Dine rettigheder til social sikring. i Schweiz

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Schweiz

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 4 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 9 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygehjælp?...10 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...12 Hvornår har du ret til sygedagpenge?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...13 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...14 Hvornår har du ret til barselsydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...15 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...16 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...16 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...19 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...20 Hvornår har du ret til aldersydelser?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...22 Kapitel VII: Efterladteydelser...23 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...23 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...24 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...25 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...25 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...27 Kapitel IX: Familieydelser...28 Hvornår har du ret til familieydelser?...28 Hvad dækker ordningen?...28 Hvordan får du adgang til familieydelser?...29 Kapitel X: Arbejdsløshed...30 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...30 Hvad dækker ordningen?...30 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...32 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...33 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...33 Hvad dækker ordningen?...33 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...34 Kapitel XII: Langtidspleje...35 Hvornår har du ret til langtidspleje?...35 Hvad dækker ordningen?...36 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...36 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...37 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Socialsikring Den schweiziske sygeforsikring omfatter den lovpligtige plejeforsikring (dækning af udgifter til pleje i tilfælde af sygdom, barsel og subsidiært i tilfælde af ikkeerhvervsrelaterede ulykker) samt den frivillige dagpengeforsikring. Ulykkes- og erhvervssygdomsforsikringen dækker alle former for skader og erhvervssygdomme. Den er obligatorisk for lønmodtagere og frivillig for selvstændige erhvervsdrivende. Personer, der ikke er forsikret mod skader i henhold til loven om ulykkesforsikring, er omfattet af sygeforsikringen, hvad angår sygehjælp. Alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringen indgår i et system, der er baseret på en offentlig pensionsordning (grundlæggende national forsikring), som gælder for hele befolkningen. Hertil kommer en arbejdsmarkedspensionsordning for arbejdstagere, som er obligatorisk for personer, der tilhører en bestemt indtægtsklasse, og frivillig for andre arbejdstagere, hvor valget er op til arbejdsgiveren (arbejdsmarkedsforsikringer). Der findes desuden en frivillig privat opsparingsordning, der understøttes af en række foranstaltninger (individuel forsikring). Hele det schweiziske forsikringssystem er baseret på en "ordning med tre søjler". Familieydelser inden for landbruget er reguleret på forbundsplan. I de andre sektorer er de underlagt den kantonale lovgivning og en national harmoniseringslov. Arbejdstagere skal være omfattet af en arbejdsløshedsforsikring. Social bistand Ansvaret for den sociale bistand, der er det sidste sikkerhedsnet i den sociale beskyttelse, ligger i det store og hele hos kantonerne, men den udbetales af kommunerne. Den sociale bistand er således hovedsageligt baseret på 26 kantonale ordninger, hvilket betyder, at reglerne er meget forskellige. Conférence suisse des institutions d'action sociale (CSIAS, et organ, der består af specialister og sociale myndigheder) har fremsat anbefalinger, som sikrer en vis ensartethed i disse ydelser. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Socialsikring De enkelte grene af socialsikringen administreres af forskellige organer. Sygeforsikringen administreres af godkendte sygekasser og af private forsikringsselskaber, der har tilladelse til at tilbyde sygeforsikringer. Enhver forsikringspligtig person kan frit vælge mellem de godkendte forsikringsgivere, som findes der, hvor den pågældende bor. Forvaltningen af ulykkesforsikringen påhviler den nationale schweiziske ulykkesforsikringskasse (Caisse Nationale Suisse d'assurance en cas d'accidents Juli

5 CNA), som over halvdelen af alle arbejdstagere er medlemmer af gennem offentlige eller private forsikringsselskaber. Alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringen (AHV-AVS/IV-AI, første søjle) forvaltes af kantonale, nationale og arbejdsmarkedsrelaterede forsikringskasser og af en central forsikringskasse. Invalideforsikringen forvaltes endvidere af de kantonale IV-AIkontorer. APG-ordningen (kontantydelser ved barsel) forvaltes af en række alderdoms- og efterladteforsikringsselskaber (AHV-AVS). Kantonerne bestemmer, hvilke organer der skal tage imod og behandle ansøgninger og fastsætte og udbetale tillægsydelser under den første søjle. Der er normalt tale om de kantonale forsikringskasser. Arbejdsmarkedsordningerne vedrørende alderdom, efterladte og invaliditet (anden søjle) forvaltes af de registrerede pensionsselskaber. Under den nationale ordning forvaltes familieydelser af de kantonale forsikringskasser, og under de kantonale ordninger forvaltes de af familieydelseskasser (godkendte faglige eller tværfaglige kasser og kantonale kasser). Arbejdsløshedsforsikringen forvaltes af mange forskellige organer og især af offentlige a-kasser, godkendte private a-kasser, myndigheder, der er udpeget af kantonerne, og visse organer under alderdoms- og efterladteforsikringen (AHV-AVS). Den nationale sundhedsstyrelse (OFSP), der hører under forbundsindenrigsministeriet, fører tilsyn med syge- og ulykkesforsikringen. Den nationale socialsikringsstyrelse (OFAS), der hører under det samme ministerium, fører tilsyn med alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringen, ydelser for tabt arbejdsfortjeneste (APG-ordningen) og familieydelser. Arbejdsløshedsforsikringen er underlagt den nationale økonomistyrelse (seco), der hører under forbundsøkonomiministeriet. Social bistand Se indledning. Finansiering De forskellige grene af socialsikringen finansieres som helhed primært gennem bidrag fra forsikringstagerne og deres arbejdsgivere og sekundært gennem skatteindtægterne. Naturalydelser ved sygdom og barsel For naturalydelser ved sygdom og barsel fastsætter forsikringsgiveren en individuel præmie, der godkendes af tilsynsmyndigheden. Forsikringstagere, der bor i samme region, betaler identiske præmier hos samme forsikringsgiver. Der er mulighed for, at forsikringsgiverne kan graduere forsikringspræmien, hvis omkostningerne varierer afhængigt af kantonerne og regionerne. Der opkræves en lavere præmie for børn (op til 18 år) og unge voksne (op til 25 år). Den gennemsnitlige månedlige præmie for voksne (inkl. ulykkesforsikring) er 382 CHF (318 EUR) i Schweiz. Juli

6 De offentlige myndigheder kan reducere præmien for personer med begrænsede økonomiske midler. Kontantydelser ved sygdom og barsel Præmien for kontantydelser ved sygdom fastsættes af forsikringsgiveren. Der betales samme præmie for samme ydelse, men præmien kan gradueres afhængigt af alderen ved forsikringens påbegyndelse og de enkelte regioner. Ydelser for tabt arbejdsfortjeneste (APG) i forbindelse med barsel samt civil- eller militærtjeneste finansieres af de forsikrede og arbejdsgiverne: i alt 0,5 % af bruttolønnen (arbejdstager og arbejdsgiver bidrager hver med 0,25 %) 0,5 % af bruttoindkomsten for selvstændige erhvervsdrivende. Bidragssatsen reduceres efter en degressiv skala med udgangspunkt i en indkomstgrænse intet loft over bidrag for den erhvervsaktive befolkning. Ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 23 CHF (19 EUR) og CHF (957 EUR) pr. år afhængigt af deres sociale forhold. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Præmier for forsikringer mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme fastsættes i promille ( ) af den forsikrede indtægt og betales af arbejdsgiveren. Virksomhederne er opdelt i præmieklasser og -trin afhængigt af deres karakter og forhold. Klassificeringen tager navnlig hensyn til risikoen for ulykker og til eventuelle forebyggende foranstaltninger. Der er fastsat et loft over den forsikrede indtægt på CHF ( EUR) pr. år. Ikke-erhvervsrelaterede ulykker Præmierne for forsikringer mod ikke-erhvervsrelaterede ulykker fastsættes i promille ( ) af den forsikrede indtægt og betales af arbejdstageren. Der tages forbehold for eventuelle andre overenskomster, der måtte være til fordel for arbejdstagerne. Forsikringstagerne er inddelt i risikoklasser (afhængigt af arbejdspladsen). Loftet over den forsikrede indtægt udgør CHF ( EUR) pr. år. Invaliditet Invalideforsikringen (første søjle, basisordningen) finansieres på følgende måde: i alt 1,4 % af bruttolønnen (arbejdstager og arbejdsgiver bidrager hver med 0,7 %) 1,4 % af bruttoindkomsten for selvstændige erhvervsdrivende. Bidragssatsen reduceres efter en degressiv skala med udgangspunkt i en indkomstgrænse intet loft over bidrag for den erhvervsaktive befolkning. Ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 65 CHF (54 EUR) og CHF (2 705 EUR) pr. år afhængigt af deres sociale forhold. Under basisordningen dækker konføderationen 37,7 % af de årlige udgifter. Fra 2011 til 2017, går endvidere en procentdel af de samlede momsindtægter til invalideforsikringen. Denne procentdel udgør 3,98 % i 2011 og 4,99 % fra 2012 til Juli

7 Handicaptillægget og de ekstraordinære pensioner finansieres udelukkende af konføderationen. Arbejdsmarkedsforsikring (anden søjle, lovbestemt minimum): pensionsinstitutionerne fastsætter selv størrelsen på det bidrag, der er nødvendigt for at dække risikoen for invaliditet. Alderdom og dødsfald Alderdoms- og efterladteforsikringen (første søjle, basisordningen) finansieres på følgende måde: i alt 8,4 % af bruttolønnen (arbejdstager og arbejdsgiver bidrager hver med 4,2 %) 7,8 % af bruttoindkomsten for selvstændige erhvervsdrivende. Bidragssatsen reduceres efter en degressiv skala med udgangspunkt i en indkomstgrænse intet loft over bidrag for den erhvervsaktive befolkning. Ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 387 CHF (322 EUR) og CHF ( EUR) pr. år afhængigt af deres sociale forhold. Under basisordningen dækker konføderationen 19,55 % af de årlige udgifter. 13,33 % af de samlede momsindtægter samt indtæger fra beskatning af spilleetablissementer går til alderdoms- og efterladteforsikringen. Handicaptillægget finansieres udelukkende af konføderationen. Arbejdsmarkedsforsikring (anden søjle, lovbestemt minimum): Bidragene varierer fra 7 til 18 % af den forsikrede løn afhængigt af forsikringstagerens alder (alderstillæg). Den forsikrede løn (koordinerede løn) er den del af den årlige løn, der ligger mellem CHF ( EUR) og CHF ( EUR). Summen af arbejdsgiverens bidrag skal mindst være lig med summen af arbejdstagernes bidrag. Arbejdsløshed Arbejdsløshedsforsikringen finansieres på følgende måde: 2,2 % af bruttolønnen (heraf 1,1 % fra arbejdsgiveren og 1,1 % fra arbejdstageren). Loft: CHF (8 741 EUR) pr. måned. et solidaritetsbidrag på 1 % (heraf 0,5 % fra arbejdsgiveren og 0,5 % fra arbejdstageren) af lønindtægter mellem CHF (8 740 EUR) og CHF ( EUR) pr. måned. selvstændige og ikke-erhvervsaktive er ikke forsikrede. Konføderationen bidrager til omkostningerne til arbejdsformidlingen og de aktive arbejdsmarkesprogrammer med 0,15 % af den samlede bidragspligtige lønsum. Om nødvendigt kan konføderationen bevilge kortfristede lån, alt efter markedsforholdene. Familieydelser Familieydelser under den nationale ordning for landbruget: Ydelser til selvstændige landmænd finansieres af de offentlige myndigheder (konføderationen [ 2 / 3 ] og kantonerne [ 1 / 3 ]), og familieydelser for ansatte i landbruget finansieres af arbejdsgivernes bidrag (2 % af bruttolønnen). Den resterende del dækkes af konføderationen ( 2 / 3 ) og kantonerne ( 1 / 3 ). Juli

8 Kantonale ordninger andre beskæftigede (herunder selvstændige i visse kantoner): arbejdstagerne betaler ikke bidrag (undtagen i kantonen Valais, hvor de bidrager med 0,3 %), og arbejdsgiverne betaler mellem 0,1 og 4 % afhængigt af kantonen og forsikringskassen. Kantonerne finansierer familieydelser til personer, der ikke har lønnet beskæftigelse. Juli

9 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Sygeforsikringen er obligatorisk for alle, der bor i Schweiz. Forsikringen er individuel. Personer, der etablerer sig i Schweiz, er forpligtet til at tegne forsikring inden for tre måneder. Tilmeldingen til sygeforsikringen er ikke arbejdsgiverens ansvar. Myndighederne kan udvide forsikringspligten til at omfatte personer, der ikke har bopæl i Schweiz, og kan desuden fritage visse persongrupper for den lovpligtige forsikring. Hvis der tegnes forsikring rettidigt, gælder forsikringen fra datoen for opholdsmeddelelsen. Hvis forsikringen tegnes senere, gælder forsikringen fra tegningstidspunktet. Den lovpligtige dækning inden for sygeforsikringen er uden forbehold, og der må ikke tages hensyn til en eventuel bestående sygdom. Det er muligt at tegne en supplerende privat forsikring for ydelser, der ikke er dækket af den obligatoriske sygeforsikring. Forsikringsgiverne kan som led i den supplerende forsikring frit vælge, om de ønsker at forsikre de personer, der ansøger herom. De kan fastsætte aldersgrænser og forbeholde sig ret til at undlade at forsikre personer med eksisterende helbredsproblemer. Hvad dækker ordningen? Sygesikringen omfatter naturalydelser i tilfælde af sygdom, barsel og ikkeerhvervsrelaterede ulykker (i tilfælde af at ulykkesforsikringen ikke dækker). Den lovpligtige sygeforsikring dækker udgifter til ydelser i forbindelse med diagnosticering eller behandling af sygdomme og følgevirkninger heraf. Disse ydelser skal være effektive, egnede og økonomisk forsvarlige. Alle udbydere af sygeforsikringer skal i henhold til lovgivningen tilbyde de samme ydelser: undersøgelser og behandling udført ambulant på et sygehus eller i en socialmedicinsk klinik, samt hospitalspleje udført af læger, kiropraktorer eller personer, der tilbyder ydelser efter henvisning fra en læge bidrag til ambulant pleje på baggrund af recept og et konstateret behov for pleje akut og midlertidig pleje, som viser sig nødvendig efter et hospitalsophold, og som er ordineret af en hospitalslæge (i højst 2 uger) analyser, lægemidler, diagnostiske eller terapeutiske midler og apparater efter en læges henvisning eller inden for de grænser, der er fastsat af forbundsrådet efter en kiropraktors henvisning tilskud til udgiften ved lægeordinerede kurbade, revalideringsforanstaltninger udført eller ordineret af en læge, ophold på en almindelig hospitalsafdeling, ophold på en fødeklinik i forbindelse med fødslen tilskud til transportudgifter, der er lægeligt begrundede, og til redningsudgifter, farmaceutiske ydelser (vejledning) i forbindelse med udlevering af ordinerede lægemidler Juli

10 visse forebyggende undersøgelser og forebyggende foranstaltninger, der foretages eller ordineres af en læge tandbehandling, som er begrundet i en alvorlig og uundgåelig sygdom i tyggefunktionen (biddet) eller skyldes en anden alvorlig sygdom eller eftervirkningerne heraf (f.eks. leukæmi og aids) eller er nødvendig for at behandle en alvorlig sygdom eller dens eftervirkninger, og behandling af skader på tyggefunktionen, som er opstået i forbindelse med en ulykke, der ikke er dækket af ulykkesforsikringen. Den lovpligtige ulykkesforsikring for arbejdstagere dækker ikke-erhvervsrelaterede ulykker, såfremt arbejdstageren har lønnet beskæftigelse i mindst otte timer om ugen for samme arbejdsgiver. Selvstændige erhvervsdrivende og ikke-erhvervsaktive er ikke forpligtet til at tegne ulykkesforsikring. De udgifter, der er forbundet med behandling efter ikkeerhvervsrelaterede ulykker og arbejdsulykker, dækkes derfor af sygeforsikringen. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Du kan selv vælge, hvilken læge du ønsker at benytte. Forsikringsgiveren betaler omkostningerne efter den takst, der gælder på det sted, hvor den forsikrede bor eller arbejder, eller i det pågældende område (dog ikke i akutte tilfælde eller ved særlige helbredsmæssige forhold). Forsikringsgiveren kan tilbyde den forsikrede en forsikring, der giver færre valgmuligheder (valg af fast læge, HMO), mod at præmien sættes ned. Medmindre andet er aftalt, betaler den forsikrede for behandlingen og får derefter pengene refunderet hos forsikringsgiveren (garanteret dækning). Forsikringstagerne skal bidrage til betalingen af de ydelser, de modtager. Det obligatoriske bidrag for voksne (dvs. personer på over 18 år) består af et fast beløb pr. år (en patientandel franchise er 300CHF (250 EUR) for en voksen) og et forholdsmæssigt bidrag til de omkostninger, der overstiger patientandelen (10 % af de omkostninger, der overstiger patientandelen). For børn er det kun bidraget til omkostningerne, der opkræves. Det årlige bidrag til omkostningerne udgør højst 700 CHF (583 EUR) for voksne og 350 CHF (291 EUR) for et barn eller 1 000CHF (832 EUR) for flere børn i samme familie. Forsikrede voksne kan vælge en højere patientandel, som giver dem ret til en nedsat præmie, eller vælge en patientandel for deres børn. Hvis du vælger et lægemiddel, der er mere end 20 % dyrere end gennemsnitsprisen på den billigste tredjedel af lægemidlerne med det samme aktive stof, skal du betale en egenbetaling på 20 % af prisen. Du skal til gengæld ikke selv bidrage til visse forebyggende foranstaltninger, der iværksættes som led i nationale eller kantonale programmer (det drejer sig på nuværende tidspunkt om kantonale programmer for brystcancerscreening med mammografi og vaccination mod human papillomavirus). Det er også muligt at modtage sygehjælp på offentlige og private sygehuse, der er opført på den kantonale liste over godkendte sygehuse. Den forsikrede lægger selv pengene ud (garanteret dækning). Der opkræves samme bidrag for sygehusbehandling som for ambulant behandling. Forsikrede personer over 25 år betaler desuden et dagligt bidrag til opholdsudgifterne (15 CHF (12 EUR) om dagen). Juli

11 Forsikringsgiverne træffer afgørelse om ydelserne. Den forsikrede kan klage over disse afgørelser inden for 30 dage. Klageafgørelsen kan indbringes for den kompetente kantonale domstol, hvis afgørelse kan appelleres til landsretten. Juli

12 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Det er ikke lovpligtigt at tegne forsikring mod midlertidigt tab af erhvervsevne som følge af sygdom. Personer, der bor eller har lønnet beskæftigelse i Schweiz og er mellem 15 og 65 år, kan selv vælge at lade sig forsikre. Forsikringstagerne har pligt til at tilbyde en frivillig dagpengeforsikring (i henhold til socialsikringsloven), selvom ansøgeren er syg. Forsikringstageren kan dog forbeholde sig, at sygdom, der er til stede på tegningstidspunktet, ikke er dækket af forsikringen (forbeholdet gælder ikke i mere end fem år). Arbejdsgiveren skal i henhold til bestemmelserne i arbejdsretten (lov om forpligtelser) i en begrænset periode fortsat udbetale løn til arbejdstagere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom og svangerskab. Denne periode er på tre uger i det første år, arbejdstageren er ansat. En eventuel længere periode fastsættes ud fra en rimelighedsbetragtning. Kollektive overenskomster indeholder ofte gunstigere betingelser. Hvis dagpengene træder i stedet for forpligtelsen til at udbetale løn til arbejdstageren i forbindelse med sygdom og svangerskab, er arbejdsgiveren forpligtet til at afholde mindst halvdelen af de pågældende forsikringspræmier. Forsikringspligten kan have baggrund i en individuel ansættelseskontrakt eller en kollektiv overenskomst. I dette tilfælde kan dagpengeforsikringen (Taggeldversicherung/assurance d'indemnités journalières) tegnes i form af en kollektiv forsikringsaftale. Ved ansættelseskontraktens udløb er det muligt at opnå dagpengeforsikring, uden at forsikringsgiveren kan tage forbehold for en eksisterende sygdom. Det gælder dog ikke for dagpengeforsikringer uden for socialsikringsloven, som er tegnet i medfør af loven om private forsikringer. Hvad dækker ordningen? Forsikringsgiveren aftaler med forsikringstageren, hvor meget der skal udbetales i dagpenge (Taggeld/indemnités journalières). Medmindre andet er aftalt, har man ret til dagpenge fra den tredje dag efter sygdommens indtræden. Det skal være muligt at modtages dagpenge i mindst 720 dage inden for en periode på 900 dage. Der gælder særlige regler for arbejdsløse. Personer, hvis erhvervsevne er nedsat med mere end 50 %, modtager det fulde dagpengebeløb, og personer, hvis erhvervsevne er nedsat med %, modtager halvdelen af dagpengebeløbet. Juli

13 Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Hvis du er uarbejdsdygtig, skal det attesteres af en læge. Din arbejdsevne skal være nedsat med mindst 50 %. Du skal søge om dagpenge hos din arbejdsgiver eller dit forsikringsselskab afhængig af, hvem der har pligt til at udbetale dem. Forsikringsgiverne træffer afgørelse om ydelserne. Den forsikrede kan klage over disse afgørelser inden for 30 dage. Klageafgørelsen kan indbringes for den kompetente kantonale domstol, hvis afgørelse kan appelleres til landsretten. Juli

14 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Naturalydelser Sygeforsikringen er lovpligtig for alle, der bor i Schweiz (læs mere herom i afsnittet om sygehjælp). Sygeforsikringen omfatter også naturalydelser ved barsel. Forsikringsdækningen er uden forbehold, og der tages ikke hensyn til, om kvinden er gravid. Barselsorlov/-ydelser Enhver kvinde, der har haft lønnet beskæftigelse og har været tilmeldt den obligatoriske alderdoms- og efterladteforsikringsordning (AHV-AVS) i Schweiz i de ni måneder, der går umiddelbart forud for fødslen, og som i denne periode har haft lønnet beskæftigelse i mindst fem måneder og på fødselstidspunktet er lønmodtager, selvstændig eller arbejdsløs, har ret til kontantydelser i forbindelse med barsel (barselsdagpenge). Hun må desuden ikke arbejde under barselsorloven. Hvad dækker ordningen? Naturalydelser Den lovpligtige sygeforsikring dækker generelle ydelser i tilfælde af sygdom (læs mere herom i afsnittet om sygehjælp) og specifikke ydelser ved barsel: kontrolundersøgelser, der foretages af en læge eller jordemoder eller er ordineret af en læge under eller efter graviditeten, tilskud til fødselsforberedelseskurser fødsel i hjemmet, på sygehus eller på en fødeklinik samt bistand af en læge eller jordemoder nødvendig rådgivning i forbindelse med amning, pleje af raske nyfødte og disse ophold på sygehuset sammen med moderen. Barselsorlov og -ydelse Arbejdsgiveren skal i henhold til bestemmelserne i arbejdsretten (lov om forpligtelser) i en begrænset periode fortsat udbetale løn til arbejdstagere, der er uarbejdsdygtige på grund af svangerskab. Denne periode er på tre uger i det første år, arbejdstageren er ansat. Der fastsættes dernæst en længere periode ud fra en rimelighedsbetragtning. Kollektive overenskomster indeholder ofte gunstigere betingelser. Retten til barselsdagpenge gælder fra datoen for fødslen og højst 98 dage (dvs. 14 uger) herefter. Dagpengeretten ophører før tid, hvis moderen genoptager sin lønnede beskæftigelse på fuld tid eller deltid, eller hvis hun afgår ved døden. Barselsdagpengene svarer til 80 % af den gennemsnitlige indkomst af den lønnede beskæftigelse, inden retten til dagpengene blev opnået, dog højst 196 CHF (163 EUR) pr. dag. Juli

15 Hvordan får du adgang til barselsydelser? Du kan modtage sygehjælp hos din læge og på de offentlige og private sygehuse, der er opført på den kantonale liste over godkendte sygehuse. Du skal ikke selv bidrage til behandlingsudgifterne, når der er tale om barselsydelser. APG-ordningen (kontantydelser ved barsel) forvaltes af en række alderdoms- og efterladteforsikringsselskaber (AHV-AVS), som ansøgninger om barselsdagpenge skal indsendes til. Forsikringsgiverne træffer afgørelse om ydelserne. Den forsikrede kan klage over disse afgørelser inden for 30 dage. Klageafgørelsen kan indbringes for den kompetente kantonale domstol. Sidstnævntes afgørelse kan appelleres til landsretten. Juli

16 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Invaliditet Invaliditet defineres som et fuldstændigt eller delvist tab af erhvervsevne, der vurderes som permanent eller langvarigt. Ved tab af erhvervsevne forstås enhver reduktion af hele eller en del af den forsikredes erhvervsevne på et afbalanceret arbejdsmarked, hvis denne reduktion skyldes en skade på dennes fysiske, mentale eller psykiske helbred, og hvis den består efter den nødvendige behandling og rehabilitering. Invaliditeten kan skyldes et medfødt helbredsproblem, en sygdom eller en ulykke. Invalide-, alderdoms- og efterladteforsikringen bygger på tre søjler: Første søjle Den første søjle består af den statslige forsikring og omfatter alderdoms- og efterladteforsikring (AHV-AVS) og invalideforsikring (IV-AI). Pensionsydelserne under de to forsikringsformer har til formål at dække elementære behov. I visse tilfælde er det muligt at opnå ikke-bidragspligtige supplerende ydelser (PC) til finansiering af elementære livsfornødenheder. Den første søjle er obligatorisk for alle, der bor og/eller arbejder i Schweiz. Det vil sige, at både arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og ikke-erhvervsaktive er forsikringspligtige. Personer, der kun har opfyldt betingelserne for den lovpligtige forsikring i forholdsvis kort tid, er ikke forsikringspligtige. Personer, der udfører lønnet arbejde, skal betale bidrag fra den 1. januar året efter, at de er fyldt 17 år. Ikke-erhvervsaktive har ligeledes pligt til at indbetale bidrag fra den 1. januar året efter, at de er fyldt 20 år. De skal have indbetalt bidrag i mindst tre år for at være berettiget til invaliditetsydelser. Det er muligt at søge om ydelser, når man er fyldt 18 år (og indtil pensionsalderen). Schweiziske borgere og statsborgere fra EØS-lande, som bor i et tredjeland, kan tegne frivillig forsikring, hvis de har været tilmeldt den obligatoriske AHV-AVS/IV-AIforsikringsordning umiddelbart før tegningstidspunktet og i mindst fem på hinanden følgende år. Anden søjle Den anden søjle den arbejdsmarkedsrelaterede alderdoms-, efterladte- og invalideforsikring (PP) supplerer den første søjle. Sammen skal disse to søjler gøre det muligt at opretholde den tidligere levestandard på en passende måde. Forsikringstagerne inden for den obligatoriske arbejdsmarkedsforsikring er forsikringspligtige i henhold til AHS-AVS og bidragspligtige, for så vidt angår indkomst af lønnet arbejde inden for en vis nedre og øvre grænse for den årlige indkomst. Pensionsinstitutterne kan i deres vedtægter fastsætte ydelser, der overstiger det obligatoriske mindstebeløb. De kan navnlig forsikre en indkomst, der ligger under grænsen eller over loftet (op til et vist lønloft). Juli

17 Fra den 1. januar året efter, at arbejdstagerne er fyldt 17 år, er de lovpligtigt forsikrede mod risikoen for invaliditet og død, hvis de modtager en vis årlig indkomst fra samme arbejdstager. Når de er fyldt 24 år, er de både forsikret mod risikoen for invaliditet og død og lovpligtigt aldersforsikrede. Arbejdsløse er ligeledes forsikrede mod risikoen for invaliditet og død - under restriktive vilkår. Arbejdsgivere, hvis ansatte er forsikringspligtige, skal være tilmeldt en pensionskasse, der er opført i det officielle register over arbejdsmarkedspensionskasser. Det gælder dog ikke for lønmodtagere, hvis arbejdsgiver ikke har pligt til at indbetale bidrag under den første søjle, lønmodtagere, der er ansat i højst tre måneder, personer, der er mindst 70 % invalide, og visse familiemedlemmer, der deltager i driften af et landbrug. Den frivillige forsikring er tilgængelig for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der ikke er forsikringspligtige. Tredje søjle Den tredje søjle omfatter frivillig individuel forsikring, der har til formål at dække andre individuelle behov. Det er muligt at tegne forsikring eller spare op individuelt med henblik på at modtage invaliditets-, alderdoms- og dødsfaldsydelser ved at undertegne en forsikringspolice hos et forsikringsselskab, en bankfond eller et livsforsikringsselskab. Hvad dækker ordningen? Første søjle Ydelserne under invalideforsikringen (IV-AI, første søjle) sigter mod at forebygge, reducere eller eliminere invaliditet ved hjælp af hensigtsmæssige og enkle revalideringsforanstaltninger, at kompensere for de permanente økonomiske virkninger af invaliditeten, dække elementære behov på en passende måde og hjælpe de forsikrede med at føre et selvstændigt og ansvarligt liv. Revalideringsforanstaltninger Forsikringstagere, der er invalide eller truet af invaliditet, har ret til rehabiliteringsforanstaltninger, hvis de er hensigtsmæssige og nødvendige for at genoprette, bevare eller forbedre erhvervsevnen eller evnen til at løse opgaver i hverdagen (f.eks. husholdningsopgaver). Rehabiliteringsforanstaltningerne kan bestå af lægebehandling for forsikringstagere på under 20 år, genindslusning med henblik på erhvervsmæssig rehabilitering, erhvervsrelaterede foranstaltninger, tilvejebringelse af hjælpemidler og nye revalideringsforanstaltninger for pensionsberettigede. Der kan endvidere eventuelt på visse betingelser udbetales dagpenge i revalideringsperioden. Princippet om revalidering frem for pensionsudbetaling finder anvendelse. Invalidepension En forsikret person, der har været mindst 40 % uarbejdsdygtig i løbet af et år, kan få udbetalt invalidepension (Invalidenrente/rente d'invalidité), hvis den pågældende har indbetalt bidrag til AHV-AVS/IV-AI i mindst ét år. Juli

18 En invaliditetsgrad på 70 % giver ret til fuld pension 60 % giver ret til tre fjerdedele af pensionen 50 % giver ret til halvdelen af pensionen, og 40 % giver ret til en fjerdedel af pensionen. IV-AI-pensionen beregnes efter de samme principper som AHV-AVS-pensionen (læs mere herom i afsnittet om alderspensioner og ydelser). Pensionens størrelse afhænger af antallet af bidragsår (som afgør, hvilken pensionsskala der gælder) og den gennemsnitlige årlige indkomst (som afgør, hvor meget der kan udbetales i pension ud fra den gældende pensionsskala). Hvad angår ægtefæller, der ikke har lønnet beskæftigelse, betragtes deres bidrag som betalt, såfremt deres erhvervsaktive ægtefælle har indbetalt mindst det dobbelte af minimumsbidraget til AHV-AVS/IV-AI. Denne betingelse gælder ligeledes i forbindelse med et registreret partnerskab. Bidrag fra ikke-erhvervsaktive konverteres og regnes for indtægter fra lønnet beskæftigelse ved beregningen af deres pension. Den fulde pension svarer til den, der udbetales under AHV-AVS-ordningen. Hvis invaliditetsgraden ændrer sig væsentligt, tilpasses pensionen tilsvarende. Retten til invalidepension ophører, når den forsikrede ikke længere er invalid, når han/hun er berettiget til alderspension, eller når han/hun dør. Med henblik på at vurdere invaliditetsgraden sammenlignes den indtægt, som du kunne have haft, hvis du ikke var invalid, med den indtægt, som du kan opnå ved at udføre det arbejde, der med rimelighed kan forventes af dig efter behandlingerne og revalideringsforanstaltningerne på et afbalanceret arbejdsmarked. Invaliditet hos forsikrede, der ikke har og ikke med rimelighed kan forventes at overtage lønnet beskæftigelse, vurderes i forhold til deres evne til at udføre visse opgaver i hverdagen (f.eks. husholdningsopgaver). Invalidepensionisten har også ret til en pension for hvert barn, der ved førstnævntes død ville være berettiget til børnepension (svarende til 40 % af den fulde invalidepension). Plejetillæg Enhver person er berettiget til plejetillæg, hvis vedkommende som følge af helbredsproblemer har behov for varig hjælp fra andre eller personligt tilsyn for at kunne klare hverdagen. Tillægget gives til personer med svært, middelsvært eller let handicap (læs mere herom i i afsnittet om langtidspleje ). Ydelse til personlig hjælper Formålet med ydelsen til personlig hjælper er, at give den forsikrede person mulighed for at bo hjemme. En person, som modtagerplejetillæg og ønsker at bo i sit eget hjem, har ret til ydelsen til personlig hjælper. Den giver ham/hende mulighed for at ansætte en naturlig person (en hjælper), som giver den nødvendige hjælp. Juli

19 Anden søjle Personer, der i forhold til invalideforsikringen (første søjle) betragtes som mindst 40 % invalide, og som var forsikret under en arbejdsmarkedsordning (anden søjle), da de blev uarbejdsdygtige, kan tilkendes invalidepension under denne ordning. Pensionsbeløbet afhænger (ligesom under den første søjle) af invaliditetsgraden. Pensionen beregnes som en procentdel af det eksisterende pensionstilgodehavende (bidrag og renter) og under hensyntagen til det fremtidige tilgodehavende (frem til pensionstidspunktet) og omregningssatsen (6,9 % for mænd og 6,85 % for kvinder). Invalidepensionen erstattes af en engangsudbetaling, når pensionen er på under 10 % af den laveste AHV-AVS-alderspension, eller når dette er fastsat i pensionsinstitutionens vedtægter. Invalidepensionister kan få udbetalt en supplerende pension for hvert barn, der ved førstnævntes død ville have ret til en børnepension. Den supplerende pension svarer til 20 % af den fulde invalidepension. Der tilbydes ikke rehabiliteringsforanstaltninger under den anden søjle. Tredje søjle Betingelserne for udbetaling af ydelser som led i den frivillige invalideforsikring afhænger af de bestemmelser, der er fastsat i den individuelle forsikringspolice og for det pågældende forsikringsprodukt. Lønmodtagere og selvstændige opnår skattefordele op til et vist beløb som led i deres individuelle forsikring. De individuelle pensionsydelser udbetales som udgangspunkt først, når forsikringsbegivenheden er opstået. Ud over ydelserne under de tre søjler kan der også tildeles invalideydelser i henhold til ulykkesforsikringen. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Der søges om invalideydelser under den første søjle hos det kompetente kantonale IV- AI-kontor. Det kompetente kantonale IV-AI-kontor underretter den forsikrede om, hvilken afgørelse der vil blive truffet om de pågældende ydelser. Den forsikrede skal have besked på forhånd (Vorbescheid/préavis). Herefter træffes den endelige afgørelse, der kan indbringes for den kompetente kantonale domstol, og domstolens afgørelse kan igen appelleres til landsretten. Arbejdsmarkedsordninger vedrørende alderdom, efterladte og invaliditet (anden søjle) forvaltes af registrerede pensionsinstitutioner, som ansøgninger om ydelser indgives til. Tvister mellem pensionsinstitutionerne og de forsikrede kan indbringes for den kompetente kantonale domstol. Sidstnævntes afgørelse kan derefter appelleres til landsretten. Invaliditeten kan når som helst tages op til fornyet vurdering, indtil pensionsalderen nås. Juli

20 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Aldersydelserne udbetales som led i den grundlæggende statsordning for alderdomsforsikring (og efterladteforsikring) (AHV-AVS, første søjle), arbejdsmarkedsordninger (anden søjle) og eventuelle individuelle forsikringer (tredje søjle). Alle, der er bosat eller har lønnet beskæftigelse i Schweiz, er dækket af forsikringen under den første søjle. Mænd og kvinder, der er fyldt henholdsvis 65 og 64 år, kan få udbetalt en AHV-AVSpension, hvis de har indbetalt bidrag til AHV-AVS/IV-AI-ordningen i mindst ét år. Lønmodtagere, der er fyldt 24 år, forsikret under den første søjle og modtager en årsløn på over CHF ( EUR) fra samme arbejdsgiver, skal være omfattet af en ordning under den anden søjle (arbejdsmarkedsforsikring). Lønmodtagere, der ikke er forsikringspligtige, og selvstændige erhvervsdrivende kan vælge en frivillig forsikring. Personer, der er tilknyttet en arbejdsmarkedspensionsordning, kan søge om alderspension på det tidspunkt, hvor de også kan søge om AHV-AVS-pension (dvs. fra en alder på 65 år for mænd og 64 år for kvinder). De skal ikke have været forsikret i en vis periode. Betingelserne for udbetaling af aldersydelser fra den tredje søjle afhænger af de bestemmelser, der er fastsat i den individuelle forsikringspolice eller for det pågældende forsikringsprodukt. Hvad dækker ordningen? AHV-AVS, første søjle Pensionen beregnes på basis af den gennemsnitlige årlige indkomst (som afgør, hvor meget der kan udbetales i pension ud fra den gældende pensionsskala) og antallet af bidragsår (som afgør, hvilken pensionsskala der gælder). Indkomsten består af indtægter af lønnet arbejde og eventuelle tillæg for børnepasning og plejeopgaver. Forældre kan få udbetalt et tillæg for børnepasning (Erziehungsgutschriften/bonification pour tâches éducatives) for de år, hvor de har haft forældremyndigheden over et eller flere børn på under 16 år. Personer, der forsørger slægtninge i ned- eller opstigende linje eller søskende, som har ret til en AHV-AVS- eller IV-AI-ydelse på grund af et middelsvært eller svært handicap, kan søge om et pasningstillæg (Betreuungsgutschriften/bonification pour tâches d'assistance), hvis de bor i nærheden af den handikappede person. De indtægter, som ægtefællerne har haft under deres ægteskab, fordeles med halvdelen til hver af ægtefællerne. Registreret partnerskab behandles på samme måde som ægteskab. Juli

21 Der tilkendes fuld pension, hvis bidragsperioden er fuldført, dvs. hvis den forsikrede har fuldført den bidragsperiode, der er gældende for hans/hendes aldersklasse. Den forsikrede har kun ret til delpension, hvis bidragsperioden ikke er fuldført. Den månedlige pension består af en brøkdel af den laveste alderspension (fast beløb) og en brøkdel af den relevante gennemsnitlige årlige indkomst (variabelt beløb). Den laveste pension udgør 1 160CHF (966 EUR) pr. måned og den højeste pension 2 320CHF (1 931 EUR) (eller 3 480CHF (2 897 EUR) for et par) pr. måned. Det er muligt at få udbetalt pensionen et eller to år tidligere (førtidspension), mod at den reduceres med en vis procentdel for hvert år, den fremskyndes (6,8 % pr. år). Det er også muligt at udskyde pensionstidspunktet med et til fem år, hvorefter pensionen forhøjes med en vis procentdel (mellem 5,2 og 31,5 % afhængig af, hvor mange måneder den udskydes med). Personer, der modtager alderspension (Altersrente/rente de vieillesse), har ret til en pension for hvert barn, der ved modtagerens død ville være berettiget til børnepension (Waisenrente/rente d'orphelin). Den supplerende pension svarer til 40 % af alderspensionen. Der kan som led i AHV-AVS-ordningen udbetales plejetillæg til personer, der behov for varig hjælp fra andre eller personligt tilsyn for at kunne klare hverdagen (læs mere herom i i afsnittet om langtidspleje). PP, anden søjle Arbejdsmarkedsrelaterede alderspensioner beregnes som en procentdel af den forsikredes alderspensionsopsparing (pensionstilgodehavende, Altersguthaben/avoir de vieillesse). Dette tilgodehavende omfatter bidrag og renter. Den årlige pension udgør for mænd 6,9 % og for kvinder 6,85 % af det pensionstilgodehavende, som den forsikrede har erhvervet, når han/hun når pensionsalderen. Retten til pension opstår i princippet, når forsikringsbegivenheden indtræder. I særlige tilfælde, f.eks. når den forsikrede etablerer sig som selvstændig eller bliver boligejer, er der mulighed for en (delvis) forudgående udbetaling. Førtidspension er mulig, hvis pensionsinstitutionen har fastsat dette i sine vedtægter. Forsikringstageren kan søge om, at en fjerdedel af den pågældendes alderstilgodehavende, som danner grundlag for beregningen af alderdomsydelsen, udbetales som en kapitalydelse. Det er muligt at vælge en engangsudbetaling i stedet for pensionsydelserne, hvis pensionsinstituttets vedtægter tillader det. Pensionister kan også tildeles børnepension (20 % af alderspensionen) på samme vilkår som under den første søjle. Individuel forsikring, tredje søjle Vilkårene for udbetaling af alderdoms- og dødsfaldsforsikringsydelser afhænger af de bestemmelser, der er fastsat i den individuelle forsikringspolice eller for det pågældende forsikringsprodukt. Under visse omstændigheder er forudbetaling mulig. Juli

22 Hvordan får du adgang til aldersydelser? Du kan søge om aldersydelser hos den kompetente forsikringskasse. Afgørelser, der træffes af sidstnævnte, kan ankes og underkastes retlig prøvelse. Arbejdsmarkedsordninger vedrørende alderdom, efterladte og invaliditet (anden søjle) forvaltes af registrerede pensionsinstitutioner, som ansøgninger om ydelser indgives til. Tvister mellem pensionsinstitutionerne og de forsikrede kan indbringes for den kompetente kantonale domstol. Sidstnævntes afgørelse kan derefter appelleres til landsretten. Juli

23 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Ud over de ydelser, der tildeles under den grundlæggende statsordning for alderdomsog efterladteforsikring (AHV-AVS, første søjle), udbetales der også efterladteydelser som led i arbejdsmarkedsordninger (anden søjle) og eventuelle individuelle forsikringer (tredje søjle). Der udbetales endvidere efterladteydelser som led i ulykkesforsikringen AHV-AVS, første søjle Alle, der er bosat eller har lønnet beskæftigelse i Schweiz, skal være omfattet af alderdoms- og efterladteforsikringen (AHV-AVS, første søjle). Enker og enkemænd, der efter ægtefællens død har et eller flere børn, er berettiget til enke- eller enkemandspension. Den afdøde forsikrede skal have indbetalt bidrag i mindst et år. En enkemand eller en efterlevende registreret partner har ret til en enkemandspension, så længe vedkommende har børn på under 18 år. En enke har ret til pension, hvis hun har børn, eller hvis hun er over 45 år og har været gift i mindst fem år. Fraskilte og personer i et opløst registreret partnerskab har ret til pension, hvis de opfylder visse betingelser (har et barn eller er blevet skilt, efter de er fyldt 45 år, og ægteskabet skal i begge tilfælde have varet i mindst 10 år). Retten til enkeeller enkemandspension ophører, hvis den pågældende gifter sig igen eller afgår ved døden. Børn har ret til børnepension som led i AHV-AVS-ordningen, hvis deres far eller mor dør. Denne ret ophører, når barnet er over 18 år, hvis barnet er i lære eller under uddannelse, eller hvis barnet dør. PP, anden søjle Som led i erhvervsforsikringen udbetales der endvidere efterladteydelser, hvis en forsikret lønmodtager eller modtager af en erhvervsrelateret alders- eller invalidepension afgår ved døden. Det er også muligt at få tilkendt enke- eller enkemandspension, hvis den efterlevende ægtefælle eller registrerede partner forsørger et eller flere børn, eller hvis den pågældende er 45 år og har været gift eller været i et registreret partnerskab i mindst fem år. En fraskilt ægtefælle, der modtager underholdsbidrag, kan også tilkendes pension, hvis ægteskabet varede i mindst 10 år. Retten til enke- eller enkemandspension ophører i tilfælde af, at den pågældende gifter sig igen eller afgår ved døden. Børnepensionen udbetales, indtil barnet er 18 år eller 25 år, hvis det er under uddannelse eller i lære, og til børn, der er mindst 70 % invalide og ude af stand til at varetage et lønnet arbejde. Børnepensionen ophører endvidere, hvis barnet dør. Individuel forsikring, tredje søjle Betingelserne for udbetaling af ydelser ved dødsfald som led i den frivillige forsikring (tredje søjle) afhænger af de bestemmelser, der er fastsat i den individuelle forsikringspolice og for det pågældende forsikringsprodukt. De begunstigede er i Juli

24 tilfælde af forsikringstagerens død de direkte arvinger eller, hvis der ikke findes sådanne, de personer, som den pågældende har indsat som begunstigede. Hvad dækker ordningen? AHV-AVS, første søjle Enke- eller enkemandspensionen svarer til 80 % og børnepensionen til 40 % af den afdødes alderspension. Børn, der har mistet begge forældre, har krav på to børnepensioner (Waisenrenten/rentes d'orphelin). Pensionerne nedsættes, hvis de overstiger 60 % af den højeste alderspension. Beregningen hviler på de samme principper som AHV-AVS alderspensionen. Der er fastsat en mindstepension (928 CHF (773 EUR) pr. måned til en efterlevende ægtefælle eller partner og 464 CHF (386 EUR) pr. måned til børn) og en højeste pension (1 856 CHF (1 545 EUR) pr. måned til en efterlevende ægtefælle eller partner og 928 CHF (773 EUR) pr. måned til børn i ). PP, anden søjle Enke- eller enkemandspensionen svarer til 60 % og børnepensionen (for hvert barn) til 20 % af den fulde invalidepension, der tilfaldt den forsikrede. Børn, der har mistet begge forældre, har krav på to børnepensioner. Når pensionen er meget lav, kan der blive tale om en engangsudbetaling. Denne mulighed foreligger også i andre tilfælde, hvis det fremgår af pensionsinstitutionens vedtægter. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Du kan søge om efterladteydelser under den første søjle hos den kompetente forsikringskasse. Afgørelser, der træffes af sidstnævnte, kan ankes og underkastes retlig prøvelse. Arbejdsmarkedsordninger vedrørende alderdom, efterladte og invaliditet (anden søjle) forvaltes af registrerede pensionsinstitutioner, som ansøgninger om ydelser indgives til. Tvister mellem pensionsinstitutionerne og de forsikrede kan indbringes for den kompetente kantonale domstol. Sidstnævntes afgørelse kan derefter appelleres til landsretten. Juli

25 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Ulykkesforsikringen dækker arbejdsulykker erhvervssygdomme og ikkeerhvervsrelaterede ulykker, sidstnævnte på betingelse af at arbejdstageren arbejder i mindst otte timer om ugen for samme arbejdsgiver. Ulykker, der sker på vej til og fra arbejde, er også dækket. Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge er også forsikret mod ikke-erhvervsrelaterede ulykker. Lønmodtagere (hjemmearbejdende, lærlinge, praktikanter, volontører og personer, der arbejder på erhvervsskoler eller beskyttede værksteder) er forsikringspligtige, mens ulykkesforsikringen er frivillig for selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende familiemedlemmer. Ved ulykke forstås en hvilken som helst uventet og ufrivillig skade på den menneskelige krop forårsaget af en ekstraordinær ydre faktor, som skader det fysiske, mentale eller psykiske helbred eller medfører døden. Ved erhvervssygdom forstås en hvilken som helst sygdom, der i forbindelse med udførelsen af arbejdet udelukkende eller overvejende opstår på grund af skadelige stoffer eller visse typer arbejde (jf. den relevante liste), samt andre sygdomme, der beviseligt udelukkende eller overvejende skyldes udførelsen af arbejdet (generel klausul). Hvad dækker ordningen? Sygehjælp Ulykkesforsikringen dækker følgende sundhedsydelser: egnet lægebehandling: ambulatorisk behandling hos læge eller tandlæge, læge- og tandlægeordinerede lægemidler og analyser behandling, kost og logi på flersengsstue på et sygehus, med hvilket der er indgået en takstaftale supplerende behandling eller kurbade, der er ordineret af en læge hjælpemidler og apparater til genoptræning, udlevering af enkle og hensigtsmæssige hjælpemidler til låns eller eje tingsskader: Den forsikrede har ret til erstatning for skader, der er opstået som følge af en ulykke, på genstande, der erstatter en del af kroppen eller en kropsfunktion (udgifter til udskiftning af briller, høreapparater og tandproteser dækkes kun, hvis tilskadekomsten nødvendiggør behandling) nødvendige redningsudgifter og lægeligt begrundede rejse- og transportudgifter udgifter til transport af afdøde og begravelsesudgifter. Juli

26 Der tilbydes rehabiliteringsforanstaltninger som led i invalideforsikringen. Kontantydelser Dagpenge Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne modtager den forsikrede en kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som beløber sig til 80 % af dennes forsikrede indtægt, fra den tredje dag efter ulykken (i de første tre dage skal arbejdsgiveren udbetale 80 % af lønnen). Hvis der kun er tale om delvist tab af erhvervsevne, reduceres beløbet tilsvarende. Retten til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ophører, når den forsikrede igen er fuldt arbejdsdygtig, der udbetales pension, eller den forsikrede dør. Den forsikrede indtægt svarer til den sidste løn, som den forsikrede modtog inden ulykken, op til en maksimal fast daglig indtægt (346CHF (288 EUR)). Dagpengene kan nedsættes med et bidrag til ophold og forplejning i forbindelse med indlæggelse, dog ikke for personer, som forsørger mindreårige børn, eller som er under uddannelse eller i lære. Det er muligt at tegne en supplerende privat forsikring for tabt arbejdsfortjeneste, som ikke dækkes af ulykkesforsikringen. Invalidepension Retten til invalidepension opstår, når der ikke forventes en væsentlig forbedring af den forsikredes tilstand ved fortsat lægebehandling, og efter at de nødvendige rehabiliteringsforanstaltninger er gennemført som led i invalideforsikringen. Pensionsretten ophører, når pensionen i sin helhed erstattes af en engangsudbetaling, når den tilbagekøbes, eller når den forsikrede dør. Hvis du er forsikret og mindst 10 % invalid, har du ret til invalidepension. Med henblik på at vurdere invaliditetsgraden sammenlignes den indtægt, som du kunne have haft, hvis du ikke var invalid, med den indtægt, som du kan opnå ved at udføre det arbejde, der med rimelighed kan forventes af dig efter behandlingerne og revalideringsforanstaltningerne på et afbalanceret arbejdsmarked. I tilfælde af varig uarbejdsdygtighed har den forsikrede ret til pension. Ved fuld invaliditet svarer invalidepensionen til 80 % af den forsikrede indtægt. Hvis der kun er tale om delvis invaliditet, reduceres beløbet tilsvarende. Den forsikrede indtægt svarer til den sidste løn, som den forsikrede modtog inden ulykken, op til en maksimal fast årlig indtægt ( CHF ( EUR). Når det af ulykkens karakter og den forsikredes adfærd kan udledes, at denne vil genvinde sin erhvervsevne, hvis han/hun modtager et engangsbeløb, standses udbetalingen af ydelserne, og den forsikrede modtager en engangsydelse på maksimalt tre gange den årlige forsikrede indtægt. Godtgørelse for men Mengodtgørelsen (Integritätsentschädigung/indemnité pour atteinte à l'intégrité) er en engangsydelse, der skal kompensere for immaterielle skader ved alvorlige og varige fysiske, mentale eller psykiske men. Den fastsættes ud fra mengraden og beregnes som en procentdel af den maksimale årlige forsikrede indtægt på tidspunktet for ulykken og kan ikke overstige dette beløb. Plejetillæg Plejetillægget (Hilflosenentschädigung/allocation pour impotent) gives til personer, der som følge af helbredsproblemer har behov for varig hjælp fra andre eller personligt Juli

27 tilsyn for at kunne klare hverdagen. Plejetillægget fastsættes efter invaliditetsgraden (læs mere herom i afsnittet om langtidspleje) Efterladtepension Når en forsikret person dør, har de efterladte i princippet ret til en efterladtepension. Følgende ægtefæller er berettiget til ydelser: enker eller enkemænd, der efter ægtefællens død har et eller flere børn, er berettiget til pension eller er mindst 2/3 invalide enker, der har et eller flere børn, ikke har ret til pension eller er over 45 år enker, der har ret til en kapitalydelse, når de ikke opfylder pensionsbetingelserne en fraskilt ægtefælle sidestilles med en enke eller enkemand, hvis det forsikrede offer for ulykken var forpligtet til at betale underholdsbidrag til den pågældende. Efterladtepensionen udgør 40 % af den forsikrede indtægt for enker og enkemænd og 20 % af den forsikrede indtægt for en fraskilt ægtefælle, men kan ikke overstige det skyldige underholdsbidrag. Børnepensionen svarer til 15 % af den forsikrede indtægt for et barn, der har sin far eller mor, og til 25 % af den forsikrede indtægt for et barn, der har mistet begge forældre. Hvis der er flere efterladte, beløber efterladtepensionen sig til højst 70 % af den forsikrede indtægt i alt (90 %, når der også udbetales pension til en fraskilt ægtefælle). Retten til efterladtepension ophører, hvis den ydelsesberettigede dør, eller ved tilbagekøb af pensionen. Retten til efterladtepension ophører desuden, hvis enken eller enkemanden gifter sig igen, og retten til børnepension ophører, når barnet fylder 18 år, eller når det fylder 25 år, hvis det er i lære eller under uddannelse. Et registreret partnerskab sidestilles til enhver tid med et ægteskab. Den efterlevende registrerede partner sidestilles med en enke eller enkemand. Den retlige ophævelse af det registrerede partnerskab svarer til en skilsmisse. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Hvis du rammes af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, skal du straks underrette dit forsikringsselskab eller din arbejdsgiver. Med hensyn til sygehjælp kan du frit vælge læge, tandlæge, kiropraktor, apotek eller sygehus. Du skal ikke selv bidrage til udgifterne i forbindelse med din behandling. Forvaltningen af ulykkesforsikringen påhviler afhængigt af arbejdstagerkategorien den nationale schweiziske ulykkesforsikringskasse (CNA) eller en anden godkendt forsikringsgiver, som ansøgninger om kontantydelser skal indsendes til. Afgørelser, der træffes af forsikringsgiveren, kan ankes og underkastes retlig prøvelse. Der er mulighed for anke og retslig prøvelse af disse forsikringsgiveres afgørelse. Juli

28 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Familieydelser inden for landbruget er reguleret på forbundsplan. For de andre sektorer reguleres familieydelserne af 26 kantonale love og af en national harmoniseringslov. Der kan også søges om andre ydelser til familier, bl.a. på grundlag af den individuelle ansættelseskontrakt eller i henhold til kollektive overenskomster. Der tildeles familieydelser for børn af gifte eller ugifte forældre, adoptivbørn, ægtefællens/den registrerede partners børn og plejebørn samt for søskende og børnebørn, hvis de i overvejende grad forsørges af den berettigede person. Børnetilskuddet udbetales, indtil barnet er fyldt 16 år (20 år, hvis barnet ikke er i stand til at varetage et lønnet arbejde). Der kan ydes erhvervsuddannelsesstøtte, indtil barnet er fyldt 25 år. Familieydelser inden for landbruget Landbrugsmedarbejdere og selvstændige landmænd har krav på familieydelser. Landbrugsmedarbejdere har også ret til et husholdningstillæg, når de bor sammen med deres ægtefælle eller deres børn. Familieydelser inden for andre sektorer Alle lønmodtagere har krav på familieydelser. Det samme har personer, der ikke har lønnet beskæftigelse, og hvis indkomst ikke overstiger et vist beløb (41 760CHF ( EUR) om året). I 13 kantoner har selvstændige erhvervsdrivende også ret til familieydelser. Hvad dækker ordningen? Familieydelser inden for landbruget I lavlandsområder er det månedlige børnetilskud på 200 CHF (166 EUR) pr. barn, og i bjergområder ligger det på 220CHF (183 EUR). Erhvervsuddannelsesstøtten udgør 250CHF (208 EUR) pr. barn pr. måned i lavlandsområder og 270CHF (225 EUR) i bjergområder. Landbrugsmedarbejdere kan desuden få udbetalt et husholdningstillæg (Haushaltungszulage/allocation de ménage) på 100 CHF (83 EUR) om måneden. Familieydelser inden for andre sektorer Børnetilskuddet udgør mindst 200CHF (166 EUR) pr. barn pr. måned. Erhvervsuddannelsesstøtten udgør mindst 250CHF (208 EUR) pr. barn pr. måned. Kantonerne kan anvende højere ydelser. Ud over familieydelserne er det i visse kantoner muligt at få udbetalt andre ydelser såsom ydelser ved fødsel eller adoption. Juli

29 Hvordan får du adgang til familieydelser? Du kan søge om familieydelser hos den kompetente kantonale forsikringskasse under landbrugsordningen og den kompetente familieydelseskasse inden for de andre sektorer. Juli

30 Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Arbejdsløshedsforsikringens mål er at garantere de forsikrede en passende kompensation for de indtægter, der mistes på grund af (hel eller delvis) arbejdsløshed, nedsat arbejdstid, dårlige vejrforhold eller arbejdsgiverens insolvens. Arbejdsmarkedsforanstaltningerne for de forsikrede har til formål at beskytte dem mod risikoen for arbejdsløshed, bekæmpe den eksisterende arbejdsløshed og fremme arbejdsløses varige og hurtige integration på arbejdsmarkedet. Personer, som er tilmeldt den obligatoriske AHV-AVS-ordning og bidragspligtige i forbindelse med lønnet beskæftigelse, og som endnu ikke har nået pensionsalderen, er forsikret mod arbejdsløshed. Man kan ikke selv vælge at lade sig forsikre. Som forsikret er du berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis du: er arbejdsløs eller delvist arbejdsløs har mistet dit arbejde (og din indtægt) i mindst to dage i træk er bosat i Schweiz (der kan være særlige regler for borgere i EU- og EØS-landene) har fuldført din obligatoriske skolegang og endnu ikke har nået den alder, hvor du har ret til en AHV-AVS-alderspension, og heller ikke modtager en sådan pension har haft lønnet beskæftigelse i mindst 12 måneder i løbet af de to år, der går forud for arbejdsløsheden og registreringen hos arbejdsformidlingen. (Personer, som ikke har kunnet udføre lønnet arbejde på grund af erhvervsuddannelse, sygdom, en ulykke eller en frihedsberøvelse, er fritaget fra at opfylde betingelserne for bidragsperioden. Fristen på to år forlænges generelt med to år for en forsikringstager, der har udøvet et selvstændigt erhverv uden bistand fra arbejdsløshedsforsikringen, eller som passer sit barn eller er blevet arbejdsløs i løbet af de fire år, der går forud for den alder, der giver ret til AHV-AVSalderspension, og som det er meget vanskeligt at anvise arbejde) er parat og i stand til at overtage et arbejde stiller dig til rådighed for et arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen, opfylder kontrolkravene og selv søger arbejde. Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsunderstøttelsen beløber sig i almindelighed til 70 % af den gennemsnitlige bidragspligtige løn i de seneste seks måneder op til det fastsatte loft (10 500CHF (8 741 EUR) pr. måned). Forsikrede, som har underholdspligt over for børn under 25 år, eller hvis arbejdsløshedsunderstøttelse ligger under et bestemt mindstebeløb (140CHF (117 EUR)), eller som er handicappede, har ret til at modtage 80 % af deres seneste bidragspligtige løn. Forsikrede med børn har også krav på familieydelser. Arbejdsløshedsydelsen udbetales i form af dagpenge med fem beløb pr. uge. Som hovedregel løber retten til ydelsen fra udløbet af en karensperiode på 5 dage med registreret arbejdsløshed. Under visse omstændigheder kan denne frist forkortes eller forlænges. Den generelle karensperiode gælder ikke for forsikrede, hvis forsikrede løn ligger under visse grænser. Juli

31 Der gælder en særlig karensperiode på 120 dage (ud over de normale fem dage) for personer, der er fritaget for betingelserne vedrørende bidragsperioden på grund af uddannelse, sygdom, tilskadekomst, barsel eller frihedsberøvelse. Den generelle karensperiode forlænges med fem dage for andre personer, der ikke underlagt betingelserne for bidragsperioden, og med en dag for sæsonarbejdere, ansatte i erhverv, hvor man ofte skifter arbejde, og personer, der er ansat på tidsbegrænsede kontrakter. Det er muligt at få udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse i en vis periode inden for to år: 200 dagsydeler for personer under 25 år uden underholdspligt over for børn 260 dagsydeler for en samlet bidragsperiode på 12 måneder 400 dagsydelser, hvis der er indbetalt bidrag i 18 måneder i alt 520 dagsydelser, hvis den forsikrede er fyldt 55 år og har indbetalt bidrag i mindst 22 måneder 520 dagsydelser, hvis den forsikrede modtager en invalidepension svarende til en invaliditetsgrad på mindst 40 % og har indbetalt bidrag i mindst 22 måneder 90 dagsydelser, hvis den pågældende er fritaget for betingelserne vedrørende bidragsperioden. Ældre arbejdsløse, der er blevet arbejdsløse inden for fire år forud for den alder, der giver ret til AHV-AVS-alderspension, og som det er meget vanskeligt at anvise arbejde, har ret til 120 supplerende dagsydelser. Hvis forsikringstageren tilhører den kategori af arbejdstagere, der er vanskelige at anvise arbejde af årsager, der kan tilskrives arbejdsmarkedet, kan vedkommende med arbejdsformidlingens samtykke deltage i efteruddannelsesforløb eller genindslusningstiltag og samtidig modtage dagpenge. Retten til arbejdsløshedsunderstøttelse kan ophæves i et vist tidsrum, hvis den forsikrede siger op uden gyldig grund, ikke gør en tilstrækkelig indsats for selv at søge arbejde, afviser et job, som arbejdsformidlingen anviser ham/hende, eller afgiver forkerte eller utilstrækkelige oplysninger. Understøttelsen kan inddrages i 1-60 dage alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er. Arbejdsløshedsforsikringen giver også adgang til understøttelse i tilfælde af delvis arbejdsløshed. Understøttelsen gives til personer, der kun søger deltidsbeskæftigelse eller har et deltidsarbejde og ønsker at skifte til et fuldtidsarbejde eller at supplere det nuværende arbejde med et andet deltidsarbejde. Ansatte, der tvinges til at gå ned i arbejdstid eller hjemsendes midlertidigt, har ret til dagpenge eller supplerende dagpenge (Kurzarbeitsentschädigung/indemnité en cas de réduction de l'horaire de travail). Ansatte i erhverv, hvor det ofte er nødvendigt at indstille arbejdet på grund af vejret, har ret til vejrligsgodtgørelse (Schlechtwetterentschädigung/indemnité en cas d'intempéries). Det er også muligt at opnå ydelser under arbejdsløshedsforsikringen i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens og tilskud til arbejdsmarkedsforanstaltninger. Juli

32 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Du skal som forsikret personligt og rettidigt, dvs. senest den første dag, hvorfra du ønsker at gøre din ret til arbejdsløshedsunderstøttelse gældende, registreres som arbejdssøgende, hvilket afhængigt af kantonen skal ske hos bopælskommunen eller på det kompetente regionale arbejdsformidlingskontor. Arbejdsløse skal overholde kontrolbestemmelserne og deltage i samtaler på de kompetente regionale arbejdsformidlingskontorer (ORP). Arbejdsløshedsydelsen udbetales af en arbejdsløshedskasse, som vælges ved registreringen på arbejdsformidlingskontoret. Arbejdsløse skal acceptere et hvilket som helst passende arbejde, som de tilbydes. Juli

33 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Den schweiziske forfatning ( 12) hjemler ret til at få hjælp i nødsituationer. Det hedder, at en person, der er i en håbløs situation og ikke kan forsørge sig selv, har ret til at modtage bistand og modtage de midler, der er nødvendige for at leve et værdigt liv. I Schweiz henhører bistandshjælpen - med nogle få undtagelser - under kantonernes kompetenceområde, idet udbetalingen generelt overlades til kommunerne. Bistandshjælpen er således baseret på 26 forskellige kantonale ordninger. Conférence suisse des institutions d'action sociale (CSIAS), som er et organ, der navnlig består af specialister og repræsentanter for kantonernes og kommunernes socialvæsen, har defineret retningslinjer for bistandshjælp, der henvender sig til kantonerne, kommunerne og private bistandsorganisationer. Størstedelen af kantonerne anvender disse retningslinjer. Der findes derfor ingen overordnet ikke-bistandspligtig ordning på forbundsplan. Det er dog muligt at tildele sociale ydelser til specifikke persongrupper i form af tillægsydelser i forhold til den første søjle (Ergänzungsleistungen, EL/Prestations complémentaires, PC). Ydelserne under den første søjle og tillægsydelserne skal dække ældres, handicappedes og efterladtes elementære behov på en passende måde. Personer, der modtager alders- eller efterladtepension fra alderdoms- og efterladteforsikringen (AHV-AVS) eller invalidepension eller plejetillæg fra invalideforsikringen (IV-AI), kan tildeles indtægtsbestemte tillægsydelser. De behøver ikke at være schweiziske statsborgere, men skal have fast bopæl i Schweiz. Udenlandske statsborgere skal desuden have boet i Schweiz uafbrudt i 10 år (flygtninge og statsløse fem år) umiddelbart forud for den dato, hvor de søger om tillægsydelser. Hvad dækker ordningen? Tillægsydelserne fastsættes som det årlige beløb, hvormed de godkendte udgifter overstiger de relevante indtægter. Med godkendte udgifter menes det beløb, der er nødvendigt for at dække elementære behov, husleje og dermed forbundne udgifter (op til et maksimumsbeløb), arbejdsrelaterede udgifter, udgifter til boligvedligeholdelse og renter på realkreditlån, socialsikringsbidrag (til den obligatoriske sygeforsikring: et fast beløb, der svarer til den gennemsnitlige præmie i kantonen) og underholdsbidrag i henhold til familielovgivningen. De godkendte udgifter, der indgår i beregningen af tillægsydelserne, omfatter et beløb til dækning af elementære behov, som afhænger af familiens sammensætning. Det drejer sig om følgende beløb: CHF ( EUR) om året for en enlig CHF ( EUR) om året for ægtepar og registrerede partnere 9 945CHF (8 279 EUR) om året for hvert af de to første børn 6 630CHF (5 519 EUR) om året for det tredje barn og for det fjerde barn Juli

34 3 315CHF (2 760 EUR) for det femte barn og hvert yderligere barn. Tillægsydelserne beregnes på årsbasis ud fra differencen mellem udgifter og indtægter. De udbetales, så længe betingelserne herfor er opfyldt. Ifølge CSIAS' normer omfatter dækningen af de elementære behov udgifter til underhold, boligudgifter og basisudgifter til medicin. Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? De kantonale forsikringskasser bestemmer, hvem der har ret til tillægsydelser, og gennemgår regelmæssigt og mindst hvert fjerde år ansøgerens økonomiske situation (dvs. de relevante indtægter og godkendte udgifter). Hvis der udbetales tillægsydelser til personer, som ikke er berettiget til dem (pga. svig eller tilsidesættelse af oplysningspligten), skal de tilbagebetales af modtageren eller af dennes juridiske repræsentant eller arvinger. De skal ikke betales tilbage, hvis det godtgøres, at den pågældende har handlet i god tro, og hvis det vil bringe personen i en vanskelig situation at skulle tilbagetale dem. Juli

35 Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? Der findes ingen særlig langtidsplejeordning i Schweiz. De relevante ydelser tilbydes under forskellige grene af den sociale sikring. Du har ret til sygehjælp under den obligatoriske sygeforsikring, ulykkesforsikringen og invalideforsikringen (medicinske foranstaltninger som led i IV-AI-ordningen). Det er desuden muligt at få tilkendt et plejetillæg under den grundlæggende pensionsordning (alderdoms- og efterladteforsikringen (AHV-AVS) og invalideforsikringen (IV-AI)) og under ulykkesforsikringen. Tillægget gives til personer, der til stadighed har behov for hjælp af andre eller personligt tilsyn for at kunne klare hverdagen (f.eks. til at rejse sig op, sætte sig ned, lægge sig ned, spise, klæde sig på og af, vaske sig, gå på toilettet og komme omkring) som følge af helbredsproblemer. Der findes tre handicapkategorier: Svært handicap: Den forsikrede har behov for regelmæssig og omfattende hjælp for at kunne udføre alle almindelige opgaver i hverdagen og kræver varig pleje eller varigt personligt tilsyn. Middelsvært handicap: Den forsikrede har behov for regelmæssig og omfattende hjælp for at kunne udføre de fleste almindelige opgaver i hverdagen, eller den forsikrede har behov for regelmæssig og omfattende hjælp for at kunne udføre mindst to almindelige opgaver i hverdagen og kræver desuden varigt personligt tilsyn. Let handicap: Den forsikrede har behov for regelmæssig og omfattende hjælp for at kunne udføre mindst to almindelige opgaver i hverdagen, kræver varigt personligt tilsyn eller har til stadighed behov for specialpleje som følge af sit handicap, eller den forsikrede lider af et alvorligt sansehandicap eller et alvorligt fysisk handicap og kræver omfattende og regelmæssig støtte for at knytte sociale kontakter med andre. Under den grundlæggende pensionsordning (AHV-AVS/IV-AI) er det også muligt at yde tilskud til en personlig hjælper. Formålet med ydelsen til personlig hjælper er, at give den forsikrede person mulighed for at bo hjemme. En person, som modtagerplejetillæg og ønsker at bo i sit eget hjem, har ret til ydelsen til personlig hjælper. Den giver ham/hende mulighed for at ansætte en naturlig person (en hjælper), som giver den nødvendige hjælp. En person som får et AI tilskud til personlig hjælper indtil pensionsalderen, har fortsat ret til tilskuddet op til samme beløb, som han/hun har modtaget indtil dette tidspunkt. Særudgifter kan refunderes som led i ordningen med tillægsydelser, hvor der udbetales indtægtsbestemte ydelser til ældre, handicappede og efterladte. Juli

36 Hvad dækker ordningen? Naturalydelser Patienten kan blive behandlet i sit eget hjem eller ambulant eller blive indlagt på et sygehus som led i sygeforsikringsordningen og som led i invalide- og ulykkesforsikringen. Kontantydelser Plejetillægget afhænger af handicappets omfang. Under invalideforsikringsordningen udgør det månedlige beløb i: 464CHF (386 EUR) for let handicap 1 160CHF (966 EUR) for middelsvært handicap 1 856CHF (1 545 EUR) for svært handicap. Hvis den forsikrede plejes på en institution, udgør plejetillæget en fjerdedel af disse beløb. Mindreårige, der har behov for intensiv pleje og ikke bor på en institution, har ret til forhøjet plejetillæg. Beløbet afhænger af, hvor intensiv en pleje der er brug for. Under alders- og efterladteordningen udgør det månedlige plejetillæg 232CHF (193 EUR) (ved let handicap), 580CHF (483 EUR) (ved middelsvært handicap) eller 928CHF (773 EUR) (ved svært handicap). Under ulykkesforsikringen udgør det månedlige plejetillæg: 692CHF (576 EUR) for let handicap 1 384CHF (1 152 EUR) for middelsvært handicap 2 076CHF (1 728 EUR) for svært handicap. Ydelsen til den personlige hjælper udgør i principper 32,50 CHF (27 EUR) i timen. Hvis det er nødvendigt at hjælperen har specifikke kvalifikationer på grund af den forsikredes persons handikap udgør ydelsen til den personlige hjælper 48,75 CHF (41 EUR) i timen. For hjælp der ydes om natten er der en speciel takst (maks. 86,70 CHF (72 EUR) pr. nat Særudgifter til hjælp, pleje og assistance under ordningen med tillægsydelser i forhold til den første søjle kan refunderes op til et vist beløb. Kantonerne præciserer, hvilke udgifter der refunderes. Hvordan får du adgang til langtidspleje? Behovet for sygehjælp vurderes af den ansvarlige læge. Handicappet fastlægges af IV- AI-kasserne (som led i alderdoms- og efterladteforsikringen og invalideforsikringen) og ulykkesforsikringskasserne (som led i ulykkesforsikringen). Handicappet tages op til fornyet vurdering med jævne mellemrum. Juli

37 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider Nærmere oplysninger om de betingelser, der skal opfyldes, og individuelle socialsikringsydelser i Schweiz kan fås ved henvendelse til de offentlige myndigheder, der forvalter ordningen for social beskyttelse. Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du finde kontaktoplysninger i Europa-Kommissionens fortegnelse over institutioner, der findes på: Oplysning om, hvilken betydning forsikringsperioder, der er tilbagelagt i to eller flere medlemsstater, har på ydelserne, fås ved henvendelse til: Den føderale sundhedsforvaltning Bundesamt für Gesundheit Office Fédéral de la Santé Publique 3003 Bern Tlf.: +41 (0) Fax: +41 (0) Det statslige sekretariat for økonomiske anliggender Staatssekretariat für Wirtschaft Secrétariat d'état à l'économie Effingerstrasse Bern Tlf.: +41 (0) Fax +41 (0) Den nationale socialsikringsstyrelse Bundesamt für Sozialversicherungen Office Fédéral des Assurances Sociales Effingerstrasse Bern Tlf.: +41 (0) Fax +41 (0) Juli

38 Kontaktorganer 1. Sygdom og barsel Den fælles institution i henhold til den nationale sygeforsikringslov Gemeinsame Einrichtung KVG Institution commune LAMal Gibelinstrasse Solothurn Tel.: +41 (0) Fax: +41 (0) [email protected] 2. Alderdom, efterladte og invaliditet første søjle Den schweiziske forsikringskasse Die Schweizerische Ausgleichskasse Caisse suisse de compensation Avenue Edmond-Vaucher 18 Case postale Genève 2 Tlf.: +41 (0) Fax: +41 (0) anden søjle Garantifonden for arbejdsmarkedsforsikring Sicherheitsfonds BVG Fonds de garantie LPP Eigerplatz 2 Case postale Berne 14 Tlf.: +41 (0) Fax: +41 (0) [email protected] 3. Ulykker og erhvervssygdomme Den nationale schweiziske ulykkesforsikringskasse Schweizerische Unfallversicherungsanstalt Caisse nationale suisse d'assurance en cas d'accidents Fluhmattstrasse Lucerne Tlf.: +41 (0) Fax : +41 (0) Juli

39 4. Familietillæg Federal Social Insurance Office Bundesamt für Sozialversicherungen Office Fédéral des Assurances Sociales Effingerstrasse Bern Tlf.: +41 (0) Fax +41 (0) Arbejdsløshedsforsikring Det statslige sekretariat for økonomiske anliggender Staatssekretariat für Wirtschaft Secrétariat d'état à l'économie Effingerstrasse Bern Tlf.: +41 (0) Fax +41 (0) Juli