositionel i bestemt funktion hælene eller situation på sangskriverne, sidde lodderne i fængsel, på vægten, i byrådet, i hovedet i bestyrelsen på eleverne, genitiv) komme bag på ham (tryktabsforbindelse) 9. grammatisk morfem der ændrer verbets støde på nogen, se på noget, skrive på bogen, arbejde på sagen konstruktion og betydning 3. være i besiddelse af sidde på magten, på borgmesterposten, på flæsket 4. om klædningsstykker: passe til kjolen sidder godt, slipset sidder skævt 10. grammatisk morfem der angiver rolleledet afgiften på en pakke cigaretter, angrebene på pensionen, navnet på et i en nominal helhed 5. i tryktabsforbindelse med fængsel, præposition en klausul ellerpå kreditlånet sidde over, efter, inde, fast, tilbage 11. del af et prædikat adverbium med ikke-bestemt o prædikativ, ofte efter være med tryktab være på vagt, på slæb, på højskole, på ferie, være på metadon, på størrelse med, med henblik på, være på vej 12. del af præpositionelle prædikater pege på, komme an på, stole på, finde på, 0tage på 13. markør for mådesadverbial på følgende måde, på dansk, på egen hånd 14. mellem to ens substantiver: flertal hun læste bog på bog, gang på gang

16 48 9. Monosemiering Selv om det manifeste udtryk er betydningsmæssigt underbestemt, sker der dog i kommunikationsprocessen altid det at modtagerne beslutter sig til hvilken af betydningsvarianterne de opfatter er på spil i den pågældende ytrede sætning. Hvis man satte en maskine til at oversætte Oven på kisten sidder en hund ville den således i første omgang producere oversættelser der kombinerede alle ordenes betydningsvarianter med alle de andre ords betydningsvarianter, dvs. 14 x 2 x 5 x 2 = 280 mulige meninger med udsagnet. I den menneskelige bevidsthed bliver kun en af disse mulige meninger opfattet som udsagnets mening. Af de 14 mulige betydninger af ordet på bliver i forståelsesprocessen betydningerne (3.) (tiden hvornår), og (4.) (tiden hvor længe) udelukket hvis det præpositionelle objekt ikke betegner et tidspunkt eller længden af et tidsrum ; og betydning (5.) (mål) udelukkes fordi kiste ikke er en måleenhed for hunde. Både betydning (1.), placeret i kontakt med overfladen, og (2.), i den funktionelt definerede lokalitet står tilbage som muligheder (fordi kiste antages både at kunne betyde kasse med låg og anstalt ), og af disse er (1.) den mest sandsynlige. Leksemet sidde kan ikke have betydning (4.) passe til, hvor det er monovalent, men kan godt have betydningerne (1.a), (1.c), (2.), og (3.). Af disse er (1.a) det der favoriseres når subjektet hører til kategorien stort dyr med ben og bagdel, som hund gør. Således kan man som sprogbruger udelukke nogle af substantivrøddernes betydningsvarianter fordi de ikke er kohærente med, dvs. ikke passer til de foregange der indgår i situationen, og udelukke nogle af verbalbetydningerne fordi de ikke er kohærente med kategorierne af de genstande der er tilstede i situationen. Betydningen af det ene ord i udsagnet skal således passe til betydningen af det andet ord for at udsagnet giver mening. I maskinoversættelsen må man lave et program der først opretter alle 280 mulige meninger og dernæst filtrerer de 279 muligheder fra som ikke er intenderede meninger med sætningen. En sådan filtermekanisme kunne passende bestå i en liste over hvilke kontekster der udelukker, hvilke der muliggør, og hvilke der favoriserer hvilke betydninger af et givet ord. Det er imidlertid givet at den menneskelige hjerne in real time ikke kan processere sætningen på denne måde; det ville tage alt for lang tid. Den menneskelige hjerne må snarere foretage monosemie-

17 49 ringen på grundlag af helhedens isotopi (Greimas 1966/ 1974, Kallmeyer et al. 1974). Monosemieringsmekanismen er afhængig af den leksikalske kohærens, dvs. det at foregange (i en bestemt betydning) kræver at deres roller spilles af genstande som hører til bestemte kategorier. Således kræver leksemet høj i betydningen som rager op i luften, fx Kongen var ikke særlig høj, at dets subjekt betegner fysisk genstand, mens det i betydningen med mange svingninger per sekund, fx hun kunne tage det høje C, kræver at det betegner en tone. Monosemieringen kan illustreres således: Ordet konge monosemierer det polyseme ord høj til at betyde som rager op og ikke med mange svingninger, og i den anden sætning monosemierer ordet C ordet høj til at betyde med mange svingninger og ikke som rager op. Ordet konge og ordet C er imidlertid også flertydige, men kan hver især entydiggøres af deres omgivelser, således at konge sammen med stor kommer til at betyde regent, men sammen med høj kommer til at betyde fysisk genstand, og således at C sammen med høj betyder tone og sammen med stor betyder bogstav. Endelig kan stor sammen med C betyde versal og sammen med konge betyde betydningsfuld :

18 50 Monosemieringen i et udsagn består således af at verbalrødderne på grund af den leksikalske kohærens entydiggør nominalerne, og at substantivrødderne samtidig entydiggør verbalerne. Denne gensidige monosemiering kan se ud som en cirkelproces, for hvor begynder man når næsten alle leksemerne i et udsagn er polyseme og derfor skal entydiggøre hinanden? Det er da antagelig heller ikke på denne måde den menneskelige bevidsthed arbejder. Man kan undre sig over hvorledes sprogbrugerne løbende i kommunikationsprocessen monosemierer næsten alle leksemer i udsagnene, som regel uden overhovedet at være klar over at de er mangefold polyseme. Men det forklares når man tager i betragtning at tolkningen ikke blot sker efter princippet om kompositionalitet, men også efter princippet om funktionalitet. Meningen med udsagnet er ikke blot en funktion af leksemernes betydning og meningen med måden de er kombineret på, men også af hvilken funktion meningen med udsagnet har i den tekst som det er et del af, og i den situation som det indgår i. Når Soldaten står på landevejen og midt inde i heksens replik hører udsagnet Oven paa den sidder en Hund, er hans opgave ikke kun at få en helhedsmening ud af delene, men også at få en mening der er relevant i forhold til tekstens helhed, og en mening som hænger sammen med hans aktuelle projekt i forhold til hele situationen, som træet på landevejen jo er en del af. Man kan også sige det på en anden måde: forståelsesprocessen består ikke kun i en beregning af hvilke tanker ytringens udtryk tæller som [Y => T], men også af hvad udsagnet henviser til og hvorledes den afbilder den del af verden som den henviser til, og som er kendt af sprogbrugerne

19 51 uafhængigt af sproget: (T S o ), og også til hvad modtagerne skal bruge teksten til i kommunikationssituationens virkelighed: S k [... ] B. Det er således ikke blot de enkelte leksemers kohærenskrav der er grundlaget for monosemieringen. Monosemieringen indtræder fordi alle leksemer i et udsagn nødvendigvis må beskrive genstande og foregange der kan indgå i metonymiske forbindelser med hinanden i en situation. I provinser af verdensbilledets landskab hvor der er toner (det høje C), er der også svingninger per sekund, men ikke (nødvendigvis) noget der rager op i luften; i situationer med bogstaver (staves med stort C) er der også versaler og minuskler, men ikke betydningsfuldhed; i situationer med højdeforskelle (kongen var ikke særlig høj) er der også plads til forskellige fysiske genstande, men ikke til regenter og undersåtter. Provinser af en bevidsthedsverden med foregange og genstande der står i metonymisk forhold til hinanden, kaldes isotopi, dvs. bevidsthedselementer der hører hjemme samme sted i verdensbilledet. Isotopien er normalt fastlagt før tolkningen af det enkelte udsagn begynder, og styrer forståelsesprocessen således at sprogbrugeren slet ikke opdager at de udsagn der indgår i udsagnet, er polyseme. Når man i sproglæren inddrager både den verden udsagnene henviser til, og den virkelighed udsagnet fungerer i, ophører monosemieringsprocessen at være et mysterium. Monosemieringen på grundlag af lokal kohærens og global isotopi i teksten er således netop den funktionelle grammatiks emne. 10. Litteratur Austin, John (1955/1975). How to do Things with Words. Cambridge: Oxford University Press. Dansk oversættelse ved John E. Andersen og Thomas Bredsdorff (1997). Ord der virker. København: Gyldendal. Bateson, Gregory (1967). Style, Grace and Information in Primitive Art. In Bateson, Gregory (1973). Steps to an Ecology of Mind. London: Granada Publishing Bateson, Gregory (1970). Form, Substance and Difference. In Bateson, Gregory (1973). Steps to an Ecology of Mind. London: Granada Publishing Clark, Herbert H. (1996). Using Language. Cambridge: Cambridge University Press. Descartes, René (1641/1966). Meditationer. Med indledning, oversættelse og noter af Povl Dalsgård-Hansen (1966). De store tænkere. Descartes. København: Berlingske Forlag.

20 52 Dik, Simon C. (1989). The Theory of Functional Grammar. Part I. The structure of the clause. Dordrecht: Foris. Gade, Anders (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund. Greimas, Algirdas Julien (1966/1974). Strukturel semantik. København: Munksgaard. Halliday, M. A. K. (1994). An Introduction to Functional Grammar. London: Edward Arnold. Kallmeyer, Werner et al. (1974). Lektürekolleg zur Textlinguistik, Band 1. Einführung. Frankfurt a. M.: Athenäum. Partee, Barbara H. (1984). Compositionality. In Landman, Fred & Veltman, Frank (eds.) (1984). Varieties of Formal Semantics. Dordrecht: Foris Peirce, Charles Sanders (1894). What Is a Sign? In Peirce, Charles Sanders (1998). The Essential Peirce. Vol Ed. by The Peirce Edition Project. Bloomington: Indiana University Press. Searle, John R. (1995). The Construction of Social Reality. Harmondsworth: Penguin. Wittgenstein, Ludwig (1958/1971). Filosofiske undersøgelser. Oversat af Jes Barsøe Adolphsen og Lennart Nørreklit. København: Munksgaard.

Fungerer denne sætning?

Fungerer denne sætning? Ole Togeby Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære Academica Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære Ole Togeby G Academica Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære 1.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Sproget set gennem hjernens krystalkugle

Sproget set gennem hjernens krystalkugle - DENMARK Sproget set gennem hjernens krystalkugle Mikkel Wallentin lektor, PhD, mikkel.w@llentin.dk Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen, Vingsted 18. september 2015 - DENMARK - DENMARK Sproget

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Multimodal argumentation: når tekst og billeder passer sammen

Multimodal argumentation: når tekst og billeder passer sammen : når tekst og billeder passer sammen Billedet begrænser teksten betydning, mens teksten forankrer billedets betydning. Den viden kan bruges praktisk i al visuel kommunikation. af Niels Heie, Mediehøjskolen

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

En teori om leg og fantasi. 1

En teori om leg og fantasi. 1 Gregory Bateson En teori om leg og fantasi. 1 1. Sproglig kommunikation kan foregå på mange abstraktionsniveauer, som rækker i to retninger fra det tilsyneladende simple betydningsgivende (denotative)

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979 H anne Ruus 139 In stitu t for nordisk filo lo g i Københavns Universitet Njalsgade 80 DK 2300 København S. SEMANTIK I AUTOMATISK LEMMATISERING. De fleste, der beskæftiger sig med lemmatisering, har som

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som

TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som forståelse og analyser om brugen af metaforer i kognitiv

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

2 Arrangøren har ret til at begrænse antallet af deltagere. En sådan begrænsning skal dog meddeles, når arrangøren udpeges.

2 Arrangøren har ret til at begrænse antallet af deltagere. En sådan begrænsning skal dog meddeles, når arrangøren udpeges. FORMÅLET MED MESTERSKABET Formålet med et nationalt eller internationalt mesterskab i langtidspiberygning er at lade enkeltpersoner og/eller hold konkurrere om at ryge længst muligt på en pibe uden at

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere