GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

Transkript

1 GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

2 INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN 7 EMNE 2: UNGE OG SEKSUALITET. 17 EMNE 3: KROPPENS MANGFOLDIGHED 32 EMNE 4: FØLELSER OG SEX 48 EMNE 5: PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET 63 Uge Sex 2013 Sex & Samfund, 2013 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Lone Smidt og Line Anne Roien Alt indhold vedr. elever med særlige behov: Jonas Paustian Borup Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll og Stephen Monaghan Layout: Marianne & Robin Uge Sex Grundmateriale klasse 2

3 FORORD Du sidder nu med grundmaterialet, der indeholder idéer til seksualundervisningen på klassetrin. Materialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds kampagne, Uge Sex. Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som resten af skoleåret. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningens mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere års temamaterialer på Dette grundmateriale kan også bruges sammen med hjemmesiden til klasse, Der findes en særskilt lærervejledning til hjemmesiden. Alle øvelser i Sex & Samfunds undervisningsmaterialer til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se "Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab", Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse kampagnehæftet Introduktion til Uge Sex. Du kan også læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, Her kan du også finde film, animationsfilm og billeder der er udviklet til undervisning i specialklasser, men som også er brugbare i undervisning i folkeskolens klasser. OM SEX OG SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning - Sexlinien for Unge - en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et stort seksualundervisningsprojekt, der via undervisning, kurser og og hjemmesiden skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Uge Sex Grundmateriale klasse 3

4 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Materialet består af konkrete øvelser til undervisningen inden for fire centrale emner for seksualundervisning på klassetrin. Emnerne er: Et trygt rum i seksualundervisningen Unge og seksualitet. Kroppens mangfoldighed. Følelser og sex. Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. Vi anbefaler alle at bruge det indledende emne om det trygge rum i undervisningen. ØVELSER OG MÅLGRUPPE Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Så får du her et let overblik over grundmaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. Elever med 7. klasse 8.klasse 9.klasse særlige behov Hvert emne indledes med en introducerende tekst, der begrunder dets relevans samt sætter fokus på enkelte pædagogiske og didaktiske overvejelser, for eksempel vedrørende relevante klassetrin, trinmål og temaets tværfaglige muligheder. Et trygt rum i seksualundervisningen Under hvert emne finder du en række øvelser, der alle er inddelt i afsnittene: Mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Nogle øvelser har desuden særskilte anbefalinger i forhold til elever med særlige behov. Til en række af øvelserne findes der arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. Unge og seksualitet Kroppens mangfoldighed Følelser og sex Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Uge Sex Grundmateriale klasse 4

5 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Dansk Samfundsfag Historie Biologi Geografi Kristendom Øvelser Idræt 3.3 It- og mediekompetencer Den internationale dimension ØVELSER OG FAG Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få let overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. ØVELSE OG TIDSFORBRUG Leder du efter korte eller lange øvelser? Få let overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. De helt korte (< ½ time) De korte (½-1 time) De lidt længere (1-2 timer) De lange (>2 timer) Øvelser Uge Sex Grundmateriale klasse 5

6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I mange skoleklasser er der elever med særlige behov, eksempelvis diagnoser som ADHD eller autisme spektrum forstyrrelser. Som en støtte for underviseren har vi ved mange af øvelserne udarbejdet et afsnit med ideer og forslag til øget inklusion af elever med særlige behov. Det er op til dig som underviser at vurdere om forslagene er brugbare i forhold til dine elever. Udvalgte øvelser og anbefalinger I afsnittet Hvad indeholder materialet? kan du finde en oversigt over hvilke af materialets øvelser, som er særligt relevante til elever med særlige behov. Nogle af disse øvelser kan du muligvis bruge, som de er beskrevet under de enkelte emner. Andre øvelser kræver måske forskellige tilpasninger, for at de bliver velegnede til dine elever. Til nogle af øvelserne kan du derfor finde konkrete anbefalinger til ændringer i øvelsernes fokus eller organisering. PIKTOGRAMMER Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på og på Vi anbefaler desuden at anvende forskellige elementer fra de tre hjemmesider udviklet til seksualundervisning i skolen på henholdsvis klassetrin, klassetrin, og klassetrin, Sex & Samfunds erfaring er, at flere af elementerne på disse sider fungerer rigtig godt for mange elever med særlige behov. På hjemmesiderne kan du desuden finde lærervejledninger, der er udviklet specifikt til klasser med elever med særlige behov. Underviser i en specialklasse Hvis du er underviser på en specialskole eller i en specialklasse på klassetrin anbefaler vi at du benytter det materiale, der er udviklet særligt til specialområdet. Du får materialet elektronisk ved at tilmelde dig kampagnen på Specialmaterialet indeholder temaer om: lyst og ulyst, følelser og sociale relationer, kroppen, sex, seksualitet og køn, prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet/abort. Øvelserne i materialet er organiseret, så de tager højde for de særlige forhold der gør sig gældende i mange specialklasser. For eksempel den ulige kønsfordeling, niveauforskelle i udvikling og faglighed, få elever i klasserne og så videre. Sammen med de film, animationsfilm, billeder og piktogrammer der ligeledes er udviklet til seksualundervisning i specialklasser, kan specialmaterialet være med til at træne elevernes færdigheder i at forstå og agere i forhold til kærlighed, sex, venskaber og familie. Disse færdigheder kan være afgørende for de unges muligheder for at udvikle relationer og i nogle tilfælde selve adgangsbilletten til et sex og kærlighedsliv. Uge Sex Grundmateriale klasse 6

7 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN International forskning peger på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne1. Men for elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen imidlertid let føles som en utryg eller usikker situation. Utrygheden kan for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. De kan også være usikre på, hvad der skal ske eller hvad der forventes af dem fra underviserens side. Måske har nogle af dem endda oplevelser med i bagagen, der kan være ubehagelige at tale om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden ofte handler om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om eller det, de ved. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en anden hudfarve, andre interesser, anden seksualitet eller andre måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse og inklusion i seksualundervisningen, hvis underviseren ikke tager et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed. Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne, og Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning. Vi vil derfor opfordre til, at du som underviser, gør dig dine egne overvejelser over, hvordan du kan arbejde med det trygge rum i dine egne klasser. I dette afsnit af Uge Sex Grundmaterialet har vi samlet en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig til dette arbejde. Vi håber, at du vil benytte dig af dem til glæde for alle eleverne i din klasse. KILDER: 1: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO. SEX & SAMFUND ANBEFALER Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. For eksempel med følgende aftaler, der kan tilpasses elevernes alder: Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke. Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. Alle ved hvad der skal ske i undervisningen. Man deltager, men har mulighed for at sige fra. Man taler inden for et lukket rum, det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere om, hvordan dette kan gøres, i øvelse 1.1. MANGFOLDIGHED I KLASSERUMMET Man kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle elever, herunder ved at inkludere samfundets og elevernes forskelligheder som en helt almindelig del af seksualundervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex sådan, at de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du bibeholder mangfoldigheden for at materialerne kan bidrage til den læring hos eleverne, som de er tiltænkt. Uge Sex Grundmateriale klasse 7

8 1. ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Du kan læse mere om det trygge læringsrum i seksualundervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, SEKSUALUNDERVISNING I DEN UTRYGGE KLASSE I utrygge klasser, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ekstra vigtigt at arbejde med det trygge rum i forbindelse med seksualundervisningen. Hvis du er underviser i en klasse, hvor der er en generel utryg stemning blandt eleverne, er det vigtigt, at du har denne viden med i dine overvejelser, når du tilrettelægger undervisningen i Uge Sex. I disse klasser bør du altid opstille aftaler for, hvordan seksualundervisningen skal foregå. En aftale om, at man ikke taler privat eller meget personligt om sig selv, kan øge trygheden for de elever, der er udsat for drillerier. Aftaler om, at man lytter til hinanden og ikke griner af, hvad hinanden siger, kan ligeledes være vigtige. Mange af øvelserne i Uge Sex-materialerne lægger op til en åben dialog mellem eleverne, i mindre eller større grupper. I den utrygge klasse kan det imidlertid være nødvendigt, at underviseren har en mere styrende rolle, hvor det sikres, at alle kommer til orde, og ingen bliver drillet eller udstillet i forbindelse med undervisningen. Vær derfor opmærksom på, om der er behov for, at du ændrer i den organisering af øvelsen, som foreslås i materialerne, med det formål at tage højde for utrygheden mellem eleverne. Øvelserne 1.4 og 1.5 i dette afsnit (icebreakere) er særligt velegnede i klasser, der har brug for at arbejde med at etablere tryghed i elevgruppen, før og undervejs i arbejdet med seksualundervisningen. SEKSUALUNDERVISNING I DET MULTIETNISKE KLASSERUM Sex & Samfund har i undervisningsmaterialet Seksualundervisning i det multietniske klasserum med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger udviklet en række målrettede anbefalinger, øvelser og metoder. Materialet kan købes på Sex & Samfunds webshop. AT SIGE TIL OG FRA Hvis du er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Giv dem for eksempel mulighed for at sige pas til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, som de oplever som grænseoverskridende. Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om deres alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at du ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder, udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever, der ikke har mulighed for at tale om undervisningens emner med andre. Nogle lærere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette. SPROG Som underviser er det vigtigt, at du er opmærksom på, at nogle typer af udsagn og måder at tale om for eksempel køn, seksualitet og familie på kan virke ubehagelige for nogle elever, uden at andre nødvendigvis er bevidste om dette. Hvis der for eksempel er elever, der giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget ubehageligt for de elever i klassen, der definerer sig som homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de elever, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe denne type udsagn samt begrunde, hvorfor disse ikke er ok. Her kan der med fordel henvises til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er. Det er ligeledes vigtigt, at du som underviser er opmærksom på andre typer ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende. Disse kan handle om, hvordan man ser ud, fritidsinteresser, bestemte familietyper eller lignende. Dette betyder også, at tilkendegivelser som det er kun for sjov ikke bør accepteres. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det. Uge Sex Grundmateriale klasse 8

9 1.1 FÆLLES AFTALER FOR DET TRYGGE RUM GRUPPEARBEJDE MÅL At eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et trygt rum for alle. At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 25 minutter. Materialer Papir og pen til hver gruppe. BESKRIVELSE Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, som man måske ikke har talt om før med sine kammerater eller sin lærer/anden voksen. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og tænker på, hvad de andre mon mener om dét, som man siger eller gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have seksualundervisning, er det en god ide at lave nogle fælles aftaler for, hvordan seksualundervisningstimerne skal være og det er dét, som klassen skal gøre nu. Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á to-tre personer. Hver gruppe har til opgave at diskutere spørgsmålet: Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi får nogle gode seksualundervisningstimer sammen?. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen og hver gruppe præsenterer sine aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inde i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller åbne og undersøgende spørgsmål til grupperne med det formål at få dem til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler så meget som muligt. Når alle aftalerne er præsenteret, beder underviseren eleverne om hver i sær at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale sammen om det, men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger nu eleverne, om der er nogle af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Så mange, der har lyst til at forklare sig, skal have lov til det, men ingen skal presses til at sige noget. Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, som der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, så tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler. TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse bruges oftest i begyndelsen af et længerevarende forløb om seksualundervisning og kan derfor med fordel tænkes sammen med en introduktion til, hvad seksualundervisning er for et fag samt hvad der mere konkret skal arbejdes med i forløbet. Se øvelse 1.3 for inspiration til dette. Hvis man kun har kort tid til rådighed til seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som underviseren har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage på, om de synes, det er nogle gode aftaler og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Fortsættes på næste side... Uge Sex Grundmateriale klasse 9

10 1.1 FÆLLES AFTALER FOR DET TRYGGE RUM. GRUPPEARBEJDE...Fortsat fra forrige side ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I nogle klasser kan der være brug for, at underviseren på forhånd gør sig refleksioner om, hvilke regler der eventuelt ikke er til diskussion. Måske skal eleverne have få og meget konkrete regler. Forsøg så vidt muligt at formulere reglerne positivt. Dette vil sætte en positiv forventning til elevernes adfærd samt tydeliggøre, hvad man godt må. Hvis nogle elever har særregler, er det vigtigt at italesætte disse. Hvis man vælger at lave en form for belønningssystem for klassen, er det vigtigt at have klare og forståelsesrammer for dette. Det er vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser det har at bryde reglerne. Husk, at reglerne også gælder for underviseren. Hvis der er en regel om, at man ikke taler om egne personlige oplevelser, bør underviseren også overholde det. Hvis underviseren vurderer, at der kan være en fordel i at gøre dette alligevel (for eksempel for at gøre en øvelse mere konkret), bør man nøje opveje fordele og ulemper ved det, da det potentielt kan skabe grænseoverskridende situationer for elever såvel som underviser. TIPS TIL UNDERVISEREN Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget. 2) Vi skal være deltagende i undervisningen men vi må godt melde pas. 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser. 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen. 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer. Uge Sex Grundmateriale klasse 10

11 1.2 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE MÅL At elever og underviser taler om hvilke ord for sex og kønsorganer, som de gerne vil bruge i seksualundervisningen. At eleverne kan give eksempler på, hvilken betydning forskellige ord kan have for deres opfattelse af og syn på sex og kønsorganer. At eleverne kan sætte ord på, hvilken betydning ord kan have i forskellige kontekster. Herunder hvordan sproget kan være et redskab til fantasi, humor og kreativitet men også til mobning og diskrimination. MÅLGRUPPE klasse. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Papir og blyanter til hver gruppe. FORBEREDELSE Ingen. BESKRIVELSE Underviseren introducerer eleverne til øvelsen ved at fortælle, at nogle af de ord, som klassen vil komme til at tale om i seksualundervisningen, handler om sex og om kønsorganer. Der findes rigtig mange forskellige ord for de ting. Nogle af ordene kan man synes er sjove, nogle er frække, nogle er grimme eller grænseoverskridende. Nogle kan man have lyst til selv at bruge, andre har man ikke. Nogle bruger man sammen med sine venner, andre hvis man taler med voksne. Formålet med denne øvelse er derfor at tale om, hvilke ord for sex og kønsorganer der skal bruges fælles i klassen i seksualundervisningen, og hvordan forskellige ord kan have betydning for ens opfattelse af sex og kønsorganer. Det er en vigtig pointe, at forskellige elever kan bruge og opfatte ordene forskelligt. Så det den ene siger for sjov, kan den anden opleve som mobning. Dette er en vigtig pointe for elevernes gensidige respekt og de sociale relationer i klassen. Eleverne inddeles i grupper. Underviseren skal sikre, at de elever, der arbejder sammen har en tryghed i forhold til hinanden. Hver gruppe får udleveret to stykker papir. På det ene skal de skrive alle de ord for det at have sex, de kan komme i tanke om, på det andet skriver de alle de ord for drenges og pigers kønsorganer, de kan komme i tanke om. De får 5-10 minutter til at brainstorme. Herefter bliver grupperne bedt om: 1. At sætte ring om alle de ord på arkene - som gruppen mener - enten er grænseoverskridende, grimme, provokerende eller negative. Gruppen skal forsøge at nå til enighed ved, at hver elev i gruppen argumenterer for hans eller hendes forståelse af de forskellige ord. 2. At blive enige om, hvilket ord for henholdsvis sex og det mandlige og kvindelige kønsorgan, som gruppen vil foretrække bliver brugt i undervisningen og hvorfor. En person fra gruppen læser på skift alle de ord op, som gruppen har sat ring om. Underviseren samler op ved at tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de ord, grupperne har sat ring om? Var der nogle ord, som I havde forskellige opfattelser af i grupperne? Hvilke? Er der forskel mellem antallet af grimme og grænseoverskridende ord for henholdsvis mandlige og kvindelige kønsorganer? Hvis ja: Hvorfor tror, at I det er sådan? Hvad er det ved de konkrete ord, der TIPS TIL UNDERVISEREN Sproget, der benyttes i undervisningen, har stor betydning for, om alle parter oplever undervisningen som tryg, inkluderende og respektfuld. Et sprog, der overskrider enten underviserens eller elevernes grænser, kan let skabe modstand eller afstand og være begrænsende for læringspotentialet. Som underviser kan man let opleve et dilemma omkring sprogbrugen i undervisningen: Hvem skal bestemme, hvilke ord der benyttes i timerne - underviseren eller eleverne? Denne øvelse er tilrettelagt ud fra det udgangspunkt, at begge parter spiller en væsentlig rolle i undervisningen og derfor skal have indflydelse på sprogbruget. Underviseren har dog et særligt ansvar for at sikre, at elevernes grænser ikke overskrides. Det er en vigtig læreproces, at eleverne bliver opmærksomme på de andres grænser og udviser respekt for disse. Fortsættes på næste side... Uge Sex Grundmateriale klasse 11

12 1.2 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE...Fortsat fra forrige side får dem til opfattes som grænseoverskridende, grimme, provokerende eller negative? I hvilke sammenhænge/situationer/medier bruges disse ord? Hvorfor tror I, at det er sådan? Hvad tænker I om det? Kan der være forskel på, hvilke ord man bruger, alt efter hvem man er sammen med? Hvilken betydning har det for ens opfattelse af sex, hvilket ord man bruger? Hvilken betydning har det for ens opfattelse af kønsorganer, hvilket ord man bruger? Herefter fremlægger grupperne, hvilke ord de har valgt, og som de foretrækker bliver brugt i undervisningen, og hvorfor. Som afslutning aftales det hvilke ord der skal bruges. Hvis nogle i klassen, herunder underviseren, opfatter et ord som grænseoverskridende eller på anden måde ikke har det godt med ordet, skal det ikke bruges. De ord der vælges skal altså være ord som alle, både elever og underviser, har det fint med at bruge TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis man som underviser synes, at øvelsen, som den er skitseret her, kan være for direkte for ens elever, kan man som alternativ tale med klassen i fællesskab om, hvad de selv kalder drengens og pigens kønsorganer og det at gå i seng med hinanden. Underviseren kan supplere med, hvilke ord man helst selv vil bruge i seksualundervisningen, og afslutningsvist herigennem nå frem til nogle ord, som accepteres af både elever og underviser. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Underviseren kan med fordel styre processen mere ved på forhånd at have gjort sig overvejelser over, hvilke ord der vil være mere velegnede til at benytte i klassen end andre. Hvis man først har lagt det ud til klassen demokratisk at beslutte, hvilke ord der kan bruges, kan det virke ødelæggende, hvis undervisere efterfølgende nedlægger veto og beslutter noget andet. Det kan være vigtigt at afklare forståelsen af centrale begreber. Underviseren kan spørge ind til elevernes forståelse af begreberne med henblik på at skabe en fælles forståelse af brugen af dem. Hvis man benytter et almindeligt udtryk som at gå i seng sammen om det at have sex, kan det skabe forvirring, hvis nogle elever for eksempel udelukkende opfatter det som at sove sammen. Uge Sex Grundmateriale klasse 12

13 1.3 HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL MÅL At eleverne oplever, at de har mulighed for at stille de spørgsmål, som de har lyst til. At eleverne sammen kan finde gode svar på de spørgsmål, som deres kammerater har stillet MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-2 timer. Materialer En beholder der kan bruges som en postkasse. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at mens der arbejdes med Uge Sex/seksualundervisning, vil der være en postkasse i klassen, hvor alle kan lægge deres anonyme spørgsmål i. Formålet med postkassen er at sikre, at alle kan få mulighed for at spørge om de ting, de mangler svar på eller er usikre på uden at de skal være bekymrede for, at andre ved, hvad de har spurgt om Alle elever introduceres til arbejdet med de anonyme spørgsmål og postkassen, ved at underviseren fortæller dem: At formålet er, at alle skal have mulighed for at stille sine spørgsmål. At der ikke findes dumme spørgsmål. At man viser respekt for hinanden ved ikke at grine af hinandens spørgsmål. Herefter udleveres et stykke ens papir til alle i klassen, og alle skal skrive et spørgsmål på papiret. Der skal ikke skrives navn på, og eleven skal ikke læse det op. Hvis man ikke ved, hvad man skal skrive, lader man bare som om, man skriver noget, og folder papiret sammen. Alle spørgsmål lægges herefter i postkassen, og eleverne opfordres til at lægge flere spørgsmål i de kommende dage. Inden der arbejdes med spørgsmålene, læser underviseren dem igennem og tjekker eventuelt op på fagligt indhold. Arbejdet med elevernes spørgsmål kan herefter foregå samlet eller fordelt over en længere periode, hvor der tages et par spørgsmål, hver gang man mødes. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Når man arbejder med anonyme spørgsmål, undervises med udgangspunkt i et behov for viden, som er reelt hos eleverne. Dette skaber lydhørhed og engagement, og støtter desuden underviseren i at tilrettelægge niveauet i undervisningen ud fra den konkrete klasse. Når anonyme spørgsmål bruges som foreslået her i øvelsen, er det ikke meningen at underviseren skal være den, der svarer på alle spørgsmålene, og eleverne dem, der lytter. Der, hvor svaret kræver en relevant faglig viden, som underviseren har, skal man selvfølgelig svare, men mange af elevernes spørgsmål kan de i virkeligheden bedre selv svare på, fordi det handler om deres egne liv (f.eks. hvordan man får en kæreste, hvordan man ved, om man er forelsket osv.). Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan eventuelt afgrænses inden for et emne, for eksempel prævention og sexsygdomme eller seksualitet og sex, der passer til det forløb, der arbejdes med. Uge Sex Grundmateriale klasse 13

14 1.3 HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL Fortsat fra forrige side Spørgsmålene gennemgås således: Spørgsmålet læses højt for klassen. Underviseren spørger eleverne, om de har et bud på et svar, og sammen søger elever og undervisere at finde frem til det/de rigtige svar. Afhængigt af spørgsmålets karakter kan underviseren vælge at udvide spørgsmålet ved for eksempel at stille supplerende spørgsmål til eleverne om det samme emne. Herefter læser underviseren et nyt spørgsmål op og gennemgår det ud fra den samme struktur. Dette fortsætter, indtil alle spørgsmål er gennemgået. Der kan være spørgsmål, man som underviser umiddelbart ikke føler sig fagligt klædt på til at svare på. I disse tilfælde kan man lade eleverne selv undersøge svaret via nettet, bøger eller andre materialer. Det kan være en anledning til at arbejde med informationssøgning på nettet, og hvordan man forholder sig kritisk til de informationer, man finder. Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan suppleres med en introduktion til Sex & Samfunds anonyme rådgivning, Sexlinen for Unge ( hvor eleverne senere hen kan læse andres spørgsmål og selv skrive ind. Andre relevante fora på nettet rettet til målgruppen, kan eventuelt også vises. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Nogle elever kan direkte eller indirekte komme til at afsløre, at det er dem, der har stillet et spørgsmål. Dette kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, hvorfor underviseren med fordel på forhånd kan tale med eleverne om, hvordan man skal forholde sig, når ens egne spørgsmål læses op og diskuteres. Uge Sex Grundmateriale klasse 14

15 1.4 HVEM ER VI? ICEBREAKER MÅL At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 20 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der fortæller noget om personen selv: Noget man kan lide, noget om ens familie, ens fritid eller lignende. Eksempler kan være: Jeg kan godt lide at rejse, Jeg bor i lejlighed eller Jeg er vild med at spille fodbold. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man ét skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre, træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger en ny person noget om sig selv og således fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt. I runde to behøver det, man siger, ikke at være sandt man må altså godt lyve! Når man siger sit udsagn, bliver man stående på sin plads i cirklen, mens de andre overvejer, om de tror på udsagnet eller ej. Hvis de tror på det, vender de tommelfingeren opad, hvis ikke vender de den nedad. Den, der har sagt udsagnet, svarer ved selv at vende sin tommel op/ned. Ellers forløber runden som første runde. TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvad tror I, formålet er med at lave øvelsen? Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen? Uge Sex Grundmateriale klasse 15

16 1.5 LIVSHISTORIER ICEBREAKER MÅL At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. At eleverne lærer noget nyt om hinanden. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 15 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Alle eleverne skal op at stå og underviseren sørger for, at eleverne går sammen i grupper med to personer. Der kan være en enkelt gruppe med tre elever, for at få det til at gå op. Eleverne skal helst stå sammen med én, de ikke er normalt er meget sammen med. Nu fortæller underviseren, at de hver får ét minut til at fortælle deres livshistorie. De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden person skal lytte og må ikke afbryde, men må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med tiden, og efter et minut bytter eleverne, så den anden kommer til at fortælle. Herefter samles deltagerne i en cirkel, hvor de står ved siden af deres makker. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal have en runde, hvor alle fortæller, hvad de lige har hørt. Men i stedet en runde, hvor man fortæller noget positivt, man fik ud af at tale med sin makker. Det kan for eksempel være noget nyt, man lærte om personen, noget spændende, som personen havde oplevet eller noget positivt om, hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål eller lignede). Når man fortæller, hvad man synes, der var positivt, skal man helst gøre det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller underviseren. Underviseren leder runden og sikrer, at alle elever kommer til orde på skift. Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? Hvordan var det at høre noget positivt om sig selv? Hvordan var det at sige noget positivt om ens makker? Hvad tror I er formålet med at lave øvelsen? Synes I, at vi i vores klasse er gode til at sige positive ting til hinanden eller er det noget, vi kan blive bedre til? Hvordan? TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at underviseren sikrer trygge rammer for eleverne. Alle elever skal opleve, at det er positivt at tale med en makker og høre noget om sig selv i den opsamlende runde. Hvis man som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige positive ting, bør man overveje, om det er en god idé at bruge øvelsen. Uge Sex Grundmateriale klasse 16

17 EMNE 2: UNGE OG SEKSUALITET Selvom de fleste unge i klasse har haft et stykke tid til at vænne sig til at være i puberteten, er identitets- og afsøgningsprocessen, der hører med til at være ung, stadig i fuld gang. Det gælder ikke mindst på det seksuelle og følelsesmæssige område. I denne proces afprøver de unge mange forskellige seksuelle tanker, fantasier og oplevelser og udforsker deres køn og seksualitet. Dette er helt almindeligt og hører med til at finde ud af, hvem de er, og hvad de har lyst til og ikke lyst til. Emnet om unge og seksualitet sætter fokus på, at man kan være seksuel på mange forskellige måder og tænde på mennesker, køn og situationer, som man måske ikke havde regnet med. For nogle unge er det en positiv og spændende proces, mens andre unge bliver flove og kede af deres seksualitet, lyster og fantasier. Og andre unge igen har svært ved overhovedet at forholde sig til at have en seksualitet. Øvelserne forsøger at rumme hele spektret ved en generel positiv tilgang til sex og seksualitet samt ved løbende at sætte fokus på de forskellige problemstillinger og usikkerheder, som mange unge oplever. Formålet med dette emne er således, at de unge bliver opmærksomme på deres egen seksualitet og får en større indsigt i deres eget og andres forhold til sex og seksualitet, uanset deres seksuelle lyster. Øvelserne træner de unges kompetencer i at udvikle visioner for deres egen og andres seksuelle sundhed samt til at tage stilling og handle på forhold vedrørende deres egen og andres seksualitet. I øvelserne er der eksempler, dilemmaer og cases med hetero- og biseksuelle unge. Når seksualiteten ikke specifikt er nævnt i øvelsen, kan det være en væsentlig pointe, ikke at italesætte den, da mainstreamingen kan være med til positivt at almindeliggøre og ligestille alle former for seksualitet. TRINMÅL Når du bruger øvelserne under dette emne, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet. Forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet. Diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver. SEXFORDIG.DK Brug også hjemmesiden når du underviser om unge og seksualitet. På siden kan eleverne for eksempel lave en quiz om unge og sex, og de kan finde ordforklaringer i Sexikon. De kan også spille dilemmaspillet Udfordringen og følge eller deltage i debatten med andre unge. er specielt udviklet til brug i seksualundervisningen på klassetrin. LGBT og homofobi Når klassen taler om forskellige seksualiteter, kan du risikere, at nogle elever taler diskriminerende og ekskluderende om for eksempel homoseksuelle, biseksuelle- eller transkønnede. Inden I går i gang med emnet, er det derfor vigtigt at aftale, hvordan I sikrer at ingen bliver udstillet eller nedgjort på baggrund af blandt andet seksualitet.. Du kan for eksempel sige, at alle har lige meget ret til den seksualitet og kønsidentitet de ønsker,og derfor er det ikke ok for nogen at nedgøre andre. Det er en vigtig pointe, at man ikke kan se folks seksualitet eller kønsidentitet, som man for eksempel kan se folks etnicitet eller visse former for handikap, og derfor er det nemt at komme til at betragte alle som heteroseksuelle. Men det er ikke alle elever der er heteroseksuelle. Der er sandsynligvis er elever i klassen der definerer sig som homo- eller biseksuelle, og endnu flere der overvejer deres seksualitet eller kønsidentitet. Ligesom der sandsynligvis er elever, der har venner eller familie der er LGBT-personer (lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet). Og de bliver alle ramt af homo- og transfobiske udsagn. Uge Sex Grundmateriale klasse 17

18 2. UNGE OG SEKSUALITET FILM OG BILLEDER På er der en række tegninger samt film og animationsfilm der er udviklet til seksualundervisning på specialområdet. Temaet for disse er blandt andet normer for køn og seksualitet og de er ligeledes velegnet til seksualundervisning i ordinære klasser. OM UNGE OG SEKSUALITET De fleste unge ser porno første gang, når de er i alderen år 92 % af alle unge har set porno én eller flere gange, heraf 99 % af drengene og 86 % af pigerne Flere drenge end piger synes, det er okay at se porno på nettet, i blade eller på film Debutalderen i Danmark er 16 år. Dette tal har ikke ændret sig væsentligt i mange år De fleste unge passer godt på sig selv og er veloplyste om sex og seksualitet. Flertallet har forstået budskaberne om sikker sex (prævention, seksuelt overførte sygdomme og graviditet), men handler ikke nødvendigvis altid herefter Relativt flere unge fyre end piger har prøvet at tage betaling for sex Nogle unge er intolerante over for andre seksualiteter end heteroseksualitet. Ung undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at det er en god idé at lade emnet indgå med større vægt i seksualundervisningen for at skabe større inklusion og mangfoldighed Unge der er sammen med mennesker af deres eget køn oplever ofte fordomme, diskrimination og i værste fald vold (såkaldte hadforbrydelser) Kilder: Nordisk Institutt for Kvinne- og Kjønnsforsking (2006): Unge, køn og pornografi i Norden og Sundhedsstyrelsen (2007): Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Uge Sex Grundmateriale klasse 18

19 2.1 MAN MÅ GERNE KYSSE MED ANDRE FRA STOL TIL STOL MÅL At eleverne kan tage stilling og argumentere for egne synspunkter. At eleverne kan anerkende og reflektere over andres synspunkter. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Underviseren begynder med at introducere klassen til arbejdsformen. Dette er særlig vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med denne øvelsestype før. Eleverne skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er uenige i udsagnet, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige. Man må ikke gå tilbage til den stol, man kommer fra. Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. Efter alle udsagn er læst højt, spørger underviseren: "Var der nogle udsagn, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende?". Med dette spørgsmål tages fat i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og det er netop den, det er særlig interessant at tale med dem om. Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges ud fra, hvad de selv bringer frem. Underviseren spørger ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt: Hvorfor tror du, at du var i tvivl her?, Kan du fortælle lidt mere om det? og så videre. TIPS TIL UNDERVISEREN I nogle klasser giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod som de andre. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som underviser kan man vælge at tage fat i dette ved at tilføje udsagnet: "Det kan være svært at mene noget andet end andre". Det er væsentligt, at eleverne ikke presses til at deltage i den efterfølgende samtale om udsagnene. Det er helt okay kun at lytte til, hvad de andre siger. I en danskfaglig sammenhæng kan øvelsen følges op med en skriftlig opgave, hvor eleverne skriver essays over titlen: Man må gerne kysse med andre eller?. Med sin korte, personlige og reflekterende stil er essayet godt til at overveje og gøre rede for egne tanker og synspunkter om unge og seksualitet. Fortsættes på næste side Uge Sex Grundmateriale klasse 19

20 2.1 MAN MÅ GERNE KYSSE MED ANDRE. FRA STOL TIL STOL Fortsat fra forrige side Udsagn til øvelsen: I dag er det (mandag, tirsdag, et dejligt vejr el.lign.). Når man er vilde med hinanden, skal man kysse. Når man er vilde med hinanden, skal man være kærester. Når man er vilde med hinanden, skal man have sex. Man må gerne flirte med andre, selv om man har en kæreste. Man må gerne kysse med andre, selv om man har en kæreste. Det er ok at kysse med en, som man ikke er kæreste med. Det er ok at have sex med en, som man ikke er kæreste med. De fleste unge er forelskede, første gang de har sex. De fleste unge har lyst til sex, første gang de har sex. De fleste unge har sex første gang, fordi de tror, at deres venner har prøvet det. Mange unge har prøvet at have sex, selv om de ikke havde lyst. Mange har prøvet at onanere, inden de går i seng med en anden første gang. Mange unge har ikke lyst til sex. Mange unge er i tvivl om, hvilket køn de tænder på. Mange unge tænder på begge køn. Nogle piger føler sig mere som drenge. Nogle drenge føler sig mere som piger. Det er ok at tage imod betaling for et kys. Det er ok at tage mod betaling for sex. Mange unge ser porno tit. Der er forskel på, hvor meget drenge ser porno. Der er forskel på, hvor meget piger ser porno. Mange unge synes, at det er ok at se porno. Mange voksne synes, at unge ikke skal se porno. Mange unge er flove over deres seksuelle fantasier. Det er almindeligt at have seksuelle fantasier. Vigtige pointer til udsagnene Udsagnene rejser mange spørgsmål omkring normer for sex, køn og seksualitet, og det er en god idé at følge op på øvelsen med at udfordre elevernes synspunkter. Dette kan for eksempel gøres med opfølgende spørgsmål som: Er det mest vigtigt at det er dejligt at kysse/have sex, eller at man er kærester, når man gør det? Hvad kan der være af fordele og ulemper ved at have en kæreste/ikke at have en kæreste? Ved at have flere kærester? Porno? Åbent/lukket parforhold? At tage betaling for sex? Tror I det er nemt eller svært i vores samfund, ikke at have lyst til sex eller ikke at have lyst til at have en kæreste? I kan tale om, at man bestemmer selv, men at det kan være svært fordi normerne er så stærke. Hvordan er drenge og pigers handlemuligheder i forhold til sex og seksualitet forskellige? Hvilke historiske eksempler er der på forskellige muligheder og begrænsninger? Hvordan kan man ligestille det mere? Hvad kan det have af konsekvenser ikke at passe ind i drengekønnet og pigekønnet? Hvordan kan man skabe bedre muligheder for at få lov at være det køn, man har lyst til? Du kan f.eks. fortælle at man i Nepal for opererer med tre køn: kvinde, mand og transkøn. Kunne man forestille sig det samme i Danmark? TIPS TIL UNDERVISEREN Ønsker man at arbejde med øvelsen i kristendom, kan den virke som en introduktion til elevernes egen undersøgelse af, hvilke ligheder og forskelle der er mellem forskellige religioners syn på seksualitet. Find tekster og film om emnet på og på ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV For at øvelsen skal give mening, er det vigtigt at forsøge at sikre, at eleverne kun rejser sig, hvis de er enige i et udsagn og ikke for eksempel for at komme til at sidde på en bestemt stol (for eksempel sin egen) eller ved siden af en bestemt person. Dette kan for eksempel imødekommes ved at anvende nogle ens stole, eventuelt hentet ind fra et andet lokale. Underviseren kan selv finde på andre spørgsmål, der er særligt velegnede til eleverne. Underviseren kan tage en snak med eleverne efter hvert udsagn, hvis man vurderer, at eleverne bedst kan tage stilling til én ting ad gangen og bedre huske udsagnet, hvis man taler om det med det samme. Uge Sex Grundmateriale klasse 20

21 2.2 NÅR MAN ER I TVIVL OM SIN SEKSUALITET DE FIRE HJØRNER MÅL At eleverne kan træffe kompetente og oplyste valg i forhold til egen og andres seksualitet. At eleverne kan reflektere over, at der er flere handlemuligheder og kan formulere fordele og ulemper ved disse handlemuligheder. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 15 minutter pr. dilemma. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Underviseren begynder med at introducere klassen til arbejdsformen. Dette er særlig vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med denne øvelsestype før. Eleverne skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Underviseren præsenterer eleverne for et dilemmafyldt spørgsmål samt fire mulige svar, som de skal tage stilling til. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en svarmulighed. Underviseren stiller sig i det konkrete hjørne, når man læser svaret op. Herefter stiller eleverne sig i det hjørne, som de synes, beskriver den bedste svarmulighed. Hjørnet Andre muligheder er for de elever, der ikke synes, at nogle af de tre andre svar er gode, men selv har forslag til noget andet, man kunne gøre. Når alle har placeret sig ved et hjørne, skal eleverne i hvert hjørne tale sammen i mindre grupper på to-tre personer. Gruppen skal blive enige om, hvilke fordele og ulemper, der er ved at vælge dette svar. Herefter interviewer underviseren de forskellige grupper om deres overvejelser. Ingen grupper skal tvinges til at sige noget - det er ok at melde "pas". Når alle grupper er hørt, kan underviseren spørge, om der er nogle af eleverne, der har skiftet mening, efter de har hørt de andres svar. Hvis der er det, gives de lov til at flytte sig til et andet hjørne og eventuelt fortælle, hvad der fik dem til at ændre mening. Herefter kan øvelsen fortsætte med ét eller flere af de andre dilemmaer. TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis et hjørne står helt tomt, så lad eleverne diskutere, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige i hjørnerne, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de elever, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af hjørnerne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. Øvelsen kan også gennemføres således, at eleverne ikke skal tage personligt stilling, men i stedet tildeles et tilfældigt hjørne og standpunkt, som de skal argumentere ud fra. I denne variation går øvelsen ikke så tæt på eleverne, hvilket kan være hensigtsmæssigt i nogle klasser. Fortsættes på næste side Uge Sex Grundmateriale klasse 21