Marie Sundby Palle. Cand. Soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marie Sundby Palle. Cand. Soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi"

Transkript

1 Marie Sundby Palle Cand. Soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

2 PROJEKTER OG PARADOKSER PERSPEKTIVER, DYNAMIKKER OG STRATEGIER I SAXO BANK PROJECTS AND PARADOXES PERSPECTIVES, DYNAMICS, AND STRATEGIES IN SAXO BANK Af: Marie Sundby Palle Vejleder: Susanne Ekman Institut for Organisation Kandidatafhandlingen er udarbejdet på Cand. Soc.-linjen i Politisk Kommunikation og Ledelse, Copenhagen Business School Afleveret 29. juni 2012 Formalia Kandidatafhandlingen udgør anslag svarende til 82,2 normalsider. Billedet på forsiden er Ambivalens af Michael Kvium (1998) og er med venlig tak hentet fra Side 2 af 98

3 FORORD Dette speciale er resultatet af en udbytterig rejse ud i empiriens ukrænkelige univers. Jeg vil gerne sige tak for inspiration og hjælp til nogle af dem, der har hjulpet mig i gang, videre og færdig. Først og fremmest tak til min vejleder, Susanne, der har skubbet, støttet og åbnet mine øjne for nye faglige destinationer med et prisværdigt engagement. Også en stor tak til Saxo Bank og min kontaktperson Vice President of Corporate Affairs, André Sode, for at have hjulpet mig om bord i banken, introduceret mig til alle mine informanter og motiveret mig ved som det eneste at kræve: Du skal gå efter guldet. Derudover tak til mine venner, min familie og min kæreste for at spæde min til tider hektiske arbejdsproces op med kritisk sans og godt humør. God læselyst! Side 3 af 98

4 ABSTRACT This thesis questions how modern organizations are both managing and being managed by the employees through a particular gaze on the Project as a driver that continuously establishes and dissolves relations. More specifically, this thesis aims to observe how these relations embody a limited temporality and self-protecting individual agenda through asking: Which organizational and individual communicative possibilities and impossibilities come to live through the corporate values and rapidly changing organizational environment in Saxo Bank? Drawing on a dialogue with sociologists, philosophers and the management literature on organization, corporate culture and change management, this thesis composes a Deleuzian diagram: Saxo Bank, a Danish investment bank, as a project organization. Curious about the tensions and contradictions in a project-based organization, I conducted an empirical study based mainly on field observations and interviews. Together, this exposes a cartography of organizational perspectives, dynamics and strategies without any fixed coordinates at hand. Through adapting a systems theory and Goffmanian perspective it was possible to grasp the interactional dynamics and hybrid strategies of Saxo Bank within the Deleuzian diagram. The thesis concludes that Saxo Bank s perspective on change and corporate values respectively constitutes an organizational ideal of the rational actor that the employee has to shape himself within. This process of shaping involves a specific form of interaction and relating, where the organizational relations become a matter of individual uncommitted continuity. Both employees and organization are caught in a paradox: Obey and be independent! and Build and erode boundaries! The paradoxes construct a highly vulnerable and risky organizational environment and point to the necessity for Saxo Bank to reflect upon how to create employees, who create themselves as Saxonians. Side 4 af 98

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ABSTRACT... 4 OG VERDEN SKÆLVEDE... 8 PROBLEMFORMULERING... 9 LÆSEVEJLEDNING PÅ SKULDRENE AF GIGANTER DEN PROJEKTÆRE ORGANISATION KONTINUERLIG OMSTILLING OG FORANDRING DEN PÅSMURTE GEJST BENZINEN PÅ BÅLET DEN ANALYSESTRATEGISKE PRISME POSITIONEN, DISTINKTIONEN OG AMBITIONEN KARTOGRAFIEN OG DIAGRAMMET KNIVEN, GAFLEN OG STRYGESTÅLET DEN NYE ARKIVAR NY ALLIANCE: DELEUZE OG GOFFMAN ANSIGT TIL ANSIGT INDSAMLING AF EMPIRIEN SAXO BANK SOM CASE BLINDE PLETTER ORGANISATORISKE PERSPEKTIVER YDRE TRÆNGSLER OG INDRE LÆNGSLER. 47 DET KOLLATERALE RUMUDSNIT DET FØRSTE PERSPEKTIV: VÆRDIER OG KORRESPONDENS DET ANDET PERSPEKTIV: FORANDRING OG DET TILBLIVENDE FRA ÉT RUM TIL ET ANDET DET KORRELATIVE RUMUDSNIT DET RATIONELLE OG DET AFFEKTIVE EKSEKVERINGSEVNE OG KOMMUNIKATIVE ESCAPE-KLAUSULER FORBIND ELLER FORSVIND FRA ET ANDET RUM TIL ET TREDJE DET KOMPLEMENTÆRE RUMUDSNIT GLATTE FORMER Side 5 af 98

6 BUILDING HUMAN BEHAVIOR GENNEM TRE RUM ORGANISATORISKE DYNAMIKKER RATIONALITETEN I PRAKSIS NÅR IDEALISTEN ER STRATEG OG STRATEGEN IDEALIST SCENEN OG KLAPTRÆET EN SELVMODSIGENDE MEDARBEJDERROLLE ET KRAV OM TO SIMULTANE ROLLER EN OMFATTENDE LEDERROLLE PÅ TVÆRS AF PERSPEKTIVER OG DYNAMIKKER ORGANISATORISKE STRATEGIER MULIGHEDER OG UMULIGHEDER AFPARADOKSERINGSSTRATEGIER ET AFFALDSPRODUKT? PROJEKTER OG PARADOKSER LITTERATUR BILAG (CD-ROM): INTERVIEWGUIDE OG EMPIRI Side 6 af 98

7 INDLEDNING OG VERDEN SKÆLVEDE Side 7 af 98

8 OG VERDEN SKÆLVEDE Marie: Er der en af værdierne, der betyder noget særligt for dig? Informant: Nej Altså overordnet set vil jeg sige, at jeg synes, at processen at gennemgå og skabe det hele med værdierne, er meget vigtigere, end at vi alle er underlagt dem. Dybest set; hvis vi alle kunne leve efter de ti bud, så ville verden jo være en lille smule bedre, end den er i dag. Det er et spørgsmål om at opføre sig pænt, arbejde hårdt, være anstændig og troværdig og tro på, at sandheden bærer dig længst i livet. Og hvis man så i den proces kan minimere, hvad der er af store ord og politik og backstabbing, så er det fint. Min rolle [i Saxo Bank] er egentlig rimelig impotent over for alt, der er politisk, for jeg har ikke noget med nogen at gøre. Jeg rapporterer ikke til nogen, jeg passer stort set mig selv, men for resten af organisationen er det selvfølgelig rimeligt vigtigt. Værdier og moral har en særlig position i Saxo Bank, det erfarer jeg hurtigt, da jeg starter min indsamling af empiri i februar Når jeg bevæger mig rundt i bankens hovedsæde i Tuborg Havn i Hellerup er bankens værdier allestedsnærværende og trykt på glaspartier på alle etager. Men også de medarbejdere og ledere, jeg interviewer, fortæller mig om bankens værdier om end på meget forskellig vis. Nogle kan lide værdierne, andre har ikke noget forhold til dem. Jeg erfarer dog også hurtigt, at værdierne har en tæt relation til mentaliteten og arbejdet i banken. Tingene går stærkt, og nye projekter bliver hele tiden søsat. På et møde for alle bankens ansatte hører jeg om bankens opkøb af en cypriotisk handelsplatform. En af bankens to administrerende direktører fortæller: There s a new kid on the block: Forexchange.com a new part of the Saxo Family. Imens skåler de cirka 300 medarbejdere, der er tilstede, i champagne, mens de nupper lidt kransekage og enten småsludrer med kollegerne eller tjekker mails på deres telefon. Det ser ud til at være business-as-usual for dem alle, ingen frygter den nye adoptivsøster i familien. En forandring ser ud til at være en fest og ikke noget at begræde. Forandring er en aktivitet en praksis. 1 Dette forandringsklima og de gennemsyrende værdier vækker min interesse: Går forandringsklimaet og værdierne hånd i hånd, irriterer de hinanden, eller gør de måske begge dele på en gang? Hvordan håndterer Saxo Bank som organisation en høj grad af foranderlighed, når de samtidig synes at forsøge at skabe en lige så høj grad af kontinuitet gennem værdierne? Jeg sætter mig for at undersøge dette højspændte klima og de relationer og positioner, der ser ud til både at opstå og blive opløst her. Min centrale tese for denne afhandling er derfor, at de relationer og positioner, der opstår og forgår inden for Saxo Banks kultur og forandringsklima, er indikationer på en ny måde at or- 1 Jeg anvender gennem hele dette speciale betegnelsen forandring til at tematisere det flygtige, hastige og tempofyldte. Side 8 af 98

9 ganisere sig på. Saxo Bank ser ud til at organisere sig på en måde, hvor det at være i konstant bevægelse og aktivitet er et afgørende succeskriterium personligt såvel som på kapitalmarkedet. Hele bankens forretningsmodel hviler på en konstant online facilitation af kapitaltransaktioner 2 bl.a. via bankens prisbelønnede handelsteknologi: SaxoTrader. Den konstante facilitation bærer forretningen, men facilitationen betyder også, at midlertidighed er et udpræget karakteristika: Enhver transaktion er en kortvarig aktivitet, der, så snart den er gennemført, ophører og må erstattes af en efterfølgende transaktion. Men hvordan kan det være, at banken lægger så meget energi i sine værdier, når det hele går så stærkt, og det meste er midlertidigt? Er værdierne designet til at håndtere denne midlertidighed og forandring? Mit ærinde med denne afhandling er hverken deskriptivt eller normativt, men derimod empirisk problematiserende. Jeg bruger afhandlingen til at pege på, hvordan Saxo Bank som organisation kan ses som en kritisk anderledes organiseringsform, der præger og er præget af vores samtid (Hammershøj 2008). Med denne samtidsdiagnostiske ambition som udgangspunkt og motivation præsenterer jeg nu afhandlingens problemformulering, arbejdsspørgsmål og nødvendige afgrænsninger. PROBLEMFORMULERING Afhandlingens problemformulering lyder: Hvordan muliggør og umuliggør Saxo Banks værdisæt og hastige forandringsklima organisationens og dens subjekters kommunikation? For at besvare denne problemformulering arbejder jeg med følgende analytiske spørgsmål: i. Hvordan sættes værdier og forandring under pres i banken? ii. Hvordan former og formes subjekter og organisation? iii. Hvilket rum for ledelse og hvilke indbyggede paradokser sætter kommunikationen for organisation og subjekter? 2 Saxo Bank beskriver selv sin forretningsmodel som en facilitator-model. Via bankens online handelsplatforme tilbyder banken likviditet, produkter og ydelser til kunderne (privatpersoner, børsmæglere, andre finansielle institutioner), som indhentes fra andre finansielle institutioner (fx de 10+ største internationale banker eller de 45+ største aktiemarkeder som NASDAQ, NYSE, OMX, LSE mv.). Se Saxo Bank (2012a) for yderligere information om forretningsmodellen eller Andersen, Froholdt & Poulfelt (2010) for en analyse af Saxo Banks forretningsstrategi. Side 9 af 98

10 Med disse arbejdsspørgsmål som kompas, vil jeg undersøge, hvordan Saxo Bank som organisation faciliterer og fostrer særlige former for kompleks og paradoksal kommunikation, og hvordan organisationens medarbejdere navigerer i dette. Jeg fokuserer på kommunikationen på tværs af hierarkier og positioner og afgrænser mig på den måde fra at se på andre organisationsrelevante processer som fx de administrative eller fagspecifikke strategiske processer (fx aktiestrategier). Det ligger uden for min probleminteresse at tage normativ stilling til bankens værdier, og hvorvidt disse er hensigtsmæssige eller ej. Jeg skærper mit fokus til det empiriske og leder her efter en indsigt i organisationens dynamikker. Dermed afskriver jeg mig fra på nogen måde at efterprøve eksempelvis forandringsledelseslitteraturens implicitte antagelser på mit felt. Jeg ønsker derimod at undersøge rummet for ledelse på trods og på tværs af paradoksale kommunikationsformer, og hvordan organisation og medarbejdere former og formes i praksis. LÆSEVEJLEDNING Jeg vil her præsentere en kort vejledning til, hvordan de forskellige kapitler skal læses og en oversigt over specialets struktur. Efter introduktionen til problemfeltet og dets indre spændinger indleder jeg i kapitel et, På skuldrene af giganter, en dialog med det brede felt af filosoffer og organisationsteoretikere, der har studeret samme teoretiske felt, som jeg bevæger mig ind i. Her ridser jeg relevante pointer fra den eksisterende litteratur op og problematiserer dens præmisser og svar set fra min teoretiske position og ærinde. Med kapitel et i ryggen er jeg klar til at opstille betingelser for mine egne analytiske iagttagelser. Den analysestrategiske prisme, afhandlingens kapitel to, danner fundamentet for afhandlingens analyser. Dette kapitel udgør min strategi til besvarelse af afhandlingens problemformulering. Her introducerer jeg de analytiske værktøjer, jeg skal bruge for at mobilisere min empiri og indfri mit bidrag til den eksisterende litteratur på området. Kapitel tre og fire, hhv. Organisatoriske perspektiver og Organisatoriske dynamikker, udfolder og behandler første del af afhandlingens empiri. Kapitel tre fremanalyserer to organisatoriske perspektiver og viser, hvordan disse skaber forskellige måder at være subjekt i banken på. Kapitel fire udfolder disse subjektformer på interaktionsniveau og peger på, hvordan ledelsesrelationerne folder sig ud i praksis. Side 10 af 98

11 I kapitel fem, Organisatoriske strategier, diskuterer jeg de tvetydige krav, som både medarbejder og organisation møder, og problematiserer de strategier, der drages i anvendelse for at håndtere dette. Endelige runder Konklusionen afhandlingen af. "Og verden skælvede" Indføring i problemfeltet Problemformulering og -afgrænsning På skuldrene af giganter Den projektære organisation Kontinuerlig omstilling og forandring Den påsmurte gejst Den analysestrategiske prisme Positionen, distinktionen og ambitionen Kartografien og diagrammet Kniven, gaflen og strygestålet Organisatoriske perspektiver Det kollaterale rumudsnit: to organisatoriske perspektiver Det korrelative: subjektiveringsprocesser i jagten på rationalitet Det komplementære rumudsnit: "Building human behavior" Organisatoriske dynamikker Subjektiveringsprocesserne i praksis Den selvmodsigende medarbejderrolle Den omfattende lederrolle Organisatoriske strategier Kommunikative dobbeltbindinger og paradokser Afparadokseringsstrategier Organisatoriske randprodukter Konklusion Tvetydige krav til medarbejder og organisation Side 11 af 98

12 KAPITEL 1 PÅ SKULDRENE AF GIGANTER Side 12 af 98

13 PÅ SKULDRENE AF GIGANTER Mange sociologer og filosoffer har under forskellige faner beskæftiget sig med, hvordan organisationer og enkeltindivider i stigende grad organiserer sig efter den midlertidighed, som projektet er karakteriseret ved (Foucault 2009, Deleuze 2004, 2005; Ouchi 1980; Sennett 1997; Giddens 2002; Beck 2003; Jensen 2009). Denne diskussion af midlertidigheden har bl.a. forgrenet sig ud i et omfattende forskningsfelt omkring ledelse af forandringer (Pollitt and Bouckaert 2005, Kotter 1995, Lewin 1943, Chia 1999; Conger 2000, Huy 2001, Weick 2000; Huy & Mintzberg 2003). Forandringer kan så at sige være midlertidighedens yderside forandringer er en indikation på midlertidighed i praksis og dermed det vi i højere grad end midlertidigheden kan se sporene af i vores hverdag. Over for denne diskussion af forandring står en omfattende litteratur om værdier og organisationskultur betragtet som et forsøg på at stabilisere det foranderlige gennem disciplin og kontrol (Kirkeby 1994, 2009a; March 1991; Willmott 1993; Kunda 1995; Casey 1999 m.fl.). Både denne litteratur om kultur og værdier og forandringsledelseslitteraturen giver mig vigtige indsigter i forandringer og kultur i organisationer, og på hver sin måde former de midlertidigheden med deres eget sprog. Jeg stiller mig nu på skuldrene af disse sociologiske og filosofiske giganter og går i dialog med dem om midlertidighedens karakteristika i forhold til projektære anordninger, forandringsledelse og værdier. Dialogens struktur følger afhandlingens problemformulering og er inddelt i tre temaer: den projektære organisation, ledelse af forandringer og endelig værdier som organisationskultur. En tilbundsgående gennemgang af den akademiske debat inden for de tre temaer ligger uden for rammerne af denne afhandling. Jeg fremhæver alene de centrale argumenter i den akademiske debat for hvert tema og skærper min nysgerrighed og tilgang til mit empiriske felt. DEN PROJEKTÆRE ORGANISATION Den moderne organisationslitteratur har beskæftiget sig indgående med projektsamfundets organiseringsform ofte benævnt postbureaukratiet (fx Ouchi 1980; Alvesson & Thompson 2004, 2005; Kärreman & Alvesson 2004; du Gay & Vikkelsø 2011a). Ifølge litteraturen har den postbureaukratiske organisation gjort op med centralisering, det formaliserede hierarki og de formaliserede regler og standarder pga. et stigende pres om at kunne håndtere markedets eskalerende forandringsklima, hvor teknologien konstant udvikler sig (Alvesson & Thompson 2004:488f). Antagelsen i den postbureaukratiske debat er ofte, at den bureaukratiske organisationsform ikke evner at udvikle eller tilpasse sig nye tendenser. Alvesson & Thompson Side 13 af 98

14 (2004:486) peger imidlertid på, hvordan forskellige former for bureaukratisk organiseringsform kan fungere side om side. En organisation kan både have agendaer, der sigter mod klassiske bureaukratiske elementer som rationalitet og effektivitet, og på samme tid have postbureaukratiske træk som fx en mere flydende og ad hoc-præget struktur, hvor eksempelvis ansvar er delegeret ud (ibid.:485f; Ekman 2010). Den postbureaukratiske bølge har bl.a. ført til en diskussion af neoliberale styringstendenser som fx inden for new public management (Hood 1991; Pollitt 1995; Greve 2002), hvor forsøget på decentralisering og en øget grad af frihed for den enkelte afdeling og medarbejder bliver diskuteret som en fordobling af kontrollen, fordi organisationen magter de enkelte enheder gennem fx værdier (Jensen 2009:171, Fleming & Sturdy 2009). Her kritiserer du Gay & Vikkelsø (2011a) de mange organisationsstudier, der under frigørelsens fane moraliserer organisatorisk kontrol som en udnyttelsesakt. Kritikken lyder, at mange studier indskriver sig i innovationens hellige navn og kritiserer den bureaukratiske organisationsforms hierarkier og formaliseringer, for at nå frem til, at postbureaukratiet er en universel løsning, fordi den dømmer den direkte kontrol ude (du Gay & Vikkelsø 2011a:2). Kritikken tager udgangspunkt i James Marchs (1991) sondring mellem exploitation og exploration som en essentiel organisatorisk balance, hvor begge komponenter hverken kan ignoreres eller privilegeres: For høj en grad af exploitation kan føre til manglende organisatorisk fornyelse, mens for lidt kan medføre for lav eksekveringsduelighed (March 1991). Denne balance mellem fornyelse og eksekvering som en dobbelthed i den postbureaukratiske måde at organisere sig på passer organisationerne i projektsamfundet godt. Projektsamfundets organisationer opererer i et uforudsigeligt terræn, hvor det er usikkert, om bureaukratiets mere direkte form for kontrol (sammenlignet med postbureaukratiet) vil virke i praksis. Kontrol i projektsamfundets organisationer er derfor ikke nødvendigvis et repressivt disciplineringsærinde, hvor den enkelte medarbejder skal underlægges komplet overvågning og udnyttelse. Projektsamfundets kontrol- og magtagenda må have en produktiv karakter den må skabe noget og gøre sig synlig. Magten producerer det virkelige snarere end at undertrykke. Ligeledes producerer den sandhed snarere end at ideologisere, abstrahere eller maskere ( ) [Undertrykkelsen eller ideologien] udgør ikke selve kampen mellem kræfterne, de er blot den støvsky, der blev hvirvlet op i kampens hede. (Deleuze 2004:47) Deleuze forståelse af magt som noget produktivt, noget, der driver os fremad, passer godt til den projektære organisation, hvor det hele tiden gælder om at komme fremad, og hvor det meste derfor er en midlertidighed (Jensen 2009). Denne magtforståelse er dog langt fra ny Side 14 af 98

15 inden for organisationslitteraturen. Et stort antal studier tager udgangspunkt i den sene Michel Foucaults governmentality-begreb (fx Townley 1998, Dean 2002), hvor fokus er rettet mod programmer og teknikker (fx bonuskontrakter), der søger at trænge ind i det sociale liv og styre det (fx stræbe efter bonus gennem øget performance) (Villadsen 2002:78ff). Det er i høj grad sociale teknologier som disse, der interesserer mig i denne afhandling, men når jeg har valgt at sætte Deleuze i spil frem for Foucault, er det fordi, at Deleuze for mig at se tilbyder en større empirisk åbenhed, end Foucault gør. Jeg ønsker at opnå en kritisk distance til min case og undgå governmentality-studiernes tendens til at genbeskrive studieobjekternes normative udgangspunkter (jf. kritik fra O Malley 2006; Dean 2002; Hardt & Negri 2003). For at udfolde det empiriske potentiale i Saxo Bank har jeg brug for et blik for midlertidigheden som socialteknologi i projektsamfundets organisationer (jf. Jensen 2009, Deleuze 2004 og Kirkeby 2009b). Derfor vil jeg nu fremhæve fire forhold ved projektsamfundet; tid, aktivitet, forbindelse og dimensioner, 3 der tjener som vigtige begreber i min senere analyse af Saxo Bank som projektær organisation. TID Skal vi forstå forandringsklimaet i Saxo Bank som en projektær praksis, må vi have blik for tid. Forandring er en tilstand, der varer ved over tid, og vi kan ikke undgå at blive skabt i forandringen, ligesom vi heller ikke kan blive lukket ude fra forandringen (Jensen 2009:162; Kirkeby 2009a:115). Forandring er et fundament af momenter af tid: Projektsamfundets fundament er ad hoc (Jensen 2009:169), og derfor er opfattelsen af tid bundet op på det enkelte projekt. Det betyder, at alt er midlertidigt, og at det bliver nødvendigt at kunne leve med en høj grad af kontingens (ibid.:168). Det gælder om at kunne knytte an til det tilfældige og springe med på toget, når det kommer forbi. Situationen her-og-nu står kontinuerligt i fokus, selv når formålet er permanens (som fx at bevare sin ansættelse). Sagt på en anden måde er midlertidigheden tidens karakteristikum. AKTIVITET Hvor midlertidigheden er projektorganisationens fundament, er aktiviteten dens puls. Ligesom en dynamolygte er projektet defineret ved aktivitet: Hører aktiviteten op, stopper projektet også med at fungere som projekt (Jensen 2009:151). Derfor er aktivitet projektets primære (og ofte eneste) inklusionskriterium: Er du aktiv i projektets regi, deltager du i projektet er 3 Disse fire forhold ved projektsamfundet vurderer jeg som de mest centrale for afhandlingens problemfokus. Se Jensen (2009) for en fuld beskrivelse af alle projektsamfundets forhold og karakteristika. Side 15 af 98

16 du ikke aktiv, er du meldt ud. Aktiviteten organiserer det forhåndenværende og kobler og arrangerer de forskellige elementer i projektet for at skabe en funktionssammenhæng (ibid.:158). Projektet bringer HR, en regnskabsmedarbejder og en ekstern konsulent sammen for en stund med det formål at udvikle fx en ny lønudbetalingsproces. Den uophørlige aktivitet på tværs af projekter er den projektære organisations eneste gentagelsesakt. Det er ikke en gentagelse af det samme projekt, men en konstant omstilling fra projekt til projekt. En projektær organisation oplever ikke denne puls som en konstant omstilling, som tilfældet ville være for en disciplinær organisation, der blev tvunget ud i en projektificering (Jensen 2009:161). Omstillingen og den konstante bevægelse er projektorganisationens comfort zone, og den står ikke til diskussion. Men omstillingen kræver, at medarbejdere passerer mellem projekter, fordi projekterne er midlertidige. Det gør passagen til en social teknologi ved projektorganisationens aktivitet, og passagen er en integreret del af projektet som styringsform (ibid.:170f). Passagen bliver strukturerende for medarbejdernes aktivitet i projekter, fordi den enkelte medarbejder via sin aktivitet skal sandsynliggøre en passage til næste projekt, når det aktuelle er forbi. Omvendt kan projektet også lokke med sandsynliggørelse af post-projektær aktivitet ved deltagelse i netop det aktuelle projekt ( Hvis du deltager i dette projekt, så kan du sandsynligvis komme med på det spændende projekt, vi har til foråret ) (ibid.; Boltanski & Chiapello 2005:169ff). Derfor skal aktiviteten i projekter også altid være synlig, så medarbejderen let kvalificerer sig til endnu et projekt. Passagens problematik bliver dermed også et spørgsmål om selvkontrol; det gælder om at holde fokus og sætte sit aftryk for at blive valgt til senere hen. Men at være passabel er også et spørgsmål om at have forbindelserne i orden. FORBINDELSE Passagekompetence er både en kompetence til at håndtere projektsamfundets kontingensproblematik og den åbne horisont af muligheder, dette afføder, og samtidig en social kompetence, dvs. en evne til at indgå i relationer med kolleger (Jensen 2009:174). Endelig er der en tredje facet; det handler også om timing og opportunisme. Den, der kan forvalte sine forbindelser bedst muligt, øger sandsynligheden for selv at blive valgt til i næste projekt (ibid.). Derfor er forbindelser afgørende i projektære organisationer (ibid.:175ff; Boltanski & Chiapello 2005). Det gælder om at blive valgt til og på den måde passere til næste projekt. I denne sammenhæng er udnyttelse efterstræbelsesværdigt, fordi udnyttelsen skaber en forbindelse, som man potentielt selv kan udnytte senere hen (Jensen 2009:176). Det er med andre ord værd at blive brugt som instrument af andre, idet man ved at agere instrument får etableret Side 16 af 98

17 i det mindste en relation til den, man agerer instrument for. En manglende udnyttelse betyder, at man kan brænde på som mælk i en gryde og derpå blive kasseret. Forbindelserne skaber altså sin egen økonomi, fordi den enkelte må økonomisere med sine relationer for at sikre det højst mulige afkast af eget engagement (ibid.). Forbindelsen går hånd i hånd med engagementet, fordi forbindelsen kan ophøre, hvis engagementet ikke kommunikeres autentisk (Ekman 2010; Andersen 2011). Forbindelsens parter skal have en idé om, at forbindelsen er oprigtig: Blinkede hun, da hun sagde, hun godt ville være med i det nye projekt? spørger Andersen (2011:41) og peger på, hvordan både passionen og legen præger sociale forbindelser i den moderne kapitalisme. Når medarbejderen skal vise engagement ved at tage initiativ, melder spørgsmålet sig, om engagementet er oprigtigt. Medarbejderne opfordres paradoksalt til oprigtigt at være autentiske, hvilket per definition må umuliggøre autencitet og oprigtighed. På den måde bliver autenciteten nemt til en professionel uoprigtighed (ibid.). Men graden af autenciteten i projektets forbindelser er udfordret af midlertidigheden; kan du til fulde være dig selv i en projekt, der slutter om to måneder? Kan du nå at mærke dine kolleger i farten, eller vil du helst være fri? Midlertidigheden udfordrer både autenciteten og forbindelserne, og derfor vælger projektorganisationens medarbejdere ofte at bruge kondom: Forbindelser indgås og griber ind i den enkelte medarbejders liv, men fordi de bærer kondom, behøver forbindelsen ikke at få konsekvenser (Jensen 2010, 2009:97). Selvom du efterlader noget hos den anden, kan du let passere til næste projekt, og forbindelser bliver dermed også uforpligtende. Det uforpligtende er også et karakteristikum ved det fjerde forhold ved projektsamfundet, som jeg nu vil fremhæve: projektsamfundets dimensioner. DIMENSIONER Projektet kan foregå på tværs af rum og rummer i sig selv: Det er projektets aktivitet og afledte funktioner, der skaber rum (Jensen 2009:152). Derfor skal projektsamfundets arkitektur kunne kapere projekternes forskellige aktiviteter, og arkitekturen må på den måde være uforpligtende: Tingene skal kunne flyttes rundt, kobles på og forandres. Al tings flytbarhed bliver central, så aktiviteten kan forme rummene (ibid.:289). De eneste tre forhold, der forpligter projektets byggeri er (i) tyngdeloven, (ii) et behov for riller, hvori organisationens medarbejdere kan gøre deres midlertidige ophold inden næste passage, og (iii) lukninger, der kan omslutte et projekt, fx vægge af glas. Her kommer vi frem til en gren af den akademiske debat om glas som distributør, destruktør og facilitator af moderne organisationers simultane skrøbelighed og storhed (Gabriel 2005; Ashcraft 2008; Clegg & Baumeler 2010). Det skal forstås Side 17 af 98

18 på den måde, at glas kan iagttages som en dobbelt kontrolinstans, hvor alle kan se hinanden og samtidig se, at alle kan se hinanden. Arkitekturen og glasset i særdeleshed faciliterer denne kontrolform, men samtidig gør glassets transparens det muligt at iagttage projektets aktivitet. Jeg vil komme tilbage til det rillede og til glasset i kapitlet Den analysestrategiske prisme og i analysen af det komplementære rum. Denne debat om moderne organisationer og deres måde at organisere sig på har lært mig op i projektsamfundets sprog, hvor tid, aktivitet, forbindelser og dimensioner spiller en central rolle, og hvor den liberale drøm om individets frie bevægelighed udspiller sig i praksis. Money never sleeps og det samme kan siges at være tilfældet for kravet om omstilling: Det dør aldrig hen, og det fungerer som underliggende konstant for projektsamfundet. Jeg vil nu dykke ned i litteraturen om forandringsledelse for at diskutere, hvordan vi kan iagttage omstillingspresset som et udtryk for forandring. KONTINUERLIG OMSTILLING OG FORANDRING Bevægelse og forandring har de seneste årtier været genstand for stor debat i organisationsforskningen. Litteraturen tematiserer ofte forandring i abstrakte og generiske vendinger. Det gør det vanskeligt at destillere forandringens specifikke implikationer i en organisation (du Gay & Vikkelsø 2011b). Med få undtagelser argumenterer mange for, at forandringer kan beskrives som en proces eller et forehavende med en start, en transitionsfase og en afslutning (fx Pollitt and Bouckaert 2005, Kotter 1995, Lewin 1943, Conger 2000, Huy 2001). En gennemgående forudantagelse er, at forandringer er dynamiske og kan ændre karakter i løbet af et livsforløb: Forandringer gennemlever faser, der kræver specifikke interventioner, og de kan ledes og styres i en særlig retning. Strukturen for min dialog med forandringsteoretikerne følger to spørgsmål, jeg gerne vil drøfte med dem: (i) Hvordan kan vi forstå forandring som en genstand og som en proces? Det vil sige forandring som en ting, vi kan tage og føle på og lede direkte i den retning, vi ønsker, hvad enten den er fikseret eller emergerende. (ii) Hvordan kan vi forstå forandring som et vilkår? Konkret forstået som den præmis, vi anlægger, for at forstå organisation. Disse to spørgsmål må jeg have besvaret for at kunne bestemme mit blik for forandringer i Saxo Bank som projektær organisation. Side 18 af 98

19 FORANDRING SOM FIKSERET ELLER EMERGERENDE GENSTAND Kurt Lewin beskrives ofte som the founding father af forandringsledelse (fx Burnes 2004). Lewin tematiserer forandring i faser. For at forberede sig på en forandring må en organisation nedbryde sin selvtilfredshed og selvretfærdighed med status quo (Burnes 2004:985). 4 Når selve forandringen er gennemført, må organisationen derefter stabiliseres igen for at undgå tilbagefald til situationen før forandringen (ibid.:985ff). 5 Projektsamfundet ville ikke kunne forstå dette syn på forandring. Kravet om omstilling og forandring kan i projektsamfundet ikke meningsfuldt inddeles i faser, og forandring kan derfor ikke forstås som en genstand at lede på i projektsamfundet. Hos den del af litteraturen, der forstår forandring som en emergerende og bottom upproces (fx Weick 2000, Shaw 1997, Huy & Mintzberg 2003), vil projektorganisationen bedre kunne følge argumenterne. I denne del af litteraturen forstås forandringer som processer, der emergerer i sig selv og ikke lader sig indfange og kategorisere i planlagte faser (Weick 2000:237). For Karl Weick (2000:230) og Huy & Mintzberg (2003:79) er forandring en rejse snarere end en destination, og det betyder, at forandring bliver et modbegreb til kontinuitet en rytme. Denne processuelle forståelse af forandring stemmer godt overens med projektsamfundets midlertidighed og det heraf affødte krav om at være passagekompetent. Den projektære organisation kan forstå forandring som en proces, men kun hvis processen får ontologisk status og bliver vilkåret for organisationen. FORANDRING SOM ET VILKÅR Mens Lewin, Weick, Huy & Mintzberg m.fl. byder på væsentlige indsigter i konceptualiseringen af forandringer og dets sprog, mangler de blikket for forandringen som et vilkår. Ole Fogh Kirkebys (2009a) begreb om begivenheden som ren skeen beskriver, hvordan begivenheden består som autentisk fænomen ved at finde sted som det ikke-andet (non-aliud). Har forandring i Saxo Bank karakter af begivenhed som en art absolut immanens, rækker det ud over tid og rum og er ren skeen et eksistensmodus, der ikke adskiller ude fra inde (Kirkeby 2009a:106). Min pointe er her, at forandring i projektsamfundet skal studeres som ontologi, ikke som objekt eller emergens. Robert Chia (1999) beskriver, hvordan forandring i organisationer må forstås som en ontologisk præmis som et rhizom: 4 Edgar Schein har senere uddybet Lewins model ved at pege på, at en brændende platform er nødvendig, før forandring vil ske (Burnes 2004:984). 5 Lewins model er ofte kritiseret for at have et misforstået syn på stabilitet og forandring og for ikke at være brugbar på større, radikale forandringer. Bernhard Burnes (2004) forsvarer Lewin og tilbageviser kritikken ved at pege på, hvordan mindre forandringer kan vise sig radikale over tid (ibid.:992ff), ligesom Burnes også afviser, at Lewin alene tematiserer forandring som en genstand, der kan ledes fra toppen af en organisation. Side 19 af 98

20 A rhizome as a subterranean stem is absolutely different from roots and radicles The rhizome assumes very diverse forms, from ramified surface extension in all directions to concretion into bulbs and tuers. The rhizome includes the best and the worst. (Deleuze i Chia 1999:222) Med hjælp fra Deleuze beskriver Chia, hvordan den rhizome forandring forgrener sig i øst og vest og hele tiden udspringer af knaster rundt omkring. Rhizomet er bevægelse i en uendelig tilblivelses- og forandringsproces (Deleuze 2005:29; Chia 1999:223). Med Deleuze og Chia får jeg blik for forandringen som antigenealogisk. Det er ikke muligt at spore ophavet for forandringen og trække linære tråde tilbage i tiden (Deleuze 2005:27). Her får jeg et blik, der kan se den konstante omstilling. I sig selv er dette fokus på omstilling ikke selv i omstilling i Saxo Bank, det er derimod konstant. Saxo Bank er derfor i sig selv et relativt stabilt rhizom, om end forbindelserne inden for dette rhizom må karakteriseres som evigt forgrenende (mere herom i det analysestrategiske kapitel). Med denne nuancering af forandringsbegrebet har jeg nu et afsæt for at analysere, hvordan medarbejdere og ledere Saxo Bank navigerer i forandringer i praksis. Et spørgsmål har rejst sig hos mig efter denne debat: Hvad får organisationen til at hænge sammen, når alt er omskifteligt og både opportunisme og autencitet er i spil? Anders Fogh Jensen (2009:147) har et bud: Regnearkets gitre må påsmøres gejst. Den projektære organisation har brug for en organisatorisk metafortælling til at håndtere sit hastige forandringsklima. Kulturen bliver vigtig i projektsamfundet; det bliver en art kompensation for manglende ydre rammer og medarbejdernes diskontinuerte tilstedeværelse. Derfor vil jeg nu gøre mig klar til den tredje og sidste dialog og diskutere med modernitetens kulturteoretikere, hvordan moderne organisationer bringer værdier i spil i sin kultur for at holde sammen på den omskiftelige organisation. DEN PÅSMURTE GEJST I projektsamfundet er tempoet og udskiftningsraten høj, og det betyder, at værdier og kultur bliver stadigt vigtigere (Jensen 2009:148). Regnearkets gitre har brug for en fortælling om egen effektivitet og performativitet for ikke at blive hæmmende for den konstante passage mellem projekter (jf. Lyotard 1979). Gennem værdier må medarbejderen opøve en tilstrækkelig grad af selvbevidsthed til hele tiden at blive noget nyt et nyt projekt (Jensen 2009:146). Jeg vil derfor nu spørge organisationskulturens sociologer, hvordan en postbureaukratisk (projektær) organisation tematiserer og bringer værdier i spil som en komponent i kulturen. Side 20 af 98

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Dagens sang Du kom med alt det der var dig Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det!

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Tænkt eksempel på udfyldt pentagon, Disciplinære indespærringsmiljøer

Tænkt eksempel på udfyldt pentagon, Disciplinære indespærringsmiljøer Disciplinære indespærringsmiljøer Interview gennemføres og udskrives. Analyse af interviewene med De disciplinære indespærringsmiljøer er i krise, skriver Deleuze og fortsætter: Det drejer det sig blot

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Kunsten at implementere forandringer! Hvordan holder ledere fokus på ledelse i forandringstider?

Kunsten at implementere forandringer! Hvordan holder ledere fokus på ledelse i forandringstider? Kunsten at implementere forandringer! Hvordan holder ledere fokus på ledelse i forandringstider? Oplæg den 8. juni 2011 Afdelingschef Ditte Hughes Koncern HR, Uddannelse, Udvikling, Arbejdsmiljø www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation. katia@dpu.dk

Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation. katia@dpu.dk Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation 1 E K S E M P L E R P Å M E D A R B E J D E R D R E V E N I N N O V A T I O N I V O K S E N P S Y K I A T R I E N Er medarbejderdreven innovation altid

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES 3D COACHING Oplæg v EMCC konference 31 oktober 2013 af Trine Paludan www.3dcoaching.dk OPLÆG Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Nogle perspektiver og vinkler Chef for EVU-forretningsudvikling Koncernadministration Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk hegm@phmetropol.dk www.phmetropol.dk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere