1. Det udstrakte og det uudstrakte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Det udstrakte og det uudstrakte"

Transkript

1 Ole Togeby * 33 Hvad er betydning? Abstract In the same way as Descartes defined body and soul, linguistic expression and meaning can be defined as extensive and divisible and as inextensive and indivisible respectively. Linguistic meaning is analysed in a model containing 1) the situation or scene of communication, 2) the physical utterance act, 3) the inextensive thought which is what the utterance counts as, and 4) the situation that the thought is a representation of. The thought is inextensive in time and space, but organized in a logical hierarchy of conceptual meaning included in propositional meaning, included in informational meaning, included in interactional meaning. Such a model of linguistic meaning makes it possible to make a functional analysis of, among other things, the overwhelming amount of monosemiation of the almost always polysemic lexemes of language. 1. Det udstrakte og det uudstrakte Betydning eller mening er noget vi oplever, noget der ses indefra, på grundlag af noget derude, som er der, og som vi sanser og oplever. Det er det skel som i sprogvidenskaben kaldes indhold og udtryk. Det er det samme skel som der i filosofien er tradition for at kalde sjæl og legeme. Descartes beskriver det således: Sjette Meditation, 33. Ved denne undersøgelse vil jeg indledningsvis sige, at der er stor forskel mellem sjæl og legeme, eftersom legemet af naturen altid kan deles, medens sjælen er udelelig. For når jeg betragter sjælen d. v. s. mig selv, for så vidt som jeg kun er en tænkende ting, så kan jeg ikke skelne mellem forskellige dele, men opfatter mig selv som værende kun én ting, -og tilmed en hel ting. Og selv om hele sjælen synes at være forenet med hele kroppen, så konstaterer jeg, at der ikke forsvinder noget af min sjæl, selv om en fod, eller en arm eller en anden legemsdel skilles fra kroppen. Og det at ville, at sanse, at begribe * Pr. Dr. Ole Togeby Institut for Nordisk sprog og Litteratur Aarhus Universitet DK-8210 Aarhus N Hermes, Journal of Linguistics no

2 34 etc. kan strengt taget ikke siges at være sjælens dele, for det er en og samme sjæl, som er i funktion, hvad enten jeg vil noget, sanser noget, eller begriber noget. Men det er noget ganske andet med legemlige eller udstrakte genstande, for jeg kan ikke forestille mig en eneste af dem, som bevidstheden ikke kan dele op, og som jeg altså opfatter som delelig. Hvilket er tilstrækkeligt til at få mig til at indse, at menneskets sjæl er fuldstændig forskellig fra kroppen, hvis jeg ikke allerede ad anden vej havde fået det at vide. Anden meditation, 9. Men hvad er jeg da for noget? En tænkende ting. Men hvad er da en tænkende ting? Det er noget, der tvivler, begriber, hævder, benægter, som vil et eller andet, som ikke vil et eller andet, som også har forestillingsbilleder, og som sanser. Det er slet ikke så lidt, hvis alle disse egenskaber indgår i min natur. Og hvorfor skulle de ikke gøre det? Er jeg ikke stadigvæk den selv samme, der tvivler så at sige på alt, som ikke desto mindre begriber visse ting, som hævder, at kun det og det er sandt, som benægter sandheden af alt andet, som gerne vil erkende flere sandheder, som ikke vil bedrages, som forestiller sig mangt og meget, ofte endog imod sin vilje, og som tillige sanser mange ting ved hjælp af legemets organer? (Descartes 1641/1966: 191, 142) Dette er på mange måder en god og brugbar beskrivelse af udtryk (sproglige handlinger eller spor efter dem: tegn, tale og skrift) og indhold (mening, betydning, tanker) i den sproglige kommunikation. Det sproglige udtryk er altid manifest, udstrakt og deleligt, mens tankerne om indholdet er latente, uudstrakte og udelelige. Udtrykket er objektivt dvs. observatøruafhængigt, alle der undersøger udtrykket, når til den samme beskrivelse. Tanker derimod er både objektive og subjektive, objektive som processer i hjernen, og subjektive som sansindtryk, oplevelser og bevidsthed, som er observatørafhængige: jeg kan ikke læse dine tanker. Udtrykket (som er lettest at beskrive i form af talehandlinger, fordi skrift blot er sporene efter handlinger i tid) er altid individuelt; der er kun en der taler. Og når to taler i munden på hinanden er det netop to individuelle taler, og ikke en fælles tale. Indholdet derimod er et fælles projekt, dvs. når den ene taler, får alle der hører på det, inklusive taleren, de samme tanker inde i deres hoveder. Som Descartes skriver: det at tænke er bl.a. at hævde og benægte, to begreber som kun giver mening i en dialog, tanker forudsætter andre bevidstheder som tænkeren er i dialog med. Det er om disse sager denne artikel skal handle. Forskellen på det sproglige udtryk, sproghandlingerne, og det sproglige indhold, tankerne, kan beskrives i følgende skema:

3 35 HANDLINGER manifeste, dvs. til at se eller høre i kommunikationssituationen, udført af afsenderen rå fysisk realitet i tid og rum objektive, dvs. observatøruafhængige sammenkædning af sekvenser i tid til en kæde sekventielt ordnede med enheder på forskellige niveauer af forskellig udstrækning individuelle forholdet mellem helhed og dele bestemt ved kompositionalitet TANKER latente, dvs. ikke til at se eller høre, men tænkt af både afsenderen og modtagerne både fysisk realitet og intentionalt fænomen, dvs. rettet mod noget andet end sig selv, repræsentation af noget både objektive og subjektive, dvs. observatørafhængige en simultan udelelig helhed i et logisk hierarki hierarkisk ordnet helhed med figur og grund som figur på en baggrund kollektive, dvs. repræsentationer af det samme hos alle parter forholdet mellem helhed og dele bestemt ved funktionalitet 2. Det delelige sproglige udtryk At udtrykket er udstrakt og deleligt i tid (og i skrift også i rum), er en af sprogvidenskabens forudsætninger. Det kan belyses af følgende kæder af de kommunikerende personers replikker i en samtale: A: Kommer du så? Vi spiser. B: Det forsøger jeg.

4 36 Forholdet mellem helhed og del er på den sproglige interaktions manifeste udtryksside bestemt alene ved kompositionalitet: helheden er lig med summen af delene og måden de er kombineret på: et ord består (i tid) af rækken af morfer som indgår i det, en sætning består af summen af ord som den er komponeret af, ytringen består af summen af de sætninger som den er konstrueret af, og interaktionen af summen af ytringer (taleture) som den er sammensat af (Partee 1984). 3. Den udelelige betydning Hvad indhold, betydning, mening eller tanker egentlig er, har sprogvidenskaben derimod underligt nok ikke beskæftiget sig særlig meget med, men i psykologien har man beskrevet at tanker er helheder: gestalter. Den første bestemmelse er at den tanke man får ved at sanse et eller andet, altid er en figur med form og dele på en baggrund af uformet materiale. Når man ser på nedenstående billede (en rekonstruktion af

5 37 Rubins profilvase, Gade 1997: 177ff), ser man enten en hvid vase på en sort baggrund, eller to sorte profiler på en hvid baggrund. Man kan kippe på et øjeblik mellem den ene og den anden tanke, men man kan ikke have begge tanker på en gang. Den anden bestemmelse af gestalter er at det man opfatter som figuren, altid opfattes som noget. På det følgende billede (Wittgensteins kaninand, Wittgenstein 1958/1971: 248f) ser man figuren enten som en and der ser mod venstre, eller som en kanin der ser mod højre. Man kan kippe mellem de to kategorier, men man kan ikke se dem begge på en gang. De tanker man får ved at høre en anden tale, dvs. de sproglig ytringers indhold, kan bestemmes på samme måde: de udgør altid en udelelig enhed af en figur på en baggrund, og figuren opfattes altid som noget, dvs. som hørende til en kategori.

6 38 4. Kommunikationens elementer Som jeg har talt om det her, er betydning kun noget der eksisterer i kommunikationssituationer; betydningen er således ikke i lydsvingningerne eller i skriftens blæk eller tryksværte, betydningen er inde i hovederne på dem der taler eller skriver sammen. Med til bestemmelsen af begrebet betydning hører derfor 1) en kommunikationssituation med afsender og modtagere (S k ), 2) et udtryk, den ytrede sætning (Y), som er den begge parter opfatter som figuren der træder frem på baggrund af resten af kommunikationssituationen, 3) den tanke som ytringen af sætningen tæller som i parternes hoveder (T), og endelig den situation som tanken er en mental repræsentation af, den omtalte situation (S o ) (Clark 1996: 3-25). Som et eksempel kan vi tage den situation som beskrives i begyndelsen af H. C. Andersens eventyr Fyrtøiet: Heksen har standset soldaten på landevejen og fortalt at det træ der står nærved, er hult; hvis han kravler ned i det, kan han fra en stor gang gå ind i et værelse, hvor der står en stor kiste. Og så siger hun: Oven paa den sidder en Hund. Elementerne i denne kommunikation kan beskrives således:

7 39 Dette billede af betydning er mere differentieret end man finder det hos grammatikere og logikere; de skelner som regel ikke mellem tanken (T) og den omtalte situation (S o ). Mellem de fire elementer i kommunikationssituationen er der nu følgende relationer: For parterne i kommunikationssituationen vil situationen fysiologisk forårsage: opfattelsen af at ytringen Oven paa den sidder en Hund er figuren, mens alt andet er baggrunden. Denne ytring tæller som: => den samme tanke inde i hovederne på samtaleparterne. Fysisk set er tankerne inde i hovedet på soldaten selvfølgelig andre processer end tankerne inde i heksens hoved, men de to tanker er de samme i den forstand at de er repræsentationer af: den samme omtalte situation, som i dette tilfælde er en del af kommunikationssituationen; hunden sidder jo faktisk lige neden under det sted hvor de står på landevejen. Jeg har noteret repræsentationsrelationen som spejlvendt af årsagsrelationen, fordi den situation som en tanke er en repræsentation af, er den situation som ville have forårsaget tanken i tilfælde af sansning. Med andre ord: den tanke som soldaten får inde i sit hoved, når heksen siger Oven paa den sidder en Hund, er den samme tanke som han får senere, da han kravler ned i træet og møder hunden. 5. Betydningens hierarki For denne tanke gælder det at den altid er en kategoriseret figur på en baggrund. Det er nu teorien om funktionel betydning at den tanke som en ytring tæller som i kommunikationen, kan analyseres som bestående af en hel kinesisk æske af figur på en baggrund, der igen er figur på en baggrund, osv. (Dik 1989: 45-68, Halliday 1994). Den inderste figur i tanken er den konceptuelle mening, relationer mellem kategorier i en mulig verden: HUND PÅ KISTE. Den konceptuelle mening kommunikeres ved hjælp af ordenes rødder (ribbet for endelser), og beskrives i semantikken. Dette konceptuelle billede er figur på baggrund af de henvisninger (referencer) som heksen laver til den kiste, det rum, og den mulige fremtid som hun har omtalt i det foregående, og det grammatiske arrangement af ordene hvormed heksen gør krav på at ytringen accepteres som et udsagn der er sandt. Hun signalerer til soldaten at det faktisk er sådan at hunden sidder på kisten i rummet nedenunder landevejen. Denne type af betyd-

8 40 ning eller mening kan kaldes propositionel mening og er det der er emnet for grammatik og logik. Den propositionelle mening er figuren på baggrund af den informationelle mening, som er den som afsenderen i hver eneste sætning, med udgangspunkt i noget kendt, forsøger at meddele som noget nyt for modtagerne. Denne mening signaleres ved typen af substantiv- og verbalfleksiver og skal være relevant i sammenhængen, eller umiddelbart brugbar for modtagerne. Selv om soldaten ikke umiddelbart kan indse det, er det en brugbar oplysning for ham at hunden sidder på kisten, for ellers ville han ikke vide hvad han skulle bruge det forklæde til som han får af heksen, og som han kan sætte hunden på for at pacificere den. Informationel mening beskrives i tekstlingvistik og retorik. Den informationelle mening er endelig figuren på baggrund af den interaktionelle mening, som er at afsenderen i og med ytringen af sætningen etablerer en bestemt social relation mellem afsender og modtager. I dette tilfælde er sætningen en del af heksens forsøg på at lave en aftale med soldaten om at han får alle pengene hvis han henter fyrtøjet til hende. Den interaktionelle mening signaleres af både rødder, fleksiver og ordstilling, og beskrives i pragmatikken. Den kinesiske æske af typer af mening der er figur og grund til hinanden, kan illustreres med følgende diagram:

9 41 Emnet for den samlede sproglære er nu at beskrive hvorledes den ene med nogle handlinger der er udstrakt i tid (for skriften i rum), og som kan deles op i stadig mindre dele: ytring, sætning, sætningsled, ord, morfem, kan dele tanker med kommunikationsparterne, tanker der er uudstrakte i tid og derfor udelelige. Sammenhængen kan vises i følgende diagram, hvor udstrækning vises vandret og det logiske hierarki vises lodret med Austins terminologi (Austin 1955) i kolonnen til højre: HANDLING interaktionel funktion (TEKST)BUDSKAB UDSAGN SITUATION informationel funktion propositionel funktion situationel funktion konsekvens relevanssignaler realitetsmarkører tids- SAGFORHOLD konceptionel funktion mar- kører GENSTAND FOREGANG OMSTÆNDIGHED elementer 6. Kommunikeret mening Sproglig kommunikation (dvs. etablering af fælles tanker hos kommunikationsparterne ved hjælp af sproglige ytringer) må altså beskrives som omfattende fire forskellige elementer forbundet med tre forskellige relationer: Kommunikationssituationen (S k ) forårsager ( ) hos parterne en repræsentation med en ytring (Y) som figur på baggrund [... ] B af situationens øvrige elementer, en ytring der tæller som (=>) en fælles tanke (T) der er repræsentation af ( ) den omtalte situation (S o ). S k [Y => (T S o )] B Det man kalder betydning eller mening, består således af forskellige processer eller relationer, som imidlertid ofte bliver blandet sammen i diskussioner om betydning. Kommunikation indebærer både 1) årsag: sprogbrugernes sansning af kommunikationssituationen og opfattelse af ytringen som figuren, 2) konvention: det at bestemte ytringer i sprogsamfundet tæller som bestemte betydninger, og 3) lighed, det at den tanke som ytringen tæller som, ligner den tanke som sprogbrugeren ville have fået hvis de havde sanset situationen som beskrives. Det er det som Peirce (1894) kalder henholdsvis indeksikal, symbolsk og ikonisk tegn. Min pointe er at de enkelte processer ikke er tegn, men kun elementer af et stykke kommunikation og derfor alle er sider af det vi kalder betydning.

10 42 ÅRSAG KONVENTION LIGHED S k [ Y => ( T S o ) ] B totali- gramma- udsigelse ontolotet tiske mor- og omsagn giske genfemer og i udsagnet stande og leksemer foregange i sætningen i sagforholdet 7. Tælle som-mekanismen Det forhold som mest adskiller min beskrivelse af betydning fra de gængse, er nok at det efter min mening er sprogvidenskabens opgave at forklare hvorledes det kan gå til at flere mennesker kan få de samme tanker inde i hver deres hoved ved hjælp af sproglige handlinger. Det sker ved hjælp af tælle som-mekanismen. ([Y => T] B ) der gør rå, individuel, fysisk adfærd til fælles tanker (dvs. tanker rettet mod det samme). Denne mekanisme kan man illustrere med et spil som fodbold. Det at røre en bold med sin hånd er altid et fysisk fænomen, det kan være sjovt eller væmmeligt, med vilje eller tilfældigt. Men det at røre bolden med hånden tæller i en fodboldkamp som frispark. Når en spiller har rørt bolden med hånden, fløjter dommeren, og så tager en af de andre bolden med hånden og lægger den på det sted hvor den første gang blev rørt med hånden. Så fløjter dommeren og spillerne rører derefter kun bolden med fødderne og hovedet. Når flere parter træder ind i et fælles spil (som er et kollektivt afgrænset og struktureret stykke af tiden), bliver alt forvandlet (i deltagernes bevidsthed) skønt intet er ændret (i den manifeste situation) (Bateson 1967, 1970): handlingerne er de samme rå realiteter (fx at røre bolden med hånden); men alt bliver forvandlet i bevidstheden (den grå zone i diagrammet), når den indgår i et spil og accepteres som en social kendsgerning (frispark). Det er ved tælle som-mekanismen at naturen gøres til kultur, men tælle som-mekanismen fungerer kun når der allerede er et fællesskab om reglerne for spillet. Reglerne siger ganske simpelt hvad der tæller som hvad.

11 43 Inden for spillet kan man gøre rå realiteter til sociale kendsgerninger. Uden for spillet (når dommeren har fløjtet frispark og inden han har fløjtet det i gang igen) tæller den fysiske handling ikke som noget som helst. Tælle som-mekanismen forudsætter fælles bevidsthed, ikke om den omtalte situation, men om spillet (Searle 1995). Præcis det samme gælder sproget. Ytringen af bestemte lyde tæller kun som middel til kommunikation af tanker, når man spiller sprogspil, dvs. på baggrund af sprogets fælles regler. Når man er inde i sprogspillet, tæller det at puste ud uden noget hæmme i mundhulen som et [h], fx i ordet h-und, uden for sprogspillet puster man ud når man trækker vejret. Det forunderlige forhold at mennesker ved hjælp af fysiske handlinger kan dele tanker med hinanden i et sprogfællesskab, kan forklares ved stadige aktiveringer på sprogets fire niveauer af tælle som-mekanismen, som siger: den individuelle sproglige ytringshandling tæller som fælles tanke på en fælles Baggrund baggrund: = Spil ([Y => T] B ). Ytringen af foner (lyde) tæller som fonemer (sproglyd med adskillende funktion) på baggrund af det morfem handling det indgår => i; ytringen Kendsgerning af et morf tæller som et morfem på baggrund af det udsagn det er en del af: ytringen af en sætning tæller som et udsagn på baggrund af det budskab som den udtrykker, og en ytringen tæller som et budskab (tekst, sproghandling) på baggrund af en samfundsmæssig institution som kommunikationen indgår i. Det hele kan fremstilles således:

12 44 For hvert niveau gælder det at en eksemplarhandling fungerer som en typehandling på baggrund af typen på det højere niveau. Det vil omvendt sige at typen på det højere niveau kun kan realiseres gennem (rækker af) eksemplarhandlinger på det lavere niveau. Det er det der kaldes princippet om funktionalitet: en individuel manifest handling på ét niveau (dvs. fon, morf, sætning eller ytring) tæller kun som en social kendsgerning (henholdsvis fonem, morfem, udsagn eller budskab) hvis den har en relevant funktion i forhold til den helhed som den indgår i (henholdsvis morfem, udsagn, budskab (sproghandling) og institution). 8. Sprogets betydningsmæssige underbestemthed Kommunikationsprocessernes kompleksitet indebærer at betydning må beskrives ud fra flere forskellige synsvinkler, der må behandles i hver sin underdisciplin. Fonetik handler om hvorledes lyde kategoriseres som fonemer der kombineres til morfemer. Grammatik handler om hvorledes kombination af morfemer til en sætning kan tælle som udsagn med sandhedsværdi; grammatisk semantik handler om hvilke typer af tanker ytringer kan tælle som, dvs. at sprogligt formidlede tanker altid handler om hvad der foregår med genstande under omstændigheder. Leksikalsk semantik handler om hvilke kategorier et givet sprog har til at betegne genstande, og hvilke typer af prædikater det har til at beskrive foregange (dvs. tilstande, processer og overgange) i den omtalte situation. Endelig beskriver kognitiv (konceptuel) semantik hvilke træk af virkelighedens situationer sproget har leksikalske betegnelser for og hvilke der grammatikaliseres. grammatik leksikalsk semantik S k [Y => (T S o )] B. konceptuel semantik grammatisk semantik Jeg kan ikke her beskrive alle disse sproglige deldiscipliner, men jeg kan give et enkelt eksempel på en funktionel beskrivelse af betydning: monosemiering. Sproget er ikke en kode hvor leksemerne (leksikalske enheder) svarer en til en til kategorier af genstande (som logikerne forestiller sig det). Næsten alle hyppige ord er flertydige, dvs. at samme bogstavkombi-

13 45 nation kan betyde to eller flere forskellige ting, og det indebærer at alle ytringer er betydningsmæssigt underbestemt. Inden for flertydighed kan man skelne mellem homonymi og polysemi. Homonymi er betegnelsen for at tanken om to forskellige genstande eller foregange tilfældigvis har samme manifeste udtryk, eller mere præcist: at to forskellige morfemer har samme morf som udtryk, fx kaldes både et dyr af ulvefamilien og en hundredekroneseddel for en hund. Polysemi er betegnelsen for det forhold at samme manifeste udtryk i forskellige kontekster kan betegne forskellige ting, eller mere præcist: at samme morfem i forskellige kontekster tæller som betegnelse for to forskellige kategorier eller to forskellige foregange, fx betegner sidde være placeret med bagdelen hvilende på i Oven på den sidder en hund, men være i besiddelse af magten i Partiet Venstre sidder på borgmesterposten i 30 kommuner. Homonymi er sammenfald i udtrykket af to ubeslægtede indhold, mens polysemi er differentiering af et udtryks indhold i forskellige sammenhænge: morf morfem kategori homonymi hund 1. hund dyr af ulvefamilien 2. hund hundredekroneseddel polysemi sidde 1. placeret med bagdelen hvilende på 2. være i besiddelse af Homonymer kan tilhøre forskellige ordklasser og opstår som regel i bestemte bøjningsformer af et leksikalsk ord, de er specielle for de enkelte sprog og er ofte resultatet af lydlige udviklinger, således at betydningerne kan være helt ubeslægtede, fx: stol på mig - han sad på en stol; bed for ham - et blomsterbed; hun ler - lavet af ler; på skrå - tygge på en skrå - et gildeskrå. Polysemer findes kun inden for samme ordklasse og er mere eller mindre de samme på forskellige sprog: hunden sad på kisten, fluen sad på væggen, the dog was sitting on the chest, the fly was sitting on the wall. Betydningerne af polysemer er beslægtede, som regel ved relati-

14 46 oner af metafor eller metonymi: sidde kan betyde være i besiddelse af fordi den der sidder på en stol også, i hvert fald for en kortere tid, også besidder den. HOMONYMI to morfemer med samme morf forskellige ordklasser resultat af sammenfald i visse bøjningsformer sammenfald resultat af lydlige udviklinger ubeslægtede betydninger POLYSEMI to betydninger af samme morfem altid samme ordklasse altid samme bøjningsform af begge ord uafhængig af lydlig udvikling metaforisk og metonymisk relaterede betydninger Ud fra et sprogvidenskabeligt synspunkt er polysemi meget mere interessant end homonymi, så her kommer en beskrivelse af i hvor høj grad ordene i sætningen Oven paa den sidder en Hund er polyseme. Betydningsvarianterne af ordudtrykket på:

15 47 BETYDNING 1. stedet hvor eller hvortil: i kontakt med overfladen af (også semiotisk) 2. i eller til den funktionelt definerede lokalitet EKSEMPEL på den anden side af bækken, ud på engen, på cellens overflade, tekst på et verdenskort, på 4. sal, tisse på ilden indlagt på hospital, være på daginstitution, henne på skolen, ude på køkkenet, dyr på græs 3. tiden hvornår: samtidig med et bestemt tidspunkt på komiteens møder, tidligt på året, (om fremtidige ugedage:) på mandag Og sidde har ca. 5 forskellige betydninger: 4. tiden hvor længe: i løbet af hun løste opgaven på 10 minutter 5. mål: med antal måleenheder en gruppe på 20 dyr, et tårn på 20 meter, en pige på 5 år 1.a) være placeret med bagdelen hvilende på hunden sidder på kisten 6. i emballage eller medium øl på flaske, en opera på cd b) om dyr med korte ben: stå på fuglen sidder på grenen, stumperne sidder på cellens overflade 7. med noget som grundlag eller Arabiens status på den punkt, på det foreliggende grundlag, på en udgangspunkt, for c) så om vidt genstande angår uden ben: forhjulstrukket fastklemt i bil, på nogens nøglen præmisser sidder i døren 8. meronymi: som 2. haves være af (præpositionel i bestemt funktion hælene eller situation på sangskriverne, sidde lodderne i fængsel, på vægten, i byrådet, i hovedet i bestyrelsen på eleverne, genitiv) komme bag på ham (tryktabsforbindelse) 9. grammatisk morfem der ændrer verbets støde på nogen, se på noget, skrive på bogen, arbejde på sagen konstruktion og betydning 3. være i besiddelse af sidde på magten, på borgmesterposten, på flæsket 4. om klædningsstykker: passe til kjolen sidder godt, slipset sidder skævt 10. grammatisk morfem der angiver rolleledet afgiften på en pakke cigaretter, angrebene på pensionen, navnet på et i en nominal helhed 5. i tryktabsforbindelse med fængsel, præposition en klausul ellerpå kreditlånet sidde over, efter, inde, fast, tilbage 11. del af et prædikat adverbium med ikke-bestemt o prædikativ, ofte efter være med tryktab være på vagt, på slæb, på højskole, på ferie, være på metadon, på størrelse med, med henblik på, være på vej 12. del af præpositionelle prædikater pege på, komme an på, stole på, finde på, 0tage på 13. markør for mådesadverbial på følgende måde, på dansk, på egen hånd 14. mellem to ens substantiver: flertal hun læste bog på bog, gang på gang

16 48 9. Monosemiering Selv om det manifeste udtryk er betydningsmæssigt underbestemt, sker der dog i kommunikationsprocessen altid det at modtagerne beslutter sig til hvilken af betydningsvarianterne de opfatter er på spil i den pågældende ytrede sætning. Hvis man satte en maskine til at oversætte Oven på kisten sidder en hund ville den således i første omgang producere oversættelser der kombinerede alle ordenes betydningsvarianter med alle de andre ords betydningsvarianter, dvs. 14 x 2 x 5 x 2 = 280 mulige meninger med udsagnet. I den menneskelige bevidsthed bliver kun en af disse mulige meninger opfattet som udsagnets mening. Af de 14 mulige betydninger af ordet på bliver i forståelsesprocessen betydningerne (3.) (tiden hvornår), og (4.) (tiden hvor længe) udelukket hvis det præpositionelle objekt ikke betegner et tidspunkt eller længden af et tidsrum ; og betydning (5.) (mål) udelukkes fordi kiste ikke er en måleenhed for hunde. Både betydning (1.), placeret i kontakt med overfladen, og (2.), i den funktionelt definerede lokalitet står tilbage som muligheder (fordi kiste antages både at kunne betyde kasse med låg og anstalt ), og af disse er (1.) den mest sandsynlige. Leksemet sidde kan ikke have betydning (4.) passe til, hvor det er monovalent, men kan godt have betydningerne (1.a), (1.c), (2.), og (3.). Af disse er (1.a) det der favoriseres når subjektet hører til kategorien stort dyr med ben og bagdel, som hund gør. Således kan man som sprogbruger udelukke nogle af substantivrøddernes betydningsvarianter fordi de ikke er kohærente med, dvs. ikke passer til de foregange der indgår i situationen, og udelukke nogle af verbalbetydningerne fordi de ikke er kohærente med kategorierne af de genstande der er tilstede i situationen. Betydningen af det ene ord i udsagnet skal således passe til betydningen af det andet ord for at udsagnet giver mening. I maskinoversættelsen må man lave et program der først opretter alle 280 mulige meninger og dernæst filtrerer de 279 muligheder fra som ikke er intenderede meninger med sætningen. En sådan filtermekanisme kunne passende bestå i en liste over hvilke kontekster der udelukker, hvilke der muliggør, og hvilke der favoriserer hvilke betydninger af et givet ord. Det er imidlertid givet at den menneskelige hjerne in real time ikke kan processere sætningen på denne måde; det ville tage alt for lang tid. Den menneskelige hjerne må snarere foretage monosemie-

17 49 ringen på grundlag af helhedens isotopi (Greimas 1966/ 1974, Kallmeyer et al. 1974). Monosemieringsmekanismen er afhængig af den leksikalske kohærens, dvs. det at foregange (i en bestemt betydning) kræver at deres roller spilles af genstande som hører til bestemte kategorier. Således kræver leksemet høj i betydningen som rager op i luften, fx Kongen var ikke særlig høj, at dets subjekt betegner fysisk genstand, mens det i betydningen med mange svingninger per sekund, fx hun kunne tage det høje C, kræver at det betegner en tone. Monosemieringen kan illustreres således: Ordet konge monosemierer det polyseme ord høj til at betyde som rager op og ikke med mange svingninger, og i den anden sætning monosemierer ordet C ordet høj til at betyde med mange svingninger og ikke som rager op. Ordet konge og ordet C er imidlertid også flertydige, men kan hver især entydiggøres af deres omgivelser, således at konge sammen med stor kommer til at betyde regent, men sammen med høj kommer til at betyde fysisk genstand, og således at C sammen med høj betyder tone og sammen med stor betyder bogstav. Endelig kan stor sammen med C betyde versal og sammen med konge betyde betydningsfuld :

18 50 Monosemieringen i et udsagn består således af at verbalrødderne på grund af den leksikalske kohærens entydiggør nominalerne, og at substantivrødderne samtidig entydiggør verbalerne. Denne gensidige monosemiering kan se ud som en cirkelproces, for hvor begynder man når næsten alle leksemerne i et udsagn er polyseme og derfor skal entydiggøre hinanden? Det er da antagelig heller ikke på denne måde den menneskelige bevidsthed arbejder. Man kan undre sig over hvorledes sprogbrugerne løbende i kommunikationsprocessen monosemierer næsten alle leksemer i udsagnene, som regel uden overhovedet at være klar over at de er mangefold polyseme. Men det forklares når man tager i betragtning at tolkningen ikke blot sker efter princippet om kompositionalitet, men også efter princippet om funktionalitet. Meningen med udsagnet er ikke blot en funktion af leksemernes betydning og meningen med måden de er kombineret på, men også af hvilken funktion meningen med udsagnet har i den tekst som det er et del af, og i den situation som det indgår i. Når Soldaten står på landevejen og midt inde i heksens replik hører udsagnet Oven paa den sidder en Hund, er hans opgave ikke kun at få en helhedsmening ud af delene, men også at få en mening der er relevant i forhold til tekstens helhed, og en mening som hænger sammen med hans aktuelle projekt i forhold til hele situationen, som træet på landevejen jo er en del af. Man kan også sige det på en anden måde: forståelsesprocessen består ikke kun i en beregning af hvilke tanker ytringens udtryk tæller som [Y => T], men også af hvad udsagnet henviser til og hvorledes den afbilder den del af verden som den henviser til, og som er kendt af sprogbrugerne

19 51 uafhængigt af sproget: (T S o ), og også til hvad modtagerne skal bruge teksten til i kommunikationssituationens virkelighed: S k [... ] B. Det er således ikke blot de enkelte leksemers kohærenskrav der er grundlaget for monosemieringen. Monosemieringen indtræder fordi alle leksemer i et udsagn nødvendigvis må beskrive genstande og foregange der kan indgå i metonymiske forbindelser med hinanden i en situation. I provinser af verdensbilledets landskab hvor der er toner (det høje C), er der også svingninger per sekund, men ikke (nødvendigvis) noget der rager op i luften; i situationer med bogstaver (staves med stort C) er der også versaler og minuskler, men ikke betydningsfuldhed; i situationer med højdeforskelle (kongen var ikke særlig høj) er der også plads til forskellige fysiske genstande, men ikke til regenter og undersåtter. Provinser af en bevidsthedsverden med foregange og genstande der står i metonymisk forhold til hinanden, kaldes isotopi, dvs. bevidsthedselementer der hører hjemme samme sted i verdensbilledet. Isotopien er normalt fastlagt før tolkningen af det enkelte udsagn begynder, og styrer forståelsesprocessen således at sprogbrugeren slet ikke opdager at de udsagn der indgår i udsagnet, er polyseme. Når man i sproglæren inddrager både den verden udsagnene henviser til, og den virkelighed udsagnet fungerer i, ophører monosemieringsprocessen at være et mysterium. Monosemieringen på grundlag af lokal kohærens og global isotopi i teksten er således netop den funktionelle grammatiks emne. 10. Litteratur Austin, John (1955/1975). How to do Things with Words. Cambridge: Oxford University Press. Dansk oversættelse ved John E. Andersen og Thomas Bredsdorff (1997). Ord der virker. København: Gyldendal. Bateson, Gregory (1967). Style, Grace and Information in Primitive Art. In Bateson, Gregory (1973). Steps to an Ecology of Mind. London: Granada Publishing Bateson, Gregory (1970). Form, Substance and Difference. In Bateson, Gregory (1973). Steps to an Ecology of Mind. London: Granada Publishing Clark, Herbert H. (1996). Using Language. Cambridge: Cambridge University Press. Descartes, René (1641/1966). Meditationer. Med indledning, oversættelse og noter af Povl Dalsgård-Hansen (1966). De store tænkere. Descartes. København: Berlingske Forlag.

20 52 Dik, Simon C. (1989). The Theory of Functional Grammar. Part I. The structure of the clause. Dordrecht: Foris. Gade, Anders (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund. Greimas, Algirdas Julien (1966/1974). Strukturel semantik. København: Munksgaard. Halliday, M. A. K. (1994). An Introduction to Functional Grammar. London: Edward Arnold. Kallmeyer, Werner et al. (1974). Lektürekolleg zur Textlinguistik, Band 1. Einführung. Frankfurt a. M.: Athenäum. Partee, Barbara H. (1984). Compositionality. In Landman, Fred & Veltman, Frank (eds.) (1984). Varieties of Formal Semantics. Dordrecht: Foris Peirce, Charles Sanders (1894). What Is a Sign? In Peirce, Charles Sanders (1998). The Essential Peirce. Vol Ed. by The Peirce Edition Project. Bloomington: Indiana University Press. Searle, John R. (1995). The Construction of Social Reality. Harmondsworth: Penguin. Wittgenstein, Ludwig (1958/1971). Filosofiske undersøgelser. Oversat af Jes Barsøe Adolphsen og Lennart Nørreklit. København: Munksgaard.

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Koglekirtlen eller Hvorved skabes forbindelsen mellem udtryk og indhold? Ole Togeby

Koglekirtlen eller Hvorved skabes forbindelsen mellem udtryk og indhold? Ole Togeby Koglekirtlen eller Hvorved skabes forbindelsen mellem udtryk og indhold? Ole Togeby Den udstrakte og den uudstrakte substans Forudsætningen for den moderne naturvidenskab blev blandt andet lagt af Descartes,

Læs mere

Fungerer denne sætning?

Fungerer denne sætning? Ole Togeby Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære Academica Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære Ole Togeby G Academica Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære 1.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Sprog og tanke er den farlig? - kan den spises?

Sprog og tanke er den farlig? - kan den spises? Sprog og tanke er den farlig? - kan den spises? Michael Ejstrup Forskningschef i sprog Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lynkursus i sprogvidenskab (1) Start i antikkens Grækenland med Aristoteles

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Billedet af kongen på den hvide hest

Billedet af kongen på den hvide hest Billedet af kongen på den hvide hest Om hvad billeder og ord gør Ole Togeby Vi har alle hørt at kong Christian X ved genforeningen 1920 red over den gamle grænse på en hvid hest. Og her er et af de mange

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Analyse af aktiviteter. Uge 8

Analyse af aktiviteter. Uge 8 Analyse af aktiviteter Uge 8 Modeldrevet design Lav en model af problemområdet Definer funktioner på modellen der Fremfinder informationer i modellen Ændrer modellen Sugerør ind i modellen Definer en grænseflade

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Sprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk

Sprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk Sprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk Jeg undrede mig lidt over at være placeret i kassen kognitiv semantik i programmet. På den

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Talehandling. Emne omsagn = prædikat SITUERING FORANKRING OMSIGELSE UDSIGELSE

Talehandling. Emne omsagn = prædikat SITUERING FORANKRING OMSIGELSE UDSIGELSE Tekstteoriens grundantagelser Ole Togeby (Aahus Universitet) Tekstteori hviler på en række antagelser om hvad tekster er, hvilke dele de består af, og hvilke sider, processer og elementer teksttolkning

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Semiotik - Pepino: (teori - modeller)

Semiotik - Pepino: (teori - modeller) nb. forside kommer sidst. Krop Semiotik - Pepino: (teori - modeller) Pædagogiske forløb Billede Sprog Indeks (nærhed) Semiotik Ikon (Lighed) Symbol (forskel) Tale Tegning Tekst Fx.Skriftsprogspædagogik

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Ordsprog hvad er meningen? - en undersøgelse af meningspotentialerne i anvendelsen af ordsprog.

Ordsprog hvad er meningen? - en undersøgelse af meningspotentialerne i anvendelsen af ordsprog. Ordsprog hvad er meningen? - en undersøgelse af meningspotentialerne i anvendelsen af ordsprog. Dansk sprog, forår 2008, BA. Helene Hagemann, Simon Lykkebo Jørgensen, Maj Victoria Vest & Malene Wismar.

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Word-5: Tabeller (2007)

Word-5: Tabeller (2007) Word-5: Tabeller (2007) Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da programmet blev

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken.

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken. SJOV MED SKAK OG TAL Af Rasmus Jørgensen Når man en sjælden gang kører træt i taktiske opgaver og åbningsvarianter, kan det være gavnligt at adsprede hjernen med noget andet, fx talsjov, og heldigvis byder

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

www.positive-vibes.nu

www.positive-vibes.nu www.positive-vibes.nu http://www.huffingtonpost.com/2013/10/28/body-on-yoga_n_4109595.html Velkommen til Kundaliniyoga Kundalini er bevidsthedens og vitalitetens yoga. Den er kendt som hverdagens yoga.

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Af Marc Skov Madsen PhD-studerende Aarhus Universitet email: marc@imf.au.dk

Af Marc Skov Madsen PhD-studerende Aarhus Universitet email: marc@imf.au.dk Af Marc Skov Madsen PhD-studerende Aarhus Universitet email: marc@imf.au.dk 1 Besøgstjenesten Jeg vil gerne bruge lidt spalteplads til at reklamere for besøgstjenesten ved Institut for Matematiske Fag

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær TALENT-DK: Inspirationsmøde 27.03.2008 - Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær Noter o Det er vigtigt at være opmærksom på den store mængde kommunikation kroppen afsender, i form af bl.a. instinktive

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores

Læs mere

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser Shamanisme Ildledning Shamaner er åndetilbedere som typisk kommer fra Treagonn-Sletten. De trækker på ånderne og deres kræfter og har lange hellige og spirituelle traditioner som gør dem i stand til at

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

gren de skal vælge. Der er mange valg og et øget pres til at skulle præstere og gøre vores bedste. Vi har som mennesker en trang til at kontrollere

gren de skal vælge. Der er mange valg og et øget pres til at skulle præstere og gøre vores bedste. Vi har som mennesker en trang til at kontrollere 61 Slip kontrollen - Temaaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 61 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Vi lever i et samfund, hvor der er mange muligheder Mange oplever, at der er mange ting at

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA

TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA . TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA DET ER EN GAMMEL HISTORIE AT MAN UNDER PLEJE VED JOHANNITERORDNEN BLEV TILSKYNDET AT NEDSKRIVE SINE

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere