Evaluering af Projekt 5 i 12

Transkript

1 Evaluering af Projekt 5 i 12 juni 2013 Koncern Organisation og Personale Region Hovedstaden Evaluering af Projekt 5 i 12 Arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser

2 Evaluering af Projekt 5 i 12 Arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Koncern Organisation og Personale Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, juni 2013 Evalueringskonsulent Christine Enevoldsen Flink Evalueringskonsulent Line Holm Jensen Evalueringskonsulent Christine Lærke Witzke Analysekonsulent Jacob Hviid Hornnes Enhedschef Marie Fuglsang Lektor Steen Høyrup Pedersen har bidraget med evalueringen af Center for Arbejdsfastholdelse ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Evaluering af Projekt 5 i 12, 2013 Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Evalueringskonsulent Christine Enevoldsen Flink Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg Tlf efb@regionh.dk Fotograf: Teknologisk Institut Motiv: Øvelse i mindfullnes for projektdeltagere 2

3 Forord Indholdsfortegnelse Forord 4 Resume 5 1 Indledning Om Projekt 5 i Rapportens opbygning Evalueringens organisering Virkningsevaluering af Projekt 5 i Metoder til dataindsamling 13 2 Projektets indsatsteori Projektets aktiviteter Projektets virkning Trin på vejen Umiddelbare resultater Endelige resultater 18 3 Resultater af 5 i Laboratorier Brug af konsulenter Fra konsulentstøtte til idé Fra viden til idé Fra idé til iværksættelse Fra iværksættelse til inddragelse af kolleger Fra kolleger til forbedret arbejdsmiljø og trivsel Virkning af tidlig indsats for udsatte medarbejdere 48 4 Overordnet opsamling 55 5 Litteraturliste 57 6 Bilag 58 3

4 Forord Forord Projekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden afsluttes i løbet af 2013 efter godt to års aktiviteter. Projektet har været det hidtil største regionale udviklingsprojekt med fokus på sygefravær og nærvær på 12 forskellige arbejdspladser både på hospitaler og sociale bosteder. For at sikre en kvalificeret evaluering har projektets styregruppe anmodet Enhed for Brugerundersøgelser om at gennemføre en indsats- og virkningsevaluering. Formålet med evalueringen er både at få vurderet projektets umiddelbare resultater omkring nedbringelse af fravær, øget trivsel, personaleomsætning og reduktion af vold og trusler. Men sigtet er også at få vurderet, om arbejdspladsernes evne og kapacitet til at håndtere de udfordringer og forandringer der kommer i tiden fremover, er blevet styrket. 5 i 12 er gået nye veje for at finde modeller for organisatorisk læring og udvikling af projektets mange forskellige arbejdspladser. Gennem den nyskabende laboratorieform der har været gennemgående i hele projektet, er der blevet sat fokus på en række emner med betydning for arbejdspladsens forhold, relationer, samarbejde og ledelse. Projektet har herigennem søgt at skabe nye metoder til at omsætte ny viden om arbejdsmiljø, samarbejde og ledelse til lokale indsatser og resultater på arbejdspladserne. Det er derfor også interessant at undersøge, hvordan denne arbejdsform i projektet har bidraget til organisatorisk læring og effekt. Arbejdspladserne har haft et tæt samarbejde med både interne HR-konsulenter og eksterne udviklingskonsulenter. Der har i starten af projektet været en indkøringsfase i forhold til brugen af både interne og eksterne konsulenter, og det har taget tid for projektgrupperne at få defineret retning og konkrete udviklingsaktiviteter. Efter at arbejdspladserne har fået defineret de lokale aktiviteter og samarbejdet med konsulenter, er der kommet gang i den lokale udvikling. Umiddelbart viser evalueringen, at nærværsprojekter der arbejder ud fra et bredt udviklingsperspektiv, ikke garanterer hurtige og nemme løsninger med umiddelbar reduktion af sygefravær m.v.. Men de lokale projekter og indsatser styrker tilsyneladende evnen til på sigt at håndtere arbejdspladsernes mange udfordringer og dermed øge trivslen og nedbringe sygefraværet. Målet om at nedbringe sygefraværet til 5 procent og den ambitiøse målsætning om at forbedre trivslen med 50 procent på de deltagende arbejdspladser, er umiddelbart ikke nået. Dog ses der gennemgående en reduktion af det korte sygefravær på hovedparten af de deltagende arbejdspladser. Evalueringen understreger, at en lang række forhold på arbejdspladserne har betydning for trivsel, sygefravær, personaleomsætning samt trusler og vold. Det handler særligt om de organisatoriske forandringer, som arbejdspladserne er en del af også under projektperioden og som på mange arbejdspladser påvirker arbejdsmiljøet negativt. Koncern Organisation og Personale takker for samarbejdet til de 12 aktive projektgrupper samt til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse for den økonomiske støtte, der har givet mulighed for at gennemføre projektet. Sven Skovmand Eriksen Projektansvarlig Personalepolitisk chef, Koncern Organisation og Personale 4

5 Resume Resume Om Projekt 5 i 12 Region Hovedstaden iværksatte i 2011 Projekt 5 i 12. Projektets formål er at forbedre arbejdsmiljø og trivsel på udvalgte arbejdspladser i regionen og nedbringe medarbejdernes sygefravær. Navnet 5 i 12 er rettet mod at opnå Region Hovedstadens mål om et sygefravær på 5 % eller derunder i Projektets målgruppe er tolv arbejdspladser i Region Hovedstaden. Der deltager både hospitalsafdelinger og botilbud for børn og voksne. Projektet omfatter i alt mere end medarbejdere i Region Hovedstaden. Projektperioden har strakt sig over to år fra 2011 til foråret De tolv arbejdspladser, der har deltaget, har nedsat projektgrupper med både ledere og medarbejdere som projektdeltagere. I projektperioden har projektdeltagerne deltaget i ni uddannelsesdage kaldet laboratorier. Her er de blevet præsenteret for viden og forskning om arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær. Projektgrupperne har sideløbende med laboratorierne arbejdet med forbedring af arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær på deres egen arbejdsplads. Konsulenter fra Teknologisk Institut har ydet støtte til dette arbejde. Derudover har arbejdspladserne i en del af projektperioden haft adgang til støtte fra Center for Arbejdsfastholdelse (CAF) til medarbejdere, der er særligt udsatte med hensyn til arbejdsmiljø, trivsel eller sygefravær. Ifølge projektbeskrivelsen for Projekt 5 i 12 er succeskriterierne for projektet: At udvikle organisationsformer og arbejdsprocesser, så de sikrer bedst mulige arbejdsvilkår for medarbejderne At medarbejdernes trivsel, med udgangspunkt i TrivselOP-målingen, forbedres med 50 %. Samtidig skal det sikres, at arbejdspladserne fremover selv kan omsætte målinger til konkrete handlinger At sygefraværet sænkes til 5 % At episoder med vold og trusler sænkes med 30 % At personaleomsætningen sænkes med 25 % At der laves et metodekatalog med inspiration til andre arbejdspladser i Region Hovedstaden (kataloget udarbejdes af Teknologisk Institut og er ikke en del af denne rapport) Projekt 5 i 12 er forankret i Koncern Organisation og Personale i Region Hovedstaden. Teknologisk Institut har varetaget projektledelsen af projektet. Projektet er finansieret af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse under Beskæftigelsesministeriet med en medfinansiering fra Region Hovedstaden og de arbejdspladser, der har deltaget. De samme arbejdspladser har været med gennem hele projektet. Af ændringer kan nævnes, at flere arbejdspladser har valgt at lade projektet omfatte alle medarbejdere i stedet for kun enkelte afsnit/afdelinger, samt at støtte fra CAF er udfaset i slutningen af Nogle arbejdspladser har i projektperioden gennemgået organisatoriske forandringer fx fusioner og skift i ledelse. 5

6 Resume Virkningsevaluering af Projekt 5 i 12 Ved projektets afslutning har Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) gennemført en virkningsevaluering af Projekt 5 i 12. EfB er en decentral enhed under Koncern, Plan Udvikling og Kvalitet i Region Hovedstaden. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (AU) har gennemført den del af evalueringen, der omhandler CAFs indsats. Virkningsevaluering fokuserer både på om en indsats virker, men også hvordan indsatsen virker, for hvem den virker og under hvilke omstændigheder. Evalueringens formål Formålet med evalueringen af Projekt 5 i 12 er at sandsynliggøre, om og i givet fald hvordan de overordnede aktiviteter (laboratorier, konsulentstøtte på arbejdspladsen samt tidlig indsats for udsatte medarbejdere) har ført til udvikling af organiseringsformer og arbejdsprocesser på arbejdspladserne, forbedret arbejdsmiljøet og trivslen samt nedbragt sygefravær og personaleomsætning på arbejdspladserne. Evalueringen er gennemført med brug af følgende datakilder: Interview med projektdeltagere, ledere og kolleger til projektdeltagerne fra de tolv arbejdspladser Interview med konsulenter fra Teknologisk Institut Interview med konsulenter fra CAF samt medarbejdere, der har gennemgået et forløb i CAF Elektronisk spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og trivsel til alle medarbejdere på de tolv arbejdspladser (svarprocenten er 50 %) Spørgeskemaundersøgelse blandt projektdeltagerne (svarprocenten er 84 %) Analyser af data for sygefravær og personaleomsætning fra Region Hovedstadens registre Viden og inspiration fra laboratorier Evalueringen viser, at projektdeltagerne generelt har et godt udbytte af laboratorierne, og de fremhæver vekselvirkningen mellem oplæg og gruppearbejde som positivt ved laboratorierne. Laboratorierne giver tid og rum til at arbejde med arbejdsmiljø og skaber læring og erfaringsudveksling mellem deltagerne. Det er en central pointe, at viden fra laboratorier skal omsættes til den lokale praksis på arbejdspladsen. For nogle deltagere har det betydning for udbyttet af laboratorierne, at laboratorierne giver mulighed for, at den enkelte projektgruppe kan arbejde sammen om at omsætte viden fra laboratorierne til deres lokale praksis. Konkrete værktøjer fra laboratorierne understøtter for nogle deltagere arbejdet med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. At både arbejdspladser fra hospitaler og Den Sociale Virksomhed deltager i projektet er en kilde til inspiration, men samtidig en udfordring for læring på tværs pga. de forskelle, der er mellem de to typer arbejdspladser. Konsulentstøtte på arbejdspladsen Projektgrupperne er generelt tilfredse med konsulenternes støtte på arbejdspladsen. Projektgrupperne bruger konsulenterne i forskellig grad og til forskellige opgaver rettet mod både projektgrupper, ledere og hele arbejdspladsen. Nogle projektgrupper samarbejder med interne konsu- 6

7 Resume lenter, og det betyder i nogle tilfælde, at de gør mindre brug af støtte fra de eksterne konsulenter, som projektet giver adgang til. Evalueringen viser, at det er vigtigt, for at arbejdspladsen får den relevante støtte, at konsulenterne har kendskab til den enkelte arbejdsplads, og at arbejdspladserne ved, hvilke opgaver de kan bruge konsulenterne til. Det er desuden en fremtrædende pointe, at det, at konsulenterne er eksterne i forhold til arbejdspladsen, skaber fremdrift for projektgrupperne og kvalificerer gruppernes arbejde lokalt på arbejdspladsen. Det er derudover vigtigt for udbyttet, at arbejdspladserne skaber en struktur og systematik omkring arbejdet med arbejdsmiljø og samarbejdet med konsulenterne. For nogle arbejdspladser bærer projektgruppernes arbejde præg af, at det er vanskeligt at trække projektdeltagerne ud af arbejdspladsens daglige drift. Det at arbejdspladserne kan gøre sine problematikker klare nok til, at de kan handles på, er også betydningsfuldt for arbejdspladsernes udvikling af idéer til initiativer på arbejdspladsen. Udvikling af organisationsformer og arbejdsprocesser Alle arbejdspladser opfylder det af projektets succeskriterier, der handler om at udvikle organisationsformer og arbejdsprocesser. Det gør de gennem at arbejde med forskellige initiativer og iværksætte disse på arbejdspladsen. Idéerne til de initiativer, projektgrupperne iværksætter på arbejdspladserne, kommer både fra arbejdet med Projekt 5 i 12, men opstår også uden for projektet, som noget arbejdspladserne allerede arbejder med eller har planlagt at arbejde med, og trækkes ind under Projekt 5 i 12. Der er forskel på, hvad initiativerne består af, og hvor omfattende de griber ind i medarbejdernes daglige arbejde. Det kan have betydning for, hvor stor udvikling initiativerne skaber på arbejdspladsen. Ledelsesopbakning til projektet, herunder lederes deltagelse i projektgrupperne, har betydning for iværksættelse af initiativer på arbejdspladsen, og dermed projektets virkning. Det har også betydning, at projektgruppen er bredt forankret på arbejdspladsen. Det er en vigtig pointe, at der hvor projektets kontekst er præget af store forandringer, er det for nogle vanskeligt at iværksætte initiativer. Evalueringen viser, at kolleger på arbejdspladserne inddrages i forskellig grad. Det er en central pointe, at nogle laboratoriedeltagere gerne ville have inddraget kollegerne mere i det, de har lært på laboratorierne, og at det har været svært at få informationen ud i sidste led på arbejdspladsen. Inddragelsen af kolleger handler både om orientering om projektets formål, og den læring projektdeltagerne opnår på laboratorierne, men også om at processen i projektet synliggøres for kollegerne, og at de inddrages i iværksættelsen af konkrete initiativer. Her er det afgørende, at der er ejerskab til projektet blandt både blandt ledelse og kolleger, samt at kolleger er åbne over for de forandringer, initiativerne skaber på arbejdspladsen. Resultater for ledelse og projektdeltagere Evalueringen viser, at Projekt 5 i 12 giver resultater på ledelsesniveau, arbejdspladsniveau og projektdeltager-/individuelt niveau. Ikke alle projektdeltagere, ledere og arbejdspladser opnår disse resultater. Nogle ledere får udbygget deres viden om arbejdsmiljø. Andre oplever, at deres viden bliver nuanceret. Projektdeltagerne opnår generelt en individuel uddannelse i arbejdsmiljø, og samarbejdet i projektgruppen giver på nogle arbejdspladser en sammentømret projektgruppe, der kan sætte initiativer i gang. På nogle arbejdspladser skaber projektet en større åbenhed eller anden måde at tale om sygefravær på. 7

8 Resume Trivsel Én arbejdsplads opnår succeskriteriet om en 50 % forbedring af trivslen i Nogle arbejdspladser fastholder niveauet for trivsel med tilbagegang på enkelte dimensioner, mens trivslen på andre arbejdspladser går tilbage inden for en række dimensioner af trivselsmålingen. Sygefravær To ud af de tolv arbejdspladser lever op til succeskriteriet om et sygefravær på 5 % eller derunder i Seks arbejdspladser har en lavere fraværsprocent i 2012, end de havde i 2010, før projektet startede. De seks øvrige arbejdspladser har i 2012 en højere fraværsprocent end i Personaleomsætning To af arbejdspladserne lever op til succeskriteriet om at sænke personaleomsætningen med 25 % fra 2010 til Otte arbejdspladser har et fald i personalesætning i 2012 sammenlignet med udgangspunktet i 2010, mens tre arbejdspladser oplever en stigning i personaleomsætningen 1. Trusler og vold Succeskriteriet om en nedgang i episoder med trusler og vold måles her ved, om der er sket en statistisk signifikant nedgang i resultaterne for to spørgsmål i Mini-TrivselOP. Spørgsmålene handler om, hvorvidt den enkelte medarbejder inden for de seneste seks måneder har oplevet episoder med trusler eller vold. Én arbejdsplads lever op til succeskriteriet om en nedgang i trusler i 2013 sammenlignet med 2011, mens ingen af arbejdspladserne lever op til succeskriteriet vedrørende episoder med vold. På to arbejdspladser ses en signifikant stigning i andelen af medarbejdere, der oplever trusler i Konteksten har betydning for resultaterne Evalueringens kvalitative del viser, at en lang række kontekstforhold på arbejdspladserne, har betydning for projektets proces, og for opfyldelse af de succeskriterier, der måler på trivsel, sygefravær, personaleomsætning samt trusler og vold. Det handler særligt om forandringer i de organisationer, arbejdspladserne er en del af fx fusioner og skift i ledelse. På mange arbejdspladser påvirker konteksten arbejdsmiljøet negativt. Evalueringen understreger betydningen af, at indsatser som Projekt 5 i 12 kan understøtte de forandringer, som de arbejdspladser, der deltager, går igennem. Center for Arbejdsfastholdelse Evalueringen af CAFs indsats viser, at indsatsen har stor betydning for den enkelte medarbejder, og medarbejderne er tilfredse med deres forløb i CAF. En del medarbejdere oplever, at deres arbejdssituation er forbedret, og at der er skabt en bedre balance mellem arbejdspladsens krav og deres individuelle ressourcer. Stort arbejdspres på arbejdspladsen, organisatoriske forandringer og utilstrækkelig støtte fra ledere og kolleger til medarbejderen betyder for nogle, at virkningen af indsatsen udebliver, klinger af eller forsvinder efter et stykke tid. CAFs indsats har ikke haft indvirkning på arbejdspladserne som helhed. 1 Succeskriteriet bliver ikke målt for en af de tolv arbejdspladser. Det skyldes, at der på denne arbejdsplads i 2010 var en helt usædvanlig høj personaleomsætning på grund af nedlukning af afdelingen ved sammenlægning med en ny afdeling. 8

9 Resume Virkning på længere sigt Nogle ledere forventer, at de initiativer, der i høj grad skaber forandring i organisationen, kan have negativ virkning på arbejdsmiljø og trivsel på kort sigt, mens de kan have positiv virkning på længere sigt. Virkningen af Projekt 5 i 12 og opfyldelsen af projektets succeskriterier måles for henholdsvis år 2012 og 2013, hvilket er en del af projektperioden. Det kan være for tidligt at måle virkningen af projektet, og kan dermed have betydning for, at der ikke ses indvirkning på arbejdsmiljø, trivsel, sygefravær og personaleomsætning i evalueringen. Trivselsmålinger og sygefravær for kommende år vil kunne være med til at sandsynliggøre, om projektet har virkning på længere sigt, end denne evaluering undersøger. 9

10 Indledning 1 Indledning 1.1 Om Projekt 5 i 12 I 2011 iværksatte Region Hovedstaden Projekt 5 i 12. Projektets formål er at forbedre arbejdsmiljø og trivsel på udvalgte arbejdspladser i regionen og nedbringe medarbejdernes sygefravær. Navnet 5 i 12 er rettet mod at opnå Region Hovedstadens mål om et sygefravær på 5 % eller derunder i Projektets målgruppe er tolv arbejdspladser i Region Hovedstaden. Der deltager både hospitalsafdelinger og bosteder for børn og voksne. Projektet omfatter i alt mere end ansatte i Region Hovedstaden. I projektperioden er der på arbejdspladserne nedsat projektgrupper med ledere og medarbejdere, der har deltaget i uddannelsesdage kaldet laboratorier. På laboratorierne er deltagerne blevet præsenteret for viden og forskning om forskellige emner som fx, hvordan målinger omsættes til handlinger, sygefravær, fra undervisning til praksis, social kapital, positiv psykologi, personlige styrker og mindfulness, forandringer, stress og trivsel samt vold og trusler. Deltagerne har derudover arbejdet i grupper med opgaver relateret til disse emner. Laboratorierne har desuden givet deltagerne mulighed for gensidig læring og erfaringsudveksling. På laboratorierne er deltagerne blevet stillet hjemmeopgaver, som har skullet løses på arbejdspladserne i tiden mellem laboratorierne. For de ledere, der har deltaget, har der været arrangeret ledernetværksmøder, hvor lederne har fået supplerende viden til laboratorierne og har haft mulighed erfaringsudveksling med andre ledere. Sideløbende med laboratorierne har projektdeltagerne arbejdet med initiativer, der har skullet nedbringe sygefravær og forbedre trivsel og arbejdsmiljø lokalt på arbejdspladsen. Konsulenter fra Teknologisk Institut (TI) har ydet støtte til dette arbejde. Figur 1.1 viser sammenhængen mellem laboratorier, arbejdspladsaktiviteter og hjemmeopgaver. Figur 1.1 Laboratorier, arbejdspladsaktiviteter og hjemmeopgaver Projekt 5 i 12 har tillige indeholdt adgang til forløb i Center for Arbejdsfastholdelse (CAF) i Region Hovedstaden for medarbejdere, der er særligt udsatte med hensyn til sygefravær, trivsel eller arbejdsmiljø. 10

11 Indledning Ifølge projektbeskrivelsen for Projekt 5 i 12 er succeskriterierne for projektet: At udvikle organisationsformer og arbejdsprocesser, så de sikrer bedst mulige arbejdsvilkår for medarbejderne At medarbejdernes trivsel, med udgangspunkt i TrivselOP-målingen, forbedres med 50 %. Samtidig skal det sikres, at arbejdspladserne fremover selv kan omsætte målinger til konkrete handlinger At sygefraværet sænkes til 5 % At episoder med vold og trusler sænkes med 30 % At personaleomsætningen sænkes med 25 % At der laves et metodekatalog med inspiration til andre arbejdspladser i Region Hovedstaden (kataloget udarbejdes af Teknologisk Institut og er ikke en del af denne rapport) Teknologisk Institut varetager projektledelsen for Projekt 5 i 12, og projektet er forankret i Koncern Organisation og Personale (KOP) i Region Hovedstaden. Projekt 5 i 12 finansieres af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse under Beskæftigelsesministeriet med en medfinansiering fra Region Hovedstaden og de medvirkende arbejdspladser. Projektet løber over to år fra 2011 til foråret Ændringer i projektperioden 2 Der har samlet set ikke været de store ændringer i sammensætningen af arbejdspladser, der var skrevet ind i projektansøgningen, og dem som har deltaget i projektet. De få ændringer, der har været, blev afklaret ved projektopstart, og det været de samme arbejdspladser, der har været med gennem hele projektet. Nogle arbejdspladser har i projektperioden gennemgået organisatoriske forandringer fx fusioner og skift i ledelse. Flere arbejdspladser har valgt at lade projektet omfatte alle medarbejdere i stedet for kun enkelte afsnit/afdelinger, som skrevet i projektansøgningen. Samlet set har det betydet, at projektet har inkluderet flere medarbejdere end beskrevet i projektansøgningen. Center for Arbejdsplads Fastholdelse (CAF) har ydet støtte til særlig udsatte medarbejdere. De har ift. tilgængelige ressourcer udfaset deres støtte til arbejdspladserne i slutningen af Rapportens opbygning Denne rapport er slutevalueringen af Projekt 5 i 12 og fokuserer på de overordnede aktiviteter i projektet; laboratorier, konsulentstøtte og tidlig indsats for udsatte medarbejdere. Som del af evalueringen af projektet udarbejder TI desuden et metodekatalog. Kataloget har til formål at opsamle og videreformidle erfaringer og redskaber fra arbejdet på arbejdspladserne til brug i andre sammenhænge. Metodekataloget er således ikke en del af denne rapport. 2 Se i øvrigt bilag 1 11

12 Indledning I de følgende afsnit kan du læse mere om, hvordan evalueringen er organiseret (afsnit 1.3), evalueringsmetoden og formålet med evalueringen (afsnit 1.4) samt de metoder til dataindsamling, der er anvendt (1.5). Kapitel 2 handler om projektets indsatsteori og de antagelser om projektets virkning, der ligger til grund for evalueringen. Virkningen af Projekt 5 i 12, som belyses ved den indsamlede empiri, bliver beskrevet i Kapitel 3. Kapitel 4 er en overordnet opsamling på evalueringens resultater. 1.3 Evalueringens organisering Evalueringen af Projekt 5 i 12 gennemføres af Enheden for Brugerundersøgelser (EfB). EfB er en decentral enhed under Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet i Region Hovedstaden. Enheden gennemfører evalueringer og brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet eksempelvis blandt patienter, pårørende og personale. Evalueringen af CAFs indsats er gennemført af AU. Der er til evalueringen knyttet en styregruppe, der består af repræsentanter fra KOP, TI og EfB. 1.4 Virkningsevaluering af Projekt 5 i 12 Evalueringen af Projekt 5 i 12 er gennemført som en virkningsevaluering. Denne evalueringsmetode tager udgangspunkt i en teori om, hvordan en given indsats virker, for hvem den virker og under hvilke betingelser (Krogstrup, 2006). Denne teori kaldes en indsatsteori. Indsatsteorien beskriver hvilke aktiviteter, indsatsen indeholder, hvilke trin på vejen der er i processen, samt hvilke umiddelbare og endelige resultater der er en formodning om, at indsatsen kan medføre. For Projekt 5 i 12 skal evalueringen altså sandsynliggøre om og i givet fald hvordan laboratorier, konsulentstøtte og forløb for udsatte medarbejdere påvirker medarbejdernes arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær. I virkningsevaluering er det derudover centralt, at virkningen af en indsats ikke kan løsrives fra den kontekst indsatsen udspiller sig i. En væsentlig del af evalueringen er derfor også at afdække, hvilke forskellige kontekster Projekt 5 i 12 foregår i, samt om og evt. hvordan konteksten har betydning for projektets virkning. Evalueringens formål Formålet med evalueringen af Projekt 5 i 12 er at sandsynliggøre, om og i givet fald hvordan de overordnede aktiviteter (laboratorier, konsulentstøtte på arbejdspladsen samt tidlig indsats for udsatte medarbejdere) har ført til udvikling af organiseringsformer og arbejdsprocesser på arbejdspladserne, forbedret arbejdsmiljøet og trivslen samt nedbragt sygefravær og personaleomsætning på arbejdspladserne. 12

13 Indledning 1.5 Metoder til dataindsamling Evalueringen af Projekt 5 i 12 er gennemført ved hjælp af både kvalitative og kvantitative metoder til dataindsamling. De kvantitative metoder har primært til formål at give indblik i sygefravær, arbejdsmiljø og trivsel samt personaleomsætning på arbejdspladserne. De kvalitative metoder giver derimod især viden om, hvordan projektet virker på arbejdspladserne, hvilke konkrete erfaringer deltagerne har med projektet, og hvilke kontekster projektet udspiller sig i på arbejdspladserne. I de følgende afsnit gennemgås de enkelte datakilder Interview Der er gennemført interview med medarbejdere og ledere fra de tolv arbejdspladser, der deltager i projektet. Der er derudover gennemført interview med konsulenter fra TI og CAF samt medarbejdere, der har gennemgået et forløb i CAF. Udgangspunktet for den kvalitative dataindsamling er semistruktureret. Dvs. at interviewene tager udgangspunkt i en interviewguide, men at der samtidig er rum for, at deltagerne kan komme til orde med oplevelser om andre temaer end de på forhånd definerede. Interviewene er optaget, og der er efterfølgende skrevet referater af hvert interview med transskribering af centrale citater. Tabel 1.1 er en oversigt over de forskellige interview. Tabel 1.1 Interview Målgruppe Interview Formål Varighed Ansvarlig Projektdeltagere Fokusgruppeinterview At undersøge deltagernes oplevelser med Projekt 5 i 12 samt arbejdet med arbejdsmiljø og sygefravær lokalt på arbejdspladsen. Halvanden time EfB Kolleger Fokusgruppeinterview med medarbejdere fra arbejdspladsen, som ikke har været direkte involveret i Projekt 5 i 12, men som er omfattet af projektet via deres arbejdsplads. At undersøge hvordan kolleger til projektdeltagerne oplever Projekt 5 i 12, de initiativer der er sat i gang, udbredelsen af initiativerne og arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads. En time EfB Ledere Enkeltinterview med en repræsentant fra ledelsen på arbejdspladsen, der er involveret i Projekt 5 i 12. Interviewene er gennemført enten som face-to-face interview eller som telefoninterview. At undersøge ledernes oplevelse af Projekt 5 i 12 set fra et ledelsesperspektiv. 45 minutter EfB Konsulenter fra TI Fokusgruppeinterview med konsulenter fra Teknologisk Institut, som har været involveret i Projekt 5 i 12. At undersøge konsulenternes oplevelse af laboratorierne, den støtte konsulenterne har givet projektdeltagerne i projektperioden og projektdeltagernes arbejde med arbejdsmiljø og sygefravær lokalt på arbejdspladserne. Halvanden time EfB Konsulenter fra CAF Medarbejdere i forløb i CAF Gruppeinterview med to ledende medarbejdere i CAF. Enkeltinterview med seks medarbejdere fra de involverede arbejdspladser i Projekt At komme tæt på og beskrive de processer, gennem hvilke samspillet mellem CAF-konsulenten på den ene side, og på den anden side den medarbejder og arbejdsplads, der er involveret i rådgivningsprocessen, 1 time AU 5 i 12. virker. Endvidere er formålet at afdække, hvilke mekanismer der fremstår som væsentlige, når vi ser på og afdækker effekter af CAFs indsats i forhold til arbejdspladserne. En halv til en hel time AU 13

14 Indledning På enkelte arbejdspladser har det af hensyn til organiseringen af arbejdspladsernes daglige arbejde været nødvendigt at forkorte interviewene, sådan at interview med projektdeltagere og kolleger er gennemført inden for samlet to timer. På tre arbejdspladser er der på grund af praktiske vanskeligheder med rekruttering til interview ikke gennemført interview med kolleger til projektgrupperne Spørgeskemaundersøgelse om trivsel og arbejdsmiljø Alle medarbejdere på de tolv arbejdspladser har i februar 2013 modtaget et spørgeskema om arbejdsmiljø og trivsel på deres arbejdsplads. Spørgeskemaet er en kortere udgave af et samlet spørgeskema, som er anvendt til Region Hovedstadens trivselsmåling TrivselOP fra Spørgeskemaundersøgelsen kaldes derfor Mini-TrivselOP. Målingen fra 2011 fungerer som baselinemåling. Succeskriteriet om en fremgang i medarbejdernes trivsel på 50 % måles ved, om der for hver arbejdspladsplads er statistisk signifikant fremgang på 50 % af spørgsmålene sammenlignet med baselinemålingen i Ligesom i TrivselOP-målingen fra 2011 er svarskalaerne omregnet til point fra 0 til 100. Hvis antallet af point for et spørgsmål er signifikant højere ved slutmålingen end ved baselinemålingen, er der en fremgang på spørgsmålet. Mini-TrivselOP undersøgelsen belyser desuden en eventuel udvikling i trusler og vold på arbejdspladserne. Det spørgeskema, der er anvendt i 2013, er en reduceret udgave af den fulde TrivselOP undersøgelse fra 2011, og indeholder ikke samtlige spørgsmål her fra. Det betyder, at deltagerne ikke besvarer spørgsmålene i samme rækkefølge som ved baselinemålingen, og det kan påvirke deres besvarelser. Derudover er de spørgsmål, der er udvalgt til slutmålingen, først udvalgt ved projektets afslutning. Disse to forhold skal der tages højde for ved tolkning af resultaterne for projektets virkning, som beskrives i kapitel 3. Spørgeskemaet fra Mini-TrivselOP er vedlagt rapporten i bilag 2. Bilag 3 er en uddybet beskrivelse af arbejdet med udtræk til undersøgelsen. 762 medarbejdere ud af inviterede har deltaget i undersøgelsen. Dermed er svarprocenten 50 % Spørgeskemaundersøgelse om projektdeltagernes oplevelser På det afsluttende laboratorium i februar 2013 er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt projektdeltagerne. 56 projektdeltagere har besvaret skemaet og svarprocenten er 84 %. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i et spørgeskema, som er udviklet af TI til midtvejsevalueringen af projektet, med en række mindre tilpasninger. De projektdeltagere, som ikke besvarede spørgeskemaet på laboratoriet, har efterfølgende haft mulighed for at besvare spørgeskemaet elektronisk. Spørgeskemaet er vedlagt rapporten i bilag 4. Bilag 5 er en samlet oversigt over projektdeltagernes besvarelser Registerdata for sygefravær og personaleomsætning Et af succeskriterierne for Projekt 5 i 12 er, at arbejdspladsernes sygefravær (langtids- og korttidsfravær) skal sænkes til 5 % eller derunder i Hvorvidt dette er opnået belyses via analyse af data for sygefravær på hver arbejdsplads for årene 2010, 2011 og Data stammer fra Region Hovedstadens fraværsregistrering (HR-Statistik, Region Hovedstaden). 14

15 Indledning En eventuel udvikling i personaleomsætning på arbejdspladserne undersøges via sammenligning af data for personaleomsætningen på arbejdspladserne i forud for Projekt 5 i 12 - med personaleomsætningen i 2012 (HR-Statistik, Region Hovedstaden). Det undersøges, om der er sket en statistisk signifikant udvikling mellem de to måleperioder Analyse af kvalitative data Interview med projektdeltagere, ledere, kolleger og konsulenter fra TI Analysen af data fra interview med projektdeltagere, ledere, kolleger og konsulenter fra TI tager udgangspunkt i projektets indsatsteori. Datamaterialet er læst og tematiseret på baggrund af de aktiviteter og trin på vejen, som indsatsteorien beskriver. Da der er gennemført interview på alle arbejdspladser i projektet, giver analysen af data mulighed for at se på, hvilke specifikke omstændigheder der gør sig gældende lokalt. Derudover er der i analysen også set på tværs af arbejdspladserne for at identificere temaer, som går igen blandt arbejdspladserne. I bearbejdningen af materialet fokuserer vi først og fremmest på at undersøge, om empirien beeller afkræfter indsatsteorien vi har især fokus på, hvilke betingelser, der ifølge empirien skal være til stede for, at projektet virker efter hensigten. Endelig ser vi også på, hvilke kontekster Projekt 5 i 12 udspiller sig i, fordi det kan have betydning for, hvorfor projektet virker i én kontekst, men ikke i en anden. Kvalitative data giver en nuanceret forståelse af informanternes oplevelser, holdninger og vurderinger. Omvendt har ikke alle projektdeltagere, ledere og kolleger deltaget i interview. Resultaterne af de kvalitative analyser kan derfor ikke nødvendigvis generaliseres til alle ledere, projektdeltagere og kolleger, der har deltaget i Projekt 5 i 12. Analysen af kvalitative data skal vise variationen i data og ikke repræsentativiteten. CAF Data til evalueringen af CAFs indsats er indsamlet gennem interviews og analyse af dokumenter, og har således en sproglig karakter. De sproglige data er analyseret gennem anvendelse af en tematisk og induktiv metode. Undersøgelsen inddrager kun et lille antal informanter og har således ikke til hensigt at påpege tendenser og resultater udtrykt i tal og statistik Analyse af kvantitative data Forskelle i svar mellem den oprindelige TrivselOP undersøgelse fra 2011 og den nye Mini- TrivselOP er undersøgt ved at omregne svarene fra hhv. 5- og 7-punktskala til 100-punkt-skala, hvorefter eventuelle forskelle er undersøgt ved hjælp af independent samples t-test. En undtagelse er dog spørgsmålene om vold og trusler. De er binære, og det undersøges ved hjælp af t-test, om der er sket en udvikling siden Eftersom de registerbaserede undersøgelser af hhv. personaleomsætning og sygefravær er for hele populationen, foretager vi ikke signifikanstest på dem. Igennem hele undersøgelsen er der anvendt 95 % sikkerhedsintervaller og alfaniveau på 0,05. Vi understreger, at såvel spørgeskemaundersøgelserne som de registerbaserede undersøgelser er problematiske i forhold til at undersøge udvikling over tid. Ideelt set skal vi være sikre på, at det er nøjagtigt den samme population, der bliver sammenlignet over tid. For TrivselOP er problemet, at de enkelte institutioner i forbindelse med validering af adresser har haft en vis indflydelse på, hvem der skulle inkluderes, og hvem der ikke skulle. Dette kan have haft en positiv 15

16 Indledning betydning ud fra en antagelse om, at den lokale afdelingsledelses vurdering af, hvem der er relevante medarbejdere, er bedre end det registerbaserede udtræk. Det betyder dog også, at det giver en usikkerhed i forhold til, om det er nøjagtigt den samme population, der bliver sammenlignet. De registerbaserede undersøgelser er begrænset af, at det ikke altid er muligt korrekt at identificere de samme afsnit over tid, blandt andet fordi der sker nedlukninger og sammenlægninger af afdelinger/afsnit/enheder. 16

17 Projektets indsatsteori 2 Projektets indsatsteori Indsatsteorien for Projekt 5 i 12 viser, hvordan det er tænkt, at projektets aktiviteter (laboratorier, konsulentstøtte og tidlig indsats for udsatte medarbejdere) gennem en række trin på vejen skal påvirke arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær på arbejdspladserne. Indsatsteorien for Projekt 5 i 12 er udviklet af EfB. Indsatsteorien tager udgangspunkt i viden fra skriftligt materiale om projektet (herunder projektbeskrivelse, forandringsmodel og afrapportering af midtvejsevaluering) samt møder med projektets forskellige parter. Indsatsteorien er afstemt med projektets parter herunder projektleder (TI) og projektejer (KOP). Indsatsteorien er tilpasset i løbet af dataindsamlingen i takt med at interview med projektdeltagere, kolleger, ledere og konsulenter har givet ny viden om projektet. I de følgende afsnit beskriver vi indsatsteorien i tekst. Dette er en beskrivelse af, hvordan Projekt 5 i 12 er tiltænkt at virke og er dermed ikke en beskrivelse af den empiriske viden om indsatsteorien, som dataindsamlingen giver. Den indsamlede empiri beskriver vi i kapitel 3. Figur 2.1 er en grafiske fremstilling af indsatsteorien for Projekt 5 i 12. Hvert led i teorien er her markeret med et bogstav, som vi henviser til i teksten nedenfor. 2.1 Projektets aktiviteter TI afholder, i løbet af projektperioden, en række laboratorier for projektdeltagerne samt ledernetværksmøder for ledelsesrepræsentanter fra arbejdspladserne (B). Sideløbende får de deltagende arbejdspladser stillet konsulentstøtte fra TI til rådighed til støtte for deres arbejde med arbejdsmiljø og sygefravær lokalt på den enkelte arbejdsplads (A). Arbejdspladserne har desuden i projektperioden mulighed for at anvende CAF til støtte og afklaring af muligheden for arbejdsfastholdelse for medarbejdere, der er særligt udsatte med hensyn til arbejdsmiljø, trivsel eller sygefravær (C). 2.2 Projektets virkning Trin på vejen Konsulentstøtte på arbejdspladserne Skal konsulentstøtten lokalt på arbejdspladsen virke, er det en forudsætning, at arbejdspladserne i praksis anvender den tilbudte konsulentstøtte (D). Derudover er det en antagelse, at konsulenterne er bindeled mellem laboratorier og praksis. De spiller en rolle i forhold til udvikling af idéer til arbejdspladsspecifikke initiativer (F) samt støtter projektgruppen i iværksættelse af de udviklede initiativer (H) og i involveringen af kolleger på arbejdspladserne (J). Laboratorier Skal laboratorierne have indvirkning på arbejdsmiljø og sygefravær på arbejdspladserne, er det en forudsætning, at arbejdspladserne deltager i laboratorierne. Derudover at projektdeltagerne på laboratorierne, gennem oplæg fra eksperter inden for emner relateret til, arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær, tilegner sig viden om bl.a. sygefravær og arbejdsmiljø, samt hvordan de kan arbejde med forbedring af sygefravær og arbejdsmiljø lokalt på arbejdspladsen. Derudover har projektdeltagerne på laboratorierne mulighed for at videndele på tværs af arbejdspladserne og bl.a. gen- 17

18 Projektets indsatsteori nem gruppearbejde med de øvrige deltagere få viden om arbejdsmiljø og sygefravær og initiativer på andre arbejdspladser (E). Udover laboratorierne deltager ledere fra arbejdspladserne i ledernetvæk, hvor de får viden om arbejdsmiljø og sygefravær samt CAF og har mulighed for at videndele på tværs med andre ledelsesrepræsentanter. Det er en vigtig antagelse i forhold til projektets virkning, at projektdeltagerne kan anvende den viden, de opnår på laboratorier og ledernetværk til at udvikle idéer til initiativer til bedring af arbejdsmiljø og sygefravær på arbejdspladserne, til at iværksætte disse initiativer og til at involvere deres kolleger i initiativerne (F) (G) (J). Center for arbejdsfastholdelse Projektets virkning forudsætter, at lederrepræsentanterne udover at få viden om CAF på laboratorier og ledernetværk opsporer udsatte medarbejdere på arbejdspladsen (G), og at arbejdspladsen rent faktisk anvender støtte fra CAF til medarbejderne (I). Dette skal føre til, at medarbejderens dårlige situation modvirkes via afklaring og/eller konkrete initiativer for medarbejderen (K). 2.3 Umiddelbare resultater De igangsatte initiativer på arbejdspladserne skal, som følge af projektdeltagernes deltagelse i laboratorier og ledernetværk samt støtten fra konsulenterne på arbejdspladsen, udbredes til de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. Det skal have den effekt, at arbejdsmiljø og trivsel forbedres, at sygefraværet og personaleomsætningen sænkes, samt at antal episoder med vold og trusler mod medarbejderne falder (L). Derudover skal afklaring af og konkrete initiativer målrettet udsatte medarbejdere i forløb i CAF ligeledes have en indvirkning på sygefravær, arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. 2.4 Endelige resultater Projektdeltagerne får via deltagelse på laboratorier, støtte fra konsulenter og det konkrete arbejde lokalt på arbejdspladsen viden om arbejdsmiljø, og hvordan det er muligt at arbejde med forbedring af arbejdsmiljøet lokalt på arbejdspladsen. Denne viden skal de anvende fremadrettet, efter projektets afslutning, til videre arbejde med forbedring af arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær på arbejdspladsen (M). Denne evaluering undersøger virkningen af Projekt 5 i 12 i forhold til de umiddelbare resultater af projektet. 18

19 Projektets indsatsteori Figur 2.1 Indsatsteori for Projekt 5 i 12 19

20 Resultater af 5 i 12 3 Resultater af 5 i 12 Dette kapitel beskriver, ud fra det indsamlede datamateriale, om og evt. hvordan laboratorier, konsulentstøtte og indsats for udsatte medarbejdere har den forventede indvirkning på arbejdsmiljø, trivsel, sygefravær og personaleomsætning. Det handler altså om at undersøge, om virkningen af projektet forløber som forventet. Samtidig identificerer vi, hvilke afgørende forhold der er hæmmende og fremmende for virkningen. Vægten ligger dermed både på at kigge på de arbejdspladser, som har stor fremdrift gennem indsatsteorien, men også på de arbejdspladser, hvor fremdriften bremses eller udebliver sidstnævnte bidrager også med vigtig viden om forhold, der har betydning for projektets virkning og de forskellige kontekster projektet virker inden for. Nogle afgørende forhold har betydning for flere dele af projektets virkning. Vi beskriver dem i det følgende, der hvor de har størst betydning. For at skabe overblik i afsnittene zoomer vi løbende ind på den del af indsatsteorien, vi beskriver i de forskellige afsnit. Hvert afsnit afsluttes med en række opmærksomhedspunkter. Det er korte pointer, der sætter fokus på, hvad vi på baggrund af empirien ser, har særlig betydning for, hvordan Projekt 5 i 12 er gennemført, og hvilken virkning projektet har. Disse opmærksomhedspunkter er dermed vejledende for gennemførelsen af lignende projekter i fremtiden. 3.1 Laboratorier I projektperioden er der afholdt i alt ni laboratorier for projektdeltagerne. Det første trin på vejen for virkningen af laboratorierne er via dataindsamlingen at få svar på, om projektdeltagerne deltager på laboratorierne, og hvorvidt de oplever at få viden om at arbejde med at forbedre arbejdsmiljø og trivsel Høj deltagelse i laboratorier Interview med projektdeltagere og ledere giver et billede af høj deltagelse på laboratorierne. Generelt har de fleste arbejdspladser været repræsenteret på alle laboratorier, selv om ikke alle projektdeltagere har deltaget i samtlige laboratoriedage. Det drejer sig hyppigst om fravær fra et enkelt eller to laboratorier. For nogle projektgrupper er det vigtigt på forhånd at kende indholdet af laboratorierne. For dem handler det om ud fra indholdet at kunne planlægge, hvor omfattende arbejdspladsens deltagelse i laboratorierne skal være. 20

21 Resultater af 5 i 12 Lederne adskiller sig fra de øvrige projektdeltagere ved, at nogle ledere deltager i færre laboratorier. Årsagerne er manglende tid pga. andre opgaver og problemer med at modtage kalenderbookinger af laboratoriedagene. Andre ledere deltager lige så meget i laboratorierne som de øvrige deltagere i projektgruppen Viden fra laboratorier Det første trin på vejen mellem laboratorier og arbejdet med arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen handler også om, hvorvidt deltagerne på laboratorierne får viden om at arbejde med arbejdsmiljø og trivsel. Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagerne viser, at størstedelen af deltagerne alt i alt vurderer laboratoriernes indhold godt (figur 3.1). Figur 3.1 Deltagernes vurdering af laboratorierne alt i alt Indholdet af laboratorierne alt i alt (%) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke/ikke relevant Interviewene viser også, at deltagerne generelt har et godt udbytte af laboratorierne. Deltagerne fremhæver bl.a. emnerne social kapital, sygefravær, positiv psykologi og mindfulness. Nogle projektdeltagere og ledere lægger desuden vægt på indlæg fra AU som særligt lærerige og relevante for arbejdspladsen, og ønsker mere tid til oplæg fra AU på laboratorierne. For lederne går det igen, at en del viden fra laboratorierne ikke er ny for dem. Her nuancerer laboratorierne i stedet ledernes viden yderligere. Det er derudover et centralt tema i projektdeltagernes udsagn, at nogle oplever at få en viden, der er mere uhåndgribelig og svær at måle. Det handler bl.a. om, at deltagelse på laboratorierne betyder, at de nu tænker på en anden måde og har et andet perspektiv på de emner, de er blevet præsenteret for. De følgende afsnit handler om, hvad projektdeltagerne og lederne peger på, har betydning for deres udbytte af laboratorierne. Det handler om, hvordan laboratorierne er organiseret, og hvad der kendetegner de oplæg, de særligt fremhæver Afgørende forhold Spændende og vedkommende indhold Når vi spørger ledere og projektdeltagere, hvad der er godt ved laboratorierne, beskriver de spændende oplæg, der giver ny viden, hvor deltagerne oplever, at de lærer noget, eller hvor den viden, de bliver præsenteret for, giver dem et nyt eller bredere perspektiv. De oplægsholdere, 21

22 Resultater af 5 i 12 projektdeltagerne særligt trækker frem, er dem, som er kompetente og formår at formidle deres oplæg med en levende og entusiastisk udstråling. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 87 % af deltagerne er enige eller meget enige i, at oplæggene på laboratorierne er inspirerende, og 95 % i at de er forståelige. Det har værdi for projektdeltagere og ledere, at oplæggene er vedkommende og håndgribelige og indeholder viden, som de oplever at kunne arbejde videre med. Her er det for nogle betydningsfuldt, at laboratorierne giver konkrete værktøjer, som de kan bruge på arbejdspladsen. Ro til fordybelse Det er et centralt tema i interviewene, at laboratorierne giver tid og rum til at arbejde sammen om arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær. For nogle projektdeltagere giver hverdagen på arbejdspladsen ikke rum til at mødes så ofte i projektgruppen, og for dem er det særligt givtigt, at laboratorierne giver ro til at arbejde med arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær. Laboratorierne er derudover også en mulighed for at lære hinanden bedre at kende og blive styrket som projektgruppe. Turen til Bornholm, hvor fjerde og femte laboratorium blev afholdt med overnatning, træder frem i deltagernes oplevelser af, hvad der er særligt godt ved laboratorierne. Det skyldes, at turen netop var et frirum fra hverdagen, der gav deltagerne tid og ro til fordybelse. Nogle projektdeltagere og ledere beskriver en intensiv tur, der har betydet, at deltagerne har lært hinanden bedre at kende både inden for projektgrupperne, men også på tværs af arbejdspladserne. Nogle deltagere oplever, at laboratorierne er pressede i forhold til tid. Det har betydning for fordybelsen i de emner, der bliver præsenteret. Vekselvirkning mellem gruppearbejde og oplæg Interviewene viser, at organiseringen af laboratorierne er vigtig for deltagernes udbytte. Her fremhæver projektdeltagerne vekselvirkningen mellem gruppearbejde/øvelser og oplæg positivt. Det handler fx om, at gruppearbejdet giver mulighed for at bruge den viden, deltagerne har fået ved oplæg. At få mulighed for at vælge sig ind på workshops på laboratorierne bliver fremhævet positivt af nogle projektdeltagere. Nogle projektdeltagere oplever, at der ikke er afsat tid nok til gruppearbejde på laboratorierne. Konsulenterne fra TI underbygger projektdeltagernes oplevelser, idet de også fremhæver, at samspillet mellem oplæg og muligheden for egen bearbejdning og refleksion, fungerer godt på laboratorierne. Laboratorierne har blandt andet indeholdt gruppearbejde på tværs af arbejdspladserne. For nogle projektdeltagere er det vigtigt at få mulighed for at arbejde sammen i egen projektgruppe, og nogle ønsker mere tid til netop dette på laboratorierne. Det handler for deltagerne om at få mulighed for en fælles arbejdsrelateret dialog i projektgruppen om, hvordan den præsenterede viden kan bruges på deres egen arbejdsplads. Jeg synes, det er en god måde at gøre det på, at der er lidt variation. At man ikke bare sidder og lytter en hel dag[...] Det er godt, at der er gruppearbejde og godt at komme ud og diskutere, det man lige har hørt, få snakket om, hvordan det er i forhold til ens egen arbejdsplads. Det er fint, også for at få brugt den viden, man lige har fået, med det samme[ ] Ofte når vi har været til et laboratorium, så mødes vi først flere uger efter. Projektdeltager 22

23 Resultater af 5 i 12 Inspiration og erfaringsudveksling i tværfagligt perspektiv Det er centralt i projektdeltagernes oplevelser af laboratorierne, at samværet med andre arbejdspladser er givende og en kilde til inspiration og læring på laboratorierne. Projektdeltagerne fortæller bl.a., hvordan det er spændende og berigende at høre, hvordan andre arbejder, og hvilke problemer og initiativer andre har erfaringer med. Når du får set, hvordan andre har det, så åbner det nogle øjne for din egen hverdag. Du ser nogle ting, som du ellers ikke ville se. Projektdeltager Projektdeltagernes besvarelser i spørgeskemaet viser, at 88 % af deltagerne oplever at få viden om initiativer fra andre arbejdspladser gennem laboratorierne. 65 % af projektdeltagerne er desuden blevet inspireret af andre arbejdspladsers initiativer til at tage lignende initiativer på deres egen arbejdsplads. Projekt 5 i 12 inddrager både hospitalsafdelinger og botilbud fra Den Sociale Virksomhed. Ledere og projektdeltagere fortæller, at forskelle mellem de to typer arbejdspladser er en kilde til inspiration. For nogle projektdeltagere og ledere er det omvendt også en udfordring for deres udbytte af laboratorierne, at der deltager forskellige arbejdspladser i projektet. Særligt deltagere fra Den Sociale Virksomhed beskriver dette som en udfordring. De oplever, at indholdet på nogle laboratorier har været for meget målrettet hospitalerne. Det har været svært at omsætte herhjemme, fordi det har været meget baseret på sygehusene[ ] Sygehusene er voldsomt repræsenterede. Det har været meget baseret på dem, og den kritik er vi også kommet med, fordi mange ting falder fuldstændig i gennem i forhold til vores hverdag. Projektdeltager. Også læringen mellem arbejdspladser sker for nogle projektdeltagere lettere mellem arbejdspladser, der ligner hinanden Ledernetværk Sideløbende med laboratorierne har lederne mulighed for at deltage i ledernetværksmøder. Der er både interviewet ledere, der har deltaget i flere netværksmøder og andre, der har deltaget i få. For nogle ledere, der har deltaget i få ledernetværk, er manglende tid en barriere for at deltage. Andre har lederkolleger i projektgruppen, der har deltaget i flere netværksmøder end dem selv. Det var spændende at se andres måde at lede på. Man kom tættere på nogle virkeligheder, som man nødvendigvis ikke havde tænkt på. Leder En betingelse for, at ledernetværkene virker efter hensigten og giver læring til lederne er, ifølge lederne, at netværkene giver supplerende viden til laboratorierne og er et rum til at følge processen og samles om lederperspektivet i projektet. Nogle ledere fortæller, at ledernetværkene har givet et større personligt udbytte for dem. 23

24 Resultater af 5 i 12 Nogle ledere fortæller om mindre udbytte af netværksmøderne pga. for stort fokus på repetition af laboratorierne. Lederne peger særligt på udbytte af netværksmøderne, når møderne giver mulighed for dialog og erfaringsudveksling på tværs fx via gruppearbejde Arbejde med arbejdsmiljødata Det er en del af Projekt 5 i 12, at projektdeltagere og ledere arbejder med arbejdsmiljødata fx data for sygefravær. I interviewene giver lederne generelt udtryk for, at det ikke er en ny opgave for dem at arbejde med data for arbejdsmiljø. Dog peger nogle ledere på, at Projekt 5 i 12 har haft en betydning for den måde, de arbejder med data på. De har fået et skærpet fokus og en større opmærksomhed på brugen af data bl.a. gennem kendskab til redskaber til dybere analyser. For andre ledere har projektet ikke haft betydning for deres arbejde med arbejdsmiljødata. Nogle ledere fortæller også, at 5 i 12 har skærpet de øvrige projektdeltageres fokus på data for sygefravær Opsamling Data viser altså, at der er høj deltagelse på laboratorierne, og at projektdeltagerne generelt opnår viden om arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær på laboratorierne. Opmærksomhedspunkter: Laboratorier Laboratorier giver ro til fordybelse for projektdeltagerne Vekselvirkning mellem oplæg og gruppearbejde giver udbytte for deltagerne Laboratorier giver inspiration og erfaringsudveksling på tværs af arbejdspladser Forskelle mellem arbejdspladser er en udfordring for oplæg og inspiration på tværs Ledernetværk med fokus på ledelsesperspektivet og erfaringsudveksling 3.2 Brug af konsulenter En aktivitet i Projekt 5 i 12 er, at projektet stiller konsulenter til rådighed for arbejdspladserne. Det første trin på vejen mod en forbedring af arbejdsmiljø og trivsel er, at arbejdspladserne anvender konsulentstøtten lokalt på arbejdspladsen. I hele projektperioden har der været stillet konsulenter til rådighed for arbejdspladserne, og alle arbejdspladser har anvendt konsulentstøtten. Projektdeltagerne og konsulenterne fra TI fortæller, at konsulenterne både varetager opgaver, som er rettet mod projektgruppen, lederne i projektgruppen og hele arbejdspladsen. For projektgruppen bidrager konsulenterne bl.a. med idéer til initiativer på arbejdspladsen, kvalificerer arbejdspladsens egne idéer, støtter arbejdet med hjemmeopgaver og formidler erfaringer fra andre arbejdspladser til projektgruppen. Lederne anvender bl.a. konsulenterne til sparring og 24

25 Resultater af 5 i 12 til at få viden om projektets økonomi. For arbejdspladserne som helhed holder konsulenterne bl.a. oplæg på temadage, deltager ved personalemøder, støtter konkrete initiativer på arbejdspladsen og støtter op om samarbejde og dialog. Konsulenterne fra TI fortæller, at antal konsulentbesøg er individuelt fastlagt på baggrund af behovet på den enkelte arbejdsplads. Interviewene med projektdeltagere og ledere viser også, at der er forskel på, hvor meget arbejdspladserne har gjort brug af konsulenterne i projektperioden. I interviewene fremhæver nogle projektgrupper, hvordan konsulenterne har været let tilgængelige. Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagerne viser, at 76 % er meget enige eller enige i, at antallet af konsulentbesøg er passende Afgørende forhold Især to forhold har betydning for, i hvilket omfang arbejdspladserne anvender konsulentstøtten på arbejdspladsen. Det handler om at vide, hvad konsulenterne kan bruges til, og om arbejdspladserne bruger interne konsulenter til at arbejde med Projekt 5 i 12. Hvilke opgaver kan konsulenterne bruges til? Nogle projektdeltagere og leder vil gerne bruge konsulenterne mere. For nogle handler det om at have flere besøg af konsulenterne, for andre om at udnytte konsulenternes besøg bedst muligt (sidstnævnte beskrives nærmere i afsnit 3.3.1). Blandt de arbejdspladser, der gerne vil have flere besøg af konsulenterne, er der både arbejdspladser der har haft få besøg og andre, som har haft en del besøg i projektperioden. Interviewene viser, at mindre brug af konsulenterne for nogle arbejdspladser skyldes, at arbejdspladserne mangler viden om, hvad konsulenterne kan bruges til, og at det for dem har betydet, at de ikke har brugt konsulenterne nok. Måske er det min uvidenhed om, hvor meget man egentlig kunne have brugt dem. Måske man skulle have guidet lidt mere til det. Projektdeltager Andre arbejdspladser har viden om, hvad konsulenterne kan bruges til, men fortæller, hvordan manglende tid eller initiativ fra arbejdspladsens side betyder, at de ikke har haft flere besøg fra konsulenterne. Brug af interne konsulenter Nogle arbejdspladser har, ud over den konsulentstøtte Projekt 5 i 12 giver adgang til, anvendt interne konsulenter til arbejdet med projektet. Det er fx konsulenter fra hospitalernes HRafdelinger. På nogle arbejdspladser spiller de interne konsulenter en mindre rolle, mens de på andre er mere fremtrædende. De interne konsulenter har varetaget forskellige opgaver. På den ene side konkrete indsatser fx at gennemføre undersøgelser på arbejdspladsen eller være med til at skabe fokus på, hvordan arbejdspladsen kan arbejde med viden fra laboratorier på arbejdspladsen. På den anden side fungerer de interne konsulenter som støtte for projektarbejdet på arbejdspladsen i form af en funktion som tovholder, organisator og skaber af struktur. 25

26 Resultater af 5 i 12 Interviewene viser, at på de arbejdspladser, hvor de har anvendt interne konsulenter, har de interne konsulenter særligt fungeret som proceskonsulenter, hvor konsulenter fra TI mere har stået for at bringe ny viden i spil på arbejdspladserne. Hvis ikke de interne konsulenter havde været der, havde vi ikke kunnet køre det på samme måde. Det kræver så meget organisering og opsamling og referat. Det havde vi ikke kunnet holde sammen på selv. De har været tovholdere og husket os på, hvor langt vi var. Projektdeltager Konsulenter fra TI underbygger, at brugen af interne konsulenter, for nogle arbejdspladser betyder, at konsulenterne fra TI er blevet brugt mindre på arbejdspladsen Opsamling Projektgrupperne har altså generelt et godt udbytte af konsulentstøtten fra TI. Projektgrupperne anvender konsulentstøtten i forskellig grad. Konsulentstøtten er både rettet mod projektgruppen, lederne og arbejdspladsen som helhed. Opmærksomhedspunkter: Brug af konsulenter Behov for viden om hvilke opgaver konsulenter kan bruges til Fokus på samarbejde mellem eksterne og interne konsulenter 3.3 Fra konsulentstøtte til idé Det er samarbejdet med konsulenterne, som står tydeligst for mig i 5 i 12. At de var observatører, sparringspartnere, inspiratorer i vores drøftelser. At vi går til møder, at vi har et produkt, vi skal levere. Vi er skarpe, forberedte, har en dagsorden og har tid og fortrolighed til at tale med hinanden om tingene. Leder Projektdeltagerne på alle tolv arbejdspladser har i projektperioden fået idéer til forskellige initiativer, der skal forbedre arbejdsmiljø og trivsel på deres arbejdsplads. Idéerne er forskelligartede og opstår på forskellige måder (se nedenstående boks). På nogle arbejdspladser bruger de 5 i 12 som en paraply for de initiativer eller idéer til initiativer, som de allerede har, inden projektet bliver startet op, og her er konsulentstøtten med til at kvalificere de initiativer, som projektdeltagerne driver. Konsulenterne kvalificerer initiativerne ved bl.a. at stille spørgsmål til det valgte initiativ, hvorfor de har valgt det, og hvad det skal hjælpe på, eller kommer med idéer til, hvordan initiativet kan præciseres og udvikles. På andre arbejdspladser bliver 5 i 12 startskuddet til 26

27 Resultater af 5 i 12 en ny måde at arbejde med arbejdsmiljø og trivsel på, og på disse arbejdspladser får konsulenterne nogle gang en større rolle som idéskabere, og dem der sikrer fremdriften i projektgruppens arbejde. Konkrete eksempler på initiativer på arbejdspladserne findes i metodekataloget. Idéer til initiativer kommer fra Idéer udviklet inden projektperioden, som bringes ind i rammen af 5 i 12 TrivselOP målingen fra 2011 indikerer særlige initiativområder, der skal arbejdes med at forbedre Kollegerne efterspørger konkrete initiativer Konsulenterne fra TI kommer med forslag til initiativer Projektgruppen kommer med forslag til initiativer Andre eksterne konsulenter kommer med forslag til initiativer Inspiration fra andre arbejdspladser (hører om andre arbejdspladsers initiativer ved laboratoriernes oplæg, gruppearbejde og uformel snak) Organisatoriske forandringer på arbejdspladsen Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagerne viser, at 90 % mener, at konsulenterne har stor eller nogen betydning for fremdriften i deres lokale projekter (se figur 3.2). Figur 3.2 Konsulenternes betydning for fremdrift i jeres lokale projekt? Konsulentens betydning for fremdrift % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Stor Nogen Mindre Ingen Ved ikke Afgørende forhold Det fremgår af interviewene, at der især er seks forhold, der har afgørende betydning for, at konsulentstøtten virker efter hensigten, og projektgrupperne får udviklet idéer. Disse forhold er, om konsulent og arbejdsplads har sporet sig ind på hinanden, i hvilket omfang konsulenterne bliver brugt, et eksternt blik på arbejdspladsen, mødestruktur, økonomisk ramme og klare problematikker. De seks forhold er beskrevet nærmere i det følgende. Sporet sig ind på hinanden Både projektdeltagere, ledere og konsulenter fra TI lægger vægt på, at den gode kontakt mellem konsulenter og projektdeltagere er afgørende. Nogle nævner, at de og konsulenterne i starten skulle lære hinanden at kende, og fordi konsulenterne i starten ikke havde stort kendskab til arbejdspladsen, så var den støtte, de kunne tilbyde, ikke relevant. Konsulenterne har været på praktik på de fleste arbejdspladser, og det har for nogle arbejdspladser haft en afgørende betydning for, at de kan få den relevante støtte fra konsulenterne, fordi konsulenterne får et langt større kendskab til, hvordan den enkelte arbejdsplads fungerer. 27

28 Resultater af 5 i 12 Efter de har været i praktik, har vi kunnet bruge dem, og det har givet god nytte. Det første år anede de ikke, hvem vi var, og kunne ikke pejle sig ind på emner. De skød lidt skævt nogle gange. Projektdeltager Omfang, prioritering og viden Nogle arbejdspladser giver udtryk for, at de gerne ville have brugt konsulenterne mere, for at få endnu mere udbytte af at deltage i projektet. Det, de kunne bruge mere konsulentstøtte til, er bl.a. udvikling af idéer, sikring af fremdrift i projektet og generel sparring til at få omsat teori til praksis hjemme på arbejdspladsen. Nogle arbejdspladser giver udtryk for, at de ikke selv har prioriteret tid til at bruge konsulenterne mere, mens det for andre er været uklart, hvad de kan bruge konsulenterne til. Eksternt blik For både ledere og projektdeltagere er det en vigtig pointe, at det har betydning for fremdriften i projektgruppernes arbejde hjemme på arbejdspladserne, at der er eksterne konsulenter tilknyttet projektet. Det betyder, at der er nogle ude fra, som er vedholdende og holder projektgruppens fokus på lige præcis arbejdet med 5 i 12 i en ellers travl hverdag, hvor der også er mange andre projekter. Det betyder også, at der er nogle, der kommer med helt andre øjne på de problematikker, der findes på arbejdspladsen, og dermed kan komme med helt ny inspiration til løsninger eller stille spørgsmålstegn ved, hvorfor arbejdspladsen vil gøre lige præcis det, de har planlagt. Ledere og projektdeltagere oplever, at konsulenterne fra TI på den måde kvalificerer deres håndtering af arbejdsmiljø og deres konkrete initiativer. Mødestruktur Mødestruktur og -kadence har en betydning for, hvordan projektgrupperne arbejder hjemme på egen arbejdsplads sammen med konsulenterne. Nogle projektgrupper har en fastlagt møderække, hvor andre arbejder mere ad hoc. Konsulenterne fra TI og nogle af projektgrupperne peger også på, at mødestyring har stor betydning for fremdriften i projektgruppens arbejde. Når en projektgruppe aktivt tager mødeledelsen på sig, og tager ansvar og den koordinerede rolle samt indkalder til møder og tager referat, så er fremdriften og udnyttelsen af konsulenterne stor, modsat på de arbejdspladser, hvor det er uklart, om det er konsulenter fra TI eller projektgruppen, der har mødeledelsen, og hvem der skal indkalde, sørge for dagsorden og lede mødet. Økonomisk ramme Den økonomiske ramme i 5 i 12 giver mulighed for, at arbejdspladserne kan frikøbe tid til, at projektdeltagerne kan deltage i projektet, og blandt andet at de kan afholde projektgruppemøder hjemme på arbejdspladserne. For nogle projektgrupper giver det mere tid og rum end normalt til at arbejde med initiativer på arbejdspladserne, mens det for andre, især hospitalerne, er meget svært at tage projektdeltagere ud af den daglige drift. 28

29 Resultater af 5 i 12 De har meget lidt tid på hospitalerne. Nogle hospitalsafdelinger kan ikke holde møder i arbejdstiden, mens de sociale virksomheder har tid til at holde lange møder. Konsulent fra TI Klare problematikker Konsulenterne fra TI har et særligt perspektiv, fordi de har arbejdet med alle tolv arbejdspladser, og konsulenterne fremhæver, at det også har stor betydning for idéudviklingen, om projektdeltagerne formår at gøre deres problematikker klare nok til, at de kan handle på dem. For nogle projektgrupper er det også svært at finde en metode, som de kan bruge i forhold til de konkrete problematikker på deres arbejdsplads, og her er de afhængige af konsulenternes hjælp til at bidrage med idéer til metoder Opsamling På alle tolv arbejdspladser får projektdeltagerne idéer til initiativer. Nogle af idéerne findes allerede inden projektstart, mens andre opstår inden for rammerne af 5 i 12. Konsulenterne fra TI fungerer både som idéskabere og som støtter, der er med til at kvalificere idéerne. Opmærksomhedspunkter: Fra konsulentstøtte til idé Konsulenter med et godt kendskab til de enkelte arbejdspladser Konsulenter med et eksternt blik på arbejdspladsen Systematisk mødestruktur Viden om, hvad konsulenterne kan støtte projektgruppen med på arbejdspladserne Økonomisk ramme til frikøb giver tid og rum, men ikke nødvendigvis for alle 3.4 Fra viden til idé Udover konsulentstøttens betydning for arbejdet med arbejdsmiljø og sygefravær lokalt på arbejdspladsen, har det betydning for projektets virkning, at projektdeltagerne kan anvende viden fra laboratorier til at udvikle idéer til initiativer, iværksætte initiativerne på arbejdspladsen og inddrage kolleger i initiativerne. Det er derfor vigtigt at se på projektgruppernes oplevelse af koblingen mellem laboratoriedage og arbejdet lokalt på arbejdspladsen, og hvad der har betydning for, at der sker en overførsel af viden. I spørgeskemaundersøgelsen svarer knapt hver femte projektdeltager, at laboratorierne har stor betydning for fremdriften i deres projekt. Lidt over halvdelen svarer, at laboratorierne har haft nogen betydning (figur 3.3). 29

30 Resultater af 5 i 12 Figur 3.3 Laboratoriernes betydning for fremdriften i jeres projekt? Laboratoriernes betydning for fremdriften i jeres projekt? % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Stor Nogen Mindre Ingen Ved ikke Laboratoriernes betydning for udviklingen af idéer til initiativer ses bl.a. ved, at emner fra laboratorierne afspejles direkte i de initiativer, projektdeltagerne har sat i gang på arbejdspladserne. Det handler fx om at bruge elementer fra social kapital til et konkret initiativ eller at afholde en temadag, hvor emner fra laboratorier præsenteres for de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. Det er derudover et centralt tema i interviewene, at nogle projektdeltagere oplever et mere personligt udbytte af laboratorierne, og at nogle af de deltagere bruger dette udbytte i deres daglige praksis på arbejdspladsen. Her handler det altså om individuelle aktiviteter på arbejdspladsen, der forløber sideløbende med initiativer sat i gang af projektgruppen. Det er fx, at projektdeltagerne i højere grad er opmærksomme på deres kolleger og tør spørge mere ind til kollegernes sygefravær. I spørgeskemaet til projektdeltagerne er de spurgt, om oplæg, skriftligt materiale, gruppearbejde og hjemmeopgaver er henholdsvis inspirerende, formidlet på en god måde, af passende omfang og kan overføres til praksis. I deltagernes besvarelser er der en tendens til, at det at overføre indholdet af oplæg, skriftligt materiale, gruppearbejde og hjemmeopgaver til praksis er den dimension, hvor der er de mindste andele, der svarer meget enig (figur 3.4). Det tyder på, at det at overføre viden fra laboratorier til det lokale arbejde på arbejdspladsen er en udfordring. Figur 3.4 Indholdet kan overføres til praksis Oplæg Skriftligt materiale Gruppearbejde Hjemmeopgaver % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Hjemmeopgaver En rød tråd mellem laboratorierne Projektgrupperne får på laboratorierne stillet hjemmeopgaver, som de skal arbejde med på arbejdspladsen. Hjemmeopgaverne har til formål at skabe sammenhæng mellem laboratorier og arbejdet lokalt på arbejdspladsen. 30

31 Resultater af 5 i 12 Hjemmeopgaverne er kitten. Det er virkelig det, der gør, at der sker noget i forhold til arbejdspladsen. For de bliver nødt til at undersøge noget, de bliver nødt til at sætte noget i værk eller sige; vi kan ikke af den eller den grund, eller vi definerer opgaven anderledes, fordi det passer bedre. Konsulent fra TI For nogle projektdeltagere skaber hjemmeopgaverne en rød tråd mellem laboratorierne og skaber forpligtigelse, refleksion og fokus i projektgruppen. Andre projektdeltagere oplever ikke, at hjemmeopgaverne har betydning for deres udbytte af projektet. En leder savner opfølgning på hjemmeopgaven på det efterfølgende laboratorium og oplever, at konsulenterne lægger en ny rød tråd ud, uden at de sikrer sammenhængen til den forrige hjemmeopgave. Arbejdet med hjemmeopgaverne er for nogle projektdeltagere desuden en vej til at lære hinanden bedre at kende - at høre om hinanden, og hvad der rører sig i afdelingen i forhold til arbejdsmiljøet. For nogle projektgrupper er det svært at finde tid til at lave hjemmeopgaverne i hverdagen på arbejdspladsen. Projektdeltagerne fortæller her, at opgaverne ofte er lavet i sidste øjeblik inden laboratorierne eller slet ikke er lavet Afgørende forhold Interviewene peger på, at to forhold er afgørende for at overføre viden fra laboratorier til arbejdspladsen. Det handler om at omsætte viden til sin lokale praksis og om konkrete værktøjer til brug på arbejdspladsen. At omsætte viden til sin lokale praksis Et centralt tema i forhold til at anvende viden fra laboratorier til at arbejde med arbejdsmiljø på arbejdspladsen er, at den opnåede viden skal omsættes til projektdeltagernes lokale praksis, og at laboratorierne skal give tid og rum til at fokusere på dette. Projektdeltagerne taler om, hvordan det er nødvendigt at plukke viden, der giver mening for arbejdspladsen, ud fra laboratorierne og omsætte den, så den kan bruges i deres egen hverdag. Andre fortæller, hvordan netop det at omsætte viden fra laboratorierne er svært. Det, der har gjort det svært at holde det oppe i tempo, det er, at nogle af tingene har været svære at omsætte til min praksis. Hvad skal jeg bruge det til i min afdeling, eller hvordan kan jeg bruge det? Projektdeltager Her er det, som tidligere nævnt, også vigtigt at være opmærksom på den pointe, at det at arbejde i egen projektgruppe på laboratorierne giver deltagerne mulighed for at fokusere på, hvordan viden fra laboratorierne kan bringes i spil lokalt på arbejdspladsen. Konkrete værktøjer understøtter projektdeltagerne i at arbejde lokalt For nogle projektdeltagere understøtter konkrete værktøjer fra laboratorierne dem i at arbejde med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. En projektdeltager efterspørger omvendt at få mere konkrete værktøjer på laboratorierne til brug på arbejdspladsen. Nogle projektdeltagere oplever, at brug af konkrete værktøjer fra laboratorierne på arbejdspladsen giver positivt udbytte. 31

32 Resultater af 5 i 12 Med social kapital fik vi et konkret værktøj til at gå direkte hjem og overføre, og det virkede rigtig godt. Det var vi glade for, og det var personalet glade for. Men jeg synes ikke, det har været sådan hver gang. Projektdeltager Deltagerne fortæller bl.a. om social kapital som noget håndgribeligt, de kan tage med hjem og bruge på arbejdspladsen. Positiv psykologi og mindfulness samt at få lavpraktisk viden om, hvor data for sygefravær kan findes, er andre eksempler på konkrete værktøjer, projektdeltagerne fortæller om Opsamling Viden fra laboratorierne afspejles i nogle af de idéer, projektdeltagerne får til initiativer på arbejdspladserne. Nogle projektdeltagere anvender viden fra laboratorierne i deres egen daglige praksis på arbejdspladsen. En del af projektdeltagerne vurderer desuden, at laboratorierne i stor eller nogen grad har betydning for projektets fremdrift på arbejdspladsen. Opmærksomhedspunkter: Fra viden til idé Viden fra laboratorier skal omsættes til den lokale praksis på arbejdspladsen Det er for nogle vanskeligt at finde tid til at løse hjemmeopgaver Konkrete værktøjer understøtter projektdeltagerne i at arbejde lokalt på arbejdspladsen 32

33 Resultater af 5 i Fra idé til iværksættelse Som tidligere nævnt får alle de medvirkede projektgrupper idéer til initiativer på deres arbejdsplads. Nogle af arbejdspladserne sætter en del konkrete initiativer i gang, mens andre koncentrerer sig om ét konkret initiativ eller primært afholder temadage, som er en hjemmeopgave i 5 i 12. De initiativer, der bliver iværksat, har forskellig karakter og omfang, som det beskrives i nedenstående tabel. Ud fra empirien ser vi, at initiativerne kan opdeles i fire forskellige typer. Tabel 3.1 Iværksatte initiativer Iværksatte initiativer: Type og karakter Usynlig Har uformel karakter, og er ikke noget, der nødvendigvis er italesat som et initiativ på arbejdspladserne. Det kan være en opmærksomhed, der sker en-tilen, fx når en projektdeltager bliver ekstra opmærksom på enkelte kolleger og tager en uformel snak med dem om sygefravær og trivsel. Det kan også være, at projektgruppen bliver tættere og arbejder bedre sammen, fordi de får fælles oplevelser og forståelse ved at deltage i laboratorier. Oplysning Har karakter af information til kolleger typisk i form af plakater, der hænger på afdelingen eller en temadag, hvor viden fra laboratorierne bliver præsenteret for kollegerne sammen med øvelser. Det er en form for mini laboratorium hjemme på egen arbejdsplads. Oftest er det et enkeltstående arrangement, som nogle af medarbejderne eller alle deltager i, og som der ikke sker opfølgning på. Tilbud Har karakter af at være et mere håndgribeligt og varigt tilbud, som det er frivilligt at benytte. Det kan fx være gymnastik og pauserum. Organisatorisk ændring Har karakter af at være en ændring i organisationen, der forandrer den måde medarbejderne arbejder på i det daglige. Det kan fx være en ny teamstruktur, nye måder at organisere vagtplaner på eller ny mødeform/struktur. Alt kursus er jo ikke, at man kommer hjem og laver det hele om. Det sker langsomt. Stille og roligt integrerer man tingene i sig. Nogle gange har man for store ambitioner efter et kursus eller det her projekt. Kollega 33

34 Resultater af 5 i Afgørende forhold Det fremgår af interviewene, at især tre forhold har afgørende betydning for, at projektgruppens idéer og initiativer bliver iværksat. Disse forhold er ledelsesopbakning, projektgruppens sammensætning samt kontekst og forandringer. De tre forhold beskrives nærmere i det følgende. Ledelsesopbakning Når ledelsen prioriterer projektet og bakker op om projektgruppen, bliver der sat initiativer i gang. Nogle arbejdspladser oplever lange perioder med skiftende eller manglende ledelse, og det betyder, at projektgruppen i perioder mangler en til at styre, hvad arbejdspladsen vil med projektet, og dermed også hvilke initiativer de kan iværksætte. Interview med lederne viser samtidig, at de, ud over at være projektgruppedeltagere, på nogle punkter også varetager en anden type opgaver, der er knyttet til deres lederfunktion. Lederne fremhæver, at det i højere grad er deres opgave at skabe fokus i projektgruppen, motivere deltagerne, være tovholder og koordinere arbejdet, støtte formidlingen og udbredelsen af projektet og stille rammer til rådighed for projektgruppens arbejde. Nogle steder er ledelsen meget aktive medlemmer i projektgruppen og er med til at sikre fremdrift og beslutningskompetence i gruppen, fordi de har overblikket over arbejdspladsens samlede strategi, indsatser og økonomi. På den måde kan de forholdsvis hurtigt tage stilling til, om en idé kan iværksættes inden for de rammer, der er på arbejdspladsen. Det er især på arbejdspladserne i Den Sociale Virksomhed, at lederen er et meget aktivt medlem af projektgruppen. Der er en almindelig forventning om, at der ligger lidt mere initiativ hos lederne. Måske også netop fordi vi har andre muligheder for at have overblik over, hvad man kan og hvornår. [ ] de administrative ting eller begrænsninger, der kan ligge i forhold til arbejdstid eller økonomi, der vil vi altid være en form for stopklods. Medarbejderen kan gå til et vist punkt med planlægning af noget, men hvis det skal realiseres, er de nødt til lige at have et go fra os. Det er ligesom med alle mulige andre opgaver. Leder Omvendt lægger nogle ledere og projektgrupper også vægt på, at projektgruppen i sig selv skal være stærk og tage ejerskab til det arbejde, som gruppen skal udføre. Det skyldes, at en projektgruppe, der er for afhængig af, at ledelsen styrer processen, har svært ved at få implementeret et initiativ på arbejdspladsen, fordi initiativet af nogle medarbejder så bliver opfattet som et initiativ, der udelukkende kommer fra ledelsen. Projektgruppens sammensætning På hver arbejdsplads er der nedsat en lokal projektgruppe. På nogle arbejdspladser består projektgruppen af en allerede eksisterende arbejdsmiljøgruppe, som er vant til at beskæftige sig med arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det er især her, der hurtigt bliver sat initiativer i gang. På andre arbejdspladser er projektgruppen en nyetableret gruppe, der ikke er domineret af arbejdsmiljørepræsentanter bl.a. for at brede opgaverne ud i organisationen og få nye øjne på arbejdet med arbejdsmiljø. Mellemlederne er også repræsenteret i nogle projektgrupper. Det skal være med til at sikre forankring og ledelsesopbakning ude i de enkelte afsnit eller enheder. Det er også betydningsfuldt, om projektdeltagerne kan være ambassadører for projektet i organisationen og formidle projektet til sine kolleger. 34

35 Resultater af 5 i 12 Det vil være et råd virkelig at få valgt sine deltagere rigtigt [...] En engageret person, men også en person, der har gennemslagskraft i forhold til sine kolleger, som kan det med også at være præsentator. Man kan være super dygtig, men der skal være noget sælger i dem også. Det med at kunne skabe begejstring hos andre. Leder Hvor bredt arbejdspladsen er repræsenteret i projektgruppen er desuden et centralt tema. På nogle arbejdspladser er det en udfordring for arbejdet med 5 i 12, at ikke alle dele af arbejdspladsen fx afsnit, arbejdsmiljøgrupper eller underafdelinger er repræsenteret i projektgruppen. Det betyder, at det kan være svært at træffe beslutninger om konkrete initiativer, uden at have hele arbejdspladsen inddraget. Det kan også gøre det vanskeligt at formidle projektet ud på arbejdspladsen og at skabe ejerskab til projektet. På den anden side giver konsulenterne fra TI også udtryk for, at for store projektgrupper nogle gange bremser fremdriften i projektgruppen, fordi det er svært at samle alle, og for mange skal diskutere og blive enige. For små projektgrupper har også svært ved at sikre fremdrift i projektet hjemme på arbejdspladsen, fordi der er få at sparre med og dele arbejdsopgaverne ud på. Kontekst og forandringer Store forandringer på arbejdspladserne bremser nogle gange iværksættelsen af initiativer. Ledere og projektgrupper siger, at det især handler om, at nogle arbejdspladser har været så påvirket af sammenlægninger og personalerokader, at de ikke har været parate til at deltage i eller haft mulighed for at prioritere arbejdet med at lave ændringer hjemme på arbejdspladsen, som en del af arbejdet med at være med i Projekt 5 i 12. Det svære er at implementere noget, der er så positivt som 5 i 12 projektet i noget, der er så negativt, som vores situation på afdelingen. Hvis projektet havde omhandlet nogle af de ekstreme situationer og tiltag, en afdeling kan komme ud for, så havde det svaret til den situation, vi befinder os i. Projektdeltager Opsamling På alle tolv arbejdspladser bliver der i varierende omfang iværksat initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet. Nogle sætter flere initiativer i gang, mens andre sætter et enkelt eller få initiativer i gang. Initiativerne har også forskellig karakter, som går lige fra at være uformelle usynlige initiativer til formelle ændringer i organisationen, der forandrer alle medarbejdernes arbejdsliv i et eller andet omfang. Opmærksomhedspunkter: Fra idé til iværksættelse Stor ledelsesopbakning Projektgruppens sammensætning Hvordan der skal tages højde for arbejdspladser, der er under store forandringer 35

36 Resultater af 5 i Fra iværksættelse til inddragelse af kolleger Når initiativer skal iværksættes på arbejdspladserne skal projektgruppens kolleger også inddrages i en eller anden udstrækning (se tabel 3.4). Inddragelsen af kolleger sker på forskellige niveauer og i forskellige stadier af initiativerne. For det meste sker inddragelsen af formelle kanaler som fx MED-udvalg og på afdelingsmøder, men nogle gange sker den også uformelt, når projektdeltagere taler med deres kolleger om projektet i løbet af en arbejdsdag. Inddragelse af kolleger handler om, hvordan ledere og projektdeltagere spreder viden om 5 i 12, og hvordan de synliggør og inddrager deres kolleger i de konkrete initiativer, de sætter i gang. Det handler ikke om, at kollegerne skal vide, om de konkrete initiativer er en del af 5 i 12 eller ej. Tabel 3.2 Inddragelse af kolleger Orientering om og inddragelse i forskellige elementer Grundlæggende formål med 5 i 12 Som udgangspunkt er projektet i sin opstart præsenteret for MED-udvalget på den enkelte arbejdsplads og for hele personalegruppen. Her er der blevet fortalt om formålet med projektet. Flere steder ligger der også beskrivelser af projektet på arbejdspladsens intranet, som alle har adgang til. Læring på laboratorier Synliggøre processen og initiativer Mange projektgrupper deler den viden, de har fået på laboratorierne, med deres kolleger. Det sker typisk på personalemøder, hvor de fortæller lidt om, hvad sidste laboratorium handlede om. Nogle hænger også plakater op på afdelingen, som er inspireret af et konkret tema fra laboratorierne fx social kapital. Mange projektgrupper siger, at det er svært at genfortælle viden fra laboratorierne til deres kolleger, og at de ikke har gjort det så ofte, som de gerne ville. Kontinuerlig information om status på projektet og de initiativer der bliver iværksat på fx afdelingsmøder, i nyhedsbrev og i MED-udvalg. Inddragelse i iværksættelse (og udvikling) Kollegerne bliver i større eller mindre grad inddraget i iværksættelsen af initiativer, fordi de bliver inviteret til fx en temadag, får tilbud om at deltage i motion eller deres vagtplaner bliver lagt om. Noget andet er, om de også bliver inddraget i udviklingen af initiativerne. Oftest sker der det, at leder og projektgruppe udvikler initiativet, og herefter orienterer deres kolleger om det. Men nogle gange bliver kollegerne også inddraget i udviklingen af et konkret initiativ. 36

37 Resultater af 5 i Afgørende forhold Det fremgår af interviewene, at der især er tre forhold, der har afgørende betydning for, at kollegerne bliver inddraget. Disse forhold er ejerskab hos både ledelse og kolleger, information og skepsis blandt kolleger. De tre forhold beskrives nærmere i det følgende. Ejerskab Ejerskab hos både ledelse og medarbejdere er en afgørende faktor for udbredelse af initiativerne. Alle ledere og ledelseslag på arbejdspladserne skal føle ejerskab til initiativerne, hvis de skal implementeres, og hvis lederne skal videreføre ejerskab til medarbejderne. På nogle arbejdspladser er det svært at få ejerskab hos alle relevante ledere på arbejdspladserne. Det skyldes blandt andet, at den øverste ledelse er under udskiftning eller omlægning, så der i lange perioder ikke er nogle til at tage den overordnede ledelse i forhold til projektet. Det skyldes også, at de ledere, der ikke er med i projektgruppen, ikke altid er tilstrækkeligt informeret om formålet med og vigtigheden af de konkrete initiativer, og derfor ikke prioriterer dem. Andre steder kommer ledelsens manglende ejerskab til initiativerne til udtryk ved, at de ledere, der er med i 5 i 12, ikke prioriterer initiativet overfor hele medarbejdergruppen. Dermed bliver initiativet noget, som projektgruppen selv skal føre frem på arbejdspladsen. Det gør det svært for projektgruppen at få sine kolleger til at prioritere initiativet. Når kollegerne er velinformerede om formålet med og indholdet af initiativet, bidrager det til, at de finder initiativet meningsfuldt, og det letter udbredelsen. For nogle initiativer kan det også lette udbredelsen, hvis kollegerne er med i udviklingen af initiativerne, men typisk har kollegerne på de tolv arbejdspladser ikke behov for at være med i udviklingen, og er tilfredse med, at en afgrænset projektgruppe varetager det. Det er generelt bare svært at få viden ud til alle og få det der ejerskab. Det får man ikke ved, at vi skriver, at nu har vi været på laboratoriedag og hørt sådan og sådan. Det har været den største udfordring. Projektdeltager Information ud i sidste led Nogle af de interviewede giver udtryk for, at det er svært at få informationen helt ud i sidste led på arbejdspladsen. Der skal være nogen, der kan informere ud til alle kollegerne, så det også bliver vedkommende for dem, og der skal også være nogen, der sikrer implementeringen ud i det enkelte team eller afsnit. I den forbindelse er der nogle, der kommenterer, at man skal overveje om informationen bedst sikres ved at blive givet i plenum, små grupper eller som fast punkt på afdelingsmøder. Yderligere nævner nogle, at projektgruppen kun udgør en lille del af den samlede medarbejdergruppe på arbejdspladsen, og at de derfor har svært ved at få informationen ud til alle, og at det er vigtigt, at projektgruppen er klædt godt på til at kunne gøre det. Jeg synes ikke, at projektdeltagerne har fået den hjælp, de skal have, til at kunne viderebringe det til deres kolleger. Mange er ikke vant til at præsentere, og det er rigtig svært for dem. Leder 37

38 Resultater af 5 i 12 Skepsis eller andet fokus blandt kolleger De interviewede fortæller, at der nogle steder er modstand mod forandringer blandt kollegerne, og det kan gøre det svært at få dem involveret i nye initiativer. Andre arbejdspladser er præget af en kultur, hvor medarbejderne er meget åbne over for forandringer. Skepsis blandt kollegerne er også nogle steder påvirket af de indledende informationer, de har fået om formålet med 5 i 12. De har fået det indtryk, at projektet handler om at få sænket sygefraværet, og dette fokus på sygefravær i stedet for arbejdsmiljø og trivsel, giver kollegerne en negativ vinkel på projektet og kan ses som en mistænkeliggørelse af medarbejdernes fravær. Projektets navn, som indikerer, at sygefraværet skal være på 5 % eller derunder i 2012, bidrager til dette indtryk af projektet. I interviewene fortæller projektdeltagere og kolleger, at fokus på trivsel og arbejdsmiljø omvendt opleves positivt. En af de ting man kunne gøre anderledes, det er den der opstart af Projekt 5 i 12. At man forklarer folk, hvad det egentlig er, det drejer sig om, at det ikke kun er sygefraværet, der skal nedbringes til 5 procent i 2012, men at det er trivsel og arbejdsmiljøet, der skal kigges på, og at det ikke er sygefraværet, der måske er det store fokus. Kollega Opsamling Kollegerne på arbejdspladserne bliver inddraget i forskellig grad, men flere projektdeltagere siger også, at de gerne ville have inddraget deres kolleger mere i, hvad de har lært på laboratorierne, og at det har været svært at få informationen ud i sidste led på arbejdspladsen. Opmærksomhedspunkter: Fra iværksættelse til kolleger Ejerskab til initiativerne hos både ledere og medarbejdere Information om initiativer skal sikres helt ud i sidste led på arbejdspladsen (vedkommende) Formålet med projektet skal formidles tydeligt til kolleger på arbejdspladsen Projektets navn sender også signaler til kolleger om projektets formål og fokus 3.8 Fra kolleger til forbedret arbejdsmiljø og trivsel De kvantitative succeskriterier for projektet, som er målt via spørgeskema og registeroplysninger, fremstilles i de efterfølgende afsnit. Indledningsvis beskrives projektets kvalitative succeskriterium. 38

39 Resultater af 5 i Udvikle organisationsformer og arbejdsprocesser Først og fremmest skal de deltagende ledere og projektgrupper få det ud at projektet, at de udvikler organisationsformer og arbejdsprocesser, der sikrer bedst mulige arbejdsvilkår for medarbejderne. Det vil sige, at de går tilbage på deres arbejdspladser og arbejder med og igangsætter initiativer, der skal forbedre arbejdsmiljøet. Det gør alle 12 arbejdspladser i varierende grad (som beskrevet i afsnit 3.6). I interviewene sætter både ledere og projektgruppemedlemmer flere ord på, hvad det er, de har fået ud af at deltage i 5 i 12, og hvad de gør anderledes nu. For nogle er der på både individ-, leder- og arbejdspladsniveau kommet noget ud af at deltage i projektet, mens det for andre i højere grad har karakter af at være en personlig uddannelse, som projektdeltagerne først efter projektets afslutning vil bruge til udvikling af arbejdsmiljø på arbejdspladsen (se tabel 3.5). Det er ikke alle arbejdspladser, der oplever de resultater, som bliver beskrevet i tabel 3.5. Tabellen viser variationen af resultater, der er opnået på tværs af arbejdspladserne. Nogle ledere og projektdeltagere giver også udtryk for, at de ikke har fået nok ud af at deltage i 5 i 12 i forhold til de ressourcer, der har brugt på at deltage. Jeg kan se flere nuancer i arbejdsmiljø i dag, end jeg kunne før, og jeg er blevet bedre til at skelne mellem nuancerne. Men grundlæggende har det ikke rykket ved min opfattelse af det. Leder Tabel 3.3 Umiddelbare resultater for nogle af arbejdspladserne Umiddelbare resultater på tre niveauer Ledelsesniveau Arbejdspladsniveau Projektgruppe/individuelt niveau Fået mere viden om eller flere nuancer på arbejdsmiljø, men ingen grundlæggende ændring i måden at arbejde på som leder Fokus på arbejdsmiljø Alternativ tænkning i forhold til at løse udfordringer Erfaringer med vedholdenhed i forhold til arbejdsmiljøindsatser Indblik i hvad medarbejderne gerne vil have Arbejder bevidst med arbejdsmiljø, og hvad der får folk til at komme på arbejde Åbenhed om, eller anden måde at tale om, sygefravær på (fx langtidsfriske og arbejde på deltid i stedet for sygemelding) Italesat/bevidsthed om arbejdsmiljø i forhold til organisationen som helhed (på tværs af faggrupper og enheder), og hvad den enkelte selv kan gøre for at fremme et godt arbejdsmiljø En mere positiv vinkel på forbedring af arbejdsmiljø: Hvordan kommer vi videre? Optaget af hvor der er problemområder ifm. trivsel Personlig uddannelse i arbejdsmiljø (som for nogle først skal bruges, når projektet er afsluttet) Sammentømret projektgruppe, der tør sætte initiativer i gang 39

40 Resultater af 5 i Trivsel Der indgår 28 spørgsmål om trivsel og arbejdsmiljø i den Mini-TrivselOP, der er udsendt til medarbejderne på de 12 arbejdspladser i Succeskriteriet om en 50 % forbedring er opnået, hvis der er statistisk signifikant fremgang på 50 % af spørgsmålene. Det vil sige, at en arbejdsplads skal have fremgang på mindst 14 spørgsmål, for at opfyld succeskriteriet. Én arbejdsplads (B) opfylder succeskriteriet på 50 % forbedring af trivslen. For resten af arbejdspladserne er der for langt de fleste spørgsmål ingen statistisk signifikant forandring, eller der er sket en statistisk signifikant tilbagegang i trivslen sammenlignet med TrivselOP-målingen fra 2011 (se figur 3.5). Bilag 6 indeholder besvarelserne fordelt på hver af de tolv arbejdspladser. I interviewene er det tydeligt, at på nogle arbejdspladser har lederne og projektgrupperne en mere positiv opfattelse af udviklingen i trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladsen end de interviewede kolleger har. På nogle arbejdspladser udtaler kollegerne, at deres arbejdsmiljø samlet set ikke er blevet bedre de sidste to år eller endda værre, hvilket også afspejles i TrivselOPmålingerne. Figur 3.5 Udvikling i trivsel fra 2011 til 2013 Antal spørgsmål med fremgang, ingen forandring eller tilbagegang Arbejdspladser B D L G F 27 1 K 24 4 J C E 22 6 H A I % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal spørgsmål i TrivselOP Fremgang Ingen forandring Tilbagegang De spørgsmål der er udvalgt til slutmålingen i 2013 er først udvalgt ved projektets afslutning. Spørgeskemaet ved målingen i 2011 indeholdte flere spørgsmål end spørgeskemaet ved slutmålingen i 2013, og det kan give forskellig kontekstafhængighed (Når man besvarer spørgsmål i et spørgeskema, bliver man i sine svar påvirket af de øvrige spørgsmål, og derfor er grundlaget for at besvare spørgsmålene forskelligt i de to undersøgelser. Når man fx skal besvare et spørgsmål om tilfredshed med arbejdsmiljø, så er ens forståelse af arbejdsmiljø påvirket af alle de spørgsmål, der i øvrigt er stillet om både fysisk og psykisk arbejdsmiljø). 40

41 Resultater af 5 i 12 Når vi ser nærmere på, hvilke spørgsmål og temaer flest arbejdspladser har fremgang eller tilbagegang på, så er der tre spørgsmål, hvor to arbejdspladser har fremgang, og ti spørgsmål, hvor fire til seks arbejdspladser har en tilbagegang (se en samlet oversigt i bilag 7). I spørgeskemaet til Mini-TrivselOP i 2013 er der i alt seks spørgsmål, der spørger direkte til ledelsen på arbejdspladsen. Det handler blandt andet om, hvorvidt lederen prioriterer trivsel højt, og om lederen anerkender og påskønner medarbejderens arbejde. For alle de seks spørgsmål er der for flere arbejdspladser en tilbagegang. Der er både fremgang og tilbagegang i medarbejdernes vurdering af den generelle trivsel. En større andel er nu, sammenlignet med tidligere, tilfredse med deres fremtidsudsigter i jobbet, mens en mindre andel er tilfredse med arbejdsmiljøet og deres job som helhed (se figur 3.6). Figur 3.6 Temaer og spørgsmål med fremgang og tilbagegang Fremgang for to eller flere arbejdspladser og tilbagegang for fire eller flere arbejdspladser Faglig kvalitet: Stolthed over arbejdet Forudsigelighed (information): Information i god tid Generel trivsel/arbejdsmiljø: Tilfredshed med fremtidsudsigter i jobbet Faglig kvalitet: Tilfredshed med faglig kvalitet i arbejdet Ledelseskvalitet: Arbejdet bliver anerkendt og påskønnet af lederen Lederen prioriterer trivsel højt Lederen er god til at organisere arbejdet Lederen giver hjælp og støtte Stress og udbrændthed: Udbrændt inden for det seneste halve år Tillid og retfærdighed (social kapital): Tillid til udmeldinger fra ledelsen Ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde Generel trivsel/arbejdsmiljø: Tilfredshed med arbejdsmiljøet Tilfreds med jobbet som helhed I interviewene fortæller ledere, projektgrupper og kolleger om, hvilke forhold, de mener, har haft en betydning for trivslen på deres arbejdsplads siden den første TrivselOP-måling i Nogle nævner, at omstruktureringer, fyringsrunder, sammenlægning og udskiftning i ledergruppen påvirker medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, fordi det giver blandt andet utryghed og kultursammenstød. For den arbejdsplads, der lever op til succeskriteriet bliver der lagt vægt på, at den oprindelige måling blev foretaget i en meget turbulent tid med bl.a. sammenlægninger af afdelinger og omlægning af arbejdsgange, og at medarbejderne nu har tilpasset sig denne ændring. Ledere, projektgruppemedlemmer og konsulenter fra TI fortæller, at nogle af de initiativer, der bliver iværksat bliver en integreret del af arbejdspladsen, som kollegerne tager til sig. Samtidig 41

42 Resultater af 5 i 12 har ledere, projektgrupper og konsulenter generelt svært ved at vurdere om, og i givet fald hvordan, 5 i 12 har bidraget til udviklingen i medarbejdernes trivsel, men nogle pointerer, at hvis man sætter initiativer i gang, som giver mening i forhold til problematikkerne på den enkelte arbejdsplads, så må det i sidste ende have en positiv indflydelse på medarbejdernes trivsel. Jeg er systemorienteret. Hvis du prikker til noget god trivsel, så smitter det af et eller andet sted. Så hvis vi arbejder med noget godt i vores teams, får skabt gode relationer, får givet folk oplevelser af, at det hænger sammen og går godt. Så smitter det og ryger videre i hverdagen. Leder Sygefravær Der er to ud af de tolv arbejdspladser, der lever op til succeskriteriet om et sygefravær på 5 % eller derunder i Seks arbejdspladser har en lavere fraværsprocent i 2012, end de havde i 2010, før projektet startede. De seks øvrige arbejdspladser har i 2012 en højere fraværsprocent end i Fraværsprocenten for Region Hovedstaden er samlet set også faldet til under 5 % i perioden (se figur 3.7). De to arbejdspladser (E og B), der lever op til succeskriteriet, havde allerede i 2011 en fraværsprocent under 5 %, og den ene havde det også inden 5 i 12 begyndte. Yderligere to arbejdspladser (D og K) havde i 2011 en fraværsprocent under 5 %, men i 2012 steg den til over 5 %. Sygefravær opgøres her som den samlede fraværsprocent for både korttidssyge (28 dage eller mindre) og langtidssyge (mere end 28 dage). Det såkaldte 56-fravær, som omfatter aftaler om sygefravær på grund af langvarig eller kronisk lidelse, indgår ikke i fraværsprocenten. Når vi ser nærmere på de arbejdspladser, hvor sygefraværet i 2012 er højest, så er de kendetegnet ved at have en stor andel af langtidssyge. Vi kan også se, at for de fleste af de seks arbejdspladser, der i 2012 har en højere fraværsprocent end de havde i 2010, skyldes det en stigning af fraværsprocenten for de langtidssyge. For de fleste af de seks arbejdspladser, der i 2012 har en lavere fraværsprocent end de havde i 2010, er der både nedgang i fraværsprocenten for de korttids- og langtidssyge. Derudover har de fleste arbejdspladser haft et fald i korttidsfraværet, mens halvdelen har haft en stigning en langtidsfraværet. De arbejdspladser, der har de højeste fraværsprocenter eller har et højere sygefravær i 2012 end i 2010 er både arbejdspladser fra hospitaler og Den Sociale Virksomhed. 42

43 Resultater af 5 i 12 Figur 3.7 Fraværsprocenter for 2010, 2011 og 2012 % E B A G D L K C J I H F Regionen Arbejdspladser Succeskriterium 5 % Fraværsprocenten omfatter både korttids- og langtidssyge. Sænkning af sygefravær til 5 % i 2012 har været en målsætning for hele Region Hovedstaden. Derfor har der nogle steder været særlige indsatser i forhold til sygefravær, som ikke kommer fra 5 i 12, men fra fx en samlet hospitalsindsats med samtaler med syge medarbejdere, hvor der har været fokus på omsorg for den enkelte medarbejder. På nogle arbejdspladser har der siden 2010 været vilkår, som er med til at forhøje sygefraværet. Det er blandt andet stress og fyringer af medarbejdere, som forhøjer sygefraværet, fordi de enkelte afskedigede medarbejdere melder sig syge. Nogle af lederne, især inden for Den Sociale Virksomhed, giver udtryk for, at det på deres arbejdsplads vil være svært at sænke sygefraværet til 5 %, fordi medarbejderne er fysisk tætte på deres beboere/elever, og dermed nemt bliver smittet og syge. Forpligtelsen til at komme ned til 5 % i sygefravær, det har vi ikke villet tage alvorligt, fordi så skal vi sige, at de skal gå på arbejde, når de er syge. Leder Nogle kolleger mener, at medarbejderne på deres arbejdspladser i nogle tilfælde føler sig presset til at gå syge på arbejde pga. det øgede fokus på sygefravær, og skyldfølelse over for kolleger, som så får ekstra travlt. Man ved godt, at der har været fokus på sygefraværet. Og det, jeg har tænkt på i forhold til det, er, at det er blevet lidt sådan, at der er mange, der kommer på arbejde uden at være raske, og det er en ulempe Det, synes jeg, er synd, hvis det er dét, der er konsekvensen af det. Man skal på en måde finde ud af, at det ikke er det, der er meningen. Kollega 43

44 Resultater af 5 i Personaleomsætning To af arbejdspladserne (J og I) lever op til succeskriteriet om at sænke personaleomsætningen med 25 %. Otte arbejdspladser har et fald i personalesætning i 2012 sammenlignet med udgangspunktet i 2010, mens tre arbejdspladser oplever en stigning i personaleomsætningen. En af arbejdspladserne er ikke vist i nedenstående figur 3.8, fordi der i 2010 var en helt usædvanlig høj personaleomsætning på grund af nedlukning af afdelingen ved sammenlægning med en ny afdeling. Figuren viser personaleomsætningen for hver enkelt arbejdsplads for 2010 og Den tredje søjle viser succeskriteriet for den enkelte arbejdsplads i 2012, mens den sidste søjle viser den reelle personaleomsætning for Figur 3.8 Personaleomsætning i 2010, 2011 og 2012 % J I F L E C H K B G D Arbejdspladser Mål for Personaleomsætningen er en statistik over afgangsprocenten for arbejdspladsens ansatte. Afgangsprocenten er et udtryk for, hvor stor en andel af personalet, som var ansat i starten af perioden, der nu er fratrådt. Personaleomsætning i figur 3.8 er opgjort sådan, at den omfatter medarbejdere, der skifter job til en anden virksomhed i Region Hovedstaden eller helt forlader regionen. Medarbejdere, der skifter job inden for afdelingen eller virksomheden, kan dække over et teknisk skift afledt af en organisatorisk ændring, og er ikke talt med i denne opgørelse. Nogle arbejdspladser har haft fyringsrunder, hvilket har øget personaleomsætningen. Nogle af de interviewede peger dog også på, at personaleomsætningen mange steder falder, fordi der er høj ledighed og besparelser i sundhedsvæsenet. Så er det svært at finde job andre steder, og det betyder, at medarbejderne bliver i deres job Vold og trusler Succeskriteriet om en nedgang i episoder med vold og trusler, måles her ved om der er sket en statistisk signifikant nedgang i resultaterne for to spørgsmål i Mini-TrivselOP, om hvorvidt den enkelte medarbejder inden for de seneste seks måneder har oplevet episoder med trusler eller vold. Succeskriteriet er oprindeligt sat til en nedgang på 30 %, fordi det var intentionen at måle på indberettede episoder af trusler og vold. Men systemet for disse indberetninger har i projektperioden ikke været til tilstrækkeligt implementeret, og det er derfor ikke muligt at måle succeskriteriet på denne måde. 44

45 Resultater af 5 i 12 En arbejdsplads (A) har en statistisk signifikant tilbagegang i andelen af medarbejdere, der oplever trusler, mens ingen af arbejdspladserne har en signifikant tilbagegang i andelen, der oplever vold (se figur 3.9 og 3.10). Figur 3.9 Andelen af der oplever trusler i 2011 og 2013 % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% *A B E I *C G *D K F J H L Arbejdspladser * Statistisk signifikant ændring Figur 3.10 Andelen af der oplever episoder med vold i 2011 og 2013 % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A I B C G E L K *D J H F Arbejdspladser * Statistisk signifikant ændring I forhold til både trusler og vold er der den tendens, at for halvdelen af arbejdspladserne er der en mindre andel af medarbejderne, der i 2013 oplever trusler og vold sammenlignet med For den anden halvdel er der en større andel, der oplever trusler og vold. Denne tendens gælder også for arbejdspladserne i Den Social Virksomhed, hvor der primært er store andele af medarbejdere, der oplever trusler og vold. Tendensen er dog ikke statistisk signifikant. I forhold til dette succeskriterium, har en laboratoriedag og en hjemmeopgave handlet om trusler og vold, men ifølge de interviewede ledere og projektgrupper så har de inden for rammerne af 5 45

46 Resultater af 5 i 12 i 12 ikke sat initiativer i gang på de enkelte arbejdspladser, som er målrettet sænkelsen af episoder med trusler og vold. Ifølge de interviewede bidrager Projekt 5 i 12 ikke til arbejdet med at sænke vold og trusler på deres arbejdspladser. For de arbejdspladser, hvor trusler og vold er et problem, har de i forvejen stor fokus på dette, og 5 i 12 bidrager ikke med ny viden eller et ekstra øget fokus. Et eventuelt fald i episoder med vold og trusler begrunder nogle derfor med, at de generelt har dette i fokus på arbejdspladsen eller ændringer i elev-/beboersammensætningen. Den hjemmeopgave med vold og trusler, det er ikke noget nyt og epokegørende for os, fordi vi har arbejdet med det så massivt i mange år. For os er det en del af dagligdagen at arbejde med det, så den hjemmeopgave har vi ikke beskæftiget os med. Specielt når der er travlt, vil vi prioritere og sige, at det ikke vil give os noget nyt at arbejde med det. Projektgruppe Afgørende forhold Det fremgår af interviewene, at der især er tre forhold, der har afgørende betydning for, om arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladserne forbedres og sygefravær og personaleomsætning formindskes. Disse forhold er organisatoriske forandringer, initiativernes type og karakter og opfølgning. Organisatoriske forandringer På alle arbejdspladser er der de sidste to år sket andre forandringer på arbejdspladsen, som har haft en stor betydning for arbejdsmiljø og trivsel på den enkelte arbejdsplads. Projekt 5 i 12 eksisterer i en kontekst, der blandt andet er præget af fusioner, fyringsrunder, nedlæggelse/overflytning af afsnit, manglende og skiftende ledere, omlægning af arbejdsgange og - opgaver og ændret patient-/elevsammensætning. Forandringerne har for nogles vedkommende haft en negativ effekt på arbejdsmiljøet, fordi det bl.a. gør medarbejderne utrygge, og de synes, de mangler lederskab. Projektdeltagerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om 5 i 12 har kunnet støtte op om de forandringer, der sker på arbejdspladserne. Halvdelen mener, at 5 i 12 har kunnet støtte om op forandringerne, mens den anden halvdel enten mener, at det har projektet ikke kunnet, eller ikke ved, om det har kunnet støtte op (se figur 3.11). Figur 3.11 Har Projekt 5 i 12 kunne støtte op om de forandringer, arbejdspladsen har været i gennem? 5 i 12 kunne støtte op om forandringer % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 46

47 Resultater af 5 i 12 Initiativernes type og karakter Som beskrevet i afsnit 3.6 Fra idé til iværksættelse, så er de initiativer, som ledere og projektgrupper iværksætter hjemme på deres arbejdspladser meget forskellige i både type og karakter. Nogle af de interviewede siger, at de initiativer, der er sat i gang, ikke kan revolutionere trivslen på deres arbejdsplads, men at det er små ting, som langsomt vil føre til en forbedring. Det er især de såkaldte usynlige initiativer og informationsinitiativerne, de omtaler sådan. På den anden side taler de om, at de initiativer, der er de såkaldte tilbud eller især organisatoriske forandringer, har stor gennemslagskraft i organisationen, og dermed kan skabe umiddelbar utilfredshed hos medarbejderne, fordi de i nogle tilfælde ændrer markant på deres arbejdsliv. Nogle ledere fortæller, at de forventer en langsigtet positiv effekt på medarbejdernes trivsel, som ikke kan måles allerede nu. Når vi arbejder med forandringer, som vil give gevinst om 5 år, vil der være en periode, hvor folk oplever det negativt i første omgang. Men bøtten vender, og det vil blive godt. Leder Initiativerne skal også være af en sådan karakter, at de rent faktisk kan ændre noget ved arbejdsmiljø og medføre øget trivsel, sænkelse af sygefravær eller sænkelse af episoder med trusler og vold. Nogle af de interviewede er i tvivl om, hvorvidt alt det de sætter i gang realistisk set, kan føre til øget trivsel. Nogle initiativer bliver da også stoppet igen, enten fordi de er uhensigtsmæssige, og medarbejderne ikke tager godt i mod dem, eller fordi der mangler ledelsesmæssig opbakning til, at de bliver prioriteret i medarbejdergruppen. Nogle gange bliver der iværksat et initiativ, som ikke rammer noget, der er relevant for kollegerne. Det kan fx være en temadag, hvor kollegerne finder emnet irrelevant i forhold til de problemstillinger, der er på arbejdspladsen, eller tilbud om motion, som kollegerne ikke benytter sig af, fordi de ikke har tid. Når man går hjem, så har man en fornemmelse af, at man ikke er stolt af det arbejde, man har gjort, og det bliver man stresset af. Så betaler man konsulenter udefra til at hjælpe med det, og så ender vi med at sidde til en temadag og tale om, at der mangler kaffekopper det er ikke godt nok. Det er nogle mere grundlæggende ting, der er galt. Kollega Opfølgning En gennemgående pointe fra kollegerne er, at de ikke oplever, at der sker nogen opfølgning på de initiativer, som er blevet sat i gang. Nogle oplever fx, at de på temadage bliver inddraget i spændende opgaver og test, men at der ikke bliver fulgt op på det efterfølgende. Det er fx, hvordan det konkret skal inddrages i deres daglige arbejde, eller at der ikke bliver handlet på deres input til forbedringer af arbejdsmiljø. Den manglende opfølgning giver dem en følelse af ikke at blive lyttet til og ikke at blive taget alvorligt. Temaaftenerne er ikke noget i sig selv. De er spændende, men de kan ikke stå alene. Hvis man ikke gør noget bagefter, så er det spild af tid. Kollega 47

48 Resultater af 5 i Opsamling Ledere og projektdeltagere på de tolv arbejdspladser udvikler i forskellig grad organisationsformer og arbejdsprocesser, der skal sikre bedst mulige arbejdsvilkår for medarbejderne. Til gengæld kan vi ikke sandsynliggøre, at de opnår de ønskede effekter på trivsel, sygefravær, personaleomsætning samt episoder af trusler og vold mod personalet. Opmærksomhedspunkter: Fra kolleger til forbedret arbejdsmiljø og trivsel Organisatoriske forandringer på arbejdspladsen og kontekstfaktorer har afgørende betydning for arbejdsmiljø og trivsel Initiativernes type og karakter har varierende effekt, og nogle initiativer har først forventet effekt på lang sigt, mens andre ikke har nogen effekt Opfølgning på initiativer 3.9 Virkning af tidlig indsats for udsatte medarbejdere 3 I den formulerede indsatsteori, der er grundlaget for den samlede evaluering af projektindsatsen, skelnes der mellem evaluering på (1) Projektniveau og (2) Arbejdspladsniveau. Den evaluering, der her redegøres for: Tidlig indsats for udsatte medarbejdere, er placeret på projektniveau, - sammen med evalueringen af Laboratorier og Konsulentstøtte på arbejdspladsen. Ligesom hele virkningsevalueringen fokuserer denne evaluering på både proces og resultat, og den relaterer sig til projektets overordnede formål der er: at forbedre arbejdspladsernes arbejdsmiljø, så der skabes trivsel, og sygefravær reduceres. I den foreliggende evaluering der er gennemført som en kvalitativ undersøgelse - er der primært fokus på trivsel og arbejdspladsernes arbejdsmiljø. Dette skyldes, at nedbringelse af medarbejdernes sygefravær bedst belyses gennem de kvantitative undersøgelser, der indgår i den totale evalueringsplan, ligesom nedbringelse af antallet af episoder med trusler og vold fra patienter og pårørende ikke belyses nærmere, da disse forhold ikke nævnes af de interviewede medarbejdere i den gennemførte kvalitative undersøgelse. Informanterne er udvalgt ud fra det kriterium, at de har deltaget i CAF-rådgivningsforløb. Ved udvælgelsen har krav om og retningslinjer for fortrolighed og tavshedspligt i forhold til medarbejdere, der har været involveret i CAF-forløb, naturligvis skullet respekteres. Udvælgelsesproceduren har derfor været, at AU og EfB har udformet et generelt informationspapir, som CAF har videreformidlet til medarbejdere - fra 5 i 12 arbejdspladser som CAF har haft kontakt med. De medarbejdere, der har responderet positivt, dvs. har givet tilsagn om gerne at ville indgå i interviewundersøgelsen, har fremsendt svarblanket til AU. Alle, der har responderet positivt, er herefter blevet kontaktet og interviewet. Der gives i fremstillingen ikke nærmere informationer om arbejdssted, stilling, arbejdsfunktion mv. for at sikre, at de interviewede ikke kan blive genkendt. CAF har således spillet en formidlende rolle mht. at finde informanter til undersøgelsen, med overholdelse af tavshedspligten. 3 Afsnit 3.9 er udarbejdet af AU (med undtagelse af og som er udarbejdet af EfB). 48

49 Resultater af 5 i 12 Karakteristik af informantgruppen Der indgår to typer af arbejdspladser i 5 i 12 -projektet: Pædagogiske institutioner for udsatte unge og Hospitalsafdelinger. Begge typer af arbejdspladser er repræsenteret i materialet. Den overvejende del af informantgruppen er sygeplejersker fra forskellige hospitaler og hospitalsafdelinger. Der er ingen i informantgruppen, der har deltaget i de gennemførte laboratorier eller de dannede projektgrupper på arbejdspladserne. Flere af de interviewede har oplevet voldsomme stressreaktioner, der har nedsat deres arbejdsevne betydeligt. Flere faktorer ligger til grund for disse stressreaktioner, men én faktor, der omtales af flere, er pludselige og radikale ændringer i arbejdssituationen. Typisk er der tale om, at medarbejderen skifter til et nyt job i en ny organisatorisk sammenhæng. Dette kan fx finde sted ved nedlæggelse af en afdeling og sammenlægninger af afdelinger. Ved en sådan sammenlægning/fusion af afdelinger oplever medarbejderen typisk to fremtrædende arbejdsbelastninger: 1 Medarbejderen forlader ét socialt system med en bestemt struktur, orden, systematik og rutiner og træder ind i et nyt system, der er karakteriseret ved en helt anden form for struktur, orden, systematik og rutiner. En medarbejder nævner, at den struktur og orden, hun kom fra (og forlod), var langt bedre end den nye, hun kom ind i. I en sådan situation har medarbejderen et betydeligt behov for støtte fra især ledelsen til at finde sig til rette i en ny orden. Men medarbejderen oplever typisk ikke at modtage en sådan støtte fra ledelsens side. 2 Medarbejderen kan opleve at komme ind i et nyt socialt system, hvor der allerede eksisterer konsoliderede relationer mellem medarbejderne. Der er både tale om arbejds- og faglige relationer, der kan være formaliserede eller uformelle, ligesom der kan være tale om venskabsrelationer. Det kan fremstå som en betydelig belastning for en medarbejder at skabe sig plads i sådanne velkonsoliderede netværk af relationer Arbejdspladsernes brug af CAF En antagelse i indsatsteorien er, at arbejdspladserne i projektperioden har adgang til forløb for udsatte medarbejdere i CAF. Det er en grundlæggende betingelse for, at arbejdspladserne i projektperioden kan kontakte CAF og anvende konsulentstøtten til indsats for udsatte medarbejdere. Arbejdspladserne har haft mulighed for at kontakte CAF i den første halvdel af projekt perioden herefter har der ikke været projektmidler til yderligere forløb. De forløb, der blev påbegyndt, er færdigbehandlet, også efter at den generelle tilgang til centeret er afsluttet Viden om CAF og kontakten til centeret Interview med lederne viser, at størstedelen af arbejdspladserne har haft kontakt til CAF i projektperioden, og de fleste har ligeledes identificeret udsatte medarbejdere og anvendt CAF til støtte for disse medarbejdere. 49

50 Resultater af 5 i 12 Lederne fortæller, at de får viden om CAF på ledernetværk og ved besøg på arbejdspladsen fra konsulenter fra TI. Nogle arbejdspladser har ifølge dataindsamlingen ikke brugt CAF i projektperioden. Det skyldes bl.a., at medarbejderens hjemkommune tilbød medarbejderen et tilsvarende forløb. I dette tilfælde har arbejdspladsen således haft kontakt til CAF, men den kommunale løsning blev valgt i stedet. Der er både arbejdspladser, der har og ikke tidligere har anvendt CAF til udsatte medarbejdere blandt de tolv deltagende arbejdspladser. Blandt lederne er der både nogle, der har en positiv oplevelse af samarbejdet med CAF og andre, som har en mindre positiv oplevelse. Lederne fortæller, at det positive samarbejde indeholder støtte og vejledning til arbejdspladsen og en tæt dialog. For de ledere, der har en mindre positiv oplevelse af samarbejdet med CAF, handler det især om, at de ydelser CAF leverer til arbejdspladsen ikke stemmer overens med lederens forventninger. En leder, der har en positiv oplevelse af samarbejdet med CAF, og ikke tidligere har brugt CAF til udsatte medarbejdere, fremhæver betydningen af at finde ud af, hvad det er for ydelser CAF leverer. Jeg var godt tilfreds, da vi kom derhen til, hvor det blev en dialog omkring den person, der var fraværende. Når vi havde fået lært, hvad det gik ud på. Leder Medarbejderes erfaringer med CAF-rådgivningsforløb Seks medarbejdere, der har deltaget i et forløb i CAF, er interviewet til evalueringen. Interviewene giver svar på, om der er iværksat afklaring og/eller konkrete indsatser på arbejdspladsen for den enkelte medarbejder, og om det har betydning for medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø. Her er det altså følgende led i indsatsteorien, vi zoomer ind på: Af de gennemførte interviews fremgår, at det især er to forhold, der gør det vanskeligt for de udvalgte medarbejdere at klare deres daglige og almindelige arbejde (hvorfor fastholdelses initiativer er blevet etableret): (1) Alvorlige somatiske lidelser, fx skader forskellige steder på rygsøjlen, og (2) stressreaktioner der er så voldsomme, at medarbejderen simpelthen ikke kan ud- 50

51 Resultater af 5 i 12 holde at være i arbejdssituationen. Disse to faktorer er fremtrædende mht. at reducere den ansattes arbejdsevne. Næsten alle interviewede har været glade for mødet og samarbejdet med CAF. Også i tilfælde - der er de fleste - hvor medarbejderen har følt sig godt støttet i sin vanskelige situation af nærmeste arbejdsleder. De adspurgte giver udtryk for, at det føles som vigtigt og betryggende også at få støtte af en person/instans, der kommer udefra og indtager en neutral position i sagen i forholdet mellem arbejdsgiver og -tager. I alle tilfælde har medarbejderen selv ikke på forhånd haft viden om CAF, og det har været arbejdslederen - og i et enkelttilfælde kommunen - der over for medarbejderen har foreslået at tage kontakt til CAF. Rådgivningsprocessen har typisk strakt sig over 2-5 måneder. Den måde rådgivningen er forløbet på er helt i overensstemmelse med de intentioner og retningslinjer, der generelt er formuleret fra CAF s side (bilag 8 er en uddybet beskrivelse af CAF og de ydelser centeret tilbyder). Det betyder, at der har været samtaler på tomandshånd, der især har sigtet på at medarbejderen beskriver de arbejdsopgaver og -funktioner, hun varetager i det daglige arbejde. Endvidere samtaler om hvordan medarbejderen oplever udførelsen af disse opgaver/funktioner: er det problemfrit, skaber det smerter, ubehag, træthed osv. Interviewede siger typisk, at denne del af undersøgelsen har været intellektuel og beskrivende, og at konsulenten altså ikke direkte har fulgt og observeret den ansattes arbejdsudøvelse gennem en dag. Dette har dog været tilfældet hvor f.eks. fysio- eller ergoterapeut har været inddraget. Til disse samtaler kommer så møder mellem CAF-konsulent, ansatte og nærmeste arbejdsleder med drøftelse af muligheder for at gennemføre ændringer for at forbedre menneske-arbejde balancen. De interviewede giver udtryk for, at CAF-konsulenterne bruger en række forskellige midler til at forbedre den ansattes situation. En del ansatte har tidligere erfaringer, der gik ud på, at de blev sendt fra den ene sagsbehandler til den anden, og når der kom en ny sag, var det altid en ny sagsbehandler. Det ses som en betydelig fordel, at kontakten i CAF-rådgivningsforløbene alene går til én person, CAF-konsulenten. Konsulenten varetager så alle kontakterne til de parter/interessenter, der nødvendigvis må inddrages eller informeres om forløbet. De midler, der anvendes, svarer til de, der er omtalt i forbindelse med præsentationen af CAF (bilag 8). Her fremstår CAF med en betydelig ekspertise mht. at kende og kunne udarbejde meget kvalificerede input til de respektive instanser, f.eks. input i form af arbejdsprøvning der kan danne grundlag for tildeling af flex-job til den ansatte. Flere interviewede fremhæver tiden som en væsentlig faktor for at lette belastningerne i arbejdet. Tiden kan anvendes i form af, at den ansatte får lov til afholde pauser i sit arbejde, når hun har behov for det. Der kan være tale om træthed eller behov for ro. Tidsfaktoren kan også anvendes til at nedsætte arbejdstiden noget. Disse lettelser kan f.eks. gennemføres inden for rammerne af en flex-job ordning. Der er også et eksempel på, at en sygeplejerske får ændret sin job-profil afgørende, så de job, hun skal udføre, matcher bedre med hendes (nedsatte) arbejdsevne. Der kan fx ske forflyttelse til en helt anden afdeling, hvor arbejdsopgaverne er anderledes. Der er også et eksempel på, at en medarbejder, der har svært ved at klare, i bestemte situationer, at skulle præstere en betydelig muskelkraft, i samarbejde med andre indgår en uformel aftale om kortvarige lån af muskelkraft fra andre medarbejdere. I dette tilfælde ændres den belastende job-profil altså ikke. Et hjælpemiddel, der også nævnes, er personlig assistance, hvor en 51

52 Resultater af 5 i 12 medarbejder i sit job får støtte i form af ekstra tilførte ressourcer, der enten kan gives i form af timer eller i form af, at en anden person lønnes for at varetage et udsnit af arbejdsopgaver for den belastede person. Flere interviewede anfører også, at de har haft betydeligt udbytte af støtte, de har modtaget fra CAF s tværfaglige team, særlig fremhæves hjælp fra fysioterapeut og psykologsamtaler. En medarbejder anfører, at de forskellige fagligheder sikrer, at der anlægges flere perspektiver på problemet og sikrer en nuanceret forståelse af situationen, hvilket opfattes som betryggende. Resultaterne/effekterne af rådgivningsforløbene er meget forskellige og fordeler sig over et bredt spektrum. I den ene ende af spektret er der en ansat, der stod i en afskedigelsessituation, da CAF blev tilkaldt. Den ansatte så en afskedigelse som en potentiel start på en alvorlig livs deroute: status som arbejdsløs, på bistand, på kontanthjælp, måske total udstødelse af systemet. Dette var ikke alene alvorligt mht. det økonomiske aspekt og konsekvenserne heraf. For den ansatte var det også vigtigt som grundlæggende livsværdi at have et arbejde, at være i et fællesskab, at bidrage til noget væsentligt i samfundet. Den ansatte har fastholdt sit arbejde og performer som hun siger lige så meget og lige så godt i det (korrigerede) arbejde, hun har nu - et arbejde nu med lidt nedsat tid og indlagte pauser - som hun gjorde i det tidligere belastende arbejde. CAFindsatsen har haft stor betydning både for arbejdskvalitet og livskvalitet. I den anden ende af spektret er der eksempler på, at forsøget på fastholdelse ikke er lykkedes. Den ansatte har måttet forlade sit arbejde eller er blevet opsagt. Flere eksempler ligger midt i mellem yderpolerne nævnt ovenfor: medarbejderen er først og fremmest fastholdt i arbejdet. Nogle foranstaltninger - f.eks. lidt indlagte pauser, lidt nedsat tid, lidt tilførte ekstra ressourcer - har forbedret balancen lidt mellem arbejdets krav og medarbejderens ressourcer, men ikke afgørende, og arbejdet opleves stadig vanskeligt eller belastende. Flere adspurgte giver udtryk for, at de i en første periode i arbejdet har haft en bedre situation, men at effekten ligesom klinger af, og at man efter nogen tid reelt vender tilbage til den oprindelige arbejdssituation. Dette fremstår som en væsentlig proces i bestemmelsen af den egentlige og langsigtede effekt af CAF-indsatsen. De interviewede formulerer forskellige sociale mekanismer der ligger til grund for at effekter udebliver, klinger af eller tabes. Disse beskrives i det følgende Afgørende forhold Fastholdelse lykkes ikke Fastholdelsesbestræbelserne lykkes ikke, den ansatte må opgive eller opsiges fra sit arbejde. Vedblivende arbejdspres Det daglige arbejdspres vedbliver at være voldsomt. Det betyder, at sygeplejersker, der har fået indført den ændring i deres job, at de må holde ekstra pauser eller heller som elementet i en ordning bliver kaldt - når medarbejderen har behov for det, ofte føler, at akutte problemsituationer og arbejdspres bevirker, at de reelt - over for kolleger og patienter - ikke kan tillade sig at trække sig for at holde den pause, der er så vigtig for dem. Når sådanne situationer er hyppige og tilbagevendende, sker der en gradvis men sikker reduktion af de pauser, der faktisk bliver afholdt i arbejdet. 52

53 Resultater af 5 i 12 Organisatoriske forandringer Hospitalsafdelingerne er turbulente sociale systemer, hvor den grundlæggende organisering af arbejdet ofte laves om, fx i forbindelse med nedlæggelse af afdelinger og sammenlægning af afdelinger. En sygeplejerske, der har oplevet, at hendes jobprofil er blevet lavet radikalt om, så hun kan udføre sit arbejde med den nedsatte arbejdsevne hun har, oplever som hun udtrykker det: at blive slået tilbage til start i forbindelse med organisatoriske omlægninger. Der kan f.eks. være tale om etablering af en ny ledelse. Dette vil med andre ord sige, at ved de løbende organisatoriske omlægninger, så huskes de omhyggeligt planlagte og indførte beskyttende ordninger ikke (af systemet og ledelsen), men udslettes reelt. Støtte fra ledelse og øvrige medarbejdere En tredje mekanisme, der nævnes, drejer sig om den nære ledelses og medarbejdernes grad af accept og støtte til de indførte ordninger. En tendens synes her at være, at den ledelse og de medarbejdere, der er tæt på, fuldt ud accepterer og støtter medarbejderen i den indførte ordning. Men fra de medarbejdere, der ikke er med i den nærmeste kreds i det sociale felt, kan der mellem sidebenene sive nogle bemærkninger om, at det da må være rart at kunne holde lidt flere pauser og rart at have lidt kortere arbejdstid. Det kan selvfølgelig være svært og problematisk at tolke en sådan form for kommunikation, men den kan påvirke medarbejdere til at trække mindre på deres ordning og tilstræbe ambitiøst at performe lige så meget og godt, som de gjorde i den tidligere ordinære arbejdssituation Ovenstående danner også baggrund for, at flere interviewede giver udtryk for, at de egentlig har behov for en opfølgning fra CAF s side, eller en fortløbende og ikke afsluttet kontakt med CAF. Dette ønske kan ikke umiddelbart imødekommes af CAF, med de vilkår denne institution arbejder under. Der er ingen af de interviewede, der svarer positivt/bekræftende på spørgsmålet, om CAFrådgivningen har forbedret arbejdsmiljøet på arbejdspladsen som helhed/organisation. De forklarende momenter der ligger i data-materialet er: Afgørende forhold Fokus på den enkelte medarbejder De faktorer i rådgivningen, der har adresseret arbejdets krav i menneske-arbejde balancen, har været nært knyttet til den enkelte medarbejder og hendes individuelle situation, og har ikke involveret mere omfattende eller komplekse dele af arbejdssituationen. (fx pauser til den enkelte, nedsat arbejdstid til den enkelte, øgede ressourcer tilknyttet den enkelte, osv.). Mekanismer får effekterne af støtten fra CAF til klinge af De nævnte mekanismer (afsnit 3.9.4) der får de realiserede effekter til at klinge af efter den første tid. Medarbejderne bliver ikke interne ændringskonsulenter Den styrkelse, der har fundet sted af den menneskelige side i menneske-arbejde balancen (de menneskelige ressourcer) har ikke haft en sådan karakter, at de pågældende medarbejdere har følt sig rustet til og har haft mulighed for at gå ud i arbejdssystemet som ambassadører eller 53

54 Resultater af 5 i 12 interne ændringskonsulenter for arbejdspladsen som helhed, mht. at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Endelig fremstår CAF indsatsen som ret isoleret, og ikke som en integreret del af den samlede 5 i 12 strategi, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med de ufravigelige krav om fortrolighed og tavshedspligt i forbindelse med CAF rådgivningen Opsamling Det vurderes, at CAF s rådgivning over for ansatte og arbejdspladser har haft stor betydning på det individuelle plan for den enkelte medarbejder. Næsten alle har været overordentlig tilfredse og glade for de rådgivningsforløb, de har deltaget aktivt i, og det gælder også tilfælde, hvor fastholdelse i den sidste ende ikke er blevet resultatet. Her har rådgivningsforløbet også været oplevet som en støtte. En del medarbejdere har oplevet om end små forandringer i deres arbejdssituation så dog også ændringer, der har været væsentlige for, at medarbejderen har fået forbedrede muligheder for at klare de arbejdsmæssige krav. Balancen mellem de menneskelige ressourcer og de arbejdsmæssige krav er blevet forbedret. Samtidig vurderes det, at CAF s rådgivning ikke har haft effekt på arbejdspladsen i form af forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladsen set som en helhed/organisation. En faktor, der spiller en rolle her, er, at forandringerne i arbejdet der skal mindske de arbejdsmæssige krav og belastninger i forhold til den ansatte skal implementeres i en organisation, der organisatorisk er meget kompleks, med formaliserede og uformelle organisatoriske relationer og rutiner, og ofte er præget af løbende og radikale organisatoriske forandringer og undertiden forandringer i de ledelsesmæssige forhold. 54

55 Overordnet opsamling 4 Overordnet opsamling Projektets virkning I forhold til projektets indsatsteori viser evalueringen, at projektdeltagerne generelt opnår viden på laboratorierne og med støtte fra konsulenterne fra TI får idéer til indsatser, som de iværksætter på arbejdspladserne Men der er forskel på i hvor høj grad arbejdspladserne anvender konsulentstøtte, udvikler og iværksætter konkrete initiativer på arbejdspladsen og inddrager kolleger i initiativerne. Nogle projektgrupper bruger konsulentstøtten meget, andre lidt. Nogle projektgrupper iværksætter mange og gennemgribende initiativer, mens andre iværksætter få og mindre gennemgribende initiativer. En vigtig pointe er, at nogle projektdeltagere gerne ville have inddraget kolleger mere i det, de har lært på laboratorierne. Det at få information ud i sidste led til kollegerne på arbejdspladsen har for nogle projektdeltagere været svært. Resultater af Projekt 5 i 12 Evalueringen viser, at Projekt 5 i 12 giver resultater på ledelsesniveau, arbejdspladsniveau og projektgruppe/individuelt niveau. Ikke alle deltagere og arbejdspladser oplever disse resultater. Nogle ledere opnår udbygget viden om arbejdsmiljø. Andres viden bliver nuanceret. Projektdeltagerne opnår generelt en personlig uddannelse i arbejdsmiljø, og arbejdet med Projekt 5 i 12 skaber for nogle en sammentømret projektgruppe, der kan sætte initiativer i gang. For nogle arbejdspladser giver projektet en større åbenhed eller anden måde at tale om sygefravær på. Der, hvor der for alvor sker et brud i processen, er, hvor der skal opnås effekt på medarbejdernes arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær samt personaleomsætningen på arbejdspladsen. Her viser evalueringen, at det for de fleste arbejdspladsers vedkommende ikke lykkes at opfylde projektets succeskriterier i forhold til trivsel, sygefravær, personaleomsætning samt trusler og vold. Inden for rammerne af 5 i 12 har projektgrupperne ikke iværksat initiativer til nedbringelse af trusler og vold på arbejdspladserne. Evalueringen kan derfor ikke sandsynliggøre, at de opnåede resultater for trusler og vold skyldes Projekt 5 i 12. Kontekstens betydning for projektets virkning Evalueringens kvalitative del viser, at en lang række kontekstforhold på arbejdspladserne, udover betydning for projektets proces, også har betydning for de succeskriterier, der måler på trivsel, sygefravær, personaleomsætning samt trusler og vold. Det handler særligt om forandringer i de organisationer, som arbejdspladserne er en del af fx fusioner og skift i ledelse. På mange arbejdspladser påvirker konteksten arbejdsmiljøet negativt. Evalueringen understreger betydningen af, at indsatser som Projekt 5 i 12 skal kunne understøtte de forandringer, som de arbejdspladser, der deltager, går igennem. Evaluering af CAFs indsats Evalueringen af CAFs indsats viser, at CAFs indsats har stor betydning for den enkelte medarbejder, og at medarbejderne er tilfredse med deres forløb i CAF. En del medarbejdere oplever, at deres arbejdssituation er forbedret, og at der er skabt en bedre balance mellem arbejdspladsens krav og de individuelle ressourcer. Stort arbejdspres på arbejdspladsen, organisatoriske forandringer og utilstrækkelig støtte fra ledere og kolleger til medarbejderen betyder for nogle, at virkningen af indsatsen udebliver, klinger af eller tabes. CAFs indsats har ikke haft indvirkning på arbejdspladsen som helhed. 55

56 Overordnet opsamling Projektets virkning på længere sigt Nogle ledere forventer, at de initiativer der i høj grad skaber forandring i organisationen, kan have negativ virkning på arbejdsmiljø og trivsel på kort sigt, mens der på lang sigt vil kunne ses positive effekter af forandringerne. Virkningen på medarbejdernes sygefravær og personaleomsætningen på arbejdspladserne samt medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel måles for henholdsvis år 2012 og 2013, hvilket er en del af projektperioden. Det kan være for tidligt at måle virkningen af projektet, og kan dermed have betydning for, at der ikke ses indvirkning på sygefravær, personaleomsætning, arbejdsmiljø og trivsel i evalueringen. Målinger af trivsel, sygefravær og personaleomsætning for kommende år vil kunne være med til at sandsynliggøre, om projektet har virkning på længere sigt, end denne evaluering undersøger. 56

57 <Litteraturliste 5 Litteraturliste HR-Statistik, Region Hovedstaden. (u.d.). Krogstrup, H. K. (2006). Evalueringsmodeller (2. udg.). Academica. 57

58 Bilag 6 Bilag Bilag 1. Ændringer i Projekt 5 i 12 Der er samlet set ikke sket de store ændringer i sammensætningen af arbejdspladser, der var skrevet ind i ansøgningen, og dem som har deltaget i projektet. De få ændringer, der har været blev afklaret ved projektopstart, og det været de samme arbejdspladser, der har været med hele vejen. Nogle arbejdspladser har i projektperioden gennemgået organisatoriske forandringer fx fusioner og skift i ledelse. Flere arbejdspladser har valgt at få alle medarbejdere med i projektet i stedet for kun enkelte afsnit/afdeling, som skrevet i ansøgningen. Samlet set har det betydet, at projektet har inkluderet flere medarbejdere end beskrevet i ansøgningen. Center for Arbejdsplads Fastholdelse (CAF) har ydet støtte til indsats for særlig udsatte medarbejdere. De har ift. tilgængelige ressourcer udfaset deres støtte til de deltagende arbejdspladser i slutningen af Der har været ændring i, hvem der skulle udføre evaluering af projektet. Udgangspunktet var, at det skulle være Arbejdsmedicinsklinik på Bispebjerg Hospital. Det var dog ikke muligt at blive helt enig om, hvilken opgave der skulle løses, og derfor er evalueringsopgaven efterfølgende gået til Enheden for Brugerundersøgelser. I forbindelse med CAF og tilknytning af Enheden for Brugerundersøgelse, har der været budgetmæssig ændring således, at de begge aflønnes fra midler fra Frikøb - lønmidler i stedet for posten Eksterne konsulenter. 58

59 Bilag Bilag 2. Spørgeskema Mini-TrivselOP Mini-TrivselOP - Måling af trivsel og arbejdsmiljø Vejledning til besvarelse af spørgeskemaet: Ved hvert spørgsmål skal du sætte kryds i den rubrik, som bedst stemmer overens med din opfattelse af det pågældende spørgsmål. På nogle spørgsmål har du mulighed for at besvare med "Ved ikke", men din mening har stor betydning, og det er derfor vigtigt, at du forsøger at tage stilling til alle spørgsmål. Nederst på siden er der en bjælke, som viser, hvor langt du er i spørgeskemaet. Du bevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet ved at klikke på pilene nederst på siden. Du kan til enhver tid afbryde din besvarelse og senere gå ind på spørgeskemaet igen og fortsætte besvarelsen. Til sidst i skemaet har du mulighed for at udskrive din besvarelse. Anonymitet: Vi behandler dine besvarelser anonymt. DIT PSYKISKE ARBEJDSMILJØ De første spørgsmål vedrører dit psykiske arbejdsmiljø. Når du besvarer spørgeskemaet, er det din egen oplevelse af arbejdsmiljøet, du skal angive der er ikke rigtige og forkerte svar. Vigtigt! Sådan skal du forstå "arbejdsplads" Når der spørges ind til din arbejdsplads i spørgeskemaet, tænkes der på det arbejdssted, hvor du tilbringer den største del af tiden i dit daglige arbejde. Hvis du tilbringer din tid ligeligt mellem flere arbejdspladser, så besvar spørgsmålene i forhold til den arbejdsplads, hvor du formelt hører til. DIT JOB De følgende spørgsmål handler om dit eget arbejde og de forhold, du arbejder under. I hvilken grad har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) 59

60 Bilag I hvilken grad...: oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? Ikke relevant I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke (98) (5) (4) (3) (2) (1) (99) DINE RELATIONER De følgende spørgsmål handler om samarbejde, kolleger og ledelse på din arbejdsplads. I hvilken grad får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads (fx i forhold til køn, alder og baggrund)? bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) DIN NÆRMESTE LEDER De følgende spørgsmål vedrører din nærmeste leder. I hvilken grad bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) 60

61 Bilag KRÆNKENDE ADFÆRD De følgende spørgsmål vedrører forhold omkring eventuel krænkende adfærd på arbejdspladsen. 16. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, af og til Nej (1) (2) (3) (4) (5) 17. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? Ja, dagligt Ja, ugentligt Ja, månedligt Ja, af og til Nej (1) (2) (3) (4) (5) DIG SELV De følgende spørgsmål handler om dit eget helbred og velbefindende. Det er IKKE meningen, at du skal prøve at skelne mellem de symptomer, der skyldes arbejdet, og dem der skyldes andre forhold. Det gælder om at beskrive, hvordan du har det alt i alt. I hvilken grad har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt) oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? (Udbrændthed skal her forstås som en tilstand, hvor man er træt og udmattet og ikke kan sove sig fra det. Der kan både være tale om psykisk og fysisk udmattelse.) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) (5) (4) (3) (2) (1) (99) DIN ARBEJDSPLADS De næste spørgsmål handler ikke om dit eget job, men om din arbejdsplads som helhed. Din "arbejdsplads" vil i denne sammenhæng være det lidt mere overordnede niveau typisk din afdeling/stab/tilbud/center. Det er derfor også afdelings-/stabs-/tilbud-/centerledelsen, der bl.a. spørges ind til, hvor intet andet er angivet. Hvis du er leder, skal du svare på ledelsesniveauet over dig selv. 61

62 Bilag I hvilken grad har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? oplever du, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? bliver konflikter løst på en retfærdig måde? bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? I meget høj grad 7 (5) (4.33) (5) (4.33) (5) (4.33) (5) (4.33) Slet ikke 1 (3.67) (3.67) (3.67) (3.67) (3) (2.33) (3) (2.33) (3) (2.33) (3) (2.33) (1.67) (1.67) (1.67) (1.67) Ved ikke (1) (99) (1) (99) (1) (99) (1) (99) I hvilken grad er du tilfreds med arbejdsmiljøet? er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? I meget høj grad 7 (5) (4.33) (5) (4.33) (5) (4.33) (5) (4.33) Slet ikke 1 (3.67) (3.67) (3.67) (3.67) (3) (2.33) (3) (2.33) (3) (2.33) (3) (2.33) (1.67) (1.67) (1.67) (1.67) Ved ikke (1) (99) (1) (99) (1) (99) (1) (99) I hvilken grad er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke (5) (4) (3) (2) (1) (99) Du er nu færdig med at besvare spørgeskemaet. Tak for din deltagelse Din besvarelse er gemt, og du kan lukke internet-browseren ved at klikke på krydset nederst på siden til højre. Hvis du ønsker at udskrive din besvarelse, kan du klikke her: Vær opmærksom på, at skemaet fylder mange sider. Overvej derfor at udskrive på begge sider. Hvis du ønsker at kopiere din besvarelse over i et dokument, gør du følgende: Tryk på printikonet herover, marker alt tekst, kopier det markerede, åben et nyt dokument, el.lign. og sæt ind. Mange tak fordi du deltog i MiniTrivselOP. 62

63 Bilag Bilag 3. Udtræk af deltagere til Mini-TrivselOP undersøgelsen Oparbejdningen af registerdata for sygefravær og personaleomsætning har været udfordrende. I oparbejdningen af data har vi for så vidt som muligt fulgt de deltagende arbejdspladser. I praksis har det ikke været muligt helt at undgå at inkludere personale, der formentlig ikke har deltaget i projektet. Det skyldes primært løbende organisatoriske ændringer og sammenlægninger i de afdelinger og afsnit, der er med i projektet. Som overordnet princip har vi, når det ikke har været muligt at afgrænse deltagerne nøjagtigt, valgt at inkludere personale, der ikke har været med i undersøgelsen, frem for at udelukke personale der har deltaget. 63

64 Bilag Bilag 4. Spørgeskema til projektdeltagere Evaluering af Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til sidste laboratoriedag, så det er tid til at gøre status over aktiviteterne i Projekt 5 i 12. Som en del af evalueringen af Projekt 5 i 12, er det vigtigt, at vi får viden om, hvordan du som projektdeltager har oplevet at deltage i projektet. Vi beder dig derfor udfylde og aflevere dette spørgeskema. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål om, hvordan du vurderer både specifikke dele af Projekt 5 i 12 og projektet generelt. Ud over rubrikker til afkrydsning er der felter til at skrive dine egne forslag og kommentarer ind. Skriv meget gerne hvad du mener, kan gøre forløbet endnu bedre. Alle besvarelser behandles anonymt. Dette spørgeskema er en del af en samlet evaluering af projektet. Den samlede evaluering indeholder også interviews og en mini TrivselOP på de enkelte arbejdspladser samt opgørelser af sygefravær og personaleomsætning. Svarene fra dette spørgeskema samles med resultaterne fra den øvrige evaluering i en rapport som offentliggøres i juni Mange tak for din medvirken. På vegne af projekt 5 i 12 Sven Skovmand Eriksen, KOP Region Hovedstaden Casper Burlin, Teknologisk Institut 64

65 Bilag Laboratorierne 1) Hvilken betydning mener du, at laboratorierne har for fremdriften i jeres projekt? Stor Nogen Mindre Ingen Ved ikke 2) Hvilket udsagn passer - alt i alt - på indholdet af oplæggene i laboratorierne? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) Meget enig Enig Hverken Uenig Meget Ved ikke enig eller uenig uenig Inspirerende Er forståeligt Omfanget er passende Indholdet kan overføres til praksis 3) Hvilket udsagn passer - alt i alt - på indholdet af det udleverede skriftlige materiale i laboratorierne? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) Meget enig Enig Hverken Uenig Meget Ved ikke enig eller uenig uenig Inspirerende Stoffet er formidlet på en god måde Omfanget er passende Indholdet kan overføres til praksis 4) Hvilket udsagn passer - alt i alt - på indholdet af gruppearbejdet i laboratorierne? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) Meget enig Enig Hverken Uenig Meget Ved ikke enig eller uenig uenig Inspirerende Er forståeligt Omfanget er passende Indholdet kan overføres til praksis 65

66 Bilag 5) Hvilket udsagn passer - alt i alt - på indholdet af hjemmeopgaverne i laboratorierne? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) Meget enig Enig Hverken Uenig Meget Ved ikke enig eller uenig uenig Inspirerende Er forståeligt Omfanget er passende Indholdet kan overføres til praksis 6) Hvordan vurderer du indholdet af laboratorierne alt i alt? Ved ik- Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt ke/ikke relevant 7) Hvad er det ved laboratorierne, der giver dig mest i forhold til din arbejdsplads? 8) Får du viden om initiativer taget på andre arbejdspladser gennem laboratorierne? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant 9) Har disse initiativer inspireret dig til at tage lignende initiativer på din arbejdsplads? Ja Nej 10) Uddybende kommentarer i forhold til laboratorierne: 66

67 Bilag Konsulenter fra Teknologisk Institut 11) Hvilken betydning mener du, at konsulenterne har for fremdrift i jeres lokale projekt? Stor Nogen Mindre Ingen Ved ikke 12) Hvilke udsagn passer på konsulentbesøgene på din virksomhed? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) Meget Enig Hverken Uenig Meget Ved ikke enig enig eller uenig uenig Inspirerende Præsenterer relevante værktøjer Giver relevant sparring til projektgruppen Antal besøg er passende 13) Uddybende kommentarer i forhold til brug af konsulenter: Øvrige spørgsmål 14) Har din arbejdsplads arbejdet med de forhold, som Trivsel OP målingen indikerede, at I kan forbedre? Ved ikke/ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke relevant 67

68 Bilag 15) Mener du, at jeres arbejdsplads har forbedret sig i forhold til nøgleområderne fra Trivsel OP målingerne i 2011? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke grad grad grad Indflydelse og udviklingsmuligheder Følelsesmæssige krav Håndtering af følelsesmæssigt belastede situationer Tid til jobbet Forudsigelighed Respekt og anderkendelse hjælp og støtte fra leder Godt kollegaskab støtte og hjælp fra kollegaer Ledelseskvalitet Tillid og retfærdighed Arbejdsliv-/privatliv- balance 16) Uddyb hvordan I har arbejdet med nøgleområderne 17) Hvordan vurderer du belastningsgraden af administration i projektet (timeoptælling, indrapportering m.m.)? Meget Stor Hverken stor Lille Meget Ved ikke stor eller lille lille 18) Er der i projektperioden sket større forandringer på din arbejdsplads, der ikke har noget med projektet at gøre? Ja Nej Ved ikke 19) Hvis ja, hvilke forandringer er der tale om? 68

69 Bilag 20) Har projektet 5i12 kunne støtte op om de forandringer, I har været igennem? Ja Nej Ved ikke 21) Hvis ja, på hvilken måde har projektet 5i12 kunne støtte op? 22) Øvrige kommentarer til projekt 5i12: Noget der har fungeret særlig godt eller noget der kunne være bedre? Arbejdsplads: Leder Medarbejder Mange tak for din besvarelse! 69

70 Bilag Bilag 5. Resultater for spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagere 4 Spørgsmål 1 1) Hvilken betydning mener du, at laboratorierne har for fremdriften i jeres projekt? Total Procent Antal Stor 18 % 10 Nogen 54 % 30 Mindre 27 % 15 Ingen 2 % 1 Ved ikke 0 % 0 Total 100 % 56 Spørgsmål 2 2) Hvilket udsagn passer - alt i alt - på indholdet af oplæggene i laboratorierne? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) Total Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procent Antal Inspirerende 22% 12 65% 35 9% 5 0% 0 0% 0 4% 2 100% 54 Er forståeligt 26% 14 69% 37 4% 2 0% 0 0% 0 2% 1 100% 54 Omfanget er passende Indholdet kan overføres til praksis 9% 5 50% 27 30% 16 7% 4 0% 0 4% 2 100% 54 7% 4 48% 26 43% 23 0% 0 0% 0 2% 1 100% 54 Spørgsmål 3 Total 3) Hvilket udsagn passer - alt i alt - på indholdet af det udleverede skriftlige materiale i laboratorierne? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procent Antal Inspirerende 17 % 9 49% 26 26% 14 6% 3 0% 0 2% 1 100% 53 Stoffet er formidlet på en god måde Omfanget er passende 19 % 17 % 10 49% 26 25% 13 4% 2 0% 0 4% 2 100% % 27 21% 11 6% 3 0% 0 4% 2 98% 52 Indholdet kan overføres til praksis 6% 3 48% 25 37% 19 6% 3 0% 0 4% 2 98% 52 4 For nogle underspørgsmål er den totale procentsats for, hvor mange der har besvaret underspørgsmålet, mindre end 100 %. Det skyldes, at denne procentsats er beregnet ud fra det underspørgsmål, der har det største antal besvarelser. 70

71 Bilag Spørgsmål 4 4) Hvilket udsagn passer - alt i alt - på indholdet af gruppearbejdet i laboratorierne? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) Total Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procent Antal Inspirerende 17% 9 63% 34 17% 9 0% 0 0% 0 4% 2 100% 54 Er forståeligt 24% 13 57% 31 17% 9 0% 0 0% 0 2% 1 100% 54 Omfanget er passende Indholdet kan overføres til praksis 17% 9 43% 23 25% 13 9% 5 2% 1 4% 2 98% 53 8% 4 45% 24 45% 24 0% 0 0% 0 2% 1 98% 53 Spørgsmål 5 5) Hvilket udsagn passer - alt i alt - på indholdet af hjemmeopgaverne i laboratorierne? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) Total Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procent Antal Inspirerende 7% 4 36% 20 38% 21 5% 3 0% 0 13% 7 98% 55 Er forståeligt 16% 9 59% 33 11% 6 4% 2 0% 0 11% 6 100% 56 Omfanget er passende Indholdet kan overføres til praksis 4% 2 51% 28 25% 14 9% 5 0% 0 11% 6 98% 55 4% 2 45% 25 31% 17 7% 4 0% 0 13% 7 98% 55 Spørgsmål 6 6) Hvordan vurderer du indholdet af laboratorierne alt i alt? Total Procent Antal Meget godt 19% 10 Godt 67% 36 Hverken godt eller dårligt 13% 7 Dårligt 0% 0 Meget dårligt 0% 0 Ved ikke/ikke relevant 2% 1 Total 100% 54 71

72 Bilag Spørgsmål 7 7) Hvad er det ved laboratorierne, der giver dig mest i forhold til din arbejdsplads? Total Kommentarfelt 39 Spørgsmål 8 8) Får du viden om initiativer taget på andre arbejdspladser gennem laboratorierne? Total Procent Antal I høj grad 21% 11 I nogen grad 67% 35 I mindre grad 8% 4 Slet ikke 2% 1 Ved ikke/ikke relevant 2% 1 Total 100% 52 Spørgsmål 9 9) Har disse initiativer inspireret dig til at tage lignende initiativer på din arbejdsplads? Total Procent Antal Ja 65% 36 Nej 35% 19 Total 100% 55 Spørgsmål 10 10) Uddybende kommentarer i forhold til laboratorierne Total Kommentarfelt 25 Spørgsmål 11 11) Hvilken betydning mener du, at konsulenterne har for fremdrift i jeres lokale projekt? Total Procent Antal Stor 29% 16 Nogen 61% 34 Mindre 9% 5 Ingen 0% 0 Ved ikke 2% 1 Total 100% 56 72

73 Bilag Spørgsmål 12 12) Hvilke udsagn passer på konsulentbesøgene på din virksomhed? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) Total Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Procent Antal Inspirerende 41% 22 52% 28 6% 3 0% 0 0% 0 2% 1 98% 54 Præsenterer relevante værktøjer Giver relevant sparring til projektgruppen Antal besøg er passende 33% 18 51% 28 15% 8 0% 0 0% 0 2% 1 100% 55 36% 20 51% 28 11% 6 0% 0 0% 0 2% 1 100% 55 29% 16 47% 26 16% 9 5% 3 0% 0 2% 1 100% 55 Spørgsmål 13 13) Uddybende kommentarer i forhold til brug af konsulenter Total Kommentarfelt 31 Spørgsmål 14 14) Har din arbejdsplads arbejdet med de forhold, som Trivsel OP målingen indikerede, at I kan forbedre? Total Procent Antal I høj grad 44% 24 I nogen grad 44% 24 I mindre grad 7% 4 Slet ikke 0% 0 Ved ikke/ikke relevant 5% 3 Total 100% 55 73

74 Bilag Spørgsmål 15 15) Mener du, at jeres arbejdsplads har forbedret sig i forhold til nøgleområderne fra Trivsel OP målingerne i 2011? (sæt ét kryds i hver af følgende kategorier) I høj grad I nogen grad I mindre grad Total Slet ikke Ved ikke Procent Antal Indflydelse og udviklingsmuligheder 13% 7 58% 31 21% 11 0% 0 8% 4 98% 53 Følelsesmæssige krav 13% 7 45% 24 25% 13 4% 2 13% 7 98% 53 Håndtering af følelsesmæssigt belastede situationer 15% 8 44% 24 26% 14 4% 2 11% 6 100% 54 Tid til jobbet 11% 6 41% 22 20% % 10 9% 5 100% 54 Forudsigelighed 9% 5 41% 22 30% 16 7% 4 13% 7 100% 54 Respekt og anderkendelse hjælp og støtte fra leder Godt kollegaskab støtte og hjælp fra kollegaer 15% 8 61% 33 19% 10 0% 0 6% 3 100% 54 24% 13 54% 29 13% 7 2% 1 7% 4 100% 54 Ledelseskvalitet 13% 7 48% 25 21% 11 6% 3 12% 6 96% 52 Tillid og retfærdighed 17% 9 56% 30 15% 8 2% 1 11% 6 100% 54 Arbejdsliv-/privatliv- balance 9% 5 42% 22 28% 15 6% 3 15% 8 98% 53 Spørgsmål 16 16) Uddyb hvordan I har arbejdet med nøgleområderne Total Kommentarfelt 26 Spørgsmål 17 17) Hvordan vurderer du belastningsgraden af administration i projektet (timeoptælling, indrapportering m.m.)? Total Procent Antal Meget stor 4% 2 Stor 10% 5 Hverken stor eller lille 49% 25 Lille 12% 6 Meget lille 2% 1 Ved ikke 24% 12 Total 100% 51 74

75 Bilag Spørgsmål 18 18) Er der i projektperioden sket større forandringer på din arbejdsplads, der ikke har noget med projektet at gøre? Total Procent Antal Ja 69% 37 Nej 22% 12 Ved ikke 9% 5 Total 100% 54 Spørgsmål 19 19) Hvis ja, hvilke forandringer er der tale om? Total Kommentarfelt 37 Spørgsmål 20 20) Har projektet 5i12 kunne støtte op om de forandringer, I har været igennem? Total Procent Antal Ja 52% 26 Nej 22% 11 Ved ikke 26% 13 Total 100% 50 Spørgsmål 21 21) Hvis ja, på hvilken måde har projektet 5i12 kunne støtte op? Total Kommentarfelt 23 Spørgsmål 22 22) Øvrige kommentarer til projekt 5i12: Noget der har fungeret særlig godt eller noget der kunne være bedre? Total Kommentarfelt 27 75

76 Bilag Bilag 6. Besvarelser for Mini-TrivselOP fordelt på de deltagende arbejdspladser Nedenstående oversigter viser de enkelte arbejdspladsers fordeling af besvarelser af spørgeskemaet i bilag 2. 76

77 Bilag Arbejdsplads A Arbejdsplads: A Svarprocent: 54,5 (n=48) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 67,9 62,5-5, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 59,3 56,0-3, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 65,6 56,9-8, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 53,1 48,4-4, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 61,2 50,0-11, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 48,9 44,8-4, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 42,3 35,1-7, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 55,7 46,4-9, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 75,4 71,4-4, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 62,9 53,3-9, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 62,2 51,7-10, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 72,5 57,2-15, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 65,7 50,0-15, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 56,9 43,0-13, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 73,0 57,3-15, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 51,1 53,8 2,7095** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 34,5 24,4-10, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 42,9 30,9-12, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 65,2 71,2 5,9783*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 59,5 43,7-15, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 65,4 49,6-15, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 55,0 47,2-7, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 54,8 50,8-4, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 58,2 46,7-11, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 63,7 53,6-10, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 58,1 40,9-17, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 72,8 61,2-11, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads 69,2 64,7-4,6 0 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 77

78 Bilag Arbejdsplads B Arbejdsplads: B Svarprocent: 53,5 (n=108) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 63,8 65,5 1, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 59,5 62,3 2, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 60,7 71,3 10, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 52,3 63,2 10, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 58,2 64,1 5, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 41,7 46,6 5, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 43,1 50,5 7, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 52,7 61,3 8, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 72,3 72,4 0, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 67,5 71,7 4, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 57,2 59,7 2, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 59,9 60,6 0, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 51,0 53,6 2, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 52,9 57,9 5, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 57,8 59,3 1, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 50,8 59,4 8,6** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 29,5 38,0 8, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 35,5 42,7 7, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 67,9 74,5 6,6*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 52,1 61,6 9, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 60,7 64,2 3, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 48,4 51,3 2, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 55,8 57,6 1, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 47,8 62,0 14, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 56,6 67,6 11, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 47,3 65,3 18, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 63,5 72,7 9, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads 70,6 77,6 7,0 1 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 78

79 Bilag Arbejdsplads C Arbejdsplads: C Svarprocent: 52,6 (n=92) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 65,1 66,0 1, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 57,5 53,6-3, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 61,5 53,5-7, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 58,0 56,6-1, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 62,0 57,4-4, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 47,8 43,5-4, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 42,6 47,3 4, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 51,9 51,9 0, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 65,2 62,1-3, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 69,6 69,0-0, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 60,3 61,4 1, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 68,5 60,7-7, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 62,9 57,6-5, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 62,0 56,6-5, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 67,2 59,2-8, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 43,2 39,3-3,9** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 30,4 25,3-5, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 39,9 33,1-6, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 61,0 55,3-5,7*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 55,9 62,0 6, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 65,6 67,3 1, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 53,0 58,2 5, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 57,8 56,1-1, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 49,0 47,8-1, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 62,5 62,0-0, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 56,4 59,8 3, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 69,4 65,0-4, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 70,4 60,7-9,7-1 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 79

80 Bilag Arbejdsplads D Arbejdsplads: D Svarprocent: 63,8 (n=127) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 76,2 76,0-0, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 58,4 58,8 0, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 66,2 70,3 4, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 58,4 62,6 4, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 70,3 70,2-0, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 58,9 62,0 3, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 49,9 56,3 6, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 61,3 63,2 1, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 74,8 75,8 1, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 67,9 71,7 3, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 70,1 71,9 1, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 75,8 71,1-4, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 72,6 64,6-8, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 63,5 58,6-4, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 75,4 67,1-8, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 57,4 61,0 3,6** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 45,7 50,8 5, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 49,7 54,9 5, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 67,1 72,6 5,6*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 61,0 66,8 5, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 70,5 73,8 3, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 55,7 62,6 6, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 60,9 65,7 4, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 63,8 66,7 2, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 68,6 70,7 2, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 66,9 66,5-0, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 77,6 78,0 0, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads 76,1 81,1 5,0 1 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 80

81 Bilag Arbejdsplads E Arbejdsplads: E Svarprocent: 55,7 (n=98) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 70,6 69,6-0, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 59,4 60,1 0, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 67,0 66,1-1, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 60,3 63,9 3, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 65,8 66,1 0, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 48,6 48,6 0, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 50,4 48,7-1, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 59,8 57,7-2, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 69,8 70,6 0, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 67,3 65,6-1, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 63,6 60,5-3, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 67,1 59,0-8, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 63,2 56,3-7, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 60,3 53,9-6, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 67,6 55,6-12, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 54,9 51,8-3,1** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 34,0 37,6 3, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 42,4 40,0-2, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 74,6 66,2-8,4*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 66,0 58,9-7, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 68,5 66,1-2, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 57,2 50,6-6, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 59,6 57,9-1, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 61,9 55,9-6, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 67,4 64,8-2, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 64,6 60,0-4, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 72,6 65,6-7, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 69,8 72,4 2,6 0 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 81

82 Bilag Arbejdsplads F Arbejdsplads: F Svarprocent: 46,7 (n=28) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 73,8 70,5-3, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 61,9 57,1-4, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 66,8 57,1-9, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 61,3 56,3-5, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 67,2 61,6-5, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 62,3 58,9-3, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 54,5 52,7-1, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 60,2 59,8-0, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 74,2 69,6-4, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 70,9 71,2 0, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 65,4 64,3-1, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 73,7 63,4-10, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 71,1 65,2-5, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 66,9 58,0-8, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 74,1 65,2-8, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 55,3 54,5-0,9** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 47,7 42,6-5, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 55,6 46,0-9, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 61,3 62,5 1,3*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 70,3 68,5-1, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 75,8 67,3-8, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 59,5 60,3 0, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 61,9 56,8-5, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 59,3 60,1 0, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 67,5 63,1-4, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 61,1 58,6-2, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 73,4 66,1-7, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 76,6 74,1-2,5 0 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 82

83 Bilag Arbejdsplads G Arbejdsplads: G Svarprocent: 46,9 (n=45) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 65,4 66,1 0, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 54,8 53,3-1, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 68,5 65,0-3, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 62,1 57,2-4, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 66,1 65,0-1, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 50,8 50,0-0, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 52,2 54,0 1, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 63,9 62,2-1, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 71,0 67,0-4, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 64,9 75,6 10, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 63,4 63,1-0, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 67,8 69,6 1, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 63,8 60,2-3, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 66,8 61,9-4, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 69,9 65,0-4, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 62,9 53,3-9,5** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 36,6 36,6 0, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 43,0 47,1 4, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 76,5 68,3-8,2*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 69,6 67,8-1, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 74,2 70,2-4, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 65,2 60,3-5, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 61,0 59,6-1, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 61,2 58,9-2, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 66,7 64,3-2, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 62,8 64,2 1, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 74,8 70,5-4, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 72,8 69,3-3,5 0 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 83

84 Bilag Arbejdsplads H Arbejdsplads: H Svarprocent: 53,7 (n=44) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 75,0 67,0-8, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 62,5 52,9-9, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 59,1 54,0-5, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 55,4 45,5-9, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 69,1 52,3-16, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 57,6 54,5-3,0 7. Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, 47,8 42,6-5,2 der vedrører dig? 8. Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 57,1 52,3-4,8 9. Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 66,9 64,8-2,2 10. Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 61,3 57,4-3,9 11. Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 61,0 54,0-7,0 12. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 72,9 58,5-14,4 13. Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 69,0 56,5-12,5 14. Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 66,5 53,0-13,4 15. Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 74,4 61,9-12,5 18. Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 56,7 42,6-14,1** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 20. Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 41,7 36,0-5,7 47,5 37,8-9,7 21. Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 67,9 50,6-17,3*** 22. Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 23. Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 24. Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 25. Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 26. Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 27. Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 28. Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 29. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 30. Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 61,2 52,3-9,0 67,6 52,7-15,0 56,3 47,2-9,1 64,6 51,1-13,5 59,3 42,8-16,5 63,0 50,8-12,2 61,3 53,4-7,9 76,7 65,5-11,2 72,0 68,8-3, * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 84

85 Bilag Arbejdsplads I Arbejdsplads: I Svarprocent: 33,5 (n=89) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 66,9 63,8-3, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 43,2 49,1 5, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 65,2 56,8-8, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 65,0 52,9-12, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 58,2 53,2-5, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 55,0 49,3-5, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 41,9 34,8-7, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 55,8 46,9-9, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 69,6 63,8-5, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 54,5 48,7-5, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 52,6 51,1-1, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 66,9 50,9-16, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 63,7 47,2-16, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 59,1 41,4-17, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 72,3 51,2-21, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 56,5 43,7-12,8** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 35,8 27,1-8, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 41,7 35,6-6, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 65,8 50,9-15,0*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 65,4 45,5-19, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 70,4 55,0-15, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 57,2 44,3-12, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 61,2 43,7-17, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 62,2 41,9-20, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 69,8 56,5-13, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 62,8 47,6-15, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 77,6 62,2-15, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 73,0 71,0-2,0 0 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 85

86 Bilag Arbejdsplads J Arbejdsplads: J Svarprocent: 33,8 (n=25) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 78,8 68,0-10, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 50,0 56,0 6, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 60,9 54,0-6, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 52,0 45,0-7, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 64,7 54,0-10, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 62,2 54,0-8, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 56,6 43,0-13, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 63,2 53,0-10, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 69,2 64,0-5, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 68,2 64,1-4, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 69,9 66,7-3, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 66,9 63,0-3, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 66,9 57,0-9, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 56,1 57,0 0, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 70,5 69,0-1, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 65,4 53,0-12,4** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 50,0 39,0-11, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 51,7 46,6-5, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 80,1 61,5-18,7*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 68,4 55,3-13, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 78,4 63,9-14, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 65,3 54,2-11, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 65,4 61,8-3, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 67,1 49,3-17, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 67,5 57,3-10, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 62,0 56,7-5, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 79,9 69,3-10, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 76,3 71,0-5,3 0 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 86

87 Bilag Arbejdsplads K Arbejdsplads: K Svarprocent: 68,8 (n=44) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 75,4 73,9-1, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 71,5 68,6-2, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 76,3 71,0-5, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 72,3 66,5-5, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 69,3 69,3 0, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 67,1 66,3-0, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 59,8 55,8-4, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 65,4 64,8-0, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 77,7 70,9-6, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 74,6 72,2-2, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 72,4 71,0-1, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 72,3 63,4-8, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 77,3 69,5-7, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 73,5 63,5-10, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 71,4 67,9-3, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 65,2 52,8-12,3** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 46,6 52,5 5, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 55,1 59,6 4, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 79,1 67,0-12,0*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 71,9 68,9-3, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 80,3 77,7-2, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 70,5 63,2-7, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 70,4 65,8-4, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 72,5 72,0-0, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 70,2 66,3-4, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 64,8 66,7 1, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 79,8 78,4-1, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 81,3 81,8 0,6 0 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 87

88 Bilag Arbejdsplads L Arbejdsplads L Svarprocent: 31,8% (n=14) Udvikling Signifikans* 1. Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? 53,3 62,5 9, Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? 47,8 62,5 14, Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 56,8 55,4-1, Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? 55,4 55,4-0, Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 51,1 58,9 7, Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? 33,0 46,2 13, Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? 37,5 42,9 5, Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? 48,9 48,2-0, Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? 72,8 76,8 4, Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? 64,8 67,9 3, Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? 52,3 55,4 3, Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 58,3 57,1-1, Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? 54,8 50,0-4, Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? 47,7 42,3-5, Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? 56,8 48,2-8, Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? 41,3 50,0 8,6957** Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? 25,0 28,6 3, Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? 32,1 41,7 9, Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? 60,9 60,7-0,2*** Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? 50,7 54,8 4, Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 67,4 56,0-11, Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 49,1 55,1 6, Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 50,0 51,2 1, Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? 48,6 59,5 11, Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? 55,6 57,1 1, Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 38,4 60,7 22, Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 60,6 64,3 3, Er du stolt over det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? 58,7 58,9 0,2 0 * 0 indikerer at der ikke er en signifikant positiv fremgang eller negativ tilbagegang for arbejdspladsen på det pågældende spørgsmål. 1 indikerer, at der er en signifikant positiv fremgang og -1 indikerer, at der er en signifikant negativ tilbagegang. ** I analyserne er skalaen for disse spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere stresset inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. *** I analyserne er skalaen for dette spørgsmål vendt om, så en positiv værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mindre udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere, mens en negativ værdi er udtryk for, at personalet har følt sig mere udbrændt inden for det sidste halve år i forhold til tidligere. 88

89 Bilag Bilag 7. Arbejdspladsernes ændring i trivsel (Mini-TrivselOP) fra 2011 til 2013 Tema Faglig kvalitet Forudsigelighed (information) Generel Trivsel/arbejdsmiljø Håndtering af følelsesmæssigt belastede situationer Indflydelse og udviklingsmuligheder Ledelseskvalitet Relationer Stress indsatser Stress og udbrændthed Tillid og retfærdighed (social kapital) Fremgang Uændret Tilbagegang Spørgsmål 3. Er du tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, I udfører på din arbejdsplads? Oplever du, at der er klare kriterier for faglig kvalitet på din arbejdsplads? Er du stolt over det arbejde, du udfører på din arbejdsplads Får du information i god tid om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner, der vedrører dig? Får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde godt? Er du tilfreds med arbejdsmiljøet? Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på? Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Oplever du, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at hjælpe medarbejderne med at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet? Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? Har du mulighed for at få din arbejdstid placeret, så du kan tage hensyn til private forhold? Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt? Er din nærmeste leder god til at organisere arbejdet på din arbejdsplads? Får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder, når du har brug for det? Giver du og dine kolleger plads til hinandens forskelligheder på din arbejdsplads? Bliver din faggruppe respekteret af de andre faggrupper på arbejdspladsen? Bliver der lyttet til dine ideer og forslag på din arbejdsplads? Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at forebygge stress hos de ansatte? Oplever du, at arbejdspladsen har tilstrækkelig fokus på at hjælpe ansatte, som har problemer med stress? Har du følt dig stresset inden for det seneste halve år? (Stress skal her forstås som en tilstand, hvor man er irritabel, nervøs, anspændt og måske sover dårligt? Har du følt dig udbrændt inden for det seneste halve år? Har du tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/stab? Oplever du, at ledelsen for din afdeling/ klinik/ institution/ stab stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde?

90 Bilag Bilag 8. Center for arbejdsfastholdelse CAF yder støtte til ansatte og virksomheder, når en ansat har besvær med at klare sit arbejde eller er sygemeldt. Endvidere yder CAF service til jobcentre om arbejdsfastholdelse. Støtten til medarbejdere og virksomheder foregår som tværfaglig udredning og rådgivning. CAF arbejder således med, hvad man kan gøre for at fastholde ansatte i arbejde, frem for at de bliver stødt ud af arbejdspladsen. Arbejdspladser eller ansatte henvender sig typisk til CAF, når der eksisterer en manglende balance mellem arbejde og helbred, eller medarbejderen har besvær med at klare arbejdet. Målet for CAF s virksomhed kan således siges at være at skabe balance mellem menneske og helbred, eller - som det også kan udtrykkes skabe balance mellem omgivelsernes krav og individets ressourcer. I dette udtryk ligger også, at CAF ikke primært ser på sygdom. Et centralt begreb er derimod arbejdsevne. CAF kan undersøge og måle individets arbejdsevne, og ved nedsat arbejdsevne kan CAF rådgive om forskellige tiltag der kan skabe balance mellem arbejdsevne og arbejdets krav. Der kan både sættes ind med tiltag, der kan styrke individets arbejdsevne (f.eks. fysioterapi), og tiltag der kan ændre kravene fra arbejdet. For at kunne løse denne opgave arbejder CAF tværfagligt i deres interne arbejdsteam, hvor der således er repræsenteret ekspertise i form af forskellige områder inden for medicin, psykologi, fysioterapi, ergonomi, socialrådgiverekspertise, mv. CAF arbejder også tværsektorielt med kontakter og netværk i forhold til sundhedssektoren, jobcentre og arbejdspladserne. Der lægges vægt på en tidlig indsats. Det er CAF s erfaring, at en hurtig og handlekraftig indsats er meget vigtig, når det drejer sig om arbejdsfastholdelse. I arbejdet for medarbejdere og virksomheder ser CAF ikke sig selv som formidler mellem parterne eller som f.eks. advokat for den ansatte, og CAF forhandler ikke med ledelsen. CAF ser grundlæggende sin opgave som at rådgive ved at se og finde og præsentere løsningsmuligheder for at skabe balance mellem menneske og arbejde. Vi kommer med ideer og forslag til hvad man kan gøre. CAF har erfaret, at de har et godt afsæt for denne rådgivning: Den første kontakt sker ved, at en medarbejder eller arbejdsplads tager initiativet til kontakt og heri ligger, at medarbejderen/arbejdspladsen er interesseret i og motiveret for at finde frem til en løsning. Rådgivningsformen er, at CAF-konsulenten lytter til medarbejderens/arbejdslederens erfaringer og ideer, og bygger på disse. CAF kan understøtte idéer, komme med nye forslag og kan også på arbejdspladsen afprøve konkrete løsningsforslag, hvordan de virker, og hvilken effekt de har. Selv om de enkelte rådgivningsforløb er forskellige, idet de afhænger af den konkrete arbejdsplads og indholdet i den konkrete ubalance, er der hovedlinjer i et mønster, der går igen i de fleste forløb: 90

91 Bilag Indledende samtale med medarbejderen på tomandshånd. Afklaring af de erfaringer der foreligger allerede. Møde på arbejdspladsen mellem ansat og repræsentanter for virksomheden, for at etablere et fælles grundlag for det videre arbejde. Herefter kan der udfolde sig forskellige praksisser afhængig af problemets art, men typisk er at man må se på, hvilke parter/instanser der i øvrigt er inde i billedet. Der kan f.eks. være tale om praktiserende læge, socialforvaltning, jobcenter, kommune mv. Et til flere opfølgende møder på arbejdspladsen. Her kan man bl.a. evaluere effekten af forskellige gennemførte tiltag. Der kan følges op på, hvordan medarbejderen har håndteret forskellige behandlingsforløb f.eks. inden for fysioterapi, psykologsamtaler mv. CAF har et repertoire af forskellige redskaber eller interventioner der kan bringes i anvendelse, igen afhængig af sagens natur. Tre vigtige kategorier er: 1 Kompensatoriske foranstaltninger. Eksempler er (1) delvis sygemelding eller delvis raskmelding. I tilfælde af at medarbejderen har behov for at arbejde på nedsat tid i en periode frem for at sygemelde sig helt. (2) Personlig assistance der er ekstra ressourcer arbejdspladsen får enten i form af timer til arbejdspladsen eller i form af systematisk kollegahjælp. 2 Ændringer i sammensætningen af arbejdsfunktioner og/eller indholdet i disse. Her kan f.eks. tages hensyn til hukommelsesproblemer eller rygsmerter ved at designe jobbet til den ansatte. 3 Flex-job, - når arbejdsevnen er nedsat med mere end 50% og medarbejderen ikke kan fastholde en beskæftigelse på normale arbejdsvilkår Hertil kommer så, at CAF også kan yde støtte f.eks. gennem fysioterapeuter, der kan tilbyde fysiske hjælpemidler, der kan anvendes i forbindelse med arbejdsudøvelsen. CAF har en særlig mulighed for at gennemføre arbejdsprøvning på arbejdspladsen. I de indledende individuelle samtaler kan det kortlægges, hvilke jobfunktioner den ansatte varetager, og hvor den ansatte føler, at det er forbundet med smerter/belastninger at gennemføre jobbet resp. hvor der ikke opleves problemer. På baggrund heraf kan der udarbejdes en arbejdsplan der f.eks. kan indeholde nedsat arbejdstid, indlagte pauser og ændrede arbejdsfunktioner. Denne plan kan så afprøves, og effekten heraf kan vurderes. CAF kan på denne måde dels lægge beskyttelser ind i arbejdet, men de kan også tilsige, at de og de arbejdsfunktioner gerne må udføres med den pågældende arbejdsevne. Overordnet er det CAF s erfaring, at der ofte er mange ubrugte muligheder, og når man med nævnte baggrundsarbejde giver ansatte nye muligheder, så vil de gerne tage dem. Det samme gælder for ledelsen. 91

92 Bilag Bilag 9. Samlet oversigt over opmærksomhedspunkter Samlet oversigt over opmærksomhedspunkter Opstart Ledelse Laboratorier Konsulentstøtte På arbejdspladsen Organisering Projektgruppens sammensætning Projektets navn sender også signaler til kolleger om projektets formål og fokus Formålet med projektet skal formidles tydeligt til kolleger på arbejdspladsen Stor ledelsesopbakning Ledernetværk med fokus på ledelsesperspektivet og erfaringsudveksling Laboratorier giver ro til fordybelse for projektdeltagerne Vekselvirkning mellem oplæg og gruppearbejde giver udbytte for deltagerne Laboratorier giver inspiration og erfaringsudveksling på tværs af arbejdspladser Forskelle mellem arbejdspladser er en udfordring for oplæg og inspiration på tværs Viden fra laboratorier skal omsættes til den lokale praksis på arbejdspladsen Det er for nogle vanskeligt at finde tid til at løse hjemmeopgaver Konkrete værktøjer understøtter projektdeltagerne i at arbejde lokalt på arbejdspladsen Fokus på samarbejde mellem eksterne og interne konsulenter Konsulenter med et godt kendskab til de enkelte arbejdspladser Konsulenter med et eksternt blik på arbejdspladsen Systematisk mødestruktur Viden om, hvad konsulenterne kan støtte projektgruppen med på arbejdspladserne Økonomisk ramme til frikøb giver tid og rum, men ikke nødvendigvis for alle Ejerskab til initiativerne hos både ledere og medarbejdere Information om initiativer skal sikres helt ud i sidste led på arbejdspladsen (vedkommende) Initiativernes type og karakter har varierende effekt, og nogle initiativer har først forventet effekt på lang sigt, mens andre ikke har nogen effekt Opfølgning på initiativer Hvordan der skal tages højde for arbejdspladser, der er under store forandringer Organisatoriske forandringer på arbejdspladsen og kontekstfaktorer har afgørende betydning for arbejdsmiljø og trivsel 92

93

94 Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg Tlf