Marie Sundby Palle. Cand. Soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marie Sundby Palle. Cand. Soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi"

Transkript

1 Marie Sundby Palle Cand. Soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

2 PROJEKTER OG PARADOKSER PERSPEKTIVER, DYNAMIKKER OG STRATEGIER I SAXO BANK PROJECTS AND PARADOXES PERSPECTIVES, DYNAMICS, AND STRATEGIES IN SAXO BANK Af: Marie Sundby Palle Vejleder: Susanne Ekman Institut for Organisation Kandidatafhandlingen er udarbejdet på Cand. Soc.-linjen i Politisk Kommunikation og Ledelse, Copenhagen Business School Afleveret 29. juni 2012 Formalia Kandidatafhandlingen udgør anslag svarende til 82,2 normalsider. Billedet på forsiden er Ambivalens af Michael Kvium (1998) og er med venlig tak hentet fra Side 2 af 98

3 FORORD Dette speciale er resultatet af en udbytterig rejse ud i empiriens ukrænkelige univers. Jeg vil gerne sige tak for inspiration og hjælp til nogle af dem, der har hjulpet mig i gang, videre og færdig. Først og fremmest tak til min vejleder, Susanne, der har skubbet, støttet og åbnet mine øjne for nye faglige destinationer med et prisværdigt engagement. Også en stor tak til Saxo Bank og min kontaktperson Vice President of Corporate Affairs, André Sode, for at have hjulpet mig om bord i banken, introduceret mig til alle mine informanter og motiveret mig ved som det eneste at kræve: Du skal gå efter guldet. Derudover tak til mine venner, min familie og min kæreste for at spæde min til tider hektiske arbejdsproces op med kritisk sans og godt humør. God læselyst! Side 3 af 98

4 ABSTRACT This thesis questions how modern organizations are both managing and being managed by the employees through a particular gaze on the Project as a driver that continuously establishes and dissolves relations. More specifically, this thesis aims to observe how these relations embody a limited temporality and self-protecting individual agenda through asking: Which organizational and individual communicative possibilities and impossibilities come to live through the corporate values and rapidly changing organizational environment in Saxo Bank? Drawing on a dialogue with sociologists, philosophers and the management literature on organization, corporate culture and change management, this thesis composes a Deleuzian diagram: Saxo Bank, a Danish investment bank, as a project organization. Curious about the tensions and contradictions in a project-based organization, I conducted an empirical study based mainly on field observations and interviews. Together, this exposes a cartography of organizational perspectives, dynamics and strategies without any fixed coordinates at hand. Through adapting a systems theory and Goffmanian perspective it was possible to grasp the interactional dynamics and hybrid strategies of Saxo Bank within the Deleuzian diagram. The thesis concludes that Saxo Bank s perspective on change and corporate values respectively constitutes an organizational ideal of the rational actor that the employee has to shape himself within. This process of shaping involves a specific form of interaction and relating, where the organizational relations become a matter of individual uncommitted continuity. Both employees and organization are caught in a paradox: Obey and be independent! and Build and erode boundaries! The paradoxes construct a highly vulnerable and risky organizational environment and point to the necessity for Saxo Bank to reflect upon how to create employees, who create themselves as Saxonians. Side 4 af 98

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ABSTRACT... 4 OG VERDEN SKÆLVEDE... 8 PROBLEMFORMULERING... 9 LÆSEVEJLEDNING PÅ SKULDRENE AF GIGANTER DEN PROJEKTÆRE ORGANISATION KONTINUERLIG OMSTILLING OG FORANDRING DEN PÅSMURTE GEJST BENZINEN PÅ BÅLET DEN ANALYSESTRATEGISKE PRISME POSITIONEN, DISTINKTIONEN OG AMBITIONEN KARTOGRAFIEN OG DIAGRAMMET KNIVEN, GAFLEN OG STRYGESTÅLET DEN NYE ARKIVAR NY ALLIANCE: DELEUZE OG GOFFMAN ANSIGT TIL ANSIGT INDSAMLING AF EMPIRIEN SAXO BANK SOM CASE BLINDE PLETTER ORGANISATORISKE PERSPEKTIVER YDRE TRÆNGSLER OG INDRE LÆNGSLER. 47 DET KOLLATERALE RUMUDSNIT DET FØRSTE PERSPEKTIV: VÆRDIER OG KORRESPONDENS DET ANDET PERSPEKTIV: FORANDRING OG DET TILBLIVENDE FRA ÉT RUM TIL ET ANDET DET KORRELATIVE RUMUDSNIT DET RATIONELLE OG DET AFFEKTIVE EKSEKVERINGSEVNE OG KOMMUNIKATIVE ESCAPE-KLAUSULER FORBIND ELLER FORSVIND FRA ET ANDET RUM TIL ET TREDJE DET KOMPLEMENTÆRE RUMUDSNIT GLATTE FORMER Side 5 af 98

6 BUILDING HUMAN BEHAVIOR GENNEM TRE RUM ORGANISATORISKE DYNAMIKKER RATIONALITETEN I PRAKSIS NÅR IDEALISTEN ER STRATEG OG STRATEGEN IDEALIST SCENEN OG KLAPTRÆET EN SELVMODSIGENDE MEDARBEJDERROLLE ET KRAV OM TO SIMULTANE ROLLER EN OMFATTENDE LEDERROLLE PÅ TVÆRS AF PERSPEKTIVER OG DYNAMIKKER ORGANISATORISKE STRATEGIER MULIGHEDER OG UMULIGHEDER AFPARADOKSERINGSSTRATEGIER ET AFFALDSPRODUKT? PROJEKTER OG PARADOKSER LITTERATUR BILAG (CD-ROM): INTERVIEWGUIDE OG EMPIRI Side 6 af 98

7 INDLEDNING OG VERDEN SKÆLVEDE Side 7 af 98

8 OG VERDEN SKÆLVEDE Marie: Er der en af værdierne, der betyder noget særligt for dig? Informant: Nej Altså overordnet set vil jeg sige, at jeg synes, at processen at gennemgå og skabe det hele med værdierne, er meget vigtigere, end at vi alle er underlagt dem. Dybest set; hvis vi alle kunne leve efter de ti bud, så ville verden jo være en lille smule bedre, end den er i dag. Det er et spørgsmål om at opføre sig pænt, arbejde hårdt, være anstændig og troværdig og tro på, at sandheden bærer dig længst i livet. Og hvis man så i den proces kan minimere, hvad der er af store ord og politik og backstabbing, så er det fint. Min rolle [i Saxo Bank] er egentlig rimelig impotent over for alt, der er politisk, for jeg har ikke noget med nogen at gøre. Jeg rapporterer ikke til nogen, jeg passer stort set mig selv, men for resten af organisationen er det selvfølgelig rimeligt vigtigt. Værdier og moral har en særlig position i Saxo Bank, det erfarer jeg hurtigt, da jeg starter min indsamling af empiri i februar Når jeg bevæger mig rundt i bankens hovedsæde i Tuborg Havn i Hellerup er bankens værdier allestedsnærværende og trykt på glaspartier på alle etager. Men også de medarbejdere og ledere, jeg interviewer, fortæller mig om bankens værdier om end på meget forskellig vis. Nogle kan lide værdierne, andre har ikke noget forhold til dem. Jeg erfarer dog også hurtigt, at værdierne har en tæt relation til mentaliteten og arbejdet i banken. Tingene går stærkt, og nye projekter bliver hele tiden søsat. På et møde for alle bankens ansatte hører jeg om bankens opkøb af en cypriotisk handelsplatform. En af bankens to administrerende direktører fortæller: There s a new kid on the block: Forexchange.com a new part of the Saxo Family. Imens skåler de cirka 300 medarbejdere, der er tilstede, i champagne, mens de nupper lidt kransekage og enten småsludrer med kollegerne eller tjekker mails på deres telefon. Det ser ud til at være business-as-usual for dem alle, ingen frygter den nye adoptivsøster i familien. En forandring ser ud til at være en fest og ikke noget at begræde. Forandring er en aktivitet en praksis. 1 Dette forandringsklima og de gennemsyrende værdier vækker min interesse: Går forandringsklimaet og værdierne hånd i hånd, irriterer de hinanden, eller gør de måske begge dele på en gang? Hvordan håndterer Saxo Bank som organisation en høj grad af foranderlighed, når de samtidig synes at forsøge at skabe en lige så høj grad af kontinuitet gennem værdierne? Jeg sætter mig for at undersøge dette højspændte klima og de relationer og positioner, der ser ud til både at opstå og blive opløst her. Min centrale tese for denne afhandling er derfor, at de relationer og positioner, der opstår og forgår inden for Saxo Banks kultur og forandringsklima, er indikationer på en ny måde at or- 1 Jeg anvender gennem hele dette speciale betegnelsen forandring til at tematisere det flygtige, hastige og tempofyldte. Side 8 af 98

9 ganisere sig på. Saxo Bank ser ud til at organisere sig på en måde, hvor det at være i konstant bevægelse og aktivitet er et afgørende succeskriterium personligt såvel som på kapitalmarkedet. Hele bankens forretningsmodel hviler på en konstant online facilitation af kapitaltransaktioner 2 bl.a. via bankens prisbelønnede handelsteknologi: SaxoTrader. Den konstante facilitation bærer forretningen, men facilitationen betyder også, at midlertidighed er et udpræget karakteristika: Enhver transaktion er en kortvarig aktivitet, der, så snart den er gennemført, ophører og må erstattes af en efterfølgende transaktion. Men hvordan kan det være, at banken lægger så meget energi i sine værdier, når det hele går så stærkt, og det meste er midlertidigt? Er værdierne designet til at håndtere denne midlertidighed og forandring? Mit ærinde med denne afhandling er hverken deskriptivt eller normativt, men derimod empirisk problematiserende. Jeg bruger afhandlingen til at pege på, hvordan Saxo Bank som organisation kan ses som en kritisk anderledes organiseringsform, der præger og er præget af vores samtid (Hammershøj 2008). Med denne samtidsdiagnostiske ambition som udgangspunkt og motivation præsenterer jeg nu afhandlingens problemformulering, arbejdsspørgsmål og nødvendige afgrænsninger. PROBLEMFORMULERING Afhandlingens problemformulering lyder: Hvordan muliggør og umuliggør Saxo Banks værdisæt og hastige forandringsklima organisationens og dens subjekters kommunikation? For at besvare denne problemformulering arbejder jeg med følgende analytiske spørgsmål: i. Hvordan sættes værdier og forandring under pres i banken? ii. Hvordan former og formes subjekter og organisation? iii. Hvilket rum for ledelse og hvilke indbyggede paradokser sætter kommunikationen for organisation og subjekter? 2 Saxo Bank beskriver selv sin forretningsmodel som en facilitator-model. Via bankens online handelsplatforme tilbyder banken likviditet, produkter og ydelser til kunderne (privatpersoner, børsmæglere, andre finansielle institutioner), som indhentes fra andre finansielle institutioner (fx de 10+ største internationale banker eller de 45+ største aktiemarkeder som NASDAQ, NYSE, OMX, LSE mv.). Se Saxo Bank (2012a) for yderligere information om forretningsmodellen eller Andersen, Froholdt & Poulfelt (2010) for en analyse af Saxo Banks forretningsstrategi. Side 9 af 98

10 Med disse arbejdsspørgsmål som kompas, vil jeg undersøge, hvordan Saxo Bank som organisation faciliterer og fostrer særlige former for kompleks og paradoksal kommunikation, og hvordan organisationens medarbejdere navigerer i dette. Jeg fokuserer på kommunikationen på tværs af hierarkier og positioner og afgrænser mig på den måde fra at se på andre organisationsrelevante processer som fx de administrative eller fagspecifikke strategiske processer (fx aktiestrategier). Det ligger uden for min probleminteresse at tage normativ stilling til bankens værdier, og hvorvidt disse er hensigtsmæssige eller ej. Jeg skærper mit fokus til det empiriske og leder her efter en indsigt i organisationens dynamikker. Dermed afskriver jeg mig fra på nogen måde at efterprøve eksempelvis forandringsledelseslitteraturens implicitte antagelser på mit felt. Jeg ønsker derimod at undersøge rummet for ledelse på trods og på tværs af paradoksale kommunikationsformer, og hvordan organisation og medarbejdere former og formes i praksis. LÆSEVEJLEDNING Jeg vil her præsentere en kort vejledning til, hvordan de forskellige kapitler skal læses og en oversigt over specialets struktur. Efter introduktionen til problemfeltet og dets indre spændinger indleder jeg i kapitel et, På skuldrene af giganter, en dialog med det brede felt af filosoffer og organisationsteoretikere, der har studeret samme teoretiske felt, som jeg bevæger mig ind i. Her ridser jeg relevante pointer fra den eksisterende litteratur op og problematiserer dens præmisser og svar set fra min teoretiske position og ærinde. Med kapitel et i ryggen er jeg klar til at opstille betingelser for mine egne analytiske iagttagelser. Den analysestrategiske prisme, afhandlingens kapitel to, danner fundamentet for afhandlingens analyser. Dette kapitel udgør min strategi til besvarelse af afhandlingens problemformulering. Her introducerer jeg de analytiske værktøjer, jeg skal bruge for at mobilisere min empiri og indfri mit bidrag til den eksisterende litteratur på området. Kapitel tre og fire, hhv. Organisatoriske perspektiver og Organisatoriske dynamikker, udfolder og behandler første del af afhandlingens empiri. Kapitel tre fremanalyserer to organisatoriske perspektiver og viser, hvordan disse skaber forskellige måder at være subjekt i banken på. Kapitel fire udfolder disse subjektformer på interaktionsniveau og peger på, hvordan ledelsesrelationerne folder sig ud i praksis. Side 10 af 98

11 I kapitel fem, Organisatoriske strategier, diskuterer jeg de tvetydige krav, som både medarbejder og organisation møder, og problematiserer de strategier, der drages i anvendelse for at håndtere dette. Endelige runder Konklusionen afhandlingen af. "Og verden skælvede" Indføring i problemfeltet Problemformulering og -afgrænsning På skuldrene af giganter Den projektære organisation Kontinuerlig omstilling og forandring Den påsmurte gejst Den analysestrategiske prisme Positionen, distinktionen og ambitionen Kartografien og diagrammet Kniven, gaflen og strygestålet Organisatoriske perspektiver Det kollaterale rumudsnit: to organisatoriske perspektiver Det korrelative: subjektiveringsprocesser i jagten på rationalitet Det komplementære rumudsnit: "Building human behavior" Organisatoriske dynamikker Subjektiveringsprocesserne i praksis Den selvmodsigende medarbejderrolle Den omfattende lederrolle Organisatoriske strategier Kommunikative dobbeltbindinger og paradokser Afparadokseringsstrategier Organisatoriske randprodukter Konklusion Tvetydige krav til medarbejder og organisation Side 11 af 98

12 KAPITEL 1 PÅ SKULDRENE AF GIGANTER Side 12 af 98

13 PÅ SKULDRENE AF GIGANTER Mange sociologer og filosoffer har under forskellige faner beskæftiget sig med, hvordan organisationer og enkeltindivider i stigende grad organiserer sig efter den midlertidighed, som projektet er karakteriseret ved (Foucault 2009, Deleuze 2004, 2005; Ouchi 1980; Sennett 1997; Giddens 2002; Beck 2003; Jensen 2009). Denne diskussion af midlertidigheden har bl.a. forgrenet sig ud i et omfattende forskningsfelt omkring ledelse af forandringer (Pollitt and Bouckaert 2005, Kotter 1995, Lewin 1943, Chia 1999; Conger 2000, Huy 2001, Weick 2000; Huy & Mintzberg 2003). Forandringer kan så at sige være midlertidighedens yderside forandringer er en indikation på midlertidighed i praksis og dermed det vi i højere grad end midlertidigheden kan se sporene af i vores hverdag. Over for denne diskussion af forandring står en omfattende litteratur om værdier og organisationskultur betragtet som et forsøg på at stabilisere det foranderlige gennem disciplin og kontrol (Kirkeby 1994, 2009a; March 1991; Willmott 1993; Kunda 1995; Casey 1999 m.fl.). Både denne litteratur om kultur og værdier og forandringsledelseslitteraturen giver mig vigtige indsigter i forandringer og kultur i organisationer, og på hver sin måde former de midlertidigheden med deres eget sprog. Jeg stiller mig nu på skuldrene af disse sociologiske og filosofiske giganter og går i dialog med dem om midlertidighedens karakteristika i forhold til projektære anordninger, forandringsledelse og værdier. Dialogens struktur følger afhandlingens problemformulering og er inddelt i tre temaer: den projektære organisation, ledelse af forandringer og endelig værdier som organisationskultur. En tilbundsgående gennemgang af den akademiske debat inden for de tre temaer ligger uden for rammerne af denne afhandling. Jeg fremhæver alene de centrale argumenter i den akademiske debat for hvert tema og skærper min nysgerrighed og tilgang til mit empiriske felt. DEN PROJEKTÆRE ORGANISATION Den moderne organisationslitteratur har beskæftiget sig indgående med projektsamfundets organiseringsform ofte benævnt postbureaukratiet (fx Ouchi 1980; Alvesson & Thompson 2004, 2005; Kärreman & Alvesson 2004; du Gay & Vikkelsø 2011a). Ifølge litteraturen har den postbureaukratiske organisation gjort op med centralisering, det formaliserede hierarki og de formaliserede regler og standarder pga. et stigende pres om at kunne håndtere markedets eskalerende forandringsklima, hvor teknologien konstant udvikler sig (Alvesson & Thompson 2004:488f). Antagelsen i den postbureaukratiske debat er ofte, at den bureaukratiske organisationsform ikke evner at udvikle eller tilpasse sig nye tendenser. Alvesson & Thompson Side 13 af 98

14 (2004:486) peger imidlertid på, hvordan forskellige former for bureaukratisk organiseringsform kan fungere side om side. En organisation kan både have agendaer, der sigter mod klassiske bureaukratiske elementer som rationalitet og effektivitet, og på samme tid have postbureaukratiske træk som fx en mere flydende og ad hoc-præget struktur, hvor eksempelvis ansvar er delegeret ud (ibid.:485f; Ekman 2010). Den postbureaukratiske bølge har bl.a. ført til en diskussion af neoliberale styringstendenser som fx inden for new public management (Hood 1991; Pollitt 1995; Greve 2002), hvor forsøget på decentralisering og en øget grad af frihed for den enkelte afdeling og medarbejder bliver diskuteret som en fordobling af kontrollen, fordi organisationen magter de enkelte enheder gennem fx værdier (Jensen 2009:171, Fleming & Sturdy 2009). Her kritiserer du Gay & Vikkelsø (2011a) de mange organisationsstudier, der under frigørelsens fane moraliserer organisatorisk kontrol som en udnyttelsesakt. Kritikken lyder, at mange studier indskriver sig i innovationens hellige navn og kritiserer den bureaukratiske organisationsforms hierarkier og formaliseringer, for at nå frem til, at postbureaukratiet er en universel løsning, fordi den dømmer den direkte kontrol ude (du Gay & Vikkelsø 2011a:2). Kritikken tager udgangspunkt i James Marchs (1991) sondring mellem exploitation og exploration som en essentiel organisatorisk balance, hvor begge komponenter hverken kan ignoreres eller privilegeres: For høj en grad af exploitation kan føre til manglende organisatorisk fornyelse, mens for lidt kan medføre for lav eksekveringsduelighed (March 1991). Denne balance mellem fornyelse og eksekvering som en dobbelthed i den postbureaukratiske måde at organisere sig på passer organisationerne i projektsamfundet godt. Projektsamfundets organisationer opererer i et uforudsigeligt terræn, hvor det er usikkert, om bureaukratiets mere direkte form for kontrol (sammenlignet med postbureaukratiet) vil virke i praksis. Kontrol i projektsamfundets organisationer er derfor ikke nødvendigvis et repressivt disciplineringsærinde, hvor den enkelte medarbejder skal underlægges komplet overvågning og udnyttelse. Projektsamfundets kontrol- og magtagenda må have en produktiv karakter den må skabe noget og gøre sig synlig. Magten producerer det virkelige snarere end at undertrykke. Ligeledes producerer den sandhed snarere end at ideologisere, abstrahere eller maskere ( ) [Undertrykkelsen eller ideologien] udgør ikke selve kampen mellem kræfterne, de er blot den støvsky, der blev hvirvlet op i kampens hede. (Deleuze 2004:47) Deleuze forståelse af magt som noget produktivt, noget, der driver os fremad, passer godt til den projektære organisation, hvor det hele tiden gælder om at komme fremad, og hvor det meste derfor er en midlertidighed (Jensen 2009). Denne magtforståelse er dog langt fra ny Side 14 af 98

15 inden for organisationslitteraturen. Et stort antal studier tager udgangspunkt i den sene Michel Foucaults governmentality-begreb (fx Townley 1998, Dean 2002), hvor fokus er rettet mod programmer og teknikker (fx bonuskontrakter), der søger at trænge ind i det sociale liv og styre det (fx stræbe efter bonus gennem øget performance) (Villadsen 2002:78ff). Det er i høj grad sociale teknologier som disse, der interesserer mig i denne afhandling, men når jeg har valgt at sætte Deleuze i spil frem for Foucault, er det fordi, at Deleuze for mig at se tilbyder en større empirisk åbenhed, end Foucault gør. Jeg ønsker at opnå en kritisk distance til min case og undgå governmentality-studiernes tendens til at genbeskrive studieobjekternes normative udgangspunkter (jf. kritik fra O Malley 2006; Dean 2002; Hardt & Negri 2003). For at udfolde det empiriske potentiale i Saxo Bank har jeg brug for et blik for midlertidigheden som socialteknologi i projektsamfundets organisationer (jf. Jensen 2009, Deleuze 2004 og Kirkeby 2009b). Derfor vil jeg nu fremhæve fire forhold ved projektsamfundet; tid, aktivitet, forbindelse og dimensioner, 3 der tjener som vigtige begreber i min senere analyse af Saxo Bank som projektær organisation. TID Skal vi forstå forandringsklimaet i Saxo Bank som en projektær praksis, må vi have blik for tid. Forandring er en tilstand, der varer ved over tid, og vi kan ikke undgå at blive skabt i forandringen, ligesom vi heller ikke kan blive lukket ude fra forandringen (Jensen 2009:162; Kirkeby 2009a:115). Forandring er et fundament af momenter af tid: Projektsamfundets fundament er ad hoc (Jensen 2009:169), og derfor er opfattelsen af tid bundet op på det enkelte projekt. Det betyder, at alt er midlertidigt, og at det bliver nødvendigt at kunne leve med en høj grad af kontingens (ibid.:168). Det gælder om at kunne knytte an til det tilfældige og springe med på toget, når det kommer forbi. Situationen her-og-nu står kontinuerligt i fokus, selv når formålet er permanens (som fx at bevare sin ansættelse). Sagt på en anden måde er midlertidigheden tidens karakteristikum. AKTIVITET Hvor midlertidigheden er projektorganisationens fundament, er aktiviteten dens puls. Ligesom en dynamolygte er projektet defineret ved aktivitet: Hører aktiviteten op, stopper projektet også med at fungere som projekt (Jensen 2009:151). Derfor er aktivitet projektets primære (og ofte eneste) inklusionskriterium: Er du aktiv i projektets regi, deltager du i projektet er 3 Disse fire forhold ved projektsamfundet vurderer jeg som de mest centrale for afhandlingens problemfokus. Se Jensen (2009) for en fuld beskrivelse af alle projektsamfundets forhold og karakteristika. Side 15 af 98

16 du ikke aktiv, er du meldt ud. Aktiviteten organiserer det forhåndenværende og kobler og arrangerer de forskellige elementer i projektet for at skabe en funktionssammenhæng (ibid.:158). Projektet bringer HR, en regnskabsmedarbejder og en ekstern konsulent sammen for en stund med det formål at udvikle fx en ny lønudbetalingsproces. Den uophørlige aktivitet på tværs af projekter er den projektære organisations eneste gentagelsesakt. Det er ikke en gentagelse af det samme projekt, men en konstant omstilling fra projekt til projekt. En projektær organisation oplever ikke denne puls som en konstant omstilling, som tilfældet ville være for en disciplinær organisation, der blev tvunget ud i en projektificering (Jensen 2009:161). Omstillingen og den konstante bevægelse er projektorganisationens comfort zone, og den står ikke til diskussion. Men omstillingen kræver, at medarbejdere passerer mellem projekter, fordi projekterne er midlertidige. Det gør passagen til en social teknologi ved projektorganisationens aktivitet, og passagen er en integreret del af projektet som styringsform (ibid.:170f). Passagen bliver strukturerende for medarbejdernes aktivitet i projekter, fordi den enkelte medarbejder via sin aktivitet skal sandsynliggøre en passage til næste projekt, når det aktuelle er forbi. Omvendt kan projektet også lokke med sandsynliggørelse af post-projektær aktivitet ved deltagelse i netop det aktuelle projekt ( Hvis du deltager i dette projekt, så kan du sandsynligvis komme med på det spændende projekt, vi har til foråret ) (ibid.; Boltanski & Chiapello 2005:169ff). Derfor skal aktiviteten i projekter også altid være synlig, så medarbejderen let kvalificerer sig til endnu et projekt. Passagens problematik bliver dermed også et spørgsmål om selvkontrol; det gælder om at holde fokus og sætte sit aftryk for at blive valgt til senere hen. Men at være passabel er også et spørgsmål om at have forbindelserne i orden. FORBINDELSE Passagekompetence er både en kompetence til at håndtere projektsamfundets kontingensproblematik og den åbne horisont af muligheder, dette afføder, og samtidig en social kompetence, dvs. en evne til at indgå i relationer med kolleger (Jensen 2009:174). Endelig er der en tredje facet; det handler også om timing og opportunisme. Den, der kan forvalte sine forbindelser bedst muligt, øger sandsynligheden for selv at blive valgt til i næste projekt (ibid.). Derfor er forbindelser afgørende i projektære organisationer (ibid.:175ff; Boltanski & Chiapello 2005). Det gælder om at blive valgt til og på den måde passere til næste projekt. I denne sammenhæng er udnyttelse efterstræbelsesværdigt, fordi udnyttelsen skaber en forbindelse, som man potentielt selv kan udnytte senere hen (Jensen 2009:176). Det er med andre ord værd at blive brugt som instrument af andre, idet man ved at agere instrument får etableret Side 16 af 98

17 i det mindste en relation til den, man agerer instrument for. En manglende udnyttelse betyder, at man kan brænde på som mælk i en gryde og derpå blive kasseret. Forbindelserne skaber altså sin egen økonomi, fordi den enkelte må økonomisere med sine relationer for at sikre det højst mulige afkast af eget engagement (ibid.). Forbindelsen går hånd i hånd med engagementet, fordi forbindelsen kan ophøre, hvis engagementet ikke kommunikeres autentisk (Ekman 2010; Andersen 2011). Forbindelsens parter skal have en idé om, at forbindelsen er oprigtig: Blinkede hun, da hun sagde, hun godt ville være med i det nye projekt? spørger Andersen (2011:41) og peger på, hvordan både passionen og legen præger sociale forbindelser i den moderne kapitalisme. Når medarbejderen skal vise engagement ved at tage initiativ, melder spørgsmålet sig, om engagementet er oprigtigt. Medarbejderne opfordres paradoksalt til oprigtigt at være autentiske, hvilket per definition må umuliggøre autencitet og oprigtighed. På den måde bliver autenciteten nemt til en professionel uoprigtighed (ibid.). Men graden af autenciteten i projektets forbindelser er udfordret af midlertidigheden; kan du til fulde være dig selv i en projekt, der slutter om to måneder? Kan du nå at mærke dine kolleger i farten, eller vil du helst være fri? Midlertidigheden udfordrer både autenciteten og forbindelserne, og derfor vælger projektorganisationens medarbejdere ofte at bruge kondom: Forbindelser indgås og griber ind i den enkelte medarbejders liv, men fordi de bærer kondom, behøver forbindelsen ikke at få konsekvenser (Jensen 2010, 2009:97). Selvom du efterlader noget hos den anden, kan du let passere til næste projekt, og forbindelser bliver dermed også uforpligtende. Det uforpligtende er også et karakteristikum ved det fjerde forhold ved projektsamfundet, som jeg nu vil fremhæve: projektsamfundets dimensioner. DIMENSIONER Projektet kan foregå på tværs af rum og rummer i sig selv: Det er projektets aktivitet og afledte funktioner, der skaber rum (Jensen 2009:152). Derfor skal projektsamfundets arkitektur kunne kapere projekternes forskellige aktiviteter, og arkitekturen må på den måde være uforpligtende: Tingene skal kunne flyttes rundt, kobles på og forandres. Al tings flytbarhed bliver central, så aktiviteten kan forme rummene (ibid.:289). De eneste tre forhold, der forpligter projektets byggeri er (i) tyngdeloven, (ii) et behov for riller, hvori organisationens medarbejdere kan gøre deres midlertidige ophold inden næste passage, og (iii) lukninger, der kan omslutte et projekt, fx vægge af glas. Her kommer vi frem til en gren af den akademiske debat om glas som distributør, destruktør og facilitator af moderne organisationers simultane skrøbelighed og storhed (Gabriel 2005; Ashcraft 2008; Clegg & Baumeler 2010). Det skal forstås Side 17 af 98

18 på den måde, at glas kan iagttages som en dobbelt kontrolinstans, hvor alle kan se hinanden og samtidig se, at alle kan se hinanden. Arkitekturen og glasset i særdeleshed faciliterer denne kontrolform, men samtidig gør glassets transparens det muligt at iagttage projektets aktivitet. Jeg vil komme tilbage til det rillede og til glasset i kapitlet Den analysestrategiske prisme og i analysen af det komplementære rum. Denne debat om moderne organisationer og deres måde at organisere sig på har lært mig op i projektsamfundets sprog, hvor tid, aktivitet, forbindelser og dimensioner spiller en central rolle, og hvor den liberale drøm om individets frie bevægelighed udspiller sig i praksis. Money never sleeps og det samme kan siges at være tilfældet for kravet om omstilling: Det dør aldrig hen, og det fungerer som underliggende konstant for projektsamfundet. Jeg vil nu dykke ned i litteraturen om forandringsledelse for at diskutere, hvordan vi kan iagttage omstillingspresset som et udtryk for forandring. KONTINUERLIG OMSTILLING OG FORANDRING Bevægelse og forandring har de seneste årtier været genstand for stor debat i organisationsforskningen. Litteraturen tematiserer ofte forandring i abstrakte og generiske vendinger. Det gør det vanskeligt at destillere forandringens specifikke implikationer i en organisation (du Gay & Vikkelsø 2011b). Med få undtagelser argumenterer mange for, at forandringer kan beskrives som en proces eller et forehavende med en start, en transitionsfase og en afslutning (fx Pollitt and Bouckaert 2005, Kotter 1995, Lewin 1943, Conger 2000, Huy 2001). En gennemgående forudantagelse er, at forandringer er dynamiske og kan ændre karakter i løbet af et livsforløb: Forandringer gennemlever faser, der kræver specifikke interventioner, og de kan ledes og styres i en særlig retning. Strukturen for min dialog med forandringsteoretikerne følger to spørgsmål, jeg gerne vil drøfte med dem: (i) Hvordan kan vi forstå forandring som en genstand og som en proces? Det vil sige forandring som en ting, vi kan tage og føle på og lede direkte i den retning, vi ønsker, hvad enten den er fikseret eller emergerende. (ii) Hvordan kan vi forstå forandring som et vilkår? Konkret forstået som den præmis, vi anlægger, for at forstå organisation. Disse to spørgsmål må jeg have besvaret for at kunne bestemme mit blik for forandringer i Saxo Bank som projektær organisation. Side 18 af 98

19 FORANDRING SOM FIKSERET ELLER EMERGERENDE GENSTAND Kurt Lewin beskrives ofte som the founding father af forandringsledelse (fx Burnes 2004). Lewin tematiserer forandring i faser. For at forberede sig på en forandring må en organisation nedbryde sin selvtilfredshed og selvretfærdighed med status quo (Burnes 2004:985). 4 Når selve forandringen er gennemført, må organisationen derefter stabiliseres igen for at undgå tilbagefald til situationen før forandringen (ibid.:985ff). 5 Projektsamfundet ville ikke kunne forstå dette syn på forandring. Kravet om omstilling og forandring kan i projektsamfundet ikke meningsfuldt inddeles i faser, og forandring kan derfor ikke forstås som en genstand at lede på i projektsamfundet. Hos den del af litteraturen, der forstår forandring som en emergerende og bottom upproces (fx Weick 2000, Shaw 1997, Huy & Mintzberg 2003), vil projektorganisationen bedre kunne følge argumenterne. I denne del af litteraturen forstås forandringer som processer, der emergerer i sig selv og ikke lader sig indfange og kategorisere i planlagte faser (Weick 2000:237). For Karl Weick (2000:230) og Huy & Mintzberg (2003:79) er forandring en rejse snarere end en destination, og det betyder, at forandring bliver et modbegreb til kontinuitet en rytme. Denne processuelle forståelse af forandring stemmer godt overens med projektsamfundets midlertidighed og det heraf affødte krav om at være passagekompetent. Den projektære organisation kan forstå forandring som en proces, men kun hvis processen får ontologisk status og bliver vilkåret for organisationen. FORANDRING SOM ET VILKÅR Mens Lewin, Weick, Huy & Mintzberg m.fl. byder på væsentlige indsigter i konceptualiseringen af forandringer og dets sprog, mangler de blikket for forandringen som et vilkår. Ole Fogh Kirkebys (2009a) begreb om begivenheden som ren skeen beskriver, hvordan begivenheden består som autentisk fænomen ved at finde sted som det ikke-andet (non-aliud). Har forandring i Saxo Bank karakter af begivenhed som en art absolut immanens, rækker det ud over tid og rum og er ren skeen et eksistensmodus, der ikke adskiller ude fra inde (Kirkeby 2009a:106). Min pointe er her, at forandring i projektsamfundet skal studeres som ontologi, ikke som objekt eller emergens. Robert Chia (1999) beskriver, hvordan forandring i organisationer må forstås som en ontologisk præmis som et rhizom: 4 Edgar Schein har senere uddybet Lewins model ved at pege på, at en brændende platform er nødvendig, før forandring vil ske (Burnes 2004:984). 5 Lewins model er ofte kritiseret for at have et misforstået syn på stabilitet og forandring og for ikke at være brugbar på større, radikale forandringer. Bernhard Burnes (2004) forsvarer Lewin og tilbageviser kritikken ved at pege på, hvordan mindre forandringer kan vise sig radikale over tid (ibid.:992ff), ligesom Burnes også afviser, at Lewin alene tematiserer forandring som en genstand, der kan ledes fra toppen af en organisation. Side 19 af 98

20 A rhizome as a subterranean stem is absolutely different from roots and radicles The rhizome assumes very diverse forms, from ramified surface extension in all directions to concretion into bulbs and tuers. The rhizome includes the best and the worst. (Deleuze i Chia 1999:222) Med hjælp fra Deleuze beskriver Chia, hvordan den rhizome forandring forgrener sig i øst og vest og hele tiden udspringer af knaster rundt omkring. Rhizomet er bevægelse i en uendelig tilblivelses- og forandringsproces (Deleuze 2005:29; Chia 1999:223). Med Deleuze og Chia får jeg blik for forandringen som antigenealogisk. Det er ikke muligt at spore ophavet for forandringen og trække linære tråde tilbage i tiden (Deleuze 2005:27). Her får jeg et blik, der kan se den konstante omstilling. I sig selv er dette fokus på omstilling ikke selv i omstilling i Saxo Bank, det er derimod konstant. Saxo Bank er derfor i sig selv et relativt stabilt rhizom, om end forbindelserne inden for dette rhizom må karakteriseres som evigt forgrenende (mere herom i det analysestrategiske kapitel). Med denne nuancering af forandringsbegrebet har jeg nu et afsæt for at analysere, hvordan medarbejdere og ledere Saxo Bank navigerer i forandringer i praksis. Et spørgsmål har rejst sig hos mig efter denne debat: Hvad får organisationen til at hænge sammen, når alt er omskifteligt og både opportunisme og autencitet er i spil? Anders Fogh Jensen (2009:147) har et bud: Regnearkets gitre må påsmøres gejst. Den projektære organisation har brug for en organisatorisk metafortælling til at håndtere sit hastige forandringsklima. Kulturen bliver vigtig i projektsamfundet; det bliver en art kompensation for manglende ydre rammer og medarbejdernes diskontinuerte tilstedeværelse. Derfor vil jeg nu gøre mig klar til den tredje og sidste dialog og diskutere med modernitetens kulturteoretikere, hvordan moderne organisationer bringer værdier i spil i sin kultur for at holde sammen på den omskiftelige organisation. DEN PÅSMURTE GEJST I projektsamfundet er tempoet og udskiftningsraten høj, og det betyder, at værdier og kultur bliver stadigt vigtigere (Jensen 2009:148). Regnearkets gitre har brug for en fortælling om egen effektivitet og performativitet for ikke at blive hæmmende for den konstante passage mellem projekter (jf. Lyotard 1979). Gennem værdier må medarbejderen opøve en tilstrækkelig grad af selvbevidsthed til hele tiden at blive noget nyt et nyt projekt (Jensen 2009:146). Jeg vil derfor nu spørge organisationskulturens sociologer, hvordan en postbureaukratisk (projektær) organisation tematiserer og bringer værdier i spil som en komponent i kulturen. Side 20 af 98

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Karen-Margrethe Hansen Bager

Karen-Margrethe Hansen Bager Kickstart, 2. nov. 2011 100 sider på 10 min. Titel: Oplevelsesledelse og begivenhedsledelse Veje til øget motivation i offentlige virksomheder Belyst ved case fra Bornholms Regionskommune Politisk og Administrativt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Det eksemplariske Villa Venires læringsprincip Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Entre og velkomst til læseren Inden du starter på denne artikel,

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Nr. 501 tirsdag den 11. november 2014 kl. 12.45 14.00 Relationers betydning for trivsel og forandring Forandringer Relationer Trivsel Forskningsprojekt

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Ledelse i paradoksernes paradis

Ledelse i paradoksernes paradis Ledelse i paradoksernes paradis Dorthe Pedersen Ledernes Dag 2008 Workshop1.6. Hvad vil jeg tale om? Styringspolitik i aktuelle reformer Konsekvenser for ledelse Scenarier for styring og ledelse Hvad skal

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere