Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz"

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Schweiz

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 9 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygehjælp?...10 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...12 Hvornår har du ret til sygedagpenge?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...13 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...14 Hvornår har du ret til barselsydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...15 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...16 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...16 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...19 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...20 Hvornår har du ret til aldersydelser?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...22 Kapitel VII: Efterladteydelser...23 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...23 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...24 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...25 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...25 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...27 Kapitel IX: Familieydelser...28 Hvornår har du ret til familieydelser?...28 Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til familieydelser?...29 Kapitel X: Arbejdsløshed...30 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...30 Hvad dækker ordningen?...30 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...32 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...33 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...33 Hvad dækker ordningen?...33 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...34 Kapitel XII: Langtidspleje...35 Hvornår har du ret til langtidspleje?...35 Hvad dækker ordningen?...36 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...36 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...37 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Socialsikring Den schweiziske sygeforsikring omfatter den lovpligtige plejeforsikring (dækning af udgifter til pleje i tilfælde af sygdom, barsel og subsidiært i tilfælde af ikkeerhvervsrelaterede ulykker) samt den frivillige dagpengeforsikring. Ulykkes- og erhvervssygdomsforsikringen dækker alle former for skader og erhvervssygdomme. Den er obligatorisk for lønmodtagere og frivillig for selvstændige erhvervsdrivende. Personer, der ikke er forsikret mod skader i henhold til loven om ulykkesforsikring, er omfattet af sygeforsikringen, hvad angår sygehjælp. Alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringen indgår i et system, der er baseret på en offentlig pensionsordning (grundlæggende national forsikring), som gælder for hele befolkningen. Hertil kommer en arbejdsmarkedspensionsordning for arbejdstagere, som er obligatorisk for personer, der tilhører en bestemt indtægtsklasse, og frivillig for andre arbejdstagere, hvor valget er op til arbejdsgiveren (arbejdsmarkedsforsikringer). Der findes desuden en frivillig privat opsparingsordning, der understøttes af en række foranstaltninger (individuel forsikring). Hele det schweiziske forsikringssystem er baseret på en "ordning med tre søjler". Familieydelser inden for landbruget er reguleret på forbundsplan. I de andre sektorer er de underlagt den kantonale lovgivning og en national harmoniseringslov. Arbejdstagere skal være omfattet af en arbejdsløshedsforsikring. Social bistand Ansvaret for den sociale bistand, der er det sidste sikkerhedsnet i den sociale beskyttelse, ligger i det store og hele hos kantonerne, men den udbetales af kommunerne. Den sociale bistand er således hovedsageligt baseret på 26 kantonale ordninger, hvilket betyder, at reglerne er meget forskellige. Conférence suisse des institutions d'action sociale (CSIAS, et organ, der består af specialister og sociale myndigheder) har fremsat anbefalinger, som sikrer en vis ensartethed i disse ydelser. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Socialsikring De enkelte grene af socialsikringen administreres af forskellige organer. Sygeforsikringen administreres af godkendte sygekasser og af private forsikringsselskaber, der har tilladelse til at tilbyde sygeforsikringer. Enhver forsikringspligtig person kan frit vælge mellem de godkendte forsikringsgivere, som findes der, hvor den pågældende bor. Forvaltningen af ulykkesforsikringen påhviler den nationale schweiziske ulykkesforsikringskasse (Caisse Nationale Suisse d'assurance en cas d'accidents Juli

5 CNA), som over halvdelen af alle arbejdstagere er medlemmer af gennem offentlige eller private forsikringsselskaber. Alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringen (AHV-AVS/IV-AI, første søjle) forvaltes af kantonale, nationale og arbejdsmarkedsrelaterede forsikringskasser og af en central forsikringskasse. Invalideforsikringen forvaltes endvidere af de kantonale IV-AIkontorer. APG-ordningen (kontantydelser ved barsel) forvaltes af en række alderdoms- og efterladteforsikringsselskaber (AHV-AVS). Kantonerne bestemmer, hvilke organer der skal tage imod og behandle ansøgninger og fastsætte og udbetale tillægsydelser under den første søjle. Der er normalt tale om de kantonale forsikringskasser. Arbejdsmarkedsordningerne vedrørende alderdom, efterladte og invaliditet (anden søjle) forvaltes af de registrerede pensionsselskaber. Under den nationale ordning forvaltes familieydelser af de kantonale forsikringskasser, og under de kantonale ordninger forvaltes de af familieydelseskasser (godkendte faglige eller tværfaglige kasser og kantonale kasser). Arbejdsløshedsforsikringen forvaltes af mange forskellige organer og især af offentlige a-kasser, godkendte private a-kasser, myndigheder, der er udpeget af kantonerne, og visse organer under alderdoms- og efterladteforsikringen (AHV-AVS). Den nationale sundhedsstyrelse (OFSP), der hører under forbundsindenrigsministeriet, fører tilsyn med syge- og ulykkesforsikringen. Den nationale socialsikringsstyrelse (OFAS), der hører under det samme ministerium, fører tilsyn med alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringen, ydelser for tabt arbejdsfortjeneste (APG-ordningen) og familieydelser. Arbejdsløshedsforsikringen er underlagt den nationale økonomistyrelse (seco), der hører under forbundsøkonomiministeriet. Social bistand Se indledning. Finansiering De forskellige grene af socialsikringen finansieres som helhed primært gennem bidrag fra forsikringstagerne og deres arbejdsgivere og sekundært gennem skatteindtægterne. Naturalydelser ved sygdom og barsel For naturalydelser ved sygdom og barsel fastsætter forsikringsgiveren en individuel præmie, der godkendes af tilsynsmyndigheden. Forsikringstagere, der bor i samme region, betaler identiske præmier hos samme forsikringsgiver. Der er mulighed for, at forsikringsgiverne kan graduere forsikringspræmien, hvis omkostningerne varierer afhængigt af kantonerne og regionerne. Der opkræves en lavere præmie for børn (op til 18 år) og unge voksne (op til 25 år). Den gennemsnitlige månedlige præmie for voksne (inkl. ulykkesforsikring) er 382 CHF (318 EUR) i Schweiz. Juli

6 De offentlige myndigheder kan reducere præmien for personer med begrænsede økonomiske midler. Kontantydelser ved sygdom og barsel Præmien for kontantydelser ved sygdom fastsættes af forsikringsgiveren. Der betales samme præmie for samme ydelse, men præmien kan gradueres afhængigt af alderen ved forsikringens påbegyndelse og de enkelte regioner. Ydelser for tabt arbejdsfortjeneste (APG) i forbindelse med barsel samt civil- eller militærtjeneste finansieres af de forsikrede og arbejdsgiverne: i alt 0,5 % af bruttolønnen (arbejdstager og arbejdsgiver bidrager hver med 0,25 %) 0,5 % af bruttoindkomsten for selvstændige erhvervsdrivende. Bidragssatsen reduceres efter en degressiv skala med udgangspunkt i en indkomstgrænse intet loft over bidrag for den erhvervsaktive befolkning. Ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 23 CHF (19 EUR) og CHF (957 EUR) pr. år afhængigt af deres sociale forhold. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Præmier for forsikringer mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme fastsættes i promille ( ) af den forsikrede indtægt og betales af arbejdsgiveren. Virksomhederne er opdelt i præmieklasser og -trin afhængigt af deres karakter og forhold. Klassificeringen tager navnlig hensyn til risikoen for ulykker og til eventuelle forebyggende foranstaltninger. Der er fastsat et loft over den forsikrede indtægt på CHF ( EUR) pr. år. Ikke-erhvervsrelaterede ulykker Præmierne for forsikringer mod ikke-erhvervsrelaterede ulykker fastsættes i promille ( ) af den forsikrede indtægt og betales af arbejdstageren. Der tages forbehold for eventuelle andre overenskomster, der måtte være til fordel for arbejdstagerne. Forsikringstagerne er inddelt i risikoklasser (afhængigt af arbejdspladsen). Loftet over den forsikrede indtægt udgør CHF ( EUR) pr. år. Invaliditet Invalideforsikringen (første søjle, basisordningen) finansieres på følgende måde: i alt 1,4 % af bruttolønnen (arbejdstager og arbejdsgiver bidrager hver med 0,7 %) 1,4 % af bruttoindkomsten for selvstændige erhvervsdrivende. Bidragssatsen reduceres efter en degressiv skala med udgangspunkt i en indkomstgrænse intet loft over bidrag for den erhvervsaktive befolkning. Ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 65 CHF (54 EUR) og CHF (2 705 EUR) pr. år afhængigt af deres sociale forhold. Under basisordningen dækker konføderationen 37,7 % af de årlige udgifter. Fra 2011 til 2017, går endvidere en procentdel af de samlede momsindtægter til invalideforsikringen. Denne procentdel udgør 3,98 % i 2011 og 4,99 % fra 2012 til Juli

7 Handicaptillægget og de ekstraordinære pensioner finansieres udelukkende af konføderationen. Arbejdsmarkedsforsikring (anden søjle, lovbestemt minimum): pensionsinstitutionerne fastsætter selv størrelsen på det bidrag, der er nødvendigt for at dække risikoen for invaliditet. Alderdom og dødsfald Alderdoms- og efterladteforsikringen (første søjle, basisordningen) finansieres på følgende måde: i alt 8,4 % af bruttolønnen (arbejdstager og arbejdsgiver bidrager hver med 4,2 %) 7,8 % af bruttoindkomsten for selvstændige erhvervsdrivende. Bidragssatsen reduceres efter en degressiv skala med udgangspunkt i en indkomstgrænse intet loft over bidrag for den erhvervsaktive befolkning. Ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 387 CHF (322 EUR) og CHF ( EUR) pr. år afhængigt af deres sociale forhold. Under basisordningen dækker konføderationen 19,55 % af de årlige udgifter. 13,33 % af de samlede momsindtægter samt indtæger fra beskatning af spilleetablissementer går til alderdoms- og efterladteforsikringen. Handicaptillægget finansieres udelukkende af konføderationen. Arbejdsmarkedsforsikring (anden søjle, lovbestemt minimum): Bidragene varierer fra 7 til 18 % af den forsikrede løn afhængigt af forsikringstagerens alder (alderstillæg). Den forsikrede løn (koordinerede løn) er den del af den årlige løn, der ligger mellem CHF ( EUR) og CHF ( EUR). Summen af arbejdsgiverens bidrag skal mindst være lig med summen af arbejdstagernes bidrag. Arbejdsløshed Arbejdsløshedsforsikringen finansieres på følgende måde: 2,2 % af bruttolønnen (heraf 1,1 % fra arbejdsgiveren og 1,1 % fra arbejdstageren). Loft: CHF (8 741 EUR) pr. måned. et solidaritetsbidrag på 1 % (heraf 0,5 % fra arbejdsgiveren og 0,5 % fra arbejdstageren) af lønindtægter mellem CHF (8 740 EUR) og CHF ( EUR) pr. måned. selvstændige og ikke-erhvervsaktive er ikke forsikrede. Konføderationen bidrager til omkostningerne til arbejdsformidlingen og de aktive arbejdsmarkesprogrammer med 0,15 % af den samlede bidragspligtige lønsum. Om nødvendigt kan konføderationen bevilge kortfristede lån, alt efter markedsforholdene. Familieydelser Familieydelser under den nationale ordning for landbruget: Ydelser til selvstændige landmænd finansieres af de offentlige myndigheder (konføderationen [ 2 / 3 ] og kantonerne [ 1 / 3 ]), og familieydelser for ansatte i landbruget finansieres af arbejdsgivernes bidrag (2 % af bruttolønnen). Den resterende del dækkes af konføderationen ( 2 / 3 ) og kantonerne ( 1 / 3 ). Juli

8 Kantonale ordninger andre beskæftigede (herunder selvstændige i visse kantoner): arbejdstagerne betaler ikke bidrag (undtagen i kantonen Valais, hvor de bidrager med 0,3 %), og arbejdsgiverne betaler mellem 0,1 og 4 % afhængigt af kantonen og forsikringskassen. Kantonerne finansierer familieydelser til personer, der ikke har lønnet beskæftigelse. Juli

9 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Sygeforsikringen er obligatorisk for alle, der bor i Schweiz. Forsikringen er individuel. Personer, der etablerer sig i Schweiz, er forpligtet til at tegne forsikring inden for tre måneder. Tilmeldingen til sygeforsikringen er ikke arbejdsgiverens ansvar. Myndighederne kan udvide forsikringspligten til at omfatte personer, der ikke har bopæl i Schweiz, og kan desuden fritage visse persongrupper for den lovpligtige forsikring. Hvis der tegnes forsikring rettidigt, gælder forsikringen fra datoen for opholdsmeddelelsen. Hvis forsikringen tegnes senere, gælder forsikringen fra tegningstidspunktet. Den lovpligtige dækning inden for sygeforsikringen er uden forbehold, og der må ikke tages hensyn til en eventuel bestående sygdom. Det er muligt at tegne en supplerende privat forsikring for ydelser, der ikke er dækket af den obligatoriske sygeforsikring. Forsikringsgiverne kan som led i den supplerende forsikring frit vælge, om de ønsker at forsikre de personer, der ansøger herom. De kan fastsætte aldersgrænser og forbeholde sig ret til at undlade at forsikre personer med eksisterende helbredsproblemer. Hvad dækker ordningen? Sygesikringen omfatter naturalydelser i tilfælde af sygdom, barsel og ikkeerhvervsrelaterede ulykker (i tilfælde af at ulykkesforsikringen ikke dækker). Den lovpligtige sygeforsikring dækker udgifter til ydelser i forbindelse med diagnosticering eller behandling af sygdomme og følgevirkninger heraf. Disse ydelser skal være effektive, egnede og økonomisk forsvarlige. Alle udbydere af sygeforsikringer skal i henhold til lovgivningen tilbyde de samme ydelser: undersøgelser og behandling udført ambulant på et sygehus eller i en socialmedicinsk klinik, samt hospitalspleje udført af læger, kiropraktorer eller personer, der tilbyder ydelser efter henvisning fra en læge bidrag til ambulant pleje på baggrund af recept og et konstateret behov for pleje akut og midlertidig pleje, som viser sig nødvendig efter et hospitalsophold, og som er ordineret af en hospitalslæge (i højst 2 uger) analyser, lægemidler, diagnostiske eller terapeutiske midler og apparater efter en læges henvisning eller inden for de grænser, der er fastsat af forbundsrådet efter en kiropraktors henvisning tilskud til udgiften ved lægeordinerede kurbade, revalideringsforanstaltninger udført eller ordineret af en læge, ophold på en almindelig hospitalsafdeling, ophold på en fødeklinik i forbindelse med fødslen tilskud til transportudgifter, der er lægeligt begrundede, og til redningsudgifter, farmaceutiske ydelser (vejledning) i forbindelse med udlevering af ordinerede lægemidler Juli

10 visse forebyggende undersøgelser og forebyggende foranstaltninger, der foretages eller ordineres af en læge tandbehandling, som er begrundet i en alvorlig og uundgåelig sygdom i tyggefunktionen (biddet) eller skyldes en anden alvorlig sygdom eller eftervirkningerne heraf (f.eks. leukæmi og aids) eller er nødvendig for at behandle en alvorlig sygdom eller dens eftervirkninger, og behandling af skader på tyggefunktionen, som er opstået i forbindelse med en ulykke, der ikke er dækket af ulykkesforsikringen. Den lovpligtige ulykkesforsikring for arbejdstagere dækker ikke-erhvervsrelaterede ulykker, såfremt arbejdstageren har lønnet beskæftigelse i mindst otte timer om ugen for samme arbejdsgiver. Selvstændige erhvervsdrivende og ikke-erhvervsaktive er ikke forpligtet til at tegne ulykkesforsikring. De udgifter, der er forbundet med behandling efter ikkeerhvervsrelaterede ulykker og arbejdsulykker, dækkes derfor af sygeforsikringen. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Du kan selv vælge, hvilken læge du ønsker at benytte. Forsikringsgiveren betaler omkostningerne efter den takst, der gælder på det sted, hvor den forsikrede bor eller arbejder, eller i det pågældende område (dog ikke i akutte tilfælde eller ved særlige helbredsmæssige forhold). Forsikringsgiveren kan tilbyde den forsikrede en forsikring, der giver færre valgmuligheder (valg af fast læge, HMO), mod at præmien sættes ned. Medmindre andet er aftalt, betaler den forsikrede for behandlingen og får derefter pengene refunderet hos forsikringsgiveren (garanteret dækning). Forsikringstagerne skal bidrage til betalingen af de ydelser, de modtager. Det obligatoriske bidrag for voksne (dvs. personer på over 18 år) består af et fast beløb pr. år (en patientandel franchise er 300CHF (250 EUR) for en voksen) og et forholdsmæssigt bidrag til de omkostninger, der overstiger patientandelen (10 % af de omkostninger, der overstiger patientandelen). For børn er det kun bidraget til omkostningerne, der opkræves. Det årlige bidrag til omkostningerne udgør højst 700 CHF (583 EUR) for voksne og 350 CHF (291 EUR) for et barn eller 1 000CHF (832 EUR) for flere børn i samme familie. Forsikrede voksne kan vælge en højere patientandel, som giver dem ret til en nedsat præmie, eller vælge en patientandel for deres børn. Hvis du vælger et lægemiddel, der er mere end 20 % dyrere end gennemsnitsprisen på den billigste tredjedel af lægemidlerne med det samme aktive stof, skal du betale en egenbetaling på 20 % af prisen. Du skal til gengæld ikke selv bidrage til visse forebyggende foranstaltninger, der iværksættes som led i nationale eller kantonale programmer (det drejer sig på nuværende tidspunkt om kantonale programmer for brystcancerscreening med mammografi og vaccination mod human papillomavirus). Det er også muligt at modtage sygehjælp på offentlige og private sygehuse, der er opført på den kantonale liste over godkendte sygehuse. Den forsikrede lægger selv pengene ud (garanteret dækning). Der opkræves samme bidrag for sygehusbehandling som for ambulant behandling. Forsikrede personer over 25 år betaler desuden et dagligt bidrag til opholdsudgifterne (15 CHF (12 EUR) om dagen). Juli

11 Forsikringsgiverne træffer afgørelse om ydelserne. Den forsikrede kan klage over disse afgørelser inden for 30 dage. Klageafgørelsen kan indbringes for den kompetente kantonale domstol, hvis afgørelse kan appelleres til landsretten. Juli

12 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Det er ikke lovpligtigt at tegne forsikring mod midlertidigt tab af erhvervsevne som følge af sygdom. Personer, der bor eller har lønnet beskæftigelse i Schweiz og er mellem 15 og 65 år, kan selv vælge at lade sig forsikre. Forsikringstagerne har pligt til at tilbyde en frivillig dagpengeforsikring (i henhold til socialsikringsloven), selvom ansøgeren er syg. Forsikringstageren kan dog forbeholde sig, at sygdom, der er til stede på tegningstidspunktet, ikke er dækket af forsikringen (forbeholdet gælder ikke i mere end fem år). Arbejdsgiveren skal i henhold til bestemmelserne i arbejdsretten (lov om forpligtelser) i en begrænset periode fortsat udbetale løn til arbejdstagere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom og svangerskab. Denne periode er på tre uger i det første år, arbejdstageren er ansat. En eventuel længere periode fastsættes ud fra en rimelighedsbetragtning. Kollektive overenskomster indeholder ofte gunstigere betingelser. Hvis dagpengene træder i stedet for forpligtelsen til at udbetale løn til arbejdstageren i forbindelse med sygdom og svangerskab, er arbejdsgiveren forpligtet til at afholde mindst halvdelen af de pågældende forsikringspræmier. Forsikringspligten kan have baggrund i en individuel ansættelseskontrakt eller en kollektiv overenskomst. I dette tilfælde kan dagpengeforsikringen (Taggeldversicherung/assurance d'indemnités journalières) tegnes i form af en kollektiv forsikringsaftale. Ved ansættelseskontraktens udløb er det muligt at opnå dagpengeforsikring, uden at forsikringsgiveren kan tage forbehold for en eksisterende sygdom. Det gælder dog ikke for dagpengeforsikringer uden for socialsikringsloven, som er tegnet i medfør af loven om private forsikringer. Hvad dækker ordningen? Forsikringsgiveren aftaler med forsikringstageren, hvor meget der skal udbetales i dagpenge (Taggeld/indemnités journalières). Medmindre andet er aftalt, har man ret til dagpenge fra den tredje dag efter sygdommens indtræden. Det skal være muligt at modtages dagpenge i mindst 720 dage inden for en periode på 900 dage. Der gælder særlige regler for arbejdsløse. Personer, hvis erhvervsevne er nedsat med mere end 50 %, modtager det fulde dagpengebeløb, og personer, hvis erhvervsevne er nedsat med %, modtager halvdelen af dagpengebeløbet. Juli

13 Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Hvis du er uarbejdsdygtig, skal det attesteres af en læge. Din arbejdsevne skal være nedsat med mindst 50 %. Du skal søge om dagpenge hos din arbejdsgiver eller dit forsikringsselskab afhængig af, hvem der har pligt til at udbetale dem. Forsikringsgiverne træffer afgørelse om ydelserne. Den forsikrede kan klage over disse afgørelser inden for 30 dage. Klageafgørelsen kan indbringes for den kompetente kantonale domstol, hvis afgørelse kan appelleres til landsretten. Juli

14 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Naturalydelser Sygeforsikringen er lovpligtig for alle, der bor i Schweiz (læs mere herom i afsnittet om sygehjælp). Sygeforsikringen omfatter også naturalydelser ved barsel. Forsikringsdækningen er uden forbehold, og der tages ikke hensyn til, om kvinden er gravid. Barselsorlov/-ydelser Enhver kvinde, der har haft lønnet beskæftigelse og har været tilmeldt den obligatoriske alderdoms- og efterladteforsikringsordning (AHV-AVS) i Schweiz i de ni måneder, der går umiddelbart forud for fødslen, og som i denne periode har haft lønnet beskæftigelse i mindst fem måneder og på fødselstidspunktet er lønmodtager, selvstændig eller arbejdsløs, har ret til kontantydelser i forbindelse med barsel (barselsdagpenge). Hun må desuden ikke arbejde under barselsorloven. Hvad dækker ordningen? Naturalydelser Den lovpligtige sygeforsikring dækker generelle ydelser i tilfælde af sygdom (læs mere herom i afsnittet om sygehjælp) og specifikke ydelser ved barsel: kontrolundersøgelser, der foretages af en læge eller jordemoder eller er ordineret af en læge under eller efter graviditeten, tilskud til fødselsforberedelseskurser fødsel i hjemmet, på sygehus eller på en fødeklinik samt bistand af en læge eller jordemoder nødvendig rådgivning i forbindelse med amning, pleje af raske nyfødte og disse ophold på sygehuset sammen med moderen. Barselsorlov og -ydelse Arbejdsgiveren skal i henhold til bestemmelserne i arbejdsretten (lov om forpligtelser) i en begrænset periode fortsat udbetale løn til arbejdstagere, der er uarbejdsdygtige på grund af svangerskab. Denne periode er på tre uger i det første år, arbejdstageren er ansat. Der fastsættes dernæst en længere periode ud fra en rimelighedsbetragtning. Kollektive overenskomster indeholder ofte gunstigere betingelser. Retten til barselsdagpenge gælder fra datoen for fødslen og højst 98 dage (dvs. 14 uger) herefter. Dagpengeretten ophører før tid, hvis moderen genoptager sin lønnede beskæftigelse på fuld tid eller deltid, eller hvis hun afgår ved døden. Barselsdagpengene svarer til 80 % af den gennemsnitlige indkomst af den lønnede beskæftigelse, inden retten til dagpengene blev opnået, dog højst 196 CHF (163 EUR) pr. dag. Juli

15 Hvordan får du adgang til barselsydelser? Du kan modtage sygehjælp hos din læge og på de offentlige og private sygehuse, der er opført på den kantonale liste over godkendte sygehuse. Du skal ikke selv bidrage til behandlingsudgifterne, når der er tale om barselsydelser. APG-ordningen (kontantydelser ved barsel) forvaltes af en række alderdoms- og efterladteforsikringsselskaber (AHV-AVS), som ansøgninger om barselsdagpenge skal indsendes til. Forsikringsgiverne træffer afgørelse om ydelserne. Den forsikrede kan klage over disse afgørelser inden for 30 dage. Klageafgørelsen kan indbringes for den kompetente kantonale domstol. Sidstnævntes afgørelse kan appelleres til landsretten. Juli

16 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Invaliditet Invaliditet defineres som et fuldstændigt eller delvist tab af erhvervsevne, der vurderes som permanent eller langvarigt. Ved tab af erhvervsevne forstås enhver reduktion af hele eller en del af den forsikredes erhvervsevne på et afbalanceret arbejdsmarked, hvis denne reduktion skyldes en skade på dennes fysiske, mentale eller psykiske helbred, og hvis den består efter den nødvendige behandling og rehabilitering. Invaliditeten kan skyldes et medfødt helbredsproblem, en sygdom eller en ulykke. Invalide-, alderdoms- og efterladteforsikringen bygger på tre søjler: Første søjle Den første søjle består af den statslige forsikring og omfatter alderdoms- og efterladteforsikring (AHV-AVS) og invalideforsikring (IV-AI). Pensionsydelserne under de to forsikringsformer har til formål at dække elementære behov. I visse tilfælde er det muligt at opnå ikke-bidragspligtige supplerende ydelser (PC) til finansiering af elementære livsfornødenheder. Den første søjle er obligatorisk for alle, der bor og/eller arbejder i Schweiz. Det vil sige, at både arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og ikke-erhvervsaktive er forsikringspligtige. Personer, der kun har opfyldt betingelserne for den lovpligtige forsikring i forholdsvis kort tid, er ikke forsikringspligtige. Personer, der udfører lønnet arbejde, skal betale bidrag fra den 1. januar året efter, at de er fyldt 17 år. Ikke-erhvervsaktive har ligeledes pligt til at indbetale bidrag fra den 1. januar året efter, at de er fyldt 20 år. De skal have indbetalt bidrag i mindst tre år for at være berettiget til invaliditetsydelser. Det er muligt at søge om ydelser, når man er fyldt 18 år (og indtil pensionsalderen). Schweiziske borgere og statsborgere fra EØS-lande, som bor i et tredjeland, kan tegne frivillig forsikring, hvis de har været tilmeldt den obligatoriske AHV-AVS/IV-AIforsikringsordning umiddelbart før tegningstidspunktet og i mindst fem på hinanden følgende år. Anden søjle Den anden søjle den arbejdsmarkedsrelaterede alderdoms-, efterladte- og invalideforsikring (PP) supplerer den første søjle. Sammen skal disse to søjler gøre det muligt at opretholde den tidligere levestandard på en passende måde. Forsikringstagerne inden for den obligatoriske arbejdsmarkedsforsikring er forsikringspligtige i henhold til AHS-AVS og bidragspligtige, for så vidt angår indkomst af lønnet arbejde inden for en vis nedre og øvre grænse for den årlige indkomst. Pensionsinstitutterne kan i deres vedtægter fastsætte ydelser, der overstiger det obligatoriske mindstebeløb. De kan navnlig forsikre en indkomst, der ligger under grænsen eller over loftet (op til et vist lønloft). Juli

17 Fra den 1. januar året efter, at arbejdstagerne er fyldt 17 år, er de lovpligtigt forsikrede mod risikoen for invaliditet og død, hvis de modtager en vis årlig indkomst fra samme arbejdstager. Når de er fyldt 24 år, er de både forsikret mod risikoen for invaliditet og død og lovpligtigt aldersforsikrede. Arbejdsløse er ligeledes forsikrede mod risikoen for invaliditet og død - under restriktive vilkår. Arbejdsgivere, hvis ansatte er forsikringspligtige, skal være tilmeldt en pensionskasse, der er opført i det officielle register over arbejdsmarkedspensionskasser. Det gælder dog ikke for lønmodtagere, hvis arbejdsgiver ikke har pligt til at indbetale bidrag under den første søjle, lønmodtagere, der er ansat i højst tre måneder, personer, der er mindst 70 % invalide, og visse familiemedlemmer, der deltager i driften af et landbrug. Den frivillige forsikring er tilgængelig for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der ikke er forsikringspligtige. Tredje søjle Den tredje søjle omfatter frivillig individuel forsikring, der har til formål at dække andre individuelle behov. Det er muligt at tegne forsikring eller spare op individuelt med henblik på at modtage invaliditets-, alderdoms- og dødsfaldsydelser ved at undertegne en forsikringspolice hos et forsikringsselskab, en bankfond eller et livsforsikringsselskab. Hvad dækker ordningen? Første søjle Ydelserne under invalideforsikringen (IV-AI, første søjle) sigter mod at forebygge, reducere eller eliminere invaliditet ved hjælp af hensigtsmæssige og enkle revalideringsforanstaltninger, at kompensere for de permanente økonomiske virkninger af invaliditeten, dække elementære behov på en passende måde og hjælpe de forsikrede med at føre et selvstændigt og ansvarligt liv. Revalideringsforanstaltninger Forsikringstagere, der er invalide eller truet af invaliditet, har ret til rehabiliteringsforanstaltninger, hvis de er hensigtsmæssige og nødvendige for at genoprette, bevare eller forbedre erhvervsevnen eller evnen til at løse opgaver i hverdagen (f.eks. husholdningsopgaver). Rehabiliteringsforanstaltningerne kan bestå af lægebehandling for forsikringstagere på under 20 år, genindslusning med henblik på erhvervsmæssig rehabilitering, erhvervsrelaterede foranstaltninger, tilvejebringelse af hjælpemidler og nye revalideringsforanstaltninger for pensionsberettigede. Der kan endvidere eventuelt på visse betingelser udbetales dagpenge i revalideringsperioden. Princippet om revalidering frem for pensionsudbetaling finder anvendelse. Invalidepension En forsikret person, der har været mindst 40 % uarbejdsdygtig i løbet af et år, kan få udbetalt invalidepension (Invalidenrente/rente d'invalidité), hvis den pågældende har indbetalt bidrag til AHV-AVS/IV-AI i mindst ét år. Juli

18 En invaliditetsgrad på 70 % giver ret til fuld pension 60 % giver ret til tre fjerdedele af pensionen 50 % giver ret til halvdelen af pensionen, og 40 % giver ret til en fjerdedel af pensionen. IV-AI-pensionen beregnes efter de samme principper som AHV-AVS-pensionen (læs mere herom i afsnittet om alderspensioner og ydelser). Pensionens størrelse afhænger af antallet af bidragsår (som afgør, hvilken pensionsskala der gælder) og den gennemsnitlige årlige indkomst (som afgør, hvor meget der kan udbetales i pension ud fra den gældende pensionsskala). Hvad angår ægtefæller, der ikke har lønnet beskæftigelse, betragtes deres bidrag som betalt, såfremt deres erhvervsaktive ægtefælle har indbetalt mindst det dobbelte af minimumsbidraget til AHV-AVS/IV-AI. Denne betingelse gælder ligeledes i forbindelse med et registreret partnerskab. Bidrag fra ikke-erhvervsaktive konverteres og regnes for indtægter fra lønnet beskæftigelse ved beregningen af deres pension. Den fulde pension svarer til den, der udbetales under AHV-AVS-ordningen. Hvis invaliditetsgraden ændrer sig væsentligt, tilpasses pensionen tilsvarende. Retten til invalidepension ophører, når den forsikrede ikke længere er invalid, når han/hun er berettiget til alderspension, eller når han/hun dør. Med henblik på at vurdere invaliditetsgraden sammenlignes den indtægt, som du kunne have haft, hvis du ikke var invalid, med den indtægt, som du kan opnå ved at udføre det arbejde, der med rimelighed kan forventes af dig efter behandlingerne og revalideringsforanstaltningerne på et afbalanceret arbejdsmarked. Invaliditet hos forsikrede, der ikke har og ikke med rimelighed kan forventes at overtage lønnet beskæftigelse, vurderes i forhold til deres evne til at udføre visse opgaver i hverdagen (f.eks. husholdningsopgaver). Invalidepensionisten har også ret til en pension for hvert barn, der ved førstnævntes død ville være berettiget til børnepension (svarende til 40 % af den fulde invalidepension). Plejetillæg Enhver person er berettiget til plejetillæg, hvis vedkommende som følge af helbredsproblemer har behov for varig hjælp fra andre eller personligt tilsyn for at kunne klare hverdagen. Tillægget gives til personer med svært, middelsvært eller let handicap (læs mere herom i i afsnittet om langtidspleje ). Ydelse til personlig hjælper Formålet med ydelsen til personlig hjælper er, at give den forsikrede person mulighed for at bo hjemme. En person, som modtagerplejetillæg og ønsker at bo i sit eget hjem, har ret til ydelsen til personlig hjælper. Den giver ham/hende mulighed for at ansætte en naturlig person (en hjælper), som giver den nødvendige hjælp. Juli

19 Anden søjle Personer, der i forhold til invalideforsikringen (første søjle) betragtes som mindst 40 % invalide, og som var forsikret under en arbejdsmarkedsordning (anden søjle), da de blev uarbejdsdygtige, kan tilkendes invalidepension under denne ordning. Pensionsbeløbet afhænger (ligesom under den første søjle) af invaliditetsgraden. Pensionen beregnes som en procentdel af det eksisterende pensionstilgodehavende (bidrag og renter) og under hensyntagen til det fremtidige tilgodehavende (frem til pensionstidspunktet) og omregningssatsen (6,9 % for mænd og 6,85 % for kvinder). Invalidepensionen erstattes af en engangsudbetaling, når pensionen er på under 10 % af den laveste AHV-AVS-alderspension, eller når dette er fastsat i pensionsinstitutionens vedtægter. Invalidepensionister kan få udbetalt en supplerende pension for hvert barn, der ved førstnævntes død ville have ret til en børnepension. Den supplerende pension svarer til 20 % af den fulde invalidepension. Der tilbydes ikke rehabiliteringsforanstaltninger under den anden søjle. Tredje søjle Betingelserne for udbetaling af ydelser som led i den frivillige invalideforsikring afhænger af de bestemmelser, der er fastsat i den individuelle forsikringspolice og for det pågældende forsikringsprodukt. Lønmodtagere og selvstændige opnår skattefordele op til et vist beløb som led i deres individuelle forsikring. De individuelle pensionsydelser udbetales som udgangspunkt først, når forsikringsbegivenheden er opstået. Ud over ydelserne under de tre søjler kan der også tildeles invalideydelser i henhold til ulykkesforsikringen. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Der søges om invalideydelser under den første søjle hos det kompetente kantonale IV- AI-kontor. Det kompetente kantonale IV-AI-kontor underretter den forsikrede om, hvilken afgørelse der vil blive truffet om de pågældende ydelser. Den forsikrede skal have besked på forhånd (Vorbescheid/préavis). Herefter træffes den endelige afgørelse, der kan indbringes for den kompetente kantonale domstol, og domstolens afgørelse kan igen appelleres til landsretten. Arbejdsmarkedsordninger vedrørende alderdom, efterladte og invaliditet (anden søjle) forvaltes af registrerede pensionsinstitutioner, som ansøgninger om ydelser indgives til. Tvister mellem pensionsinstitutionerne og de forsikrede kan indbringes for den kompetente kantonale domstol. Sidstnævntes afgørelse kan derefter appelleres til landsretten. Invaliditeten kan når som helst tages op til fornyet vurdering, indtil pensionsalderen nås. Juli

20 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Aldersydelserne udbetales som led i den grundlæggende statsordning for alderdomsforsikring (og efterladteforsikring) (AHV-AVS, første søjle), arbejdsmarkedsordninger (anden søjle) og eventuelle individuelle forsikringer (tredje søjle). Alle, der er bosat eller har lønnet beskæftigelse i Schweiz, er dækket af forsikringen under den første søjle. Mænd og kvinder, der er fyldt henholdsvis 65 og 64 år, kan få udbetalt en AHV-AVSpension, hvis de har indbetalt bidrag til AHV-AVS/IV-AI-ordningen i mindst ét år. Lønmodtagere, der er fyldt 24 år, forsikret under den første søjle og modtager en årsløn på over CHF ( EUR) fra samme arbejdsgiver, skal være omfattet af en ordning under den anden søjle (arbejdsmarkedsforsikring). Lønmodtagere, der ikke er forsikringspligtige, og selvstændige erhvervsdrivende kan vælge en frivillig forsikring. Personer, der er tilknyttet en arbejdsmarkedspensionsordning, kan søge om alderspension på det tidspunkt, hvor de også kan søge om AHV-AVS-pension (dvs. fra en alder på 65 år for mænd og 64 år for kvinder). De skal ikke have været forsikret i en vis periode. Betingelserne for udbetaling af aldersydelser fra den tredje søjle afhænger af de bestemmelser, der er fastsat i den individuelle forsikringspolice eller for det pågældende forsikringsprodukt. Hvad dækker ordningen? AHV-AVS, første søjle Pensionen beregnes på basis af den gennemsnitlige årlige indkomst (som afgør, hvor meget der kan udbetales i pension ud fra den gældende pensionsskala) og antallet af bidragsår (som afgør, hvilken pensionsskala der gælder). Indkomsten består af indtægter af lønnet arbejde og eventuelle tillæg for børnepasning og plejeopgaver. Forældre kan få udbetalt et tillæg for børnepasning (Erziehungsgutschriften/bonification pour tâches éducatives) for de år, hvor de har haft forældremyndigheden over et eller flere børn på under 16 år. Personer, der forsørger slægtninge i ned- eller opstigende linje eller søskende, som har ret til en AHV-AVS- eller IV-AI-ydelse på grund af et middelsvært eller svært handicap, kan søge om et pasningstillæg (Betreuungsgutschriften/bonification pour tâches d'assistance), hvis de bor i nærheden af den handikappede person. De indtægter, som ægtefællerne har haft under deres ægteskab, fordeles med halvdelen til hver af ægtefællerne. Registreret partnerskab behandles på samme måde som ægteskab. Juli

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Bulgarien 1/37 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien

Dine rettigheder til social sikring. i Bulgarien Dine rettigheder til social sikring i Bulgarien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Finland

Dine rettigheder til social sikring. i Finland Dine rettigheder til social sikring i Finland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Danmark Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien

Dine rettigheder til social sikring. i Slovenien Dine rettigheder til social sikring i Slovenien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark

Dine rettigheder til social sikring. i Danmark Dine rettigheder til social sikring i Danmark Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) 30.4.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Tyskland Europa-Kommissionen Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual

Læs mere

PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000. A. Generelle betingelser

PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000. A. Generelle betingelser PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli 2000 For forsikringen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed samt grønlandsk rets almindelige

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse

Forsikringsbetingelser. for. PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. For. tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse Forsikringsbetingelser for PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab For tidligere medlemmer af Arbejderbevægelsens Pensionskasse (Gammel pensionsordning) Gældende fra den 1. januar 2015 Generelle

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien

Dine rettigheder til social sikring. i Belgien Dine rettigheder til social sikring i Belgien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Norge

Dine rettigheder til social sikring. i Norge Dine rettigheder til social sikring i Norge Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 I. Medlemsoptagelse 1. Som medlemmer af pensionskassen optages uden afgivelse af helbredsoplysninger

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken indbetaling af pensionsbidrag for egen regning påbegyndes.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken indbetaling af pensionsbidrag for egen regning påbegyndes. Regulativ 5 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer i Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU) pr. 1.1.1996, som har fortsat indbetalingen af pensionsbidrag for egen

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

EU-bestemmelserne om social sikring

EU-bestemmelserne om social sikring Opdatering 2010 EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter inden for Den Europæiske Union Europa-Kommissionen EU-bestemmelserne om social sikring Dine rettigheder, hvis du flytter

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Lønsikring. Lønsikring Forsikringsbetingelser. 1 Definitioner. Forsikringsbetingelser. grundlaget for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge,

Lønsikring. Lønsikring Forsikringsbetingelser. 1 Definitioner. Forsikringsbetingelser. grundlaget for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, Lønsikring Forsikringsbetingelser Lønsikring Forsikringsbetingelser Lønsikring tilbydes dig, som er kunde i et pengeinstitut, som formidler Lønsikring på vegne af Privatsikring, Gammel Kongevej 60, 1790

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Dine socialsikringsrettigheder

Dine socialsikringsrettigheder Dine socialsikringsrettigheder i Frankrig Europa-Kommissionen Beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 93 og 99 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 93 og 99 i Lærernes Pension. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 93 og 99 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 I. Medlemsoptagelse 1. Som medlemmer af pensionskassen optages uden afgivelse af helbredsoplysninger sygeplejersker

Læs mere

Dine rettigherder til social sikring. i Rumænien

Dine rettigherder til social sikring. i Rumænien Dine rettigherder til social sikring i Rumænien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972R0574 DA 25.02.2008 016.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet

Dine rettigheder til social sikring. i Tjekkiet Dine rettigheder til social sikring i Tjekkiet Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed Pensionskoncept Sundhed Tryghed Frihed Medarbejdere og virksomhed Den bedst mulige sikring Vi mener, det er afgørende, at alle medarbejdere i Grontmij Carl Bro har en pensionsopsparing, en sundhedsordning

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

MF-Løntabsforsikring. - så kan du klare dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs. 7979-3 01.10 CVR-nr. 19625087/25084098

MF-Løntabsforsikring. - så kan du klare dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs. 7979-3 01.10 CVR-nr. 19625087/25084098 MF-Løntabsforsikring - så kan du klare dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs 1 Kan du klare dig for dagpenge? Du kan forsikre dig mod meget, men ikke mod arbejdsløshed. Og ikke nok med, at det tit er

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV (med rådighedsret) i AP PENSION OVERSIGT Indledning til forsikringsbetingelser Forsikringsaftalen 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4

Læs mere

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 TIL ORIENTERING

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 TIL ORIENTERING Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Punkt 7 a) PRÆSIDIET 545. møde 11. marts 2008 Ang.: Dagsordenens punkt 7 a) Medlemmernes forsikringsordning TIL ORIENTERING På mødet i oktober 2007 principgodkendte

Læs mere

Hvis du mister din faste indtægt hvad så? ØkonomiSikring er tryghed, hvis du mister dit job eller bliver syg

Hvis du mister din faste indtægt hvad så? ØkonomiSikring er tryghed, hvis du mister dit job eller bliver syg Hvis du mister din faste indtægt hvad så? ØkonomiSikring er tryghed, hvis du mister dit job eller bliver syg ØkonomiSikring er tryghed i hverdagen Når du er medlem af en A-kasse, får du kun ca. 17.000

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Irland

Dine rettigheder til social sikring. i Irland Dine rettigheder til social sikring i Irland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger 2004R0883 DA 28.06.2012 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Spanien

Dine rettigheder til social sikring. i Spanien Dine rettigheder til social sikring i Spanien Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV i AP PENSION OVERSIGT Aftalens indhold Indledning til forsikringsbetingelser 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4 Invalidepension 5 Medforsikret

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Fremtidig indbetaling sker til Pensionsregulativet for Pensionspakken eller et andet pensionsregulativ efter bestyrelsens generelle anvisninger.

Fremtidig indbetaling sker til Pensionsregulativet for Pensionspakken eller et andet pensionsregulativ efter bestyrelsens generelle anvisninger. Regulativ 1 1 Medlemsoptagelse Stk. 1 Der optages ikke nye medlemmer under dette pensionsregulativ, og der kan fra 1. januar 2007 ikke indbetales yderligere bidrag eller overføres opsparing fra anden pensionsordning.

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1971R1408 DA 01.09.2001 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS FORORDNING(EØF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Malta

Dine rettigheder til social sikring. i Malta Dine rettigheder til social sikring i Malta Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Orientering om Gruppeliv for ansatte hos Mejeribrugets Arbejdsgiverforening INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Hvornår bliver jeg tilmeldt? 3 2. Hvad omfatter gruppeordningen? 3 3. Regulering af forsikringen

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab 01.01.2015 2 Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Læs mere

Dine rettigheder til social sikring. i Tyskland

Dine rettigheder til social sikring. i Tyskland Dine rettigheder til social sikring i Tyskland Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nummer: 71 97 35 14

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nummer: 71 97 35 14 Pensionskassen for Sundhedsfaglige januar 2013 II Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nummer: 71 97 35 14 Indhold I. Medlemsoptagelse 1. Kollektivt ansatte 2 1a. Ikke-kollektivt

Læs mere

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 23. oktober 2006 J.nr. 96-00011-04 1 INDHOLD Pkt. Indledning 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Cirkulære om aftale om

Cirkulære om aftale om Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2009 Cirkulære af 5.

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Nr. 94 14 Indhold 1. Aftalegrundlag... 2 2. Antagelse og ikrafttræden... 2 3. Præmiebetaling... 2 4. Pristalsregulering... 3 5. Dækning ved død...

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

PFA Pensions forsikringsbetingelser - 1. januar 2008. A Generelle betingelser

PFA Pensions forsikringsbetingelser - 1. januar 2008. A Generelle betingelser PFA Pensions forsikringsbetingelser - 1. januar 2008 For forsikringen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed samt dansk rets almindelige regler,

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere