Dine rettigheder til social sikring. i Luxembourg

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Luxembourg

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 7 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 7 Hvad dækker ordningen?... 7 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 8 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 9 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...11 Hvornår har du ret til barselsydelser?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...12 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...13 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...14 Hvornår har du ret til aldersydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...14 Kapitel VII: Efterladteydelser...15 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...15 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...16 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...16 Hvad dækker ordningen?...16 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...18 Kapitel IX: Familieydelser...19 Hvornår har du ret til familieydelser?...19 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til familieydelser?...21 Kapitel X: Arbejdsløshed...22 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...22 Hvad dækker ordningen?...23 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...23 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...25 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...25 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...26 Kapitel XII: Langtidspleje...27 Hvornår har du ret til langtidspleje?...27 Hvad dækker ordningen?...27 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...28 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...29 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Der tilkendes følgende ydelser efter den sociale sikringsordning i Luxembourg: ydelser ved sygdom, barsel og langtidspleje arbejdsskadeydelser ydelser ved invaliditet alders- og efterladteydelser arbejdsløshedsydelser efterlønsydelser familieydelser. Registrering Hvis du er lønmodtager, skal din arbejdsgiver sørge for, at du bliver optaget i den sociale sikring, hvilket sker senest otte dage efter din ansættelse i Luxembourg. Du behøver ikke selv at gøre noget. Er du selvstændig erhvervsdrivende, skal du selv tilmelde dig på det fælles socialsikringscenter (Centre commun de la sécurité sociale). Klager Hvis du ikke er enig i den afgørelse, som en institution har truffet, kan du indgive klage inden for 40 dage efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen, til institutionens styrende organ. Er du stadig ikke tilfreds med den endelige afgørelse, kan du inden for 40 dage indgive klage til voldgiftsrådet for socialsikringen (Conseil arbitral de la sécurité sociale). Voldgiftsrådets afgørelse kan ankes til det høje råd for socialsikringen (Conseil supérieur de la sécurité sociale) inden for samme frist efter modtagelsen af meddelelsen om voldgiftsrådets afgørelse. Hvis der er tale om arbejdsløshedsunderstøttelse, skal du inden for 40 dage efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen, indsende din klage anbefalet til et særligt udvalg under arbejdsministeriet (Ministère du Travail et de l'emploi). Der kan inden for samme frist klages over udvalgets afgørelse til voldgiftsrådet, og rådets afgørelse kan ankes til det høje råd for socialforsikringen (Conseil supérieur de la sécurité sociale). Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Socialsikringssystemet i Luxembourg er delt i syv grene. Der findes i øjeblikket ca. 10 socialsikringsinstitutioner i offentligt regi. De er økonomisk uafhængige og forvaltes af arbejdsmarkedsparterne. Der er en ligelig repræsentation af arbejdsgivere og arbejdstagere, og forskellige grupper af selvstændige erhvervsdrivende er også repræsenteret. Det lovpligtige tilsyn med institutionerne varetages af generalinspektoratet for social sikring (Inspection générale de la sécurité sociale), og den hierarkiske kontrol foretages af ressortministeren. Juli

5 På sygesikringsområdet er den nationale sygekasse (Caisse nationale de santé) ansvarlig for alle ansatte i den private sektor. I den offentlige sektor findes der fortsat tre sygekasser: sygekassen for statslige tjenestemænd og funktionærer (Caisse de maladie des fonctionnaires et employés publics) sygekassen for kommunale tjenestemænd og funktionærer (Caisse de maladie des fonctionnaires et employés communaux) sygekassen for ansatte ved statsbanerne (CFL) (Entraide médicale des chemins de fer luxembourgeois). Den nationale sygekasse er også ansvarlig for ydelser ved langtidspleje. Det tværfaglige ekspertudvalg (Cellule d'évaluation et d'orientation) vurderer behovet og afgør, i hvilket omfang (hvor længe) de nødvendige ydelser skal stilles til rådighed for den pågældende. Den gensidige forsikringskasse (Mutualité des Employeurs) gør det muligt for arbejdsgiverne at forsikre sig mod risikoen for, at de skal fortsætte med at udbetale løn til ansatte, der bliver syge. Der findes én bidragspligtig pensionsordning, som forvaltes af den nationale pensionskasse (Caisse Nationale d'assurance Pension). Pensionsforsikringens økonomiske midler administreres af en kompensationskasse (Fonds de compensation). Arbejdsulykker og erhvervssygdomme hører under en enkelt institution, nemlig ulykkesforsikringsforbundet (Association d'assurance accident). I forbindelse med familieydelser findes der også kun én ansvarlig institution: centralkassen for familieydelser (Caisse nationale des prestations familiales). Arbejdsløshedsydelserne og arbejdsløshedspolitikken styres af Arbejdsudviklingsdirektoratet arbejdsudviklingsdirektoratet). Det fælles socialsikringscenter (Centre commun de la sécurité sociale) er ansvarligt for medlemskab og modtagelse af bidrag fra alle grene af den sociale sikring. Kontrolrådet for socialsikringen (Contrôle medical de la sécurité sociale) træffer beslutninger og foretager vurderinger for andre institutioner på det medicinske område. Den nationale solidaritetsfond (Fonds national de solidarité) og de sociale myndigheder (offices sociaux) på lokalt plan er ansvarlige for den sociale bistand. Hertil kommer en række særlige domstole, der træffer afgørelse i tvister om social sikring, nemlig voldgiftsrådet for socialsikringen (Conseil arbitral de la sécurité sociale) og det høje råd for socialsikringen (Conseil supérieur de la sécurité sociale). Finansiering Du skal indbetale bidrag til syge- og barselsforsikringen, langtidsplejeforsikringen og pensionsforsikringen (alderdoms-, invalide- og efterladteforsikringen). Bidraget udgør en vis procentdel af din løn. Du betaler selv den ene halvdel af bidraget, og din Juli

6 arbejdsgiver betaler den anden halvdel. Bidraget til langtidsplejeforsikringen fastsættes desuden i forhold til din formue. Du skal selv betale hele bidraget. Der skal ikke indbetales bidrag til arbejdsskadeforsikring, familieydelser og arbejdsløshedsforsikring. Juli

7 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Du har ret til sygehjælp, hvis du er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, eller hvis du er lærling modtager dagpenge som led i en syge-, barsels- eller ulykkesforsikring er arbejdsløs og modtager arbejdsløshedsunderstøttelse oppebærer alders-, invalide- eller efterladtepension oppebærer arbejdsskadepension deltager i volontørarbejde for unge er handicappet og arbejder på et beskyttet værksted eller modtager ydelser til svært handicappede eller er familiemedlem til en forsikret, der har fast bopæl i Luxembourg (ægtefælle, registreret partner, mindreårigt barn eller voksent barn indtil 30 år, hvis indkomst ikke overstiger en vis grænse). Mindreårige børn, der ikke er forsikret som familiemedlemmer, er også omfattet. Krav Der er ingen karenstid for sygehjælp. Hvad dækker ordningen? Du har ret til følgende naturalydelser: læge- og tandlægebehandling paramedicinsk behandling (der varetages af sygeplejersker, fysioterapeuter mv.) laboratorieundersøgelser tandproteser, ortopædiske proteser o.a. medicin briller, kontaktlinser mv. medicinsk udstyr og forskellige produkter sygehusbehandling kur- og rekonvalescensophold genoptræning og rehabilitering godtgørelse af rejse- og transportudgifter i forbindelse med disse behandlinger. Du kan få tilkendt disse ydelser, så snart sygdommen begynder, og uden tidsbegrænsning, forudsat at du er forsikret. Hvis du ophører med at være forsikret, kan du fortsat modtage ydelserne i den pågældende måned og 3 måneder derefter, forudsat at du har været forsikret uafbrudt i 6 måneder umiddelbart forud for forsikringens ophør. Retten til pleje opretholdes i 6 måneder for sygdomstilfælde, hvor du allerede er i behandling. Juli

8 Hvordan får du adgang til sygehjælp? Du kan frit vælge, hvor du vil lade dig behandle (læge, sygehus mv.). Ved konsultation og sygebesøg i hjemmet skal du forevise det forsikringskort, du fik udleveret, da du blev optaget i forsikringen. For visse ydelsers vedkommende skal du have forhåndstilladelse fra din sygekasse, der ofte retter sig efter kontrolrådet (Contrôle médical de la sécurité sociale). Udbetaling af ydelser Du skal som regel selv betale for sygebehandlingen, hvorefter du henvender dig til sygekassen for at få refunderet udgifterne. Beløbet fratrækkes det beløb, du eventuelt selv skal betale. Udgifter til indlæggelse på sygehus, kirurgiske indgreb, lægemidler og laboratorieundersøgelser betales dog direkte af sygekasserne til de pågældende praktiserende læger, apoteker og institutioner. For disse ydelser skal du kun betale det beløb, der ikke afholdes af sygekassen. Ydelserne refunderes som hovedregel fuldt ud efter den takst, der er fastsat ved overenskomst mellem den nationale sygekasse og behandlerne (læger, sygeplejersker, sygehuse mv.). I visse tilfælde skal du imidlertid selv betale en del af udgifterne. Du skal således selv betale 20 % af honoraret for sygebesøg i hjemmet og 12 % af honoraret for konsultationer. Du får refunderet op til 80 % af dine udgifter til medicin, medmindre der er tale om medicin, som ordineres til behandling af en langvarig sygdom eller i forbindelse med behandling på et sygehus. I sidstnævnte tilfælde får du refunderet alle udgifter. Visse ikke-livsnødvendige lægemidler ("komfortmedicin") refunderes dog kun med 40 %. Hvis du bliver indlagt på et sygehus, skal du selv betale et bidrag på 20,42 EUR pr. dag i de første 30 dage, børn under 18 år er undtaget for betaling. Der gøres opmærksom på, at udgifter til lægebehandling, som ikke anses for nødvendig, ikke refunderes. Sygekassen refunderer således kun 2 lægekonsultationer eller sygebesøg i hjemmet inden for et tidsrum af 7 dage, medmindre du har fået tilladelse fra sygekassen. Ved indlæggelse på enestue på hospital og lægekonsultation efter aftale skal du selv betale de ekstraudgifter, der er forbundet med det. Juli

9 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Se også afsnittet om sygehjælp. Krav Man behøver ikke at have været forsikret i en vis periode for at få ret til ydelser ved sygdom. Hvad dækker ordningen? I tilfælde af uarbejdsdygtighed fortsætter din arbejdsgiver med at betale din løn indtil udgangen af den måned, hvor du har været uarbejdsdygtig i 77 dage (gennemsnitligt 13 uger). Derefter udbetaler den nationale sygekasse (Caisse nationale de santé) sygedagpenge (indemnités pécuniaires de maladie) svarende til din løn i højst 52 uger inden for en referenceperiode på 104 uger. Du skal dog fremlægge en lægeerklæring fra den læge, der behandler dig, inden for 10 uger, efter at du er blevet uarbejdsdygtig, og kontrolrådet for socialsikringen (Contrôle médical de la sécurité sociale) skal godkende, at der fortsat udbetales dagpenge. Du kan muligvis også få udbetalt den nedenfor beskrevne revalideringsydelse. Begravelseshjælp Hvis arbejdstageren eller et familiemedlem dør, udbetaler den kompetente sygekasse et fast beløb i begravelseshjælp (indemnité funéraire forfaitaire) til den person, der har afholdt begravelsesudgifterne, når den pågældende fremlægger regningerne og dødsattesten. For børn under 6 år udbetales halvdelen af begravelseshjælpen og for dødfødte børn en femtedel. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Udbetaling af ydelser Når lønudbetalingen ophører, udbetales dagpengene på månedlig basis direkte af den nationale sygekasse (Caisse nationale de santé). Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, får du først sygedagpenge fra og med den første dag i den måned, der følger efter den måned, hvor du har været uarbejdsdygtig i 77 dage. Formaliteter Hvis du kun er uarbejdsdygtig i en eller to dage, kræves der ingen lægeerklæring, men du skal underrette din arbejdsgiver med det samme, hvis du bliver syg. Der findes en særlig blanket til oplysning af, at du er blevet uarbejdsdygtig. Blanketten består af tre sider. Senest på uarbejdsdygtighedens tredje dag skal du sende side 1 til sygekassen. Side 2 er beregnet til din arbejdsgiver. Hvis du Juli

10 fremsender erklæringen senere, har du først ret til sygedagpenge fra og med den dag, hvor du har afleveret erklæringen om, at du er uarbejdsdygtig. Du skal møde op til de lægeundersøgelser, som sygekassens læge indkalder dig til. Hvis du udebliver, får du ikke længere udbetalt dagpenge. Du har ret til 2 fridage om året pr. barn under 15 år, så du kan passe det, når det er sygt. Du kan også ansøge om plejeorlov, hvis et familiemedlem eller din registrerede partner er uhelbredeligt syg. Du skal underrette din arbejdsgiver om fraværet den samme dag og forelægge en lægeerklæring om, at dit barn er sygt, eller om nødvendigheden af, at du passer den døende. Du har ret til dagpenge svarende til dem, der udbetales ved uarbejdsdygtighed. Revalideringsforanstaltninger Er du uarbejdsdygtig i længere tid, vil du blive indkaldt til en undersøgelse af kontrolrådet for socialsikringen (Contrôle medical de la sécurité sociale), der afgør, om sygeorloven skal forlænges, eller om du skal genoptage dit arbejde. Hvis du erklæres invalid, får du tilkendt invalidepension, men din sag kan også blive forelagt for en bedriftslæge, der undersøger, om det kun er dit sidste arbejde, du ikke kan klare. Er det tilfældet, tages der skridt til at få dig i arbejde igen, enten internt i virksomheden, ved at du tilbydes en anden stilling, der svarer til dine evner, eller på arbejdsmarkedet, ved at du meldes arbejdsløs og tildeles arbejdsløshedsunderstøttelse. Du vil i begge tilfælde have ret til en godtgørelse, som svarer til forskellen mellem den tidligere og den nuværende løn, men som ikke kan overstige et vist beløb. Hvis du ikke længere har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse og ikke har fundet et arbejde, tildeles du midlertidig kontanthjælp svarende til invalidepension. Du skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Juli

11 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Hvis du er kvinde, har du ret til barselsdagpenge, når du har været forsikret i mindst seks måneder i løbet af året forud for barselsorloven. Hvad dækker ordningen? Udgifter i forbindelse med fødsel, læge- og jordemoderhjælp, ophold på sygehus og medicin dækkes i overensstemmelse med de regler, der gælder for sygdom. Udgifter til spædbørnskost dækkes med et engangsbeløb. Der udbetales barselsdagpenge til kvinder, som er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, i en periode på 16 uger fordelt på 8 uger før og 8 uger efter fødslen, forudsat at de har været lovpligtigt forsikret i mindst 6 måneder i de sidste 12 måneder forud for starten på barslen. Dagpengene udbetales også, hvis kvinden før eller efter fødslen fritages fra arbejdet, fordi det medfører en sundhedsrisiko. Dagpengene svarer til den løn, du ville have fået, hvis du var fortsat med at arbejde. Der udbetales ikke barselsdagpenge, så længe din arbejdsgiver fortsætter med at udbetale dig løn. Ved adoption af et barn udbetales der endvidere dagpenge til moderen eller faderen afhængig af, hvem der holder adoptionsorlov. Hvordan får du adgang til barselsydelser? For at få udbetalt barselsdagpenge i otte uger inden nedkomsten skal du aflevere en lægeerklæring til sygekassen, hvorpå den forventede fødselsdato er anført. Juli

12 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Hvem dækker ordningen? Du er omfattet af invalideforsikringsordningen, hvis du er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, eller hvis du er lærling modtager dagpenge i forbindelse med sygdom, barsel, en erhvervsulykke eller en erhvervssygdom modtager arbejdsløshedsunderstøttelse deltager i volontørarbejde for unge har forældreorlov eller er handicappet og arbejder på et beskyttet værksted. Krav For at være berettiget til invalidepension skal du have været forsikret i 12 måneder i løbet af en periode på 3 år før det tidspunkt, hvor du er blevet invalid være erklæret invalid, hvilket betyder, at du er ude af stand til at udføre det erhverv, du senest har udøvet, eller en anden beskæftigelse, der svarer til din arbejdsevne og dine færdigheder. Hvis du er blevet invalid som følge af en ulykke (hvad enten det er en arbejdsulykke eller ej) eller en erhvervssygdom, mens du har været forsikret, har du ret til invalidepension, selvom du ikke har været forsikret i de 12 måneder, der normalt kræves. Hvad dækker ordningen? Invalidepensionen består af et grundbeløb (montant fixe), der optjenes med 1/40 for hvert år, man er forsikret, dog ikke over 40 år, og et variabelt tillæg (complément proportionnel), der udgør 1,85 % af den opgivne løn for hele beskæftigelsesperioden i Luxembourg. Der kan desuden få tilkendt et særligt grundbeløb (montant fixe spécial), som svarer til 1/40 for hvert år mellem den dag, der erhverves ret til pension, og den dag, hvor du fylder 65 år, og et særligt variabelt tillæg (complément proportionnel spécial), der svarer til antallet af år mellem den dag, der erhverves ret til pension, og det fyldte 55. år. Dette tillæg udgør 1,85 % af den gennemsnitlige lønindtægt forud for invaliditetens indtræden. Hvis din invalidepension ikke når op på den personlige minimumspension, der er fastsat ved lov, og du har været forsikret i mindst 20 år, har du krav på et tillæg, som svarer til 1/40 af denne minimumspension for hvert år, du har været forsikret. Juli

13 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Formaliteter For at søge om pension skal du udfylde det særlige ansøgningsskema og sende det til den kompetente institution. Det fremgår af ansøgningsskemaet, hvilke bilag der skal vedlægges. Hvis du bor i en anden medlemsstat, skal du sende ansøgningen til pensionsforsikringsinstitutionen i denne stat. Pensionerne udbetales forud hver måned. Revalideringsforanstaltninger Se afsnittet om kontantydelser ved sygdom. Juli

14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Hvem dækker ordningen? Se afsnittet om invaliditetsydelse. Krav For at være berettiget til alderspension skal du have været forsikret i mindst 120 måneder og være fyldt 65 år. Du kan få tilkendt førtidspension, når du fylder 57 år eller 60 år, hvis en række betingelser vedrørende forsikringens varighed er opfyldt. De forsikringsperioder, du måtte have optjent i andre EU-medlemsstater, medregnes. Har du ikke ret til pension, når du fylder 65 år, får du refunderet de bidrag, du har indbetalt. Hvad dækker ordningen? Alderspensionen består af et grundbeløb (montant fixe), der optjenes med 1/40 for hvert år, man er forsikret, dog ikke over 40 år, og et variabelt tillæg (complément proportionnel), som udgør 1,85 % af den løn, der er opgivet for hele beskæftigelsesperioden i Luxembourg. Hvis du fortsætter med at arbejde, efter at du har fået ret til pension, forhøjes denne sats med 0,01 % for hvert supplerende arbejdsår og aldersår. Hvis din alderspension ikke når op på den personlige minimumspension, der er fastsat ved lov, og du har været forsikret i mindst 20 år, har du krav på et tillæg, der svarer til 1/40 af denne minimumspension for hvert år, du har været forsikret. Alle, der modtager pension den 1. december i det pågældende år, tildeles et nytårstillæg. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Formaliteterne er de samme som for invaliditetsydelser. Juli

15 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Hvem dækker ordningen? Du har ret til ydelser, hvis du er efterlevende enke, enkemand, registreret partner, barn, fraskilt ægtefælle eller tidligere registreret partner til en person, der er omfattet af en pensionsforsikring. Ydelserne udbetales i form af efterladtepension. Krav For at den efterlevende er berettiget til efterladtepension (pension de survie) skal den afdøde have været forsikret i mindst 12 måneder i løbet af de sidste 3 år forud for dødsfaldet. Dette krav gælder ikke, hvis dødsfaldet indtræffer som følge af en ulykke af en eller anden art eller en godkendt erhvervssygdom. De forsikringsperioder, du måtte have optjent i andre medlemsstater, medregnes. Der udbetales ikke efterladtepension til en efterlevende ægtefælle eller registreret partner, som har giftet sig med den forsikrede mindre end 1 år før hans pensionering eller død, eller til en efterlevende ægtefælle eller registreret partner, der har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med en alders- eller invalidepensionist. I så fald er det dog muligt at få tilkendt pension, hvis der foreligger særlige omstændigheder (f.eks. hvis dødsfaldet skyldes en ulykke, eller der er født et barn i ægteskabet eller partnerskabet). Hvad dækker ordningen? Pensionen til den efterlevende ægtefælle eller partner består af det grundbeløb og af det særlige grundbeløb, som den forsikrede havde eller ville have haft ret til, samt 3/4 af det variable tillæg og af det særlige variable tillæg, som den forsikrede havde eller ville have haft ret til. Hvis den efterlevende ægtefælle eller partner indgår et nyt ægteskab eller registreret partnerskab, konverteres pensionen til et engangsbeløb. Børnepensionen består af 1/3 af grundbeløbet og af det særlige grundbeløb, som den forsikrede havde eller ville have haft ret til, samt 1/4 af det variable tillæg og af det særlige variable tillæg, som den forsikrede havde eller ville have haft ret til. Hvis barnet har mistet begge forældre, fordobles børnepensionen. Børnepensionen udbetales, indtil barnet fylder 18 år. Hvis barnet er under uddannelse, udbetales børnepensionen, indtil barnet fylder 27 år. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Formaliteterne er de samme som for invaliditetydelser. Juli

16 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Hvem dækker ordningen? Du er dækket mod risikoen for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, hvis du er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, eller hvis du f.eks. er lærling, ung frivillig eller handicappet og arbejder på et beskyttet værksted. Andre grupper er også dækket, f.eks. skolebørn og studerende, personer, der deltager i godkendte kurser og eksamener, undervisere, tillidsfolk og arbejdsgiverrepræsentanter, personer, der deltager i redningsaktioner eller frivilligt arbejde, foreningsarbejde osv. Definition på arbejdsulykker og erhvervssygdomme Forsikringen dækker egentlige arbejdsulykker og ulykker, der indtræffer under transport, samt erhvervssygdomme. Ved en arbejdsulykke forstås en ulykke, der rammer en forsikret under arbejdet eller skyldes de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Ved ulykke på vej til og fra arbejde forstås en ulykke, som indtræffer på den strækning, der normalt tilbagelægges for at komme til og fra arbejde. En person, der er forsikret efter luxembourgsk lovgivning, og som kommer til skade ved en ulykke på vej til eller fra arbejde uden for Luxembourg, behandles, som om ulykken var indtruffet i Luxembourg. Erhvervssygdomme er opført på en officiel fortegnelse, der kan ses i loven om social sikring (Code de la sécurité sociale) eller på de sociale sikringsinstitutioners websted. Selv om en sygdom ikke er nævnt i denne fortegnelse, kan der alligevel ydes erstatning, hvis det bevises, at den er forårsaget af arbejdet. Hvad dækker ordningen? Naturalydelser Du er berettiget til behandling under sygesikringen og til familieydelser i tilfælde af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Disse ydelser leveres af den nationale sygekasse (Caisse nationale de santé) på vegne af ulykkesforsikringsforbundet (Assocation d assurance accident). Du er endvidere berettiget til erstatning for materielle skader og for skader på proteser samt i en vis udstrækning erstatning for skader på din bil i tilfælde af en ulykke. Juli

17 Kontantydelser Så længe du er uarbejdsdygtig som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, har du ret til at oppebære løn og til en kontantydelse på de samme betingelser, som når du bliver uarbejdsdygtig som følge af sygdom. Når perioden med kontantydelser er udløbet, og indtil skadernes omfang er endelig fastslået, får du udbetalt fuld arbejdsskadepension (rente complète), så længe du er uarbejdsdygtig. Pensionen svarer til den løn, du har indbetalt socialsikringsbidrag af i de sidste 12 måneder, før ulykken skete. Hvis du bliver i stand til at arbejde igen, efter at arbejdsulykken har fundet sted, kan du tilkendes delvis arbejdsskadepension (rente partielle), forudsat at din arbejdsindtægt er faldet med mindst 10 %, din erhvervsevne på konsolideringstidspunktet er nedsat med mindst 10 %, og kontrolrådet for socialsikringen har fastslået, at du ikke er i stand til at genoptage dit seneste arbejde eller klare dine tidligere arbejdsopgaver. Hvis du deltager i rehabiliteringsforanstaltninger, kan du få udbetalt en midlertidig ydelse (rente d'attente) på 85 % af den fulde arbejdsskadepension. Kompensation for ikke-økonomisk skade Hvis du er helt eller delvis ude af stand til at arbejde efter konsolideringen, kan du få tildelt en godtgørelse for fysiologiske skader, der beregnes efter faste takster, og en godtgørelse for psykiske eller synlige men. Efterladteydelser Disse ydelser omfatter: efterladteydelse til den efterlevende ægtefælle eller partner (rente de survie) børnepension (rente d'orphelin) til afdødes børn kompensation for psykiske men. Den efterlevende ægtefælle modtager en ydelse, der svarer til tre fjerdedele af 1,85 % af den årlige arbejdsindtægt, som den afdøde ville have haft i resten af sit arbejdsliv (indtil 65 år). Der tages hensyn til, om døden indtrådte før eller efter, den pågældende fyldte 55 år. Børnepensionen svarer til en fjerdedel af dette beløb. Pensionerne udbetales forud hver måned. De tilpasses automatisk til ændringer i leveomkostningerne og reguleres med jævne mellemrum efter lønudviklingen. Konvertering til engangsbeløb Hvis den efterlevende ægtefælle eller partner indgår nyt ægteskab eller partnerskab, modtager den pågældende automatisk et engangsbeløb (ifølge konverteringsprincippet) i stedet for den løbende pension. Juli

18 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Formaliteter Du skal straks underrette din arbejdsgiver, hvis du kommer ud for en ulykke. Du skal desuden give ulykkesforsikringsforbundet besked om, at du er uarbejdsdygtig, inden for den frist, der også gælder i tilfælde af sygdom. Naturalydelser Disse ydelser tildeles efter de samme regler som for naturalydelser ved sygdom, med den undtagelse, at du ikke skal lægge ud for omkostninger. De udbetales direkte til behandlerne gennem ulykkesforsikringsforbundet. Kontantydelser Disse ydelser udbetales på samme måde som under sygeforsikringen. Juli

19 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Børnetilskud Alle børn, der vokser op i Luxembourg og har deres faste bopæl der, har ret til børnetilskud. Hvis dine børn vokser op i en anden EU-medlemsstat, har du også ret til børnetilskud, forudsat at du har lønnet beskæftigelse i Luxembourg. Børnetilskuddet udbetales som hovedregel, indtil børnene er 18 år. Der udbetales børnetilskud, indtil børnene fylder 27 år, hvis de er under uddannelse eller handicappede. Studerende på videregående uddannelser modtager særlig understøttelse i stedet for børnetilskud. Fødselsydelse Ved barsel har du ret til en fødselsydelse (allocation de naissance), der udbetales i rater som en svangerskabsydelse (allocation prénatale), en egentlig fødselsydelse og en barselsydelse (allocation post-natale). Retten til svangerskabsydelsen er betinget af, at moderen har gennemgået de helbredsundersøgelser, der er fastsat i loven, under svangerskabet. Udbetaling af den egentlige moderskabsydelse er betinget af, at barnet er født i Luxembourg, og at moderen inden for 8 uger efter fødslen gennemgår en helbredsundersøgelse. Barselsydelsen udbetales kun, hvis barnet, inden det fylder 2 år, har gennemgået de 6 helbredsundersøgelser, der er fastsat i loven. Børnepasningstilskud Der udbetales børnepasningstilskud (allocation d'éducation) til enhver, der har bopæl i Luxembourg og faktisk opholder sig der, eller som er statsborger i en af EU's medlemsstater og arbejder i Luxembourg, eller som er familiemedlem til en sådan arbejdstager i sit hjem passer et eller flere børn, som der udbetales børnetilskud for først og fremmest beskæftiger sig med at passe sine børn i hjemmet og ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget eller er erhvervsmæssigt beskæftiget, men sammen med sin ægtefælle ikke har en indtægt, der overstiger et vist beløb (tre gange mindstelønnen ved pasning af et barn, fire gange ved pasning af to børn og fem gange ved pasning af tre børn) nedskærer sin arbejdstid med mindst halvdelen for at passe et eller flere børn; i dette tilfælde ydes der et halvt børnepasningstilskud. Juli

20 Forældreorlovsydelse Enhver, der i sit hjem passer et eller flere børn på under fem år, som der udbetales børnetilskud for, har ret til forældreorlov. Den forælder, der ansøger om forældreorlov, skal holde helt op med at arbejde eller som et minimum halvere sin normale månedlige arbejdstid (forældreorlov på deltid). Er ansøgeren ikke arbejdstager, skal han/hun udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Luxembourg på det tidspunkt, hvor barnet fødes eller adopteres. Hvis ansøgeren er arbejdstager, skal han/hun i mindst et år inden forældreorlovens begyndelse have været beskæftiget i samme virksomhed i Luxembourg (på kontrakt med en månedlig arbejdstid, der mindst svarer til halvdelen af den normale arbejdstid, der anvendes i virksomheden). Hvis begge forældre er erhvervsaktive, har de hver især ret til forældreorlov, men den ene forælder skal tage forældreorloven i forlængelse af barselsorloven. Forældreorloven på deltid kan dog fordeles mellem forældrene for at sikre den fortsatte pasning af barnet. Hvad dækker ordningen? Børnetilskud Der findes tre former for børnetilskud: almindeligt børnetilskud, ekstra børnetilskud og tilskud ved skoleårets begyndelse. Størrelsen af det almindelige børnetilskud afhænger af antallet af børn i husstanden. Der udbetales alderstillæg for børn, der er fyldt hhv. 6 og 12 år. Det tilskud, der udbetales ved skoleårets begyndelse, (allocation de rentrée scolaire) afhænger af barnets alder og antallet af børn i husstanden. Fødselsydelse Fødselsydelsen er på 580,03 EUR pr. del. Børnepasningstilskud Dette tilskud er på 485,01 EUR. Ved deltidsarbejde udbetales halvdelen af tilskuddet. Forældreorlovsydelse Forældreorloven strækker sig over 6 måneder pr. barn. I tilfælde af forældreorlov på deltid forlænges orloven til 12 måneder. Forældreorloven giver ret til en fast ydelse, der udbetales i månedlige rater i hele orlovsperioden. Ydelsen er fritaget for skat og sociale bidrag med undtagelse af bidrag til syge- og plejeforsikring. Staten betaler bidraget til pensionsforsikringen. Juli