Evaluering af. Hvad jeg tror om andre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af. Hvad jeg tror om andre"

Transkript

1 Evaluering af Hvad jeg tror om andre Udarbejdet af Sundhedstjenesten og SSP samarbejdet Skanderborg kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE HISTORIK OG INTRO... 3 PROJEKTETS OPBYGNING... 3 PROJEKTETS METODE... 4 AKTIVE VURDERINGER... 4 SOCIAL PEJLING OG RISIKOADFÆRD... 4 EVALUERINGENS METODE... 6 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE FORÆLDRE... 6 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE ELEVER... 6 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS MED ELEVER... 6 TEMAAFTEN FOR FORÆLDRE MED SSP KOORDINATOR... 7 TEMAAFTENENS BETYDNING FOR FORÆLDRES ADFÆRD... 8 OPBAKNING TIL HVAD JEG TROR OM ANDRE OPSUMMERENDE FOR FORÆLDREDELEN TEMADAGE FOR ELEVER MED SUNDHEDSPLEJERSKEN HOLDNINGER TIL RYGNING OG RYGERE SOCIALE OVERDRIVELSER VIDEN OM TOBAKS SKADELIGHED ELEVERNES GENERELLE OPLEVELSE AF TEMADAGENE MED SUNDHEDSPLEJERSKEN OPFØLGNING PÅ TEMADAGENE OPSUMMERENDE FOR ELEVDELEN: KONKLUSION OG ANBEFALINGER

3 Historik og intro I 2008 startede et samarbejde mellem SSP og Sundhedstjenesten. Hvad jeg tror om andre handler om at påvirke både elever og deres forældres sociale overdrivelser og der igennem nedsætte de unges risikoadfærd. Tilgangen var at tage det bedste fra sundhedstjenestens pædagogiske metoder og det bedste fra SSP samarbejdets pædagogiske metoder og i samarbejde opnå et endnu bedre resultat. I udviklingsfasen og de første år blev der samarbejdet tæt med Silkeborg Kommune bundet sammen af et tværkommunalt rygeprojekt. Metoderne Social Pejling og Aktive Vurdering er der begge evidens for virker. Men det er aldrig testet om de virker sammen eller ophæver hinandens effekt. Der har derfor helt fra starten af samarbejdet været et ønske om at få evalueret effekten af indsatsen. Hvad jeg tror om andre er gennemført i to 6. årgange og tre 5. årgange. De første der deltog i projektet vil nu går i 11. klasse. Deltagelsen i projektet har været forskelligt for elever og forældre. For elevdelen har der stort set været 100 % deltagelse, da indsatsen har fundet sted i skoletiden. For forældredelen vurderes det at ca. 60% af hjemmene er repræsenteret. Der er store variationer i fremmødet. To steder blev aftendelen aflyst pga. manglende fremmøde. Andre steder har der været fuld deltagelse af alle hjem oven i købet med flere repræsentanter fra hvert hjem. Projektets opbygning Projektet indeholder to sammenspillende dele. Dels en indsats mod sociale overdrivelser i 5. klasse ved to besøg af sundhedsplejersken (hhv. 90 og 45 minutter) og dels en forældreaften med samme tema, der ideelt falder mellem sundhedsplejerskernes besøg i klassen. Indsatsen for eleverne i 5. klasse står sundhedsplejerskerne for. Der tages udgangspunkt i Ringstedforsøgets metoder kombineret med pædagogiske redskaber fra Aktive Vurderinger. I tre undervisningslektioner arbejder eleverne med spørgsmålet om, hvorfor vi tror noget om andre, som ikke passer for her igennem at korrigere elevernes sociale overdrivelser og dermed påvirke elevernes risikoadfærd. Undervisningen ved sundhedsplejerskenhar følgende temaer i første lektioner 2 x 45 min.: Baggrund for projektet, Aktive Vurderinger og risikoadfærd. Fremlæggelse af elevernes egen røgrapport. Eleverne har på forhånd udfyldt et spørgeskema, som sundhedsplejersken har bearbejdet. Desuden har eleverne fået 9. klasse til at svare på om de ryger eller ej. Øvelser med Aktive Vurderinger for at konkretisere og tydeliggøre elevernes egne sociale overdrivelser og herigennem afklare, hvorfor vi en gang imellem tror noget om andre, som ikke passer? Faktaviden om rygning og andre former for risikoadfærd Undervisningen ved sundhedsplejerske har følgende temaer ved andet besøg i klassen a en lektions varighed Hvilke refleksioner blev der sat i gang ved sidste besøg? Dialog og refleksioner over temaet Hvad gør vi konkret i vores klasse for at undgå at tro noget forkert om andre Øvelse i at mestre at sige nej via rollespil Trivselstiltag i klassen Temaaftenen for forældrene står SSP koordinatorerne for. Det har følgende temaer: 3

4 Baggrund for projektet, Ringstedsforsøget, Aktive Vurderinger, risikoadfærd Øvelser med Aktive Vurderinger for at konkretisere og afsløre forældrenes egne sociale overdrivelser Gennemgang af klassens røgrapport Hvordan kan vi undgå at overføre vores egne sociale overdrivelser til vores børn? Hvilke beskyttende faktorer kan styrkes for at forebygge børnenes start på risikoadfærd o Forældrenetværk o Viden om tweens o Moderne opdragelse og udviklingen fra Ro Renlighed Regelmæssighed til Rammer Retning Relation o Trivselstiltag, der kan etableres i klasserne Der skal en hel landsby til at opdrage en ung. Skabelse af legitimitet til at kontakte hinanden forældrene imellem Workshop hvor forældrenes egne spørgsmål via Aktive Vurderinger bliver sat til debat, således forældrene kan pejle sig ind på egen praksis. Projektets metode Aktive Vurderinger Aktive Vurderinger er en evidens baseret metode, som er enkel og konkret at anvende, når der arbejdes med børn og unge inden for emner som mobning, tobak, sex og samliv, rusmidler m.v. Aktive Vurderinger bruges i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, fordi den uden en løftet pegefinger kan få deltagerne til at reflektere, snakke sammen og blive bevidste om, at de selv har en vigtig rolle i forhold til egen adfærd. Målet med Aktive Vurderinger er, at opøve kompetencer i at tænke selvstændigt, at udtrykke egne meninger og følelser, at vurdere og træffe valg samt at se konsekvenserne heraf. Desuden at få mod til at stå inde for egne meninger over for en gruppe. Social pejling og risikoadfærd I de seneste år er det blevet tydeligt, at menneskers risikoadfærd ikke bare skyldes manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle problemer. Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen: mennesker er tilbøjelige til at glemme viden, værdier og holdninger, for ikke at afvige for meget fra andre. Den enkelte søger ofte at leve op til andres forventninger, for på den måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed. Dette er en helt naturlig menneskelig reaktion. Forestillinger om andres forventninger har en tendens til at være præget af sociale overdrivelser, som kan blive til såkaldte flertalsmisforståelser, når tilstrækkeligt mange tror på de sociale overdrivelser. Mange tror, at andre er mere risikovillige, end både de selv og andre rent faktisk er og de søger at leve op til det, de tror, er den accepterede/normale adfærd. Resultatet bliver, at vi får en mere risikobetonet dagligdag, end hvis vores pejling af andres forventninger og holdninger (social pejling) var baseret på facts i stedet for forestillinger. Ringstedforsøget (www.ringstedprojektet.dk), der blev gennemført i perioden fra for årige i Ringsted, var et forebyggelsesforsøg, som bl.a. arbejdede med metoden social pejling. Forsøget viste, at fokus på social pejling giver bedre forebyggelsesresultater end det traditionelle fokus på viden og holdninger fx oplysningskampagner. Det viste, at elever i femte og sjette klasse, som i et fire timers undervisningsforløb blev konfronteret med deres egne sociale overdrivelser og fik lov at diskutere årsagerne til disse, senere udviklede væsentlig mindre risikoadfærd end andre børn på deres alder. Ét år efter forsøget var forsøgsgruppens alkoholforbrug således 39 procent mindre, deres 4

5 rygning 38 procent mindre og deres straffelovskriminalitet ca. 50 procent mindre end sammenligningsgruppen, som ikke havde haft undervisningsforløbet. Ligeledes kunne der konkluderes, at en nedgang i sociale overdrivelser medfører at omfanget og hyppigheden af andre forskellige former for risikoadfærd som fx alkohol indtag, brug af euforiserende stoffer og kriminalitet også mindskes 5

6 Evalueringens metode Evalueringen består af tre dele. En spørgeskemaundersøgelse til forældrene, en spørgeskemaundersøgelse til eleverne og fokusgruppeinterviews med elever. Spørgeskemaundersøgelse forældre Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført elektronisk i oktober Der er blevet lagt et link ud på forældreintra. På den måde har vi haft mulighed for nå et stort antal forældre og elever. Svagheden ved denne måde, er at vi ikke har mulighed for vide hvilke forældre vi har nået. Vi har dog lagt vægt på, at det er vigtigt også at få besvarelser fra forældre, der ikke deltog, for på den måde at få et indblik i, deres begrundelser for ikke at deltage. Vi fik i alt 198 besvarelser fra forældre, heraf var 90 fra forældre der ikke deltog i temaaftenen. Spørgeskemaundersøgelse elever Før temadagene med sundhedsplejersken besvarede eleverne en række spørgsmål. Alle elever, der deltog i temadagene i januar 2012, besvarede disse spørgsmål. I oktober 2012 sendte vi spørgeskemaer ud med en række spørgsmål omkring rygning og flertalsmisforståelser. Her har vi ikke haft mulighed for, at få besvarelser fra alle elever,. Svarmulighederne i undersøgelserne før og efter forløbet har beklageligvis ikke været udformet på samme måde, men tallene er stadig sammenlignelige i de fleste tilfælde. Samlet set er det muligt for os, at se på de relative forskelle indenfor før og efterskemaet, hvilket giver os et rigtig godt billede af, i hvilket grad elevernes opfattelser af antallet af rygere varierer med afstand. Antallet af elever der besvarede skemaet før temadagene er 818, mens 123 elever har besvaret spørgeskemaet efterfølgende (ikke alle har udfyldt hele skemaet). Det er en svaghed ved undersøgelsen da vi ikke ved hvem der har svaret. Det modvirkes dog af at efterskemaet i høj grad er besvaret i skoletiden af hele klasser og dermed af alle typer af elever. Fokusgruppeinterviews med elever Interviews med elever er gennemført for at få begrundelser og overvejelser med. Baggrunden for at gennemføre interviews med eleverne er, at det kan være problematisk for 6. klasses elever at få alle deres overvejelser og begrundelser skrevet ned i et spørgeskema. I interviewdelen kan der stilles uddybende spørgsmål. Interviewene er gennemført på 5 skoler med geografisk spredning. Desuden har eleverne haft forskellige sundhedsplejesker som undervisere. Interviewene er foregået som gruppeinterviews, hvor mellem 10 og 12 elever fra hver skole har deltaget. Det har været forskelligt fra skole til skole, hvorvidt eleverne har været fra én eller flere klasser. Dette forhold lader til, at have haft betydning i nogle sammenhænge, alt efter hvor meget eleverne er vant til at arbejde sammen på tværs af klasserne. På nogle skoler virkede eleverne meget generte og tilbageholdende i interviewsituationen, mens de på andre skoler, hvor de var vant til at arbejde sammen på tværs af klasserne, var meget åbne, snaksaglige og diskussionsvillige. Der er fordele og ulemper ved gruppeinterviews. I og med man har en gruppe elever, kan de snakke sammen om hvad de har lavet, og minde hinanden om f.eks. eksempler fra undervisningen. De kan også diskutere spørgsmålene, og på den måde kommer man dybere i spørgsmålene. Modsat er der fare for, at de holder sig tilbage med holdninger, der strider imod deres kammeraters holdninger, apropos Hvad jeg tror om andre. 6

7 Temaaften for forældre med SSP koordinator Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg vurderer temaet "Hvad jeg tror om andre" som meget relevant for mig som forælder til et barn på mellemtrinnet Af de deltagende forældre, er alle enten meget enige eller enige i at emnet er relevant. Selv blandt ikkedeltagende forældre finder langt den største del stadig temaet relevant. Meget gerne mere af samme skuffe, det bliver jo ikke mindre udfordrende problemstillinger vi skal navigere i som forældre til de her tweens/teenagere. Godt at diskutere vigtige emner som samlet forældregruppe. Vi er jo ikke helt enig som forældregruppe, og det er vigtigt at italesætte! specielt fordi børnene spejler sig i hinanden. Kommentar fra forælder Et spændende emne som er meget relevant. Holdningsspil er en fin måde at få tænkt over nogle konkrete ting, hvor man skal tage stilling. Jeg kom lidt på glat is og fik stof med hjem til eftertanke. Kommentar fra forælder Hvor enig er du i følgende udsagn? (deltagende forældre) 7

8 Af ovenstående ses det, at de deltagende forældre har haft et meget stort positivt udbytte, fundet ny inspiration og blevet klogere på unges adfærd. Endvidere er der stor tilfredshed med oplægsholdernes formidling af stoffet. Det var endnu bedre end forventet. Det var tankevækkende, inspirerende og jeg har brugt input mange gange siden og anbefalet til andre. I skal bestemt holde fast i det, for det er det bedste af den type arrangementer, som jeg har oplevet. Selve metoden med at inddrage forældre aktivt og få folk ud af busken med holdninger og tvivl er fantastisk! Det var spændende, lærerigt og inspirerende. Alle burde være med til det. Det er altid spændende at høre/se hvad andre forældre siger/tænker/mener. Relevant emne og god formidling. Godt med aktiv stillingtagen syn for sagen. Kommentarer fra forældre Temaaftenens betydning for forældres adfærd Hvor enig er du i følgende udsagn? Temaaftenen har gjort Ovenstående viser, at forældre i høj grad har taget budskabet til sig, hvilket understøttes af nedenstående udsagn. Jeg mener at det er utrolig vigtigt at diskutere med SSP og andre forældre, hvad der er myter om unges adfærd og hvad der reelt er virkelighed. Vi kan hermed bedre vide hvordan vi i fællesskab kan/skal agere når behovet herfor opstår. 8

9 Det var bare super. Satte en masse tanker i gang. Det er bare så relevant og "eye opener" for rigtig mange forældre blive endelig ved med det. Jeg fik rigtig meget ud af det også meget jeg kan bruge overfor mit barn. Jeg kan virkelig anbefale at dette fremover afholdes havde selv fået det anbefalet og prioriterede det ved at vi begge mødte frem. Diskuterede og fortalte om nogle af de spændende emner efterfølgende med venner, familie og kollegaer. SSP konsulenten var super super dygtig til at formidle stoffet. Stiller? til barnet om dets adfærd og andres adfærd Har to gange i den sidste uge afvist mit barns kommentar om, at det må alle de andre (tv og sengetider) Mange af tingene, vi diskuterede på mødet, er mit barn ikke rigtig kommet til endnu, men jeg føler mig langt bedre klædt på til det. Vores barn er klar over at vi har eller tager kontakt med andre forældre hvis vi mener at det kræves Øv jeg har ikke ændret adfærd for jeg taler i forvejen en del med mit barn og følger naturligt med i hvad han laver. taler i forvejen med forældre i klassen Jeg er blevet mere åben over for oprettelse af facebook profil. Jeg er blevet bedre til at gå til de andre forældre for sammen med dem at diskutere grænser og nye ting, der optager dem. Tænker mere over socialt adfærd, både om at mit barn gør det og at jeg gør det. At jeg er mere skeptisk over for "det må alle de andre" At jeg lader pc'en får mere plads Ar jeg tænker mere over "bare" at sige ja Tænker over om jeg selv generalisere når jeg argumentere. Sætter oftere spørgsmålstegn ved hendes argument, om at alle andre må eller har Prøver at være rollemodel Apropos sengetider når de sover sammen og de regler vi har i vores hus er nemmere at overholde når man ligesom har set at mange af os reelt har de samme overordnede regler om spilletider, sovetider, lektier. Man hviler nærmest mere i sig selv ovenpå det "foredrag". De børn jeg ellers ikke ser som de bedste venner for mine børn, har jeg nu mere fokus på at de måske selv har det svært. At jeg henviser andre forældre til at gøre det samme. Føler mig stærk i min beslutning om vores husregler. Tænker ikke så meget over hvad andre familier gør. Jeg deltog ikke, men er opmærksom på problemet med hvordan vi voksne bliver opfattet af børnene og deres kammerater. Vores adfærd bliver kopieret af børnene. 9

10 Opbakning til Hvad jeg tror om andre Hvorfor deltog du ikke i temaaftenen? Ovenfor ses en opgørelse over begrundelse for manglende deltagelse i temaaftenen. Flere har i kommentar angivet, at deres ægtefælle deltog, og at de derigennem er blevet informeret om aftenens tema. Diagrammet viser, at de fleste af de ikke deltagende forældre var forhindrede eller tidligere havde hørt foredraget. Ud af de 90 forældre, der ikke deltog, ville de 47 gerne have deltaget, hvis de havde haft mulighed for det. Opsummerende for forældredelen Om forældrenes oplevelse af temaaftenen kan det siges, at forældrene ifølge dem selv, er blevet opmærksomme på begrebet Sociale overdrivelser, og at emnet efter forløbet i høj grad er blevet diskuteret i hjemmene. Forældrenes besvarelser viser, at de er blevet opmærksomme på betydningen af deres egne og deres børns sociale overdrivelser og aktivt gør en indsats for at korrigere dem. Endvidere ses i besvarelserne en lang række gode eksempler på hvorledes temaaftenen har ført til ændringer i adfærd. Forældrene er blevet opmærksomme på, hvilket socialt ansvar de har for den samlede børnegruppe, og hvilken betydning dette har for forebyggelse af risikoadfærd for både egne og andres børn. Forældrene ser det som vigtigt, at alle hjem er repræsenteret i temaaftenen, da det er et fælles projekt. Set i forhold til vurderingen af antal hjem der er repræsenteret i temaaftenen og hvorledes både deltagende og ikke deltagende forældre vurdere relevansen af aftenen, vil det være et oplagt indsatspunkt, at få endnu flere til at deltage. 10

11 Temadage for elever med sundhedsplejersken Temadagene om sociale overdrivelser havde rygning som eksempel. Eleverne blev præsenteret for deres egne sociale overdrivelser ift. rygning og gennem øvelser, aktive vurderinger og rollespil blev pointerne understreget og illustreret. Holdninger til rygning og rygere 11

12 Opsummering af holdning til rygning og rygere: Ingen elever synes, at det er sejt at ryge, og langt de fleste elever synes, at man er sej, hvis man siger nej til at ryge. 88,4 procent at eleverne har aldrig røget, og over halvdelen af eleverne, er helt sikre på, at de ikke vil begynde at ryge. Over halvdelen af eleverne er uenige i, at folk der ryger virker sjove og festlige og 93 % af eleverne er uenige i, at ryger virker tjekkede Halvdelen af eleverne mener, at rygere er ulækre og virker åndssvage, og 94 % svarer nej til, at rygere er seje Samtidig mener 82 % af eleverne at man selv må om, om man ryger. 12

13 Sociale Overdrivelser Før og efter tallene er på nogle områder en smule problematiske at sammenligne. Dette er vi opmærksomme på, men har brugt de dele af data, der kan sammenlignes. Dette skyldes, at eleverne ikke har haft samme skala inden for svarmulighederne i de to undersøgelser. Før forløbet svarede elever i gennemsnit, at 0,16 % af deres klassekammerater røg. Her er ikke tegn på udvikling, hvilket heller ikke var forventet. Før forløbet med sundhedsplejersken svarede eleverne i gennemsnit, at 2,69 % af eleverne i en 5. klasse på deres naboskole ryger hver dag. Efter forløbet tror langt de fleste af eleverne stadig at mellem 0 og 3 elever ryger hverdag, hvilket er lig med mellem 0 % og 12 % af eleverne. Dog tror de adspurgte elever efter Hvad jeg tror om andre forløbet, at flere ryger på naboskolen, end på deres egen skole. Her er altså tegn på, at der stadig hersker sociale overdrivelser. Før forløbet med sundhedsplejersken svarede eleverne i gennemsnit, at 5,08 % af eleverne i en 6. klasse i Aarhus røg hverdag. Her ser vi en udvikling i og med, at elever før forløbet troede, at flere røg i Aarhus end på deres naboskole. Efter temadagene ser vi, at eleverne ikke tror, at der er forskel på antal rygere på deres naboskole og en skole i Aarhus. Før troede eleverne, at dobbelt så mange røg i en 6. klasse i Aarhus som på deres naboskole. Dette tyder på, at eleverne her har en øget bevidsthed om flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. 13

14 Før forløbet med sundhedsplejersken svarede eleverne i gennemsnit, at 43,40 % af eleverne i deres 9. klasse røg. Langt de fleste af eleverne har svaret at mellem 0 og 7 elever i deres 9. klasse ryger. Det svarer til mellem 0 % og 28 % og er dermed langt lavere end de 43,40 % før temadagene. Det tyder altså på, at elevernes sociale overdrivelser ift. deres nærmiljø er blevet mindsket. Før forløbet med sundhedsplejersken svarede eleverne i gennemsnit, at 40,90 % af eleverne i en 9. Klasse i Aarhus røg. Det vil svare til, at 10 elever i 9. Klassen i Aarhus ryger. Gennemsnitsbesvarelsen i efterundersøgelsen ligger i feltet 4 7, hvilket betyder, at her også er tegn på, at der er sket en forskel i forhold til sociale overdrivelser. Det var en god "oplevelse", og man er blevet meget klogere på rygning, og man blev lidt overrasket over at der kun er så lidt i en 9. kl i Aarhus. Så i alt synes jeg, det var godt at i tog emnet op Kommentar fra elev Interviews med elever omkring flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser: Eleverne kunne huske, at der ikke var flere i Aarhus der røg, hvilket mange var blevet overraskede over. Nogle troede det, fordi de havde set mange der røg i Aarhus, og nogle troede det, fordi der er indvandrere. Når der blev spurgt ind til begrebet flertalsmisforståelse var reaktionerne blandede. Nogle kunne genkende begrebet og nogle få kunne forklare det. Det fleste kunne dog genkende begrebet jo mere vi snakkede om det, og at det handlede om, hvad man tror om andre. Det var noget med nogle tal på gulvet, og så var der mange, der troede noget der var forkert, eller alt for mange Dreng i 6. klasse De kunne bedst relatere til begrebet i forhold til deres forældre. I forhold til deres venner, var mere noget der lå ude i fremtiden, f.eks. når alkohol bliver aktuelt. I forhold til deres forældre, kunne de genkende, at de havde argumenteret med, at alle de andre må. Jeg har engang gjort med, hvornår jeg skulle i seng. Jeg gik i seng kl. 9, eller sådan noget, og de andre gik i seng kl. 10. Så sagde min mor, at jeg ikke behøvede at være ligesom de andre Men så fil jeg selvfølgelig lov senere. 6. klasse, dreng om alle de andre og sengetider 14

15 Eleverne kunne komme med flere eksempler på, hvorfor man kunne tro noget om andre som ikke passede. F.eks. at man gik klædt på en bestemt måde eller pga. rygter. Eleverne var bevidste om, at man ikke kan tro på alt hvad man høre, men blev det nævnt mange gange, at man også skulle kunne stole på sine venner. Opsummerende for delen om flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser Opsummerende for spørgsmålene omkring rygning og flertalsmisforståelser kan det først og fremmest siges, at eleverne efter temadagene tror, at langt færre ryger, når det kommer til 9. klasses elever. De har dermed fået et mere realistisk billede af antallet af rygere. Derudover viser besvarelserne, at når det kommer til elever på en naboskole og en skole i Aarhus, at der ikke er forskel på, hvor mange eleverne tror ryger. Her tyder det på, at eleverne er bevidste omkring muligheden for flertalsmisforståelser. Dog tror eleverne stadig, at der er flere i andre 6. klasser der ryger, end i deres egen, men der skelnes ikke udover dette. Det gjorde der tidligere, så der er altså sket en udvikling. I praksis er det svært for eleverne at genkende selve begrebet i deres hverdag med kammerater, når man spørger dem, men undersøgelsens spørgeskema viser, at der er sket forandringer. Derudover viste interviewene, at eleverne var opmærksomme på flere af de ting, der havde været på dagsordenen med sundhedsplejersken i forhold til at tro noget om andre. 15

16 Viden om tobaks skadelighed I ovenstående har eleverne kunne afgive flere svar. Tabellen viser, at langt de fleste elever godt er klar over, hvorfor tobak er skadelig. Eleverne gav i interviewene udtryk for, at de inden forløbet godt var klar over, ar rygning var farligt, men at de havde fået nogle gode eksempler og fakta på temadagene. Mange kunne huske at de havde hørt hvor mange skadelige stoffer cigaretter indeholder. Elevernes generelle oplevelse af temadagene med sundhedsplejersken 41,5 % af eleverne er enige eller meget enige i, at det var overraskende at få at vide, at der slet ikke er så mange, der ryger. Dette kan blandt andet have været med til, at ændre elevernes opfattelse af, hvor mange der reelt ryger, som vi så var ændret i forrige afsnit. I de kvalitative interviews med eleverne blev det nævnt, at det var rart at vide, at man ikke var den eneste, der ikke røg, og at flere havde været lettede efter temadagene. Man blev lidt lettet på en måde Dreng i 6. klasse om at høre, at der ikke er så mange der ryger. 16

17 Eleverne gav i de kvalitative interviews udtryk for, at det var en god måde at få snakket om tingene på. Nogle nævnte, at de ikke tidligere havde snakket om det, at være blevet tilbudt at ryge. På den måde kunne de se, at mange af deres venner faktisk havde sagt nej til at ryge. Via denne synliggørelse af nejsigerne kan øvelsen virke som en social pejling. Det er også meget rart, at vide hvor mange i klassen, der er blevet tilbudt. Pige i 6. klasse Eleverne syntes, det var godt, at man var aktiv og skulle op og stå. De blev begrundet med, at det var nemmere at huske, og at man hører mere efter. Rollespillet blev let lidt for fjollet, men de kunne sagtens forestille sig, at det var situationer man kunne komme til at stå i. I forbindelse med linjeøvelsen kunne mange huske, at de troede at mange flere røg, end hvad tilfældet var. De var gode temdagene og jeg syntes at det var godt at vi fik lavet de ''øvelser'. kommentar fra elev Størstedelen af eleverne er tilfredse med de øvelser der blev gennemført. I interviewsituationen var det også meget klart, at eleverne sagtens kunne huske øvelserne, og hvad de gik ud på, selvom interviewene blev gennemført i september 2012, altså mange måneder efter selve temadagene blev gennemført. Opfølgning på temadagene 17

18 Lidt over halvdelen af eleverne, har talt med deres forældre om temadagene. Min mor har brugt det. Det er mest sådan noget med computere. Men der ved jeg, at jeg er en af de eneste, så der ved jeg, at det ikke er en flertalsmisforståelse. Men da jeg fik min mobil, der tror jeg ikke at hun kendte det ord. pige i 6. klasse Knap 25 % af eleverne har oplevet, der er blevet talt om flertalsmisforståelser i deres klasse efter temadagene. Det kan heraf udledes at der er udviklingsmuligheder i et mere struktureret samarbejde med klasselærer/pædagog om efterbehandlingen i klassen og dermed fastholdelse af temadagens indhold. Opsummerende for elevdelen: Det lader til, at der er sket ændringer i de unges sociale overdrivelser, i og med eleverne efter temadagene tror færre ryger, end de troede før. Dette understøttes af deres besvarelser ift. rygning i deres egne 9. klasser, hvor der er sket en kraftig regulering af den sociale overdrivelse. Derudover lader det til, at de er blevet opmærksomme på sociale overdrivelse omkring storbyer. Dette ser vi i elevernes besvarelser omkring antallet af rygere i deres nærområde og i Aarhus, hvor forskellen i deres forestilling om antal rygere er væk. Generelt var der stor tilfredshed med øvelserne på dagen. Eleverne fandt det positivt at være aktive, og mener selv, at det gør at de bedre kan huske det de lærte. Elevernes holdning til rygning er helt klar, det er ikke sejt! De er også i meget høj grad klar over at det er farligt og hvorfor. Samtidig med de unges klare holdning til rygning, mener de, at rygere selv må om de ryger eller ej. Konklusion og anbefalinger Blandt de forældre, der har besvaret spørgeskemaet, er der stor tilfredshed med Hvad jeg tror om andre forløbet. I 6 ud af 7 spørgsmål om adfærd svarer over halvdelen af forældrene, at de har ændret adfærd. Forældrene er, ifølge dem selv, blevet opmærksomme på begrebet sociale overdrivelser,og at emnet i høj grad er blevet diskuteret i hjemmene efter forløbet. Forældrenes besvarelser viser, at de er blevet opmærksomme på betydningen af deres egne og deres børns sociale overdrivelser og aktivt gør en indsats for at korrigere overdrivelserne. Forældrene er blevet opmærksomme på, hvilket socialt ansvar de har for den samlede børnegruppe, og hvilken betydning dette har for forebyggelse af risikoadfærd for både egne og andres børn. Forældrene udtrykker, at de har fået mere tiltro til egne beslutninger i forhold til deres børn, efter at have talt med andre forældre. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med den måde temaet blev præsenteret og formidlet på. 18

19 Forældrene ser det som vigtigt, at alle hjem er repræsenteret i temaaftenen, da det er et fælles projekt. Set i forhold til vurderingen af antal hjem der er repræsenteret i temaaftenen, og hvorledes både deltagende og ikke deltagende forældre vurdere relevansen af aftenen, vil det være et oplagt indsatspunkt at få endnu flere til at deltage. På bagrund af dette kan det anbefales, at styrke samarbejdet med skolerne, for at opnå en bedre kommunikation ud til forældrene om vigtigheden af emnet og temaaftenen. Undersøgelsen viser for elevdelen, at eleverne efter deltagelsen i Hvad jeg tror om andre generelt tror, at færre ryger, end før forløbet. Det tyder på, at de er blevet mere bevidste om sociale overdrivelser. Derudover kunne eleverne i fokusgruppeinterviewene genkende begrebet og var bevidste om, hvad man skulle være opmærksom på og hvad der kan gøre, at man tror noget om andre. Mange af tingene lå dog langt væk fra eleverne, hvilket kan ses i sammenhæng med, at der er ret ringe grad har været fokus på emnet efterfølgende. Igen kan anbefalingerne derfor gå imod, at styrke samarbejdet med skolerne, for at sikre, at denne del af processen ikke overses. Eleverne var meget tilfredse med den måde, problemstillingerne blev præsenteret på. Det er blevet set som meget positivt, at være aktiv i læringssituationen. 19

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende

Læs mere

Undervisningsmiljø undersøgelse 2011

Undervisningsmiljø undersøgelse 2011 Undervisningsmiljø undersøgelse 2011 Undersøgelsen blev foretaget i november 2011. I alt 225 elever fra 3. 9. klasse deltog i undersøgelsen, som blev besvaret af 208 elever, hvilket svarer til ca. 92 %.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ANALYSE M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ADVICE A/S COPYRIGHT 2010 24/08/10 BAGGRUND OG HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune

Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Greve-forsøget et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Af: Flemming Balvig og Lars Holmberg Videncenter for Social Pejling Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn

Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn 280609 Erfaringer fra aktiviteter til fremme af gode relationer og positivt samvær og fælles oplevelser for socialt udsatte og deres børn Notat v. Lone Bang-Møller, Forskningsafdelingen, juni 2009 Indhold:

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering

Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Juni 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 2... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme Undervisningstilbud - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme 2016-17 Side 1 Kære læser - lærere, pædagoger m.fl. Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget 2016/17 som

Læs mere

Evalueringsnotat - Ungdomsskolen

Evalueringsnotat - Ungdomsskolen Dato 171215 Dok.nr. 176539-15 Sagsnr. 15-13597 Ref. memn Evalueringsnotat - Ungdomsskolen Indhold Evaluering af mål 1: 3 nye ungdomsklubber etableres i Tistrup, Næsbjerg og Ansager (evaluering udsat)....2

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Velkommen til trivselsmøde i 0.B Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015 16:59 Lydløs de næste 2 timer Mod til at vælge Forebyggelsesindsats i forhold til risikoadfærd og sociale overdrivelser

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

6. Hvad var den største øjenåbner for dig på SSP dagen?

6. Hvad var den største øjenåbner for dig på SSP dagen? Evaluering af SSP dagen elev 18 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det hedder den fordi at det er sejt at sige nej til de dumme ting. 2. Hvad lærte du? (Fik du ny viden? ) Jeg lærte en

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse.

Tilfredshedsundersøgelse. Tilfredshedsundersøgelse. Vi har i år valgt at lave undersøgelsen med vægt på en anderledes uge nemlig vores årlige skitur til Skt. Johann i Østrig. Du kan i det nedenstående se, hvad eleverne blev spurgt

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Baggrunds materiale omkring:

Baggrunds materiale omkring: Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

HHX indsats Rusmidler og trivsel

HHX indsats Rusmidler og trivsel HHX indsats Rusmidler og trivsel Et samarbejde mellem Handelsgymnasierne i Aarhus og Folkesundhed Aarhus Efteråret 2015 Politisk opbygning RÅDMAND Jette Skive DIREKTØR Hosea Dutschke SUNDHED ØKONOMI STRATEGI

Læs mere

Jeg er sej når jeg siger nej!

Jeg er sej når jeg siger nej! 1 Jeg er sej når jeg siger nej! En metode til forebyggelse af risikoadfærd SSP-samarbejdet i Guldborgsund 2011 2 Baggrund for projekt Jeg er sej...når jeg siger nej! Projektet er en videreudvikling af

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 30. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter 1 Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion & regnskab 2008 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Juni 2009 Navn: Mad er hot. Vi er blevet opmærksomme

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 13. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Vi havde forud for interviewet med den pædagogiske konsulent udformet ti spørgsmål.

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere